Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ"

Transkript

1 Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011

2 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske lande - især i Afrika syd for Sahara - har i de senere år oplevet højere økonomisk vækst, mere samhandel, flere investeringer og frem for alt færre krige og mere demokrati. Der er en ny optimisme i Afrika og en tro på fremskridt. Det internationale samfund har forpligtet sig til at forøge bistanden til Afrika, og mange afrikanske regeringer er villige til at forstærke den reformindsats, som allerede har vist sig at give gode resultater. Afrika er blevet vigtigere for løsningen af globale spørgsmål som klima, smitsomme sygdomme, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, migration og radikalisering. En række nye aktører herunder ikke mindst Kina, Indien og Latinamerika - er begyndt at vise større interesse for Afrika gennem styrkelse af de politiske bånd, samhandel, investeringer og bistand. Afrika har meget at vinde ved globaliseringen, og meget at bidrage med til resten af verden. Også Danmarks forhold til Afrika syd for Sahara er mangfoldigt og handler om meget mere end udviklingssamarbejde. Vi er forbundet på mange måder bl.a. igennem samhandel, påvirkninger fra medierne, kunst, og gennem venskaber og familiebånd. Selv med den forøgede internationale indsats vil det blive meget svært at nå FN s 2015-mål i Afrika. Som det fremgår af faktaboksen på side 5 og oversigten på side 6 er udfordringerne enorme, og fattigdom manifesterer sig på mange måder. Afrika står overfor en række store udfordringer og problemer, som det vil kræve en fælles indsats fra det internationale samfund og Afrika selv at løse. Danmark skal være en af Afrikas vigtigste partnere i kampen mod de store udfordringer og vi skal forøge vores bistand til Afrika. Partnerskabet skal først og fremmest hvile på Afrikas egen vilje til udvikling og på et samarbejde med afrikanske ledere, der demonstrerer både social ansvarlighed, reformvilje og respekt for de demokratiske spilleregler. Afrikas andel af kapitalstrømme og verdenshandlen er faldet, og det samlede bruttonationalprodukt i Afrika syd for Sahara, når man ser bort fra de to store økonomier Nigeria og Sydafrika, er kun på størrelse med Danmarks. Der har kun været små forbedringer i adgangen til uddannelse og sundhed, og næsten 1 ud af 5 børn i Afrika når ikke at blive 5 år gamle. En tredjedel af alle børn går ikke i skole. 1 ud af 15 kvinder dør i forbindelse med svangerskab. En af Afrikas største udfordringer ligger i den demografiske udvikling. En ny stor generation af unge afrikanere er på vej med energi og vilje til forandring, men de mangler uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Især de unge kvinder står overfor store udfordringer, da de mange steder fortsat må kæmpe for at opnå lige rettigheder og indflydelse på deres livsvilkår og på udviklingen af de afrikanske samfund. Halvdelen af Afrikas befolkning er i dag under 18 år, og i modsætning til andre dele af verden forventes det, at ungdomsårgangene i Afrika vil fortsætte med at vokse i de kommende årtier. Allerede i 2015 ventes ungdomsårgangene mellem 15 og 24 år at udgøre mere end en femtedel af Afrikas samlede befolkning. I de næste 20 år vil der blive behov for mio. nye jobs om året alene for at beskæftige de mange unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet. 2

3 Manglen på indkomst- og beskæftigelsesmuligheder er et af de forhold, der bekymrer afrikanerne mest. I et Afrika, hvor flere lande i stigende grad er kendetegnet ved fred, demokrati og ansvarlige ledere, vil denne bekymring blive en vigtig politisk udfordring. Og manglende svar på denne udfordring har ikke kun betydning for de afrikanske samfund, men vil i stigende grad få det for Afrikas naboer, og dermed også Danmark. Udviklingen i Afrika dækker over store forskelle mellem de afrikanske lande, og disse forskelle vokser. Nogle lande i Afrika har høj økonomisk vækst, mens en anden gruppe falder bagud i udskilningsløbet. Afrika kan ikke skæres over én kam. Danmarks samarbejde med Afrika må tage udgangspunkt i situationen i det enkelte land og i de forandringskræfter, der driver udviklingen. Krav om en ansvarlig regeringsførelse, der bekæmper fattigdom gennem fremme af demokrati og respekt for menneskerettighederne er også centralt for dette udgangspunkt. Danmark skal føre en sammenhængende politik, hvor det politiske og udviklingspolitiske, det økonomiske og sikkerhedspolitiske engagement indgår i et effektivt samspil, og hvor vægtningen af de forskellige indsatsområder vil være forskellig i de enkelte lande. I fattige men stabile lande med økonomisk vækst og fremskridt vedrørende demokratisering og god regeringsførelse er udviklingssamarbejdet det vigtigste element i det danske engagement. Udgangspunktet er landenes egne planer og prioriteter, og deres vilje til at gennemføre dem. Der er også muligheder for et stærkere samarbejde om emner, der bliver mere aktuelle som følge af globaliseringen, og som ligger uden for den traditionelle udviklingsbistand. Det gælder bl.a. sikkerhedssektorreform, migration, klimatilpasning og samarbejde om kultur og medier. Samfundsudviklingen i Afrika er præget af usikkerhed. Mange lande i Afrika er i krise og konflikt eller på vej ud af konflikt. I skrøbelige stater kan problemerne udvikle sig til en mere fundamental mangel på vilje eller evne til at tage ansvaret for udviklingsprocessen. Naturkatastrofer kan skabe eller forværre konflikter og kriser. Udviklingsbistand kan bidrage til stabilisering og genopbygning, men må ses i en snæver sammenhæng med mulighederne for at påvirke på andre måder gennem politiske og fredsbevarende indsatser både i de enkelte lande og på regionalt niveau. AU spiller en voksende rolle som ramme for et samarbejde mellem de afrikanske lande om stabilisering og konfliktløsning. Enkelte afrikanske lande med stor økonomisk og politisk vægt har mulighed for at påvirke udviklingen i hele regionen i en positiv retning. Det gælder især Sydafrika og i nogen grad også Nigeria og Etiopien. Her spiller den traditionelle udviklingsbistand en mindre rolle, men til gengæld bliver bredere politisk og økonomisk dialog og samarbejde vigtigere. Danmarks langvarige udviklingssamarbejde med en række afrikanske lande giver gode muligheder for at opbygge alliancer og samarbejde på en række områder. Med den nye Afrikapolitik vil regeringen lægge rammerne for Danmarks fremtidige samarbejde med Afrika syd for Sahara baseret på de nye udfordringer og de nye muligheder, som globaliseringen skaber. 3

4 Målsætningerne i regeringens nye Afrika-politik er: Afrika skal med i globaliseringen. Øget regional integration og øget samarbejde mellem EU og Afrika. Mere og bedre bistand til Afrika og fokus på unge, kvinder og beskæftigelse. 4

5 Faktaboks: Der er for lidt fremskridt i bekæmpelsen af Afrikas fattigdom: Selvom andelen af afrikanere, der lever under 1 USD om dagen falder noget som følge af den økonomiske vækst, så stiger det samlede antal fattige fortsat. FN s 2015-mål om at halvere antallet af fattige, kan ikke nås i Afrika. Den forventede levealder er kun på 46 år, sammenlignet med 65 år i andre udviklingslande. Kvinderne er ikke med i udviklingsprocessen: I dag er kun godt en tredjedel af Afrikas formelle arbejdsstyrke kvinder, og kun 16% af parlamentsmedlemmerne er kvinder. Under halvdelen af børnefødslerne i Afrika finder sted med deltagelse af uddannede jordmødre eller sygeplejersker. Afrikas unge mangler beskæftigelse og uddannelsesmuligheder: Der skal skabes millioner nye jobs om året alene for at beskæftige de mange unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Der er fremskridt i adgangen til grunduddannelse, men det er fortsat kun 64% af Afrikas børn, der går i skole. Erhvervsuddannelserne og de højere uddannelser giver ikke de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. HIV/AIDS dræber millioner i Afrika og dræner kontinentet for energi: 64% af alle HIV-smittede i verden og 90% af børn med HIV er afrikanere. Mindre end 50% af afrikanske unge har tilstrækkelig viden om HIV/AIDS. Afrika er ikke nok med i den globale økonomi: 10% af verdens befolkning er afrikanere, men kun 2% af verdens BNI, internationale investeringer og udenrigshandel er i Afrika. Afrikas miljø er hårdt belastet, og klimaforandringerne vil ramme Afrika hårdt: To tredjedele af Afrikanerne lever fortsat på landet og er direkte afhængige af naturgrundlaget, og i modsætning til andre dele af verden stiger landbrugets produktivitet ikke. Klimaforandringerne vil forstærke tendensen til ørkenspredning og forøge risikoen for ødelæggende naturkatastrofer. Konflikter og ustabilitet hæmmer fremskridt: Mange lande i Afrika kæmper for at sikre stabilitet og genopbygning efter konflikter, og risikoen for tilbageslag er høj. 4-5 millioner afrikanere er flygtninge og millioner er internt fordrevne. Menneskerettighederne bliver fortsat ikke respekteret: Gennemførelsen af internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet halter i visse lande bagefter. På trods af mere demokrati er forholdene for oppositionsgrupper og menneskerettighedsforkæmpere fortsat svære. Kilder: FN og Verdensbanken 5

6 Afrika og FN s 2015-mål Kilde: World Bank, 2006, African Development Indicators 2006, WB, Washington DC. 6

7 2. Afrika - en partner i globaliseringen Globaliseringen giver samhandel og investeringer, men skaber også andre muligheder og udfordringer. Elektroniske medier og billigere transport gør det lettere at rejse og udveksle ideer. Vi kommer tættere på hinanden, og det understreger behovet for dialog og samarbejde bl.a. om fælles værdier som menneskerettigheder og ligestilling. Der er brug for et partnerskab, der bringer Afrika ud af den ensidige rolle som bistandsmodtagere præget af korruption og konflikter og mere ind på den internationale scene. Dialogen og samarbejdet skal give mulighed for gensidig forståelse og påvirkning og må bygge på en klar erkendelse af, at interesser og synspunkter ikke altid er sammenfaldende. Der er behov for at involvere både regeringer, civilsamfund og den private sektor. Mange afrikanske lande har vist, at de både kan og vil deltage i globaliseringen og sikre sig en andel af de økonomiske gevinster, som den kan give. Det er fremtiden for Afrika, ligesom det er for resten af verden. Afrika har store oliereserver og andre naturressourcer, som er med til at give kontinentet en voksende strategisk betydning. Der er også voksende international opmærksomhed om den trussel, som voksende radikalisering i Afrika kan komme til at udgøre i fremtiden. De fleste afrikanske lande forholder sig selv til disse udfordringer og er i stigende grad udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktører. Det regionale samarbejde i Afrika er ramme om dialog og samarbejde blandt landene i Afrika, men der er også voksende interesse for udenrigs- og sikkerhedspolitisk dialog mellem afrikanske lande og lande uden for Afrika, selvom Afrikas stemme i det internationale samfund fortsat ikke er så stærk, som den burde være. Danmark kan bygge videre på det tætte forhold til vore programsamarbejdslande og systematisk inddrage nye områder i dialogen. Det giver mulighed for at opbygge alliancer og en platform til at forstærke dansk indflydelse i regionen og globalt. Regeringen vil arbejde for: At gruppen af Afrikanske lande bliver stærkere repræsenteret i FNs Sikkerhedsråd. Bedre og tættere samarbejde mellem FN og AU, især på det sikkerhedspolitiske område. Mere dialog på politisk niveau herunder ministre og folketingsdelegationer om emner der ligger ud over bistandssamarbejdet. At fremme afrikanske kvinders deltagelse i globaliseringen gennem økonomisk og politisk ligestilling. At fremme respekten for menneskerettighederne i Afrika, bl.a. gennem retsreformer og institutionsopbygning og med fokus på gennemførelsen af traktatforpligtelser, arbejdet imod tortur og dødsstraf og fremme af oprindelige folks rettigheder. Styrket dialog om sikkerhedssektorreformer og evt. gradvis udvikling af et bilateralt samarbejde mellem danske og afrikanske forsvars- og politistyrker herunder fortsat støtte til til udviklingen af African Standby Forces. Regeringen vil endvidere arbejde for at styrke afrikansk deltagelse i det globale samarbejde på ikke-spredningsområdet. 7

8 Tættere samarbejde og udveksling mellem Danmark og Afrika vedrørende forskning f.eks. om landbrug, sundhed og sikkerhed - kultur og medier. Forstærket politisk dialog med Sydafrika om en vifte af spørgsmål af betydning for hele kontinentet og med styrket fokus på indsatser, der kan støtte Sydafrikas rolle i andre dele af Afrika. Klimaforandringer og migration er to vigtige globale udfordringer, hvor Afrika spiller en stadig vigtigere rolle. Det er nødvendigt at få Afrika mere med i det internationale samarbejde for at finde bæredygtige løsninger på globale udfordringer. Afrika skal inddrages i et globalt samarbejde vedrørende migration og udvikling. Der skal sættes fokus på sammenhængen mellem migration og udvikling på at tackle de voksende udfordringer fra migration og på bedre at drage nytte af dens muligheder. Manglende sikkerhed og beskæftigelse er de vigtigste migrationsårsager for afrikanere. Klimaforandringerne vil i sig selv kunne skabe øget migration både i og ud af Afrika. Afrika er den verdensdel, der bidrager absolut mindst til den globale opvarmning, men er samtidig det kontinent, der forventes at skulle bære de alvorligste konsekvenser. Regeringen vil: Inddrage Afrika i løsninger på de globale klimaudfordringer under de kommende forhandlinger om en afløser for Kyoto-traktaten, og arbejde for at sikre resultater, der tilgodeser hensynet til Afrikas udvikling. Arbejde for at afrikanske lande kan få adgang til finansiering af projekter med henblik på en reduktion i udledningen af drivhusgasser i de lande, hvor der er et særligt behov. Forstærke dialogen om international migration og støtte opbygningen af administrativ kapacitet til at planlægge og styre migrationsstrømme i både oprindelseslandene og på regionalt plan. Arbejde for en forbedret dialog mellem oprindelses- transit og destinationslandene, der skal skabe grundlag for et effektivt internationalt samarbejde om migration bl.a. gennem EU. Fastholde en markant nærområdeindsats til de fattigste udviklingslande. Sammenhængen mellem national flygtninge- og asylpolitik og tiltag i nærområderne vil fortsat blive vægtet højt. Arbejde for at mindske konsekvenserne af hjerneflugt bl.a. gennem stipendier til unge afrikanere. Inddrage afrikanske diaspora organisationer i Danmark som partnere i indsatsen i Afrika. Danmarks eksport og investeringer i Afrika er yderst begrænsede og koncentreret på få lande, men stadig flere danske virksomheder og investorer viser interesse for potentialet på nye afrikanske markeder. Afrika kan på længere sigt blive et vigtigt vækstmarked, hvorfor danske virksomheder allerede nu med fordel kan gøre sig erfaringer og opbygge netværk. I en mindre gruppe af lande med høj vækst som f.eks. Ghana, Tanzania, Kenya og Sydafrika er der særligt interessante muligheder for dansk erhvervsliv. Et tættere kommercielt samarbejde skal bygge på internationale standarder for virksomhedernes sociale ansvar og for bekæmpelse af korruption, f.eks. gennem implementering af FN s Global Compact. 8

9 Gode rammebetingelser for erhvervslivet er en forudsætning for at tiltrække udenlandske investeringer. De afrikanske regeringer må selv gå forrest i arbejdet med at fremme erhvervsklimaet, herunder at bekæmpe korruption. Danmark kan samarbejde med andre donorer og aktører om at overvinde konkrete forhindringer på landeniveau for udenlandske investeringer og for en større samhandel mellem Afrika og de rige lande. Det gælder f.eks. også ved mangel på infrastruktur, hvor bl.a. EU-Kommissionen og Verdensbanken yder vigtig bistand. I lande med gode rammebetingelser og vilkår for virksomhederne kan erhvervsfremstød med deltagelse af danske virksomheder medvirke til at øge samhandlen. Regeringen vil: Arbejde for bedre afsætningsmuligheder for Afrikanske landes eksport på verdensmarkederne især inden for rammerne af EU og WTO. Forstærke støtten til forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet i en række afrikanske lande, herunder korruptionsbekæmpelse. Arbejde for danske erhvervsfremstød i lande med høj vækst, så danske og afrikanske virksomheder sammen kan udvikle nye forretningsmuligheder. Sikre, at Danmarks Eksportråd giver prioritet til at assistere danske virksomheder i Afrika. 3. Regional integration fremmer samhandel, vækst og stabilitet Afrika satser nu ligesom Europa på at skabe stabilitet og vækst gennem en integrationsproces, der forbinder politisk og sikkerhedspolitisk samarbejde med økonomisk samarbejde og fremme af demokrati og menneskerettigheder. Samarbejde om fælles standarder og lavere indbyrdes toldbarrierer kan skabe større afrikanske regionale markeder, som bl.a. vil være mere interessante for internationale investorer. En gensidig åbning af de afrikanske markeder vil være et vigtigt skridt på vejen til en generel liberalisering af de afrikanske landes import. De afrikanske lande har forpligtet sig til at styrke Afrikas egne samarbejdsorganisationer, så afrikanerne bedre selv kan håndtere udfordringerne og få en stærkere stemme i det internationale samfund. Danmark har siden 2004 ydet støtte til opbygningen af en afrikansk sikkerhedsarkitektur under Afrikaprogrammet for Fred, der sigter på at styrke de afrikanske organisationers kapacitet til at håndtere kriser og bidrage til fredsbevarende operationer. De afrikanske samarbejdsorganisationer har stigende vilje til at træffe beslutninger og udvikle fælles politikker, men der er mangel på kapacitet til at gennemføre beslutningerne, og den danske støtte bidrager især på dette område. Støtten er baseret på solidt afrikanske ejerskab, og går til de afrikanske organisationers egne initiativer og så vidt muligt direkte til deres budgetter. Regeringen vil arbejde for: At lancere et nyt initiativ for støtte til afrikansk integration herunder i AU-regi i 2009, der udover støtte til sikkerhedsarkitekturen også rummer komponenter til støtte for økonomisk samarbejde samt demokratisering, ligestilling og fremme af menneskerettighederne. En samlet dagsorden, hvor AU, NEPAD og de subregionale økonomiske samarbejdsorganisationer alle er del af en fælles ramme for at fremme af fred og udvikling i Afrika. Organisationerne skal spille bedre sammen og deres samlede kapacitet udnyttes bedst muligt. 9

10 EU har en vigtig rolle at spille i forhold til de afrikanske samarbejdsorganisationer, og samarbejdet mellem EU og Afrika kan bl.a. anvendes til at videreformidle Europas erfaringer med at fremme vækst og stabilitet gennem integration. EU Kommissionen yder allerede omfattende støtte til afrikansk integration, og den bilaterale danske støtte til de afrikanske regionale organisationer vil derfor blive tilrettelagt i et tæt samarbejde med EU. EU Kommissionen er en vigtig donor i de enkelte afrikanske lande, især inden for infrastruktur og energi, og EU spiller gennem den fælles handelspolitik en afgørende rolle for Afrikas eksportmuligheder på verdensmarkederne. Regeringen vil arbejde for: En styrkelse af EU's dialog og samarbejde med afrikanske organisationer bl.a. gennem vedtagelse af en fælles strategi under EU-Afrika topmødet i Lissabon i december At de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og afrikanske lande (EPA erne) fremmer udvikling og beskæftigelse gennem markedsåbning og regional integration i Afrika og integration i verdenshandelen. Forhandlingerne og gennemførelsen af EPA erne må forankres i de eksisterende samarbejdsorganisationer i Afrika og i deres sekretariater. Bedre adgang for de afrikanske lande til det europæiske marked, og at de ikke udsættes for unfair konkurrence på deres hjemmemarkeder fra subsidierede europæiske landbrugsvarer. EU s Everything-but-Arms ordning bør udvides til at omfatte alle lande syd for Sahara og oprindelsesreglerne gøres mere lempelige. At landene i Afrika fremmer deres indbyrdes samhandel gerne ved etablering af egentlige afrikanske frihandelsområder. Et udviklingsvenligt resultat af WTO-forhandlingerne, bl.a. ved at støtte de afrikanske landes forhandlingskapacitet. At fremme EU's Afrika energi initiativ, herunder gennem bidrag til den nye EU-Afrika infrastruktur fond. Politiske kriser og konflikter truer fortsat stabiliteten og udviklingen på kontinentet. De afrikanske lande er selv blevet mere aktive i de senere år for at fremme demokratiseringsprocesser og fredsmægling. Ikke mindst NEPAD initiativet peger fremad med den gensidige forpligtelse for medlemslandene til at lade deres regeringsførelse underkaste en kritisk gennemgang. På trods af stigende politisk vilje i en række medlemslande har AU og NEPAD fortsat ikke formået at løfte denne opgave på overbevisende vis. Det kræver både at de politiske forpligtelser føres ud i livet, og at der afsættes ressourcer til at opbygge den nødvendige kapacitet hertil. Danmark vil overfor de afrikanske partnerlande understrege vigtigheden af, at NEPAD-initiativet kommer til at fungere bedre. Krisen i Darfur understreger tydeligt disse udfordringer. Der er derfor behov for fortsat FN involvering og for støtte fra det internationale samfund. Danmark yder støtte til opbygning af de regionale organisationers kapacitet til at håndtere kriser og konflikter. Men Danmark kan også yde bilaterale indsatser. Danmark bør bidrage til løsninger i 2-3 af Afrikas vigtigste brændpunkter, gennem indsatser, der omfatter såvel civile som militære instrumenter, og hvor Danmark både vil yde direkte bidrag og deltage med kapacitetsopbygning for at gøre det muligt for de afrikanske lande selv at håndtere konflikterne 10

11 Det gælder især i Sudan, men forhåbentligt vil det inden for få år blive muligt at hjælpe et nyt demokratisk, men dybt forarmet Zimbabwe på fode efter års undertrykkelse og økonomisk tilbagegang. Efter kriser og konflikter ligger der en stor opgave i genopbygning og stabilisering. Retsopgør og forsoningsprocesser kan bidrage til at skabe politisk stabilitet og lægge grunden for opbygning af retssamfund. Militære organisationer og oprørsgrupper er ofte domineret af mænd. Efter fredsslutning er der en særlig udfordring i at sikre, at disse mønstre bliver ændret, så kvinder også får mulighed for at bidrage til freden på lige fod med mænd. Regeringen vil: Bidrage til sammenhængende internationale indsatser i kriser og konflikter i Afrika, der omfatter diplomatiske, sikkerhedsmæssige, humanitære og udviklingsmæssige elementer. Indsatsen vil blive fokuseret på nogle få lande, der har høj politisk prioritet. Danmark kan hjælpe i et tæt samarbejde med multilaterale organisationer som eksempelvis UNDP og gennem stærk involvering af danske NGO er. Bidrage til militære operationer i Afrika, når der er behov og mulighed for det. Deltage aktivt i donorsamarbejdet i Sydsudan med henblik på at fremme gennemførelsen af Nord-Syd fredsaftalen Yde en aktiv indsats for at skabe rammerne for en løsning på konflikten i Darfur. Deltage aktivt i de internationale bestræbelser på at fremme demokrati og menneskerettigheder i Zimbabwe, særligt gennem EU. Fortsætte og intensivere den danske bistand til civilsamfundet og andre demokratikræfter i Zimbabwe, så Danmark har en solid platform for at deltage i en kommende genopretningsfase. Arbejde for, at FN s nye Fredsopbygningskommission yder en effektiv indsats med fokus på Afrika i tæt samspil med Afrikas egne samarbejdsorganisationer. 4. Mere og bedre bistand til Afrika Fattigdomsbekæmpelse er fortsat den helt centrale målsætning for regeringens Afrikapolitik. Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i de lande, Danmark har programsamarbejde med, ligger under 10 kr. om dagen. I de afrikanske lande og områder, hvortil Danmarks yder nødhjælp, nærområde- og overgangsbistand, er fattigdommen ofte endnu mere udtalt. Hovedelementet i Danmarks relationer med Afrika skal også i de kommende år være det langsigtede udviklingssamarbejde i et dusin lande. Regeringen vil bygge videre på den hidtidige bistandsindsats, der har været med til at skabe gode resultater, og som der står international respekt om. Kvinder og HIV/AIDS vil blive fastholdt som centrale prioriteringer i Afrika. Koncentrationen ventes, inden for den nærmeste årrække, fortsat at ske på de 9 nuværende programsamarbejdslande samt Niger og Sydafrika. Hertil kommer indsatserne i Sudan og på sigt Zimbabwe, der hænger tæt sammen med Danmarks politiske og diplomatiske rolle. 11

12 Afrika vil fortsat stå i centrum i dansk udviklingsbistand, og den bilaterale bistand til Afrika vil blive forøget, så den i de kommende år kommer til at udgøre 2/3 af den samlede bilaterale bistand. Regeringen vil også fastholde andre lande på deres forpligtelser til at yde mere bistand til Afrika og vil bringe dette spørgsmål op i internationale sammenhænge. God regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne er afgørende for udvikling og grundlaget for dansk bistand til Afrika. Uden god regeringsførelse vil bistandsindsatsen kun have begrænset virkning. Det vil være afgørende for Danmarks engagement, at de afrikanske ledere og samarbejdspartnere selv går forrest i dette arbejde og viser vilje til at gennemføre de nødvendige ændringer og reformer. Kampen mod korruption er central. Korruption kan have forskelligt omfang og tage forskellige former lige fra plyndring af statens ressourcer på højt niveau til bestikkelse af lokale embedsmænd og politi. Der er behov for at sikre at offentlige indkøb finder sted i overensstemmelse med internationale standarder. Tilsvarende er der behov for at styrke parlamenternes, mediernes og civilsamfundets muligheder for at få indsigt i regeringens arbejde og udøve demokratisk kontrol. Danmark bygger sit udviklingssamarbejde på et nul-tolerance princip over for alle former for misbrug af danske bistandsmidler, og støtter aktivt partnerlandenes egen kamp mod korruption. En effektiv bistandsindsats må bygge på de processer og forandringer, der allerede finder sted i de enkelte afrikanske lande. Der er brug for en dialog med både afrikanske regeringer, politikere, civilsamfundsrepræsentanter, forretningsfolk, traditionelle og religiøse ledere, forskere og kulturpersonligheder. Udgangspunktet må være de enkelte landes egne fattigdomsstrategier. Afrikanernes initiativ og ideer skal være afgørende og der skal sikres størst muligt ejerskab. Modtagerlandenes regeringer må først og fremmest stå til ansvar for deres befolkninger og sikre adgang til informationer om udviklingsindsatsen og de resultater, der bliver opnået. I de senere år er en række donorer uden for den traditionelle OECD-donorkreds begyndt at gøre sig gældende i Afrika. Det gælder bl.a. visse lande i Asien, især Kina, som i 2006 lovede at fordoble sin bistand til Afrika frem mod Det er en positiv udvikling, at Kina f.eks. yder støtte til infrastrukturprojekter. Samtidig er det dog vigtigt at de afrikanske lande gennem aftaler med nye donorer f.eks. Kina sikrer sig, at disse nye partnere bidrager til at understøtte til en udviklingsproces, der fremmer demokrati og menneskerettigheder, sikrer miljøet, samt sikrer investeringer og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, der giver beskæftigelse og økonomisk fremgang til afrikanerne. Det er Afrikas langsigtede udvikling, det drejer sig om. Regeringen vil: Gradvis øge landerammerne i programsamarbejdslandene i Afrika afhængig af fortsatte fremskridt fra partnernes side. Dette vil sikre yderligere fokus på programsamarbejdslandene i Afrika i den bilaterale bistand og dermed konsolidere den geografiske koncentration af bistanden. Arbejde for, at der skabes bedre rammer om den demokratiske deltagelse i udviklingsprocessen inden for de parlamentariske systemer og i det direkte samspil mellem stat og civilsamfund. Det vil være vigtigt at sikre, at offentligheden og lokale 12

13 civilsamfundsorganisationer får bedre muligheder for at spille en rolle, herunder i kampen mod korruption. Der vil blive udarbejdet en ny dansk civilsamfundsstrategi som baggrund for dette. Inddrage danske NGO er i både fortalervirksomhed og levering af sociale serviceydelser i Afrika afhængig af de lokale forhold. Indsatsen vil blive skræddersyet til situationen i det enkelte land og hensynet til at sikre stærkt nationalt ejerskab. Satse målrettet på at fremme god regeringsførelse i Afrika og på at udvikle de afrikanske regeringers kapacitet til selv at planlægge og gennemføre udviklingsaktiviteter og til at bekæmpe korruptionen. Koncentrere bistanden på færre, men betydeligt større og mere effektive indsatser. Fra de nuværende mere end 50 sektorprogrammer og tværgående indsatser i programsamarbejdslandene skal vi efterhånden ned på ca. 40 indsatsområder. Regeringen vil inden for hvert programsamarbejdsland især satse på en eller to sektorer, hvor Danmark kan spille en ledende rolle blandt donorerne. Arbejde for at styrke donorkoordinationen under ledelse af modtagerlandene, så donorer uden for den traditionelle donorkreds i Afrika - herunder Kina - også deltager og lever op til internationale aftaler og normer. Opfordre de afrikanske partnerlande til at sikre at de aftaler, der indgås med nye donorer, herunder Kina, er til gavn for hele befolkningen og bygger på fattigdomsorientering. 5. Fokus på beskæftigelse, unge, kvinder og beskæftigelse De unge kan skabe positiv forandring, men der er også risiko for, at deres energi bliver ledt i en negativ retning, hvis de ikke har et rimeligt perspektiv for fremtiden. En større indsats for børn og unge i Afrika og for bedre beskæftigelsesmuligheder er ikke blot en indsats mod fattigdom, men også en indsats mod radikalisering, ufred og illegal immigration. Der er især grund til at fokusere på Afrikas unge kvinder. Uligheder mellem mænd og kvinder er fortsat en væsentlig årsag til fattigdom. Fattige kvinder har stadig ringere adgang til offentlige serviceydelser end fattige mænd. Vold mod kvinder er udbredt, og flere kvinder end mænd kan ikke læse og skrive. Kvinder er ofte socialt og politisk marginaliserede. Alt dette er med til at forhindre kvinder i at deltage i udviklingsprocessen og bidrage til den fælles indkomst i den enkelte husstand. Manglende ligestilling er en vigtig årsag til fattigdom for både mænd og kvinder og for hele samfundets udvikling. Både kvinder og mænd må være med til at skabe positive resultater, der bygger på afrikanske forudsætninger og kultur. Unge afrikanske kvinder må sikres større synlighed og deltagelse i det politiske liv, i civilsamfundet og i erhvervslivet. Det er helt afgørende for bekæmpelsen af fattigdommen, at kvinderne bliver inddraget i udviklingsprocessen og deres ressourcer udnyttet som drivkraft for den økonomiske udvikling. Det skal kunne betale sig at producere i Afrika. Forøget økonomisk vækst i Afrika baseret på den private sektor bliver helt afgørende for, at de kommende ungdomsårgange kan bidrage til udviklingen og få opfyldt deres håb for fremtiden. Det vil kræve massive investeringer i en forøgelse af produktivitet og konkurrenceevne. God regeringsførelse, øget regional integration og adgang til de rige landes markeder vil være afgørende for, om det lykkes. En vigtig del af 13

14 rammebetingelserne for landbruget og den private sektor er bedre beskyttelse af ejendomsrettigheder herunder matrikulering. Men økonomisk vækst er ikke nok i sig selv. Der er behov for en målrettet indsats for at sikre, at væksten bliver omsat i indkomstmuligheder for de mange fattige og produktiv beskæftigelse til Afrikas talstærke ungdom. Religiøse grupper spiller en stor og voksende rolle i Afrika, og de er bl.a. med til at sikre adgang for de fattige til sundhed og uddannelse. Men der er også voksende bekymring for, at religion kan forhindre fremskridt og nytænkning, især når det gælder ligestilling og adgang til prævention. Religion kan i nogle tilfælde skabe spændinger i samfundet og være en årsag til radikalisering og konflikt. Der er behov for at engagere religiøse grupper i dialog og samarbejde. Det vil også være nødvendigt fortsat at støtte svage og marginaliserede grupper og sikre deres adgang til sundhed og uddannelse. Det gælder bl.a. handicappede, forældreløse børn og børn i væbnede konflikter. Der vil fortsat være fokus på situationen for oprindelige folk i Afrika, som i vidt omfang marginaliseres økonomisk og politisk og oplever diskrimination i adgangen til offentlige serviceydelser. Regeringen vil: Fremme inddragelse af kvinder i økonomien, det politiske system og i sociale sammenhænge gennem specifikke og målrettede indsatser. Arbejde for ligestilling mellem mænd og kvinder som et tværgående hensyn i den samlede indsats og i den politiske dialog. Sætte fokus på ungdom og beskæftigelse i Afrika som et tema for de forstærkede udviklingsindsatser i Afrika, især inden for erhvervsudvikling, landbrug og uddannelse, hvor Danmark allerede er til stede. Forstærke indsatsen mod HIV/AIDS i Afrika gennem voksende bevillinger i de kommende år med fokus på kapacitetsopbygning og forebyggelse. HIV/AIDS skal indgå som et tværgående hensyn i den samlede udviklingsindsats i Afrika. Indsatsen skal ses i tæt sammenhæng med arbejdet for at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder adgangen til prævention og serviceydelser. Arbejde for højere økonomisk vækst og jobskabelse til gavn for de fattige i Afrika gennem udviklingssamarbejdet og mere handel og flere investeringer. Samarbejde med andre donorer og med internationale organisationer som Verdensbanken, IMF og EU-Kommissionen om, hvordan beskæftigelseshensynet bedre kan fremmes i udviklingssamarbejdet. Forstærke dialogen om den økonomiske politik og om god regeringsførelse og sætte fokus på beskyttelse af ejendomsrettigheder. Sætte fokus på iværksætteri og virksomhedsstart i drøftelserne om de nationale udviklingsplaner i programsamarbejdslandene og gennem mikrofinansiering med særlig fokus på kvinders muligheder. 14

15 Arbejde for at styrke erhvervsuddannelserne i afrikanske lande med udgangspunkt i de færdigheder, som virksomhederne efterspørger. Inddrage civilsamfundet og ikke mindst de unge afrikanere selv i bistandsindsatsen. Inddrage religiøse grupper i samarbejde og dialog i forbindelse med arbejdet i uddannelses og sundhedssektoren. Arbejde for styrket omsorg både for syge og for efterladte børn og unge. Bæredygtig forvaltning af naturgrundlaget vil udgøre en særlig udfordring, både i kraft af den demografiske udvikling i Afrika, øget pres på ressourcer fra importlande og som konsekvens af klimaforandringer. Adgangen til vand vil mindskes mange steder, især i områder, hvor flere lande deler vandressourcer som f.eks. floder. Det vil øge risikoen for konflikt. Biodiversiteten vil også komme under pres, og der vil være øget risiko for spredning af sygdomme. Fire af FN s mål vil ikke kunne nås uden en kraftig indsats for at stabilisere Afrikas økosystemer. Presset på Afrikas jorder og skove vil forøges og de naturskabte betingelser for landbruget vil blive vanskeligere. I nogle lande i Sahelområdet, hvor der i forvejen er alvorlig ørkenspredning, vil det f.eks. kræve store anstrengelser blot at opretholde landbrugsproduktionen på det nuværende niveau, og det vil true fødevaresikkerheden og øge risikoen for hungersnød. Samtidig er Afrikas vidtstrakte naturlige skoveområder i hastig tilbagegang og det udgør en særlig udfordring at sikre en tilstrækkelig beskyttelse og bæredygtig benyttelse heraf. Regeringen vil: Sætte fokus på en stærkere sammenhæng mellem indsatserne i landbrugs- og miljøsektorerne - især i Sahelområdet, hvor udfordringer er særligt store. Arbejde for at klimatilpasning bliver indarbejdet i de nationale udviklingsplaner, og at Danmark bidrager direkte til gennemførelsen gennem bistandssamarbejdet. Indsatsen vedrørende klimaforandringer vil gå hånd i hånd med en stærkere satsning på forebyggelse af de ødelæggende virkninger af naturkatastrofer. Virke for, at den afrikanske ungdom får bedre oplysning om og uddannelse i miljø. 15

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling

SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Neven MIMICA Internationalt samarbejde og udvikling 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov

DIIS REPORT DIIS REPORT. DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS 2012:01 DIIS REPORT DIIS REPORT DANSK BISTAND SOM SIKKERHEDSPOLITISK INSTRUMENT, 1992-2009 Finn Stepputat, Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov DIIS REPORT 2012:01 DIIS. DANISH INSTITUTE FOR

Læs mere

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Lars Engberg-Pedersen Dansk indenrigspolitik, Paris-erklæringen og udvikling en harmonisk relation? Solen var ved at gå ned over Nigerflodens vestlige bred.

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Poul Engberg-Pedersen Pengene eller livet Verdensbanken og 2015 Målene FN s Millenniumprojekt har offentliggjort en rapport om 2015 Målene og behovet for

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Anbefalinger erfaringer & prioriteter

Anbefalinger erfaringer & prioriteter Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger erfaringer & prioriteter marked civilsamfund stat Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens nye udviklingspolitik Anbefalinger,

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min.

Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. HHX International økonomi A Eksamen nr. 1 Prøveform A Forberedelsestid: 60 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE

ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING I UDVIKLINGSLANDENE Omslagsfotos: Jørgen Schytte ERHVERV VÆKST OG UDVIKLING HANDLINGSPLAN FOR DANSK STØTTE TIL ERHVERVSUDVIKLING

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET

POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET POLITIK FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET Juni 2014 INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 MÅLSÆTNING OG MÅLGRUPPER FOR DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET 7 AKTUELLE GLOBALE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 10 CIVILSAMFUND

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Europaudvalget, Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 11. maj 2015 Ny

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere