NOTAT. Praksis for administration af naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven Sag: P Karin Skovhus Plan og kultur 17.

Transkript

1 Praksis for administration af naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven Sag: P Karin Skovhus Plan og kultur 17. april 2014 Indledning Kommunerne administrerer en række beskyttelsesbestemmelser for naturområder og vandløb. Notatet giver en oversigt over de væsentligste bestemmelser med forslag til administrationspraksis. Notatet vil danne grundlag for afdelingens forvaltning af kommunalbestyrelsens delegation af beføjelser til Teknik- og Miljøudvalget og forvaltningen på området. Forslaget følger den hidtidige praksis i kommunen. En praksis, der generelt følger retningslinier fastlagt i bemærkningerne til lovene samt retningsgivende afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet samt domstole. Den hidtidige praksis inden for administration af Naturbeskyttelsesloven er desuden fastlagt i et notat vedtaget i 2007 af det daværende Teknik- og Miljøudvalg. Notatet omhandler følgende love og bestemmelser: Naturbeskyttelsesloven, der overordnet har til formål at beskyttet vilde dyr og planter og deres levesteder, samt landskabelige og kulturhistoriske værdier: - beskyttede naturtyper enge, strandenge, moser, heder, overdrev, søer og vandløb ( 3) - bygge- og beskyttelsesliner ved skove, søer og vandløb, fortidsminder og kirker ( 16-19) Museumslovens bestemmelser om beskyttelse af sten- og jorddiger i det åbne land ( 29a) behandles sammen med Naturbeskyttelseslovens 3, da beskyttelsen og praksis er parallel. Vandløbsloven, der inden for rammerne af Regionplan/Vandplanernes krav til vandløbskvalitet har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand (overfladevand, spildevand og drænvand) under hensyn til de miljømæssige målsætninger: Regulering af vandløb ( 16 og 17) Vandløbsrestaurering ( 37 og 37a) Etablering af broer, krydse vandløb med ledninger, kabler mv. (kap 10) I det følgende behandles de enkelte lovområder enkeltvis. Der gives en oversigt over bestemmelsernes indhold, opgørelse over antal sager og afgøreler samt en opsummering af administrationspraksis. Erfaringer fra masseanmeldelse af mulige overtrædelser i Administrationen på området er desuden tilrettelagt efter en model for samarbejde/dialog, som blev udviklet sammen med landboforeningerne på baggrund af en masseanmeldelse af mulige overtrædelser af 3 om beskyttet natur tilbage i 2009/10. Som en del af modellen har afdelingen holdt kurser for landbrugskonsulenter og der er husstandsomdelt informationsfolder. Forvaltningsbreve mv. er givet en ny 1

2 tone. En model, som vi flere gange har haft lejlighed til at fortælle om på landsplan (kommuner, landbrugsorganisationer, naturstyrelsen) og som efterhånden går under navnet Faaborg-Midtfyn-modellen. Beskyttede naturtyper ( 3) og sten- og jorddiger ( 29a) Beskyttelsen omfatter i hovedpunkter: søer og vandhuller med et naturligt dyre og planteliv større end 100 m2 moser, enge, strandenge, strandsump, heder og overdrev hvis de alene eller samme er større en m2 vandløb, der omfatter alle offentlige samt en lang række private vandløb sten- og jorddiger (museumsloven) Beskyttelsen betyder i hovedpunkter: at man ikke må gøre noget, der ændre tilstanden: Det drejer sig om for eksempel at dyrke naturområder op, dræne yderligere, grave vandhuller i strandenge, fylde søer og moser op, tilplante, gødske/sprøjte yderligere, opstille skure, bygge, lave veje/markveje, ændre på terrænforhold, udvinde råstoffer. Hidtidig drift kan fortsætte uændret, det gælder også hidtidig vedligeholdelse af vandløb. For sten- og jorddiger betyder det, at de ikke må nedlægges, der må ikke laves gennembrud, rive træstubbe op mv. Kortlægning: Vandløb omfattet af 3 følger en konkret udpegning lavet af amtsrådene og godkendt af miljøministeren i begyndelsen af 1980 erne. Alle stendiger samt de fleste jorddiger er omfattet. De daværende amter har lavet en vejledende registrering af diger omfattet af beskyttelsen. For de øvrige beskyttede naturtyper gælder, at det er deres aktuelle tilstand, der afgør om de er omfattet. Områder kan således vokse sig både ind og ud af beskyttelsen. Amtet lavede i 1995 en vejledende registrering af beskyttede naturtyper. Naturstyrelsen har i 2013 lavet en opdateret kortlægning, som nu er under bearbejdning. På anmodning fra ejer skal kommunen inden 4 uger give en konkret vurdering af, om et areal er omfattet af 3. Afgørelsen kan påklage til Natur- og Miljøklagenævnet af ejer/forpagter. Der er i kommunen kortlagt ca ha som beskyttet natur, hvilket svarer til ca. 6,8 % af kommunens areal. Det er under landsgennemsnittet på ca. 10 %. De nuværende beskyttelsesbestemmelser er fra 1992, hvor der skete en udvidelse af beskyttelsen i forhold til naturfredningsloven fra Sten- og jorddiger blev omfattet af loven i Dispensationsmuligheder Der er tale om en forbudsbestemmelse, men Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde meddele dispensation efter 65, stk. 3. og for sten og jorddiger efter museumslovens 29a stk. 2. Af bemærkninger til loven fremgår følgende: - Loven er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i at opretholde de enkelte beskyttede naturtyper som sådan - Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives tilladelse til noget der ændre tilstanden eller helt nedlægger naturområdet. - En dispensation kan ikke begrundes i en væsentlig jordbrugs, eller anden økonomisk eller rekreativ interesse i indgrebet. 2

3 - I vurderingen af dispensation indgår en bedømmelse af områdets nærmere naturmæssige værdi særligt biologiske, men også landskabelige og kulturhistoriske hensyn kan indgå - Særligt for mindre naturområder gælder, at deres betydning som levested ikke ses isoleret, men at afstanden mellem biotoper ikke må forøges så spredningsmuligheder for dyr og planter forringes. - Særlige omstændigheder kan være indgreb med naturforbedrende sigte For sten- og jorddiger gælder desuden, at digernes landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdi skal indgå i vurderingen. Disse interesser er nærmere beskrevet i vejledningen og gør at praksis for dispensation er restriktiv. Dispensationspraksis: Der gives normalt dispensation til følgende: - Etablering af mindre søer/vandhuller på enge/strandenge/moser af mindre biologisk værdi og hvor det samlet vil forbedre naturforholdene - Rydninger af træer og buske på tilgroede moser, overdrev mv. - Oprensning af vandhuller mv. hvor det er naturmæssigt påkrævet - Offentlige vejanlæg, hvor det er nødvendigt og andre samfundsmæssigt væsentlige anlæg - Nødvendigt landbrugsmæssigt byggeri, hvor der ikke gives andre rimelige placeringer - Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo med sprøjtemiddel pensle eller pletsprøjte. - Gennembrud i sten- og jorddiger af hensyn til mulighed for at samdrift af marker. Der gives normalt ikke dispensation til: - Ændre én naturtype til en anden ved for eksempel tilplante mod skov/vildtremise mv. - Gravning af vandhuller i mere værdifulde enge, moser og strandenge, eller hvor de landskabelige forhold taler i mod det. - Tiltag der forringer naturforholdene ved f.eks. yderligere dræning, omlægning, yderligere gødskning eller sprøjtning, uddybning af vandløb, etablering af vildtstriber, - Tiltag der helt fjerner et naturområde, f.eks. ved opfyldning, opdyrkning mv. - Nedlæggelse af hele strækninger af sten- og jorddiger. Klageadgang Alle afgørelser kan påklages, herunder også afslag på lovliggørende dispensation til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er ejer/forpagter samt en række interesseorganisationer. Naboer kan ikke påklage afgørelser. Det foreslås at TMU orienteres om NMKNs afgørelser Antal sager i gennemsnit per år ( ): Sten og jorddiger: Dispensation til gennembrud 10 stk. per år. Givet en enkelt dispensation til at flytte et dige i forbindelse med et vådområdeprojekt. Der er ikke givet afslag på ansøgninger de seneste år. Ingen klagesager. Beskyttet natur: Behandler samlet ca. 20 ansøgninger/forespørgsler om året fordelt som følger: Dispensationer meddeles ca. 10 stk. og meddeles 1 afslag per år. Forespørgsler om status for areal mv. ca. 10 sager per år. Klagesager: Der har de seneste 4 år blot været 2 klagesager. En blev afvist af Natur- og Miljøklagenævnet og en er under behandling. 3

4 De meget få afslag skal ses i lyset af en omfattende dialog og rådgivning af ansøgere, hvor projekter ofte kan tilpasses, så der er grundlag for dispensation. Bygge- og beskyttelseslinier De forskelige bygge- og beskyttelseslinier: Sø- og åbeskyttelseslinien ( 16) ): 150 meter omkring visse vandløb og søer større end 3 ha Fortidsmindebeskyttelseslinie ( 18): 100 meter omkring beskyttede/fredede fortidsminder Strandbeskyttelseslinien ( 15): 300 meter fra stranden Inden for beskyttelseslinierne er der forbud mod enhver ændring i tilstanden, f.eks. terrænændringer, tilplantning, bebyggelse, skure, skilte mv. Skovbyggelinie ( 17): 300 meter fra skovbryn på alle offentlige skove og private skove større end 20 ha Kirkebyggelinier ( 19): 300 meter om kirker, der ikke hele vejen rundt er omgivet af by. Byggelinier regulerer alene bebyggelse og andre faste konstruktioner. Kirkebyggelinien regulerer alene højden af bebyggelse (ikke over 8,5 meter) Naturstyrelsen administrerer strandbeskyttelseslinien og omtales ikke i det videre. De øvrige beskyttelseslinier administrerer kommunen. Undtagelser fra beskyttelsen Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervet er undtaget for bestemmelser for sø- og åbeskyttelseslinien og for skovbyggelinien. Det samme gælder genplantning af skovarealer og beplantningen i eksisterende haver. Tilplantning med flerårige energiafgrøder er også undtaget reglen om sø- og åbeskyttelsesline. Dispensation Af bemærkningerne fremgår, at fortidsmindebeskyttelseslinien (og strandbeskyttelseslinien) forudsættes administreret meget restriktiv, og at der kun sjældent bør gøres egentlige undtagelser for forbuddet mod tilstandsændring. For fortidsmindebeskyttelseslinien kan der gives tilladelse til nødvendig udbygning af eksisterende bebyggelse, hvis udbygningen sker væk fra fortidsmindet i forhold til eksisterende bebyggelse. Mulighed for at se og opleve fortidsmindet fra f.eks. offentlig vej må ikke forringes. De øvrige bygge- og beskyttelsesliner forudsættes efter bemærkningerne administreret mindre restriktivt. Her skal eksisterende bebyggelse og beplantning samt graden af uberørthed i området indgå i vurderingen. Praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet er meget restriktiv for sø- og åbeskyttelseslinien i forhold til terrænændringer, bebyggelse og tilplantning. Administrationspraksis: Langt de fleste sager om bygge- og beskyttelsesliner behandles sammen med bygge- og landzonesager. Fra 2014 skal der dog ikke længere gives særskilt tilladelse efter skovbyggelinien i de tilfælde, hvor der også skal gives landzonetilladelse. Der gives tilladelse: - I forbindelse med til- og ombygning af eksisterende bebyggelse gives tilladelse, i det omfang bebyggelse sker på bagsiden af eksisterende bebyggelse i forhold til beliggenhed af skovbryn, vandløb, søbred - Skovplantning bag eksisterende skovplantning i forhold til vandløb- og søbred 4

5 I øvrigt gives der ikke tilladelse til - Ny bebyggelse og for sø- og åbeskyttelseslinien til tilplantning eller større terrænændringer. Antal sager per år: I de sidste 4 år er i gennemsnit behandlet ca. 60 stk. per år. Langt de fleste er tilladelser givet i forbindelse med til- og ombygninger af eksisterende bebyggelse. Et afslag på lovliggørende dispensation i forhold til skovbyggelinien er stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet. Der er meddelt enkelte afslag på tilplantning inden for åbeskyttelseslinien. Tilsyn og håndhævelse efter naturbeskyttelsesloven For beskyttede sten- og jorddiger varetager kommunen alene kompetencen til at behandle ansøgninger om dispensationer, mens tilsyn og håndhævelse ligger i Kulturarvsstyrelsen. Tilsyn Efter Naturbeskyttelsesloven skal kommunen føre tilsyn med, at loven overholdes. Det sker i forbindelse med anden sagsbehandling eller efter henvendelse udefra. Håndhævelse Såfremt kommunen vurderer, at der er sket en overtrædelse, har kommunen pligt til at pålægge ejeren/brugeren at lovliggøre det. - Såfremt der er grundlag for dispensation efter almindelig praksis oplyses ejer om dette og der gives en lovliggørende dispensation - Såfremt der ikke er grundlag for dispensation meddeles ejeren dette, der så kan vælge enten at retablere umiddelbart eller at få et afslag på lovliggørende dispensation med et påbud om at retablere. Politianmeldelser Såfremt en lodsejer/forpagter ikke følger et påbud om at lovliggøre et ulovligt forhold, overgives sagerne til politiet, der dermed overtager den videre håndhævelse. Kommunen er pligtig til at videregive sådanne sager. Selve overtrædelsen er også strafbart efter 89 sk. 1. Der er ikke praksis for at indgive anmeldelse for overtrædelse, hvor det er forbundet omkostninger af en vis størrelse ved retablering, da domstole ofte tager højde for omkostningerne og i disse sager giver relativt små bøder. Der er dog praksis for at anmelde sager, hvor overtrædelsen sker mod beviselig bedre vidende hvor der ikke er omkostninger forbundet ved retablering, f.eks. omlægning af blomstereng og hvor der er opnået en økonomisk gevinst ved omlægningen. Dette med henvisning til at der i sådanne sager er en forhøjet straframme og af hensyn til den almindelige retsbevidsthed hos dem, der overholder loven. TMU orienteres i de enkelte tilfælde efterfølgende. Tidligere har bødestørrelsen ligget på kr. i disse sager. Men i de senere år har de høje bøder fra miljøområdet haft en vis afsmittende virkning, så der ved større sager er givet bøder på op til kr. Antal sager om potentielle ulovligheder: Beskyttede naturtyper behandles ca. 20 sager om mulige overtrædelser per år: 5

6 I ca. 8 tilfælde sker retablering af forholdene (fysisk lovliggørelse) I ca. 2 tilfælde gives en lovliggørende dispensation Ca. 10 sager bortfalder efter konkret vurdering, da området/indgrebet alligevel ikke er omfattet af 3 Det relativt store antal sager om potentielle overtrædelser af 3 skyldes særligt mange sager i 2010 på baggrund af masseanmeldes fra Danmarks Naturfredningsforening. Normalt vil vi behandle langt flere ansøgninger end potentielle overtrædelser. Vandløbsloven Omfatter: Vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande, anlæg ved pumpe- og sluseanlæg, samt broer og andre anlæg ved og i vandløb. Vandløb mv. der alene afvander/berører én enkelt ejendom, og som der således kun er én, der har interesse i, er IKKE omfattet af vandløbsloven. På landbrugsarealer er det tilladt ejeren uden tilladelse at dræne til bestående vandløb (den frie dræningsret ). Betyder: Kommunalbestyrelsen skal som vandløbsmyndighed give tilladelse til en række tiltag, hvoraf de hyppigste sager omfatter: regulering af vandløb ( 16-17) dvs. enhver ændring af vandløbets skikkelse, herunder forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. Vandløbsrestaurering ( 37), hvor der sker fjernelse af fysiske spærringer, genopretning af vandløbets naturlige løb mv. Etablering af broer, krydsninger med kabler mv. ( 47-50) Udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb sker også efter bestemmelser i vandløbsloven. Der vil blive forelagt særskilt sag for udvalget forud for igangsættelse af regulativarbejde og i forbindelse med udarbejdelse af de enkelte regulativer. Vedligeholdelse af offentlige vandløb udføres ligeledes efter bestemmelser i vandløbsloven og de konkrete vandløbsregulativer. Administrationspraksis: Tilladelserne skal være inden for rammerne af Regionplan/Vandplanernes krav til vandløbskvalitet. På den baggrund har der i en lang årrække været følgende administrationspraksis: Der gives ikke tilladelse til reguleringer af vandløb (rørlægning, omlægning mv), der alene er begrundet i bedre arrondering af marker mv. Der gives tilladelse til reguleringer og restaureringer, der har naturforbedrende sigte, bland andet som en del af at gennemføre vandplaner mv. Der gives altid tilladelse til velbegrundede ansøgninger om etablering af broer, krydsninger af vandløb med ledninger mv. Tilladelser gives med vilkår, der sikret vandløbets skikkelse mv., så der ikke ved broer f.eks. kan ske opstuvning, at nedgravede ledninger ikke er til hindre for oprensning mv. 6

7 Håndhævelse og tilsyn Følger fremgangsmåde og praksis beskrevet under Naturbeskyttelsesloven. Antal sager I perioden har vi i gennemsnit haft: Reguleringssager: Tilladelse til vandløbskrydsninger, broer mv.: Restaureringsager: 5 stk. per år 4 stk. per år. 3 stk. per år. Sager om regulering og restaurering er alene vores egne vandløbs-/natur projekter, da der ikke kommer nye sager om anden regulering. 7