FØTO-Sandbjerg guideline

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØTO-Sandbjerg guideline"

Transkript

1 FØTO-Sandbjerg guideline Titel Chorion villus sampling (CVS) og amniocentese (AC) Forfattere Charlotte Ekelund, afdelingslæge, Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Pia Ertberg, overlæge, gynækologisk-obstetrisk afdeling, Herlev hospital Richard Farlie, overlæge, gynækologisk-obstetrisk afdeling, Hospitalsenhed Vest, Regionshospitalet Herning Lone Nørgaard, overlæge, Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Katrine Vasehus Schou, læge, ph.d. studerende, Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Karin Sundberg, overlæge, Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Ann Tabor, professor, Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Camilla Wulff, læge, ph.d. studerende, Center for Føtalmedicin og graviditet, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet COI for arbejdsgruppens medlemmer: Se appendiks 1 Korrespondance Tovholder: Ann Tabor, Status Første udkast: januar 2016 Diskuteret af /DSFM dato: Korrigeret udkast dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: 2021 Disse guidelines er udarbejdet på basis af tidligere guidelines fra Sandbjerg 2001, samt FØTO- Sandbjerg Externt review Guideline gennemgået af XX + YY forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 4 Litteratursøgningsmetode side 5 Evidensgradering side 5 Indikationer for CVS eller AC side 6 Teknik og metode side 6 Komplikationer: side 9 procedure-relateret fostertab i singletongraviditeter side 9 procedure-relateret fostertab i gemelligraviditeter side 10 1

2 andre komplikationer side 11 Kodning side 12 Referencer: side 13 Appendiks 1: COI for forfattere og reviewere side 16 Appendiks 2: Søgeprofiler side 26 Appendiks 3: Evidenstabeller side 27 Appendiks 4: Billeder af metode og opstilling for CVS og AC side 28 Appendiks 5: Patientinformation for moderkageprøve og for fostervandsprøve side 31 Kliniske rekommandationer og résumé af evidens Kliniske rekommandationer CVS foretages fra graviditetsuge og frem til fødsel AC foretages fra graviditetsuge og frem til fødsel CVS og AC foretages under ultralydvejledning, med det udstyr og den teknik man er oplært i og fortrolig med Den gravide informeres om procedure-relateret abortrisiko på mindre end 0,5% ved CVS og AC ved singletongraviditet Den gravide informeres om procedure-relateret abortrisiko på 1-2% ved gemelligraviditet CVS og AC ved gemelli foretages af en specialist, som har ekspertisen til at foretage selektivt føticidium CVS og AC med transplacentær adgang bør undgås hos gravide med kendt immunisering, HIV, Hepatitis B eller C Lavdosis heparin behandling kontraindicerer ikke CVS eller AC. Ved højdosis behandling pauseres 24 timer inden indgrebet Der gives ikke anti-d profylakse efter CVS eller AC Aborthyppighed efter CVS og AC bør monitoreres på afdelingsniveau Føticidium pga. føtal anomali bør om muligt foretages før 16 uger Styrke C A D B C D C D C C C Clinical recommendations CVS may be performed from gestational week until delivery AC may be performed from gestational week until delivery CVS and AC are performed under ultrasound guidance using the equipment and technique, used during training and with which one is confident The pregnant woman is informed about a procedure-related miscarriage risk of less than 0.5% for CVS and AC in singleton pregnancies The pregnant woman is informed about a procedure-related miscarriage Strength C A D B C 2

3 risk of 1-2% in twin pregnancies In twin pregnancies, CVS and AC should be done by a specialist, who has the expertise to perform selective feticide CVS and transplacental AC should be avoided in women with known immunization, or HIV, Hepatitis B or C infection Low-dose heparin treatment is not a contraindication for CVS or AC. High-dosis treatment should be paused for 24 hours before the procedure Anti-D prophylaxis is not administered after CVS or AC Miscarriage rate followingcvs and AC should be monitored by all departments Feticide due to fetal abnormality should if possible be performed before 16 weeks of gestation D C D C C C Résumé af evidens CVS foretaget før 10 uger øger risikoen for limb reduction defects med en faktor 3-5 AC foretaget før 16 uger øger risikoen for abort og for talipes equinovarus. Risikoen for talipes øges med en faktor 1,5-2 Abortrisikoen efter CVS og AC er mindre end 0,5% Abortrisikoen øges ved mere end to indstik ved AC med en faktor 2-3 Føtomaternel blødning forekommer hos ca. 17% efter CVS og AC AC efter 16 uger øger ikke risikoen for rhesusimmunisering Transplacentært indstik øger risikoen for vertikal transmission af maternel virusinfektion Abortrisikoen er associeret med operatørens erfaring og med antal prøver der foretages på den enkelte afdeling Risikoen for abort efter selektivt føticidium er ca. dobbelt så stor ved føticidium efter 16 uger (10%) sammenlignet med føticidium før 16 uger (5%) Evidensgrad IIb Ib IIa IIb Ib IIb IIb IIb IIb Forkortelser AC CMV CVS DC FMH GA amniocentese cytomegalovirus chorionic villus sampling dichoriske føto-maternel blødning gestationsalder 3

4 LRD MC PCR limb reduction defects monochoriske polymerase chain reaction Indledning Baggrund CVS og AC er de to hyppigste invasive undersøgelser i graviditeten. I 2014 blev der i Danmark foretaget 2461 CVS og 928 AC, sv.t. cirka 5,8% af alle graviditeter. Som det fremgår af figur 1, har CVS været den mest anvendte procedure siden 1. trimester risikovurdering blev indført i De fleste CVS foretages som opfølgning på 1. trimester risikovurdering, mens de fleste AC foretages som opfølgning på fund ved misdannelsesskanning. Figur 1. Antal CVS og AC udført i Danmark i årene , baseret på data fra Dansk Cytogenetisk Centralregister. Der foretages CVS og AC på 17 afdelinger i Danmark (Figur 2). De genetiske undersøgelser af CVS og AC udføres nu på fire klinisk-genetiske afdelinger: Odense Universitetshospital, Rigshospitalet (som er fusioneret med Kennedy Centret), Skejby hospital og Vejle hospital. 4

5 Figur 2. Antal CVS og AC per hospitalsafdeling i Danmark i 2014, baseret på data fra Dansk Cytogenetisk Centralregister. Definitioner Amniocentese (AC): metode til at udhente amnionvæske, hvorfra amnionceller dyrkes. Cellerne i amnionvæsken stammer fortrinsvis fra fosterets gastrointestinalkanal, luftveje og urogenitalsystem, amnionhinde og navlesnor. Cellerne i amnionvæsken kan anvendes til karyotypering samt DNA undersøgelser. Amnionvæsken kan anvendes til PCR undersøgelse for virus, f.eks. CMV. Desuden kan alfa-føtoprotein koncentrationen bestemmes med henblik på detektion af neuralrørs- og bugvægsdefekter, men denne undersøgelse er forladt de fleste steder som følge af den høje detektionsrate af disse misdannelser ved ultralydskanning. Chorionic villus sampling (CVS): metode til at udhente placentavæv, hvorfra celler og DNA som repræsenterer fosteret kan oprenses. Chorionvæv kan anvendes til karyotypering samt DNA baseret sygdomsdiagnostik. Litteratur søgningsmetode Vi har søgt litteraturen systematisk efter udformning af søgeprotokol. Søgeprofiler se appendix 2. Litteratursøgning afsluttet dato: Databaser der er søgt i: PubMed, Cochrane Søgetermer: se appendix 2. Tidsperiode: , med hovedvægt på Sprogområde: engelsk Evidensgradering Oxford Centre for Evidence-based Medicine Levels of Evidence, (dansk oversættelse ved Sundhedsstyrelsen). 5

6 Indikationer for CVS eller AC Invasive prøver bør kun foretages efter sufficient faglig rådgivning med afvejning af fordele og ulemper, samt ved mulighed for hurtig opfølgende rådgivning ved uklare eller abnorme fund (se DFMS guideline om prænatal information og rådgivning, ) Gravide med øget risiko for Trisomi 21, 18 eller 13 ved 1. trimester screening Abnormiteter hos fosteret fundet ved ultralyd Kendt monogenetisk sygdom i familien, hvor der er risiko for nedarvning til fosteret Kendt kromosomal sygdom med risiko for nedarvning til fosteret f.eks balancerede translokationer eller mikrodeletioner Intrauterin fosterdød Andre indikationer afhængig af lokale retningslinjer f.eks. nervositas Udviklingen inden for screening for føtale aneuploidier, herunder fremskridtene indenfor frit føtalt DNA, vil sandsynligvis påvirke praktiseringen af invasiv diagnostik væsentligt i de kommende år, hvorfor indikationerne for invasiv diagnostik må revideres løbende. Teknik / metode til udførelse af CVS og AC Problemstillinger: Hvornår og hvordan foretages CVS og AC? Hvilke skærpende omstændigheder/kontraindikationer er der i forbindelse med prøvetagning? Metodevalg til CVS og AC Der foreligger 2 nyere Cochrane reviews, der evaluerer de tekniske aspekter af AC og CVS proceduren. Mujozinevic og Alfirevic undersøgte i deres review fra 2012 Safety and Effectiveness alle teknikker anvendt til AC og CVS (1). Der er få randomiserede studier (tre for AC og to for CVS) og konklusionen er, at den foreliggende evidens ikke er sufficient til at anbefale specifikke metoder til udførelse af invasive diagnostiske tests. De anbefaler, at operatørerne skal anvende det udstyr og den metode, som de er fortrolige med, og randomiserede studier indenfor området efterlyses. RCOG skriver i deres anbefaling, at needle insertion during amniocentesis and transabdominal CVS should be carried out under simultaneous ultrasound visualisation by the practitioner performing the ultrasound guidance (2). At foretage prøvetagningen ultralydsvejledt forekommer for os i Danmark som en selvfølge. RCOG konkluderer desuden, at Clinicians should use the CVS technique with which they are competent., hvilket er i overensstemmelse med konklusionen fra de to Cochrane reviews nævnt ovenfor. Young et al publicerede i 2013 en sammenligning af instrumenter anvendt til udførelse af transcervikal og transabdominal CVS (3). De konkluderer, at der for transabdominal udførelse af CVS ikke findes forskel mht. klinisk vigtige outcomes ved sammenligning mellem anvendelse af kontinuerlig og afbrudt vacuum nåle system. 6

7 Hvornår og hvordan foretages CVS: CVS anbefales udført efter graviditetsuge 10, da enkelte studier har vist øget risiko for limb reduction defects (LRD) ved tidlig CVS (< 9 uger) (4). CVS kan foretages fra gestationsuge 10 til uge 15+6, hvor AC har en øget komplikationsrisiko, men kan også senere i 2. og i 3. trimester anvendes som alternativ til AC ved f.eks. anhydramnios. I Danmark foretages på alle udtagningssteder CVS ved transabdominal adgang med dobbeltnål. Denne teknik er udviklet i Danmark (2), og er beskrevet og anvendt efterfølgende i flere store danske randomiserede studier (5, 6, 7). Metoden er her igennem påvist at være effektiv og sikker til udtagning af placentavæv. Indgrebet udføres under direkte ultralydsvejledning. Nålen guides ved hjælp af et punkturstyr, hvilket giver et præcist indstik (se Appendix 5 for billeder af opsætning samt udførelse af CVS). Som ledenål benyttes en nål med en ydre diameter på 1,2 mm (18G) med stilet. I ledenålen passer aspirationsnålen med en ydre diameter på 0,8 0,9 mm (22G). Der kan med fordel benyttes en specialfremstillet aspirationsnål, som er skåret lige over, men slebet skarp (Gallini). Aspirationsnålen gennemskylles inden indgrebet med heparin for at forhindre, at blodet størkner i nålen ved blodige aspirater. Dobbeltnål teknikken, hvor indstiksnålen lades in situ, mens der aspireres og vævsmængden vurderes, giver mulighed for, at aspiration kan foretages flere gange, uden behov for yderligere indstik. Der skal udhentes minimum mg villi til almindelige kromosomundersøgelser, mg til array CGH og DNA-undersøgelser af monogene sygdomme. Den større vævsmængde opnås ved flere aspirationer. Hvornår og hvordan foretages AC: AC bør tidligst foretages efter 15 uger, og det anbefales at vente til efter 16 uger, da der er øget risiko for vandafgang og udvikling af klumpfod (talipes equinovarus) hos fosteret, jo tidligere prøven tages (8,9). Indgrebet udføres transabdominalt under direkte ultralydsvejledning. Der anvendes en 0,9 mm nål (22G) med stilet. Forud for indgrebet findes den mest optimale adgang til kaviteten ultralydsvejledt under hensyntagen til placenta og fosterets placering. Såfremt transplacentær adgang er mest hensigtsmæssig sikres det med flow, at der ikke punkteres føtale kar, som løber på den føtale side af placenta, og der holdes god afstand til navlesnorsinsertionen. Studier har vist, at transplacentær adgang ikke øger abortrisikoen, men derimod mindsker risikoen for siven af fostervand efter prøven (10,11). Antal indstik > 2 øger abortrisikoen (12), hvorfor der ikke bør foretages mere end to indstik på samme dag. Er fostervandet misfarvet (gammelblodigt), medfører dette en relativ risiko på 9,9 for efterfølgende abort (12). Der udhentes vanligvis 15 ml fostervand til almindelig karyotype og 30 ml til udvidede genetiske undersøgelser. Der kan derudover udtages væske til mikrobiologiske eller biokemiske undersøgelser. 7

8 Ved gemelli udføres CVS og AC efter de samme indikationer og med samme teknik, som i singleton graviditeter. I Danmark udføres traditionelt punktur af hver enkelt placenta eller fostersæk i to indstik. Ved CVS på monochoriske gemelli udtages dog kun én prøve, med mindre der er mistanke om genetisk diskrepans mellem fostrene. Det er vigtigt at notere sig fostrenes indbyrdes relation, hindernes og placenta/placentaes beliggenhed samt evt. fænotypiske karakteristika hos fostrene, for at kunne identificere et eventuelt sygt foster, hvis der efterfølgende skal foretages selektivt føticidium. Forholdsregler efter CVS/AC: Da vasovagale reaktioner kan ses, anbefales det at hvile på afdelingen ca. 15 minutter efter prøvetagningen, hvorefter den gravide kan gå hjem og tage det roligt den pågældende dag. Den gravide skal gøres opmærksom på, at der kan optræde menstruationslignende smerter og pletblødning og temporær vandafgang efter invasive indgreb (Tabel 1). CVS AC Smerter 9,7% 8,2% Pletblødning 3,2% 1,9% Blødning 4,7% 1,2% Vandafgang 0,5% 1,7% Tabel 1. Komplikationer til CVS og AC, rapporteret i uge 18 (7) Kontraindikationer/særlige forholdsregler: Der foreligger meget lidt litteratur, der direkte beskriver kontraindikationer og forholdsregler ved prøvetagning, hvorfor anbefalingerne overvejende er baseret på erfarne operatørers praksis. Den invasive procedure udsættes om muligt, såfremt den gravide har pågående frisk blødning, som kan være symptom på en begyndende spontan abort. Det anses for sikkert at tage prøver i tilfælde af maternel hepatitis B og C og HIV såfremt den gravide er i behandling med antiretrovirale midler Transplacentær adgang bør undgås i tilfælde med kendt immunisering, HIV, Hepatitis B og C hos den gravide (13). Såfremt der tidligere i graviditeten har været blødning eller hæmatomdannelse, kan man med fordel foretage AC transplacentært. Hæmatom/blødning giver formentlig mere porøse hinder, hvilket disponerer til vandafgang. En dansk undersøgelse viste, at der ikke var øget risiko for rhesusimmunisering efter AC i 16. uge (14). Indtil videre er der forskellige retningslinjer vedrørende anti-d administration efter CVS/AC. I England, hvor RCOG anbefalingerne følges (2), gives rutinemæssigt anti-d i forbindelse med invasiv prøvetagning, mens dette ikke gøres i Danmark, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra 2013 (15). 8

9 Komplikationer Problemstillinger: Hvad er risikoen for procedurerelateret fostertab før uge 24 efter hhv. CVS eller AC? - blandt singletongraviditeter - blandt gemelligraviditeter Hvad er risikoen for andre komplikationer som vandafgang, blødning, føto-maternel blødning eller præeklampsi efter hhv. CVS eller AC? Risiko for procedurerelateret fostertab i singletongraviditeter Abort som følge af prøvetagningen forekommer sandsynligvis i en periode på 1-3 uger efter prøven (CVS eller AC). Den egentlig mekanisme ved abort efter CVS og AC kendes ikke. Mulige årsager kan være føto-maternel blødning med forstyrrelse af den føto-maternelle barriere, blødning og hæmatomdannelse i placenta, infektion, samt siven af fostervand. Der har været meget varierende angivelser af den procedure relaterede risiko for abort ved invasiv prænatal diagnostik. I 1980 erne og 90 erne viste randomiserede studier en procedure-relateret risiko for abort på 1 % (95% konfidensinterval 0,3-1,5) efter AC (12) og andre studier fandt lignende estimater for CVS foretaget transabdominalt (8). Siden er teknikken forbedret samt antallet af invasive prøver faldet på grund af implementering af 1. trimester screeningsprogram for Trisomi 21. Nyere observationelle studier finder at den procedure-relaterede abort risiko er betydelig lavere end tidligere antaget. Et nyligt publiceret systematisk review (16) angiver den procedure-relaterede abort risiko til hhv. 0,11% (95% CI -0,04 0,26%) for AC og 0,22 % (95% CI, -0,71 1,16%) for CVS. Metaanalysen er baseret på nyere observationelle studier publiceret siden år 2000 for at mindske heterogeniteten for bl.a. procedureteknik og dermed få et tidssvarende estimat for procedure-relateret abortrisiko. Det systematiske review er valideret efter PRISMA og ved metaanalysen er der foretaget en vægtet analyse ved estimering af abort risikoen. Svagheden ved metaanalysen er at kun ét studie indeholder data om første trimester markører for trisomi 21, og derfor har det ikke været muligt at kontrollere for disse. De lave risikoestimater understøttes af et nyt dansk studie på data fra FØTOdatabasen (17). Dette studie estimerer CVS og AC s effekt på abort på en anden måde end tidligere studier. I dette studie tages der udgangspunkt i 1. trimester risikoberegningen, og ved en statistisk model tages der højde for første trimester markørerne ved sammenligning af abortrisikoen mellem gravide der får lavet en CVS eller AC i forhold til gravide, der ikke får foretaget en invasiv prøve. Studiet finder ingen signifikant forskel i abortrisikoen mellem gravide der har fået lavet CVS eller AC sammenlignet med gravide der ikke har fået en invasiv prøve, uafhængigt af analysetidspunkt efter nakkefoldskanningen. Effekten af CVS på risikoen for abort var hhv. -0,08% (-0,64;0,47) og - 0,26% (0,62; 0,11) for analysetidspunkt 3 dage og 21 dage efter nakkefoldskanning. Effekten af AC på risikoen for abort var hhv. 0,56% (-0,21;1,33), -0,42% (-0,22; 0,15) og 0,52 (-0,06;1,1) for analysetidspunkt 28, 35 og 42 dage efter nakkefoldskanning. I studiet estimeres abortrisiko kun for AC der er foretaget indenfor 42 dage efter NF skanning, da AC udført senere end ca. GA 18 uger oftere er udført pga. af fund ved gennemskanningen. Man må derfor konkludere at den procedure-relaterede abortrisiko efter CVS og AC i singletongraviditeter er mindre end 0,5% og muligvis kun få promille. 9

10 Studier har vist at risikoen for abort er associeret med operatørens erfaring samt med antallet af invasive prøver der foretages på den enkelte afdeling, således at få prøver øger abortrisikoen (12,18,19). Dette er vigtigt at have in mente i og med at implementering af cfdna tilbuddet med stor sandsynlighed vil medføre yderligere fald i antallet af invasive prøver og dette kan påvirke oplæring, men også vedligeholdelse af kompetencer. Det er qua FØTOdatabasens årsrapport (20) muligt at monitorere aborthyppigheden efter CVS og AC i singletongraviditeter. Der foretages audit af denne indikator, hvis standard er at utilsigtet fostertab bør forekomme i mindre end 3,5% af graviditeter efter CVS, og i mindre end 2,5% af graviditeter efter AC. Standarden har været opfyldt lige siden databasen startede registrering. Risiko for procedure-relateret fostertab i gemelligraviditeter Der findes ingen randomiserede studier vedr. gemelli og abortrisiko ved AC og CVS i den tilgængelige litteratur. Kun få studier har inkluderet kontroller uden invasiv prøve til sammenligning (21). Derudover er baggrundsrisikoen for abort i gemelli graviditeter højere end hos singletons og ydermere afhængig af choriocitet. Dette bør medtages ved en samlet risikovurdering. En opgørelse over alle gemelligraviditeter i Danmark mellem 2008 og 2011 fandt således en abortfrekvens med tab af begge fostre igennem hele graviditeten på 1,2% hos dichoriske (DC) gemelli, og på 3,3% hos de monochoriske (MC) gemelli, hvilket er en signifikant forskel. Risikoen for spontant tab af begge fostre før 22 uger var 0,9 % i DC gemelligraviditeter og 2,4 % i MC gemelligraviditeter (22). Et retrospektivt kohortestudie (23) fra USA viste at ud af 1934 gemelligraviditeter fik 311 foretaget AC i GA 15-22, og hos de gravide der fik foretaget AC, fandt man en signifikant højere abortrisiko på 3,2% mod 1,4% hos de øvrige gravide, OR 2,9 (95% CI 1,2-6,9) justeret for alder, choriocitet, UL-fund, alkoholindtag og etnicitet. En metaanalyse af Agarwal og Alfirevic (21) har vurderet den foreliggende evidens vedr. abortrisikoen for hhv. CVS og AC hos gemelli. Den overordnede abortrisiko for gemelli ved CVS var 3,8% (95% CI, 2,5-5,5) med en abortrisiko før GA 20 uger på 2,8% (95% CI, 1,3-4,8). Den overordnede abortrisiko for gemelli ved AC fandtes at være 3,1% (95% CI, 1,8-4,6) med en abortrisiko før GA 20 uger på 2,3% (95% CI, 1,2-3,6), før GA 24 uger på 2,5% (95% CI, 1,4-3,6) og før GA 28 uger på 1,7%. Studiet fandt ingen statistisk signifikante forskelle hvad angår abortrisiko ved transabdominal og transcervikal metode, enkelt nål vs. dobbeltnålsteknik eller ét vs. to indstik i CVS gruppen. Det samme gjaldt for AC gruppen mellem ét eller to indstik. Imidlertid konkluderer forfatterne at det er vanskeligt at foretage en præcis vurdering af den øgede abortrisiko for gemelli der får foretaget invasiv diagnostik pga. manglen på randomiserede studier. Den angivne abortrate efter AC i gemelli graviditeter i metaanalysen (21) er sammenlignelig med abortraten som angives i et review fra 2012 (24). Her inkluderes 17 studier, hvoraf en del også indgår i metaanalysen. Man angiver en abortrate på 3,5 % før 24 uger i tvillingegraviditeter, hvor der er foretaget amniocentese. Føticidium: Ved abnorme fund i CVS eller AC hos den ene tvilling efter 12 fulde graviditetsuger, kan der efter rådgivning søges om tilladelse til selektivt føticidium ved samrådet (se DFMS guideline om prænatal rådgivning). Ved selektivt føticidium i graviditetsuger er risikoen for abort af begge fostre ca. 10 % (25), mens risikoen for abort af begge fostre ved indgreb før 16 uger er ca. 5 % (26). Choriociteten er muligvis mere afgørende for abortrisikoen ved føticidium end gestationsalderen. En nyligt publiceret serie af 121 tvillinggraviditeter, hvor der blev foretaget selektivt føticidium 10

11 viste tab af hele graviditeten hos 8,9 % af de MC gemelli efter clamping, laser eller radioablation, mens der ikke var tab af hele graviditeten blandt de 32 DC gemelli, efter føticidium med intrakardiel injektion med KCl. Den gennemsnitslige GA ved føticidium var 19 uger (5). Man kan konkludere, at tvillingegravide, som overvejer CVS eller AC, skal informeres om en abortrisiko på ca. 2,5-3%. Til sammenligning er abortrisikoen i gemelli graviditeter, hvor der ikke er taget invasiv prøve ca. 1 % hos DC gemelli og 2,4 % hos MC gemelli før uge 22. Det betyder, at den procedure relaterede abortrisiko formentlig er mellem 1-2 %. Andre komplikationer Vandafgang og blødning: Som vist i Tabel 1, forekommer vandafgang hyppigere efter AC, mens blødning var hyppigere efter CVS. Mellem 8-10% af kvinder angiver smerter efter AC og CVS (7). Graviditetsforløb: Der foreligger store mængder af data (4,7,12,27), som viser, at der ikke forekommer flere tilfælde af placentaløsning, for tidlig fødsel, præeklampsi eller andre graviditetskomplikationer i graviditeter, hvor der er foretaget CVS eller AC. Nyfødte Et randomiseret studie fandt øget forekomst af neonatal RDS (2,1%) og pneumoni (2,5% ) hos børn, hvor moderen har fået foretaget AC i graviditeten (12). Omend dyreeksperimentelle undersøgelser også har vist en øget forekomst af lungekomplikationer efter graviditeter hvor der blev udhentet fostervand, har ingen af de andre randomiserede studier påvist en sådan sammenhæng (28). Ekstremitets misdannelser: Det blev i mange år diskuteret om der var en sammenhæng mellem CVS og ekstremitetsmisdannelser, af typen tværsnitsmisdannelser, LRD. Omend evidensen ikke er stærk, kan det ikke udelukkes, at CVS foretaget før uge 9 er associeret til LRD. Det må derfor anbefales ikke at foretage CVS før 9 uger, med mindre der er tungtvejende grunde hertil og kvinden er orienteret om muligheden for en øget risiko for LRD (9). AC før 14 fulde uger er vist at være associeret med en øget aborthyppighed og en signifikant højere incidens af klumpfod (talipes equinovarus) i tre randomiserede studier (8,9,28). I Tabel 2 er anført randomiserede studier af AC rangeret efter gestationsalder for tidspunkt for AC. Jo tidligere AC foretages, jo hyppigere optræder der siven af fostervand efterfølgende og jo hyppigere diagnosticeres der klumpfod hos børnene. Studie Uge Siven (%) Talipes (%) Tabor el al 1986 (12) 16 1,7 0,8 Smidt-Jensen et al 1992 (7) 15 2,8 0,5 CEMAT 1998, uge 15 (28) 15 2,4 0,2 Philip et al 2004 (29) 14 9,7 0,9 CEMAT 1998, uge 12 (28) 12 4,6 1,3 Sundberg et al 1997 (9) 12 4,4 1,7 Tabel 2. Hyppighed af siven af fostervand samt talipes equinovarus efter AC i relation til gestationsalder. 11

12 Føto-maternel blødning (FMH) Den kliniske betydning af en FMH er usikker, men det er vist at så lidt som 0,1 ml fosterblod i den maternelle cirkulation kan forårsage immunisering. Ved ca. 9 uger er den samlede mængde fosterblod 5 ml. Føto-maternel blødning forekommer i forbindelse med invasive undersøgelser. En FMH større end 0,1 ml fandtes hos 18% efter transabdominal CVS, og hos 17% efter AC (30,31). Der er en korrelation mellem FMH ved CVS og mængden af udtaget væv, og mellem FMH og utilsigtet abort efter CVS og AC (30,31). En dansk undersøgelse viste imidlertid, at der ikke var øget risiko for rhesus immunisering efter amniocentese i 16 uger, ved opfølgning af 361 Rhesus-negative kvinder seks måneder efter fødsel af et Rhesus-positivt barn uden anti-d indgift ved AC (14). Denne undersøgelse ligger bl.a. til grund for de danske retningslinjer om ikke at give anti-d i forbindelse med CVS eller AC (15). Infektioner Der er enkelte rapporter om svære infektioner, sepsis og maternel død efter invasive procedurer, men ved brug af steril teknik er risikoen ekstremt lille, og der er ikke nyere opgørelser af risikoen. Kodning KMAA00 amniocentesis KMAA00A diagnostisk amniocentesis KMAA00B terapeutisk amniocentesis KMAA10 chorion villus biopsi 12

13 Referencer 1. Mujezinovic F, Alfirevic Z. Technique modifications for reducing the risks from amniocentesis or chorionic villus sampling. Cochrane Database Syst Rev Aug 15;8:CD Royal College of Obstetricians and Gynaecologists. Amniocentesis and Chorionic Villus Sampling. Green-top Guideline No. 8. RCOG: London, Young C, von Dadelszen P, Alfirevic Z. Instruments for chorionic villus sampling for prenatal diagnosis. Cochrane Database Syst Rev Jan 31;1:CD Rhoads GG, Jackson LG, Schlesselman SA et al. The safety and efficacy of chorionic villus sampling for early prenatal diagnosis of cytogenetic abnormalities. N Engl J Med 1989;320: Nobili E, Paramasivam G, Kumar S. Outcome following selective fetal reduction in monochorionic and dichorionic twin pregnancies discordant for structural, chromosomal and genetic disorders. Aust N Z J Obstet Gynaecol 2013; 53(2): Smidt-Jensen S, Hahnemann N. Transabdominal fine needle biopsy from chorionic villi in the first trimester. Prenat.Diagn. 1984;4: Smidt-Jensen S, Permin M, Philip J, Lundsteen C, Zachary JM, Fowler SE, Grüning K. Randomised comparison of amniocentesis and transabdominal and transcervical chorionic villus sampling. Lancet. 1992;340(8830): Nicolaides K, Brizot ML, Patel F, Snijders R. Comparison of chorionic villus sampling and amniocentesis for fetal karyotyping at weeks' gestation. Lancet 1994; 344(8920): Sundberg K, Bang J, Smidt-Jensen S, et al. Randomised study of risk of fetal loss to early amniocentesis versus chorionic villus sampling. Lancet 1997; 350: Giorlandino C, Morbili L, Bilancioni E, D'Alessio P, Carcioppolo O, Gentili P, Vizzone A. Transplacental amniocentesis: Is it really a high-risk procedure? Prenat Diagn 1994;14, Johnson JM, Wilson RD, Singer J, Winsor E, Harmen C, Armson BA, Benzie R, Dansereau J, Ho MF, Mohide P, Natale R, Okun N. Technical Factors in Early Amniocentesis Predict Adverse Outcome. Results of the Canadian Early (EA) versus Midtrimester (MA) Amniocentesis Trial. Prenat Diagn 1999;19,

14 12. Tabor A, Philip J, Madsen M, Bang J, Obel EB, Norgaard-Pedersen B. Randomised controlled trial of genetic amniocentesis in 4606 low-risk women. Lancet 1986; 1(8493): Cruz-Lemini M, Parra-Saavedra M, Borobio V, Bennasar M, Goncé A, Martínez JM, Borrell A. How to perform an amniocentesis. Ultrasound Obstet Gynecol Dec;44(6): Tabor A, Jerne D, Bock JE. Incidence of rhesus immunisation after genetic amniocentesis. Br Med J 1986;293(6546): Anbefalinger for Svangreomsorg. Sundhedsstyrelsen Akolekar R, Beta J, Picciarelli G, Ogilvie C, D Antonio F. Procedure-related risk of miscarriage following amniocentesis and chorionic villus sampling: a systematic review and meta-analysis. Ultrasound Obstet Gynecol. 2015; 45; Wulff CB, Gerds TA, Rode L, Ekelund CK, Petersen OB, Tabor A: The risk of fetal loss associated with invasive testing following combined first trimester risk screening for Down Syndrome a national cohort of singleton pregnancies. Ultrasound Obstet Gynecol. 2015, In press. 18. Halliday JL, Lumley J, Sheffield LJ, Robinson HP, Renou P, Carlin JB. Importance of complete follow-up of spontaneous fetal loss after amniocentesis and chorion villus sampling. Lancet 1992; 340(8824): Tabor A, Vestergaard CF, Lidegaard Ø. Fetal loss rate after chorionic villus sampling and amniocentesis: an 11-year national registry study. Ultrasound Obstet Gynecol. 2009; 34: FØTOdatabasens årsrapport 2013, https://www.sundhed.dk/content/cms/47/61247_%c3%a5rsrapport_f%c3%b8to_2013_e ndelig_ pdf 21. Agarwal K, Alfirevic Z. Pregnancy loss after chorionic villus sampling and genetic amniocentesis in twin pregnancies: a systematic review. Ultrasound Obstet Gynecol 2012; 40(2): Kristiansen MK, Joensen BS, Ekelund CK, Petersen OB, Sandager P. Perinatal outcome after first-trimester risk assessment in monochorionic and dichorionic twin pregnancies: a population-based register study. BJOG. 2015; 122 : Cahill AG, Macones GA, Stamilio DM, Dicke JM, Crane JP, Odibo AO. Pregnancy loss rate after mid-trimester amniocentesis in twin pregnancies. Am J Obstet Gynecol 2009; 200(3): Vink J, Fuchs K, D'Alton ME. Amniocentesis in twin pregnancies: a systematic review of the literature. Prenat Diagn 2012; 32(5):

15 25. Evans MI, Goldberg JD, Horenstein J, Wapner RJ, Ayoub MA, Stone J, Lipitz S, Achiron R, Holzgreve W, Brambati B, Johnson A, Johnson MP, Shalhoub A, Berkowitz RL. Selective termination for structural, chromosomal, and mendelian anomalies: international experience. Am J Obstet Gynecol Oct;181(4): Wapner RJ, Johnson A, Davis G, Urban A, Morgan P and Jackson. Prenatal diagnosis in twin gestations: a comparison between second- trimester amniocentesis and first-trimester chorionic villus sampling. Obstet Gynecol. 1993;82;1: Brambati B, Tului L, Guercilena S, Alberti E. Outcome of first-trimester chorionic villus sampling for genetic investigation in multiple pregnancy. Ultrasound Obstet Gynecol 2001; 17(3): CEMAT. Randomised trial to assess safety and fetal outcome of early and midtrimester amniocentesis. The Canadian Early and Mid-trimester Amniocentesis Trial (CEMAT) Group. Lancet 1998;351(9098): Philip J, Silver RK, Wilson RD, Thom EA, Zachary JM, Mohide P, Mahoney MJ, Simpson JL, Platt LD, Pergament E, Hershey D, Filkins K, Johnson A, Shulman LP, Bang J, MacGregor S, Smith JR, Shaw D, Wapner RJ, Jackson LG; NICHD EATA Trial Group. Late first-trimester invasive prenatal diagnosis: results of an international randomized trial. Obstet Gynecol Jun;103(6): Smidt-Jensen S, Philip J, Zachary JM, Fowler SE, Nørgaard-Pedersen B. Implications of maternal serum alpha-fetoprotein elevation caused by transabdominal and transcervical CVS. Prenat Diagn. 1994;14(1): Tabor A, Bang J, Nørgaard-Pedersen B. Feto-maternal haemorrhage associated with genetic amniocentesis: results of a randomized trial. BJOG 1987;94(6):

16 Appendiks 1. Conflict of Interest erklæringer a. Fra forfatterne. 16

17 b. c. d. e. Interesseerklæring f. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Charlotte Ekelund 1.2 Arbejdsplads Center for Føtalmedicin, Obstetrisk klinik, RH 1.3 Post / udvalg Guideline om CVS og AC g. 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en eller flere 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller lignende i en eller flere 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, fx advisory board, med tilknytning 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (fx familiær tilknytning)? h. JA NEJ 17

18 Interesseerklæring Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Pia Ertberg 1.2 Arbejdsplads Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Herlev hospital 1.3 Post / udvalg Guideline om CVS og AC 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en eller flere 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller lignende i en eller flere 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, fx advisory board, med tilknytning 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (fx familiær tilknytning)? JA NEJ 18

19 Interesseerklæring Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Richard Farlie 1.2 Arbejdsplads Gyn/Obst Hospitalsenhed Vest 1.3 Post / udvalg Guideline om CVS og AC 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en eller flere 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller lignende i en eller flere 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, fx advisory board, med tilknytning 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (fx familiær tilknytning)? JA NEJ 19

20 a. Interesseerklæring Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Lone Nørgaard 1.2 Arbejdsplads Center for Føtalmedicin, Obstetrisk klinik, RH 1.3 Post / udvalg Guideline om CVS og AC 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en eller flere 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller lignende i en eller flere 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, fx advisory board, med tilknytning 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (fx familiær tilknytning)? JA NEJ 20

21 Interesseerklæring Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Katrine Vasehus Schou 1.2 Arbejdsplads Center for Føtalmedicin, Obstetrisk klinik, RH 1.3 Post / udvalg Guideline om CVS og AC 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en eller flere 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller lignende i en eller flere 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, fx advisory board, med tilknytning 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (fx familiær tilknytning)? JA NEJ 21

22 Interesseerklæring Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Karin Sundberg 1.2 Arbejdsplads Føtalmedicin RH 1.3 Post / udvalg Guideline om CVS og AC 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en eller flere 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller lignende i en eller flere 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, fx advisory board, med tilknytning 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (fx familiær tilknytning)? JA NEJ 22

23 Interesseerklæring Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Ann Tabor 1.2 Arbejdsplads Center for Føtalmedicin, Obstetrisk klinik, RH 1.3 Post / udvalg Guideline om CVS og AC 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en eller flere 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller lignende i en eller flere 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, fx advisory board, med tilknytning 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (fx familiær tilknytning)? JA NEJ 23

24 Interesseerklæring Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn Camilla Wulff 1.2 Arbejdsplads Center for Føtalmedicin, Obstetrisk klinik, RH 1.3 Post / udvalg Guideline om CVS og AC 2.1 Ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en eller flere 2.2 Sidder i bestyrelsen, direktionen eller lignende i en eller flere 2.3 Har inden for de sidste 5 år været ansat i en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.4 Har inden for de sidste 5 år mod betaling udført opgaver for en eller flere virksomheder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.5 Har et eller flere patenter indenfor områder, der udvikler eller sælger produkter med relation til 2.6 Er i øvrigt tilknyttet virksomheder, fx advisory board, med tilknytning 2.7 Er i øvrigt tilknyttet offentlige instanser, herunder Sundhedsstyrelsen med tilknytning 2.8 Øvrige omstændigheder, som kan vække tvivl om min upartiskhed, (fx familiær tilknytning)? JA NEJ 24

25 a. Fra reviewers. 25

26 Appendiks 2. Søgeprofiler Søgeprotokol: General søgning i Pubmed og Embase, MESH: CVS / AC. Pregnancy outcome(s) AND CVS / AC Complication(s) AND CVS / AC Technique(s) AND CVS/AC Review(s) AND CVS/AC Procedure Pregnancy outcome Complications Techniques: Invasive test Miscarriage Procedure-related Transabdominal (ly) risk Chorion villus Abortion Risk Transcervical (ly) sampling CVS Fetal loss Complication(s) Needle Amniocentesis Pregnancy loss Safety Guided AC Ultrasound Technique Ovenstående søgning er ligeledes gjort for Twin(s). 26

27 Appendiks 3. Evidenstabeller over de vigtigste studier Studie Studiedesign Materiale Evidensgrad Agarwal & Alfirevic Review Metaanalyse af 9 CVS IIa 2012 studier og 18 AC studier, ingen randomiserede studier Akolekar et al 2015 Systematisk review Metaanalyse af 3 CVS IIa studier og 7 AC studier. Inkluderer større observationelle studier med en kontrolgruppe, publiceret efter Ingen randomiserede studier Cahill et al 2009 Retrospektivt kohorte 1934 cases heraf fik 311 AC IIb studie Vink et al 2012 Systematisk review Metaanalyse af 7 studier af IIa AC der alle havde en kontrolgruppe. Ingen randomiserede studier Wulff et al 2015 Kohorte studie heraf 5072 CVS og 1809 AC IIb 27

28 Appendiks 4. Supplerende materiale vedrørende metode / teknik til CVS og AC a. Forskellige indstiksprocedurer Indstik med nåleguide indbygget i transduceren Indstik med nåleguide påmonteret transducer 28

29 Frihånds indstik uden brug af nåleguide b. Opstilling til CVS 29

30 Opstilling til AC. 30

31 Appendiks 5. Patientinformation for moderkageprøve og fostervandsprøve 31

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene

Invasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene Fostervandsprøve og moderkageprøve Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014 Invasive prøver Abortrate Komplikationer hos børnene 1 Abortrate - uden invasiv procedure n US (uger) Abort (uger)

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

CVS og amniocentese Forslag til guideline 14.1.2009

CVS og amniocentese Forslag til guideline 14.1.2009 CVS og amniocentese Forslag til guideline 14.1.2009 Disse guidelines er udarbejdet, på basis af tidligere guidelines fra Sandbjerg 2001, af Hanne Jensen, Anette Kristiansen, Hanne Mohapeloa, Hedvig Poulsen,

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2009 Invasive undersøgelser 1996-2006 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 1996 1998 2000 2002 2004 2006 AC CVS 1 Tidlige komplikationer

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen

H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008. På vej. Til Sandbjerg. Føto-Sandbjerg 2008. Astraia arbejdsgruppen H I G H L I G H T S Føtosandbjerg 2008 På vej Til Sandbjerg Arbejdsgrupper Guidelinegrupper Føto-Sandbjerg 2008 Arbejdsgrupper Styregruppe ASTRAIA-udvalg Forsknings-udvalg Undervisnings- og kursusaktiviteter

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2014 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor

Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser

Læs mere

NIPT og prænatal screening

NIPT og prænatal screening NIPT og prænatal screening Møderække med SST: DFMS, DSMG, DSOG, (DSKB) 13. Januar, 24. Februar, 31. Marts, 15. Maj 2014 Off. Sygehuse: Roskilde Ålborg Alle? Private klinikker: Mange! 2 1 Abnorme karyotyper

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Årsrapport. (udgivet november 2012)

Årsrapport. (udgivet november 2012) Årsrapport 2011 (udgivet november 2012) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 5 Baggrund og formål... 6 Screening for kromosomfejl og misdannelser... 8 Historik... 9 Organisation...

Læs mere

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik

Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik Høringsudkast: Retningslinjer for fosterdiagnostik 2016 prænatal information, risikovurdering, ra dgivning og diagnostik 2. juni 2016 Indhold 1. Indledning... 4 2. Formålet med fosterdiagnostik... 7 3.

Læs mere

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Hvorfor er vi der? Cytogenetisk diagnostik 2005 (PCR, FISH, CGH) Thue Bryndorf Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Dr. Lejeune Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Klassisk cytogenetik (kromosomer)

Læs mere

SINGLE UMBILICAL ARTERIE

SINGLE UMBILICAL ARTERIE SINGLE UMBILICAL ARTERIE Guideline vedtaget på Føto-Sandbjerg 2007. ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Lisa Neerup Jensen, Annette Kristiansen, Hanne Mohapeloa, Kirsten Pilsgaard, Ann Tabor (tovholder), Karen Wøjdemann.

Læs mere

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/

Spørgsmål til tirsdag. U-kursus i føtal medicin GE 21/ Spørgsmål til tirsdag U-kursus i føtal medicin GE 21/10 2009 Ul-Screening Nævn diagnostiske og screenings (risikovurdering) metoder indenfor prænatal diagnostik Screening: Ultralyd, biokemi. Diagnostik:

Læs mere

Føtal anæmi. U-kursus Oktober 2009. Årsager til føtal anæmi

Føtal anæmi. U-kursus Oktober 2009. Årsager til føtal anæmi Føtal anæmi U-kursus Oktober 2009 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Blodtype-immunisering Infektion (Parvovirus B19) Føto-maternel blødning Tvillinge transfusionssyndrom Hæmoglobinopatier (Thalassami,

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1

Spørgsmål til onsdag. U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009. Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Spørgsmål til onsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 Ul-kursus: Spørgsmål til onsdag 1 Ul-fysik Hvilket frekvensområde anvendes i medicinsk ultralyd? 2-15 MHz Øges eller mindskes ul-skannerens opløsning

Læs mere

Føtal anæmi. U-kursus Oktober 2006. Connie Jørgensen

Føtal anæmi. U-kursus Oktober 2006. Connie Jørgensen Føtal anæmi U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Erytrocytdefekter Overvågning ved

Læs mere

Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom

Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom 1152 Prænatal diagnostik af kromosomsygdomme efter indførelse af risikovurdering for Downs syndrom Originalartikel Afdelingslæge Susanne Kjærgaard, afdelingslæge Johanne M.D. Hahnemann, overlæge Lillian

Læs mere

Er tvillinger et obstetriskt problem? Tvillingefødsler. Flerfoldsgraviditet, transfusionssyndrom og fosterreduktion. Tvillinge fødsler pr.

Er tvillinger et obstetriskt problem? Tvillingefødsler. Flerfoldsgraviditet, transfusionssyndrom og fosterreduktion. Tvillinge fødsler pr. Flerfoldsgraviditet, transfusionssyndrom og fosterreduktion 2,5 Tvillinge fødsler pr. 100 fødsler 2 1,5 1 0,5 0 1960 1970 1980 1990 1997 1998 1999 2000 2001 Danmarks Statistik 2004 1600 1400 1200 1000

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Nye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik.

Nye retningslinjer under udarbejdelse aktuelt. Behov for nye retningslinjer pga nye metoder i den prænatale diagnostik. Prænatal Diagnostik Overlæge Christina Fagerberg, Molekylærbiolog Charlotte Brasch Andersen, PhD, Klinisk Genetisk Afdeling, OUH Afdelingslæge Geske Bak, Føtalmedicinsk Klinik, Gynækologisk-Obstestrisk

Læs mere

Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk

Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk Føtalmedicinsk Database (FØTO databasen) www.dfms.dk National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 National database for føtalmedicin FØTO Databasen. National årsrapport 2012 Regionernes Kliniske

Læs mere

Årsager til føtal anæmi. Føtal anæmi. Overvågning ved. immunisering. Rhesus blod-gruppen

Årsager til føtal anæmi. Føtal anæmi. Overvågning ved. immunisering. Rhesus blod-gruppen Årsager til føtal anæmi Føtal anæmi U-kursus Okt 2005 Allo-immunisering Infektion (parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Overvågning ved. immunisering Rhesus blod-gruppen Incidensen

Læs mere

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2013

Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk. National årsrapport 2013 Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTOdatabasen) www.dfms.dk National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Interesseerklæring for medlemmer af guidelinegrupper under DSOG

Interesseerklæring for medlemmer af guidelinegrupper under DSOG Interesseerklæring for medlemmer af guidelinegrupper under DSOG 1.0 Personoplysninger 1.1 Navn 1.2 Arbejdsplads 1.3 Guideline Camilla Skovvang Borg Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Viborg Entry teknikker

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening

Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening 2 Noninvasiv prænatal test er et gennembrud inden for prænatal screening Louise Stig Hornstrup 1, Louise Ambye 2, Steen Sørensen 2 & Finn Stener Jørgensen 1 Statusartikel 1) Ultralydklinikken, Gynækologisk

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere:

ÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere: Endeligt forslag Til afsnit om MA tvillinger e 1 FORSLAG TIL REKOMMENDATION: MONOAMNIOTISKE TVILLINGER ÆNDRINGSFORSLAG TIL GEMELLIGUIDELINE AFSNIT: 6.3.1. Monoamniotiske tvillinger(ma): Forfattere: Arbejdsgruppens

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Årsrapport 2008-2009-2010. (udgivet november 2011)

Årsrapport 2008-2009-2010. (udgivet november 2011) Årsrapport 2008-2009-2010 (udgivet november 2011) Indholdsfortegnelse Forord... 3 Konklusion... 4 Anbefalinger... 4 Baggrund og formål... 5 Sygdomme, der screenes for... 7 Historik... 8 Organisation...

Læs mere

Føtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007

Føtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007 Føtal anæmi U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Hæmoglobinopatier Overvågning ved

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik

Hunting for Down syndrom. Etik. Etik. Etik. Risikovariable. Overordnet 06-02-2009. Etik Teknik Hunting for Down syndrom Etik Teknik Handlingsplan Information Etik DK har i 25 år tilbudt karyotype ved øget risiko for Down syndrom DK har i 25 år screenet: hvor gammel er du Etik DK har i 25 år tilbudt

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 6(13) 2006 PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGEROLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN Center

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d.

Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. FØTAL RHD TYPNING ERFARINGER FRA DANMARK Frederik Banch Clausen frederik.banch.clausen@regionh.dk Biolog, ph.d. Blodgenetisk Laboratorium Klinisk Immunologisk

Læs mere

Immunisering. Rikke Bek Helmig

Immunisering. Rikke Bek Helmig Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering

Læs mere

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet.

Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. NYHEDSBREV FEB.08 Kære alle Tak for sidst. Det var super hyggeligt at se så mange på Sandbjerg. Hermed et ganske kort nyhedsbrev med lidt opdatering og information på projektet. Vi har nu fået hjemmesiden

Læs mere

Syntocinon til vestimulation i Danmark

Syntocinon til vestimulation i Danmark Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

5. februar Kompetencekort Cytogenetik

5. februar Kompetencekort Cytogenetik Kompetencekort Cytogenetik 5. februar 2015 Kompetencer i målbeskrivelsen (I= introduktionsstilling, H= Hoveduddannelse) som er dækket af denne konkretisering: I I I H H H Beskrive (1) kromosomstruktur,

Læs mere

Titel Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester

Titel Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester FØTO-Sandbjerg guideline 2017 Titel Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Forfattere revideret udgave 2017 Olav Bjørn Petersen, overlæge, Afd for Kvindesygdomme og Fødsler,

Læs mere

Brugervejledning: prænatal genetisk analyse og analyser på aborter og dødfødte.

Brugervejledning: prænatal genetisk analyse og analyser på aborter og dødfødte. OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.01 Almene forløb - 2.01.16 Præanalyse - 2.01.16.01 Vejledninger til diverse prøvetagninger Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3

Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Føtalmedicinsk kodemanual version 4.3 Indholdsfortegnelse OVERORDNEDE PRINCIPPER...3 AKTIONSDIAGNOSE (A):...3 BIDIAGNOSE (B):...5 TILLÆGSDIAGNOSE (T)...6 HENVISNING-INDIKATION (I):...7 FLERLINGER...8 PROCEDURER/YDELSER

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor Astraia, LPR, DCCR, Fødselsregisteret

Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor Astraia, LPR, DCCR, Fødselsregisteret Variabel-liste FØTOdatabasen Kategori Variabelnavn i Analyseportal Datakilde Maternelle oplysninger CPR mor, LPR, DCCR, Fødselsregisteret Fødselsdata CPR barn DCCR, Fødselsregisteret Maternelle oplysninger

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster

Genetisk udredning af det syge foster Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2009 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse Laboratorieundersøgelser

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Konisation øger risikoen for præterm fødsel

Konisation øger risikoen for præterm fødsel Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,

Læs mere

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008

Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Genetisk udredning af det syge foster U-Kursus i Føtal Medicin 2008 Susanne Kjærgaard Overlæge, dr.med. Klinisk Genetisk Afdeling Udredning af det syge foster Anamnese Familieanamnese Klinisk undersøgelse

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques, Eva Hoseth, Torben

Læs mere

Externt review Guideline gennemgået af.forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1

Externt review Guideline gennemgået af.forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet COI for referees: Se appendiks 1 FØTO-Sandbjerg guideline 2017 Titel Prænatal kromosom mikroarray analyse (CMA) Forfattere Ida Vogel, overlæge, Klinisk genetisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Christina Fagerberg, overlæge, Klinisk

Læs mere

Retningslinjer for fosterdiagnostik

Retningslinjer for fosterdiagnostik Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 164 Offentligt Retningslinjer for fosterdiagnostik PRÆNATAL INFORMATION, RISIKOVURDERING, RÅDGIVNING OG DIAGNOSTIK 2017 Retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Alloimmunisering Erytrocyt og trombocyt. Erytrocyt immunisering. Erytrocyt immunisering. Allo: græsk allos en anden fra samme art

Alloimmunisering Erytrocyt og trombocyt. Erytrocyt immunisering. Erytrocyt immunisering. Allo: græsk allos en anden fra samme art Alloimmunisering Erytrocyt og trombocyt Allo: græsk allos en anden fra samme art Isoimmunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Alloimmunisering 1 Alloimmunisering 4 Erytrocyt immunisering Hydrops

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques, Eva Hoseth, Torben

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

2015 (revision): Geske Bak (Tovholder), Pia Ertberg, Eva Hoseth, Christina Kamper, Kirsten Søgaard og Julie Hartnack Tharin.

2015 (revision): Geske Bak (Tovholder), Pia Ertberg, Eva Hoseth, Christina Kamper, Kirsten Søgaard og Julie Hartnack Tharin. Titel Single Umbilikal Arterie (SUA) Forfattere: 2007 (1.version vedtaget på Føtosandbjerg): Lisa Neerup Jensen, Annette Kristiansen, Hanne Mohapeloa, Kirsten Pilsgaard, Ann Tabor (tovholder) og Karen

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

15.10.2008. Biokemisk Screening. Lennart Friis-Hansen. Biokemisk Screening. Den bagvedliggende ide

15.10.2008. Biokemisk Screening. Lennart Friis-Hansen. Biokemisk Screening. Den bagvedliggende ide Kursus i Føtal Medicin 2008 Minikursus i klinisk genetik 21 oktober på RH Lennart Friis-Hansen Dept. of Clinical Biochemistry Rigshospitalet Univeristy of Copenhagen Denmark Den bagvedliggende ide Kromosom

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Immunisering i svangerskabet

Immunisering i svangerskabet Modul k8 Immunisering i svangerskabet Torben Barington, KIA Fosteret er et allotransplantat! Fosteret som allotransplantat Syncytiotrofoblast CT) Cytotrofoblast T) Interstitiel trofoblast E) Endovaskulær

Læs mere

Guideline for små biometrier ved gestationsalder under 22 uger I

Guideline for små biometrier ved gestationsalder under 22 uger I Guideline for små biometrier ved gestationsalder under 22 uger I Arbejdsgruppens medlemmer Nina Gros Pedersen (tovholder), Helle Zingenberg, Annette Wind Olesen, Kirsten Søgaard, Jeppe Bohm, Richard Farlie.

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Esofgus Normal eosofagus Øsofagusatresi Øsofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Guideline... 3 Baggrund... 5

Guideline... 3 Baggrund... 5 FØTOSandbjerg Guideline Forslag 19.1.2009 Nakkefoldskanning og risikoberegning for Downs syndrom i første trimester Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Jakob Andersen, Charlotte Ekelund, Carsten Henriques,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

8. Anti-D ved abort. Resumé af viden

8. Anti-D ved abort. Resumé af viden 8. Anti-D ved abort DSOG Guidelines Tovtrækker: Øjvind Lidegaard Referencegruppe (TIGRAB): Ulla Breth Knudsen, Nina Palmgren, Lotte Clevin, Frank Vous Kristiansen, Christina Rørbye, Gitte V. Eriksen, Richard

Læs mere

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller

Læs mere

Den normale undersøgelse. Klinisk mistanke om CNS-sygd? U-kursus i føtal medicin CNS. Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management.

Den normale undersøgelse. Klinisk mistanke om CNS-sygd? U-kursus i føtal medicin CNS. Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management. U-kursus i føtal medicin CNS Olav Bjørn Petersen RH, 7 oktober 2005 Anencephaly: early ultrasonic diagnosis and active management. Campbell S, Johnstone FD, Holt EM, May P. Lancet 1972 Dec 9;2(7789):1226-7

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Kontrolforløb for monochoriotiske, diamniotiske gemelli

Kontrolforløb for monochoriotiske, diamniotiske gemelli Kontrolforløb for monochoriotiske, diamniotiske gemelli Arbejdsopgave : At udarbejde guideline vedr. kontrolforløbet for monochoriotiske,diamniotiske gemelli. Tovholder : Kirsten Søgaard Medlemmer : Richard

Læs mere

FØTOSandbjerg Forslag til prænatal a-cgh Guideline Januar 2013. FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116

FØTOSandbjerg Forslag til prænatal a-cgh Guideline Januar 2013. FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116 FØTOSandbjerg Guideline ENDELIGE 160116 Prænatal array-cgh(comparativ Genomisk Hybridisering) Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Ekelund, Christina Fagerberg, Susanne Kjærgaard, Maiken Lundstrøm, Lone

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Lav PAPP-A. Guideline

Lav PAPP-A. Guideline Lav PAPP-A Arbejdsgruppens medlemmer: Peter Skovbo - Ålborg (skovbo@dadlnet.dk), Puk Sandager - Skejby (puk@dadlnet.dk), Olav Bjørn Petersen - Skejby (tovholder obp@dadlnet.dk) Guideline 1. Der er ingen

Læs mere

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere