* Hvis et værk er markeret med stjerne betyder det, at det findes i Historiestudiets håndbogsbibliotek på Fib. 5.

Transkript

1 I Indledning Dette kompendium er et hjælpemiddel til informations- og litteratursøgning. Det bruges i undervisningen på Historiestudiets kursus i Litteratur- og Informationssøgning. Kompendiet er dog ikke alene tænkt som et hjælpemiddel til at bestå det nævnte kursus, men også som en håndbog til brug i det videre studium. Kompendiet er sammensat af to hoveddele, en vedr. litteratursøgning og en vedr. informationssøgning. Der vil derfor være en del gentagelser især med hensyn til omtalen af værker og leksika, som kan anvendes både til litteratur- og informationssøgning. Kompendiet tager udgangspunkt i AUB s og Historiestudiets Håndbogsbiblioteks samlinger. Værker der ikke findes her, er kun i enkelte tilfælde nævnt, hvor nyttige de end måtte være. Der er enkelte værker her på historiestudiets bibliotek som ikke findes på AUB, og omvendt mange værker på AUB som ikke findes i Fibigerstræde 5. De respektive dele af kompendiet er bygget op på den måde, at vi starter med det mest generelle. Det gælder som hovedprincip både for kompendiet som helhed og i de enkelte underafsnit. Kompendiet er således struktureret på den måde, at vi starter med de store generelle biblioteksdatabaser, herunder selvfølgelig AUB s egen database Auboline og andre generelle (ikke historie-specifikke) databaser og redskaber til litteratursøgning. Sammen med introduktionen til Auboline følger en generel introduktion til AUB. Med overgangen til elektronisk informations- og litteratursøgning kan man efterhånden fra AUB søge på et utal af biblioteker og databaser rundt omkring i verden. Efter den generelle del følger den historiespecifikke litteratursøgningsdel. Vi skelner mellem generel og historiespecifik søgning på den måde, at vi under den generelle litteratursøgningsdel medtager redskaber, der kan bruges til litteratursøgning indenfor alle fagområder (og altså ikke kun historie), mens vi i den historiespecifikke del fortrinsvis introducerer til redskaber, der er historiespecifikke. Der er dog en del værker, der er medtaget under den historiespecifikke del, som på biblioteket er placeret under andre kategorier, eksempelvis filosofi, kunsthistorie, religions/kirkehistorie, dansk og samfundsvidenskaberne, og derfor når biblioteket har klassificeret, ikke regnes under historie. Det kan måske lyde en smule indviklet, men skulle ikke gerne være det i praksis. Som princip har vi i videst muligt omfang ladet det savn, man skal finde, være styrende for, hvor vi har listet et værk eller redskab, og ikke den bibliotekstekniske klassificering. Den historiespecifikke litteratursøgningsdel har vi inddelt i to grupper: dansk/nordisk historie og Europæisk/Verdenshistorie. Indenfor disse to grupper har vi igen underinddelt kronologisk. Princippet om, at det mest generelle kommer først, skal her forstås på den måde, at slår man op i underafsnittet dansk/nordisk historie før ca.1700 og ser under bibliografier, så skal man samtidigt huske at tjekke dansk/nordisk historie generelt, idet alle bibliografier, der dækker dansk/nordisk historie generelt, vil være listet her, mens vi i afsnittet dansk/nordisk historie før ca kun lister bibliografier, der alene dækker perioden før ca Som altid når man laver kategorier, er der værker, der ikke passer ind i kategorierne. Et redskab, som bruges til litteratursøgning indenfor europæisk historie/verdenshistorie, kan eksempelvis 1

2 dække dele af oldtiden, middelalderen og dele af nyere tid. Vi vil i dette tilfælde vælge at liste værket under middelalder og i kommentarerne gøre opmærksom på, at værket også dækker andet end middelalder. Men det kan glippe med krydshenvisninger og kommentarer, så et godt råd vil være, altid lige at tjekke i naboperioden, da der sagtens kan være relevante henvisninger her. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at kategorien generelle fremstillinger altså værker, der er velegnede til at danne sig et overblik over en større periodes historie, er placeret under litteratursøgning, selv om man kan argumentere for, at det logisk set hører til under informationssøgning. Rationalet bag placeringen er, at man vil bruge indføringer på omtrent samme tidspunkt som litteratursøgningsredskaber i projektprocessen. Litteratursøgningsdelen omhandler værker/redskaber, der fortrinsvis bruges til litteratursøgning mens informationssøgningsdelen omhandler værker/redskaber, der fortrinsvis bruges til informationssøgning. Man kan igen ikke skelne knivskarpt. Et leksikon er typisk et redskab, man vil benytte sig af for at tjekke faktuelle oplysninger (hvor, hvornår o.lign.), men nogle leksika indeholder eksempelvis litteraturhenvisninger og kan derfor også, hvis de ikke er for gamle, anvendes i forbindelse med litteratursøgning. Så igen gælder, at vi har kategoriseret efter, hvad man som hovedregel vil anvende et værk til, men det kan altså også i nogle tilfælde bruges på andre måder, også selvom vi ikke eksplicit har gjort opmærksom herpå. Det har så medført en del gentagelser, men det er der således en vigtig pointe i. Indenfor de enkelte underafsnit og kategorier har vi igen forsøgt at anvende princippet om, at det mest generelle står først. Det skal forstås på den måde, at det værk, der er nævnt først under eksempelvis Generelle fremstillinger, dansk/nordisk historie, er det mest generelle, og det værk vi vil anbefale, at man først slår op i. Derefter kan man så gå videre med de mindre generelle værker (med mindre man ved, at det er et specielt spørgsmål, og man derfor lige så godt med det samme kan gå til et værk, der specifikt omhandler netop dette spørgsmål). Vi har så vidt muligt bestræbt os på at anvende en ensartet måde at angive bibliografiske data på. Vi er bevidst om, at det ikke nødvendigvis er efter de retningslinjer som foreslås nedenfor. Men baggrunden herfor er, at dette er en håndbog og ikke en afhandling. Vi har derfor vurderet, at det var mere praktisk, hvis titlen på de omtalte værker står forrest. I hele afsnit III (Ole Jensens del) gives ikke fuldstændige bibliografiske oplysninger på værkerne. Har I brug herfor, må i finde disse oplysninger via Auboline. Vi har afstået fra at angive, hvor bøgerne på AUB fysisk og klassifikatorisk er placeret, da der ind imellem sker omflytninger, og omklassificering tillige kan forekomme. I må derfor søge i Auboline for at finde, hvor bøgerne er placeret. Signaturforklaring: AUB betyder, at værkerne findes på AUB L2. De fleste af de nævnte værker står i præsenssamlingen dvs. den samling, der ikke udlånes. Dog kan mere specielle værker og tidsskrifter være placeret i udlånssamlingen. * Hvis et værk er markeret med stjerne betyder det, at det findes i Historiestudiets håndbogsbibliotek på Fib. 5. 2

3 II Litteraturhenvisninger Kap. 1: Om litteraturhenvisninger Litteraturhenvisninger er henvisninger til den litteratur, I benytter i jeres projekter. Litteraturhenvisninger dokumenterer, hvor I har oplysningerne fra, derudover tjener de til at skelne mellem egne iagttagelser og tolkninger og andres. Er tolkningen ikke jeres egen, men en andens/andres, så skal der litteraturhenvisning på. Det samme gælder, hvis I henviser til noget faktuelt, så skal der henvisning på, så andre ved hvor I har det fra. Faktuelle oplysninger, hvor det der oplyses om, er alment kendt og ukontroversielt, behøver man ikke at sætte nogen henvisninger på. Eksempelvis den tyske værnemagt besatte Danmark 9. april Handler det derimod om omstridte faktuelle forhold, som hvor mange afrikanere der blev ført over Atlanten som slaver i løbet fra det 17. til det 19. årh., skal der henvisning på, fordi der opgives forskellige tal i forskellige dele af litteraturen, og fordi antallet har været omstridt. Hvad der er alment kendt og ukontroversielt, er i sagens natur en skønssag. Groft sagt kan man sige, at kan oplysningen findes i Den store danske Encyklopædi, hører det til almen viden (også selvom I ikke vidste det, før I slog det op). Men som altid er der undtagelser fra denne regel, fx hvis vi har at gøre med kontroversielle emner. Litteraturhenvisninger kan anbringes i tekstparanteser, fodnoter eller slutnoter. Ligegyldigt hvordan I rent teknisk gør, skal det være muligt at finde ud af, hvem der er - forfatter $ Værkets titel $ udgivelsessted (dog ikke ved tidsskriftartikler) og -år $ Side Det sker bedst, når henvisningerne er nøje samordnet med en dækkende, udførlig og korrekt liste over den citerede litteratur. Der er forskellige måder at lave henvisninger på. Der er ikke én måde, der bare er den eneste rigtige. Vigtigt er det imidlertid, at Jeres henvisninger er systematiske, stringente og éntydige, dvs. ikke til at misforstå. Når I er startet på én måde, bliver I ved på samme måde. Nedenfor er nogle eksempler på forskellige typer af litteratur og henvisninger, nemlig en monografi, artikel i antologi, artikel i tidsskrift, bind af samleværk, kilde i trykt kildesamling: Bog: James Joll, The Origins of the First World War, London Eller: James Joll, The Origins of the First World War, Longman,

4 I gamle dage anførtes oftest trykkested (her London). Da mange bøger i dag trykkes i fx Hong Kong, er det ikke længere en særligt sigende oplysning, derfor er mange i stedet for trykkested gået over til at anføre forlag. Man kan hvis man er (meget) grundig vælge at anføre både trykkested og forlag. Antologi: Paul Hayes (ed.), Themes in Modern European History , London Eller: Paul Hayes (ed.), Themes in Modern European History , Routledge, Artikel i antologi: Roger Price, France: the search for stability, (ed. Bruce Waller, Themes in modern European history Routledge, 1992, s Artikel i tidsskrift: Claus Møller Jørgensen, Historiografiske pejlinger - til en indledning, Den jyske historiker, nr.88: Historiefaget efter Postmodernismen, april 2000, s Bind i Samleværk: Jørgen Weibull, Thomas Magnusson og Niels Erik Rosenfeldt, Tragediens anden del, Politikens verdenshistorie, bd. 18, København Niels Finn Christiansen, Klassesamfundet organiseres , Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd.12, København Kildesamlinger: Documents on German Foreign Policy , Washington 1949, Ser.D., Vol.1, p.3. Borgerrepræsentationens udtalelse 3.april, Aarbog for Rigsdagssamlingen , s.50 f. Her gengivet efter Tage Kaarsted & Ole Samuelsen (red.), Kilder til Danmarks politiske historie , Odense 1985, s.41. Henvisninger som fod- eller slutnoter: Den afsluttende liste over litteratur og anvendt materiale skal være med fulde bibliografiske oplysninger. Den måde, der ovenfor er refereret til bøger og artikler, er med hvad der kaldes fulde bibliografiske oplysninger. I noter kan der anvendes forkortelser, der blot skal være éntydige og systematiske, f.eks.: (1) James Joll (1984), s. 5 ff. (2) Møller Jørgensen (2000), s. 8 f 4

5 Kontroller altid jeres henvisninger meget nøje. Og husk: det er pinligt og mistænkeligt, hvis man staver citerede forfatteres navne forkert. Henvisninger i tekstparentes: (Joll 1984). Sidetal tilføjes således (Joll, 1984: 117) Claus Møller Jørgensen (2000: 8) Er der to titler på litteraturlisten af James Joll refererer man normalt til dem som (Joll, 1984a) og (Joll, 1984b). Hvis den ene Joll har titlen Beginnings and end of a War [opdigtet titel], vil den være (Joll 1984a) mens Joll, The Origins of the First World War vil være (Joll 1984b) fordi B (begyndelsesbogstav i titlen) komme før T. Henvises der vha. tekstparenteser, hvor der netop blot er tale om en henvisning, er det vigtigt med en litteraturliste til sidst, med de fuldstændige bibliografiske oplysninger. Her skal værkerne anføres på følgende måde: Bog: Joll (1984), The Origins of the First World War. London: Longmann [eller bare Longmann] Antologi: Roger Price (1990), France: the search for stability, , i Bruce Waller (ed.), Themes in modern European history Routledge, 1992, s Tidsskrift: Claus Møller Jørgensen (2000), Historiografiske pejlinger - til en indledning, Den jyske historiker, nr.88: Historiefaget efter Postmodernismen, s.7-36 Har I kun brug for henvisninger til almindelig trykt litteratur (bøger og tidsskrifter), fungerer tekstparentessystemet også kaldet Harvard-systemet udmærket. Henvisninger vha. noter er derimod nyttigt, hvis der også skal henvises til eksempelvis utrykt materiale, materiale i kilde- og dokumentsamlinger o.lign. Noter kan også bruges til kort argumentation el. lign. der ikke hører hjemme i hovedteksten. Det skal dog ikke gribe om sig, jf. de berygtede tyske fodnoter. Bruger man Harvard-systemet eksisterer den mulighed ikke, her skal hele argumentationen ind i hovedteksten. Til gengæld er Harvardsystemet økonomisk, I kan nøjes med at bruge færre enheder på henvisninger. Henvisninger til elektroniske midler (internettet) Basalt set gælder samme regler for henvisninger til dokumenter/litteratur, der er fundet på internettet, som gælder for henvisninger til trykt materiale. Problemet med internetsteder er, at der kan redigeres løbende, d.v.s. den dag vejleder/censor går ind og tjekker, kan indholdet af et dokument være ændret, eller hjemmesiden kan endda være slettet igen. Hvis der er tale om meget 5

6 vigtige dokumenter, bør man derfor downloade dem (på en diskette), eller have et print liggende, hvis der opstår tvivl om, hvor man har tingene fra. Henvisninger til steder på internettet skal oplyse læseren om a) forfatter til dokumentet (hvis der er en sådan). NB: forfatteren kan også være en institution fx Kulturarvsstyrelsen b) titel på dokumentet, c) dato (sidst opdateret), d) institution/organisation (hvis hjemmeside er det), e) årstal og dato for den dag du/i brugte kilden, f) internetadresse (www. o.s.v.), f.eks. Falkland Islands. (1994). I: The concise Columbia electronic encyclopedia (3rd ed): lokaliseret den 10.januar 1997 på World Wide Web: Dette eksempel er hentet fra Skov, A. (2000). Referér korrekt!. Henvisningen er: (lokaliseret den ) 6

7 III Generel litteratursøgningsdel Kap. 1 Indledning til generel litteratursøgningsdel Alle de elektroniske ressourcer, som gennemgås i en del af kompendiet, er desuden sammen med nogle flere beskrevet i et webkompendium, som vi vil anvende i undervisningen. Beskrivelserne er pt. nogenlunde enslydende (men internetkompendiet vil blive løbende opdateret). Derudover er der fra netsiden links direkte fra beskivelserne til de omtalte databaser eller net-steder. I kan således fra netsiden løbende afprøve de omtalte databaser samtidig med, at I læser beskrivelserne. 1.1 Bibliografi Bibliografier er oversigter over bøger og artikler. De benyttes altså til at søge litteratur - i modsætning til det, som vi nedenfor kalder håndbøger og faktadatabaser. De sidste giver direkte adgang til informationer. Som eksempler kan nævnes leksika, ordbøger, historiske oversigter. Vi kan således også sige, at bibliografierne anvendes til litteratursøgning, mens håndbøger og faktadatabaser anvendes til informationssøgning. Bibliografierne er indlysende nok et uundværligt redskab i ethvert studium. Det er derfor også en af de mest elementære grundregler i ethvert studium, at alle litteraturhenvisninger forsynes med entydige bibliografiske data. (Jf. kap. II) Der er mange typer bibliografier. Vi kan skelne mellem, om bibliografier er kommenterede eller ej, om de er selektive eller fuldstændige, om de er afsluttede eller løbende, om de er generelle eller fagspecifikke. Endelig skal I bemærke betydningen af skjulte bibliografier (jvf. nedenfor.) Der skelnes ikke her mellem bibliografier i papirform og bibliografier i databaser. Dels ændrer disse forhold sig hastigt, dels foreligger mange bibliografier for ældre årganges vedkommende i papirform, mens nyere årgange foreligger i elektronisk form. De enkleste bibliografier er ukommenterede dvs., at de kun medtager de bibliografiske oplysninger. Andre bibliografier er kommenterede, idet der til hver titel er knyttet korte kommentarer til indholdet af de angivne artikler og bøger. De mest værdifulde bibliografier har karakter af forskningsoversigter, som indsætter de enkelte bøger og artikler i en teori- og forskningshistorisk sammenhæng. Derved kan man skaffe sig et overblik over de forskningsinteresser, de teoretiske skoler og diskussioner, som disse artikler og bøger har været knyttet til. Man må desuden skelne mellem, om en bibliografi er selektiv eller fuldstændig. Næsten alle bibliografier vil i praksis være selektive, men mange bibliografier er udarbejdet udfra en bevidst 7

8 selektion af materiale, og det kan naturligvis ofte være en fordel, hvis en bibliografi er istand til at repræsentere de væsentligste værker indenfor et forskningsområde. Her må man naturligvis altid være kritisk såvel overfor bibliografiernes eksplicitte selektionskriterier som overfor eventuelle implicitte kriterier. Således kan bestemte filosofiske, videnskabelige eller ideologiske opfattelser optræde som mere skjulte selektionskriterier, der ofte opdages ved sammenligning med andre bibliografier. Mere åbenlyst er ofte de geografiske og sproglige selektionskriterier. Det er ligeledes vigtigt at skelne mellem afsluttede og løbende bibliografier. En afsluttet bibliografi registrerer litteratur indenfor en afsluttet tidsperiode, ofte frem mod det tidspunkt bibliografien er udgivet (med eller uden en fast grænse bagud). For historikere findes der ofte vigtige afsluttede bibliografier i de større historiske fremstillinger. Disse kaldes ofte skjulte bibliografier, idet der er tale om bibliografier som så at sige gemmer sig i andre værker i form af litteraturfortegnelser eller mere kommenterede litteraturoversigter og forskningsoversigter. En løbende bibliografi udkommer regelmæssigt, som oftest årligt, og registrer, hvis den er i papirform i hvert bind den litteratur (evt. indenfor et bestemt emne) som er udkommet i løbet af den periode (ofte et år), som det pågældende bind af bibliografien dækker. En løbende bibliografi vil naturligvis ofte indeholde bibliografiske poster, som er nyere end dem man finder i en afsluttet bibliografi, og som regel vil den også have en bredere dækning. Søgemæssigt er det naturligvis svært at bruge en løbende bibliografi i trykt udgave, hvis man skal finde en bestemt bog eller artikel, men ikke kender udgivelsesåret. Det er tidskrævende at gennemsøge årgang efter årgang systematisk. Her betyder den accelererede overgang til elektroniske udgaver en omvæltning i brugen af løbende bibliografier, idet man her på en gang kan søge på tværs af årgange, hvilket også er en stor lettelse ved emnesøgning. Endelig må man skelne mellem fagspecifikke f.eks. historiske bibliografier og generelle bibliografier, herunder først og fremmest nationalbibliografi. I en historisk bibliografi registreres specifik historisk litteratur (om verdenshistorien eller om et enkelt lands eller områdes historie) - som regel (principielt) uanset udgivelsessted. Omvendt registrerer nationalbibliografier litteratur udgivet i et bestemt land, uanset hvad det handler om. 1.2 Det nationalbibliografiske system Bøger Da nationalbibliografierne forsøger at være komplette og udgives løbende, er de naturligvis et af de mest fundamentale redskaber i litteratursøgningen. Såvel den danske som de fleste af vore nabolandes nationalbibliografier har længe været tilgængelige i elektronisk form. Indenfor dansk nationalbibliografi finder vi således Dansk Bogfortegnelse. 8

9 Bibliotek.dk indeholder Dansk Bogfortegnelse fra 1970 og frem. Dette vil oftest være det nemmeste sted at søge danske bøger udgivet efter Det er dog vigtigt i jeres fag også at kende papirudgaven af Dansk Bogfortegnelse. Dansk bogfortegnelse er opbygget i 2 dele. En del, der er opbygget alfabetisk efter forfatternavne, subsidiært titler (hvis der ikke er en forfatter), samt en systematisk del, der efter 1915 har været opbygget efter Dansk DK (Decimalklasse)-system. Det er den systematik, som I formentlig kender fra folkebibliotekerne, og som ligner AUBs UDK-system - men med vigtige forskelle. Det er i den alfabetiske del, man finder alle oplysninger til den enkelte indførsel. I skal som historikere være opmærksomme på, at Dansk Bogfortegnelse er uundværlig også til søgning af specifik historisk faglitteratur for de årgange, som Dansk Historisk Bibliografi ikke dækker (jvf. senere) Hvad angår helt nye danske bogudgivelser henvises til boghandlernes webside: bogguide.dk. Tidsskrifter og anmeldelser (nationalbibliografi) Den danske nationalbibliografi indeholder også følgende, som også er integreret i bibliotek.dk: Artikler i: Dansk Tidsskrift-index Større avisartikler i: Avis-kronik index Begge er fra 1979 slået sammen i Dansk Artikel-index, der nu også udgives elektronisk som Artikelbasen, og som dækker perioden fra Den registrerer artikler fra 8 større danske aviser og ca. 750 tidsskrifter. Mange biblioteker giver adgang til artikelbasen. Den er også ligesom Dansk Bogfortegnelse indlagt i Bibliotek.dk. Også Dansk Tidsskriftsindex og Aviskronik index fra 1945 er nu indlagt i Bibliotek.dk, som desuden dækker mange artikler i bøger fra samme periode. Et andet vigtigt nationalbibliografisk værk er Dansk Anmeldelsesindeks. Denne registrerer anmeldelser fra ca. 750 danske tidsskrifter og 8 større danske aviser. Også dette findes i en elektronisk version kaldet Anmeldelsesbasen som dækker perioden fra 1990 og op til idag. Også denne er i Bibliotek.dk. I finder anmeldelser i Bibliotek.dk ved at søge på det værk, som I ønsker anmeldelser af. Når I har fundet værket, vil der være et link til anmeldelserne. Det danske nationalbibliografiske system indeholder en række andre værker, hvoraf I finder nogle senere i dette kompendium. 9

10 I webkompendiet er der under nationalbibliografi et link til en side, hvor du kan læse mere om det nationalbibliografiske system. Udenlandske nationalbibliografier Der er også fra AUBs hjemmeside links til de britiske, tyske og franske nationalbibliografier. De norske og svenske nationalbibliografier kan du læse om nedenfor under Bibsys og Libris. Den amerikanske nationalbibliografi indgår i databasen WorldCat. 1.3 Biblioteksdatabaser Biblioteksdatabaserne er bibliotekernes databaser. Disse biblioteksdatabaser kan til forskel fra andre bibliografier ikke alene bruges til litteratursøgning, men også til lokalisering. I biblioteksdatabaserne kan man jo gå ud fra, at de pågældende biblioteker har de materialer som findes i databasen. I de bibliografiske databaser finder du oftest kun bibliografiske oplysninger på den litteratur, som du finder. For at skaffe denne litteratur, må du efterfølgende benytte bibliotekernes databaser. Til gengæld finder du ofte i de bibliografiske databaser artikler i tidsskrifter og bøger. Disse kan man sjældent finde i bibliotekernes databaser, da bibliotekerne oftest kun registrerer de fysiske publikationer dvs. bogen eller tidsskrifthæftet, hvori den pågældende artikel indgår. Det er således alt afgørende, at du er i stand til at skelne mellem en artikel og den publikation, som den er udgivet i. Hvis du i en bibliografisk database finder en artikel, som indgår i en publikation, skal du ikke efterfølgende søge efter artiklen i en biblioteksdatabase. Derimod skal du i biblioteksdatabasen søge efter den publikation, som du ved artiklen findes i. Det er således altafgørende, at du er i stand til at skelne mellem en artikel og den publikation, som den er udgivet i. Hvis du i en bibliografisk database finder en artikel, som indgår i en publikation, skal du ikke efterfølgende søge efter artiklen i en biblioteksdatabase. Derimod skal du i biblioteksdatabasen søge efter den publikation, som du ved artiklen findes i. Efterhånden vil du dog i de fleste artikeldatabaser finde links fra de fundne artikler til AUB, så du umiddelbart kan tjekke om tidsskriftet er på AUB og ellers får du mulighed for at bestille fjernlån elektronisk. 10

11 Bibliotek.dk Bibliotek.dk er lidt af en hybrid størrelse. Den er først og fremmest de danske bibliotekers fælles database, og alene af den grund er den selvsagt meget vigtig at kende. Men desuden finder man i dag, som nævnt i foregående afsnit, den overvejende del af den danske nationalbibliografi dvs. bogfortegnelsen, artikel- og anmeldelsesbaserne (fra de senere år) indlagt i Bibliotek.dk. I stedet for bibliotek.dk kan du også benytte den nye service hvortil stadig kræves password (spørg på biblioteket). Denne tillader samtidig søgning i flere databaser inkl. Danbib, som indeholder det samme som Bibliotek.dk. Andre forskningsbiblioteker De 2 vigtigste er Statsbiblioteket og Det Kongelige bibliotek. De er nemlig begge pligtafleveringsbiblioteker. Det betyder at alle udgivne værker i Danmark i følge lov skal afleveres til disse biblioteker. Man kan således regne med at finde så godt som alt, hvad der er udgivet i Danmark på disse 2 biblioteker. Statsbiblioteket i Aarhus (SOL) Her skal I altså (som ved de følgende) ud på hjemmesiden som angivet ovenfor. Her skal I være opmærksomme på, at der på Statsbibliotekets startside findes links til vigtige fagbibliografier: Her finder I Dansk Økonomisk bibliografi, Danske Politiske partier, Dansk Udenrigspolitisk bibliografi, Danske Kommissionsbetænkninger mv. Find links hertil i webkompendiet. Det Kongelige Bibliotek (Rex) Også her finder I udover det Kongelige Biblioteks generelle database nogle fagbibliografiske databaser. Især den for jer så vigtige Dansk Historisk Bibliografi (se under Dansk-Nordisk historie, bibliografier). Desuden Dansk Sociologisk Bibliografi og Kvinfo s database (Kvinde- og kønsforskning) Der er på AUBs hjemmeside under punktet Andre biblioteker links til de andre danske forskningsbiblioteker. Det er også en god idé at huske Det Nordjyske Landsbibliotek NJL har ofte har danske bøger, som er udlånt fra AUB, samt ældre dansk litteratur fra før AUBs start. 11

12 Den danske forskningsdatabase Den danske forskningsdatabase er en lidt speciel men vigtig database. Basen indeholder oplysninger om igangværende dansk forskning samt bibliografiske poster af bøger og tidsskriftsartikler udarbejdet af danske forskere. Betydningen af Den Danske Forskningsdatabase er, at man i denne udover udgivne publikationer finder beskrivelser af forskningsprojekter og forskningsinstitutioners forskningsprofil, dels forskningsmateriale (arbejdspapirer, konferencepapirer mv), som ikke er udgivet officielt og ikke registreret i det nationalbibliografiske system, dels finder man ofte henvisninger til artikler, som forskere har bidraget med i antologier. (Disse artikler er ofte vanskelige at finde, da bibliotekerne og nationalbibliografien som regel kun registrerer selve værkets titel og ikke de enkelte artikler). Udenlandske biblioteksdatabaser Blandt disse kan enkelte nævnes: LIBRIS (Sverige) Svensk pendant til den danske Bibliotek.dk. Ifølge deres egen hjemmeside kan der søges på ca. 180 biblioteker, først og fremmest forskningsbiblioteker. Så godt som alle svenske titler fra 1866 og frem er medtaget sammen med mange udenlandske. Desuden indeholder den fagbibliografier bl.a. Svensk Historisk Bibliografi. BIBSYS (Norge) Den norske Nasjonalbibliotektjeneste organiseret af Universitetsbiblioteket i Oslo. Når man vælger Bibsys får man en menu med en række databaser. Her findes det meste af det norske nationalbibliografiske system (Bogfortegnelse, Periodikafortegnelse, Norske tidsskriftsartikler). Desuden Norsk Samkatalog - noget lignende Bibliotek.dk. Den dækker 400 norske biblioteker - og så tror jeg ikke, at der er ret mange flere. Endelig er der også her en række fagbibliografier bl.a. Hovedopgaver i historie ved Norske universiteter. WORLDCAT WorldCat er en fælles base for over biblioteker verden over. Bl.a. indeholder den Library of Congres, USA, som er verdens største bibliotek. Desuden indeholder basen den amerikanske nationalbibliografi samt en hel masse andet. Det er en biblioteksdatabase over en lang række biblioteker verden over. Det har den fordel, at der er utroligt meget materiale, også spritnyt, med, men samtidig skal det bemærkes, at søgeresulaterne kan være en anelse rodede, da ikke alle biblioteker indekserer bøger på samme måde. 12

13 1.4 Udenlandske artikeldatabaser og elektroniske tidsskrifter Vi forlader nu det nordiske område, og går videre til en række generelle internationale databaser som registrerer tidsskrifter, tidsskriftsartikler eller indeholder artiklerne i fuldtekst. En række databaser kan nævnes som vigtige søgeværktøjer. Vi forlader nu det nordiske område, og går videre til en række generelle internationale databaser som registrerer tidsskrifter, tidsskriftsartikler og evt. indeholder artikler i fuldtekstformat. I mange af disse databaser vil du opleve, at artikler i bestemte tidsskrifter (eller tidsskriftsårgange) kun optræder med bibliografiske data og evt. et abstract (summary), mens andre artikler forefindes i fuldtekstversion. Du finder en oversigt over disse internationale artikeldatabaser ved fra AUBs hjemmeside at klikke på E-tidsskrifter, hvorefter du nederst på siden finder et link med teksten: Se liste over forlag og tidsskriftspakker. Blandt vigtigste af disse databaser kan nævnes: DADS DADS er en service som muliggør samtidig søgning i en række forskellige databaser med tidsskrifter. Via DADS vil du stadig finde artikler, som kun er tilgængelige med bibliografiske data og evt. summaries (abstracts). Men også her bliver der gradvist flere og flere fuldtekst-artikler. Ingenta: Også en meget stor artikeldatabase, som registrerer over engelsksprogede tidsskrifter. Af andre store artikeldatabaser skal nævnes: Article1st. Academic Research Library Academic Search Premier Citationsdatabaser: Blandt andre artikelbaser skal nævnes systemet Web of Science, (som indeholder Social Sciences Citation Index og Arts and Humanities Citation Index) og databasen Scopus. Det særlige ved disse baser er, at de tillader citationssøgning. En søgeteknik som består i, at man fra en fundet artikel kan finde henvisninger til den litteratur, som citeres i den pågældende artikel. Den omvendte vej kan man også gå. Dvs. man kan gå fra citerede artikler og se, hvor disse er blevet citeret. Tanken bag dette system er, at citationer er tegn på en indholdsmæssig sammenhæng, således at man via citationerne kan finde artikler eller bøger, som forholder sig til samme emne eller mere specifikt til samme videnskabelige diskussion. 13

14 Ældre tidsskriftsartikler: Overgangen fra papir til elektronisk form fandt for de fleste tidsskrifters vedkommende sted sidst i 1990erne, og det er således ofte nødvendigt at tage til takke med trykte eksemplarer af tidsskrifterne, hvis du skal bruge ældre artikler. Dog har databaserne PCI og JSTOR scannet artikler fra vigtige videnskabelige tidsskrifter, og det er derfor i disse baser muligt at søge artikler helt tilbage fra 1800 tallet og altså ofte finde dem i fuldtekstformat. 1.5 Netsurfing Internettet har ændret den elektroniske litteratur- og informationssøgning fundamentalt, da nu snart alle databaser er blevet tilgængelige på internettet. Internettet er dog langt mere end de her beskrevne databaser. Der findes utallige internetsider med relevans for historikere. Alle historiske institutter på universiteter verden over og historiske museer og forskningscentre har efterhånden internetsider og stiller ofte historiske dokumentsamlinger, håndbogsmateriale, arkiver m.v. til gratis rådighed på nettet. Søgning på nettet bør i dag være et naturligt supplement til søgninger i databaser, bibliografier og håndbøger. Nogle historiestuderende har fundet guldgruber af dokumenter på nettet. Andre har stort set intet kunnet finde. Men I skal bemærke, at det ikke kun er de store verdenshistoriske emner, som egner sig til netsøgninger. F.eks. har de fleste lokalhistoriske arkiver i dag internetsider. I det elektroniske kompendium: finder du links til et (desværre lidt tilfældigt) udvalg af gode internetsider for historikere. 1.6 Anmeldelser i øvrigt Som ovenfor nævnt er absolut nemmeste måde at søge danske anmeldelser på at anvende (den nationalbibliografiske) Anmeldelsesbase, som er indlagt i Bibliotek.dk. (Se under nationalbibliografi.) Desuden er der i de enkelte landes nationalbibliografier også anmeldelsesindeks. Endelig vil jeg også her henvise til de historiske bibliografier, som beskrives senere i dette materiale. Når det drejer sig om anmeldelser af dansk historisk litteratur udgivet i perioden før er de bedste søgeredskaber Dansk Historisk Bibliografi (papirudgaverne) og Indholdsfortegnelser til Historisk Tidsskrift. Man finder dog ikke dermed anmeldelsen fysisk. Den må man finde ved at skaffe det pågældende tidsskrift. For danske dagbladsanmeldelsers vedkommende er der mulighed for at finde en fotokopi af anmeldelsen i Bibliotekscentralens samlinger af Dagbladsanmeldelser, som findes på AUB. Desuden kan nyere dagbladsanmeldelser findes i anmeldelsesbasen i (må ikke forveksles med ovennævnte Dansk Anmeldelsesbase Infomedias anmeldelsesbase er en fuldtekstbase, men kun med avisanmeldelser). 14

15 Desuden finder man anmeldelser i den store amerikanske Book Review Digest. Dette værk bringer kun anmeldelser fra udvalgte (centrale) tidsskrifter, og som regel kun af engelsksprogede værker, som har været anmeldt i mindst 2 af disse. Udover henvisninger til anmeldelserne bringes der korte resuméer af anmeldelserne. Dem kan man jo ind i mellem godt klare sig med. Desuden skal nævnes det amerikanske indeks til anmeldelser: Book Review Index, som kun findes i papirudgave på AUB. Endelig skal det bemærkes, at man kan finde anmeldelser i de fleste artikeldatabaser. Hvis man i en elektronisk tidsskriftsbase søger på en bogtitel og får et antal poster, vil disse ofte være anmeldelser af den pågældende bog eller anden omtale (som måske kan være lige så nyttig). Gode fuldtekstbaser til søgning af anmeldelser er JSTOR, PCI. L annèe Philologique er ikke en fuldtekstbase, men henviser meget systematisk til anmeldelser.. Men det skal understreges, at det ikke er i alle baserne, at anmeldelser kommer med i søgningen, hvis man ikke selv vælger det. 1.7 Fjernadgang (VIGTIGT!) Mange af de biblioteksressourcer, som er præsenteret ovenfor, er offentlige og gratis tilgængelige over internettet. Nogle, især fuldtekstdatabaserne, kræver imidlertid licens. AUBs sitelicens dækker alle PCere tilsluttet AAUs netværk. Hvis du har et brugernavn og password i universitetets LDAP database (dvs. til STADS selvbetjening for studerende) kan du ved hjælp af disse få adgang hjemmefra til de ressourcer som AUB har licens til. Læs nærmere på denne side: 15

16 IV Litteratursøgning/fagspecifik Alle kapitlerne om litteratursøgning indledes med en gennemgang af en række generelle fremstillinger eller bredere værker af relevans for flere perioders eller enkelte tidsafsnits historie. Disse værker kan bruges til at sætte sig ind i et emne, men de kan også bruges til litteratursøgning, da de indeholder skjulte bibliografier i form af litteraturlister og/eller litteratur- og kildeoversigter. Disse kan være systematiseret efter kapitler og dermed emneopdelt. Disse skjulte bibliografier er selektive, da det er forfatterens/eller forfatternes valg, hvilken litteratur de vil forholde sig til. Desuden er det afsluttede bibliografier. Endelig nævnes nogle leksika som ud over deres anvendelighed til hurtigt at skaffe sig information også kan anvendes til litteratursøgning, da de indeholdes litteraturhenvisninger. Kap. 2 Litteratursøgning Dansk/Nordisk historie generelt I kapitlet omtales værker, som behandler hele danmarkshistorien eller længere tidsafsnit af Danmarks historie. 2.1 Generelle fremstillinger I Danmark og Norge i mindre grad Sverige er der tradition for at skrive store generelle nationale historiske værker. De er som regel skrevet af et forfatterkollegium bestående af faghistorikere. Disse generelle fremstillinger kan såvel bruges til at sætte sig ind i forskellige emner i almindelighed som til at tjekke eller finde oplysninger om perioden (på samme måde som man kan i et leksikon, men mere uddybet). Såfremt de indeholder fyldige kildeafsnit eller detaljerede kildehenvisninger kan man bruge dem til at danne sig et overblik over relevante kilder til specifikke problemstillinger. Hvis de indeholder fyldige litteraturlister kan de, såfremt de er rimelig nye, benyttes til en indledende litteratursøgning. Gyldendals Danmarks historie 10 bd. Kbh dækker danmarkshistorien fra jernalderen og op. Selv om nogle af bindene er noget bedagede, er det stadig standardværket til indføring i større eller mindre perioder af Danmarks historie. Efter hvert hovedafsnit følger en kommenteret oversigt over litteraturen til kapitlet underopdelt efter emner. Desuden indeholder de pågældende afsnit fyldige gennemgange af det relevante skriftlige kildemateriale til emnet. Selv om bd. 1 Vikingetid og Middelalder og bd. 2 tiden udkom i henholdsvis 1977 og 1980, og der derfor er udkommet megen litteratur om disse perioder, er kildepræsentationer og gennemgange af kilder samt henvisninger til kildeudgaver stadig et uundværligt hjælpemiddel. AUB og * Bd. I.: Tiden indtil 1340 Inge Skovgaard-Petersen, Aksel E. Christensen og Helge Paludan 16

17 Bd. II. Tiden (to bd.) Kai Hørby, Mikael Venge, Helge Gamrath og E. Ladewig Petersen. Bd. III Tiden Knud J.V. Jespersen Bd. IV Tiden Ole Feldbæk Bd. V Tiden Vagn Skovgaard-Petersen Bd. VI Tiden Lorenz Rerup Bd. VII Tiden Niels Finn Christiansen, Karl Christian Lammers og Henrik S. Nissen Bd. VIII Tiden efter 1945 Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger Bd. IX Dansk Økonomisk Statistisk Hans Chr. Johansen Bd. X Historiens Historie Nanna Damsholt m.fl. Dansk Socialhistorie bd. 1-7 (plus registerbind) Kbh Værket kan eventuelt bruges som supplement til Gyldendals Danmarkshistorie, hvis der er tale om at finde kilder til og litteratur om social- og økonomihistoriske emner. De respektive bind er noget forskellige m.h.t. hvor snævert de tolker begrebet socialhistorie. AUB og * Brede Danmarkshistoriske fremstillinger Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd. 1-16, 2. udg Olaf Olsen (red), Kbh I forhold til 1. udgaven af værket vil fremstillingerne i nogle af bindene være stærkt omarbejdede i lyset af nyere forskningsresultater, medens andre bind blot har gennemgået en mindre revision. De enkelte bind er bagerst forsynet med en kortfattet litteraturpræsentation. AUB og * Politikens Danmarks Historie bd John Danstrup og Hal Koch (red), 3. udg. Kbh Registerbind med fælles person-, sted- og emneregister. (Bd. 14). Værket er for gammelt til at anvende til litteratursøgning, og man bør bruge de nyere danmarkshistorier til at sætte sig ind i konkrete perioder. Værkets væsentligste værdi ligger i de 8 supplementsbind om tidligere danske områder. Disse områder behandles ofte lemfældigt i de øvrige fremstillinger, og nedenstående bind kan derfor rumme megen nyttig viden. AUB og * Vestindien O. Hornby. Kbh AUB og * Kolonierne i Asien og Afrika O. Feldbæk og O. Justesen. Kbh AUB og * Skåne, Halland og Blekinge G. Johannesson. Kbh AUB og * Slegsvig og Holsten før 1830 H.V. Gregersen. Kbh AUB og * Slegsvig og Holsten efter 1830 L. Rerup. Kbh AUB og * Island B. Thorsteinsson. Kbh AUB og * Grønland Finn Gad. Kbh AUB og * Norge i Dansketiden Sverre Bagge og Knut Mykland. Kbh AUB og * 17

18 Danmark - Norge bd. 1-4 Esben Albrectsen m. fl. Kbh Kan på væsentlige områder supplere de nye Danmarkshistorier gennem fokuseringen på Danmark/Norge som et dobbeltrige. Bagerst litteraturliste og noter. AUB og * Brede Norges- og Sverigeshistoriske fremstillinger Aschehougs Norgeshistorie bd Knut Helle (red), Oslo Værket indeholder mange nye og relevante forskningsresultater. Hvert bind indeholder en forholdsvis kort men relevant litteraturliste. AUB og * Det svenska samhället Thomas Lindkvist og Maria Sjöberg. Lund AUB Det svenska samhället : böndernes och arbetanas tid Christer Ahlberger og Lars Kvarnström. Lund AUB Økonomiske oversigtsfremstillinger Det danske landbrugs historie bd. 1-4 Claus Bjørn (red), Kbh De fire bind er skrevet af forskellige forfattere og dækker bredt økonomiske og socialhistoriske aspekter af udviklingen. Bindene har gode litteraturlister. AUB og * Det Sønderjyske Landbrugs Historie bd. 1-3 Aabenraa Bd. 1 behandler stenalder og broncealder, bd. 2 jernalder og middelalder, bd. 3 perioden Da forholdene i Sønderjylland, qua at det har udgjort en del af hertugdømmerne, på mange områder fra middelalderen og frem har udviklet sig anderledes end i kongeriget, er det et tiltrængt værk. Bindene indeholder gode litteraturlister. AUB og * Danmarks Økonomiske Historie Danmarks økonomiske historie Ole Feldbæk (Systime), Herning, Danmarks økonomiske historie Ole Hyldtoft, Herning Danmarks økonomiske historie efter 1960 Henrik Christoffersen, Herning Det bind, der skal dække perioden , er endnu ikke udkommet. AUB Dansk skattehistorie bd Kbh ? Bd. 1: Mikael Venge: Danmarks skatter i middelalderen indtil Bd. 2: Michael Venge: Danmarks skatter i middelalderen Bd. 3: Leon Jespersen: Adelvældens skatter De enkelte bind indeholder korte men relevante litteraturlister. AUB og * Dansk pengehistorie bd. 1-5 K.E.Svendsen og Svend Aage Hansen, København AUB 18

19 Andre tematiske danmarkshistorier Dansk Søfarts Historie bd. 1-7 Kbh Bindene indeholder en kommenteret litteraturliste. AUB og * Håndværkets kulturhistorie bd. 1-4 Vagn Dybdal (red), Kbh AUB Den danske Kirkes Historie bd. 1-8 Hal Koch og Bjørn Kornerup (red) Kbh AUB og * Dansk Forvaltningshistorie bd. 1-3 Ditlev Tamm m.fl. (red), Kbh Værket beskriver dansk forvaltningshistorie fra middelalderen og frem. Register, litteraturliste og noter. I værket beskrives forvaltningsorganer og institutioner. F. eks. er kollegiestyret beskrevet, hvilke kollegier der blev oprettet og hvornår, embeder osv. AUB og * Dansk Udenrigspolitiks Historie bd. 1-6 Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk, Nicolaj Petersen (red). Kbh Bd. 1: Konger og Krige, Bd. 2: Revanche og Neutralitet, Bd. 3: Fra Helstat til Nationalstat. Bd 4: Overleveren, Bind 5: I blok-opdelingens Tegn, Bd. 6: Europæisk og globalt engagement Indeholder en relativt omfattende kommenteret litteraturliste. AUB og* Dansk Identitetshistorie bd. 1-4 Ole Feldbæk (red), Kbh Værket behandler perioden fra 1536 og op. AUB og * Dansk Mediehistorie bd. 1-3 Kbh Noteapparatet indeholder også en kort, kommenteret bibliografi. AUB og * Dansk Litteraturhistorie bd. 1-9 Søren Kaspersen m.fl. (red) Kbh Værket er kulturhistorisk orienteret. AUB og * Nordisk Kvindelitteraturhistorie bd. 1-5 Elisabeth Møller Jensen (red),. Kbh AUB og * Lokaladministrationen i Danmark. Oprindelse og historisk udvikling indtil 1970 Harald Jørgensen, Kbh Det er en håndbog i lokaladministrationens historie, som beskriver de forskellige lokaladministrative institutioners udvikling, med hovedvægt på ændringer i lovgrundlag og administrativ praksis. AUB Dansk Biografisk Leksikon 3. udg Rummer korte litteraturoversigter til de biograferede personer. Index til alle tre udgaver i sidste bind af 3. udg. AUB og * 19

20 2.2 Bibliografier Dansk Historisk Bibliografi er en principielt fuldstændig fagbibliografi, der systematisk dækker udgivelser trykt i perioden Derefter har man forsøgt at genoptage traditionen i midten af 1960'erne og 1970'erne, men der foreligger kun bibliografier, der dækker nogle få år. Bibliografien indeholder henvisninger til anmeldelser. Dansk Historisk Bibliografi bd. 1-3, Erichsen og Krarup. AUB og * Medtager litteratur trykt i årene Register i vol. 2. Dansk Historisk Bibliografi bd. 1-6, H. Bruun, Kbh Dækker perioden , Bind 6 er et registerbind. AUB og * Dansk Historisk Bibliografi H. Bruun, Kbh Dækker perioden AUB og * Dansk Historisk Årsbibliografi 1967, 1968, AUB og * Dansk Historisk Bibliografi og AUB og * Fra 1990 findes der en elektronisk udgave af Dansk Historisk Bibliografi. Denne indeholder ikke henvisninger til anmeldelser. Disse skal findes i Bibliotek.dk, Anmeldelsesbasen. Desuden medtager bibliografien ikke værker og artikler om emner med udgangspunkt i arkæologisk materiale. Disse skal findes i Nordic Archaeological Abstracts. AUB Ovennævnte historiske bibliografier er alle opbygget efter samme system. Alle medtager både værker, artikler og i et vist omfang anmeldelser. Forrest er en yderst fyldig indholdsfortegnelse, der muliggør indgang via emne. Endvidere forfatter- og titelregister til alle bind. Dansk Historisk Bibliografi Gå ind på Fagportalen for Historie, AUB, her er der et link til basen. Det er muligt at foretage fritekstsøgninger såvel som systematiske søgninger via emnegrupper i basen. Se/klik på Vejledning om emnesøgning. Hvor Dansk Historisk Bibliografi ikke dækker, eksempelvis hullet i 1980erne, må man gå til: Dansk Bogfortegnelse, udkommet siden Den medtager ikke tidsskriftartikler, men samtlige bøger og pjecer trykt indenfor landets grænser. Fortegnelsen er opbygget i en systematisk og en alfabetisk del. Samtlige bibliografiske oplysninger står i den alfabetiske del, i den systematiske del nævnes kun titel og forfatter. Fra 1915 anvendes det danske decimalklassesystem (DDK systemet), hvor 90 er historie. Findes også i en elektronisk udgave under Bibliotek.dk Et tilsvarende system til tidsskriftsartikler er Dansk Tidsskriftindex. Får man brug for at finde en bog udkommet før 1841, kan den findes via bogfortegnelsens forløber Bibliotheca Danica. Det er dog andet og mere end en bogfortegnelse! Den er en indgang til Det 20

21 kgl. Biblioteks samlinger før 1841, og kan derfor også bruges til at finde kilder til danmarkshistorien før Sagt på en anden måde: Bibliotheca Danica indeholder meget andet og mere end den senere Dansk Bogfortegnelse. En bibliografi over historiske specialer findes i: Tidsskrift for historisk forskning 1066 Historisk Institut (1066) København, Bibliografien registrerer specialer ved København, Odense og Århus universiteter. Supplementshæfte udgivet frem til og med 1987, hvor Roskilde og Aalborg efterhånden også kommer med. Findes nu også i elektronisk udgave. På tidsskriftets hjemmeside kan I klikke specialer og hermed få adgang til specialeoversigterne. Historisk Tidsskrift bringer også nu en årlig oversigt over specialer. Norhist, bibliografi til Norges historie, findes via Bibsys. Gå ind under alle databaser, AUB, Klik Bibsys. Herefter kommer man til Nasjonalbibliotekets hjemmeside. Norhist blev nedlagt 1998, og ligger derfor ikke længere på hjemmesidens forside, som en base man kan klikke sig ind på. D.v.s. for nyeste norske litteratur må man simpelthen lede i Norsk Bokfortegnelse (men Norhist eksisterer stadigvæk). Der er et link til Svensk Historisk Bibliografi fra fagportalen for Historie, AUB. Skjulte bibliografier kan gemme sig i særnumre af tidsskrifter der gør status over den udkomne litteratur, eller udgiver bibliografier (eksempelvis har Erhvervshistorisk Årbog bragt oversigter over erhvervshistorisk litteratur og Arbejderhistorie indeholder også bibliografiske oplysninger). Et indledende kapitel i en afhandling eller større monografi vil som hovedregel også gøre rede for den hidtidige forskning indenfor området og således indeholde en skjult bibliografi. Arkivalier Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse bd. 1-4 Rigsarkivet, København En god nøgle til Rigsarkivets samlinger, indeholder også forklaringer af arkivsøgning og systemer. AUB og * Endvidere har Rigsarkivet udgivet en række oversigter over specielle arkivalier. Statens Arkivers hjemmeside er nyttig for historikere, både som indgang til Rigsarkivet og Landsbibliotekernes samlinger, men også i kraft af gode links til andre internetadresser. Fra hovedsiden kan man således let gå videre til: Databaser fra Statens Arkiver - med arkivalier on line, Dansk Demografisk Database, DanPa mm. Specialarkiver m.m. i Danmark, f.eks. Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Dansk Folkemindesamling, Udvandrerarkivet Arkiver i Europa og USA 21

22 Det offentlige Biblioteker og universiteter m.fl. Man kan søge i Daisy, Statens Arkivers base over arkivskabere Danske privatarkiver (= alle andre arkiver end Rigsarkivet og Landsarkiverne) har en meget fin og overskuelig database, hvor man kan søge i samtlige privatarkiver på tværs af institutionerne. D.v.s. man behøver ikke på forhånd at vide, på hvilket arkiv/institution man vil søge, og man kan få henvisninger til det emne man søger på, selvom materialet (arkivalierne) rent fysisk opbevares på fx 4 forskellige arkiver. Det er muligt at lave fritekst- såvel som systematiske søgninger - Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase er en fælles indgang til en række nordjyske kulturhistoriske institutioner (biblioteker, arkiver og museer). Af særlig interesse er, at Aalborg Stadsarkivs registratur er integreret deri Kilder og samlinger Der findes ikke nogen kildesamling, der dækker hele Danmarkshistorien. Dog skal det påpeges, at der findes en række specielle kildesamlinger, som I ofte kan finde henvisninger til i forskellige bibliografier, såsom i litteraturoversigterne i Gyldendals Danmarks Historie eller Dansk Socialhistorie. Også Bibliotheca Danica er en mulighed; heri kan man finde de fleste af de småskrifter, flyveblade osv. som er udkommet herhjemme før