Bachelor i Design & Innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor i Design & Innovation"

Transkript

1 Bachelor i Design & Innovation Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Design og innovation) Bachelor of Science in Engineering (Design & Innovation) Om studieordningen Denne studieordning er gældende fra 1. september Bestemmelser om ændringer af tidligere studieordninger, fx hvis et obligatorisk kursus er udgået eller ændret, er skrevet ind i denne studieordning i afsnittet kurser, tidligere årgange. Studerende, der er optaget på en tidligere årgang og studieordning, kan således se deres studieordningsbestemmelser og eventuelle overgangsordninger her. Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfrie, som i følge studieordningen indgår i uddannelsen. Studieordningen er opbygget af følgende dele: Officiel titel Om studieordningen Varighed Generelle adgangskrav Retningens adgangskrav Kompetenceprofil Struktur Studieaktivitetskrav og tidsfrister for studiet Kurser Kurser, tidligere årgange Bachelorprojekt Regler for undervisning Regler for eksamen Formål og generelle læringsmål for bacheloruddannelsen

2 Merit og dispensation Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf. bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, nr. 814 af 1. juli 2010, bekendtgørelse om internationale uddannelsesforløb, nr af 15. december 2011 og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser, nr. 250 af 15. marts Efter DTU's vedtægter, 11, stk. 8, er studieordningen godkendt af dekanen for uddannelsen, efter delegation fra rektor. Varighed Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab er et 3-årigt fuldtidsstudium svarende til 180 ECTS-point (European Credit Transfer System). Adgangskrav for bachelor i teknisk videnskab Ansøgere optages på en bacheloruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til én eller flere kandidatuddannelser på DTU. Styrelsen for Videregående Uddannelser fastsætter via adgangsbekendtgørelsen, hvilke eksamener på gymnasialt niveau der er adgangsgivende. En udenlandsk eksamen, som efter DTU's vurdering svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, sammen med Studieprøven i dansk er også adgangsgivende (der er dog ikke krav om Studieprøven i dansk for personer fra andre nordiske lande). DTU kan optage ansøgere efter en konkret vurdering, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer svarende til dem, der dokumenteres ved en adgangsgivende eksamen. Specifikke adgangskrav For at blive optaget på en bachelor i Design og Innovation skal din adgangsgivende eksamen indeholde: Matematik A Dansk A Engelsk BFysik B / Geovidenskab A Kemi C / Bioteknologi A Alle fag med niveaukrav skal som minimum være bestået. Formål og generelle læringsmål for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab er en forskningsbaseret, ingeniørfaglig grunduddannelse, der kvalificerer til videre studier på kandidatniveau. Bacheloren skal have en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, it og naturvidenskab og være i stand til at forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder. 2

3 Bacheloren skal have forståelse for et specifikt teknologisk områdes teoretiske grundlag, begreber og modeller, kunnne arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger samt anskue en kompleks sammenhæng ud fra forskellige synsvinkler. Bacheloren skal have et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof, og bacheloren skal kunne benytte det til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng. Bacheloren skal kunne kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af dem og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds- og miljømæssige forhold. Bacheloren skal have indsigt i de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfagene bygger på, og kunne anskue teknologiske løsninger i et bredt, samfundsmæssigt perspektiv. Uddannelsen medvirker desuden til at udvikle sociale og kommunikative kompetencer, så bacheloren bliver i stand til at udnytte den faglige viden i samarbejde med andre. Det primære formål med bacheloruddannelsen er at kvalificere den studerende til at gennemføre en kandidatuddannelse enten på DTU eller på et andet dansk eller udenlandsk universitet. Kompetenceprofil for bacheloruddannelsen Kompetenceprofilen består af generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele bachelorruddannelsen, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte. Fællesfaglige mål for læringsudbytte (BSc.Eng.) En bachelor i teknisk videnskab fra DTU kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, og se dem i en samfundsmæssig kontekst har et solidt kendskab til grundlæggende matematiske og naturvidenskabelige standardmetoder, der kan bruges til at vurdere og løse idealiserede tekniske problemstillinger har viden om basale begreber for programmeringssprog og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og identificerer problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde relevant og kritisk informationssøgning kan formidle teknisk information, teorier og resultater både grafisk, skriftligt og mundtligt og er i stand til at fremlægge det for forskellige grupper af interessenter kan ud fra en selvstændig faglig tilgang bidrage til teknisk problemløsning gennem projektarbejde på egen hånd såvel som i samarbejde med andre kan arbejde selvstændigt og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner og organisere og planlægge arbejdet kan sammenfatte og tolke teknisk information og behersker teknisk problemløsning gennem projektarbejde er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og dokumentation har kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder og kan udføre kan tænke systemmæssigt og tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden samt udføre relevant og kritisk 3

4 informationssøgning og på den baggrund finde de rette metoder, til at belyse den aktuelle problemstilling. Kompetenceprofil En bachelor i Design og Innovation kan analysere brugerbehov på basis af research mellem design og brug kreativ designtilgang kompleksitet og ønsket resultat kan foretage såvel kreativ som systematisk problemopsøgning kan anvende teknologianalytisk teorier og metoder der belyser de gensidige formningprocesser kan udvælge og anvende en række visuelle kommunikationsredskaber kan udvikle og anvende modeller og prototyper i designprocesser har erfaring med industriel design metodik herunder formgivning af brugerorienterede objekter har erfaring i at udføre metodisk konstruktion og dokumentation af tekniske produkter har erfaring med at gennemføre og dokumentere et mekatronisk designprojekt kan anvende viden om analyse og designprocesser som grundlag for et synteseorienteret, har erfaring med at iscenesætte designarbejde ud fra en samlet vurdering af omfang, har erfaring med at evaluere designprocesser i forbindelse med udvikling af produkter, systemer og serviceydelser Struktur En bacheloruddannelse i teknisk videnskab består af fire blokke. Hver af de fire blokke udgør en ligelig del af uddannelsens 180 ECTS-point. Vælges mere end de krævede point i grupperne med obligatoriske kurser tæller pointene som valgfrie kurser. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet beskrives i en studieplan for hver bacheloruddannelse. Undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætninger for det enkelte kursus fastlægges i kursusbeskrivelser, som ses på DTU's hjemmeside. Naturvidenskabelige grundfag Gennem kurser i matematik, fysik, kemi og tilsvarende kurser giver denne blok et naturvidenskabeligt grundlag for at arbejde med teknologi. De naturvidenskabelige grundfag omfatter tre obligatoriske kurser inden for Matematik, Fysik og kemi. Derudover skal den studerende opnå mindst 10 ECTS-point, der varierer fra retning til retning. Teknologiske linjefag De teknologiske linjefag udgør den ingeniørfaglige basis for den enkelte bacheloruddannelse og giver forudsætninger for at kunne optages på en kandidatuddannelse. I denne blok udbydes en række kurser, hvoraf der vælges et nærmere specificeret antal. De teknologiske linjefag er angivet under beskrivelsen af de enkelte bacheloruddannelser. 4

5 Projekter og almene fag, herunder bachelorprojekt Denne blok rummer elementer som programmering, ingeniørfagets videnskabsteori, ingeniørarbejde og fagprojekt samt bachelorprojekt. Elementerne i denne blok er obligatoriske, men indholdet varierer uddannelserne imellem. Kurset Ingeniørarbejde ligger på studiets første semester. Valgfrie kurser I denne blok kan der frit vælges blandt de udbudte civilingeniørkurser samt tilsvarende kurser på andre universiteter. Man kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af det anbefalede studieforløb på de enkelte bacheloruddannelser. Man kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik eller kemi. Eller man kan vælge mere generelle kurser, fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan man benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i sin uddannelse, så man kvalificerer sig til kandidatuddannelser, som den valgte bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieaktivitetskrav og tidsfrister for studiet Bachelorretningen er sammensat af fire fagblokke: naturvidenskabelige grundfag, projekter og almene fag, teknologiske linjefag samt valgfrie kurser. Tidsfrister for studiet Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Studieaktivitetskrav Studerende optaget på bacheloruddannelsen skal bestå mindst 5 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Studerende optaget på bacheloruddannelsen i september 2014 skal dog have bestået mindst 20 ECTS-point på 1. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Studiestartsprøven Bachelorstuderende skal i starten af studiet deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen "Godkendt" eller "Ikke godkendt". Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af en individuel studieplan. Link til studieplanlæggeren sendes ud til de studerendes studentermail seks uger efter studiestart og skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Førsteårsprøve Den studerende skal inden udgangen af første studieår efter studiestart have bestået 30 ECTS-point (førsteårsprøven) for at bevare retten til at deltage i undervisning og eksamen. Førsteårsprøven er bestået, når den studerende har bestået 30 ECTS-point blandt de obligatoriske grupper naturvidenskabelige grundfag, teknologiske linjefag og projekter og almene fag. Er den studerende optaget før september 2015, er førsteårsprøven bestået, når den studerende inden udgangen af det andet studieår efter studiestart har bestået 60 ECTS-point inden for de tre 5

6 obligatoriske grupper: naturvidenskabelige grundfag, teknologiske linjefag samt projekter og almene fag. Maksimal studietid Bacheloruddannelsen i teknisk videnskab skal være afsluttet senest 4,5 år efter optagelsen. For studerende optaget før september 2015 indfases den maksimale studietid på 4,5 år først fra september Indtil da er en maksimal studietid på 6 år gældende. Dispensation Ved usædvanlige forhold som længerevarende sygdom eller lign. kan der søges om dispensation for tidsfristerne. Krav for at kunne gennemføre bacheloruddannelsen Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre uddannelsen: Den studerende skal bestå kurser svarende til 45 ECTS-point inden for naturvidenskabelige grundfag. og almene fag, herunder et bachelorprojekt på 15 eller 20 ECTS-point. alt opnår 180 ECTS-point. Den studerende skal have opnået karakterer efter 7-trinsskalaen i mindst 2/3 af de opnåede point. Den studerende skal bestå kurser svarende til 45 ECTS-point inden for teknologiske linjefag. Den studerende skal bestå kurser og projekter svarende til 45 ECTS-point inden for projekter Den studerende skal derudover bestå yderligere kurser og/eller projekter, således at han/hun i Den studerende skal have gennemført mindst 1/3 af uddannelsen bedømt med ekstern censur. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis den studerende i løbet af sit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil han/hun blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis den studerende bliver 12 måneder forsinket, vil han/hun blive indkaldt til en personlig samtale. Kurser Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på retningen er: Matematik point Efterår og Forår Matematik 1 - temaøvelser 2.5 point Efterår og Forår Mekanik og materialer 10 point E2 (man 13-17, tors 8-12) Udover de obligatoriske naturvidenskabelige grundfag skal du vælge 15 point fra følgende liste af kurser: Grundlæggende kemi 5 point E2A (man 13-17), F5A (ons 8-12) Biovidenskab 5 point E1B (tors 13-17) 6

7 31200 Grundkursus i akustik og støj 5 point E3A (tirs 8-12) Nano-1: Introduktion til nanoteknologi 5 point F1B (tors 13-17) Optik og Fotonik 5 point F1B (tors 13-17) Elektromagnetisme for kommunikation 5 point F2A (man 13-17) Dynamik og svingninger 5 point F1B (tors 13-17) Termodynamisk modellering 5 point F3A (tirs 8-12) Fluid Mekanik 5 point Alternativet til er E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12) Teknologiske linjefag De obligatoriske teknologiske linjefag er: Visuel kommunikation 5 point E4B (fre 8-12) Design af Mekatronik 10 point Produktkonstruktion og dokumentation 10 point F5B (ons 13-17) og Juni E4 (tirs 13-17, fre 8-12) Produkters brug og design 5 point E3A (tirs 8-12) Teknologianalyse 5 point F4A (tirs 13-17) Brugerinvolverende systemdesign 5 point F4A (tirs 13-17) Arenaer og koncepter 5 point F2B (tors 8-12) Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er ligeledes obligatoriske: - Bachelorprojekt 15 eller 20 point Brugerorienteret design 10 point Produktanalyse og redesign 15 point Industriel design 1 5 point Januar Det afsluttende projekt er bachelorprojektet på 15 point med temaet "konceptfornyelse". E4A (tirs 13-17) og E5 (ons 8-17) og Januar F3A (tirs 8-12) og F5 (ons 8-17) og Juni, F1B (tors 13-17), F4B (fre 8-12) Valgfrie kurser I denne fagblok skal den studerende vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Den studerende kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Ydermere kan den studerende benytte valgfriheden til at følge kurser inden for eksempel elektronik, videregående matematik, fysik og kemi. Eller vælge mere generelle kurser, fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan den studerende benytte de valgfrie kurser til at ændre uddannelsens fokus, så den studerende kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som den oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. 7

8 Kurser, tidligere årgange Kursus under naturvidenskabelige grundfag, som ikke længere udbydes: Matematik 2 5 point August erstatter det tidligere Studerende der har bestået skal derfor ikke bestå erstatter det tidligere Studerende der har bestået skal derfor ikke bestå erstatter der tidligere Studerende der har bestået skal derfor ikke bestå For studerende optaget før september 2009 gælder følgende kurser også som teknologisk linjefag: Objektorienteret design og point programmering Elektronik design 5 point Design af arbejdsprocesser 5 point erstatter Studerendende der har bestået skal derfor ikke bestå erstatter Studerendende der har bestået skal derfor ikke bestå erstatter Studerendende der har bestået skal derfor ikke bestå For studerende optaget før september 2009 gælder følgende kursus også som projekter og almene fag: Workspace Design 10 point Bachelorprojekt Bachelorprojektet er den afsluttende opgave på bacheloruddannelsen. Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Bachelorprojektet skal vise den studerendes evne til at løse en ingeniørrelevant opgave, hvor den erhvervede viden og de opnåede kompetencer anvendes på en selvstændig måde i et større arbejde. Den studerende skal på passende niveau vurdere muligheder og resultater, og han/hun skal redegøre for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde i en rapport. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé. Resumeet skal være på engelsk, med mindre andet fremmedsprog er aftalt med vejlederen, og det indgår i den samlede bedømmelse. Hvis bachelorprojektet efter aftale med vejleder skrives på fremmedsprog, kan resumeet skrives på samme fremmedsprog. Bachelorprojektet skal udarbejdes individuelt eller i en gruppe på op til fire studerende. Studielederen skal godkende, at bachelorprojektet falder inden for uddannelsens område. Den studerende skal normalt udføre projektet ved et institut med tilknytning til den bacheloruddannelse, som den studerende følger, men den studerende kan efter aftale med studielederen udføre projektet ved andre institutter. Den studerende kan også udføre projektet i samarbejde med en virksomhed eller et andet universitet. Forudsætninger for påbegyndelse af bachelorprojekt Den studerende kan først påbegynde bachelorprojektet, når pågældende har opnået 120 ECTS-point på uddannelsen og har bestået fagprojektet. De naturvidenskabelige grundfag og teknologiske linjefag samt fagprojekt er faglige forudsætninger for bachelorprojektet. 8

9 Projektaftale, omfang og projektperiode Den studerende skal indgå aftale om bachelorprojekt med en vejleder og tilmelde sig på instituttet, som indberetter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Vejleder skal være en af institutdirektøren godkendt fastansat, videnskabelig medarbejder (ikke ph.d.-studerende) med forskningsforpligtelse. Den studerende skal indgå aftale med vejlederen senest 14 dage før, projektet påbegyndes. Arbejdet må ikke påbegyndes, før den studerende modtager en med den godkendte projektaftale fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Det gælder også, hvis bachelorprojektet gennemføres helt eller delvist uden for DTU. Aftalen om bachelorprojekt er bindende og tæller som eksamensforsøg fra det tidspunkt, hvor bachelorprojektet efter aftalen påbegyndes. Aftalen kan annulleres frem til bachelorprojektets startdato og tæller da ikke som eksamensforsøg. Bachelorprojektet skal være på 15 eller 20 ECTS-point. Projektperioden fastlægges under hensyntagen til deltagelse i kurser med 3 ugers fuldtidsstudium for hver 5 ECTS-point som udgangspunkt. Den samlede projektperiode må ikke overstige 5 måneder. Der kan dog tages hensyn til dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved tilmeldingen fastlægges arbejdsbelastningens fordeling på 13- og 3-ugers perioderne, starttidspunkt og frist for aflevering. Den studerende skal overholde den aftalte projektperiode. Hvis afleveringsfristen ikke overholdes, betragtes det som et brugt eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om bachelorprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har institutstudienævnet mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af CMDU (merit- og dispensationsudvalget for civilingeniøruddannelsen). Ansøgningen om dispensation skal være begrundet i uforudsigelige forsinkelser. Dispensationsansøgninger sendes elektronisk via Reglerne om indgivelse af dispensationsansøgning er nærmere beskrevet i regelsamlingens kapitel 4. B achelorprojektets indhold og læringsmål Bachelorprojektets indhold skal aftales med vejleder. Projektet kan indeholde en kombination af eksperimentelt arbejde, feltarbejde, teoretiske studier, syntese, modellering og analyse. En bachelor fra DTU: kan arbejde selvstændigt og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner og organisere og planlægge arbejdet projektarbejde dokumentation kan sammenfatte og tolke teknisk information og behersker teknisk problemløsning gennem er i stand til at arbejde med alle faser i et projekt, herunder udarbejdelse af forslag, løsning og er i stand til selvstændigt at tilegne sig ny viden og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden samt udføre relevant og kritisk informationssøgning og på den baggrund finde de rette metoder, til at belyse den aktuelle problemstilling. kan formidle teknisk information, teori og resultater skriftligt, visuelt/grafisk og mundtligt. I løbet af den første måned skal den studerende aflevere en projektplan med bachelorprojektets målsætning samt en motivation herfor til sin vejleder. Den studerende skal i projektplanen også 9

10 forholde sig til de overordnede læringsmål, som er listet ovenfor. Når bachelorprojektet afleveres, skal der vedlægges et særskilt dokument med den oprindelige projektplan samt en eventuel revision heraf. Desuden skal dokumentet indeholde en kort selvevaluering af projektforløbet. Bedømmelse m.v. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af en rapport og et mundtligt forsvar. Ved bedømmelsen af et bachelorprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formuleringsevne indgår med en mindre, men dog betydende vægt ved bedømmelsen, mens staveevnen kun indgår med ringe vægt. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der kan dog i bedømmelsen af gruppeprojekter tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der udover eksaminanden selv kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for det mundtlige forsvar. Forsvaret skal, efter regelsamlingens afsnit 3.7 Tidsfrister for karaktergivning, finde sted inden for 2 uger efter det aftalte afleveringstidspunkt. Det mundtlige forsvar af projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at bachelorprojektet ved en normeret gennemførelse af studieplanen kan være bedømt inden for den normerede studietid. Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning og samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Afsnittene har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer: - ECTS point (arbejdsbelastning) - kursus- og læringsmål - undervisnings- og arbejdsformer - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle obligatoriske eller anbefalede forudsætninger for deltagelse 10

11 - skemaplacering og varighed - eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen Obligatoriske bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk (undtaget herfor er de engelsksprogede diplomingeniørretninger). På diplomingeniør- og bacheloruddannelsen kan et mindre antal kurser udbydes en engelsk. På kandidatkurser foregår undervisningen på engelsk. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurser for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, kursusarbejde, gruppearbejde og lign. og få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået (bedømmelsen 02 eller derover efter 7-trins-skalaen eller bestået (karakterskala bestået/ikke bestået). Ved fornyet tilmelding vil disse kursustilmeldinger blive afvist. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Niveau for kurser angives i kursusbeskrivelsen: diplomingeniør, bachelor eller kandidat. Det er angivet, hvis kurset udbydes under åben uddannelse (deltidsuddannelse). Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil blive afvist. Det er den studerendes ansvar at sikre, at kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver tilmeldt kurser i første 13-ugers periode af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister' Obligatorisk tilmelding til 60 nye ECTS point pr. studieår Studerende skal tilmelde sig mindst 60 nye ECTS point pr. studieår. Tilmelding til 60 nye ECTS point årligt skal således ske, uanset at den studerende mangler at bestå kurser fra tidligere semestre. Den studerende kan søge om dispensation for kravet om tilmelding til 60 ECTS point pr. studieår, hvis der foreligger usædvanlige forhold hos den enkelte studerende, fx eliteidrætsudøver, funktionsnedsættelse, dokumenteret sygdom, dødsfald hos nærmeste familie, borgerligt ombud eller andre forhold, som vedrører den enkelte studerende, og som den studerende er uden skyld i. Den studerende kan uden ansøgning tilmelde sig kurser for mindre end 60 ECTS point pr. studieår, hvis den studerende er kommet forud for det planlagte studieforløb. Dette kan fx være tilfældet, hvis den studerende har deltaget i sommerkurser Tilmelding til kurser, herunder tilvalgskurser/valgfrie kurser er bindende Det gælder endvidere, at tilmelding til et kursus, herunder også tilvalgskursus/valgfrit kursus er bindende og medfører, at dette kursus skal bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. 11

12 Den studerende har mulighed for at vælge et nyt kursus/tilvalgskursus/valgfrit kursus, hvis dette sker inden for eftertilmeldingsperioden for kurser. Tilmeldingen til et kursus er herefter bindende og kurset vil indgå i den studerendes studieplan, jf. ovenfor. Den studerende kan søge om dispensation til at udskifte det valgfrie kursus med et andet, hvis der foreligger særlige omstændigheder. 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal, fx af sikkerhedsmæssige grunde, være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser Der kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Såfremt en studerende, for hvem kurset er en obligatorisk del af uddannelsen, taber en lodtrækning vil den studerende have fortrinsret til kurset ved næste kursusudbud. Gæstestuderende, der læser på DTU efter en samarbejdsaftale indgået med et eller flere udenlandske universiteter, efter hvilken kurset indgår som et obligatorisk studieelement, går forud for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk, samt for øvrige gæste- eller deltidsstuderende. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, det ikke er obligatorisk. Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser 12

13 Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til undervisningens start og ikke har kontaktet underviseren og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det af kursusbeskrivelsen fremgå, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen, skal opgaverne i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og det forventes, at den kursusansvarlige giver de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august 13

14 Undtagelsesvis kan der foretages ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis der er enighed herom mellem underviseren og de studerende, og institutstudienævnet godkender ændringen. Proceduren ved ændring af fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 1. Ændringsforslaget formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Herefter udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke indløber indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside 2.7 Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser, projekter og portfolio credit-kurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne via en elektronisk tilmeldingsblanket, som sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende inden undervisningsperiodens start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5 30 ECTS point med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS poitn er muligt, hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Studieinformationen skal i så fald kontaktes med henblik på registrering af kurset. Projektperioden kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem. Specialkurset/projektet dokumenteres i en rapport eller lignende Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. DTU har desuden en projekt- og praktikdatabase hvor opslåede projekter kan findes. Databasen kan findes på Portalen her. Projektoplæg Det anbefales, at der udarbejdes en projektoplæg, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektet. 14

15 Indholdet af kontrakten skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. Hvis virksomheden stiller krav om fortrolighed og adgang til at bruge rettigheder fra projektet, kan der skrives to separate aftaler med hhv. den studerende og DTU. På hvert institut er der en kontraktansvarlig, som kan hjælpe med udarbejdelsen af sådanne aftaler, se oversigten på Portalen. Forsikring Under ophold i en virksomhed i forbindelse med et projekt dækker den af Polyteknisk Forening tegnede forsikring ikke. Læs mere om denne i regelsamlingens kapitel 1.4.B Portfolio Credit-kurser Civilbachelor- og kandidatstuderende har mulighed for at opnå maksimalt 10 ECTS-point i gruppen af valgfrie kurser for kompetencer erhvervet efter optagelse på DTU gennem erhvervsarbejde, opstart af egen virksomhed, on-line kurser eller lignende ved at tilmelde sig et Portfolio credit-kursus. De studerende tilmelder sig typisk Portfolio Credit-kurset, efter de erhvervede kompetencer er opnået. I Portfolio Credit-kurset redegøres for de opnåede faglige kompetencer i en skriftlig rapport. Kompetencerne skal have samme niveau eller højere end det niveau, den studerende ellers ville opnå gennem uddannelsen. Et Portfolio Credit-kursus kan udgøre 5, 7½ eller 10 ECTS-point. Tilmelding til et Portfolio Credit-kursus foregår på et institut, og den studerende skal være tilknyttet en DTU-vejleder, der fastlægger evaluerings- og bedømmelsesformen Ph.d. kurser Kandidatstuderende kan efter aftale med underviser følge ph.d.-kurser. Tilmeldingen sker ved henvendelse til Studieadministrationen. 2.8 Sygdom eller andet lovligt forfald Hvis den studerende pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal pågældende give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Den studerende kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men pågældende har ikke krav på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Den studerende skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som pågældende selv betaler. (Se afsnit 3.6 Sygdom ved eksamen). Lægeattesten skal sendes via studentermail til 2.9 Evaluering af undervisningen Der afholdes via CampusNet evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning. De studerende udfylder skemaerne anonymt. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn. Hvis evalueringsskemaerne indeholder personfølsomme oplysninger, behandles de som fortrolige. Det betyder, med de nuværende evalueringsskemaer på DTU, at skema A, hvor kurset vurderes generelt, ikke er fortroligt. Skema B, hvor underviseren evalueres, og skema C med fri tekst, behandles i udgangspunktet som fortrolige. Dvs. at de kun må behandles af dem, der har en tjenstlig interesse i skemaerne, fx studieledere, og det relevante institutstudienævns medlemmer Klage over undervisning og vejledning Hvis den studerende er utilfreds med undervisningen på et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt (specialkursus, Portfolio Credit-kursus eller afsluttende projekt), skal pågældende straks henvende sig til underviser/vejleder for at få problemet løst. Jo hurtigere 15

16 henvendelsen sker, jo større er muligheden for, at problemerne løses. Hvis denne henvendelse ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for klager over undervisning/vejledning: Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives senest to uger efter afslutningen af undervisningsforløbet til studienævnet på det institut, hvor kurset udbydes. Institutstudienævnet informerer institutdirektøren og sørger for, at underviser/vejleder parthøres, jf. forvaltningslovens kapitel 5. Institutstudienævnet sender efter partshøringen af underviser/vejleder snarest muligt en afgørelse til den studerende med kopi til institutdirektøren. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning, såfremt den studerende ikke får fuldt medhold i sin klage, jf. nedenfor. Institutdirektøren træffer, på baggrund af institutstudienævnets afgørelse, beslutning om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/vejleder. Kan den studerende ikke acceptere institutstudienævnets afgørelse, kan pågældende inden to uger efter afgørelsen er meddelt den studerende klage til dekanen for den pågældende uddannelse. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til - den studerende skal sende klagen fra sin studentermail. Klagen skal være vedlagt de dokumenter, som indgik i den oprindelige klage til institutstudienævnet. Dekanens afgørelse kan ikke påklages, medmindre der er begået retlige fejl. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved dekanens afgørelse, kan pågældende klage til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagefristen er to uger fra dekanens afgørelse er meddelt, og klagen, der skal være skriftlig og begrundet, indgives til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via til Herfra sendes klagen videre til styrelsen. 3. Regler for eksamen Hvert kursus og projekt afsluttes med en bedømmelse. Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de læringsmål, der er fastsat for kurset eller projektet. Kursusbeskrivelser rummer: - eventuelle obligatoriske forudsætninger i kursusforløbet - eventuelt krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen - antallet af obligatoriske opgaver og andre delprøver i kursusforløbet - eventuel vægtning af delprøver ved den samlede bedømmelse - eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser - eventuelle krav til antallet af deltagere i gruppeprøver - bedømmelsesformer - anvendelse af censur og karakterskala, 7-trins-skala eller bestået/ ikke bestået 3.1 Tilmelding og afmelding Den studerende er automatisk tilmeldt eksamen i et kursus, når den studerende er tilmeldt undervisning i kurset. Dette gælder for såvel obligatoriske kurser som tilvalgskurser/valgfrie kurser. Alle kursustilmeldinger overføres således automatisk til eksamenstilmeldinger, når eftertilmeldingsperioden er udløbet. Framelding til eksamen er ikke muligt, og der er brugt et eksamensforsøg, selvom den studerende ikke deltager i eksamen. 16

17 Det er muligt efter ansøgning at dispensere fra reglen om, at den studerende ikke kan framelde sig eksamen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Hvis den studerende ikke har afleveret og/eller fået godkendt obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for deltagelse i eksamen, har den studerende brugt et eksamensforsøg. Læs mere om opgavebesvarelser som forudsætning for eksamen i afsnit Læs mere om obligatoriske opgaver og reeksamen i afsnit 3.9. Studerende, der ikke har bestået et kursus eller projekt ved 1. eksamensforsøg, vil automatisk blive tilmeldt det 2. eksamensforsøg ved førstkommende reeksamen uden mulighed for afmelding. Dette gælder også tilvalgskurser/valgfrie kurser, der ikke er bestået. Læs mere herom i kapitel 3.9, 'Afholdelse af reeksamen'. Den studerende bestemmer selv, i hvilken eksamenstermin et eventuelt 3. eksamensforsøg skal ligge og foretager selv tilmeldingen. Den studerende kan afmelde sig eksamen i sit 3. eksamensforsøg, hvis dette sker senest 15 hverdage før eksamensperiodens start. For studerende, der er optaget på bachelor- og kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse, og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse og anden deltidsuddannelse gælder følgende med hensyn til reeksamen: Studerende, der ikke har bestået det 1. eksamensforsøg, skal have mulighed for selv at tilmelde sig 2. eksamensforsøg i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Et eventuelt 3. eksamensforsøg skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende eksamen igen afholdes. Alle aktiviteter, der skal indgå i uddannelsen, skal bedømmes. For at få en bedømmelse skal den studerende være tilmeldt eksamen for aktiviteten. Den studerende kan ikke deltage i en eksamen eller få bedømt fx en afløsningsopgave, hvis pågældende ikke er tilmeldt eksamen i kurset. Den studerende skal tilmelde sig via CampusNet, hvis pågældende vil deltage i eksamen i andre/flere kurser end dem, der er overført fra kursustilmeldingerne. Det kan fx være deltagelse i reeksamen eller sygeeksamen. Det er den studerendes ansvar at sikre, at eksamenstilmeldingerne er korrekte. Den studerende kan ikke tilmelde sig eksamen i kurser, som er bestået (bedømmelsen 2 eller derover (7-trins-skalaen), bestået (karakterskala bestået/ikke bestået) eller godkendt (bedømmelsen godkendt/ikke godkendt). Den studerende har tre eksamensforsøg i hvert kursus. Der kan søges dispensation til yderligere eksamensforsøg, hvis det begrundes i usædvanlige forhold (se afsnit 4.5 Dispensation). Selvom et kursus findes i flere udgaver med forskellige kursusnumre, har den studerende kun tre eksamensforsøg samlet. Den studerende skal møde til en skriftlig eksamen (stedprøve) 15 minutter før eksamenen starter. Hvis den studerende møder op efter eksamenen er startet, vil pågældende ikke få adgang til at deltage i eksamen. Hvis den studerende udebliver fra en eksamen, som pågældende er tilmeldt, tæller det som et eksamensforsøg. Alle eksamensresultater vil fremgå af den studerendes karakterblad, og den studerendes eksamensbevis vil indeholde alle beståede eksamener inden for den studerendes studieordning. 17

18 For gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse gælder særlige regler for eksamenstilmelding. (Se denne regelsamlings kapitel 6, Gæstestuderende, og kapitel 7, Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling.) Diplomingeniørprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer afsluttes ligeledes med en eksamen, men tilmeldingen foretages af den studerendes institut via Projektindberetningssystemet. Der henvises i øvrigt til studieordningen for den enkelte uddannelse. 3.2 Bedømmelsesformer og karaktergivning Eksamen skal afspejle kursets overordnede kursusmål, læringsmål og indhold. Eksamen kan være skriftlige, praktiske eller mundtlige eller en kombination af disse, fx som forskellige delprøver i kursusforløbet. Institutstudienævnet træffer i forbindelse med godkendelse af kursusbeskrivelsen beslutning om, hvilken bedømmelsesform, herunder delprøver, der skal benyttes i kurset. Al bedømmelse skal være individuel. Ved såvel en individuel eksamen som en gruppeprøve skal der således foretages en individuel bedømmelse af hver enkelt studerendes præstation og gives individuelle karakterer Beståelseskrav og delprøver En eksamen er bestået, når den studerende efter 7-trins-skalaen har fået 02 eller derover eller har bestået efter bedømmelsesformen bestået/ ikke bestået. Alle obligatoriske aktiviteter (bortset fra fx laboratorieøvelser, der ikke kan bedømmes og obligatoriske opgavebesvarelser, der er forudsætning for at kunne gå til eksamen) skal indgå i bedømmelsen. Et kursus med flere delprøver kan bedømmes enten ved en helhedsvurdering eller ved et vægtet gennemsnit af delkaraktererne. Ved en helhedsvurdering oplyses de studerende om én, og kun én karakter for kurset. Oplyses delkarakterer efter 7-trins-skalaen, er den samlede karakter det vægtede gennemsnit af delkaraktererne, afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Beståelseskravet ved eksamener, hvor der gives delkarakterer er 1) at gennemsnittet af delprøverne skal være mindst 02 uden oprunding, og at 2) ingen delkarakter må være mindre end 00. For nogle kurser kan det være relevant at fravige ovenstående regel eller opstille yderligere krav til delkarakterer. Sådanne fravigelser skal godkendes af institutstudienævn og dekan. Fravigelserne skal fremgå af kursusbeskrivelsen. Alle delprøver for et kursus skal gennemføres i samme kursusforløb, medmindre andet fremgår af kursusbeskrivelsen. Hvis et kursus er bestået, kan ingen delprøver tages om. Læs mere om delprøver i forbindelse med reeksamen i afsnit Er den studerende mødt til en af de delprøver, der indgår i en samlet eksamen, er eksamenen påbegyndt, og der skal gives en samlet karakter, uanset om pågældende ikke møder til de resterende delprøver. Hvis den studerende ikke møder til en delprøve, hvor der gives delkarakter, indgår delprøven i beregningen af den samlede karakter for kurset med delkarakteren -3. Kurset vil således blive bedømt som ikke bestået, jf. ovenfor. Det samme gælder, hvis den studerende ikke møder til en prøve, der er forudsætning for en individuel bedømmelse af en præstation, fx et gruppeprojekt, da den studerendes indsats ved gruppepræstationen da ikke kan fastslås. 18

19 Der kan kun klages over delkarakterer, hvis en ændring af delkarakteren vil resultere i en ændring af den samlede karakter. Der kan først klages, når den samlede karakter for kurset er meddelt den studerende Individuel bedømmelse af gruppeprojekter m.v. Eksamen i et kursus kan bestå i udarbejdelsen af skriftlige rapporter, posters eller lignende udarbejdet i løbet af undervisningsperioden. Disse skriftlige arbejder kan udarbejdes individuelt eller som gruppeprojekter. Gruppeprojekter kan bedømmes på to forskellige måder, jf. nedenfor. Den kursusansvarlige/eksaminator skal inden de studerende påbegynder deres gruppeprojekt oplyse de studerende om, hvorvidt de skal individualisere deres gruppeprojekt eller ej. Hvis der skal gives en selvstændig karakter for et gruppeprojekt, skal projektet være individualiseret. Et gruppeprojekt er ikke individualiseret, hvis de studerende alene har skrevet, at de har deltaget ligeligt i alle rapportens afsnit eller lignende. Det skal tydeligt angives, hvilke afsnit hver enkelt studerende har været (hoved-)ansvarlig for. a. Gruppeprojekter med angivelse af individuelle bidrag Flere studerende kan skrive individuelle projekter om et fælles tema og bidrage med hver deres afsnit til en samlet rapport. Forudsat at de studerendes individuelle bidrag er klart adskilt i den samlede rapport, er der ikke krav om en efterfølgende, individuel mundtlig eksamination. Den enkelte studerende kan således gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for den studerendes eget selvstændige bidrag til rapporten. b. Gruppeprojekter uden angivelse af individuelle bidrag Et gruppeprojekt, hvor de studerendes individuelle bidrag ikke er angivet, skal altid efterfølges af en mundtlig eksamen. Denne prøve kan enten være en individuel mundtlig eksamen eller en mundtlig gruppeeksamen. Der kan således ikke gives en individuel karakter på baggrund af gruppeprojektet alene, men den studerende gives én karakter eller anden bedømmelse ud fra en samlet bedømmelse af projektet og den efterfølgende mundtlige prøve. Læs mere om gruppeprøver under afsnit nedenfor. DTU anbefaler, at antallet af studerende på gruppeprojekter i forbindelse med kurser ikke overstiger seks. Den enkelte kursusansvarlige kan beslutte et lavere eller højere maksimumantal end seks, hvis kursets læringsmål taler herfor. Regler i øvrigt for diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt og kandidatspeciale fremgår af studieordningerne for uddannelserne Eksamensformer Forskellige regler for de væsentligste bedømmelsesformer er beskrevet nedenfor. Andre bedømmelsesformer kan godkendes af det relevante institutstudienævn. Mundtlig eksamen Som udgangspunkt er alle mundtlige eksamener offentlige, men en eksamen kan på baggrund af særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor, lukkes for offentligheden. Mundtlige eksamener kan afholdes over flere dage. Det aftales med de studerende, hvilke dage der benyttes udover den fastsatte eksamensdag (Se denne regelsamlings kapitel 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser). 19

Bachelor i Matematik og Teknologi

Bachelor i Matematik og Teknologi Bachelor i Matematik og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Matematik og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Mathematics and Technology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Fysik og Nanoteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Physics and Nanotechnology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Bachelor i Design & Innovation

Bachelor i Design & Innovation Bachelor i Design & Innovation Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Design og innovation) Bachelor of Science in Engineering (Design & Innovation) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Bachelor i Strategisk Analyse og Systemdesign

Bachelor i Strategisk Analyse og Systemdesign Bachelor i Strategisk Analyse og Systemdesign Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Strategisk Analyse og Systemdesign) Bachelor of Science in Engineering (Strategical Analysis and Systems

Læs mere

Bachelor i Byggeteknologi

Bachelor i Byggeteknologi Bachelor i Byggeteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Byggeteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Civil Engineering) Om studieordningen Denne studieordning er gældende

Læs mere

Bachelor i Geofysik og Rumteknologi

Bachelor i Geofysik og Rumteknologi Bachelor i Geofysik og Rumteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Geofysik og Rumteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Earth and Space Physics and Engineering) Om studieordningen

Læs mere

Bachelor i Matematik og Teknologi

Bachelor i Matematik og Teknologi Bachelor i Matematik og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Matematik og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Mathematics and Technology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Bachelor i Bygningsdesign

Bachelor i Bygningsdesign Bachelor i Bygningsdesign Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Bygningsdesign) Bachelor of Science in Engineering (Architectural Engineering) Om studieordningen Denne studieordning er

Læs mere

Bachelor i Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering

Bachelor i Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering Bachelor i Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering) Bachelor of Science in Engineering (Quantitative Biology

Læs mere

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Fysik og Nanoteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Physics and Nanotechnology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Bachelor i Vand, bioressourcer og miljømanagement (tidl. Miljøteknologi)

Bachelor i Vand, bioressourcer og miljømanagement (tidl. Miljøteknologi) Bachelor i Vand, bioressourcer og miljømanagement (tidl. Miljøteknologi) Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Vand, Bioressourcer og Miljømanagement) Bachelor of Science in Engineering

Læs mere

Bachelor i Teknisk Biomedicin

Bachelor i Teknisk Biomedicin Bachelor i Teknisk Biomedicin Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Teknisk Biomedicin) Bachelor of Science in Engineering (Human Life Science Engineering) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Bachelor i Medicin og Teknologi

Bachelor i Medicin og Teknologi Bachelor i Medicin og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Medicin og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Medicine and Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, Fødevareanalyse

Diplomingeniør, Fødevareanalyse Diplomingeniør, Fødevareanalyse Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (fødevareanalyse) Bachelor of Engineering (Food Analysis) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Diplomingeniør, Bygningsdesign

Diplomingeniør, Bygningsdesign Diplomingeniør, Bygningsdesign Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (bygningsdesign) Bachelor of Engineering (Architectural Engineering) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Diplomingeniør, Proces og Innovation

Diplomingeniør, Proces og Innovation Diplomingeniør, Proces og Innovation Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (proces og innovation) Bachelor of Engineering (Process and Innovation) Om studieordningen Denne

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I nanoscience nanoscience I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i nanoscience. Her er

Læs mere

Diplomingeniør, Produktion

Diplomingeniør, Produktion Diplomingeniør, Produktion Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (produktion) Bachelor of Engineering (Manufacturing and Management) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, Softwareteknologi

Diplomingeniør, Softwareteknologi Diplomingeniør, Softwareteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (softwareteknologi) Bachelor of Engineering (Software Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Diplomingeniør, IT-elektronik

Diplomingeniør, IT-elektronik Diplomingeniør, IT-elektronik Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (it-elektronik) Bachelor of Engineering (Computer Engineering) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation)

Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Trafik og Transport Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Trafik og Transport) Bachelor of Engineering (Traffic and Transportation) Generel studieordning Studieordningen

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOTEKNOLOGI bioteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i bioteknologi. Her

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi og teknologi KEMI OG TEKNOLOGI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi

Læs mere

Diplomingeniør, Kemi- og Bioteknologi

Diplomingeniør, Kemi- og Bioteknologi Diplomingeniør, Kemi- og Bioteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (kemi og bioteknologi) Bachelor of Engineering (Chemical and Biochemical Engineering) Om studieordningen

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Diplomingeniør, Sundhedsteknologi

Diplomingeniør, Sundhedsteknologi Diplomingeniør, Sundhedsteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (sundhedsteknologi) Bachelor of Engineering (Healthcare Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Diplomingeniør, Eksport og Teknologi

Diplomingeniør, Eksport og Teknologi Diplomingeniør, Eksport og Teknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (eksport og teknologi) Bachelor of Engineering (Global Business Engineering) Om studieordningen

Læs mere

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015)

Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) Undervisnings- og eksamensregler ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet gældende for studieåret 2015-16 (September 2015) De overordnede rammer for disse regler er fastlagt i nedenstående love, bekendtgørelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

It, Lyngby. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (IT) Generel studieordning

It, Lyngby. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (IT) Generel studieordning It, Lyngby Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (IT) Bachelor of Engineering (IT Engineering) Generel studieordning Studieordningen er gældende for studerende optaget

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Kemi- og Bioteknologi

Kemi- og Bioteknologi Kemi- og Bioteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (Kemi og Bioteknologi) Bachelor of Engineering (Chemical and Biochemical Engineering) Generel studieordning

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i datalogi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Diplomingeniør, Byggeri og Infrastruktur

Diplomingeniør, Byggeri og Infrastruktur Diplomingeniør, Byggeri og Infrastruktur Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (byggeri og infrastruktur) Bachelor of Engineering (Civil Engineering) Om studieordningen

Læs mere

Diplomingeniør, Fødevareanalyse

Diplomingeniør, Fødevareanalyse Diplomingeniør, Fødevareanalyse Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (fødevareanalyse) Bachelor of Engineering (Food Analysis) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i biologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012

INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012 INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012 INDLEDNING... 2 UDDANNELSENS OPBYGNING... 7 REGLER OG FAGLIGE PROGRESSIONSBESTEMMELSER... 9 1. DEL - UNDERVISNING... 10 1. DEL - PRØVER...

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Diplomingeniør, It og økonomi

Diplomingeniør, It og økonomi Diplomingeniør, It og økonomi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (it og økonomi) Bachelor of Engineering (IT and Economics) Om studieordningen Denne studieordning er

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere