Antimobbestrategi Maj 2013

Transkript

1 Antimobbestrategi Maj 2013

2 Formål I Elsted Dagtilbud tager vi mobning yderst alvorligt. Formålet med denne antimobbestrategi er at skabe åbenhed og medindflydelse for et godt socialt miljø, hvor mobning og udelukkelse har dårlige vilkår. Med vores antimobbestrategi sætter vi fokus på, hvad vi forstår ved mobning, samt beskriver hvad vi konkret gør for at skabe trivsel og forebygge mobning. Indsatsen mod mobning er en kontinuerlig indsats, der handler om at skabe trivsel, håndtere konflikter, at forebygge mobning, at stoppe mobning og at genoprette sociale relationer, hvis skaden er sket. Derfor evalueres antimobbestrategien løbende, og medarbejderne kortlægger systematisk alle børnenes relationer hvert halve år for at sikre, at alle børn trives og indgår i ligeværdige relationer. Alle parter i dagtilbuddet har et ansvar for, at mobning ikke forekommer, men det øverste ansvar ligger hos ledelsen, der skal sikre børnene nogle gode rammer og vilkår. I vores antimobbestrategi anvender vi hovedsageligt materiale, der er hentet fra DCUM 1, Børns vilkår og Fri for Mobberi, men vi har også hentet inspiration hos EXBUS 2. 1 DCUM står for Dansk Center for Undervisningsmiljø 2 EXBUS står for EXploring BUllying in School et forskningsprojekt om mobning i skolen 1

3 Indhold Formål... 1 Definition af mobning... 3 Handleplan for trivsel... 4 Handleplan ved eksklusion... 4 Forældresamarbejde... 5 Tegn på mobning... 6 Eksempler på sociale tegn på mobning f.eks. i gruppen/stuen... 6 Eksempler på individuelle tegn på mobning hos den, der bliver mobbet... 7 Drilleri, konflikter og mobning... 7 Drilleri... 7 Konflikter... 8 Mobning... 9 Forskellige mobbepositioner... 9 Den, der bliver mobbet... 9 Den, der mobber... 9 Tilskuer til mobning... 9 Spørgsmål til løbende evaluering Materialer

4 Definition af mobning I Elsted Dagtilbud anvender vi DCUMs definition på mobning: Mobning er en eller gentagne Når en person oplever sig mobbet og dermed føler sig krænket og stemplet i andres øjne og i deres adfærd, så er der tale om mobning også hvis der er tale om en enkelt eller sjældne episode(r). Mobning er altså ikke nødvendigvis en gentagelse af negative handlinger over tid. Men mobning har langvarige konsekvenser for den, der bliver mobbet. krænkende handlinger At krænke er at ydmyge, såre og at behandle nogen på en måde, som angriber den andens værdighed eller følelser. De krænkende handlinger kan være direkte eller indirekte, fx gennem brug af elektroniske medier, som det kan være svært at finde fred for. Krænkende handlinger er for eksempel: at latterliggøre, ydmyge, håne og nedgøre en person at udstille en person negativt eller sprede rygter at ignorere eller udelukke en person fra fællesskaber og aktiviteter at forfølge en person at bruge vold, fysisk eller psykisk der overskrider den enkeltes grænser Mennesker har forskellige grænser for, hvornår de føler sig krænket samt gjort til genstand i et socialt spil, som de ikke selv har nogen indflydelse på. Det er vigtigt at anerkende denne forskellighed uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere.... indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet... Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe, hvor den/dem, der mobber, misbruger en social rolle og position til at nedgøre eller forfølge en anden person. Ubalance i magtforholdet 3

5 betyder, at den, der bliver mobbet, har svært ved at forsvare sig, når han eller hun udsættes for krænkende handlinger og derved mister (yderligere) status og kontrol over situationen.... er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer. Mobning sker i en social sammenhæng i bestemte ulige relationer, fx i en gruppe eller en klasse i skolen. Mobning forbindes ofte med bestemte steder, hvor disse sociale relationer er uundgåelige, for eksempel skolen. Relationerne kan dog både fysisk og virtuelt flyttes uden for daginstitution og skole og udvides til også at virke i fritiden og i hjemmet, blandt andet gennem brug af elektroniske medier. Den mobbede bliver dermed som en fredløs, der ikke har helle nogen steder. Mobning får konsekvenser for andre end de direkte involverede, eftersom mobning: er ubehagelig at overvære piller ved opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer at forrykke grænserne for adfærd (sprog, normer, selvforståelse osv.) kan anvendes strategisk i en kamp om hierarki og positioner i en gruppe kan sprede sig som et socialt ekskluderende mønster, der kan ramme enhver skaber generel utryghed og en vogterkultur påvirker både selvopfattelsen og den sociale identitet hos alle i og omkring et fællesskab Handleplan for trivsel I Elsted Dagtilbud arbejder vi på flere planer for at skabe trivsel og et godt socialt miljø for børn, forældre og ansatte. Vi arbejder løbende med udvikling af de sociale kompetencer og anvender forskellige metoder så som samarbejdsøvelser, makkerpar og Fri for mobberi etc. For os er det vigtigt, at alle føler sig velkomne, og derfor gør vi meget ud af at sige godmorgen og farvel til alle. Hvis der mangler en i gruppen, snakker vi om, hvorfor denne ikke er her i dag. Vi gør således opmærksom på alle i gruppen, og at vi er en del af et forpligtigende fællesskab. Når vi modtager nye børn, er vi opmærksomme på at skabe rum, hvor venskaber opstår. Det nye barn kan således have særlige privilegier, hvor det sammen med en voksen og nogle få børn får et særlige rum, hvor legen kan blomstre og venskaber skabes. Handleplan ved eksklusion I det daglige er vi opmærksomme på, om alle børn trives og indgår i ligeværdige sociale fællesskaber. Men for at sikre, at ingen børn gemmer sig, gennemgår vi hvert halve år systematisk alle børnenes relationer, hvor vi 4

6 ser på det enkelte barns relationer til andre børn og voksne. Såfremt et barn eller en gruppe af børn mistrives i det sociale miljø, udarbejdes en handleplan for barnet og gruppen. Hvis vi er i tvivl om, hvorvidt et barn deltager i fællesskaber, laver vi iagttagelser, eller inddrager inklusions medarbejderen. Såfremt et barn ikke er inkluderet i et eller flere fællesskaber, kigger vi ikke kun på det enkelte barn, men ser på de mange faktorer, der kan spille ind. Hvordan italesætter medarbejdere, forældre og de andre børn barnet? Hvilken betydning har vores italesættelse, indretning og aktiviteter for barnets muligheder for at blive inkluderet? Således vil vores fokus være på rammerne og relationerne frem for på det enkelte barn. Handleplanen har fokus både på barnet og på gruppen. I handleplanen afdækkes barnets ressourcer, samt hvilke andre børn barnet kunne indgå i udviklende fællesskaber med. Der nedskrives konkret, i hvilke aktiviteter barnets ressourcer vil komme til syne, hvilke børn der skal få øje på barnets ressourcer, samt hvordan pædagogen kan understøtte denne synlighed. Ligeledes vil der være fokus på gruppen. Hvilke tiltag skal vi gøre for at skabe et mere inkluderende miljø skal vi til samling have et skærpet fokus på de sociale kompetencer, eller skal vi i aktivitetsplanen have større fokus på samarbejdsøvelser etc.? Det sikres at handleplanen evalueres. Forældresamarbejde Forældresamarbejdet er vigtigt for, at børnene trives i det sociale miljø. I det daglige samarbejde fortæller vi om børnenes venskaber og kan opfordre forældrene til også at skabe rum for venskaber i fritiden. I afdelingerne er vi bevidste om at skabe uformelle rum såsom forældrekaffe etc., hvor legeaftaler kan laves, i den forbindelse har vi også telefonlister på børnene tilgængelige i de enkelte afdelinger. Ligeledes arrangerer vi mere formelle forældrearrangementer, hvor vi fortæller om vores pædagogik og forståelse af inklusion og mobning. Forældre er en vigtig medspiller, hvis man vil forebygge mobning. Derfor er det vigtigt, at forældre tager et medansvar og engagerer sig i hele børnegruppen og gør en indsats, der rækker ud over eget barn. Disse fem forældretips er en central del af Mary Fondens materiale: Fri for Mobberi: 1. Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs med alle i børnegruppen. Det er en god erfaring for dit barn at få forskellige legeoplevelser med mange forskellige børn. Samtidig er du med til at sikre, at alle børn i gruppen har legeaftaler og dermed en plads i fællesskabet. 2. Tal ikke dårligt om de andre børn i børnehaven/skolen eller om deres forældre. Negative ord om dit barns børnehave- eller skolekammerater bliver let til modvilje mod bestemte børn. Støt i stedet dit barn i at være positiv og åben overfor alle. Kan du f.eks. alle kammeraternes navne? Siger I hej til alle børn og voksne, når du bringer og henter dit barn? 3. Indfør social fødselsdagspolitik. Fødselsdage betyder meget for børnene. Både som fødselsdagsbarn og som gæst. Det gør ondt på det barn, der ikke inviteres med. Og det gør ondt på det barn, som ingen gæster får. 5

7 Drøft en social fødselsdagspolitik på forældremøder. 4. Giv dit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Børn, der er udenfor i børnegruppen, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en god kammerat. Børn, der er gode til at hjælpe, trøste og forsvare andre, vokser indeni og udenpå! 5. Vær åben og positiv når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Det er meget sårbart at stille sig op på et forældremøde og fortælle, at ens barn er ked af det i børnehaven eller skolen og har brug for legeaftaler og kammerater. Det er lettere, hvis de andre forældre er lydhøre og åbne. Tegn på mobning Det kan være meget svært at finde tegn på mobning i en gruppe eller blandt de involverede i mobning. Mobning kan nemlig foregå på en indirekte, nærmest usynlig, måde, men kan selvfølgelig også være meget direkte og synlig for alle omkring. Mobning kan også komme til udtryk på mange forskellige måder, ligesom det kan opleves meget forskelligt, idet en krænkende handling defineres af den, der oplever det. Nedenstående tegn på mobning er eksempler. De er altså ikke de eneste tegn eller nødvendigvis altid udtryk for mobning der kan også være andre sociale eller personlige årsager til mistrivsel. Endelig har mennesker meget forskellige måder at reagere på, så derfor: Hold øje med, om der er afvigelser i måden at reagere på hos den enkelte og i det sociale fællesskab, både i institutionen og i fritiden. Eksempler på sociale tegn på mobning f.eks. i gruppen/stuen En hård tone og omgangsform i børnegruppen, f.eks. en meget hånende og dømmende måde at tale med og om hinanden på. Børn, der forholder sig stille og ikke særligt aktive i aktiviteten/samlingen, fordi de er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem, eller for at blive gjort til grin (en vogterkultur). Et stærkt negativ domineret hierarki i børnegruppen, hvor få dominerende børn styrer tonen, samt bestemmer, hvad der er rigtig og forkert på stuen/ i institutionen og hvem, det er godt at være sammen med. Et socialt miljø fyldt med mange konflikter og uoverensstemmelser, evt. imellem bestemte børn eller grupper af børn. En manglende omsorg og interesse for hinanden i forhold til at inddrage og involvere hinanden i gruppens interesser og fællesskab. En meget opsplittet gruppe, med enkelte ensomme børn, eller børn, der altid bliver valgt fra, bliver hakket på, eller på anden måde isoleres fra det øvrige fællesskab i gruppen. Hvis nogle børn konstant må have hjælp fra voksne til at håndtere det sociale liv i institutionen. 6

8 Eksempler på individuelle tegn på mobning hos den, der bliver mobbet Lider ofte af hovedpine eller mavepine Har angstanfald og/eller søvnproblemer Manglende livsglæde, energi og mod Er nem at forvirre og har svært ved at beslutte sig eller udtrykke sig klart Tvivler på sig selv og får mindre selvværd og selvtillid Taler et hårdt sprog Er tavs og indesluttet Er ensom og isoleret Er trist og ked af det Er vred og aggressiv i omgangstone og reaktionsmønster begynder måske selv at være efter andre Mister tilliden til andre og oplever alting som anklager mod sig selv Mister engagement og nærvær i dagligdagen Forsinket udvikling Drilleri, konflikter og mobning Hvad er forskellen på drilleri, konflikter og mobning? Det kan være svært at skelne, og i praksis kan grænserne for det ene og det andet smelte sammen. Både drilleri og konflikter kan udvikle sig til mobning, hvis det ikke håndteres med omhu, men drilleri og konflikter er dog ikke en forudsætning for, at mobning opstår. Mobning kan komme som lyn fra en klar himmel. Modsat giver det ikke mening at tale om, at mobning bliver til drilleri eller konflikter, selv om der i en gruppe/klasse med mobning kan være en risiko for øget drilleri og flere konflikter, netop fordi mobning medfører en atmosfære af mistillid og altså et dårligt psykisk/socialt miljø. Her følger DCUMs bud på, hvilke forskelle og ligheder der er mellem drilleri, konflikter og mobning: Drilleri Drilleri kan ske ved at kommentere, råbe ad, eller aktivt gøre noget, der har med en anden person at gøre. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. På den måde er drilleri ikke usundt, når bare drilleriet ikke er konstant. Formålet med drilleri er først og fremmest at opnå kontakt, f.eks. ved at skabe en morsom situation. Det kan også være at tirre den anden til at komme på banen, at markere en uenighed eller for at opnå en reaktion og relation med den anden person. Der er en gensidighed i drilleri der kan drilles tilbage, og en sund og stærk relation eller et venskab kan godt være karakteriseret ved gensidigt, kærligt eller sjovt drilleri. Det gensidige består altså i, at drilleri udfordrer den andens grænse og byder op til sjov/leg: "Er du med på en spøg gi r du mig igen? Og kan du grine af dig 7

9 selv sammen med mig/os, for jeg/vi vil dig ikke ondt?" Drilleri udfordrer og byder op til kontakt/sjov på en godmodig og spøgende måde med et glimt i øjet kan man sige mange ting. Drilleri kan være humoristisk og ment som en kærlig opmærksomhed/udstilling, hvor man leger med den anden persons grænser eller ømme punkter, f.eks. udseende, handlinger, reaktioner osv., med en opmærksom på den andens reaktion og grænser. Drilleriet sker i nuet, er kortvarigt og skal fungere til at skabe ligeværdighed/markere grænser i relationen. Drilleri kan også være hårdt og genere, men har ikke til formål at ekskludere nogen fra fællesskabet eller at nedgøre den anden. Dog er drilleri, der har til formål at genere den anden eller irritere den anden på vej over i en mere konfliktfyldt arena. Drilleri antager en anden form, når legen ophører, når det bliver en alvorlig magtkamp, når det kortvarige i nuet bliver permanent, og når den andens grænser alvorligt overtrædes/ikke respekteres. Hvis drilleriet ikke stopper og bliver ubehageligt, kan det være nødvendigt med hjælp fra en voksen. Konflikter Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter. Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en helt naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker. Konflikter er ikke skadelige, hvis de håndteres på en konstruktiv måde. I konflikter er man lige gode om det : Man støder sammen i konflikten, der kan forværres gennem flere gensidige påstande og angreb. Parterne i konflikten har nemlig begge noget på spil, noget at kæmpe om i konflikten. Man har konflikten tilfælles, og begge parter har et valg om at handle enten optrappende eller nedtrappende i konflikten. Hvis konflikten bliver langvarig og indeholder flere og flere negative situationer, bliver en ellers ligeværdig relation skæv, og magtbalancen forskydes men den kan gå frem og tilbage mellem parterne. Nogle konflikter vokser sig så store og indebærer så fjendske billeder af relationen, at den ene part i en konflikt bliver krænkende i sine handlinger eller trækker flere andre med ind i konflikten, som dermed udvikler sig til mobning eller andre former for krænkende handlinger. Der er altså både positive og negative konflikter. De positive konflikter håndteres konstruktivt med parterne som medansvarlige, sagen løses, og relationen genoprettes på en måde, der er til gavn for begge parter. De negative håndteres måske slet ikke, i hvert fald ikke på en konstruktiv måde, konflikterne vokser og skader de involverede, så det ikke er muligt at genoprette relationen. Ofte kan parterne i konflikten selv løse konflikten, særligt hvis striden er overfladisk og kortvarig. Hvis konflikten accelererer, kan det være nødvendigt med hjælp fra en voksen eller inklusionsvejlederen. 8

10 Mobning Mobning er de handlinger, der bevidst forsøger at skade og nedgøre en anden person. Det kan medvirke til at ekskludere denne person fra et fællesskab eller markere denne persons sociale position som uinteressant, kedelig, uværdig og perifer i forhold til de magtfulde i gruppen. De magtfulde i en gruppe kan dermed gøre det helt tilladeligt at udøve krænkende handlinger mod en eller flere personer. At blive mobbet er at blive nedgjort og gjort til genstand for andres sociale spil om indflydelse og magt. Mobning er ikke en naturlig del af livet. Det er ikke noget, som af og til med selvfølgelighed opstår, når mennesker er sammen. Men mange kender desværre til mobning. Mobning kan aldrig være positiv. Mobning er ødelæggende for alle i og omkring det. I mobning støder nogle ind i en anden person der er ikke tale om sammenstød, men om overgreb på den person, der bliver udsat for mobbende handlinger. Der er frygt og isolation i mobning, intet gensidigt og ingen fælles interesser mellem dem, der mobber og den, der bliver mobbet. Mobning spiller på et negativt hierarki og en magtfordeling, der tildeler mere magt til dem, der mobber, sådan at de kan manipulere groft med den, der bliver mobbet og nedgøre dennes sociale status. Mobning kan ikke løses alene mellem de involverede eller eleverne uden hjælp eller indgriben fra voksne. En indsats for at stoppe mobning og genoprette en situation og relationerne kræver ofte samarbejde mellem flere voksne, fx pædagogen eller anden ressourceperson (inklusionsvejleder), ledelsen og forældrene. Forskellige mobbepositioner Den, der bliver mobbet Ofte er mobningen rettet mod én person, men det kan også være, at mobningen rammer flere personer eller en hel gruppe. Mobning kan ramme alle, og der er ikke nogen personer, der selv er skyld i, at de bliver mobbet. Den, der mobber Der kan være én person, der mobber, eller der kan være én person, der fører an i mobningen. Ofte vil der være flere om at mobbe, men hvor en eller to er de førende i at mobbe. Man kan altså være medmobber, hvis man bakker op omkring den, der mobber. Tilskuer til mobning Mobning sker ofte i en gruppe, hvor nogle er mere aktive end andre i mobningen. Der vil næsten altid være flere, der ved, at mobningen foregår, men som ikke reagerer eller tør reagere. De kaldes også for tilskuerne eller det tavse flertal, for det er heldigvis langt de fleste børn og unge, der ikke mobber. Det er vigtigt, at tilskuerne til mobning reagerer mod mobningen, f.eks. ved at vise sin støtte til den, der bliver mobbet, ved at sige fra til den, der mobber eller ved at inddrage en voksen. 9

11 Alle kan gøre noget for at stoppe mobningen: både den, der mobber, dem, der er vidne til mobning og den, der bliver mobbet. Her har alle ansatte og forældre et stort ansvar, for voksenhjælp er nødvendigt mobning er meget alvorligt og skal stoppes med det samme. Der skal ske hurtige og positive forandringer med alle, der er involveret i mobning, for det er meget skadeligt, særligt for den, det går ud over, men også for de andre omkring mobningen: Det er en rigtig usund og dårlig måde at være sammen på. Spørgsmål til løbende evaluering Nedenstående spørgsmål diskuteres med jævne mellemrum i alle afdelinger (til personalemøder), samt overordnet i dagtilbuddet (på lederteammøder): Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Hvad forstår vi ved trivsel, mobning, konflikter? Hvordan arbejder vi med at skabe et godt socialt miljø hos os? Hvad virker, og hvad virker ikke? Hvor har vi brug for mere viden, nye metoder og redskaber? Hvordan er de sociale positioner i gruppen? Er der nogen, der ikke er med i et socialt fællesskab? Hvilke tiltag virker godt hos os? Hvem i personalegruppen har den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer til arbejdet med at skabe trivsel og et godt socialt miljø, der modvirker mobning? Hvad gør vi i forhold til børnene, forældrene, personalet? Hvordan og hvornår bruger vi ressourcepersoner (inklusionsvejledere, Fri for mobberi -kurser)? Hvordan opdager vi mistrivsel hos et barn eller hos gruppen? Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos et barn eller hos flere af børnene? Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret? For de direkte involverede? For gruppen? For forældrene? For pædagogerne, der arbejder med gruppen? Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem voksne og børn? Er det alle børn, der har en god relation til en eller flere voksne? Hvem kan vi henvende os til vedrørende børnenes sociale trivsel (pædagoger, inklusionsvejledere etc.)? Hvad gør ledelsen for at fremme børnenes sociale trivsel og modvirke mobning? Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme børnenes sociale trivsel og modvirke mobning? Skal alle pædagoger læse om mobning, f.eks. Mobning sociale processer på afveje eller 40 veje til bedre trivsel (fra DCUM)? Hvordan sikrer vi, at alle kender vores mobbestrategi, og at den bliver brugt efter formålet? Hvor ofte undersøger vi, om der er mobning i institutionen? Hvordan og hvornår evaluerer vi vores antimobbestrategi? Ønsker vi at anvende inklusionsvejlederne til dette formål, eller skal vi i hver afdeling på kursus i Fri for mobberi? 10

12 Materialer