Børnebiblioteket på mobil. Udforskning af bibliotekets mulighedsrum gennem bevægelse, leg og konstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnebiblioteket på mobil. Udforskning af bibliotekets mulighedsrum gennem bevægelse, leg og konstruktion"

Transkript

1 Børnebiblioteket på mobil Udforskning af bibliotekets mulighedsrum gennem bevægelse, leg og konstruktion Sara Mosberg Iversen Medievidenskab, Syddansk Universitet, januar 2012

2 Indhold Indledning 5 PlayIn 6 PlayingMondo 7 Rapportens formål og udformning 7 Rapportens struktur 9 1. Biblioteksformidling og digital dannelse 11 Digital dannelse 11 Behov for støtte Leg, læring og motivation 16 Leg og læring 16 Motivation i forhold til leg og læring 17 Ydre og indre motivation 18 Stilladsering 18 Balance mellem autonomi og rammer At opleve og lære med mobile spil 21 Lokationsbaserede spil 21 Spil og læring 22 Spilkonstruktion 23 2

3 Bevidsthed om mål og midler Med mobilen rundt på biblioteket 26 Interaktion mellem børnene 26 Interaktion mellem børn og voksne 27 Interaktion mellembørnene og teknologien 29 Interaktion med biblioteksrummet 31 Oplevelser og erkendelser At lave sit eget spil 36 Værktøjer til spilskabelse 36 Redskaber til refleksion Status for PlayIn 44 Anbefalinger 47 Overordnet 47 Tekniske forhold 49 Praktiske forhold 49 Redskaber til spilkonstruktion 50 Erkendelsesmæssige forhold 51 Litteratur 53 Bilag I: Vejledende spørgeguide til børn, som har testet spil 56 3

4 Bilag II: Vejledende spørgeguide til børn, som har lavet spil 57 Bilag III: Vejledende spørgeguide til bibliotekarer 58 Bilag IV: Manual til PlayingMondo for børn 59 Bilag V: Idehæfte til spiludvikling 72 4

5 Indledning Hvordan kan børnebibliotekets fysiske og virtuelle tilbud formildes til brugerne gennem leg og konstruktion? Dette spørgsmål har været omdrejningspunktet for PlayIn, et pilotprojekt rettet mod børn i aldersgruppen 8-12 år. Spørgsmålet tager afsæt i et børneliv, hvor kultur og viden i stigende grad formildes dels på tværs af medieplatforme, dels igennem medieteknologier, som giver øget mulighed for aktiv deltagelse og medskabelse. Samtidig er spørgsmålet en sammenfatning af de tre konkrete mål for PlayIn, som projektgruppen har formuleret, nemlig intentionen om at: 1) inddrage børn aktivt i udviklingen af børnebibliotekets aktiviteter. 2) skabe interaktion mellem børnebibliotekets fysiske og digitale tilbud. 3) udvikle brug af ny mobilteknologi og interaktiv læring indendørs på biblioteket. (http://playinlab.wordpress.com/om-projekt-playin/formal/) Disse mål trækker direkte linjer til flere af de anbefalinger, der gives i rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn udgivet af Biblioteksstyrelsen (nuværende Styrelsen for Bibliotek og Medier) i I denne rapport tegnes der et billede af, at folkebibliotekets børneafdelinger står over for at skulle redefinere deres traditionelle funktioner og formål i det stadigt mere medialiserede og deltagelsesorienterede senmoderne samfund. Det er ikke længere tilstrækkeligt bare at kunne give brugerne fysisk adgang til bøger, tidsskrifter, musik, film og spil. På den baggrund anbefaler udvalget bag rapporten bl.a., at biblioteksrummet skal skabe forundring og fascination, at gøre leg til en central aktivitet, at nye kompetencer skaber nye aktiviteter, samt at børnebiblioteket understøtter læring og dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2010, p. 18). Via konkrete spille- og konstruktionsaktiviteter påtager PlayIn sig udfordringen i disse anbefalinger. Projektet udforsker potentialet i stærkt inddragende og legende formidlingsformer, der samtidig forholder sig til biblioteket både som fysisk og virtuelt mulighedsrum. På det grundlag giver PlayIn et bud på, hvordan fremtidens biblioteksformidling til 5

6 børn i praksis kan udformes i et tværmedialt og deltagelsesorienteret medielandskab. PlayIn PlayIn er opstået på initiativ af Odense Centralbibliotek og støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Mens Odense Centralbibliotek har stået for hovedparten af projektets aktiviteter, har bibliotekarer fra Aalborg Bibliotekerne bidraget som spildesignere. Pædagogisk Mediecenter i Odense har stået for rekrutteringen af børnedeltagere, mens ide- og systemudviklingsgruppen Euman har stillet nyudviklet teknologi, nemlig online platformen Playing Mondo, samt ekspertbistand til rådighed. Projektet har fundet sted over knapt et år, fra februar 2011 til og med januar 2012, som en som en konkret udforskning af formidlings- og inddragelsespotentialet ved mobile spil. Dette er sket trinvis, således at de involverede bibliotekarer i den første del af projektet selv har gjort sig bekendt med de anvendte programmer. Dette har resulteret i en række af mobilspil med biblioteksrelateret indhold. Den del af projektet vil evalueringsrapporten dog kun behandle forholdsvis indirekte. Fokus vil derimod være på det efterfølgende forløb, hvor det næste trin i processen har været at lade børn teste spillene. På baggrund af disse erfaringer, er der blevet udformet to design workshops, dels et to dages forløb henvendt til børn, dels et mere komprimeret forløb henvendt til interesserede bibliotekarer. Endelig har nogle af de børn, som har designet spil, efterfølgende formidlet deres spil til interesserede bibliotekarer. Det var oprindeligt planen, at der skulle finde spiludviklingsworkshops samt formidlingssessioner med børn sted både i Odense og Aalborg. Dog endte det med, at begge dele kun blev afviklet i Odense. Spilplatformen er dog introduceret for bibliotekarer og it-medarbejdere fra Aalborg Bibliotekerne. De har ligeledes testet nyproducerede spil med en spilgruppe, der i forvejen er etableret på Allborg Bibliotekerne. Materiale fra disse tests har dog ikke været tilgængeligt for rapporten. 6

7 PlayingMondo For at forstå PlayIns konkrete indhold, er det vigtigt med en kort præsentation af Playing Mondo og de mobile legepladser eller spil, der kan skabe i dette system. En mobil legeplads skal her forstås som en række af poster, der med udnyttelse af GPS teknologi, udenfor, og trådløs wifi positionering, inden døre, placeres så de korresponderer til specifikke fysiske punkter. Disse poster kan indeholde forskellige typer af opgaver og indhold, ligesom der er mulighed for at tildele points og specificere kriterier for at vinde, så der på den måde kan skabes spil. Med en smartphone som kort og interface skal brugeren i det fysiske rum bevæge sig hen til posterne, som dukker op på mobilens skærm indenfor en nærmere defineret radius til det angivne punkt. Det er ligeledes muligt at specificere virtuelle agenter, der flytter sig rundt på den angivne legeplads, og som brugeren enten skal fange eller søge at undgå. PlayingMondo systemet er dels forholdsvis enkelt at bruge børnene lavede alle fine små spil på to halve dage dels kan det afvikles både udenfor og indenfor. Det bør også nævnes, at den indendørspositioneringsteknologi, som PlayingMondo benytter sig af, stadig er under udvikling. I løbet af PlayIns projektperiode har der været mange tekniske udfordringer, særligt med ustabile signaler. Firmaet bag PlayingMondo, Euman arbejder således løbende på at tilpasse og perfektionere teknologien. Det er selv sagt nødvendigt, at man kan regne med, at teknologien fungerer upåklageligt, hvis PlayingMondo platformen skal vinde større udbredelse til biblioteksbrug. Rapportens formål og udformning Evalueringsrapportens formål er at dokumentere og analysere PlayIn projektet med henblik på at opsamle erfaringer samt give anbefalinger til best practices og videre udviklingsmuligheder. I lyset af de tre mål, som er formuleret for projektet; inddragelse af børn i udviklingen af børnebiblioteket, sammenbinding af bibliotekets fysiske og virtuelle tilbud, samt udvikling af praksisser, der inddrager leg og mobilitet, er det hensigtsmæssigt at opnå indsigt både i de processer, der 7

8 finder sted undervejs, samt i børnedeltagernes formuleringer af deres erfaringer. På den baggrund tegner der sig to centrale fokuspunkter for empiriindsamlingen, nemlig interaktion samt oplevelser og erkendelser. Interaktion omfatter her de processer og relationer, der udfolder sig deltagerne imellem, mellem deltagerne og den involverede teknologi, samt mellem deltagerne og bibliotekets fysiske og virtuelle muligheder. Alt sammen fænomener, som det er oplagt at dokumentere gennem observation, snarere end gennem sproglig refleksion alene. Især da det her drejer sig om børn i 8-12 års alderen, som ikke nødvendigvis er særlig bevidste om egene oplevelser og erkendelser, hvorfor de også vil have svært ved at formulere dem i en samtale. Oplevelser og erkendelser sigter på den anden side til deltagernes italesættelse af erfaringer og vurderinger i forbindelse med brugen af de mobile spil, skabelsen af egne spil, formidlingen af egne produktioner til andre samt i forhold til hvad biblioteket er og kan tilbyde. Her er deltagernes udsagn centrale. De to fokuspunkter lægger op til, at PlayIn undersøges både via deltagende observation samt supplerende interviews. Således er der undervejs i projektforløbet indsamlet empirisk materiale i form af feltnoter skrevet på baggrund af deltagende observation, videooptagelser, fotos, hjælpemidler til spilworkshoppen, uformelle samtaler med deltagerne og mere formaliserede semistrukturerede interviews. Mens interaktionsorienteringen er forholdsvis snævert rettet mod PlayIn som konkret projekt, skaber det andet fokus en vis grad af kontekst, idet deltagerne her trækker på deres eksisterende erfaringer og forståelser, når de forholder sig til projektet. Hovedparten af det empiriske materiale, som rapporten her bygger på er indsamlet i perioden fra august til og med december Der har været deltagende observation under tre sessioner. Nemlig en fjerde klasses test af spil skabt af ansatte på Odense Centralbibliotek samt Aalborg Bibliotekerne. Desuden en to dages spiludviklings workshop med en sjette klasse. Og endelig en afsluttende formidlingssession, hvor syv børn fra den omtalte sjette klasse holdt oplæg om designprocessen og deres færdige spil for interesserede bibliotekarer. Der ud over havde bibliotekarerne mulighed for at afprøve børnenes spil. Under alle disse sessioner fandt der enten semistrukturerede interviews eller mere uformelle samtaler sted med et bredt udsnit af de deltagende børn. Spildesign workshoppen 8

9 blev desuden fulgt op af en online chat med eleverne. For at få et praktikerblik på biblioteksformidling er der desuden foretaget semistrukturerede interviews med nogle af de bibliotekarer, som deltog enten i designworkshoppen eller formidlingssessionen. Dette materiale er desuden suppleret med uformelle samtaler med andre deltagende bibliotekarer. Som allerede nævnt ovenfor, er PlayIn projektet undervejs blevet mindre omfattende end først planlagt, idet det endte med, at der kun blev afholdt test, workshops og formidlingssessioner i Odense. Dermed baserer rapportens konklusioner og anbefalinger sig på et forholdsvis begrænset materiale. Det har hverken været muligt at sammenligne forskellige børnegrupper eller foretage en fortløbende udvikling af designworkshoppens tilrettelæggelse, udføring og hjælpemidler. Rekrutteringen af børnedeltagere er der ud over foretaget af en ekstern samarbejdspartner. Dermed er børnene udvalgt på baggrund af tilgængelighed og eksisterende kontakter, snarere end ud fra et klart formuleret undersøgelsesbehov. Således har ingen af de deltagende børn deres daglige gang på Odense Centralbibliotek men benyttede derimod primært skolebiblioteket. Derfor har det ikke været muligt at spørge ind til før og efter oplevelser af Odense Centralbibliotek. Desuden blev alle børnene rekrutteret fra en skole med et særligt fokus på brug af IKT i undervisningen. Derfor kan det formodes, at de deltagende børn er mere IT vante end andre børn. Idet der ikke har været inddraget andre grupper af børn, kan dette dog ikke afklares nærmere. Det er vigtigt at se rapportens konklusioner og anbefalinger i lyset af alle de ovennævnte begrænsninger. Rapportens struktur Styrelsen for Biliotek og Medier fremhæver i rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn, at biblioteket fortsat er en af de vigtigste kulturressourcer for børn i lokalsamfundene, men understreger samtidig, at det fremover bliver endnu mere vigtigt, at personalet evner at kommunikere med børn og [ ] understøtte deres dannelse og kompetencer samt deres legekultur (Biblioteksstyrelsen, 2010, p. 17). For PlayIn er det som sagt understøttelsen af børns dannelse og kompetencer samt deres legekultur, som er i spil. Rapportens 9

10 første kapitel omhandler derfor digital dannelse, med et særligt fokus på de fordringer, som deltagelseskultur og tværmedialitet stiller. Det andet kapitel fokuserer på forholdet mellem leg og læring samt, i forlængelse af dette, til motivation. Central i kapitlet er en diskussion af behovet for autonomi for at høje motivation på den ene side, samt behovet for støtte til læring på den anden side. Kapitel tre forholder sig mere specifikt til spil og spilkonstruktion som oplevelse og læringsmiddel. Det understreges at spil, som andre medieteknologier, ikke i sig selv er vidundermidler i læringssammenhænge, men at rammesætningen og den konkrete brugssituation er afgørende for, hvad spilleren tager med sig fra oplevelsen. Herefter følger analysen og diskussionen af det empiriske materiale, der er indsamlet undervejs i projektet. Kapitel fire diskuterer børnenes brug af spillene, med fokus op interaktion samt erkendelser og oplevelser. Endelig forholder det femte kapitel sig til børnenes spilkonstruktionen med særligt fokus på de faciliterende redskaber, der er benyttet i processen. Rapporten afsluttes med et opsamlende og konkluderende kapitel. 10

11 1. Biblioteksformidling og digital dannelse Vi har en computer med Palles Gavebod, som vi tit tager udgangspunkt i. Nogen gange tror vi, at børnene bare kan så meget. Men når vi så står der med dem, kan vi se, at det faktisk slet ikke er rigtigt. (Kvindelig bibliotekar, Herning) Biblioteksloven gør i sin første paragraf klart, at det er folkebibliotekernes formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (Kulturministeriet, 2008). Disse kerneopgaver relateres i Fremtidens biblioteksbetjening af børn direkte til begrebet digital dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2010, p. 15). Dette begreb er den danske pendant til det engelske media literacy, der som ordene antyder, har sin rod i tidligere tiders forståelse af, hvilke typer færdigheder og dannelse en god samfundsborger havde brug for. På den baggrund bør forestillinger om digital dannelse ses som en udvidelse af eksisterende tilgange, snarere end som en afløser. Digital dannelse Inden for digital literacy forskningen finder man to dominerende traditioner. Den ene har primært fokus på tilegnelsen af konkrete færdigheder (Potter, 2001). Det kan fx være evne til at betjene en computer eller programmere. IT og Telestyrelsen opererer fx i rapporten Det digitale samfund 2010 hovedsagelig med denne funktionalistisk og forholdsvis snævre tilgang til digital dannelse (IT og Telestyrelsen, 2010). Der findes dog også i forhold til media literacy en anden forskningstradition, som forholder sig til et bredere dannelsesbegreb, hvor kritiske og refleksive evner ligeledes inddrages (Buckingham, 2006). I dette perspektiv handler det altså ikke om bare at kunne benytte metoder til informationssøgning, men også om at kunne vurdere kilder og forholde sig til, med hvilke hensigter forskellige medieprodukter og miljøer henvender sig til brugeren. Det er denne sidste tradition det danske begreb digital dannelse primært knytter sig til (Nyboe, 2009, p ). 11

12 Med hensyn til hvilke færdigheder og forståelser, der mere konkret bør være indeholdt i digital dannelse, foreslår den britiske medieforsker David Buckingham (2006, pp ), at det indebærer evne til at forholde sig til: Repræsentation, ds. bevidsthed om, at den verden, som vises gennem medietekster, ikke er et direkte udtryk for virkeligheden, men redigeret, vist i bestemte udsnit og synsvinkler. Sprog, ds. evne til både at benytte sproget funktionelt samt til at tænke og formidle på metaniveau. Produktion, ds. en forståelse af, hvem der skaber og afsender mediebudskaber, og hvad deres intention er. Mediepublikum, ds. være bevidst om sig selv som del af en målgruppe (defineret af andre), som bestemte medietekster skabes til. Buckingham fokuserer altså i høj grad på metakritiske evner, som ikke kun skal gøre børn og unge til kompetente mediebrugere, men også til oplyste borgere. Borger er man i dagens samfund nemlig i høj grad gennem og med medier. Som det især fremgår af Buckinghams to sidste fokuspunkter, reflekterer hans forslag dog en forholdsvis traditionel forståelse af mediekommunikation. Der mangler øje for, at digitale medier og den eksisterende brug af dem, til en vis grad har rykket ved magtforholdet mellem producenten på den ene side samt læseren/lytteren/seeren på den anden. I forhold til traditionelle massemedier, som trykte aviser, radio og tv, giver digitale, netværksforbundne medier nutidens mediebruger en større adgang til selv at producere og dele eget medieindhold. Derfor har mediebrugere i dag, ud over de fokusområder foreslået af Buckingham, brug for at forholde sig til yderligere roller og måder at benytte medier på. Disse nye behov er omdrejningspunktet i den amerikanske rapport Confronting the challenges of participatory culture: Media education for the 21st century (The MacArthur Foudation, 2006). Baseret på mangeårig forskningserfaring angiver rapportens forfattere elleve kompetence- og dannelsesområder, der vurderes som centrale for det 21. århundrede (The MacArthur Foundation, 2006, pp ): 12

13 Leg, som udtryk for en eksperimenterende og improviserende tilgang til omgivelserne og problemløsning. Simulation, evne til både at fortolke og konstruere dynamiske modeller af forskellige fænomener. Performance, evne til at udforske og forstå verden gennem at påtage sig forskellige roller og identiteter. Tilpasning, evne til at skabe mening gennem at indsamle og lave nye sammensætninger af eksisterende medieindhold. Multitasking, evne til at bedømme, hvor fokus bør være og skifte mellem forskellige samtidige opgaver på den baggrund. Distribueret kognition, evne til kompetent at benytte redskaber, som udvider kroppens og hjernens kapacitet. Kollektiv intelligens, evne til at tilføje egen viden til andres for på den måde at skabe en større vidensbase med henblik på at nå et fælles mål. Dømmekraft, evne til at bedømme information i forhold til bagvedliggende hensigter og pålidelighed. Tværmedial navigation, evne til at følge historier og information på tværs af forskellige betydningssystemer og medieplatforme. Networking, evne til at finde, sammenfatte og videreformidle information. Forhandling, evne til at bevæge sig mellem forskellige interesse- og kulturelle grupper, til at skelne mellem og respektere forskellige perspektiver på livet. Fælles for alle de ovenstående kompetence- og dannelsesområder er, at de forholder sig til brugen af medieteknologier som en social og kulturel foreteelse. Dette skal ses som et udtryk for, at medier i stigende grad er centrale og uundgåelige i formidlingen og fremstillingen af relationer mellem mennesker samt mellem mennesker og deres verden. Derfor handler kompetent brug af medier ikke kun om snævre færdigheder med et tillæg af kulturel dannelse, men om i det hele taget at kunne forholde sig til og indgå i meningsfulde (medierede) relationer til andre mennesker. At tilegne sig disse kompetencer er en livsopgave, og dermed er ansvaret for denne læring også fordelt over en lang række sociale sammenhænge og institutioner. Idet en stor del af børns mediebrug foregår i fritiden, finder en stor del 13

14 af færdigheds- og forståelsestilegnelsen således sted i uformelle rammer, hvor børnene ikke er bevidste om, at de er i gang med en vigtig læringsproces. Behov for støtte På trods af at de fleste danske børn tilegner sig forskellige digitale kompetencer gennem deres fritidsbrug af medier, understreger medieforskerne Kirsten Drotner og Carsten Jessen at opbyggelsen af komplet digital dannelse som regel vil kræve voksen støtte (Drotner& Jessen, 2010, p. 38). Folkebibliotekerne spiller i Danmark allerede en stor rolle i forhold til at sikre voksnes og børns lige adgang til internettet og andet digitalt indhold. Men for både børn og voksne gælder det, at adgang i sig selv ikke er nok. Adgang kan sikre opøvelse i basale brugsfærdigheder, og desuden muliggøre at brugeren kan omsætte diverse medieindhold, på en måde der giver mening i forhold til den enkeltes liv. Men disse aktiviteter medfører ikke automatisk evne til kompetent konstruktion eller nysgerrig og kritisk refleksion. At tænke uden for de gængse rammer, at skabe noget nyt, at stille spørgsmål til hensigter, værdier og muligheder, er alle krævende, til tider selvoverskridende, aktiviteter (Illeris, 2009, p. 56). For at komme videre i sin læring, end hvad der er muligt ved egen hjælp, har den lærende brug for støtte fra en kompetent hjælper. Der er behov for stilladsering, et begreb der vil blive behandlet nærmere i det næste kapitel. Mens struktureret støtte altid er befordrende for læringsprocesser, er den i forhold til digital dannelse dog særlig vigtigt for børn, hvis forældre enten står uden for arbejdsmarkedet eller har ingen/minimal uddannelse. Både danske og internationale undersøgelser viser nemlig, at der stadig er stor social slagside i forhold til opøvelsen af centrale digitale kompetencer og forståelser (Dutton& Blank, 2011; IT og telestyrelsen, 2009). Også på det digitale område, er det fordelagtigt at komme fra et hjem med klaver. Der er altså flere grunde til, at man ikke alene kan forlade sig på børns utilrettelagte fritidsliv, hvis der er et ønske om at ruste dem til kompetent deltagelse ikke bare i fremtidens, men også det eksisterende, medielandskab. Som en central kulturel aktør, har børnebiblioteket potentielt en stor rolle at udfylde i forhold til at rammesætte og understøtte børns digitale dannelse i bredeste forstand. Idet børnebiblioteket for mange brugere er et 14

15 fritids- og frirum, opstår der dog samtidig et spørgsmål om, hvordan dette kan harmonere med tilrettelagte og, i hvert fald delvist, målorienterede aktiviteter. Det følgende kapitel vil forholde sig til denne udfordring med afsæt i en diskussion af motivation relateret til leg og læring. 15

16 2. Leg, læring og motivation PlayIn søger at inddrage børn i bibliotekets verden gennem lege- og læringsaktiviteter med spil. Selvom leg og læring umiddelbart kan opfattes som modsætninger, er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Tværtimod kan de to fænomener i lige så høj grad være yderst relaterede. Leg og læring Leg hører til et af de fænomener, som alle kender til, men som det er ganske svært at formuleret i en udtømmende, altomfattende definition. Dertil er de aktiviteter og attituder, der forbindes med leg, alt for mangfoldige og forskellige. En af legeforskningens grad old men, new zealandske Brian Sutton-Smith vælger derfor at nærme sig legen gennem en diskussion af de forskellige konkurrerende diskurser om leg, der udspiller sig inden for forskningsområdet (Sutton-Smith, 1997). Relevante i relation til PlayIn er især tre tilgange til leg. Nemlig på den ene side forståelsen af leg som et middel til læring; her er legens altså en vej til et mål. På anden side, og i umiddelbar modsætning, en forståelse af leg som enten fantasibåren eller orienteret mod selvrealisering, hvor legen i begge tilfælde ses som en æstetisk aktivitet, der ikke er rettet mod noget ydre mål, men er meningsfuld i sin egen ret. Pointen både her og hos Sutton-Smith er, at disse forskellige retorikker hver især forholder sig til begrænsede facetter af leg, og at ingen dermed kan siges at beskrive leg udtømmende. Derfor er det ikke nødvendigt at forstå legen som enten dannende eller som en aktivitet, der har sig selv som mål. Derimod kan legen, paradoksalt nok, være begge dele på én gang. Den legende kan fx godt lære noget af sin leg, selvom dette ikke er vedkommendes erklærede mål med aktiviteten. Læring bør derfor ikke ses som en modsætning til leg, men som en proces, der, alt efter hvordan den faciliteres, kan være mere eller mindre legende. Begrebet læring har allerede været nævnt flere gange i denne rapport, og det er på tide at gøre klart, hvad der menes med det. Ordet benyttes nemlig her i sin videste forstand, formuleret glimrende af den danske læringsforsker Knud Illeris som enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2009, p. 15). 16

17 Læring ses altså som en central livsproces, der kan udspille sig både under formaliserede forhold, hvor læringsformålet er klart defineret, men som i høj grad også finder sted i uformelle situationer, der ikke er eksplicit rettede mod en kapacitetsændring. Vi lærer så at sige, mens vi lever. Hvad enten der er tale om en eksplicit eller implicit læringssituation, er motivation, eller drivkraft som Illeris vælger at kalde det (Illeris, 2009, p. 37), dog en vigtig faktor. Motivation i forhold til leg og læring Inden for motivationsforskningen skelnes der grundlæggende mellem ydre og indre motivation, og den sidstnævnte opfattes som den stærkeste og mest positive drivkraft. Ydre motivation er knyttet til aktiviteter, som retter sig mod et mål uden for aktiviteten, fx at undgå straf eller opnå en belønning. Hvorimod der er tale om indre motivation, når nogen involverer sig i handlinger, som for dem bærer lønnen i sig selv. Sådanne handlinger er karakteriseret ved en høj grad af autonomi og indre mening (Csikszentmihalyi, 2008). Leg bliver ofte fremstillet som det ypperste eksempel på indre motiveret handling, idet legen, særlig inden for æstetisk teori, opfattes som en aktivitet, der retter sig mod sig selv (Gadamer, 2004, pp ). Undervisning, altså en eksplicit læringssituation, vil på den anden side ofte være omfattet af ydre motivation, hvis motivation i det hele taget kommer ind i billedet, idet aktiviteten kan være påtvungen i en eller anden grad. Der kan derfor tegne sig en modsætning mellem legens frihed og en tilrettelagt læringssituations mangel på samme, idet den sidste kan fordre et mål af begrænsning. En modsætning som jeg også afslutningsvis antyder i det foregående kapitel mellem på den ene side biblioteket som fritidsarena og på den anden side tilrettelagte aktiviteter med sigte på understøttelse af mediedannelse. Mens den umiddelbare løsning kunne være, at lade børn lege sig til digital dannelse, som de nu en gang har lyst til og interesse for det, er der to, beslægtede problemer med denne tilgang. Dels kan den rene leg nok føre læring og erkendelse med sig, men i den opslugte legeproces vil disse forståelser ofte ikke få den fornødne opmærksomhed. Ydermere er der ingen garanti for, at sådanne erkendelser bliver sprogliggjort og dermed transformeret fra implicit til eksplicit forståelse. I den grad at der finder en bevidst refleksion sted gennem leg, 17

18 er der desuden stor sandsynlighed for, at dette hovedsagligt vil ske for stærkt motiverede og i forvejen velstimulerede børn. Ydre og indre motivation Der er altså mange situationer, hvor man i forhold til at skabe forståelses- eller færdighedsmæssige kapacitetsændringer ikke alene kan forlade sig på den enkeltes interesse og indre motivation. Ud fra dette perspektiv opfordrer psykologerne Richard Ryan og Edward Deci (2000) til, at man forholder sig mere gradueret til især ydre motivation. De argumenterer for, at der er stor forskel på at gøre noget, fordi man er tvunget til det, eller fordi man mener, at det er en nyttig handling. Selvom aktiviteten i begge tilfælde er eksternt snarere end internt motiveret, vil individet opleve en større grad af medbestemmelse i det sidste tilfælde. I forhold til ydre motivation skelner Ryan og Deci derfor mellem fire forskellige former for ydre motivation, der gradvist nærmer sig en indre motivation. Positiv og stærk motivation afhænger ifølge Ryan og Deci ikke kun af, om en handling er internt eller eksternt motiveret, men også af i hvilken grad individet oplever sig selv som involveret i og forårsager af aktiviteten, samt kan tilslutte sig handlingens mål som sit eget (Ryan& Deci, 2000, pp ). Graden af oplevet autonomi og delagtighed er derfor central for stærk og positiv motivation. Stilladsering Selvom oplevelsen af frihed og selvbestemmelse altså spiller en stor rolle for motivation, er der dog i mange læringssituationer behov for at skabe rammer og begrænsninger, der understøtter læringen. Dette omtales inden for den pædagogiske litteratur ofte som stilladsering. Begrebet referer til forskellige former for understøttelse af en læringsproces, som både kan foregå i et formelt eller uformelt læringsregi. Det er vigtigt at processen tager udgangspunkt i den lærendes eksisterende viden og forståelser og bygger oven på disse. For hjælperen bør formålet altid være at arbejde hen imod et punkt, hvor støtten ikke længere er nødvendig, og hvor hjælpen derfor kan udfases. I senere udbygninger af teorien, behøver hjælperen ikke nødvendigvis at være en ekspert. Der kan også være tale om 18

19 at flere lærende i en gruppe eller mellem grupper, understøtter hinandens læringsproces, ligesom stilladseringen kan handle om selvhjælp; at en person benytter redskaber som hjælp til at tilegne sig ny viden eller løse et problem, vedkommende ikke har erfaring med at håndtere (Holton& Clarke, 2006). På baggrund af empirisk materiale peger David Wood, Jerome Bruner og Gail Ros på seks stilladseringsfunktioner, som tages i brug i læringsprocesser, der assisterer den lærende ud over vedkommendes eget niveau (Wood, Bruner & Ross, 1976, p. 98): At vække den lærendes interesse for det, der skal læres. At reducere kompleksitet ved at begrænse udfoldelsesmulighederne. At hjælpe med løbende at fastholde fokus. At understrege centrale aktiviteter eller forståelser. At begrænse frustration ved at stille overkommelige opgaver eller yde hjælp i tide. At demonstrere og forklare hvordan en lignende opgave kan løses eller hvordan man kommer frem til en given forståelse. Pointen for Woods og hans medforfattere er ikke, at de beskriver helt nye eller overraskende elementer i en velfungerende, støttet læringsproces. Derimod søger de at eksplicitere den mere eller mindre bevidste viden, som enhver erfaren og succesfuld lærer allerede benytter sig af. Udfordringen ligger da heller ikke i at forstå de forskellige elementer i teorien, men i at udføre dem i praksis. Balance mellem autonomi og rammer Bringes stilladseringstanken i relation til motivation opstår der tilsyneladende en modsætning i stil med den, der umiddelbart kan synes at være mellem leg og læring. Den svære kunst, som er nødvendig for både uformelle og formelle læringsaktiviteter, er derfor at ophæve denne modsætning så godt som muligt ved at skabe en optimal balance mellem rammer og autonomi. Helt praksisnært kan det handle om at fremstille en given læringsorienteret aktivitet på en sådan måde, at deltagerne oplever aktiviteten som meningsfuld og interessant i forhold til deres liv. Ligeledes bør der skabes begrænsninger, indenfor hvis rammer der er et mål af valgfrihed. Helt konkret kan der fx være tale om en bunden opgave, hvor visse 19

20 kriterier er lagt fast, mens deltagerne samtidig kan sætte deres eget præg gennem valg af emne. I en konstruktionsproces er begrænsninger ikke nødvendigvis hæmmende for kreativiteten, tværtimod kan de fungere modsat. Således kommer medie- og kreativitetsforsker Heidi Philipsen frem til at begrænsninger, fx formuleringen af dogmeregler, er et vigtig stilladseringsredskab til at skærpe kreativiteten indenfor filmskabelse (Pjilipsen, 2009). Med hensyn til fastholdelse af fokus, kan dette i praksis handle om at skabe en god afveksling mellem intenst koncentrerede og mindre fokuserede aktiviteter, ligesom en pause lagt på det rette tidspunkt ofte skaber ny energi til at forsætte processen. Sådan kan der helt praktisk skabes sammenfald mellem stilladseringsfunktioner på den ene side og en forholdsvis høj grad af autonomi på den anden side. I PlayIns tilfælde er målet at kombinere legens motivation og autonomi med støttende aktiviteter, dels ved lade børnene spille mobile spil, dels ved at involvere børnene selv som spildesignere. Det følgende kapitel vil forholde sig mere konkret til spilaktivitet og -konstruktion som oplevelses- og læringsmidler. 20

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Ipad projekt Charlottehøj 2013

Ipad projekt Charlottehøj 2013 Ipad projekt Charlottehøj 2013 1. 8.00-8.30 Kaffe/Rundstykker 2. 8.30-9.30 Mediepædagogik og Digital Dannelse. Eksempel på Emnearbejde. 3. 9.30-10.30 Opsætning af IPADS 4. 10.45-11.45 Eksempler på sprogstimulerende

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Brug computeren som kreativt musikinstrumen

Brug computeren som kreativt musikinstrumen Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK 1 Indledning Baggrunden for at lave en mediepolitik i Hadbjerg SFO har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i uddannelsessektoren. Som underlagt folkeskoleloven

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere