Antimobbestrategi Maj 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antimobbestrategi Maj 2013"

Transkript

1 Antimobbestrategi Maj 2013

2 Formål I Elsted Dagtilbud tager vi mobning yderst alvorligt. Formålet med denne antimobbestrategi er at skabe åbenhed og medindflydelse for et godt socialt miljø, hvor mobning og udelukkelse har dårlige vilkår. Med vores antimobbestrategi sætter vi fokus på, hvad vi forstår ved mobning, samt beskriver hvad vi konkret gør for at skabe trivsel og forebygge mobning. Indsatsen mod mobning er en kontinuerlig indsats, der handler om at skabe trivsel, håndtere konflikter, at forebygge mobning, at stoppe mobning og at genoprette sociale relationer, hvis skaden er sket. Derfor evalueres antimobbestrategien løbende, og medarbejderne kortlægger systematisk alle børnenes relationer hvert halve år for at sikre, at alle børn trives og indgår i ligeværdige relationer. Alle parter i dagtilbuddet har et ansvar for, at mobning ikke forekommer, men det øverste ansvar ligger hos ledelsen, der skal sikre børnene nogle gode rammer og vilkår. I vores antimobbestrategi anvender vi hovedsageligt materiale, der er hentet fra DCUM 1, Børns vilkår og Fri for Mobberi, men vi har også hentet inspiration hos EXBUS 2. 1 DCUM står for Dansk Center for Undervisningsmiljø 2 EXBUS står for EXploring BUllying in School et forskningsprojekt om mobning i skolen 1

3 Indhold Formål... 1 Definition af mobning... 3 Handleplan for trivsel... 4 Handleplan ved eksklusion... 4 Forældresamarbejde... 5 Tegn på mobning... 6 Eksempler på sociale tegn på mobning f.eks. i gruppen/stuen... 6 Eksempler på individuelle tegn på mobning hos den, der bliver mobbet... 7 Drilleri, konflikter og mobning... 7 Drilleri... 7 Konflikter... 8 Mobning... 9 Forskellige mobbepositioner... 9 Den, der bliver mobbet... 9 Den, der mobber... 9 Tilskuer til mobning... 9 Spørgsmål til løbende evaluering Materialer

4 Definition af mobning I Elsted Dagtilbud anvender vi DCUMs definition på mobning: Mobning er en eller gentagne Når en person oplever sig mobbet og dermed føler sig krænket og stemplet i andres øjne og i deres adfærd, så er der tale om mobning også hvis der er tale om en enkelt eller sjældne episode(r). Mobning er altså ikke nødvendigvis en gentagelse af negative handlinger over tid. Men mobning har langvarige konsekvenser for den, der bliver mobbet. krænkende handlinger At krænke er at ydmyge, såre og at behandle nogen på en måde, som angriber den andens værdighed eller følelser. De krænkende handlinger kan være direkte eller indirekte, fx gennem brug af elektroniske medier, som det kan være svært at finde fred for. Krænkende handlinger er for eksempel: at latterliggøre, ydmyge, håne og nedgøre en person at udstille en person negativt eller sprede rygter at ignorere eller udelukke en person fra fællesskaber og aktiviteter at forfølge en person at bruge vold, fysisk eller psykisk der overskrider den enkeltes grænser Mennesker har forskellige grænser for, hvornår de føler sig krænket samt gjort til genstand i et socialt spil, som de ikke selv har nogen indflydelse på. Det er vigtigt at anerkende denne forskellighed uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere.... indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet... Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe, hvor den/dem, der mobber, misbruger en social rolle og position til at nedgøre eller forfølge en anden person. Ubalance i magtforholdet 3

5 betyder, at den, der bliver mobbet, har svært ved at forsvare sig, når han eller hun udsættes for krænkende handlinger og derved mister (yderligere) status og kontrol over situationen.... er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer. Mobning sker i en social sammenhæng i bestemte ulige relationer, fx i en gruppe eller en klasse i skolen. Mobning forbindes ofte med bestemte steder, hvor disse sociale relationer er uundgåelige, for eksempel skolen. Relationerne kan dog både fysisk og virtuelt flyttes uden for daginstitution og skole og udvides til også at virke i fritiden og i hjemmet, blandt andet gennem brug af elektroniske medier. Den mobbede bliver dermed som en fredløs, der ikke har helle nogen steder. Mobning får konsekvenser for andre end de direkte involverede, eftersom mobning: er ubehagelig at overvære piller ved opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer at forrykke grænserne for adfærd (sprog, normer, selvforståelse osv.) kan anvendes strategisk i en kamp om hierarki og positioner i en gruppe kan sprede sig som et socialt ekskluderende mønster, der kan ramme enhver skaber generel utryghed og en vogterkultur påvirker både selvopfattelsen og den sociale identitet hos alle i og omkring et fællesskab Handleplan for trivsel I Elsted Dagtilbud arbejder vi på flere planer for at skabe trivsel og et godt socialt miljø for børn, forældre og ansatte. Vi arbejder løbende med udvikling af de sociale kompetencer og anvender forskellige metoder så som samarbejdsøvelser, makkerpar og Fri for mobberi etc. For os er det vigtigt, at alle føler sig velkomne, og derfor gør vi meget ud af at sige godmorgen og farvel til alle. Hvis der mangler en i gruppen, snakker vi om, hvorfor denne ikke er her i dag. Vi gør således opmærksom på alle i gruppen, og at vi er en del af et forpligtigende fællesskab. Når vi modtager nye børn, er vi opmærksomme på at skabe rum, hvor venskaber opstår. Det nye barn kan således have særlige privilegier, hvor det sammen med en voksen og nogle få børn får et særlige rum, hvor legen kan blomstre og venskaber skabes. Handleplan ved eksklusion I det daglige er vi opmærksomme på, om alle børn trives og indgår i ligeværdige sociale fællesskaber. Men for at sikre, at ingen børn gemmer sig, gennemgår vi hvert halve år systematisk alle børnenes relationer, hvor vi 4

6 ser på det enkelte barns relationer til andre børn og voksne. Såfremt et barn eller en gruppe af børn mistrives i det sociale miljø, udarbejdes en handleplan for barnet og gruppen. Hvis vi er i tvivl om, hvorvidt et barn deltager i fællesskaber, laver vi iagttagelser, eller inddrager inklusions medarbejderen. Såfremt et barn ikke er inkluderet i et eller flere fællesskaber, kigger vi ikke kun på det enkelte barn, men ser på de mange faktorer, der kan spille ind. Hvordan italesætter medarbejdere, forældre og de andre børn barnet? Hvilken betydning har vores italesættelse, indretning og aktiviteter for barnets muligheder for at blive inkluderet? Således vil vores fokus være på rammerne og relationerne frem for på det enkelte barn. Handleplanen har fokus både på barnet og på gruppen. I handleplanen afdækkes barnets ressourcer, samt hvilke andre børn barnet kunne indgå i udviklende fællesskaber med. Der nedskrives konkret, i hvilke aktiviteter barnets ressourcer vil komme til syne, hvilke børn der skal få øje på barnets ressourcer, samt hvordan pædagogen kan understøtte denne synlighed. Ligeledes vil der være fokus på gruppen. Hvilke tiltag skal vi gøre for at skabe et mere inkluderende miljø skal vi til samling have et skærpet fokus på de sociale kompetencer, eller skal vi i aktivitetsplanen have større fokus på samarbejdsøvelser etc.? Det sikres at handleplanen evalueres. Forældresamarbejde Forældresamarbejdet er vigtigt for, at børnene trives i det sociale miljø. I det daglige samarbejde fortæller vi om børnenes venskaber og kan opfordre forældrene til også at skabe rum for venskaber i fritiden. I afdelingerne er vi bevidste om at skabe uformelle rum såsom forældrekaffe etc., hvor legeaftaler kan laves, i den forbindelse har vi også telefonlister på børnene tilgængelige i de enkelte afdelinger. Ligeledes arrangerer vi mere formelle forældrearrangementer, hvor vi fortæller om vores pædagogik og forståelse af inklusion og mobning. Forældre er en vigtig medspiller, hvis man vil forebygge mobning. Derfor er det vigtigt, at forældre tager et medansvar og engagerer sig i hele børnegruppen og gør en indsats, der rækker ud over eget barn. Disse fem forældretips er en central del af Mary Fondens materiale: Fri for Mobberi: 1. Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs med alle i børnegruppen. Det er en god erfaring for dit barn at få forskellige legeoplevelser med mange forskellige børn. Samtidig er du med til at sikre, at alle børn i gruppen har legeaftaler og dermed en plads i fællesskabet. 2. Tal ikke dårligt om de andre børn i børnehaven/skolen eller om deres forældre. Negative ord om dit barns børnehave- eller skolekammerater bliver let til modvilje mod bestemte børn. Støt i stedet dit barn i at være positiv og åben overfor alle. Kan du f.eks. alle kammeraternes navne? Siger I hej til alle børn og voksne, når du bringer og henter dit barn? 3. Indfør social fødselsdagspolitik. Fødselsdage betyder meget for børnene. Både som fødselsdagsbarn og som gæst. Det gør ondt på det barn, der ikke inviteres med. Og det gør ondt på det barn, som ingen gæster får. 5

7 Drøft en social fødselsdagspolitik på forældremøder. 4. Giv dit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Børn, der er udenfor i børnegruppen, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en god kammerat. Børn, der er gode til at hjælpe, trøste og forsvare andre, vokser indeni og udenpå! 5. Vær åben og positiv når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Det er meget sårbart at stille sig op på et forældremøde og fortælle, at ens barn er ked af det i børnehaven eller skolen og har brug for legeaftaler og kammerater. Det er lettere, hvis de andre forældre er lydhøre og åbne. Tegn på mobning Det kan være meget svært at finde tegn på mobning i en gruppe eller blandt de involverede i mobning. Mobning kan nemlig foregå på en indirekte, nærmest usynlig, måde, men kan selvfølgelig også være meget direkte og synlig for alle omkring. Mobning kan også komme til udtryk på mange forskellige måder, ligesom det kan opleves meget forskelligt, idet en krænkende handling defineres af den, der oplever det. Nedenstående tegn på mobning er eksempler. De er altså ikke de eneste tegn eller nødvendigvis altid udtryk for mobning der kan også være andre sociale eller personlige årsager til mistrivsel. Endelig har mennesker meget forskellige måder at reagere på, så derfor: Hold øje med, om der er afvigelser i måden at reagere på hos den enkelte og i det sociale fællesskab, både i institutionen og i fritiden. Eksempler på sociale tegn på mobning f.eks. i gruppen/stuen En hård tone og omgangsform i børnegruppen, f.eks. en meget hånende og dømmende måde at tale med og om hinanden på. Børn, der forholder sig stille og ikke særligt aktive i aktiviteten/samlingen, fordi de er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem, eller for at blive gjort til grin (en vogterkultur). Et stærkt negativ domineret hierarki i børnegruppen, hvor få dominerende børn styrer tonen, samt bestemmer, hvad der er rigtig og forkert på stuen/ i institutionen og hvem, det er godt at være sammen med. Et socialt miljø fyldt med mange konflikter og uoverensstemmelser, evt. imellem bestemte børn eller grupper af børn. En manglende omsorg og interesse for hinanden i forhold til at inddrage og involvere hinanden i gruppens interesser og fællesskab. En meget opsplittet gruppe, med enkelte ensomme børn, eller børn, der altid bliver valgt fra, bliver hakket på, eller på anden måde isoleres fra det øvrige fællesskab i gruppen. Hvis nogle børn konstant må have hjælp fra voksne til at håndtere det sociale liv i institutionen. 6

8 Eksempler på individuelle tegn på mobning hos den, der bliver mobbet Lider ofte af hovedpine eller mavepine Har angstanfald og/eller søvnproblemer Manglende livsglæde, energi og mod Er nem at forvirre og har svært ved at beslutte sig eller udtrykke sig klart Tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid Taler et hårdt sprog Er tavs og indesluttet Er ensom og isoleret Er trist og ked af det Er vred og aggressiv i omgangstone og reaktionsmønster begynder måske selv at være efter andre Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv Mister engagement og nærvær i dagligdagen Forsinket udvikling Drilleri, konflikter og mobning Hvad er forskellen på drilleri, konflikter og mobning? Det kan være svært at skelne, og i praksis kan grænserne for det ene og det andet smelte sammen. Både drilleri og konflikter kan udvikle sig til mobning, hvis det ikke håndteres med omhu, men drilleri og konflikter er dog ikke en forudsætning for, at mobning opstår. Mobning kan komme som lyn fra en klar himmel. Modsat giver det ikke mening at tale om, at mobning bliver til drilleri eller konflikter, selv om der i en gruppe/klasse med mobning kan være en risiko for øget drilleri og flere konflikter, netop fordi mobning medfører en atmosfære af mistillid og altså et dårligt psykisk/socialt miljø. Her følger DCUMs bud på, hvilke forskelle og ligheder der er mellem drilleri, konflikter og mobning: Drilleri Drilleri kan ske ved at kommentere, råbe ad, eller aktivt gøre noget, der har med en anden person at gøre. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. På den måde er drilleri ikke usundt, når bare drilleriet ikke er konstant. Formålet med drilleri er først og fremmest at opnå kontakt, f.eks. ved at skabe en morsom situation. Det kan også være at tirre den anden til at komme på banen, at markere en uenighed eller for at opnå en reaktion og relation med den anden person. Der er en gensidighed i drilleri der kan drilles tilbage, og en sund og stærk relation eller et venskab kan godt være karakteriseret ved gensidigt, kærligt eller sjovt drilleri. Det gensidige består altså i, at drilleri udfordrer den andens grænse og byder op til sjov/leg: "Er du med på en spøg gi r du mig igen? Og kan du grine af dig 7

9 selv sammen med mig/os, for jeg/vi vil dig ikke ondt?" Drilleri udfordrer og byder op til kontakt/sjov på en godmodig og spøgende måde med et glimt i øjet kan man sige mange ting. Drilleri kan være humoristisk og ment som en kærlig opmærksomhed/udstilling, hvor man leger med den anden persons grænser eller ømme punkter, f.eks. udseende, handlinger, reaktioner osv., med en opmærksom på den andens reaktion og grænser. Drilleriet sker i nuet, er kortvarigt og skal fungere til at skabe ligeværdighed/markere grænser i relationen. Drilleri kan også være hårdt og genere, men har ikke til formål at ekskludere nogen fra fællesskabet eller at nedgøre den anden. Dog er drilleri, der har til formål at genere den anden eller irritere den anden på vej over i en mere konfliktfyldt arena. Drilleri antager en anden form, når legen ophører, når det bliver en alvorlig magtkamp, når det kortvarige i nuet bliver permanent, og når den andens grænser alvorligt overtrædes/ikke respekteres. Hvis drilleriet ikke stopper og bliver ubehageligt, kan det være nødvendigt med hjælp fra en voksen. Konflikter Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter. Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en helt naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker. Konflikter er ikke skadelige, hvis de håndteres på en konstruktiv måde. I konflikter er man lige gode om det : Man støder sammen i konflikten, der kan forværres gennem flere gensidige påstande og angreb. Parterne i konflikten har nemlig begge noget på spil, noget at kæmpe om i konflikten. Man har konflikten tilfælles, og begge parter har et valg om at handle enten optrappende eller nedtrappende i konflikten. Hvis konflikten bliver langvarig og indeholder flere og flere negative situationer, bliver en ellers ligeværdig relation skæv, og magtbalancen forskydes men den kan gå frem og tilbage mellem parterne. Nogle konflikter vokser sig så store og indebærer så fjendske billeder af relationen, at den ene part i en konflikt bliver krænkende i sine handlinger eller trækker flere andre med ind i konflikten, som dermed udvikler sig til mobning eller andre former for krænkende handlinger. Der er altså både positive og negative konflikter. De positive konflikter håndteres konstruktivt med parterne som medansvarlige, sagen løses, og relationen genoprettes på en måde, der er til gavn for begge parter. De negative håndteres måske slet ikke, i hvert fald ikke på en konstruktiv måde, konflikterne vokser og skader de involverede, så det ikke er muligt at genoprette relationen. Ofte kan parterne i konflikten selv løse konflikten, særligt hvis striden er overfladisk og kortvarig. Hvis konflikten accelererer, kan det være nødvendigt med hjælp fra en voksen eller inklusionsvejlederen. 8

10 Mobning Mobning er de handlinger, der bevidst forsøger at skade og nedgøre en anden person. Det kan medvirke til at ekskludere denne person fra et fællesskab eller markere denne persons sociale position som uinteressant, kedelig, uværdig og perifer i forhold til de magtfulde i gruppen. De magtfulde i en gruppe kan dermed gøre det helt tilladeligt at udøve krænkende handlinger mod en eller flere personer. At blive mobbet er at blive nedgjort og gjort til genstand for andres sociale spil om indflydelse og magt. Mobning er ikke en naturlig del af livet. Det er ikke noget, som af og til med selvfølgelighed opstår, når mennesker er sammen. Men mange kender desværre til mobning. Mobning kan aldrig være positiv. Mobning er ødelæggende for alle i og omkring det. I mobning støder nogle ind i en anden person der er ikke tale om sammenstød, men om overgreb på den person, der bliver udsat for mobbende handlinger. Der er frygt og isolation i mobning, intet gensidigt og ingen fælles interesser mellem dem, der mobber og den, der bliver mobbet. Mobning spiller på et negativt hierarki og en magtfordeling, der tildeler mere magt til dem, der mobber, sådan at de kan manipulere groft med den, der bliver mobbet og nedgøre dennes sociale status. Mobning kan ikke løses alene mellem de involverede eller eleverne uden hjælp eller indgriben fra voksne. En indsats for at stoppe mobning og genoprette en situation og relationerne kræver ofte samarbejde mellem flere voksne, fx pædagogen eller anden ressourceperson (inklusionsvejleder), ledelsen og forældrene. Forskellige mobbepositioner Den, der bliver mobbet Ofte er mobningen rettet mod én person, men det kan også være, at mobningen rammer flere personer eller en hel gruppe. Mobning kan ramme alle, og der er ikke nogen personer, der selv er skyld i, at de bliver mobbet. Den, der mobber Der kan være én person, der mobber, eller der kan være én person, der fører an i mobningen. Ofte vil der være flere om at mobbe, men hvor en eller to er de førende i at mobbe. Man kan altså være medmobber, hvis man bakker op omkring den, der mobber. Tilskuer til mobning Mobning sker ofte i en gruppe, hvor nogle er mere aktive end andre i mobningen. Der vil næsten altid være flere, der ved, at mobningen foregår, men som ikke reagerer eller tør reagere. De kaldes også for tilskuerne eller det tavse flertal, for det er heldigvis langt de fleste børn og unge, der ikke mobber. Det er vigtigt, at tilskuerne til mobning reagerer mod mobningen, f.eks. ved at vise sin støtte til den, der bliver mobbet, ved at sige fra til den, der mobber eller ved at inddrage en voksen. 9

11 Alle kan gøre noget for at stoppe mobningen: både den, der mobber, dem, der er vidne til mobning og den, der bliver mobbet. Her har alle ansatte og forældre et stort ansvar, for voksenhjælp er nødvendigt mobning er meget alvorligt og skal stoppes med det samme. Der skal ske hurtige og positive forandringer med alle, der er involveret i mobning, for det er meget skadeligt, særligt for den, det går ud over, men også for de andre omkring mobningen: Det er en rigtig usund og dårlig måde at være sammen på. Spørgsmål til løbende evaluering Nedenstående spørgsmål diskuteres med jævne mellemrum i alle afdelinger (til personalemøder), samt overordnet i dagtilbuddet (på lederteammøder): Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Hvad forstår vi ved trivsel, mobning, konflikter? Hvordan arbejder vi med at skabe et godt socialt miljø hos os? Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvor har vi brug for mere viden, nye metoder og redskaber? Hvordan er de sociale positioner i gruppen? Er der nogen, der ikke er med i et socialt fællesskab? Hvilke tiltag virker godt hos os? Hvem i personalegruppen har den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til arbejdet med at skabe trivsel og et godt socialt miljø, der modvirker mobning? Hvad gør vi i forhold til børnene, forældrene, personalet? Hvordan og hvornår bruger vi ressourcepersoner (inklusionsvejledere, Fri for mobberi -kurser)? Hvordan opdager vi mistrivsel hos et barn eller hos gruppen? Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos et barn eller hos flere af børnene? Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret? For de direkte involverede? For gruppen? For forældrene? For pædagogerne, der arbejder med gruppen? Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem voksne og børn? Er det alle børn, der har en god relation til en eller flere voksne? Hvem kan vi henvende os til vedrørende børnenes sociale trivsel (pædagoger, inklusionsvejledere etc.)? Hvad gør ledelsen for at fremme børnenes sociale trivsel og modvirke mobning? Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme børnenes sociale trivsel og modvirke mobning? Skal alle pædagoger læse om mobning, f.eks. Mobning sociale processer på afveje eller 40 veje til bedre trivsel (fra DCUM)? Hvordan sikrer vi, at alle kender vores mobbestrategi, og at den bliver brugt efter formålet? Hvor ofte undersøger vi, om der er mobning i institutionen? Hvordan og hvornår evaluerer vi vores antimobbestrategi? Ønsker vi at anvende inklusionsvejlederne til dette formål, eller skal vi i hver afdeling på kursus i Fri for mobberi? 10

12 Materialer

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor

Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Mobningens Hvem, Hvad, Hvor Gentofte Skole 25.09.08 Af AMOK konsulent Dorthe Rasmussen www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk Børnesyn Mobning handler ikke om onde børn og unge Mobning handler om onde mønstre

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig

Læs mere

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik September 2016 VÆRDIREGELSÆT OG MOBBEPOLITIK Indhold Værdiregelsæt... 2 Skolens værdiregelsæt for den gode tone og fremtoning.... 3 Mobbepolitik... 4

Læs mere

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag

Indledning Børns roller i mobning: Status Mål: Tiltag INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Børns roller i mobning: fra Hvidesande Skole... 5 Offer... 5 Mobbere... 5 Medløbere eller mobbeassistenter... 5 Mobberens supportere... 5 De passive tilskuere... 5 Forsvarere/Riddere...

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3

En plan mod. side 1. Definition side 2. Signaler på mobning side 2. Mål for handleplan mod mobning. side 3 December 2013. Side 1. Indholdsfortegnelse: En plan mod. side 1 Definition side 2 Signaler på mobning side 2 Mål for handleplan mod mobning. side 3 Handleplaner for pædagoger, lærere og ledelse. side 3

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Antimobbestrategi Antimobbestrategi for: Mercantec Gældende fra: 01.05.2017 Formål: Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med antimobbestrategien er give medarbejderne på Mercantec handlemuligheder

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen

Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen Trivselsplan for Tjørnegårdsskolen med fokus på mobning Tjørnegårdsskolen overordnede holdning: Alle børn har ret til værdighed. Alle børn har ret til et liv i fred og frihed. Alle børn har ret til at

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning 14. juni 2011 Skæring skoles nye vision: Skæring Skole er Vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning.

Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Hvad er hvad? - Drilleri, konflikt, mobning. Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse

Læs mere

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan

Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Bakkegårdsskolens antimobbe-handleplan Antimobbe-handleplan Med udgangspunkt i Bakkegårdsskolens værdier: Fælles ansvarlighed, tryghed, ligeværdighed og selvværd ønsker vi at lave en målrettet og systematisk

Læs mere

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring.

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring. Antimobbestrategi for Møllevangskolen Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Herunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning

Herunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning TEMA/MÅLSÆTNING TIL OPFYLDELSE AF HANDLEPLAN I Søhus Stige Lumby har vi valgt at arbejde med to målsætninger indeholdende social inklusion omkring partnerskabsaftaler i forældregrupper, og rusmidler. Målsætning

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik Mobbepolitik Store Heddinge skole Store Heddinge skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes

Læs mere

MOBNING til forældre, elever og personale

MOBNING til forældre, elever og personale MOBNING til forældre, elever og personale Forord Folketinget vedtog i foråret 2001»lov om undervisningsmiljø«. Loven slår fast, at mobning ikke er tilladt. På Søndre Skole gennemførtes som konsekvens af

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K Alle børn har ret til god trivsel Indhold Forord til s mobbepolitik.3 1. Hvad forstår vi ved mobning..4 2. arbejder både forbyggende og indgribende overfor mobning.5 3. Forebyggelse af mobning..6 3.a Hvad

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Antimobbestrategi for Fjordhaven og Stauning Skole. Gældende fra Maj 2010

Antimobbestrategi for Fjordhaven og Stauning Skole. Gældende fra Maj 2010 Antimobbestrategi for Fjordhaven og Stauning Skole Gældende fra Maj 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er ved lov besluttet at alle skoler/institutioner skal have en handleplan mod

Læs mere

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet

Fri for Mobberi. Konference den 9. september 2009 Red Barnet Fri for Mobberi Konference den 9. september 2009 Red Barnet PROGRAM FOR FORMIDDAGEN kl. 13.20 14.00 kl. 14.00 14.10 kl. 14.10 15.00 Præsentation, introduktion og lidt viden om mobning Pause med kaffe Praksiserfaringer

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Trivselspolitik - elever

Trivselspolitik - elever Trivselspolitik - elever Målet med trivselspolitikken: Målet er den bedst mulige trivsel for alle elever, da faglig og social trivslen er de vigtigste parameter for et godt skoleliv Alle børn og unge har

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012

Trivselsstrategi for Voldby Børneby. Gældende for 2012 Trivselsstrategi for Voldby Børneby Gældende for 2012 FORMÅL Hvad vil børn, ansatte og forældre med vores trivselsstrategi? Voldby Børneby har et fælles værdigrundlag, hvor vi møder hinanden med glæde,

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison

Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison TRIVSEL OG TRYGHED På Gl. Rye Skole og i Bison stræber vi helt overordnet efter: Alle børn trives og er trygge i deres hverdag. I Gl. Rye er daginstitutionen og skolen

Læs mere

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende: Antimobbestrategi Pr. 4. april 2017 er Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2

Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Trivselsplan 2012 Formål, målsætninger, succeskriterier... s. 2 Begreber: Drilleri, konflikter og mobning; social eksklusionsangst Drilleri... s. 2 Konflikter... s. 2 Mobning; social eksklusionsangst...

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Antimobbestrategi for Kirkeskolen Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Trivselsplan Forord Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår. Men erfaring bl.a. fra Sverige viser, at en systematisk plan,

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan

Læs mere

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler

FRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere