Børnebiblioteket på mobil. Udforskning af bibliotekets mulighedsrum gennem bevægelse, leg og konstruktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnebiblioteket på mobil. Udforskning af bibliotekets mulighedsrum gennem bevægelse, leg og konstruktion"

Transkript

1 Børnebiblioteket på mobil Udforskning af bibliotekets mulighedsrum gennem bevægelse, leg og konstruktion Sara Mosberg Iversen Medievidenskab, Syddansk Universitet, januar 2012

2 Indhold Indledning 5 PlayIn 6 PlayingMondo 7 Rapportens formål og udformning 7 Rapportens struktur 9 1. Biblioteksformidling og digital dannelse 11 Digital dannelse 11 Behov for støtte Leg, læring og motivation 16 Leg og læring 16 Motivation i forhold til leg og læring 17 Ydre og indre motivation 18 Stilladsering 18 Balance mellem autonomi og rammer At opleve og lære med mobile spil 21 Lokationsbaserede spil 21 Spil og læring 22 Spilkonstruktion 23 2

3 Bevidsthed om mål og midler Med mobilen rundt på biblioteket 26 Interaktion mellem børnene 26 Interaktion mellem børn og voksne 27 Interaktion mellembørnene og teknologien 29 Interaktion med biblioteksrummet 31 Oplevelser og erkendelser At lave sit eget spil 36 Værktøjer til spilskabelse 36 Redskaber til refleksion Status for PlayIn 44 Anbefalinger 47 Overordnet 47 Tekniske forhold 49 Praktiske forhold 49 Redskaber til spilkonstruktion 50 Erkendelsesmæssige forhold 51 Litteratur 53 Bilag I: Vejledende spørgeguide til børn, som har testet spil 56 3

4 Bilag II: Vejledende spørgeguide til børn, som har lavet spil 57 Bilag III: Vejledende spørgeguide til bibliotekarer 58 Bilag IV: Manual til PlayingMondo for børn 59 Bilag V: Idehæfte til spiludvikling 72 4

5 Indledning Hvordan kan børnebibliotekets fysiske og virtuelle tilbud formildes til brugerne gennem leg og konstruktion? Dette spørgsmål har været omdrejningspunktet for PlayIn, et pilotprojekt rettet mod børn i aldersgruppen 8-12 år. Spørgsmålet tager afsæt i et børneliv, hvor kultur og viden i stigende grad formildes dels på tværs af medieplatforme, dels igennem medieteknologier, som giver øget mulighed for aktiv deltagelse og medskabelse. Samtidig er spørgsmålet en sammenfatning af de tre konkrete mål for PlayIn, som projektgruppen har formuleret, nemlig intentionen om at: 1) inddrage børn aktivt i udviklingen af børnebibliotekets aktiviteter. 2) skabe interaktion mellem børnebibliotekets fysiske og digitale tilbud. 3) udvikle brug af ny mobilteknologi og interaktiv læring indendørs på biblioteket. (http://playinlab.wordpress.com/om-projekt-playin/formal/) Disse mål trækker direkte linjer til flere af de anbefalinger, der gives i rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn udgivet af Biblioteksstyrelsen (nuværende Styrelsen for Bibliotek og Medier) i I denne rapport tegnes der et billede af, at folkebibliotekets børneafdelinger står over for at skulle redefinere deres traditionelle funktioner og formål i det stadigt mere medialiserede og deltagelsesorienterede senmoderne samfund. Det er ikke længere tilstrækkeligt bare at kunne give brugerne fysisk adgang til bøger, tidsskrifter, musik, film og spil. På den baggrund anbefaler udvalget bag rapporten bl.a., at biblioteksrummet skal skabe forundring og fascination, at gøre leg til en central aktivitet, at nye kompetencer skaber nye aktiviteter, samt at børnebiblioteket understøtter læring og dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2010, p. 18). Via konkrete spille- og konstruktionsaktiviteter påtager PlayIn sig udfordringen i disse anbefalinger. Projektet udforsker potentialet i stærkt inddragende og legende formidlingsformer, der samtidig forholder sig til biblioteket både som fysisk og virtuelt mulighedsrum. På det grundlag giver PlayIn et bud på, hvordan fremtidens biblioteksformidling til 5

6 børn i praksis kan udformes i et tværmedialt og deltagelsesorienteret medielandskab. PlayIn PlayIn er opstået på initiativ af Odense Centralbibliotek og støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Mens Odense Centralbibliotek har stået for hovedparten af projektets aktiviteter, har bibliotekarer fra Aalborg Bibliotekerne bidraget som spildesignere. Pædagogisk Mediecenter i Odense har stået for rekrutteringen af børnedeltagere, mens ide- og systemudviklingsgruppen Euman har stillet nyudviklet teknologi, nemlig online platformen Playing Mondo, samt ekspertbistand til rådighed. Projektet har fundet sted over knapt et år, fra februar 2011 til og med januar 2012, som en som en konkret udforskning af formidlings- og inddragelsespotentialet ved mobile spil. Dette er sket trinvis, således at de involverede bibliotekarer i den første del af projektet selv har gjort sig bekendt med de anvendte programmer. Dette har resulteret i en række af mobilspil med biblioteksrelateret indhold. Den del af projektet vil evalueringsrapporten dog kun behandle forholdsvis indirekte. Fokus vil derimod være på det efterfølgende forløb, hvor det næste trin i processen har været at lade børn teste spillene. På baggrund af disse erfaringer, er der blevet udformet to design workshops, dels et to dages forløb henvendt til børn, dels et mere komprimeret forløb henvendt til interesserede bibliotekarer. Endelig har nogle af de børn, som har designet spil, efterfølgende formidlet deres spil til interesserede bibliotekarer. Det var oprindeligt planen, at der skulle finde spiludviklingsworkshops samt formidlingssessioner med børn sted både i Odense og Aalborg. Dog endte det med, at begge dele kun blev afviklet i Odense. Spilplatformen er dog introduceret for bibliotekarer og it-medarbejdere fra Aalborg Bibliotekerne. De har ligeledes testet nyproducerede spil med en spilgruppe, der i forvejen er etableret på Allborg Bibliotekerne. Materiale fra disse tests har dog ikke været tilgængeligt for rapporten. 6

7 PlayingMondo For at forstå PlayIns konkrete indhold, er det vigtigt med en kort præsentation af Playing Mondo og de mobile legepladser eller spil, der kan skabe i dette system. En mobil legeplads skal her forstås som en række af poster, der med udnyttelse af GPS teknologi, udenfor, og trådløs wifi positionering, inden døre, placeres så de korresponderer til specifikke fysiske punkter. Disse poster kan indeholde forskellige typer af opgaver og indhold, ligesom der er mulighed for at tildele points og specificere kriterier for at vinde, så der på den måde kan skabes spil. Med en smartphone som kort og interface skal brugeren i det fysiske rum bevæge sig hen til posterne, som dukker op på mobilens skærm indenfor en nærmere defineret radius til det angivne punkt. Det er ligeledes muligt at specificere virtuelle agenter, der flytter sig rundt på den angivne legeplads, og som brugeren enten skal fange eller søge at undgå. PlayingMondo systemet er dels forholdsvis enkelt at bruge børnene lavede alle fine små spil på to halve dage dels kan det afvikles både udenfor og indenfor. Det bør også nævnes, at den indendørspositioneringsteknologi, som PlayingMondo benytter sig af, stadig er under udvikling. I løbet af PlayIns projektperiode har der været mange tekniske udfordringer, særligt med ustabile signaler. Firmaet bag PlayingMondo, Euman arbejder således løbende på at tilpasse og perfektionere teknologien. Det er selv sagt nødvendigt, at man kan regne med, at teknologien fungerer upåklageligt, hvis PlayingMondo platformen skal vinde større udbredelse til biblioteksbrug. Rapportens formål og udformning Evalueringsrapportens formål er at dokumentere og analysere PlayIn projektet med henblik på at opsamle erfaringer samt give anbefalinger til best practices og videre udviklingsmuligheder. I lyset af de tre mål, som er formuleret for projektet; inddragelse af børn i udviklingen af børnebiblioteket, sammenbinding af bibliotekets fysiske og virtuelle tilbud, samt udvikling af praksisser, der inddrager leg og mobilitet, er det hensigtsmæssigt at opnå indsigt både i de processer, der 7

8 finder sted undervejs, samt i børnedeltagernes formuleringer af deres erfaringer. På den baggrund tegner der sig to centrale fokuspunkter for empiriindsamlingen, nemlig interaktion samt oplevelser og erkendelser. Interaktion omfatter her de processer og relationer, der udfolder sig deltagerne imellem, mellem deltagerne og den involverede teknologi, samt mellem deltagerne og bibliotekets fysiske og virtuelle muligheder. Alt sammen fænomener, som det er oplagt at dokumentere gennem observation, snarere end gennem sproglig refleksion alene. Især da det her drejer sig om børn i 8-12 års alderen, som ikke nødvendigvis er særlig bevidste om egene oplevelser og erkendelser, hvorfor de også vil have svært ved at formulere dem i en samtale. Oplevelser og erkendelser sigter på den anden side til deltagernes italesættelse af erfaringer og vurderinger i forbindelse med brugen af de mobile spil, skabelsen af egne spil, formidlingen af egne produktioner til andre samt i forhold til hvad biblioteket er og kan tilbyde. Her er deltagernes udsagn centrale. De to fokuspunkter lægger op til, at PlayIn undersøges både via deltagende observation samt supplerende interviews. Således er der undervejs i projektforløbet indsamlet empirisk materiale i form af feltnoter skrevet på baggrund af deltagende observation, videooptagelser, fotos, hjælpemidler til spilworkshoppen, uformelle samtaler med deltagerne og mere formaliserede semistrukturerede interviews. Mens interaktionsorienteringen er forholdsvis snævert rettet mod PlayIn som konkret projekt, skaber det andet fokus en vis grad af kontekst, idet deltagerne her trækker på deres eksisterende erfaringer og forståelser, når de forholder sig til projektet. Hovedparten af det empiriske materiale, som rapporten her bygger på er indsamlet i perioden fra august til og med december Der har været deltagende observation under tre sessioner. Nemlig en fjerde klasses test af spil skabt af ansatte på Odense Centralbibliotek samt Aalborg Bibliotekerne. Desuden en to dages spiludviklings workshop med en sjette klasse. Og endelig en afsluttende formidlingssession, hvor syv børn fra den omtalte sjette klasse holdt oplæg om designprocessen og deres færdige spil for interesserede bibliotekarer. Der ud over havde bibliotekarerne mulighed for at afprøve børnenes spil. Under alle disse sessioner fandt der enten semistrukturerede interviews eller mere uformelle samtaler sted med et bredt udsnit af de deltagende børn. Spildesign workshoppen 8

9 blev desuden fulgt op af en online chat med eleverne. For at få et praktikerblik på biblioteksformidling er der desuden foretaget semistrukturerede interviews med nogle af de bibliotekarer, som deltog enten i designworkshoppen eller formidlingssessionen. Dette materiale er desuden suppleret med uformelle samtaler med andre deltagende bibliotekarer. Som allerede nævnt ovenfor, er PlayIn projektet undervejs blevet mindre omfattende end først planlagt, idet det endte med, at der kun blev afholdt test, workshops og formidlingssessioner i Odense. Dermed baserer rapportens konklusioner og anbefalinger sig på et forholdsvis begrænset materiale. Det har hverken været muligt at sammenligne forskellige børnegrupper eller foretage en fortløbende udvikling af designworkshoppens tilrettelæggelse, udføring og hjælpemidler. Rekrutteringen af børnedeltagere er der ud over foretaget af en ekstern samarbejdspartner. Dermed er børnene udvalgt på baggrund af tilgængelighed og eksisterende kontakter, snarere end ud fra et klart formuleret undersøgelsesbehov. Således har ingen af de deltagende børn deres daglige gang på Odense Centralbibliotek men benyttede derimod primært skolebiblioteket. Derfor har det ikke været muligt at spørge ind til før og efter oplevelser af Odense Centralbibliotek. Desuden blev alle børnene rekrutteret fra en skole med et særligt fokus på brug af IKT i undervisningen. Derfor kan det formodes, at de deltagende børn er mere IT vante end andre børn. Idet der ikke har været inddraget andre grupper af børn, kan dette dog ikke afklares nærmere. Det er vigtigt at se rapportens konklusioner og anbefalinger i lyset af alle de ovennævnte begrænsninger. Rapportens struktur Styrelsen for Biliotek og Medier fremhæver i rapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn, at biblioteket fortsat er en af de vigtigste kulturressourcer for børn i lokalsamfundene, men understreger samtidig, at det fremover bliver endnu mere vigtigt, at personalet evner at kommunikere med børn og [ ] understøtte deres dannelse og kompetencer samt deres legekultur (Biblioteksstyrelsen, 2010, p. 17). For PlayIn er det som sagt understøttelsen af børns dannelse og kompetencer samt deres legekultur, som er i spil. Rapportens 9

10 første kapitel omhandler derfor digital dannelse, med et særligt fokus på de fordringer, som deltagelseskultur og tværmedialitet stiller. Det andet kapitel fokuserer på forholdet mellem leg og læring samt, i forlængelse af dette, til motivation. Central i kapitlet er en diskussion af behovet for autonomi for at høje motivation på den ene side, samt behovet for støtte til læring på den anden side. Kapitel tre forholder sig mere specifikt til spil og spilkonstruktion som oplevelse og læringsmiddel. Det understreges at spil, som andre medieteknologier, ikke i sig selv er vidundermidler i læringssammenhænge, men at rammesætningen og den konkrete brugssituation er afgørende for, hvad spilleren tager med sig fra oplevelsen. Herefter følger analysen og diskussionen af det empiriske materiale, der er indsamlet undervejs i projektet. Kapitel fire diskuterer børnenes brug af spillene, med fokus op interaktion samt erkendelser og oplevelser. Endelig forholder det femte kapitel sig til børnenes spilkonstruktionen med særligt fokus på de faciliterende redskaber, der er benyttet i processen. Rapporten afsluttes med et opsamlende og konkluderende kapitel. 10

11 1. Biblioteksformidling og digital dannelse Vi har en computer med Palles Gavebod, som vi tit tager udgangspunkt i. Nogen gange tror vi, at børnene bare kan så meget. Men når vi så står der med dem, kan vi se, at det faktisk slet ikke er rigtigt. (Kvindelig bibliotekar, Herning) Biblioteksloven gør i sin første paragraf klart, at det er folkebibliotekernes formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (Kulturministeriet, 2008). Disse kerneopgaver relateres i Fremtidens biblioteksbetjening af børn direkte til begrebet digital dannelse (Biblioteksstyrelsen, 2010, p. 15). Dette begreb er den danske pendant til det engelske media literacy, der som ordene antyder, har sin rod i tidligere tiders forståelse af, hvilke typer færdigheder og dannelse en god samfundsborger havde brug for. På den baggrund bør forestillinger om digital dannelse ses som en udvidelse af eksisterende tilgange, snarere end som en afløser. Digital dannelse Inden for digital literacy forskningen finder man to dominerende traditioner. Den ene har primært fokus på tilegnelsen af konkrete færdigheder (Potter, 2001). Det kan fx være evne til at betjene en computer eller programmere. IT og Telestyrelsen opererer fx i rapporten Det digitale samfund 2010 hovedsagelig med denne funktionalistisk og forholdsvis snævre tilgang til digital dannelse (IT og Telestyrelsen, 2010). Der findes dog også i forhold til media literacy en anden forskningstradition, som forholder sig til et bredere dannelsesbegreb, hvor kritiske og refleksive evner ligeledes inddrages (Buckingham, 2006). I dette perspektiv handler det altså ikke om bare at kunne benytte metoder til informationssøgning, men også om at kunne vurdere kilder og forholde sig til, med hvilke hensigter forskellige medieprodukter og miljøer henvender sig til brugeren. Det er denne sidste tradition det danske begreb digital dannelse primært knytter sig til (Nyboe, 2009, p ). 11

12 Med hensyn til hvilke færdigheder og forståelser, der mere konkret bør være indeholdt i digital dannelse, foreslår den britiske medieforsker David Buckingham (2006, pp ), at det indebærer evne til at forholde sig til: Repræsentation, ds. bevidsthed om, at den verden, som vises gennem medietekster, ikke er et direkte udtryk for virkeligheden, men redigeret, vist i bestemte udsnit og synsvinkler. Sprog, ds. evne til både at benytte sproget funktionelt samt til at tænke og formidle på metaniveau. Produktion, ds. en forståelse af, hvem der skaber og afsender mediebudskaber, og hvad deres intention er. Mediepublikum, ds. være bevidst om sig selv som del af en målgruppe (defineret af andre), som bestemte medietekster skabes til. Buckingham fokuserer altså i høj grad på metakritiske evner, som ikke kun skal gøre børn og unge til kompetente mediebrugere, men også til oplyste borgere. Borger er man i dagens samfund nemlig i høj grad gennem og med medier. Som det især fremgår af Buckinghams to sidste fokuspunkter, reflekterer hans forslag dog en forholdsvis traditionel forståelse af mediekommunikation. Der mangler øje for, at digitale medier og den eksisterende brug af dem, til en vis grad har rykket ved magtforholdet mellem producenten på den ene side samt læseren/lytteren/seeren på den anden. I forhold til traditionelle massemedier, som trykte aviser, radio og tv, giver digitale, netværksforbundne medier nutidens mediebruger en større adgang til selv at producere og dele eget medieindhold. Derfor har mediebrugere i dag, ud over de fokusområder foreslået af Buckingham, brug for at forholde sig til yderligere roller og måder at benytte medier på. Disse nye behov er omdrejningspunktet i den amerikanske rapport Confronting the challenges of participatory culture: Media education for the 21st century (The MacArthur Foudation, 2006). Baseret på mangeårig forskningserfaring angiver rapportens forfattere elleve kompetence- og dannelsesområder, der vurderes som centrale for det 21. århundrede (The MacArthur Foundation, 2006, pp ): 12

13 Leg, som udtryk for en eksperimenterende og improviserende tilgang til omgivelserne og problemløsning. Simulation, evne til både at fortolke og konstruere dynamiske modeller af forskellige fænomener. Performance, evne til at udforske og forstå verden gennem at påtage sig forskellige roller og identiteter. Tilpasning, evne til at skabe mening gennem at indsamle og lave nye sammensætninger af eksisterende medieindhold. Multitasking, evne til at bedømme, hvor fokus bør være og skifte mellem forskellige samtidige opgaver på den baggrund. Distribueret kognition, evne til kompetent at benytte redskaber, som udvider kroppens og hjernens kapacitet. Kollektiv intelligens, evne til at tilføje egen viden til andres for på den måde at skabe en større vidensbase med henblik på at nå et fælles mål. Dømmekraft, evne til at bedømme information i forhold til bagvedliggende hensigter og pålidelighed. Tværmedial navigation, evne til at følge historier og information på tværs af forskellige betydningssystemer og medieplatforme. Networking, evne til at finde, sammenfatte og videreformidle information. Forhandling, evne til at bevæge sig mellem forskellige interesse- og kulturelle grupper, til at skelne mellem og respektere forskellige perspektiver på livet. Fælles for alle de ovenstående kompetence- og dannelsesområder er, at de forholder sig til brugen af medieteknologier som en social og kulturel foreteelse. Dette skal ses som et udtryk for, at medier i stigende grad er centrale og uundgåelige i formidlingen og fremstillingen af relationer mellem mennesker samt mellem mennesker og deres verden. Derfor handler kompetent brug af medier ikke kun om snævre færdigheder med et tillæg af kulturel dannelse, men om i det hele taget at kunne forholde sig til og indgå i meningsfulde (medierede) relationer til andre mennesker. At tilegne sig disse kompetencer er en livsopgave, og dermed er ansvaret for denne læring også fordelt over en lang række sociale sammenhænge og institutioner. Idet en stor del af børns mediebrug foregår i fritiden, finder en stor del 13

14 af færdigheds- og forståelsestilegnelsen således sted i uformelle rammer, hvor børnene ikke er bevidste om, at de er i gang med en vigtig læringsproces. Behov for støtte På trods af at de fleste danske børn tilegner sig forskellige digitale kompetencer gennem deres fritidsbrug af medier, understreger medieforskerne Kirsten Drotner og Carsten Jessen at opbyggelsen af komplet digital dannelse som regel vil kræve voksen støtte (Drotner& Jessen, 2010, p. 38). Folkebibliotekerne spiller i Danmark allerede en stor rolle i forhold til at sikre voksnes og børns lige adgang til internettet og andet digitalt indhold. Men for både børn og voksne gælder det, at adgang i sig selv ikke er nok. Adgang kan sikre opøvelse i basale brugsfærdigheder, og desuden muliggøre at brugeren kan omsætte diverse medieindhold, på en måde der giver mening i forhold til den enkeltes liv. Men disse aktiviteter medfører ikke automatisk evne til kompetent konstruktion eller nysgerrig og kritisk refleksion. At tænke uden for de gængse rammer, at skabe noget nyt, at stille spørgsmål til hensigter, værdier og muligheder, er alle krævende, til tider selvoverskridende, aktiviteter (Illeris, 2009, p. 56). For at komme videre i sin læring, end hvad der er muligt ved egen hjælp, har den lærende brug for støtte fra en kompetent hjælper. Der er behov for stilladsering, et begreb der vil blive behandlet nærmere i det næste kapitel. Mens struktureret støtte altid er befordrende for læringsprocesser, er den i forhold til digital dannelse dog særlig vigtigt for børn, hvis forældre enten står uden for arbejdsmarkedet eller har ingen/minimal uddannelse. Både danske og internationale undersøgelser viser nemlig, at der stadig er stor social slagside i forhold til opøvelsen af centrale digitale kompetencer og forståelser (Dutton& Blank, 2011; IT og telestyrelsen, 2009). Også på det digitale område, er det fordelagtigt at komme fra et hjem med klaver. Der er altså flere grunde til, at man ikke alene kan forlade sig på børns utilrettelagte fritidsliv, hvis der er et ønske om at ruste dem til kompetent deltagelse ikke bare i fremtidens, men også det eksisterende, medielandskab. Som en central kulturel aktør, har børnebiblioteket potentielt en stor rolle at udfylde i forhold til at rammesætte og understøtte børns digitale dannelse i bredeste forstand. Idet børnebiblioteket for mange brugere er et 14

15 fritids- og frirum, opstår der dog samtidig et spørgsmål om, hvordan dette kan harmonere med tilrettelagte og, i hvert fald delvist, målorienterede aktiviteter. Det følgende kapitel vil forholde sig til denne udfordring med afsæt i en diskussion af motivation relateret til leg og læring. 15

16 2. Leg, læring og motivation PlayIn søger at inddrage børn i bibliotekets verden gennem lege- og læringsaktiviteter med spil. Selvom leg og læring umiddelbart kan opfattes som modsætninger, er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Tværtimod kan de to fænomener i lige så høj grad være yderst relaterede. Leg og læring Leg hører til et af de fænomener, som alle kender til, men som det er ganske svært at formuleret i en udtømmende, altomfattende definition. Dertil er de aktiviteter og attituder, der forbindes med leg, alt for mangfoldige og forskellige. En af legeforskningens grad old men, new zealandske Brian Sutton-Smith vælger derfor at nærme sig legen gennem en diskussion af de forskellige konkurrerende diskurser om leg, der udspiller sig inden for forskningsområdet (Sutton-Smith, 1997). Relevante i relation til PlayIn er især tre tilgange til leg. Nemlig på den ene side forståelsen af leg som et middel til læring; her er legens altså en vej til et mål. På anden side, og i umiddelbar modsætning, en forståelse af leg som enten fantasibåren eller orienteret mod selvrealisering, hvor legen i begge tilfælde ses som en æstetisk aktivitet, der ikke er rettet mod noget ydre mål, men er meningsfuld i sin egen ret. Pointen både her og hos Sutton-Smith er, at disse forskellige retorikker hver især forholder sig til begrænsede facetter af leg, og at ingen dermed kan siges at beskrive leg udtømmende. Derfor er det ikke nødvendigt at forstå legen som enten dannende eller som en aktivitet, der har sig selv som mål. Derimod kan legen, paradoksalt nok, være begge dele på én gang. Den legende kan fx godt lære noget af sin leg, selvom dette ikke er vedkommendes erklærede mål med aktiviteten. Læring bør derfor ikke ses som en modsætning til leg, men som en proces, der, alt efter hvordan den faciliteres, kan være mere eller mindre legende. Begrebet læring har allerede været nævnt flere gange i denne rapport, og det er på tide at gøre klart, hvad der menes med det. Ordet benyttes nemlig her i sin videste forstand, formuleret glimrende af den danske læringsforsker Knud Illeris som enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris, 2009, p. 15). 16

17 Læring ses altså som en central livsproces, der kan udspille sig både under formaliserede forhold, hvor læringsformålet er klart defineret, men som i høj grad også finder sted i uformelle situationer, der ikke er eksplicit rettede mod en kapacitetsændring. Vi lærer så at sige, mens vi lever. Hvad enten der er tale om en eksplicit eller implicit læringssituation, er motivation, eller drivkraft som Illeris vælger at kalde det (Illeris, 2009, p. 37), dog en vigtig faktor. Motivation i forhold til leg og læring Inden for motivationsforskningen skelnes der grundlæggende mellem ydre og indre motivation, og den sidstnævnte opfattes som den stærkeste og mest positive drivkraft. Ydre motivation er knyttet til aktiviteter, som retter sig mod et mål uden for aktiviteten, fx at undgå straf eller opnå en belønning. Hvorimod der er tale om indre motivation, når nogen involverer sig i handlinger, som for dem bærer lønnen i sig selv. Sådanne handlinger er karakteriseret ved en høj grad af autonomi og indre mening (Csikszentmihalyi, 2008). Leg bliver ofte fremstillet som det ypperste eksempel på indre motiveret handling, idet legen, særlig inden for æstetisk teori, opfattes som en aktivitet, der retter sig mod sig selv (Gadamer, 2004, pp ). Undervisning, altså en eksplicit læringssituation, vil på den anden side ofte være omfattet af ydre motivation, hvis motivation i det hele taget kommer ind i billedet, idet aktiviteten kan være påtvungen i en eller anden grad. Der kan derfor tegne sig en modsætning mellem legens frihed og en tilrettelagt læringssituations mangel på samme, idet den sidste kan fordre et mål af begrænsning. En modsætning som jeg også afslutningsvis antyder i det foregående kapitel mellem på den ene side biblioteket som fritidsarena og på den anden side tilrettelagte aktiviteter med sigte på understøttelse af mediedannelse. Mens den umiddelbare løsning kunne være, at lade børn lege sig til digital dannelse, som de nu en gang har lyst til og interesse for det, er der to, beslægtede problemer med denne tilgang. Dels kan den rene leg nok føre læring og erkendelse med sig, men i den opslugte legeproces vil disse forståelser ofte ikke få den fornødne opmærksomhed. Ydermere er der ingen garanti for, at sådanne erkendelser bliver sprogliggjort og dermed transformeret fra implicit til eksplicit forståelse. I den grad at der finder en bevidst refleksion sted gennem leg, 17

18 er der desuden stor sandsynlighed for, at dette hovedsagligt vil ske for stærkt motiverede og i forvejen velstimulerede børn. Ydre og indre motivation Der er altså mange situationer, hvor man i forhold til at skabe forståelses- eller færdighedsmæssige kapacitetsændringer ikke alene kan forlade sig på den enkeltes interesse og indre motivation. Ud fra dette perspektiv opfordrer psykologerne Richard Ryan og Edward Deci (2000) til, at man forholder sig mere gradueret til især ydre motivation. De argumenterer for, at der er stor forskel på at gøre noget, fordi man er tvunget til det, eller fordi man mener, at det er en nyttig handling. Selvom aktiviteten i begge tilfælde er eksternt snarere end internt motiveret, vil individet opleve en større grad af medbestemmelse i det sidste tilfælde. I forhold til ydre motivation skelner Ryan og Deci derfor mellem fire forskellige former for ydre motivation, der gradvist nærmer sig en indre motivation. Positiv og stærk motivation afhænger ifølge Ryan og Deci ikke kun af, om en handling er internt eller eksternt motiveret, men også af i hvilken grad individet oplever sig selv som involveret i og forårsager af aktiviteten, samt kan tilslutte sig handlingens mål som sit eget (Ryan& Deci, 2000, pp ). Graden af oplevet autonomi og delagtighed er derfor central for stærk og positiv motivation. Stilladsering Selvom oplevelsen af frihed og selvbestemmelse altså spiller en stor rolle for motivation, er der dog i mange læringssituationer behov for at skabe rammer og begrænsninger, der understøtter læringen. Dette omtales inden for den pædagogiske litteratur ofte som stilladsering. Begrebet referer til forskellige former for understøttelse af en læringsproces, som både kan foregå i et formelt eller uformelt læringsregi. Det er vigtigt at processen tager udgangspunkt i den lærendes eksisterende viden og forståelser og bygger oven på disse. For hjælperen bør formålet altid være at arbejde hen imod et punkt, hvor støtten ikke længere er nødvendig, og hvor hjælpen derfor kan udfases. I senere udbygninger af teorien, behøver hjælperen ikke nødvendigvis at være en ekspert. Der kan også være tale om 18

19 at flere lærende i en gruppe eller mellem grupper, understøtter hinandens læringsproces, ligesom stilladseringen kan handle om selvhjælp; at en person benytter redskaber som hjælp til at tilegne sig ny viden eller løse et problem, vedkommende ikke har erfaring med at håndtere (Holton& Clarke, 2006). På baggrund af empirisk materiale peger David Wood, Jerome Bruner og Gail Ros på seks stilladseringsfunktioner, som tages i brug i læringsprocesser, der assisterer den lærende ud over vedkommendes eget niveau (Wood, Bruner & Ross, 1976, p. 98): At vække den lærendes interesse for det, der skal læres. At reducere kompleksitet ved at begrænse udfoldelsesmulighederne. At hjælpe med løbende at fastholde fokus. At understrege centrale aktiviteter eller forståelser. At begrænse frustration ved at stille overkommelige opgaver eller yde hjælp i tide. At demonstrere og forklare hvordan en lignende opgave kan løses eller hvordan man kommer frem til en given forståelse. Pointen for Woods og hans medforfattere er ikke, at de beskriver helt nye eller overraskende elementer i en velfungerende, støttet læringsproces. Derimod søger de at eksplicitere den mere eller mindre bevidste viden, som enhver erfaren og succesfuld lærer allerede benytter sig af. Udfordringen ligger da heller ikke i at forstå de forskellige elementer i teorien, men i at udføre dem i praksis. Balance mellem autonomi og rammer Bringes stilladseringstanken i relation til motivation opstår der tilsyneladende en modsætning i stil med den, der umiddelbart kan synes at være mellem leg og læring. Den svære kunst, som er nødvendig for både uformelle og formelle læringsaktiviteter, er derfor at ophæve denne modsætning så godt som muligt ved at skabe en optimal balance mellem rammer og autonomi. Helt praksisnært kan det handle om at fremstille en given læringsorienteret aktivitet på en sådan måde, at deltagerne oplever aktiviteten som meningsfuld og interessant i forhold til deres liv. Ligeledes bør der skabes begrænsninger, indenfor hvis rammer der er et mål af valgfrihed. Helt konkret kan der fx være tale om en bunden opgave, hvor visse 19

20 kriterier er lagt fast, mens deltagerne samtidig kan sætte deres eget præg gennem valg af emne. I en konstruktionsproces er begrænsninger ikke nødvendigvis hæmmende for kreativiteten, tværtimod kan de fungere modsat. Således kommer medie- og kreativitetsforsker Heidi Philipsen frem til at begrænsninger, fx formuleringen af dogmeregler, er et vigtig stilladseringsredskab til at skærpe kreativiteten indenfor filmskabelse (Pjilipsen, 2009). Med hensyn til fastholdelse af fokus, kan dette i praksis handle om at skabe en god afveksling mellem intenst koncentrerede og mindre fokuserede aktiviteter, ligesom en pause lagt på det rette tidspunkt ofte skaber ny energi til at forsætte processen. Sådan kan der helt praktisk skabes sammenfald mellem stilladseringsfunktioner på den ene side og en forholdsvis høj grad af autonomi på den anden side. I PlayIns tilfælde er målet at kombinere legens motivation og autonomi med støttende aktiviteter, dels ved lade børnene spille mobile spil, dels ved at involvere børnene selv som spildesignere. Det følgende kapitel vil forholde sig mere konkret til spilaktivitet og -konstruktion som oplevelses- og læringsmidler. 20

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Børnebiblioteket på spil: Brugerdreven innovation med 8.-9. klassetrin

Børnebiblioteket på spil: Brugerdreven innovation med 8.-9. klassetrin Børnebiblioteket på spil: Brugerdreven innovation med 8.-9. klassetrin Sara Mosberg Iversen Institut for Kulturvidenskaber Medievidenskab, Syddansk Universitet, 2013 Indhold Formål, konklusion og anbefalinger

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Hvad ved vi om børn og legekultur?

Hvad ved vi om børn og legekultur? BØRNS LEG OG HVERDAGSLIV Oplæg ved konferencen om Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 2.oktober 2008 Stine Liv Johansen, Post Doc, Ph.d. Center for Playware, SDU Hvad ved vi om børn og legekultur?

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Leg og kulturel kvalitet

Leg og kulturel kvalitet Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere