Magt og Magtudredning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magt og Magtudredning"

Transkript

1 Magt og Magtudredning Godt og vel to et halvt år efter rege- at overtage posten som miljøminister. ringsskiftet i november 2001 fandt Connie Hedegaard blev om aftenen statsminister Anders Fogh Rasmussen efter udnævnelsen interviewet i TV- 2. august 2004 tiden inde til at æn- Avisen om den overraskende udnævdre på regeringens sammensætning. nelse. Studieværten spurgte, om det Den hidtidige fødevareminister blev var magten, hun ikke kunne sige nej udpeget til EU-kommissær, en enkelt til. Hertil svarede Connie Hedegaard, minister blev afskediget, og andre blev at hun også havde haft magt i det job, flyttet rundt. På denne måde blev der hun kom fra. Forklaringen på hendes plads til tre nye ministre, to kvinder beslutningvar i stedet for, at der med og en mand, alle forholdsvis unge. ministerposten fulgte et ansvar, som Statsministeren ønskede tydeligvis at hun ikke syntes, at hun kunne sige nej signalere fornyelse, handlekraft og en til. opprioritering af mere bløde værdier. Historien illustrerer, at der findes Det mest opsigtsvækkende ved flere former for magt, og at vi også til regeringsomdannelsen var udnæv- daglig betjener os af mange forskellige nelsen af den hidtidige tv-journalist begreber om magt. For studieværten og studievært Connie Hedegaard til var det at have magt ensbetydende miljøminister. Connie Hedegaard med at besætte en af samfundets vighavde som helt ung været medlem af tigste magtpositioner, ministerposten. Folketinget og blev den gang betrag- Connie Hedegaard havde et mere omtet som Det konservative Folkepartis fattende begreb om magt. Hun havde kommende stjerne, men hun forlod blik for, at også fremtrædende delta- Christiansborg for at blive journalist, gere i den offentlige debat har del i og hun havde flere gange erklæret, at magten, fordi de påvirker folks meninhun ikke havde planer om at vende ger og dermed i anden omgang også tilbage til politik. Hun var kendt som indholdet af de politiske beslutninger. en selvstændig borgerlig stemme, og Hvilke konklusioner vi drager Ort;l hun havde flere gange formuleret sig magten i fx det danske samfund er såleforholdsvis kritisk over for VK-regerin- des afhængig af, hvilket magtbegreb vi gen. Men hun kunne ikke sige nej til anvender. Et af formålene med denne MAGT OG MAGTUDREDNING ~~IIIIIII I

2 . bog er at demonstrere, hvorledes forskellige magtbegreber åbner vore øjne for forskellige sider af magtudøvelsen. Magtudredningen Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre en dansk magtudredning. Udredningen havde til formål at undersøge folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. U dredningen blev gennemført efter inspiration fra Norge og Sverige, hvor man tidligere havde gennemført store folkestyre havde været genstand for i de foregående årtier. Til at gennemføre Magtudredningen blev nedsat en forskningsledeise på fem personer, og der blev afsat et samlet beløb på SO mio. kr. til arbejdet. Folketingsudvalgets beretning inde- holdt en omfattende liste over emner, som Magtudredningen kunne beskæf- tige sig med, men fastslog, at det var op til forskningsledeisen selv at fastlægge de konkrete emner, der skulle undersøges. Emnerne har været mange og formagtudredninger. skelligartede. I alt er der i forbindelse Bag Folketingets beslutning om at med Magtudredningen gennemført gennemføre en dansk magtudredning omkring 80 forskellige forskningsprolå en betydelig bekymring over de se- jekter, og der er udgivet SO bøger og 34 nere års udvikling. Udviklingen ople- skrifter. Magtudredningens hovedrapvedes "som et reelt tab af demokratisk port blev udgivet i efteråret 2003 unindflydelse og dermed en reduktion af der titlen Magt og demokrati i Danmark. tiltroen til de demokratiske beslutnings- I denne bog redegør vi for nogle af processers styrke og relevans", som det hovedresultaterne fra Magtudredningen. hed i beretningen fra det folketingsudvalg, der igangsatte Magtudredningen..F A K T A De folkevalgte oplevede, at de som følge af internationaliseringen, decen- Begrundelser for Magttraliseringen og dannelsen af statslige udredningen: Globalisering, aktieselskaber var ved at miste kontrol- internationalisering, decentralilen med udviklingen. Og samtidig oplevede de befolkningen som vanskelig at styre, idet folk stillede "krav om større selvstændig indflydelse på [deres] egen situation og muligheder". Alt i alt havde den politiske styring og kontrol fået vanskeligere vilkår. Nok var der ikke tale om en krise for folkestyret, men forestillingen var alligevel, at udviklingen gik i den forkerte retning. På denne baggrund iværksatte Folketinget en magtudredning, hvor en række forskere fik til opgave at belyse folkestyrets øjeblikkelige tilstand og specielt de ændringer, som det danske.~.. MAGT OG MAGTUDREDNING sering og privatisering Globalisering: En samlebetegnelse for udvidelsen af de økonomiske, kulturelle og politiske,forbindelser på tværs af landegrænser. Specielt de senere års udvikling i informati- ons- og kommunikationsteknologien menes at have sat gang i globali- seringen. Ofte bruges betegnelsen globalisering først og fremmest til beskrivelse af den økonomiske udvik- ling med en stigende udveksling af varer og stigende kapitalbevægelser på tværs af grænser. Men man taler

3 også om en teknologisk, kulturel og Hvordan bør magten være fordelt? politisk globalisering. Når folketingsudvalget i sin beretning Internationalisering: En anden be- skriver om sin bekymring over foltegneise for først og fremmest den kestyrets tilstand, tager det udgangspolitiske og administrative globalise- punkt i en forestilling om, at magten ring: Hermed beskrives en udvikling, bør være fordelt i overensstemmelse hvor politiske beslutninger i stigende med princippet om den parlamentagrad træffes på overnationalt niveau riske styringskæde -et princip, der -i formelle eller uformelle netværk og er formuleret af den norske politolog organisationer..et eksempel herpå er Johan P. Olsen. Vi vil derfor også her samarbejdet inden for EU, der også bruge princippet om den parlamentagår under betegnelsen europæisering. riske styringskæde som normativ målestok for magtens fordeling, dvs. som Decentralisering: Betegnelsen for en målestok for, hvordan samfundet den proces, hvorigennem Folketin- bør være indrettet. get ved lov udlægger selvstændige Som det fremgår af figur 1.1 (side 8), kompetencer fra staten til amter og udgår magten i styringskæden fra det kommuner. Folketinget vil dog altid suveræne folk, som er grundlaget for ved en ny lov kunne føre disse kom- al legitim politisk magt. I et repræsenpetencer tilbage til Folketinget igen. tativt demokrati er folkets rolle først Sammenlignet med andre lande, er og fremmest at sammensætte Folkeder gennemført en meget omfat- tinget. Det forudsættes derfor, at der tende decentralisering i Danmark. foregår en fri meningsdannelse og en fri udveksling af informationer. Videre Privatisering: Betegnelsen for den forudsættes det, at der er en fri adgang proces, hvorigennem der overføres til, at borgerne kan oprette partier og ejerskab og produktion af varer, ser- organisationer, der kan varetage deres viceydelser, anlægsopgaver m.v. fra interesser. det offentlige til det private. Udlici- Folketinget definerer "statsviljen" og tering dækker over en delvis privati- fastsætter som lovgiver de grundlægsering, typisk sådan, at det offentlige gende regler for samfundslivet. Forholfortsat har ansvaret for opgaven, det mellem parlament og regering er herunder for dens finansiering, mens dels bestemt af læren om magtdeling, ydelsen produceres af en privat virk- dvs. en adskillelse mellem den lovsomhed. Gennem de senere år er der givende, den dømmende og den udsket privatisering i form af, at nogle øvende magt, og dels af det parlamenaf de store offentlige virksomheder er tariske princip, hvorefter en regering blevet omdannet til statslige aktiesel- skal have opbakning i Folketinget. skaber med efterfølgende salg af aktier Regeringen har den udøvende magt, til private. Eksempler herpå er Køben- hvilket vil sige, at den har den politihavns Lufthavne og Teledanmark. II ske og administrative ledelse af forvaltningen. Regeringen har ansvaret for, at c MAGT OG MAGTUDREDNING IIrjl

4 Figur 1.1. Den parlamentariske styringskæde Regeringen " / -Administrativ og politisk -Forberedelse af lovgivningen ledelse,. Hierarki, lovgivning Parlamentansme Forvaltningen -Politisk rådgivning -Gennemfører lovgivningen Folketinget -Vedtager lovene -Kontrollerer regeringen Deltagelse Lovlige i beslutningerne ~"'" ~ ~ / Frie valg Det suveræne folk (Kilde: Frit efter Olsen (1978: 24)) Folketingets lovgivning føres ud i livet Olsens parlamentariske styringskæde på en sådan måde, at der ikke overla- med et sådant aktivt element af handdes forvaltningen en selvstændig poli- ling i forhold til myndighedernes tisk rolle. Forvaltningen er en neutral beslutninger, hvilket i figur 1.1 er illuinstitution under regeringens eller de streret ved en dobbeltpil: Borgerne skal enkelte ministres hierarkiske kontrol. have mulighed for at deltage i og på- Forholdet mellem forvaltningen virke de beslutninger, som berører dem. og borgerne er karakteriseret ved, at Johan P. Olsen har aldrig ment, at forvaltningens beslutninger altid skal modellen var en beskrivelse af virkerespektere den enkelte borgeres grund- ligheden. Den er netop udtryk for en lovssikrede rettigheder og ved det så- vurdering af, hvordan tingene bør kaldte legalitetsprincip, der indebærer, hænge sammen, I den virkelige verat den ikke må træffe beslutninger den er Olsens velsmurte kæde truet af med konsekvenser for borgerne, som flere forskellige forhold. Vælgerne kan ikke er legitimeret gennem demokra- eksempelvis have mist.et interessen tisk vedtagne beslutninger. for at deltage i valgene, eller de kan Vi har i figur 1.1 udbygget Johan P. have mistet tilliden til de folkevalgte; Olsens parlamentariske styringskæde forvaltningen er ikke nødvendigvis med et enkelt nyt element. I Olsens politisk neutral, da den også varetager oprindelige fremstilling var der kun sine egne interesser; borgernes retssiken enkeltpil fra forvaltningen til det kerhed kan være undermineret af ramsuveræne folk. Hos Olsen er borgerne melovgivning, som overlader udfyldpassivt genstand for forvaltningens ningen af loven til forvaltningen, osv. beslutninger. Borgerne er ikke aktive og Og der er politiske aktører, som ikke er handlende i forhold til de beslutninger, en del af styringskæden, men som alligeder berører dem selv. Vi har udbygget vel har politisk magt: I en skandinavisk II_:. MAGT OG MAGTUDREDNING

5 sammenhæng er det ofte sådan, at nogle af interesseorganisationerne har en sær- Den sociale struktur i en gruppe udlig placering i forhold til de folkevalgte, gøres af de opgaver eller roller, som ministrene og forvaltningen, når der findes i gruppen, fx arbejdsdelingen skal træffes politiske beslutninger. Derfor mellem kønnene i en familie. Når vi kan de måske "kortslutte" styringskæ- beskæftiger os med hele samfund, den. Domstolene kan have en politisk betegner den sociale struktur et 'betydning, som ikke er tiltænkt dem i mere omfattende sæt af institutioner parlamentariske systemer. Medierne er og positioner, fx klassestrukturen. En en væsentlig politisk institution med form for strukturer er mere formaliselvstændig indflydelse på de politiske serede politiske institutioner som fx processer. Internationaliseringen inde- valgsystemet. Man kan også opfatte bærer, at nationale parlamenters suveræ- almindeligt anerkendte normer som nitet bliver begrænset. strukturer. Et eksempel kan være de Og endelig findes der en magt, der i et samfund almindeligt anerkendte ikke kan forbindes med bestemte aktø- forestillinger om mænds og kvinder rer, men som udspringer af de struktu- roller. - rer, der sætter rammerne for aktørernes adfærd. Strukturerne kan sætte grænser for, i hvilket omfang den parla- Begreber om magt mentariske styringskædes aktører kan styre udviklingen. Magtbegrebet hører til de mest omdis- Disse problemer er ikke nye. Det kuterede begreber inden for samfundsrelevante spørgsmål er derfor ikke så videnskaberne. Udviklingen er gået i meget, om magtfordelingen i alle hen- retning af et stadigt mere omfattende se ender lever op til kravene i styrings- magtbegreb, hvor nye sider af magten kæden. Det har vi længe vidst, at den er blevet inddraget i analyserne. Man ikke gør. Spørgsmålet er i stedet for, taler undertiden om, at magten har om problemerne gennem de seneste mange ansigter. Derfor arbejder sam år er blevet større eller mindre. fundsforskere med mange forskellige magtbegreber. Og derfor har Magtud- F A KJ A redningen arbejdet med forskellige Aktører og strukturer Aktører: betegnelse for sociale enheder, der udfører handlinger eller tager beslutninger. Det kan dreje sig om individer, virksomheder, organisationer, stater eller internationale sammenslutninger. Strukturer: betegnelse for relationerne mellem forskellige aktører. magtbegreber. Magtbegrebet kan være svært at have med at gøre. Hvad vil det egentlig sige at have magt? Er det at have magt, at nogle aktører har mange økonomiske, organisatoriske eller andre ressourcer, mens andre aktører ikke har så mange ressourcer? Det er jo ikke sikkert, at de faktisk bruger den magt, som deres ressourcer kunne give anledning til. Bør man måske kun tale om magt, hvis de ressourcestærke faktisk får andre MAGT OG MAGTUDREDNING ~II"""

6 . til at gøre noget, som disse ellers ikke indretning, og at der derfor også må I ville have gjort? Hvad nu, hvis nogen tages forskellige undersøgelsesmetoder slet ikke behøver at gøre noget for at i brug. få andre til at rette sig efter dem? Og hvad nu, hvis der slet ikke er nogen, Magt som besiddelse men det er noget, der får folk til at gøre eller ressource noget, de ellers ikke ville have gjort? Altså at der er bestemte strukturer, som Når magt defineres som besiddelse indebærer magtudøvelse. eller som ressourcer, antages det, at Det ser ud til, at jo mere magtbe- personer eller andre aktører, der besidgrebet er blevet udviklet teoretisk, jo der mange ressourcer, også har megen mindre anvendeligt er det blevet til magt i kraft af kontrollen over disse konkret at udforske, hvordan magten ressourcer. Ressourcer kan være af faktisk er fordelt. Ambitionen med mange slags, fx materielle, sociale og denne bog er at demonstrere brugen psykiske ressourcer. af forskellige magtbegreber, dvs. vise, Det er nok begrebet om magt som hvorledes man i praksis kan undersøge besiddelse eller ressourcer, der oftest anforskellige former for magt, og hvilke vendes i dagligsproget. Det er det, der konklusioner man kan drage på grund- ligger bag spørgsmålet, "hvem har maglag heraf. ten?". Her forestiller man sig, at magten Nogle forfattere skelner mellem er et objekt, som nogen besidder i store magt og indflydelse. Indflydelse dækker mængder, mens andre intet har. Derfor efter denne sondring udøvelse af magt, er det også muligt at sætte navne på de som er legitim, dvs. som falder inden magtfulde personer. Statsministeren fx for accepterede rammer. Magt er deri- -eller Mærsk McKinney Møller. mod knyttet til udøvelsen af tvang. Vi Det er også dette begreb om magt, mener ikke, at det er hensigtsmæssigt der anvendes, når man interesserer sig på denne måde at sondre mellem magt for magtressourcernes fordeling, fx beog indflydelse. Vi bruger i begge disse tydningen af økonomisk kapital, orgasituationer betegnelsen magt. nisatorisk styrke eller faglig ekspertise. Vi opdeler magtbegrebet i tre hoved- Her er tankegangen, at personer, der typer: har mange penge, har stærke organisationer i ryggen, elle~ som besidder.magt som besiddelse eller ressource en viden, som kun de færreste har del.magt som relation mellem aktører i, har forudsætningerne for at påvirke.strukturel magt samfundets vigtige beslutninger~ Det er endelig dette magtbegreb, Der er en sammenhæng mellem de man anvender, når man interesserer anvendte magtbegreber og de metoder, sig for, hvem der er indehavere af samder anvendes til at udforske magten. fundets magtpositioner: Hvem sidder Det er hensigten med denne bog at på regeringsmagten, hvem er medlemvise, hvorledes forskellige magtbegre- mer af centrale nævn og udvalg, og ber giver anledning til at formulere hvem sidder i bestyrelserne for de store forskellige spørgsmål til samfundets virksomheder? ~ MAGT OG MAGTUOREDNING I

7 En del af kritikken af at opfatte Magt som relationer magt som ressourcer har været, at mellem aktører man ikke kan være sikker på, at en aktør, der besidder mange ressour- Begrebet om magt som en relation cer, også anvender disse ressourcer mellem aktører blev udformet for at til at udøve politisk magt. Svaret på råde bod på de svagheder, der knyttede denne kritik har været, at der er en sig til begrebet om magt som besidstor sandsynlighed for, at aktører med delse. Begrebet om magt som relation mange ressourcer også vil bruge dem. er af den amerikanske politolog Robert Er man minister, departementschef A. Dahl defineret således: A udøver i et ministerium, direktør for en stor magt over B, i det omfang A kan få B interesseorganis.ation eller direktør for til at handle anderledes, end B ellers A. P. Møller Mærsk, er der også stor ville gøre. Det relationelle magtbegreb sandsynlighed for, at man vil anvende er illustreret i figur 1.2. De involverede denne position til at udøve magt. At aktører kan være enkeltpersoner eller undersøge ressourcerne vil derfor ofte kollektive aktører som interesseorganivære en hensigtsmæssig metode til at sationer, virksomheder eller stater. vise forskelle i magt. Også dette begreb om magt knytter Det er imidlertid også relevant at sig tæt til almindelig sprogbrug. Det finde ud af, om ressourcerne rent fak- er det, der anvendes, når man siger, at tisk anvendes til at udøve magt. Dertil Dansk Industri øver indflydelse på Folkan man bruge et begreb om magt ketingets beslutninger omkonkurrensom relation. cereguleringen. Eller når man taler om, at Folketinget gennem sin lovgivning F A KJ A på miljøområdet øver indflydelse på virksomhedernes brug af tilsætnings- Forskellige magtressourcer stoffer. Materielle ressourcer Penge Kapitalkontrol ledende positioner i organisationer Sociale ressourcer Figur 1.2. Relationel magt A ~~r_i~~e_n_i!:~~~d:~: B gør A har indflydelse....x B ~~r_i~~e- x En god uddannelse gør.. y At være erhvervsaktiv Medlemskab af uformelle netværk Politiske forbindelser Dahls definition af et sådant relationelt magtbegreb er enkel og entydig. Det Psykiske ressourcer giver da heller ikke de store problemer Selvtillid at beskæftige sig med anvendelsen Stor viden af magt, når der er tale om åben og Tillid til andre mennesker direkte magtanvendelse, sådan som det ledelseserfaring 8 forudsættes i figur 1.2. Problemerne opstår, når magtudøvelsen er skjult eller MAGT OG MAGTUDREDNING _1-

8 . indirekte -også selvom der er tale om.ru St kt ure L mag t relationer mellem aktører. Ofte er det slet ikke nødvendigt for den magtfulde Så længe man beskæftiger sig med med mange ressourcer at gøre noget for relationel magt, tager man udgangsat få andre til at følge sine ønsker. De punkt i de handlende personer, også andre aktører ved, at det vil få uønske- når man forsøger at afdække den inde konsekvenser, hvis de ikke lever op direkte og skjulte magtudøvelse. Man til kravene, og de indretter sig derfor på har imidlertid ikke dækket alle sider af forhånd efter dem. Man taler i så fald magtudøvelsen, hvis man nøjes med om anticiperet reaktion. Embedsmænd et aktørperspektiv. Der findes også indretter sig eksempelvis ofte efter strukturel magt, der sætter rammerne ministerens ønsker, selvom de ikke for aktørerne handlemuligheder. bliver beordret til det. En kommune Forestillinger om strukturel magt kan undlade at udstede et påbud til en optræder i flere forskellige versioner meget stor virksomhed, fordi den ved, i magtforskningen. Man kan således at det vil give problemer, hvis den gør tale om, at der knytter sig magt til det. Det kan i praksis være vanskeligt at institutionelle strukturer således at formåle denne form for magtudøvelse. stå, at regler og normer påvirker den Magtudøvelsen kan også komme måde, hvorpå mennesker handler, og til udtryk i evnen til at sætte eller at forskellige regler og normer fremkalindskrænke den politiske dagsorden. der forskellige konsekvenser. Fx viser Herved kan man holde sager ude fra det sig, at lande, der som Danmark den politiske dagsorden og forhindre, administrerer arbejdsløshedsunderstøtat de bliver gjort til genstand for of- telsen gennem fagforeningstilknyttede fentlig debat eller formel beslutning. arbejdsløshedskasser, sammenlignet Som et eksempel kan nævnes, at det med andre lande har en høj organisatii forbindelse med strukturreformen, onsprocent og stærke fagforeninger. På som blev besluttet i 2004, har været samme måde viser det sig at have afgømeget vanskeligt at få diskuteret, om rende betydning for de enkelte partiers det overhovedet var en god ide at fore- styrke, om man i et land har forholdstage en radikal ændring i antallet af talsvalg, som vi har i Danmark, eller kommuner. Forhandlingerne har dre- man har flertalsvalg i enkeltmandsjet sig om, hvordan ændringen skulle kredse, som man har.i Storbritannien. foretages. Et andet eksempel er, at det I lande med forholdstalsvalg har man før vores medlemskab af EU var meget mange partier og sjældent flertalsvanskeligt at få spørgsmålet om en regeringer, mens man i lande med skærpelse af den danske konkurrence- flertalsvalg i enkeltmandskredse har få lovgivning på den politiske dagsorden. partier og oftest flertalsregeringer. Man Man taler i dette tilfælde om, at kan sige, at der er indbygget strukturel nogen aktører udøver magt gennem magt i institutionerne. non-decision making, dvs. ved at holde Også det, man kalder symbolsk magt, spørgsmål uden for dagsordenen. Også diskursiv magt, definition smagt eller denne form for relationel magt kan magten over tanken, er en form for være vanskelig at identificere og måle. strukturel magt. Ved symbolsk magt._r- MAGT OG MAGTUDREDNING

9 . menes, at de begreber, vi bruger, og de mange magtressourcer, hvilke aktører argumenter, der fremstår som legitime, der i konkrete situationer er i stand har betydning for, hvilke spørgsmål til at påvirke andre aktørers adfærd, der defineres som politiske problemer, hvordan institutionerne sætter ramog hvilke politiske løsninger der kom- merne for de politiske aktørers adfærd, mer på tale. og hvorledes problem definitioner og Definitionsmagten er vigtig i vore politiske værdier sætter grænser for de dages samfund. Eksempelvis er ligestil- mulige politiske løsninger. lingsargumenter vægtige og legitime Men jo flere sider af magten, man argumenter i den politiske debat i Sve- ønsker at inddrage, desto vanskeligere rige, mens de ikke indgår i tilsvarende bliver det at foretage præcise målinger politiske debatter i Danmark, fx om af magtfordelingen. Løsningen på dette orlovsordninger. Problemopfattelsen problem er at benytte flere forskellige og debatklimaet er forskelligt i de to undersøgelsesmetoder og datatyper for lande, og dermed også de politiske at belyse det samme spørgsmål. Man løsninger, der kommer på tale. Som et taler i så fald om metodetriangulering. andet eksempel kan nævnes, at det i Det kan dreje sig om kvantitative mange år ikke var muligt at få disku- metoder som registerundersøgelser og teret spørgsmålet om, hvorvidt børn surveyundersøgelser og om kvalitative i den danske folkeskole lærte elemen- metoder som deltagerobservation, tære færdigheder som at læse og regne. kvalitative interviews og tekstanalyse. Også i dette tilfælde er der tale om Synspunktet er, at man får en mere magtstrukturer, som den enkelte ikke dækkende og nuanceret beskrivelse, uden videre kan sætte sig ud over. Der hvis man anvender en flerhed af teoer tale om en magt, der virker bag om rier og metoder. Hver for sig kan de ryggen på de konkrete aktører. Og heri enkelte undersøgelser kun give en delligger netop styrken i denne magt- vis beskrivelse af magtforholdene, men form. tilsammen kan de give et mere dæk- Det er, når man beskæftiger sig med kende billede. magten over tanken eller den symbol- Der er derfor i forbindelse med ske magt, at journalisternes magt bli- Magtudredningen blevet anvendt ver interessant. I det omfang de gen- mange forskellige metodiske og teorenem deres virksomhed påvirker vores tiske tilgange. Ideen bag denne bog er måde at tænke på, får de del i magten i at præsentere en række af disse forskeldet danske samfund. lige tilgange og vise, hvordan man helt konkret har undersøgt magtrelatio- Metodetriangulering neme i det danske samfund. Skal man foretage en dækkende beskriveise af magtforholdene og udviklingen heri, forudsætter det inddragelse af alle de former for magt, der er beskrevet oven for. Det er nødvendigt at se på, hvilke aktører der besidder MAGT OG MAGTUDREDNING -~-

10 FAKTA Triangulering Bogens plan Bogen indeholder 11 kapitler, som hver for sig demonstrerer, hvordan man i konkrete empiriske analyser kan anvende et af de magtbegreber, som er gennemgået ovenfor -først magt som ressource, derefter magt som relation og endelig den strukturelle magt. Der vil i fremstillingen blive lagt vægt på, hvordan de konkrete analyser er fore- taget, dvs. hvordan magtbegrebet er defineret, og hvordan magten måles. Samtidig fortæller hvert kapitel sin egen historie om, hvorledes magtfordelingen ser ud i dagens Danmark. Bogen sluttes af med et kapitel, hvor vi forsøger at tegne et samlet billede af magtens fordeling i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Dette kapitel bygger i hovedsagen på Magtudredningens slutrapport, Magt og demokrati i Danmark. I perioden fra l 860 till 940 blev der med lo kilometers mellemrum i hele Danmark opstillet såkaldte postamenter, der har udgjort grundelementerne i det opmålingssystem, triangulering, som landmålerne har anvendt til at kortlægge Danmark. Det overordnede princip er, at man kortlægger et område ved at inddele det i et net af trekanter, således at afstande og retninger kan beregnes ud fra de punkter -postamenterne -som danner trekanternes hjørner, og de vinkler, som dannes mellem trekanternes sider. Med tiden er antallet af postamenter blevet øget, og afstanden imellem dem mindsket, hvilket har muliggjort, at man har kunnet tegne stadig mere præcise landkort. Begrebet triangulering er blevet overtaget af samfundsvidenskaberne, og her betyder begrebet, at man i sin forskning anvender forskellige synsvinkler. 8 Magtbegreberne og bogens opbygning Magt som ressource Kap. 2. Positionel magt: Den danske elite Kap. 3. Økonomiske og organisatoriske ressourcer Kap. 4. Folk med få ressourcer Magt som relation Kap. 5. Beslutningsprocesser Kap. 6. Mikromagten i socialt arbejde Kap. 7. Folketingets relationer til andre aktører Kap. 8. Nationalstaten og de internationale organisationer Strukturel magt Symbolsk magt Kap. 9. Definitionsmagten i sundhedspolitikken Kap. 10. Den redigerende magt Kap. 11. Meningsdannelsen Institutionel magt Kap. 12. Institutionel magt ~.._(... MAGT OG MAGTUDREDNING

11 LITTERATUR Beretning fra Udvalget vedrørende analyse af demokrati og magt i Danmark. Beretning no. 6, Peter Munk Christiansen 01: Lise Togeby (red.) (2003). På sporet af magten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. johan P. Olsen, I/Folkestyre, byråkrati og korporativisme- skisse avet organisasjonsteoretisk perspektivl/, side i johan P. Olsen (ed.) (1978). Politisk orgqnisering. Oslo: Universitetsforlaget. Lise Togeby, jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck jørgensen 01: Signild Vallgårda (2003a). Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen. Århus: Aarhus Universitetsforlag. jens Peter Frølund Thomsen (2005). Magt. En introduktion. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. MAGT OG MAGTUDREDNING _..~-

EN ANALYSE AF DEMOKRATI OG MAGT I DANMARK

EN ANALYSE AF DEMOKRATI OG MAGT I DANMARK kapitel 1 EN ANALYSE AF DEMOKRATI OG MAGT I DANMARK I 1970 erne og først og fremmest efter jordskredsvalget i 1973 var det en udbredt opfattelse,at det danske demokrati var i krise (Svensson,1996).Kriseoplevelsen

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Grundkursus i politologi Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordningerknyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Demokratiske udfordringer. Kort udgave af Magtudredningens hovedresultater

Demokratiske udfordringer. Kort udgave af Magtudredningens hovedresultater Demokratiske udfordringer. Kort udgave af Magtudredningens hovedresultater Magtudredningen Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Lovgivningsprocessen i praksis

Lovgivningsprocessen i praksis Color profile: Generic CMYK printer profile Composite 150 lpi at 45 degrees Aage Frandsen Cand. mag. i samfundsfag og historie, tidligere studielektor, medlem af Folketinget 1971-75, 1987-90 og 1994-2005

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Demokratiets Spilleregler

Demokratiets Spilleregler Demokratiets Spilleregler Disposition Indledning Hvad er demokratiske/politiske spilleregler? Respekt for politikerne De politiske spilleregler og respekten for demokratiet Nedskrevne ctr. uskrevne spilleregler

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Aage Frandsen Politik i praksis y UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm S 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1. Politik i teori og praksis 19 Hvad er politik?

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen 2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007

Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 2007 Sagsnr. Ref. SJOE Den 11. april 7 8OLJKHGLLQGIO\GHOVHQSnGHWGDQVNHVDPIXQG Den ulighed, der kan spores i indkomst og uddannelse, slår i stor udstrækning igennem, når der fokuseres på den indflydelse, de

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Ege Rubak Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 18. januar 011 Som udgangspunkt oplyses det fra Danmarks Statistik at der er 46.440 personer der

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Tweets fra arrangementet: #embedstillid

Tweets fra arrangementet: #embedstillid Tweets fra arrangementet: #embedstillid Et juridisk blik på de aktuelle problemstillinger Jens Peter Christensen 12 December 2014 EMBEDSVÆRKET OG DEN AKTUELLE DEBAT EN POLITOLOGISK VURDERING JØRGEN GRØNNEGÅRD

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Ligestilling i kommunalpolitik

Ligestilling i kommunalpolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Ligestilling i kommunalpolitik Skrevet af: Ann-Dorte Christensen Offentliggjort: 15. oktober 2005 Det står sløjt til med ligestillingen i de kommunale bestyrelser og i den

Læs mere

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Om relevansen af Bo Smith udvalgets arbejde

Om relevansen af Bo Smith udvalgets arbejde Om relevansen af Bo Smith udvalgets arbejde Udvalgets fokus handler ikke bare om en lille flig af det politiskadministrative system i Danmark. Fokus er på nogle af de mest centrale spørgsmål/dilemmaer

Læs mere

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Forvaltningens bistand til politikere

Forvaltningens bistand til politikere Forvaltningens bistand til politikere Albertslund Kommune har den 8. marts 2017 rettet henvendelse til KL, Jura og EU med anmodning om juridisk bistand. Albertslund Kommune har anmodet KL om juridisk bistand

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Forretningsorden for KL s bestyrelse

Forretningsorden for KL s bestyrelse Forretningsorden for KL s bestyrelse c KL 2014 Forretningsorden for KL s bestyrelse I henhold til KL loves 7, stk. 3, 4. punktum, fastsættes herved følgende forretningsorden for KL s bestyrelse: 1 Straks

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014 2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Hvor finder vi demokratiforståelsen?

Hvor finder vi demokratiforståelsen? Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445 INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere