CHRISTIANSFELD INITIATIVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CHRISTIANSFELD INITIATIVET"

Transkript

1 CHRISTIANSFELD INITIATIVET - anbefalinger til dannelse af partnerskaber i byomdannelse Udarbejdet af: Paulius Kulikauskas & Freddy Avnby 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD side 3 KAPITEL 1 INDLEDNING KAPITEL 2 OPSTART KAPITEL 3 FINANSIERINGS- MULIGHEDER KAPITEL 4 PARTNERSKABER KAPITEL 5 - FORMIDLING KAPITEL 6 - CHRISTIANSFELDS HISTORIE KAPITEL 7 - ANBEFALINGER KAPITEL 8 KONKLUSION side 4 side 5 side 9 side 13 side 22 side 26 side 30 side 35 2

3 FORORD Christiansfeld Initiativet er et godt eksempel på, at en kommune ved hjælp af partnerskaber mellem private og offentlige nøgleaktører, kan medvirke til at bevare den bymæssige kulturarv. Christiansfeld Kommune har gennem flere år været sekretariat for Christiansfeld Initiativet med det formål at skabe opmærksomhed på, at Brødremenighedsbyen Christiansfeld både nationalt og internationalt, er en unik bydannelse. Christiansfeld Initiativet har tiltrukket internationale bevaringsorganisationers opmærksomhed på de bygningskulturelle værdier, der findes i Christiansfeld. Herved har det været muligt at sikre betydelige midler fra private fonde til brug for den omfattende renovering af Christiansfeld. Socialministeriet nu Velfærdsministeriet har bidraget med tilskud til processen og givet støtte til formidling af Christiansfeld Initiativets indkomne erfaringer, herunder initiativets betydelig erfaringer med etablering af partnerskaber i forhold til bevaring af byens store kulturarv. 3

4 KAPITEL 1 - INDLEDNING Denne publikation indeholder anbefalinger til hvordan der gennem samarbejdsprojekter for tiden ofte kaldt partnerskaber mellem offentlige og private deltagere, kan opnås privat finansiering eller medfinansiering til at gennemføre projekter. Anbefalingerne gives på baggrund af erfaringer i Christiansfeld Initiativet. Publikationen er især skrevet som inspiration til mindre bysamfund, der umiddelbart kan have svært ved at tiltrække offentlig støtte. Det kan være mindre byer med bevaringsværdier eller andre herlighedsværdier som fx fiskerbyer, hvor erhvervet er nedlagt eller ved at forsvinde, men hvor bygninger og anlæg stadig er bevaret. Det kan være stationsbyer, hvor stationen er nedlagt, men hvor det særlige stationsbymiljø er bevaret, og det kan være landsbyer, hvor erhvervsmulighederne bliver færre. Publikationen gennemgår de spørgsmål og forslag, man som kommune eller anden initiativtager bør gennemtænke, når man overvejer mulighederne for at søge ekstern finansiering til udvikling og omdannelse af sit lokalområde. Udgangspunktet for publikationen er Christiansfeld Initiativet som er et eksempel på, at en forholdsvis lille kommune - med kun små indbyggere ved hjælp af partnerskaber mellem private og offentlige nøgleaktører kan medvirke til at bevare en omfattende bymæssig kulturarv, nemlig Brødremenighedsbyen Christiansfeld, der blev anlagt i slutningen af 1700 tallet. 4

5 KAPITEL 2 - OPSTART 2.1 Problemformulering Christiansfeld Initiativet blev igangsat i 1998, da Christiansfeld Kommune besluttede at øge indsatsen for at bevare de historiske bygninger. De årlige byfornyelsesmidler på ca. 1,5 mio. kr. kunne langt fra dække behovet. Byfornyelsesselskabet Danmark lavede en bygningsregistrering, som viste, at det samlede behov kunne beregnes til 120 mio. kr. Da man umiddelbart kunne se, at behovet langt oversteg Brødremenighedens og Kommunens økonomiske muligheder, blev det besluttet at igangsætte en større sammenhængende aktivitet, Christiansfeld Initiativet. Det er hovedsigtet med Christiansfeld Initiativet at fremme en privatfinansiering af renoveringen, bl.a. ved at gøre det internationale samfund opmærksom på Christiansfelds unikke bevaringsværdier. Om muligt skulle opmærksomheden øges gennem en indskrivning af det historiske Christiansfeld på UNESCO s liste over verdens umistelige Kulturarvsbyer. For yderligere uddybning henvises til kap Indkredsning af problemer og ressourcer Før man går i gang, er det vigtigt at bruge tid på at fastslå, hvilke problemer man ønsker løst, og hvilke ressourcer man har lokalt: Hvad er det, man vil? Hvad er problemet? Er det afvandring? Er der ingen, eller kun få turister? For få butikker? Skæv beboersammensætning? Er der markante bevaringsværdier, som forfalder? Trafikale problemer? Hvilke ressourcer har man lokalt? (bevaringsværdige bygninger, bymiljø, natur, lokalt erhvervsliv, byggegrunde der kan sælges, speciel beliggenhed, seværdigheder m.v.) Hvad vil man lokalt? Hvad skal byen udvikle sig på fremover og hvem er målgruppen? (turistby, boligby, seværdigheder m.v.) Projektkvalitet Det er afgørende for at kunne søge økonomisk støtte fra fonde og sponsorer, at projektet er veludviklet og at der redegøres for, hvad der er det specielle, det unikke, ved projektet. Den første internationale konference i Christiansfeld blev bl.a. udnyttet til at afprøve og udvikle den internationale dimension i samarbejde med repræsentanter for UNESCO, ICCROM og Harvard Universitet, der har et særligt institut, der arbejder som konsulenter for flere af Verdens Kulturarvsbyer, bl.a. Cairo og Fezz. 5

6 Forankring Det er også afgørende for kvaliteten, at projektet er forankret i lokalsamfundet. Derfor blev der satset på en løbende orientering af og diskussion med: Byrådet Brødremenigheden Borgerne Som en særlig indsats medfinansierede Initiativet, at 9. klasse på Tyrstrup skole kunne rejse til Herrnhut i Tyskland og stifte nærmere bekendtskab med den historiske by, hvor den første Brødremenigheds by blev grundlagt i Udarbejdelsen af en vision Hvis du er usikker på fremtiden, så skab den selv er der nogen, der siger. Og det kan være nyttigt at prøve at forestille sig hvordan lokalsamfundet, eller hvad nu emnet er, skal være om 10 eller 20 år. Netop det lange sigt kan gøre, at man ikke bliver begrænset af sin viden om de nuværende problemer. I det arbejde kan det være en god ide at lade som om man allerede har fået sin finansiering i orden. Hvad vil vi udrette, hvis vi har 30 mio. kr.?. Det giver luft til diskussionerne. Det er vigtigt at udarbejde en overordnet vision, fordi den kan være med til at holde sammen på deltagernes opfattelse af fremtidige aktiviteter, så der ikke opstår tvivl i lokalsamfundet og pressen om, hvad projektet drejer sig om. Visionen fortæller også omverdenen, og ikke mindst de relevante fonde og sponsorer, hvad projektet ønsker at opnå. Her er det imidlertid vigtigt, at alle involverede har den samme opfattelse. Den kan selvfølgelig blive forklaret på mange måder alt efter hvem, der bliver spurgt, men at grundholdningen er den samme, er helt afgørende for at få ekstern finansiering. Hvis der er noget fonde og lignende afskyr, så er det, at der er politisk strid om projektet eller modstand i lokalsamfundet og ikke mindst dårlig presse. Derfor er en velfunderet vision en uvurderlig del af de ansøgninger, der skal udarbejdes. I Christiansfeld Initiativet var det Christiansfeld Partnerskabet, der udarbejdede visionen for projektet. Fremgangsmåden var, at man på baggrund af en længere brainstorm på et møde i partnerskabet, skrev alle forslag ned på en simpel flip-over og satte dem op på væggen efterhånden var det store møderum tapetseret med forslag. Næste fase blev så at diskutere sig frem til hvilke grundlæggende forhold, der skulle indgå i visionen, og 6

7 derefter blev visionen offentliggjort på kommunens hjemmeside og i pressen. Christiansfeld Initiativets Vision - At sikre Christiansfelds fortsatte udvikling som en levende by. - At fremme mulighederne for den nødvendige finansiering til bevaring af den unikke kulturarv. - At sikre at planlægning og gennemførelse af bevaringsindsatsen sker efter bæredygtige principper. - At skabe national og international opmærksomhed om Christiansfelds særlige kvaliteter. - At etablere og vedligeholde et netværkssamarbejde mellem byer med sammenlignelige forhold. Visionen har været afgørende for valget af de efterfølgende delaktiviteter. Udarbejdelse af en strategi Når visionen er udarbejdet og godt indarbejdet hos initiativtagerne og i lokalsamfundet, er det nyttigt at udarbejde en strategi for, hvordan projektet bedst muligt gennemføres. Hvilke overordnede mål har projektet og kan det underdeles i delmål, således at projektet kan få nogle relativt hurtige delsucceser i projektets forløb? Hvilke målgrupper har projektet og hvilke aktiviteter skal der som minimum gennemføres? Hvem skal involveres i gennemførelsen af projektet og hvordan sikrer man, at deltagerne holder gejsten, når projektet formentlig af og til vil være i krise? Det er vigtigt, at det er kommunen, der tager hovedansvaret for udarbejdelsen af strategien i samarbejde med partnerskabets deltagere. I begyndelsen af et projektforløb er der ofte stor entusiasme hos alle deltagere, men som tiden går, er der mange andre ting, der skal klares. Derfor bør man være sikker på, at projektet er forankret der, hvor der er tilstrækkelige ressourcer og vilje til at fremme projektet. Hvis projektet involverer flere forvaltninger, kan det være hensigtsmæssigt at danne en projektgruppe eller Task Force på tværs, så projektet får en så smidig og hurtig behandling som muligt. Det vil oftest være mest hensigtsmæssigt, at projektgruppen refererer direkte til økonomiudvalget. Derud over kan det være nyttigt at diskutere: - Hvilke succeskriterier har projektet? - Hvilke aktiviteter består det af? - Hvilke resultater er vigtige for projektets fremdrift? - Hvilke input er der behov for både ressourcemæssigt og økonomisk? 7

8 Medens projektet udvikler sig og alle er positive, kan det være nyttigt at diskutere spørgsmål som forankring og exitstrategi, fordi der kommer et tidspunkt, hvor projektet er etableret og hverdagen melder sig. Hvilke forhold kan tænkes at skabe væsentlige risikoelementer m.v. Det er helt afgørende, at de nærmest involverede bliver inddraget i at udarbejde strategien og kommunen bør have førertrøjen på. Man kan diskutere, hvor tit strategien skal revideres. Medens visionen bør kunne holde i flere år, så kan man med fordel revurdere strategien afhængig af de erfaringer, man får i projektforløbet. Strategi - Fly High Man bør, i hvert fald i udgangspunktet, have meget høje ambitioner og tage som en forudsætning, at det vil være muligt at finde finansiering. Projektets møder med forskellige internationale bevaringsorganisationer, fonde og sponsorer har vist, at der er en sammenhæng mellem ambitionerne og mulighederne for at opnå støtte, både faglig og finansielt selvfølgelig, kunne man sige, men af og til glemmer man det. En velvalgt protektor Det er vores erfaring, at et stort og internationalt projekt har uvurderlig gavn af en velvalgt protektor. I Christiansfeld-projektet har vi haft det store held, at Hendes Højhed Prinsesse Alexandra af Berleburg allerede i forbindelse med den første konference i Christiansfeld gav tilsagn om at være protektor for konferencen. Derefter blev Prinsessen protektor for selve Christiansfeld Initiativet. 8

9 KAPITEL 3 - FINANSIERINGSMULIGHEDER Der er mange, og uventede finansieringsmuligheder, så der er det virkelig vigtigt at være kreativ. 3.1 Byfornyelsesmidler Hvad kan man få støtte til via byfornyelsesloven (bygningsfornyelse, ekstraordinær ramme, områdefornyelse, forsøgs- og udviklingspulje)? Hvor meget kan man få og til hvad? Hvordan søger man m.v.? Disse oplysninger kan findes på Velfærdsministeriets hjemmeside 3.2 Fonde Der findes en lang række danske og nationale fonde, som kan være relevante for danske projekter. Tidligere skulle man fx slå op i KRAKs bog om fonde, men nu er det blevet meget nemmere at søge på internettet. Der er i princippet tre slags fonde: 1. Den, hvor der indsendes en ansøgning, som vurderes af fonden. Hvis vurderingen er positiv, udbetales pengene efter nogle administrative regler. Så længe man overholder projektbeskrivelsens aktiviteter, tidsplaner og budgettet, er fonden tilfreds. Et eksempel kunne være Augustinusfonden. 2. Den anden type af fonde ønsker at være aktiv part i projektet. Vil ofte indgå i en dialog om den endelige projektbeskrivelse og være medlem af en styregruppe, som følger projektets udvikling tæt. Eksempler kunne være Realdania og den amerikanske fond: World Heritage Fond. For nogle ansøgere kan denne model føles begrænsende, medens andre vil føle fondens deltagelse som en stor hjælp til professionalisering af projektet. 3. Den tredje type udvikler selv projekterne og udbyder dem til interesserede, som derefter udvælges efter kvalifikationer. Dette eksempel kunne også være Realdania, men gælder også en lang række ministeriers udviklingsfonde. Hvor meget kan man søge om? Der er i princippet ikke nogen grænser for, hvor meget man kan søge, hvis fonden har midlerne. Men det vil være en afgørende fordel, hvis man har mulighed for selv at komme med en delfinansiering. Desuden vil det ofte være muligt at udbygge finansieringen med egne midler og tillægge de første fondsmidler. På denne måde vil det somme tider være muligt at få en omvendt dominoeffekt: Egenfinansiering medfører 9

10 Fondsmidler, som giver mulighed for EU-midler eller lignende international medfinansiering. Hvordan skriver man den gode ansøgning? En god ansøgning tager udgangspunkt i bevillingsmyndighedens formålsparagraf. Ofte vil der ligge ansøgningsprocedurer på fondens hjemmeside. 3.3 Sponsorer Det er vores erfaring, at sponsering ikke er et tag selv bord, men at der på den anden side er uanede muligheder. Der er en voksende interesse hos private firmaer og personer i at støtte projekter, både med engangsbeløb og længerevarende sponsorater. Men med så stort et økonomisk behov i Christiansfeld som 120 mio. kr. regnede vi ikke det som en mulighed. Derfor arbejdede vi, som alternativ, med at dele projektet op i forskellige emner og bygninger, som kunne være attraktive for forskellige finansieringskilder Erhvervslivets sponsering i Christiansfeld Efter 2003 ophørte projektstøtten fra ministeriet og Christiansfeld Initiativet skulle selv finansiere sine aktiviteter. Et eksempel på sponsering af sekretariatet skete fx i forbindelse med konferencen i Betlehem, Pennsylvania, USA, hvor FL Smidths amerikanske hovedkontor ligger. Christian Jepsen er Præsident og Administrerende direktør i FL Smidth, USA og blev generel sponsor for Christiansfeld Initiativet og var desuden special-sponsor for store dele af Bethlehem-konferencens aktiviteter. Prinsesse Alexandra, Grev Jefferson og Christian Jepsen, Direktør i FL Smidth, USA. Pressemøde ved åbningen af Netværkets konferenbethlehem, Pennsylvania, USA. FL Smidth er hovedsponsor for Christiansfeld Initiativets sekretariat. Christian Jepsen var en af hovedtalerne på konferencen i Betlehem. Han fortalte om Samarbejde mellem lokalsamfundet og erhvervslivet. 10

11 Han sluttede sit indlæg: Den gode nyhed er, at flere og flere virksomheder bygger deres forretningsstrategi på Corporate Social Responsibility, CSR, et socialt ansvar, som giver jer mulighed for, at opnå supplerende økonomisk støtte. Den dårlige nyhed er, at I er ikke alene. Bare i USA er der 1,6 mio. non-profit organisationer. Hver dag får vi ansøgning om donationer, sponsorships osv., så I kæmper på en overfyldt markedsplads. Derfor er en organisation som jeres nødt til at udvikle en kommunikations-strategi. Forskning har vist, at donorer ønsker at blive respekteret, takket, uddannet og anerkendt samtidig med, at non-profit organisationer forsyner virksomhederne med løsninger. Donorer ønsker at vide, hvad pengene bruges til, hvilke projekter der gennemføres, og hvem der får nytte af midlerne Modeller for finansiering af Christiansfelds renovering Bare giv dem mit bankkontonummer, så skal jeg nok finde ud af at bruge pengene på renoveringen af bygningerne, sagde Brødremenighedens forstander Ilse Søgaard med et glimt i øjet på Christiansfeld Partnerskabets første møde. Så nemt skulle det ikke komme til at gå. På baggrund af erfaringerne fra et tidligere projekt i Vilnius, Litauens hovedstad, hvor Byfornyelse Danmark blev konsulenter for byfornyelsesstrategien, prøvede vi at definere forskellige finansieringskilder. 1. Der blev for det første skitseret en række finansieringskilder - fra internationale til private (se ill.). 2. For det andet blev der beskrevet eksempler på forskellige typer af sponseringsemner fra arkitektoniske perler til friarealer. 3. En tredje faktor, som bør tages i betragtning, er synligheden. De fleste sponsorer vil lægge vægt på, at resultatet af sponseringen er en synlig og varig forbedring af tilstanden. Såfremt sponsoren ikke har mulighed for at dække hele finansieringsbehovet, bør projektet tilrettelægges således, at sponsoren dækker det mest synlige. 4. En fjerde faktor er, at de midler man selv råder over, bør reserveres til de aktiviteter, det er svært at få sponsorer til. 5. Endelig kan der for det femte være formelle restriktioner for, hvilke typer aktiviteter den enkelte sponsor må give tilskud til. 11

12 Friarealer Internationale myndigheder: - UNESCO, EU m.fl. Staten Miljø/energi, By- og Bolig m.fl. Christiansfeld Kommune X Gader og torve X X X X X X X Fonde (Velux, A.P. Møller, X X Realkredit m.fl.) Lån med særlige vilkår X (GI m.fl.) Lån med almindelige vilkår Skema over mulige finansieringskilder med tilhørende emner for finansieringen X X Arkitektur/ bevaring Organisering Bygninger Boliger X 12

13 KAPITEL 4 PARTNERSKABER Det er Christiansfeld Kommunes erfaring, at partnerskaber er et uvurderligt middel til at gennemføre større projekter med blandet finansiering. Men det er vigtigt at skelne mellem de strategiske partnerskaber og de mere projektorienterede partnerskaber. 4.1 Strategiske partnerskaber I det strategiske partnerskab bliver en række nøglepersoner fra forskellige relevante myndigheder, institutioner og den private sektor enige om at fremme en bestemt sag. Man kan sammenligne det med et ægteskab - med en vielsesattest. Man ved ikke hvordan det skal gå, men man er enige om at samarbejde med alt, hvad man har af muligheder. I de strategiske partnerskaber bør man vælge medlemmer fra et bredt udsnit af de samfundsfunktioner, som kan have interesse i projektet. Det er imidlertid ikke nødvendigvis vigtigt at have så mange som muligt med. Det er hensigtsmæssigt, at kommunen (Borgmesteren) sider ved bordenden. Hvis kommunen ikke tror på projektet og giver det fuld opbakning, er der heller ingen sponsorer eller fonde, der gør det. Hvilke aftaler skal der indgås, og hvad skal man lægge vægt på i aftalerne er afhængig af typen, men visionen er vigtig i de strategiske partnerskaber. I det strategiske skal man ikke være for præcis. Her bør der være plads til nye ideer. 4.2 Projektorienteret partnerskab Det projektorienterede partnerskab kan sammenlignes med en købskontrakt. Der er præcise beskrivelser af, hvad hver part skal yde, og hvad der skal ske, hvis en af partnerne svigter. I projektpartnerskaberne vælger man kun de direkte involverede parter, og der er klare regler for, hvad den enkelte yder. I projektpartnerskabet er det vigtigt med klare mål og en præcisering af ansvarsfordelingen mellem partnerskabets parter både økonomisk og ressourcemæssigt. 4.3 Partnerskaber i Christiansfeld initiativet Christiansfeld Initiativet har etableret en lang række partnerskaber. Både strategiske partnerskaber og projektpartnerskaber Strategiske partnerskaber i Christiansfeld Der er etableret følgende strategiske partnerskaber: - Christiansfeld Partnerskab 13

14 - Moravian Heritage Network - Christiansfeld-UNESCO, World Heritage Center - Christiansfeld Partnerskab Partnerskabet blev dannet i august Det var vigtigt at de væsentligste interessent-sektorer blev repræsenteret. Derfor besluttede kommunen at invitere deltagere fra: Brødremenigheden (ejeren af den historiske by) Erhvervssektoren Finanssektoren Bevaringssektoren Den bygningstekniske sektor Udviklingssektoren - Moravian Heritage Network På den 2. konference, som blev afholdt i Christiansfeld, besluttede deltagerne at danne det strategiske partner skab Moravian Heritage Network I konferencen deltog omkring 100 personer fra: Brødremenighedsbyer i Europa, Nordamerika og Sydaf rika, samt: De respektive borgmestre, bevaringsorganisationer, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige en keltpersoner, der har interesse i bevaringen af Brødre menighedsbyerne. Citat fra det stiftende dokument: Vi grundlæggere af Moravian Heritage Network er enige om de følgende rammer for vores fælles handlin ger. Overordnede principper: Alle aktiviteter, som skal udføres af Netværket og dets medlemmer skal vurderes efter om de er i overensstemmelse med følgende overordnede principper: De skal sikre kontinuiteten af den materielle og immaterielle kulturarv i de byer, som er grundlagt eller under stærk indflydelse af Brødremenigheder. De skal opbygge konsensus mellem det civile samfund og brødremenighederne om en udvikling, der kan påvirke den fælles kulturarv, idet der dog skal opretholdes en klar forskel mellem formål og metoder for henholdsvis menighederne og det civile samfund, uden at der derfor skal være modsætninger mellem dem. De skal fremme en lige behandling af Brødremenighedernes kultur og andre lokale kulturer, således at et multikulturelt samfund ikke omdannes til et monokulturelt. Fælles mål: Netværkets og dets medlemmers anstrengelser skal forfølge følgende mål: 14

15 Udvikle en forståelse for Brødremenighedens religion og dens tilhørende fysiske og åndelige aktiviteter i det civile samfund som eksisterer i brødremenighedsbyerne. Bevare og fremvise Brødremenighedernes særlige byplanlægning, bygningskunst og andre fysiske frembringelser og deres relationer til den åndelige arv, traditioner og andre udtryk for den levende brødremenigheds arv som markante aspekter af livskvaliteten i disse byer. Aktiviteterne skal rettes både mod beboerne og besøgende. Udnytte religionen og dens synlige resultater som en vigtig faktor til at sikre en bæredygtig udvikling af byerne og deres samfund. Sikre og udbygge både national og international anerkendelse af Brødremenighedens kulturarv som en umistelig værdi. Samarbejde: Netværkets fælles aktiviteter skal omfatte men ikke begrænses til: Løbende udveksling af erfaringer fra påbegyndte projekter, der fremmer de fælles mål. Fælles anstrengelser for at promovere Brødremenighedens kulturarv i de enkelte lande og internationalt gennem fællsprojekter som forskning, udviklingsprojekter, udstillinger, bøger og lignende. I et samarbejde gennemføre opmærksomhedsskabende aktiviteter, bevarings- og udviklingsprojekter i Brødremenighedsbyer i hele verden. Etablere og vedligeholde en samarbejdsportal om netværket på Internettet. Med mellemrum afholde netværksmøder. Samarbejdet skal bygge på gensidig hjælp idet medlemmer, der har bedre adgang til de nødvendige ressourcer vil dele dem med medlemmer der har begrænset adgang. - Christiansfeld UNESCO Christiansfelds bevaringsværdier var allerede blevet anerkendt af det danske Kulturministerium gennem en national fredning af størstedelen af den historiske by. Igennem flere år havde Christiansfeld desuden været optaget på det danske Kulturministeriums forslagsliste (tentativlisten) til kulturarv, som bør optages på UNESCO s Verdens Kulturarvs Liste. Dette gjorde det formelt muligt for Christiansfeld Initiativets sekretariat at drøfte Christiansfelds muligheder for at blive optaget på listen med UNESCO. 15

16 Vi fik et møde med UNESCO og besøgte World Heritage Center s direktør, George Zouain, som vi kendte fra Vilnius-projektet (et lignende projekt til bevaring og renovering med henblik på at få Litauens hovedstad, Vilnius, optaget på Verdens Kulturarvs Listen). Han støttede, at vi søgte at bruge bevaringen af kulturarven som et middel til økonomisk udvikling. Han anbefalede, at vi kontaktede internationale partnere og gav tilsagn om at deltage i den første konference i Christiansfeld. En af de mulige internationale partnere han foreslog var The Center for Urban Development Studies ved Harvard Universitet i Boston, USA. Centret er konsulenter for en række af verdens kulturarvsbyer. Vi lavede en samarbejdsaftale, og Harvard University blev derefter en partner i Christiansfeld Initiativets sekretariat. Dette samarbejde medførte også, at det lykkedes os at involvere ICCROM - International Centre for the Study of the Preservation and Restoration of Cultural Property, hvis World Heritage koordinator på dette tidspunkt var Professor Herb Stovel. Han har siden været rådgiver for Initiativet Projektorienterede partnerskaber i Christiansfeld Der er etableret følgende projekt-partnerskaber: - Christiansfeld Bybevaring - Helhedsplanen for Christiansfeld - Koordinationsgruppen - Christiansfeld-Centret - Prætorius Torvet - Forskning i Herrnhuttersamfund - Bogværk om Herrnhutterbyer - Christiansfeld Bybevaring I begyndelsen af 2003 indgik Brødremenigheden og Fonden Realdania en partnerskabsaftale med henblik på at gennemføre et omfattende bybevaringsprojekt i den historiske bykerne. Projektet "Christiansfeld Bybevaring" ledes af en styregruppe bestående af en repræsentant for ejeren og tilskudsgiveren og med borgmesteren som observatør med henblik på koordinering med de kommunale aktiviteter: "Christiansfeld Bybevaring"s styregruppe består af: - Brødremenigheden i Christiansfeld - Christiansfeld Kommune - Fonden Realdania Byggestyrer og sekretariat er Kuben Byfornyelse Danmark. I forbindelse med partnerskabet har Fonden Realdanmark på nuværende tidspunkt bevilget mere end 50 mio.kr. til bygningsrenoveringsprojekter. Augusti 16

17 nusfonden har bevilget 7 mio. kr. til renovering af Hotellet. Dagbladet Jyske Vestkysten den dag Fonden Realdania offentliggjorde sin bevilling. - Helhedsplanen for Christiansfeld Christiansfeld Bybevaring står bag den pågående restaurering af mange af Brødremenighedens bygninger. I erkendelse af, at kulturarven også omfatter hele bymiljøet - byplan, pladser, gader, bebyggelse og grønne anlæg - har styregruppen valgt at udarbejde en helhedsplan. Helhedsplanen beskriver retningslinier for den fremtidige udvikling af fem indsatsområder: Kulturel bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Bevaring af den historiske byplan fra 1772, inkl. gader, torve og pladser samt skiltning og inventar i byrum Bevaring af bygninger og haveanlæg Udvikling af bufferzonen med bestemmelser om arkitektur og fysisk planlægning Christiansfeld Bybevaring har gennem hele arbejdet med at tilvejebringe helhedsplanen inddraget byens øvrige interessenter. Når helhedsplanen skal realiseres, kræver det ejerskab og forankring hos dem, der bor i byen, og dem, der bruger byen. Derfor skal interessenternes inddragelse ses som en vigtig del af den langsigtede proces med at sikre dette ejerskab hos ejere, lejere, beboere, foreninger, næringsdrivende og andre lokale aktører. Interessenterne er blevet interviewet og har deltaget i workshops, hvor synspunkter i forhold til byens aktuelle 17

18 situation er afdækket, og hvor interessenternes ønsker til den fremtidige udvikling er kommet frem. Helhedsplanens grundlæggende indhold er også drøftet med disse interessenter. Helhedsplan for Christiansfeld, Juni 2004 Mål for helhedsplanen: I forhold til de i partnerskabsaftalen skitserede mål er der opstillet følgende mål for helhedsplanen: helhedsplanen skal indeholde forslag til, hvordan den historiske byplan fra gaderne, bygningerne og de tilhørende haver - kan bevares helhedsplanen skal beskrive en forbedring af torve og byrum samt interiøret og belægningerne i byrummet, der både tilgodeser historie, nutid og fremtid helhedsplanen skal suppleres med en samlet - og samlende - grøn plan med overvejelser om bevarelse af den grønne struktur, gaderum og pladser helhedsplanen skal forholde sig til bufferzonen (herunder de nu bebyggede havearealer) i forhold til Herrnhutterbyen og bybevaringen. - Prætoriustorvet I 1853 førtes den nye hovedvej mellem Haderslev og Kolding tværs gennem byen ved Hotellet. Enkelte bygninger blev afkortet og nogle blev nedrevet. Der opstod i stedet mulighed for dannelsen af et kommercielt centrum, med Hotellets bagarealer som et egentligt torv. Torvet har imidlertid aldrig rigtigt fundet sin bymæssige udformning, og i 2005 indgik Brødremenigheden, Realdania og Kommunen et projektpartnerskab om en samlet renovering af Prætorius Torv og det stykke af Kongensgade som løber langs torvet. Prætoriustorvet er desuden centrum for 1. fase af byrenoveringsprojektet, idet det er omgivet af de tre væsentligste bygninger, som er ved at blive renoveret. 18

19 Til omlægning af Prætoriustorvet har Fonden Realdania bevilget 2,0 mio. kr. og Kommunen bevilget 1,4 mio. kr. I helhedsplanen blev det foreslået at gennemføre en samlet renovering af Prætorius Torv og Kongensgade Omlægning af torvet - Nybyggeri langs Gl. Kongevej I sommeren 2005 opstod der ønske om at nedrive byggemarkedet langs Gl. Kongevej, den historiske indfaldsvej til Christiansfeld. I stedet ønskede den kommende ejer af grunden at opføre en boligbebyggelse og der blev udarbejdet en skitse, som kunne ligge til grund for byrådets principielle stillingtagen. Da det nye byggeri imidlertid ville blive det første inden for grænsen af den historiske by, besluttede Christiansfeld Initiativet at henvende sig til Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg for at søge yderligere midler til videreudvikling af projektet. Arkitekturudvalget så det som en kærkommen lejlighed til at demonstrere, hvordan der kan bygges nutidigt i en historisk by, og med en støtte på 0,5 mil. kr. blev udviklingsarbejdet påbegyndt. Realdanias krav til projekter Christiansfeld Initiativet omfatter flere eksempler på projektpartnerskaber. Realdania er en af hovedaktørerne, og vi bad Direktør Flemming Borreskov om, på den 2. konference i Christiansfeld, at fortælle om fondens krav til projekter. 19

20 Vores indsats skal skabe udvikling og forandring blandt andet gennem demonstrations- og flagskibsprojekter Flemming Borreskov indledte med at opridse Realdanias strategi, der hviler på følgende grundprincipper: Projektet, vi har engageret os i her i Christiansfeld, tager udgangspunkt i, at vi har særlig fokus på projekter, der er med til at sikre den historiske arv. Men Christiansfeld falder sandelig også naturligt ind under vores ambition om at bibringe nyt liv og nye kvaliteter til byerne, idet dette er grundlaget for en bæredygtig fremtid for Christiansfeld - til gavn for både byens borgere og besøgende. Realdanias krav til projekter, der omfatter kulturhistoriske bygninger og byer er meget på linie med UNESCO s krav oplistet i Operational Guidelines. Flemming Borreskov fortsatte med at fremdrage de væsentligste vilkår, som er en forudsætning for Fondens engagement i Christiansfeld. Det er vigtigt at understrege, at støtten forpligter Brødremenigheden til at tage initiativer, der kan sikre, at bygningerne i fremtiden vil blive brugt og vedligeholdt. Realdania ser på helheden. Det betyder, at den historiske by indgår i projektet som helhed og ikke som løsrevne restaureringsprojekter. Indsatsområderne belyses, og nødvendige arbejder konkretiseres i den kommende helhedsplan. Det betyder, at der også stilles krav til Kommunen som samarbejdspartner i det offentlige rum og som garant for en bufferzone omkring den historiske by. Det har også betydning for os, at byens værdier anerkendes igennem den nationale fredning af en stor del af byens huse, og ved at Christiansfeld - som international brødremenighedsby - har mulighed for at blive optaget på UNESCOs World Heritage List over verdens kulturskatte Teambuilding redskab til partnerskaber Det er Christiansfeld initiativets erfaring, at studierejser og lignende fungerer meget effektivt som teambuilding for partnerskaber. I særlig grad er længere rejser i bus en brugbar aktivitet, fordi gruppen er samlet i længere tid i et lukket rum og kan flytte rundt mellem hinanden under turen i mindre eller større grupperinger. Christiansfeld Initiativet har foretaget flere fællesrejser: Bus til Brødremenighedsbyen Zeist i Holland for at studere drift og vedligehold. Deltagelse fra Christiansfeld Partnerskab og Brødremenighedens Ældsteråd samt 20

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET

UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET Ansøgning om tilskud fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2015 Jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 3. juli 2014 (Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

- Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé.

- Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé. Notat Til Socialudvalget Side 1 af 6 - Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé. I dette notat redegøres for sagsforløbet, som udspringer

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 24. september 2013 Mødested: Det gl. rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 15:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med hjemsøgning af midler til nyt klubhus

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats

Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 1 Turistbusser i København Handlingsplan med forvaltningens forslag til indsats Arbejdet med at skabe rum til betjening af turister,

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 12. APRIL 2011

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 12. APRIL 2011 Tilstede: Suzan Saygili (Ishøj), Nimet Topcu (Århus, Kolding), Tagharid Rahmah (Mjølnerparken, København), Gitte Larsen (Dianavænge, Odense), Rikke Skovfoged (Foreningsguide Q, København), Mette Vestergaard

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Castberggård 23. januar 2014. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Castberggård 23. januar 2014. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Castberggård 23. januar 2014 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af fonde med

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere