Udført: JAK. Kontrolleret: EGG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udført: JAK. Kontrolleret: EGG"

Transkript

1 Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro - en kvalitativv analyse 5396rap001, Rev. 0, Udført: JAK Kontrolleret: EGG

2 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING BAGGRUND OPGAVENS FORMÅL OG OMFANG SIGNALANLÆG GENERELT DE ENKELTE KRYDS TRAFIKFORHOLD TEORETISK KAPACITET TRAFIKKEN PÅ VESTERBRO BUSTRAFIK FREMTIDIGE PLANER PROBLEMANALYSE METODE DOKUMENTATION PROBLEMOMRÅDER SAMORDNINGEN KONSEKVENSER AF BUSPLANERNE FORSLAG TIL FORBEDRINGER TRAFIKAL STRATEGI FOR VESTERBRO DOBBELTKRYDSET HASSERISGADE PRINSENSGADE ØVRIGE SIGNALANLÆG SAMORDNING AF SIGNALANLÆG BUSTRAFIKKEN HANDLINGSPLAN FORUDSÆTNING PROCES AKTIVITETER KONKLUSION BILAG DOKUMENTATION OG REFERENCER SAMORDNINGSPLANER... 31

3 2 1. Indledning 1.1 Baggrund Vesterbro fungerer både som strøggade og somm gennemfartvej via Limfjordsbroen. Trafikken er tæt, og fremkommeligheden er i myl- dretiden stærktt nedsat med massive kødannelserk r både på og - især - uden for strækningen. Figur 1. Trafikproblemer ved Hasserisgade (8. maj eftermiddag) Derr har været drøftet flere forslag til t forbedringer også på det politiske plan. Aalborg Kommune ønsker ø med dette initiativ at få en uafhængig vurdering af trafikforholdene på Vesterbro (en "se- og cond opinion") ). 1.2 Opgavens formål og omfang Opgavens formål er at vurdere trafikafviklingen på Vesterbro komme med forslag til forbedringer.. Det omfatter strækningen fra Aalborghallen til Limfjordsbroen, dvs. i alt 8 signalanlæg. Opgaven omfatter følgende aktiviteter: 1. Opstartsmøde med By- ogg Landskabsforvaltningen, Tra- af fik & Veje, kombineret med en førstee besigtigelse strækningen 2. Skrivebordsstudier af signaldokumentationen for de 8 kryds samt øvrige planer og o kort 3. Detaljeret besigtigelse af trafikafviklit ingen på Vesterbro og omliggendee strækninger og kryds 4. Vurdering af den samlede trafiksituation, herunder ka- pacitetsforhold 5. Dokumentationn af den eksisterende samordning 6. Identifikation af flaskehalse og andree trafikale begræns- øget ninger 7. Vurdering af muligheden for at betjene og håndtere bustrafik i forbindelse med letbanens s åbning 8. Opstilling af (enkeltstående) forbedringsforslag 9. Vurdering (diskussion) af forbedringsforslag Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

4 3 10. Opstilling af handlingsplan 11. Udarbejdelse af rapport 12. Afrapporteringsmøde i Aalborg. Figur 2. Vesterbro (krydsenee ved Aalborghallen og ved Toldbodgade ligger uden for kortet) Opgaven gennemføres på planlægningsniveau, dvs. der udarbejdes ikke detaljerede løsningsforslag. Vurderingen sker kvalitativt, dvs. først og fremmest gennem besigtigelser på stedet. Der gennemføres ikke egentlige talmæssige analyser. Derr er gennemført 2 dages besigtigelser (tirsdagg den 19. og onsdag den 20. maj 2015) af trafikafviklingen i krydsene og på stræknin- gerne. Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

5 4 2. Signalanlæg 2.1 Generelt Opgaven omfatter 8 signalanlæg på Vesterbro mellem Aalborghallens parkeringsplads og Toldbodgade (begge inklusive). Fire af anlæggene optræder som to dobbeltkryds, hvoraf det ene (Vingårdsgade/Algade) har fælles styreapparat for de to kryds. Signalanlæggene kører i 4 programmer som vist i Tabel 1. Program Omløbstid, Tidspunkt Samordning sek. (hverdage) Morgen (P1) Ja Eftermiddag (P2) Ja Dag (P3) og Ja Nat (P4) Skjult syn Tabel 1. Signalprogrammer, Vesterbro Skjult syn(kronisering) betyder at sideretningen kun kommer ind ved anmeldelse og kun når det passer i samordningen. Det kan give nogle lange ventetider for sideretningen, men det giver til gengæld fine forhold for Vesterbro. Alle signalanlæg har en vis grad af trafikstyring, som kan have forskellige former: forlængelse af sideretningen, indkobling og forlængelse af en venstresvingsfase, indkobling af en særlig cyklistfase (typisk som venstresving i T-kryds) eller busprioritering. Bortset fra Urbansgade har alle krydsene indbygget busprioritering, typisk i form af forlængelse af grøntiden i bussens retning eller afkortning af sideretningen for hurtigere at få grønt for bussen. Busprioriteringen kan også omfatte venstresvingende busser. Eftermiddagsprogrammet er - utraditionelt - i drift allerede fra kl. 11. Det er sat i værk af kommunen, fordi det har vist sig at give en bedre trafikafvikling. Det skyldes den længere omløbstid og dermed længere grøntider, der med de korte afstande giver en bedre samordning. Ulempen er længere ventetider for krydsende trafik. Afstandene mellem krydsene varierer mellem 60 m. (i dobbeltkrydsene) og 210 m. Det er afstande, der vanskeliggør en ideel grøn bølge i begge retninger. I de følgende afsnit er de særlige forhold for de enkelte kryds beskrevet.

6 5 2.2 De enkelte kryds Aalborghallen Udover de 4 standardprogrammer indeholder signalanlægget et særligt messeprogram, der giver bedre mulighed for at tømme parkeringspladserne. Programmet er trafikstyret med præference for Vesterbro og med omløbstider mellem 40 og 80 sekunder og med en meget lang forlængelsesmulighed for sideretningen. Det fremgår ikke af dokumentationen hvordan det indkobles, men det antages at det sker manuelt. Busprioriteringen anvendes ikke længere, da der ikke kører busser i rute gennem krydset. Venstresvingsfase (fra nord) mod parkeringspladsen indkobles trafikstyret. Venstresvingssporet deles med det venstre ligeudspor Hasserisgade Krydset er en del af et dobbeltkryds (med Prinsensgade), men har eget styreapparat. Det er ikke muligt at svinge fra Hasserisgade til Vesterbro syd og vice versa. Krydset er reelt indgangen til strækningen, da signalanlægget ved Aalborghallen kan have meget lange grøntider for Vesterbro fordi trafikken fra parkeringspladsen er stærkt varierende Prinsensgade Krydset er en del af et dobbeltkryds (med Hasserisgade), men har eget styreapparat. Venstresvingsfase (fra nord) mod Prinsensgade indkobles trafikstyret. Dette venstresving benyttes bl.a. af regionalbusserne Vingårdsgade/Algade Krydset er et dobbeltkryds, der styres af ét styreapparat. Algade er ensrettet mod Vesterbro, mens Vingårdsgade er ensrettet for biltrafik væk fra Vesterbro. Kun busser og cykler må køre ad Algade mod Vesterbro.

7 6 Venstresvingsfase (fra nord) mod Vingårdsgade indkobles trafikstyret Urbansgade Krydset har ikke busprioritering. Venstresvingsfase (fra syd) mod Urbansgade indkobles trafikstyret Borgergade Krydset har en separat busbane fra nord med mulighed for indkobling af en venstresvingsfase for bussen (både venstre- og højresving sving for øvrige køretøjer er forbudt fra nord). Venstresvingspil fra Borgergade øst indkobles fast i eftermiddagsprogrammet Toldbodgade Dette signalanlæg regulerer kun konflikten mellem ligeudkørende biler fra Vesterbro mod nord (samt fodgængere og cyklister) og højresvingende biler fra Toldbodgade. Anlægget indgår i samordningen, og strækningen fra Borgergade til Toldbodgade kan i den sammenhæng betragtes som ensrettet Gl. Strandvej Dette signalanlæg regulerer kun konflikten mellem forgængere og cyklister ad Vesterbro og højresvingende biler fra Limfjordsbroen mod Gl. Strandvej. Krydset er frit trafikstyret med præference for fodgængere og cyklister ad Vesterbro (fra nord). Ligeudkørende trafik fra nord har konstant grønt, og krydset har derfor ingen betydning for reguleringen af Vesterbro. Krydset behandles derfor ikke yderligere i analysen.

8 7 3. Trafikforhold 3.1 Teoretisk kapacitet Den teoretisk anvendte maksimale kapacitet for 1 kørespor er 1800 personbilsenheder (PBE) pr. time. Lastbiler og busser omregnes til personbilsenheder. Kapaciteten falder, hvis der er sidehindringer, stejle stigninger og lignende gnidninger på strækningen. I signalanlæggene regnes kapaciteten af et kørespor som den maksimale kapacitet ganget med andelen af grøntid i den samlede omløbstid. Igen kan der være andre forhold, der reducerer denne størrelse, som fx bredden af køresporet. I praksis forudsætter den fulde udnyttelse af kapaciteten at bilerne ikke bremses af kødannelser i det foranliggende kryds. Når trafikbelastningen nærmer sig kapacitetsgrænsen, bliver trafikafviklingen ustabil, og den mindste forstyrrelse kan sætte trafikken helt i stå. Dermed falder den praktiske kapacitet drastisk, og det er derfor mest optimalt at sørge for at trafikken afvikles et godt stykke under den teoretiske kapacitetsgrænse. 3.2 Trafikken på Vesterbro Vesterbro er i myldretiderne belastet over kapacitetsgrænsen, og trafikafviklingen er ustabil og sårbar over for den mindste forstyrrelse (fx en bilist, der parallelparkerer på en kantstenplads). Tabel 2 viser en (grov) oversigt over timetrafikken på Vesterbro i myldretidsperioder. Tabellen er baseret på Mastra tællinger for september 2014, og trafikbelastningen er den højeste timetrafik i den talte uge. Der er ikke taget højde for at spidskvarteret er højere end en fjerdedel af timetrafikken. Andelen af trafik der svinger væk fra Vesterbro ad hhv. Prinsensgade og Gl. Strandvej er skønnet til 20 % af den samlede trafik på strækningen. Grøntidsandelen for Vesterbro er sat til 50 %. Det ses af tabellen at trafiktilstrømningen til Vesterbro i myldretiderne overstiger strækningens kapacitet. Det giver som det også ses dagligt kødannelser, som afvikles efterhånden som tilstrømningen aftager. Som tidligere nævnt forudsætter den fulde udnyttelse af strækningskapaciteten at der er fri fremkommelighed på strækningen. Det er ikke tilfældet på Vesterbro, hvor de signalregulerede kryds ligger så tæt, at køafviklingen i ét kryds påvirker fremkommeligheden i det foranliggende kryds.

9 8 FRA SYD Morgen Vesterbro Max time 825 Total Kapacitet, K 1 spor Grøntidsandel Belast lastningsgrad Hasserisgade 324 Til Prinsensgade e (skønnet: 20 %)) % 102 % FRA NORD Eftermiddag Limfjordsbroen Max time 1366 Total Kapacitet, K 1 spor Grøntidsandel Belast lastningsgrad Til Gl. Strandvejj (skønnet: 20 %)) % 121 % Tabel 2. Oversigt over timetrafik og kapacitetsforhold. Se forklaring i tek- sten Derfor skal planlægningenn af samordningen ikkeke alene tage hensyn til kørehastighe ed og grøn bølge, men i nok så høj grad tage højde for afviklingenn af bilkøerne. Figur 3. Variation af rejsetider (16. juni 2014). Kilde: COWI Figur 3 viser variationen af rejsetidenn på strækningen. Den blå kur- i ve er den nordgående trafik, og denn viser en voldsom stigning rejsetiden om eftermiddagen. Den skyldes s at trafikken i dobbelt- krydset ved Hasserisgade bryder totalt sammen. Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

10 Bustrafik På Vesterbro kører i dag buslinjernee 15 og 177 samt de regionale busser (Figur 4). Linje 15 kører via Hasserisgade, Vesterbro og Vingårdsgade. Linje 17 kører via LimfjordsbrL roen, Vesterbro og Vingårdsgade. Regionalbusserne kører via Limfjordsbroen,, Vesterbåde ved bro og Prinsensgade. Busserne foretager således venstresving fra Vesterbro Prinsensgade og ved Vingårdsgade. 3.4 Fremtidige planer Letbane og busomlægningerr Aalborg Kommune planlægger en letbane medd forventet åbning i Dens tracé berører ikke Vesterbro direkte, bortset fra at den krydser Vesterbro på Borgergade (hvor den vestlige del af Borger- om at gade lukkes forr biltrafik). Til gengæld er der et politisk ønske flytte bustrafikken fra Boulevarden for f at reservere den til letbane, cyklister og fodgængere. Figur 4. Den nuværende bustrafik på Vesterbro. V Den røde linje er den kommende letbane, mens den blå linje viser regionalbusser. Derr er opstillett fire alternative modeller for bustrafikken i midtbyen efter letbanens åbning (kilde: Bustrafik i midtbyen ved en letbane- løsning, Letbanesekretariatet, 2015): Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

11 10 1. Den uændrede model (Figur 4) 4 2. Vingårdsgade modellen (Figur 5) 3. Prinsensgade modellen (Figur 6) 4. Nyhavnsgade modellen. Dett er kun model 2 og 3 der giver anledning a til ændringerr på Vesterbro. I begge tilfælde skal de eksisterende stoppesteder på Vesterbro (mellem Urbangade og Borgergade) udvides til l at kunne betjene 5 busser ad gangen for at kunne betjenee de ekstra buslinjer. Figur 5. Model 2: Vingårdsgade. Den røde linje er den kommende letbane, mens den blå linje viser regionalbusser. Vingårdsgademodellen betyder, at væsentligt flere busser skal svinge til venstre fra Vesterbro og ind i i Vingårdsgade (og tilsvarende svinge til højre fra Vingårdsga ade). Bustrafikken ad Prinsens- gade vil være uændret. Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

12 11 Figur 6. Model 3: Prinsensgade. Den røde linje er den kommendee letbane, mens den blå linje viser regionalbusser. I Prinsensgademodellen er alle buslinjer flyttet til Prinsensgade, og der kører ikke længere busser via Vingårdsgade. Det har betydning for dimensioneringen af venstresving gsfaserne i de to kryds. Konsekvenserne af de to busmodelle r er nærmere beskrevet i afsnit Parkeringshus i Vingårdsgade Derr er planer om at etablere et parkeringshus i Vingårdsgade med tilkørsel fra Vingårdsgade og frakørsel ad Algade. Dett vil selvsagt påvirke trafikstrømm mene i dobbeltkrydsett på Ve- i Vin- sterbro. Især den venstresvingende trafik t fra Vesterbro ind gårdsgade har betydning for kapaciteten af Vesterbro. Omfanget af dette problem afhænger også af, hvilken busløsning der vælges (se ovenfor). Konsekvenserne for Vesterbro er behandlet i afsnit Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

13 12 4. Problemanalyse 4.1 Metode Opgaven er gennemført som en kvalitativ analyse af trafikforholdene på Vesterbro. Det er sket dels gennem skrivebordsstudier af kort, luftfotos, signalplaner, rapporter og trafiktal, dels gennem en 2-dages besigtigelse af strækningen med særlig vægt på funktionen af de signalregulerede kryds og samordningen mellem dem. 4.2 Dokumentation Den dokumentation, der danner grundlag for opgaven, er listet op i Bilag 1. Signaldokumentationen er hentet fra Aalborg Kommunes digitale signalarkiv. Signaldokumentationen lider af 3 væsentlige mangler: 1) Bortset fra ét kryds indeholder dokumentationen ikke noget trafikteknisk notat (funktionsbeskrivelse). Det betyder at man skal gætte sig til intentionerne bag nogle af de valgte løsninger. 2) Det gælder specielt, at funktionen af den ret komplicerede busprioritering ikke er beskrevet. Det gælder bl.a. placeringen af de GPS-baserede an- og afmeldepunkter. 3) Der foreligger ikke nogen opdaterede samordningsplaner, men offset-tiderne kan findes i signalovervågningssystemet Omnia. Som led i opgaven optegnes derfor nye, aktuelle samordningsplaner. De kan efterfølgende danne grundlag for forbedringsforslag. Der foreligger ikke detaljerede trafiktal for krydsene på strækningen (krydstællinger), men der er Mastra-tællinger på Vesterbro ved Hotel Hvide Hus, på Hasserisvej og på Limfjordsbroen. Desuden findes der tællinger fra Omnia-spoler placeret i dobbeltkrydset Vingårdsgade-Algade. 4.3 Problemområder Formålet med besigtigelsen var at identificere specifikke problemer eller problemområder, dvs. forhold, som reducerer fremkommeligheden på strækningen. Det mest markante problem, der blev observeret, er trafikafviklingen i dobbeltkrydset Hasserisgade Prinsensgade. Især om eftermiddagen bryder trafikken her sammen med lange køer (og tilhørende lange ventetider) til følge. Et andet konkret problem er, at de særlige venstresvingsfaser fra Vesterbro, der er etableret i flere af krydsene, kommer ind uden at der var reelt behov for det. Det koster tabt tid for den modkørende trafik.

14 13 Samordningen fungerer rimeligt, men er ikke i tilstrækkelig grad dimensioneret til at tage hensyn til opstuvningenn af trafik, herunder indsvingende trafik. Endelig viste besigtigelserne et potentiale for att optimere signalan-s på læggenes tider i alle krydsene. Med det d store behov for kapacitet Vesterbro skal signalgruppeplanerne strammes op. Det gælder både mellemtiderne og grøntidsbehovet (inkl. forlængelser) forr sideret- ningerne. I det følgende gennemgås disse emner mere detaljeret Dobbeltkrydset Hasserisgadee Prinsensgade Udformningenn og signalreguleringenn af dobbeltkrydset Hasserisga- at de-prinsensgade (og strækningen nedd mod Vingårdgade) betyder trafikken fra syd bryder sammen, længe inden den teoretiske kapa- citetsgrænse err nået. Den trafikale udfordring er indlysende: 2 spor fra Vesterbro syd og 2 spor fra Hasserisgade bliver tilsammen til 1 spor frem mod Vin- gårdsgade (Figur 7). Som vist i Tabel 2 er denn samlede trafikbe-t opstår lastning da også over kapacitetsgrænsen, men problemerne som nævnt førr denne nås og gør, at den samlede trafikafvikling på stedet s er dårligere end nødvendigt (dvs. at trafikgennemstrøm- ningen er væsentligt lavere end den teoretiske kapacitet). Krydset bliver med andre ord en markant flaskehals, hvilket umiddelbart kan ses på kødannelserne sydfra. Figur 7 viser vejforløbet skematisk med angivelse af trafiktal for den ligeudkørende trafik. Som det ses, er det først ved det ene lige- udspor frem mod Vingårdsgade at kapaciteten reelt er for lav. Figur 7. Trafikmængder og kapacitet i dobbeltkrydset t Problemet opstår ved sammenfletningen af dee 2 spor frem mod Vingårdsgade. Der er en tendens til at bilisterne vælgerr venstre spor (det gennemgående) allerede midt m på broen. Sammenfletnin- gen skaber tilbageblokering, så når der bliver grønt ved Prinsens- gade, er det ikke muligt at køre frem. Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

15 14 Dermed blokeres de 2 spor på broen, og når der bliver grønt for Hasserisgade, er der kun plads til meget m få biler. Alligevel kører bilisterne frem og blokerer dermed både b de nordgående og sydgå- ende vognbaner. Nårr der bliver grønt for Vesterbro fraa syd, er dett ikke muligt at køre frem pga. opstuvningen. Dermed fungerer kombinationen af kryds som sluse, der kun slipper ganske få biler igennem Venstresvingsfaser Grøntiden for Vesterbro starter i denne rækkefølge: Hasserisgade, Prinsensgade, Vingårdsgade. Først når der bliver grønt for f Vin- når til- gårdsgade begynder køen at afvikles, men når afviklingenn bage til Prinsensgade, bliver der rødt her. en meget restriktiv r Situationen demonstrerer at en traditionel samordningsform med en glidende progression, hvor der bliverr grønt efterhånden som bilko- kryd- lonnen skrider frem, ikke fungerer, når strækningerne mellem senee er fyldt opp (se også afsnit 5.4.1). En del af krydsene har mulighed for at a indkoble en venstresvingspil ( eftergrønt ) for at give venstresving gende en mulighed forr at svinog/eller ge. Indkoblingen sker detektorstyr ret, men placeringen funktionen af detektorerne gør flere steder, at venstresvingspilene kobles ind, uden at det er tvingende nødvendigt. n Hver indkobling af en venstresvingsfase tager minimum mellemti- den plus minimumsgrøntiden for venstresvinget fra grøntiden for den modkørende retning på Vesterbro og reducerer dermedd kapaci- teten. De bør derfor kun komme ind, når de d er absolut nødvendige, dvs. når der er optræk til kødannelser i venstresvingssporet. Figur 8. Signalfølge ved eftergrønt En eller to venstresvingende kan normalt afvikles i mellemtiden, og selv om en enkelt venstresvingende sidder over, bør det ikke give anledning til enn indkobling. Dertil er der for meget behov for f grønde to tiden i den modgående retning, og prioriteringenen mellem tra- Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

16 15 fikstrømme bør ændres til at vægte den gennemgående trafik højere. Undtagelsen er dels busser, der skal sikres venstresving med mindst mulig ventetid, dels de tilfælde hvor ventende venstresvingere udgør en hindring for ligeudkørende trafik (tilbageblokering). Begge dele kan løses, hhv. ved en særlig detektering af busser og ved en hensigtsmæssig detektorkonfiguration i venstresvingssporet Busprioritering Det var ikke muligt ved besigtigelsen at kontrollere funktionen af busprioriteringen. De prioriteringstiltag, der er vist på signalgruppeplanerne, er ret vidtgående i form af afkortning og forlængelse af grøntiderne. Det er tvivlsomt, om de har nogen positiv effekt i myldretiderne, fordi busserne ikke kan komme frem for den øvrige trafik. Samtidigt vil de store udsving i grøntiderne og den momentant ændrede samordning give anledning til yderligere kødannelser og tilbageblokering. Der er derfor behov for at genoverveje busprioriteringen Krydskapacitet, generelt De fleste af signalanlæggene på strækningen er projekteret på et tidspunkt, hvor behovet for kapacitet var mindre presserende. Det betyder, at der ikke er taget alle midler i brug for at presse et par ekstra sekunders grøntid ud af planerne. Mellemtiderne repræsenterer signalanlæggets sikkerhedstider, men de kan reduceres, hvis fx en dimensionsgivende sikkerhedstid kan gøres kortere. Det kan fx ske ved at separatregulere cyklister, således at de ikke længere er dimensionsgivende. Mellemtiderne anvendes dog også til at afvikle svingende trafik, hvilket skal tages med i betragtning. Grøntiderne for sideretningerne vil som oftest være dimensioneret til at give en rimelig service for fodgængerne og på en strækning som Vesterbro skal det princip ikke fraviges. I nogle af sideretningerne er der mulighed for forlængelse af grøntiden, og det skal overvejes om tildelingen af forlængelse er for generøs i forhold til Vesterbros behov for grøntid. Ved meget varierende trafik fra sideretningen er forlængelsesmuligheden nødvendig, fordi sideretningen således kun får den maksimale grøntid, når der er behov for det. Den overskydende tid tilfalder Vesterbro.

17 Parkeringshus i Vingårdsgade Der arbejdes med planer om et parkeringshus i Vingårdsgade med indkørsel fra Vingårdsgade og udkørsel i Algade. Det vil have konsekvenser for dobbeltkrydset på Vesterbro. I forvejen er udkørslen på Vesterbro fra Algade godt belastet, og det største problem er og vil fortsat være stuvningskapaciteten på Vesterbro for den svingende trafik fra Algade. Det gælder især den venstresvingende trafik, men også højresvingende kan i dag have problemer med at komme ud for opstuvet trafik fra Urbansgade. Noget af problemet kan imødegås ved at justere samordningen og udrømningen af dobbeltkrydset. Det anbefales at gennemføre en detailprojektering, når planerne for parkeringshuset er mere konkrete, samt en tæt opfølgning når det åbner. 4.4 Samordningen Den eksisterende samordning tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til at vejnettet i lange perioder er overfyldt og at der dannes bilkøer mellem krydsene. Det betyder i flere tilfælde at en grøntid ikke kan udnyttes, fordi den foranstående bilkø ikke er kommet i bevægelse. I visse tilfælde blev det observeret, at biler ikke kunne svinge ind på Vesterbro, fordi der var tilbagestuvning fra det foranliggende kryds Natprogrammet I natprogrammet er der trafikstyring med præference for Vesterbro og såkaldt skjult syn(kronisering). Det giver gode forhold på Vesterbro, men kan give nogle forholdsvis lange ventetider fra sideretningerne. Den eksisterende samordning i natprogrammet er ikke optimal. Dobbeltkrydset Vingårdsgade/Algade skal forskydes ca. ½ omløb Toldbodgade Ved besigtigelsen blev de sidste biler, der passerede Borgergade mod nord, standset af signalanlægget ved Toldbodgade (i eftermiddagsprogrammet). Det er helt unødvendigt, al den stund den strækning i samordningshenseende er ensrettet.

18 17 Samordning - grundlæggende facts Formålet med samordningen er at tilrettelægge signalskiftene langs en vejstrækning, såå trafikanterne oplever de d korteste køre- og ventetider. I ideelle tilfælde taler man om en grøn bølge. Man kan altid etablere en god grøn bølge i én retning, men så snart beg- ge retninger r skal tilgodeses, er der nogle grundlæggende sammenhæn- at for at ge, der skal være opfyldt. Det fremgår af nedenstående figur, skabe en god samordning i begge retninger skal følgende være opfyldt: 2 x køretid = n x omløbstid; dvs.: Køretiden (afstand/hastighed) = n/2 x omløbstid, hvor n er et heltt tal (som oftest 1). Med n=1 giver det en grønbølgehastighed i meter pr. sekund på 2 x af- hvilken standen/omløbstiden. Det giver ikke altid en ideel hastighed, og man må derfor vælge retning der skal tilgodeses. Man skal dog d undgå en situation, hvor en kolonne af biler fra ét kryds kører frem mod m det næste kryds lige som det skifter til rødt. Det vil appellere til at sætte farten op. Hvis de to retninger skal behandles ens, vil to nabokryds enten ligge (symmetrisk) grønt mod grønt eller grøntt mod rødt. 4.5 Konsekvenser af busplanerne Planerne for omlægning af bustrafikken ved åbningen af letbanen i 2021 kan forstærke de nuværende trafikproblemer. Antal busser i timen vil næsten blive fordoblet (Tabel 3) i 2025, hvis bustrafikken omlægges til Vesterbro. Set i forhold til den samlede kapacitet på ca. 900 biler/timen (i et signalanlæg) er de ekstra 24 busser ikke alarmerende, men netop fordi trafikafviklingen befinder sig tæt t på den praktiske kapacitet, Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

19 18 skal der kun små udsving til for at skabe problemer. Desuden skal busserne ind og ud af stoppesteder, hvilket kan give forstyrrelser for den øvrige trafik. Der er to forhold der kræver særlig opmærksomhed: 1. Udformningen af busstoppestedet på Vesterbro, og 2. Venstresving for busser ad Vingårdsgade og Prinsensgade. Udformningen af busstoppestedet behandles nærmere i afsnit Model Model 1 Uændret Model 2 Vingårdsgade Model 3 Prinsensgade Strækning Vesterbro Vingårdsgade Prinsensgade Tabel 3. Antal busser i timen for forskellige år og modeller Det anbefales at lade bussernes venstresving indgå som en særlig busprioriteringsfunktion. Dermed kan vilkårene for bilernes og bussernes anmeldelse og forlængelse af venstresvingene gøres uafhængige af hinanden (og prioriteres indbyrdes).

20 19 5. Forslag til forbedringer 5.1 Trafikal strategi for Vesterbro Som det fremgår af kapacitetsvurderingerne er det ikke muligt at afvikle myldretidstrafikkens spidsperioder på tilfredsstillende vis. Derfor foreslås en trafikal strategi for Vesterbrogade, der går ud på at udforme vejforløb, kryds og signalanlæg således at biltrafikken kan afvikles med et rimeligt serviceniveau i ét spor i hver retning. Den overskydende trafik danner kø uden for strækningen, dvs. på Limfjordsbroen og på Vesterbro syd for Aalborghallen i kortere perioder over døgnet. Køerne er dermed placeret hvor der er plads til dem. Busserne gives prioritet i et passende omfang, hvor det giver åbenlyse fordele for busserne. Store udsving i signalernes grøntider vil have negativ effekt på biltrafikkens fremkommelighed og dermed også på bussernes. Busprioritering kan udformes som forsignaler med udkørsel fra busbaner eller i forbindelse med venstresving fra Vesterbro. Begrænsede grøntidsforlængelser kan også komme på tale, men skal afstemmes med den øvrige samordning, således at det ikke giver anledning til uhensigtsmæssige signalvisninger. Sidstnævnte kan fx opstå, hvis samordningen betyder at en kolonne af biler nærmer sig det næste kryds, hvor signalet netop skifter til rødt. Cyklisterne skal sikres god fremkommelighed og sikre trafikale løsninger. Ved optimeringen af signalsamordningen kan cyklisterne inddrages. Separate cyklistsignaler kan gøre det lettere for cyklister at orientere sig i krydsene. De bør specielt tages i brug i de kryds, hvor mellemtiderne derved kan reduceres (med større kapacitet til følge) Samordning Som nævnt betyder afstandene mellem krydsene at det ikke er muligt at etablere en velfungerende grøn bølge i begge retninger (med en passende hastighed). Der skal derfor træffes nogle valg. Groft sagt er der to muligheder: 1. Den ene retning prioriteres evt. afhængigt af tidspunktet på dagen, 2. Der skabes et kompromis, der gør det lige godt/dårligt for begge retninger. I begge tilfælde er der yderligere to forhold, der skal tages hensyn til:

21 20 A. De massive kødannelser (i myldretiderne) gør, at den tegnede samordning ikke virker efter hensigten. Biler, der får grønt i et kryds, kan ikke køre frem før køen fra det næste kryds er sat i gang. B. Det skal undgås en kolonne af biler sendes frem mod et signalanlæg, der skifter til rødt lige før kolonnens ankomst. Det vil appellere til at køre hurtigt for at nå med over. Omløbstiden spiller en stor rolle for muligheden for at skabe en god samordning. Det er bortset fra selve forskydningen (offset) den eneste parameter, der kan ændres på. Med længere omløbstid følger også længere grøntider, og det giver bedre muligheder for at ramme grønt ved det næste kryds. Det anbefales, at samordningen i myldretiderne dimensioneres til at afvikle køer, mens den i den øvrige tid skal give så gode gennemkørselsforhold som muligt. 5.2 Dobbeltkrydset Hasserisgade Prinsensgade Som beskrevet i afsnit er det væsentligste problem i dobbeltkrydset at der lukkes for meget trafik ind i krydset og frem mod flaskehalsen ved Vingårdsgade. Problemet skal løses med 2 forskellige indgreb: 1. Sammenfletningen til 1 spor skal ske før krydset. Det gælder både på Vesterbro og på Hasserisgade. 2. Signaltiderne skal justeres, således tilbageblokering mellem krydsene undgår. Det anbefales derfor at gennemføre følgende ændringer: På broen opretholdes de 2 ligeudgående spor for at skabe mest mulig magasinplads. I Hasserisgade gøres det højre spor til busbane. Alternativt kan det gøres til højresvingsbane, hvis det ønskes at indføre højresvingsmuligheden (som i dag sker via Kirkegårdsgade). I Vesterbros sydlige tilfart gøres det højre spor til højresvingsbane (mod Prinsensgade). Den samlede signalgivning skal gennemgås, og samordningen med krydset ved Vingårdsgade skal revideres Midlertidig (her-og-nu) afhjælpning En umiddelbar afhjælpning af problemerne kan ske ved midlertidigt at afspærre det ene af de to ligeudspor på både Vesterbro (fra

22 21 syd) og Hasserisgade. Det vil forhindre den massive opstuvning af trafik i krydset, men vil ikke helt løse samordningsproblemerne. Samtidigt vil det give nyttige erfaringer med de nye kødannelser, inden der foretages endelige afstribning, jf. nedenfor Venstresvingsspor ved Kirkegårdsgade Det er ikke muligt at svinge til venstre fra Vesterbro mod Hasserisgade, så også her bruges Kirkegårdsgade som genvej. Det giver anledning til potentielt farlige situationer, når bilister holder i det venstre spor på Vesterbro for at afvente venstresvinget. Det kan derfor anbefales at etablere en separat venstresvingsbane i det venstre spor ved Kirkegårdsgade. Dermed bliver sammenfletningen til 1 spor på Vesterbro flyttet længere tilbage i tilfarten Højre- og venstresvingsspor ved Aalborghallen? Det kan overvejes at flytte sammenfletningen til 1 spor endnu længere mod syd ved at ændre det ene ligeudspor på Vesterbro til et højresvingsspor ved indkørslen til Aalborghallens parkeringsplads. Ved samme lejlighed kan det overvejes af hensyn til trafiksikkerheden at etablere et separat venstresvingsspor på Vesterbro ind mod parkeringspladsen. Det gøres ved at inddrage det venstre ligeudspor til venstresvingsspor. Det vil ikke have betydning for den samlede kapacitet på Vesterbro, men vil betyde at trafikken mod syd skal flette fra 2 spor ind i 1, med mindre hele den 2-sporede strækning (fra Gåsepigen) omprofileres. En omprofilering kan udnyttes til at genoverveje placeringen af kørespor og heller gennem hele dobbeltkrydset Fælles styreapparat Det anbefales at lade dobbeltkrydset styre af ét styreapparat. Det vil både gøre det enklere at programmere den rigtige signalfølge, og nok så væsentligt gøre det muligt at fjernovervåge det samlede kryds. I dag sikres sammenhængen mellem de to signalanlæg gennem samordningen, og den er sårbar over for fejl. Desuden falder samordningen ud i forbindelse med programskift, og krydsene driver fra hinanden, indtil samordningen i det nye program er på plads. Det varer normalt nogle minutter VISSIM simulation Samspillene mellem de forskellige trafikstrømme i dobbeltkrydset er kompliceret, og for at have det bedst mulige beslutningsgrundlag

23 22 anbefales det at gennemføre en VISSIM simulation af krydset som et led i omprojekteringen. Simulationen vil give et bedre overblik over udnyttelsen af magasinpladsen og risikoen for tilbageblokering i krydset end den manuelle metode. 5.3 Øvrige signalanlæg Alle signalanlæg gennemgås kritisk for at skaffe så meget grøntid for Vesterbro som muligt med skyldig hensyntagen til de øvrige trafikantgrupper. De fleste signalanlæg på strækningen blev projekteret på et tidspunkt, hvor trafikmængderne ikke var så store og hvor behovet for at presse den sidste kapacitet ud af krydsene ikke var dimensionsgivende Venstresvingsfaser Der skal ved gennemgangen fokuseres særligt på venstresvingsfaserne. Kravene til indkobling (og forlængelse) skal strammes, således at én ventende bil ikke giver anledning til indkobling af venstresvinget. Stramningen sker ved at ændre detektorspolernes placering og funktion (intervaltider mm.) Grøntidsbehov for sideretningen Grøntidsbehovene for sideretningerne bør vurderes. Det gælder især hvor der er mulighed for forlængelse. Her skal kravene til en forlængelse af grøntiden efterses og evt. strammes op. Det er primært et spørgsmål om detektorkonfiguration. Det er vigtigt at de krydsende fodgængeres vilkår ikke forringes Mellemtider Mellemtiderne repræsenterer sikkerhedstiderne mellem trafikantgrupper i konflikt med hinanden. Mellemtiden vil være større eller lig med den længste sikkerhedstid mellem 2 signalfaser. Mellemtiderne bør - ligesom grøntiderne gennemgås kritisk for at presse mest mulig kapacitet ud af signalanlægget. Det må naturligvis ikke gå ud over sikkerheden. Hvis cykeltrafikken kører på samme signaler som biltrafikken, er det i store kryds muligt at reducere mellemtiden ved at give cyklisterne deres egne signaler, der skifter til gult og rødt før hovedsignalerne. Enhver reduktion i mellemtiderne kan tillægges grøntiden på Vesterbro.

24 23 Det skal bemærkes, at mellemtiderne også anvendes til at afvikle venstresvingende biler, og derfor kan de være sat længere end strengt nødvendigt i forhold til sikkerhedstiderne. Det skal tages med i betragtning. 5.4 Samordning af signalanlæg Dokumentation Som led i analysen er der udarbejdet samordningsplaner baseret på signalgruppeplanerne og offset tider leveret af Aalborg Kommune. Planerne er vist i bilag (8.2) Umiddelbare ændringer Natprogram I natprogrammet forskydes dobbeltkrydset Vingårdsgade/Algade ca. ½ omløb (20 24 sekunder). Det vil give en rimelig gennemkørsel med km/t. Da alle kryds er trafikstyrede med præference for Vesterbro, vil det være meget sjældent at den egentlige samordning kommer i spil, fordi mange af krydsene vil vise grønt for Vesterbro det meste af tiden. Toldbodgade Helt konkret skal samordningen af Toldbodgade justeres, således at bagkanten af grøntiden passer med krydset ved Borgergade (i samordningshenseende er det en ensrettet strækning). Samtidigt bør grøntiderne for Vesterbro ændres, så de er lige så lange ved Toldbodgade som ved Borgergade Optimering med TRANSYT Det er en kompliceret sag at tage højde for alle trafikstrømme i vejnettet ved samordningen, så det anbefales at gennemføre en optimering ved hjælp af TRANSYT-modellen, som er en pc-baseret optimeringsmodel specielt udviklet til samordnede signalanlæg. Optimeringen skal gennemføres for alle 4 signalprogrammer. COWI gennemførte en TRANSYT beregning i Der blev TRANSYT anvendt til at beregne de optimale grøntider, men det fremgår ikke af den tilgængelige dokumentation om der også blev foretaget en optimering af forskydningen mellem signalanlæggene. Trafikken har ændret sig siden 2001, og der er god grund til at revurdere samordningen. TRANSYT baserer sin optimering på alle trafikstrømme i det beskrevne vejnet, og brugeren skal således selv vægte de vejstrækninger, der skal have særlig prioritet.

25 24 TRANSYT kan desuden vægte fx bustrafik separat, selv om den kører blandet med den øvrige trafik. Som supplement til TRANSYT optimeringen kan gennemføres en VISSIM simulering af strækningen. Det giver en godt overblik over køopbygning og afvikling ved og mellem krydsene. TRANSYT og VISSIM kan udveksle trafik- og signaldata indbyrdes. Det anbefales at lade optimeringen følge op af besigtigelser på stedet og deraf følgende finjusteringer Adaptivt signalsystem Et adaptivt signalsystem kan bedst beskrives som et signalsystem, hvor grøntider og samordning løbende beregnes og optimeres på basis af den aktuelle trafik. Systemet kræver mange detektorer, som både er dyre at etablere og vedligeholde. Hvis detektorerne ikke løbende vedligeholdes, taber systemet sin funktionalitet og kan i værste fald fungere dårligere end en fast samordning. Det har tidligere været overvejet at installere det adaptive SPOT system på Vesterbro ( Styrestrategi for Vesterbro, COWI notat af 4. september 2000). Konklusionen på undersøgelsen var at effekterne af systemet ikke var tilstrækkelige til at retfærdiggøre udgifterne til anskaffelse og drift. Nærværende analyse når til samme resultat. Et adaptivt signalsystem skønnes ikke at give tilstrækkelige fordele i forhold til pris og øvrige ulemper pga. de tætliggende kryds og den ret konstante trafiktilstrømning. Det giver meget få frihedsgrader for systemets optimeringsfunktion og dermed ikke tilstrækkeligt godt pris/effektforhold. 5.5 Bustrafikken Valg af busmodel Der er mange forhold, der afgør valget af busmodel i forbindelse med letbanen. Model 2 og 3 giver lige mange busser på Vesterbro, men forskellige behov for venstresving (ad hhv. Vingårdsgade og Prinsensgade). Hver gang der indkobles en venstresvingsfase, reduceres den modkørende grøntid som minimum med mellemtiden plus minimumsgrøntiden for venstresvingspilen. Spørgsmålet om det er mest optimalt at sprede de venstresvingende i to kryds eller samle dem i det ene, kan ikke entydigt besvares.

26 25 Hvis der er få å venstresvingende, vil det være bedst at samle dem for ikke at spilde mellemtid i to kryds. Hvis der er mange venstresvingende,, vil det være en fordell at spreden mod- de dem i to kryds, så der ikke forekommer ét kryds, hvor kørende grøntid reduceres drastisk den er jo dimensionsgivende for hele strækningen. Det spreder også kravene til opmarchareal for ventende venstresvingere. For at gøre det yderlige kompliceret t, skal bustrafikken ses i sam- Umiddelbart er den mest robuste løsning at sprede den venstre- menhæng med d trafik til et evt. parkeringshus i Vingårdsgade. svingende trafik i to kryds, men den endelige e afgørelse må afhænge af detaljerede trafiktællinger sammen med trafikprognoserne for parkeringshuset Busstopp på Vesterbro Hvis flere busser omlægges til Vesterbro når letbanen åbner, vil det eksisterende stoppested mellem Urbansgade og Borgergade ikke være stort nok.. Det skal udvides til att rumme 5 busser på én gang (i hver retning). COWI har udarbejdet et vistt på Figur 9.. forslag til udvidelse u af stoppestedet som Derr er ikke behov for to ligeudsporr frem modd Borgergade (mod nord), så det anbefales at gøre det højre spor till kombineret busba- frem ne/højresvingsspor. I så fald kan den forreste bus køre direkte fra stoppestedet. Det samme gøres mod m syd. Det kan dog give an- bil. ledning til at enn bus må vente bag en ventende højresvingende De to kombinerede bus/svingspor err ikke bundet til udvidelsen af busstoppestedet og kan umiddelbart anlægges. a Figur 9. Forslag til udbygning af busstoppestedet på Vesterbro (kilde: Aal- borg Kommune/ /COWI) Forbedring af fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0,

27 Busprioritering Busserne skal prioriteres i det omfang det er muligt og forsvarligt. Med forsvarligt menes uden at den øvrige trafik (og dermed også bustrafikken) bryder sammen. Da busserne ikke har egne busbaner, kan det være problematisk med busprioritering i form af store grøntidsforlængelser hhv. afkortninger. Det har kun effekt, hvis busserne kan komme frem for den øvrige trafik. Den største hjælp, man kan give busserne, er at sikre problemfrie venstresving fra Vesterbro. De konkrete løsninger afhænger bl.a. af hvilken løsningsmodel, der vælges for bustrafikken. Der kan indføres mindre strækninger med busbane. Det gælder for det højre spor på Hasserisgade (med mindre højresvinget genindføres) og det højre spor på Vesterbro fra busstoppestedet frem mod Borgergade/Urbansgade (som kombineret bus-/højresvingsspor) Bussluse på Limfjordsbroen Krydset Vesterbro Gl. Strandgade indgår ikke i analysen, da der er konstant grønt for Limfjordsbroen/Vesterbro. Krydset giver imidlertid mulighed for at forbedre busfremkommeligheden fra nord. Hvis der etableres en stopstreg for trafikken på Vesterbro, og højresvingssporet gøres til et kombineret bus-/højresvingsspor, kan busserne køre inden om de værste bilkøer og trække ind mod midten foran den holdende kø (bussen skal have grønt sammen med højresvingende bilister). Busserne kan gives særlig prioritering i signalreguleringen. For den ligeudkørende trafik betyder det at doseringen så sker i dette kryds i stedet for ved Borgergade. Grøntiderne for og samordningen af de to kryds skal tilpasses, så den ligeudkørende trafik ikke får nogen ekstra forsinkelse. Den foreslåede løsning kræver en nærmere analyse med tilhørende skitseprojektering.

28 27 6. Handlingsplan 6.1 Forudsætning Det er en forudsætning for handlingsplanen at der er enighed om strategien for trafikafviklingen på Vesterbro, nemlig at der etableres ét (velfungerende) gennemgående spor og at trafikken for begge retningers vedkommende drosles ned (doseres) ved det første signalanlæg. 6.2 Proces Samspillet mellem de forskellige trafikale tiltag er kompliceret, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at udarbejde én færdig plan, som derefter implementeres. I stedet anbefales en trinvis proces, som løbende monitoreres, således at erfaringerne med ét tiltag kan udnyttes til at planlægge og dimensionere det næste. Populært sagt startes der med grovfilen, og dernæst finjusteres systemet. Både under og efter denne proces skal trafikafviklingen løbende monitoreres, så der kan gribes ind i tilfælde af uregelmæssigheder. Den overordnede styreparameter er doseringen af trafik fra hhv. nord og syd. Den justeres ved at ændre på grøntiderne i indgangssignalerne. 6.3 Aktiviteter Handlingsplanen består af et antal aktiviteter, der stort set kan sættes i gang parallelt. Justeringen af samordningen bør dog afvente trimningen af signalanlæggene, så det er de aktuelle signaltider, der indgår i optimeringen. Den største trafikale effekt fås ved at ændre dobbeltkrydset Hasserisgade/Prinsensgade. I det følgende er de enkelte aktiviteter kort resumeret Ændring af signalanlæggene Hasserisgade og Prinsensgade Dobbeltkrydset projekteres om og forsynes med fælles styreapparat. Som led i projekteringen foretages en VISSIM simulation. En hurtig forbedring (og test) fås ved midlertidigt at afspærre det ene ligeudspor på hhv. Vesterbro og Hasserisgade.

29 Gennemgang af øvrige signalanlæg Samtlige signalregulerede kryds gennemgås, idet venstresvingsfasernes indkobling og forlængelse analyseres og justeres for at reducere antallet af unødvendige indkoblinger. Samtidigt gennemgås mellemtider og grøntider for sideretningerne med henblik på at presse så meget kapacitet ud af krydset som muligt. Busprioriteringen revurderes og justeres, og der etableres særlig busprioritering i forbindelse med venstresving mod Vingårdsgade og Prinsensgade. Der udarbejdes en detaljeret signaldokumentation Optimering af samordning Toldbodgade justeres ind i samordningen (bagkant og grøntid). Natprogrammet ændres, idet dobbeltkrydset Vingårdsgade/Algade forskydes ½ omløb. Der gennemføres en TRANSYT beregning af samordningen (alle 4 programmer), evt. med tilhørende VISSIM simulering Bustrafik De kombinerede busbaner og højresvingsspor kan etableres i forbindelse med det nuværende busstoppested. Busstoppested Vesterbro udvides, når der bliver behov for det Trafiktekniske eftersyn Det anbefales at gennemføre årlige trafiktekniske eftersyn af strækningen. Det vil afdække uhensigtsmæssigheder der opstår pga. ændrede trafikforhold eller fysiske ændringer på strækningen eller i krydsene.

30 29 7. Konklusion Vesterbro er hårdt belastet i dele af myldretiderne over den teoretiske kapacitet, og på mange andre tidspunkter af dagen på kanten af eller over den praktisk anvendelige kapacitet. Det anbefales at gennemføre en trafikal strategi, der sikrer rimelig gennemkørsel af Vesterbro i ét gennemgående spor. Det sker ved at dosere trafikken på vej ind mod Vesterbro på Limfjordsbroen og syd for Aalborghallen. Begge steder vil der blive kødannelser i myldretiden, men på disse strækninger er der plads til køerne. Doseringen sker allerede i dag, og den fungerer godt fra nord på Limfjordsbroen. Fra syd skal doseringen fremover ske før Hasserisgade (og på Hasserisgade). Det vil give en stor forbedring i forhold til i dag, hvor der er daglige trafiksammenbrud i dobbeltkrydset Hasserisgade/Prinsensgade. Det skal omprojekteres, men en hurtig og midlertidig løsning er at afspærre det ene ligeudspor på både Vesterbro og Hasserisgade frem mod krydset. På Vesterbro kan trafikforholdene forbedres gennem en trimning af signalanlæggene og samordningen af dem. Specielt skal venstresvingsfaser og forlængelsesmuligheder for sideretningerne have et eftersyn. På dette stade i processen er der ikke konstateret behov for ændringer af vejprofilet mellem krydsene, bortset fra at busstoppestedet på Vesterbro skal udvides for at rumme de ekstra busser, der flyttes over på Vesterbro ved letbanens åbning. Trafikafviklingen er sårbar, og de trafikale vilkår ændres løbende, så det anbefales at gennemføre årlige trafiktekniske eftersyn af strækningen for derigennem løbende at monitorere og forbedre trafiksituationen.

31 30 8. Bilag 8.1 Dokumentation og referencer Signaldokumentation I analysen indgår signaldokumentationen for krydsene: Vesterbro - ved Aalborghallen Vesterbro Hasserisgade Vesterbro Prinsensgade Vesterbro Vingårdsgade/Algade Vesterbro Urbansgade Vesterbro Borgergade Vesterbro Toldbodgade Vesterbro Gl. Strandvej Signaldokumentationen er hentet fra kommunens digitale signalarkiv. Samordningsplanerne er baseret på aktuelle offset-tal modtaget fra Aalborg Kommune Trafiktal Til analysen er anvendt Mastra-tællinger fra Vesterbro, Hasserisgade og Limfjordsbroen. Desuden foreligger der trafiktal for Omnia spoler på Vesterbro ved Vingårdsgade/Algade Rapporter, notater mm. Følgende rapporter og notater indgår i analysen: Aalborg letbane. Bustrafik i midtbyen ved en letbaneløsning. Rapport, Letbanesekretariatet m.fl., maj Forbedret signalstyring på Vesterbro, Analyse og vurdering af signaltiltag i 1. fase. Notat, COWI, januar Investering i letbane er investering i kollektiv trafik. PowerPoint præsentation, Aalborg Kommune. Signalanlæg på Vesterbro dynamisk styring og nedtællingssignaler. Notat, Aalborg Kommune, juli 2014.

32 Samordningsplaner De følgende sider viser den aktuelle samordning i form af vejtiddiagrammer for de fire signalprogrammer. Optegningen er baseret på signalgruppeplaner og offset tider modtaget fra Aalborg Kommune. Samordningen er ikke kontrolleres i marken. De viste grøntider for Vesterbro er de faste grøntider. I de tilfælde, hvor der er trafikstyring, kan disse grøntider blive længere. Det gælder specielt i natprogrammet, hvor krydsene kører trafikstyret med præference for Vesterbro. Hastighedsangivelserne på 50 km/t er ikke et udtryk for gennemkørselshastigheden, men hjælpelinjer der illustrerer hastighedsforholdet i vejtiddiagrammet.

33 32 Fremkommeligheden på Vesterbro ÅF HANSENN & HENNEBERG\...\5396rap001-Rev0-Rapport Rev. 0,

34 33 Fremkommeligheden på Vesterbro ÅF HANSENN & HENNEBERG\...\5396rap001-Rev0-Rapport Rev. 0,

35 34 Fremkommeligheden på Vesterbro ÅF HANSENN & HENNEBERG\...\5396rap001-Rev0-Rapport Rev. 0,

36 35 Fremkommeligheden på Vesterbro ÅF HANSENN & HENNEBERG\...\5396rap001-Rev0-Rapport Rev. 0,

37 36 Inderside af omslag ved 2-sidet print. Fremkommeligheden på Vesterbro Rev. 0, ÅF HANSEN & HENNEBERG\...\5396rap001-Rev0-Rapport

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling:

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling: Notat Dato: 17.07.2015 Projekt nr.: 1004095-001 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Projekt: Krydsombygning Højnæsvej Emne: Kapacitet og signaloptimering Notat nr.: Rev.: Fordeling: Birgit Knudsholt Ramus Peter

Læs mere

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2014-09-17 Til Noreen Ilyas Din Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Læs mere

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper: VEJDIREKTORATET FUNTIONSBESKRIVELSE FOR NYT SIGNALANLÆG VED KOLLEKOLLEVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Signalgrupper

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1. Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Hvordan forbedrer vi signalstyringer?

Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Hvordan forbedrer vi signalstyringer? Civilingeniør Peter Christensen, Swarco Trafik A/S peter.christensen@swarco.com Signalanlæg indgår som en væsentlig del i trafikafviklingen særligt i byer. Det burde

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Vejdirektoratet Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Trafikteknisk detailprojekt for 3 signalregulerede kryds på Udgivelsesdato : 18. november 2010 Projekt : 21.9090.01 Version

Læs mere

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.

Der er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt. NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning

Læs mere

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR

Ballerup Kommune. Indhold. Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Ballerup Boulevard Trafikvurdering RESUME 7. april 2015 RAR Indhold 1 Indledning... 2 2 Resumé... 3 2.1 Trafikstruktur... 3 2.2 Trafikmængder på Ballerup Boulevard... 4 2.3 Kapacitet i kryds... 4 Søvej

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Gl. Køge Landevej/Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen inkluderer Gammel Køge Landevej, Toftegårds

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen

Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune. v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Indførelse af Trafikstyret programvalg i Københavns Kommune v/ afdelingsingeniør Peter Schøller Rasmussen Vej & Park, Københavns Kommune Trafikstyret programvalg er en overordnet signalstyring, der automatisk

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby Københavns Amt har etableret flere områder med adaptiv styring inden for de seneste 3 år, heraf 3-4 områder med MOTION omfattende i alt

Læs mere

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv.

TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sammenfatning 2. 3 Ny dagligvarebutik mv. FL-CONSULT APS TRAFIKVURDERING AF NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HOLBÆKVEJ I RINGSTED ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKNOTAT INDHOLD

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen

Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Revideret 17.06.2015/ATM Stamblad for strækning med signalanlæg 13 Jagtvej-linjen Endepunkterne for strækningen er Åmarken Station og Nordhavn Station. Jagtvej-linjen er delt op i to etaper: Etape 1 inkluderer

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Trafikanalyse for Haslev

Trafikanalyse for Haslev Trafikanalyse for Haslev Hovedrapport, Februar 2015 Side 1 Udgivelsesdato : 17. februar 2015, version 2 Vores reference : 22.5044.01 Udarbejdet : Anne Mette Bach-Jacobsen og Bo Brassøe Kontrolleret : Irene

Læs mere

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater.

Notatet indeholder en afrapportering af trafiksimuleringen og DanKap beregningerne, herunder de anvendte forudsætninger, samt resultater. Notat Projekt: Bogensevej/Gl. Hovedvej Dato: 12.09.2016 Projekt nr.: 1006064 T: +45 2540 0108 E: ivi@moe.dk Dato: 07.09.2016 Emne: Kapacitetsanalyse af to-sporet rundkørsel Notat nr.: 001 Rev.: 1 Fordeling:

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet Af Rasmus N. Pedersen og Søren Hansen, RAMBØLL NYVIG A/S Indledning I de sidste 10-15 års trafikplanlægning har vi vænnet os til

Læs mere

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Analyse af etableringen af en letbane i Århus Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse. Hørsholm Kommune Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Trafikanalyse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold

Memo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet

Lyngby-Taarbæk Kommune Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet Dyrehavegårds Jorder Supplerende Trafikanalyse for Tracéet NOTAT 3. juni 2015 tfk/ms 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 2 Forudsætninger og metode... 4 2.1 Turrater... 4

Læs mere

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord

Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord Trafikafvikling M60 frakørsel 55, Horsens Nord l kk Vejdirektoratet Teknisk Notat Marts 2004 Notat vedrørende trafikafviklingen på rampekryds ved frakørsel 55 Horsens Nord. Indholdfortegnelse Side 1. Indledning

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

1f 10ao 10aq 10an AABO SØRENSEN TRAFIKVURDERING AF REVIDERET KRYDSUDFORMNING I SVENSTRUP SYD ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund COWI

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.

Indholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger. Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Læs mere

ITS til prioritering af cyklister

ITS til prioritering af cyklister ITS til prioritering af cyklister Eksempler på tiltag til prioritering af cyklister ved lyskryds Ute Stemmann Aalborg Trafikdage, 25. august 2015 Snelfietsroute (supercykelstier på hollandsk) 2 Siden 2005

Læs mere

Anlæg og. Drift. kryds. Udført: MWE/EG. Kontrolleret:

Anlæg og. Drift. kryds. Udført: MWE/EG. Kontrolleret: Vejdirektoratet Anlæg og Drift H05011 Rampeombygning, 65 Kolding S Signalanlæg, Tankedalsvej. Rampek kryds Trafikteknisk beskrivelse 4993not001, Rev. 2, 03.06.2014 Udført: MWE/EG Kontrolleret: Indholdsfortegnelse

Læs mere

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006

HUR og Københavns Amt. Bussen skal frem. En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed. December 2006 HUR og Københavns Amt Bussen skal frem En status over arbejdet med bussernes fremkommelighed December 2006 Udgivet December 2006 Tekst: COWI Foto: HUR Layout COWI Tryk COWI Oplag 50 ISBN nr 978-87-7971-201-0

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

NOTAT. Ishøj Kommune. 1 Indledning. Industribuen Trafikanalyse NOTAT REV. NR oktober 2007 ph/ps. 1.1 Forudsætninger

NOTAT. Ishøj Kommune. 1 Indledning. Industribuen Trafikanalyse NOTAT REV. NR oktober 2007 ph/ps. 1.1 Forudsætninger NOTAT Ishøj Kommune Industribuen Trafikanalyse NOTAT REV. NR. 2 18. oktober 2007 ph/ps 1 Indledning Ishøj Kommune har bedt Via Trafik udarbejde en analyse af de trafikale konsekvenser af en ændret arealanvendelse

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 300 Offentligt Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Oversigtskort, der viser området omkring Kridtsvinget

Læs mere

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.

Læs mere

VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE

VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE REMA EJENDOM A/S VEJADGANG TIL NY DALIGVAREBUTIK FRA ELVERDAMSVEJ 308 I KIRKE HYLLINGE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1

Læs mere

BANEVEJEN TRAFIK- OG PARKERINGS- FORHOLD VED REGIONS- HOSPITAL VIBORG

BANEVEJEN TRAFIK- OG PARKERINGS- FORHOLD VED REGIONS- HOSPITAL VIBORG BANEVEJEN TRAFIK- OG PARKERINGS- FORHOLD VED REGIONS- HOSPITAL VIBORG / BANEVEJEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Forudsætninger for det geometriske design 1 3. Overordnet trafikstruktur 2 3.1 Udformning af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

Trafikledelse i Ørestad

Trafikledelse i Ørestad Trafikledelse i Ørestad 1. Indledning I forbindelse med udvidelsen af motorvejstilslutningen fra Øresundsmotorvejen til Ørestad etableres et af Danmarks hidtil mest omfattende trafikledelsessystemer. I

Læs mere

Busprioritering med GPS-detektering

Busprioritering med GPS-detektering Busprioritering med GPS-detektering Trafikingeniør Anders Boye Madsen, Københavns Kommune, BJ39@tmf.kk.dk, og Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF Hansen & Henneberg, jak@afhh.dk For at forbedre bussernes

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere

NOTAT. Projekt Detailhandel Rønne Kunde Lidl Danmark Notat nr. 2. Dato 2014-08-18. Jette Nielsen og Kristian Pedersen Christina Mose.

NOTAT. Projekt Detailhandel Rønne Kunde Lidl Danmark Notat nr. 2. Dato 2014-08-18. Jette Nielsen og Kristian Pedersen Christina Mose. NOTAT Projekt Detailhandel Rønne Kunde Lidl Danmark Notat nr. 2 Dato 2014-08-18 Til Fra Kopi til Jette Nielsen og Kristian Pedersen Christina Mose 1. Indledning og baggrund Bornholms Regionkommune undersøger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190. Rema Ejendomsinvest A/S. Trafikredegørelse. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190. Rema Ejendomsinvest A/S. Trafikredegørelse. 1 Baggrund Rema Ejendomsinvest A/S Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190 Trafikredegørelse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Bilag FrederiksborgCentret. Multihal ved FrederiksborgCentret Trafikanalyse. NOTAT 25. marts 2014 Rev. nr. 01 tfk/mkk/psa

Bilag FrederiksborgCentret. Multihal ved FrederiksborgCentret Trafikanalyse. NOTAT 25. marts 2014 Rev. nr. 01 tfk/mkk/psa Bilag 00-3 FrederiksborgCentret Multihal ved FrederiksborgCentret Trafikanalyse NOTAT 25. marts 2014 Rev. nr. 01 tfk/mkk/psa Indholdsfortegnelse Trafikanalyse... 1 0 Indledning... 3 1 Konklusioner... 5

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Notat. Trafikken omkring Bella Center. Rambøll Nyvig. Oktober helhedsorienteret trafik- og byplanlægning

Notat. Trafikken omkring Bella Center. Rambøll Nyvig. Oktober helhedsorienteret trafik- og byplanlægning Notat Trafikken omkring Bella Center Rambøll Nyvig Oktober 2006 helhedsorienteret trafik- og byplanlægning Side 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Eksisterende trafik 2005... 3 2.1 Hverdagsdøgntrafik 2005...

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense

Det adaptive signalstyringsprincip MOTION. Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Undersøgelse af MOTION s trafikafvikling i forhold til tilbagefaldsprogrammer for en strækning i Odense Forår 2009 Titel: Undertitel: Det adaptive signalstyringsprincip MOTION Undersøgelse af MOTION s

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade

Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Trafikafvikling i området Søndre Fasanvej - Smallegade Analyse af scenarier November 2013 Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Elena Pérez-Rebollo Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Elena Pérez-Rebollo

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

UDKAST. Rudersdal Kommune

UDKAST. Rudersdal Kommune UDKAST Rudersdal Kommune Birkerød Bymidte Vurdering af ændringer på vejnettet NOTAT REV. 1 22. august 2014 JVL/uvh 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Skiltning og P-ring rundt om Birkerød

Læs mere

Trafikale forhold ved Julemosegård i Lynge. Allerød Kommune

Trafikale forhold ved Julemosegård i Lynge. Allerød Kommune Allerød Kommune 2016 Udarbejdet af: Trine Fog Jakobsen Kontrolleret af: Lene Hansen Godkendt af: Lene Hansen Dato: 12.09.2016 Version: 6 Projekt nr.: 1005938 MOE TETRAPLAN Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Fremtidens Cykelveje Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Basis Basis morgen Resultater DanKap Ingerlevsgade vest V 0,18 Ingerlevsgade vest L 0,36 Ingerlevsgade vest H 0,43 Ingerlsevgade øst

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Fremkommelighed der batter på linje 200S

Fremkommelighed der batter på linje 200S Fremkommelighed der batter på linje 200S (Lyngby st. Avedøre Holme) Screening og effektvurdering af forbedringer for fremkommeligheden 1 Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Telefon 36 13 14 00 2 www.movia.dk

Læs mere

Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler

Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler Samfundsmæssig nytte af bedre trafiksignaler af civiling. Steen Merlach Lauritzen Kompetencecenter Trafikledelse Vejdirektoratet email: ste@vd.dk Revision 1.1 Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Læs mere

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen

Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen Dynamisk Ruderanlæg (DR) Diverging Diamond Interchange (DDI) Casper Gravlev Christensen & Torben Friis Nielsen 1. Baggrunden Rampekryds med stor andel af venstresvingende trafik I Frankrig opfandt man

Læs mere

UDKAST. Glostrup Kommune. Glostrup Retail Park Trafikanalyse. NOTAT 28. april 2014 adn/mf/tvo

UDKAST. Glostrup Kommune. Glostrup Retail Park Trafikanalyse. NOTAT 28. april 2014 adn/mf/tvo UDKAST Glostrup Kommune Glostrup Retail Park Trafikanalyse NOTAT 28. april 2014 adn/mf/tvo 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Forudsætninger... 3 1.2 Ny trafik til/fra...

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

UDKAST. Rudersdal Kommune. Birkerød Parkvej og Bregnerødvej Analyse og skitseprojekt BILAG Rev marts 2015 tfk/jvl/brj

UDKAST. Rudersdal Kommune. Birkerød Parkvej og Bregnerødvej Analyse og skitseprojekt BILAG Rev marts 2015 tfk/jvl/brj UDKAST Rudersdal Kommune Birkerød Parkvej og Bregnerødvej Analyse og skitseprojekt BILAG Rev. 0 4. marts 2015 tfk/jvl/brj 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Baggrund... 3 2 Opsummering

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Københavns Kommune. Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse. NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS. Buslinje 18 ved Valby st.

Københavns Kommune. Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse. NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS. Buslinje 18 ved Valby st. Busfremkommelighed, linje 18 Projektforslag, Etape B beskrivelse NOTAT 5. august 2010 SB/MM/OS Buslinje 18 ved Valby st. Indholdsfortegnelse Projektforslag, Etape B beskrivelse... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Historisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk

Historisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk Etablering af trafikregneren i Odense tilrettelæggelse og evaluering af de tekniske muligheder Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt, bh@vej.fyns-amt.dk Historisk tilbageblik I årene 1990-1993 foretog

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015):

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Forbedring af sikkerhed og kapacitet ved Limfjordstunnelen

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 173 Offentligt (02) SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 REVIDERET FEBRAR 2014, SE RØDE TILFØJELSER HERUNDER Forbedring af sikkerhed

Læs mere