Udvikling af fagområdet dansk som andetsprog på frie grundskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af fagområdet dansk som andetsprog på frie grundskoler"

Transkript

1 fri_5.qxp07:layout 1 17/04/09 14:49 Side 1 N. Zahles Gymnasieskole: Udvikling af fagområdet dansk som andetsprog på frie grundskoler Indhold Procesrapport 2 Procedure 2 Indsatsmodel 3 Forventninger 4 Positiv cirkel 4 Et undervisningsforløb 5 Afslutning og status 6 N. Zahles Gymnasieskole 1

2 fri_5.qxp07:layout 1 17/04/09 14:49 Side 2 I vores projektbeskrivelse havde vi et ønske om at få undervisningen i dansk som andetsprog væk fra specialundervisningslokalet og ud i klassen, hvor eleverne er. Projektet tager udgangspunkt i undervisningen i dansk som andetsprog i indskolingen. Det er hensigten, at arbejdet på sigt skal sprede sig til mellemtrinnet, ældste trin og efterfølgende gymnasiet, for at de tosprogede elever på N. Zahles Gymnasieskole (NZG) vil få den bedste baggrund for at gennemføre både Folkeskolens Afgangsprøve og studentereksamen. Projektet har hovedsageligt involveret skolens dansk som andetsprogs-lærer, Michael Hansen, som har videreuddannelse i dansk som andetsprog, og viceafdelingsinspektør Lis Ingerslev. Professor Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), har været konsulent på projektet, og derudover har der været et udvidet samarbejde med skolens ene børnehaveklasselærer samt en dansk- og matematiklærer i indskolingen. Nærværende rapport er en procesrapport, som falder i to dele: Først beskrives et arbejde med en elev med pakistansk baggrund i børnehaveklassen, og derefter beskrives, hvordan erfaringerne med dette forløb smitter af på det videre arbejde med dansk som andetsprog i 1. og 2. klasse. Resultatet af indsatsen forventes at have positiv effekt på elevernes præstationer, når de bliver vurderet i forhold til trinmålene i dansk efter 2. klassetrin. Procesrapport Vi indledte vores arbejde med at have møde med professor Anne Holmen, hvor hun satte os på sporet af mange af de vanskeligheder, tosprogede børn kunne have, og meget hurtigt fattede vi interesse for at arbejde med ordforråd, hvilket vi også i vores ansøgning havde koncentreret os om for at kunne opfylde trinmålene. I skoleåret 2005/2006 har skolen haft 58 tosprogede elever, hvoraf de største grupper tosprogede børn kommer fra henholdsvis Pakistan og Kina. Vi har i dette projekt valgt at fokusere på de pakistanske børn. Blandt de pakistanske børn udvalgte vi en dreng fra børnehaveklassen, som børnehaveklasselederen og klassens kommende dansk- og matematiklærer på et relativt tidligt tidspunkt syntes skulle gå børnehaveklassen om. I rapporten bruges ikke hans rigtige navn, men navnet Rameez, ligesom navnene på de involverede lærere også er opdigtede. Grunden til, at vi udvalgte ham, var, at vi var usikre på, om det var en fornuftigt begrundet beslutning, eller det i virkeligheden var en beslutning, der ubevidst blev taget, fordi han var en dreng med anden baggrund end dansk. Derfor ville vi gerne være helt sikre på, at det var en rigtig beslutning, der blev taget. Michael Hansen og viceafdelingsinspektør Lis Ingerslev havde igen et møde med professor Anne Holmen, hvor vi fortalte om den pågældende elev, og hun støttede os i at prøve at arbejde sprogligt intensivt med eleven for at afdække førnævnte problemstilling. Model til hjælp for iværksættelse af støtte over for tosprogede børn I vores arbejde med Rameez fandt vi frem til en model, der kan bruges, når dansk som andetsprogs-læreren skal vurdere, om et tosproget barn har behov for støtte samt omfanget og arten af denne indsats. I det følgende gennemgås modellen med udgangspunkt i sagen om Rameez. I juni 2006 besluttede skolelederen og dansk som andetsprogs-læreren at gøre en ekstra indsats for Rameez i børnehaveklassen 0. B en tosproget dreng med pakistansk baggrund. Der var flere grunde til dette: A. De meldinger, vi fik fra Rameez lærere, lød på, at Rameez skulle gå 0. B om efter sommerferien. Dette blev bekræftet ved dansk som andetsprogs-lærerens andet besøg i klassen. B. Kunne Rameez hvis han fik intensiv hjælp på bare tre måneder forbedre sit faglige standpunkt så markant, at lærernes holdning til hans skoleparathed ville ændres, så han kunne følges med sine kammerater i 1. klasse? Det var et afgrænset projekt, og det lod sig igangsætte hurtigt. C. Vi håbede på at få nogle erfaringer, som vi kunne bruge i det efterfølgende arbejde med tosprogede børn på NZG. Procedure En vurdering af det enkelte tosprogede barns støttebehov Hvis det er en andetsprogsproblematik, der ligger til grund, skal der fokuseres på en andetsprogspædagogik, der støtter elevens sproglige udvikling (intersproget). Altså alt det, der hører under fagområdet dansk som andetsprog. Er der derimod tale om specifikke indlæringsproblemer, befinder vi os i et felt, der hører under specialundervisningsområdet og varetages af eksperter på området (psykologer, speciallærere osv.). Det drejer sig altså om at få afklaret vanskelighedernes ophav. Er det: A. Generelle indlæringsvanskeligheder, umodenhed, manglende socialisering etc.? B. Forsinket andetsprogstilegnelse? C. Naturlig andetsprogstilegnelse? 2 N. Zahles Gymnasieskole

3 fri_5.qxp07:layout 1 17/04/09 14:49 Side 3 For at finde ud af dette må der stilles yderligere en række spørgsmål. Indkredsning og beskrivelse af problemet Overordnet set må dansk som andetsprogs-læreren indhente viden om, hvordan elevens faglige og/eller sociale problemer kommer til udtryk. Spørgsmålene, der stilles, er forskellige fra elev til elev, og oplysningerne indhentes af dansk som andetsprogs-læreren i samarbejde med barnets klasselærere og forældre. I vurderingen af Rameez støttebehov er følgende spørgsmål relevante: A. Hvilke faglige problemer har Rameez eventuelt ud over problemer med bogstavindlæring? B. Hvordan kommer Rameez umodenhed til udtryk? C. Lærerne fortæller, at Rameez trækker sig fra fællesskabet og helst leger med få udvalgte. Er årsagen til disse legemønstre hans tosprogethed eller har det andre grunde? D. Hvilke initiativer er der taget på klasseplan for at afhjælpe Rameez sprogvanskeligheder og uhensigtsmæssige legemønstre? Dansk som andetsprogs-læreren iværksætter: Iagttagelse af Rameez i klassens danskundervisning. Samtaler med børnehaveklasselærerne. Samtaler med Rameez. Samtaler med Rameez forældre. Model X Indsatsmodel På baggrund af ovenstående vurderes det, at der her er tale om en andetsprogsproblematik. På grundlag af dette iværksættes støtteforanstaltning. I denne sag, som er vist i nedenstående model X, ydes støtten i en periode på tre måneder indtil sommerferien. Ad Punkt 1 i model X: Formålet med dette var at gøre iagttagelser og få et fortroligt forhold til Rameez. Efterhånden som Rameez problemer blev afgrænset og defineret, blev indsatsen mere målrettet hans behov. I Rameez tilfælde blev det tydeligt, at hans ordforråd var mangelfuldt udbygget (semantisk netværk). Dansk som andetsprogs-læreren tog initiativ til at udvikle et undervisningsmateriale med fokus på ordforrådsindlæring, og det blev afprøvet i samarbejde med klassens lærere til glæde for alle børnene i klassen. Ad punkt 2 i model X: En egentlig ordforrådsindlæring tog sin form, blandt andet ordforrådslege. Ad punkt 3 i model X: Formålet var først og fremmest at bakke op om forældrenes arbejde med barnet på hjemmefronten. Forældrene kan ofte være i tvivl om, om de gør det rigtige. Da må svaret være, at det vigtigste ikke er det rigtige, men at der arbejdes med barnet, og hvis der tages selvstændige initiativer, skal det endelig roses og bakkes op. 1 Dansk som andetsprogs-læreren vil være til stede i 0. B i en ugentlig time sammen med klassens kommende dansk- og klasselærer. 2 Eneundervisning en lektion om ugen. Timen er lagt i forlængelse af dansk som andetsprogs-lærerens deltagelse i klassens undervisning. Timens indhold er inspireret af iagttagelser fra klassens undervisning. 3 Igangsætte forældresamarbejde. Afholdelse af et ugentligt møde med forældrene. Det ugentlige møde ligger i umiddelbar forlængelse af eller overlapper eneundervisningen af Rameez. Der blev arbejdet intensivt med Rameez og hans forældre i en periode på tre måneder. Nedenfor følger evalueringen af forløbet. Evaluering af forløbet med Rameez: Forløbet må siges at have været en succes i den forstand, at resultatet blev, at Rameez fortsatte i 1. klasse med sine kammerater. Forløbet har ikke været opbygget på en måde, der gjorde, at vi rent objektivt på så kort tid kunne se, om Rameez blev dygtigere til det ene eller andet. Tværtimod. Det har været ganske bredtfavnende, til tider famlende og ikke så målbart, som vi kunne ønske. I vores arbejde fandt vi ud af, at Rameez koncentrationsevne var dårlig, og at det skyldtes en manglende forståelse af, hvad der foregik i klassen ikke en generel umodenhed. Koncentrationsevne og ordforråd hang sammen for Rameez. Derfor det intensive ordforrådsarbejde, som blev beskrevet tidligere. Og det havde konsekvenser for de initiativer, der blev taget. Hvordan hans koncentrationsevne eller ordforråd blev bedre i perioden, blev ikke målt, da arbejdet hele tiden koncentrerede sig om næste skridt grundet det korte forløb. Forløbet blev mere en generel afprøvning af forskellige ordforrådsforbedringsstrategier end en evaluering af hver enkelt. Og vi fik mange positive tilbagemeldinger fra både lærere og forældre om, at Rameez var blevet dygtigere til både det ene og det andet. Hvor meget det skyldes den intensive opmærksomhed, han fik som enkelt elev, og hvor meget det skyldes lige præcis de ordforrådstiltag, vi gjorde, kan vi ikke på nuværende tidspunkt vurdere. Hvad er det så, vi har gjort, og hvis der har været en positiv effekt, hvad er den så? Eller sagt på en anden måde: Lad os antage, at der objektivt set er sket en udvikling af Rameez sprog og koncentrationsevne i perioden. Nu skal vi så finde grundene til, at det er sket! Vi går vejen fra empiri til teori. Punkt 1, 2 og 3 ligger tidsmæssigt lige efter hinanden. N. Zahles Gymnasieskole 3

4 fri_5.qxp07:layout 1 17/04/09 14:49 Side 4 Forventninger I et dagbogsnotat skrevet af dansk som andetsprogs-læreren i april 2006 står der: Det er tankevækkende og sørgeligt, at alle lærerne i børnehaveklassen tilsyneladende har afskrevet Rameez. Det er lige meget, hvem jeg taler med, så lyder det: Jamen, skal han ikke gå om? Det troede jeg da! Rameez undervises i en kontekst af dårlige forventninger af samtlige lærere, der har ham til daglig. Hvordan kan der ske en positiv udvikling, når omgivelserne ikke har nogen positive forventninger til en? Hvad enten Rameez har udviklet sin kommunikative kompetence eller ej, har det gjort en forskel i forventningerne til ham, at der har været fokus på ham. Rameez har fået mere opmærksomhed fra følgende personer: Dansk som andetsprogs-læreren Hans daglige lærere Moderen Sine kammerater (måske). Positiv opmærksomhed øger skoleglæden, som igen øger indlæringen, hvilket giver Rameez mere selvtillid i omgangen med sine kammerater. Vi skal tænke i positive cirkler. Rameez lærere har i perioden været mere opmærksomme på Rameez og fortalt dansk som andetsprogs-læreren, hvad han har gjort og sagt. På et tidspunkt er de positive historier dukket op, og det har vi glædet os over. Disse små glædesudvekslinger i frikvarteret har haft en betydning for det, der fulgte efter i klassen. Positiv cirkel På et tidspunkt vendte fokus fra negative historier til positive historier. Dansk som andetsprogs-læreren fortalte lærerne om sine møder med moderen og om de initiativer, der blev sat i gang på hjemmefronten. Han fortalte også om moderens positive opbakning og engagement. Disse samtaler fandt ofte sted i frikvarteret. Modsat blev dansk som andetsprogslæreren (måske) en slags buffer/stødpude, når lærerne med rette eller urette havde indvendinger over for Rameez eller Rameez forældre. Det er værd at bemærke, at arbejdet med at inddrage Rameez lærere i et samarbejde om Rameez er sket på dansk som andetsprogs-lærerens initiativ og ad uformelle veje. Der blev lavet individuelle aftaler med dansk- og matematiklærere, men vi har ikke haft møder, hvor alle lærerne var til stede samtidig. Det er sket på en uformel måde, og det sætter grænser for, hvad og hvor meget der kan samarbejdes om. Alligevel viser sagen hvis vi antager, at Rameez tilstedeværelse i 1. klasse er udtryk for reel fremgang at de ressourcer, der tilføres via sproglæreren, har betydning for enkelte elevers skoleglæde og kommunikative kompetence. Der er forsøgt at stille skarpt på, hvad der egentlig sker i forholdet mellem barn, forældre, dansk som andetsprogs-lærer og barnets lærere, når fokus rettes på én elev. Det er hypoteser, og der ligger kun ét barn til grund for ovenstående. En anden elev end Rameez havde måske givet en helt anden historie. Alligevel er det svært at forestille sig, at der ikke i dette forløb skulle være nogle alment gældende sandheder til stede. Noget, der knytter forskellighederne sammen. Det er sjovt nok at blive bevidst om de psykologiske mekanismer, der er på spil, og det giver god mening for sproglæreren at være bevidst om disse. Måske ligger forskellen på det gode og dårlige forløb i sproglærerens evne til at agere i dette felt mere end metodisk målbare undervisningsforløb. I vores projektbeskrivelse havde vi et ønske om at få undervisningen i dansk som andetsprog væk fra specialundervisningslokalet og ud i klassen, hvor eleverne er. Arbejdet med Rameez har vist os, at det giver mening, idet dansk som andetsprogs-læreren begynder sit arbejde med ham i klassen og i samarbejde med læreren og ikke adskilt fra lærerens undervisning. Det blev fulgt op af såvel individuel støtte som støtte i klassen i den naturlige kontekst. Arbejdet blev afsluttet med, at dansk som andetsprog blev implementeret i den almindelige danskundervisning. Rameez blev på en måde brugt som katalysator for at vise lærerne, at dansk som andetsprog kan indgå i den almindelige daglige undervisning, og at det ikke er et særområde i et specielt lokale løsrevet fra den daglige kontekst. Det svære i denne proces var og er at lære lærerne, at dette er en mulighed og ikke kun en mulighed, men den fornuftigste måde at håndtere en tosprogsproblematik på. For mange lærere er der stadig et ønske om, at eleven bliver taget ud og væk fra de almindelige timer. Forløbet med Rameez har også vist os, hvor vigtigt det er at finde ud af, på hvilke præmisser vi beslutter for børn i skolen. Hvis han havde gået børnehaveklassen om, kunne det familiemæssigt og kulturelt have haft nogle konsekvenser for ham, som vi slet ikke havde overskuet på forhånd, og derfor er dette eksempel for os et illustrativt eksempel til at være endnu mere opmærksomme på vores tosprogede børn, når det gælder alvorlige beslutninger i deres skoleforløb, og ikke kun stole på vores almene erfaring med at indskole børn. Selv om det udefra set kan synes som lidt kun at beskrive et enkelt barn, har arbejdet med det enkelte barn ført til store ændringer i vores generelle tosprogsundervisning, fordi det har lært os at se på det hele barn såvel i skole som i hjem og ikke kun på barnet i dansktimerne. Arbejdet med Rameez har vist os betydningen af et meget udvidet skole-hjemsamarbejde i forhold til vores almindelige model for skole-hjem-samarbejde. Arbejdet med undervisningen i dansk som andetsprog i 1. klasse Det var tydeligt, at Rameez ordforråd var mangelfuldt udbygget i forhold til jævnaldrende danske børn. Men det havde også vist sig, at han havde et passivt ordforråd, der kunne gribes fat i i ordforrådsindlæringen. Anne Holmen fortalte om de førfaglige ord som et væsentligt fokusområde. Det vil sige ord, som ikke er strengt faglige og derfor ikke forklares eksplicit, idet det forventes, at eleverne kender dem. Jørgen Gimbel skriver om de førfaglige ord i artiklen Bakker og udale 1. 1 Sprogforum nr. 3, N. Zahles Gymnasieskole

5 fri_5.qxp07:layout 1 17/04/09 14:49 Side 5 Det kan være svært at definere de førfaglige ord i en 1.-klasse i dansk, men ikke desto mindre gik vi i gang med forsøget. Vi blev inspireret af Jette Løntofts materiale Sprogdata 2, hvori hun beskriver, hvordan klassens lærere kan indsamle ord fra den daglige undervisning (10-20 ord) og skrive dem ned i et skema. Det skal være ord, som læreren har en mistanke om, at de tosprogede ikke er sikre på betydningen af. Dansk som andetsprogs-læreren kan så efterfølgende bruge disse lister til at danne sig en viden om den tosprogede elevs semantiske netværk samt en viden om den tosprogede elevs evne til at lære udefrakommende faglige input. Vi havde brug for mere viden på området og fandt hos Birgit Henriksen i artiklen Ordforråd og ordforrådsindlæring 3 en beskrivelse af den leksikalske kompetence: En sprogbruger kan siges at være kompetent, når hun: 1. Kender mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol). Men spørgsmålet melder sig hvordan husker man ord? I samme artikel skriver Birgit Henriksen om fem faktorer, der skal være til stede, hvis man skal huske et ord: Et undervisningsforløb Dansk som andetsprogs-læreren besluttede sig for at arbejde med tillægsord og at bruge drama som indfaldsvinkel. Han kom ind i 1. klasse og spillede forskellige sindsstemninger: Glad, sur, forvirret, gal, venlig, bange, trist osv. Børnene gættede så, hvad han var, og senere fik de selv lov til på skift at optræde for hinanden. Derefter blev der arbejdet med antonymer, så hvis en elev havde spillet sur, skulle den næste spille det modsatte. Bagefter fik børnene nedenstående lille skema med tillægsord og deres modsætninger. Sur Glad Trist Gal Vred Ven-lig Dum Sød God Ond Stærk Mild Eksempler på øvelser: I felterne skulle børnene skrive tillægsordets modsætning. Antonymet kunne de også finde i skemaet. At der er flere muligheder, gør kun øvelsen bedre, idet tillægsordene bliver brugt i en diskussion om den enkeltes valg. Herefter blev der arbejdet videre med tillægsord med afsæt i eventyret om Ræven og Æslet fra Eventyrbogen (Bjerg-Cramer-Jansen). I dette eventyr forekommer der desuden en ulv, og for at sikre, at alle de tosprogede børn vidste, hvad det var for dyr, historien handlede om, blev der lavet et ark med billeder af dyrene. Derefter blev der lavet en analyse af teksten for at kigge efter førfaglige ord og i øvrigt finde ud af, hvad der kunne være relevant at arbejde med i denne tekst. Det blev besluttet ikke kun at arbejde med tillægsordene i teksten, men også at introducere nye tillægsord. Tillægsord Modsatte betydning Muligheder Bange Modig God Dum Glad Ond Sur Modig Sød 1. Hyppighed 2. Dybden i den kognitive bearbejdning 3. Muligheden for at arbejde med netværk af associationer 4. Variation af præsentationsformen 5. Iøjnefaldende træk ved ordet. Vi syntes, det kunne være spændende at udvikle nogle ordforrådsøvelser med basis i denne viden. Så det gik vi i gang med! Kommunikationsopgave. Gruppe. Glad Flink Dum God Stædig Klog Sur Sød Mær-ke-lig Vælg de fire ord, der passer bedst på Æslet. 2 En digital udgivelse. Dansklærerforeningens forlag. 3 I: Anne Holmen og Karen Lund (red.) Studier i dansk som andetsprog. Akademisk Forlag, N. Zahles Gymnasieskole 5

6 fri_5.qxp07:layout 1 17/04/09 14:49 Side 6 Arbejdet har også vist os, at et udvidet skole-hjem-samarbejde er nødvendigt, og vi indkalder derfor alle forældre til vores tosprogede børn til et forældremøde. Kommunikationsopgave. Gruppe. Ven-lig, sød, dum, stædig, flink, u-ven-lig, gal. Sæt ordene i rækkefølge på linjen mellem God Ond Ovenstående undervisningsforløb var ved rapportens afslutning under afprøvning i 1. klasse, det vil sige stadig under udarbejdelse og derfor ikke færdigt. Afslutning og status Afslutning Arbejdet såvel før som efter sommerferien har bestyrket os i troen på, at en grundig opkvalificering af arbejdet med de tosprogede elever er nødvendig. Vi er godt klar over, at det fremover vil kræve et langt større samarbejde mellem dansk som andetsprogs-læreren og den almindelige faglærer, men hertil kommer, at der i vores skolemodel ikke er tid til et sådant samarbejde, og derfor har det været koncentreret om mere uformelle frikvartersmøder. Hvis arbejdet skal fungere optimalt, kræver det et langt større lærersamarbejde. Vi vil arbejde for, at der bliver skabt tid til og rum for et større lærersamarbejde, end det er tilfældet i dag, men det vil også kræve dokumentation fra vores side om det nødvendige og nyttige i et sådant samarbejde, hvor lærerne i forvejen er trængt af arbejde. Arbejdet har også vist os, at et udvidet skole-hjem-samarbejde er nødvendigt, og vi indkalder derfor alle forældre til vores tosprogede børn til et forældremøde, hvor vi vil forklare vores undervisning i dansk som andetsprog, og hvordan hjemmene kan understøtte skolens arbejde, ligesom vi i en større grad, end det gøres på de almindelige orienteringsmøder vil orientere de tosprogede børns hjem om, hvordan det er at være elev på en dansk skole. Arbejdet med dette projekt har øget vores fokus på de tosprogede børn. Vi er sikre på, at vi er på vej mod en kvalitativt bedre undervisning i dansk som andetsprog, som forhåbentlig blandt andet vil vise sig i børnenes resultater i de ti nationale test, de kommer til at deltage i, i deres skoleforløb. Forhåbentlig vil det også vise sig i en endnu bedre integration af børnene i det danske samfund og i deres vej gennem uddannelsesforløbet. Status per oktober 2006 Projektet er endnu ikke afsluttet, og vores erfaringer med undervisning i dansk som andetsprog er ikke endeligt formidlet til det samlede lærerkollegium, som også deltog i den pædagogiske eftermiddag, vi havde med professor Anne Holmen. Vores egne erfaringer gennem det seneste halve år vil blive udmøntet i en ændret model for undervisningen i dansk som andetsprog på N. Zahles Gymnasieskole, og den vil som nævnt give sig udtryk i et langt større samarbejde mellem dansk som andetsprogslærer og faglærere og et væsentligt større skole-hjem-samarbejde med blandt andet hjemmebesøg, som ellers ikke er udbredt i vores skole-hjem-samarbejde. 6 N. Zahles Gymnasieskole

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Læsning i danskundervisningen Indskoling Legeskolen legende læsestart Læs om dette materiale på: www.legeskolen.dk - eller se det på CFU

Læs mere

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Sociale færdigheder på skoleskemaet Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Skole

TILSYNSRAPPORT. Skole TILSYNSRAPPORT Tilsynsførende Kent Lykke kent@uhrefriskole.dk Tlf. 28713934 Skole Feldborg Frie Børneunivers Bredgade 76 7540 Haderup Skolekode 280654 Tilsynsperiode 1.8.2015 til 19.4.2016 Kære bestyrelse,

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indholdsfortegnelse Elevernes udbytte af undervisningen... 3 Udtalelser... 3 Skriftlig tilbagemelding på selvstændige skriftlige opgaver.... 4 Mundtlig

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016

Trivselsplan Nordbyskolen 2015-2016. Trivselsplan 2015-2016 Trivselsplan 2015-2016 1 Nordbyskolens trivselspolitik Vores trivselspolitik tager udgangspunkt i vores visioner: En tryg skole i et nærværende, anerkendende og autentisk miljø Et fagligt udfordrende læringsmiljø

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Ansøgning til forsøgs- og udviklingsmidler 2014-2015 uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Lektiehjælp

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hedensted kommunes ordblindeprocedure

Hedensted kommunes ordblindeprocedure Hedensted kommunes ordblindeprocedure Ordblindeforeningen den 21. maj 2016 Anette Høj Madsen, Læsekonsulent 1 Fakta Elever: Ca. 5810 21 folkeskoler 13 fødeskoler (0.-6. kl.) 1 skole (7.-9. kl.) 5 frie

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14

Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Evalueringer fra 12 skoler der har afprøvet 14 dages intensiv svømning i skoleåret 2013/14 Skole Kølkær Skole Evaluering - Hvordan er der blevet taget imod ordningen fra eleverne forældrene lærerene? Alle

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Forbered dit barn Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Vi ønsker Glade, trygge børn der har selvtillid, og som er selvstændige

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

??????????? Læsefidusen på tur i Danmark. Pædagogisk inspiration til De små læsebøger, 46-50. Af Jette Løntoft. Dansklærerforeningen

??????????? Læsefidusen på tur i Danmark. Pædagogisk inspiration til De små læsebøger, 46-50. Af Jette Løntoft. Dansklærerforeningen Side 1 Af Jette Løntoft Dansklærerforeningen Side 2 Læsefidusen på Amalienborg Læsefidusen på Himmelbjerget Læsefidusen på Kronborg Læsefidusen i Skagen Læsefidusen i H.C. Andersens Hus Bøgerne er beregnet

Læs mere

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.

2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til. Sådan gik det til fælles forældremøde den 26. oktober! I alt ca. 100 forældre og medarbejdere mødte frem for at drøfte resultatet af den store forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemførtes i august

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne. Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse

At fremme elevernes sociale færdigheder. Hjælpe til med at udvikle elevens forståelse af egen identitet og selvforståelse Projekttitel Projekt Socialfag styrkelse af inklusionselevers sociale kompetencer. Skole Søndermarkskolen Projektleder og projektdeltagere Projektleder pædagog Flemming Christensen, der udover 3 pædagoger

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Status på projekter i Investeringspuljen

Status på projekter i Investeringspuljen Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion på skoler og i institutioner.

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere