Magt og Magtudredning

Transkript

1 Magt og Magtudredning Godt og vel to et halvt år efter rege- at overtage posten som miljøminister. ringsskiftet i november 2001 fandt Connie Hedegaard blev om aftenen statsminister Anders Fogh Rasmussen efter udnævnelsen interviewet i TV- 2. august 2004 tiden inde til at æn- Avisen om den overraskende udnævdre på regeringens sammensætning. nelse. Studieværten spurgte, om det Den hidtidige fødevareminister blev var magten, hun ikke kunne sige nej udpeget til EU-kommissær, en enkelt til. Hertil svarede Connie Hedegaard, minister blev afskediget, og andre blev at hun også havde haft magt i det job, flyttet rundt. På denne måde blev der hun kom fra. Forklaringen på hendes plads til tre nye ministre, to kvinder beslutningvar i stedet for, at der med og en mand, alle forholdsvis unge. ministerposten fulgte et ansvar, som Statsministeren ønskede tydeligvis at hun ikke syntes, at hun kunne sige nej signalere fornyelse, handlekraft og en til. opprioritering af mere bløde værdier. Historien illustrerer, at der findes Det mest opsigtsvækkende ved flere former for magt, og at vi også til regeringsomdannelsen var udnæv- daglig betjener os af mange forskellige nelsen af den hidtidige tv-journalist begreber om magt. For studieværten og studievært Connie Hedegaard til var det at have magt ensbetydende miljøminister. Connie Hedegaard med at besætte en af samfundets vighavde som helt ung været medlem af tigste magtpositioner, ministerposten. Folketinget og blev den gang betrag- Connie Hedegaard havde et mere omtet som Det konservative Folkepartis fattende begreb om magt. Hun havde kommende stjerne, men hun forlod blik for, at også fremtrædende delta- Christiansborg for at blive journalist, gere i den offentlige debat har del i og hun havde flere gange erklæret, at magten, fordi de påvirker folks meninhun ikke havde planer om at vende ger og dermed i anden omgang også tilbage til politik. Hun var kendt som indholdet af de politiske beslutninger. en selvstændig borgerlig stemme, og Hvilke konklusioner vi drager Ort;l hun havde flere gange formuleret sig magten i fx det danske samfund er såleforholdsvis kritisk over for VK-regerin- des afhængig af, hvilket magtbegreb vi gen. Men hun kunne ikke sige nej til anvender. Et af formålene med denne MAGT OG MAGTUDREDNING ~~IIIIIII I

2 . bog er at demonstrere, hvorledes forskellige magtbegreber åbner vore øjne for forskellige sider af magtudøvelsen. Magtudredningen Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre en dansk magtudredning. Udredningen havde til formål at undersøge folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. U dredningen blev gennemført efter inspiration fra Norge og Sverige, hvor man tidligere havde gennemført store folkestyre havde været genstand for i de foregående årtier. Til at gennemføre Magtudredningen blev nedsat en forskningsledeise på fem personer, og der blev afsat et samlet beløb på SO mio. kr. til arbejdet. Folketingsudvalgets beretning inde- holdt en omfattende liste over emner, som Magtudredningen kunne beskæf- tige sig med, men fastslog, at det var op til forskningsledeisen selv at fastlægge de konkrete emner, der skulle undersøges. Emnerne har været mange og formagtudredninger. skelligartede. I alt er der i forbindelse Bag Folketingets beslutning om at med Magtudredningen gennemført gennemføre en dansk magtudredning omkring 80 forskellige forskningsprolå en betydelig bekymring over de se- jekter, og der er udgivet SO bøger og 34 nere års udvikling. Udviklingen ople- skrifter. Magtudredningens hovedrapvedes "som et reelt tab af demokratisk port blev udgivet i efteråret 2003 unindflydelse og dermed en reduktion af der titlen Magt og demokrati i Danmark. tiltroen til de demokratiske beslutnings- I denne bog redegør vi for nogle af processers styrke og relevans", som det hovedresultaterne fra Magtudredningen. hed i beretningen fra det folketingsudvalg, der igangsatte Magtudredningen..F A K T A De folkevalgte oplevede, at de som følge af internationaliseringen, decen- Begrundelser for Magttraliseringen og dannelsen af statslige udredningen: Globalisering, aktieselskaber var ved at miste kontrol- internationalisering, decentralilen med udviklingen. Og samtidig oplevede de befolkningen som vanskelig at styre, idet folk stillede "krav om større selvstændig indflydelse på [deres] egen situation og muligheder". Alt i alt havde den politiske styring og kontrol fået vanskeligere vilkår. Nok var der ikke tale om en krise for folkestyret, men forestillingen var alligevel, at udviklingen gik i den forkerte retning. På denne baggrund iværksatte Folketinget en magtudredning, hvor en række forskere fik til opgave at belyse folkestyrets øjeblikkelige tilstand og specielt de ændringer, som det danske.~.. MAGT OG MAGTUDREDNING sering og privatisering Globalisering: En samlebetegnelse for udvidelsen af de økonomiske, kulturelle og politiske,forbindelser på tværs af landegrænser. Specielt de senere års udvikling i informati- ons- og kommunikationsteknologien menes at have sat gang i globali- seringen. Ofte bruges betegnelsen globalisering først og fremmest til beskrivelse af den økonomiske udvik- ling med en stigende udveksling af varer og stigende kapitalbevægelser på tværs af grænser. Men man taler

3 også om en teknologisk, kulturel og Hvordan bør magten være fordelt? politisk globalisering. Når folketingsudvalget i sin beretning Internationalisering: En anden be- skriver om sin bekymring over foltegneise for først og fremmest den kestyrets tilstand, tager det udgangspolitiske og administrative globalise- punkt i en forestilling om, at magten ring: Hermed beskrives en udvikling, bør være fordelt i overensstemmelse hvor politiske beslutninger i stigende med princippet om den parlamentagrad træffes på overnationalt niveau riske styringskæde -et princip, der -i formelle eller uformelle netværk og er formuleret af den norske politolog organisationer..et eksempel herpå er Johan P. Olsen. Vi vil derfor også her samarbejdet inden for EU, der også bruge princippet om den parlamentagår under betegnelsen europæisering. riske styringskæde som normativ målestok for magtens fordeling, dvs. som Decentralisering: Betegnelsen for en målestok for, hvordan samfundet den proces, hvorigennem Folketin- bør være indrettet. get ved lov udlægger selvstændige Som det fremgår af figur 1.1 (side 8), kompetencer fra staten til amter og udgår magten i styringskæden fra det kommuner. Folketinget vil dog altid suveræne folk, som er grundlaget for ved en ny lov kunne føre disse kom- al legitim politisk magt. I et repræsenpetencer tilbage til Folketinget igen. tativt demokrati er folkets rolle først Sammenlignet med andre lande, er og fremmest at sammensætte Folkeder gennemført en meget omfat- tinget. Det forudsættes derfor, at der tende decentralisering i Danmark. foregår en fri meningsdannelse og en fri udveksling af informationer. Videre Privatisering: Betegnelsen for den forudsættes det, at der er en fri adgang proces, hvorigennem der overføres til, at borgerne kan oprette partier og ejerskab og produktion af varer, ser- organisationer, der kan varetage deres viceydelser, anlægsopgaver m.v. fra interesser. det offentlige til det private. Udlici- Folketinget definerer "statsviljen" og tering dækker over en delvis privati- fastsætter som lovgiver de grundlægsering, typisk sådan, at det offentlige gende regler for samfundslivet. Forholfortsat har ansvaret for opgaven, det mellem parlament og regering er herunder for dens finansiering, mens dels bestemt af læren om magtdeling, ydelsen produceres af en privat virk- dvs. en adskillelse mellem den lovsomhed. Gennem de senere år er der givende, den dømmende og den udsket privatisering i form af, at nogle øvende magt, og dels af det parlamenaf de store offentlige virksomheder er tariske princip, hvorefter en regering blevet omdannet til statslige aktiesel- skal have opbakning i Folketinget. skaber med efterfølgende salg af aktier Regeringen har den udøvende magt, til private. Eksempler herpå er Køben- hvilket vil sige, at den har den politihavns Lufthavne og Teledanmark. II ske og administrative ledelse af forvaltningen. Regeringen har ansvaret for, at c MAGT OG MAGTUDREDNING IIrjl

4 Figur 1.1. Den parlamentariske styringskæde Regeringen " / -Administrativ og politisk -Forberedelse af lovgivningen ledelse,. Hierarki, lovgivning Parlamentansme Forvaltningen -Politisk rådgivning -Gennemfører lovgivningen Folketinget -Vedtager lovene -Kontrollerer regeringen Deltagelse Lovlige i beslutningerne ~"'" ~ ~ / Frie valg Det suveræne folk (Kilde: Frit efter Olsen (1978: 24)) Folketingets lovgivning føres ud i livet Olsens parlamentariske styringskæde på en sådan måde, at der ikke overla- med et sådant aktivt element af handdes forvaltningen en selvstændig poli- ling i forhold til myndighedernes tisk rolle. Forvaltningen er en neutral beslutninger, hvilket i figur 1.1 er illuinstitution under regeringens eller de streret ved en dobbeltpil: Borgerne skal enkelte ministres hierarkiske kontrol. have mulighed for at deltage i og på- Forholdet mellem forvaltningen virke de beslutninger, som berører dem. og borgerne er karakteriseret ved, at Johan P. Olsen har aldrig ment, at forvaltningens beslutninger altid skal modellen var en beskrivelse af virkerespektere den enkelte borgeres grund- ligheden. Den er netop udtryk for en lovssikrede rettigheder og ved det så- vurdering af, hvordan tingene bør kaldte legalitetsprincip, der indebærer, hænge sammen, I den virkelige verat den ikke må træffe beslutninger den er Olsens velsmurte kæde truet af med konsekvenser for borgerne, som flere forskellige forhold. Vælgerne kan ikke er legitimeret gennem demokra- eksempelvis have mist.et interessen tisk vedtagne beslutninger. for at deltage i valgene, eller de kan Vi har i figur 1.1 udbygget Johan P. have mistet tilliden til de folkevalgte; Olsens parlamentariske styringskæde forvaltningen er ikke nødvendigvis med et enkelt nyt element. I Olsens politisk neutral, da den også varetager oprindelige fremstilling var der kun sine egne interesser; borgernes retssiken enkeltpil fra forvaltningen til det kerhed kan være undermineret af ramsuveræne folk. Hos Olsen er borgerne melovgivning, som overlader udfyldpassivt genstand for forvaltningens ningen af loven til forvaltningen, osv. beslutninger. Borgerne er ikke aktive og Og der er politiske aktører, som ikke er handlende i forhold til de beslutninger, en del af styringskæden, men som alligeder berører dem selv. Vi har udbygget vel har politisk magt: I en skandinavisk II_:. MAGT OG MAGTUDREDNING

5 sammenhæng er det ofte sådan, at nogle af interesseorganisationerne har en sær- Den sociale struktur i en gruppe udlig placering i forhold til de folkevalgte, gøres af de opgaver eller roller, som ministrene og forvaltningen, når der findes i gruppen, fx arbejdsdelingen skal træffes politiske beslutninger. Derfor mellem kønnene i en familie. Når vi kan de måske "kortslutte" styringskæ- beskæftiger os med hele samfund, den. Domstolene kan have en politisk betegner den sociale struktur et 'betydning, som ikke er tiltænkt dem i mere omfattende sæt af institutioner parlamentariske systemer. Medierne er og positioner, fx klassestrukturen. En en væsentlig politisk institution med form for strukturer er mere formaliselvstændig indflydelse på de politiske serede politiske institutioner som fx processer. Internationaliseringen inde- valgsystemet. Man kan også opfatte bærer, at nationale parlamenters suveræ- almindeligt anerkendte normer som nitet bliver begrænset. strukturer. Et eksempel kan være de Og endelig findes der en magt, der i et samfund almindeligt anerkendte ikke kan forbindes med bestemte aktø- forestillinger om mænds og kvinder rer, men som udspringer af de struktu- roller. - rer, der sætter rammerne for aktørernes adfærd. Strukturerne kan sætte grænser for, i hvilket omfang den parla- Begreber om magt mentariske styringskædes aktører kan styre udviklingen. Magtbegrebet hører til de mest omdis- Disse problemer er ikke nye. Det kuterede begreber inden for samfundsrelevante spørgsmål er derfor ikke så videnskaberne. Udviklingen er gået i meget, om magtfordelingen i alle hen- retning af et stadigt mere omfattende se ender lever op til kravene i styrings- magtbegreb, hvor nye sider af magten kæden. Det har vi længe vidst, at den er blevet inddraget i analyserne. Man ikke gør. Spørgsmålet er i stedet for, taler undertiden om, at magten har om problemerne gennem de seneste mange ansigter. Derfor arbejder sam år er blevet større eller mindre. fundsforskere med mange forskellige magtbegreber. Og derfor har Magtud- F A KJ A redningen arbejdet med forskellige Aktører og strukturer Aktører: betegnelse for sociale enheder, der udfører handlinger eller tager beslutninger. Det kan dreje sig om individer, virksomheder, organisationer, stater eller internationale sammenslutninger. Strukturer: betegnelse for relationerne mellem forskellige aktører. magtbegreber. Magtbegrebet kan være svært at have med at gøre. Hvad vil det egentlig sige at have magt? Er det at have magt, at nogle aktører har mange økonomiske, organisatoriske eller andre ressourcer, mens andre aktører ikke har så mange ressourcer? Det er jo ikke sikkert, at de faktisk bruger den magt, som deres ressourcer kunne give anledning til. Bør man måske kun tale om magt, hvis de ressourcestærke faktisk får andre MAGT OG MAGTUDREDNING ~II"""

6 . til at gøre noget, som disse ellers ikke indretning, og at der derfor også må I ville have gjort? Hvad nu, hvis nogen tages forskellige undersøgelsesmetoder slet ikke behøver at gøre noget for at i brug. få andre til at rette sig efter dem? Og hvad nu, hvis der slet ikke er nogen, Magt som besiddelse men det er noget, der får folk til at gøre eller ressource noget, de ellers ikke ville have gjort? Altså at der er bestemte strukturer, som Når magt defineres som besiddelse indebærer magtudøvelse. eller som ressourcer, antages det, at Det ser ud til, at jo mere magtbe- personer eller andre aktører, der besidgrebet er blevet udviklet teoretisk, jo der mange ressourcer, også har megen mindre anvendeligt er det blevet til magt i kraft af kontrollen over disse konkret at udforske, hvordan magten ressourcer. Ressourcer kan være af faktisk er fordelt. Ambitionen med mange slags, fx materielle, sociale og denne bog er at demonstrere brugen psykiske ressourcer. af forskellige magtbegreber, dvs. vise, Det er nok begrebet om magt som hvorledes man i praksis kan undersøge besiddelse eller ressourcer, der oftest anforskellige former for magt, og hvilke vendes i dagligsproget. Det er det, der konklusioner man kan drage på grund- ligger bag spørgsmålet, "hvem har maglag heraf. ten?". Her forestiller man sig, at magten Nogle forfattere skelner mellem er et objekt, som nogen besidder i store magt og indflydelse. Indflydelse dækker mængder, mens andre intet har. Derfor efter denne sondring udøvelse af magt, er det også muligt at sætte navne på de som er legitim, dvs. som falder inden magtfulde personer. Statsministeren fx for accepterede rammer. Magt er deri- -eller Mærsk McKinney Møller. mod knyttet til udøvelsen af tvang. Vi Det er også dette begreb om magt, mener ikke, at det er hensigtsmæssigt der anvendes, når man interesserer sig på denne måde at sondre mellem magt for magtressourcernes fordeling, fx beog indflydelse. Vi bruger i begge disse tydningen af økonomisk kapital, orgasituationer betegnelsen magt. nisatorisk styrke eller faglig ekspertise. Vi opdeler magtbegrebet i tre hoved- Her er tankegangen, at personer, der typer: har mange penge, har stærke organisationer i ryggen, elle~ som besidder.magt som besiddelse eller ressource en viden, som kun de færreste har del.magt som relation mellem aktører i, har forudsætningerne for at påvirke.strukturel magt samfundets vigtige beslutninger~ Det er endelig dette magtbegreb, Der er en sammenhæng mellem de man anvender, når man interesserer anvendte magtbegreber og de metoder, sig for, hvem der er indehavere af samder anvendes til at udforske magten. fundets magtpositioner: Hvem sidder Det er hensigten med denne bog at på regeringsmagten, hvem er medlemvise, hvorledes forskellige magtbegre- mer af centrale nævn og udvalg, og ber giver anledning til at formulere hvem sidder i bestyrelserne for de store forskellige spørgsmål til samfundets virksomheder? ~ MAGT OG MAGTUOREDNING I

7 En del af kritikken af at opfatte Magt som relationer magt som ressourcer har været, at mellem aktører man ikke kan være sikker på, at en aktør, der besidder mange ressour- Begrebet om magt som en relation cer, også anvender disse ressourcer mellem aktører blev udformet for at til at udøve politisk magt. Svaret på råde bod på de svagheder, der knyttede denne kritik har været, at der er en sig til begrebet om magt som besidstor sandsynlighed for, at aktører med delse. Begrebet om magt som relation mange ressourcer også vil bruge dem. er af den amerikanske politolog Robert Er man minister, departementschef A. Dahl defineret således: A udøver i et ministerium, direktør for en stor magt over B, i det omfang A kan få B interesseorganis.ation eller direktør for til at handle anderledes, end B ellers A. P. Møller Mærsk, er der også stor ville gøre. Det relationelle magtbegreb sandsynlighed for, at man vil anvende er illustreret i figur 1.2. De involverede denne position til at udøve magt. At aktører kan være enkeltpersoner eller undersøge ressourcerne vil derfor ofte kollektive aktører som interesseorganivære en hensigtsmæssig metode til at sationer, virksomheder eller stater. vise forskelle i magt. Også dette begreb om magt knytter Det er imidlertid også relevant at sig tæt til almindelig sprogbrug. Det finde ud af, om ressourcerne rent fak- er det, der anvendes, når man siger, at tisk anvendes til at udøve magt. Dertil Dansk Industri øver indflydelse på Folkan man bruge et begreb om magt ketingets beslutninger omkonkurrensom relation. cereguleringen. Eller når man taler om, at Folketinget gennem sin lovgivning F A KJ A på miljøområdet øver indflydelse på virksomhedernes brug af tilsætnings- Forskellige magtressourcer stoffer. Materielle ressourcer Penge Kapitalkontrol ledende positioner i organisationer Sociale ressourcer Figur 1.2. Relationel magt A ~~r_i~~e_n_i!:~~~d:~: B gør A har indflydelse....x B ~~r_i~~e- x En god uddannelse gør.. y At være erhvervsaktiv Medlemskab af uformelle netværk Politiske forbindelser Dahls definition af et sådant relationelt magtbegreb er enkel og entydig. Det Psykiske ressourcer giver da heller ikke de store problemer Selvtillid at beskæftige sig med anvendelsen Stor viden af magt, når der er tale om åben og Tillid til andre mennesker direkte magtanvendelse, sådan som det ledelseserfaring 8 forudsættes i figur 1.2. Problemerne opstår, når magtudøvelsen er skjult eller MAGT OG MAGTUDREDNING _1-

8 . indirekte -også selvom der er tale om.ru St kt ure L mag t relationer mellem aktører. Ofte er det slet ikke nødvendigt for den magtfulde Så længe man beskæftiger sig med med mange ressourcer at gøre noget for relationel magt, tager man udgangsat få andre til at følge sine ønsker. De punkt i de handlende personer, også andre aktører ved, at det vil få uønske- når man forsøger at afdække den inde konsekvenser, hvis de ikke lever op direkte og skjulte magtudøvelse. Man til kravene, og de indretter sig derfor på har imidlertid ikke dækket alle sider af forhånd efter dem. Man taler i så fald magtudøvelsen, hvis man nøjes med om anticiperet reaktion. Embedsmænd et aktørperspektiv. Der findes også indretter sig eksempelvis ofte efter strukturel magt, der sætter rammerne ministerens ønsker, selvom de ikke for aktørerne handlemuligheder. bliver beordret til det. En kommune Forestillinger om strukturel magt kan undlade at udstede et påbud til en optræder i flere forskellige versioner meget stor virksomhed, fordi den ved, i magtforskningen. Man kan således at det vil give problemer, hvis den gør tale om, at der knytter sig magt til det. Det kan i praksis være vanskeligt at institutionelle strukturer således at formåle denne form for magtudøvelse. stå, at regler og normer påvirker den Magtudøvelsen kan også komme måde, hvorpå mennesker handler, og til udtryk i evnen til at sætte eller at forskellige regler og normer fremkalindskrænke den politiske dagsorden. der forskellige konsekvenser. Fx viser Herved kan man holde sager ude fra det sig, at lande, der som Danmark den politiske dagsorden og forhindre, administrerer arbejdsløshedsunderstøtat de bliver gjort til genstand for of- telsen gennem fagforeningstilknyttede fentlig debat eller formel beslutning. arbejdsløshedskasser, sammenlignet Som et eksempel kan nævnes, at det med andre lande har en høj organisatii forbindelse med strukturreformen, onsprocent og stærke fagforeninger. På som blev besluttet i 2004, har været samme måde viser det sig at have afgømeget vanskeligt at få diskuteret, om rende betydning for de enkelte partiers det overhovedet var en god ide at fore- styrke, om man i et land har forholdstage en radikal ændring i antallet af talsvalg, som vi har i Danmark, eller kommuner. Forhandlingerne har dre- man har flertalsvalg i enkeltmandsjet sig om, hvordan ændringen skulle kredse, som man har.i Storbritannien. foretages. Et andet eksempel er, at det I lande med forholdstalsvalg har man før vores medlemskab af EU var meget mange partier og sjældent flertalsvanskeligt at få spørgsmålet om en regeringer, mens man i lande med skærpelse af den danske konkurrence- flertalsvalg i enkeltmandskredse har få lovgivning på den politiske dagsorden. partier og oftest flertalsregeringer. Man Man taler i dette tilfælde om, at kan sige, at der er indbygget strukturel nogen aktører udøver magt gennem magt i institutionerne. non-decision making, dvs. ved at holde Også det, man kalder symbolsk magt, spørgsmål uden for dagsordenen. Også diskursiv magt, definition smagt eller denne form for relationel magt kan magten over tanken, er en form for være vanskelig at identificere og måle. strukturel magt. Ved symbolsk magt._r- MAGT OG MAGTUDREDNING

9 . menes, at de begreber, vi bruger, og de mange magtressourcer, hvilke aktører argumenter, der fremstår som legitime, der i konkrete situationer er i stand har betydning for, hvilke spørgsmål til at påvirke andre aktørers adfærd, der defineres som politiske problemer, hvordan institutionerne sætter ramog hvilke politiske løsninger der kom- merne for de politiske aktørers adfærd, mer på tale. og hvorledes problem definitioner og Definitionsmagten er vigtig i vore politiske værdier sætter grænser for de dages samfund. Eksempelvis er ligestil- mulige politiske løsninger. lingsargumenter vægtige og legitime Men jo flere sider af magten, man argumenter i den politiske debat i Sve- ønsker at inddrage, desto vanskeligere rige, mens de ikke indgår i tilsvarende bliver det at foretage præcise målinger politiske debatter i Danmark, fx om af magtfordelingen. Løsningen på dette orlovsordninger. Problemopfattelsen problem er at benytte flere forskellige og debatklimaet er forskelligt i de to undersøgelsesmetoder og datatyper for lande, og dermed også de politiske at belyse det samme spørgsmål. Man løsninger, der kommer på tale. Som et taler i så fald om metodetriangulering. andet eksempel kan nævnes, at det i Det kan dreje sig om kvantitative mange år ikke var muligt at få disku- metoder som registerundersøgelser og teret spørgsmålet om, hvorvidt børn surveyundersøgelser og om kvalitative i den danske folkeskole lærte elemen- metoder som deltagerobservation, tære færdigheder som at læse og regne. kvalitative interviews og tekstanalyse. Også i dette tilfælde er der tale om Synspunktet er, at man får en mere magtstrukturer, som den enkelte ikke dækkende og nuanceret beskrivelse, uden videre kan sætte sig ud over. Der hvis man anvender en flerhed af teoer tale om en magt, der virker bag om rier og metoder. Hver for sig kan de ryggen på de konkrete aktører. Og heri enkelte undersøgelser kun give en delligger netop styrken i denne magt- vis beskrivelse af magtforholdene, men form. tilsammen kan de give et mere dæk- Det er, når man beskæftiger sig med kende billede. magten over tanken eller den symbol- Der er derfor i forbindelse med ske magt, at journalisternes magt bli- Magtudredningen blevet anvendt ver interessant. I det omfang de gen- mange forskellige metodiske og teorenem deres virksomhed påvirker vores tiske tilgange. Ideen bag denne bog er måde at tænke på, får de del i magten i at præsentere en række af disse forskeldet danske samfund. lige tilgange og vise, hvordan man helt konkret har undersøgt magtrelatio- Metodetriangulering neme i det danske samfund. Skal man foretage en dækkende beskriveise af magtforholdene og udviklingen heri, forudsætter det inddragelse af alle de former for magt, der er beskrevet oven for. Det er nødvendigt at se på, hvilke aktører der besidder MAGT OG MAGTUDREDNING -~-

10 FAKTA Triangulering Bogens plan Bogen indeholder 11 kapitler, som hver for sig demonstrerer, hvordan man i konkrete empiriske analyser kan anvende et af de magtbegreber, som er gennemgået ovenfor -først magt som ressource, derefter magt som relation og endelig den strukturelle magt. Der vil i fremstillingen blive lagt vægt på, hvordan de konkrete analyser er fore- taget, dvs. hvordan magtbegrebet er defineret, og hvordan magten måles. Samtidig fortæller hvert kapitel sin egen historie om, hvorledes magtfordelingen ser ud i dagens Danmark. Bogen sluttes af med et kapitel, hvor vi forsøger at tegne et samlet billede af magtens fordeling i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Dette kapitel bygger i hovedsagen på Magtudredningens slutrapport, Magt og demokrati i Danmark. I perioden fra l 860 till 940 blev der med lo kilometers mellemrum i hele Danmark opstillet såkaldte postamenter, der har udgjort grundelementerne i det opmålingssystem, triangulering, som landmålerne har anvendt til at kortlægge Danmark. Det overordnede princip er, at man kortlægger et område ved at inddele det i et net af trekanter, således at afstande og retninger kan beregnes ud fra de punkter -postamenterne -som danner trekanternes hjørner, og de vinkler, som dannes mellem trekanternes sider. Med tiden er antallet af postamenter blevet øget, og afstanden imellem dem mindsket, hvilket har muliggjort, at man har kunnet tegne stadig mere præcise landkort. Begrebet triangulering er blevet overtaget af samfundsvidenskaberne, og her betyder begrebet, at man i sin forskning anvender forskellige synsvinkler. 8 Magtbegreberne og bogens opbygning Magt som ressource Kap. 2. Positionel magt: Den danske elite Kap. 3. Økonomiske og organisatoriske ressourcer Kap. 4. Folk med få ressourcer Magt som relation Kap. 5. Beslutningsprocesser Kap. 6. Mikromagten i socialt arbejde Kap. 7. Folketingets relationer til andre aktører Kap. 8. Nationalstaten og de internationale organisationer Strukturel magt Symbolsk magt Kap. 9. Definitionsmagten i sundhedspolitikken Kap. 10. Den redigerende magt Kap. 11. Meningsdannelsen Institutionel magt Kap. 12. Institutionel magt ~.._(... MAGT OG MAGTUDREDNING

11 LITTERATUR Beretning fra Udvalget vedrørende analyse af demokrati og magt i Danmark. Beretning no. 6, Peter Munk Christiansen 01: Lise Togeby (red.) (2003). På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. johan P. Olsen, I/Folkestyre, byråkrati og korporativisme- skisse avet organisasjonsteoretisk perspektivl/, side i johan P. Olsen (ed.) (1978). Politisk orgqnisering. Oslo: Universitetsforlaget. Lise Togeby, jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck jørgensen 01: Signild Vallgårda (2003a). Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen. Århus: Aarhus Universitetsforlag. jens Peter Frølund Thomsen (2005). Magt. En introduktion. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. MAGT OG MAGTUDREDNING _..~-