IT-startpakken på en ny måde. Projekt Synopsis Portfolio Speciale

Transkript

1 IT-startpakken på en ny måde Fortrolig Ikke fortrolig X Prøvens form (sæt kryds) Projekt Synopsis Portfolio Speciale X Skriftlig hjemmeopgave Uddannelsens navn IT, læring og organisatorisk omstilling Semester 10. semester Prøvens navn/modul (i Kandidatspeciale studieordningen) Gruppenummer Studienummer Underskrift Navn Majken Andersen Afleveringsdato 11. november 2016 Projekttitel/Synopsistitel/Specialetitel En undersøgelse af IT-kompenserende støtte til ordblinde En ny, individuel IT-startpakke I henhold til studieordningen må opgaven i alt maks. fylde antal tegn Den afleverede opgave fylder (antal tegn med mellemrum i den afleverede opgave) (indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag medregnes ikke) Vejleder Bente Meyer (projekt/synopsis/speciale) Jeg/vi bekræfter hermed, at dette er mit/vores originale arbejde, og at jeg/vi alene er ansvarlig for indholdet. Alle anvendte referencer er tydeligt anført. Jeg/vi er informeret om, Side 1 af 72

2 at plagiering ikke er lovligt og medfører sanktioner. Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Aalborg Universitet (plagiatregler): En ny, individuel IT-startpakke En undersøgelse af IT-kompenserende støtte til ordblinde Af Majken Andersen Studienummer Bilag Side 2 af 72

3 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Serviceloven... 4 Bilag 2: Bekendtgørelse... 6 Bilag 3: Interview med Martin Richardt Bilag 4: Interviewguider Bilag 5: Interview med Informant Bilag 6: Interviewguider Bilag 7: Interview med Informant Bilag 8: Interviewguider Bilag 9. Interview med Informant Bilag 10. Interviewguider Bilag 11. Interview med Informant Side 3 af 72

4 Bilag 1: Serviceloven Dansk handicappolitik bygger på nogle få, centrale principper, som har indflydelse på formidlingen af hjælpemidler. Det drejer sig om kompensations-, sektoransvarligheds-, solidaritets- og ligebehandlingsprincippet. Disse principper stammer blandt andet fra internationale konventioner. Hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven Kommunen skal ifølge servicelovens 112 og 113 yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere med en varig nedsat funktionsevne. Varig betyder i denne sammenhæng, at der ikke indenfor en overskuelig tid vil være udsigt til bedring - sædvanligvis vil funktionsnedsættelsen være til stede resten af livet. Det er ifølge lovgivningen en betingelse for at få bevilget et hjælpemiddel, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne eller kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der kan også ydes støtte, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv. Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte til hjælpemidler. Serviceloven skelner mellem hjælpemidler og forbrugsgoder: Et hjælpemiddel er et produkt, der er fremstillet for at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Et forbrugsgode er fremstillet til almindelig brug hos befolkningen og forhandles bredt Det er det konkrete produkts almindelige udbredelse, der afgør, om det er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Støtte til forbrugsgoder vil som hovedregel blive givet med 50 procent af prisen på et standardforbrugsgode. Der kan ikke gives støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Definitionen af sædvanligt indbo ændres løbende i takt med den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen. Det er Ankestyrelsen, der gennem principafgørelser fastlægger praksis på området. Hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven ydes uden hensyn til borgerens alder, indtægts- og formueforhold. Det er en forudsætning for støtte efter serviceloven, at hjælpemidlet eller forbrugsgodet ikke kan bevilges efter anden lovgivning, fx sundhedslovgivningen. Side 4 af 72

5 Støtte til hjælpemidler vil blive givet uden egenbetaling for borgeren. Støtten omfatter hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpemidler udlånes gratis, så længe behovet er der. Frit valg af hjælpemidler Kommunen yder støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Kommunen kan også beslutte, at hjælpemidlet skal leveres af en bestemt leverandør. Borgeren har dog med visse undtagelse ret til frit valg af alle typer af hjælpemidler. Det betyder, at hvis borgeren ikke ønsker at benytte kommunens leverandør, kan man selv vælge leverandør af hjælpemidlet. Det er også muligt for borgeren at vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen vil yde støtte til, men borgeren skal selv betale en eventuel prisdifference ( den 5 sep 2016). Side 5 af 72

6 Bilag 2: Bekendtgørelse LBK nr 748 af 16/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. oktober 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Senere ændringer til forskriften Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 15/ Ingen Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser Herved bekendtgøres lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. juni 2014, med den ændring, der følger af 3 i lov nr. 633 af 12. maj Kapitel 1 Formål m.v. 1. Loven har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. Stk. 2. Specialpædagogisk støtte i henhold til loven administreres af Uddannelses- og Forskningsministeriet 1) Kapitel 2 Studerende, der kan få støtte 2. En studerende kan efter ansøgning få specialpædagogisk støtte, når vedkommende 1) på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen, jf. 3, 2) er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, hvortil der kan ydes støtte, jf. 4, 3) har dansk statsborgerskab, efter international overenskomst har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske stats borgere efter uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse, 4) ikke overskrider støtterammen og støttetiden, jf. 5-9, og 5) er studieaktiv, jf. 10 og 11. Stk. 2. Specialpædagogisk støtte til uddannelse i udlandet gives til uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som har særlig tilknytning til Danmark. Side 6 af 72

7 Stk. 3. Det er en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at den studerende opfylder betingelserne i stk. 1. Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet i stk. Kapitel 3 Støttebehov og støttemuligheder 3. Specialpædagogisk støtte kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis 1) støtte er nødvendig for at kompensere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen, 2) funktionsnedsættelsen kan kompenseres og 3) det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om 1) støtteformer, 2) begrænsning af støtte under hensyn til overholdelse af den bevilling, der er afsat på finansloven, og 3) begrænsning af støtte svarende til det økonomiske niveau, hvor støtte er eller ville være ydet til den enkelte studerende ved uddannelse i Danmark, til studierejser og praktikperioder i udlandet, jf. 4, stk. 1, nr. 1, samt til uddannelse i udlandet, jf. 4, stk. 1, nr. 3 og 4. Kapitel 4 Uddannelser, hvortil der kan gives støtte 4. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som er indskrevet på og gennemgår 1) offentligt anerkendt videregående uddannelse indtil kandidatgrad, som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Undervisningsministeriet, og som berettiger til statens uddannelsesstøtte, herunder obligatoriske praktikperioder i disse uddannelser, selv om de ikke berettiger til statens uddannelsesstøtte, 2) teoretisk og praktisk pædagogikum, 3) uddannelse i udlandet, som af en dansk uddannelsesinstitution er godkendt som led i en uddannelse, der er omfattet af nr. 1, og som den studerende er i gang med, og 4) uddannelse i udlandet, som ikke er omfattet af nr. 3, men som der kan ydes statens uddannelsesstøtte til. Side 7 af 72

8 Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter anmodning fra en anden minister bestemme, at videregående uddannelser, der henhører under vedkommende minister, henføres til loven. Kapitel 5 Støtteramme og støttetid 5. Specialpædagogisk støtte kan ydes i indtil 70 måneder (støtterammen). Støtterammen forlænges, i det omfang den normerede uddannelsestid for en uddannelse overstiger 58 måneder, og kan forlænges, hvis 1) den samlede normerede uddannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger 58 måneder, 2) den studerende har gennemført en uddannelse, der er omfattet af 4, stk. 1, nr. 1, som adgangsgivende uddannelse til den uddannelse, der gives støtte til, uden at have gennemført en anden adgangsgivende uddannelse, eller 3) den studerende gennemgår sidefagssupplering eller pædagogikum. 6. Specialpædagogisk støtte til den enkelte uddannelse kan inden for støtterammen, jf. 5, ydes i det antal måneder, der svarer til den normerede uddannelsestid, herunder eventuel obligatorisk praktik, med et tillæg på 12 måneder (støttetiden). 7. Støtterammen, jf. 5, og støttetiden, jf. 6, kan forlænges 1) med indtil 12 måneder, hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af deltagelse i institutionens styrelse eller arbejde vedrørende uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, 2) hvis den studerende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, 3) med indtil 12 måneder for moderen og 6 måneder for faderen i forbindelse med fødsel eller adoption, og 4) hvis den studerende har opbrugt støttetiden og skønnes at kunne afslutte uddannelsen inden for 12 måneder. 8. Støtterammen, jf. 5, kan forlænges for en uddannelse, den studerende er i gang med, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den studerende ikke har gennemført en tidligere påbegyndt uddannelse og derfor har skiftet til en ny uddannelse. Side 8 af 72

9 9. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om forlængelse af støtteramme og støttetid efter ansøgning fra den studerende og indstilling fra uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af støtteramme og støttetid. Kapitel 6 Studieaktivitet 10. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som er studieaktive, jf. stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om studieaktiviteten. Stk. 2. En studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder. Stk. 3. Forlængelse af støttetiden i henhold til 7 medregnes ikke i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. stk. 2. Stk. 4. Ved uddannelse, der er omfattet af 4, stk. 1, nr. 1 og 3, kontrollerer uddannelsesinstitutionen løbende den studerendes studieaktivitet og indberetter til Uddannelses- og Forskningsministeriet, når den studerende ikke længere er studieaktiv. Ved uddannelse omfattet af 4, stk. 1, nr. 2, varetages kontrol og indberetning af ansættelsesinstitutionen. Stk. 5. Ved uddannelse omfattet af 4, stk. 1, nr. 3, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at den danske uddannelsesinstitution får meddelelse om studieaktiviteten efter den danske uddannelsesinstitutions bestemmelse i det enkelte tilfælde. På grundlag heraf foretager den danske uddannelsesinstitution indberetning til Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. stk. 4. Stk. 6. Ved uddannelse, der er omfattet af 4, stk. 1, nr. 4, sørger den studerende ved dokumentation fra den udenlandske uddannelsesinstitution for, at Uddannelses- og Forskningsministeriet får meddelelse om studieaktiviteten efter Uddannelses- og Forskningsministeriets bestemmelse i det enkelte tilfælde. 11. Specialpædagogisk støtte kan ydes til studerende, som ikke opfylder betingelsen i 10, stk. 2, hvis Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af en indstilling fra Side 9 af 72

10 uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en sådan fremgang i den studerendes studieforløb, at det er rimeligt, at der fortsat tildeles støtte. Kapitel 7 Ansøgning, administration og digital kommunikation 12. Den studerende indgiver ansøgning henholdsvis til den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen, når den studerende er optaget på pædagogikum, om specialpædagogisk støtte til uddannelse omfattet af 4, stk. 1, nr Stk. 2. Institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen, foretager indstilling til Uddannelses- og Forskningsministeriet om støtte. Stk. 3. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om støtte til den studerende på baggrund af ansøgning og indstilling fra institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan efter ophør af uddannelsen bestemme, at støtte ydet i form af hjælpemidler m.v. overdrages til den studerende til ejendom. Stk. 4. Institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen, yder støtten til den studerende i overensstemmelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets afgørelse og afholder udgifterne hertil. Ved institutionens afgørelser herom gælder forvaltningsloven for institutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning. Stk. 5. Uddannelses- og Forskningsministeriet kompenserer institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen, for de udgifter, som institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen, har afholdt i overensstemmelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets afgørelse og kan udbetale forskud på beløbet. Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om ansøgning og indstilling, herunder om frister, jf. stk. 1 og 2, samt regler om kompensation, jf. stk. 5, og om tilbageførsel af uforbrugte midler. Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om institutionernes regnskabsaflæggelse samt om revision af regnskaberne. 12 a. Henholdsvis uddannelsesinstitutionen og ansættelsesinstitutionen, når den studerende er optaget på pædagogikum, indgiver indstilling til Undervisningsministeriet om specialpædagogisk støtte på vegne af den studerende. Indstillingen skal indgives digitalt ved anvendelse af digital løsning. Den digitale løsning stilles til rådighed af Side 10 af 72

11 Undervisningsministeriet på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet (digital selvbetjening). Uddannelsesinstitutionen skal modtage afgørelser og meddelelser m.v. vedrørende indstillingen om specialpædagogisk støtte ved anvendelse af den digitale løsning, som Undervisningsministeriet på Uddannelses- og Forskningsministeriets vegne stiller til rådighed. Uddannelsessøgende skal modtage afgørelser og meddelelser m.v. vedrørende indstillingen digitalt. Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, at indstilling om specialpædagogisk støtte samt modtagelse af afgørelser og meddelelser kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem uddannelsesinstitutionen, ansættelsesinstitutionen, Uddannelses- og Forskningsministeriet og dettes styrelser og efter forhandling med undervisningsministeren Undervisningsministeriet og dettes styrelser og institutioner skal ske digitalt. Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation. 13. Den studerende indgiver ansøgning til Uddannelses- og Forskningsministeriet om specialpædagogisk støtte til uddannelse omfattet af 4, stk. 1, nr. 4, når den pågældende er optaget på den udenlandske uddannelsesinstitution. Stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om og yder støtte til den studerende, jf. stk. 1. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om ansøgning, jf. stk. 1, herunder om frister. Kapitel 8 Forskellige bestemmelser 14. Uddannelses- og Forskningsministeriet skal sikre, at studerende og uddannelsesinstitutioner samt ansættelsesinstitutionen kan få rådgivning og vejledning om specialpædagogisk støtte og betingelserne herfor samt om ansøgning og indstilling. 15. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan hos den studerende, andre offentlige myndigheder og private institutioner indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for at træffe afgørelse om tildeling af samt kontrol med støtten. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysninger, herunder at oplysninger skal gives i elektronisk form og i givet fald i hvilket format. Side 11 af 72

12 Stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan til uddannelsesinstitutionerne videregive de oplysninger om den studerende, der er nødvendige ved varetagelsen af opgaver efter denne lov. 16. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at opgaver, som efter denne lov varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet, helt eller delvis varetages af uddannelsesinstitutionerne, henholdsvis ansættelsesinstitutionen. Stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan efter klage eller på egen foranledning ændre en uddannelsesinstitutions, henholdsvis ansættelsesinstitutionens, afgørelse. Stk. 3. I det omfang uddannelsesinstitutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning, efter stk. 1 tillægges beføjelse til at træffe afgørelse efter denne lov, gælder forvaltningsloven for disse institutioner. Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes, henholdsvis ansættelsesinstitutionens, varetagelse af opgaver og om Uddannelses- og Forskningsministeriets tilsyn hermed, herunder regler om, at Uddannelses- og Forskningsministeriet fra uddannelsesinstitutionerne og ansættelsesinstitutionen kan kræve oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet, herunder individbaserede oplysninger. 17. Afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller ansættelsesinstitutionen efter denne lov kan, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Uddannelses- og Forskningsministeriet af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan, indtil 6 måneder efter at klageren har modtaget meddelelse om afgørelsen, se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Stk. 3. Afgørelser truffet af Uddannelses- og Forskningsministeriet efter denne lov kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. 17 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren eller Uddannelses- og Forskningsministeriet. Side 12 af 72

13 Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. 18. Loven træder i kraft den 1. august 2000 og har virkning for ydelse af støtte fra den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Studerende, der er omfattet af loven, og som i henhold til 63 i lov om aktiv socialpolitik har fået tilsagn om støtte, der går ud over den 1. januar 2001, vil fortsat kunne modtage støtten. Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om støtte i henhold til stk. 2, herunder om, at støtte ydes af uddannelsesinstitutionen på grundlag af det givne tilsagn. 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 633 af 12. maj 2015 om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kontroløjemed m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:2) 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2. Stk. 2. (Udelades) Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 16. maj 2015 Sofie Carsten Nielsen / Jesper Schaumburg-Müller 1) Side 13 af 72

14 I medfør af lovens 17 a har uddannelses- og forskningsministeren delegeret administrationen af specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet. 2) Lovændringen vedrører 4, stk. 1, nr. 1. Side 14 af 72

15 Bilag 3: Interview med Martin Richardt Martin Richardt konsulent igennem 12 år har arbejdet med ordblinde og IT-rygsækken og arbejder på VUC Roskilde afdeling for ordblinde. Jeg har arbejdet med ordblind snart i 12 år inden for SPS og almindelig ordblindeundervisning, det er hvad kan vi sige min særlig det er der hvad kan vi sige min særlig kompetencer der er, det er at jeg ved rigtig meget om it og deres, itkompenserende virkning for ordblinde generelt. Præmissen for jeg deltager i dette interview, er at jeg har mulighed for at kigge transskription igennem, ihvertfald det er der bliver brugt til selve opgaven rent skriftligt og og jeg har lejlighed til at se specialet igennem, i hvert efter udgivelse at specialet, må gentage at jeg gerne vil se hvad jeg siger. Ja, og det er selvfølgelig helt indforstået med. Mit speciale kommer til at handle om, hvordan kan vi gøre it rygsækken bedre, og den tanke opstået så mit speciale kommer til at handle om, hvordan kan vi gøre it rygsækken bedre, og den tanke opstået jeg så i og 2014, og der er selvfølgelig sket en ændring der hedder bring your own device, så nu kan man faktisk få it støtteprogrammer på sin Apple computer. Det er skridt i den rigtig retning, men for eksempel understøtter det stadigvæk ikke for eksempel lige Linux. Og så samtidig er min tanker, at være en del ordblind er jo forskellig, og de vil gerne kaldes de ordblinde handicappet, men vi kan ikke få en individuel løsning. Hvis man nu havde mistet arm og ikke kunne få en individuel løsning. Det er sådan lidt hele min tankegang omkring det. Jeg er ikke helt færdig med problemformulering, men det handler om, da man har lavet it rygsækken, var det fantastisk at den kom frem, men der havde man ikke tænke it-forståelse og brugervenlighed, hos den enkelte ordblind. Man havde heller ikke muligheden for at tænke det ind, for der var ikke rigtig mange udbydere på dette tidspunkt. Og desuden var det heller ikke normalt at man havde en bærbar computer selv, så derfor var det en anden tid som du siger. Side 15 af 72

16 Men nu er vi jo 2016, og der findes en app til alt, og stadigvæk står ministerierne fast ved at nu har vi det her, så hvorfor lave det om, og det gør så at leverandøren af it-støtten ikke rigtig tænker nyt. De har ikke behov for at tænke nyt, så længe at de har bevillingerne. Ja, og de får fire års bevillingen gangen, så derfor døren er lukket, fx Scandisk, som lige har mistet bevillingen og MV Nordic sige til er snyd, når de ordblinde bruger taleprogrammer. Den har jeg ikke hørt før. Og det gør de ud fra at jeg var til nota dag her i efteråret, og fortælle om hvad det vil sige at bruge de her hjælpemidler, og så stiller jeg er kritiske spørgsmål, til MV Nordic. Og så siger jeg hvorfor laver I det ikke individuelt, hvorfor kan jeg så ordblind ikke få en ipad med de apps jeg har brug for, hvor jeg for eksempel kan tale mine opgaver ind, så sidder der en repræsentant fra MV Nordic, hun kigger sig på mig og siger det er snød, derefter siger jeg til hende, at det er snyd at du bruge en lommeregner. Ja det er jo også snyder bruger ordforslag, så skal man stave selv og sådan noget. Det er en mærkelig diskussion er komme ind i. Du kan jo sige, at hvis man skal lave skillelinje, kan man jo sige alt hvad der har en kompenserende effekt i forhold til det handicap, det er ikke snyd det er hjælp, det er kompenserende hjælp. Som tager højde for at man har nogle problemer som andre ikke har. Så det er sådan, men meget kort tanker omkring hvor vi skal hen, og det er især den med it forståelse jeg gerne have lov til at spørge dig om. Jeg ved at du har undervist rigtig mange i IT rygsæk, og har du en opfattelse af, hvor mange der bruger it rygsækken og hvor mange der bruger, at finde sin egen vej, er ved at finde de apps der passer til en. Jeg vil sige, at det kommer rigtig meget an på hvad det er for et menneske som skal bruge det, Man kan sige dem som er gode til It, de skal nok finde noget, men det er også en jungle, med alle de forskellige hjælpemidler, man har jo brug for en eller Side 16 af 72

17 anden som har et overblik over de forskellige apps og programmer, og kan sige hey, den her kan det her og den her kan det her. Og denne her er god til det her er denne her kan det her. Det er der hjælp til selvhjælp, det tror jeg simpelthen ikke på, men kan ikke sige, find dit eget program, fordi der er så mange. Og man ved ikke hvordan man skal man manøvrere, det er derfor der sidder nogle fagpersoner rundt omkring, som har brugt rigtig meget tid på at udvælge nogle af de her app, som har en kompenserende virkning og det kunne jeg godt tænke mig hvertfald for de ordblinde at det kommer mere ind i guidning, at det bliver en lang større grad at guiden ingen stedet for, i stedet for vi har nogle få programmer der bliver udleveret, det tænker jeg. Fordi min oplevelse af det, hvor jeg jo fået denne her IT rygsæk og to gange, og første gang hvor det var en kæmpe hjælp, ordforslag og de ting var en kæmpe hjælp ift. men nu er vi ikke helt andet sted jeg følte ikke da jeg genstarte på skolen, at der blev taget hensyn til mig. Og jeg tænker bare jeg kan ikke være den eneste der har den opfattelse. F.eks. kunne man ikke komme ind med sin appel computer og få det til at virke. Men det kan man nu. Ja det kan man nu Når der findes et program er det kun den teknologi man kan få. Nu har Apple gudskelov også indbygget talegenkendelse, og oplæsning som ligger inden i Apple computeren, der er ikke sket så meget fornyelse den front, ift. hvad der bliver leveret, det er stadigvæk et ordforslagsprogram og oplæsning. Det er det CD- ord og Vitar parken har, og så er der nogen skanningens muligheder i begge programmerne som gør at man kan kommentere en PDF fil eller en låst fil til læse bagt format. Men for at vende tilbage til dit kerner spørgsmål sådan som jeg hørte, så er det jo at du spørger om hvad er min erfaring med de studerende oplevelser af startpakker. Og der vil jeg sige, hvad jeg siger igen at den er meget forskellig, men jeg kan huske, at det er der gjorde indtryk på mig ved Vitre pakken, det var at der var mange som fik afskyr for den, som gav udtryk for at det, at selve brugerfladen talt ned til dem, at det var sådan et ordvalg de brugte, jeg kan sagtens forstå hvorfor de siger det, fordi man har af, at layout, et program som minder om noget dårligste fra bibliotekerne, hvor Side 17 af 72

18 man står skal udlåne sine bøger, det virker meget amatøragtigt, og der var også nogen som sagde at jeg føler mig faktisk mere handicappet, jeg føler jeg er blevet banket tilbage til folkeskolen, med et program som har næsten agtet, jeg vil næsten sige børnehave farver, og så er der nogle ikoner som ludo klods/lego klods agtig vil jeg sige. Så kan man jo selvfølgelig gå ind i det it-didaktiske, hjælper den her brugerflade rent faktisk, det ved jeg jo ikke noget om. Jeg kan jo kun sige noget om hvad de studerende gav udtryk for. Også at noget som er meget væsentligt at hæfter sig ved, at førstehåndsindtrykket med et program, fordi de indstillinger der blev lavet fra leverandøren side af på det tidspunkt, det var sådan noget med at computeren begyndt at læse alt op, når man åbner den første gang, og så vil man gerne vil prøve at sluk, så hold man musen hen over et eller andet felt, hvor der står et eller andet i word, og så læser den bare indsæt sidetals nomerening, ja, ja alle de koder som ligger i almindelig word funktion, så alting blev læst op og der var nogle studerende som r, der er regeret simpelthen ved at lukke låget på computeren, hvis det er denne her hjælp jeg kan få, nej tak, det kan jeg ikke bruge til noget. Og så hvor man i instruktionen, jeg er som instruktør må lige sige rolig nu, jeg Kan slå alt det herfra, nu prøver vi lige igen. Og så slukke alting fra, og så var det, og så gad de at høre på mig. Og mange er den begyndt så bruge programmerne, men jeg tror ikke jeg har hørt nogen som sagde til mig fantastisk layout, det her er virkelig overskueligt, nej det har der aldrig været nogen der sagde. Layoutmæssigt, Kan jeg så tale ud fra min egen erfaring, når jeg sidder i skolen, nu har jeg så ingen forelæsningen ideer specialestuderende. Men det der med at når jeg skal have min visord op, så kommer der en kæmpe bjælke ud til højre, så alle dem ned bagved kan se det som måske ikke ved det, fordi jeg har ikke fortalt alle at jeg er ordblind. og det synes jeg har været hæmme. Det er det man kalder stigmatiserende, er det et program skal helst ikke være sådan, at det rammer ind hos mange ordblinde, som noget mareridtet, det er lige præcis det er der stimulerer det, man kan lige så godt sætte den neonskilt, op over hovedet hvor der står, at jeg er anderledes. Ordblinde har jo haft den er erfaring, at de anderledes end ret mange andre mennesker, igennem hele uddannelsessystemet, ikke at de blev kaldt dumme eller doven men de er i hvert fald. Side 18 af 72

19 Jo Ja, det har jeg faktisk hørt fra nogle studeringer. Men i hvert fald de har nogle negative oplevelser med uddannelsessystemet, og der er mange som ikke har fået vide at det er kun ordblindhed og men det kan ikke kollegers til IQ, eller kunne kollegers til dovenskab som sådan. Nu siger jeg ikke at alle ordblinde er et geni, Der er lige så mange dårlig begavelse som der er ikke begave, de følger normalfordelingskurven med befolkningen, men det har de ikke fået at vide. Men når lægerne så står dernede og siger jeg har sagt til dig 20 gange hvordan du staver det, hvad der i vejen med dig, underforstået at du idiot. Så opbygger de nogle ret negativ forestillinger om hvad uddannelsessystemet egentlig er, og hvad det kan bidrage med, de studerende så få en startpakke computer kommer med nogle programmer som virkelig anderledes, i brugerfladen så aktiv og det er selvfølgelig hele hele den forestilling, I brugerfladen så aktiv og det er selvfølgelig hele Den forestilling og hele den erfaring de ordblinde har nemlig at, okay skal man tale til mig som jeg er idiot for jeg kan faktisk godt bruge program. Bare det ser normalt ud. Så det er noget jeg har oplevet, at de ordblinde gav udtryk for og reageret på. Ja, så det er noget jeg har oplevet, at de ordblinde gav udtryk for over reageret på. Den her ting. Ja. Hvordan har du så, til interviewet skal det lige siges at jeg er blevet undervist af Martin i brugen af It-kompenserende støtte. da jeg mødte dig tænkte jeg halleluja, der var faktisk en mand der tænkte på hvad jeg havde brug for som ordblind. Var det i forhold til dit studie eller din personlig hverdag? Begge dele? Fordi de ting af de apps ting du lærte dig Fordi de ting af de apps de lærte mig, om du faktisk ikke må du lære mig fordi de står ikke beskrivelsen af hvad man må og ikke må. Og heldigvis kan du selv tænke. Så jeg havde en følelse af at blive på det plan hvor jeg er It-mæssigt, jeg ved godt jeg er måske lidt længere fremme, jeg er født meget nysgerrig, og tænker det spiser mig ikke. Side 19 af 72

20 Men vil du kunne fordelen i at når vi får den her bevilling, at man så starte med at tale med den ordblinde, og hørte hvor den ordblinde var, og talt om hvad er det du skal læse hvad er det du har brug for, og så man gik ind og valg til, hvad det er den ordblinde har brug for, at så man fik den supplerende oplæring på det. Ja, det kunne jeg se en kæmpe fordel i, at man lagde vurderingen ud til fagfolkene, og man i virkeligheden ikke havde en leverandør, men mange leverandør. For der er nogen der godt kan lide ViTre, og der er nogen der er bedre lig CD-Ord, og der er nogen som ikke vil have noget med det at gøre, men som arbejder i App reader og i icloud og sådan noget. Eller nogen som faktisk bare bruge en ipad som note redskab, og når det er sagt, så kunne jeg godt se, drømme situation for de ordblinde, hvad det angår der er vurderingen, at man kommer ind til VUC eller ordblindeskolen eller hvem det nu er som har eksperterne, og så sætter man sidde og snakke om hvad har du af udstyr I forvejen, og hvad kan vi finde som matcher dit behov. Og så kunne man lave en indstilling til den bevilgende myndighed i det her tilfælde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og hvor man så siger vi skal have det her, det her, det her, til den studerende det er vores vurdering, og så henter det ned fra hylderne fra de forskellige leverandører og få det installeret, det ville være helt optimalt. Vi kender jo begge to til Jesper som har lavet etlivsomordblind.dk, og han er jo kommet med et ring konkret forslag, på hvordan man gør det, er det den vej du tænke dig at ville være et drømmescenariet. Jeg har ikke studeret hans forslag. Der er simpelthen at når man, bliver vurderet, så kan man så trykker på jeg har brug for en ipad, med de apps på, og det koster eks. antal kr. Det skal den studerende ikke gøre selv. Nej. Side 20 af 72

21 Det skal gøres som arbejder med en der kender til programmerne og som kan fortælle om hvordan det virker. F.esk. Du ret god til at diktere da du er god til at formulere dig, du kan udtrykke dig rimelig klart, skal vi ikke lige prøve, se om det virker vist du tager din sætning. Så man har noget afprøvning, hvor alt, hvad skal vi sige at fagfolkene, som har helt møget liggende, og så bruger man det der hedder udredningen, og det er også afprøvning. Så den ordblinde for en gangs skyld, på baggrund af en afprøvningen kan vælge. Jeg må bare sige hvem vælger en Mercedes frem for en BMW før man har afprøvet. Der er jo ingen der køber en ny bil for de har prøvet det. Nej, handler jeg briller på internettet, nej! jeg ikke prøve at gå med dem, og det er noget af det er det samme, at vi skal tænke omkring programmer. Min mor kan ikke komme og sige, at den der dame det er perfekt kone til dig, det går altid galt. Det gør det - jeg har da lov til at mødes med hende, jeg vil da lige se om vi godt match. Det er det samme med programmer, jeg synes det er rimeligt at, at man kan gå et sted hen og prøve det for at se om man kunne blive ven med den, man skal leve med det her program i rigtig mange år. Jeg tænker, nu er verden ikke drømmescenarie vi lige har talt om, nu er verden at man kan få to pakker, den ene er ViTre pakken og den anden er CD-ord. Jeg har kun set CD-ord i en prøve, men mit umiddelbare indtryk er at bruger overfladen er den samme, hvor vi har en bjælke ude siden, med ordforslag, og vi har en bjælke foroven talesyntese som ligger i. og som du også selv har nævnt det er der man bruger overfladen, at man føler det er legoklodser, hvis det nu er der ikke blive lavet revolution, og det gør der nok ikke med mit speciale. Hvordan tænker du at vi måske kan lave brugerfladen bedre. Men du skal bruger overfladen så du ligner alle andre programmer, for eksempel alle bruger overfladen så du ligner alle andre programmer, for eksempel bruge Word, så skal du lave en bruger overflade der er total Word agtigt, hvorfor man ikke integreret for eksempelvis Visord eller CD-ord, en et faneblad i Word, altså som en åbnet faneblad og så har man indstillingerne der, hvorfor gør man ikke det. Noget som App reader har gjort, den bruger overflade der ligger i Google docs hvor man har Side 21 af 72

22 værktøjsbjælken, så det eneste der er at den der lille play knap og så er der nogle andre knapper, altså det virker ikke i hvert fald for mig, hvis jeg skal bruge et hjælpemiddel, jeg kan du faktisk få læst op på nettet ved at trykke på en knap, ligesom man får røde streger når man skriver forkert. Nu er du så heldig, at du sidder et sted hvor du har med rigitg mangen ordblinden at gøre med hver dag, bruger i, lærer i jeres ordblinde elever her ude på VUC, at bruge de her programmer. I meget høj grad. har du oplevet, her ude på VUC at det er de samme udfordringer, som du oplevet inden på hovedstadens ordblindeskole. Ja. Selvom man kan komme endnu mere dybden med de her programmer. Bliver de glæder eller er det stadigvæk de samme frustrationer du ser. De bliver glade De bliver gladere ved at de bruger det i undervisningen. Ja, det viser hvordan man i virkeligheden bruge det i hverdagen, ved at man kan mestre et program i undervisningen så kan man jo også mestrer der andre situationer, men man lærer også begrænsninger i programmet, alle programmer, der er ikke noget der løser, indtil ordblindhed, i virkeligheden lader med strategien i hvornår man kan bruge programmet, hvornår kan det hjælpe en, og hvornår er det tidsspilde, der er jo der man kan erfarer, og der er det seje lange træk hvor man erfarer sig til, hvor man op for at sig til hvordan man skal bruge hvordan man skal bruge programmet, men det er også tit at de oplever at der er nogen der skifter for et program til et andet, og det er efter noget tid hvor de har oplevet nogle iterationer, eller så skifter de til aap reda og Side 22 af 72

23 det er ikke fordi at det nødvendigvis ikke er bedre men simpelthen fordi at Google docs har en bedre stavekontrol. eller man kan højreklik på ordet og så får man en billedsøgning på og så får du betydninger ordet. I stedet for at skulle læse i en ordbog. læser i en ordbog. jeg er bare så mange små enkeltheder, hvor jeg nægter at være inde i ordblinde skuret, jeg vil komma og det er hvad der godt for dig eller for andre ordblinde, det ville være arrogant af mig, at sige at en Mercedes kører bedre end en BMW. nej den kører anderledes, men du kan først finde ud af hvad du skal vælge, ved at have kørt i den, ikke en prøve tur nej, men et par år. Nu har jeg tale med rigtig mange ordblind, igennem det kæmpe netværk jeg efterhånden har fået, og der er rigtig mange af dem inklusiv mig selv som bruger Google docs, netop fordi ved at trykke på og så kan vi få et billede, af hvad er det faktisk et ord vi har skrevet. Fordi der er nogen ord vi ikke kan se, at vi har skrevet forkert, fordi ordet faktisk eksisterer og så kommer der ikke en fejl op. Og det er en kæmpe udfordring. De der forvekslingsord. Ja. Visuelle betyder de noget forskellig. Der vi rigtig mange der har glæde af vi kan trykke på ordet og så kommer der et billede fra, hvis du kunne se, hvis nu vores leverandør til alle de her hjælpemidler, sattes sig lidt sammen. Ville du kunne se en fremtid i. I at man faktisk udviklet en ny brugerflade der vil kunne gøre det i Visord for eksempel. Ja, det ville jeg kunne se. som professionel og specialist vil du kunne se at det kunne hjælpe verden, for ordblinde, at vi kunne få billeder på verden. Ja, fordi at Ordblinde, det største problemer tid, det er ikke, stavning den konsekvens, det er det største problem virkelig det er kunne nå det som andre klar, på studiet, det er i job og det er faktisk også privat når man skal søge jobbet, det er med at ligegyldig Side 23 af 72

24 hvad hjælpeprogram men giver en ordblind, så tager du bare meget lang tid at bruge. Så man må aldrig nogensinde tro, der taler ja, der er jeg inde på noget politisk, jeg vil ikke rigtig gå ind i politik. Men jeg ved at i hvert fald, jeg har indtrykket af at der er nogen, der oprigtigt mener bare at hvis man få et program så er man sidestillet med alle mulig andre. Og det er man ikke! Fordi alt andet end lige tage det altid længere tid at skrive med program hvor der ordforslag eller talende, at skulle rette til bagefter, Der findes ikke noget program der hedder den fede sætning, som programmerne er kun på stavning. Ja. For en udfordringerne er og nu taler ud fra erfaringer, og det er jeg kan udmærket mundtlig formulere de fedeste sætninger men jeg kan ikke gøre det skriftligt, det er min hjerne simpelthen arbejde alt for hurtig til at det kan lade sig gøre. Jeg har så været så heldig eller heldig, at jeg har fået lov at prøve dictus, men jeg taler simpelthen, vi kan ikke komme overens, så den måtte jeg skrotte, fordi jeg tænker alt for hurtigt til det her verden. Ja, dine tanker komme til at løbe. Ja. Og det er faktisk et problem, at det ville være dejligt at jeg kunne nå at skrive alt det jeg tænkte, men jeg har Og det er faktisk et problem, at det ville være dejligt at jeg kunne nå at skrive alt det jeg tænkte, men jeg har nogle andre veje, fundet en masse smutvej. Er dine erfaring at ordblinde, har det med at finde nogle andre veje af sig selv. ( det er et ledende spørgsmål, ja er ved det godt) Selvfølge, hvordan skulle ordblind ellers nogensinde komme igennem det er mindelig uddannelsessystem, hvis de ikke finde smutvej, det er jo rent logisk det bliver man jo nødt til. hvordan skulle ordblind ellers nogensinde komme igennem det almindelig uddannelsessystem, hvis de ikke finde smutvej, det er jo rent logisk det bliver man jo nødt til. Men it-mæssigt, men nu er vi nok lidt mere kreativ. Side 24 af 72

25 Det er jo meget enkelt, nød lærer nøgen kvinde at spinde, og det vil sige hvis man har et problem, så skal man nok finde en eller anden form for løsning, det kan godt være den ikke er optimale, men det er dog en løsning. Og det er en overlevelsesstrategi, Google er nok det som er gjort allermest ordblinde i verden. Altså, alene det at de har en stavekontrol der hedder mente du det, og du faktisk kan skrive en masse forkert og alligevel kommer den med ordet. det er ikke noget, det er jo tilgængelighed, hvis du nu spørger en ordblind der ikke har alle de her programmer bruger du ville svare nok være jeg bruge Google. det er jo møde, det er jo tilgængelighed, hvis du nu spørger en ordblind der ikke har alle de her programmer bruger du, ville svare nok være jeg bruge Google. Jeg Googler mig til det, Google er ordblind ven. Ja. og selv om man har alle disse programmet, så er Googler stadigvæk ens ven skulle jeg hils at sige. især fordi man kan få billeder på. når man kigger på litteraturen er den generelle holdning at nu har man opfundet it snart pakken, gudskelov at der sket noget, så nu er ordblinde selvstyrende og nu kan de lige så meget som alle andre, i litteratur er du så begyndt at ske en ændring, vores undervisningsminister har lige haft en konference der hed ordblind er ikke dumme. Det er der en start. Er det nemmere for ordblinde at benytte sig billder form for tekst? Ja selvfølgelig, ordblinde vil for alt i verden tekst, selvfølgelig vil de undgå det er de ikke gode til sådan er vi, selvfølgelig vil de undgå det er de ikke gode til sådan er vi kommet, jeg er dårlig til svømning tror du jeg svømmer hver dag? Nej det gør jeg nok ikke! Så jeg undgår de ting som jeg ikke god til, som giver mig nederlag, jeg gør de ting som jeg har succes med, det giver mig optur. Og det er nok agtig det samme med ordblind som det er med alle andre mennesker, at man undgår det man skal bruge for meget tid at man undgår det man skal bruge for meget tid, at læres, programmer så kommer der et eller andet op og spørger ønsker du virkelig at, så skal du læs. Jeg har hørt det fra rigtig mange studerende os andre ordblinde, at de vælger Mac i forhold til PC, fordi at MAc brugerflade Er ikke kun tekst baseret man meget med visuelle. Og Side 25 af 72

26 jeg synes at bemærke, at det er langt meget aplerer til ordblinden, og jeg tænker det er fordi de ikke skal læse så meget. Ja lige præcist, nu har du jo undervis rigtig mange ordblinde i at bruger de her programmer, og nu, hvis du kommer hjem i mit hjem ville du ikke kunne ser at jeg er ordblind, der er bøger fra gulv til loft, sådan er der nogle ordblind har det, jo mere vi kan læse jo bedre har vi det. Nolge ordblinde har kæmpe, det komme jo and på hvor sejr man er, der er nogle der tager kampen op, og kan de vis hele verden, at nu kan de godt kan klare sig alligevel, der ligge noget travns psykologi i det, fordi man har haft nederlag, så har man en hævnfølelse. Hvis man har en brugeroverflade der er i billeder, ikon baseret, så appellerer der jo til dem som er stærk i billeder, der siger sig selv. Så er vi tilbage til at ordblinde er forskellig, jeg har talt med en hvor det med billeder forvirre hende, fordi der er ikke sådan hun har lært sig selv at læse. Så ville en billedbaseret løsning ikke være god, og så er vi inden i den at vi er individuelle, og det ene virker for den en og det er ikke sikker at det virker for den anden, men jeg synes jeg oplever i den litteratur jeg har læst, at man er så små begyndt at kigge på de ordblinde individuelle, f.eks. det hjælpe jp ikke at hvis du midster et ben, så giver du den samme protese til alle der har mindst et ben. Og ved at systemet er så firkantet som det er, er vi rigtig mange ordblind der opfinder vores egne løsninger, for at gør det nemmer for os, men så når vi har brug for støtte til det, så er hjælpen der ikke. Men i får jo instruktion, er det ikke godt nok, spørg jeg. Nej, det er ikke godt nok, du kan ikke nå at lære det, du kan ikke nå at lærer at bruger et programme, ved at komme ind på ordblindeskolen i to time, fordi det er først når du komme hjem, at du faktisk begynder at bruge det, og rigtig mange ordblinde har det der, at de er nødt til at have den der learning by doing, vi ser tinge og så prøve vi med selv. Side 26 af 72

27 Jeg har gode erfaring med at strække instruktion så lang som muligt, som man overhoved kan, af hensyn til bevillingssystemet. jeg har altid gjort det, at jeg har strukket instruktion så lang som muligt, og ikke bare en gang, med op mod 10 på en halv time eller tre kvarter af gangen, så er det nogle gang over mail og nogle gang over telefoner, sådan meget hvordan kører det, og så nye opgave med hjem, og så nye erfaringer, så man trække det i det omfang bevilling er til. Vi får en kasse ind af døren, og tænker hmm, hvad er den pind så til, jeg har ting ligge der hjemme, så ikke er pakket ud, vi får f.eks en diktafon, hvem i år 2016 har brug for en diktafon. Det undrer også mig, for du sidder og optag med en smartphone, og det har alle efterhånden. og et af problemer med diktafon, er at du ikke rigtig kan spole frem og tilbage, jeg er et sted i mit studie, for det kunne har været fedt, at man havde fået 5 time og sidde ned med en specialist i IT-støtte, og faktisk sige, det her virker og det her virker ikke, hvorfor ikke? Hvad har jeg bruget isteder for, og hvorfor virker det for mig. Der her en strategi der har virke for dig, og så tager vi den over i, og så tage vi udgangspunkt i den strategi, og lad os så ser om der er nogle App's der gå ind, og hjælper her. For det er den måde du arbejder på. Ja, men så er vi igen over i den individuelle løsning. Det er vi. Og der er systemet bare ikke gearet til stadigvæk og det er det. Vil det ikke være bedre at der bliver brugt nogle ressourcer på, at der sidde nogle ude de sted hvor vi komme hen og blive introducere, der sidder nogle der sidder og har en ide til hvad der findes. Side 27 af 72

28 Men man må også forstå at denne her verden været, der har været en IT- revolution inden for de sidste 20 år, der det eddermame gået stærkt, man må også tænke på at der er nogle mennesker der underviser ordblinder, som har undervis ud fra principper, der har virket for dem, og som har givet mening for de, og så lig puselig ender verden sig radikalt og de kan ikke følge med, så det giver nogle udfordringer på meget højt plan i virkeligheden, for rigtig mange mennesker der har med ordblind at gøre, som ikke kan nå at følge med. Side 28 af 72

29 Bilag 4: Interviewguider 1 1. Har du It - rygsækken? 2. Bruger du den? Hvis ikke Hvorfor? 3. Var det nemt at lære at bruge den? Hvordan var det nemt? Hvorfor var det svært at lære at bruge den. Hvad synes du om oplæring i den? 4. Hvordan synes du designet ser ud og des bruge overflade? nemt at bruge? Hvordan nemt at bruge? Hvordan svært at bruge? 5. Bruger du andre programmer / App? Hvilke? 6. Hvad kan de som It - rygsækken ikke kan? 7. Hvad ville være den bedste It løsning for dig? 8. Hvad tænker du omkring netværk for ordblinde, ex. DUE som Nota stå for? Side 29 af 72

30 Bilag 5: Interview med Informant 1 Mand 32 år læser på Aarhus universitet ( Generel Pædagogik ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Fakultetet Arts, Aarhus Universitet.) Har du It rygsækken? Ja, jeg har IT rygsækken. Det er den store pakke af IT rygsækken. Hvilket et af støtte programmerne har du på, Er det cd-ord eller Vital? Det kan jeg ikke huske. Jeg har ikke brugt IT rygsækken, jeg har ikke brugt computeren i tre år. Men jeg må ikke levere den tilbage, for så giver afkald på mine hjælpemidler og er det blandt andet også dette her inde på ordblindeskolen, som jeg er meget afhængig af, sådan står hjemme i skabet. Jeg kan ikke svare dig på, hvad jeg er på for jeg bruger det ikke. Bruger du den? Nej. Hvis ikke,hvorfor? Fordi det ikke lever op til de krav, til det det vil sige at være studerende I dag. Og computeren lever ikke op til de krav en computer skal i dag. Så man er bagefter og man bliver synligt ekstraordinært handicappede når man er ordblind, når man render rundt med denne her IT rygsæk. Er min holdning. Har du nogensinde prøv din IT rygsæk? Jeg brugte på pædagoguddannelse, og jeg læste inden jeg kom på universitetet, det var der at jeg fik min bevilling og dermed fik jeg min IT rygsæk og derefter begyndte Side 30 af 72