29. juli 1814 A. for Almue-Skolevæsenet i Kjøbstæderne i Danmark, Kjøbenhavn undtagen*). *) Jfr. L. om Børne. og Almueskolevæsenet af 3 Marts 1856

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "29. juli 1814 A. for Almue-Skolevæsenet i Kjøbstæderne i Danmark, Kjøbenhavn undtagen*). *) Jfr. L. om Børne. og Almueskolevæsenet af 3 Marts 1856"

Transkript

1 29. juli 1814 A. for Almue-Skolevæsenet i Kjøbstæderne i Danmark, Kjøbenhavn undtagen*). *) Jfr. L. om Børne. og Almueskolevæsenet af 3 Marts 1856 Vi Frederik den Sjette, osv. G. v.: at, ligesom Vi, under Dags Dato, allernaadigst have udstedt en Anordning for Almueskolernes fremtidige Indretning paa Landet i Vort Rige Danmark, samt ved et særskilt Reglement have bifaldet, hvorledes Underviisningen i Skolerne for Borgeralmuen i Vor Kongelige Residensstad Kjøbenhavn herefter bør ordnes*) saa have Vi og landsfaderligen baaret Omsorg for at Ungdommens Underviisning i de øvrige danske Kjøbstæder kunne fremmes efter lige Grundsætninger, dog med fornødent Hensyn til ethvert Steds Leilighed, og til de forskjellige Næringsveie, som i Kjøbstæderne kunne aabnes Skolernes Lærlinge, til i sin Tid at gavne Borgersamfundet som Handlende, Kunstnere eller Haandværkere. - Til dette Øiemed at opnaae, kundgjøre Vi herved Vor allernaadigste Villie og Befaling om, hvorledes med Almueskolevæsenets, Indretning og Bestyrelse i disse danske Kjøbstæder for Fremtiden bor forholdes: *) Afløst ved A. 20 Marts ste Afdeling. Om Kjøbstædskolerne i Almindelighed. 1. I enhver Kjøbstad skal oprettes det, med Hensyn til Stædernes Folkemængde, fornødne Antal af almindelige Borgerskoler, i hvilke der bør gives Underviisning i de for Almuen meest uundværlige Kundskaber. Med disse almindelige Borgerskoler skulle Industrieller Haandgjerningsskoler sættes i Forbindelse; alt efter de Bestemmelser. som i det Følgende af denne Anordning fastsættes. 2. I de folkerige og større Kjøbstæder, hvor et tilstrækkeligt Antal af Drengebørn findes, hvis Forældre have Evne og Villie at bidrage til at Borgerlige Realskoler, der i Stæderne. kunne bestaae, skulle saadanne Skoler tillige oprettes. Disse Skolers Øiemed skal være: at de Børn, der vel ingen lærd Dannelse behøve, men dog bestemmes til en saadan Virkekreds, som fordrer særegne Kundskaber, kunne deri vorde oplærte.

2 3. Hvor Antallet af Forældre, som i Kjøbstæderne kunne bidrage til de borgerlige Realskolers Indretning og Vedligeholdelse, ikke findes tilstrækkeligt til de dermed forbundne Omkostningers Udredelse; og hvor dog en mere udvidet Underviisning, end den. som egentlig bør gives i de almindelige Borgerskoler, er Ønskelig for de Børn, hvis forældres borgerlige Stilling synes at kunne gjøre Krav derpaa; bør Underviisningen i de nævnte almindelige Borgerskoler udvides, ved at forøge samme med een Klasse, og, om det ansees fornødent, ved at antage een Lærer mere. 4. I de Kjøbstæder, hvor der allerede findes gode Skoleindretninger og funderede Skoler, der i det Væsentlige kunne opfylde Øiemedet af den tilsigtede Skoleforbedring, bør disse ikke ganske forandres, men ikkun efterhaanden modificeres efter den almindelige Plan. 5. Overopsynet med Kjøbstædernes Skolevæsen paaligger Skoledirektionen, som bestaaer af vedkommende Amtmand og Amtsprovst. Denne Direktion har at følge de samme Regler, som ere foreskrevne i den, Vor Anordning af Dags Dato for Almueskolevæsenet paa Landet tilføiede, Underretning for Amtsskoledirektionerne.*) *) Jfr. 2 Ver af 2 April 1855 om en Overdirekteur for Borger- og Almueskolevæsenet og hans Instrux. 6. Det nærmeste Tilsyn med Skolevæsenet i enhver Kjøbstad bør paaligge Skolekommissionen. Denne Kommission skal bestaae af Sognepræsten eller, om der er flere Kirker, af Sognepræsterne og Magistraten eller, i de Kjøbstæder hvor ingen Magistrat findes, Byfogden; og, foruden disse, af to eller tre Skoleforstandere, som vælges af Skoledirektionen, og som skulle vedblive dette Ombud idetmindste i 2 Aar.*) *) Jfr. F. 24 Oltbr Kjøbstædernes Skolekommissioner skulle, hver i sin Kreds, vaage for alt det, som kan have Indflydelse paa Skolevæsenets Bedste og Fremme, efter den Veiledning, som de dem foreskrevne og denne Anordning vedføiede Regler give. 8. Dersom Nogen troer sig beføiet til at klage over en eller anden Skolekommission, bør han andrag saadant for Skoledirektionen. Finder denne, at Kommissionen eller noget Medlem af samme, forsætlig har tilsidesat sine Pligter, skal den være bemyndiget til at

3 diktere den Paagjældende en Mulkt indtil 10 Rbdlr. S. V. og, saafremt Forseelsen er stor, eller gjentages, at fordobble Mulkten; men skeer saadant oftere, eller Forseelsen skulde være særdeles grov. da skal den indberette Sagen til Vort danske Kancelli, paa det at de Skyldige kunne blive tiltalte ved Retten, og der dømte til fortjent Straf. - Iøvrigt skulle de Kjendelser, som Skoledirektionen har Ret til at afgive, være inappellable, naar de ikke angaae mere end 10 Rbdlr. S. V. Beløb; men dersom Gjenstanden er større, bør Sagen, saafremt de Paagældende begjære det, andrages for Vort danske Kancelli til videre Resolution. 9. Skoledirektionerne skulle, efter at have igjennem Skolekommissionerne paa ethvert Sted indhentet de fornødne Oplysninger, indsende til Vort danske Kancelli, til nærmere Undersøgelse og Stadfæstelse, Forslag, for enhver Kjøbstad især, angaaende: hvormange og hvilke Skoler, efter Stædernes Folkemængde, lokale Beskaffenhed og Hjælpekilder, der skulle oprettes: om Lærepersonalets Størrelse og anstændige Lønning: om Skolehusenes Indretning: om Skolepengenes Bestemmelse ved de borgerlige Realskoler og Antallet af Fripladserne i samme; samt om: hvilke Udgifter, efter de nærmere i denne Anordning fastsatte Bestemmelser, bør lignes paa Stædernes Indvaanere. 10.*) I ethvert Sogn i Kjøbstæderne bør første Lærer ved den almindelige Borgerskole, eller, om der i Sognet ere flere af disse Skoler, da een af de første Lærere, være ordineret Katechet, og, foruden den ham tillagte Lønning, være berettiget til at nyde Høitidsoffer af Menigheden. *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet, *) Den første Lærer, saavel ved en almindelig Borgerskole som ved en borgerlig Realskole, ville Vi altid Selv udnævne; de øvrige Lærere beskikkes af Skoledirektionerne, efter derom indgivne Forslag fra Skolekommissionerne. *) Jfr. L.. 8 Marts die Kapitel 12. Biskopperne skulle fremdeles have nøie Tilsyn med samtlige Kjøbstædskoler i de dem anbetroede Stifter, og være pligtige til at undersøge disses Tilstand, saavel ved deres Visitatser, som ved enhver anden Leilighed. De skulle ogsaa være berettigede til, fra Skoledirektionerne, og tillige, igjennem disse, fra Skolekommissionerne, at indhente alle de Efterretninger, som i Anledning heraf maatte ansees fornødne. - Iøvrigt bør de vaage over, at Skolevæsenet, i Overeensstemmelse med disse Vore allernaadigste

4 Forskrifter, fremmes, og at mødende Hindringer, efter Mulighed, ryddes af Veien. - Saa skulle de og, paa deres Visitatser, overhøre Ungdommen, og til Vort danske Kancelli indsende deres Beretninger om, hvorledes de have befundet enhver Skoles Ungdom underviist, 13. Bestyrelsen af det hele, i denne Anordning ommeldte, Kjøbstadskolevæsen forbliver under Vort danske Kancelli, som aarligen har at forelægge Os en Udsigt over sammes Tilstand.*) *) Jfr. V, 2 April den Afdeling. Om de almindelige Borgerskoler. 1ste Kapitel. Om Ungdommens Antagelse og Fordeling i Skolerne, og om Tiden til Underviisningen, 14. Intet Barn maa antages i Skolen, førend det har fyldt det 6te Aar, men det staaer til Forældrene eller dem. der troede i disses Sted, om de ville udsætte Barnets Skolegang indtil det er 7 Aar gammelt. Iøvrigt skal Ungdommen antages i Skolen enten til 1ste Mai eller 1ste Novbr., efter at de i 3die Kapitel anordnede, offentlige Prøver ere forbi. Paa andre end disse to fastsatte Tider bør saadant ikke skee. medmindre særdeles Omstændigheder, saasom Opholdsstedets Forandring eller Barnets Sygdom, skulde gjøre en Undtagelse nødvendig. 15. Hvor Antallet af skolepligtige Børn i en Kjøbstad overstiger 80. bør der, saavidt muligt, sørges for flere Skoler, eller flere Lærere i de allerede forhaanden værende Skoler. 16. Børnene inddeles, i Forhold til deres Alder samt Kundskaber og Færdigheder, i to Klasser, i hvilke der gives særskilt Underviisning, saaledes som herefter ( 31) er anordnet, 17. Læretimerne i Skolerne skulle være følgende: fra 1ste April til sidste September fra Kl, 7 til 11 om Form,, og fra Kl. 4 til 6 om Efterm. I Marts og Oktober Maaneder: fra Kl. 8 til 12 om Form. og fra Kl. 2 til 4 om Efterm. I November, December, Januar og Februar Maaneder fra Kl. 9 til 12 om Form., og fra Klokken 1 til 3 om Efterm. Men Løverdag Eftermiddag holdes ingen Skole. - Dog skal det være Skoledirektionerne tilladt, efter Skolekommissionernes Forslag, at bestemme saadanne Forandringer i de daglige Skoletimers

5 Berammelse, som efter ethvert Steds særdeles Beskaffenhed, maatte ansees meest passende; kun saaledes, at ingen Afkortning skeer i det Timetal, som efter denne Anordning, dagligen skal anvendes til Børnenes Underviisning. Skulde i saadant Tilfælde Skoledirektionen og Skolekommissionen være af ulige Meninger, da henstilles Sagen til Vort danske Kancellies Afgiørelse. 18. Underviisningstiden inddeles saaledes, at de, som høre, til den nederste Klasse, gaae i Skole om Eftermiddagen, og de, der høre til den øverste Klasse, om Formiddagen. 19. I 4 Uger, fra Kornhøstens Begyndelse at regne, ophører Skolegangen. 20. De Forældre eller Huusbonder, som befatte sig med Avlsbrug, maae have Ret til at beholde deres Børn og Tyende, som ere over 10 Aar gamle og beviisligen bruges til Markarbeide, hjemme fra Skolen 2 til 3 Uger i Sædetiden om Foraaret og 3 til 4 Uger om Efteraaret: alt efter den anordnede Skolekommissions, paa lokale Omstændigheder grundede, Bestemmelser. 2det Kapitel. Om Udeblivelse fra Skolen og om Børnenes Skolegang. 21. Børn, som have smittende Udslet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bør, om de der indfinde sig, strax af Skolelæreren hjemvises; ligesom det og paaligger ham at anmelde saadant for Skolekommissionen, som har at drage Omsorg for, at saadanne Børn helbredes. - Skolekommissionen er bemyndiget til at mulktere de Forældre. Værger eller Huusbonder, som vise sig forsømmelige i Hensyn til saadanne Børns Helbredelse, fra 2 Rbmk. til 2 Rbdlr. S. V. ugentlig. - For de uformuende Forældre skal den til Børnenes Helbredelse udfordrende Bekostning udredes af Fattigkassen. 22. Bliver noget Barn sygt af Kopper, Mæslinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang, Kighoste eller nogen anden saadan smitsom Sygdom, da maa det ikke komme i Skolen, førend 3 Uger efter at det er helbredet, og Sygdommen er ophørt i Huset. 23. Paa det at intet Barn, ved at flytte fra et Skoledistrikt til et andet, skal kunne unddrage sig fra den anordnede Skolegang, skulle de

6 vedkommende Forældre, Huusbonder eller Værger være pligtige til. inden 8 Dage, at melde for vedkommende Skolekommission ethvert Barn, der maatte komme til dem fra en anden Skolekommissions Distrikt, og ligeledes ethvert Barn, der kommer fra dem andetsteds hen; under en Mulkt af 2 Rbmk. til 2 Rbdlr. S. V. ugentligen, efter Skolekommissionens Bestemmelse. 24. Da Børnene i enhver Klasse skulle undervises paa eengang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemt Tid bør læres, særskilt kan vorde gjennemgaaet med dem, som udeblive fra den fælleds Underviisning; saa er det nødvendigt, at alle Børn, dersom de skulle have Nytte af deres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid. - Paa det at denne Hensigt kan opnaaes, bør Præsterne, hvert Halvaar, den første Søndag efter at Examen i Skolen er holdt, ( 32) fra Prædikestolen advare Forældre, Værger og Huusbonderne at holde deres Børn og Tyende til stadig Skolegang, og paa en passende Maade forestille Menigheden Nytten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. De Forældre, Værger eller Huusbonder, som desuagtet, uden beviislig Sygdom eller anden gyldig Grund, holde deres Børn eller Tyende fra Skolen, skulle, efter Skolekommissionens Sigelse. bøde 3 Rbsk. S. V. første Gang for hver Dag, Barnet eller Tyendet er udeblevet; men vedblive de saadan Overhørighed, da skulle Bøderne for gjentagne Forsømmelser forhøies af Kommissionen til 6, 12 og 24 Rbsk. S. V. daglig for hvert Barn, som er holdt fra Skolen. - Dem, som ei formaae at betale Mulkterne, foranstalter Amtmanden, efter Kommissionens Anmeldelse derom, straffede paa Kroppen efter F. 6 Decbr, 1743, første og anden Gang med Fængsel paa Vand og Brød, og, for oftere gjentagne Forseelser, med Tvangsarbeide*). - Skulde det Tilfælde indtræffe, at et skolepligtigt Barn aldeles ikke var at bringe til stadigen at søge Skolen, bør Skoledirektionen indberette saadant til Vort danske Kancelli, som bemyndiges til at foranstalte det videre fornødne i denne Henseende, *) Jfr. F. 16 Nov *). Forpligtelsen til at lade Børn, Myndlinger eller Tyende søge den offentlige Skole, bortfalder for dem, som ved en Student, seminaristisk oplært Skolelærer, eller paa anden Maade, saaledes drage Omsorg for deres Børns, Myndlingers eller Tyendes Underviisning, at Skoledirektionen, efter indhentet Oplysning fra Skolekommissionen, finder anden Skolegang for disse ufornøden. *) Jfr, L, 2 Mai Forældrene kunne selv tage de mindre Børn med sig i Kirken; men de. som høre til den øverste Klasse i Skolen, og ere over 12 Aar

7 gamle, skulle om Søn- og Helligdagene møde Skolelæreren ved Kirken og følge ind med ham, samt forblive der, saalænge Gudstjenesten varer. Forsømmer nogen af disse, 2 Gange efter hinanden, Kirkegangen, maae. efter Skolekommissionens Bestemmelse, de samme Mulkter anvendes, som ved 24 ere fastsatte i Henseende til Skoleforsømmelser. - Iøvrigt skal Skolelæreren anvise saa mange af Børnene Plads i Choret, som, foruden Konfirmanderne, der kunne rummes; og bør han dertil især vælge dem, som have de bedste Stemmer, og kunne bedst holde Tonen i Sangen. - Til Brug for Skolebørnene bør Choret forsynes med de fornødne Bænke, hvor samme ei allerede maatte forefindes. 27. Naar Forældre eller Huusbonder undertiden maatte behøve et Barn om Søn- eller Helligdagene, for at have Tilsyn i Huset, skal det være dem tilladt at beholde samme hjemme; dog saaledes, at det Barn, som har været hjemme den ene Søndag, kommer den næste i Kirken, hvormed Skolelæreren skal have behørigt Opsyn. 28, Paa det at Skolegangen ikke skal afbrydes med Liigfærd, Barnedaab eller Brudevielser, bør overalt, hvor Skolelæreren forretter Chordegne-Embedet eller Klokkertjenesten, Ligene være Kl. 11 1/2 paa Kirkegaarden; og paa Søgnedage ovenmeldte Kirkeforretninger berammes til lige Tid,*) - Ved saadan Leilighed skal Læsningen i Skolen ophøre Kl. 11 om Form., og om Efterm. først begynde Kl. 1 1/2: hvilket Skolelæreren Dagen iforveien har at tilkjendegive vedkommende Skolebørn. *) Jfr. F. 30 Mai ; A. 2 Okt og 2. 3die Kapitel. Om Underviisningen og om Skolebørnenes offentlige Overhørelse samt om Udgang af Skolen. 29. Hensigten med Tvangsarbeide*) - Skulde det Tilfælde indtræffe, at et skolepligtigt Barn aldeles ikke var at bringe til stadigen at søge Skolen, bør Skoledirektionen indberette saadant til Vort danske Kancelli, som bemyndiges til at foranstalte det videre fornødne i denne Henseende, med Børnenes Underviisning skal være at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelisk christelige Religions Lære; samt at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige, for at kunne vorde nyttige Borgere i Staten. Desaarsag blive samtlige Skolelærere at meddele den af Os allernaadigst anordnede Instruktion, som foreskriver dem deres Pligter, og omhandler den Underviisningsmaade, de have at bruge; ligesom det og paaligger de

8 vedkommende Skolekommissioner at vaage over, at denne Instruktion nøiagtigen efterleves. *) Jfr. F. 16 Nov Der skal i Skolerne undervises i Religion, Skrivning og Regning samt Læsning; ogsaa bør Skolelæreren veilede Børnene til ordentlig Sang. - Ved Læsningen skulle fornemmeligen saadanne Bøger benyttes, som kunne give Anledning til at danne Børnenes Sindelag, og som indeholde et kort Begreb om deres Fædrenelands Historie og Geographi, samt meddele dem Kundskaber, der kunne tjene til Fordommes Udryddelse, og blive dem til Nytte i deres daglige Haandtering; og bør der, ved al Underviisning, søges Leilighed til passende Forstands-Øvelser for de Unge. - I de Skoler, hvor Lærere, der, ved de af Os allernaadigst autoriserede Skolelærer-Seminarier, have nydt Underviisning i Gymnastik eller paa anden Maade have erhvervet sig den Duelighed, som udfordres for deri at give Underviisning, ere ansatte, skulle Børnene veiledes af Skolelærerne til gymnastiske Øvelser; saasom Løbe- Springe- Klavre. Svømme- og militaire Øvelser. Til disse Øvelser bør, naar den iøvrigt befalede Skoleunderviisning er tilendebragt, anvendes, saavidt Veirliget tillader det. een Time dagligen, saaledes at hver Klasse af Skolebørnene heri nyder ugentligen Underviisning i 3 Timer; og bør iøvrigt til Svømmeøvelser, efter Skolekommissionernes, paa de lokale Omstændigheder grundede, Bestemmelser, nogle Eftermiddage om Sommeren anvendes, forsaavidt dertil gives Leilighed. - Ved enhver Skole bør, saavidt Omstændighederne tillade, anskaffes en Plads af 800 til 1200 [Kvadrat] Alen, som jævnes og, ved Belægning med Sand eller paa anden hensigtssvarende Maade, gjøres skikket til gymnastiske Øvelser; ogsaa bør de allernødvendigste Apparater til saadanne Øvelser, ved enhver Skole, hvor Gymnastik indføres, anskaffes efterhaanden, paa Skolekassens Bekostning. - De blandt Skolelærerne, som give Skoleungdommen hensigtssvarende Underviisning i gymnastiske Øvelser og tillige udmærke sig i de øvrige Dele af Skoleundervlisningen samt Skoledisciplinen, bemyndiges Skoledirektionen til, eengang om Aaret, at opmuntre ved extraordinaire Belønninger af indtil 20 Rbd. S. V. 31. Til Skolens første eller nederste Klasse høre alle smaae Børn (dog intet Barn, som er yngre end 6 Aar [ 14] tilligemed de Børn, som endnu ikke have lært at læse tydeligt, og at skrive Tal og Bogstaver, samt ikke have gjennemgaaet Luthers Katekismus og de vigtigste bibelske Historier. - I den anden eller øverste Klasse optages de, der have erhvervet forommeldte Kundskaber. Saafremt de imidlertid ere under 10 Aars Alder, overlades det til Skolekommissionens

9 Skjønnende, hvorvidt de, denne unge Alder uagtet, maae optages eller ikke. 32. Børnene skulle 2de Gange om Aaret, nemlig i April og Oktober Maaneder, i den for Stedet anordnede Skolekommissions Nærværelse, offentligen overhøres og gjøre Rede for, hvad de have lært. - Ved saadan offentlig Prøve, som bør afholdes paa den af Skole-Direktionen opgivne Maade og i alle Skoler være fuldført, forinden den 1 Mai og 1 Nov, skal det paaskjønnes, hvilke der i hver Klasse have lært meest, og hvis Flid, Sæder og Opførsel have været de bedste; saavelsom hvorvidt de, der ville udskrives af Skoleprotokollen, have erhvervet de fornødne Kundskaber, eller om de behøve endnu at forblive i Skolen. - Lister over disse Examiners Udfald bør indsendes til Skoledirektionen, tilligemed de iøvrigt befalede Beretninger. - Og maa intet Barn antages til Konfirmation, førend Skolekommissionen, ved den afholdte Halvaars Examen, har fundet, at det kan udskrives af Skolen; og intet Barns Skolegang ophøre, førend det har været til Konfirmation, medmindre at Barnet er 13 Aar gammelt og tillige, ved de i denne ommeldte offentlige Overhørelser, befindes at have de i 30 befalede Kundskaber fuldkommen inde, i hvilket Tilfælde det, efter Kommissionens Bestemmelse, fritages for den almindelige Skolegang, uagtet det, formedelst Alderen, endnu ikke kan antages til Konfirmation - dog saaledes, at det, indtil Konfirmationen, skal være pligtigt til at besøge Skolen 2de Dage maanedligen, for at repetere, hvad det har lært *). *) Jfr, L. 2 Mai og De Forældre, Værger eller Huusbonder, som. uden beviislig gyldig Grund, lade deres Børn eller Tyende udeblive fra de Overhørelser, som enten ere befalede i 32. eller af Biskoppen og Amtsprovsten anstilles paa disses aarlige Omreiser. skulle, efter Skolekommissionens Sigelse. bøde fra 2 Rbmk. til 1 Rbd. S.V. for hvert Barn, som udebliver. 34. Ethvert Barn skal, forinden det ansees modent til at udskrives af Skolen, kunne gjøre tilstrækkelig Rede for det, som efter 30 skal læres i Skolerne. Ogsaa skal ethvert Barn, som udskrives af Skolen, meddeles af Skolekommissionen en Attest: saavel om de Kundskaber, det i Skolen har erhvervet sig, som om dets Opførsel under Skolegangen. - Paa denne Attest, der skrives paa det stemplede Papiir, som er foreskrevet for Skudsmaal*), og som meddeles fattige Børn paa vedkommende Skolekasses Bekostning, skal anføres Vidnesbyrd fra vedkommende Sognepræst om Barnets Flid og Forhold under Forberedelsen til Konfirmationen, samt de videre Skudsmaal, som bemeldte Person, af Præster og Huusbonder, i

10 Overeensstemmelse med Lovgivningen, i Fremtiden skulle meddeles.**) *) Jfr. Stplt.-Pap, L. 19 Febr. 1861, 74 Litr. f. **) Jfr. Tyendel. 10 Mai 1854, For den Ungdom, som har været til Konfirmation, men desuagtet ønsker at blive ved at søge Skolen, for der at øve sig videre i Skrivning eller Regning, eller at tage Deel i anden nyttig Underviisning, skal der, efter Overlæg med Skolekommissionen, om Vinteren holdes Aftenskole 2de Gange om Ugen; dog saaledes, at hvert Kjøn erholder Underviisning særskilt, hvortil Skolekommissionen paa ethvert Sted foranstalter det Fornødne. Om Skoledisciplinen. 4de Kapitel. 36. Børnene skulle møde i Skolerne til de bestemte Tider, reenlige og sømmeligen paaklædte. samt medbringe de Bøger, de der bruge, saasom ABC Bogen, Luthers Katekismus. Lærebogen i Religionen, Psalmebogen. eller hvilke andre Bøger, der i Fremtiden for dem allernaadigst maatte anordnes. 37. Naar Skolebørn ikke holdes reenlige, bør deres Forældre, Værger eller Huusbonder, ifald disse befindes at have Skyld deri, betale en Mulkt af 4 til 8 Rbsk. S. V. efter Skolekommissionens Sigelse, for hver Gang, de i denne Henseende befindes i Brøde. 38. Børnene skulle vise Skolelæreren Ærbødighed og Lydighed, og nøie rette sig efter de Forskrifter, han maatte give i Henseende til god Ordens Vedligeholdelse i Skolen. 39. Alle haarde Straffe-Instrumenter i Skolerne skulle afskaffes, og ingen Mishandling mod Børnene finde Sted. Men naar et Barn begaaer nogen Feil, da bør Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger: og, naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Instruktionen for Skolelærerne bestemmes. - Skulde nogen Skolelærer forsee sig, ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd mod et Barn, da have dets Forældre, Værge eller Huusbond, i dette, som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Anke over Skolelærerne, at henvende sig til Stedets Skolekommission, som, efterat have undersøgt Klagens Rigtighed, drager Omsorg for, at Skolelæreren, saafremt han findes skyldig, vorder straffet med Irettesættelse, Mulkt eller Afsættelse, efter Omstændighederne.

11 40. De Børn i de almindelige Borgerskoler, som udmærke sig ved god Opførsel og Flid. skulle af Skolelæreren, ved passende Midler, opmuntres, i Overeensstemmelse med det, som desangaaende i Instruktionen for Skolelærerne er anordnet. 5te Kapitel. Om Skolelærernes Beskikkelse. 41. Ingen maa antages til Skolelærer ved nogen almindelig Borgerskole, medmindre han besidder de fornødne Egenskaber til vel at forestaae et saadant Embede, og allerede er indtraadt i sit 21de Aar. - Til den Ende bør Enhver, som ønsker der at blive Skolelærer, for Vedkommende, med paalidelige Attester, godtgjøre sin Alder, sin Duelighed og sit gode Forhold. 42*). Naar et saadant Lærer-Embede ved Borgerskolerne, som ei af Os allernaadigst besættes (1ste Afdeling 11) vorder ledigt, bør Vakancen uopholdeligen anmeldes for de i Stiftet værende, allernaadigst autoriserede, Skolelærer-Seminariers Forstandere; og disse meddeles en nøiagtig Beretning om Embedes Beskaffenhed og Indkomster. - Enhver af bemeldte Forstandere har da strax, paa saadan Anmeldelse, at underrette Vedkommende om alle, der fra Seminariet dimitterede. Seminarister, som paa den Tid ere tjenstledige, samt om de Vidnesbyrd, der bleve disse tilkjendte ved deres Udgang af Læreanstalten; og blandt disse saaledes opgivne Seminarister bør da udvælges en, til at ansættes i det ledige Embede. Undtagelse herfra kan alene finde Sted til Fordeel for en andetsteds beskikket Skolelærer, saafremt denne enten er oplært paa et af Os allernaadigst autoriseret Seminarium, eller, efterat være beskikket til Skolelærer, har nydt Underviisning ved en af de Præster, som det af Vort danske Kancelli er overdraget at give allerede ansatte Skolelærere en bedre Dannelse; dog bør han, ved afholdt Examen, være duelig befunden, og, om sit Forhold som Skolelærer, have fordeelagtigt Vidnesbyrd fra vedkommende Skolekommission. - Det paaligger Biskopperne, forinden de vedkommende Skolelærere meddeles Kollats, at paasee, at disse Bud ere efterlevede. *) Jfr. L. 8 Marts om Borger- og Almueskolevæsenet, 3die Kapitel 43. De, som, ved et eller andet, af Os allernaadigst autoriseret, Skolelærer-Seminarium, ere blevne examinerede, og derfra have erholdt Attester om deres Duelighed, skulle, naar de kaldes til

12 Skolelærere. fritages for videre at examineres ved Embedets Tiltrædelse, saafremt de dertil beskikkes inden et Aar, efter at de have forladt Seminariet. Men skeer det sildigere, da skulle de igjen prøves, enten i Seminariet eller af Skoledirektionens geistlige Medlem, og dem meddeles nyt Vidnesbyrd om deres Bekvemhed til at undervise Ungdommen, forinden dem af Biskoppen meddeles Kollats. - De, som ellers kaldes til at være Skolelærere, skulle ligeledes, forinden dem af Biskoppen maa meddeles Kollats, examineres af forbemeldte geistlige Embedsmand; og bør det, ved saadan Overhørelse, tillige prøves, hvad Færdighed den, som examineres, besidder i at katekisere for Almuen. 44. Enhver, der attraaer at beskikkes til et af de her omhandlede Skolelærer-Embeder, men dog ikke har nydt Underviisning ved noget, af Os allernaadigst autoriseret, Skolelærer-Seminarium, bør besidde følgende uundværlige Egenskaber: a) Ei alene at kunne læse tydeligt og med Færdighed, men ogsaa i en saadan Tone, som viser, at han forstaaer hvad han læser, og som kan vedligeholde Opmærksomheden, b) Fornuftigt og med egne Ord at kunne forklare Luthers Katekismus og Lærebogen i Religionen. c) At forstaae vel at regne de fire Species, Reguladetri og Brøk. d) At skrive en reen og tydelig Haand, baade med de latinske og danske Bogstaver, e) At forstaae og kunne skrive sit Modersmaal grammatikalsk rigtigt. f) At være øvet i at anstille Forstandsøvelser og Regning i Hovedet med Børnene; og overalt selv være vel underviist i de Kundskaber, som ( 30) ere bestemte at skulle læres i Skolerne. g) At kunne synge de almindelige Psalmer rigtigt og i en reen Tone; hvilket sidste især skal fordres af dem, der tillige beskikkes til Kirkesangere, 6te Kapitel. Om Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, samt om Skolelærernes Lønning*). *) Jfr. hermed L. om Borger- og Almueskolevæsenet af 8 Marts 1856, 1ste o«4de Kapitel. 45. Skolehuset bør være saaledes indrettet, at hver Lærer har sin egen Stue til Underviisning, som bør være rummelig og af en, med Skolebørnenes Antal, passende Størrelse. Skolelæreren, og hvor der findes flere den første, bør desuden have anstændigt Huusrum til sig og Familie, samt Udhuse til Kreaturer og Brændsel. - Skolestuen bør i det mindste være 4 Alen høi fra Gulvet til Bjælkerne. - Taget, Dørre og Vinduer bør være tætte; og de sidste saaledes indrettede, at de kunne lukkes op. - Gulvet bør være enten af Brædder, eller af

13 Muursteen satte paa Kant. Grunden, paa hvilken Gulvet lægges, bør være opfyldt med Gruus eller stridt Sand, indtil en halv Alens Høide over den udvendige Jords Overflade. 46. Foruden de fornødne Indretninger af Borde, Bænke og Boghylder, skal, ved hver Skole, anskaffes en sortmalet Trætavle af 2 Alens Høide og 2 1/2 Alens Brede, hvilken skal ophænges ved Siden af Skolelærerens Plads. Saa skal der og, til Skolelæreren selv. indrettes en saadan Forhøining, at et Bord og en Stol kunne staae derpaa. 47. Det skal paaligge Skolekommissionerne at drage Omsorg for Skolernes Bygning og Vedligeholdelse, efter de samme (Bilag (C) foreskrevne Regler. 48. Enhver Skolelærer bør, efter Skoledirektionernes nærmere Forslag til Vort danske Kancelli, tillægges saadan Løn, som findes at staae i Forhold til hans vigtige og møisommelige Arbeide; og bør herved tages Hensyn paa de forskjellige Kjøbstæders Folkemængde, Skolekassens Evne og Levestedets Dyrhed. Til Brændsel, Lysning og Skrivematerialier for de uformuende Børn, bestemmes desforuden en vis aarlig Sum. 49. Alle de Udgifter, som efter approberet Plan udfordres til Bygningernes Opbyggelse, Forbedring og Vedligeholdelse, samt øvrige ved de almindelige Borgerskoler befalede Indretninger, saavelsom til Skolelærernes Lønning og Pensioner, bør, for enhver Kjøbstad, udredes af de til Skolerne henlagte Indtægter; men kunne disse ikke tilstrække, udredes det Manglende af Stedets Indvaanere, paa lige Maade, som, for Udgifterne til Fattigvæsenet, ved allernaadigst approberet Regl. 5 Juli 1803 for Kjøbstæderne i Danmark, er fastsat, nemlig ved Ligning efter Beboernes Formues Tilstand eller deres Leilighed. - Forslaget til denne Ligning affattes aarligen af Skolekommissionen med fire af de hæderligste Mænd paa Stedet, og indsendes til Skoledirektionens Approbation eller nærmere Bestemmelse. - Et ordentligt Regnskab over Udgifterne til Skolebygningernes Opførelse eller Vedligeholdelse bør aflægges af Skolekommissionen, til Skoledirektionens Eftersyn. 50. Det Bidrag, enhver af Kjøbstadens Indvaanere, ifølge den approberede Ligning, er pligtig at erlægge til Skolevæsenet, til de bestemte Terminer, indbetales i Kæmnerkassen og udbetales derfra til Skolekommissionen, - Hos dem, som udeblive med det, de ere

14 pligtige at betale til Skolerne, inddrives det ved Udpantning, efter vedkommende Amtmands Foranstaltning. 51. Hvor Skoler ere funderede, skal det, i Henseende til Indtægterne og sammes Anvendelse, forblive ved de oprettede Fundatser, naar Skolehuset, af de til Skolen skjænkede Midler, kan vedligeholdes, og Skolelæreren deraf lønnes ligesaa vel som andre Skolelærere; men dersom Noget mangler heri, da skal det tilveiebringes i Overeensstemmelse med denne Vor Anordning og ved de i samme foreskrevne Midler. 52, Paa det at Skolelærernes Løn, uden alt for stor Byrde for Kjøbstædernes Indvaanere, kan forbedres, blive, naar de nuværende Chordegne afgaae, Degne-Indkomsterne herefter at fordele imellem Skolelærerne i Kjøbstædernes Sogne, saaledes at Enhver nyder Chordegne-Indkomsterne for sit Skoledistrikt; dog under de Vilkaar, som i Skolelærernes Instruktion bestemmes. Klokker-Embederne blive ligeledes, naar de nuværende Klokkere afgaae, at henlægge til Skolelærerne. - Dersom der ere flere Skolelærere i et Sogn, skal den af dem, som Skolekommissionen finder bedst skikket til at være Kirkesanger, anvendes dertil, og derfor nyde 20 Rbd. S. V. mere, end hvad ham ellers, som Skolelærer, kunde tilkomme. 53. Skolelærer-Enker kunne tillægges, i Pension af deres afdøde Mænds Embeder, indtil 1/8 af sammes faste Indkomster, efter Vort danske Kancellies nærmere Bestemmelse i hvert enkelt Tilfælde. 54*). Af den, ifølge Vor Anordning af Dags Dato om Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark, i ethvert Amt oprettende Hjælpekasse for Skolelærere skulle og samtlige Amtets Kjøbstæder nyde godt. - Med Hensyn til disse bliver dens Bestemmelse: 1) At forskaffe gamle afgaaende Skolelærere, saavelsom og Skolelærernes Enker, forhøiet Pension i Forhold til deres Trang; om muligt ogsaa Huusly og Brændsel. 2) Ved overordentlige Tillæg at opmuntre udmærkede Skolelærere, saasom at udrede de under 30 tilstaaede Belønninger for saadanne Skolelærere, som give hensigtspassende Underviisning i Gymnastik og iøvrigt udmærke sig. 3) Ved rentefrit Laan at understøtte værdige Skolelærere, som, uden egen Skyld, ere geraadede i øieblikkelig Trang, og, formedelst tilstødte Uheld, behøve hastig Hjælp. 4) At lønne Medhjælpere ved de Skoler, som maatte behøve samme. 5) Ved Præmier, saavel til Skolelærere som til Børn, at opmuntre til

15 nyttigt Haandarbeide i Skolerne, udenfor de egentlige Underviisningstimer. 6) Endelig skal og denne Kasses Indtægter anvendes til at an skaffe og indrette den under bemeldte 30 omhandlede gymnastiske Øvelsesplads. - Til Indtægt for Hjælpekassen skal af hver Kirkesanger eller Skolelærer. som har tiltraadt de fulde, for ham, ved approberet Plan, fastsatte Indkomster, ydes aarlig een Tønde Bygs Værdi efter hvert foregaaende Aars Kapitelstaxt; samt af Kjøbstadens Skolekasse svares fra hvert Sogn aarligen 5 Rbd. S. V. Saa skulle og, paa de Steder, hvor der haves Embedsboliger for Chordegne eller Klokkere, disse Boliger, ved indtræffende Vakance i Embederne, naar de ikke behøves til de nye Indretninger, sælges eller bortleies til Fordeel for Hjælpekassen. - Iøvrigt fastsættes de nærmere, specielle Bestemmelser i de Forslag til Fundatser for Hjælpekasserne, vedkommende Skoledirektioner have at indgive til Vort danske Kancelli. *) Jfr. L. 8 Marts om Borger-- og Almueskolevæsenet, 3die Kapitel 55. Ved en Kirkesangers eller Skolelærers Afgang fra Embedet, blive Indkomsterne at dele imellem ham, Enke eller Arvinger, og den tiltrædende Kirkesanger eller Skolelærer, saaledes: a) Af alle Pengeindtægter bør den Fratrædende, hans Enke eller Arvinger, nyde saamange 1/12 Dele, som han har tjent Maaneder i det løbende Aar, beregnet fra Nytaar til Nytaar, b) Af Brændselet beregnes de 2/3 Dele paa Vintermaanederne, nemlig fra November til April Maaneds Udgang, og den øvrige 1/3 Deel til de andre Maaneder i Aaret; og Aaret bør, i denne Henseende, regnes fra 1ste November til 1ste November Den afgaaende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger nyde deraf den forholdsmæssige Andeel for saamange Maaneder, som han har tjent af det løbende Aar, Det øvrige, for Aaret leverede, Brændsel bør afgives til hans Eftermand i Embedet. - Den fratrædende Skolelærer, hans Enke eller Arvinger skulle beholde Indkomsterne til Udgangen af den Maaned, i hvilken Vakance indtræffer. 7de Kapitel. Om Skolekassens Indtægter, Udgifter og Bestyrelse*), *) Jfr. hermed L. 8 Marts om Borger- og Almueskolevæsenet. 2det. jfr. 4de, Kapitel, 56. Til Skolekasserne ved Kjøbstædernes almindelige Borgerskoler, skulle henlægges følgende Indkomster: 1) De saakaldte Kirke-Lysepenge. 2) De Penge, som paa Fastelavns-Søndag og Søndagen efter Mikkelsdag indkomme, i de Tavler, der da skulle ombæreres for

16 Skolekassen. I denne Anledning skal Præsten, den foregaaende Søndag, opmuntre Menigheden til efter Evne at vise Goddædighed imod Skolerne*). 3) Andre frivillige Gaver, hvilke, tilligemed Givernes Navne, skulle antegnes i en dertil indrettet Bog, som bevares i Skolekommissionens Arkiv. 4) Endeligen skulle de Bøder, som Nogen maatte vorde tilpligtet at udrede formedelst Overtrædelser imod denne Anordnings Bud, tilfalde Skolekassen i den Kjøbstad, hvor Forseelsen er begaaet; hvilke Bøder indkræves og inddrives paa samme Maade, som Byens Afgifter til Kæmnerkassen. *) Jfr. L. om Midler til en fri Fattigunderstøttelse af 8 Marts l856, Af Skolekassen skal udredes: 1) Udgiften til de nødvendigste Lærebøger for fattige Børn, hvis Forældre, Værger eller Huusbonder, efter Skolekommissionens Kjendelse, ikke kunne bekoste samme. 2) Skrivpapiir, Penne og Blæk til samtlige Skolebørn samt Regnetavler til Brug i Skolen; dog bør ikkun de Fattige have disse Skrivematerialier for Skolekassens Regning, men for de Formuendes Børn bør Skolekassen, efter Skolekommissionens Bestemmelse, nyde Godtgjørelse for, hvad den i denne Henseende, for dem, har udlagt. 3) Bibler og saadanne Læsebøger, af hvilke der behøves flere til Underviisningen i Skolen. 4) Bøger, som Skolelæreren behøver for at udvide sine egne Kundskaber, samt Landkort og andre Ting, som udfordres til Børnenes Underviisning; hvilket Alt forbliver ved Skolen, som dens Inventarium og Eiendom. 58. Skolekassen skal af Skolekommissionen saaledes bestyres, at deraf først bestrides de Udgifter, som ere uundgaaeligen nødvendige; dernæst de nyttige Udgifter, forsaavidt Kassen tilstrækker. Til disse henregnes Bøger, som ere gavnlige, skjøndt de ikke ere aldeles nødvendige, samt Kort, Instrumenter, og Belønninger for de Børn, som udmærke sig ved fortrinlig Flid og Sædelighed. 59. Skolelæreren, og hvor der ere flere, den første, skal føre Regnskabet over Skolens Inventarium, og aflægge samme til Skolekommissionen tvende Gange aarligen, nemlig til 1ste Mai og 1ste November, da det af Skolekommissionen revideres og decideres; og bør Sognepræsten, paa Regnskabet, attestere, at han har efterseet alle Inventarii-Stykker, samt i hvad Tilstand han har befundet dem.

17 60. Regnskabet for de til Kæmnerkassen indkomne Penge, og de af samme, efter Skolekommissionens Anviisning, udbetalte Summer, aflægges af Kæmneren, hvert Aar, til Skolekommissionen. - Det specielle Regnskab for Skolekassen bør føres af en af de i 1ste Afdeling 6 nævnte Skoleforstandere, og aflægges til Skolekommissionen ved hvert Aars Udgang, hvorhos Pengebeholdningen forevises. Dette Regnskab revideres af et af Kommissionens Lemmer, som dertil af samme udnævnes, og indsendes derefter til Skoledirektionen, for af denne at vorde decideret og kvitteret. Med Regnskabet indsendes tillige en summarisk Extrakt af samme, der viser Skolekassens hele Indtægt i det forledne Aar, samt hvormeget deraf til Skolens Brug er udgivet, og til hvilke Poster. Efter disse, fra samtlige Skolekommissioner indkomne, Extrakter, som blive at bevare af Skoledirektionen, har denne at affatte og at tilstille Vort danske Kancelli en Tabel over samtlige, under dens Embedsdistrikt henhørende, Kjøbstad- Borgerskolers Indtægter og Udgifter, til Afbenyttelse ved den aarlige Beretning, som, efter 13, bør forelægges Os. 61. Sekretariatet i Skolekommissionen føres af Præsten, og hvor der ere flere af den yngste; medmindre Kommissionens Medlemmer derom anderledes maatte forenes. 3die Afdeling. Om Haandgjernings-Skolers Indretning i Kjøbstæderne. 62. Hovedøiemedet af Haandgjernings-Skolers Indretning bør være, i Forening med den øvrige Underviisning for begge Kjøn, at udvikle Børnenes Evner, danne deres forskjellige Naturanlæg, tidligen indgyde dem Lyst til Arbeidsomhed, og derved at gjøre dem i Tiden til nyttige Lemmer af Borgersamfundet, 63. Haandgjernings-Skolerne staae nærmest i Forbindelse med de almindelige Borgerskoler, og anlægges, saavidt muligt, i alle Kjøbstæder, efter den nærmere Plan, som Skoledirektionen, paa Skolekommissionens Forslag, har at indgive, til forventende Approbation, til Vort danske Kancelli, da der, ved disse Skolers Indretning, stedse bør tages Hensyn paa hvert Steds forskjellige, lokale Omstændigheder. 64. Alle Børn, som besøge de almindelige Borgerskoler, og hvis Bestemmelse rimeligviis vil blive Haandværksstanden. bør opmuntres til at deeltage i Underviisningen og Arbeidet i

18 Haandgjernings-Skolerne; og de Børn, som nyde fri Skolegang, ere pligtige dertil. - Tiden til at øve Børnene i Haandgjerning bør derfor vælges saaledes, at den ikke afbryder den ordentlige Skolegang, men passende afvexler med samme. 65. For at opnaae det, med Haandgjernings-Skolerne tilsigtede, Øiemed, blive saadanne Haandværksarbeider, til Øvelse for Drengebørn at foretrække, som, uden at skade Legemets fri Udvikling, øve Haanden og Øiet, danne en rigtig Smag, og nærmest staae i Forbindelse med de forskjellige Haandværker; saasom: alle Arbeider i Træ, som Snedkren og Dreining, de forskjellige Arbeider i Metallerne, Smedning, Filen o. s. v., ligeledes kunde man ogsaa, i Mangel af Leilighed til at udøve de anførte Arbeider, lade Børnene arbeide i Pap og Straae; hvorved der især, som ellers i Almindelighed, bør tages Hensyn paa Formernes rigtige Forhold og Skjønhed. - Mindre at anbefale ere derimod de Arbeider, som mere henhøre til Manufakturvæsenet, saasom: Spinden og Karten, der ei ere passende med Drengebørnenes tilkommende Bestemmelse. 66. Da Hovedhensigten med disse Skoler skal være Udvikling af Børnenes naturlige Evner, og en forberedende Dannelse for den Virkekreds, som rimeligen vil blive dem anviist. saa bør den Fordeel, som kan flyde af Arbeidet, ikke ere eller fortrinligen komme i Betragtning ved sammes Valg, Det Overskud, som Arbeidet maatte give, efterat de nødvendige Omkostninger til Værktøi, Materialier, Lærernes Lønning o. s. v., ere fradragne, anvendes til de meest trængende Børns Nytte, enten strax, eller naar de have udlært og forlade Skolen; i Tilfælde af Underballance, bør det Tilskud, som behøves. udredes efter samme Grundsætninger, som ved de egentlige almindelige Borgerskoler anvendes. 67. Til Lærere ved disse Skoler vælges duelige Haandværkere, eller Andre, som dertil have de fornødne Kundskaber, og som, deels mod Betaling, deels af Gavnelyst, ville paatage sig Underviisningen, under Skolekommissionens Opsyn, og efter den Plan, som, paa Skoledirektionens Indstilling, er bleven approberet af Vort danske Kancelli. 68. For Pigebørn bør ligeledes indrettes passende Haandgjernings- Skoler, hvor de kunne anføres til at lære de forskjellige Fruentimmer- Arbeider, som Syning, Strikning. Brodering o. s, v. I disse Skoler kunne Pigebørnene især anføres til at spinde, karte, og at lære andre, til Manufakturvæsenet henhørende, Arbeider, som ere passende for det kvindelige Kjøn. - Til Lærerinder vælges et eller flere anstændige

19 Fruentimmer af sat Alder, som ere vel erfarne i kvindelige Haandarbeider. - I Henseende til disse Skolers Indtægter og Udgifter, samt Arbeidstiden, forholdes saaledes, som forhen om Haandgjernings-Skolerne for Drengebørnene er bestemt. 4de Afdeling. Om de borgerlige Realskoler for Drengebørn i Kjøbstæderne. 1ste Kapitel. Om Børnenes Antagelse i Realskolerne og om Underviisningstiden. 69. Intet Barn maa antages i Realskolen, førend det har fyldt sit 9de Aar, og kan læse godt indeni enhver dansk Bog, skrive Sammenskrift, regne de fire Species, kiender den christelige Religions Hovedsandheder, i Overeensstemmelse med de anordnede Lærebøger, og har lært det Vigtigste af den bibelske Historie, samt er vel underviist i Alt, hvad som bør læres i de almindelige Borgerskolers 1ste Klasse. - Ligesom i hine, antages Børnene kun tvende Gange aarligen i disse, nemlig ved hvert Skolehalvaars Begyndelse, strax efter at den befalede offentlige Prøve (2den Afdeling 32) er endt; og kunne ligeledes kun tvende Gange aarligen ordentligvis udskrives af Skolen. 70. Børnene inddeles, i Forhold til deres Alder samt Kundskaber og Evner, i tvende Afdelinger, i hvilke der gives særskilt Underviisning, saaledes som herefter ( 75) er anordnet. 71. Læretimerne i Skolerne skulle være 6 Timer daglig, som inddeles i passende Formiddags- og Eftermiddagstimer, efter den forskjellige Aarstid og andre, saasom lokale. Bestemmelsesgrunde. 72. Underviisningen ordnes saaledes, at der stedse gjøres Begyndelse med de Læregjenstande, som meest beskjæftige Tænkekraften, og endes med de lettere, som med Geographi, Skrivning og Tegning, 73. Foruden nogle Dage før og nogle Dage efter de trende store Høitider, samt 3 Uger i Juli eller August Maaneder, skulle ingen Ferier tillades i disse Skoler. 2det Kapitel. Om Underviisningen, og om Skolebørnenes offentlige Overhørelse i Realskolerne.

20 74. Der skal i de borgerlige Realskoler undervises i følgende, forskjellige Læregjenstande: a) I Læsning, med Færdighed, af dansk og latinsk Tryk og Skrift, i Forening med Modersmaalets Grammatik og Retskrivning, b) I Christendom, forbunden med Læsning i Bibelen og især af det nye Testamente; med denne Religions-Underviisning bør tillige Kundskab om Menneskets Natur forenes; ogsaa bør de Ældre, som have gjort Fremgang, øves i egne Udarbeidelser af enkelte, af Læreren opgivne, Spørgsmaal, som angaae en eller anden, i det daglige Liv meest anvendelig, Religionslære. Ligeledes bør det Mærkeligste af Religions- og Reformationshistorien. især Fædrelandets, foredrages for de ældre Børn. c) I Skjønskrivning af dansk, latinsk og Fraktur-Skrift. d) I praktisk Regning paa Tavlen og i Hovedet, samt i Vexelregning og Bogholderi. e) I reen elementair Mathematik og i de første Grunde af Mekaniken, især med Anvendelse paa Fabriker og Haandværker, saavelsom i almeenfattelig Kundskab om Jordens og Verdens naturlige Beskaffenhed og Indretning. f) I Naturhistorie og Naturlære, hvormed forbindes Kundskab om Handelsvarer, samt om Haandværks- og Fabrikarbeider. g) I den almindelige Verdens- og, udførligst, i Fædrelandets Historie. h) I Geographi, hvormed Handelsgeographi bør forbindes. i) I levende Sprog: Tydsk og Fransk, og tillige Engelsk, saafremt Kjøbstadens Handelsforbindelser dertil kunde give Anledning. k) I Tegning af geometriske Figurer, af Maskiner, Architektur og Ornamenter. l) I Sang. hvor dertil maatte findes Leilighed, m) I Gymnastik i Almindelighed*), n) Endelig bør der i Søstæderne sørges for, at der kan gives Leilighed til en, i det Mindste forberedende. Underviisning i Styrmandskunsten, samt i Svømning. *) Jfr. P. 25 Juni Disse forskjellige Læregjenstande bør fordeles i de forskjellige Afdelinger, saaledes, at Overgangen stedse skeer fra det Lettere til det mere Vanskelige, fra det mere Vekjendte til det mindre Bekjendte, og at der i hver af Skolens Afdelinger levnes den behørige Tid til nøiagtig at lære det her Foreskrevne. 76. Tvende Gange aarlig, nemlig først i April og først i Oktober Maaneder, skulle Børnene. i den anordnede Skolekommissions Nærværelse, offentligen overhøres og gjøre Rede for hvad de have lært. - Ved en slig offentlig Prøve skal det paaskjønnes, hvilke der, i

21 hver Afdeling, have gjort meest Fremgang, og hvis Flid og Opførsel har været bedst: og derefter deres Plads i Skolen bestemmes. Og maa Ingen fra den lavere Afdeling opflyttes i den høiere, forinden han kan gjøre rigtig Rede for alt det, som i den lavere Afdeling bør læres, - Ligesom enhver af Realskolerne bør have tvende Afdelinger, saa bør og samme have i det Mindste tvende Lærere, af hvilke den første stedse bør være en duelig theologisk Kandidat, og den anden en, til denne Bestemmelse dannet, Seminarist eller Skolelærer (kfr. 81). Iøvrigt paaligger det vedkommende Skoledirektion, at gjøre den fornødne Indstilling til Vort danske Kancelli om, hvormange Lærere den anseer nødvendige ved hver Skole; hvilket bør bestemmes efter Børnenes Antal, da Læreren i Almindelighed ikke bør have flere, end i det Høieste 24 Børn paa eengang, i een Afdeling, at undervise. 77. Børnenes Underviisning bør fordeles saaledes imellem Lærerne, at hver af dem har sine forskjellige Lærefag, hvori de give Underviisning i begge Afdelinger. 78. I Henseende til Skolepenge, som af Forældrene skulle erlægges for deres Børns Underviisning, bør der tages Hensyn paa Lokal- Omstændighederne; dog saaledes, at Skolepengene altid ere ringere i den lavere end i den høiere Afdeling, og at de forholdsviis forringes for de Forældre, som paa eengang have flere Børn i Skolen, saa at der erlægges Mindre for det andet og tredie, men Intet for det fjerde Barn. 79. Der bør i de borgerlige Realskoler ogsaa være nogle Fripladser, som det ene tilkommer Skoledirektionen, paa Skolekommissionens Forestilling derom, at bortgive til de Børn, som i de almindelige Borgerskoler have udmærket sig fortrinligen ved at forene heldige Naturgaver med Flid og sædelig Opførsel, men hvis Forældre befindes uformuende til at erlægge de anordnede Skolepenge for dem; saa at der saaledes gives disse Børn Leilighed til at erholde en mere udvidet Underviisning og en Dannelse, hvorved de i Fremtiden kunne vorde Fædrelandet endnu mere nyttige. Dog bør disse Fripladsers Antal ei overstige en Tiendedeel af de Betalendes. 80. I Henseende til Skoledisciplinen, da gjælder for disse Skoler det samme, som for de almindelige Borgerskoler forhen (2den Afdeling 4de Kapitel) er anordnet; og ligeledes hvad der, for hine Skoler, i Henseende til Tilsynet med Skolevæsenet i Almindelighed, er fastsat.

22 81. Da Ingen maa antages til 1ste ordentlige Lærer ved nogen borgerlig Realskole, som ei er theologisk Kandidat med i det mindste Karakteren haud illaudabilis, og har underkastet sig en Prøve paa et af Os allernaadigst autoriseret Seminarium, samt der er befunden duelig til dette Embede, saa og forresten kan forevise gode Vidnesbyrd om sin Duelighed og moralske Karakter; saa vil det ei være nødvendigt, at en saadan Kandidat atter underkastes nogen Prøve, naar han beskikkes til et Skolelærer-Embede. Derimod skal Enhver, som beskikkes til anden Lærer ved disse Skoler, hvortil bør vælges en til denne Bestemmelse dannet Seminarist eller øvet Skolelærer, som ligeledes bør kunne forevise fordeelagtigt Vidnesbyrd om sin Duelighed og sit Forhold, være forpligtet til at underkaste sig en lignende Examen som den for Lærerne ved de almindelige Borgerskoler anordnede, naar længere Tid end eet Aar er forløbet, efterat han fra Seminariet er dimitteret eller har ophørt at være Skolelærer, forinden han til sligt Lære-Embede vorder bestikket. 82. De i denne Afdeling anførte Læregjenstande bestemme noksom de Kundskaber, som udfordres af dem, der attraae at beskikkes Lærere i de borgerlige Realskoler; dog, da Lærerne bør dele Underviisningsfagene imellem sig, er det ei nødvendigt at de besidde lige udbredte og grundige Kundskaber i dem alle; kun at de ei ere uvidende i noget af dem, paa det at de, i Sygdoms- og andre Tilfælde, kunne undervise i hinandens Timer. 83. Det overlades til vedkommende Skoledirektion, efter at have modtaget Skolekommissionens Forslag, at gjøre Indberetning til Vort danske Kancelli, for at erholde sammes Bestemmelse om, hvad der, efter Omstændighederne, maatte befindes rigtigt i Henseende til de borgerlige Realskolers Lokale, enten dette bør leies eller kjøbes. Dog bliver det stedse at paasee, at hver Skole forskaffes idetmindste tvende rummelige, lyse og luftige Værelser til Læsestuer, og. hvor Børnenes Antal maatte gjøre flere Afdelinger nødvendige, saa mange passende Værelser, som dertil maatte udkræves. 84. Lærerne ved de borgerlige Realskoler bør, efter Skoledirektionens derom til Vort danske Kancelli indgivne Forestilling og nærmere Forslag, tillægges en saadan Løn, som kan staae i Forhold til deres vigtige og møisommelige Arbeide, og til deres borgerlige Stilling; og bør herved tages Hensyn paa de samme Omstændigheder, som angaaende de almindelige Borgerskoler ere anførte (2den Afdeling 48), dog saaledes, at den første Lærer stedse erholder en forholdsmæssig større Løn, end de Andre.

29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet.

29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet. 29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet. Vi Frederik den Sjette, o. s. v. G. v.: At, som det stedse blev en vigtig Gjenstand

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Om Skolevæsenet paa Landet og om Konfirmation.

Om Skolevæsenet paa Landet og om Konfirmation. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Fjerde Kapitel. Om Skolevæsenet paa Landet og om Konfirmation. Det danske Almueskolevæsen har først faaet

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i Danmark

Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i Danmark Anordning for Almue-Skolevæsenet i Kiøbstæderne i Danmark XXIV. ANORDNING FOR ALMUE-SKOLEVÆSENET I KIØBSTÆDERNE I DANMARK, KIØBENHAVN UNDTAGEN. VI FREDERIK DEN SIETTE, AF GUDS NAADE KONGE TIL DANMARK ETC.

Læs mere

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn.

Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. 29. Juli 1814. Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. (Som tilligemed de samme vedføiede Regler for Skolecommissionerne ere af Kongen bifaldte. Kundgjort af Cancelliet), p. 324. (See nu

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.

Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. 21 November 1810. Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p. 302. (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt

Læs mere

24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune.

24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune. 24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune. Vi Christian den Ottende, osv., G. v.: At Vi, fornemmelig for at tilveiebringe større Overeensstemmelse

Læs mere

Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark

Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark Frederiksberg, den 29de Julii 1814. Kjøbenhavn Vi Frederik den Sjette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten,

Læs mere

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.

Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. 30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------

Instrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov nr. 88 af 15. Maj 1903 om Valgmenigheder, som senest ændret ved kongelig anordning nr. 115 af 20. februar 1989

Lov nr. 88 af 15. Maj 1903 om Valgmenigheder, som senest ændret ved kongelig anordning nr. 115 af 20. februar 1989 Lov nr. 88 af 15. Maj 1903 om Valgmenigheder, som senest ændret ved kongelig anordning nr. 115 af 20. februar 1989 II. III. IV. V. 1. Naar et Antal af mindst 20 Familiefædre, Enker eller andre Personer

Læs mere

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk

Side 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2

Læs mere

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.

Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. 15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Vedtægt. Schema Nr. 39. for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt.

Vedtægt. Schema Nr. 39. for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt. Schema Nr. 39. Vedtægt for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt. 1 Eiendommen N. med tilliggende Jorder Matr. Nr. 4, 10, ni, af Hartkorn Tdr. Skpr. Fdkr. og med et Areal af c. Tønder Land, som af de fire

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 60/1875. Veile den 28 Mai ærbødigst A. Hansen. Til Veile Byeraad

Ark No 60/1875. Veile den 28 Mai ærbødigst A. Hansen. Til Veile Byeraad Ark No 60/1875 Jeg tillader mig herved at andrage om at den aabne Plads i Nørre Skoven som ligger overfor Baiersk-Ølbryggeriet maa overlades mig til Afbenyttelse i indeværene Sommer Maaneder. Veile den

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v.

Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. 23 Febr. 1866 Lov om Disciplin i Handelsskibe og om Søfolks Forseelser, Forbrydelser samt Forhyring m. v. (Indenrigsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort

Læs mere

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN

grænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,

Læs mere

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue.

Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. 11. september 1839. Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. Cancell, p. 114 (C. T. p.729, jvfr. Vib. Stændertid, f. 1838, l. 403 II. 617, Roesk. Stændertid. II. 1031). Gr. Da Kongen har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark.

10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. 10. maj 1854. Tyendelov for Kongeriget Danmark. Justits-Min. Rigsdags-Tid, f. 1853, 5te Session. Landsth. Tid. S- 20-22, 30. 35, 1161-96. 1281-1372, 1394-1431. 1434-87, 1493-1571, 1589-1640. 1712-63. Folketh.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.)

Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) 6. marts 1869 Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: Almindelige Bestemmelser. 1. Enhver Mand,

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Syvende Kapitel. Om Værnepligt.

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Syvende Kapitel. Om Værnepligt. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Syvende Kapitel. Om Værnepligt. Pligten at deeltage i Fædrelandets Forsvar, der forhen, hvad Landkrigstjenesten

Læs mere

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet.

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet. I Henhold til den ny Skoleplan skal Skoleudvalget tillade sig at fremkomme med følgende Forslag til Ordning af Skolevæsenets Timelærere og Timelærerinder. 1) at Madamme Neuchs og Jomfruerne Fischer entlediges

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. ----------------------- Andet Kapitel. Om Arv. 1 Om Arv ifølge Loven. Allerede ved Forordn, af 21de Mai 1845 gjordes betydelige Forandringer

Læs mere

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v,

K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e D a n n e b r o g > O r d e n e n s U d v i d e l e. K i ø b e n h a v n, d e n 2 8 d e J u n i i 1 8 0 8. K i ø b e n h a v n. T r y k t h o s

Læs mere

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes:

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: Vejle Amt d. 12 Febr. 1883 Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: I Anledning af det med Hr. Amtmandens behagelige Erklæring af 8 f.m. hertil indsendte Andragende, hvori V ejle Byraad

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet 125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet Direktionen følgende: Ministeriet har Dags Dato anmodet Finansministeriet om at der paa Finansloven for Finansaaret 1916-17 som Tilskud til Etablering

Læs mere

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850

Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler.

Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Femte Kapitel. Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler. 1. Saavel Mandspersoner

Læs mere

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Ark No 58/1883. Til Byraadet! Til Byraadet! Undertegnede, Datter af Snedkermester Vedel Jensen, tillader sig herved ærbødigst at ansøge de højtærede Byraad om at maatte komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Læreindeplads

Læs mere

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. Første Kapitel. Hvad Lovene paabyde angaaende Menneskers Liv og Helbred.

Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. Første Kapitel. Hvad Lovene paabyde angaaende Menneskers Liv og Helbred. Fjerde Afdeling. Om Sundhedsforanstaltninger, samt om Arv og Skifte. Første Kapitel. Hvad Lovene paabyde angaaende Menneskers Liv og Helbred. 1. For at Enhver, der trænger til Lægehjælp, strax kan erholde

Læs mere

Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869

Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869 Interessentskabscontract for Actie Tændstiksfabriken Godthaab ved Kjøbenhavn Averteret i Berlingske Tidende 22. 23. 27. juli 1869 Interessentskabscontract Imellem os Undertegnede R.B. Green, Julius Achenbach,

Læs mere

Byrådssag Transskriberet af Rita Jacobsen August 2012

Byrådssag Transskriberet af Rita Jacobsen August 2012 Byrådssag 1875-11 Paa den mig tilhørende grund udenfor Hotel du Nord bygningen agter jeg i indeværende foraar at opføre et stendige imod søen for derefter efterhaanden at opfylde det inddigede stykke.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ark No 23/1874. Til Indenrigsministeriet

Ark No 23/1874. Til Indenrigsministeriet Ark No 23/1874. Til Indenrigsministeriet I behagelig Skrivelse af 31 Marts d.a. til Amtet har det høje Ministerium forlangt Byraadets Erklæring til Oplysning om Forholdet med Hensyn til den af Communen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet).

A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet). 13. februar 1873. A. ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab. (Justitsministeriet). Vi Christian den Niende osv., G. v.: Efterat der af Vor Justitsminister er blevet Os forelagt allerunderdanigst

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, ( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby

Læs mere

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,

Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, 25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,

Læs mere

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.

Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. 23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*).

Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). 12. februar 1849. Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). Justitsminist. [Rigsd. Forhdl. f. 1848. S. 485. 1458]. *) Just. M. Circ. 16. Febr. (D. T. 183), Skr. 15 Mart, (D. T. 283), 30 Mart. (D.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

7. [2-5-7] Forsømme Forældrene at lade Barn komme til Daaben, og det uden Daab bortdøer, da stande de aabenbarlig Skrifte, som derudj ere skyldige.

7. [2-5-7] Forsømme Forældrene at lade Barn komme til Daaben, og det uden Daab bortdøer, da stande de aabenbarlig Skrifte, som derudj ere skyldige. Danske Lov 2. Bog, 5. kapitel artiklerne 1 9, 1683 V. Cap: Om Præsternis Embede med Sacramenterne og lønlig Skriftemaal. 1. Art: [2-5-1] Præsterne skulle i Kirken forrette og uddeele de hellige Sacramenter,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S CVR-nr. 58 21 06 17 Albertslund Selskabets navn, hjemsted og formål: 1. Selskabets navn er Brødrene A. & O. Johansen Aktieselskab. Dets hjemsted er Albertslund

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Andet Kapitel. Om Barnefødsel, Jordemødre og Daab.

Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Andet Kapitel. Om Barnefødsel, Jordemødre og Daab. Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Andet Kapitel. Om Barnefødsel, Jordemødre og Daab. 1. Frugtsommelige Qvinder skulle til deres og deres

Læs mere

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014 Side 11 Regnskab D. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning 1866 Side 12 Efterat den ifølge Lov af 17de Novbr. 1865 om Erstatning for Krigsskade oprettede Erstatnings-Commission

Læs mere

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.

Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010. Sognefoged Af, 12. juli 2010. E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtman- den udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som

Læs mere

Ark No 51/1883. Til Byraadet i Veile.

Ark No 51/1883. Til Byraadet i Veile. Byraadet i Veile. Ved hoslagt at fremsende vedlagte 12 Ansøgninger om Fripladser i Realafdelingen ledsaget af Skoleinspecteurens Erklæring af 9de Dcbr. f.a. tillader Udvalget sig at foreslaa at Fripladserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Borris Seminariums oprettelse 1806

Borris Seminariums oprettelse 1806 Disk 198 1 Borris Seminariums oprettelse 1806 Regler for seminariets indretning undervisning og diverse regler Reg. Nr. C 642 A - 1 Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge de Venders

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Ark No a/1883 ??? Beskikkelse for hidtilværende Detaillist Kristoffer Holm til at være Mægler i Veile Kjøbstad

Ark No a/1883 ??? Beskikkelse for hidtilværende Detaillist Kristoffer Holm til at være Mægler i Veile Kjøbstad ??? Overauditeur, Borgmester, Byfoged og Byskriver i Veile R.D. gjør vitterligt: at den hidtilværende Detaillist i Veile Kristoffer Holm, har andraget om at blive beskikket til Mægler i Veile og da han

Læs mere

Afsnit I, Om Adgang til Næringsdrift i Almindelighed.

Afsnit I, Om Adgang til Næringsdrift i Almindelighed. 29. december 1857 L. om Haandværks- og Fabrikdrift samt Handel og Beværtning m. m.*) *) Jfr, L. 30 Jan, 1881 om Barbeeerernæringen m v., samt L. 19 Febr, 1861 om Sønæringen. Afsnit I, Om Adgang til Næringsdrift

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag )

Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina , (AO-opslag ) Viborg Amt, Fjends-Nørlyng Herredsfoged, 1797 Udskrift fra skøde- og panteprotokollen, pagina 286-87, (AO-opslag 289-90) N o 6 C7 2½ rdr D o Dato 286 1797. Jeg underskrevne Selvejer Christen Pedersen Overgaard

Læs mere

Tegneskolens tegneundervisning. Dag Solhjell

Tegneskolens tegneundervisning. Dag Solhjell Tegneskolens tegneundervisning Dag Solhjell Tegneskolens tegneundervisning Fra bestemmelsene i vedtektene fra 1822 Standard progresjon i akademienes kunstskoler Frihåndsklasse elementærklasse tegning etter

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere