Høringssvar til Forslag til ændring af skolestrukturen i Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar til Forslag til ændring af skolestrukturen i Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole"

Transkript

1 Høringssvar til Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune fra Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole

2 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Høringsmaterialet overordnet... 4 Uklarheder i høringsmaterialet... 8 Høringsmaterialet og Sct. Nicolai Skole... 9 Konklusion Bilag. Vision Sct. Nicolai Skole

3 Resumé Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole kan ikke bakke op om forslaget til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune i dets nuværende form. Forslaget til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune i dets nuværende form vil afstedkomme: 1. En minimal besparelse der, selv hvis den bruges udelukkende til pædagogisk udvikling med henblik på en generel højnelse af det faglige niveau, på ingen måde vil kunne indfri det overordnede mål om, at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse 2. En reduceret ledelse dette på trods af at forskning på området påpeger vigtigheden af en tydelig og synlig ledelse 3. 8 nye distrikter af stærkt varierende størrelse - selvom formålet med en strukturændring netop er at opnå robuste skoler med omkring 1000 elever og med et mere lige elevtal 4. Parallelle undervisningssteder med en reduceret ledelse - som ikke nødvendigvis fører til mere robuste skoler med større faglig styrke og med mere fagligt samarbejde. 5. En ny skolestruktur der vil virke stærkt begrænsende for indførelsen af udbygget samarbejde i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen mange år frem i tiden ikke mindst for et samarbejde omkring udvikling af fagligheden i overbygningen og af de unges videre uddannelsesparathed Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole efterspørger en klar vision for folkeskolen i Køge Kommune Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole efterspørger ligeledes tidligere fremsatte mål om større lighed i undervisningsudgiften per elev. Skulle Byrådet vælge at godkende dette forslag - på trods af dets mangel på ambitioner, åbenlyse manglende gennemarbejdelse og manglende sammenhæng mellem formål og konkret indhold - ønsker skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole, at følgende punkter fjernes fra forslaget: 1. at der starter mindst klasse på alle nuværende skoler 2. at den nye struktur alene skal gælde for fremtidige skolebørn Begge ovenstående punkter medvirker til, at dette forslag ikke er et løst skelet med mulighed for senere udvikling af skolens indhold, men snarere en begrænsende ramme, der vil fastholde skolerne i den nuværende struktur nu dog med færre ledelsesressourcer. Konsekvenserne af forslaget vil blive, at der sættes markante begrænsninger for skolernes fremtidige initiativer for struktur, organisering samt for nye måder at løse lokale udfordringer på. Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole finder det stærkt utilfredsstillende at skrive høringssvar til en ændret skolestruktur på baggrund af dette spinkle og uafklarede høringsmateriale. 3

4 Indledning Skolebestyrelsen anerkender et behov for nytænkning og modernisering af skoleområdet, hvis målet om at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse skal nås. Køge skal være kendt for at være en kommune med folkeskoler på forkant med udviklingen. En kommune der går forrest og ikke bare følger med. Skolebestyrelsen værdsætter kommunens fokus på højnelse af det faglige udbytte i folkeskolen og optimering af resurserne, men vi mener ikke, at det nuværende forslag på nogen måde kan bidrage til dette. Ydermere rejser høringsmaterialet langt flere spørgsmål end det besvarer. Skolebestyrelsen finder det særdeles positivt, at man i Køge Kommune har sat fokus på børnenes læring i vuggestuer, dagpleje og børnehaver. På dagtilbudsområdet fornemmes klare visioner for det daglige arbejde og en rød tråd i Børne- og Ungdomsudvalgets/Byrådets politikker og konkrete beslutninger. På skoleområdet savner vi dog vision og tydelig ledelse fra Børne- og Ungdomsudvalget samt fra forvaltningens side, hvilket vi mener, at det udsendte høringsmateriale bærer tydeligt præg af. Skolebestyrelsen finder det stærkt bekymrende, at der mangler en klar vision for folkeskoleområdet i Køge Kommune. Ud fra ønsket om et bredt forlig omkring en ændring af skolestrukturen i Køge er man nu endt op med et forslag, som skolerne ikke kan være tjent med. Formålet med en ændring af skolestrukturen i forbindelse med budgetforslag var at finde besparelser i det samlede servicebudget for Køge Kommune. Budgetforligets punkt (i) blev skrevet ud fra dette formål. Formålet med en ændring af skolestrukturen i denne omgang beskrives i det udsendte høringsmateriale som: på kortere sigt at frigøre resurser til udvikling gennem reduceret ledelse, danne mere robuste skoler, hvor de frigjorte resurser anvendes til pædagogisk udvikling med henblik på generel højnelse af det faglige niveau. Høringsmaterialet overordnet Vi vil i dette afsnit kommentere på høringsmaterialet ud fra de ovenstående formålspunkter med ændringen af den nuværende skolestruktur. - at frigøre resurser til udvikling gennem reduceret ledelse Der lægges i høringsmaterialet op til at frigøre resurser til pædagogisk udvikling gennem en reduktion i den samlede ledelse på skoleområdet svarende til 6 lederstillinger. At besparelsen skal findes ved reduktion i skoleledelse finder skolebestyrelsen uhensigtsmæssigt. Internationale og danske undersøgelser peger på, at skoleledelse har en væsentlig betydning for elevernes faglige læring. Højt præsterende skoler er kendetegnet ved klar og synlig skoleledelse. Skoleledelse skaber den ambitiøse skole. En skole, hvor alle kender og arbejder aktivt for samme mål. 4

5 Undersøgelser peger samtidigt entydigt på, at det er væsentligt, at lærere og ledere har de nødvendige kompetencer 1,2. Hvis man i Køge Kommune vurderer, at den nuværende skoleledelse og kommunens lærere ikke har de nødvendige kompetencer, bør man fokusere på dette punkt og på hvordan kompetencerne i så fald forbedres. Ved sidste års budgetforlig blev ledelsesresurserne til skolerne, herunder også til SFO erne, beskåret. Ønsker man øget fokus på - og større udvikling af - fagligheden, er det vores opfattelse, at dette vil kræve en stærk og synlig ledelse, hvilket vi anser for truet med fornyede besparelser på det ledelsesmæssige område. Skolebestyrelsen finder det bekymrende, at der ikke i høringsmaterialet redegøres klart for hvordan ledelsesbesparelsen skal opnås. Hvordan og på hvilke ledelsesområder skal der spares? Administrativ ledelse? Pædagogisk ledelse? SFO-ledelse? Eller er det de overordnede skolelederstillinger der tænkes beskåret? Og hvilke ledelsesmæssige opgaver skal nu overgå til andre - og til hvem? God skoleledelse kræver både personaleledelse, pædagogisk ledelse, strategisk ledelse, økonomistyring og kommunikative kompetencer. Hvis én person er skoleleder for 2 4 skoler på hver sin matrikel, nogle med stor geografisk afstand og måske skoler, som er meget forskellige, vil skolelederen udelukkende blive strategisk leder med kun et overordnet kendskab til det pædagogiske arbejde, til elever og forældre samt personale på de enkelte afdelinger. Ydermere er det ikke ud fra det sparsomme materiale tydeligt, om ledelsesbesparelsen skal opnås udelukkende i de distrikter, hvor der foretages skolesammenlægninger. Eller om også de uberørte skoler skal reduceres i ledelsesresurser. Tilsvarende efterspørges oplysning om hvor besparelsen føres hen tilbage til de skoler hvorfra de ledelsesmæssige resurser beskæres? - eller fordeles denne blandt alle kommunens skoler? - medvirke til at danne mere robuste skoler Hvad der præcist menes med robuste skoler er ikke klart defineret i høringsmaterialet. På et afklarende møde med Børne- og Ungdomsudvalgets formand, Johnna Stark, for skolebestyrelsernes formænd, er vi blevet informeret om, at der med robuste skoler menes, at antallet af elever/klasser per skole skal øges til omkring 1000 elever med mulighed for oprettelsen af 3 spor i hver årgang. Samt at de nuværende forskelle i elevtal søges udjævnet. Hermed kan det undre, at de foreslåede distrikter vil medføre en markant forskel i antallet af elever, da et par skoler med under 600 elever forbliver uberørte af strukturændringen. Forskellen mellem de fremtidige skoler vil rent faktisk blive større, ikke mindre, end de er på nuværende tidspunkt. Hvis man ønsker skoler af nogenlunde samme størrelse, skal skoledistrikterne se meget anderledes ud, end de gør i forslaget. Børne- og Ungdomsudvalget havde i maj 2011 besøg af direktøren for Rejseholdet Jørgen Søndergård og det er tydeligt, at ordlyden omkring de robuste skoler stammer herfra. Rejseholdets anbefalinger er, at 1 Rejseholdets anbefalinger: 2 Anvendt kommunal forsknings (AKF) rapport omkring højt præsterende skoler: 5

6 skoler skal rumme mindst tre spor på hver årgang. Dette anbefales for at kunne skabe det fornødne grundlag for at have alle kompetencer på skolen med mulighed til lærerne for at undervise i deres linjefag samt med øgede muligheder for linjetiltag. Det er muligt, at det kan være fordelagtig at danne robuste skoler med flere spor, som anbefalet af rejseholdet. Dette vil muligvis kunne give bedre muligheder for oprettelse af lærerteams med særlig fokus på fag og/eller årgange og eventuelt give mulighed for profilering af skolerne, især i forbindelse med udskolingen. Evidensen for at egentlige overbygningsskoler højner fagligheden er dog endnu ikke til stede, da en evaluering endnu ikke har fundet sted. I Finland, som ellers ofte trækkes frem som et godt eksempel på en succesfuld skolestruktur, har man netop efter dansk forbillede forladt den tidligere opdeling af skoletiden og arbejder hen imod enhedsskolen (skoler fra 0. kl. 9. kl.) i forsøget på at skabe bedre kvalitet. Vi mener dog ikke, at dette høringsforslag reelt vil give robuste skoler, som de defineres af Rejseholdet. Forslaget vil i stedet, i mange år fremover, blot føre til parallel-skoler uden den forventede synergi. I Rejseholdets rapport beskrives at Nogle gange kan der være geografiske eller bygningsmæssige årsager til, at det i et bestemt område ikke kan lade sig gøre at samle tre eller flere spor for alle klassetrin på et enkelt sted. Her kan det være en mulighed at dele skolen på en ny måde. Nemlig på tværs. I stedet for en lille etsporet skole og en anden tosporet skole kan man vælge at skabe én skole fordelt på flere forskellige enheder. Eksempelvis, at kommunen opdeler sine skoler i indskolingsskoler, mellemtrinsskoler og udskolingsskoler med mange flere spor på hver skole, eller at den store skole har flere mindre satellitter i indskolingen. Det er altså ifølge Rejseholdet ikke bare målet at nå et konkret elevtal for skolen, men mere organiseringen af samarbejdet, der er væsentligt. Rejseholdet anbefaler en.. udskoling med valg mellem linjer fx musik, design, bygge, naturfag, samfundsfag, elektronik, sprog, it hvor Alle linjer har de basale obligatoriske fag fælles og hvor Kommunen sikrer et varieret udbud. Idet man i forslaget slår fast at ingen nuværende elever i de aktuelle distriktsskoler må berøres af strukturændringerne, vil der gå op mod 10 år, før der frigøres tilstrækkelig kapacitet til at samle et tilstrækkeligt antal overbygningselever til at Rejseholdets anbefaling vedrørende flere valg for eleverne kan realiseres. Rejseholdets anbefaling har dannet baggrund i mange kommuner for, at man udover et økonomisk incitament til at fusionere skoler, også har kunnet henvise til at større skoler har bedre faglige resultater. Rejseholdet har dog efterfølgende lavet en mere tilbundsgående undersøgelse, som viser, at effekten af skolestørrelse stort set forsvinder, når man tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund i analysen 3. Ydermere viser en nylig rapport fra KREVI, - Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut - den modsatte sammenhæng mellem skolestørrelse og faglig kvalitet, når der ses specifikt på folkeskoler 4, og at det bedste bud på en optimal skolestørrelse i forhold til optimal resurseudnyttelse er skoler på mellem 500 og 600 elever

7 - at forbedre indskoling ved at fokusere på børnenes behov for pædagogisk støtte i overgange til og de første år i skolelivet, herunder sammenhængene mellem skole og SFO. Overgangen fra børnehave til skole er en central periode i et barns udvikling. Starten på skoletiden er afgørende for grundlæggelsen af børns fremtidige opfattelse af skolen og af uddannelse som sådan. Derfor er netop brobygningen mellem børnehave og skole så væsentlig for en god start i skolesystemet. Igennem de senere år er der udviklet en succesfuld brobygning for børn, der skal starte i 0. klasse. Børnehavebørnene besøger sammen med pædagogerne SFO erne på de pågældende skoler, når tiden for skolestart nærmer sig. Mange børn og deres forældre er allerede bekendte med SFO en og personalet på forhånd, hvis de har større søskende på samme skole. Samtidigt overføres pædagogernes viden om det enkelte barn til SFO-personalet. Med forslaget om en ændring af den nuværende skolestruktur skabes usikkerhed omkring det fremtidige undervisningssted indenfor distriktet. Selvom der kan nedsættes nærhedsprincipper, søskendeprincipper mm., vil undervisningsstedet, når alt kommer til alt, afhænge af elevtallet til skolen det pågældende år. Dette vil nødvendigvis svække kvaliteten i den nuværende, velfungerende brobygning, udover at skabe ekstra incitament til at tilvælge et privat skoletilbud, som måske ellers ikke ville være førstevalget for ens barn. I det udsendte materiale foreslås skoledistrikter, der er væsentligt forskellige fra de nyligt vedtagne områder for de kommunale dagtilbud. Dette på trods af at man netop ved at lade skoledistrikter følge dagtilbudsområderne, kunne tænke sig en faciliteret mulighed for at skabe sammenhæng mellem de enkelte faser i barnets liv fra vugge til (næsten-)voksen. Samt for det pædagogiske samarbejde på tværs af de enkelte faser. - at fastholde de forbedrede læseresultater fra indskolingen til mellemtrinet ved at forøge antallet af undervisningstimer Skolebestyrelsen anerkender intentionen om at forøge antallet af undervisningstimer for mellemtrinnet og er opmærksom på elevernes faglige svækkelse på dette trin. Skolebestyrelsen forholder sig dog skeptisk til, om de frigivne resurser ved ledelsesbesparelse vil bidrage til en tilførsel af markant flere undervisningstimer. Den estimerede besparelse på 2,25 mio. kr. i 2012 stigende til 4,5 mio. kr. i 2013 er i vores øjne en minimal besparelse, som maksimalt, hvis hele besparelsen gik til undervisning, vil kunne føre til i alt 254 ekstra undervisningstimer fordelt på 16 undervisningssteder - svarende til 16 ekstra ugentlige timer fordelt på alle årgange og spor. 6 Der henvises ligeledes til Børne- og ungeforvaltningens egne beregninger for anslåede udgifter til forøgelse af lærertimer og pædagoger 7. Herudover stiller skolebestyrelsen spørgsmål ved hvor mange af de fremskaffede midler, der reelt vil komme til at gå til undervisning. Har forvaltningen lavet beregninger på hvor mange midler, der skal 6 En undervisningstime varetaget af en overenskomstansat lærer med fastansættelse koster kr i gennemsnit, hvis der tages udgangspunkt i at læreren underviser 25 lektioner om ugen og der medregnes pension og ferie. Undervisningslektionsudgiften, når en tjenestemand underviser, er ca kr. mindre om året. Kun ca. en fjerdedel af lærerne i Køge er tjenestemænd og de går alle snart på pension. 7 7

8 afsættes til logistik? Vi tænker, at der må afses midler til møder og undervisning på tværs af undervisningsstedernes matrikler. Herunder også tab af lærernes arbejdstid og ikke mindst af disses konfrontationstid. Samtidig mener skolebestyrelsen at det er nødvendigt at der afsættes midler til en sammenrystning af personalet med det formål at skabe en fælles kultur på den nye skole. For dagtilbudsområdet blev der ved dannelsen af områdestrukturen afsat midler til denne opgave, som vi i øvrigt vurderer, er simplere at danne fællesledelse for. Der har igennem længere tid været stor fokus på nedbringelse af sygefravær. Al forskning på området peger på at ledelse har stor påvirkning på medarbejdernes trivsel og dermed sygefraværet, samt at en nærværende og tillidsfuld ledelse vil have en positiv effekt for nedbringelse af sygefraværet. Ved nedsættelse af de ledelsesmæssige resurser til det anviste niveau frygter vi, at dette vil kunne have en negativ indflydelse på sygefraværet på skolerne. - at styrke overbygningens faglige profil og udvikling af de unges uddannelsesparathed ved at styrke overgangen fra skole til ungdomsuddannelser Høringsmaterialet rummer ingen punkter, der vil kunne bidrage til opnåelsen af dette formål. Tværtimod fastlåser den foreslåede struktur, med 0-3. klassetrin på alle undervisningssteder og ingen fleksibilitet for skolernes nuværende elever, skolernes elever 10 år frem i tiden og vil tværtimod virke som en begrænsende faktor. Vi mener at et visionært udspil, der begrunder ændringer for det bedre, også bør implementeres til gavn for skolens nuværende elever, for langt tidligere at opnå de ønskede mål. Vi er overbeviste om, at et gennemarbejdet forslag med udsigt til reelle forbedringer for børnenes indlæringsmuligheder vil blive positivt modtaget, både blandt personale og forældre. Uklarheder i høringsmaterialet Som tidligere nævnt rejser høringsmaterialet et hav af uafklarede spørgsmål, som vi ikke ser belyst i materialet. Blandt disse er usikkerheden omkring den fremtidige klassedannelse. Vil forslaget medføre klasse-nydannelse pga. elevtalsoptimering? Hvem tager i givet fald den endelige beslutning om klassedannelse? Hvis beslutningerne omkring klassedannelse flyttes til skolebestyrelserne, vil det medføre en risiko for at flytte politiske diskussioner ned i skolebestyrelserne, hvor medlemmer nødvendigvis må forventes at varetage lokale interesser. Vil man insistere på opretholdelse af alle 16 undervisningssteder uden nedre grænse for elevtal i de enkelte klasser? Eller skal elever tvangsflyttes indenfor de nye distrikter til undervisningssteder med et lavt elevantal? Hvordan med SFO-delen som slet ikke nævnes i høringsmaterialet? Hvordan tænker man at understøtte samarbejdet mellem de enkelte undervisningssteder? Og med hvilke resurser? Det fremstår med al tydelighed, at man fra politisk side ikke har kunnet opnå enighed omkring disse og andre centrale punkter i forslaget om en ny skolestruktur, som derfor fremstår uafklarede. Dette er utilfredsstillende og utrygt, og medfører samtidigt, at vi ikke har mulighed for sagligt at vurdere dette forslag til en ny skolestruktur. 8

9 Høringsmaterialet og Sct. Nicolai Skole Sct. Nicolai Skole er en skole med ca. 475 elever, der tilbyder klassetrin. Der er 2 spor på hvert klassetrin. Sct. Nicolai Skoles ledelse blev beskåret ved budgetforliget til budget og der er på nuværende tidspunkt 2 ½ leder (en skoleleder, en pædagogisk leder og ½ SFO-leder) til at lede en personalegruppe på knapt 45 personer (se nedenstående organisationsdiagram): Personalegruppe Ledelse Lærere og børnehaveklasseledere Pædagoger og medhjælpere Teknisk/administrativt personale I alt Årsværk 2,5 28,6 10,9 2,7 44,7 Det er skolebestyrelsens klare opfattelse, at den nuværende ledelse af Sct. Nicolai Skole fremstår ambitiøs og tydelig, - både fysisk i det daglige arbejde samt som retningsangivere. En tydelighed der sætter spor hele vejen gennem systemet fra skoleledelsen til klasserums-ledelse og i den daglige forældrekontakt. Vi ved, hvad vi gør, og hvorfor, og kan derfor også stå ved retningen overfor en forældregruppe, der giver godt modspil. 9

10 Sct. Nicolai Skole arbejder med mange af de tiltag som foreslås bl.a. i Rejseholdets rapport, såsom afdelingsopdelt skole med lærerteams, læsevejledere, læsebånd, cooperative learning, faglig læsning og lektiecafé i SFO-delen. Der lægges stor vægt på at lærerne underviser i deres linjefag. For Sct. Nicolai Skole har der allerede været, og er stadig, fokus på det faglige niveau, hvilket bl.a. kommer til udtryk i skolens vision og handleplaner med konkrete mål for indsatsen (vedlagt som bilag). For at komme videre med skolens visioner og handleplaner har skolens ledelse, personale og bestyrelse behov for en afklaring af skolestrukturen for at få ro til at arbejde med og videreudvikle disse visioner. Den længevarende usikkerhed på skoleområdet i Køge Kommune har nu i flere år været en hæmsko for energien blandt ledere, skolebestyrelser, lærere og pædagoger og har medført at mange spændende projekter er blevet sparket til hjørne og afventer de politiske beslutninger. På den anden side kan ingen være tjent med, at så megen energi og uro munder ud i et så ringe et resultat, som det der aktuelt er i høring. Politikerne bør ikke lave ændringer for ændringernes skyld. Højnelse af vores børns faglige niveau kræver aktivt samarbejde med os forældre, både med hensyn til elevernes trivsel og læring. En forudsætning for dette er, at vi forældre finder skolen vedkommende og engagerer os i skolen, med aktiv deltagelse i skole-/hjem-samarbejde og i skolens arrangementer. Sct. Nicolai Skole er en skole med mange traditioner og en historie, der gør at vi har en stærk oplevelse af Sct. Nicolai Skole som vores skole - ikke mindst efter trusler om lukning. Hvis dette forslag bliver til virkelighed, sættes denne samhørighed over styr, med risiko for mindre forældreengagement i skolen. En risiko der bestemt også kan tænkes at påvirke villigheden til at træde ind i en fremtidig fælles skolebestyrelse. På Sct. Nicolai Skole prioriteres tilknytning af pædagog i indskolingen, hvor timerne primært benyttes i 0. klasse. Pædagogen vurderes at være en vigtig støtte for både børn og børnehaveklasselærer til at sikre en tryg og berigende skolestart for eleverne. Det er vores opfattelse at en tildeling af yderligere pædagog/lærer resurser længere op i indskolingen vil kunne styrke klasserne og højne det faglige niveau. Desværre er den opnåede besparelse ved ledelsesreduktionen for lille til, at det synes realistisk, at man vil kunne tilføre tilstrækkelige resurser til at sætte mærkbart ind på dette område. Og det er uvist om distrikterne senere kan opnå yderligere besparelse ved f.eks. klasseoptimering. I henhold til det udsendte materiale vil udviklingen i børnetallet for det foreslåede Sct. Nicolai/Søndre skoledistrikt stige over de næste år. Det er derfor vanskeligt at forestille sig kommende muligheder for klasseoptimering i dette distrikt og dermed frigørelse af yderligere resurser til undervisnings- eller pædagogtimer ad den vej. Det fremgår af kommunens tal for elevpriser på de enkelte skoler at den foreslåede sammenlægning af Sct. Nicolai Skole og Søndre Skole vil være en sammenlægning af 2 af kommunens billigste skoler. En yderligere besparelse på disse skoler, med efterfølgende fordeling af besparelsen blandt alle kommunens skoler, vil medføre en yderligere forskel i elevprisen, hvilket vi anser for uhensigtsmæssigt og urimeligt. Vi mener tværtimod, at det vil være rimeligt med en større udjævning af elevprisen blandt kommunens skoler, således at der opnås størst muligt udbytte af de investerede midler. 10

11 Konklusion Skolebestyrelsen for Sct. Nicolai Skole kan ikke støtte det aktuelle forslag vedrørende strukturændringer for Køge Kommunes skolevæsen. Bestyrelsen værdsætter kommunens fokus på højnelse af det faglige udbytte i folkeskolen og optimering af resurserne, men vi mener ikke, at dette forslag på nogen måde kan bidrage til dette arbejde. Samtidigt rejser høringsmaterialet langt flere spørgsmål end det besvarer. Det foreliggende materiale savner en klar vision og ambitiøse planer for folkeskoleområdet i Køge Kommune. En ny skolestruktur er en vigtig beslutning for en kommune og er ikke et punkt, der skal hastes igennem. Med et så løst beslutningsgrundlag, som det fremsendte høringsmateriale giver, vil det være halsløs gerning at ændre skolestrukturen. Med al den uro, utryghed og alle de timer de involverede parter har lagt i skolestrukturdebatten, fortjener folkeskolerne en bedre løsning. Visk tavlen ren og lad os starte forfra som medspillere på et hold, der arbejder for fælles mål. Den foreslåede struktur vil være stærkt begrænsende for nytænkning og mulighederne for lokal strukturdannelse indenfor de nye distrikter. Det fremlagte forslag er ikke kun et skelet, hvor vi siden kan fylde det indhold i, som vi måtte ønske - sådan som det måske umiddelbart kan synes. Forholder man sig til konsekvenser af forslaget, bliver det klart, at der sættes markante begrænsninger for skolernes fremtidige initiativer for struktur, organisering og muligheder for nye måder at løse lokale udfordringer på. Vi mener, at yderligere besparelser i de ledelsesmæssige resurser på skoleområdet vil begrænse mulighederne for nytiltag, højnelse af det faglige niveau og trivslen både blandt elever og det pædagogiske personale. Vi mener ikke, at ændringsforslaget er i overensstemmelse med dets formål. Den opnåede besparelse ved den foreslåede ledelses- og strukturændring er minimal og vi savner konkrete beregninger på hvordan og hvor meget man kan forvente på de tre indsatsområder: Øget pædagogtid i indskolingen, flere undervisningstimer og øget fokus (? (red.)) på udskolingen. Vi håber, at Køges politikere vil være ambitiøse omkring folkeskolens fremtid i Køge Kommune. Når målet er at give hele området et fagligt løft, er det ikke tilstrækkeligt at flytte lidt på timetal eller tilsætte lidt ekstra pædagogstøtte. Der er brug for et helt anderledes kvalitativt spring. Vi ønsker, at der fremlægges et mere gennemarbejdet og ikke mindst visionært og omfattende forslag, hvis der fortsat ønskes skolestruktursændringer. Økonomisk set bør der arbejdes på modeller, som frigiver større resurser til opnåelse af de i forslaget beskrevne formål. Vi mener, at dette vil kræve en større udligning af elevprisen mellem de enkelte skoler, hvilket vil kræve en overvejelse omkring lukning af kommunens mindste - og dermed dyreste - skoler. Dette vil kunne forbedre skolegangen for flertallet af kommunens elever, men vil medføre gener for et mindretal. Alternativet er minimale justeringer med forringelser for flertallet. Hvorfor ikke starte helt forfra? Trække nye linjer ud fra elevtal og lokalekapacitet. Eventuelt med udefra kommende hjælp, som ikke er farvet af lokale interesser. Byrådets medlemmer er på mange måder jo netop valgt ind i Byrådet for at varetage lokale interesser, hvilket man må forvente gør sig gældende for arbejdet med skolestruktur, som er så væsentligt for hverdagen i Køges børnefamilier. 11

12 Hvis man vælger denne løsning med de 8 distrikter, ønsker vi følgende ændringer i det udsendte materiale: 1. At der kan ændres på de nuværende elevers fysiske placering for f.eks. at muliggøre overbygningssamarbejde 2. At der ikke på alle skoler absolut skal starte 0.-3.klasser. For at danne en fornuftig størrelse af indskoling, mellemtrin og udskoling med det nødvendige læreteam-samarbejde kan det vise sig hensigtsmæssigt at danne andre løsninger lokalt. Skolebestyrelsen ønsker, at politikerne er opmærksomme på, at formålet med en ændring af skolestrukturen i denne omgang ikke er besparelse som sådan, men at få det bedste ud af de mange penge, der bruges på skolen i Køge Kommune. Desværre lader det til, at man i processen har dannet en gordisk knude, idet man holder hinanden fast på at reducere antallet af distrikter, men at alle 16 undervisningssteder består. Skolebestyrelsen for Sct. Nicolai Skole ønsker, at man fra politisk side tænker bredere og ser andre veje efter de resurser, vi skal bruge til at gøre skolen bedre. F.eks. kunne man i stedet arbejde for, at flere elever fra specialområdet inkluderes på skolerne for almenundervisningen. Dette har været et politisk mål i Køge, men vi mener, at man må gøre sig klart, at man ikke kan ændre skolestrukturen og arbejde med øget inklusion på samme tid. Skolebestyrelsen efterspørger klare og entydige udmeldinger. Den politiske uro, der har varet i snart 2 år, har påvirket ledere, medarbejdere, lærere, forældre og elever uheldigt og har tæret på vores engagement og forandringslyst. Samtidigt kan vi ikke være tjent med denne løsning. På med arbejdstøjet igen og lad os mødes omkring at skabe en fagligt underbygget og gennemarbejdet plan omkring et løft af folkeskolen i Køge. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole På vegne af ovennævnte: Charlotte Cerqueira Skolebestyrelsesformand 12

13 Bilag. Vision Sct. Nicolai Skole Vision Et godt sted at være et godt sted at lære Sct. Nicolai Skole vil være præget af et højt fagligt niveau, hvor elevernes læringspotentiale dagligt udfordres gennem et læringsmiljø, der danner og uddanner eleverne til ansvarlige, demokratiske og livsduelige borgere. Sct. Nicolai Skole vil være kendetegnet ved et attraktivt arbejds- og undervisningsmiljø, der løbende udvikles, både hvad angår fagligt indhold, undervisningsformer og brug af digitale medier således, at eleverne er motiveret til fortsat uddannelse, når de forlader skolen. Sct. Nicolai Skole vil være en skole, som elever, forældre og ansatte engagerer sig i og er stolte af. Mål Højnelse af elevernes udbytte af undervisningen Folkeskolens afgangsprøve Vi skal vi ligge blandt den bedste fjerdedel i forhold til landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve. Ungdomsuddannelse Alle elever fra Sct. Nicolai Skole skal motiveres til at gennemføre en ungdomsuddannelse Undervisningen Vi vil have sikre læsere fra midt i 2.klasse. I de obligatoriske læseprøver / staveprøver samt i de nationale tests skal vi ligge over landgennemsnittet. 13

14 Personale Vi skal tiltrække og fastholde kvalificeret personale bl.a. gennem udvikling af faglige og pædagogiske kompetencer. Målet er at alle klasser undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i fagene. Forældreansvar Vi skal sikre, at forældrene inddrages og tager medansvar for elevernes læring. Alsidig udvikling Skolen: Der arbejdes bevidst med elevernes alsidige udvikling ud fra undervisningsministeriets faghæfte (fælles mål) om Elevens alsidige udvikling. For skoledelen opstilles mål for hver klasse ved skoleårets begyndelse. Målene opstilles i målcirkler, som en del af teamets årsplan. Der foretages evalueringer på forskellige niveauer: Individniveau: ved elev- og skole-/hjemsamtaler. Klasseniveau: ved teamsamtale med ledelsen. Skoleniveau: der gennemføres en trivselsundersøgelse hvert andet år. Denne forelægges skolebestyrelsen. Sfo en: I sfo arbejdes ud fra mål-og indholdsbeskrivelse for sfo, der fokuserer på personlighedsudvikling, sociale kompetencer, natur og kultur og krop og sundhed. Der foretages evalueringer på forskellige niveauer: Individniveau: ved sfo-hjem samtalen /positivt vidnesbyrd Gruppeniveau: på teammøder Sfo-niveau: der gennemføres en trivselsundersøgelse hvert andet år. Denne forelægges skolebestyrelsen. 14

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Risbjergskolen Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 18.8.2016 Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Hvidovre Kommune

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Modeller for ændret skolestruktur

Modeller for ændret skolestruktur Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende

Læs mere

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Kultur og Fritid Side nr. 1 I forbindelse med den gennemførte høring vedrørende Kommunalbestyrelsens forslag om ændret skolestruktur i Dragør Kommune er der indkommet i alt 19 høringssvar.

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever

Læs mere

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet?

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet? NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Fælles afsæt fælles udvikling Opsamling fra gruppedrøftelserne på

Læs mere

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen

Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen Skole Hvilke opmærksomhedspunkter kan bestyrelsen pege på? Det vil blive svært at samle en bestyrelse med nærhed Vigtigheden af at forældre og

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene

Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af kommentarer til strukturændringsforslagene fra A-

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

24. februar Køge Rådhus

24. februar Køge Rådhus NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Køge Rådhus Kvalitetsrapport 2015 - indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne Torvet 1 4600 Køge Der er modtaget høringssvar fra skolebestyrelserne

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Nørrevangsskolen. Aftale 2008-2010

Nørrevangsskolen. Aftale 2008-2010 Nørrevangsskolen Aftale 2008-2010 27.03.2008 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Den store institution bør opdeles i satellitter, for at skabe tryghed for det enkelte barn. Inddrage 10 klasse elever i institutionen

Læs mere

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 2. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C.

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 36 Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. Medlemmer: Formand - Nikolaj Bührmann (F), Næstformand - Birgitte A. Rasmussen (V),

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Samlet oversigt over forslag til tema til dialogmøderne Forslag fra Broskolen

Samlet oversigt over forslag til tema til dialogmøderne Forslag fra Broskolen Samlet oversigt over forslag til tema til dialogmøderne 2015-16 Forslag fra Broskolen 25. september 2015 FagU Palle Olesen Forslag til emner vi gerne ser drøftet på mødet mellem udvalget og bestyrelserne.

Læs mere

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Indstilling. Bedre fysiske rammer for børn og unge i Tranbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 25.

Indstilling. Bedre fysiske rammer for børn og unge i Tranbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 25. april 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der mangler dagtilbudspladser i Tranbjerg. Samtidig er der på

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Østskolen. 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl. Høring vedr. kvalitetsløft af folkeskolen

Østskolen. 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl. Høring vedr. kvalitetsløft af folkeskolen 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl Østskolen Gl. Strandvej 12 4640 Faxe Rolloskolen Telefon 5620 2750 Dato 15. november 2012 j.nr. 00-00-00-0000 Direkte telefon 00 00 00 00 Mail: rolloskolen@faxekommune.dk

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene

NOTAT. Bemærkninger til høringssvarene NOTAT Hvidovre Kommune Skole- og Kulturforvaltningen Erik Pedersen Afdelingen for skoler, fritidshjem og klubber Sagsnr.: 10/21095 Dok.nr.: 32604/11 02-02-2011 Side 1 af 4 Bemærkninger til høringssvarene

Læs mere

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

Tid Punkt Behandling Referat. [Skriv tekst] Møde: Skolebestyrelsesmøde. Dato: torsdag den 22. marts Kl.: 18.30 21.00

Tid Punkt Behandling Referat. [Skriv tekst] Møde: Skolebestyrelsesmøde. Dato: torsdag den 22. marts Kl.: 18.30 21.00 Møde: Skolebestyrelsesmøde Dato: torsdag den 22. marts Kl.: 18.30 21.00 Deltagere: Skolebestyrelsen, Kirsten Lundager, Anne-Mette Lindgaard Afbud: Charlotte Dysted Frandsen, Anne-Mette Lindegaard Dagsorden:

Læs mere