CHRISTIANSFELD INITIATIVET

Transkript

1 CHRISTIANSFELD INITIATIVET - anbefalinger til dannelse af partnerskaber i byomdannelse Udarbejdet af: Paulius Kulikauskas & Freddy Avnby 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD side 3 KAPITEL 1 INDLEDNING KAPITEL 2 OPSTART KAPITEL 3 FINANSIERINGS- MULIGHEDER KAPITEL 4 PARTNERSKABER KAPITEL 5 - FORMIDLING KAPITEL 6 - CHRISTIANSFELDS HISTORIE KAPITEL 7 - ANBEFALINGER KAPITEL 8 KONKLUSION side 4 side 5 side 9 side 13 side 22 side 26 side 30 side 35 2

3 FORORD Christiansfeld Initiativet er et godt eksempel på, at en kommune ved hjælp af partnerskaber mellem private og offentlige nøgleaktører, kan medvirke til at bevare den bymæssige kulturarv. Christiansfeld Kommune har gennem flere år været sekretariat for Christiansfeld Initiativet med det formål at skabe opmærksomhed på, at Brødremenighedsbyen Christiansfeld både nationalt og internationalt, er en unik bydannelse. Christiansfeld Initiativet har tiltrukket internationale bevaringsorganisationers opmærksomhed på de bygningskulturelle værdier, der findes i Christiansfeld. Herved har det været muligt at sikre betydelige midler fra private fonde til brug for den omfattende renovering af Christiansfeld. Socialministeriet nu Velfærdsministeriet har bidraget med tilskud til processen og givet støtte til formidling af Christiansfeld Initiativets indkomne erfaringer, herunder initiativets betydelig erfaringer med etablering af partnerskaber i forhold til bevaring af byens store kulturarv. 3

4 KAPITEL 1 - INDLEDNING Denne publikation indeholder anbefalinger til hvordan der gennem samarbejdsprojekter for tiden ofte kaldt partnerskaber mellem offentlige og private deltagere, kan opnås privat finansiering eller medfinansiering til at gennemføre projekter. Anbefalingerne gives på baggrund af erfaringer i Christiansfeld Initiativet. Publikationen er især skrevet som inspiration til mindre bysamfund, der umiddelbart kan have svært ved at tiltrække offentlig støtte. Det kan være mindre byer med bevaringsværdier eller andre herlighedsværdier som fx fiskerbyer, hvor erhvervet er nedlagt eller ved at forsvinde, men hvor bygninger og anlæg stadig er bevaret. Det kan være stationsbyer, hvor stationen er nedlagt, men hvor det særlige stationsbymiljø er bevaret, og det kan være landsbyer, hvor erhvervsmulighederne bliver færre. Publikationen gennemgår de spørgsmål og forslag, man som kommune eller anden initiativtager bør gennemtænke, når man overvejer mulighederne for at søge ekstern finansiering til udvikling og omdannelse af sit lokalområde. Udgangspunktet for publikationen er Christiansfeld Initiativet som er et eksempel på, at en forholdsvis lille kommune - med kun små indbyggere ved hjælp af partnerskaber mellem private og offentlige nøgleaktører kan medvirke til at bevare en omfattende bymæssig kulturarv, nemlig Brødremenighedsbyen Christiansfeld, der blev anlagt i slutningen af 1700 tallet. 4

5 KAPITEL 2 - OPSTART 2.1 Problemformulering Christiansfeld Initiativet blev igangsat i 1998, da Christiansfeld Kommune besluttede at øge indsatsen for at bevare de historiske bygninger. De årlige byfornyelsesmidler på ca. 1,5 mio. kr. kunne langt fra dække behovet. Byfornyelsesselskabet Danmark lavede en bygningsregistrering, som viste, at det samlede behov kunne beregnes til 120 mio. kr. Da man umiddelbart kunne se, at behovet langt oversteg Brødremenighedens og Kommunens økonomiske muligheder, blev det besluttet at igangsætte en større sammenhængende aktivitet, Christiansfeld Initiativet. Det er hovedsigtet med Christiansfeld Initiativet at fremme en privatfinansiering af renoveringen, bl.a. ved at gøre det internationale samfund opmærksom på Christiansfelds unikke bevaringsværdier. Om muligt skulle opmærksomheden øges gennem en indskrivning af det historiske Christiansfeld på UNESCO s liste over verdens umistelige Kulturarvsbyer. For yderligere uddybning henvises til kap Indkredsning af problemer og ressourcer Før man går i gang, er det vigtigt at bruge tid på at fastslå, hvilke problemer man ønsker løst, og hvilke ressourcer man har lokalt: Hvad er det, man vil? Hvad er problemet? Er det afvandring? Er der ingen, eller kun få turister? For få butikker? Skæv beboersammensætning? Er der markante bevaringsværdier, som forfalder? Trafikale problemer? Hvilke ressourcer har man lokalt? (bevaringsværdige bygninger, bymiljø, natur, lokalt erhvervsliv, byggegrunde der kan sælges, speciel beliggenhed, seværdigheder m.v.) Hvad vil man lokalt? Hvad skal byen udvikle sig på fremover og hvem er målgruppen? (turistby, boligby, seværdigheder m.v.) Projektkvalitet Det er afgørende for at kunne søge økonomisk støtte fra fonde og sponsorer, at projektet er veludviklet og at der redegøres for, hvad der er det specielle, det unikke, ved projektet. Den første internationale konference i Christiansfeld blev bl.a. udnyttet til at afprøve og udvikle den internationale dimension i samarbejde med repræsentanter for UNESCO, ICCROM og Harvard Universitet, der har et særligt institut, der arbejder som konsulenter for flere af Verdens Kulturarvsbyer, bl.a. Cairo og Fezz. 5

6 Forankring Det er også afgørende for kvaliteten, at projektet er forankret i lokalsamfundet. Derfor blev der satset på en løbende orientering af og diskussion med: Byrådet Brødremenigheden Borgerne Som en særlig indsats medfinansierede Initiativet, at 9. klasse på Tyrstrup skole kunne rejse til Herrnhut i Tyskland og stifte nærmere bekendtskab med den historiske by, hvor den første Brødremenigheds by blev grundlagt i Udarbejdelsen af en vision Hvis du er usikker på fremtiden, så skab den selv er der nogen, der siger. Og det kan være nyttigt at prøve at forestille sig hvordan lokalsamfundet, eller hvad nu emnet er, skal være om 10 eller 20 år. Netop det lange sigt kan gøre, at man ikke bliver begrænset af sin viden om de nuværende problemer. I det arbejde kan det være en god ide at lade som om man allerede har fået sin finansiering i orden. Hvad vil vi udrette, hvis vi har 30 mio. kr.?. Det giver luft til diskussionerne. Det er vigtigt at udarbejde en overordnet vision, fordi den kan være med til at holde sammen på deltagernes opfattelse af fremtidige aktiviteter, så der ikke opstår tvivl i lokalsamfundet og pressen om, hvad projektet drejer sig om. Visionen fortæller også omverdenen, og ikke mindst de relevante fonde og sponsorer, hvad projektet ønsker at opnå. Her er det imidlertid vigtigt, at alle involverede har den samme opfattelse. Den kan selvfølgelig blive forklaret på mange måder alt efter hvem, der bliver spurgt, men at grundholdningen er den samme, er helt afgørende for at få ekstern finansiering. Hvis der er noget fonde og lignende afskyr, så er det, at der er politisk strid om projektet eller modstand i lokalsamfundet og ikke mindst dårlig presse. Derfor er en velfunderet vision en uvurderlig del af de ansøgninger, der skal udarbejdes. I Christiansfeld Initiativet var det Christiansfeld Partnerskabet, der udarbejdede visionen for projektet. Fremgangsmåden var, at man på baggrund af en længere brainstorm på et møde i partnerskabet, skrev alle forslag ned på en simpel flip-over og satte dem op på væggen efterhånden var det store møderum tapetseret med forslag. Næste fase blev så at diskutere sig frem til hvilke grundlæggende forhold, der skulle indgå i visionen, og 6

7 derefter blev visionen offentliggjort på kommunens hjemmeside og i pressen. Christiansfeld Initiativets Vision - At sikre Christiansfelds fortsatte udvikling som en levende by. - At fremme mulighederne for den nødvendige finansiering til bevaring af den unikke kulturarv. - At sikre at planlægning og gennemførelse af bevaringsindsatsen sker efter bæredygtige principper. - At skabe national og international opmærksomhed om Christiansfelds særlige kvaliteter. - At etablere og vedligeholde et netværkssamarbejde mellem byer med sammenlignelige forhold. Visionen har været afgørende for valget af de efterfølgende delaktiviteter. Udarbejdelse af en strategi Når visionen er udarbejdet og godt indarbejdet hos initiativtagerne og i lokalsamfundet, er det nyttigt at udarbejde en strategi for, hvordan projektet bedst muligt gennemføres. Hvilke overordnede mål har projektet og kan det underdeles i delmål, således at projektet kan få nogle relativt hurtige delsucceser i projektets forløb? Hvilke målgrupper har projektet og hvilke aktiviteter skal der som minimum gennemføres? Hvem skal involveres i gennemførelsen af projektet og hvordan sikrer man, at deltagerne holder gejsten, når projektet formentlig af og til vil være i krise? Det er vigtigt, at det er kommunen, der tager hovedansvaret for udarbejdelsen af strategien i samarbejde med partnerskabets deltagere. I begyndelsen af et projektforløb er der ofte stor entusiasme hos alle deltagere, men som tiden går, er der mange andre ting, der skal klares. Derfor bør man være sikker på, at projektet er forankret der, hvor der er tilstrækkelige ressourcer og vilje til at fremme projektet. Hvis projektet involverer flere forvaltninger, kan det være hensigtsmæssigt at danne en projektgruppe eller Task Force på tværs, så projektet får en så smidig og hurtig behandling som muligt. Det vil oftest være mest hensigtsmæssigt, at projektgruppen refererer direkte til økonomiudvalget. Derud over kan det være nyttigt at diskutere: - Hvilke succeskriterier har projektet? - Hvilke aktiviteter består det af? - Hvilke resultater er vigtige for projektets fremdrift? - Hvilke input er der behov for både ressourcemæssigt og økonomisk? 7

8 Medens projektet udvikler sig og alle er positive, kan det være nyttigt at diskutere spørgsmål som forankring og exitstrategi, fordi der kommer et tidspunkt, hvor projektet er etableret og hverdagen melder sig. Hvilke forhold kan tænkes at skabe væsentlige risikoelementer m.v. Det er helt afgørende, at de nærmest involverede bliver inddraget i at udarbejde strategien og kommunen bør have førertrøjen på. Man kan diskutere, hvor tit strategien skal revideres. Medens visionen bør kunne holde i flere år, så kan man med fordel revurdere strategien afhængig af de erfaringer, man får i projektforløbet. Strategi - Fly High Man bør, i hvert fald i udgangspunktet, have meget høje ambitioner og tage som en forudsætning, at det vil være muligt at finde finansiering. Projektets møder med forskellige internationale bevaringsorganisationer, fonde og sponsorer har vist, at der er en sammenhæng mellem ambitionerne og mulighederne for at opnå støtte, både faglig og finansielt selvfølgelig, kunne man sige, men af og til glemmer man det. En velvalgt protektor Det er vores erfaring, at et stort og internationalt projekt har uvurderlig gavn af en velvalgt protektor. I Christiansfeld-projektet har vi haft det store held, at Hendes Højhed Prinsesse Alexandra af Berleburg allerede i forbindelse med den første konference i Christiansfeld gav tilsagn om at være protektor for konferencen. Derefter blev Prinsessen protektor for selve Christiansfeld Initiativet. 8

9 KAPITEL 3 - FINANSIERINGSMULIGHEDER Der er mange, og uventede finansieringsmuligheder, så der er det virkelig vigtigt at være kreativ. 3.1 Byfornyelsesmidler Hvad kan man få støtte til via byfornyelsesloven (bygningsfornyelse, ekstraordinær ramme, områdefornyelse, forsøgs- og udviklingspulje)? Hvor meget kan man få og til hvad? Hvordan søger man m.v.? Disse oplysninger kan findes på Velfærdsministeriets hjemmeside Fonde Der findes en lang række danske og nationale fonde, som kan være relevante for danske projekter. Tidligere skulle man fx slå op i KRAKs bog om fonde, men nu er det blevet meget nemmere at søge på internettet. Der er i princippet tre slags fonde: 1. Den, hvor der indsendes en ansøgning, som vurderes af fonden. Hvis vurderingen er positiv, udbetales pengene efter nogle administrative regler. Så længe man overholder projektbeskrivelsens aktiviteter, tidsplaner og budgettet, er fonden tilfreds. Et eksempel kunne være Augustinusfonden. 2. Den anden type af fonde ønsker at være aktiv part i projektet. Vil ofte indgå i en dialog om den endelige projektbeskrivelse og være medlem af en styregruppe, som følger projektets udvikling tæt. Eksempler kunne være Realdania og den amerikanske fond: World Heritage Fond. For nogle ansøgere kan denne model føles begrænsende, medens andre vil føle fondens deltagelse som en stor hjælp til professionalisering af projektet. 3. Den tredje type udvikler selv projekterne og udbyder dem til interesserede, som derefter udvælges efter kvalifikationer. Dette eksempel kunne også være Realdania, men gælder også en lang række ministeriers udviklingsfonde. Hvor meget kan man søge om? Der er i princippet ikke nogen grænser for, hvor meget man kan søge, hvis fonden har midlerne. Men det vil være en afgørende fordel, hvis man har mulighed for selv at komme med en delfinansiering. Desuden vil det ofte være muligt at udbygge finansieringen med egne midler og tillægge de første fondsmidler. På denne måde vil det somme tider være muligt at få en omvendt dominoeffekt: Egenfinansiering medfører 9

10 Fondsmidler, som giver mulighed for EU-midler eller lignende international medfinansiering. Hvordan skriver man den gode ansøgning? En god ansøgning tager udgangspunkt i bevillingsmyndighedens formålsparagraf. Ofte vil der ligge ansøgningsprocedurer på fondens hjemmeside. 3.3 Sponsorer Det er vores erfaring, at sponsering ikke er et tag selv bord, men at der på den anden side er uanede muligheder. Der er en voksende interesse hos private firmaer og personer i at støtte projekter, både med engangsbeløb og længerevarende sponsorater. Men med så stort et økonomisk behov i Christiansfeld som 120 mio. kr. regnede vi ikke det som en mulighed. Derfor arbejdede vi, som alternativ, med at dele projektet op i forskellige emner og bygninger, som kunne være attraktive for forskellige finansieringskilder Erhvervslivets sponsering i Christiansfeld Efter 2003 ophørte projektstøtten fra ministeriet og Christiansfeld Initiativet skulle selv finansiere sine aktiviteter. Et eksempel på sponsering af sekretariatet skete fx i forbindelse med konferencen i Betlehem, Pennsylvania, USA, hvor FL Smidths amerikanske hovedkontor ligger. Christian Jepsen er Præsident og Administrerende direktør i FL Smidth, USA og blev generel sponsor for Christiansfeld Initiativet og var desuden special-sponsor for store dele af Bethlehem-konferencens aktiviteter. Prinsesse Alexandra, Grev Jefferson og Christian Jepsen, Direktør i FL Smidth, USA. Pressemøde ved åbningen af Netværkets konferenbethlehem, Pennsylvania, USA. FL Smidth er hovedsponsor for Christiansfeld Initiativets sekretariat. Christian Jepsen var en af hovedtalerne på konferencen i Betlehem. Han fortalte om Samarbejde mellem lokalsamfundet og erhvervslivet. 10

11 Han sluttede sit indlæg: Den gode nyhed er, at flere og flere virksomheder bygger deres forretningsstrategi på Corporate Social Responsibility, CSR, et socialt ansvar, som giver jer mulighed for, at opnå supplerende økonomisk støtte. Den dårlige nyhed er, at I er ikke alene. Bare i USA er der 1,6 mio. non-profit organisationer. Hver dag får vi ansøgning om donationer, sponsorships osv., så I kæmper på en overfyldt markedsplads. Derfor er en organisation som jeres nødt til at udvikle en kommunikations-strategi. Forskning har vist, at donorer ønsker at blive respekteret, takket, uddannet og anerkendt samtidig med, at non-profit organisationer forsyner virksomhederne med løsninger. Donorer ønsker at vide, hvad pengene bruges til, hvilke projekter der gennemføres, og hvem der får nytte af midlerne Modeller for finansiering af Christiansfelds renovering Bare giv dem mit bankkontonummer, så skal jeg nok finde ud af at bruge pengene på renoveringen af bygningerne, sagde Brødremenighedens forstander Ilse Søgaard med et glimt i øjet på Christiansfeld Partnerskabets første møde. Så nemt skulle det ikke komme til at gå. På baggrund af erfaringerne fra et tidligere projekt i Vilnius, Litauens hovedstad, hvor Byfornyelse Danmark blev konsulenter for byfornyelsesstrategien, prøvede vi at definere forskellige finansieringskilder. 1. Der blev for det første skitseret en række finansieringskilder - fra internationale til private (se ill.). 2. For det andet blev der beskrevet eksempler på forskellige typer af sponseringsemner fra arkitektoniske perler til friarealer. 3. En tredje faktor, som bør tages i betragtning, er synligheden. De fleste sponsorer vil lægge vægt på, at resultatet af sponseringen er en synlig og varig forbedring af tilstanden. Såfremt sponsoren ikke har mulighed for at dække hele finansieringsbehovet, bør projektet tilrettelægges således, at sponsoren dækker det mest synlige. 4. En fjerde faktor er, at de midler man selv råder over, bør reserveres til de aktiviteter, det er svært at få sponsorer til. 5. Endelig kan der for det femte være formelle restriktioner for, hvilke typer aktiviteter den enkelte sponsor må give tilskud til. 11

12 Friarealer Internationale myndigheder: - UNESCO, EU m.fl. Staten Miljø/energi, By- og Bolig m.fl. Christiansfeld Kommune X Gader og torve X X X X X X X Fonde (Velux, A.P. Møller, X X Realkredit m.fl.) Lån med særlige vilkår X (GI m.fl.) Lån med almindelige vilkår Skema over mulige finansieringskilder med tilhørende emner for finansieringen X X Arkitektur/ bevaring Organisering Bygninger Boliger X 12

13 KAPITEL 4 PARTNERSKABER Det er Christiansfeld Kommunes erfaring, at partnerskaber er et uvurderligt middel til at gennemføre større projekter med blandet finansiering. Men det er vigtigt at skelne mellem de strategiske partnerskaber og de mere projektorienterede partnerskaber. 4.1 Strategiske partnerskaber I det strategiske partnerskab bliver en række nøglepersoner fra forskellige relevante myndigheder, institutioner og den private sektor enige om at fremme en bestemt sag. Man kan sammenligne det med et ægteskab - med en vielsesattest. Man ved ikke hvordan det skal gå, men man er enige om at samarbejde med alt, hvad man har af muligheder. I de strategiske partnerskaber bør man vælge medlemmer fra et bredt udsnit af de samfundsfunktioner, som kan have interesse i projektet. Det er imidlertid ikke nødvendigvis vigtigt at have så mange som muligt med. Det er hensigtsmæssigt, at kommunen (Borgmesteren) sider ved bordenden. Hvis kommunen ikke tror på projektet og giver det fuld opbakning, er der heller ingen sponsorer eller fonde, der gør det. Hvilke aftaler skal der indgås, og hvad skal man lægge vægt på i aftalerne er afhængig af typen, men visionen er vigtig i de strategiske partnerskaber. I det strategiske skal man ikke være for præcis. Her bør der være plads til nye ideer. 4.2 Projektorienteret partnerskab Det projektorienterede partnerskab kan sammenlignes med en købskontrakt. Der er præcise beskrivelser af, hvad hver part skal yde, og hvad der skal ske, hvis en af partnerne svigter. I projektpartnerskaberne vælger man kun de direkte involverede parter, og der er klare regler for, hvad den enkelte yder. I projektpartnerskabet er det vigtigt med klare mål og en præcisering af ansvarsfordelingen mellem partnerskabets parter både økonomisk og ressourcemæssigt. 4.3 Partnerskaber i Christiansfeld initiativet Christiansfeld Initiativet har etableret en lang række partnerskaber. Både strategiske partnerskaber og projektpartnerskaber Strategiske partnerskaber i Christiansfeld Der er etableret følgende strategiske partnerskaber: - Christiansfeld Partnerskab 13

14 - Moravian Heritage Network - Christiansfeld-UNESCO, World Heritage Center - Christiansfeld Partnerskab Partnerskabet blev dannet i august Det var vigtigt at de væsentligste interessent-sektorer blev repræsenteret. Derfor besluttede kommunen at invitere deltagere fra: Brødremenigheden (ejeren af den historiske by) Erhvervssektoren Finanssektoren Bevaringssektoren Den bygningstekniske sektor Udviklingssektoren - Moravian Heritage Network På den 2. konference, som blev afholdt i Christiansfeld, besluttede deltagerne at danne det strategiske partner skab Moravian Heritage Network I konferencen deltog omkring 100 personer fra: Brødremenighedsbyer i Europa, Nordamerika og Sydaf rika, samt: De respektive borgmestre, bevaringsorganisationer, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige en keltpersoner, der har interesse i bevaringen af Brødre menighedsbyerne. Citat fra det stiftende dokument: Vi grundlæggere af Moravian Heritage Network er enige om de følgende rammer for vores fælles handlin ger. Overordnede principper: Alle aktiviteter, som skal udføres af Netværket og dets medlemmer skal vurderes efter om de er i overensstemmelse med følgende overordnede principper: De skal sikre kontinuiteten af den materielle og immaterielle kulturarv i de byer, som er grundlagt eller under stærk indflydelse af Brødremenigheder. De skal opbygge konsensus mellem det civile samfund og brødremenighederne om en udvikling, der kan påvirke den fælles kulturarv, idet der dog skal opretholdes en klar forskel mellem formål og metoder for henholdsvis menighederne og det civile samfund, uden at der derfor skal være modsætninger mellem dem. De skal fremme en lige behandling af Brødremenighedernes kultur og andre lokale kulturer, således at et multikulturelt samfund ikke omdannes til et monokulturelt. Fælles mål: Netværkets og dets medlemmers anstrengelser skal forfølge følgende mål: 14

15 Udvikle en forståelse for Brødremenighedens religion og dens tilhørende fysiske og åndelige aktiviteter i det civile samfund som eksisterer i brødremenighedsbyerne. Bevare og fremvise Brødremenighedernes særlige byplanlægning, bygningskunst og andre fysiske frembringelser og deres relationer til den åndelige arv, traditioner og andre udtryk for den levende brødremenigheds arv som markante aspekter af livskvaliteten i disse byer. Aktiviteterne skal rettes både mod beboerne og besøgende. Udnytte religionen og dens synlige resultater som en vigtig faktor til at sikre en bæredygtig udvikling af byerne og deres samfund. Sikre og udbygge både national og international anerkendelse af Brødremenighedens kulturarv som en umistelig værdi. Samarbejde: Netværkets fælles aktiviteter skal omfatte men ikke begrænses til: Løbende udveksling af erfaringer fra påbegyndte projekter, der fremmer de fælles mål. Fælles anstrengelser for at promovere Brødremenighedens kulturarv i de enkelte lande og internationalt gennem fællsprojekter som forskning, udviklingsprojekter, udstillinger, bøger og lignende. I et samarbejde gennemføre opmærksomhedsskabende aktiviteter, bevarings- og udviklingsprojekter i Brødremenighedsbyer i hele verden. Etablere og vedligeholde en samarbejdsportal om netværket på Internettet. Med mellemrum afholde netværksmøder. Samarbejdet skal bygge på gensidig hjælp idet medlemmer, der har bedre adgang til de nødvendige ressourcer vil dele dem med medlemmer der har begrænset adgang. - Christiansfeld UNESCO Christiansfelds bevaringsværdier var allerede blevet anerkendt af det danske Kulturministerium gennem en national fredning af størstedelen af den historiske by. Igennem flere år havde Christiansfeld desuden været optaget på det danske Kulturministeriums forslagsliste (tentativlisten) til kulturarv, som bør optages på UNESCO s Verdens Kulturarvs Liste. Dette gjorde det formelt muligt for Christiansfeld Initiativets sekretariat at drøfte Christiansfelds muligheder for at blive optaget på listen med UNESCO. 15

16 Vi fik et møde med UNESCO og besøgte World Heritage Center s direktør, George Zouain, som vi kendte fra Vilnius-projektet (et lignende projekt til bevaring og renovering med henblik på at få Litauens hovedstad, Vilnius, optaget på Verdens Kulturarvs Listen). Han støttede, at vi søgte at bruge bevaringen af kulturarven som et middel til økonomisk udvikling. Han anbefalede, at vi kontaktede internationale partnere og gav tilsagn om at deltage i den første konference i Christiansfeld. En af de mulige internationale partnere han foreslog var The Center for Urban Development Studies ved Harvard Universitet i Boston, USA. Centret er konsulenter for en række af verdens kulturarvsbyer. Vi lavede en samarbejdsaftale, og Harvard University blev derefter en partner i Christiansfeld Initiativets sekretariat. Dette samarbejde medførte også, at det lykkedes os at involvere ICCROM - International Centre for the Study of the Preservation and Restoration of Cultural Property, hvis World Heritage koordinator på dette tidspunkt var Professor Herb Stovel. Han har siden været rådgiver for Initiativet Projektorienterede partnerskaber i Christiansfeld Der er etableret følgende projekt-partnerskaber: - Christiansfeld Bybevaring - Helhedsplanen for Christiansfeld - Koordinationsgruppen - Christiansfeld-Centret - Prætorius Torvet - Forskning i Herrnhuttersamfund - Bogværk om Herrnhutterbyer - Christiansfeld Bybevaring I begyndelsen af 2003 indgik Brødremenigheden og Fonden Realdania en partnerskabsaftale med henblik på at gennemføre et omfattende bybevaringsprojekt i den historiske bykerne. Projektet "Christiansfeld Bybevaring" ledes af en styregruppe bestående af en repræsentant for ejeren og tilskudsgiveren og med borgmesteren som observatør med henblik på koordinering med de kommunale aktiviteter: "Christiansfeld Bybevaring"s styregruppe består af: - Brødremenigheden i Christiansfeld - Christiansfeld Kommune - Fonden Realdania Byggestyrer og sekretariat er Kuben Byfornyelse Danmark. I forbindelse med partnerskabet har Fonden Realdanmark på nuværende tidspunkt bevilget mere end 50 mio.kr. til bygningsrenoveringsprojekter. Augusti 16

17 nusfonden har bevilget 7 mio. kr. til renovering af Hotellet. Dagbladet Jyske Vestkysten den dag Fonden Realdania offentliggjorde sin bevilling. - Helhedsplanen for Christiansfeld Christiansfeld Bybevaring står bag den pågående restaurering af mange af Brødremenighedens bygninger. I erkendelse af, at kulturarven også omfatter hele bymiljøet - byplan, pladser, gader, bebyggelse og grønne anlæg - har styregruppen valgt at udarbejde en helhedsplan. Helhedsplanen beskriver retningslinier for den fremtidige udvikling af fem indsatsområder: Kulturel bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Bevaring af den historiske byplan fra 1772, inkl. gader, torve og pladser samt skiltning og inventar i byrum Bevaring af bygninger og haveanlæg Udvikling af bufferzonen med bestemmelser om arkitektur og fysisk planlægning Christiansfeld Bybevaring har gennem hele arbejdet med at tilvejebringe helhedsplanen inddraget byens øvrige interessenter. Når helhedsplanen skal realiseres, kræver det ejerskab og forankring hos dem, der bor i byen, og dem, der bruger byen. Derfor skal interessenternes inddragelse ses som en vigtig del af den langsigtede proces med at sikre dette ejerskab hos ejere, lejere, beboere, foreninger, næringsdrivende og andre lokale aktører. Interessenterne er blevet interviewet og har deltaget i workshops, hvor synspunkter i forhold til byens aktuelle 17

18 situation er afdækket, og hvor interessenternes ønsker til den fremtidige udvikling er kommet frem. Helhedsplanens grundlæggende indhold er også drøftet med disse interessenter. Helhedsplan for Christiansfeld, Juni 2004 Mål for helhedsplanen: I forhold til de i partnerskabsaftalen skitserede mål er der opstillet følgende mål for helhedsplanen: helhedsplanen skal indeholde forslag til, hvordan den historiske byplan fra gaderne, bygningerne og de tilhørende haver - kan bevares helhedsplanen skal beskrive en forbedring af torve og byrum samt interiøret og belægningerne i byrummet, der både tilgodeser historie, nutid og fremtid helhedsplanen skal suppleres med en samlet - og samlende - grøn plan med overvejelser om bevarelse af den grønne struktur, gaderum og pladser helhedsplanen skal forholde sig til bufferzonen (herunder de nu bebyggede havearealer) i forhold til Herrnhutterbyen og bybevaringen. - Prætoriustorvet I 1853 førtes den nye hovedvej mellem Haderslev og Kolding tværs gennem byen ved Hotellet. Enkelte bygninger blev afkortet og nogle blev nedrevet. Der opstod i stedet mulighed for dannelsen af et kommercielt centrum, med Hotellets bagarealer som et egentligt torv. Torvet har imidlertid aldrig rigtigt fundet sin bymæssige udformning, og i 2005 indgik Brødremenigheden, Realdania og Kommunen et projektpartnerskab om en samlet renovering af Prætorius Torv og det stykke af Kongensgade som løber langs torvet. Prætoriustorvet er desuden centrum for 1. fase af byrenoveringsprojektet, idet det er omgivet af de tre væsentligste bygninger, som er ved at blive renoveret. 18

19 Til omlægning af Prætoriustorvet har Fonden Realdania bevilget 2,0 mio. kr. og Kommunen bevilget 1,4 mio. kr. I helhedsplanen blev det foreslået at gennemføre en samlet renovering af Prætorius Torv og Kongensgade Omlægning af torvet - Nybyggeri langs Gl. Kongevej I sommeren 2005 opstod der ønske om at nedrive byggemarkedet langs Gl. Kongevej, den historiske indfaldsvej til Christiansfeld. I stedet ønskede den kommende ejer af grunden at opføre en boligbebyggelse og der blev udarbejdet en skitse, som kunne ligge til grund for byrådets principielle stillingtagen. Da det nye byggeri imidlertid ville blive det første inden for grænsen af den historiske by, besluttede Christiansfeld Initiativet at henvende sig til Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg for at søge yderligere midler til videreudvikling af projektet. Arkitekturudvalget så det som en kærkommen lejlighed til at demonstrere, hvordan der kan bygges nutidigt i en historisk by, og med en støtte på 0,5 mil. kr. blev udviklingsarbejdet påbegyndt. Realdanias krav til projekter Christiansfeld Initiativet omfatter flere eksempler på projektpartnerskaber. Realdania er en af hovedaktørerne, og vi bad Direktør Flemming Borreskov om, på den 2. konference i Christiansfeld, at fortælle om fondens krav til projekter. 19

20 Vores indsats skal skabe udvikling og forandring blandt andet gennem demonstrations- og flagskibsprojekter Flemming Borreskov indledte med at opridse Realdanias strategi, der hviler på følgende grundprincipper: Projektet, vi har engageret os i her i Christiansfeld, tager udgangspunkt i, at vi har særlig fokus på projekter, der er med til at sikre den historiske arv. Men Christiansfeld falder sandelig også naturligt ind under vores ambition om at bibringe nyt liv og nye kvaliteter til byerne, idet dette er grundlaget for en bæredygtig fremtid for Christiansfeld - til gavn for både byens borgere og besøgende. Realdanias krav til projekter, der omfatter kulturhistoriske bygninger og byer er meget på linie med UNESCO s krav oplistet i Operational Guidelines. Flemming Borreskov fortsatte med at fremdrage de væsentligste vilkår, som er en forudsætning for Fondens engagement i Christiansfeld. Det er vigtigt at understrege, at støtten forpligter Brødremenigheden til at tage initiativer, der kan sikre, at bygningerne i fremtiden vil blive brugt og vedligeholdt. Realdania ser på helheden. Det betyder, at den historiske by indgår i projektet som helhed og ikke som løsrevne restaureringsprojekter. Indsatsområderne belyses, og nødvendige arbejder konkretiseres i den kommende helhedsplan. Det betyder, at der også stilles krav til Kommunen som samarbejdspartner i det offentlige rum og som garant for en bufferzone omkring den historiske by. Det har også betydning for os, at byens værdier anerkendes igennem den nationale fredning af en stor del af byens huse, og ved at Christiansfeld - som international brødremenighedsby - har mulighed for at blive optaget på UNESCOs World Heritage List over verdens kulturskatte Teambuilding redskab til partnerskaber Det er Christiansfeld initiativets erfaring, at studierejser og lignende fungerer meget effektivt som teambuilding for partnerskaber. I særlig grad er længere rejser i bus en brugbar aktivitet, fordi gruppen er samlet i længere tid i et lukket rum og kan flytte rundt mellem hinanden under turen i mindre eller større grupperinger. Christiansfeld Initiativet har foretaget flere fællesrejser: Bus til Brødremenighedsbyen Zeist i Holland for at studere drift og vedligehold. Deltagelse fra Christiansfeld Partnerskab og Brødremenighedens Ældsteråd samt 20