Udgivet af Naturhisto1 isk Forening for Jylland. Gryende forår

Transkript

1 FLOA G FAUNA Udgivet af Naturhist1 isk Frening fr Jylland Gryende frår Tidsskriftet bringer riginale mtikler m udfrskning af Danmarks lante- g dyreliv, mindre meddelelser m bilgiske emnm samt anmeldelser af naturhist01 isk litteratur 81. AGANG. 1. HÆFTE. ATS 1975 A HUS

2 FLOA OG FAUNA udgivet af NATUHISTOIS FOENING FO JYLLAND med støtte af undervisningsministeriet Udkmmer med 4 hæfter m året (marts, juni, setember, december) Tidsskriftet er medlemsblad fr: Naturhistr-i,yk Frening fr Jylland Naturhistrisk Frening fr Siællanct Naturhistr-isk Frening fr Llland-F alster Naturhistrisk Frening fr Fyn Brnhlms naturhistriske Frening Indmeldelse i de ågældende freninger kan ske til frmændene. Abnnement kan desuden tegnes bghandelen eller ved henvendelse til ekseditinen. Bgladeris: kr. 50 (incl. mms) r. årgang. Trykt i Clemenstrykkeriet, Arhus. edaktin: Edwin Nørgaard, Skjærsøvej 5, 8240 isskv. Tlf. (06) Ekseditin: Preben Jørgensen, Hertzvej 44, 8230 Åbyhøj. Tlf. (06) Pstknt nr Udsendt Fra redaktinen: ed 81. årgang af Flra g Fauna er vi af øknmiske gmnde gået ver til klammeheftning i stedet fr den tidligere anvendte trådheftning. Samtidig trykkes mslaget nu i samme trykgang sm teksten, idet hæfterne fr eftertiden vil være å enten 24 eller 32 sider, mslaget inclusive. ed ekstra tilskud fra fnds (eller rivate?) vil vi selvfølgelig kunne udsende større hæfter. På mslagsside 3 vil freningsmeddelelser, ngle af anmeldelserne samt eventuelle småannncer fra medlemmerne blive laceret. ed de stigende udgifter til uykning g rt, sm kntingentfrhøjelser slet ikke kan hlde trit med, har det været nødvendigt med den beskrevne billiggørelse af fremstillingen. Vi har tidligere å mslagets frside anbragt et billede fra en af artiklerne. Af tekniske grunde er dette ikke mere muligt, med mindre der fremstilles t klicheer af samme billede, g det vil vi helst undgå. I stedet vil vi benytte aktuelle naturhistriske billeder sm blikfang, eventuelt kmmenteret her i redaktinssalten.»gamle«læsere vil nikke genkendende til dette hæftes frside. J a, det er rigtigt. Vi har tidligere benyttet anemnebilledet til at symblisere det gryende frår. en i almindelighed vil vi dg ikke frsøge at leve til kravet m genbrug å denne måde. E. N. Bøger, der ønskes anmeldt i Flra g Fauna, g manuskriter til artikler, der ønskes taget i bladet, sendes til redaktinen. Alle henvendelser vedrørende abnnement, bladets frsendelse, indbetaling af kntingent m. v. må rettes til ekseditinen, hvrtil gså enhver adressefrandring bør meddeles snarest.

3 NATUHISTOIS FOENING FO SJÆLLAND Vermehrensvej ingsted Søndag den 25. maj 19?5: GENEALFOSALING å htel Frederiksminde J PræstøJ kl Dagsrden iflg. lvene. På valg er: E. Larsen g Ole arshalt g sm revisr: Bangshlt. Efter generalfrsamlingen ESUSION til Hllænderskv eta. Lørdag den 14. juni 19?5: ESUSION TIL DYBSØ an samles ved Svinø kirke kl. Ingen restaratin undervejs. 9.. Søndag den 1?. august 19?5: ESUSION TIL ØSNÆS. an samles ved øsnæs kirke kl Ingen restauratin undervejs. BESTYELSEN

4 Frlænget træk å Skagen i fråret 1971 Af Philie Grandiean (Skindergade 42, 1159 øbenhavn ) With a summary in English Frlænget træk er lettest at registrere fr fuglearter, sm ikke nrmalt trækker ver Skagen. an må dg tænke sig, at frlænget h æk frekmmer lige såvel i midten af en arts udbredelsesmråde sm i udkanten. Dette kan i ngen grad knh lleres ved genfund af ringmærkede fugle. Denne artikel beskæftiger sig med arter, sm kun yngler syd fr Skagen. Det er rimeligt at skelne mellem frlænget h æk strictu sensu i direkte tilslutning til - g i samme retning sm - det nrmale h æk, g mstrejfen i nrdlig retning senere å fråret. Årsagen til, at en fugl flyver fr langt m fråret, er vel, hvad man kunne kalde vedvarende eller svag trækdrift. Afdrift i medvind g tåge kan være medvirkende, men årsagsfrhldene er dårligt klarede. an kunne tænke sig, at fuglene å grund af høje temeraturer i mgivelserne ikke standses af en nrmalt frekmmende»kuldebarriere«. Nisbet & Drury (1968) fandt således, at nattrækket hs hav- g småfugle krrelerede bedst med temeraturen, mens andre vejrfaktrer betød mindre. Nrdgrænsen fr en fuglearts udbredelse er afhængig af frårstemeraturerne (Sviirdsn & Durang 1950). Fysilgiske ekserimenter med saltvandsfisk viste en relativt hurtig tilasning til ændret temeratur, men gså en stimulerende eller skadelig effekt af hurtig temeraturfrandring (Dudrff 1938). Tilsvarende frsøg med fugle er tilsyneladende ikke ubliceret. an må yderligere frestille sig, at ungfugle å deres første frårstræk kan flyve fr langt. Fugle, der har mistet deres mage eller har fået yngleladsen ødelagt, vil kunne strejfe langt nrdå. Ikkeynglende fugle strejfer fte langt uden fr artens ynglemråde (Wynne-Edwards 1962). Fugle, der af en eller anden grund er å frlænget træk gennem Jylland, vil let blive standset å Skagen, frdi de ikke har tilstrækkeligt»fliegemut«til at assere havet. Selv de stre dagtrækkende fugle, sm nrmalt asserer Skagen - g sm burde have det nødvendige»fliegemut«- ses fte å frgæves trækfrsøg. ellem l. aril g 6. juni 1971 havde jeg næsten daglig lejlighed til at gøre bservatiner fra Flagbakken (højeste klit nær den tilsandede kirke) eller å Grenen. Det tidlige mrgenh æk fulgte jeg kun få gange. På denne måde er det kun muligt at dække en meget beskeden del af det ttale træk, g iagttagelserne - der er suleret med lysninger fra andre rnitlger - kan derfr kun give en frnemmelse af frhldene. Fra tidligere år findes Zbbe's systematiske bservatiner fra det tidlige frår (Zbbe 1971 g Dantft & al. 1971) samt J.-0. Byskvs iagttagelser fra 1970 (ers. medd.). Derudver er materialet sredt. VEJET I FOÅET 1971 (eterlgisk Institut 1971) Flra g Fauna 81: 1-4. Arhus I begyndelsen af aril var der et lavtryksmråde ver Cenh aleura, g kld luft dækkede Vesteura g Nrdsøegnene. Først fra d. 12. stabiliseredes vejret, g det var slrigt g tørt frem til d. 17. Derefter km tre dage med frntassager, men fra d. 20. stabiliseredes vejret igen, g fra et sydvesteuræisk lavtryk førtes varme luftmasser til Danmark. Fra d. 24. h ængte kld luft ned fra nrdøst g gav snebyger g nattefrst. Danmark havde i aril østlige vinde med en hyighed å 41 Of md nrl

5 malt 34%. iddeltemeraturen var 0,4 under nrmalen fr aril. Det klde vejr i slutningen af aril afløstes først en uge ind i maj af stabilt vejr, g mkring d. 8. strømmede varm, tør luft gennem landet fra sydøst. Det varme vejr frtsattes helt til d. 15., da Danmark befandt sig i et strt højh-yksmråde, der dækkede stre dele af Eura. Derefter blev vejret ustadigt med mange byger i Jylland, g fra d. 22. førtes klde luftmasser ned ver Danmark med verskyet g blæsende vejr. Fra d. 27. km et nyt varmefremstød fra Sydøsteura med regn g trdenbyger, g i slutningen af måneden stabiliseredes vejret af et kraftigt højtryk ver Nrdøsteura. Der var i maj østlige vinde i 57% af tiden md nrmalt 41 Of. iddeltemeraturen var 0,6 ver nrmalen. I de første juni-dage frtsatte det varme vejr under indflydelse af et stabilt højtryk ver Nrdeura, men fra d. 8. strømmede kld luft ned fra nrd. I den første uge af juni var der 67% østlige vinde, mens kun 25 / er nrmalt i juni. ATEIALE Iagttagelserne fra fråret 1971 er sat i relatin til tidligere iagttagelser, g til sammenligning er angivet de nrmale ankmsttidsunkter til yngleladserne ( efter Witherby & al , Niethammer g Glutz & al ). Dansk Ornithlgisk Frenings sjældenhedsudvalg har gdkendt de iagttagelser, der nrmalt skal frelægges udvalget før ffentliggørelse. Hvid strk (Cicnia cicnia) 13. aril viste der sig l ex., sm dagen efter trak md Sverige. Et strkear arrede sig den 11. maj midt i Skagen by, men flyttede senere til Sindal. Der er talrige iagttagelser mellem medi aril g medi maj fra tidligere år (Dantft & al.). Nrmal ankmst til yngleladsen mkring l. aril. Srt strk (Cicnia nigra) 6. maj trak l ex. md Sverige. Der er ubliceret t tidligere iagttagelser: 17. maj 1957, 2 ex. g 23. aril 1962, 2 ex. (Dantft & al.). I dagene mkring midten af juni 1970 std l ex. i he- demserne rd fr Hulsig. Nrmal ankmst sm hvid strk. Srt ibis (Plegadius falcinelltts) aril std l ex. i åbjerg Sø, g 3. juni sås fmmentlig samme fugl å Grenen (Bruun & al. 1972). Den ankmmer til yngleladsen først i aril. Srt glente (ilvus migra.ns) 22. aril rastede l ex. i reservatet å Grenen. Siden frsøgte l ex. at trække den 8. maj, g dagen efter hele 3. Der er t tidligere iagttagelser: 19. aril 1964, l ex. (Dantft & al.) g 18. maj 1970, l ex. (Henrik rning Pedersen, ers. medd.). Fuglen ankmmer nmmalt til de nærmeste yngleladser i løbet af aril. Steehøg (Circus macrurus) En han rastede i reservatet den 23. maj. Det er første gang å Skagen. Den ankmmer til yngleladsen i løbet af aril. Lille skrigeørn (Aqttila marina) En ungfugl asserede Flagbakken hver mrgen i dagene maj mkring kl Den blev å Grenen til henimd midt å eftermiddagen. Tidligere er set en frmdet lille skrigeørn d. 6. aril 1968 (Brandt & al. 1970). Ørnen er ankmmet til de nrdligste yngleladser i slutningen af aril. Aftenfalk (Falc vesertinus) Fire iagttagelser fra 1971 : 27. aril, en han; 12. maj, en han; 24. maj, en ungfugl g 4. juni, en hun. Jeg har tidligere set ung aftenfalk å Skagen, t gange i august Desuden er der en iagttagelse fra den 8. maj 1970, en han (Netterstrøm 1971). Arten trækker gennem ellemeura fra slutningen af aril til begyndelsen af juni. Turteldue (St-retelia decact) T gange set ved Flagbakken, d. 5. g 13. maj, samt t gange i Ellekrattet å Grenen, den 23. maj g 5. juni, alle gange l ex. Der er t tidligere iagttagelser, juli 1963 g 29. maj 1964, begge gange l ex. (Dantft & al.). Fuglen ankmmer til yngleladsen fra midten af aril til slutningen af maj. Lille fluesnaer (Ficedttla arva) l ex. hørt ved Flagbakken den 12. maj, g til 3 ad gangen set i Ellekrattet den 17. maj. Disse fugle blev set allerede dagen før af rvisr Olvar Læssøe (ers. medd.). Arten ankmmer til yngleladsen i begyndelsen eller midten af maj. ødtet fugleknge (egultts ignicaillus) En syngende han i et af de få grantræer ved Ellekrattet å Grenen den 27. maj. Er nrmalt ankmmet til yngleladsen i aril. Gulirisk (Serintts serinus) En syngende han nær Hvide Fyr den 27. maj. I slutningen af juni, l ex. syd fr Skagen (Henrik rning Pedersen, ers. medd.). Ankmmer til yngleladsen i aril. 2

6 Tre arter er set å frlænget h æk å Skagen i tidligere år, men frekm ikke i 1971: Str skrigeøm (AquUa clanga) l ex. den 6. maj 1966 (Dantft & al.) g 27. marts 1970 (Jens irkeby, ers. medd.). Ankmsten til de næ1meste yngleladser sker i begyndelsen af aril. Biæder (ers aiaster) l ex. maj 1952 (Heilmann 1958). Arten ankmmer til yngleladsen fra slutningen af aril g i maj. Srtstrubet bynkefugl (Saxicla trquata.) En han den 27. marts 1946 (Hansen & Christensen 1960) g en han den 3. maj 1970 (J ens-o le Byskv, ers. medd.). Fuglen ankmmer til yngleladsen mkring l. aril. I tabel l er ankmsttid unktet til Skagen sat i relatin til beliggenheden af ynglemrådet samt den fretrukne trækretning m fråret. DISUSSION I fråret 1971 iagttges flere sydlige fugle å Skagen end ngensinde før. Al- le disse fugle har udbredelse sydøst fr Danmark, de fleste endda udelukkende der. Frekmsterne falder sammen med erider med gdt vejr, d.v.s. høje dagtemeraturer, tørt vejr g østlige vinde. I gdt vejr er desuden den rnitlgiske aktivitet højest. Der er ingen sammenhæng mellem fretrukken nrdvestlig trækretning g tidlig ankmst til Skagen. Steehøg g aftenfalk, der begge yngler sydøst fr Danmark g ikke trækker nrdvest m fråret, ankm henhldsvis sent g nrmalt til Skagen i Srtstrubet bynkefugl, der kun yngler sydvest fr Danmark g trækker nrdøst m fråret, blev ikke set å Skagen i fråret måske å grund af de vedhldende østlige vinde. Der blev dg set l ex. å Hesselø medi maj 1971 (Jørgen abøl, ers. medd.). Der synes ikke at være ngen tydelig frskel å frlænget træk strictu sensu Tabel l Beliggenheden af ynglemrådet, trækretningen m fråret g ankmsttidsunktet til Skagen fr fuglearter, der er set å frlænget træk å Skagen i fråret 1971 eller tidligere. Situatin f breeding area, directin f sring migratin, and time f anival at the Skaw f hirds seen n rlanged migratin at the Skaw during the sring 1971 r earlier. Ynglemråde Trækretning Ankmsttidsunkt SV sø NV til Skagen fr Danmark m fråret nrmalt sent Breeding area igrating Time f anival s w SE NW at the Skaw f Denmark in sring nrmal la te Gieania cicnia + + (+) + Gieania nigra + (+) + Plegadis falcinellus + (+) + ilvus migm (+) + + Circus macrurus + + Aquila marina Aqttila clanga Falc veserunus + + Stretelia decact + + (+) + + ers aiaster + + (+) + Saxicla trquata Ficedttla arva egulus ignicaillus Serinus serinus (+) (+) 8

7 g mstrejfen i nrdlig retning. Flere arter ankmmer til Skagen både sent g til nrmal tid - ngle endda nærmest midt imellem. Observatinerne i 1971 har næe været mere effektive end Zbbe's g Byskv' s i tidligere år. Årsagen til den betydelige frekmst af sydlige arter i 1971 har givetvis været gunstige vejrfaktrer, frmentlig høje dagtemeraturer i frbindelse med østlige vinde. en sammenligningen af ynglemråder, b æh etning g ankmsttidsunkt har ikke kunnet belyse årsagsrblemet yderligere. En sekulativ årsag til frlænget træk er de lyklrerede bifenyler (PBC), sm i frsøg med rødhalse (E1'ithacus 1"Ubecula) har medført frøget b ækur (Ulfstrand & al. 1971). ed tiltagende frurening kunne man frvente flere fugle å frlænget træk. Det vil derfr være af interesse at analysere fedtvæv fra sådane fugle fr PCB g andre miljøgifte. Frfatteren er mag. scient. Jørgen abøl taknemmelig fr gde råd g diskussiner. SUAY During the sring 1971 several suthern secies f hirds rlanged their migratin and were bserved at the Skaw, the nrthemmst int f Jutland. st f the hirds ccurred in erids with high ressure and high temerature. The sring 1971 was charaterized by an unusually high frequency f easternly winds. All f the suthem secies breed sutheast f Denmark, less than half f them breed suthwest f Denmark t. st f the hirds migrate twards the Nrthwest in the sring, but there was n crrelatin between directin f sring migratin and the time f arrival at the Skaw. Sme f the hirds were delayed until late ay r early June. It is cncluded, that easternly winds, high ressure and high temerature stimulate sme hirds t rlang their migratin nrthwards thrugh Jutland, until they are sted by tl1e sea at the Skaw. LITTEATU Brandt, H., O. Læsse, P. Thmsen & S.. Vestertjele, 1970: indre meddelelser. - Dansk Ornith. Fren. Tidsskr. 64:199. Bruun, J. B., J.. Jacbsen, E. ramshøj & B. P. Nielsen, 1972: art fra Sjældenhedsudvalget fr Dansk Onith. Fren. Tidsskr. 66: Dantft, 0., P. L. Hansen & B. Zbbe, 1971: Systema tisk liste ver frårets fugle. - Dansk Ornith. Fren. Tidsskr. 65: Dudrff, P., 1938: eactins f marine fis h es t lemerature gradients. - Bi!. Bull. 75: Glutz vn Bltzheim, U. N., : Handbuch der Viigel itteleuras, Band Frankfurt am ain. Hansen, E. g N. H. Christensen, 1954: Frårstrækket ver Skagen. - Dansk Ornith. Fren. Tidsskr. 48: Heilmann, A., 1958: indre meddelelser.- Dansk Ornith. Fren. Tidsskr. 52:177. eterlgisk Institut, 1971: Ugeberetning m nedbr nr , g månedstillæg fr aril, maj g juni. Netterstrøm, B., 1972: Arsversigt 71.- Feltrnithlgen 14: Niethammer, G., : Handbuch der Deutschen Vgelkunde, I-III. - Leizig. Nisbet, I. C. T. & W. H. Drury, 1968: Shrt-term effects f weather n hird migratin: a field study using multivariate statistics. - Anim. Behav. 16: Sviirdsn, G. & S. Durang, 1950: Sring weather and ulatin fluctuatins. - Prc. X Int. Ornith. Cngr., Ulf strand, S., A. Sdergren & J. abøl, 1971: Effect f PCB n ncturnal activity in caged rbins, Erithacula rubecula L.- Nature (Land.) 231: Witherby, H. F., F. C.. Jurdain, N. T. Ticehurst & B. W. Tucker, : The handbk f British hirds, Vl Lndn. Wynne Edwards, V. C., 1962: Animal disersin in relatin t scial behaviur. - Edinburgh. Zbbe, B., 1971: Freløbig rart ver frårets fugle ved Skagen. - Dansk Ornith. Fren. Tidsskr. 65: Bganmeldelse Jens Thru: Ferske vandes øklgi. 92 sider. 70 illustratiner. Pris kr. 39,70. P. Haase & Søns Frlag. øbenhavn Lidt frsinket er dette bind af Orienteringsserien kmmet mig i hænde. Derfr denne sene g måske lidt fr knae mtale. Først behandler frfatteren energitilførslen, rimærrduktinen, lantenæringsstfferne, iltfrsyningen, strømfrhldene samt fødekæderne i fersk vand. Dernæst beskrives lanktn, bund- g bredfau- na samt vandløbenes rganismer. De t sidste afsnit handler m lclassificeling af ferske vande g m den kulturåvirkning, de er udsat fr. Teksten er klar med mange knkrete lysninger. Illustratinsmaterialet er smukt g velvalgt, g ligesm seriens øvrige bind er dette gså frsynet med indhldsfrtegnelse, rdliste, litteraturfrtegnelse g register. E. N. 4

8 Hjrtetunge (Aslenium sclendrium L.) i Danmark Af Benjamin Øllgaard (Btanisk Institut, Aarhus Universitet, Nrdlandsvej 68, 8240 isskv) With a summary in English g Bemt Løjtnant (amshøjvej 21, Haslund, 8900 anders) Hjrtetunge er en ejendmmelig lante, der å grund af sit udelte tungefrmede blad ikke kan frveksles med andre danske bregner (fig. 2). På grund af sit usædvanlige ydre har den fra gammel tid været henført til en særlig slægt: Phyllitis sclendriu?n (L.) Nevm. Imidlertid findes der adskillige eksemler å, at den har dannet hybrider med Asleniwn-arter, både under naturlige frhld g i kultur. Derfr henregner man den nu ftest til slægten Aslenium. Denne slægt mfatter i frvejen en utrlig variatin i bladmrflgi. Hjrtetunge dyrkes ret almindeligt i haver å grund af sine smukke, fte krusede, vervintrende blade. Den har en lang histrie bag sig sm lægelante. Den er stærkt snerende (sm vilde ærer) g blev, udtrukket i øllet, anvendt til gavn fr milten. Simn Paulli (1648) er den første, der angiver den fr Danmark:»Hirte-Tunge vxer nclcsm her udi iget l dg ickun udi Hafver l hvr den blifver dyrcket c lantet l thi aa arcken c udi Skfven er den neeligen at finde«. En række fund af arten, kendt fra litteraturen eller fra belæg i Btanisk useum, øbenhavn, stammer tydeligvis fra dyrkede eller udlantede eksemlarer, således: Hillerød (1881), Nørager Skv (1884, distr. 42), Ørslev Sklehave (1971, dish. 41). Ngle få ældre fund anses fr at reræsentere naturlige vksesteder. Det gælder Drnninggård (1688) g Srgenfri (1876, distr. 45 a), samt Abrrebjerg 1863 å øns lint (Wiinstedt 1953). Alle disse synes at være frsvundet. I de senere år er der gjrt flere fund af Hjrtetunge, således i en stensat brønd ved Lykkeshlm (1961, distr. 31), hvr- fra den nu er frsvundet. Fra Brændblt (1955, dish. 44) er den ligeledes fundet vildtvksende i en brønd (Hansen 1961). Dertil kmmer t fund fra henhldsvis Daubjerg (1962, dish. 15) g fra Svinkløv (1970, dish. 6), hvr arten frtsat trives. rtet å fig. l viser de danske frekmster, der sandsynligvis er sntane. Bevksningerne i Daubjerg g Svinkløv har været genstand fr nøjere iagttagelser, der meddeles her: Daubjerg-bevksningen består af fem individer inden fr et ganske lille mråde. De vkser her å en nrdeksneret skrænt med hældning under en tæt busk- g træbevksning. Træerne er vervejende 5-7 m høje, tyndstammede Quercus etmea, samt enlcelte vrange bøge. Busklaget udgøres af Sarbus aucuaria, Fmngula alnus, Vibumum ulus samt sredte g døende Junierus cmmunis. Hjrtetunge vkser å den skyggede bund i et lantesamfund, der er dmineret af Dryteris filix-mas g Plydium vulgare. I øvrigt frekmmer: Cnvallaria majalis, Cystterls fragilis, Dactylis glmerata, Deschamsia flexusa, Eilbium mnta.num, Equisetum amense, Fra.garia vesca, Genm mbanum, Lactuca muralis, Luzula ilsa, Oxalis, acetsella., ubus saxatilis, Stellaria hlstea, Vila reichenbachiana, Vemnica chamaedrys g Urtica dieca. sdækket udgøres af Brachytecium n1tabulum, Eurynchium striatum, Lahclea bidentata, nium limu'm,. undulatu.m, Oxyr rhynchiwn raelngum, O. swartzi-i, hytidiadelhus squarmsus g. triquetrus. J rdbunden er løs, kalkrig g hmgent finsandet. Jrden er fattig å rganisk materiale g humuslaget næsten manglende under det tynde bladdække. En H -måling (glaselektrde) viste H 7,8-7,9. Lkaliteten er gemrflgisk Flra g Fauna 81: 5-8. Arhus 1975.

9 kunstig. Det kuerede terræn skyldes de gravede jrdmasser fra nedgangene til kalkgruberne. V ed århundredeskiftet var terrænet dækket af ene g egeur, det sidste hldt nede af græssende kreaturer. Efter græsningens hør er der dels sket en naturlig træfrøgelse, men gså en trælantning. Ved Svinkløv findes en bevksning å ca. 25 individer (fig. 2). Hjrtetunge vkser her å en af de nrdeksnerede klve, ngle få m e ad skrænten. Hældningen er Planterne vkser ver en strækning å mkring 25 m i mtrent samme niveau å skrænten. H- Fig. l. Udbredelsen af Aslenium sclendr-ium L. i Danmark. un sntane eller naturaliserede frekrnster medtaget. Distribut-in f natttralized r sntaneus Aslenium sclendrium in Denmark. e Nulevende fund med herbanebelæg (Extant, samled ccurrences). 0 Nulevende fund, uden belæg (Extant, unsamled ccurrences). EB Frsvundet, med belæg (Extinct, samled). O Frsvundet, uden belæg(extinct, unsamled). vedarten findes i et felt å ngle få m2 Lkaliteten er nget vindeksneret, g vegetatinen er mkring hvedulatinen cm høj, med enkelte sredte halvmeterhøje buske af sa, Hihae g Junie1'Us. I dette mråde, der er dmineret af Hihae g Dactylis glmemta, er følgende arter nteret: Agrimnia euatria, Angelica silvestr-is, Carex flacca, Cirsium ratense, CUndium vulgare, Dryteris carthusiana, Dryteris filix-mas, Eilbium mntanum, Equisetum ar-vense, Euhrasia nemrsa, Festuca rubra, Fragaria vir-idis, Galium umilum ss. setentr-inale, Galium verum, Geranium sanguinettm, Hlcus lanatus, Junier-us cmmunis, Lathyr-us ratense, ehringia triner-via, Plantag lancelata, Plantag maritima, Plantag media, Pa ratensis, Ptentilla erecta, Primula veris, anunculus reens, sa r-ubiginsa, sa sinsissima, sa villsa ss. mllis, ubus caesius, umex acetsa, Seneci ;acbaea, Slidag virgaurea, Stellaria media, Tussilag farfara, Urtica dieca, Vernica chamaedrys, Vernica fficinalis, Vicia cracca g Vila canina. sdækket: Brachythecium rutabulum, Calliergnella cusidata, Hynum cttressifrme, Pleurzium schreberi, hytidiadelhus squarrsus g Sclerdittm ur-um. J rdbunden er meget løs g hvidlig af den megen kalk. Den dminerende fraktin er finsand med en gruskmnent af kalk g flint. Humuslaget er næsten manglende. Såvel ved Daubjerg sm ved Svinkløv er jrdbunden basisk. PH-målinger viste H 8, 0-8,1. Umiddelbart er det verraskende at finde en så fugtighedsyndende art sm Hjrtetunge å en så vindeksneret lkalitet. an må imidlertid tænke å, at blt de mgivende lanter sm her rager lidt, vil de yde en betydelig beskyttelse fr en lav lante.desuden betyder havets umiddelbare nærhed en næsten knstant høj luftfugtighed g gunstige vervintringsvilkår å grund af de milde vintertemeraturer. Disse frhld er utvivlsmt medvirkende til den rigdm å bregner, der i det hele kendetegner mrådet ved Svinkløv g Underlien. Aslenium sclendrium's hvedudbredelsesmråde er Eura, men der f- 6

10 Fig. 2. Aslenium scle11drium L. ved Svinkløv. (Hm t's Tngue at Svinkløv) Aril l970. B. Øllgaard ft. rekmmer en tetralid race i Jaan g det østlige Nrdamerika. I Eura er ar- ten dilid. Dette gælder gså Svinkløvlanten, hvis krmsmer er talt å materiale, translanteret til Btanisk Institut, Aarhus Universitet. Tællinger af meisen viste 36 hivalenter. Hjrtetunge er hyig i Irland, Strbritannien, Vest- g Centraleura, iddelhavslandene, g den når via aukasus til sydenden af det asiske Hav (eusel et al. 1965). I Nrdeura g Skandinavien er den sjælden. Den fretrækker her lkaliteter af samme tye sm i det øvrige udbredelsesmråde: beskyttede slugter i skve, brønde, kliesalter g kliehuler, frtrinsvis å kalkrig jrdbund, men undertiden gså å kalkfattig bund. I Hlland, hvr arten er sjælden, angives den fra gamle, fugtige mure, å mure, å vejkanter, i brønde g i klitter under Hihae (Heukels-Van Oststrm 1970). Christiansen (1953) angiver den fra 4 lkaliteter i Slesvig-Hlsten, g dertil kmmer et ar nyere fund, således et basaltdække å et havdige å Sild g å en kirkemur å Pellwrm (Hansen 1964). I Skandinavien er den kun kendt fra enkelte lkaliteter å Gtland, i Halland, Skåne g det sydligste g sydvestligste Nrge (Hulten 1971). Den vkser her i brønde, i grtter g å skyggefulde klier, helst å kalk, g den anses fr at være sntan. Da Hjrtetunge har været dyrket så længe g så almindeligt herhjemme, er det vanskeligt at afgøre, m de 7 lkaliteter å krtet reræsenterer naturlige bevksninger eller m der er tale m frvildede frekmster sm følge af sresredning fra haver. Egentlig udlantning er usandsynlig, i hvert fald i Daubjerg g Svinkløv. Danmark ligger i randen af artens udbredelsesmråde, men er å alle sider mgivet af naturlige mend fåtallige frekmster. De øklgiske frhld, hvrunder den træder i Danmark svarer til de udenlandske. Såvel lantegegrafisk sm øklgisk synes der derfr ikke at være nget, der taler imd, at Aslenium sclendrium skulle være sntan i Danmark. Det vides, at mange ceanøer er blevet klniseret af bregnearter, der vkser flere tusinde km fra øerne. Denne 7

11 langdistancesredning fregår ved at bregnesrer hvirvles i luftstrømme. I betragtning af disse frhld frekmmer det sandsynligt, at de danske frekmster af Hjrtetunge kan stamme fra Strbritannien, hvr den er almindelig, g hvrfra vre fremherskende vinde kmmer. Da de danske bevksninger af Hjrtetunge er meget små, er der anledning til at frygte fr deres skæbne. Der er grund til at aellere til samlere, m de vil skåne denne sjældne g ejendmmelige lante, så den kan bevare sin lads i den danske flra. Alfred Hansen, Btanisk useum, øbenhavn, har været s behjælelig med lysninger fra det Danske Hebarium g fra TBU-kartteket å useet. Derfr skylder vi ham vr bedste tak. SUAY Aslenfum sclendriu.m L. in Denmark Aslenium sclendrium has lng been knwn as a cultivar in Danish gardens. Until few years ag very few ccurences, which have nw disaeared, were cnsidered t be sntaneus r naturalized. Tw recent finds are still alive and aear t be natura! sites. One at Daubjerg in Central Jutland grws n alkaline sil mixed with limestne frm the subsil. The habitat is a sle in Querct1s etraea frest. A secies list is given. The lcality at Svinkløv is a new recrd. The habitat is a castal sle n limestne, where the lant grws in a vigrus vegetatin f grasses and scattered shrubs. The sil is mixed with limestne fragments and is strngly alkaline. A secies list is given. The ssible surces f the Danish ulatin are discussed. It is believed that the surce area is Britain, where the secies is frequent and frm where the revalent winds cme. The ma Fig. l shws the existing and extinct sntaneus lcalities. LITTEATU Christiansen, W., 1953: Neue kritische Flra vn Schleswig-Hlstein. - endsburg. Heukels-Van Ostrm, ved S. J. Van Ostrm, 1970: Flra van Nederland. - Grningen. Hansen, A., 1961: Flristiske eddelelser. - Bt. Tidsskr. 57:356. -, 1964: Nye flristiske fund g iagttagelser, mest fra Bt. Tidsskr. 59:34()-344. Hu!ten, E., 1971: Atlas ver vaxternas uthredning i Nrden. - Stckhlm. eusel, H., E. Jager & E. Weinert, 1965: Vergleichende Chrlgie der Zentraleuraischen Flra. - Jena. Paulli, S., 1648: Flra Danica, det er en Dansk Urtebg. - øbenhavn. Wiinstedt,., 1953: Pteridhyternes udbredelse i Danmark. - Bt. Tidsskr. 49: Bganmeldelse Clin P. Grves: Hrses, Asses and Zebras in the Wild. 192 sider, talrige tekstfigurer. David & Charles, Newtn Abbt Pris : f, 3,50. En særdeles gd g vel illustreret fremstilling af hesteslægtens nulevende g uddøde medlemmer. I de sidste 100 år er 3 frsvundet, nemlig den sydafrikanske quagga, den sydøsteuræiske taran g det syriske vildæsel, hvraf de sidste, kendte individer døde henhldsvis 1883, 1918 g 1929; andre vil frsvinde, hvis der ikke bliver asset å dem, evt. ved avl i fangenskab. Det sker med Przewalskis hest, hvraf et ar hundrede er s tam bgført; men det nubiske vildæsel g den kaske bjergzebra trænger gså til mærksmhed. Efter en fyldig almen mtale af hestefamilien behandles vildhestene, incl. Australiens brumbier g Amerikas mustanger samt 9 halvvilde, britiske nystammer, hvis medlemmer dg har ejere, der kntrllerer dem. I det følgende ka- itel beskrives æslerne, hvraf de t asiatiske, kiang g nager eller kulan, fte kaldes halvæsler å dansk. Det syriske æsel, der var en nager, var måske den tidligst tæmmede hestefrm. Det nu eksisterende tamæsel tilhører den afrikanske art, men stammer næe fra ngen af de nu eksisterende t underarter; rindelig er det fmmentlig gjrt til husdyr i de sydøstlige middelhavslande. Af de nulevende 3 zebraarter er Burehell-zebraen i dag langt den talrigeste vildtlevende hesteart. De andre t er den sydafrikanske bjergzebra med den ustribede bug g den østafrikanske Grevy-zebra, der i systematisk henseende næe står de 2 andre zebrafrmer nærmere end æslerne g de egentlige heste. - Bag i bgen findes en række tillæg, hvr adskillige interessante lysninger er verskueligt fremsat. B. Løenthin 8

12 Om krtlægningsmetdens anvendelighed i blandingsskv En fireårig undersøgelse ved hjæl af krtlægningsmetden g redeeftersøgning Af Anders Pae øller (Wittenberggård, raghede; 9380 Vestbjerg) With a summary in English INDLEDNING Der skulle gå 12 år fra krtlægningsmetden blev beskrevet af Enemar (1959) til negative resultater fundet ved hjæl af samme metde blev ubliceret (J ensen 1971 a, b, c, 1972 a, b, c, d). I de mellemliggende år er utallige inventeringer fretaget i mange frskellige lande g samtidig har kun enkelte undersøgelser ver den anvendte metdiks brugbarhed set dagens lys (fruden den vennævnte gså undersøgelseme fretaget af Bell et al g Haukija 1968). Desværre synes selv Enemar et al. (1973) at fatte de negative resultater fra agsmsen sm»et isleret tilfælde«. Efter min mening er der al mulig grund til skesis, indtil andet er bevist! Henning Jensen g Ole Have Jørgensen takkes fr at have gennemlæst, kmmenteret g kritiseret tidligere udkast til denne artikel. ETODI Prøvefladen er beliggende ved raghede (57 12'N, 10 00'E),Nrdjylland. Området består af 9.5 ha ret tæt blandigsskv med enkelte lysninger hist g her. 70 / af træeme er rødgran (Picea abies), 100/ elm (Ulmus s.) g resten røn (Srbus s.), skvfyr (Pinus silvestris), ask (Fmxinus excelsir); mirabel (Prttnus cerasifera), ahrn (Acer seudlatanus), hvidtjørn (Crataegus s.), birk (Betula s.) g eg (Quercw; s.) frekmmende i hyighed efter den nævnte rækkefølge. 900/ af mrådet ligger 10 meter ver havet, mens de resterende 10 / ligger 8 meter ver havet. Den sidste del er ret fugtig. Langt størstedelen af nåletræerne er år gamle g resten ca. 50 år. Flra g Fauna 81: Arhus Løvtræerne er frtrinsvis år g år gamle. Bundvegetatinen er meget artsfattig g mange steder helt manglende. Enkelte steder findes dg små hindbærkrat (ubus idaeus). esultaterne af de første h e års inventeringer er tidligere ubliceret, g interesserede læsere henvises til denne mtale (øller 1973). luventeringerne blev fretaget i tiden fra 1.5. til med 10 inventeringer r. år. I årene gennemsøgtes mrådet»træ fr træ«efter reder 5 gange r. år, nemlig 1.5., 15.5., 30.5., g (enkelte redeeftersøgninger er flyttet en eller t dage å grund af mangel å tid). Antallet af reder er herefter antaget at være lig med det faktiske antal ynglear ( mlagte g andet, h edie etc. kuld er ikke medregnet). I årene er der samtidig fretaget intensive ringmærkninger i mrådet hele året rundt med maksimalt 18 net (10 X 2 meter), men sædvanligvis kun med 8-12 net efter samme metde sm tidligere anvendt af Hensley & Ce (1951), Stewart & Aldrich (1951), Andersn et al. (1969) g Frederikssn et al. (1973). Alle disse arbejder har dg det til fælles, at ringmærkningen kun er fretaget i ret begrænsede erider. l følgende længere erider har der ikke været fretaget ringmærkning: 1970: , , 1971: , , 1972: , 1973: , g Diagrammerne, der er vist under mtalen af de enkelte arter, er knstrueret å grundlag af disse ringmærkninger g daglige dagbgsntater. Sm sammenligningsgrundlag fr de mtalte træktider er anvendt givelser fra abøl (1970). 9

13 ' l '... '" 1 l ' l\us L\ '.. ' ' '.U1. ' ' ' ' '. ' ' ' ' ' ' 01 ' ' ' (11\.,, 1 ' ' lo

14 ,b Fig Antal individer set i årene frdelt å femdageserider. Number f individuals seen in the years distributed n five-days erids. l. Str flagsætte (Dendrcus ma}r). - Great Wdecker. 2. ingdue (Clumba alumbus). - Wd Pigen. 3. rage (Crvus COI'Oile). - Hded Crw. 4. Skade (Pica ica). - agie. 5. Skvskade (Garndus glandarius).- Jay. 6. usvit (Par us majt). - Great Tit. 7. Blåmejse (Parus caerulescens). - Blue Tit. 8. Srtmejse (Parus atm). - Cal Tit. 9. Gærdesmutte (Trgldytes trgldytes). - W ren. 10. Sangdrssel (Tmdus hilmels). - Sng-Thrush. 11. Slsrt (Ttt.rdtts merula). - Blackbird. 12. ødhals (Erithacus ru.becula). - bin. 13. Gulbug ( Hilais icte-rus). - Icterine Warbler. 14. Havesanger (Sylvia bl'in). - Garden Warbler. 15. Trnsanger (Sylvia cmmunis). - Whitethrat. 16. Gærdesanger (Sylvia Cl/.1'/'liCa). - Lesser Whitethrat. 17. Løvsanger (Phyllscus trchilus). Willw-Warbler. 18. Fugleknge (egulus regulus). - Glderest 19. Grå Fluesnaer (uscicaa striata). - Stted Flycatcher. 20. Jernsurv (Prtmella mdularis). - Dunnck. 21. Skviber (Anthrts trivialis). - Tree-Piit. 22. Hvid Vistjert (tacilla alba). - White Wagtail. 23. Grønirisk (Chlris chlris). - Greenfinch. 24. Trnirisk (Carduelis cannabina). - Linnet. 25. Grønsisken (Carduelis sinus). - Siskin. 26. Bgfinke (Fringilla celebs). - Chaffinch. 27. Gulsurv (Emberiza ci.trinella). - Yellwhammer. 11

15 ATSGENNEGANG Str flagsætte (Dendrcus majr) Ifølge krtlægningsmetden l ar En han hamrede ivrigt g vedvarende fra midten af aril til midten af maj fr at røve at lkke en hun til sig. Et redehul udhuggedes i de sidste arildage frld hannen sit territrium juli sås samme han i mrådet (fuglen blev fanget g ringnummeret aflæst). I fig. l ses frekmsten af Str flagsætte i de fire år. I alt 9 er knstateret i juli. Det har næsten udelukkende drejet sig m ungfugle. I månederne setember-nvember er der knstateret 28 fugle, hvedsagelig under invasinen i efteråret ingdue (Clumba alumbus) Ifølge krtlægningsmetden 2 ar 1970, l ar 1971 g 2 ar reder g reder. Sammenfattende må det siges, at ringduerne kan være vanskelige at inventere. Til eksemel kan nævnes, at kun 2 ar registeredes i 1972, frdi det tredie ar anbragte en ny rede i umiddelbar nærhed af ar nr. 2, efter at den første rede var blevet ødelagt. Hannen fra ar nr. 3 begyndte herefter at synge å næsten de samme steder, sm hannen fra ar nr. 2 havde gjrt! l fig. 2 ses antallet af ringduer i de fire år. Tydelige frårste ses i marts g aril. I juli-setember ses åfaldende mange ringduer. Dette skyldes først g fremmest den stre aktivitet, de udflder arnkling høsten. Ingen tydelige maksima er til stede i efteråret. Samtidig bør det bemærkes, at yderst få ringduer ses i nvember-februar g næsten ingen i december -januar. T stre vinterflkke ses tydeligt af diagrammet. Sm fr andre større fugles vedkmmende vil inventeringer udelukkende baseret å knkrete fund sikkert give langt det bedste resultat. rage (Crvus crne) Ifølge krtlægningsmetden l ar hvert år. I virkeligheden l ar 1970 g ar. Denne afvigelse skyldes sikkert, at det ene ar i 1971 næsten aldrig hldt sig i mrådet brtset fra æglægning, rugning g fdring af unger. Arten registreres bedst ved hjæl af den af Jørgensen (1970) mtalte metde. Fig. 3 viser den samlede frekmst af Gråkrage i årene Efterårstræk er knstateret fra ult. setember til r. nvember med langt de fleste fugle fra ktber. abøl (1970) angiver, at efterårstrækket er størst ult. ktber - r. nvember. Arten er talrig sm vintergæst Enkelte trækbevægelser er knstateret i vinterhalvåret. Frårstræk er knstateret fra r. marts til ult. a li!. Skade (Pica ica) 2 ar i g l ar ifølge krtlægningsmetden. Samme antal reder er fundet. Arten inventeres lettest i aril før træerne sringer ud ved at finde rederne, sm det lerede tidligere er nævnt af Hansen (1950). F1g. 4 viser frekmsten af skader i årene Ingen tydelige trækbevægelser er knstateret med sikkerhed. Antallet af skader er temmelig højt i vintermånederne, frdi en kllektiv vernatningslads findes i umiddelbar nærhed af tællingsmrådet. Skvskade (Garmlus glandarius) l ar i En rede fundet i 1971 g et kuld nylig udfløjne unger iagttaget i Senere blev denne rede gså fundet. Arten er verrdentlig vanskelig at inventere, frdi den underligt nk er åfaldende tavs. Selv dens advarselsskrig høres meget sjældent. Dette var dg ikke tilfældet i 1973, hvr et ar fte furagerede i mrådets nrdlige del. De enkelte registreringer er meget sredte, g det er derfr vanskeligt at fastlægge territriegrænserne. Det samlede antal bserverede skvskader er vist i fig. 5. Ten r. ktber skyldes udelukkende invasinen i Den mindre t i aril kan frklares ved artens ret hyige flkdannelse m fråret i frbindelse med yngletiden jvf. bl. a. vn Schweenburg usvit (Parus majr) Ifølge krtlægningsmetden l ar 1970, 3 ar 1971, 4 ar 1972 g 2 ar reder 1971, 4 reder 1972 g 2 reder Arten er uden tvivl vanskelig at inventere, sm anført af Jensen (1965) g Jensen (1972 c). Fugle træffes fte uden fr deres territrier. Egentlige strejfere træffes især, efter at ynglesæsnen er verstå t d. v. s. fra r. juni. ine inventeringer fregik å et så tidligt tidsunkt, at det lykkedes at få srteret de fleste ikke-ynglende fugle fra. Det bedste tidsunkt fr inventering af arten r sikkert i maj måned, måske endda r. maj. Det samlede antal fugle ses af fig. 6. Tydelig efterårskulminatin ses ktber-nvember. Ingen egentlig invasinsagtig frekmst er knstateret. abøl (1970) anfører, at flest trækgæster ses med. ktber. Blåmejse (Parus caemlescens) l ar efter krtlægningsmetden. l virkeligheden l ar Samme bemærkning må knyttes til denne art sm nævnt under usvit. Antallet af verskudsregistreringer i mit tællingsmråde har dg været ret lille, men dette er sikkert frårsaget af, at biten ikke har været timal. I fig. 7 ses samtlige bserverede g ringmærkede blåmejser i årene Den ret kraftige t i ktber-nvember skyl des fr en str del invasinsagtig træden Srtmejse (Parus ater) Ifølge krtlægningsmetden l ar : 2 ar 1972 g l ar Sam e be ærknmg må knyttes til denne art sm til usvit.?ve skudsregistreringer er knstateret 2 gange 1 maj, 12

16 l gang i juni g l gang i juli. Fig. 8 viser frekmsten af Srtmejse ulminatin ult. setember - r. ktber stammer delvis fra invasinen Gærdesmutte (T1'0gldytes trgldytes) 2 ar i un en han med t vidtadskilte territrier. En hun tilstede å det ene territrium. Fig. 9 viser samtlige bservatiner af Gærdesmutte ulminatin ult. setember. abøl (1970) angiver, at kulminatinen sker ult. setember - med. ktber. Frårstrækket synes at assere uåagtet, idet det sikkert er af meget begrænsede dimensiner. Slsrt (Tt11'dus mewla) 7 ar i 1970, 6 ar i 1971 g 5 ar i Samme antal reder fundet. At disse reders lacering så i mange tilfælde verhvedet ikke stemmer verens med de enkelte hanners sangster, kan eventuelt antyde vanskeligheder ved inventering af arten (jvf. Jensen 1965 g Jensen 1972). Det faktum, at sangsteme ikke falder sammen med det mråde, hvr reden findes, er dg kendt fra flere frskellige arter sm f. eks. Skviber (Anthus trivialis) (Enemar et al. 1973). uligheden fr, at fænmenet har en meget str udbredelse, er tænkelig, men intet kan siges med sikkerhed, før nye undersøgelser er fretaget. I maj er der knstateret 21 verskudsregistreringer af ikke ynglende fugle, i juni 4 g i juli 28 (frtrinsvis ungfugle). Juni er uden tvivl den bedste måned til inventering af arten i blandingsskv. Sangintensiteten er dg å dette tidsunkt temmelig lav. Fig. 10 viser samtlige slsrte i årene Frårstrækket g efterårstrækket kulminerer henhldsvis ult. marts - r. aril g ult. ktber Dette stemmer verens med angivelser fra abøl (1970). Sangdrssel (Tttrdtts hilmels) l ar hvert år ifølge krtlægningsmetden. En rede fundet hvert år. Det er dg uvist, m disse reder tilhører fuglene, der er registreret under inventeringeme. Fig. 11 viser frekmsten af Sangdrssel. Frårstræk er knstateret fra r. marts - med. maj. Disse sene trækgæster kan være skyld i registrering af flere ar end der i virkeligheden findes, især da disse fugle kan synge. Efterårstræk fra r. setember - ult. ktber. abøl (1970) angiver det samme. Desuden t vinterfrekmster: l ex. g ex. ødhals (Erithacus rubecula) l ar Ingen reder fundet.»parret«i 1972 blev registreret, frdi en gennemtrækker sang flere gange i begyndelsen af maj, hvrefter den frsvandt. Hele smmeren 1973 fandtes 2 rødhalse i mrådet. Den ene sang ihærdigt endnu r. maj. Fig. 12 viser frekmsten af ødhals. Frårstræk fra med. marts til med. maj. Efterårstræk fra med. august til ult. nvember. abøls (1970) angivelser svarer nøje hertil. Gulbug (Hilais icterina) 2 ar g l ar Antallet af reder var det samme. I de t år, hvr der ynglede t ar, sang den ene han i t vidtadskilte mråder, mens den anden han sang i et lille mråde klinet af den første hans»ene<< territrium. Fig. 13 viser såmtlige gulbuge i årene Frårstræk fra r. maj til med. juni g efterårstræk fra ult. juli til r. setember. abøl (1970) angiver tilsvarende træktider. Det krte tidsrum, hvr gennemtrækkere ikke kan træffes, må vanskeliggøre inventering af arten. Havesanger (Sylvia brin) l ar i En rede fundet 1970 sammesteds. Fig. 14 viser frekmsten af Havesanger i årene Frårstræk fra med. maj til med. juni. Efterårstræk fra ult. juli til ult. setember. abøls (1970) træktider svarer nøje hertil. Det faktum, at arten trækker meget sent, kan kun vanskeliggøre inventering, sm i sig selv i frvejen ikke er anset fr at være let (Jensen 1972 c). Samtidig er den ftest meget tavs g sangeriderne er krte. Tmsanger (Sylvia cmmunis) Et ar i En rede fundet sammesteds samme år. Hannen sang længe g var derfr let at registrere. Arten er, sm vist af Jensen (1971 c), meget vanskelig at inventere, hvr tætte bestande findes. Frekmsten af Trnsanger i årene er vist i fig. 15. Frårstræk fra r. maj til r. juni. Efterårstræk fra med. juli til med. setember. abøl (1970) angiver frårstrækket fra med. a;:il til med. juni g efterårstrækket fra ult. juli til med. ktber. Frekmsten af trækgæster så sent sm med. juni g så tidligt sm med. juli besværer registrering af ynglefugle betydeligt. Gærdesanger (Sylvia currtcca) 2 ar hvert år ifølge krtlægningsmetden. l rede 1970, 2 reder g ingen reder Fig. 16 viser samtlige gærdesangere Frårstræk fra r. maj til med. juni. Efterårstræk fra ult. juli til r. ktber. an bemærker hele t fugle fra ktber å en så vestligt beliggende lkalitet, sm den her mtalte. abøl (1970) angiver frårstræk fra med. aril til med. juni med maksimum r. - med. maj g efterårstræk fra r. august til r. ktber. Det meget krte tidsrum, hvr trækgæster ikke kan træffes i større stil, besværliggør inventering, især da denne eride ligger meget sent. Løvsanger (Phyllscus t1'0chiltts) 3 ar i 1970, 2 ar i 1971 g l ar i En rede i Jensen (1972 c) mtaler vanskeligheden ved at inventere arten, g Enemar et al. (1973) ublicerer resultaterne af et kmbineret krtlægnings- g redeeftersøgningsrjekt, hvr henhldsvis 25 g 21 ar blev fundet ved 13

17 hjæl af krtlægningsmetden ved t uafhængige tællinger, mens kun 19 reder fandtes. Denne undersøgelse blev fretaget i et mråde, hvr løvsangeren var den talrigste ynglefugl. Arten må siges at være uhyre rblematisk, vel især i mrådet med tætte bestande. Fig. 17 viser frekmsten af Løvsanger Frårstræk fra r. maj til ult. maj g efterårstræk fra ult. juli til r. ktber. abøl (1970) angiver lignende træktider. Fugleknge (egult1s regulus) l ar g 2 ar En rede fundet i 1970 g 2 reder i Fig. 18 viser frekmsten af Fugleknge. Frårstræk fra med. marts til r. maj g efterårstræk fra r. setember til ult. nvember. abøl (1970) nævner lignende træktider. et hyig vintergæst De ynglende hanner kunne ses i det meste af mrådet under furagering, g i mråder med tætte bestande er det sikkert en vanskelig art at inventere. Grå fluesnaer (u.ycicaa striata) l ar 1970 g 2 ar Det samme antal reder fundet. Arten er frhldsvis tavs i yngletiden, g hvis inventeringere fretages før ungetiden, vil kun et fåtal af arrene blive registreret sm vist af Jensen (1965). Fig. 19 viser samtlige grå fluesnaere. Frårstræk fra med. maj til med. juni g efterårstræk fra r. august til ult. setember. abøl (1970) angiver frårstrækket fra ult. aril til med. juni g efterårstrækket fra r. august til med. ktber. De meget sene/tidlige trækgæster vanskeliggør inventering. Jernsurv (Prunella mdularis) l ar 1970, 2 ar g 3 ar reder fundet , 3 reder 1972 g 2 reder Fig. 20 viser samtlige jernsurve i årene Frårstræk fra r. marts til med. maj g efterårstræk fra med. august til ult. nvember. abøl (1970) angiver samme træktider. Det er bemærkelsesværdigt, at mens efterårstrækket er af langt større dimensiner end frårstrækket i mit tællingsmråde, viser Jensen (1971 b) et langt større frårstræk Sm allerede nævnt af Enemar (1959), Jensen (1965) g Jensen (. cit.) er jernsurven ret vanskelig at inventere. De enkelte territrier varierer meget i størrelse, sm allerede nævnt af Jensen (1971 b). Gennemtrækket ses sm sagt til langt ind i maj, g dette kan medvirke til, at et frkert resultat nås. Skviber ( Antlws trivialis) l ar Ingen reder fundet. I alle årene har det drejet sig m syngende, ikke-ynglende hanner. Fig. 21 viser frekmsten af Skviber Frårstræk fra med. aril til ult. maj g efterårstræk fra r. august til med. ktber. abøl (1970 )angiver lignende træktider. Arten inventeres sikkert lettest med. -ult. juni, hvr ingen gennmtrækkere ses, g hvr hannerne endnu synger. Hvid vistjert (tacilla alba) l ar l rede fundet begge år. Fig. 22 viser frekmsten af Hvid vistjert Frårstræk fra med. marts til r. maj g efterårstræk fra ult. juli til med. nvember. abøl (1970) angiver samme træktider. ødrygget trnskade (Lanius clluri) l ar l rede fundet samme år. Sang knstateredes kun ganske enkelte gange i juni. un {m fugl iagttaget udver ynglefuglene, nemlig Stær (Stwnws vulgaris) l ar 1970 g En rede fundet de samme år. Ingen ikke-ynglende bserveret i månenederne maj-juli brtset fra ungerne. Grønirisk (Chlris chlris) l ar Ingen reder fundet. Fig. 23 vise1 frekmsten af Grønirisk. Grønsisken (Carduelis sinus) l ar 1970 g Ingen reder fundet. I 1970 drejede det sig m et versmrende ar, mens der i 1972 kun bemærkedes en han. Begge hanner sang kraftigt g vedvarende det meste af maj. Fig. 24 viser frekmsten af Grønsisken. Efterårstræk fra r. setember til r. december g frårstræk fra r. marts til r. maj. Der ses flere markante trækbevægelser i vintermånederne. Trnirisk (Carduelis canna.bina) l ar Ingen rede fundet. Fig. 25 viser frekmsten af Trnirisk. Frårstræk fra med. marts til r. maj g efterårstræk fra r. setember til r. nvember. an bemærker 9 fugle i december. abøl (1970) nævner lignende træktider. Bgfinke (Fringilla celebs) 4 ar 1970, 3 ar 1971 g 4 ar reder eller verensstemmelse med venstående. Fig. 26 viser frekmsten af bgfinke. Tydelig kulminatin med. aril g ult. setember. I maj er der fundet 25 verskudsregistreringer, mens der i juni kun er {m. Set ud fra dette synsunkt er juni den bedste måned til inventering. Sangintensiteten er å dette tidsunkt meget lav, hvis fuglene verhvedet synger (jvf. bl. a. Jensen (1972 c)). Gulsurv (Emberi.za citrinella) 5 ar g 6 ar Det samme antal reder fundet. Fig. 27 viser frekmsten af Gulsurv. Brtset fra mange fugle i vintermånederne er frekmsten ret jævn året igennem. Fra maj haves 16 verskudsregistreringer, mens der kun er 2 i juni. Gråsurv (Passe!' dmesticus) l ar l rede samme år. Ingen svingninger i antallet af fugle. Skvsurv (Passer mntanus) l ar En rede fundet samme år. Brtset fra yngletiden er arten ikke knstateret inden fr tællingsmrådet 14

18 Tabel l AntalJet af ynglear af de enkelte arter i årene fundet ved hjæl af krtlægningsmetden g (i arentes) antallet af ynglear fundet ved hjæl af redeeftersøgning. Nederst ses desuden vervurderingen af ynglear, når krtlægningsmetden er benyttet. The number f breeding-airs in the years fund by means f the maing methd and (in brackets) the crresnding number fund by means f the nest-search. At the httm the ttal er-est imatin in the yea rs is shwn Str flagsætte (D. majr) 1(0) ingdue (C. alumbus) 2(2) 1(2) 2(3) 2(3) rage (C. crne) 1(1) 1(1) 1(2) 1(1) Skade (P. ica) 2(2) 2(2) 1(1) 1(1) Skvskade (G. glandayius) 0(1) 1(1) 1(0) usvit (P. majr) 1(0) 3(3) 4(4) 2(2) Blåmejse (P. caerulescens) 1(0) 1(1) 1(1) Srtmejse (P. ater) 1(2) 1(2) 1(1) Gærdesmutte (T. trgldytes) 2(1) Slsrt (T. merula) 6(6) 5(5) 5(5) Sangdrssel (T. hilmels) 1(1) 1(1) 1(1) 1(1) ødhals (E. rubecula) 1(0) 1(0) Gulbug (H. icterina) 2(2) 2(2) 1(1) 1(1) Havesanger (S. brin) 1(1) Tmsanger (S. cmmunis) 1(1) Gærdesanger (S. curruca) 2(1) 2(2) 2(2) 2(0) Løvsanger (Ph. trchilus) 3(1) 2(0) 1(0) 1(0) Fugleknge (. regulus) 1(1) 1(0) 1(0) 2(2) Grå fluesnaer (. striata) 1(1) 2(2) Jemsurv (P. mdularis) 1(2) 2(2) 2(3) 3(2) Skviber (A. trivialis) 1(0) 1(0) 1(0) Hvid vistjert (. alba) 1(1) 1(1) ødrygget trnskade (L. clluri) 1(1) Stær (S. vulgaris) 1(1) 1(1) 1(1) Grønirisk (Ch. chll'is) 1(0) 1(0) Grønsisken (C. sinus) 1(0) 1(0) Trnirisk (C. cannabina) 1(0) Bgfinke (F. celebs) 4(4) 4(4) Gulsurv (E. citrinella) 5(5) 6(6) Gråsurv (P. dmesticus) 1(1) Skvsurv (P. mntanus) 1(1) 1(1) 7(7) 4(3) 3(3) 5(5) 5(5) 44(39) I alt/ttal 39(32) 35(32) 42(33) Overvurdering/Oer-esima.tin 22,88 9,38 12,82 27,27 / Gennemsnit/ Average 18,09 / ONLUSION Denne artikel mtaler undersøgelser ver ynglefuglebestanden i en vendsysselsk blandingsskv ved hjæl af krtlægningsmetden g redeeftersøgning udført ef-. ter samme rincier sm mtalt af Enemar et al. (1973). Ud fra resultaterne vil jeg å ingen måde knkludere, at 15