Mobil læring på Søndervangskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobil læring på Søndervangskolen"

Transkript

1 Mobil læring på Søndervangskolen Rapport nr. 1 fra følgeforskningen til projektet "Bæredygtighed i elevernes nærmiljø" No. 18 e-learning Lab Publication Series Center for User-Driven Innovation, Learning & Design

2 Forfatterne Publikation: Mobil læring på Søndervangskolen Forfattere: Marianne Georgsen, ell Ulla Konnerup, ell e-learning Lab - Center for Brugerdreven Innovation, Læring & Design Aalborg Universitet, februar 2009 Aalborg Universitet e-learning Lab, Institut for Kommunikation Kroghstræde 1 DK-9220 Aalborg Ø Kontakt: Joan Vuust Milborg ISSN-nummer: , no. 18 About e-learning Lab e-learning Lab will, through a fertile, dynamic and collaborative research environment in interaction with user groups and stakeholders, establish a solid theoretical and methodological basis, and ensure the development of long term knowledge building for the research field User driven Innovation, Learning and Design that will best serve the region, the nation and the world in the 21st century. e-learning Lab contributes to the bridging of the digital divide, emphasising projects with partners in developing countries. The series e-learning Lab Publication Series disseminates workshop and project reports, conference papers, master- and Ph.D. dissertations created in relation to e- Learning Lab. The publications are available for free at the web-page: Against payment, paper versions can be ordered through Joan Vuust Milborg at Series Editors: Ann Bygholm Lone Dirckinck-Holmfeld ell project managers

3 Mobil læring på Søndervangskolen Delrapport nr. 1 fra følgeforskningen til projekt Bæredygtighed i elevernes nærmiljø. Følgeforskningen er gennemført på Søndervangskolen i Hammel i perioden august - oktober Om projektet Bæredygtighed i elevernes nærmiljø er navnet på et 5 ugers projektforløb på 7. årgang på Søndervangskolen i Hammel. I projektperioden eksperimenterede elever og lærere med projektorganiseret undervisning, herunder biologisk feltarbejde og kulturstudier i elevernes lokalområder. Interaktion, kommunikation og samarbejde mellem elever og lærere var støttet af en online logbog og portfolio, et wiki-værktøj og et antal smartphones, som eleverne særligt brugte i forbindelse med feltarbejdet. Formålet med projektet var blandt andet at opnå erfaringer med brug af håndholdte, mobile værktøjer til læringsformål. Projektet har modtaget direkte støtte af Skolen for Fremtiden, og er medfinansieret af Søndervangskolen og elearning Lab v. Aalborg Universitet. elearning Lab har forestået følgeforskning på projektet, og i denne rapport præsenteres konklusionerne herfra. Projektansvarlige fra Aalborg Universitet er Marianne Georgsen og Ulla Konnerup. Der er planlagt to projektrapporter fra følgeforskningen, hvoraf dette er den første. Projektet er blevet belønnet med elæringsprisen 2008, og har herigennem vundet kr. til videreudvikling og formidling af projektets resultater. Yderligere information om projektet kan findes på Læs indlæg fra lærerne i projektets blog her: Læs om elæringsprisen 2008 her: 3

4 Mobil læring på Søndervangskolen Konklusioner og erfaringer Denne rapport præsenterer resultater og erfaringer fra et pædagogisk udviklingsprojekt med brug af mobiltelefoner i undervisningen på 7. årgang på Søndervangskolen i Hammel, august-september Med denne rapport ønsker vi at formidle erfaringer fra projektet til en bred kreds af interesserede, hvor lærere og beslutningstagere fra undervisningssektoren er den primære målgruppe. Gennem rapporten tilbydes inspiration til, hvad der kan opnås med forsøg med denne type teknologier og undervisningsformer, ligesom perspektiver for fremtidig brug skitseres på baggrund af de konkrete erfaringer. Delrapport 2 fra følgeforskningen går mere i dybden med analyse af nogle af projektets data, og på baggrund heraf diskuteres flere aspekter af interesse for den forskningsmæssige og praksisorienterede videre udvikling af feltet. Rapport nr. 2 udkommer i løbet af foråret Projektet havde til formål at give eleverne indsigt i sociale og etiske konsekvenser af at bruge håndholdt teknologi; at afprøve teknologiens muligheder for at udvide læringsrummet; at afprøve mobiltelefonens muligheder for at støtte læsesvage elever; og at eleverne lærer deres lokalmiljø bedre at kende og bliver bevidste om faktorer i forbindelse med bæredygtig udvikling. Konklusionerne fra projektet er: Smartphonen som læringsværktøj o o o o Det forhold at alle elever i forvejen er bekendt med mobiltelefoner må betragtes både som en fordel og en ulempe. En fordel, fordi smartphonens form og funktionalitet er eleverne bekendt; en ulempe, fordi der er fare for, at de ikke investerer den nødvendige tid i at komme til at kende værktøjet for det er jo bare en mobiltelefon sådan en kender vi. Projektet viser, at smartphonens funktionalitet ikke bliver prøvet i sin fulde udstrækning, fordi eleverne i flere tilfælde ikke har tilstrækkeligt kendskab til den. Tilstedeværelsen af værktøjer til kommunikation, optagelse af lyd og billede, og tekstbehandling i samme enhed er en styrke ved smartphonen, som det imidlertid kræver forberedelse og træning at få eleverne til at benytte sig af. Brugen af teknologi i sig selv giver anledning til rolleskift i elevgruppen og synliggørelse af kompetencer hos nogle elever, som virker frugtbart i forhold til både den enkelte elev og det sociale klima i klassen. WIKI som kommunikations- og samarbejdsværktøj o o o Projektet viser, at wiki-værktøjets enkelhed gør, at det er let at tage i brug, og at det fungerer problemfrit som en kommunikationsplatform for de enkelte elever, grupper af elever, lærerne, og lærer og elever imellem. Elevernes forhåndserfaringer med sociale medier fra fritidslivet har indflydelse på deres brugsmønstre og kommunikative praksis, og det er nødvendigt, at lærerne aktivt forholder sig til, hvordan der opnås en god kommunikationspraksis eleverne imellem. Wikien medvirker til at skabe kontinuitet i projektet, og gør det muligt for lærerne at få indtryk af elevernes progression på daglig basis, også selvom de ikke mødes på skolen. 4

5 o Wikien har et potentiale både som kommunikations- og som refleksionsværktøj, men kræver samtidig bevidste didaktiske og kommunikationsrelaterede overvejelser fra lærerside. Elevernes skolearbejde i det mobile læringsrum o o o o o Det udvidede læringsrum tilbyder øget frihed til eleven, og stiller tilsvarende krav om selvstændighed for at denne mulighed kan udnyttes. Elevernes behov for og ønsker om at være sammen med deres klassekammerater har stor indflydelse på i hvilken grad de vælger at arbejde væk fra skolen. Udvidelsen af læringsrummet stiller krav til lærernes vilje og muligheder for at fungere som et samarbejdende team. Elevernes geografiske distribution og forskydninger i arbejdstid og sted medfører behov for øget lærer-tilgængelighed. Dette behov dækkes bedst, hvis lærerne er i stand til at supplere hinanden, og eleverne accepterer at de ikke altid kan henvende sig til deres foretrukne lærer. Det fælles ansvar for eleverne stiller krav til videndelingen i lærerteamet, ligesom tilgængeligheden af elevernes arbejde, planer, refleksioner mv., bliver vigtig. Projektarbejde som kompetenceudvikling o o o o Projektaktiviteter finder sted i en dynamik mellem udvikling og produktion, og det er derfor vigtigt at sikre at undervisningen afvikles tilfredsstillende, samtidig med at der etableres plads til lærernes udvikling af praksis og deres refleksion herover. Denne må nødvendigvis finde sted sideløbende med afviklingen af undervisningen, hvis projektets læringspotentiale skal udnyttes i organisationen. Det projektorganiserede udviklingsarbejde tilbyder rige muligheder for kompetenceudvikling for lærerne. Det er imidlertid vigtigt, at der etableres mulighed for supervision og feedback på udviklingsprocesserne, for at støtte de enkelte lærere og lærerteams i problemløsning og eventuel konflikthåndtering undervejs. Afvikling af projektarbejde kræver mod og vilje til at bryde med de faste rammer. I dette projekt var det en udfordring for de deltagende lærere, at de sideløbende med den gennemgribende ændring i strukturen på 7. årgang også skulle fungere i de faste rammer på andre årgange. Anvendelse af blog og wiki som skriftlige refleksionsværktøjer styrker samarbejdet og forøger mulighederne for aktiv deltagelse. 5

6 Mobil læring på Søndervangskolen Indhold Mobil læring på Søndervangskolen...3 Konklusioner og erfaringer...4 Smartphonen som læringsværktøj...4 WIKI som kommunikations- og samarbejdsværktøj...4 Elevernes skolearbejde i det mobile læringsrum...5 Projektarbejde som kompetenceudvikling...5 Indhold Baggrund for projektet...8 Om Søndervangskolen Metoder i følgeforskningen...12 Det konkrete forskningsdesign...12 Udfordringer ved feltstudier i virtuelle miljøer Projektliv Smartphonen som læringsværktøj WIKI som kommunikations- og samarbejdsværktøj...23 Hvorfor bruge wikis i projektarbejde?...24 Hvad har wikien konkret været brugt til? Elevernes skolearbejde i det mobile læringsrum...25 Stilladsering af elevens arbejde...25 Betydningen af dobbeltbelastningen...27 Hvad lærte eleverne? Projektarbejde som kompetenceudvikling...28 Ibrugtagning af ny teknologi...28 Læringsrum og lærerroller...30 Læreren som vejleder Perspektiver for fremtiden...34 Fag-didaktik og ikt-didaktik to sider af samme sag?...34 Fysiske rammer plads til fordybelse og dialog...34 Den pædagogiske udvikling fortsætter Bilag...37 Bilag 9.1 Interviewguides...38 Bilag 9.2 Brev fra lærerne til forældrene om projektet...44 Bilag 9.3 Projektansøgning til Skolen for Fremtiden...46 Bilag 9.4 Læringsmål for fagene i projektet...50 Bilag 9.5 Forskningsdesign

7 7

8 Mobil læring på Søndervangskolen 1. Baggrund for projektet Om Søndervangskolen Projektet Bæredygtighed i elevernes nærmiljø er blevet til på baggrund af en gruppe læreres ideer om, hvordan undervisningsformerne på Søndervangskolen kan udvikles yderligere. Søndervangskolen er en kommunal folkeskole placeret i Favrskov Kommune ( indbyggere) i region Midtjylland. Skolen har 689 elever i klasse, som er fordelt på 33 klasser. Eleverne kommer både fra Hammel, som er hjemsted for skolen, og fra en lang række landsbyer i nærheden af Hammel, og dækker således et stort geografisk område, og har mange elever, der kommer til skolen med busser fra oplandet hver dag. På 7. årgang, som deltager i projektet, er der 3 klasser og 69 elever, 32 drenge og 37 piger 1. Skolen har 57 lærere. Det følgende afsnit er primært baseret på oplysninger fra skolens hjemmeside, og på samtaler med lærerne og skolens ledelse i forbindelse med feltstudier på skolen i august og september Skolen beskriver sin pædagogiske profil som følger: På Søndervangskolen er vi stolte af vores levende og engagerede skole med mange arrangementer og alternative aktiviteter fordelt over klyngerne. Vi lægger vægt på en undervisning, som sprudler samt inddrager det omliggende samfund for at gøre eleverne livsduelige. Der lægges særlig vægtig på undervisningsformer, der lærer eleverne at målrette deres læringsarbejde. Man søger at fremme selvstændige arbejdsformer, og herunder at implementere brugen af det pædagogiske servicecenter. Af beskrivelsen af skolens målsætning fremgår det, at man i perioden vil lægge særlig vægt på følgende indsatsområder: Læsefærdigheden skal prioriteres højt for at give eleverne det bedst mulige grundlag for den øvrige indlæring. Den kreative undervisning i alle fag skal være et kendetegn for skolen for at fremme elevernes skabende evner og muligheder for handling. Respekt for mennesker og ting. Respekt for andre er en af Søndervangskolens værdier, som der hermed sættes ekstra fokus på, for bl.a. at imødekomme et mere interkulturelt samfund og skole. Begynderundervisning er det tidspunkt, hvor børn er mest modtagelig for undervisning, hvorfor vi vil sætte fokus på pædagogik, helhed og faglighed. Anvendelse af IT til faglig understøttelse og organisationsudvikling

9 En række igangværende og afsluttede udviklingsprojekter præsenteres også på hjemmesiden, og heraf fremgår det at skolen gennem tiden har haft fokus på ikt i flere sammenhænge, bl.a. som redskab til inklusion, som samarbejds- og kommunikationsværktøj med skoler i andre lande, og som et led i indretningen af fleksible læringsrum på skolen 2. Se mere på Søndervangskolen deltager endvidere i Netværket af Innovative Skoler (ENIS) 3, og i Undervisningsministeriets spredningsprojekt 4, og har således en lang række erfaringer, både med at deltage i eksternt finansierede projektaktiviteter, men i særdeleshed også med at igangsætte, gennemføre, dokumentere og formidle pædagogiske udviklingsaktiviteter på egen skole. Fokus i det konkrete projekt Projektet har tre sammenhængende fokusområder, der beskrives som følger: Projektet har til formål at: eleverne lærer deres lokalmiljø bedre at kende og bliver bevidste om, hvilke aspekter i deres lokalområder der fremmer en bæredygtig udvikling og hvilke der modvirker en sådan, eleverne får indsigt i de sociale og etiske konsekvenser af at bruge håndholdt informations- og kommunikationsteknologi, svage elever får nye muligheder for indlæring og formidling gennem ny håndholdt teknologi. Projektansøgning, se bilag 9.3 De forventede leverancer fra projektet beskrives i ansøgningen i form af en række konkrete resultater, der nås undervejs: 1) eleverne bliver bedre til et forpligtende samarbejde og ikke mindst til at udnytte læreren som vejleder, 2) elevernes produkt læringsstien vil kunne bruges også fremover af andre både i og uden for skolen, 3) en hjemmeside om lokal bæredygtighed, som lokalsamfundene i og omkring Hammel forhåbentlig kan få glæde af. I ansøgningen beskrives formålet med projektet ud fra forskellige perspektiver, henholdsvis elevernes, lærernes og et teknologisk perspektiv. For elevernes vedkommende gælder, at de deltager i projektet på baggrund af deres erfaringer med at bruge mange forskellige kommunikationsteknologier, både privat og i skolen, og skolens tidligere arbejde med etiske og sociale konsekvenser heraf. I projektet skal eleverne udføre en række konkrete feltundersøgelser, som relaterer sig til fagene biologi, historie, matematik og fysik. Dette arbejde kommer til at foregå over et meget

10 Mobil læring på Søndervangskolen stort område rent fysisk, fordi eleverne skal arbejde i deres egne lokalområder. Smartphonen skal bruges til at opsamle informationer under feltstudierne, både fordi en bærbar computer ikke er særlig anvendelig i felten, og fordi kommunikationsværktøjerne er bedre i smartphonen. Det forventes således, at deltagerne med smartphones kan: opsamle viden i form af notater, fotografier, lyd og videoklip holde kontakt med eleverne give råd også selvom læreren ikke fysisk er til stede f.eks. kommentere billeder eller andre fremsendte filer bruge smartphonen i forbindelse med elevernes fremlæggelser for hinanden. For lærernes vedkommende beskrives det, hvordan den håndholdte ikt skal bruges til at kommunikere med og vejlede eleverne, også når lærerne rent fysisk er i nabolandsbyen eller på skolen. Det vil endvidere gennem forløbet være fokus på, hvordan den nye teknologi kan hjælpe bogligt svage elever, eksempelvis med at indsamle fakta gennem interviews og formidle viden gennem billeder/video. Ansøgningen angiver endvidere, at lærerne har følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan egner smartphonen sig som primær informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med biologiske og sociologiske feltstudier (først og fremmest opsamling og formidling af informationer)? Hvordan medfører anvendelse af den håndholdte ikt en bedre udnyttelse af læreren som vejleder, idet eleverne hele tiden kan komme i kontakt med læreren herunder sende informationer, som læreren kan kommentere? Hvor langt kan man støtte svage elever gennem de muligheder, denne teknologi byder os og eleven? Projektperioden er beskrevet til 18. august september Eleverne afleverer deres projekter d. 9. september, og deres læringsstier afprøves af kammeraterne den 12. september. Projektet skriver sig således ind i en række af pædagogiske udviklingsforsøg, hvoraf en del fokuserer på brugen af ikt til forskellige pædagogiske formål. Projektet er blevet til i en kultur der er præget af både ledelsesmæssigt fokus og lærer-initierede indsatser i forhold til at udvikle lære- og undervisningsformer, der tager nutidens udfordringer i folkeskolen i betragtning. Projektet er endvidere karakteriseret ved at satse på en stor grad af elev-autonomi (årgangen taget i betragtning), forstået på den måde, at der fokuseres på og arbejdes målrettet med at udvikle og styrke elevernes kompetence til at tilrettelægge, udføre og dokumentere deres eget arbejde selvstændigt og ansvarligt under frie rammer. Forskningsinteressen i projektet Formålet med følgeforskningen er at gennemføre empiriske studier af teknologien i brug med særlig interesse for det følgende kompetenceudviklingen hos elever, lærere og i hjemmene læringspotentialer i de specifikke brugssituationer udviklinger i lærer- og elevroller i forbindelse med ibrugtagningen af den håndholdte teknologi i undervisningen 10

11 Følgeforskningen vil især knytte sig til at studere, på hvilke måder teknologien indgår i både elevers og læreres praksis. Af særlig interesse er det lærings- og undervisningspotentiale, teknologien rummer, og som man vil kunne se aktualiseret og realiseret i de specifikke brugssituationer. Forskningsindsatsen vil derfor især bestå af en række empiriske studier af undervisnings- og læringssituationer, hvor teknologien indgår. Der vil også være fokus på at få indsigt i de pædagogiske og læringsmæssige målsætninger, som lærerteamet og de enkelte lærere arbejder ud fra. Som et overordnet tema for følgeforskningen vil vi studere den kompetenceudvikling, ibrugtagningen af den nye teknologi kræver og medfører. Mere specifikt vil vi se på hvilken betydning brugen af den håndholdte teknologi har, og hvilke krav til kompetencer der stilles hos primært elever, lærere og andet skolepersonale, og sekundært hos forældrene og i hjemmene. Opbygning af rapporten I det følgende præsenteres først de metodiske overvejelser, som har været styrende for følgeforskningsindsatsen, og projektets datagrundlag præsenteres kort. Herefter følger nogle billeder fra projektlivet, og i de følgende afsnit (4. Smartphonen; 5. WIKI; 6. Elevernes skolearbejde i det mobile læringsrum; 7. Projektarbejde som kompetenceudvikling) præsenteres i kort form de indsigter, følgeforskningen har givet på de tre perspektiver: teknologien, elevens arbejde, lærerens arbejde. Afslutningsvis præsenteres nogle af de spørgsmål og dilemmaer, som projektet har peget på. Endelig opridses også perspektiver for det videre arbejde med mobilteknologi i undervisningen på Søndervangskolen. 11

12 Mobil læring på Søndervangskolen 2. Metoder i følgeforskningen Følgeforskning hvordan Der findes i litteraturen forskellige fremstillinger af hvad følgeforskning er, og hvad målet med denne kan være. Der findes dels en tradition for følgeforskning, som er inspireret af aktionsforskningen og skal ses som en intervenering i forhold til organisatoriske omstillingsprocesser. En anden tradition lægger mere vægt på den formative side af evalueringen i sin udformning af forskningsdesignet. I elearning Lab er der arbejdet med udvikling af metoder til dialogforskning, og det er blandt andet herfra og fra den formative evalueringstradition, dette arbejde har sin inspiration. I dialogforskningen anlægges det udgangspunkt, at de forskellige deltagere i udviklingsprojektet er eksperter på hver deres del af arbejdet, og at det derfor er nødvendigt, at der etableres dialog mellem dem. Hvis udvikling forstås som læring, bliver dialogforskningens mål at etablere gensidige læreprocesser, således at de deltagende parter kan lære af hinanden. I dette tilfælde har det således været vigtigt, at de deltagende læreres perspektiv på læring og undervisning (deres ekspertområde) blev tydeligt repræsenteret i følgeforskningsindsatsen, ligesom forskernes viden om blandt andet undersøgelsesmetoder og ikt og læring udgør vigtige komponenter i samarbejdet. Denne tilgang gør op med såkaldte ekspert-evalueringer, hvor perspektivet er, at en lokalt forankret aktivitet kan vurderes og forstås af en udefrakommende ekspert ud fra teoretisk viden om området alene. Heroverfor skal altså ses en prioritering af aktiviteten som historisk og kulturelt forankret i en lokal kontekst. Det konkrete forskningsdesign Tilgangen til følgeforskning i e-learning Lab er præget af en tværfaglig og tværdiscplinær tilgang, som blandt andet tager sit afsæt i teoridannelser om læring, pædagogik, design og ibrugtagning af teknologi. Metodisk er vi optaget af brugerdeltagelse og praksisorientering i vores forskningsprojekter, og eksperimenter med nye interaktionsformer og teknologier, som forankres i brugernes praksis, spiller en central rolle i vores tilgang til udviklingen af feltet. Dette projekt er således interessant at følge på grund af den radikale gentænkning af undervisningens rammer og struktur, og de teknologiske værktøjers rolle i muliggørelsen heraf. For bedst muligt at kunne betragte aktiviteterne ud fra det perspektiv, der ligger i den lokale undervisningspraksis, har vi gennem den metodiske tilgang søgt at indfange deltagerperspektivet. I praksis har vi benyttet os af observation, interviews, dokumentanalyser, fokusgruppesamtaler og feltstudier af lærernes og elevernes arbejdspraksis. Vi har tilstræbt at få de relevante aktørers forståelser repræsenteret i vores afdækning af aktiviteterne, og vi har defineret de vigtigste aktører til at være lærerne, eleverne og forældrene. Skolens ledelse er også en væsentlig aktør, men vi har i denne sammenhæng valgt at fokusere på de parter, der er mest direkte involveret i, hvordan undervisningen udvikles og afvikles, og det er lærerne og eleverne. Forældrene har vi inddraget i det omfang, det var muligt, ligesom ledelsens perspektiv på projektet er belyst gennem indledende møder og uformelle samtaler undervejs i projektet. De konkrete aktiviteter i følgeforskningen fremgår af tabel 1 herunder. 12

13 Udfordringer ved feltstudier i virtuelle miljøer Feltstudier i virtuelle miljøer rummer nogle metodiske udfordringer, som man på forskellig vis må forsøge at håndtere. Det gælder således, at handlinger i virtuelle omgivelser (kommunikation, udveksling af materiale/filer, informationssøgning, etc.) er vanskelige at observere og studere ud fra et deltagerperspektiv, idet en række aktiviteter kan foregå parallelt, dvs. på forskellige fysiske lokationer på samme tid. Endvidere gælder det, at det ved synkron interaktion (dvs. når deltagerne interagerer med hinanden på samme tid, som f.eks. ved brug af chat eller telefon) er vanskeligt at anlægge et deltagerperspektiv hos begge/alle deltagere. Observatørens placering angiver således det perspektiv man oplever begivenhederne fra, også selvom man ikke er aktiv deltager i f.eks. en samtale. På den anden side fungerer interaktionens og dialogernes skriftlige form som en hjælp til at rekonstruere forløbet efterfølgende, og eksempelvis giver wiki-indlæg mulighed for at følge aktiviteten på afstand. Undervejs i projektet diskuterede vi værdien af at have adgang til data om deltagernes telefontrafik. Vi mente, at denne kunne give yderligere indsigt i deltagernes kommunikationsmønstre, hvis man sammenholdt den med aktiviteterne på nettet, og vores viden om elever og læreres tilstedeværelse og aktiviteter på forskellige tidspunkter i forløbet. Pt. er dette dog ikke en del af vores datagrundlag, og denne hypotese er således ikke blevet prøvet efter analytisk. 13

14 Mobil læring på Søndervangskolen Oversigt over forskningsaktiviteterne Aktivitet Hvornår Hvor Formål Data Rundvisning på skolen (januar 2008) Inden projektstart På skolen At få indtryk af de fysiske rammer for undervisning og projekt Fotos Møde med ledelsen om projektet (juni 2008) Inden projektstart På AAU At få etableret aftale om følgeforskning; at få indsigt i projektets baggrund og organisationens forventninger Forskningsde sign Baggrundsinterviews med de deltagende lærere (8. august 2008) Første gang vi mødte dem; uge 0 i projektperio den På skolen At få indsigt i lærernes baggrund, erfaring, målsætning med projektet mv. 5 lydoptagelse af individuelle interviews Observation af planlægningsmøde i lærerteam (8. august 2008) Uge 0 i projektperio den, sidste uge i elevernes sommerferie På skolen At få indsigt i lærerteamets måde at arbejde på; status på projektet; forventninger til projektet Lydoptagelse + noter Observation af undervisning (14. august 2008) Uge 1 i projektperio den På skolen; i klasseværelser, i fysiklokale, it-lokale At få indsigt i undervisningskulturen; at møde eleverne i deres vanlige omgivelser; at få præsenteret os selv for eleverne og vænne dem til vores tilstedeværelse Fotos og noter Deltagelse i forældremøde (18. august 2008) Deltagelse i lærermøde (18. august 2008) Løbende læsning af indlæg i wiki og elevportfolio på nettet Uge 2 i projektperio den Uge 2 i projektperio den Løbende gennem uge 1 4 i projektperio den På skolen På skolen Fra universitetet At få indsigt i skole/hjem samarbejdet og gensidige forventninger til projektet. At præsentere AAU s forskerrolle ift. projektet. At få indsigt i lærerteamet refleksioner over det hidtidige arbejde og videre planlægning At følge aktiviteterne i projektet gennem aktiviteten på nettet; at observere gruppernes arbejdsmønstre ift. tid, sted, kommunikation, mv. Noter Lydoptagelse Wiki-indlæg på nettet Feltstudier af elevarbejde (27. og 28. august 2008) Uge 3 i projektperio den På skolen og i felten sammen med eleverne At følge eleverne i deres arbejde; at se hvordan teknologierne indgik i deres arbejde Fotos, noter, lydoptagelse r Interviews med elever om projektet Uge 3 i projektperio På skolen og hjemme hos elever At få indsigt i elevernes oplevelse af projektet, og Lydoptagelse r 14

15 Aktivitet Hvornår Hvor Formål Data (27. og 28. august 2008) Uformelle samtaler med lærerne Frokostmøde i lærerteamet (27. august 2008) Interviews med elever + observationer af vejledermøder elev/lærer (1. sept. 2008) 2 gruppeinterviews med forældre (22. sept. 2008) Deltagelse i forældremøde (22. sept. 2008) 2 gruppeinterviews med elever Gruppeinterview med lærerteamet den Uge 3 i projektperio den Uge 3 i projektperio den Uge 4 i projektperio den Efter projektets afslutning Efter projektets afslutning Efter projektets afslutning Efter projektets afslutning På skolen, i pauser o.lgn. På skolen På skolen På skolen På skolen På skolen På skolen Tabel 1 Oversigt over forskningsaktiviteter af deres samarbejde i grupperne At få indsigt i lærernes oplevelser af projektets udvikling At få indsigt i lærernes oplevelse af projektet; at få status på projektet; at følge den løbende planlægning og justering At få indsigt i elevernes egne refleksioner over projektet samt indsigt i vejledningsformen At få indsigt i forældrenes oplevelse af og holdning til projektet; at få indsigt i forældrenes værdier ift. undervisning At observere lærernes afrunding af projektet; at observere elevernes fremlæggelse af deres arbejde i projektet At få indsigt i elevernes oplevelse af og holdning til projektet; at få indsigt i elevernes værdier ift. undervisning At få indsigt i lærernes oplevelse af projektet; at høre lærernes evaluering af forløbet; at diskutere perspektiver for undervisning på baggrund af projektet med lærerne Lydoptagelse Lydoptagelse r Lyd- og videooptagel ser Fotos, powerpoints fra elevpræsentation erne, noter Lyd- og videooptagel ser Lyd- og videooptagel ser 15

16 Mobil læring på Søndervangskolen 3. Projektliv Billede 1 Elever arbejder med deres projekter i fællesrummet uden for klasselokalerne Billede 2 Billeder fra smartphonen lægges over på PC, så der kan arbejdes med dem i opgaverne. 16

17 Billede 3 Smartphonen i brug. Eleverne optager videopræsentationer af sig selv og hinanden til at lægge ind på wikien Billede 4 Påbegyndt arbejdsplan for en gruppe Billede 5 Der overføres filer til Pc en efter en dags arbejde i felten 17

18 Mobil læring på Søndervangskolen Billede 6 Resultatet af et interview med den lokale præst lyttes igennem, inden der skrives referat til præsentation i portfolien. Billede 7 Forældre lytter interesseret til en præsentation af projektet i forbindelse med forældremøde på årgangen Billede 8 Elever gør klar til at præsentere deres projekt på forældreaften 18

19 4. Smartphonen som læringsværktøj En smartphone er en avanceret mobiltelefon, som har funktionaliteter, som vi kender fra den personlige computer. Smartphone er en typebetegnelse, og ikke et varemærke/produktnavn. Der er dog lidt uenighed om definitionen af, hvornår noget er en smartphone. De fleste smartphones giver adgang til og internetsøgning, og har adressekartotek og kalender. Dertil kommer, at man på en smartphone kan installere software, som udvider telefonens anvendelsesmuligheder, eksempelvis med tekstbehandling og regneark. Softwaren kan være udviklet af telefonproducenten eller af en tredjepart. Ofte har en smartphone enten et tastatur eller en trykfølsom skærm. Afhængig af hvilken software der er installeret, og hvordan smartphonen anvendes, kan den beskrives som en avanceret telefon med computerprogrammer, eller som en lommecomputer med telefonfunktionaliteter. Det ses i disse år, at smartphonen udvikler sig fra at være en avanceret telefon til den mobile forretningsmand/-kvinde, til at finde anvendelse i en række andre sammenhænge, herunder som læringsredskab i forskellige dele af uddannelsessystemet. Billede 9 Den smartphone, der blev brugt på Søndervangskolen. Her vist med et regneark og tastaturet slået ud. I en formidlingsartikel på emu.dk beskrives forventninger til smartphonens konkrete anvendelighed i projektet: o o o o opsamling af interviews som lydoptagelse eller på video internetadgang giver mulighed for informationssøgning direkte opsamling af data løbende og grafisk visualisering i et regneark gør det muligt at komme i dialog med eleverne gennem telefon, mms og sms, dels for at give dem den nødvendige støtte, men også for at holde lidt hånd i hanke med dem 19

20 Mobil læring på Søndervangskolen o o o GPS bruges til at orientere sig i felten samt strukturering af læringsbaner dokumentation ved brug af foto, lydoptagelser og video refleksioner gennem tekst og tale, f.eks. gennem indtalte logbøger I forhold til anvendelse af smartphonen retter projektet sig mod at undersøge tre delspørgsmål, som vil blive behandlet i dette kapitel. På baggrund af de empiriske studier og datamaterialet vil vi i det følgende opsummere projektets svar på disse spørgsmål. Det første spørgsmål vedrører hvordan smartphonen egner sig som den primære teknologi i forbindelse med feltstudier, særligt med henblik på indsamling af information. Smartphonen har været brugt af eleverne til indsamling af data i forbindelse med feltstudierne, det vil sige til fotos, lydoptagelser (interviews), og til kommunikation mellem elever og lærere. Den kommunikation, der har fundet sted mellem eleverne, er primært foregået via deres private mobiltelefoner, ligesom disse også i nogle tilfælde er blevet brugt til optagelser og fotos. Direkte adspurgt svarer eleverne, at smartphonen kan bruges til det, de havde brug for i forbindelse med feltstudierne, men at der var flere grunde til at den var vanskelig at tage i brug: deres egne telefoner var mere tilgængelige end smartphonen, da eleverne var bedre bekendt med deres funktionalitet smartphonen er for stor til at være i en lomme kvaliteten af optagelserne blev ofte bedre med deres egne telefoner hver gruppe har haft en smartphone til rådighed, hvilket i nogle tilfælde førte til at den blev brugt i mindre grad, f.eks. hvis den var blevet glemt derhjemme, når gruppen mødtes et andet sted På baggrund af observationerne og elevernes svar i interviewene må det konstateres, at med smartphonen alene ville eleverne være meget begrænsede i deres interaktion med hinanden, idet hver gruppe kun har rådet over en enkelt smartphone. Ligeledes blev det klart, at eleverne på trods af en grundig introduktion til funktionaliteten i smartphonen ikke havde overblik over, hvad telefonen kunne, og derfor ikke udnyttede funktionaliteten fuldt ud. Det er vores indtryk, at den introduktion lærerne gav ved projektets start var tilstrækkelig, og at en højere grad af ibrugtagning ville kunne opnås med en mere situationsbestemt støtte til elevernes brug af telefonen, f.eks. i form af input ude i feltet eller løbende fokus på værktøjet i forbindelse med vejledningssamtalerne med lærerne. Med disse betragtninger in mente, var det tydeligt at eleverne relativt let beherskede den grundlæggende teknik med optagelse af lyd og billede og efterfølgende overførsel af filer til PC til viderebearbejdning. Det andet spørgsmål vedrører, hvordan brugen af den håndholdte ikt indvirker på elevernes udnyttelse af læreren som vejleder, når man tager de øgede muligheder for at kontakte læreren i betragtning. Eleverne arbejdede i projektperioden i grupper på 2-4 personer, og hver gruppe havde tilknyttet en af årgangens lærere som deres vejleder. Der var indlagt et fast mandagsmøde, hvor grupperne aftalte planen for ugens arbejde med deres vejleder, og derudover skulle grupperne hver dag skrive i deres logbog, hvad de havde lavet, og hvilke ændringer der eventuelt var til deres arbejdsplan for ugen. Ud 20

Aalborg Universitet. Mobil læring på Søndervangskolen Georgsen, Marianne; Konnerup, Ulla. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Mobil læring på Søndervangskolen Georgsen, Marianne; Konnerup, Ulla. Publication date: 2009 Aalborg Universitet Mobil læring på Søndervangskolen Georgsen, Marianne; Konnerup, Ulla Publication date: 2009 Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Georgsen,

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Projektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling

Projektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling Projektarbejde og videoproduktion elev til elev-formidling Dansk (projektarbejde) Klasse: 7. årgang RAMMESÆTNING (Skitse til den kontekst, læringsobjektet indgår i dvs. den aktivitet og ramme, som læringsobjektet

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Startseminar. 12. September 2013. Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet.

Startseminar. 12. September 2013. Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Forskningsdelen af projektet. Startseminar 12. September 2013 Innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Forskningsdelen af projektet Ramme Empirisk forskningsdesign Projektskolerapportering 1 Forskningsspørgsmål:

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering af Parallel Pædagogik

Evaluering af Parallel Pædagogik Evaluering af Parallel Pædagogik Baggrunden for projektet Baggrunden for og tanken for projektet Parallel pædagogik begyndte efter, at VUC Sønderjylland i et halvt år havde omlagt al hf-undervisning mellem

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Kopi- og arbejdsmappe

Kopi- og arbejdsmappe sfo-pædagogik Kopi- og arbejdsmappe til SFO inspiration til det pædagogiske arbejde Malene Erkmann Susanne Malmborg Harder Kamilla Frimodt Madsen Mai-Britt Herløv Petersen 1 Hvad siger loven om SFO? 1

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere