Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.thedanishscheme.co.uk"

Transkript

1 Tiden efter tragedien på ubåden E 13 for de levende og de døde Af Dorothy Jones revideret Fredag den 20. august 1915 kunne danskere over hele landet læse i deres aviser om den britiske ubåd E13. Dagen før var den, grundstødt på Saltholm lige udenfor Dragør, blevet beskudt af en tysk torpedobåd og 15 af besætningsmedlemmerne var nu døde. Aviserne, også lokalaviserne, var fyldt med krigsstof. Forfærdelige historier fra slagmarken, om skibe der var gået ned, fly der var styrtet med død og lemlæstelse til følge var daglig læsning. Danske liv var også gået tabt i sunkne handelsskibe, med dansksindede sønderjyder i tysk krigstjeneste og ulykker blandt de mange indkaldte til den danske sikringsstyrke. Tre uger før var to unge danske piloter døde ved ulykker, og der havde været en stor militærbegravelse fra Holmens kirke. 1

2 Det der gjorde at episoden med E13 var meget vigtig, og kunne have ført den helt store katastrofe med sig, var at den britiske ubåd var strandet i dansk territorialfarvand og var under dansk beskyttelse. Men de hidkaldte danske flådefartøjer var først kommet ubåden til hjælp efter beskydningen var begyndt. Det menes at Kaptajnen på panserskibet Peder Skram nølede med undsætningen fordi han var bange for at Danmark vil blive inddraget i krigen hvis han åbnede ild mod tyskerne. Der er siden skrevet meget om hændelsen, at ordren var givet at ubåden skulle beskyttes, og Danmark herved kun ville have håndhævet sin neutralitet som var ret og rimeligt. Den danske gesandt i Berlin protesterede overfor den tyske regering over den alvorlige neutralitetskrænkelse. Efter et par dage svarede Tyskland med en beklagelse og undskyldning, og lovede en streng indskærpelse af ordren om at respektere Danmarks neutralitet. I England var der selvfølgelig også vrede over episoden, en ubåd med besætning var tabt til fortsat virke i krigen, og tyskerne havde endnu en gang vist sig ikke at være gentlemen og havde set stort på Haag konventionen. Historien gik verden rundt. Passagerskibet Lusitania var sunket af en tysk ubåd 3 måneder tidligere med 1198 døde passagerer. Nu var endnu en uhyrlighed begået af tyskerne. 2

3 I Danmark var vreden over neutralitetskrænkelsen stor. Ikke mindre var harmen over at sømændene, som mente sig sikre i danske hænder, blev beskudt medens de prøvede at svømme væk fra ubåden. Fiskere fortalte at de havde set besætningen stående på ubåden, rygende og i stille samtale. Der gik kun et minut fra den tyske torpedobåd signalerede at de skulle forlade skibet til den begyndte at skyde. Krigen var kommet til Danmark på håndgribelig vis. Fra Dragør kunne man med kikkert se ubåden, som lå på 3 meters vand, og høre beskydningen som kun varede i ca. 3 minutter. Lige med et var krigen nærværende med lig til følge. 15 sømænd fra ubåden døde i vandet ud for Saltholm. Det forlød at de druknede, men flere var blevet skudt af maskingevær. 15 andre, heriblandt kaptajnløjtnant Geoffrey Leyton og officererne Paul Eddis og William Garriock, blev reddet af danske flådefartøjer. To sårede, Herbert Lincoln, som blev reddet op fra bunden af en dansk søofficer som sprang i vandet, og Benjamin Nix Watson, blev overført til Marinehospitalet. Arthur Olsen, på Støren, blev efterfølgende tildelt en britisk medalje for redningen af Lincoln, men den danske regering tillod ikke at han modtog den. For de overlevende var krigen som sådan slut. De skulle interneres i Danmark indtil freden kom. De blev bragt ombord på Peder Skram hvor de fik tørt tøj på og en mængde rom for at komme sig. De havde brændt diverse dokumenter på ubåden, men deres tøj og andre personlige ting blev hentet til dem om eftermiddagen. De overlevende overnattede på skibet. Besætningen på Peder Skram gjorde nu hvad de kunne for at holde modet oppe hos Briterne. Fredag eftermiddag underholdt de med musik og sang og skålede med dem i whisky. Mændene blev installeret på Holmen fredag aften, hvor der i forvejen sad en interneret britisk mariner, A. Batchelor, som havde været der et år. Petty Officer Charles Bowden skrev et 3

4 langt, meget detaljeret og beskrivende brev til sin hustru Susie et par dage senere. Han er meget åben om den forfærdelige oplevelse det havde været, og pointerer at de ikke ville give deres ord til parole da de alle ville tilbage på et skib, for nu havde de a nice little score to wipe out. Nyheden løb med ildens hast og rygterne om katastrofens omfang tog til. Der var vrede over krænkelsen, harme over nedskydningen af de værgeløse sømænd og forbitrelse over at den danske flåde ikke havde gjort det bedre. Hele eftermiddagen blev der ledt efter de omkomne. Kun 14 af de 15 blev fundet. Efter identifikation blev de, under danske flag, lagt på dækket af torpedobåden Søridderen. Da Søridderen løb i havn på Lynetten kl blev alle flag sænket på de nærliggende orlogsfartøjer. Nogle få journalister var mødt op, og i reportagerne, som kom i aviserne dagen efter, kunne man læse beskrivelsen af hvordan ligene så ud. Der er vist ingen tvivl om at de døde har været synlige. Der er enighed om at flere havde strakte arme med knyttede hænder. Deres ansigter var blåsorte hvilket tydede på drukning som dødsårsag. I artiklen som kom i Sydsjællands Social-demokrat gik beskrivelsen helt over gevind. Først kom man med eet par frygtelig lemlæstede lig, der havde faaet arme og ben afrevet. Saa fulgte lig, der ikke var andet end blodige bylter af kød og klæder. Enkelte var saa forbrændte, at der bogstavelig kun var en lille branket menneskeklump tilbage. Det gøs i rædsel af hver eneste. Dette var krigens gru og frygtelige forbandelse i en ganske lille udgave, men dog stor nok til at fortælle os, hvad der skjuler sig under de farverige, straalende telegrammer om krigens sejre. Journalisten bemærker at han selv var så chokeret og berørt af synet at han rystede. Den forfærdelige død har for hans læsere fået en ekstra udpenslende beskrivelse, som har fået dem til at fatte krigens rædsel ved Saltholm den sommer-morgen. Men journalisten har også haft en makaber fantasi. Det var ikke den sande version og overdrivelse fremmer som bekendt forståelse. 4

5 Robert Erskine var britisk konsul i København. De danske myndigheder inviterede ham til at besøge Søkvæsthuset næste dag og hans beskrivelse af ligene står til gengæld til troende. Efter en høflig modtagelse skulle han dog først hilse på en af de sårede overlevende som var blevet indlagt på Marinehospitallet, en tilbygning til Søkvæsthuset. Seaman Watson var såret i venstre arm under beskydningen, men var allerede i bedring og ved godt mod. Erskine fortsatte til lighuset hvor de 14 sømænd nu lå. Ligene svøbt i lagner lå i hver deres vellavede kiste som stod åben. De var dog dækket af white ensigns dvs. hvide britiske orlogsflag. Flagene blev flyttet så Erskine kunne se at ligene var vasket og lagt pænt og ordentligt. Han kunne også konstatere at There were no signs of any wounds on the bodies which could have been occasioned by the effects of the German gun fire, but only the discolouration usually seen in cases of drowning. Erskine fik til sidst lejlighed til at besøge Petty Officer Lincoln. Han var den heldige, som i bevidstløs tilstand var blevet reddet ud af vandet af danskeren Olsen. Nu sad han i haven, var næsten kommet sig helt og kunne redegøre for Erskine hvad han havde gennemlevet over de sidste to døgn. I brevet Erskine skrev til Sir Henry Lowther, leder af den British Legation, efter besøget, slutter han med I was favourably impressed by the manner in which the Danish authorities had treated our men in the hospital, as well as by the proper care and humanity displayed in the tending of the bodies of their dead comrades. Allerede i løbet af eftermiddagen var der blevet ført forhandlinger mellem den Britiske legation, Udenrigsministeriet og direktøren for marineministeriet om hvad der skulle ske med de døde. Den danske regering tilbød at sejle de omkomne sømænd hjem til England, men man måtte afvente svar fra England. Den britiske militærattache var til stede da kisterne blev flyttet fra Søkvæsthusets kapel til Orlogsvæftet. Inden da var en engelsk herre og hans hustru kommet ind i kapellet. Med sig havde de 14 rosenbuketter som de lagde på kisterne. Parret var meget bevægede, de havde selv sønner med i krigen. Udenfor stod Marinere med dragne sabler opstillet med blottet hoved medens kisterne, dækket af flag, en efter en blev båret ned til de 3 ventende chalupper. Ved hver gik en matros med en krans fra Marineministeriet. Det tog en time før chalupperne var klar og så sejlede de langsomt ud i kanalen. Overalt langs kanalen og helt op til broen til Holmen stod der tæt med tilskuere. Det gjorde et stærkt indtryk. Fremme ved Orlogsværftet blev kisterne lagt i eksercerhuset hvor marinerne holdt vagt ved dem natten igennem. 5

6 Søndag, tre dage efter episoden, var der gudstjeneste ved den engelske kirke i København St. Albans. Kirken var tæt pakket. De overlevende fik ikke lov til at deltage. Efter den chokerende oplevelse og tabet af deres kolleger, har de første dage i internering i Danmark nok været svære for sømændene. Rev. Mortimer Egerton Kennedy havde været præst i København i mange år. Han var englænder og hans hustru Amy Frances Rennie var datter af en Irsk ingeniør, som havde været kordegn ved kirken. Det var en meget smuk og bevægende gudstjeneste hvor præsten, både i tale og i bøn, mindedes den ulykke der var overgået den britiske flåde i dansk farvand. På orglet blev The Dead march af Händel spillet i pragtfuld udførelse. Senere på dagen holdt Rev. Kennedy en gudstjeneste for de overlevende. En del Englændere, som boede i København og som var helt rystet af episoden, sendte hilsner til de overlevende og ville gerne støtte dem i deres nye situation. Svaret fra England kom om søndagen og var en accept af at de døde skulle sejles hjem. Problemet med hvad der skulle ske med de omkomne var ikke så ligetil som man kunne tro. Det nemmeste var jo at de blev begravet i København, som det var skæbnen for titusinde andre landsmænd der blev begravet der hvor de faldt. De blev ikke fragtet hjem. Men udenrigsminister Erik Scavenius ønskede ikke at de blev begravet i Danmark da det kunne give anledning til pro-britiske demonstrationer. Man ønskede at bevare venskabet med England og returneringen af de døde kunne ses i offentligheden som en god gerning eftersom ulykken var sket. I England var man ikke meget for det, alt taget i betragtning. Men en forståelse for Danmarks vanskelige situation gjorde at man, om end nødigt, tog imod tilbuddet. Tabstallene var jo ikke store men episoden kunne bruges rent propagandamæssigt som endnu et bevis på hvor usle tyskerne var. Der var også folk i Danmark som mente at kaptajnen på Peder Skram havde udvist en passende besindighed. Danmarks balancegang som neutral krævede en konstant indsats og angsten for Tyskland var stor. At Danmark sørgede for at de døde transporteres hjem blev anset af danskerne som passende og en værdig måde at lukke episoden på, nu hvor Tyskland havde sagt undskyld. 6

7 En privat mindehøjtidelighed skulle afholdes om onsdagen hvorefter de skulle med D.F.D.S. skibet Vidar til Hull. Nu kunne man i aviserne læse en slags forklaring på hvorfor tyskerne havde set stort på Danmarks neutralitet. Tidligt om morgenen den 19. august, var et stort søslag i gang i Østersøen hvor britiske ubåde var i kamp mod det store tyske krigsskib Moltke. Fra Berlin havde man bestemt at E13 helt skulle uskadeliggøres koste hvad det måtte, så var der en ubåd mindre. I øvrigt sejlede to britiske ubåde ned igennem Øresundet til Østersøen to dage efter E13 tragedien uden problemer. Eksercerhusets gymnastiksal blev indrettet til sørgehøjtideligheden. Sort stof blev draperet ved vinduerne og på bagvæggen, og der blev pyntet med grønne planter og kandelabre. De 14 kister var omsvøbt med det engelske orlogsflag og smykket med blomster. Fra eksercerhusets indgang til kisterne lå en rød løber med kranse på begge sider i hele dens længde. Sørgehøjtideligheden begyndte kl. 9. Udenfor var opstillet 200 mand fra Marineafdeling med orkester. Orlogsværftets chef, kontreadmiral Zachariae tog imod forsvarsminister Munch, viceadmiral Koefod-Hansen, generalløjtnant Görtz, kontreadmiral Evers, direktør for marineministeriet Jøhnke, Prins Axel og fra Udenrigsministeriet Herluf Zahle, de britiske, franske, belgiske og russiske gesandter og alle de danske hjemmeværende søofficerer. Div. andre såsom Direktør Cold fra D.F.D.S. og præsten Andreas Vangberg Storm fra Kastelkirken deltog og selvfølgelig også de overlevende besætningsmedlemmer fra ubåden E 13. 7

8 Det var Reverend Kennedy fra St. Albans som også var præst for British Legation, der udførte det britiske begravelsesritual ledsaget af orgel. Efter endt højtidelighed blev kisterne båret ud af danske marinesoldater til Händels The Dead march. Rev. Kennedy gik forrest og umiddelbart efter kisterne gik de overlevende. 8

9 Uden for eksercerhuset satte marineafdelingen med orkester sig i spidsen. Prosessionen bevægede sig nu ned gennem de lange alleer til kajen ledsaget af tonerne af Chopins sørgemarch. Ved kajen lå D.F.D.S. damperen Vidar, som skulle føre ligene til England. Hele vejen var opstillet marinesoldater og orlogsværftets arbejdere var tilskuere. Da kisterne blev båret ned på kajen spillede orkesteret salmen Nærmere Gud til dig. På Vidar s stortop vajede det danske orlogsflag på halv stang, og fra agtermasten det engelske orlogsflag ligeledes på halv stang. Agterrummet var omdannet til et kapel med sorte draperier og grønne planter. Der var selvfølelig ikke noget last. Da det mægtige kransevæld var bragt ombord spilledes God save the King medens Marinesoldaterne præsenterede sabel. Den brede landgang blev hejst ombord, og uden fløjt eller støj af nogen art gled skibet bort. Vidar blev fulgt af torpedobådene Støren og Springeren. Den talrige menneskemængde på landjord blottede hovederne da sørgeskibet gled forbi. Kommandør Hammer fulgte med som repræsentant for det danske marineministerium. I Helsingør var man også klar til at vise de omkomme en sidste respekt. Tre danske ubåde stod ud fra havnen, og lagde sig på linie, medens besætningen stod opstillet til parade. Det samme var tilfælde med 9

10 torpedobåden Tumleren, som i øvrigt var til stede under episoden den 19. Alle bygninger på havnen og på Kronborg vajede flag på hel stang, men da Vidar nærmede sig gled alle flag på halv. Mandskaberne på ubådene og torpedobåden stod med deres hoveder blottet, og skildvagterne skuldrede sabel. Mange havde samlet sig på havnen og på Kronborgpynt. Kommandør Hammer stod på broen på Vidar med blottet hoved. I midten: Kommandør R. Hammer, Konsul Pattison og Kaptajn Christiansen på Vidar 10

11 Vidar ankom til Hull om aftenen to dage senere. Når det nu skulle være blev der også her gjort meget for at vise de døde respekt. Herbert Staples blev transporteret hjem til Grimsby på en slæbebåd. De øvrige 13kister blev på hver deres ligvogn transporteret igennem byen, med tusinder af tilskuere i gaderne. I sørgeprocessionen deltog en mængde engelske officerer, Kommandør Hammer og den danske konsul i Hull, Pattinson. Der var sendt et utal af kranse, deriblandt en krans med over 800 nelliker fra den danske koloni i London. Dronning Alexandra sendte 14 pragtfulde kranse af hvide arumliljer (Se film ) Fred Wilson Herbert Goulden 6 af sømændene blev begravet i Haslar Royal Navy Cemetery, Gosport. De andre blev hentet det sidste stykke hjem til f.eks. familiegravstedet. Den 29- årige Fred Wilson blev transporteret til York i tog hvorefter endnu en stor sørgehøjtidelighed ærede ham, inden han blev stedt til hvile i York Cemetery. For den 18 årige signalgast Herbert Gouldens mor, som var enke, var det en frygtelig tragedie. Herbert fik en særlig flot gravsten. Hans mor gemte en scrapbog om Herbert, som sammen med fotos og hans medaljer nu er udstillet på Carillon War Museum i hans hjemby Loughborough. Transportskibet Vidar blev i øvrigt selv sunket af en ubåd med 15 omkomne i

12 I mellemtiden havde Narhvalen bjerget den sidste af de døde sømænd fra E13. Kl. 4 torsdag eftermiddag blev han fundet og i første omgang lagt i Dragør kirke. Det var befaren orlogsgast Henry Thomas Pedder som blev 27 år. Til hans ære kom også et stort antal kranse. Men der blev ikke afholdt nogen sørgehøjtidelighed. Tidligt lørdag morgen blev hans kiste, dækket af det engelske flag, sejlet til Hull på D.F.D.S. skibet J.C. la Cour. Det ankom mandag den 30 august, midt på dagen, og blev modtaget og fulgt til stationen af flere standspersoner og en garde på 70 sømænd. Kisten blev pyntet med en stor krans formet som et anker som en gruppe koner og mødre til sømænd i Hull havde samlet ind til. Pedder blev begravet ved sine kollegaer fra E 13 i Haslar Royal Naval Cemetary. Den 28. august, samme dag som kisten med orlogsgast Pedder blev sejlet hjem, drev liget af en tysker ind på Manø. I første omgang mentes det at være en officer. I lommerne på liget fandtes en pung med en guldring og 23 mark og et brev der ikke kunne tydes. Konseilspræsident (statsminister) C.Th. Zahles skrev dagen efter i sin dagbog På kongens initiativ har jeg sat mig i forbindelse med amtmanden i Ribe, Stemann, for at få denne tysker sendt til sit fødeland på en lignende agtelsesfuld måde, som blev anvendt overfor 15 ved Saltholmen omkomne englændere. Zahle mente ikke at det kunne sammenlignes, de var jo døde ved en beskydning som krænkede Danmarks neutralitet, men når nu kongen ønskede det ville han ikke 12

13 modsætte sig. Samme dag lød oplysningen til ham dog, at manden ikke var officer men menig. Zahle var afventende om amtmanden i Ribe havde konduite til at ordne affæren på en pæn men stille måde. Men det har åbenbart voldt nogle problemer i Ribe hvordan de så skulle håndtere sagen. Almindeligvis ville strandvaskeren være begravet i Danmark. Amtmand Stemann besluttede at han selv ville følge liget til Tyskland, men det ville medføre, på grund af protokol, en modtagelse af overpræsidenten for Slesvig. Og det for en menig mariner! Zahle skar igennem, liget skulle føres hjem til Tyskland ledsaget af en løjtnant og et par menige. Kort efter blev de dog klar over at det var en underofficer. En mindehøjtidelighed blev holdt i St. Kathrina kirke i Ribe og kisten blev båret af marinere fra kanonbåden Absalon. Kisten blev fulgt til stationen af et kommandoinfanteri med musik. En tysk vogn var ankommet og i et ekstratog blev underofficerens lig ført til Tyskland ledsaget af en dansk officer og mødt af et kompagni tyske soldater på Hvidding Station. Mon ikke alle dermed håbede at det var det med hjemsendelsen af omkomne udenlandske krigere! Det kongelige bibliotek 13

14 I mellemtiden om søndagen fik de internerede fra E13 lov til at deltage i gudstjenesten ved St. Alban i København. Igennem aviserne udtrykte de tak for opmærksomheden og var rørt over de mere end 250 kranse. Som internerede måtte de ikke forlade landet før krigen var forbi, og nu begyndte hverdagen for dem i Danmark. De fik tiden til at gå med at spille fodbold og læse engelske aviser. De fik også opmærksom fra de herboende Englændere og andre venligtsindede. Nogle tobaksfabrikker forsynede dem med navy cut som de mente engelske sømænd vanskeligt kunne undvære. Layton gav sit ord på at ingen ville flygte, en parole, så de 15 havde et, efter omstændighederne, meget frit liv de første uger. Parolen havde en opsigelse fra begge parter på 3 dage. Mændene kunne bevæge sig inden for en radius på 10 mile fra København, og der var nogle få andre mindre restriktioner. Englænderne kunne tage imod de mange venlige invitationer, bare det var indenfor Københavnsområdet. 14

15 Efter 24 dage fornyede Layton ikke sin parole. En parole betød at vedkommende lovede ikke at flygte eller arrangere hjælp til flugt medens de benyttede friheden udenfor interneringsstedet. Man var klar over at officererne kunne finde på at flygte, og at det faktisk var deres pligt at forsøge. Der blev alligevel ikke iværksat nye foranstaltninger for at forhindre dem i at flygte, og natten til lørdag den 23. oktober lykkedes det for Kaptajnløjtnant Layton. Layton sendte fra Royal Naval Barracks, Copenhagen et brev til Rungstedlund til Ea Dinesen, Karen Blixens søster, hvori han takker for hendes invitation som han desværre måtte afslå, nu de havde opsagt deres parole. Endnu en tak går til hendes søster, som havde tilbudt at tage beskeder med til England. Brevet er dateret den 23. oktober hvor han var smuttet. Så han var enten en høflig officer, som skulle takke af inden han flygtede igennem vinduet, eller man kan lege lidt med tanken om at det skulle være med til at forvirre når krigsretten undersøgte omstændighederne og flugtens tidsplan. Det var måske også en aftalt besked til Dinesen/Blixen søstrene om nu var han på vej hjem! 15

16 Ubåden E13 blev bjerget ind til København få dage efter episoden. Den var blevet gennemskudt men i England håbede man at den kunne repareres og hvis ikke andet returneres i brugbar stand senest efter krigens slutning. Flere fra ubådens besætning arbejdede efterfølgende på at reparere den. Hele E13-sagen med hensyn til de internerede og selve ubåden, fyldte meget i de diplomatiske forhandlinger mellem de britiske og de danske embedsmænd resten af krigen. I maj 1917 opgav de endeligt at få ubåden i gang igen da de ikke kunne skaffe de nødvendige reservedele, og i 1921 blev ubåden solgt som skrot. Efter Layton var flygtet blev det besluttet at finde et andet sted at internere sømændene. Den 22. november 1915 rykkede de 9 af dem, sammen med A. Batchelor til Bramsnæsvig ved Holbæk. Bowden, Abrams, Watson, Hunt og Whatley blev i København, enten stadig på hospitalet, eller arbejdende på ubåden og nu interneret på Hekla et logiskib på Holmen. Bramsnæsvig var en søminestation, men selve bevogtningsopgaven blev overført til hæren underlagt garnisonskommandanten i Holbæk. Et 2 meter højt ståltrådshegn blev rejst omkring stedet med lamper, som blev tændt ved mørkets frembrud. Hegnet blev patruljeret af Infanteristyrken fra Holbæk. Det var kaptajn Magnus Julius Henry Davidsen der fik det daglige ansvar for briterne, og han fik en vis fleksibilitet i opgaven. Han havde efter en tid i hæren læst orientalske studier, opholdt sig i ca. 3 år i mellemøsten på forskningsrejse, havde godt kendskab til engelsk og englændere, og var igen i hæren. Det var et godt valg, han var kompetent til jobbet og havde en venlig, men myndig optræden over for Englænderne. Indenfor de udstukne rammer, blev der gjort meget for at fangenskabet ikke skulle være så slemt. Aviserne skrev fra tid til anden om hvordan de havde det. Borgerne i Holbæk ville gerne have de internerede på 16

17 besøg og unge damer ville gerne på visit. Men det ville kaptajn Davidsen ikke tillade. Dagen begyndte med et koldt brusebad inden de fik morgenmad kl. 9. Fra kl. 10 til 12 tog de udenfor hegnet til en foldboldbane hvor de spillede fodbold. Udstyr til at spille hockey blev også indkøbt til dem. Officererne kunne foretage rideture i skoven. Når de forlod Bramsnæsvig skrev løjtnant Eddis under på en paroleseddel at de under udgang ikke ville flygte eller forberede en flugt for ham selv eller de andre. Fra kl. 2 til 4 om eftermiddagen var de beskæftiget på værkstedet. Her lavede de fotografirammer, flagmaster og andre nyttegenstande. Herefter havde de fri hvor de kunne spille billard. Officerer og mænd hyggede sig sammen indtil retræten kl. 10. Alkoholiske drikkevarer kunne de også nyde. Officerer måtte købe 3 flasker whisky, en ½ flaske cognac og 30 sodavand om ugen og 2 øl om dagen. Mændene kunne købe en flaske rom om ugen på lørdage og 3 øl om dagen. Natten igennem, mindst 2 gange i timen aflagde den vagthavende besøg på alle stuer for at sikre at alle mænd var i seng. Bramsnæsvig Mændene havde lov til at skrive og modtage breve, blot skulle kaptajn Davidsen læse censur på posten. Det benyttede de sig i høj grad af. Davidsen noterede hvem, med navn og adresse, de skrev til og modtog breve fra. Den ældste af de internerede ved Bramsnæsvig, orlogsgast Walter Edwin Brewer, var 43 medens den yngste, fyrbøder Frederick William Smith, var 21. W.E. Brewer, William Whatley og Alfred Frederick French var gift. Det er også dem der har skrevet færrest breve til danske adresser. Løjtnant Eddis skrev en del, men det er forståeligt nok som de interneredes overordnede. Men både den 28 årige underofficer Herbert Lincoln og den 33 årige fyrbøder Francis George Stubbington skrev mange breve. Under deres ophold på Holmen må de internerede være kommet i kontakt med en del som de var blevet venner med. Mange af dem var englændere som boede i København. F.eks. den 28-årige Miss Young som var kontorist, den 43- årige Miss Louise Lambert, som var nanny og den 40-årige Miss L. Dale, der var selskabsdame hos Elise Wessel. Andre var de engelskfødte og dansk gifte Fru Clara Melchior fra Henriksholm og enken mrs. Alice Wood. 17

18 Eddis fortsatte korrespondancen efter Laytons flugt med Ea Dinesen. Hendes bror Thomas Dinesen var nu desperat for at melde sig til tjeneste hos de allierede. Senere kom han i tjeneste og blev tildelt en VC. En anden Dinesen Eddis korresponderede med, dog ikke af Rungstedlund familien, var frk. Rigmor Dinesen, skuespillerinde og senere gift med Poul Reumert. Frk. Bering Lisberg, med adresse Rosenborg Slot skrev til dem og det gjort frk. Olivia Nielsen med adresse Kvindelig tvangshus, Sundholm også. Hr. Stau fra engelskdansk biscuits fabrik var i kontakt med dem og de skrev også sammen med flere fra de danske skibe, som skulle have beskyttet dem i den grundstødte ubåd. Rigmor Dinesen Der var godt nyt til Batchelor sidst i november. Han var fyrbøderen, som allerede året før var blevet sat i land ved Frederikshavn på grund af sygdom. Den amerikanske ambassadør i Berlin havde fået aftalt, at han blev udvekslet med en ligeledes syg tysk krigsfange i Norge. A. Batchelor rejste til København, og derfra, den 28. november, videre til England. Det må have givet håb til de andre at det samme kunne ske for dem en dag. Den 1. december var det den danskfødte enkedronning i England Alexandras fødselsdag. De internerede ønskede at fejre hende, og fik lov til at holde fest. De underskrev en parole, formentlig har man frygtet at festen på en eller anden måde skulle være dække for et flugtforsøg. De sendte Dronning Alexandra fødselsdagshilsner. Bordet i messen var pyntet med flag og kokken lavede kalkunsteg. Sømændene fik en takkehilsen tilbage fra dronningen, hvor hun desuden spurgte om der var noget de manglede. Jul skulle også fejres. Pastor Andreas Vangberg Storm, som var præst ved Kastelkirken i København, tilbød at holde julegudstjeneste for de internerede. Han havde været sømandspræst i Newcastle, og blev der gift med Edith Mabel Annandale. Flere af officererne fik parole til at tage på juleferie, så gudstjenesten og julefesten blev først arrangeret 18

19 til den 29. december hvor de var tilbage. Pastor Storm blev ledsaget til Bramsnæsvig af sin engelske hustru. Pastor Andreas Vangberg Storm Den 10. januar fik Løjtnant Eddis et brev fra British Legation i København. Kaptajn Davidsen noterede at der oplystes i brevet at kun officerer kunne give deres ord til en parole, og Eddis ord var utilstrækkeligt til at dække for alle. Han havde ellers skrevet under på I hereby give my word of honour to Captain Davidsen that I will not try to escape from Bramsnæsvig Denmark or make any arrangements with regard to escape for himself or others while this form is in his possession. Altså kunne han ikke på sit ord stå for parole til andre end sig selv, og de almindelige sømænd kunne ikke få parole. Nogle uger inde i det nye år ankom yderligere to af sømændene fra E13 til Bramsnæsvig. Men nu kunne det være nok. De have fået lovning på at de senest 1. januar 1916 ville blive overført til et passende sted, som ville blive specielt indrettet til dem. Det var det de ventede på. Den 31. januar skrev Eddis i et formelt klagebrev til kaptajn Davidsen, at de sanitære forhold var for ringe eftersom de var så mange. Til tider plagedes de af en disagreeable odour i deres kvarter hvor de opholdt sig 16 timer i døgnet. Han mente Bramsnæsvig var acceptabel som midlertidig internering, men at de nu snart skulle flyttes til et egnet permanent opholdssted som lovet. Fra februar findes et foto taget i privaten hos Indendant West i Holbæk. Officererne Eddis og Garriock, sammen med kaptajn Davidsen er på visit. Trods at Frk. Ebba Thorndal sidder på løjtnant Garriocks skød og Davidsen ryger en cigar ser de ikke ud til at more sig. Måske er det en afskedsvisit, for kort efter var deres tid ved Bramsnæsvig til ende. 19

20 De 3 siddende er Davidsen, Eddis og Garriock Den 22. februar 1916 skete det. De flyttede ind til deres nye opholdssted i fodfolkekasernes markedtenderibygningen i Århus. Ifølge en avisartikel blev.. der lagt nye gulve, indrettet moderne engelske kaminer, og opsat flotte tapeter. Gulvene er belagt med svære tæpper, og overalt er der indlagt elektrisk lys. Møblementet består væsentligt af Chesterfield-møbler med ægte bøffellæder. Det lyder overraskende overdådigt. Haag konventionen fra 1907 indeholdt en ramme for behandling af krigsfanger som skulle være menneskevenlig. Noget tyder på at den danske regering har villet være sikre på at den ikke kunne kritiseres for deres endelige interneringssted. De internerede kunne færdes frit indenfor hegnet, dog ikke om natten mellem 22 og 6. De kunne dog aftale parole og evt. blive ude til midnat. De kunne også søge om lov til at modtage besøg. Men lysten til at flygte var der og allerede i slutningen af marts blev et flugtforsøg forpurret. Adjudanten hos kommandanten i Århus, Knud Zeilau, skrev til kaptajn Davidsen og efterlyste fotos af de internerede. I Århus havde de været uvillige til lade sig fotografere, for det ville gør det nemmere at efterlyse dem hvis det lykkedes at flygte. Kaptajn Davidsen havde et signalement af mændene. Flere havde tatoveringer og manglede fingre, og fotos var blevet taget til mindehøjtideligheden i København. Som tiden gik, faldt de til i Århus. Flere af de internerede spillede fodbold for det lokale fodboldhold, medens andre dyrkede gymnastik og boksning. Efterhånden fik de fleste også arbejde til en ordentlig hyre i byen. Alt i alt, når det nu skulle være, var det et temmelig komfortabelt fangenskab. Løjtnant William Garriock var endda på orlov i 30 dage i England i september

en uhyrlighed begået af tyskerne i dansk farvand

en uhyrlighed begået af tyskerne i dansk farvand Den strandede ubåd E 13 en uhyrlighed begået af tyskerne i dansk farvand Af Dorothy Jones revideret 02.04.2016 Fredag den 20. august 1915 kunne danskere over hele landet læse i deres aviser om den britiske

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

E.13s forlis i 1915. Søren Nørby. I gemmerne på Marinens Bibliotek har jeg fundet to meget interessante øjenvidneberetninger

E.13s forlis i 1915. Søren Nørby. I gemmerne på Marinens Bibliotek har jeg fundet to meget interessante øjenvidneberetninger E.13s forlis i 1915 Søren Nørby Under Første Verdenskrig nærmere bestemt natten mellem den 18. og 19. august 1915 - strandede den britiske ubåd E.13 nær Saltholm. Næste morgen blev E.13 selv om den befandt

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN Bus IMANTA Riga Letland Historien om tøjindsamling og Bus til Letland Et tilbageblik den 13. januar 1995. For 20 år siden sendte Århus Sporveje en Gammel bus fyldt med uniformer til Riga i Letland, modtageren

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

E.13s FORLIS I 1915 ved marinehistorikeren SØREN NØRBY

E.13s FORLIS I 1915 ved marinehistorikeren SØREN NØRBY TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 2 MARTS/APRIL 2011 E.13s FORLIS I 1915 ved marinehistorikeren SØREN NØRBY FORSIDEILLUSTRATION: Vraget af E.13 LITTERATUR: Balsved, J.: Balsved, J.: En

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

4. klasses avis 17. 21. maj 2010

4. klasses avis 17. 21. maj 2010 4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

World Archery Indoor Championships. Nimes, Frankrig 25. feb. 2. marts 2014

World Archery Indoor Championships. Nimes, Frankrig 25. feb. 2. marts 2014 REJSEBREV 4 Dette års indendørs Verdensmesterskab for junior/senior afholdes i og Danmark stiller med følgende Lørdag den 1. marts 2014. Igen stod Danmark overfor USA i en holdfinale og igen var det guldet

Læs mere

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning.

Fællesspisning Tusind tak til støtteforeningen for dejlig mad i går aftes, og tak til alle børn og voksne for en hyggelig aften til fællesspisning. UGEBREV nr. 09 uge 41 Årgang 6 Temauge Vi har haft en rigtig god temauge, hvor der forhåbentlig er blevet flyttet lidt i vores hoveder, så vi ved hvad mobning er, og vi ved hvordan man er en god kammerat.

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth

LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth LEJRSKOLE RIBE Y-klassen Oktober 2008 Sissel, Lotte, Clara-Maria, Pernille, Aske, Mads, Henrik og Jonas Stig, Sanne, Gerd, Tinna, Anette og Lisbeth Mandag d. 6. oktober Klokken 9.00 var de to busser og

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

3 2. å r g a n g n r. 3 2 0 1 5 M a r t s

3 2. å r g a n g n r. 3 2 0 1 5 M a r t s 3 2. å r g a n g n r. 3 2 0 1 5 M a r t s Smukke Norge Husk forældre - valgmøde den 3. marts i Fritids og ungdomsklubben. Se programmet på vores hjemmeside. Har du lyst til at arbejde i Lavuks bestyrelse,

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg.

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45. Forord af Hans Christian Bjerg. FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE 1943-45 Forord af Hans Christian Bjerg. Udgivet af Søværnet 1995 Indholdsfortegnelse Forord ved overarkivar H. C. Bjerg 11 I. Indledning. 17 Af kommandør

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere