Høringssvar til Forslag til ændring af skolestrukturen i Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole
|
|
- Vibeke Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høringssvar til Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune fra Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole
2 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Høringsmaterialet overordnet... 4 Uklarheder i høringsmaterialet... 8 Høringsmaterialet og Sct. Nicolai Skole... 9 Konklusion Bilag. Vision Sct. Nicolai Skole
3 Resumé Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole kan ikke bakke op om forslaget til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune i dets nuværende form. Forslaget til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune i dets nuværende form vil afstedkomme: 1. En minimal besparelse der, selv hvis den bruges udelukkende til pædagogisk udvikling med henblik på en generel højnelse af det faglige niveau, på ingen måde vil kunne indfri det overordnede mål om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse 2. En reduceret ledelse dette på trods af at forskning på området påpeger vigtigheden af en tydelig og synlig ledelse 3. 8 nye distrikter af stærkt varierende størrelse - selvom formålet med en strukturændring netop er at opnå robuste skoler med omkring 1000 elever og med et mere lige elevtal 4. Parallelle undervisningssteder med en reduceret ledelse - som ikke nødvendigvis fører til mere robuste skoler med større faglig styrke og med mere fagligt samarbejde. 5. En ny skolestruktur der vil virke stærkt begrænsende for indførelsen af udbygget samarbejde i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen mange år frem i tiden ikke mindst for et samarbejde omkring udvikling af fagligheden i overbygningen og af de unges videre uddannelsesparathed Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole efterspørger en klar vision for folkeskolen i Køge Kommune Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole efterspørger ligeledes tidligere fremsatte mål om større lighed i undervisningsudgiften per elev. Skulle Byrådet vælge at godkende dette forslag - på trods af dets mangel på ambitioner, åbenlyse manglende gennemarbejdelse og manglende sammenhæng mellem formål og konkret indhold - ønsker skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole, at følgende punkter fjernes fra forslaget: 1. at der starter mindst klasse på alle nuværende skoler 2. at den nye struktur alene skal gælde for fremtidige skolebørn Begge ovenstående punkter medvirker til, at dette forslag ikke er et løst skelet med mulighed for senere udvikling af skolens indhold, men snarere en begrænsende ramme, der vil fastholde skolerne i den nuværende struktur nu dog med færre ledelsesressourcer. Konsekvenserne af forslaget vil blive, at der sættes markante begrænsninger for skolernes fremtidige initiativer for struktur, organisering samt for nye måder at løse lokale udfordringer på. Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole finder det stærkt utilfredsstillende at skrive høringssvar til en ændret skolestruktur på baggrund af dette spinkle og uafklarede høringsmateriale. 3
4 Indledning Skolebestyrelsen anerkender et behov for nytænkning og modernisering af skoleområdet, hvis målet om at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse skal nås. Køge skal være kendt for at være en kommune med folkeskoler på forkant med udviklingen. En kommune der går forrest og ikke bare følger med. Skolebestyrelsen værdsætter kommunens fokus på højnelse af det faglige udbytte i folkeskolen og optimering af resurserne, men vi mener ikke, at det nuværende forslag på nogen måde kan bidrage til dette. Ydermere rejser høringsmaterialet langt flere spørgsmål end det besvarer. Skolebestyrelsen finder det særdeles positivt, at man i Køge Kommune har sat fokus på børnenes læring i vuggestuer, dagpleje og børnehaver. På dagtilbudsområdet fornemmes klare visioner for det daglige arbejde og en rød tråd i Børne- og Ungdomsudvalgets/Byrådets politikker og konkrete beslutninger. På skoleområdet savner vi dog vision og tydelig ledelse fra Børne- og Ungdomsudvalget samt fra forvaltningens side, hvilket vi mener, at det udsendte høringsmateriale bærer tydeligt præg af. Skolebestyrelsen finder det stærkt bekymrende, at der mangler en klar vision for folkeskoleområdet i Køge Kommune. Ud fra ønsket om et bredt forlig omkring en ændring af skolestrukturen i Køge er man nu endt op med et forslag, som skolerne ikke kan være tjent med. Formålet med en ændring af skolestrukturen i forbindelse med budgetforslag var at finde besparelser i det samlede servicebudget for Køge Kommune. Budgetforligets punkt (i) blev skrevet ud fra dette formål. Formålet med en ændring af skolestrukturen i denne omgang beskrives i det udsendte høringsmateriale som: på kortere sigt at frigøre resurser til udvikling gennem reduceret ledelse, danne mere robuste skoler, hvor de frigjorte resurser anvendes til pædagogisk udvikling med henblik på generel højnelse af det faglige niveau. Høringsmaterialet overordnet Vi vil i dette afsnit kommentere på høringsmaterialet ud fra de ovenstående formålspunkter med ændringen af den nuværende skolestruktur. - at frigøre resurser til udvikling gennem reduceret ledelse Der lægges i høringsmaterialet op til at frigøre resurser til pædagogisk udvikling gennem en reduktion i den samlede ledelse på skoleområdet svarende til 6 lederstillinger. At besparelsen skal findes ved reduktion i skoleledelse finder skolebestyrelsen uhensigtsmæssigt. Internationale og danske undersøgelser peger på, at skoleledelse har en væsentlig betydning for elevernes faglige læring. Højt præsterende skoler er kendetegnet ved klar og synlig skoleledelse. Skoleledelse skaber den ambitiøse skole. En skole, hvor alle kender og arbejder aktivt for samme mål. 4
5 Undersøgelser peger samtidigt entydigt på, at det er væsentligt, at lærere og ledere har de nødvendige kompetencer 1,2. Hvis man i Køge Kommune vurderer, at den nuværende skoleledelse og kommunens lærere ikke har de nødvendige kompetencer, bør man fokusere på dette punkt og på hvordan kompetencerne i så fald forbedres. Ved sidste års budgetforlig blev ledelsesresurserne til skolerne, herunder også til SFO erne, beskåret. Ønsker man øget fokus på - og større udvikling af - fagligheden, er det vores opfattelse, at dette vil kræve en stærk og synlig ledelse, hvilket vi anser for truet med fornyede besparelser på det ledelsesmæssige område. Skolebestyrelsen finder det bekymrende, at der ikke i høringsmaterialet redegøres klart for hvordan ledelsesbesparelsen skal opnås. Hvordan og på hvilke ledelsesområder skal der spares? Administrativ ledelse? Pædagogisk ledelse? SFO-ledelse? Eller er det de overordnede skolelederstillinger der tænkes beskåret? Og hvilke ledelsesmæssige opgaver skal nu overgå til andre - og til hvem? God skoleledelse kræver både personaleledelse, pædagogisk ledelse, strategisk ledelse, økonomistyring og kommunikative kompetencer. Hvis én person er skoleleder for 2 4 skoler på hver sin matrikel, nogle med stor geografisk afstand og måske skoler, som er meget forskellige, vil skolelederen udelukkende blive strategisk leder med kun et overordnet kendskab til det pædagogiske arbejde, til elever og forældre samt personale på de enkelte afdelinger. Ydermere er det ikke ud fra det sparsomme materiale tydeligt, om ledelsesbesparelsen skal opnås udelukkende i de distrikter, hvor der foretages skolesammenlægninger. Eller om også de uberørte skoler skal reduceres i ledelsesresurser. Tilsvarende efterspørges oplysning om hvor besparelsen føres hen tilbage til de skoler hvorfra de ledelsesmæssige resurser beskæres? - eller fordeles denne blandt alle kommunens skoler? - medvirke til at danne mere robuste skoler Hvad der præcist menes med robuste skoler er ikke klart defineret i høringsmaterialet. På et afklarende møde med Børne- og Ungdomsudvalgets formand, Johnna Stark, for skolebestyrelsernes formænd, er vi blevet informeret om, at der med robuste skoler menes, at antallet af elever/klasser per skole skal øges til omkring 1000 elever med mulighed for oprettelsen af 3 spor i hver årgang. Samt at de nuværende forskelle i elevtal søges udjævnet. Hermed kan det undre, at de foreslåede distrikter vil medføre en markant forskel i antallet af elever, da et par skoler med under 600 elever forbliver uberørte af strukturændringen. Forskellen mellem de fremtidige skoler vil rent faktisk blive større, ikke mindre, end de er på nuværende tidspunkt. Hvis man ønsker skoler af nogenlunde samme størrelse, skal skoledistrikterne se meget anderledes ud, end de gør i forslaget. Børne- og Ungdomsudvalget havde i maj 2011 besøg af direktøren for Rejseholdet Jørgen Søndergård og det er tydeligt, at ordlyden omkring de robuste skoler stammer herfra. Rejseholdets anbefalinger er, at 1 Rejseholdets anbefalinger: 2 Anvendt kommunal forsknings (AKF) rapport omkring højt præsterende skoler: 5
6 skoler skal rumme mindst tre spor på hver årgang. Dette anbefales for at kunne skabe det fornødne grundlag for at have alle kompetencer på skolen med mulighed til lærerne for at undervise i deres linjefag samt med øgede muligheder for linjetiltag. Det er muligt, at det kan være fordelagtig at danne robuste skoler med flere spor, som anbefalet af rejseholdet. Dette vil muligvis kunne give bedre muligheder for oprettelse af lærerteams med særlig fokus på fag og/eller årgange og eventuelt give mulighed for profilering af skolerne, især i forbindelse med udskolingen. Evidensen for at egentlige overbygningsskoler højner fagligheden er dog endnu ikke til stede, da en evaluering endnu ikke har fundet sted. I Finland, som ellers ofte trækkes frem som et godt eksempel på en succesfuld skolestruktur, har man netop efter dansk forbillede forladt den tidligere opdeling af skoletiden og arbejder hen imod enhedsskolen (skoler fra 0. kl. 9. kl.) i forsøget på at skabe bedre kvalitet. Vi mener dog ikke, at dette høringsforslag reelt vil give robuste skoler, som de defineres af Rejseholdet. Forslaget vil i stedet, i mange år fremover, blot føre til parallel-skoler uden den forventede synergi. I Rejseholdets rapport beskrives at Nogle gange kan der være geografiske eller bygningsmæssige årsager til, at det i et bestemt område ikke kan lade sig gøre at samle tre eller flere spor for alle klassetrin på et enkelt sted. Her kan det være en mulighed at dele skolen på en ny måde. Nemlig på tværs. I stedet for en lille etsporet skole og en anden tosporet skole kan man vælge at skabe én skole fordelt på flere forskellige enheder. Eksempelvis, at kommunen opdeler sine skoler i indskolingsskoler, mellemtrinsskoler og udskolingsskoler med mange flere spor på hver skole, eller at den store skole har flere mindre satellitter i indskolingen. Det er altså ifølge Rejseholdet ikke bare målet at nå et konkret elevtal for skolen, men mere organiseringen af samarbejdet, der er væsentligt. Rejseholdet anbefaler en.. udskoling med valg mellem linjer fx musik, design, bygge, naturfag, samfundsfag, elektronik, sprog, it hvor Alle linjer har de basale obligatoriske fag fælles og hvor Kommunen sikrer et varieret udbud. Idet man i forslaget slår fast at ingen nuværende elever i de aktuelle distriktsskoler må berøres af strukturændringerne, vil der gå op mod 10 år, før der frigøres tilstrækkelig kapacitet til at samle et tilstrækkeligt antal overbygningselever til at Rejseholdets anbefaling vedrørende flere valg for eleverne kan realiseres. Rejseholdets anbefaling har dannet baggrund i mange kommuner for, at man udover et økonomisk incitament til at fusionere skoler, også har kunnet henvise til at større skoler har bedre faglige resultater. Rejseholdet har dog efterfølgende lavet en mere tilbundsgående undersøgelse, som viser, at effekten af skolestørrelse stort set forsvinder, når man tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund i analysen 3. Ydermere viser en nylig rapport fra KREVI, - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut - den modsatte sammenhæng mellem skolestørrelse og faglig kvalitet, når der ses specifikt på folkeskoler 4, og at det bedste bud på en optimal skolestørrelse i forhold til optimal resurseudnyttelse er skoler på mellem 500 og 600 elever
7 - at forbedre indskoling ved at fokusere på børnenes behov for pædagogisk støtte i overgange til og de første år i skolelivet, herunder sammenhængene mellem skole og SFO. Overgangen fra børnehave til skole er en central periode i et barns udvikling. Starten på skoletiden er afgørende for grundlæggelsen af børns fremtidige opfattelse af skolen og af uddannelse som sådan. Derfor er netop brobygningen mellem børnehave og skole så væsentlig for en god start i skolesystemet. Igennem de senere år er der udviklet en succesfuld brobygning for børn, der skal starte i 0. klasse. Børnehavebørnene besøger sammen med pædagogerne SFO erne på de pågældende skoler, når tiden for skolestart nærmer sig. Mange børn og deres forældre er allerede bekendte med SFO en og personalet på forhånd, hvis de har større søskende på samme skole. Samtidigt overføres pædagogernes viden om det enkelte barn til SFO-personalet. Med forslaget om en ændring af den nuværende skolestruktur skabes usikkerhed omkring det fremtidige undervisningssted indenfor distriktet. Selvom der kan nedsættes nærhedsprincipper, søskendeprincipper mm., vil undervisningsstedet, når alt kommer til alt, afhænge af elevtallet til skolen det pågældende år. Dette vil nødvendigvis svække kvaliteten i den nuværende, velfungerende brobygning, udover at skabe ekstra incitament til at tilvælge et privat skoletilbud, som måske ellers ikke ville være førstevalget for ens barn. I det udsendte materiale foreslås skoledistrikter, der er væsentligt forskellige fra de nyligt vedtagne områder for de kommunale dagtilbud. Dette på trods af at man netop ved at lade skoledistrikter følge dagtilbudsområderne, kunne tænke sig en faciliteret mulighed for at skabe sammenhæng mellem de enkelte faser i barnets liv fra vugge til (næsten-)voksen. Samt for det pædagogiske samarbejde på tværs af de enkelte faser. - at fastholde de forbedrede læseresultater fra indskolingen til mellemtrinet ved at forøge antallet af undervisningstimer Skolebestyrelsen anerkender intentionen om at forøge antallet af undervisningstimer for mellemtrinnet og er opmærksom på elevernes faglige svækkelse på dette trin. Skolebestyrelsen forholder sig dog skeptisk til, om de frigivne resurser ved ledelsesbesparelse vil bidrage til en tilførsel af markant flere undervisningstimer. Den estimerede besparelse på 2,25 mio. kr. i 2012 stigende til 4,5 mio. kr. i 2013 er i vores øjne en minimal besparelse, som maksimalt, hvis hele besparelsen gik til undervisning, vil kunne føre til i alt 254 ekstra undervisningstimer fordelt på 16 undervisningssteder - svarende til 16 ekstra ugentlige timer fordelt på alle årgange og spor. 6 Der henvises ligeledes til Børne- og ungeforvaltningens egne beregninger for anslåede udgifter til forøgelse af lærertimer og pædagoger 7. Herudover stiller skolebestyrelsen spørgsmål ved hvor mange af de fremskaffede midler, der reelt vil komme til at gå til undervisning. Har forvaltningen lavet beregninger på hvor mange midler, der skal 6 En undervisningstime varetaget af en overenskomstansat lærer med fastansættelse koster kr i gennemsnit, hvis der tages udgangspunkt i at læreren underviser 25 lektioner om ugen og der medregnes pension og ferie. Undervisningslektionsudgiften, når en tjenestemand underviser, er ca kr. mindre om året. Kun ca. en fjerdedel af lærerne i Køge er tjenestemænd og de går alle snart på pension
8 afsættes til logistik? Vi tænker, at der må afses midler til møder og undervisning på tværs af undervisningsstedernes matrikler. Herunder også tab af lærernes arbejdstid og ikke mindst af disses konfrontationstid. Samtidig mener skolebestyrelsen at det er nødvendigt at der afsættes midler til en sammenrystning af personalet med det formål at skabe en fælles kultur på den nye skole. For dagtilbudsområdet blev der ved dannelsen af områdestrukturen afsat midler til denne opgave, som vi i øvrigt vurderer, er simplere at danne fællesledelse for. Der har igennem længere tid været stor fokus på nedbringelse af sygefravær. Al forskning på området peger på at ledelse har stor påvirkning på medarbejdernes trivsel og dermed sygefraværet, samt at en nærværende og tillidsfuld ledelse vil have en positiv effekt for nedbringelse af sygefraværet. Ved nedsættelse af de ledelsesmæssige resurser til det anviste niveau frygter vi, at dette vil kunne have en negativ indflydelse på sygefraværet på skolerne. - at styrke overbygningens faglige profil og udvikling af de unges uddannelsesparathed ved at styrke overgangen fra skole til ungdomsuddannelser Høringsmaterialet rummer ingen punkter, der vil kunne bidrage til opnåelsen af dette formål. Tværtimod fastlåser den foreslåede struktur, med 0-3. klassetrin på alle undervisningssteder og ingen fleksibilitet for skolernes nuværende elever, skolernes elever 10 år frem i tiden og vil tværtimod virke som en begrænsende faktor. Vi mener at et visionært udspil, der begrunder ændringer for det bedre, også bør implementeres til gavn for skolens nuværende elever, for langt tidligere at opnå de ønskede mål. Vi er overbeviste om, at et gennemarbejdet forslag med udsigt til reelle forbedringer for børnenes indlæringsmuligheder vil blive positivt modtaget, både blandt personale og forældre. Uklarheder i høringsmaterialet Som tidligere nævnt rejser høringsmaterialet et hav af uafklarede spørgsmål, som vi ikke ser belyst i materialet. Blandt disse er usikkerheden omkring den fremtidige klassedannelse. Vil forslaget medføre klasse-nydannelse pga. elevtalsoptimering? Hvem tager i givet fald den endelige beslutning om klassedannelse? Hvis beslutningerne omkring klassedannelse flyttes til skolebestyrelserne, vil det medføre en risiko for at flytte politiske diskussioner ned i skolebestyrelserne, hvor medlemmer nødvendigvis må forventes at varetage lokale interesser. Vil man insistere på opretholdelse af alle 16 undervisningssteder uden nedre grænse for elevtal i de enkelte klasser? Eller skal elever tvangsflyttes indenfor de nye distrikter til undervisningssteder med et lavt elevantal? Hvordan med SFO-delen som slet ikke nævnes i høringsmaterialet? Hvordan tænker man at understøtte samarbejdet mellem de enkelte undervisningssteder? Og med hvilke resurser? Det fremstår med al tydelighed, at man fra politisk side ikke har kunnet opnå enighed omkring disse og andre centrale punkter i forslaget om en ny skolestruktur, som derfor fremstår uafklarede. Dette er utilfredsstillende og utrygt, og medfører samtidigt, at vi ikke har mulighed for sagligt at vurdere dette forslag til en ny skolestruktur. 8
9 Høringsmaterialet og Sct. Nicolai Skole Sct. Nicolai Skole er en skole med ca. 475 elever, der tilbyder klassetrin. Der er 2 spor på hvert klassetrin. Sct. Nicolai Skoles ledelse blev beskåret ved budgetforliget til budget og der er på nuværende tidspunkt 2 ½ leder (en skoleleder, en pædagogisk leder og ½ SFO-leder) til at lede en personalegruppe på knapt 45 personer (se nedenstående organisationsdiagram): Personalegruppe Ledelse Lærere og børnehaveklasseledere Pædagoger og medhjælpere Teknisk/administrativt personale I alt Årsværk 2,5 28,6 10,9 2,7 44,7 Det er skolebestyrelsens klare opfattelse, at den nuværende ledelse af Sct. Nicolai Skole fremstår ambitiøs og tydelig, - både fysisk i det daglige arbejde samt som retningsangivere. En tydelighed der sætter spor hele vejen gennem systemet fra skoleledelsen til klasserums-ledelse og i den daglige forældrekontakt. Vi ved, hvad vi gør, og hvorfor, og kan derfor også stå ved retningen overfor en forældregruppe, der giver godt modspil. 9
10 Sct. Nicolai Skole arbejder med mange af de tiltag som foreslås bl.a. i Rejseholdets rapport, såsom afdelingsopdelt skole med lærerteams, læsevejledere, læsebånd, cooperative learning, faglig læsning og lektiecafé i SFO-delen. Der lægges stor vægt på at lærerne underviser i deres linjefag. For Sct. Nicolai Skole har der allerede været, og er stadig, fokus på det faglige niveau, hvilket bl.a. kommer til udtryk i skolens vision og handleplaner med konkrete mål for indsatsen (vedlagt som bilag). For at komme videre med skolens visioner og handleplaner har skolens ledelse, personale og bestyrelse behov for en afklaring af skolestrukturen for at få ro til at arbejde med og videreudvikle disse visioner. Den længevarende usikkerhed på skoleområdet i Køge Kommune har nu i flere år været en hæmsko for energien blandt ledere, skolebestyrelser, lærere og pædagoger og har medført at mange spændende projekter er blevet sparket til hjørne og afventer de politiske beslutninger. På den anden side kan ingen være tjent med, at så megen energi og uro munder ud i et så ringe et resultat, som det der aktuelt er i høring. Politikerne bør ikke lave ændringer for ændringernes skyld. Højnelse af vores børns faglige niveau kræver aktivt samarbejde med os forældre, både med hensyn til elevernes trivsel og læring. En forudsætning for dette er, at vi forældre finder skolen vedkommende og engagerer os i skolen, med aktiv deltagelse i skole-/hjem-samarbejde og i skolens arrangementer. Sct. Nicolai Skole er en skole med mange traditioner og en historie, der gør at vi har en stærk oplevelse af Sct. Nicolai Skole som vores skole - ikke mindst efter trusler om lukning. Hvis dette forslag bliver til virkelighed, sættes denne samhørighed over styr, med risiko for mindre forældreengagement i skolen. En risiko der bestemt også kan tænkes at påvirke villigheden til at træde ind i en fremtidig fælles skolebestyrelse. På Sct. Nicolai Skole prioriteres tilknytning af pædagog i indskolingen, hvor timerne primært benyttes i 0. klasse. Pædagogen vurderes at være en vigtig støtte for både børn og børnehaveklasselærer til at sikre en tryg og berigende skolestart for eleverne. Det er vores opfattelse at en tildeling af yderligere pædagog/lærer resurser længere op i indskolingen vil kunne styrke klasserne og højne det faglige niveau. Desværre er den opnåede besparelse ved ledelsesreduktionen for lille til, at det synes realistisk, at man vil kunne tilføre tilstrækkelige resurser til at sætte mærkbart ind på dette område. Og det er uvist om distrikterne senere kan opnå yderligere besparelse ved f.eks. klasseoptimering. I henhold til det udsendte materiale vil udviklingen i børnetallet for det foreslåede Sct. Nicolai/Søndre skoledistrikt stige over de næste år. Det er derfor vanskeligt at forestille sig kommende muligheder for klasseoptimering i dette distrikt og dermed frigørelse af yderligere resurser til undervisnings- eller pædagogtimer ad den vej. Det fremgår af kommunens tal for elevpriser på de enkelte skoler at den foreslåede sammenlægning af Sct. Nicolai Skole og Søndre Skole vil være en sammenlægning af 2 af kommunens billigste skoler. En yderligere besparelse på disse skoler, med efterfølgende fordeling af besparelsen blandt alle kommunens skoler, vil medføre en yderligere forskel i elevprisen, hvilket vi anser for uhensigtsmæssigt og urimeligt. Vi mener tværtimod, at det vil være rimeligt med en større udjævning af elevprisen blandt kommunens skoler, således at der opnås størst muligt udbytte af de investerede midler. 10
11 Konklusion Skolebestyrelsen for Sct. Nicolai Skole kan ikke støtte det aktuelle forslag vedrørende strukturændringer for Køge Kommunes skolevæsen. Bestyrelsen værdsætter kommunens fokus på højnelse af det faglige udbytte i folkeskolen og optimering af resurserne, men vi mener ikke, at dette forslag på nogen måde kan bidrage til dette arbejde. Samtidigt rejser høringsmaterialet langt flere spørgsmål end det besvarer. Det foreliggende materiale savner en klar vision og ambitiøse planer for folkeskoleområdet i Køge Kommune. En ny skolestruktur er en vigtig beslutning for en kommune og er ikke et punkt, der skal hastes igennem. Med et så løst beslutningsgrundlag, som det fremsendte høringsmateriale giver, vil det være halsløs gerning at ændre skolestrukturen. Med al den uro, utryghed og alle de timer de involverede parter har lagt i skolestrukturdebatten, fortjener folkeskolerne en bedre løsning. Visk tavlen ren og lad os starte forfra som medspillere på et hold, der arbejder for fælles mål. Den foreslåede struktur vil være stærkt begrænsende for nytænkning og mulighederne for lokal strukturdannelse indenfor de nye distrikter. Det fremlagte forslag er ikke kun et skelet, hvor vi siden kan fylde det indhold i, som vi måtte ønske - sådan som det måske umiddelbart kan synes. Forholder man sig til konsekvenser af forslaget, bliver det klart, at der sættes markante begrænsninger for skolernes fremtidige initiativer for struktur, organisering og muligheder for nye måder at løse lokale udfordringer på. Vi mener, at yderligere besparelser i de ledelsesmæssige resurser på skoleområdet vil begrænse mulighederne for nytiltag, højnelse af det faglige niveau og trivslen både blandt elever og det pædagogiske personale. Vi mener ikke, at ændringsforslaget er i overensstemmelse med dets formål. Den opnåede besparelse ved den foreslåede ledelses- og strukturændring er minimal og vi savner konkrete beregninger på hvordan og hvor meget man kan forvente på de tre indsatsområder: Øget pædagogtid i indskolingen, flere undervisningstimer og øget fokus (? (red.)) på udskolingen. Vi håber, at Køges politikere vil være ambitiøse omkring folkeskolens fremtid i Køge Kommune. Når målet er at give hele området et fagligt løft, er det ikke tilstrækkeligt at flytte lidt på timetal eller tilsætte lidt ekstra pædagogstøtte. Der er brug for et helt anderledes kvalitativt spring. Vi ønsker, at der fremlægges et mere gennemarbejdet og ikke mindst visionært og omfattende forslag, hvis der fortsat ønskes skolestruktursændringer. Økonomisk set bør der arbejdes på modeller, som frigiver større resurser til opnåelse af de i forslaget beskrevne formål. Vi mener, at dette vil kræve en større udligning af elevprisen mellem de enkelte skoler, hvilket vil kræve en overvejelse omkring lukning af kommunens mindste - og dermed dyreste - skoler. Dette vil kunne forbedre skolegangen for flertallet af kommunens elever, men vil medføre gener for et mindretal. Alternativet er minimale justeringer med forringelser for flertallet. Hvorfor ikke starte helt forfra? Trække nye linjer ud fra elevtal og lokalekapacitet. Eventuelt med udefra kommende hjælp, som ikke er farvet af lokale interesser. Byrådets medlemmer er på mange måder jo netop valgt ind i Byrådet for at varetage lokale interesser, hvilket man må forvente gør sig gældende for arbejdet med skolestruktur, som er så væsentligt for hverdagen i Køges børnefamilier. 11
12 Hvis man vælger denne løsning med de 8 distrikter, ønsker vi følgende ændringer i det udsendte materiale: 1. At der kan ændres på de nuværende elevers fysiske placering for f.eks. at muliggøre overbygningssamarbejde 2. At der ikke på alle skoler absolut skal starte 0.-3.klasser. For at danne en fornuftig størrelse af indskoling, mellemtrin og udskoling med det nødvendige læreteam-samarbejde kan det vise sig hensigtsmæssigt at danne andre løsninger lokalt. Skolebestyrelsen ønsker, at politikerne er opmærksomme på, at formålet med en ændring af skolestrukturen i denne omgang ikke er besparelse som sådan, men at få det bedste ud af de mange penge, der bruges på skolen i Køge Kommune. Desværre lader det til, at man i processen har dannet en gordisk knude, idet man holder hinanden fast på at reducere antallet af distrikter, men at alle 16 undervisningssteder består. Skolebestyrelsen for Sct. Nicolai Skole ønsker, at man fra politisk side tænker bredere og ser andre veje efter de resurser, vi skal bruge til at gøre skolen bedre. F.eks. kunne man i stedet arbejde for, at flere elever fra specialområdet inkluderes på skolerne for almenundervisningen. Dette har været et politisk mål i Køge, men vi mener, at man må gøre sig klart, at man ikke kan ændre skolestrukturen og arbejde med øget inklusion på samme tid. Skolebestyrelsen efterspørger klare og entydige udmeldinger. Den politiske uro, der har varet i snart 2 år, har påvirket ledere, medarbejdere, lærere, forældre og elever uheldigt og har tæret på vores engagement og forandringslyst. Samtidigt kan vi ikke være tjent med denne løsning. På med arbejdstøjet igen og lad os mødes omkring at skabe en fagligt underbygget og gennemarbejdet plan omkring et løft af folkeskolen i Køge. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole På vegne af ovennævnte: Charlotte Cerqueira Skolebestyrelsesformand 12
13 Bilag. Vision Sct. Nicolai Skole Vision Et godt sted at være et godt sted at lære Sct. Nicolai Skole vil være præget af et højt fagligt niveau, hvor elevernes læringspotentiale dagligt udfordres gennem et læringsmiljø, der danner og uddanner eleverne til ansvarlige, demokratiske og livsduelige borgere. Sct. Nicolai Skole vil være kendetegnet ved et attraktivt arbejds- og undervisningsmiljø, der løbende udvikles, både hvad angår fagligt indhold, undervisningsformer og brug af digitale medier således, at eleverne er motiveret til fortsat uddannelse, når de forlader skolen. Sct. Nicolai Skole vil være en skole, som elever, forældre og ansatte engagerer sig i og er stolte af. Mål Højnelse af elevernes udbytte af undervisningen Folkeskolens afgangsprøve Vi skal vi ligge blandt den bedste fjerdedel i forhold til landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve. Ungdomsuddannelse Alle elever fra Sct. Nicolai Skole skal motiveres til at gennemføre en ungdomsuddannelse Undervisningen Vi vil have sikre læsere fra midt i 2.klasse. I de obligatoriske læseprøver / staveprøver samt i de nationale tests skal vi ligge over landgennemsnittet. 13
14 Personale Vi skal tiltrække og fastholde kvalificeret personale bl.a. gennem udvikling af faglige og pædagogiske kompetencer. Målet er at alle klasser undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i fagene. Forældreansvar Vi skal sikre, at forældrene inddrages og tager medansvar for elevernes læring. Alsidig udvikling Skolen: Der arbejdes bevidst med elevernes alsidige udvikling ud fra undervisningsministeriets faghæfte (fælles mål) om Elevens alsidige udvikling. For skoledelen opstilles mål for hver klasse ved skoleårets begyndelse. Målene opstilles i målcirkler, som en del af teamets årsplan. Der foretages evalueringer på forskellige niveauer: Individniveau: ved elev- og skole-/hjemsamtaler. Klasseniveau: ved teamsamtale med ledelsen. Skoleniveau: der gennemføres en trivselsundersøgelse hvert andet år. Denne forelægges skolebestyrelsen. Sfo en: I sfo arbejdes ud fra mål-og indholdsbeskrivelse for sfo, der fokuserer på personlighedsudvikling, sociale kompetencer, natur og kultur og krop og sundhed. Der foretages evalueringer på forskellige niveauer: Individniveau: ved sfo-hjem samtalen /positivt vidnesbyrd Gruppeniveau: på teammøder Sfo-niveau: der gennemføres en trivselsundersøgelse hvert andet år. Denne forelægges skolebestyrelsen. 14
Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune
Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereRisbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget
Risbjergskolen Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 18.8.2016 Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Hvidovre Kommune
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereDragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 I forbindelse med den gennemførte høring vedrørende Kommunalbestyrelsens forslag om ændret skolestruktur i Dragør Kommune er der indkommet i alt 19 høringssvar.
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs mereModeller for ændret skolestruktur
Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereHØRINGS SVAR. til Varde Kommune
HØRINGS SVAR til Varde Kommune e e ll a or f d u lb ti g a d og r Skole Høringssvaret # er skrevet på vegne af Borgerne i Sig, HHST Udviklingsråd (Sig området) og Sig Borgerforening Erkendelse og fremtidssikring
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereResenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål
Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereVarde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020
Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereDragør Kommune Skole Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever
Læs mereDragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1
Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4
Læs mereMED-udvalgets udtalelser, Skoler
MED-udvalgets udtalelser, r n ved Tuse Næs Hvad vurderer MED udvalget, at forslaget kommer til at betyde for løsning af kerneopgaven læring og trivsel for alle børn og unge? Når den pædagogiske leder får
Læs mereForslag til ny skolestruktur i Køge Kommune
Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til
Læs mereNOTAT. Analyse - Skoledistrikter
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Skoledistrikter Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Resume og hovedkonklusioner Der er et økonomisk potentiale ved at ændre på grænserne for skoledistrikterne
Læs mereHøringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.
Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole. I oplægget til strukturdrøftelserne fra politikerne var målet, at opnå et driftsrationale
Læs mereTil. Varde Kommune. Bytoften Varde
Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereHøringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereSkolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
Læs mereHøringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune
Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.
Læs mereF. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet?
NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Fælles afsæt fælles udvikling Opsamling fra gruppedrøftelserne på
Læs mereFra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?
Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereTil Kommunalbestyrelsen og forvaltningen i Dragør Kommune
1 Til Kommunalbestyrelsen og forvaltningen i Dragør Kommune Kommentarer vedrørende budgetforslag for året 2012 og overslags årene 2013-2015 (høringssvar) Høringssvar afgivet af børn, personale (kun SFO)
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Anbefalingernes afsæt Modellerne for en styrket skolestruktur tager afsæt i det kommissorie som Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. okt. 2018. Kommissoriet
Læs mereHøringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2
Skæring Skolevej 200, 8250 Egå Tlf. 87 13 96 00 ska@mbu.aarhus.dk www.skaering-skole.dk Skæring d. 14. september 2018 Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014
SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereNotat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende
Læs mereBilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen
Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mere24. februar Køge Rådhus
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Køge Rådhus Kvalitetsrapport 2015 - indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne Torvet 1 4600 Køge Der er modtaget høringssvar fra skolebestyrelserne
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs mere1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs merevedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015
Til Næstved Kommune, Center for Dagtilbud, cda@naestved.dk Den 2. juli 2014 Høringssvar fra forældrebestyrelsen for Manøhytten vedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015
Læs mereHøring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune
2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold
Læs mereBemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen på Strandskolen
Sendt pr. mail til: Medlemmerne af Børne- og Ungeudvalget Greve Kommune Den 3. september 2014 Bemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereChristina Ekmann 2100 København Ø. Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr:
1-11-2016 Christina Ekmann 2100 København Ø Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr: 2016-0250584 Vedr. høring over fremtidig organisering af Hafniaskolen I anledning af høringen over den fremtidige organisering
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereFaglighed og trivsel hænger nøje sammen og er en høj prioriteret indsats. Det skaber et godt skole liv.
Initialer: ANE Sag: 306-2017-19949 Dok.: 306-2018-186855 Oprettet: 29. august 2018 Aftale om fremtidens skole i Odsherred Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereDECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014
DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...
Læs mereGodkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Den store institution bør opdeles i satellitter, for at skabe tryghed for det enkelte barn. Inddrage 10 klasse elever i institutionen
Læs mereDragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling
Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereBevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole
Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereKriseplan for folkeskolen i Albertslund
Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere
Læs mereInklusionsundersøgelse 2018
Inklusionsundersøgelse 2018 1 Inklusionsundersøgelsen 2018 Inklusion er en stor udfordring for folkeskolen i Randers Kommune. Kommunens skoler og elever er i en situation, hvor man fra politisk hold ønsker
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereHøringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet
Dragør Kommune Att.: Kommunalbestyrelsen Mie Friis Larsen, Skole- og Kulturafdelingen Jesper Tangbæk, direktør Karina Møller, Skole- og Kulturchef CC: Medlemmerne af Store Magleby Skoles bestyrelse Dragør,
Læs mere- Vi vil mennesker og fællesskab. Høringssvar
Høringssvar Fra Hanebjerg skole modtager I hermed høringssvar til finansieringsforslag- og budget 2018-2021 - jævnfør det udsendte høringsmateriale af maj/ juni 2017. Høringssvarene tager udgangspunkt
Læs mereHøringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe
Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014
Læs mereNye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.
Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at
Læs mereSilkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg
Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereHøringssvar til forslag om ny skolestruktur
Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereSkolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen
Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen Skole Hvilke opmærksomhedspunkter kan bestyrelsen pege på? Det vil blive svært at samle en bestyrelse med nærhed Vigtigheden af at forældre og
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereInput fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018
Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018 Hvad mener vi, at de afgivne svar i Arbejdspladsvurdering og trivlsesmålingen vedr. områdestruktur er udtryk for? Skriv jeres refleksion
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mere