Mobil læring på Søndervangskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobil læring på Søndervangskolen"

Transkript

1 Mobil læring på Søndervangskolen Rapport nr. 1 fra følgeforskningen til projektet "Bæredygtighed i elevernes nærmiljø" No. 18 e-learning Lab Publication Series Center for User-Driven Innovation, Learning & Design

2 Forfatterne Publikation: Mobil læring på Søndervangskolen Forfattere: Marianne Georgsen, ell Ulla Konnerup, ell e-learning Lab - Center for Brugerdreven Innovation, Læring & Design Aalborg Universitet, februar 2009 Aalborg Universitet e-learning Lab, Institut for Kommunikation Kroghstræde 1 DK-9220 Aalborg Ø Kontakt: Joan Vuust Milborg ISSN-nummer: , no. 18 About e-learning Lab e-learning Lab will, through a fertile, dynamic and collaborative research environment in interaction with user groups and stakeholders, establish a solid theoretical and methodological basis, and ensure the development of long term knowledge building for the research field User driven Innovation, Learning and Design that will best serve the region, the nation and the world in the 21st century. e-learning Lab contributes to the bridging of the digital divide, emphasising projects with partners in developing countries. The series e-learning Lab Publication Series disseminates workshop and project reports, conference papers, master- and Ph.D. dissertations created in relation to e- Learning Lab. The publications are available for free at the web-page: Against payment, paper versions can be ordered through Joan Vuust Milborg at Series Editors: Ann Bygholm Lone Dirckinck-Holmfeld ell project managers

3 Mobil læring på Søndervangskolen Delrapport nr. 1 fra følgeforskningen til projekt Bæredygtighed i elevernes nærmiljø. Følgeforskningen er gennemført på Søndervangskolen i Hammel i perioden august - oktober Om projektet Bæredygtighed i elevernes nærmiljø er navnet på et 5 ugers projektforløb på 7. årgang på Søndervangskolen i Hammel. I projektperioden eksperimenterede elever og lærere med projektorganiseret undervisning, herunder biologisk feltarbejde og kulturstudier i elevernes lokalområder. Interaktion, kommunikation og samarbejde mellem elever og lærere var støttet af en online logbog og portfolio, et wiki-værktøj og et antal smartphones, som eleverne særligt brugte i forbindelse med feltarbejdet. Formålet med projektet var blandt andet at opnå erfaringer med brug af håndholdte, mobile værktøjer til læringsformål. Projektet har modtaget direkte støtte af Skolen for Fremtiden, og er medfinansieret af Søndervangskolen og elearning Lab v. Aalborg Universitet. elearning Lab har forestået følgeforskning på projektet, og i denne rapport præsenteres konklusionerne herfra. Projektansvarlige fra Aalborg Universitet er Marianne Georgsen og Ulla Konnerup. Der er planlagt to projektrapporter fra følgeforskningen, hvoraf dette er den første. Projektet er blevet belønnet med elæringsprisen 2008, og har herigennem vundet kr. til videreudvikling og formidling af projektets resultater. Yderligere information om projektet kan findes på Læs indlæg fra lærerne i projektets blog her: Læs om elæringsprisen 2008 her: 3

4 Mobil læring på Søndervangskolen Konklusioner og erfaringer Denne rapport præsenterer resultater og erfaringer fra et pædagogisk udviklingsprojekt med brug af mobiltelefoner i undervisningen på 7. årgang på Søndervangskolen i Hammel, august-september Med denne rapport ønsker vi at formidle erfaringer fra projektet til en bred kreds af interesserede, hvor lærere og beslutningstagere fra undervisningssektoren er den primære målgruppe. Gennem rapporten tilbydes inspiration til, hvad der kan opnås med forsøg med denne type teknologier og undervisningsformer, ligesom perspektiver for fremtidig brug skitseres på baggrund af de konkrete erfaringer. Delrapport 2 fra følgeforskningen går mere i dybden med analyse af nogle af projektets data, og på baggrund heraf diskuteres flere aspekter af interesse for den forskningsmæssige og praksisorienterede videre udvikling af feltet. Rapport nr. 2 udkommer i løbet af foråret Projektet havde til formål at give eleverne indsigt i sociale og etiske konsekvenser af at bruge håndholdt teknologi; at afprøve teknologiens muligheder for at udvide læringsrummet; at afprøve mobiltelefonens muligheder for at støtte læsesvage elever; og at eleverne lærer deres lokalmiljø bedre at kende og bliver bevidste om faktorer i forbindelse med bæredygtig udvikling. Konklusionerne fra projektet er: Smartphonen som læringsværktøj o o o o Det forhold at alle elever i forvejen er bekendt med mobiltelefoner må betragtes både som en fordel og en ulempe. En fordel, fordi smartphonens form og funktionalitet er eleverne bekendt; en ulempe, fordi der er fare for, at de ikke investerer den nødvendige tid i at komme til at kende værktøjet for det er jo bare en mobiltelefon sådan en kender vi. Projektet viser, at smartphonens funktionalitet ikke bliver prøvet i sin fulde udstrækning, fordi eleverne i flere tilfælde ikke har tilstrækkeligt kendskab til den. Tilstedeværelsen af værktøjer til kommunikation, optagelse af lyd og billede, og tekstbehandling i samme enhed er en styrke ved smartphonen, som det imidlertid kræver forberedelse og træning at få eleverne til at benytte sig af. Brugen af teknologi i sig selv giver anledning til rolleskift i elevgruppen og synliggørelse af kompetencer hos nogle elever, som virker frugtbart i forhold til både den enkelte elev og det sociale klima i klassen. WIKI som kommunikations- og samarbejdsværktøj o o o Projektet viser, at wiki-værktøjets enkelhed gør, at det er let at tage i brug, og at det fungerer problemfrit som en kommunikationsplatform for de enkelte elever, grupper af elever, lærerne, og lærer og elever imellem. Elevernes forhåndserfaringer med sociale medier fra fritidslivet har indflydelse på deres brugsmønstre og kommunikative praksis, og det er nødvendigt, at lærerne aktivt forholder sig til, hvordan der opnås en god kommunikationspraksis eleverne imellem. Wikien medvirker til at skabe kontinuitet i projektet, og gør det muligt for lærerne at få indtryk af elevernes progression på daglig basis, også selvom de ikke mødes på skolen. 4

5 o Wikien har et potentiale både som kommunikations- og som refleksionsværktøj, men kræver samtidig bevidste didaktiske og kommunikationsrelaterede overvejelser fra lærerside. Elevernes skolearbejde i det mobile læringsrum o o o o o Det udvidede læringsrum tilbyder øget frihed til eleven, og stiller tilsvarende krav om selvstændighed for at denne mulighed kan udnyttes. Elevernes behov for og ønsker om at være sammen med deres klassekammerater har stor indflydelse på i hvilken grad de vælger at arbejde væk fra skolen. Udvidelsen af læringsrummet stiller krav til lærernes vilje og muligheder for at fungere som et samarbejdende team. Elevernes geografiske distribution og forskydninger i arbejdstid og sted medfører behov for øget lærer-tilgængelighed. Dette behov dækkes bedst, hvis lærerne er i stand til at supplere hinanden, og eleverne accepterer at de ikke altid kan henvende sig til deres foretrukne lærer. Det fælles ansvar for eleverne stiller krav til videndelingen i lærerteamet, ligesom tilgængeligheden af elevernes arbejde, planer, refleksioner mv., bliver vigtig. Projektarbejde som kompetenceudvikling o o o o Projektaktiviteter finder sted i en dynamik mellem udvikling og produktion, og det er derfor vigtigt at sikre at undervisningen afvikles tilfredsstillende, samtidig med at der etableres plads til lærernes udvikling af praksis og deres refleksion herover. Denne må nødvendigvis finde sted sideløbende med afviklingen af undervisningen, hvis projektets læringspotentiale skal udnyttes i organisationen. Det projektorganiserede udviklingsarbejde tilbyder rige muligheder for kompetenceudvikling for lærerne. Det er imidlertid vigtigt, at der etableres mulighed for supervision og feedback på udviklingsprocesserne, for at støtte de enkelte lærere og lærerteams i problemløsning og eventuel konflikthåndtering undervejs. Afvikling af projektarbejde kræver mod og vilje til at bryde med de faste rammer. I dette projekt var det en udfordring for de deltagende lærere, at de sideløbende med den gennemgribende ændring i strukturen på 7. årgang også skulle fungere i de faste rammer på andre årgange. Anvendelse af blog og wiki som skriftlige refleksionsværktøjer styrker samarbejdet og forøger mulighederne for aktiv deltagelse. 5

6 Mobil læring på Søndervangskolen Indhold Mobil læring på Søndervangskolen...3 Konklusioner og erfaringer...4 Smartphonen som læringsværktøj...4 WIKI som kommunikations- og samarbejdsværktøj...4 Elevernes skolearbejde i det mobile læringsrum...5 Projektarbejde som kompetenceudvikling...5 Indhold Baggrund for projektet...8 Om Søndervangskolen Metoder i følgeforskningen...12 Det konkrete forskningsdesign...12 Udfordringer ved feltstudier i virtuelle miljøer Projektliv Smartphonen som læringsværktøj WIKI som kommunikations- og samarbejdsværktøj...23 Hvorfor bruge wikis i projektarbejde?...24 Hvad har wikien konkret været brugt til? Elevernes skolearbejde i det mobile læringsrum...25 Stilladsering af elevens arbejde...25 Betydningen af dobbeltbelastningen...27 Hvad lærte eleverne? Projektarbejde som kompetenceudvikling...28 Ibrugtagning af ny teknologi...28 Læringsrum og lærerroller...30 Læreren som vejleder Perspektiver for fremtiden...34 Fag-didaktik og ikt-didaktik to sider af samme sag?...34 Fysiske rammer plads til fordybelse og dialog...34 Den pædagogiske udvikling fortsætter Bilag...37 Bilag 9.1 Interviewguides...38 Bilag 9.2 Brev fra lærerne til forældrene om projektet...44 Bilag 9.3 Projektansøgning til Skolen for Fremtiden...46 Bilag 9.4 Læringsmål for fagene i projektet...50 Bilag 9.5 Forskningsdesign

7 7

8 Mobil læring på Søndervangskolen 1. Baggrund for projektet Om Søndervangskolen Projektet Bæredygtighed i elevernes nærmiljø er blevet til på baggrund af en gruppe læreres ideer om, hvordan undervisningsformerne på Søndervangskolen kan udvikles yderligere. Søndervangskolen er en kommunal folkeskole placeret i Favrskov Kommune ( indbyggere) i region Midtjylland. Skolen har 689 elever i klasse, som er fordelt på 33 klasser. Eleverne kommer både fra Hammel, som er hjemsted for skolen, og fra en lang række landsbyer i nærheden af Hammel, og dækker således et stort geografisk område, og har mange elever, der kommer til skolen med busser fra oplandet hver dag. På 7. årgang, som deltager i projektet, er der 3 klasser og 69 elever, 32 drenge og 37 piger 1. Skolen har 57 lærere. Det følgende afsnit er primært baseret på oplysninger fra skolens hjemmeside, og på samtaler med lærerne og skolens ledelse i forbindelse med feltstudier på skolen i august og september Skolen beskriver sin pædagogiske profil som følger: På Søndervangskolen er vi stolte af vores levende og engagerede skole med mange arrangementer og alternative aktiviteter fordelt over klyngerne. Vi lægger vægt på en undervisning, som sprudler samt inddrager det omliggende samfund for at gøre eleverne livsduelige. Der lægges særlig vægtig på undervisningsformer, der lærer eleverne at målrette deres læringsarbejde. Man søger at fremme selvstændige arbejdsformer, og herunder at implementere brugen af det pædagogiske servicecenter. Af beskrivelsen af skolens målsætning fremgår det, at man i perioden vil lægge særlig vægt på følgende indsatsområder: Læsefærdigheden skal prioriteres højt for at give eleverne det bedst mulige grundlag for den øvrige indlæring. Den kreative undervisning i alle fag skal være et kendetegn for skolen for at fremme elevernes skabende evner og muligheder for handling. Respekt for mennesker og ting. Respekt for andre er en af Søndervangskolens værdier, som der hermed sættes ekstra fokus på, for bl.a. at imødekomme et mere interkulturelt samfund og skole. Begynderundervisning er det tidspunkt, hvor børn er mest modtagelig for undervisning, hvorfor vi vil sætte fokus på pædagogik, helhed og faglighed. Anvendelse af IT til faglig understøttelse og organisationsudvikling

9 En række igangværende og afsluttede udviklingsprojekter præsenteres også på hjemmesiden, og heraf fremgår det at skolen gennem tiden har haft fokus på ikt i flere sammenhænge, bl.a. som redskab til inklusion, som samarbejds- og kommunikationsværktøj med skoler i andre lande, og som et led i indretningen af fleksible læringsrum på skolen 2. Se mere på Søndervangskolen deltager endvidere i Netværket af Innovative Skoler (ENIS) 3, og i Undervisningsministeriets spredningsprojekt 4, og har således en lang række erfaringer, både med at deltage i eksternt finansierede projektaktiviteter, men i særdeleshed også med at igangsætte, gennemføre, dokumentere og formidle pædagogiske udviklingsaktiviteter på egen skole. Fokus i det konkrete projekt Projektet har tre sammenhængende fokusområder, der beskrives som følger: Projektet har til formål at: eleverne lærer deres lokalmiljø bedre at kende og bliver bevidste om, hvilke aspekter i deres lokalområder der fremmer en bæredygtig udvikling og hvilke der modvirker en sådan, eleverne får indsigt i de sociale og etiske konsekvenser af at bruge håndholdt informations- og kommunikationsteknologi, svage elever får nye muligheder for indlæring og formidling gennem ny håndholdt teknologi. Projektansøgning, se bilag 9.3 De forventede leverancer fra projektet beskrives i ansøgningen i form af en række konkrete resultater, der nås undervejs: 1) eleverne bliver bedre til et forpligtende samarbejde og ikke mindst til at udnytte læreren som vejleder, 2) elevernes produkt læringsstien vil kunne bruges også fremover af andre både i og uden for skolen, 3) en hjemmeside om lokal bæredygtighed, som lokalsamfundene i og omkring Hammel forhåbentlig kan få glæde af. I ansøgningen beskrives formålet med projektet ud fra forskellige perspektiver, henholdsvis elevernes, lærernes og et teknologisk perspektiv. For elevernes vedkommende gælder, at de deltager i projektet på baggrund af deres erfaringer med at bruge mange forskellige kommunikationsteknologier, både privat og i skolen, og skolens tidligere arbejde med etiske og sociale konsekvenser heraf. I projektet skal eleverne udføre en række konkrete feltundersøgelser, som relaterer sig til fagene biologi, historie, matematik og fysik. Dette arbejde kommer til at foregå over et meget

10 Mobil læring på Søndervangskolen stort område rent fysisk, fordi eleverne skal arbejde i deres egne lokalområder. Smartphonen skal bruges til at opsamle informationer under feltstudierne, både fordi en bærbar computer ikke er særlig anvendelig i felten, og fordi kommunikationsværktøjerne er bedre i smartphonen. Det forventes således, at deltagerne med smartphones kan: opsamle viden i form af notater, fotografier, lyd og videoklip holde kontakt med eleverne give råd også selvom læreren ikke fysisk er til stede f.eks. kommentere billeder eller andre fremsendte filer bruge smartphonen i forbindelse med elevernes fremlæggelser for hinanden. For lærernes vedkommende beskrives det, hvordan den håndholdte ikt skal bruges til at kommunikere med og vejlede eleverne, også når lærerne rent fysisk er i nabolandsbyen eller på skolen. Det vil endvidere gennem forløbet være fokus på, hvordan den nye teknologi kan hjælpe bogligt svage elever, eksempelvis med at indsamle fakta gennem interviews og formidle viden gennem billeder/video. Ansøgningen angiver endvidere, at lærerne har følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan egner smartphonen sig som primær informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med biologiske og sociologiske feltstudier (først og fremmest opsamling og formidling af informationer)? Hvordan medfører anvendelse af den håndholdte ikt en bedre udnyttelse af læreren som vejleder, idet eleverne hele tiden kan komme i kontakt med læreren herunder sende informationer, som læreren kan kommentere? Hvor langt kan man støtte svage elever gennem de muligheder, denne teknologi byder os og eleven? Projektperioden er beskrevet til 18. august september Eleverne afleverer deres projekter d. 9. september, og deres læringsstier afprøves af kammeraterne den 12. september. Projektet skriver sig således ind i en række af pædagogiske udviklingsforsøg, hvoraf en del fokuserer på brugen af ikt til forskellige pædagogiske formål. Projektet er blevet til i en kultur der er præget af både ledelsesmæssigt fokus og lærer-initierede indsatser i forhold til at udvikle lære- og undervisningsformer, der tager nutidens udfordringer i folkeskolen i betragtning. Projektet er endvidere karakteriseret ved at satse på en stor grad af elev-autonomi (årgangen taget i betragtning), forstået på den måde, at der fokuseres på og arbejdes målrettet med at udvikle og styrke elevernes kompetence til at tilrettelægge, udføre og dokumentere deres eget arbejde selvstændigt og ansvarligt under frie rammer. Forskningsinteressen i projektet Formålet med følgeforskningen er at gennemføre empiriske studier af teknologien i brug med særlig interesse for det følgende kompetenceudviklingen hos elever, lærere og i hjemmene læringspotentialer i de specifikke brugssituationer udviklinger i lærer- og elevroller i forbindelse med ibrugtagningen af den håndholdte teknologi i undervisningen 10

11 Følgeforskningen vil især knytte sig til at studere, på hvilke måder teknologien indgår i både elevers og læreres praksis. Af særlig interesse er det lærings- og undervisningspotentiale, teknologien rummer, og som man vil kunne se aktualiseret og realiseret i de specifikke brugssituationer. Forskningsindsatsen vil derfor især bestå af en række empiriske studier af undervisnings- og læringssituationer, hvor teknologien indgår. Der vil også være fokus på at få indsigt i de pædagogiske og læringsmæssige målsætninger, som lærerteamet og de enkelte lærere arbejder ud fra. Som et overordnet tema for følgeforskningen vil vi studere den kompetenceudvikling, ibrugtagningen af den nye teknologi kræver og medfører. Mere specifikt vil vi se på hvilken betydning brugen af den håndholdte teknologi har, og hvilke krav til kompetencer der stilles hos primært elever, lærere og andet skolepersonale, og sekundært hos forældrene og i hjemmene. Opbygning af rapporten I det følgende præsenteres først de metodiske overvejelser, som har været styrende for følgeforskningsindsatsen, og projektets datagrundlag præsenteres kort. Herefter følger nogle billeder fra projektlivet, og i de følgende afsnit (4. Smartphonen; 5. WIKI; 6. Elevernes skolearbejde i det mobile læringsrum; 7. Projektarbejde som kompetenceudvikling) præsenteres i kort form de indsigter, følgeforskningen har givet på de tre perspektiver: teknologien, elevens arbejde, lærerens arbejde. Afslutningsvis præsenteres nogle af de spørgsmål og dilemmaer, som projektet har peget på. Endelig opridses også perspektiver for det videre arbejde med mobilteknologi i undervisningen på Søndervangskolen. 11

12 Mobil læring på Søndervangskolen 2. Metoder i følgeforskningen Følgeforskning hvordan Der findes i litteraturen forskellige fremstillinger af hvad følgeforskning er, og hvad målet med denne kan være. Der findes dels en tradition for følgeforskning, som er inspireret af aktionsforskningen og skal ses som en intervenering i forhold til organisatoriske omstillingsprocesser. En anden tradition lægger mere vægt på den formative side af evalueringen i sin udformning af forskningsdesignet. I elearning Lab er der arbejdet med udvikling af metoder til dialogforskning, og det er blandt andet herfra og fra den formative evalueringstradition, dette arbejde har sin inspiration. I dialogforskningen anlægges det udgangspunkt, at de forskellige deltagere i udviklingsprojektet er eksperter på hver deres del af arbejdet, og at det derfor er nødvendigt, at der etableres dialog mellem dem. Hvis udvikling forstås som læring, bliver dialogforskningens mål at etablere gensidige læreprocesser, således at de deltagende parter kan lære af hinanden. I dette tilfælde har det således været vigtigt, at de deltagende læreres perspektiv på læring og undervisning (deres ekspertområde) blev tydeligt repræsenteret i følgeforskningsindsatsen, ligesom forskernes viden om blandt andet undersøgelsesmetoder og ikt og læring udgør vigtige komponenter i samarbejdet. Denne tilgang gør op med såkaldte ekspert-evalueringer, hvor perspektivet er, at en lokalt forankret aktivitet kan vurderes og forstås af en udefrakommende ekspert ud fra teoretisk viden om området alene. Heroverfor skal altså ses en prioritering af aktiviteten som historisk og kulturelt forankret i en lokal kontekst. Det konkrete forskningsdesign Tilgangen til følgeforskning i e-learning Lab er præget af en tværfaglig og tværdiscplinær tilgang, som blandt andet tager sit afsæt i teoridannelser om læring, pædagogik, design og ibrugtagning af teknologi. Metodisk er vi optaget af brugerdeltagelse og praksisorientering i vores forskningsprojekter, og eksperimenter med nye interaktionsformer og teknologier, som forankres i brugernes praksis, spiller en central rolle i vores tilgang til udviklingen af feltet. Dette projekt er således interessant at følge på grund af den radikale gentænkning af undervisningens rammer og struktur, og de teknologiske værktøjers rolle i muliggørelsen heraf. For bedst muligt at kunne betragte aktiviteterne ud fra det perspektiv, der ligger i den lokale undervisningspraksis, har vi gennem den metodiske tilgang søgt at indfange deltagerperspektivet. I praksis har vi benyttet os af observation, interviews, dokumentanalyser, fokusgruppesamtaler og feltstudier af lærernes og elevernes arbejdspraksis. Vi har tilstræbt at få de relevante aktørers forståelser repræsenteret i vores afdækning af aktiviteterne, og vi har defineret de vigtigste aktører til at være lærerne, eleverne og forældrene. Skolens ledelse er også en væsentlig aktør, men vi har i denne sammenhæng valgt at fokusere på de parter, der er mest direkte involveret i, hvordan undervisningen udvikles og afvikles, og det er lærerne og eleverne. Forældrene har vi inddraget i det omfang, det var muligt, ligesom ledelsens perspektiv på projektet er belyst gennem indledende møder og uformelle samtaler undervejs i projektet. De konkrete aktiviteter i følgeforskningen fremgår af tabel 1 herunder. 12

13 Udfordringer ved feltstudier i virtuelle miljøer Feltstudier i virtuelle miljøer rummer nogle metodiske udfordringer, som man på forskellig vis må forsøge at håndtere. Det gælder således, at handlinger i virtuelle omgivelser (kommunikation, udveksling af materiale/filer, informationssøgning, etc.) er vanskelige at observere og studere ud fra et deltagerperspektiv, idet en række aktiviteter kan foregå parallelt, dvs. på forskellige fysiske lokationer på samme tid. Endvidere gælder det, at det ved synkron interaktion (dvs. når deltagerne interagerer med hinanden på samme tid, som f.eks. ved brug af chat eller telefon) er vanskeligt at anlægge et deltagerperspektiv hos begge/alle deltagere. Observatørens placering angiver således det perspektiv man oplever begivenhederne fra, også selvom man ikke er aktiv deltager i f.eks. en samtale. På den anden side fungerer interaktionens og dialogernes skriftlige form som en hjælp til at rekonstruere forløbet efterfølgende, og eksempelvis giver wiki-indlæg mulighed for at følge aktiviteten på afstand. Undervejs i projektet diskuterede vi værdien af at have adgang til data om deltagernes telefontrafik. Vi mente, at denne kunne give yderligere indsigt i deltagernes kommunikationsmønstre, hvis man sammenholdt den med aktiviteterne på nettet, og vores viden om elever og læreres tilstedeværelse og aktiviteter på forskellige tidspunkter i forløbet. Pt. er dette dog ikke en del af vores datagrundlag, og denne hypotese er således ikke blevet prøvet efter analytisk. 13

14 Mobil læring på Søndervangskolen Oversigt over forskningsaktiviteterne Aktivitet Hvornår Hvor Formål Data Rundvisning på skolen (januar 2008) Inden projektstart På skolen At få indtryk af de fysiske rammer for undervisning og projekt Fotos Møde med ledelsen om projektet (juni 2008) Inden projektstart På AAU At få etableret aftale om følgeforskning; at få indsigt i projektets baggrund og organisationens forventninger Forskningsde sign Baggrundsinterviews med de deltagende lærere (8. august 2008) Første gang vi mødte dem; uge 0 i projektperio den På skolen At få indsigt i lærernes baggrund, erfaring, målsætning med projektet mv. 5 lydoptagelse af individuelle interviews Observation af planlægningsmøde i lærerteam (8. august 2008) Uge 0 i projektperio den, sidste uge i elevernes sommerferie På skolen At få indsigt i lærerteamets måde at arbejde på; status på projektet; forventninger til projektet Lydoptagelse + noter Observation af undervisning (14. august 2008) Uge 1 i projektperio den På skolen; i klasseværelser, i fysiklokale, it-lokale At få indsigt i undervisningskulturen; at møde eleverne i deres vanlige omgivelser; at få præsenteret os selv for eleverne og vænne dem til vores tilstedeværelse Fotos og noter Deltagelse i forældremøde (18. august 2008) Deltagelse i lærermøde (18. august 2008) Løbende læsning af indlæg i wiki og elevportfolio på nettet Uge 2 i projektperio den Uge 2 i projektperio den Løbende gennem uge 1 4 i projektperio den På skolen På skolen Fra universitetet At få indsigt i skole/hjem samarbejdet og gensidige forventninger til projektet. At præsentere AAU s forskerrolle ift. projektet. At få indsigt i lærerteamet refleksioner over det hidtidige arbejde og videre planlægning At følge aktiviteterne i projektet gennem aktiviteten på nettet; at observere gruppernes arbejdsmønstre ift. tid, sted, kommunikation, mv. Noter Lydoptagelse Wiki-indlæg på nettet Feltstudier af elevarbejde (27. og 28. august 2008) Uge 3 i projektperio den På skolen og i felten sammen med eleverne At følge eleverne i deres arbejde; at se hvordan teknologierne indgik i deres arbejde Fotos, noter, lydoptagelse r Interviews med elever om projektet Uge 3 i projektperio På skolen og hjemme hos elever At få indsigt i elevernes oplevelse af projektet, og Lydoptagelse r 14

15 Aktivitet Hvornår Hvor Formål Data (27. og 28. august 2008) Uformelle samtaler med lærerne Frokostmøde i lærerteamet (27. august 2008) Interviews med elever + observationer af vejledermøder elev/lærer (1. sept. 2008) 2 gruppeinterviews med forældre (22. sept. 2008) Deltagelse i forældremøde (22. sept. 2008) 2 gruppeinterviews med elever Gruppeinterview med lærerteamet den Uge 3 i projektperio den Uge 3 i projektperio den Uge 4 i projektperio den Efter projektets afslutning Efter projektets afslutning Efter projektets afslutning Efter projektets afslutning På skolen, i pauser o.lgn. På skolen På skolen På skolen På skolen På skolen På skolen Tabel 1 Oversigt over forskningsaktiviteter af deres samarbejde i grupperne At få indsigt i lærernes oplevelser af projektets udvikling At få indsigt i lærernes oplevelse af projektet; at få status på projektet; at følge den løbende planlægning og justering At få indsigt i elevernes egne refleksioner over projektet samt indsigt i vejledningsformen At få indsigt i forældrenes oplevelse af og holdning til projektet; at få indsigt i forældrenes værdier ift. undervisning At observere lærernes afrunding af projektet; at observere elevernes fremlæggelse af deres arbejde i projektet At få indsigt i elevernes oplevelse af og holdning til projektet; at få indsigt i elevernes værdier ift. undervisning At få indsigt i lærernes oplevelse af projektet; at høre lærernes evaluering af forløbet; at diskutere perspektiver for undervisning på baggrund af projektet med lærerne Lydoptagelse Lydoptagelse r Lyd- og videooptagel ser Fotos, powerpoints fra elevpræsentation erne, noter Lyd- og videooptagel ser Lyd- og videooptagel ser 15

16 Mobil læring på Søndervangskolen 3. Projektliv Billede 1 Elever arbejder med deres projekter i fællesrummet uden for klasselokalerne Billede 2 Billeder fra smartphonen lægges over på PC, så der kan arbejdes med dem i opgaverne. 16

17 Billede 3 Smartphonen i brug. Eleverne optager videopræsentationer af sig selv og hinanden til at lægge ind på wikien Billede 4 Påbegyndt arbejdsplan for en gruppe Billede 5 Der overføres filer til Pc en efter en dags arbejde i felten 17

18 Mobil læring på Søndervangskolen Billede 6 Resultatet af et interview med den lokale præst lyttes igennem, inden der skrives referat til præsentation i portfolien. Billede 7 Forældre lytter interesseret til en præsentation af projektet i forbindelse med forældremøde på årgangen Billede 8 Elever gør klar til at præsentere deres projekt på forældreaften 18

19 4. Smartphonen som læringsværktøj En smartphone er en avanceret mobiltelefon, som har funktionaliteter, som vi kender fra den personlige computer. Smartphone er en typebetegnelse, og ikke et varemærke/produktnavn. Der er dog lidt uenighed om definitionen af, hvornår noget er en smartphone. De fleste smartphones giver adgang til og internetsøgning, og har adressekartotek og kalender. Dertil kommer, at man på en smartphone kan installere software, som udvider telefonens anvendelsesmuligheder, eksempelvis med tekstbehandling og regneark. Softwaren kan være udviklet af telefonproducenten eller af en tredjepart. Ofte har en smartphone enten et tastatur eller en trykfølsom skærm. Afhængig af hvilken software der er installeret, og hvordan smartphonen anvendes, kan den beskrives som en avanceret telefon med computerprogrammer, eller som en lommecomputer med telefonfunktionaliteter. Det ses i disse år, at smartphonen udvikler sig fra at være en avanceret telefon til den mobile forretningsmand/-kvinde, til at finde anvendelse i en række andre sammenhænge, herunder som læringsredskab i forskellige dele af uddannelsessystemet. Billede 9 Den smartphone, der blev brugt på Søndervangskolen. Her vist med et regneark og tastaturet slået ud. I en formidlingsartikel på emu.dk beskrives forventninger til smartphonens konkrete anvendelighed i projektet: o o o o opsamling af interviews som lydoptagelse eller på video internetadgang giver mulighed for informationssøgning direkte opsamling af data løbende og grafisk visualisering i et regneark gør det muligt at komme i dialog med eleverne gennem telefon, mms og sms, dels for at give dem den nødvendige støtte, men også for at holde lidt hånd i hanke med dem 19

20 Mobil læring på Søndervangskolen o o o GPS bruges til at orientere sig i felten samt strukturering af læringsbaner dokumentation ved brug af foto, lydoptagelser og video refleksioner gennem tekst og tale, f.eks. gennem indtalte logbøger I forhold til anvendelse af smartphonen retter projektet sig mod at undersøge tre delspørgsmål, som vil blive behandlet i dette kapitel. På baggrund af de empiriske studier og datamaterialet vil vi i det følgende opsummere projektets svar på disse spørgsmål. Det første spørgsmål vedrører hvordan smartphonen egner sig som den primære teknologi i forbindelse med feltstudier, særligt med henblik på indsamling af information. Smartphonen har været brugt af eleverne til indsamling af data i forbindelse med feltstudierne, det vil sige til fotos, lydoptagelser (interviews), og til kommunikation mellem elever og lærere. Den kommunikation, der har fundet sted mellem eleverne, er primært foregået via deres private mobiltelefoner, ligesom disse også i nogle tilfælde er blevet brugt til optagelser og fotos. Direkte adspurgt svarer eleverne, at smartphonen kan bruges til det, de havde brug for i forbindelse med feltstudierne, men at der var flere grunde til at den var vanskelig at tage i brug: deres egne telefoner var mere tilgængelige end smartphonen, da eleverne var bedre bekendt med deres funktionalitet smartphonen er for stor til at være i en lomme kvaliteten af optagelserne blev ofte bedre med deres egne telefoner hver gruppe har haft en smartphone til rådighed, hvilket i nogle tilfælde førte til at den blev brugt i mindre grad, f.eks. hvis den var blevet glemt derhjemme, når gruppen mødtes et andet sted På baggrund af observationerne og elevernes svar i interviewene må det konstateres, at med smartphonen alene ville eleverne være meget begrænsede i deres interaktion med hinanden, idet hver gruppe kun har rådet over en enkelt smartphone. Ligeledes blev det klart, at eleverne på trods af en grundig introduktion til funktionaliteten i smartphonen ikke havde overblik over, hvad telefonen kunne, og derfor ikke udnyttede funktionaliteten fuldt ud. Det er vores indtryk, at den introduktion lærerne gav ved projektets start var tilstrækkelig, og at en højere grad af ibrugtagning ville kunne opnås med en mere situationsbestemt støtte til elevernes brug af telefonen, f.eks. i form af input ude i feltet eller løbende fokus på værktøjet i forbindelse med vejledningssamtalerne med lærerne. Med disse betragtninger in mente, var det tydeligt at eleverne relativt let beherskede den grundlæggende teknik med optagelse af lyd og billede og efterfølgende overførsel af filer til PC til viderebearbejdning. Det andet spørgsmål vedrører, hvordan brugen af den håndholdte ikt indvirker på elevernes udnyttelse af læreren som vejleder, når man tager de øgede muligheder for at kontakte læreren i betragtning. Eleverne arbejdede i projektperioden i grupper på 2-4 personer, og hver gruppe havde tilknyttet en af årgangens lærere som deres vejleder. Der var indlagt et fast mandagsmøde, hvor grupperne aftalte planen for ugens arbejde med deres vejleder, og derudover skulle grupperne hver dag skrive i deres logbog, hvad de havde lavet, og hvilke ændringer der eventuelt var til deres arbejdsplan for ugen. Ud 20

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU

Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på VIA CFU Brugerundersøgelse vedr. vejledning, materialer og udlån på CFU erne i Danmark Lærerinterview på Formål: At afdække nye indsatsområder for CFU erne i forhold til lærernes behov inden for de 4 områder:

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser

Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Til fagbilag 14. Vejledning til grundfaget læring, kommunikation og samarbejde Indledning Alle bestemmelser, der

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C Intranet i skolen Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C I grundskolen bliver it i større og større omfang brugt i skole-hjem-samarbejdet. Der er i stilhed sket en revolution på dette område.

Læs mere