Fremtidens skole i Dragør Kommune Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens skole i Dragør Kommune Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet"

Transkript

1 Fremtidens skole i Dragør Kommune Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet

2 Indledning Kilde: HMN Na Inddragelsesprocessen, arbejdsgruppernes indsats og Fremtidsværkstedet har tjent det vigtige formål at give input til den politiske proces hos Dragør Kommunes politikere både i form af konkrete input såvel som muligheden for offentlig dialog i forbindelse med Fremtidsværkstedet. Processen har involveret alle de forskellige grupper af borgere, som er vigtige i forhold til fremtidens skole. Denne inddragelse har skabt et lokalt engagement, som vil vise sig at være mindst lige så vigtigt for udformningen og implementeringen af fremtidens skole inden for rammerne af de kommende politiske beslutninger. Arbejdsgrupperne fik en åben dagsorden for, hvilke dele af fremtidens skole de ønskede at arbejde med og komme med input til. Opgaven var at beskrive billeder af fremtidens skole og komme med idéer til, hvad der kan kendetegne den. Alle grupperne leverede unikke bidrag til Fremtidsværkstedet af høj kvalitet. Ligeledes bidrog en lang række forskellige grupper til Fremtidsværkstedet, herunder skolelederne, Klub Dragør, SFO erne, Ungdomsskolen, Musik- og Kulturskolen mv. Sammen med de forskellige oplægsholdere var de med til at skabe en fantastisk indholdsrig dag. Som evalueringen viser, har både inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet fået rigtig flotte tilbagemeldinger, og især fremhæves arbejdsgruppernes arbejde, det mangfoldige indhold på dagen og vigtigst af alt roses det store engagement på dagen hos både deltagere og besøgende. Inddragelsen har skabt et engagement hos en bredere gruppe af medarbejdere, forældre, elever og lokale i Dragør, som der kan bygges videre på i opbygningen af fremtidens skole. Der er sat en proces i gang, som vil fortsætte de kommende år i Dragør Kommune. Alle deltagere i Fremtidsværkstedet fortjener endnu en gang stor TAK for jeres bidrag. På de følgende sider har PwC samlet de erfaringer fra Fremtidsværkstedet og den forudgående proces, som vi kan bygge videre på i arbejdet med fremtidens skole. Med venlig hilsen Keld Hansen Konstitueret skolechef

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Processen... 5 Startskuddet: Lederseminar på Bella Sky den november... 5 Inddragelse af pædagoger, lærere og forældre ( november 2014)... 6 Arbejdet i arbejdsgrupperne... 6 Fremtidsværkstedet... 6 Mediedækning... 9 Evaluering af deltagere Positivt Negativt Hvad skal der være mere af i fremtidens skoler i Dragør Kommune? Evaluering fra lederne...12 Processen op til nu hvad synes I?...12 Hvordan fortsætter vi den inddragende proces?...13 Evaluering fra arbejdsgrupperne Processen op til nu hvad synes I? Afholdelsen af Fremtidsværkstedet Den fremadrettede proces Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 3

4 Processen frem til Fremtidsværkstedet

5 Processen Arbejdet med skolereformen i Dragør har fra begyndelsen været kendetegnet ved at være et fælles projekt og laboratorium, hvor alle relevante interessenter skulle inddrages og give deres idéer til kende. Der har været et stort fokus på processer, der kan bidrage til øget inddragelse, dialog og nytænkning i forhold til at skabe fremtidens skoler i Dragør Kommune. Som et vigtigt element i disse processer har LEGO Serious Play ved flere lejligheder været anvendt som værktøj. Det har skabt en ny, kreativ og ikke mindst ligeværdig platform, hvor alle faggrupper og ledelsesniveauer har kunnet bidrage på lige fod. Arbejdet har ved flere lejligheder været baseret på arbejde i grupper af varierende størrelse for at sikre et samarbejde i de relevante grupper i forhold til opgaven og i nogle tilfælde i forhold til at sikre fortrolighed og nærvær i de personlige drøftelser, fx omkring ledelsespraksis. Det inddragende element har således været en grundpræmis for processen på mange niveauer og på tværs af mange interessentgrupper. Startskuddet: Lederseminar på Bella Sky den november Startskuddet lød den november 2013, hvor lederne var samlet på Bella Sky til et todageslederseminar for at danne et nyt fælles billede af den fremtidige folkeskole. Der var deltagelse af skolelederne, SFO-ledere, ledere fra fritdshjem og klub samt forvaltningen. Et af de konkrete mål for de to dage var at finde et fælles navn og logo for hele processen. Der var fokus på via visuelle øvelser at danne et fælles fundament. Det var således meningen, at man via specielt LEGO Serious Play skulle få dannet nogle fælles gevinster, visioner, mål, KPI er og udfordringer. Værktøjet blev brugt som en katalysator for dialog og for at bringe ledernes fantasi og kreativitet i spil, så man sammen kunne udforske den nye folkeskole. Derved sikrede LEGO Serious Play både dialog, synlighed og medinddragelse. Foruden LEGO Serious Play blev der brugt videoøvelser til kort og præcist at definere de udfordringer, der vil opstå på vejen frem mod skolestart i august Derudover præsenterede lederne idéer til et logo og navn for processen. Brian Andersens idé med en ugle på skateboard som logo og navnet som læring for livet blev vedtaget af lederne. Til sidst dannede lederne en overordnet masterplan frem mod 1. august 2014 og diskuterede, hvornår de forskellige udfordringer skulle løses på vejen. Derudover blev de mere strategiske elementer i implementeringen defineret. Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 5

6 Inddragelse af pædagoger, lærere og forældre ( november 2014) Målet med lederseminaret var at planlægge inddragelsen af pædagogerne, lærerne og forældrene. De tre dage var med til at sikre en bottom-upproces, hvor interessenterne blev inddraget for at sikre det brede samarbejde og for at få flere meninger om og idéer til processen. Målet var således at sikre en involverende proces. Også her blev der arbejdet med LEGO Serious Play for igen at sikre dialog om, synlighed af og overblik over visionerne og målene for den nye folkeskole og dermed danne et nyt fælles udgangspunkt. Målet var også at få lavet nogle arbejdsgrupper, som kunne arbejde videre med nogle af disse idéer i et mere fokuseret rum. Arbejdet i arbejdsgrupperne Der var stor opbakning til arbejdsgrupperne, og der blev derfor dannet seks medarbejdergrupper hver bestående af seks personer - tre pædagoger og tre lærere. Derudover blev der dannet to forældregrupper. Fremtidsværkstedet Fremtidsværkstedet skulle også fungere som en bottom-up-proces, hvor borgerne og politikerne skulle inddrages i processen og skabe en dialog. Dagen skulle altså være et signal til resten af Dragør Kommunes om, at der bliver arbejder seriøst med at skabe kommunens nye og endnu bedre folkeskoler. Derved skulle dagen sprede ringe i vandet, hvor flere interessenter kunne tage aktiv del i processen. Målet for arbejdsgrupperne var at få skabt et rum, hvor man kunne fordybe sig med nogle specifikke elementer af den nye folkeskole og give disse idéer videre til fremtidsværkstedet den 18. januar De mange møder blev derfor brugt som et fokuseret rum, hvor arbejdsgrupperne dedikerede sig til et stykke af visionsarbejdet og derved sørgede for, at outputtet kan leve videre og ikke bare bliver et stykke papir, der ligger og samler støv. Målet var derfor at skabe nysgerrighed og begejstring om processen frem til 1. august Derudover blev der symboliseret til resten af den danske befolkning, via medierne, at dette er noget, Dragør Kommune arbejder benhårdt og seriøst med. Dagen blev af mange betegnet som en bragende succes. Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 6

7 Der var aktiviteter for alle store som små Med LEGO kunne man bygge fremtidens skole Foruden værkstederne var der flere spændende oplæg her Asger Aamund Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 7

8 Evaluering af Fremtidsværkstedet den 18. januar 2014

9 Mediedækning Før Fremtidsværkstedet For at Fremtidsværkstedet kunne tjene sit inddragende formål i forhold til borgerne i Dragør Kommune var det vigtigt med et talstærkt fremmøde af borgere, forældre, børn, medarbejdere og politikere. Derfor blev der gjort en særlig indsats for at annoncere for Fremtidsværkstedet og skabe opmærksomhed omkring den inddragelsesproces, som Fremtidsværkstedet var kulminationen på. Artikel i Dragør Nyt I uge 48 bragte Dragør Nyt en artikel om processen for udvikling af fremtidens skole, kort efter at der var afholdt kickoff -arrangementer for medarbejdere og forældre. Her blev processen præsenteret for første gang for den brede skare i Dragør. Annoncering I ugerne 51, 52, 1, 2, og 3 blev der indrykket annoncer med invitation til Fremtidsværkstedet i Dragør Nyt, og der blev desuden annonceret på kommunens hjemmeside. I uge 2 og 3 blev der opsat annoncer i seks busskure i Dragør Kommune. Anden annoncering omfattede målrettede invitationer til henholdsvis medarbejdere, forældre og elever samt plakater på rådhuset, biblioteket og i skolerne. Efter Fremtidsværkstedet En uge inden Fremtidsværkstedet åbnede, udsendte Dragør Kommune en pressemeddelelse til landsdækkende og lokale medier om Fremtidsværkstedet og den særlige og inddragende proces i kommunen. TV2 Nyhederne TV2 Nyhederne valgte at dække dagen med en journalist og en fotograf, som besøgte St. Magleby Skole i flere timer. De fokuserede særligt på LEGO-værkstedet, hvor børn byggede fremtidens skole. De interviewede flere børn, politikere og oplægsholdere. I TV2 Nyhederne både kl. 18 og kl. 19 den 18. januar 2014 bragte man et indslag, som viste stemningsbilleder og udtalelser fra børn, Kenneth Gøtterup og Danske Skoleelevers formand, Agnete Vienberg Hansen, som roste processen i Dragør og opfordrede andre kommuner til at gøre noget lignende. Dragør Nyt Dragør Nyt besøgte også Fremtidsværkstedet og bragte den 21. januar 2014 en artikel med billeder på forsiden. Avisen lagde vægt på det store fremmøde, de mange aktiviteter og den brede inddragelse af borgerne. Amagerbladet Også Amagerbladet valgte at dække dagen og bragte en artikel den 21. januar 2014, hvor dagens aktiviteter blev beskrevet, og hvor Kenneth Gøtterup blev citeret. Desuden lagde avisen vægt på Agnete Vienberg Hansen og Asger Aamunds holdninger til og syn på fremtidens skole. Børn og Unge BUPL s fagblad Fagbladet Børn og Unge havde ikke mulighed for at dække selve dagen, men har siden ønsket at blive sat i kontakt med en pædagog fra en af arbejdsgrupperne, hvilket projektgruppen har sørget for. Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 9

10 Evaluering af deltagere De 41 feedbackskemaer fra dagen var hovedsageligt positive, med en gennemsnitlig score på 4.2 ud af 5. Asger Aamunds foredrag var det mest besøgte. Derudover var bevægelse i undervisningen, LEGO- og Malerværkstedet samt Anders Morgenthaler også vel besøgt Anders Morgenthaler Torben Ellert Mads Hermansen Asger Aamund Bevægelse i Mindfulness Danske Skoleelever Dengang jeg gik i Mads Eriksen (DI) De 6 Det hele barn Understøttende Den inkluderende Fremtidens uge Begejstring Læring Biograf (elevernes UU - fokus på trivsel Før-skole området Klub Debatcafe Forældreinddraglese Dr. Mobs Anne Skare LEGO- Musik- og Ungdomsuddannel Teknik og miljø Foreninger Ungdomsskolen Positivt Evalueringen fra deltagerne var hovedsageligt positiv. Selve strukturen for dagen blev specielt rost hvor der var fokus på, at mængden af oplægsholdere og værksteder var rigtig god. Alle oplæggene og værkstederne fik ros for at være inspirerende og bidrage til debatten omkring den fremtidige skole i Dragør Kommune. Specielt Asger Aamund fik ros for sit oplæg. Ud over at der var mange faglige værksteder, blev det af flere nævnt, at det var godt, at der også var noget for børnene, så de også følte sig involveret og som en del af dagen. Mangfoldigheden og engagementet på dagen var endnu et fokuspunkt i evalueringerne. Som nævnt ovenfor, blev det kommenteret, at der var et godt mix af oplægsholdere, aktiviteter og lege for børnene en mangfoldighed, deltagerne også meget gerne vil opleve i den nye skole. Det store engagement prægede dagen, hvor der hele tiden var masser af liv. Engagementet kom både fra de mange involverede såvel som den bredt invitere gruppe af borgere, hvilket også gjorde, at mange følte sig involveret. Flere kommenterede, at det var fedt, at være en del af processen og komme med idéer til det, der blev vist i de forskellige værksteder. Derudover blev det kommenteret, at det var godt, at børnene også blev inddraget fagligt, og kunne give deres forslag og idéer til kende. De lærere og pædagoger, der ikke havde været med i arbejdsgrupperne, roste det også, da det gav en masse nye forslag til idéer og input til deres lærer- og pædagoggerning. Generelt var der stor ros til alle de involverede for et højt engagement og for at gøre dagen til sådan en stor succes. Negativt Der var ikke meget negativ feedback. Det negative feedback, der var, fokuserede mest på, at dagen var en smule overvældende. Der var så meget liv, at det blev forvirrende og svært at finde ud af, hvor man skulle fordybe sig. Det var også svært at nå det hele og fordybe sig, når man har børnene med. Det sidste kritikpunkt var, at Torben Ellerts foredrag ikke var relevant for dagen, da foredraget ikke var præget af et skoleperspektiv. Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 10

11 Hvad skal der være mere af i fremtidens skoler i Dragør Kommune? Variation Fritænkning Bevægelse Forældreinddragelse For de bedste elever Sammenhæng Fagligt indhold Moderniserede bygninger Udstyr Eksperimenter Struktur og disciplin Innovation Tid til fokus og fordybelse (også for de bedste elever) Tillid til lærere og pædagoger Forældreinddragelse Brug af lokalesamfundet til aktiv læring (Den åbne skole) Flere hænder i klassen Trivsel Færre elever i klasserne Dygtige lærere Kompetent ledelse Begejstring Flere arrangementer som dette! Kreativitet Musik Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 11

12 Evaluering fra lederne Processen op til nu hvad synes I? Det bliver kommenteret fra ledernes side, at det er godt, at gryden er kommet i kog. Specielt er der fokus på, at den måde, hvorpå lærere og pædagoger er blevet involveret, har været fantastisk, og at dette i høj grad har bidraget til en succesfuld proces op til nu. Dog er der nogle af lederne, der kommenterer, at der sagtens kunne have været en bedre involvering af lærerne og pædagogerne på tværs. En tværfaglig og åben proces Lederne synes, at processen og det nye initiativ har været spændende. Den store opbakning til projektet har skabt en positiv energi, der har gjort, at Dragør Kommune er kommet virkeligt langt allerede. Processen har også skabt en større tværfaglighed og åbenhed, hvilket har gjort processen rigtig fed! Processen har også været fleksibel, idet den har gjort plads til tilpasninger hen ad vejen. Der har dog været en tendens til lidt for mange sideløbende forløb, der til tider har gjort processen en smule overvældende og forvirrende. Arbejdsgruppernes arbejde Den store opbakning til arbejdsgrupperne blev også komplimenteret, og lederne kommenterer, at det er fantastisk, hvor meget disse arbejdsgrupper har rykket sig i processen. Dette er ret unikt og har skabt nye normer og rammer for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Dog var lærerne en smule bagud med hensyn til LEGO Serious Play, da de ikke i samme grad har brugt dette værktøj. Et ønske var også, at der havde været børn i arbejdsgrupperne. Det blev også kommenteret, at et af problemerne i processen har været at dække af for lærerene i den daglige drift, når de var i arbejdsgrupperne. Fremtidsværkstedet selve dagen Som helhed synes lederne, at det var en rigtig god dag flotte udstillinger, gode blandede oplevelser, en stemning i top og fedt at se politikerne. Dog var skoleledernes rolle uklar, og debatcaféens rammer presset, og derfor var det svært at have en seriøs debat, og for lederne var det svært at finde frem til deres konkrete rolle. Oplægsholderne Oplæggene blev rost for at være brede og gode, men samtidig bemærkede lederne, at det havde været svært at samle gæsterne til oplæggene og derved også svært at holde planen i forhold til programmet. Lederne ville derudover også gerne have været mere inddraget i udvælgelsen oplægsholderne. Værkstederne Arbejdsgrupperne og værkstederne blev rost i høj grad af lederne. Det blev noteret, at lederne er utrolig glade for det store og inspirerende stykke arbejde, som grupperne har leveret. Dette har fordret Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 12

13 den fremtidige proces og det fremtidige samarbejde. Nogle af lederne savnede dog, at der havde været en ren lærergruppe, som kunne være gået mere i dybden med udskolingen, og at der havde været lavet et værksted, der i højere grad handlede om faglighed. Det mere hardcore lærefaglige og elevernes akademiske evner kunne således godt have været mere i fokus. Derudover ville flere af lærerne gerne have været med i arbejdsgrupperne, men da der blev modtaget tre gange så mange ansøgninger, end der var plads til, så måtte der laves en udvælgelsesproces. Hvordan fortsætter vi den inddragende proces? Lederne mener, at det er helt essentielt at holde gryden i kog. Fremtidsværkstedet var ikke et slutpunkt, men en milepæl, og der skal arbejdes videre nu. Samarbejde og dialog For at få skabt en succesfuld folkeskole er det ekstremt vigtigt, at samarbejde og dialog er to fokuspunkter. Der ønskes et større fokus på ledersamarbejde, da det vil kunne definere et fælles sprog, som der ikke er endnu. Dette må meget gerne være i skoledistriktsregi. Et øget samarbejde på tværs af pædagoger og lærere ønskes også. Selvom samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne i arbejdsgrupperne har været rigtig godt, så er det også vigtigt at inddrage andre medarbejdere i samarbejdet. Børnene og de unge skal også med ind i samarbejdet, så det bliver et fælles projekt på den måde bliver dannet også på børnenes præmisser. Medarbejderhøringer kan være en katalysator for dialog og for at få endnu flere input samt sikre et solidt samarbejde, hvor alle føler sig hørt og er med til at definere det nye. Dialog og samarbejde er således essentielt i det fremtidige arbejde. Formidling og kommunikation Et andet fokuspunkt skal være formidlingen af og kommunikationen om den fremtidige skole. Alle skal kunne følge processen og tage aktiv del i den. Derfor skal fx tavlerne og materialet fra Fremtidsværkstedet være synligt for alle måske kunne man udstille dele af Fremtidsværkstedet på biblioteket. Fremtidsværkstedet må altså ikke stoppe her, men skal fortsat skabe forslag og inspiration til fremtidige handlinger. Alternativ undervisning Et fokuspunkt blandt lederne er også et ønske om mere fokus på andre og anderledes typer af undervisning. Målet er at inspirere til at begynde at tænke i nye og anderledes baner. Mål, rammer og fokuspunkter Lederne har brug for, at der bliver defineret nogle mål og rammer fra politisk side. Hvor mange penge har vi frem til 1. august 2014? Hvordan vil politikerne måle fra 1. august 2014? Der ønskes altså en politisk afklaring. Lederne ønskes at være en del af denne proces og være med til at definere mål, rammer og den fremadrettede proces. Det ønskes derfor, at der gøres plads til og gives mulighed for, at lederne kan have en god dialog med politikerne omkring dette. Der ønskes også en dialog med den nye kommunale bestyrelse. Derudover skal der defineres nogle helt klare fokusområder, så indsatsen kan blive mere målrettet. Tre til fire fokuspunkter ville være godt, så medarbejdere, ledere og andre interessenter ved, hvad Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 13

14 deres konkrete rolle og fokuspunkt er. Disse mål skal symbolisere og vise, at fokus er på børnene. Igen bliver det foreslået at nedsætte et børne- og ungeudvalg (eventuelt med lærere), så børnene i højere grad bliver hørt og er med til at definere den nye skole. Det ønskes altså, at processerne skal være mere konkrete og knap så løse, så alle er mere afklaret omkring, hvad man ønsker sig af den nye skole, og hvordan man vil blive målt i fremtiden. Evaluering fra arbejdsgrupperne Processen op til nu hvad synes I? Generelt ses processen indtil nu som en god og positiv proces, der har været præget af et højt engagement fra både deltagernes og forskellige interessenters side. Derfor er den generelle opfattelse, at det, på trods af at have været et meget kort og intensivt forløb, har været et enormt effektivt og givende forløb, der har flyttet kommunen markant. En af deltagerne beskriver det som et horisontudvidende forløb. Det kommenteres dog også, at skolelederne har været lidt for fraværende i processen, og at politikerne nok i højere grad burde have været inddraget. Selve udformningen af grupperne snakker arbejdsgrupperne også positivt om. Det skabte dynamik og nye idéer, at grupperne var blandede, samt at det i den grad var positivt, at man gav arbejdsgrupperne mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt tema på tværs af faggrænser! Dog er det også blevet nævnt, at den begrundelse, man skulle give i sin ansøgning, ikke i tilstrækkelig grad er blevet brugt. Derudover følte klubområdet sig en smule glemt i hele processen. Arbejdsmøderne er også blevet rost. Der var en positiv stemning og en god konstruktiv feedback under fællesmøderne. Nogle mener, at der var et fint antal mødedatoer, og at de havde en tilpas længde. Andre kommenterede, at der var for få arbejdsgruppedage, og at møderne ofte blev brugt til evaluering, opsamling og opfølgning, så man reelt kun havde halvanden time pr. gang at arbejde i og altså ikke de tre timer, som planlagt. Nogen af arbejdsgrupperne nævner det som en forbedringsmulighed, at der kunne have været større afklaring om rammerne og forventningsafstemning i forhold til målet med processen. Det bliver også nævnt, at en afklaring i forhold til aflønning ville have skabt mere ro. Generelt er processen blevet rost for at være inkluderende, spændende og åben. Deltagerne synes, at både ledelsen samt PwC og UCC under forløbet var lyttende og åbne for nye idéer. Sidst, men ikke mindst, mener de, at den samlede proces klart skal huskes, så den kan bruges som inspiration til fremtidige arrangementer. Både medarbejdere og forældre deltog Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 14

15 Afholdelsen af Fremtidsværkstedet Afholdelsen af Fremtidsværkstedet er primært blevet rost af arbejdsgrupperne. Måden, hvorpå dagen er blevet arrangeret og planlagt, var helt fantastisk. Planlægningen gjorde, at arbejdsgrupperne fik adgang til lokalet dagen før, hvilket var utrolig vigtigt i forhold til at nå at gøre værkstederne klar. Dog manglede arbejdsgrupperne en mere overskuelig placering af værkstederne i forhold til at skabe en rød tråd i indholdet. Det blev en anelse for uoverskueligt for deltagerne. Den intensive satsning på at markedsføre dagen var et klart plus, og dette blev af arbejdsgrupperne nævnt som en primær grund til, at man havde et så højt besøgsantal på dagen. Dette blev rost, da dagen ikke havde været den samme uden en så stor mængde interesserede borgere og politikere. Det er af flere arbejdsgrupper blevet kommenteret, at der var en meget givende og positiv stemning på dagen. Det store antal deltagere gav god respons på værkstederne og virkede både interesserede og engagerede i processen frem til august Det var også godt, at børnene blev inddraget i så høj grad, og man gav sig tid til også at interviewe dem. Dog var der mange mennesker, og det var svært at få tid til at fordybe sig med de fremmødte. Specielt har arbejdsgrupperne savnet at have flere muligheder for at komme i dialog med politikerne. Foredragsholderne blev af flere arbejdsgrupper også rost. Det var nogle gode foredragsholdere, der langt hen ad vejen var i stand til at deltage i diskussionen omkring fremtidens folkeskole i Dragør Kommune. En af arbejdsgrupperne overvejede, om man kunne have lavet to dage ud af det en med værkstederne og en med foredragsholderne, da det måske var en smule overvældende med begge ting på én gang. Lidt større fokus på selve processen, grundlaget og det arbejde, som bl.a. arbejdsgrupperne har lagt i det, havde været positivt, da der måske var lidt for stort fokus på foredragene frem for værkstederne. Derudover blev det kommenteret, at der var utroligt meget fokus på kompetencer og lærerollen og knap så meget fokus på rammerne, der skal danne den nye folkeskole. En god og inddragende proces Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 15

16 Flere gode input fra både voksne og børn God dialog med Dragør Kommunes borgere omkring den nye folkeskole Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 16

17 Fremadrettet

18 Den fremadrettede proces Den politiske beslutningsproces omkring fremtidens skole i Dragør Kommune blev skudt i gang med Fremtidsværkstedet den 18. januar 2014 og fortsatte på temamødet den 24. februar Begge arrangementer har uddybet reformen og understøttet den politiske dialog. På temamødet deltog endvidere en repræsentant fra alle arbejdsgrupperne i en cafédiskussion med politikerne. De politiske beslutninger træffes af Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, som drøfter rammer og mål for fremtidens skole på udvalgsmøde den 5. marts Når den politiske behandling er afsluttet, og når rammer og mål er fastlagt, fortsætter arbejdet med at forme fremtidens skole ude på skolerne. Først og fremmest skal de nye rammer implementeres, og skolens drift skal forberedes, så alle er klar til et nyt skoleår i august. Sideløbende skal der arbejdes med at gøre de politiske målsætninger til virkelighed. Dette arbejde bør igen løftes gennem inddragelse af medarbejdere, forældre og elever i samarbejde med skoleledelserne. Nogle af de mange idéer fra fremtidsværkstedet kan fx løftes videre gennem små lokale pilotprojekter. Sideløbende med arbejdet med skolereformen er der også taget initiativ til at udvikle klub- og SFOområdet gennem et arbejde med at definere de fremtidige rammer og betingelserne for et optimalt samspil med skolerne. Planlægningen af alt dette ligger endnu foran os og afventer de politiske beslutninger i marts. Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 18

19 Succes skaber vi samme

20 Evaluering af inddragelsesprocessen og Fremtidsværkstedet 20

Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør

Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Oplæg til temadag for Kommunalbestyrelsen i Dragør 24. februar 2014 Trædesten kan føre en sikkert gennem ujævnt eller sumpet terræn. De kan

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været?

Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering. Hvordan har informationen om arrangementet været? Æresrelaterede konflikter D. 8 november 2013 evaluering Hvordan har informationen om arrangementet været? god meget god Hvordan var din oplevelse af lokaler og faciliteter? Utilfreds tilfreds meget tilfreds

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD

GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD 8 GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD Baggrunden for Udviklingsforum Inddragelse af borgere er væsentlig for at sikre, at vi bedst muligt dækker de behov og ønsker som borgerne har. At bringe borgere

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD

GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD 8 GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD Baggrunden for Udviklingsforum Inddragelse af borgere er væsentlig for at sikre, at vi bedst muligt dækker de behov og ønsker som borgerne har. At bringe borgere

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

DAGSORDEN. Bestyrelsesmøde i Darum Børneby. Møde indkaldt af KN

DAGSORDEN. Bestyrelsesmøde i Darum Børneby. Møde indkaldt af KN DAGSORDEN Bestyrelsesmøde i Darum Børneby Mandag d. 24. august 2015 19-22 Møde indkaldt af KN Deltagere: Karen Alexandersen, Lene Bækdal, Tine Nielsen, Tina Schønnemann, Heidi Bjerre Mørch, Jeanette Lundgaard,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision På Waldemarsbo er vores fornemste opgave at højne elevernes selvværd, selvforståelse og selvstændighed, således, at eleverne

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere