CHRISTIANSFELD INITIATIVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIANSFELD INITIATIVET"

Transkript

1 CHRISTIANSFELD INITIATIVET - anbefalinger til dannelse af partnerskaber i byomdannelse Udarbejdet af: Paulius Kulikauskas & Freddy Avnby 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD side 3 KAPITEL 1 INDLEDNING KAPITEL 2 OPSTART KAPITEL 3 FINANSIERINGS- MULIGHEDER KAPITEL 4 PARTNERSKABER KAPITEL 5 - FORMIDLING KAPITEL 6 - CHRISTIANSFELDS HISTORIE KAPITEL 7 - ANBEFALINGER KAPITEL 8 KONKLUSION side 4 side 5 side 9 side 13 side 22 side 26 side 30 side 35 2

3 FORORD Christiansfeld Initiativet er et godt eksempel på, at en kommune ved hjælp af partnerskaber mellem private og offentlige nøgleaktører, kan medvirke til at bevare den bymæssige kulturarv. Christiansfeld Kommune har gennem flere år været sekretariat for Christiansfeld Initiativet med det formål at skabe opmærksomhed på, at Brødremenighedsbyen Christiansfeld både nationalt og internationalt, er en unik bydannelse. Christiansfeld Initiativet har tiltrukket internationale bevaringsorganisationers opmærksomhed på de bygningskulturelle værdier, der findes i Christiansfeld. Herved har det været muligt at sikre betydelige midler fra private fonde til brug for den omfattende renovering af Christiansfeld. Socialministeriet nu Velfærdsministeriet har bidraget med tilskud til processen og givet støtte til formidling af Christiansfeld Initiativets indkomne erfaringer, herunder initiativets betydelig erfaringer med etablering af partnerskaber i forhold til bevaring af byens store kulturarv. 3

4 KAPITEL 1 - INDLEDNING Denne publikation indeholder anbefalinger til hvordan der gennem samarbejdsprojekter for tiden ofte kaldt partnerskaber mellem offentlige og private deltagere, kan opnås privat finansiering eller medfinansiering til at gennemføre projekter. Anbefalingerne gives på baggrund af erfaringer i Christiansfeld Initiativet. Publikationen er især skrevet som inspiration til mindre bysamfund, der umiddelbart kan have svært ved at tiltrække offentlig støtte. Det kan være mindre byer med bevaringsværdier eller andre herlighedsværdier som fx fiskerbyer, hvor erhvervet er nedlagt eller ved at forsvinde, men hvor bygninger og anlæg stadig er bevaret. Det kan være stationsbyer, hvor stationen er nedlagt, men hvor det særlige stationsbymiljø er bevaret, og det kan være landsbyer, hvor erhvervsmulighederne bliver færre. Publikationen gennemgår de spørgsmål og forslag, man som kommune eller anden initiativtager bør gennemtænke, når man overvejer mulighederne for at søge ekstern finansiering til udvikling og omdannelse af sit lokalområde. Udgangspunktet for publikationen er Christiansfeld Initiativet som er et eksempel på, at en forholdsvis lille kommune - med kun små indbyggere ved hjælp af partnerskaber mellem private og offentlige nøgleaktører kan medvirke til at bevare en omfattende bymæssig kulturarv, nemlig Brødremenighedsbyen Christiansfeld, der blev anlagt i slutningen af 1700 tallet. 4

5 KAPITEL 2 - OPSTART 2.1 Problemformulering Christiansfeld Initiativet blev igangsat i 1998, da Christiansfeld Kommune besluttede at øge indsatsen for at bevare de historiske bygninger. De årlige byfornyelsesmidler på ca. 1,5 mio. kr. kunne langt fra dække behovet. Byfornyelsesselskabet Danmark lavede en bygningsregistrering, som viste, at det samlede behov kunne beregnes til 120 mio. kr. Da man umiddelbart kunne se, at behovet langt oversteg Brødremenighedens og Kommunens økonomiske muligheder, blev det besluttet at igangsætte en større sammenhængende aktivitet, Christiansfeld Initiativet. Det er hovedsigtet med Christiansfeld Initiativet at fremme en privatfinansiering af renoveringen, bl.a. ved at gøre det internationale samfund opmærksom på Christiansfelds unikke bevaringsværdier. Om muligt skulle opmærksomheden øges gennem en indskrivning af det historiske Christiansfeld på UNESCO s liste over verdens umistelige Kulturarvsbyer. For yderligere uddybning henvises til kap Indkredsning af problemer og ressourcer Før man går i gang, er det vigtigt at bruge tid på at fastslå, hvilke problemer man ønsker løst, og hvilke ressourcer man har lokalt: Hvad er det, man vil? Hvad er problemet? Er det afvandring? Er der ingen, eller kun få turister? For få butikker? Skæv beboersammensætning? Er der markante bevaringsværdier, som forfalder? Trafikale problemer? Hvilke ressourcer har man lokalt? (bevaringsværdige bygninger, bymiljø, natur, lokalt erhvervsliv, byggegrunde der kan sælges, speciel beliggenhed, seværdigheder m.v.) Hvad vil man lokalt? Hvad skal byen udvikle sig på fremover og hvem er målgruppen? (turistby, boligby, seværdigheder m.v.) Projektkvalitet Det er afgørende for at kunne søge økonomisk støtte fra fonde og sponsorer, at projektet er veludviklet og at der redegøres for, hvad der er det specielle, det unikke, ved projektet. Den første internationale konference i Christiansfeld blev bl.a. udnyttet til at afprøve og udvikle den internationale dimension i samarbejde med repræsentanter for UNESCO, ICCROM og Harvard Universitet, der har et særligt institut, der arbejder som konsulenter for flere af Verdens Kulturarvsbyer, bl.a. Cairo og Fezz. 5

6 Forankring Det er også afgørende for kvaliteten, at projektet er forankret i lokalsamfundet. Derfor blev der satset på en løbende orientering af og diskussion med: Byrådet Brødremenigheden Borgerne Som en særlig indsats medfinansierede Initiativet, at 9. klasse på Tyrstrup skole kunne rejse til Herrnhut i Tyskland og stifte nærmere bekendtskab med den historiske by, hvor den første Brødremenigheds by blev grundlagt i Udarbejdelsen af en vision Hvis du er usikker på fremtiden, så skab den selv er der nogen, der siger. Og det kan være nyttigt at prøve at forestille sig hvordan lokalsamfundet, eller hvad nu emnet er, skal være om 10 eller 20 år. Netop det lange sigt kan gøre, at man ikke bliver begrænset af sin viden om de nuværende problemer. I det arbejde kan det være en god ide at lade som om man allerede har fået sin finansiering i orden. Hvad vil vi udrette, hvis vi har 30 mio. kr.?. Det giver luft til diskussionerne. Det er vigtigt at udarbejde en overordnet vision, fordi den kan være med til at holde sammen på deltagernes opfattelse af fremtidige aktiviteter, så der ikke opstår tvivl i lokalsamfundet og pressen om, hvad projektet drejer sig om. Visionen fortæller også omverdenen, og ikke mindst de relevante fonde og sponsorer, hvad projektet ønsker at opnå. Her er det imidlertid vigtigt, at alle involverede har den samme opfattelse. Den kan selvfølgelig blive forklaret på mange måder alt efter hvem, der bliver spurgt, men at grundholdningen er den samme, er helt afgørende for at få ekstern finansiering. Hvis der er noget fonde og lignende afskyr, så er det, at der er politisk strid om projektet eller modstand i lokalsamfundet og ikke mindst dårlig presse. Derfor er en velfunderet vision en uvurderlig del af de ansøgninger, der skal udarbejdes. I Christiansfeld Initiativet var det Christiansfeld Partnerskabet, der udarbejdede visionen for projektet. Fremgangsmåden var, at man på baggrund af en længere brainstorm på et møde i partnerskabet, skrev alle forslag ned på en simpel flip-over og satte dem op på væggen efterhånden var det store møderum tapetseret med forslag. Næste fase blev så at diskutere sig frem til hvilke grundlæggende forhold, der skulle indgå i visionen, og 6

7 derefter blev visionen offentliggjort på kommunens hjemmeside og i pressen. Christiansfeld Initiativets Vision - At sikre Christiansfelds fortsatte udvikling som en levende by. - At fremme mulighederne for den nødvendige finansiering til bevaring af den unikke kulturarv. - At sikre at planlægning og gennemførelse af bevaringsindsatsen sker efter bæredygtige principper. - At skabe national og international opmærksomhed om Christiansfelds særlige kvaliteter. - At etablere og vedligeholde et netværkssamarbejde mellem byer med sammenlignelige forhold. Visionen har været afgørende for valget af de efterfølgende delaktiviteter. Udarbejdelse af en strategi Når visionen er udarbejdet og godt indarbejdet hos initiativtagerne og i lokalsamfundet, er det nyttigt at udarbejde en strategi for, hvordan projektet bedst muligt gennemføres. Hvilke overordnede mål har projektet og kan det underdeles i delmål, således at projektet kan få nogle relativt hurtige delsucceser i projektets forløb? Hvilke målgrupper har projektet og hvilke aktiviteter skal der som minimum gennemføres? Hvem skal involveres i gennemførelsen af projektet og hvordan sikrer man, at deltagerne holder gejsten, når projektet formentlig af og til vil være i krise? Det er vigtigt, at det er kommunen, der tager hovedansvaret for udarbejdelsen af strategien i samarbejde med partnerskabets deltagere. I begyndelsen af et projektforløb er der ofte stor entusiasme hos alle deltagere, men som tiden går, er der mange andre ting, der skal klares. Derfor bør man være sikker på, at projektet er forankret der, hvor der er tilstrækkelige ressourcer og vilje til at fremme projektet. Hvis projektet involverer flere forvaltninger, kan det være hensigtsmæssigt at danne en projektgruppe eller Task Force på tværs, så projektet får en så smidig og hurtig behandling som muligt. Det vil oftest være mest hensigtsmæssigt, at projektgruppen refererer direkte til økonomiudvalget. Derud over kan det være nyttigt at diskutere: - Hvilke succeskriterier har projektet? - Hvilke aktiviteter består det af? - Hvilke resultater er vigtige for projektets fremdrift? - Hvilke input er der behov for både ressourcemæssigt og økonomisk? 7

8 Medens projektet udvikler sig og alle er positive, kan det være nyttigt at diskutere spørgsmål som forankring og exitstrategi, fordi der kommer et tidspunkt, hvor projektet er etableret og hverdagen melder sig. Hvilke forhold kan tænkes at skabe væsentlige risikoelementer m.v. Det er helt afgørende, at de nærmest involverede bliver inddraget i at udarbejde strategien og kommunen bør have førertrøjen på. Man kan diskutere, hvor tit strategien skal revideres. Medens visionen bør kunne holde i flere år, så kan man med fordel revurdere strategien afhængig af de erfaringer, man får i projektforløbet. Strategi - Fly High Man bør, i hvert fald i udgangspunktet, have meget høje ambitioner og tage som en forudsætning, at det vil være muligt at finde finansiering. Projektets møder med forskellige internationale bevaringsorganisationer, fonde og sponsorer har vist, at der er en sammenhæng mellem ambitionerne og mulighederne for at opnå støtte, både faglig og finansielt selvfølgelig, kunne man sige, men af og til glemmer man det. En velvalgt protektor Det er vores erfaring, at et stort og internationalt projekt har uvurderlig gavn af en velvalgt protektor. I Christiansfeld-projektet har vi haft det store held, at Hendes Højhed Prinsesse Alexandra af Berleburg allerede i forbindelse med den første konference i Christiansfeld gav tilsagn om at være protektor for konferencen. Derefter blev Prinsessen protektor for selve Christiansfeld Initiativet. 8

9 KAPITEL 3 - FINANSIERINGSMULIGHEDER Der er mange, og uventede finansieringsmuligheder, så der er det virkelig vigtigt at være kreativ. 3.1 Byfornyelsesmidler Hvad kan man få støtte til via byfornyelsesloven (bygningsfornyelse, ekstraordinær ramme, områdefornyelse, forsøgs- og udviklingspulje)? Hvor meget kan man få og til hvad? Hvordan søger man m.v.? Disse oplysninger kan findes på Velfærdsministeriets hjemmeside 3.2 Fonde Der findes en lang række danske og nationale fonde, som kan være relevante for danske projekter. Tidligere skulle man fx slå op i KRAKs bog om fonde, men nu er det blevet meget nemmere at søge på internettet. Der er i princippet tre slags fonde: 1. Den, hvor der indsendes en ansøgning, som vurderes af fonden. Hvis vurderingen er positiv, udbetales pengene efter nogle administrative regler. Så længe man overholder projektbeskrivelsens aktiviteter, tidsplaner og budgettet, er fonden tilfreds. Et eksempel kunne være Augustinusfonden. 2. Den anden type af fonde ønsker at være aktiv part i projektet. Vil ofte indgå i en dialog om den endelige projektbeskrivelse og være medlem af en styregruppe, som følger projektets udvikling tæt. Eksempler kunne være Realdania og den amerikanske fond: World Heritage Fond. For nogle ansøgere kan denne model føles begrænsende, medens andre vil føle fondens deltagelse som en stor hjælp til professionalisering af projektet. 3. Den tredje type udvikler selv projekterne og udbyder dem til interesserede, som derefter udvælges efter kvalifikationer. Dette eksempel kunne også være Realdania, men gælder også en lang række ministeriers udviklingsfonde. Hvor meget kan man søge om? Der er i princippet ikke nogen grænser for, hvor meget man kan søge, hvis fonden har midlerne. Men det vil være en afgørende fordel, hvis man har mulighed for selv at komme med en delfinansiering. Desuden vil det ofte være muligt at udbygge finansieringen med egne midler og tillægge de første fondsmidler. På denne måde vil det somme tider være muligt at få en omvendt dominoeffekt: Egenfinansiering medfører 9

10 Fondsmidler, som giver mulighed for EU-midler eller lignende international medfinansiering. Hvordan skriver man den gode ansøgning? En god ansøgning tager udgangspunkt i bevillingsmyndighedens formålsparagraf. Ofte vil der ligge ansøgningsprocedurer på fondens hjemmeside. 3.3 Sponsorer Det er vores erfaring, at sponsering ikke er et tag selv bord, men at der på den anden side er uanede muligheder. Der er en voksende interesse hos private firmaer og personer i at støtte projekter, både med engangsbeløb og længerevarende sponsorater. Men med så stort et økonomisk behov i Christiansfeld som 120 mio. kr. regnede vi ikke det som en mulighed. Derfor arbejdede vi, som alternativ, med at dele projektet op i forskellige emner og bygninger, som kunne være attraktive for forskellige finansieringskilder Erhvervslivets sponsering i Christiansfeld Efter 2003 ophørte projektstøtten fra ministeriet og Christiansfeld Initiativet skulle selv finansiere sine aktiviteter. Et eksempel på sponsering af sekretariatet skete fx i forbindelse med konferencen i Betlehem, Pennsylvania, USA, hvor FL Smidths amerikanske hovedkontor ligger. Christian Jepsen er Præsident og Administrerende direktør i FL Smidth, USA og blev generel sponsor for Christiansfeld Initiativet og var desuden special-sponsor for store dele af Bethlehem-konferencens aktiviteter. Prinsesse Alexandra, Grev Jefferson og Christian Jepsen, Direktør i FL Smidth, USA. Pressemøde ved åbningen af Netværkets konferenbethlehem, Pennsylvania, USA. FL Smidth er hovedsponsor for Christiansfeld Initiativets sekretariat. Christian Jepsen var en af hovedtalerne på konferencen i Betlehem. Han fortalte om Samarbejde mellem lokalsamfundet og erhvervslivet. 10

11 Han sluttede sit indlæg: Den gode nyhed er, at flere og flere virksomheder bygger deres forretningsstrategi på Corporate Social Responsibility, CSR, et socialt ansvar, som giver jer mulighed for, at opnå supplerende økonomisk støtte. Den dårlige nyhed er, at I er ikke alene. Bare i USA er der 1,6 mio. non-profit organisationer. Hver dag får vi ansøgning om donationer, sponsorships osv., så I kæmper på en overfyldt markedsplads. Derfor er en organisation som jeres nødt til at udvikle en kommunikations-strategi. Forskning har vist, at donorer ønsker at blive respekteret, takket, uddannet og anerkendt samtidig med, at non-profit organisationer forsyner virksomhederne med løsninger. Donorer ønsker at vide, hvad pengene bruges til, hvilke projekter der gennemføres, og hvem der får nytte af midlerne Modeller for finansiering af Christiansfelds renovering Bare giv dem mit bankkontonummer, så skal jeg nok finde ud af at bruge pengene på renoveringen af bygningerne, sagde Brødremenighedens forstander Ilse Søgaard med et glimt i øjet på Christiansfeld Partnerskabets første møde. Så nemt skulle det ikke komme til at gå. På baggrund af erfaringerne fra et tidligere projekt i Vilnius, Litauens hovedstad, hvor Byfornyelse Danmark blev konsulenter for byfornyelsesstrategien, prøvede vi at definere forskellige finansieringskilder. 1. Der blev for det første skitseret en række finansieringskilder - fra internationale til private (se ill.). 2. For det andet blev der beskrevet eksempler på forskellige typer af sponseringsemner fra arkitektoniske perler til friarealer. 3. En tredje faktor, som bør tages i betragtning, er synligheden. De fleste sponsorer vil lægge vægt på, at resultatet af sponseringen er en synlig og varig forbedring af tilstanden. Såfremt sponsoren ikke har mulighed for at dække hele finansieringsbehovet, bør projektet tilrettelægges således, at sponsoren dækker det mest synlige. 4. En fjerde faktor er, at de midler man selv råder over, bør reserveres til de aktiviteter, det er svært at få sponsorer til. 5. Endelig kan der for det femte være formelle restriktioner for, hvilke typer aktiviteter den enkelte sponsor må give tilskud til. 11

12 Friarealer Internationale myndigheder: - UNESCO, EU m.fl. Staten Miljø/energi, By- og Bolig m.fl. Christiansfeld Kommune X Gader og torve X X X X X X X Fonde (Velux, A.P. Møller, X X Realkredit m.fl.) Lån med særlige vilkår X (GI m.fl.) Lån med almindelige vilkår Skema over mulige finansieringskilder med tilhørende emner for finansieringen X X Arkitektur/ bevaring Organisering Bygninger Boliger X 12

13 KAPITEL 4 PARTNERSKABER Det er Christiansfeld Kommunes erfaring, at partnerskaber er et uvurderligt middel til at gennemføre større projekter med blandet finansiering. Men det er vigtigt at skelne mellem de strategiske partnerskaber og de mere projektorienterede partnerskaber. 4.1 Strategiske partnerskaber I det strategiske partnerskab bliver en række nøglepersoner fra forskellige relevante myndigheder, institutioner og den private sektor enige om at fremme en bestemt sag. Man kan sammenligne det med et ægteskab - med en vielsesattest. Man ved ikke hvordan det skal gå, men man er enige om at samarbejde med alt, hvad man har af muligheder. I de strategiske partnerskaber bør man vælge medlemmer fra et bredt udsnit af de samfundsfunktioner, som kan have interesse i projektet. Det er imidlertid ikke nødvendigvis vigtigt at have så mange som muligt med. Det er hensigtsmæssigt, at kommunen (Borgmesteren) sider ved bordenden. Hvis kommunen ikke tror på projektet og giver det fuld opbakning, er der heller ingen sponsorer eller fonde, der gør det. Hvilke aftaler skal der indgås, og hvad skal man lægge vægt på i aftalerne er afhængig af typen, men visionen er vigtig i de strategiske partnerskaber. I det strategiske skal man ikke være for præcis. Her bør der være plads til nye ideer. 4.2 Projektorienteret partnerskab Det projektorienterede partnerskab kan sammenlignes med en købskontrakt. Der er præcise beskrivelser af, hvad hver part skal yde, og hvad der skal ske, hvis en af partnerne svigter. I projektpartnerskaberne vælger man kun de direkte involverede parter, og der er klare regler for, hvad den enkelte yder. I projektpartnerskabet er det vigtigt med klare mål og en præcisering af ansvarsfordelingen mellem partnerskabets parter både økonomisk og ressourcemæssigt. 4.3 Partnerskaber i Christiansfeld initiativet Christiansfeld Initiativet har etableret en lang række partnerskaber. Både strategiske partnerskaber og projektpartnerskaber Strategiske partnerskaber i Christiansfeld Der er etableret følgende strategiske partnerskaber: - Christiansfeld Partnerskab 13

14 - Moravian Heritage Network - Christiansfeld-UNESCO, World Heritage Center - Christiansfeld Partnerskab Partnerskabet blev dannet i august Det var vigtigt at de væsentligste interessent-sektorer blev repræsenteret. Derfor besluttede kommunen at invitere deltagere fra: Brødremenigheden (ejeren af den historiske by) Erhvervssektoren Finanssektoren Bevaringssektoren Den bygningstekniske sektor Udviklingssektoren - Moravian Heritage Network På den 2. konference, som blev afholdt i Christiansfeld, besluttede deltagerne at danne det strategiske partner skab Moravian Heritage Network I konferencen deltog omkring 100 personer fra: Brødremenighedsbyer i Europa, Nordamerika og Sydaf rika, samt: De respektive borgmestre, bevaringsorganisationer, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige en keltpersoner, der har interesse i bevaringen af Brødre menighedsbyerne. Citat fra det stiftende dokument: Vi grundlæggere af Moravian Heritage Network er enige om de følgende rammer for vores fælles handlin ger. Overordnede principper: Alle aktiviteter, som skal udføres af Netværket og dets medlemmer skal vurderes efter om de er i overensstemmelse med følgende overordnede principper: De skal sikre kontinuiteten af den materielle og immaterielle kulturarv i de byer, som er grundlagt eller under stærk indflydelse af Brødremenigheder. De skal opbygge konsensus mellem det civile samfund og brødremenighederne om en udvikling, der kan påvirke den fælles kulturarv, idet der dog skal opretholdes en klar forskel mellem formål og metoder for henholdsvis menighederne og det civile samfund, uden at der derfor skal være modsætninger mellem dem. De skal fremme en lige behandling af Brødremenighedernes kultur og andre lokale kulturer, således at et multikulturelt samfund ikke omdannes til et monokulturelt. Fælles mål: Netværkets og dets medlemmers anstrengelser skal forfølge følgende mål: 14

15 Udvikle en forståelse for Brødremenighedens religion og dens tilhørende fysiske og åndelige aktiviteter i det civile samfund som eksisterer i brødremenighedsbyerne. Bevare og fremvise Brødremenighedernes særlige byplanlægning, bygningskunst og andre fysiske frembringelser og deres relationer til den åndelige arv, traditioner og andre udtryk for den levende brødremenigheds arv som markante aspekter af livskvaliteten i disse byer. Aktiviteterne skal rettes både mod beboerne og besøgende. Udnytte religionen og dens synlige resultater som en vigtig faktor til at sikre en bæredygtig udvikling af byerne og deres samfund. Sikre og udbygge både national og international anerkendelse af Brødremenighedens kulturarv som en umistelig værdi. Samarbejde: Netværkets fælles aktiviteter skal omfatte men ikke begrænses til: Løbende udveksling af erfaringer fra påbegyndte projekter, der fremmer de fælles mål. Fælles anstrengelser for at promovere Brødremenighedens kulturarv i de enkelte lande og internationalt gennem fællsprojekter som forskning, udviklingsprojekter, udstillinger, bøger og lignende. I et samarbejde gennemføre opmærksomhedsskabende aktiviteter, bevarings- og udviklingsprojekter i Brødremenighedsbyer i hele verden. Etablere og vedligeholde en samarbejdsportal om netværket på Internettet. Med mellemrum afholde netværksmøder. Samarbejdet skal bygge på gensidig hjælp idet medlemmer, der har bedre adgang til de nødvendige ressourcer vil dele dem med medlemmer der har begrænset adgang. - Christiansfeld UNESCO Christiansfelds bevaringsværdier var allerede blevet anerkendt af det danske Kulturministerium gennem en national fredning af størstedelen af den historiske by. Igennem flere år havde Christiansfeld desuden været optaget på det danske Kulturministeriums forslagsliste (tentativlisten) til kulturarv, som bør optages på UNESCO s Verdens Kulturarvs Liste. Dette gjorde det formelt muligt for Christiansfeld Initiativets sekretariat at drøfte Christiansfelds muligheder for at blive optaget på listen med UNESCO. 15

16 Vi fik et møde med UNESCO og besøgte World Heritage Center s direktør, George Zouain, som vi kendte fra Vilnius-projektet (et lignende projekt til bevaring og renovering med henblik på at få Litauens hovedstad, Vilnius, optaget på Verdens Kulturarvs Listen). Han støttede, at vi søgte at bruge bevaringen af kulturarven som et middel til økonomisk udvikling. Han anbefalede, at vi kontaktede internationale partnere og gav tilsagn om at deltage i den første konference i Christiansfeld. En af de mulige internationale partnere han foreslog var The Center for Urban Development Studies ved Harvard Universitet i Boston, USA. Centret er konsulenter for en række af verdens kulturarvsbyer. Vi lavede en samarbejdsaftale, og Harvard University blev derefter en partner i Christiansfeld Initiativets sekretariat. Dette samarbejde medførte også, at det lykkedes os at involvere ICCROM - International Centre for the Study of the Preservation and Restoration of Cultural Property, hvis World Heritage koordinator på dette tidspunkt var Professor Herb Stovel. Han har siden været rådgiver for Initiativet Projektorienterede partnerskaber i Christiansfeld Der er etableret følgende projekt-partnerskaber: - Christiansfeld Bybevaring - Helhedsplanen for Christiansfeld - Koordinationsgruppen - Christiansfeld-Centret - Prætorius Torvet - Forskning i Herrnhuttersamfund - Bogværk om Herrnhutterbyer - Christiansfeld Bybevaring I begyndelsen af 2003 indgik Brødremenigheden og Fonden Realdania en partnerskabsaftale med henblik på at gennemføre et omfattende bybevaringsprojekt i den historiske bykerne. Projektet "Christiansfeld Bybevaring" ledes af en styregruppe bestående af en repræsentant for ejeren og tilskudsgiveren og med borgmesteren som observatør med henblik på koordinering med de kommunale aktiviteter: "Christiansfeld Bybevaring"s styregruppe består af: - Brødremenigheden i Christiansfeld - Christiansfeld Kommune - Fonden Realdania Byggestyrer og sekretariat er Kuben Byfornyelse Danmark. I forbindelse med partnerskabet har Fonden Realdanmark på nuværende tidspunkt bevilget mere end 50 mio.kr. til bygningsrenoveringsprojekter. Augusti 16

17 nusfonden har bevilget 7 mio. kr. til renovering af Hotellet. Dagbladet Jyske Vestkysten den dag Fonden Realdania offentliggjorde sin bevilling. - Helhedsplanen for Christiansfeld Christiansfeld Bybevaring står bag den pågående restaurering af mange af Brødremenighedens bygninger. I erkendelse af, at kulturarven også omfatter hele bymiljøet - byplan, pladser, gader, bebyggelse og grønne anlæg - har styregruppen valgt at udarbejde en helhedsplan. Helhedsplanen beskriver retningslinier for den fremtidige udvikling af fem indsatsområder: Kulturel bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Bevaring af den historiske byplan fra 1772, inkl. gader, torve og pladser samt skiltning og inventar i byrum Bevaring af bygninger og haveanlæg Udvikling af bufferzonen med bestemmelser om arkitektur og fysisk planlægning Christiansfeld Bybevaring har gennem hele arbejdet med at tilvejebringe helhedsplanen inddraget byens øvrige interessenter. Når helhedsplanen skal realiseres, kræver det ejerskab og forankring hos dem, der bor i byen, og dem, der bruger byen. Derfor skal interessenternes inddragelse ses som en vigtig del af den langsigtede proces med at sikre dette ejerskab hos ejere, lejere, beboere, foreninger, næringsdrivende og andre lokale aktører. Interessenterne er blevet interviewet og har deltaget i workshops, hvor synspunkter i forhold til byens aktuelle 17

18 situation er afdækket, og hvor interessenternes ønsker til den fremtidige udvikling er kommet frem. Helhedsplanens grundlæggende indhold er også drøftet med disse interessenter. Helhedsplan for Christiansfeld, Juni 2004 Mål for helhedsplanen: I forhold til de i partnerskabsaftalen skitserede mål er der opstillet følgende mål for helhedsplanen: helhedsplanen skal indeholde forslag til, hvordan den historiske byplan fra gaderne, bygningerne og de tilhørende haver - kan bevares helhedsplanen skal beskrive en forbedring af torve og byrum samt interiøret og belægningerne i byrummet, der både tilgodeser historie, nutid og fremtid helhedsplanen skal suppleres med en samlet - og samlende - grøn plan med overvejelser om bevarelse af den grønne struktur, gaderum og pladser helhedsplanen skal forholde sig til bufferzonen (herunder de nu bebyggede havearealer) i forhold til Herrnhutterbyen og bybevaringen. - Prætoriustorvet I 1853 førtes den nye hovedvej mellem Haderslev og Kolding tværs gennem byen ved Hotellet. Enkelte bygninger blev afkortet og nogle blev nedrevet. Der opstod i stedet mulighed for dannelsen af et kommercielt centrum, med Hotellets bagarealer som et egentligt torv. Torvet har imidlertid aldrig rigtigt fundet sin bymæssige udformning, og i 2005 indgik Brødremenigheden, Realdania og Kommunen et projektpartnerskab om en samlet renovering af Prætorius Torv og det stykke af Kongensgade som løber langs torvet. Prætoriustorvet er desuden centrum for 1. fase af byrenoveringsprojektet, idet det er omgivet af de tre væsentligste bygninger, som er ved at blive renoveret. 18

19 Til omlægning af Prætoriustorvet har Fonden Realdania bevilget 2,0 mio. kr. og Kommunen bevilget 1,4 mio. kr. I helhedsplanen blev det foreslået at gennemføre en samlet renovering af Prætorius Torv og Kongensgade Omlægning af torvet - Nybyggeri langs Gl. Kongevej I sommeren 2005 opstod der ønske om at nedrive byggemarkedet langs Gl. Kongevej, den historiske indfaldsvej til Christiansfeld. I stedet ønskede den kommende ejer af grunden at opføre en boligbebyggelse og der blev udarbejdet en skitse, som kunne ligge til grund for byrådets principielle stillingtagen. Da det nye byggeri imidlertid ville blive det første inden for grænsen af den historiske by, besluttede Christiansfeld Initiativet at henvende sig til Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg for at søge yderligere midler til videreudvikling af projektet. Arkitekturudvalget så det som en kærkommen lejlighed til at demonstrere, hvordan der kan bygges nutidigt i en historisk by, og med en støtte på 0,5 mil. kr. blev udviklingsarbejdet påbegyndt. Realdanias krav til projekter Christiansfeld Initiativet omfatter flere eksempler på projektpartnerskaber. Realdania er en af hovedaktørerne, og vi bad Direktør Flemming Borreskov om, på den 2. konference i Christiansfeld, at fortælle om fondens krav til projekter. 19

20 Vores indsats skal skabe udvikling og forandring blandt andet gennem demonstrations- og flagskibsprojekter Flemming Borreskov indledte med at opridse Realdanias strategi, der hviler på følgende grundprincipper: Projektet, vi har engageret os i her i Christiansfeld, tager udgangspunkt i, at vi har særlig fokus på projekter, der er med til at sikre den historiske arv. Men Christiansfeld falder sandelig også naturligt ind under vores ambition om at bibringe nyt liv og nye kvaliteter til byerne, idet dette er grundlaget for en bæredygtig fremtid for Christiansfeld - til gavn for både byens borgere og besøgende. Realdanias krav til projekter, der omfatter kulturhistoriske bygninger og byer er meget på linie med UNESCO s krav oplistet i Operational Guidelines. Flemming Borreskov fortsatte med at fremdrage de væsentligste vilkår, som er en forudsætning for Fondens engagement i Christiansfeld. Det er vigtigt at understrege, at støtten forpligter Brødremenigheden til at tage initiativer, der kan sikre, at bygningerne i fremtiden vil blive brugt og vedligeholdt. Realdania ser på helheden. Det betyder, at den historiske by indgår i projektet som helhed og ikke som løsrevne restaureringsprojekter. Indsatsområderne belyses, og nødvendige arbejder konkretiseres i den kommende helhedsplan. Det betyder, at der også stilles krav til Kommunen som samarbejdspartner i det offentlige rum og som garant for en bufferzone omkring den historiske by. Det har også betydning for os, at byens værdier anerkendes igennem den nationale fredning af en stor del af byens huse, og ved at Christiansfeld - som international brødremenighedsby - har mulighed for at blive optaget på UNESCOs World Heritage List over verdens kulturskatte Teambuilding redskab til partnerskaber Det er Christiansfeld initiativets erfaring, at studierejser og lignende fungerer meget effektivt som teambuilding for partnerskaber. I særlig grad er længere rejser i bus en brugbar aktivitet, fordi gruppen er samlet i længere tid i et lukket rum og kan flytte rundt mellem hinanden under turen i mindre eller større grupperinger. Christiansfeld Initiativet har foretaget flere fællesrejser: Bus til Brødremenighedsbyen Zeist i Holland for at studere drift og vedligehold. Deltagelse fra Christiansfeld Partnerskab og Brødremenighedens Ældsteråd samt 20

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget REFERAT Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget Mødedato: Torsdag den 18-12-2008 Mødested: 202 Starttidspunkt: Kl. 16:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:41 Afbud: Fraværende: Ingen Bemærkninger: Økonomiudvalget, 18-12-2008

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

INTERNATIONALE KOMMUNER

INTERNATIONALE KOMMUNER INTERNATIONALE KOMMUNER 2017 DIN INDGANG TIL EU ALLE SYDDANSKE KOMMUNER HAR MULIGHED FOR AT ARBEJDE MED EU OGSÅ DEN, DU BOR ELLER ARBEJDER I. Hvad end det gælder projekter eller partnerskaber om energi,

Læs mere

Brandingproces kombineret med Vision 2021:

Brandingproces kombineret med Vision 2021: Vedrørende: branding proces version 3 Sagsnavn: Branding.Randers.2014 Sagsnummer: 00.13.02-G01-3-14 Skrevet af: Karen Balling Radmer E-mail: karen.balling.radmer@randers.dk Forvaltning: Kommunikation Dato:

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 28. februar 2012 Tilstede: Rikke Skovfoged, Nimet Topcu, Suzan Saygili, Tagharid Rahmah, Kirsten Fischer, Inger Frydendahl, Line Hillerup, Mai-Britt Haugaard Jeppesen Afbud: Gitte Larsen, Maja Langhorn, Jeppe Fisker Mødetid

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår

Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Turismeudviklingspuljen (TUP) Rammebetingelser og vilkår Hvordan du søger midler? Den følgende beskrivelse har til formål at forklare lidt om Turismeudviklingspuljen, hvem der kan søge, og hvordan søgningen

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret

Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret Borgerrepræsentationen DAGSORDEN for Ordinært møde torsdag den 13. januar 2005 BR 7/05 Partnerskabsaftale med Fonden Realdania om fysisk udvikling af Mimersgade-kvarteret! " ##$" %$ $" %$&&'( '#%%#'(#'#

Læs mere

Deltag i modelforsøg. Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge

Deltag i modelforsøg. Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge Deltag i modelforsøg Vær med til at udvikle nye modeller og metoder til arbejdet med kunst og kultur for, med og af unge 2 Det nye modelforsøg er Børnekulturens Netværks konkrete strategi for at styrke

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

ANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/8

ANSØGNING TIL. Ansøgning om støtte til kystby-projekt. ANSØGNINGSSKEMA TIL STEDET TÆLLER Side 1/8 TIL STEDET TÆLLER Side 1/8 ANSØGNING TIL Ansøgning om støtte til kystby-projekt Dette skema baserer sig på Realdanias Håndbog i projektudvikling. Vi anbefaler, at I orienterer jer i håndbogen undervejs,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

IN SEARCH OF IDENTITY

IN SEARCH OF IDENTITY IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere