Kan børn inddrages i beslutning om støtte?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan børn inddrages i beslutning om støtte?"

Transkript

1 Kan børn inddrages i beslutning om støtte? Foreløbige overvejelser fra en igangværende undersøgelse af processen i kommunerne ved anbringelse af børn uden for hjemmet Af seniorforsker Else Christensen, Socialforskningsinstituttet, København Baggrund Indlægget her er nogle foreløbige resultater og overvejelser baseret på en igangværende undersøgelse af processen i kommunerne ved anbringelse af børn og unge uden for eget hjem. Undersøgelsen blev igangsat af Socialforskningsinstituttet på baggrund af en henvendelse fra Socialministeriet. Udgangspunktet var de ændringer i bistandsloven vedrørende børn og unge, som blev gennemført med virkning fra den 1. januar Med de ændringer blev der på det formelle plan introduceret flere nye elementer i arbejdet med socialt belastede børn og familier. Socialministeriet ønskede at få en forskningsbaseret viden om, hvordan disse ændringer fungerede i praksis i arbejdet med børn og forældre i anbringelsessager. På baggrund af et ideoplæg udarbejdet af Socialministeriets Børne- og familiekontor, der beskrev de problemer, man ønskede belyst, formulerede Socialforskningsinstituttet to projekter med henblik på at foretage henholdsvis en kvantitativ og en kvalitativ analyse af indsatsen over for socialt belastede børn og familier. Den kvantitative undersøgelse blev publiceret i 1997, Hestbæk (1). Resultatet af den kvalitative undersøgelse forventes af foreligge i første halvdel af Indlægget her vil basere sig på en mindre del af den kvalitative undersøgelse, med henblik på at belyse spørgsmålet om hvorvidt børn kan inddrages i beslutning om støtte. ' Formål og indhold for hele den kvalitative undersøgelse Undersøgelsens formål er at foretage en kvalitativ analyse af, hvordan bistandslovens ændrede regler (pr. 1. januar 1993) vedrørende foranstaltninger for børn og unge fungerer i praksis, herunder en analyse af, om foranstaltningerne fører til et resultat, der kan betegnes som positivt for de børn (og familier), foranstaltningerne iværksættes for. Analysen omhandler fire hovedtemaer: A. Processen i kommunerne, B. Valg af foranstaltning, C. Resultat/effekt af den iværksatte foranstaltning, samt D. Evaluering af processen, herunder specielt brugen afhandleplaner. De fire temaer belyses ud fra fire forskellige synsvinkler: sagsbehandlerens/socialforvaltningens, forældrenes, børnenes samt henholdsvis plejeforældre og ansatte de steder, hvor børnene er anbragt. Indlægget her fokuserer på resultatet/effekten set ud fra børnene synsvinkel. Design og metode Undersøgelsen blev tilrettelagt som en kvalitativ interviewundersøgelse med inddragelse af elementer fra

2 evalueringsforskning. Undersøgelsen blev baseret på et mindre antal børn (måltallet var 20 børn, i alt 23 børn kom til at indgå i undersøgelsen), hvor der efter 1 januar 1993 har været truffet foranstaltning efter bistandslovens 33, 34 eller 35 (bistandslovens paragraffer om foranstaltninger, herunder anbringelser med og uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver ). Dataindsamlingen foregik via interview. For hvert enkelt barn - hver "sag" - blev der foretaget et interview med den ansvarlige sagsbehandler, med forældremyndighedsindehaver (samt eventuelt samværsforældre), med barnet selv og med en eller flere personer fra den givne foranstaltning, således at det blev muligt at sammenholde de forskellige opfattelser. I alt blev der gennemført 85 interview med 105 personer. Alle børn på nær to blev interviewet alene. Alle interview blev gennemført af forskeren. Evalueringsmålsætningen har naturligvis indflydelse på såvel den anvendte teori som på metoden. Undersøgelsen er forankret i psykologisk tankegang og teori. Især udviklingspsykologi, da det er forsøgt at sætte fokus på barnet og barnets synsvinkel. Specielt den del af udviklingspsykologien, der lægger vægt på barnets udvikling til socialt væsen og på dets evne til at udvikle relationer til andre mennesker. I og med undersøgelsen fandt sted sideordnet med en kvantitativ undersøgelse om samme emne, var der god mulighed for at bruge den kvalitative undersøgelse til både at uddybe og at forklare nogle af den kvantitative undersøgelses resultater og for at fordybe sig i specifikke kvalitative problemstillinger. Udvælgelse af population Børnene blev udvalgt fra fem forskellige kommuner, henholdsvis øst og vest for Storebælt. Kommunerne havde forskellig størrelse, der var to landkommuner, en mindre bykommune, en stor bykommune, samt et områdekontor fra en storby. Børnene blev udvalgt via socialforvaltningen (der også indhentede forældrenes tilladelse). Den aktuelle anbringelse af barnet skulle være foretaget efter Det var et ønske, at børnene så vidt muligt var mellem 9 og 14 år, fordi det ville være mest hensigtsmæssigt af hensyn til interviewene. I praksis var der dog en del både yngre og ældre børn med i undersøgelsen. Ud over alderskriterierne blev forvaltningerne bedt om at finde eksempler på både vellykkede og ikke vellykkede forløb (set med forvaltningens øjne), ligesom de blev bedt om at finde børn, der var anbragt på forskellige anbringelsessteder. Dette for at få en variation i sagerne, selvom der naturligvis ikke kan være tale om en repræsentativitet. I alt 23 børn fra 19 forskellige familier indgår i undersøgelsen. De 23 børn repræsenterer 22 børnesager. Undersøgelsens analyseenhed er barnet. 16 af de 23 børn er i den ønskede alder 9-14 år. 5 børn er yngre (det yngste 6 år) og 2 børn er ældre (det ældste 16 år). Der er 12 piger og 11 drenge. De 23 børn er an bragt på fire forskellige typer anbringelsessteder: Institutioner med egen skole (indeskole), typisk skolehjem eller behandlingshjem; institutioner uden egen skole (typisk akutinstitutioner med mulighed for ophold i en længere periode, evt. med særlig afdeling for de børn, der skal bo der i længere tid); familiepleje (kan være med eller uden krav om at en af plejeforældrene er hjemmearbejdende); samt kostskole. Populationen i relation til SFI's kvantitative undersøgelse For 12 af de 23 børn (8 piger og 4 drenge) var anbringelsen primært begrundet med forældrenes problemer, som hovedregel problemer knyttet til forældrenes livsførelse (misbrugsproblemer, manglende omsorg). For 5 børn (1 pige og 4 drenge) var anbringeisens udgangspunkt problemer knyttet til barnet,

3 enten adfærdsmæssige eller udviklingsmæssige problemer. Typisk problemer knyttet til skolegangen. De 5 børn hører da også til blandt de ældste børn i undersøgelsen. For de sidste 6 børn i undersøgelsen (3 piger og 3 drenge) var grunden til anbringelsen både problemer med udgangspunkt i forældrenes livsførelse og problemer med udgangspunkt i barnet (adfærd, udvikling). Sammenlignet med resultaterne fra SFI's kvantitative undersøgelse, er det relativt mange børn, når 5 af 23 børn primært er anbragt på grund af problemer med udgangspunkt i barnet. 16 af de 23 børn (8 piger og 8 drenge) er anbragt med forældrenes samtykke (og eget for børn på 15 år eller ældre). 7 børn (4 piger og 3 drenge) er anbragt uden forældrenes samtykke. Det er især de yngste børn, der er anbragt uden samtykke. Sammenlignet med resultaterne fra 'SFI's kvantitative undersøgelse er flere børn, der er anbragt uden samtykke, end der ville være i et repræsentativt udsnit af anbragte børn. Anbringelserne uden samtykke er i alle tilfælde på nær et sket for de børn, hvor anbringelsesårsagen udelukkende har været at finde i forhold hos forældrenes (livsførelse, omsorg for barnet). 9 af de 23 børn har forældre, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, enten via lønindtægt eller via arbejdsløshedsdagpenge baseret på tidligere lønarbejde. De øvrige forældre forsørges af bistandshjælp eller social pension. Sammenlignet med SFI's kvantitative undersøgelse er forældrene mere marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet end hvad der ville være tilfældet i et repræsentativt udvalg. Den væsentligste enkeltstående faktor, når man skal forklare anbringelsen af de børn, der er anbragt med udgangspunkt i problemer i forældrenes livsførelser, er misbrugs problemer hos forældrene. 6 børn har forældre, der ikke har nogen mis brugs problemer. De fire af børnene har en forældremyndighedsindehaver, der forsørges af egne lønindtægter. 15 børn har en eller to forældre med alkoholmisbrug (for enkelte kombineret med et hashrnisbrug, men alkoholmisbruget er det primære). 1 barn har en ene-forælder, der på anbringelsestidspunktet havde problemer med misbrug af hash (muligvis kombineret med misbrug af psykofarmaca). Og 1 barn har en ene-forælder med narkotikamisbrug (på anbringelsestidspunktet, på interviewtidspunktet var der tale om metadon). I forhold til SFI's kvantitative undersøgelse er der er en overrepræsentation af forældre med misbrugsproblemer i den kvalitative undersøgelse. Den kvalitative undersøgelse omhandler således især to del populationer af anbragte børn: børn primært anbragt på grund af egne adfærdsmæssige problemer og børn primært anbragt på grund af misbrugsproblemer hos forældrene. Evaluering af resultatet af anbringelsen Hvad er kriterierne for at en anbringelse kan betegnes som havende et vellykket resultat? Umiddelbart vil de fleste vel sige, at målet er, at børnene får et godt liv, eller i hvert fald et bedre liv, end de ville have fået, hvis de havde boet hos forældrene. Uddybende vil et godt liv formentlig af de fleste blive karakteriseret som et liv, hvor man har en bolig, et arbejde, en samlever/ægtefælle, børn, venner, interesser, en rimelig økonomi og en nogenlunde tryg fremtidsudsigt. Endvidere vil man tale om mere subjektive forhold som: tilfredshed, glæde ved livet, en oplevelse af mening med livet, fysisk og psykisk sundhed, samt i rimelig grad fravær af psykosomatiske stresssymptomer. Skal man undersøge resultatet af en anbringelse, kan man derfor tale om effekt på kort eller på længere sig. Det korte sigt er, at undersøge om anbringelsen forbereder barnet til et godt liv, herunder om den giver barnet nogle redskaber, der kan hjælpe det til senere selv at skaffe sig et godt liv. Det lange sigt er efterundersøgelser, hvor man kontakter børnene, når de er blevet voksne og undersøger om de på en række områder har det bedre, dårligere eller ligesom deres jævnaldrende. I begge tilfælde tager man tentativt udgangspunkt i, at de børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, lever i hjem/hos forældre, der ikke er i stand til at give dem en tilstrækkelig god forberedelse til voksenlivet - og tilsvarende at barnets

4 muligheder forbedres via anbringelsen. Der findes efterhånden en hel del efterundersøgelser (2) hvor man har søgt at vurdere effekten af en anbringelse ved at undersøge kvaliteten af de tidligere anbragte børns liv, når de er blevet voksne. Generelt må man sige, at resultaterne ikke virker iøjnefaldende med hensyn til at påvise en positiv effekt. I en dansk efterundersøgelse, af tidligere anbragte unge (3) fandt man, at de sammenlignet med deres jævnaldrende på en række punkter havde et liv, der i mindre grad levede op til karakteristikken af et godt liv. De havde en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, ringere uddannelse, flere personlige problemer, oftere skilsmisser og en mere marginal tilknytning til samfundet, herunder mere kriminalitet. Nu kan en efterundersøgelse ikke i sig selv sige noget om, hvordan disse unge ville have haft det, hvis de ikke havde været anbragt, måske ville de på alle de nævnte punkter have haft det endnu dårligere. I en svensk efterundersøgelse (4) har man taget højde for det problem ved at sammenligne de tidligere anbragte børn med ikkeanbragte søskende. De ikke-anbragte søskende klarer sig bedst. Det samme gælder, når sammenligningsgruppen er anbragte børn og adopterede børn, de adopterede klarer sig bedre end de tidligere anbragte (2). På denne baggrund kunne man fristes til at sige, at der ikke er noget positivt resultat af anbringelsen, ergo nytter anbringelsen ikke. Men det vil være forhastet. For det første er der meget andet, end selve det at være anbragt, der påvirker et barns liv. Der kan fx være stor forskel på de børn fra samme familie, der henholdsvis blev og ikke blev anbragt, både med hensyn til barnet selv og med hensyn til forældrenes relation til barnet. Det er ikke tilfældigt hvilket barn, der bliver anbragt, hvis ikke alle børn anbringes. Der er også forskel på hvilket sted barnet bliver anbragt, på hvor glade de voksne på stedet er for barnet, på om barnet knytter sig til andre voksne og andre børn, ligesom der er tale om mange andre "bløde" forhold, der kan være afgørende for hvordan barnets opvækst former sig. Den foreliggende undersøgelse fokuserer på barnet lige nu, mens det er barn. Et positivt resultat omfatter således både barndommen, som den er (opleves, føles, fungerer for barnet) på det tidspunkt, undersøgelsen finder sted og barndommen som en forberedelse til voksenlivet. Dvs. et fokus på forhold/aktiviteter/indsatser, der efter hvad vi ved (fra udviklingspsykologi og socialpsykologi) giver barnet en ballast, når det senere skal bevæge sig ud i voksenlivet. Spørgsmålet om, hvordan barndommen er lige nu, er især baseret på interviewene med børnene: Hvad siger børnene selvom den sag. Udgangspunktet er, at børnene, som de formulerer sig og fremtræder i interviewet, må opfattes som eksponenter for, hvordan de oplever deres liv. Er børnene tilfredse med det sted, de bor eller utilfredse eller måske glade? Hvad formidler de selvom det spørgsmål? Børnenes udsagn suppleres med udtalelser fra forældre, plejeforældre og døgninstitutionsansatte. Hvad siger børnene selv? Kan man overhovedet spørge børn om, hvor tilfredse de er med det sted, de bor, når de er anbragt uden for hjemmet? Og hvis man kan spørge dem, kan man så overhovedet tro på, hvad de svarer? Når jeg starter med "Kan man overhovedet spørge børn..." så er det selvfølgelig et retorisk spørgsmål. For jeg har jo gjort det, så jeg må mene, det kan lade sig gøre og jeg må også mene, det er etisk forsvarligt. Alligevel er der selvfølgelig tale om at have gjort sig en række overvejelser inden, man giver sig til at spørge børnene. Den første forudsætning for at man kan spørge børn om ting, der kan være følelsesmæssigt svære er, at børnene befinder sig i en position, hvor de har lov til at svare. Man kan ikke uden videre spørge børn om familiens hemmeligheder og man kan ikke spørge børn om noget, de ikke ved, om de må svare på. Det er ikke en hemmelighed, at børnene ikke bor hjemme hos forældrene, men det kan godt være, at det er en

5 hemmelighed hvorfor de bor et andet sted. Ikke en hemmelighed på den måde, at børnene ikke ved det eller har en anelse om det, men en hemmelighed på den måde, at børnene ikke ved, om andre ved hvorfor og følgelig heller ikke ved, om det er noget, de kan tale om. I følge bistandsloven skal man tale med børnene om anbringelsen før den finder sted. For de børn, der er 12 år eller ældre er der tale om en høringsret, mens det for børn over 15 år er et gyldighedskriterium for anbringelsen, at barnet har kunnet sige sin mening til sagsbehandleren. Hestbæk (1) finder at denne samtale med børnene langt fra altid finder sted. Også i den foreliggende undersøgelse er der børn, der ikke er blevet talt med før anbringelsen, fx en 7 år gammel pige, der fortæller, at hun fandt ud af, at hun skulle bo et andet sted, da moderen begyndte at pakke hendes ting. Denne 7 årige pige kunne jeg ikke interviewe om selve anbringelsen og om hendes tilfredshed med den tilværelse, hun nu havde. Hun var motorisk urolig og blev tiltagende uopmærksom og distræt undervejs i interviewet. Hun markerede helt klart, at vi kunne godt tale om det sted, hvor hun boede, når det drejede sig om indretning og de dyr, der boede der, vi kunne også tale om skolen. Men når det handlede om hvorfor hun boede der og om relationen til forældrene, så havde hun en helt klar grænse. Dette svarer nøje til erfaringer med interview af børn i familier med alkoholmisbrug (5). Et andet problem i forbindelse med at spørge børn er, at man ikke skal spørge om mere, end barnet kan klare at andre får kendskab til. Alle mennesker - også børn - kan have ting, de er helt klare over, at de mener/tænker/tror, men som de ikke kan klare at sige åbent, fordi de ikke vil kunne klare konsekvenserne af det. Fx i form af forældrenes vrede (et tema Børnerådet har taget op på en konference i efteråret 96). Den verbale information, jeg fik i de interview, jeg havde med børnene, var i særdeles høj grad afhængig af, om der var talt med børnene om disse ting, før de talte med mig og af om børnene følte, at det var i orden, at de svarede på de stillede spørgsmål. De nonverbale reaktioner samt de forskellige afværgemetoder, børnene bragte i anvendelse (fx gå på toilettet eller af anden grund forlade lokalet, vende ryggen til, tale sort, stå på hovedet, være motorisk urolige eller med stor interesse og engagement begynde at tale om noget andet) gav naturligvis informationer om, hvad de ikke ønskede at tale om, men ikke om hvorfor, ligesom der heller ikke var tale om nogen uddybende beskrivelse af hvordan de opfattede deres situation som børn, der boede et andet sted end hos forældrene. Har børnene en god barndom lige nu? Spørgsmålet belyses via otte temaer, der alle er indgået i interviewene med børnene. Først to temaer, der handler om hvorvidt barnet er tilfreds med / glad for det sted, hvor det bor. Dernæst tre temaer om tilknytning og relationer, dels til en eller flere voksne på anbringelsesstedet, dels til andre børn på anbringelsesstedet og dels til kammerater/venner i skolen eller området. Et tema handler om, hvorvidt barnet oplever, det har fået hjælp, det sted, hvor det bor og endelig er der to temaer, der belyser barnets egen deltagelse i / åbenhed over for at modtage hjælp, belyst ved spørgsmål om, hvorvidt barnet føler, de voksne på anbringelsesstedet kender barnet og om barnet har fortalt om sig selv og om sine tanker til en eller flere voksne på stedet. Temaerne afspejler undersøgelsens teoretiske udgangspunkt i den del af udviklingspsykologien, hvor der især lægges vægt på betydningen af menneskelige relationer. For hvert af de otte temaer er det defineret, hvad der inden for undersøgelsens univers betegnes som henholdsvis et positivt og et negativt udfald af svarene. Hvis det ikke har været muligt at bringe temaet på bane på en måde, så det kunne belyses, er udfaldet blevet betegnet som negativt. Det positive udfald for hvert af de otte temaer kan kort karakteriseres således:

6 Tema 1. Tilfredshed med anbringelsesstedet Det positive udfald er, at barnet giver udtryk for, at det er glad for det sted, hvor det bor, at det er tilfreds med lige præcis at bo det sted. Fx "Hvordan er det at bo her?" "Det er godt", hvor "det er godt" siges med en betoning og et eftertryk, som ikke efterlader nogen tvivl om meningen, samtidigt med at kropssproget giver det samme signal. Tema 2. Har barnet fået det bedre, dårligere, anderledes under anbringelsen? Det positive udfald er, at barnet giver udtryk for, at det har fået det bedre. Typisk i form af at fortælle 'jeg er blevet gladere", 'jeg er blevet meget roligere", "jeg har fundet ud af, hvorfor jeg havde så mange problemer før", "jeg har lært meget om, hvordan jeg kan få et bedre liv". Andre børn markerer helt klart, at de har fået det dårligere under anbringelsen og enkelte ved ikke, hvad de skal sige. - At have det bedre, dårligere eller anderledes er i interviewet blevet forklaret som et spørgsmål om, hvordan barnet føler det. Eventuelt eksemplificeret ved om barnet er blevet gladere eller mere ked af det / trist. Tema 3. Føler barnet tilknytning til en eller flere voksne på anbringelsesstedet? Tilknytning skal her forstås i udviklingspsykologisk betydning, hvor den følelsesmæssige tilknytning (og dermed tillid) til en eller flere voksne er et væsentligt og nødvendigt redskab for barnets udvikling, både personlighedsmæssigt og med hensyn til at danne gensidige relationer til andre mennesker. Det positive udfald er, at barnet viser en tilknytning til en eller flere voksne på anbringelsesstedet. I interviewet viser det sig helt enkelt ved, at barnet giver udtryk for varme følelser over for en eller flere voksne, samtidigt med at barnet giver udtryk for, at det oplever, at disse følelser er gensidige (barnet føler sig accepteret / elsket det sted, hvor det er). Fx en dreng på 13 år, der fortæller: "Da jeg flyttede herud, var jeg lidt misundelig på andre børn, at de havde en mor og en far, det syntes jeg ikke, jeg havde. Altså det var lidt svært at bo her, det var svært med alle de regler, fx at man ikke må smaske, hvis man nu skulle til fester og alt det der. Og nogen gange kunne jeg ikke tale ordentligt. Jeg kan jo godt tale dansk (er dansker), men jeg sagde ikke altid ordene ordentligt. Hele tiden, så lavede man noget forkert. En dag kunne jeg se på hendes (plejemors) øjne, at hun kunne lide mig, jeg kunne også mærke det. Så blev tingene anderledes og de sagde også, at jeg måtte bo her, til jeg blev voksen.. Jeg har fået det godt. Der er dejligt herude. Trygt". Tema 4. Relationer til andre børn på stedet Med temaet relationer til andre børn på stedet tænkes der på dels om barnet betegner et eller flere af de andre børn som sine venner og dels på hvordan barnet beskriver kontakten. Leger de sammen, har de positiv kontakt med hinanden, er de konkurrenter eller fjender, bliver barnet moppet eller mopper det selv. Det positive udfald er, at børnene beskriver, at de stort set trives sammen med de andre børn. Forholdet behøver ikke at være konfliktfrit, men der skal som minimum være tale om kontakt og samvær, hvor begge parter giver og tager. Barnet skal være i en eller anden gensidig kontakt med ligestillede. Tema 5. Relationer til kammerater/venner i skolen eller området Dette tema er analogt med tema 4. Det positive udfald her er den gensidige kontakt med ligestillede uden for det sted, hvor barnet bor. Tema 6. Oplever barnet det har fået hjælp fra voksne på anbringelsesstedet? Temaet har forbindelse til temaet om tilknytning, dog med den forskel, at barnet godt kan opleve, det får hjælp, uden at der er tale om den beskrevne psykologiske tilknytning. I interviewet spørges barnet, om der er nogen, der har hjulpet det i forbindelse med anbringelsen (før, under og efter) og hvem der har givet den bedste hjælp. Dernæst spørges der specifikt til, hvordan sagsbehandleren, de voksne på anbringelsesstedet og eventuelt andre professionelle, barnet har været i kontakt med, har været som hjælpere. Der spørges ikke specifikt om forældrene som hjælpere, men barnet kan selv trække det ind,

7 hvis det vil. Det positive udfald i denne sammenhæng er, at barnet fortæller, det har fået hjælp fra en eller flere voksne på anbringelsesstedet og at det er i stand til i et vist omfang at forklare hvad hjælpen har gået ud på. Fx fortæller en af de ældste piger: "Den største hjælp jeg har fået, det er nok her i huset... Jeg har lært, at vi kan skændes, men vi holder alligevel sammen Før havde jeg også været vant til, at man kun skal stole på sig selv og ikke lade andre komme for tæt på". Tema 7. Kender de voksne barnet? Tema 7 er en tredje måde til at få belyst spørgsmål om tilknytning og hjælp til barnet. Målet her er af få en afdækning af en del af barnets eget bidrag til processen. Rationalet er, at hvis barnet mener, at de voksne kender det (i betydningen ved, hvad det gerne vil, kan lide, ikke kan lide, mener, tænker), er barnets elv mere åbent (og dermed mere trygt) i kontakten. Man løber en risiko, når man lader andre mennesker lære en at kende (jævnfør ovenstående citat), for kender de en, bliver man sårbar. Temaet kan derfor give en pejling på barnets villighed til at gøre sig sårbar for de voksne på anbringelsesstedet og dermed en pejling om barnets satsning på de voksne. Det kan også ses som en pejling på barnets fortolkning af situationen med hensyn til, hvor meget det er nødt til at beskytte sig selv. Det positive udfald er, at barnet giver udtryk for, at en eller flere af de voksne på anbringelsesstedet kender barnet godt. Tabel 1 Positivt udfald Uden positivt udfald Karakteristik af positive udfald på temaerne Glad for sted Fået det bedre Tilknytning til voksne Relation til børn på sted Relation til kammerater Hjælp fra de voksne De voksne kender barnet Har fortalt om sig selv 9 14 Tema 8. Har barnet fortalt om sig selv? Tema 7 suppleres med tema 8 om hvorvidt barnet har fortalt om sig selv (fortid, tanker, følelser, ønsker, drømme). Tema 8 kan således ses som en udvidelse af tema 7, en endnu større åbenhed eller villighed til at gøre sig sårbar set fra barnets side. Det positive udfald er, at barnet har fortalt om sig selv. Gruppering af svarene På nedenstående tabel ses en oversigt over hvor mange børn, der kan karakteriseres ved et positivt udfald på hver af de otte temaer. Børn, der ikke har kunnet/villet svare på spørgsmål i relation til et givent tema eller børn, hvor det er usikkert om udfaldet var positivt eller ej, når svarene skulle vurderes, indgår i antallet af børn uden positivt udfald. Det fremgår af tabellen, at der er flest positive udfald med hensyn til tema 2: at have fået det bedre, tema 1: at være glad for stedet og tema 6: at have fået hjælp fra de voksne. De positive udfald på de tre temaer, kommer fra i alt 18 børn, 13 børn har et positivt udfald på alle tre temaer. 5 børn har ikke noget positivt udfald på nogen af de tre temaer. Man kan sige, at disse tre temaer tilsammen udgør en målestok for anbringelsen vurderet ud fra en omsorgssynsvinkel. At anbringelsen fungerer på dette niveau der kan kaldes omsorgsniveauet - må anses for det helt basale og nødvendige for at resultatet af en anbringelse kan karakteriseres som positivt.

8 De øvrige 6 temaer, der handler om tilknytning, relationer og barnets åbenhed og villighed til sårbarhed i kontakten, har nogenlunde lige mange positive udfald hver. Af hensyn til den indholdsmæssige analyse vil de blive delt i to grupper. En gruppe, der består af de temaer, der knytter sig mest til muligheden for at anbringelsen kan blive et redskab for den psykiske udvikling, nemlig tema 3: at barnet har tilknytning til en eller flere voksne på anbringelsesstedet, tema 7: at barnet mener, de voksne kender barnet og tema 8: at barnet har fortalt om sig selv. Disse tre temaer kaldes udviklingsniveauet. Og en gruppe bestående af de to sidste temaer, tema 4: at der er relationer til andre børn på stedet og tema 5: at der er relationer til kammeraterne. De kaldes til sammen relations-funktions niveauet. At en anbringelse fungerer på udvikingsniveauet, må anses for det ønskelige for at resultatet aren anbringelse kan karakteriseres som positivt. Det er det optimale mål, men man kan ikke forvente, at en anbringelse vil komme til at fungere på dette niveau for alle børn, sådan som man kan med hensyn til omsorgsniveauet. På baggrund af ovenstående kan man inddele børnene i tre omtrent lige store grupper efter hvor positivt de vurderer resultatet af anbringelsen på undersøgelsestidspunktet (vurderet ud fra undersøgelsens begrebsverden): 1. Børn hvor resultatet ikke vurderes som positivt: Børnene har enten ingen positive udfald på de 8 temaer eller højst tre positive udfald, hvoraf de to er på relations-funktionsniveauet (relationer til andre børn på anbringelsesstedet og til kammerater udenfor). - I alt 7 børn Børn hvor resultatet vurderes positivt på omsorgsniveauet: Alle tre temaer på omsorgsniveauet har positivt udfald. Dvs. barnet er glad for at bo på anbringelsesstedet, føler det har fået det bedre og oplever at have fået hjælp. Børnene kan desuden have et eller to positive udfald på relations-funktionsniveauet, samt eventuelt et enkelt positivt udfald på udviklingsniveauet. - I alt 7 børn. 3. Børn hvor resultatet vurderes positivt. både på omsorgsniveauet og på udviklingsniveauet: Alle tre temaer på omsorgsniveauet og alle tre temaer på udviklingsniveauet har et positivt udfald. Desuden kan der være et eller to positive udfald på relations-funktionsniveauet. For denne gruppe børn er der således tale om et særdeles positivt resultat (som det defineres inden for undersøgelsens rammer). Børnene er glade for at bo på anbringelsesstedet, de oplever, de har fået hjælp, de tør tage imod kontakt og de oplever en tilknytning til en eller flere voksne på stedet. I alt 9 børn. Afslutning I den videre analyse (som er under udarbejdelse) vil børnenes udtalelser bliver sammenstillet med vurderinger foretaget af forældre, sagsbehandlere, plejeforældre og ansatte på de døgninstitutioner, hvor børnene er anbragt. I denne sammenhæng og til brug for den videre diskussion skal det afslutningsvis konkluderes, at det i hvert fald i et vist omfang er muligt at medinddrage børnene i evalueringen af, om en anbringelse er den rette. Dette kan blive et væsentligt element i en samlet og måske også mere overordnet vurdering af den sociale indsats på området. Gladys Kreutzmann (6) redegør i den første grønlandske undersøgelse af børn og unges anbringelse uden for hjemmet, at man på dette tidspunkt, hvor der var tale om den første samlede oversigt, ikke mente sig i stand til på en etisk forsvarlige måde, at inddrage børnene i undersøgelsen og dermed i evalueringen af, om forholdene var tilstrækkeligt gode. Hvis det er en problemstilling, man nu ønsker at gå videre med, kan ovenstående forhåbentligt inspirere. Nogle foreløbige overvejelser Ovenstående er som nævnt nogle foreløbige overvejelser baseret på en igangværende analyse af det indsamlede datamateriale. Den endelige analyse forventes afsluttet i indeværende år, således at rapporten

9 kan foreligge i foråret Det er ikke i øjeblikket muligt at fremlægge yderligere analyser fra materialet. Referencer: 1. Hestbæk A-D. Når børn og unge anbringes. En undersøgelse af kommunernes praksis i anbringelsessager. København: Socialforskningsinstituttet, Vinnerljung B. Svensk forskning om fosterbarnsvård. Stockholm: Liber, Christoffersen M N. Anbragte børns livsforløb. København: Socialforskningsinstituttet, Vinnerljung B. Fosterbarn som vuxna. Lund: Arkiv forlag, Christensen E. Når mor eller far drikker. København: Socialforskningsinstituttet, Kreutzmann G. Børn og unges anbringelser uden for hjemmet. Nuuk: Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, 1994.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Anbringelser af børn. En kvalitativ analyse af processen. Else Christensen. København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:2

Anbringelser af børn. En kvalitativ analyse af processen. Else Christensen. København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:2 Anbringelser af børn En kvalitativ analyse af processen Else Christensen København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:2 Anbringelser af børn En kvalitativ analyse af processen Forskningsleder: cand.jur.

Læs mere

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET

Læs mere

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Børn og unges anbringelser uden for hjemmet i 1992

Børn og unges anbringelser uden for hjemmet i 1992 Børn og unges anbringelser uden for hjemmet i 1992 Gladys Kreutzmann, projektleder Direktoratet for Sociale Anliggender Grønlands Hjemmestyre Undersøgelsens baggrund Landstingets Social udvalg drøftede

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38 Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV

BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV Januar 1999 Kære Interviewere. Hermed en generel interviewerinstruktion til us.nr. 1275 BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I ET FORLØBSPERSPEKTIV Om undersøgelsen Undersøgelsen er anden dataindsamling til Socialforskningsinstituttets

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle

Læs mere

15:33 EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE 15:33

15:33 EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE 15:33 Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie og Justitsvæsen EN OPFØLGNING AF 26 BØRN OG UNGE I denne rapport har SFI fulgt 26 børn, der for 3-5 år siden

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn d.5.marts 2008 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Per Ludvig Pedersen, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Semaiskolen Kalumvej 58 9700 Brønderslev -08 GOT Dronningensgade 31 Sdr.Vråvej 5 9760 Vrå Telefon 72 33 33

Læs mere

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX SFI-KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE WORKSHOP 7 KØBENHAVN DEN 25. MAJ 2010 1 WORKSHOPPENS FORLØB LAJLAS OPLÆG: 1. PRÆSENTATION

Læs mere

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen 2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere