Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ"

Transkript

1 Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011

2 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske lande - især i Afrika syd for Sahara - har i de senere år oplevet højere økonomisk vækst, mere samhandel, flere investeringer og frem for alt færre krige og mere demokrati. Der er en ny optimisme i Afrika og en tro på fremskridt. Det internationale samfund har forpligtet sig til at forøge bistanden til Afrika, og mange afrikanske regeringer er villige til at forstærke den reformindsats, som allerede har vist sig at give gode resultater. Afrika er blevet vigtigere for løsningen af globale spørgsmål som klima, smitsomme sygdomme, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, migration og radikalisering. En række nye aktører herunder ikke mindst Kina, Indien og Latinamerika - er begyndt at vise større interesse for Afrika gennem styrkelse af de politiske bånd, samhandel, investeringer og bistand. Afrika har meget at vinde ved globaliseringen, og meget at bidrage med til resten af verden. Også Danmarks forhold til Afrika syd for Sahara er mangfoldigt og handler om meget mere end udviklingssamarbejde. Vi er forbundet på mange måder bl.a. igennem samhandel, påvirkninger fra medierne, kunst, og gennem venskaber og familiebånd. Selv med den forøgede internationale indsats vil det blive meget svært at nå FN s 2015-mål i Afrika. Som det fremgår af faktaboksen på side 5 og oversigten på side 6 er udfordringerne enorme, og fattigdom manifesterer sig på mange måder. Afrika står overfor en række store udfordringer og problemer, som det vil kræve en fælles indsats fra det internationale samfund og Afrika selv at løse. Danmark skal være en af Afrikas vigtigste partnere i kampen mod de store udfordringer og vi skal forøge vores bistand til Afrika. Partnerskabet skal først og fremmest hvile på Afrikas egen vilje til udvikling og på et samarbejde med afrikanske ledere, der demonstrerer både social ansvarlighed, reformvilje og respekt for de demokratiske spilleregler. Afrikas andel af kapitalstrømme og verdenshandlen er faldet, og det samlede bruttonationalprodukt i Afrika syd for Sahara, når man ser bort fra de to store økonomier Nigeria og Sydafrika, er kun på størrelse med Danmarks. Der har kun været små forbedringer i adgangen til uddannelse og sundhed, og næsten 1 ud af 5 børn i Afrika når ikke at blive 5 år gamle. En tredjedel af alle børn går ikke i skole. 1 ud af 15 kvinder dør i forbindelse med svangerskab. En af Afrikas største udfordringer ligger i den demografiske udvikling. En ny stor generation af unge afrikanere er på vej med energi og vilje til forandring, men de mangler uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Især de unge kvinder står overfor store udfordringer, da de mange steder fortsat må kæmpe for at opnå lige rettigheder og indflydelse på deres livsvilkår og på udviklingen af de afrikanske samfund. Halvdelen af Afrikas befolkning er i dag under 18 år, og i modsætning til andre dele af verden forventes det, at ungdomsårgangene i Afrika vil fortsætte med at vokse i de kommende årtier. Allerede i 2015 ventes ungdomsårgangene mellem 15 og 24 år at udgøre mere end en femtedel af Afrikas samlede befolkning. I de næste 20 år vil der blive behov for mio. nye jobs om året alene for at beskæftige de mange unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet. 2

3 Manglen på indkomst- og beskæftigelsesmuligheder er et af de forhold, der bekymrer afrikanerne mest. I et Afrika, hvor flere lande i stigende grad er kendetegnet ved fred, demokrati og ansvarlige ledere, vil denne bekymring blive en vigtig politisk udfordring. Og manglende svar på denne udfordring har ikke kun betydning for de afrikanske samfund, men vil i stigende grad få det for Afrikas naboer, og dermed også Danmark. Udviklingen i Afrika dækker over store forskelle mellem de afrikanske lande, og disse forskelle vokser. Nogle lande i Afrika har høj økonomisk vækst, mens en anden gruppe falder bagud i udskilningsløbet. Afrika kan ikke skæres over én kam. Danmarks samarbejde med Afrika må tage udgangspunkt i situationen i det enkelte land og i de forandringskræfter, der driver udviklingen. Krav om en ansvarlig regeringsførelse, der bekæmper fattigdom gennem fremme af demokrati og respekt for menneskerettighederne er også centralt for dette udgangspunkt. Danmark skal føre en sammenhængende politik, hvor det politiske og udviklingspolitiske, det økonomiske og sikkerhedspolitiske engagement indgår i et effektivt samspil, og hvor vægtningen af de forskellige indsatsområder vil være forskellig i de enkelte lande. I fattige men stabile lande med økonomisk vækst og fremskridt vedrørende demokratisering og god regeringsførelse er udviklingssamarbejdet det vigtigste element i det danske engagement. Udgangspunktet er landenes egne planer og prioriteter, og deres vilje til at gennemføre dem. Der er også muligheder for et stærkere samarbejde om emner, der bliver mere aktuelle som følge af globaliseringen, og som ligger uden for den traditionelle udviklingsbistand. Det gælder bl.a. sikkerhedssektorreform, migration, klimatilpasning og samarbejde om kultur og medier. Samfundsudviklingen i Afrika er præget af usikkerhed. Mange lande i Afrika er i krise og konflikt eller på vej ud af konflikt. I skrøbelige stater kan problemerne udvikle sig til en mere fundamental mangel på vilje eller evne til at tage ansvaret for udviklingsprocessen. Naturkatastrofer kan skabe eller forværre konflikter og kriser. Udviklingsbistand kan bidrage til stabilisering og genopbygning, men må ses i en snæver sammenhæng med mulighederne for at påvirke på andre måder gennem politiske og fredsbevarende indsatser både i de enkelte lande og på regionalt niveau. AU spiller en voksende rolle som ramme for et samarbejde mellem de afrikanske lande om stabilisering og konfliktløsning. Enkelte afrikanske lande med stor økonomisk og politisk vægt har mulighed for at påvirke udviklingen i hele regionen i en positiv retning. Det gælder især Sydafrika og i nogen grad også Nigeria og Etiopien. Her spiller den traditionelle udviklingsbistand en mindre rolle, men til gengæld bliver bredere politisk og økonomisk dialog og samarbejde vigtigere. Danmarks langvarige udviklingssamarbejde med en række afrikanske lande giver gode muligheder for at opbygge alliancer og samarbejde på en række områder. Med den nye Afrikapolitik vil regeringen lægge rammerne for Danmarks fremtidige samarbejde med Afrika syd for Sahara baseret på de nye udfordringer og de nye muligheder, som globaliseringen skaber. 3

4 Målsætningerne i regeringens nye Afrika-politik er: Afrika skal med i globaliseringen. Øget regional integration og øget samarbejde mellem EU og Afrika. Mere og bedre bistand til Afrika og fokus på unge, kvinder og beskæftigelse. 4

5 Faktaboks: Der er for lidt fremskridt i bekæmpelsen af Afrikas fattigdom: Selvom andelen af afrikanere, der lever under 1 USD om dagen falder noget som følge af den økonomiske vækst, så stiger det samlede antal fattige fortsat. FN s 2015-mål om at halvere antallet af fattige, kan ikke nås i Afrika. Den forventede levealder er kun på 46 år, sammenlignet med 65 år i andre udviklingslande. Kvinderne er ikke med i udviklingsprocessen: I dag er kun godt en tredjedel af Afrikas formelle arbejdsstyrke kvinder, og kun 16% af parlamentsmedlemmerne er kvinder. Under halvdelen af børnefødslerne i Afrika finder sted med deltagelse af uddannede jordmødre eller sygeplejersker. Afrikas unge mangler beskæftigelse og uddannelsesmuligheder: Der skal skabes millioner nye jobs om året alene for at beskæftige de mange unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Der er fremskridt i adgangen til grunduddannelse, men det er fortsat kun 64% af Afrikas børn, der går i skole. Erhvervsuddannelserne og de højere uddannelser giver ikke de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. HIV/AIDS dræber millioner i Afrika og dræner kontinentet for energi: 64% af alle HIV-smittede i verden og 90% af børn med HIV er afrikanere. Mindre end 50% af afrikanske unge har tilstrækkelig viden om HIV/AIDS. Afrika er ikke nok med i den globale økonomi: 10% af verdens befolkning er afrikanere, men kun 2% af verdens BNI, internationale investeringer og udenrigshandel er i Afrika. Afrikas miljø er hårdt belastet, og klimaforandringerne vil ramme Afrika hårdt: To tredjedele af Afrikanerne lever fortsat på landet og er direkte afhængige af naturgrundlaget, og i modsætning til andre dele af verden stiger landbrugets produktivitet ikke. Klimaforandringerne vil forstærke tendensen til ørkenspredning og forøge risikoen for ødelæggende naturkatastrofer. Konflikter og ustabilitet hæmmer fremskridt: Mange lande i Afrika kæmper for at sikre stabilitet og genopbygning efter konflikter, og risikoen for tilbageslag er høj. 4-5 millioner afrikanere er flygtninge og millioner er internt fordrevne. Menneskerettighederne bliver fortsat ikke respekteret: Gennemførelsen af internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet halter i visse lande bagefter. På trods af mere demokrati er forholdene for oppositionsgrupper og menneskerettighedsforkæmpere fortsat svære. Kilder: FN og Verdensbanken 5

6 Afrika og FN s 2015-mål Kilde: World Bank, 2006, African Development Indicators 2006, WB, Washington DC. 6

7 2. Afrika - en partner i globaliseringen Globaliseringen giver samhandel og investeringer, men skaber også andre muligheder og udfordringer. Elektroniske medier og billigere transport gør det lettere at rejse og udveksle ideer. Vi kommer tættere på hinanden, og det understreger behovet for dialog og samarbejde bl.a. om fælles værdier som menneskerettigheder og ligestilling. Der er brug for et partnerskab, der bringer Afrika ud af den ensidige rolle som bistandsmodtagere præget af korruption og konflikter og mere ind på den internationale scene. Dialogen og samarbejdet skal give mulighed for gensidig forståelse og påvirkning og må bygge på en klar erkendelse af, at interesser og synspunkter ikke altid er sammenfaldende. Der er behov for at involvere både regeringer, civilsamfund og den private sektor. Mange afrikanske lande har vist, at de både kan og vil deltage i globaliseringen og sikre sig en andel af de økonomiske gevinster, som den kan give. Det er fremtiden for Afrika, ligesom det er for resten af verden. Afrika har store oliereserver og andre naturressourcer, som er med til at give kontinentet en voksende strategisk betydning. Der er også voksende international opmærksomhed om den trussel, som voksende radikalisering i Afrika kan komme til at udgøre i fremtiden. De fleste afrikanske lande forholder sig selv til disse udfordringer og er i stigende grad udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktører. Det regionale samarbejde i Afrika er ramme om dialog og samarbejde blandt landene i Afrika, men der er også voksende interesse for udenrigs- og sikkerhedspolitisk dialog mellem afrikanske lande og lande uden for Afrika, selvom Afrikas stemme i det internationale samfund fortsat ikke er så stærk, som den burde være. Danmark kan bygge videre på det tætte forhold til vore programsamarbejdslande og systematisk inddrage nye områder i dialogen. Det giver mulighed for at opbygge alliancer og en platform til at forstærke dansk indflydelse i regionen og globalt. Regeringen vil arbejde for: At gruppen af Afrikanske lande bliver stærkere repræsenteret i FNs Sikkerhedsråd. Bedre og tættere samarbejde mellem FN og AU, især på det sikkerhedspolitiske område. Mere dialog på politisk niveau herunder ministre og folketingsdelegationer om emner der ligger ud over bistandssamarbejdet. At fremme afrikanske kvinders deltagelse i globaliseringen gennem økonomisk og politisk ligestilling. At fremme respekten for menneskerettighederne i Afrika, bl.a. gennem retsreformer og institutionsopbygning og med fokus på gennemførelsen af traktatforpligtelser, arbejdet imod tortur og dødsstraf og fremme af oprindelige folks rettigheder. Styrket dialog om sikkerhedssektorreformer og evt. gradvis udvikling af et bilateralt samarbejde mellem danske og afrikanske forsvars- og politistyrker herunder fortsat støtte til til udviklingen af African Standby Forces. Regeringen vil endvidere arbejde for at styrke afrikansk deltagelse i det globale samarbejde på ikke-spredningsområdet. 7

8 Tættere samarbejde og udveksling mellem Danmark og Afrika vedrørende forskning f.eks. om landbrug, sundhed og sikkerhed - kultur og medier. Forstærket politisk dialog med Sydafrika om en vifte af spørgsmål af betydning for hele kontinentet og med styrket fokus på indsatser, der kan støtte Sydafrikas rolle i andre dele af Afrika. Klimaforandringer og migration er to vigtige globale udfordringer, hvor Afrika spiller en stadig vigtigere rolle. Det er nødvendigt at få Afrika mere med i det internationale samarbejde for at finde bæredygtige løsninger på globale udfordringer. Afrika skal inddrages i et globalt samarbejde vedrørende migration og udvikling. Der skal sættes fokus på sammenhængen mellem migration og udvikling på at tackle de voksende udfordringer fra migration og på bedre at drage nytte af dens muligheder. Manglende sikkerhed og beskæftigelse er de vigtigste migrationsårsager for afrikanere. Klimaforandringerne vil i sig selv kunne skabe øget migration både i og ud af Afrika. Afrika er den verdensdel, der bidrager absolut mindst til den globale opvarmning, men er samtidig det kontinent, der forventes at skulle bære de alvorligste konsekvenser. Regeringen vil: Inddrage Afrika i løsninger på de globale klimaudfordringer under de kommende forhandlinger om en afløser for Kyoto-traktaten, og arbejde for at sikre resultater, der tilgodeser hensynet til Afrikas udvikling. Arbejde for at afrikanske lande kan få adgang til finansiering af projekter med henblik på en reduktion i udledningen af drivhusgasser i de lande, hvor der er et særligt behov. Forstærke dialogen om international migration og støtte opbygningen af administrativ kapacitet til at planlægge og styre migrationsstrømme i både oprindelseslandene og på regionalt plan. Arbejde for en forbedret dialog mellem oprindelses- transit og destinationslandene, der skal skabe grundlag for et effektivt internationalt samarbejde om migration bl.a. gennem EU. Fastholde en markant nærområdeindsats til de fattigste udviklingslande. Sammenhængen mellem national flygtninge- og asylpolitik og tiltag i nærområderne vil fortsat blive vægtet højt. Arbejde for at mindske konsekvenserne af hjerneflugt bl.a. gennem stipendier til unge afrikanere. Inddrage afrikanske diaspora organisationer i Danmark som partnere i indsatsen i Afrika. Danmarks eksport og investeringer i Afrika er yderst begrænsede og koncentreret på få lande, men stadig flere danske virksomheder og investorer viser interesse for potentialet på nye afrikanske markeder. Afrika kan på længere sigt blive et vigtigt vækstmarked, hvorfor danske virksomheder allerede nu med fordel kan gøre sig erfaringer og opbygge netværk. I en mindre gruppe af lande med høj vækst som f.eks. Ghana, Tanzania, Kenya og Sydafrika er der særligt interessante muligheder for dansk erhvervsliv. Et tættere kommercielt samarbejde skal bygge på internationale standarder for virksomhedernes sociale ansvar og for bekæmpelse af korruption, f.eks. gennem implementering af FN s Global Compact. 8

9 Gode rammebetingelser for erhvervslivet er en forudsætning for at tiltrække udenlandske investeringer. De afrikanske regeringer må selv gå forrest i arbejdet med at fremme erhvervsklimaet, herunder at bekæmpe korruption. Danmark kan samarbejde med andre donorer og aktører om at overvinde konkrete forhindringer på landeniveau for udenlandske investeringer og for en større samhandel mellem Afrika og de rige lande. Det gælder f.eks. også ved mangel på infrastruktur, hvor bl.a. EU-Kommissionen og Verdensbanken yder vigtig bistand. I lande med gode rammebetingelser og vilkår for virksomhederne kan erhvervsfremstød med deltagelse af danske virksomheder medvirke til at øge samhandlen. Regeringen vil: Arbejde for bedre afsætningsmuligheder for Afrikanske landes eksport på verdensmarkederne især inden for rammerne af EU og WTO. Forstærke støtten til forbedring af erhvervs- og investeringsklimaet i en række afrikanske lande, herunder korruptionsbekæmpelse. Arbejde for danske erhvervsfremstød i lande med høj vækst, så danske og afrikanske virksomheder sammen kan udvikle nye forretningsmuligheder. Sikre, at Danmarks Eksportråd giver prioritet til at assistere danske virksomheder i Afrika. 3. Regional integration fremmer samhandel, vækst og stabilitet Afrika satser nu ligesom Europa på at skabe stabilitet og vækst gennem en integrationsproces, der forbinder politisk og sikkerhedspolitisk samarbejde med økonomisk samarbejde og fremme af demokrati og menneskerettigheder. Samarbejde om fælles standarder og lavere indbyrdes toldbarrierer kan skabe større afrikanske regionale markeder, som bl.a. vil være mere interessante for internationale investorer. En gensidig åbning af de afrikanske markeder vil være et vigtigt skridt på vejen til en generel liberalisering af de afrikanske landes import. De afrikanske lande har forpligtet sig til at styrke Afrikas egne samarbejdsorganisationer, så afrikanerne bedre selv kan håndtere udfordringerne og få en stærkere stemme i det internationale samfund. Danmark har siden 2004 ydet støtte til opbygningen af en afrikansk sikkerhedsarkitektur under Afrikaprogrammet for Fred, der sigter på at styrke de afrikanske organisationers kapacitet til at håndtere kriser og bidrage til fredsbevarende operationer. De afrikanske samarbejdsorganisationer har stigende vilje til at træffe beslutninger og udvikle fælles politikker, men der er mangel på kapacitet til at gennemføre beslutningerne, og den danske støtte bidrager især på dette område. Støtten er baseret på solidt afrikanske ejerskab, og går til de afrikanske organisationers egne initiativer og så vidt muligt direkte til deres budgetter. Regeringen vil arbejde for: At lancere et nyt initiativ for støtte til afrikansk integration herunder i AU-regi i 2009, der udover støtte til sikkerhedsarkitekturen også rummer komponenter til støtte for økonomisk samarbejde samt demokratisering, ligestilling og fremme af menneskerettighederne. En samlet dagsorden, hvor AU, NEPAD og de subregionale økonomiske samarbejdsorganisationer alle er del af en fælles ramme for at fremme af fred og udvikling i Afrika. Organisationerne skal spille bedre sammen og deres samlede kapacitet udnyttes bedst muligt. 9

10 EU har en vigtig rolle at spille i forhold til de afrikanske samarbejdsorganisationer, og samarbejdet mellem EU og Afrika kan bl.a. anvendes til at videreformidle Europas erfaringer med at fremme vækst og stabilitet gennem integration. EU Kommissionen yder allerede omfattende støtte til afrikansk integration, og den bilaterale danske støtte til de afrikanske regionale organisationer vil derfor blive tilrettelagt i et tæt samarbejde med EU. EU Kommissionen er en vigtig donor i de enkelte afrikanske lande, især inden for infrastruktur og energi, og EU spiller gennem den fælles handelspolitik en afgørende rolle for Afrikas eksportmuligheder på verdensmarkederne. Regeringen vil arbejde for: En styrkelse af EU's dialog og samarbejde med afrikanske organisationer bl.a. gennem vedtagelse af en fælles strategi under EU-Afrika topmødet i Lissabon i december At de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og afrikanske lande (EPA erne) fremmer udvikling og beskæftigelse gennem markedsåbning og regional integration i Afrika og integration i verdenshandelen. Forhandlingerne og gennemførelsen af EPA erne må forankres i de eksisterende samarbejdsorganisationer i Afrika og i deres sekretariater. Bedre adgang for de afrikanske lande til det europæiske marked, og at de ikke udsættes for unfair konkurrence på deres hjemmemarkeder fra subsidierede europæiske landbrugsvarer. EU s Everything-but-Arms ordning bør udvides til at omfatte alle lande syd for Sahara og oprindelsesreglerne gøres mere lempelige. At landene i Afrika fremmer deres indbyrdes samhandel gerne ved etablering af egentlige afrikanske frihandelsområder. Et udviklingsvenligt resultat af WTO-forhandlingerne, bl.a. ved at støtte de afrikanske landes forhandlingskapacitet. At fremme EU's Afrika energi initiativ, herunder gennem bidrag til den nye EU-Afrika infrastruktur fond. Politiske kriser og konflikter truer fortsat stabiliteten og udviklingen på kontinentet. De afrikanske lande er selv blevet mere aktive i de senere år for at fremme demokratiseringsprocesser og fredsmægling. Ikke mindst NEPAD initiativet peger fremad med den gensidige forpligtelse for medlemslandene til at lade deres regeringsførelse underkaste en kritisk gennemgang. På trods af stigende politisk vilje i en række medlemslande har AU og NEPAD fortsat ikke formået at løfte denne opgave på overbevisende vis. Det kræver både at de politiske forpligtelser føres ud i livet, og at der afsættes ressourcer til at opbygge den nødvendige kapacitet hertil. Danmark vil overfor de afrikanske partnerlande understrege vigtigheden af, at NEPAD-initiativet kommer til at fungere bedre. Krisen i Darfur understreger tydeligt disse udfordringer. Der er derfor behov for fortsat FN involvering og for støtte fra det internationale samfund. Danmark yder støtte til opbygning af de regionale organisationers kapacitet til at håndtere kriser og konflikter. Men Danmark kan også yde bilaterale indsatser. Danmark bør bidrage til løsninger i 2-3 af Afrikas vigtigste brændpunkter, gennem indsatser, der omfatter såvel civile som militære instrumenter, og hvor Danmark både vil yde direkte bidrag og deltage med kapacitetsopbygning for at gøre det muligt for de afrikanske lande selv at håndtere konflikterne 10

11 Det gælder især i Sudan, men forhåbentligt vil det inden for få år blive muligt at hjælpe et nyt demokratisk, men dybt forarmet Zimbabwe på fode efter års undertrykkelse og økonomisk tilbagegang. Efter kriser og konflikter ligger der en stor opgave i genopbygning og stabilisering. Retsopgør og forsoningsprocesser kan bidrage til at skabe politisk stabilitet og lægge grunden for opbygning af retssamfund. Militære organisationer og oprørsgrupper er ofte domineret af mænd. Efter fredsslutning er der en særlig udfordring i at sikre, at disse mønstre bliver ændret, så kvinder også får mulighed for at bidrage til freden på lige fod med mænd. Regeringen vil: Bidrage til sammenhængende internationale indsatser i kriser og konflikter i Afrika, der omfatter diplomatiske, sikkerhedsmæssige, humanitære og udviklingsmæssige elementer. Indsatsen vil blive fokuseret på nogle få lande, der har høj politisk prioritet. Danmark kan hjælpe i et tæt samarbejde med multilaterale organisationer som eksempelvis UNDP og gennem stærk involvering af danske NGO er. Bidrage til militære operationer i Afrika, når der er behov og mulighed for det. Deltage aktivt i donorsamarbejdet i Sydsudan med henblik på at fremme gennemførelsen af Nord-Syd fredsaftalen Yde en aktiv indsats for at skabe rammerne for en løsning på konflikten i Darfur. Deltage aktivt i de internationale bestræbelser på at fremme demokrati og menneskerettigheder i Zimbabwe, særligt gennem EU. Fortsætte og intensivere den danske bistand til civilsamfundet og andre demokratikræfter i Zimbabwe, så Danmark har en solid platform for at deltage i en kommende genopretningsfase. Arbejde for, at FN s nye Fredsopbygningskommission yder en effektiv indsats med fokus på Afrika i tæt samspil med Afrikas egne samarbejdsorganisationer. 4. Mere og bedre bistand til Afrika Fattigdomsbekæmpelse er fortsat den helt centrale målsætning for regeringens Afrikapolitik. Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i de lande, Danmark har programsamarbejde med, ligger under 10 kr. om dagen. I de afrikanske lande og områder, hvortil Danmarks yder nødhjælp, nærområde- og overgangsbistand, er fattigdommen ofte endnu mere udtalt. Hovedelementet i Danmarks relationer med Afrika skal også i de kommende år være det langsigtede udviklingssamarbejde i et dusin lande. Regeringen vil bygge videre på den hidtidige bistandsindsats, der har været med til at skabe gode resultater, og som der står international respekt om. Kvinder og HIV/AIDS vil blive fastholdt som centrale prioriteringer i Afrika. Koncentrationen ventes, inden for den nærmeste årrække, fortsat at ske på de 9 nuværende programsamarbejdslande samt Niger og Sydafrika. Hertil kommer indsatserne i Sudan og på sigt Zimbabwe, der hænger tæt sammen med Danmarks politiske og diplomatiske rolle. 11

12 Afrika vil fortsat stå i centrum i dansk udviklingsbistand, og den bilaterale bistand til Afrika vil blive forøget, så den i de kommende år kommer til at udgøre 2/3 af den samlede bilaterale bistand. Regeringen vil også fastholde andre lande på deres forpligtelser til at yde mere bistand til Afrika og vil bringe dette spørgsmål op i internationale sammenhænge. God regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne er afgørende for udvikling og grundlaget for dansk bistand til Afrika. Uden god regeringsførelse vil bistandsindsatsen kun have begrænset virkning. Det vil være afgørende for Danmarks engagement, at de afrikanske ledere og samarbejdspartnere selv går forrest i dette arbejde og viser vilje til at gennemføre de nødvendige ændringer og reformer. Kampen mod korruption er central. Korruption kan have forskelligt omfang og tage forskellige former lige fra plyndring af statens ressourcer på højt niveau til bestikkelse af lokale embedsmænd og politi. Der er behov for at sikre at offentlige indkøb finder sted i overensstemmelse med internationale standarder. Tilsvarende er der behov for at styrke parlamenternes, mediernes og civilsamfundets muligheder for at få indsigt i regeringens arbejde og udøve demokratisk kontrol. Danmark bygger sit udviklingssamarbejde på et nul-tolerance princip over for alle former for misbrug af danske bistandsmidler, og støtter aktivt partnerlandenes egen kamp mod korruption. En effektiv bistandsindsats må bygge på de processer og forandringer, der allerede finder sted i de enkelte afrikanske lande. Der er brug for en dialog med både afrikanske regeringer, politikere, civilsamfundsrepræsentanter, forretningsfolk, traditionelle og religiøse ledere, forskere og kulturpersonligheder. Udgangspunktet må være de enkelte landes egne fattigdomsstrategier. Afrikanernes initiativ og ideer skal være afgørende og der skal sikres størst muligt ejerskab. Modtagerlandenes regeringer må først og fremmest stå til ansvar for deres befolkninger og sikre adgang til informationer om udviklingsindsatsen og de resultater, der bliver opnået. I de senere år er en række donorer uden for den traditionelle OECD-donorkreds begyndt at gøre sig gældende i Afrika. Det gælder bl.a. visse lande i Asien, især Kina, som i 2006 lovede at fordoble sin bistand til Afrika frem mod Det er en positiv udvikling, at Kina f.eks. yder støtte til infrastrukturprojekter. Samtidig er det dog vigtigt at de afrikanske lande gennem aftaler med nye donorer f.eks. Kina sikrer sig, at disse nye partnere bidrager til at understøtte til en udviklingsproces, der fremmer demokrati og menneskerettigheder, sikrer miljøet, samt sikrer investeringer og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, der giver beskæftigelse og økonomisk fremgang til afrikanerne. Det er Afrikas langsigtede udvikling, det drejer sig om. Regeringen vil: Gradvis øge landerammerne i programsamarbejdslandene i Afrika afhængig af fortsatte fremskridt fra partnernes side. Dette vil sikre yderligere fokus på programsamarbejdslandene i Afrika i den bilaterale bistand og dermed konsolidere den geografiske koncentration af bistanden. Arbejde for, at der skabes bedre rammer om den demokratiske deltagelse i udviklingsprocessen inden for de parlamentariske systemer og i det direkte samspil mellem stat og civilsamfund. Det vil være vigtigt at sikre, at offentligheden og lokale 12

13 civilsamfundsorganisationer får bedre muligheder for at spille en rolle, herunder i kampen mod korruption. Der vil blive udarbejdet en ny dansk civilsamfundsstrategi som baggrund for dette. Inddrage danske NGO er i både fortalervirksomhed og levering af sociale serviceydelser i Afrika afhængig af de lokale forhold. Indsatsen vil blive skræddersyet til situationen i det enkelte land og hensynet til at sikre stærkt nationalt ejerskab. Satse målrettet på at fremme god regeringsførelse i Afrika og på at udvikle de afrikanske regeringers kapacitet til selv at planlægge og gennemføre udviklingsaktiviteter og til at bekæmpe korruptionen. Koncentrere bistanden på færre, men betydeligt større og mere effektive indsatser. Fra de nuværende mere end 50 sektorprogrammer og tværgående indsatser i programsamarbejdslandene skal vi efterhånden ned på ca. 40 indsatsområder. Regeringen vil inden for hvert programsamarbejdsland især satse på en eller to sektorer, hvor Danmark kan spille en ledende rolle blandt donorerne. Arbejde for at styrke donorkoordinationen under ledelse af modtagerlandene, så donorer uden for den traditionelle donorkreds i Afrika - herunder Kina - også deltager og lever op til internationale aftaler og normer. Opfordre de afrikanske partnerlande til at sikre at de aftaler, der indgås med nye donorer, herunder Kina, er til gavn for hele befolkningen og bygger på fattigdomsorientering. 5. Fokus på beskæftigelse, unge, kvinder og beskæftigelse De unge kan skabe positiv forandring, men der er også risiko for, at deres energi bliver ledt i en negativ retning, hvis de ikke har et rimeligt perspektiv for fremtiden. En større indsats for børn og unge i Afrika og for bedre beskæftigelsesmuligheder er ikke blot en indsats mod fattigdom, men også en indsats mod radikalisering, ufred og illegal immigration. Der er især grund til at fokusere på Afrikas unge kvinder. Uligheder mellem mænd og kvinder er fortsat en væsentlig årsag til fattigdom. Fattige kvinder har stadig ringere adgang til offentlige serviceydelser end fattige mænd. Vold mod kvinder er udbredt, og flere kvinder end mænd kan ikke læse og skrive. Kvinder er ofte socialt og politisk marginaliserede. Alt dette er med til at forhindre kvinder i at deltage i udviklingsprocessen og bidrage til den fælles indkomst i den enkelte husstand. Manglende ligestilling er en vigtig årsag til fattigdom for både mænd og kvinder og for hele samfundets udvikling. Både kvinder og mænd må være med til at skabe positive resultater, der bygger på afrikanske forudsætninger og kultur. Unge afrikanske kvinder må sikres større synlighed og deltagelse i det politiske liv, i civilsamfundet og i erhvervslivet. Det er helt afgørende for bekæmpelsen af fattigdommen, at kvinderne bliver inddraget i udviklingsprocessen og deres ressourcer udnyttet som drivkraft for den økonomiske udvikling. Det skal kunne betale sig at producere i Afrika. Forøget økonomisk vækst i Afrika baseret på den private sektor bliver helt afgørende for, at de kommende ungdomsårgange kan bidrage til udviklingen og få opfyldt deres håb for fremtiden. Det vil kræve massive investeringer i en forøgelse af produktivitet og konkurrenceevne. God regeringsførelse, øget regional integration og adgang til de rige landes markeder vil være afgørende for, om det lykkes. En vigtig del af 13

14 rammebetingelserne for landbruget og den private sektor er bedre beskyttelse af ejendomsrettigheder herunder matrikulering. Men økonomisk vækst er ikke nok i sig selv. Der er behov for en målrettet indsats for at sikre, at væksten bliver omsat i indkomstmuligheder for de mange fattige og produktiv beskæftigelse til Afrikas talstærke ungdom. Religiøse grupper spiller en stor og voksende rolle i Afrika, og de er bl.a. med til at sikre adgang for de fattige til sundhed og uddannelse. Men der er også voksende bekymring for, at religion kan forhindre fremskridt og nytænkning, især når det gælder ligestilling og adgang til prævention. Religion kan i nogle tilfælde skabe spændinger i samfundet og være en årsag til radikalisering og konflikt. Der er behov for at engagere religiøse grupper i dialog og samarbejde. Det vil også være nødvendigt fortsat at støtte svage og marginaliserede grupper og sikre deres adgang til sundhed og uddannelse. Det gælder bl.a. handicappede, forældreløse børn og børn i væbnede konflikter. Der vil fortsat være fokus på situationen for oprindelige folk i Afrika, som i vidt omfang marginaliseres økonomisk og politisk og oplever diskrimination i adgangen til offentlige serviceydelser. Regeringen vil: Fremme inddragelse af kvinder i økonomien, det politiske system og i sociale sammenhænge gennem specifikke og målrettede indsatser. Arbejde for ligestilling mellem mænd og kvinder som et tværgående hensyn i den samlede indsats og i den politiske dialog. Sætte fokus på ungdom og beskæftigelse i Afrika som et tema for de forstærkede udviklingsindsatser i Afrika, især inden for erhvervsudvikling, landbrug og uddannelse, hvor Danmark allerede er til stede. Forstærke indsatsen mod HIV/AIDS i Afrika gennem voksende bevillinger i de kommende år med fokus på kapacitetsopbygning og forebyggelse. HIV/AIDS skal indgå som et tværgående hensyn i den samlede udviklingsindsats i Afrika. Indsatsen skal ses i tæt sammenhæng med arbejdet for at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder adgangen til prævention og serviceydelser. Arbejde for højere økonomisk vækst og jobskabelse til gavn for de fattige i Afrika gennem udviklingssamarbejdet og mere handel og flere investeringer. Samarbejde med andre donorer og med internationale organisationer som Verdensbanken, IMF og EU-Kommissionen om, hvordan beskæftigelseshensynet bedre kan fremmes i udviklingssamarbejdet. Forstærke dialogen om den økonomiske politik og om god regeringsførelse og sætte fokus på beskyttelse af ejendomsrettigheder. Sætte fokus på iværksætteri og virksomhedsstart i drøftelserne om de nationale udviklingsplaner i programsamarbejdslandene og gennem mikrofinansiering med særlig fokus på kvinders muligheder. 14

15 Arbejde for at styrke erhvervsuddannelserne i afrikanske lande med udgangspunkt i de færdigheder, som virksomhederne efterspørger. Inddrage civilsamfundet og ikke mindst de unge afrikanere selv i bistandsindsatsen. Inddrage religiøse grupper i samarbejde og dialog i forbindelse med arbejdet i uddannelses og sundhedssektoren. Arbejde for styrket omsorg både for syge og for efterladte børn og unge. Bæredygtig forvaltning af naturgrundlaget vil udgøre en særlig udfordring, både i kraft af den demografiske udvikling i Afrika, øget pres på ressourcer fra importlande og som konsekvens af klimaforandringer. Adgangen til vand vil mindskes mange steder, især i områder, hvor flere lande deler vandressourcer som f.eks. floder. Det vil øge risikoen for konflikt. Biodiversiteten vil også komme under pres, og der vil være øget risiko for spredning af sygdomme. Fire af FN s mål vil ikke kunne nås uden en kraftig indsats for at stabilisere Afrikas økosystemer. Presset på Afrikas jorder og skove vil forøges og de naturskabte betingelser for landbruget vil blive vanskeligere. I nogle lande i Sahelområdet, hvor der i forvejen er alvorlig ørkenspredning, vil det f.eks. kræve store anstrengelser blot at opretholde landbrugsproduktionen på det nuværende niveau, og det vil true fødevaresikkerheden og øge risikoen for hungersnød. Samtidig er Afrikas vidtstrakte naturlige skoveområder i hastig tilbagegang og det udgør en særlig udfordring at sikre en tilstrækkelig beskyttelse og bæredygtig benyttelse heraf. Regeringen vil: Sætte fokus på en stærkere sammenhæng mellem indsatserne i landbrugs- og miljøsektorerne - især i Sahelområdet, hvor udfordringer er særligt store. Arbejde for at klimatilpasning bliver indarbejdet i de nationale udviklingsplaner, og at Danmark bidrager direkte til gennemførelsen gennem bistandssamarbejdet. Indsatsen vedrørende klimaforandringer vil gå hånd i hånd med en stærkere satsning på forebyggelse af de ødelæggende virkninger af naturkatastrofer. Virke for, at den afrikanske ungdom får bedre oplysning om og uddannelse i miljø. 15

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Regeringen 2007. danmark i afrika - et kontinent på vej. regeringens prioriteter for samarbejdet med afrika syd for sahara

Regeringen 2007. danmark i afrika - et kontinent på vej. regeringens prioriteter for samarbejdet med afrika syd for sahara Regeringen 2007 danmark i afrika - et kontinent på vej regeringens prioriteter for samarbejdet med afrika syd for sahara August 2007 2 DANMARK I AFRIKA ET KONTINENT PÅ VEJ FORORD AF UDENRIGSMINISTEREN

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Ny strategi for dansk udviklingspolitik

Ny strategi for dansk udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

Folkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi,

Folkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, København den 2. august 2016 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sendt elektronisk til: udvikpolhoering@um.dk Vedr. høring over udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) XXX MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring

Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring Regeringen 2003 Danmarks internationale indsats nye udfordringer i en verden i forandring, 2003 Publikationen kan bestilles hos:

Læs mere

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Jeg vil gerne forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende udenrigsanliggender udvikling den 12. december.

Jeg vil gerne forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende udenrigsanliggender udvikling den 12. december. Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 1. december 2014 Center for Europa og Nordamerika EU-koordination, j.nr. 2014-18568 Talepunkt til brug

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 98 Offentligt Folketingets Udenrigsudvalg Høring om dansk udviklingsbistand 27. januar kl. 9.00-11.45 Landstingssalen, Christiansborg Talenoter Finn Tarp Hvad

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 30.4.2014 JOIN(2014) 17 final FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

Læs mere

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.2.2014 COM(2014) 96 final ANNEES 1 to 2 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere