Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE September 2006

2 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner i området. Analyserne skal ses i lyset af den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen, hvor kommunerne - som grundlag for planlægningen af arbejdsmarkedsindsatsen - får et særligt stort behov for viden om det arbejdsmarked de er en del af, og de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som den arbejdsmarkedspolitiske indsats i jobcentrene skal imødegå. Der er udarbejdet 46 kommuneanalyser. Formålet med kommuneanalyserne er at give et grundlag for det enkelte jobcenter til at kunne se kommunens arbejdsmarkedspolitiske udfordringer både i et lokalt og regionalt perspektiv. For yderligere oplysninger kontakt: Helle Rye hos AF-Storkøbenhavn på tlf eller r01hry@af-dk.dk

3 Indledning Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm anno 2006 hænger mere og mere sammen på tværs af kommuner og regioner. Den gennemsnitlige afstand mellem bopæl og arbejdssted vokser, og den naturlige konsekvens er en pendling, som i stigende grad overskrider de traditionelle administrative grænser. Specielt arbejdsmarkedet omkring hovedstaden har været genstand for en øget indpendling af arbejdskraft, men også andre byområder træder frem som lokale centre for beskæftigelse og arbejdspladser. En analyse af pendlingsmønsteret i Danmark 1 viser at der øst for Storebælt optræder otte arbejdskraftoplande, dvs. områder der fremstår som relativt velafgrænsede i forhold til ind- og udpendling. I forlængelse af denne udvikling og med udgangspunkt i omlægningen af beskæftigelsesindsatsen fra 2007 belyses de nye kommuners rolle på arbejdsmarkedet på baggrund af de arbejdskraftoplande, hvori de indgår. For at forberede overgangen til de nye strukturer for beskæftigelsespolitikken har AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm udarbejdet et sæt af analyser: En pendlingsanalyse, der analyserer ind- og udpendling fra de nye kommuner samt opdeler Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i arbejdskraftoplande En strukturbeskrivelse, der beskriver status og udvikling på arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm inden for 8 arbejdskraftoplande En prognose, der fremskriver arbejdsstyrken, arbejdspladser og ledighed inden for de 8 arbejdskraftoplande frem til 2015 Som en del af strukturbeskrivelsen udarbejdes kommunebeskrivelser, der skitserer de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for de nye kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. For at kunne perspektivere struktur- og udviklingsbeskrivelserne sammenlignes kommunen dels med det arbejdskraftopland, som kommunen er en del af, og dels med hele landet. Glostrup Kommune indgår i arbejdskraftoplandet hovedstadsområdet, der udgøres af Storkøbenhavn, Frederiksborg og Roskilde amter samt Ringsted og Stevns kommuner (se forsiden). 1 Se: Larsen, Morten M. (2006): Pendlingsoplande i Østdanmark. Akf working paper. København. 2

4 Befolkningen og arbejdsstyrken Der er indbyggere i Glostrup Kommune, og kommunen er derfor befolkningsmæssigt blandt de mindste kommuner i hovedstadsområdet. 53,5 pct. af kommunens indbyggere indgår i arbejdsstyrken, svarende til personer, jf tabel 1. Tabel 1. Arbejdskraftbalancen, Status og udvikling Vækst i procent Befolkning ,0 3,2 2,3 Ude af erhverv ,3 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,4 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 84,1-1,1-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,8-35,9-23,8 Beskæftigelse ,4 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 80,0 0,6 1,7 1,0 Arbejdspladser ,8 3,8 1,4 Indpendlere ,6 15,5 - Udpendlere ,9 8,4 - Netto udpendling ,4 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 27,3-5,8-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen Glostrup Kommune ligger arbejdsstyrkemæssigt på niveau med resten af arbejdskraftoplandet det vil sige hovedstadsområdet, som har 53,9 pct. af befolkningen i arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen i Glostrup Kommune det vil sige den andel af de årige, der indgår i arbejdsstyrken - ligger 3,3 procentpoint over hovedstadsområdets erhvervsfrekvens. Som det fremgår af tabel 1, er erhvervsfrekvensen i Glostrup Kommune således på 84,1 pct., mens den i hovedstadsområdet er på 80,8 pct. Til gengæld har kommunen en mindre andel af befolkningen i arbejdsstyrken inden for aldersgruppen år i arbejdsstyrken, hvilket samlet set betyder, at andelen af hele befolkningen i arbejdsstyrken inden for denne aldersgruppe svarer til gennemsnittet for arbejdskraftoplandet. Arbejdsstyrkens størrelse er i løbet fra 1997 til stort set uændret i Glostrup Kommune. Arbejdsstyrkens struktur Arbejdsstyrkens aldersfordeling i Glostrup Kommune adskiller sig ikke fra aldersfordelingen i hovedstadsområdet. 3

5 Der er 944 nydanskere i Glostrup Kommunes arbejdsstyrke, heraf 430 fra vestlige lande og 514 fra ikke-vestlige lande. Det er en lidt mindre andel af nydanskere fra ikke-vestlige lande end i oplandet. Uddannelsesstrukturen er anderledes i Glostrup kommune end i hovedstadsområdet generelt, idet Glostrup Kommune her relativt flere faglærte og relativt færre med en mellemlang og en lang videregående uddannelse. Den aktuelle ledighed Glostrup Kommune havde 471 ledige i maj måned 2006, jf. tabel 2, hvilket er et fald på over 8 pct. på et år. Undtagen de selvstændiges a-kasse og a-kasser, der organiserer bygningshåndværkere har alle a-kassegrupper fået del i faldet, der dog har været mest markant blandt a-kasser, der organiserer nærings- og nydelsesmiddelarbejdere. Det er dog værd at bemærke, at ledigheden i a-kasser for akademikere, også er faldet markant. Tabel 2: fordelt på a-kasse grupper, maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 21 6,0 31,3 4,3 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 19 5,4-32,1 2,7 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 36 10,2-7,7 2,4 13,2 3,2 12,5 3,0 HK 61 17,3-23,8 4,3 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 25 7,1-24,2 3,4 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 14 4,0 7,7 4,2 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 12 3,4-20,0 3,5 2,5 4,1 3,2 3,2 3F 64 18,2-19,0 8,0 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 4 1,1-42,9 6,6 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 26 7,4-16,1 3,4 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige 70 19,9-4,1 6,2 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-15,0 4,2 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,0 I alt 471-8,4 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige Der er fortsat stor forskel på ledigheden for personer med forskellig funktion på arbejdsmarkedet. Det er eksemplificeret ved, at akademikere samt funktionærer og tjenestemænd (lærere, sygeplejersker og pædagoger) har en lavere ledighed end ikke-faglærte (eksempelvis 3F og øvrige a-kasser hvor Kristelig a-kasse vejer tungt). Det er dog værd at bemærke, at FOA, der blandt andet organiserer social- og sundhedshjælpere og sygehjælpere, har en meget lav ledighed. Ledigheden i Glostrup Kommune ligger på 4,2 pct. og er næsen på niveau med ledigheden i oplandet og på landsplan. Ledigheden er generelt også på niveau med oplandet for a- kassegrupperne. 4

6 Ledighedssammensætningen er anderledes i Glostrup Kommune end i oplandet og resten af landet. Akademikere fylder mindre i ledighedsbilledet og de ikke-faglærte mere. Beskæftigelsen Ud af arbejdsstyrken på i Glostrup Kommune er beskæftigede. Fra 1997 til er der sket en stigning i antal beskæftigede med bopæl i kommunen på 2,4 pct. jf. tabel 3. Det svarer til en stigning på 250 personer. I hovedstadsområdet og hele landet er beskæftigelsen i samme periode steget med henholdsvis 3,1 pct. og 1,4 pct. Glostrup Kommune har derfor oplevet en bedre beskæftigelsesudviklingen end i landet som helhed, men en dårligere udvikling end den gennemsnitlige udvikling for arbejdskraftoplandet. Beskæftigelsesfremgangen især gavnet personer med en videregående uddannelse. I var der således beskæftiget 96 flere med en videregående uddannelse end i Det svarer til en fremgang på 25 pct. Alligevel har det ikke ført til faldende ledighed. Årsagen er, at udbuddet af arbejdskraft inden for disse uddannelsesgrupper er vokset siden Udviklingen har betydet, at de ikke-faglærte og faglærte nu udgør en mindre andel af beskæftigelsen end tidligere. Nedgangen i beskæftigelsen for faglærte og ikke-faglærte har dog været mindre udtalt end nedgangen i oplandet. Som det fremgår af tabel 3, udgør de to grupper tilsammen fortsat mere end trefjerdedele af kommunens beskæftigede. 5

7 Tabel 3: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling (%) (%) (%) Ufaglærte ,3-4,2 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,4-9,9 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx 944 8,9 18,6 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,0 0,4 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,8-2,5 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg 589 5,6 1,4 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal 774 7,3-0,6 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 416 3,9 20,6 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre 679 6,4-0,4 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser 550 5,2 29,4 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,7 17,0 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 305 2,9 48,1 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 152 1,4 2,7 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 140 1,3 26,1 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,5 4,8 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 259 2,4-5,1 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) 118 1,1 73,5 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser 407 3,8 30,9 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 131 1,2 48,9 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 138 1,3 15,0 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 49 0,5 88,5 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 46 0,4 2,2 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 23 0,2 0,0 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 20 0,2 122,2 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0 2,4 100,0 3,1 100,0 1,4 Der er uddannelser, hvor en meget stor andel er i beskæftigelse, og hvor en stigning i beskæftigelsen vil øge manglen. Det er generelt uddannelser inden for sundhedsområdet, både personer med en mellemlang og en lang videregående uddannelse. Beskæftigelsesandelen er nu også høj for personer med folkeskolelærer- eller pædagogisk uddannelse og hos social- og sundhedsassistenterne. En prognose for det arbejdskraftopland, som Glostrup Kommune indgår i, peger på, at der på 10 års sigt generelt vil bliver udbredt mangel på personer med en kompetencegivende uddannelse. 2 - Især social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger - Folkeskolelærer - Faglærte indenfor bygge- og anlægsområdet samt metal 2 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i

8 Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 4, at der er arbejdspladser i Glostrup Kommune i I lighed med resten af landet er hovedparten af arbejdspladserne i Glostrup Kommune inden for privat og offentlig service. Knap 90 pct. af arbejdspladserne er således inden for serviceerhverv. I hovedstadsområdet er det tilfældet for godt 85 pct. af arbejdspladserne og for hele landet for 75 pct. af arbejdspladserne. Denne forskel hænger sammen med, at der i Glostrup Kommune er relativt mange arbejdspladser i forhold til hovedstadsområdet inden for handel, og hotel- og restauration samt inden for sundhedsvæsenet. Til gengæld er der forholdsvis få ansatte inden for de industrielle brancher. Som det fremgår af tabel 4, er der fra 1997 til sket en stigning i antallet af arbejdspladser på 8,4 pct., svarende til arbejdspladser. Til sammenligning er der i hovedstadsområdet sket en stigning på 7,5 pct. og i hele landet på 3,5 pct. Denne positive udvikling skyldes primært en stigning i arbejdspladser inden for den private servicesektor og særligt inden for transportvirk-somhed, transport og telekommunikation. Tabel 4: Arbejdspladser inden for kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling 2005 (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 37 0,2-9,4 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 37 0,2-86,6 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri 510 2,3 44,6 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,4-24,9 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning 375 1,7-33,6 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed 977 4,4-2,1 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,9 10,7 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,5 143,3 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,3 11,1 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,2 1,3 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning 482 2,2 6,6 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,9-3,8 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,8 2,9 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,4 24,4 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 130 0,6 17,2 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 8,4 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) Bemærk: Tallene i denne tabel kan ikke sammenlignes med arbejdskraftbalancen i tabel 1, da de bygger på to forskellige opgørelsesmetoder. 3 Bemærk at antallet af arbejdspladser afviger fra antallet i tabel 1. Dette skyldes at tallene for arbejdspladser i indeværende afsnit bygger på tal fra det kommunale nationalregnskab (KRNR), mens opgørelsen i tabel 1 anvender RAS-statistikken. For en forklaring på forskelle mellem KRNR og RAS henvises til appendikset sidst i rapporten. 7

9 Indpendling og udpendling I Glostrup Kommune er der som tidligere nævnt beskæftigede med bopæl i Glostrup Kommune og arbejdspladser, jf. tabel 1. Det vil sige, at der er flere, der pendler ind i kommunen for at arbejde, end der pendler ud af kommunen. I alt er der personer, der hver dag pendler ind i Glostrup Kommune for at arbejde. Det svarer til, at 86,6 pct. af arbejdspladserne er besat af personer bosat uden for kommunen personer pendler hver dag ud af kommunen. Det svarer til, at 72,7 pct. af de beskæftigede arbejder uden for kommunen. Der er generelt flere indpendlere med en videregående uddannelse. Således er 96,8 pct. af arbejdspladserne for personer med en videregående uddannelse besat af indpendlere. har dog også mange indpendlere til arbejdspladser med behov for faglært arbejdskraft, idet 85,3 pct. af arbejdspladser for faglærte besættes af personer bosat uden for Glostrup Kommune. Mønstret for udpendlingen mellem de forskellige uddannelsesgrupper er det samme som for indpendlingen. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Nærværende beskrivelse af arbejdsmarkedet i Glostrup Kommune er en del af en større rapport, hvori også indgår en prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne frem til Det fremgår heraf, at de generelle udfordringer fremover kommer til at bestå i et pres på arbejdsstyrken forårsaget af, at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mens de nye årgange, der gør deres entré, består af betydeligt færre personer. Samtidig vil efterspørgslen efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse stige i et omfang, der ikke kan honoreres af udbuddet. Det vil afstedkomme generel mangel på arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og indenfor visse sektorer og brancher udbredte flaskehalsproblemer. Sammenholdt med nærværende kommunebeskrivelse, peger det på, at der fremover vil være følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: Glostrup Kommune har en stagnerende arbejdsstyrke med forholdsmæssigt mange faglærte og få personer med en videregående uddannelse. Beskæftigelsesudviklingen har samlet set været positiv, men har udviklet sig uens for de forskellige uddannelsesgrupper, idet de ikke-faglærte og faglærte har haft henholdsvis vigende og stagnerende beskæftigelse, mens personer med en videregående uddannelse og især de højtuddannede har haft en positiv beskæftigelsesudvikling. Ledighedsbilledet er da også præget af få højtuddannede og mange ikke-faglærte og faglærte. 8

10 Glostrup kommune er præget af mange arbejdspladser inden for den private servicesektor og relativt få inden for de øvrige sektorer. har oplevet en stor fremgang i antallet af arbejdspladser en fremgang der især er sket inden for private servicebrancher, hvorimod antallet af arbejdspladser inden for fremstillingssektoren og bygge- og anlægsområdet er faldet. Jobmulighederne for den ikkefaglærte og faglærte arbejdskraft er dermed blevet forringet. Glostrup Kommune er en typisk pendlerkommune, idet langt hovedparten af kommunens arbejdspladser besættes af personer bosat uden for kommune og samtidig pendler en stor del af kommunens borgere også ud af kommunen for at finde beskæftigelse. har dobbelt så mange arbejdspladser som beskæftigede, hvilket er baggrunden for den markant store indpendling til kommunen. 9

11 Appendiks: Bilagstabeller Den foregående beskrivelse af arbejdsmarkedet i Glostrup kommune, er udarbejdet på baggrund af de 15 nedenstående tabeller over kommunens befolknings- og virksomhedsdemografi. Tallene i tabellerne er i enkelte tilfælde ikke direkte sammenlignelige, da der anvendes tre forskellige dataregistre og opgørelsesmetoder. Tabel 1-8, og Er udarbejdet på baggrund af tal fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, ultimo november måned. Da RAS indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, anvendes den her til belysning af strukturerne på arbejdsmarkedet inden for kommunen. Tabel 9 beskriver imidlertid ledigheden på baggrund af det Centrale Register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). CRAM statistikken udarbejdes månedligt, kvartalsvis og årligt, med udgangspunkt i den ledighed, der er registreret ved det offentlige arbejdsformidlingssystem. Da de månedlige variationer i ledigheden er indberegnet i CRAM statistikken, regnes den for mere pålidelig end RAS og ligger derfor sædvanligvis til grund for den statslige overvågning af ledigheden. Endelig er opgørelsen af arbejdspladser - tabel 13 - fordelt på brancher indenfor kommunen foretaget på baggrund af tal fra det Kommunale Nationalregnskab (KRNR). Ligesom CRAM er KRNR-tallene et udtryk for den gennemsnitlige aktivitet gennem hele året, og statistikken giver således et mere præcist billede af brancher præget af sæsonvariationer Tabel 1: Arbejdskraftbalance og udvikling 1997 til Vækst i procent Befolkning ,0 3,2 2,3 Ude af erhverv ,3 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,4 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 84,1-1,1-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,8-35,9-23,8 Beskæftigelse ,4 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 80,0 0,6 1,7 1,0 Arbejdspladser ,8 3,8 1,4 Indpendlere ,6 15,5 - Udpendlere ,9 8,4 - Netto udpendling ,4 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 27,3-5,8-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen 10

12 Tabel 2: Arbejdsstyrken fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) - (%) - (%) år ,5-17,7 0,3-23,8 0,6-21, år ,7-9,6 24,2-14,3 23,5-16, år ,2 5,0 38,3 6,0 36,7 1, år ,9 3,6 30,8 3,7 33,0 10, år ,4 3,3 6,0 25,3 5,8 22,1 75 år ,4 19,4 0,4-10,1 0,5-7,9 I alt ,0 0,4 100,0 0,3 100,0-0,3 I alt år ,8 0,3 93,3-0,8 93,2-1,2 Tabel 3: Arbejdsstyrken fordelt efter højest gennemførte uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet, og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) indenfor kommunen (%) indenfor arbejdskraftoplandet Ufaglærte ,3 36,6 35,7 Faglærte ,2 42,9 32,7 Kort videregående uddannelse ,2 5,2 5,3 Mellemlang videregående uddannelse ,3 11,4 15,9 Lang videregående uddannelse ,2 3,9 10,4 I alt ,4 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistisk (RAS) Tabel 4: Arbejdsstyrken fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftoplandet Heraf Mænd Kvinder (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) Etniske danskere ,5 86,0 90,0 84,0 93,6 83,4 Indvandrere fra vestlige lande ,9 75,6 5,0 67,1 3,1 66,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,6 63,0 5,0 55,3 3,3 53,1 I alt ,0 84,1 100,0 80,8 100,0 81,2 11

13 Tabel 5: Erhvervsfrekvens fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, og udvikling 1997 til Heraf Alle Mænd Kvinder Alle Alle 0-14 år 1,4 1,7 1,1-26,1 1,0-32,9 1,6-28, år 76,2 77,8 74,6-6,0 70,7-5,8 70,4-6, år 89,1 90,8 87,4-1,9 86,5-1,1 87,2-1, år 85,3 88,1 82,6 3,7 83,2 2,3 83,8 3, år 20,0 25,7 15,5 6,7 25,4 15,7 22,9 12,4 75 år + 1,9 5,3 1,0 7,4 3,0-9,2 3,6-9,9 I alt 53,5 57,5 49,8-2,6 53,9-2,8 52,9-2,6 I alt år 84,1 86,2 82,1-1,1 80,8-0,9 81,2-2,0 Tabel 6: Ledigheden fordelt på alder, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%)* (%)* år 124 4,5 23,2-32,6 4,2 21,9-49,6 5,1 23,1-39, år 217 5,1 40,6-17,5 5,0 41,2-29,6 5,4 38,6-19, år 171 5,0 32,0-26,9 4,9 33,0-25,7 5,5 35,1-6,3 60 år ,6 4,3-61,7 2,8 3,9-59,8 2,6 3,1-57,5 I alt 535 4,8 100,0-27,8 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 7: Ledigheden efter højst gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%) (%)* (%) (%)* (%) Ufaglærte 229 5,6 42,8-39,9 5,3 40,8-49,2 6,3 45,2-35,7 Faglærte 222 4,6 41,5-25,8 4,7 33,0-35,8 5,0 36,0-19,6 Kort videregående uddannelse 30 5,2 5,6 25,0 5,1 5,9-7,0 5,2 4,9 5,9 Mellemlang videregående uddannelse 29 2,3 5,4 11,5 2,9 10,2 0,1 3,0 8,4 14,0 Lang videregående uddannelse 25 5,8 4,7 127,3 4,4 10,1 31,2 4,4 5,4 34,0 I alt 535 4,8 100,0-27,8 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken 12

14 Tabel 8: Ledigheden fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet (%) (%)* (%) (%)* (%) (%)* Etniske danskere ,7 4,3 78,3 4,0 85,8 4,7 Indvandrere fra vestlige lande 46 8,6 10,7 9,3 8,6 5,5 9,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 52 9,7 10,1 12,4 11,3 8,7 13,7 I alt ,0 4,8 100,0 4,6 100,0 5,2 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 9: CRAM-Ledighed fordelt på a-kassegrupper sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, maj 2006 og udvikling maj 2005 til maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 21 6,0 31,3 4,3 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 19 5,4-32,1 2,7 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 36 10,2-7,7 2,4 13,2 3,2 12,5 3,0 HK 61 17,3-23,8 4,3 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 25 7,1-24,2 3,4 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 14 4,0 7,7 4,2 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 12 3,4-20,0 3,5 2,5 4,1 3,2 3,2 3F 64 18,2-19,0 8,0 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 4 1,1-42,9 6,6 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 26 7,4-16,1 3,4 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige 70 19,9-4,1 6,2 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-15,0 4,2 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede ,0 I alt 471-8,4 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige 13

15 Tabel 10: i procent af ledige pr. 1. januar 2003, der er kommet i beskæftigelse pr. 1. januar, fordelt på alder og højest gennemførte uddannelse % af årige % af årige % af årige % af årige Ufaglærte 45,8 39,3 32,7 39,1 Ufaglært/Uoplyst 44,2 37,0 33,3 37,9 Studenter, hf, hhx, htx 60,0 57,1 25,0 50,0 Faglærte 70,8 54,2 32,9 46,2 Handels- og kontor 85,7 54,5 37,9 50,0 Bygge & anlæg 66,7 85,7 50,0 66,7 Jern & metal 50,0 50,0 20,0 34,5 Social & sundhedsassistenter - 66,7 50,0 57,1 Andre 75,0 25,0 23,5 36,4 Korte videregående uddannelser 40,0 33,3 42,9 38,9 Mellemlange videregående uddannelser 66,7 20,0 33,3 32,0 Pædagogiske - 0,0 40,0 33,3 Folkeskolelærere - 0,0 100,0 50,0 Samfundsfaglig 100,0 50,0 50,0 60,0 Teknisk mv. 0,0 25,0 0,0 12,5 Sundhed 100, ,0 Bachelor (alle) - 0,0 0,0 0,0 Lange videregående uddannelser 75,0 50,0 0,0 42,9 Humanistiske 100,0 100,0-100,0 Naturvidenskabelig 66,7 33,3 0,0 37,5 Samfundsvidenskabelig - 0,0-0,0 Sundhed Andre - - 0,0 0,0 Forskere og Ph.d.-uddannelse 0, I alt 54,8 43,5 32,4 41,6 14

16 Tabel 11: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på højest gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte ,3-4,2 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,4-9,9 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx 944 8,9 18,6 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,0 0,4 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,8-2,5 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg 589 5,6 1,4 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal 774 7,3-0,6 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 416 3,9 20,6 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre 679 6,4-0,4 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser 550 5,2 29,4 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,7 17,0 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 305 2,9 48,1 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 152 1,4 2,7 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 140 1,3 26,1 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,5 4,8 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 259 2,4-5,1 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) 118 1,1 73,5 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser 407 3,8 30,9 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 131 1,2 48,9 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 138 1,3 15,0 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 49 0,5 88,5 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 46 0,4 2,2 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 23 0,2 0,0 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 20 0,2 122,2 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0 2,4 100,0 3,1 100,0 1,4 15

17 Tabel 12: Beskæftigelsesandel fordelt på uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udviklingen 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte 94,4 3,3 94,7 4,3 93,7 2,3 Ufaglært/Uoplyst 93,5 3,5 93,7 4,8 92,9 2,2 Studenter, hf, hhx, htx 97,3 1,8 96,8 2,7 96,3 2,2 Faglærte 95,4 1,6 95,3 2,4 95,0 1,4 Handels- og kontor 95,8 1,5 95,7 2,4 94,9 1,9 Bygge & anlæg 95,5-0,1 95,4 1,7 95,6 0,2 Jern & metal 94,9 3,7 95,2 2,0 95,2 0,6 Social & sundhedsassistenter 97,0 2,9 97,1 2,1 96,3 1,1 Andre 93,7 0,4 93,5 3,5 93,7 2,2 Korte videregående uddannelser 94,8 0,2 94,9 1,6 94,8 1,1 Mellemlange videregående uddannelser 97,7 0,1 97,1 0,6 97,0 0,2 Pædagogiske 99,0 2,4 97,4 0,9 96,9-0,2 Folkeskolelærere 100,0 0,0 98,7 0,7 98,7 0,1 Samfundsfaglig 92,7-3,9 95,0 0,3 94,8-0,1 Teknisk mv. 97,4 1,3 95,5 0,9 95,5 0,8 Sundhed 99,6 0,0 99,0 0,2 98,8-0,2 Bachelor (alle) 94,4 0,0 96,5 0,8 95,7 1,9 Lange videregående uddannelser 94,2-2,5 95,6 0,1 95,6-0,1 Humanistiske 94,9-4,0 96,1 0,0 95,9 0,2 Naturvidenskabelig 92,6-4,3 94,6 0,8 94,2 0,3 Samfundsvidenskabelig 92,5 10,2 93,0-0,1 93,3-0,9 Sundhed 100,0 2,2 98,8 0,3 99,1 0,3 Andre 92,0-8,0 96,1 0,2 97,2 0,0 Forskere og Ph.d.-uddannelse 95,2-4,8 97,7-0,6 97,9-0,2 I alt 95,2 2,0 95,4 2,8 94,8 1,7 16

18 Tabel 13: Arbejdspladser indenfor kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 37 0,2-9,4 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 37 0,2-86,6 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri 510 2,3 44,6 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,4-24,9 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning 375 1,7-33,6 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed 977 4,4-2,1 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,9 10,7 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,5 143,3 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,3 11,1 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,2 1,3 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning 482 2,2 6,6 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,9-3,8 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,8 2,9 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,4 24,4 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 130 0,6 17,2 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 8,4 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) 17

19 Tabel 14: Ind- og udpendling fra kommunen i procent fordelt på køn og højst gennemført uddannelse Indpendlere Udpendlere af kommunens arbejdspladser (%) af beskæftigede bosat i kommunen (%) * Mænd Kvinder Alle * Mænd Kvinder Alle Ufaglærte ,6 76,9 81, ,7 62,6 67,8 Ufaglært/Uoplyst ,7 73,3 79, ,0 58,8 64,7 Studenter, hf, hhx, htx ,5 85,1 88, ,1 72,8 77,1 Faglærte ,8 83,0 85, ,7 70,7 75,0 Handels- og kontor ,0 86,2 88, ,1 76,7 77,9 Bygge & anlæg ,0 68,8 84, ,9 72,2 77,8 Jern & metal ,1 55,6 84, ,3 55,6 79,1 Social & sundhedsassistenter ,9 78,0 78, ,0 53,0 52,9 Andre ,1 77,9 83, ,7 67,8 72,8 Korte videregående uddannelser ,0 92,3 92, ,8 84,2 84,0 Mellemlange videregående uddannelser ,5 88,4 90, ,8 64,1 71,2 Pædagogiske ,8 73,7 75, ,4 60,3 63,3 Folkeskolelærere ,3 85,0 86, ,0 75,5 75,0 Samfundsfaglig ,4 97,5 95, ,0 91,8 85,7 Teknisk mv ,7 97,1 95, ,4 89,3 86,7 Sundhed ,4 90,4 90, ,2 48,3 47,9 Bachelor (alle) ,4 94,3 94, ,7 84,5 85,6 Lange videregående uddannelser ,5 97,3 96, ,7 84,0 83,8 Humanistiske ,2 97,7 96, ,1 85,4 84,0 Naturvidenskabelig ,5 96,9 96, ,3 83,3 84,1 Samfundsvidenskabelig ,1 95,5 94, ,7 82,4 77,6 Sundhed ,2 98,1 98, ,0 84,0 82,6 Andre 34 91,7 85,7 89, ,7 75,0 82,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse ,0 100,0 100, ,0 100,0 100,0 I alt ,0 84,1 86, ,3 67,8 72,7 *Hvis antallet er lig med eller under 5, må det af hensyn til persondiskretion ikke fremgå, og indgår ligeledes ikke i totalerne Tabel 15: Ind- og udpendling fra kommunen fordelt på køn og alder Indpendlere* Udpendlere** Netto udpendling** Bor og arbejder i kom.** Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle 0-14 år 30,3 35,3 32,0 28,1 42,1 33,3-3,1 10,5 2,0 71,9 57,9 66, år 85,0 81,2 83,0 76,0 67,2 71,6-59,9-74,7-67,2 24,0 32,8 28, år 90,8 87,2 89,1 79,9 71,9 76,1-118,8-119,2-119,0 20,1 28,1 23, år 90,5 83,7 87,2 78,7 66,3 72,5-124,5-106,4-115,5 21,3 33,7 27, år 85,8 76,7 82,1 67,9 54,2 61,9-125,6-96,8-113,0 32,1 45,8 38,1 75 år + 45,7 52,9 48,1 40,6 27,3 37,2-9,4-54,5-20,9 59,4 72,7 62,8 I alt 89,0 84,1 86,6 77,3 67,8 72,7-105,2-102,2-103,8 22,7 32,2 27,3 * I procent af arbejdspladser indenfor kommunen ** I procent af beskæftigede med bopæl indenfor kommunen 18