M L ^ c

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "M L ^ c"

Transkript

1

2

3

4

5 M L ^ c

6 ' i - I

7 for Lrlnllnurnll eller Anviisning til Dyrkning og Anvendelse af Kjskkenvoexter, Frugltmer og Frugtbuske; samt Vejledning til Viavt, Dglkning afvlomster, Vasning afmiftbcrnke og Anvendelse af nogle Havevcexter fom ngttige Huusraad. Med 48 i Terten indtrykle Trasnit. Af F. I. Chr. Jensen, Handelsgartner i Aarhuas. 1 Andet omarbeidede og forsgede Oplag. >s c - ^ Asobenhuvn. p. G. Philipsens Forlag.

8 tz' s' >! > l..v..' 1 c ^' s, Blanco Lunos Bogtrykkeri ved A. S. Muhle. > ^

9 . - M. E ' - ',* -^.. G'^ ' ' /- 4 ' Den uegennyttige Befordrer af enhver gavnlig Jdrcet baade i Landbrug og Haandvcerksdrift r i e g 5 tilegnes dette lille S k r ift - med Agtelse og Venskab af Forfatteren.

10 '?WM ' ^ i. " ^ ^-<- -o.,/>.-!.'-».!.!!>"?,' -/ >- VV'^< ',.' >'v ^ /». *». M. s >- ^ E ".» ^ ' -,2 ' ^ W ' '?, >> / -. K " 5'?^ - M- ^ ^.? ^ ^ r - d r - >' ' i '-7^ ' t l-- i ^ > ^. '.v '^./ ^WAWH^.. 7- j ' '. ^ n i^» s E ' - ^ ^ >'. f,. r > " ^ '' > ^'7' '^ i. /", 2 '- '" M- ' «r,^- KV'.-'. ' ^ M ' «i ckich^<>ew'w rk;m^ " v <. M M - U-!N G «-' -.- /.!. ^ >. ' / M-v-'x 7^7-^ '' ^^^'>"' ->»' '-'n 2' ' 'i

11 Forord tit andet Optag. T id e n det forste. Oplag af denne lille B og udkom i F oraaret 1848, er der vistnok henrunden en lang T id, men naar vi betcrnke, hvor langt vi vare tilbage i mange R etninger, hvor megen Slovhed vi maatte afryste, og hvor mange indgroede Fordomme vi maatte see at blive qvit, blandt hvilke den var den V crrste/at vi ro lig t kunne lccgge Hamderne i Skjodet og lade Regjeringen virke for os, istedetfor selv med K ra ft og Lyst at tage fat paa det, som vi indsaae var til vort G avn, saa maa vi ikke undre os over, at Havevcesenet i dette lange T idsrum kun langsomt udviklede sig hos os. D er er im idlertid Tid. ester anden indtraadt en stor og gloedelig Forandring, og den yngre Slcrgt, der har loert at vurdere Oplysningens Vaerd, og som higer efter Belcering i alle Retninger, v il ogsaa fore denne for Landet saa vigtige S ag t il et gladeligt Endemaal. Det er med dette Haab, at jeg hermed overgiver det andet omarbeidede og forogede O plag as Havebog for

12 Landmcend" t il den hoitagtede Landbostand og inderligt skulde det glcede m ig, om den deri meddeelte Veiledning kunne fore t il, at ret Mange lagde dem denne Sag paa S inde, og enten i det M indre eller i det S ts rre, virkede sor Havevcesenets Udbredelse her i Landet. Aarhuus i A p ril 1870.!'! u F. Chr. Jensen. Handelsgartner. > >! «' i i I! >

13 In^kollislijsle. Fsrste Afdeling. O m H a v e n s Antceg, H egn, B e p la n tn in g og I n d d e lin g. Fsrste Kapitel. Side En Haves N y tte Andet Kapitel. Havens Anlceg Valg af Pladsen Hegn Lcre Grundforbedring Forbedring af Jordoverfladen Vandafledning. Tredie Kapitel. Inddeling og Benyttelse Havens Begroendsning Vexeldrift 17. Fjerde Kapitel. Gravning, Saaening, Plantning Gravning Saaening Plantning Lugning, Skufling og Behakning Haveprodukternes Opbevaring F rsavl 39. Femte Kapitel. Havevcesenets Fjender Storre fiirfoddede D y r Muldvarpen Markmusen Jordkrebsen Jordloppen Den graa Snegl M yrer Oldenborrer Knoporme Andre skadelige Orme i Jorden Kaalorme Stikkelsboerlarven Orme paa Frngttrceer B ladluus Skadelige Fugle 48. Anden Afdeling. O m Havens Dyrkning og Produkternes Anvendelse. Fsrste Kapitel. Kjskkenvcexternes Dyrkning og B rug

14 1. Hovedkaal Gronkaal55. Z 3. Kaalraber Roer Gulersdder Persille Selleri Rodbeder Pastinak Porre Rodlog Bonner Erter Thim ian Kommen Humle Peberrod Kartofler Blomkaal Agurker og Grceskar Asparges Spinater Salater Radiser og Rceddiker Krydderurter Jordboer Rhabarber 86. Andet Kapitel. Frugttroeers og Frugtbuskes Dyrkning og Frugternes Anvendelse Frugttrceplanteskolen Den vilde Planteskole Frugthaven: s) LEbler 122; b) Pcerer 134; e) Kirsebcrr 144; 6) Blommer 146; e) Aprikoser, Foerfkener, V iin 148; k) Stikkelsboer, Ribs, Solbcer, Hindboer 150; Z) Morboer og Valnodder 152; ll) Frugternes Bevaring og Anvendelse 153. Tredie Kapitel- B lom sterhaven Indledende Bemcerkninger Siirbuske Groesplainen og Blomstergrupper Fleeraarige Frilandsplanter (Stauder) Sommerblomster Potteplanter t il Udplantning i Blomstergrupperne 164. Fjerde Kapitel. Lidt om Mistbcenke Om B ia vl Femte Kapitel. Sjette Kapitel Nogle Havevcrxter, der kunne anvendes som Huusraad Solbcer Hindbcer Rsnnebcer Hyld Salvie Persille Hjertensfryd Gulersdder Sorte Rceddiker Peberrod Sennep Hvidlog 813. Den hvide Lilies Blomsterblade Rude 179. Hestekastanie Christs Rosen-Plaster 179.

15 Om Havens Anlceg, Hegn, Beplantning, Inddeling m. m. Fsrste Kapitel. E n Haves Nytte. ^ e r kan neppe loengere voere nogen T v iv l om den store Nytte som enhver Huusholdning, saavel paa Landet som i Byerne, kan have af en veldyrket Have, og denne Nytte bliver saameget storre naar Beboeren har Kreaturer der kan fortcere alt det Affald af Grsntsager der ikke finder Anvendelse i Huusholdningen eller paa Markedet. Paa mange Steder i Udlandet er den fattigere B efolkning ncestcn henviist til Havedyrkning som deres Hovederhverv, i det de tidligste og bedste Frembringelser, bringes til S a lg i den ncermeste Kjobstad og den tarvelige Fode fornemmelig bestaaer af Grontsager, fordetmeste kun afkogte i S a lt og Vand. Hvilke vore Folelser end monne vcere imod vore Naboer mod S yd Tydsterne, maa vi dog indromme dem at de ere en flittig, tarvelig, opfindsom og udholdende Nation, og naar man har seet de Frembringelser af Haveproducter der ere aftvungne Brandenborgs Sandmarker og Bjergegnenes steile Skraaninger, kan man ikke ncegte dem vor Beundring Havebog for LandmcrnD, 2. Oplag. 1

16 og maa uvilkaarlig komme til at toenke paa vore Productioner paa dette Omraade, hvor Jordbund, Klim a og andre stedlige Forholde ere saa heldige fo r Haveddyrkning. Det voere sagt med al Agtelse for den trolige Fremadstroeben der nu besjoeler vor hoederlige Landbostand, at Meget er der udrettet i de sidste 20 Aar til Forbedring as D rivten saavel i storre som i mindre Landbrug, men der er sandelig endnu Meget tilbage at gjore inden vi, endog blot tilnoermelsesviis, har uaaet det M a a l som vore Naboer saa heldigt soge at naae: ikke at lade en Tomme dyrkbar Jord ubenyttet, eller benyttet paa en ufordeelagtig Maade. T il at lose denne O p gave bidrager Havevcesenet i en voesentlig Grad. Havens indskrænkede Rum og skarpe Begrcendsninger leder til at blive fortrolig med den heldigste Afbenyttelse af hele Pladsen, og har man forst en veldyrket Have er der Leilighed til der at anstille Forsog med mangen en nye anbefalet Vcext som kan blive af stor Vigtighed for Agerbruget, men som man dog ikke v il dyrke i Marken for man har overbeviist sig om at vor Jordbund og vort Klim a ere gunstige for dens frodige Fremvcext. V i fole os overbeviste om at mange saadanne Vcexter, der i en lang Aarroekke have viist sig som fordeelagtige og indbringende i Tydskland, Belgien og England ogsaa her, paa mange Steder idetmindste, ville vise sig lonnende, og medens saadanne Forsog maaskee kunne synes unodvendige for det storre Landbrug, v il det ikke kunde ncegtes, at et heldigt Ud- 'fald kan have en megtt stor Betydning for de Landmcend der kun har nogle faa Tonder Land til deres Raadighed. Naar de heldige og lonnende Forsog der anstilledes med den mindre Haveplads kunne lede til at Spaden ogsaa paa den storre Jordlod fortroengte Ploven, en Tanke som ikke mere er saa nye, men som endog i den senere T id er traadt frem under Hoitstaaende Mcends Beskyttelse; da ville vistnok Udbyttet af

17 en saadan Jordlod mange Gange kunne fordobles og det ville da maaskee, naar denne Tanke, T id efter anden kom til sin fulde R et, ikke mere vcere faa nodvendigt eller saa fristende at drage mange hundrede M ile bort over Verdenshavet og til de store endnu udyrkede Stepper i Amerika for ved haardt Arbeide og tusinde S a v n, maaske at finde det som ved en Sm ule Tcenksomhed, Flid og Tarvelighed med langt mindre Besvcer kan erhverves herhjemme i vo rt kjcere Fædreneland. Mennesket er intet Lastdyr, der skal slide Livet igjennem for at kunne leve idetmindste er den strcebsomme og cedruelige M and ikke saa uheldig stillet i vort kjcere Danmark. Der skal ogsaa lidt Adspredelse til i vor F ritid for at vi med fornyet Kraft kan tage fat paa vort Dagvcerk. En saadan Adspredelse yder Havevcesenet fo r alle Stcender, ligefra E m bedsmanden der sysler med sine Sam linger af Blomster i en smuk Have med Mistbcenke og Drivhuse, in dtil Arbeideren der holder sin lille Have i O rden, poder sine Trceer, pleier sine Haveurter og Blomster og glseder sig over de forste Frugter og Bcer der fremkomme paa de Troeer og Buske han selv har opelsket. O g der er dyb Sandhed i den gamle Soetning: at man skal kjende og vurdere eu Nations moralske Dannelse efter de Fremskridt som Havevcesenet har gjort blandt Befolkningen; thi In te t modarbeider bedre Drukkenskab, Lediggang og alle af denne Last avlede Udskeielser, intet vcekker og forcedler Sjcelen mere end Beskjceftigelse med Naturen og navnlig Havearbeidet og A lt hvad dermed staaer i F o r bindelse. O g naar alt dette maa betragtes som Sandt, saa tor vi dristigt paastaa, at Havedyrkning for alle Stcender har sin store Nytte.

18 ^Andet Kapitel Havens Anloeg. 1. H ar man valgt den Jordplet, hvorpaa man v il anloegge sin Have, og er bleven enig med sig selv om S tø r relsen, som jo vcesentligt beroer paa hvilke Havesager man v il dyrke, om man mener at kunde finde et fordeelagtigt Marked i den noermeste Kjobstad for endeel af Producterne, eller om man maa indskrcenke sig t il hvad man selv kan fo r bruge i Aarets Lob, maa man allerforst soge at tilvejebringe et forsvarligt Hegn der kan frede de deri dyrkede Voexter for Raadyr, H arer og losgaaende Kreaturer. Fordetmeste slutter Havepladsen sig til Vaaningshusets Sydside, og naar Pladsen er nogenlunde joevn eller fkraaner lid t mod S y d eller Sydost, naar Jordbunden er af god fru g t bar Beskaffenhed, helst med sortmuldet M adjord, hvilende paa en let fkjor Leer, samt naar der ingen Vandhuller eller slemme sumpige Steder findes, maa dette jo ogsaa antages at voere den heldigste Beliggenhed, isser dersom Skov eller hoie B akker kan give Loe mod Nord og Vest. M en skulle intet af alt dette studes ved Huset, da ville vi meget tilraade hellere at gaae lid t lcengere til Haven end at savne de Fordele som en god Jordbund og Beliggenhed yder og hellere flytte Havepladsen hen paa et andet Sted i M arken, forsaavidt de antydede Fordele derved kunne opnaaes. 2. Medens en Kjobstadhave vel neppe kan indhegnes med andet end M u u r, Plankevoerk eller Stakit, kan man paa Landet, hvor Jorden er billigere, slippe noget nemmere derfra, idet et 2*/2 A l. hoit dobbelt Jorddige, der foroven beplantes med levende Hegn, v il yde god Tjeneste. Dette Dige opsoettes paa begge S ider af stcerke Groestvrv saa fkraat at D ig e t, med 2*/s Alens Bredde i Bunden, faaer 1 Alens

19 o Bredde ovenpaa, for at faa den fornoden P lads t il en Hegnplantning. Jorden der behoves t il Digets Udfyldning tages af en dyb G ro v t udenfor Haven; der maa vcere et M ellem rum af I*/? Alen imellem Grovtekanten og Foden af Diget at dette ikke ved Efteraarsregnen skal skride ned, og den overste gode M uldjord lcegges tilside for at anvende den ovenpaa D iget t il deri at plante en Rad levende Hegnplanter. Naar denne udvendige G rovt giores 1*/2 A l. bred foroven og spids nedefter, v il den ikke allene bidrage til at hegne Pladsen, men ogsaa, naar den gjores 1'/»a 2 A l. dyb kunne gjore en anden, ikke mindre vcesentlig Nytte. Naar man nemlig behover Lee for den nordre og vestre S ide, (og ofte kan Pladsen vcere saa udsat for Vindene at det ogsaa bliver nodvendigt at plante lavere Trceer paa de ovrige Sider) saa planter man 1 a 2 Rader Lcetrceer 2 a 4 Alen fra Grovten i en Afstand af 3a4Alen; naar nu disse Trceer blive store, ville de fleste S o rte r, iscer Poplerne og Beveraspen som lettest ville holde Pg paa saadanne udsatte Steder, sende deres Rodder ind i Haven hvor der fordetmeste er bedre Jord end udenfor og da disse Rodder trcekke megen Ncering af Jorden, maa man for Alting soge at forhindre en saadan Jndtroengen. Dette skeer nu allerlettest ved den omtalte G rovt, thi de fleste Lcetrceer som ere tilboieligv til at skyde deres Rodder ud til Siderne gaa sjeldent dybere med deres Rodder end 2 Alen og standses saaledes ved Grovten. Skulle man desuagtet mcerke at Rodderne trcenge ind, maa man gjore Grovten dybere og forovrigt hvert Aar oprense den fo r at vedligeholde den bestemte Dybde. T il at plante paa Diget selv, er uncegtelig Hvidtornen den allerbedste da den danner et toet, og med Tiden aldeles uigjennemtrcengeligt Hegn baade mod D y r og Mennesker. F or hurtigt at faa Hegnet stort planter man helst 2 a 3 aarige

20 Planter som nu med Lethed kunne faaes til en billig P ris fra de mange mindre Planteskoler der T id efter anden er anlagte rundt om i Landet. D a Efterspsrgslen efter Hegnplanter og Loetroeer er i stadig Tiltagen, og der hvert A ar gaaer flere Tusinde R ig s daler i Hamborgernes Lommer for denne Artikkel, ville v i senere komme tilbage t il denne Gjenstand, idet v i ere overbeviste om at en drivlig Landmand, som kun har en lille Jo rd lo d, ville kunne stabe sig en stor aarlig Jndtcegt deraf ved en hensigtmoessig D riv t af en Planteskole for Hegnplanter og Loetroeer. Hvidtornplanterne plantes fra Jorden er optoet til senest midt i A p ril, 8 Tommer fra hinanden i en fordybet Rende og studses lid t i Rod og Top; bliver Foraaret og Forsommeren meget Iv r og Jorden desuden er sandet eller letmuldet, maa de af og til gives en god Vanding. Nceste Foraar afstjceres alle Planterne 3 a 4 Tommer over Jorden og de derved fremkomne stcerke Skud slettes i hinanden det paafolgende Efteraar. Den tredie Sommer efter Plantningen kan man begynde at klippe sit Hegn hvortil anvendes en Havesap, og for at undgaa at faa Hegnet nogent forneden klippes fra begge S id e r saaledes at Hegnet faaer Form af en Spidsbue. A f Ligustrum kan man ogsaa danne en smuk og toet Hoekke, men den maa oftere klippes og da Planterne ere noget dyrere og de tornlose Grene ikke hegne saa godt, er den af mindre Voerd end Hvidtornen. Derimod ville et Hegn af Hybenroser, der som oftest kunne faaes i stor Moengde i Skovegnene, med behsrig S a m menfletning og en jevnlig Jndstudsning komme Hvidtornen noermest som Hegn, medens den dog aldrig kan opnaa den smukke pyntelige Form, som en velklippet Hvidtornhcekke kan vedligeholde, faalcenge man aarlig passer den med Klipning

21 og engang om Aaret giver den en tilstrcekkelig Vanding med fortyndet Moddingevand. I Skovegne, eller hvor Tornegjerdsel er at faa i t i l strækkelig Moengde, kan man undlade Jordvolden og nvies med at opscette et 2 Alen hoit Tornegjerde, indenfor hvilket der plantes en Rad H vidtorn, saa at Tornehcekken naar den voxer til, kan troede i Stedet for Gjerdet; men deels er et faadant Gjerde noesten ligesaa dyrt som en Jordvold da det joevnlig maa fornyes, deels afgiver det kun ringe Loe og endelig savner man derved den for omtalte G ro vt -som kan beskytte Haven mod de udenfor plantede Troeers Rodder. E t godt, dobbelt Steendige med Tornplantning ovenpaa er vistnok meget varigere end et Jorddige, men deels er det endeel kostbart og deels finde Rotter og Markmuus et godt T ilhold i saadanne af raa Steen opsatte D iger, og kunne derfra anrette slemme Ddelceggelser -blandt Rodfrugterne. V il man imidlertid klove Stenene og lade Mellemrummene udmure med Kalk og mindre Steen er det baade vt smukt, varigt og i enhver Henseende hensigtsmæssigt Hegn. 3. Lcebeltet, der navnlig er af stor Betydning her i Jylla n d, hvor de vestlige Foraars- og Sommerstorme, ere saa skadelige for Havedyrkningen, danner man as hurtigvoxende Trceer der blandes med Andre, mere varige og voerdifulde Sorter, Den canadiske Poppel, Ontariepoplen, Solvpoplen og Beveraspen voxe hurtigt og trives godt, selv paa de meest udsatte Steder og naar der afvexlende imellem dem plantes Ahorn, Alm, Ask, Hvidel og B irk, ville disse bedre og mere, voerdifulde Trceer efterhaanden danne Lcebeltet naar de mindre voerdifulde ere borthuggede. Planter man Troeerne i 2 Alens Afstand og Jorden er nogenlunde frugtbar, v il man allerede om 5 a 6 Aar blive nodt til at gjsre Plads for de bedre S o rte r, deels ved at afskjcere Poplerne deels ved at borttage

22 dem der trykke de bedre Trceer. Dette maa ogsaa skee senere naar disse Trceer blive store for at Lcebeltet altid kan bestaa af sunde og frodigt udviklede Trceer der kan opfylde deres Bestemmelse: at vcerne om Haven. E r Jorden meget sandet og hoitliggende gjor man bedst i at plante canadisk Poppel og Beverasp, mellemplantet med Hvidgran og den osterrigste F yr, saaledes at der i Tiden v il blive et Belte af Naaletrceer naar Poplerne komme bort. Ved Plantningen maa man serge fo r gode dybe og rummelige Plantehuller, der i svoere lerede Jorder bor vcere 1 Alen dybe og 1 Alen i Q vadrat; det er bedst at opgrave disse H uller om Efteraarel og lade Jorden gjennemsryse og stjernes om Vinteren. E r Jorden meget slet kan man lcegge nogle Spadefulde god Jord til Redderne og nogle finthakkede Grcesterv. Saadanne Lcetrceer var det tidligere temmelig vanskeligt at faa, men siden Trangen mere og mere er bleven felt, er der paa flere Steder saavel af Forstmcend som af Private anlagt Planteskoler ligesom der ogsaa i de store Planteskoler i Kjsbenhavn kan faaes saadanne Trceer til en taalelig P riis. A t afdode Generalkrigscommissair v. Riegels som S tifte r og Formand i det davcerende jydste Haveselstab har bidraget scerdeles meget til at denne bedre Tilstand er indtraadt bor v illig t indrommes. Hvorledes M an selv kan tiltrcekke sig sine Hegnplanter og Lcetrceer af F ro, v il siden blive viist i K apitlet om en Planteskoles Anlceg og P a s n in g/' 4. Medens Tilvejebringelsen af Hegn og Lce er den forste og vigtigste Betingelse for et tilfredsstillende Udfald af et Haveanlceg, er Jordbundens Grundforbedring af ncesten ligesaa stor Vigtighed. Tager man et Stykke M arkjord ind til Have, da v il dette, selv i heldigste Tilfcelde, kun bestaae af et en halv Alen tykt bearbeidet og gjodet Jo rd la g, den saakaldte M adjord.

23 M en v il man sikkre' sine Frngttrceer en frodig Vcext og i sin T id opnaa en rig Host paa dem, og v il man i tsrre S o m mers voere vis paa at Havesagernes Sugerodder kan opsoge den Ncering i de dybere liggende Jordlag, som mangler i Overfladen, da maa man fremforalt ved en dyb og veludfsrt Kulegravning frugtbargjore Jordsmonnet indtil mindst 1 Alens Dybde. A t man derved paa sine Steder faaer Leer og Q viksand op paa Overfladen, maa man ikke bryde sig om, da man altid ved Gjodning og Jordtilforsel kan forbedre denne, hvorimod Underlaget v il vedblive at beholde sine slette Egenskaber saalcenge man lader den forblive urort. Desuden kan man ved Kulegravningen faa Leilighed til at fjerne store Stene og at qvcele fleeraarige Ukrudtrodder og da dette A r bejde kan foretages om Efteraaret og Vinteren saalcenge F ro sten v il tillade det, og man jo kan tage et mindre Stykke Jord ad Gangen, er dette Arbeide, som er af faa megen Vigtighed, ogsaa let udforligt. H ar man en Bunke god Jord, til Epempel fra en udgravet Kjelder,' eller med Lethed andenstedsfra kan faa Saadant, da kan man tage hele Bredden af det Stykke som man v il kulegrave for paa engang, og idet man afstikker en 2 Alen bred Kule udgraver man denne saaledes: at 1 Spademaal Jord og Opskovling og derncest 1 Spademaal Jord fra Bunden, uden, eller med Opskovling efter Underlagets Beskaffenhed, fores tilbage paa det Jordstykke der skal Kulegraves og fordeles jevnt paa dette.' Naar den forste Kule er aabnet, hvorved det maa bemcerkes, at Siderne maa vcere aldeles lodrette saa at der ikke stal fremb komme Mellembanker imellem Kulerne, afgraves det overste Spademaal paa den nceste Kule og fordeles i Bunden paa den Forste, med Gronsvceren nedad; der ovenpaa lcegges O p - fkovlingen, eller den lose Jord fra det forste Spademaal og, naar dette ligeledes er jevnet, udgraves det nederste Spade-

24 maal som, dersom Underlaget er leret kan lcegges i en hsi Ryg for at gjennemfryse om Vinteren. Saaledes fortscettes der hele Stykket igjennem og den sidste Kule fyldes med den Jordbunke som man har i Reserve eller kan forskaffe dertil andensteds fra. H ar man ikke en saadan Reserve-Jordbeholdning maa man inddele sit Jordstykke iforveien saaledes som der er angivet paa Tegningen Fig. 1. i» >. >. i; Naar man saa aabner den forste Kule ved N r. 1 lcegger det overste Spademaal og Opskovlingen ved 1, b og det nederste ved 1, a saa v il man, naar man fortsætter Arbeidet fra det ene Nummer til det andet, faa den sidste Kule ved N r. 16 og saaledes med Lethed kunde fylde samme, forst med Overfladens Jord ved 1, b, og derpaa med Underlagets fra 1, a. A t m uligt tilstedeværende Trcestubbe, Pilebufke eller S lig t, som m uligviis maatte vcere tilstede paa Jordstykket, ved samme Leilighed bortryddes, er en Selvfolge. Det eneste Tilfoelde hvor en Kulegravning ville vcere utilraadelig er, naar en meget tynd sandet M a d jo rd hvilede paa et dybt Lag reent Sand,

25 men en saadan J o rd ville man ogsaa meget fraraade at anvende t il Have. 5. Naar v i saaledes have forbedret Underlaget og gjort det muligt for de der dyrkede Vcexter at hente deres Ncering i en passende Dybde, maa vi henvende voropmcerksomhed paa Forbedringen af Overfladen, og det saameget mere, fom denne ved Kulegravningen er bleven af en magrere, meer eller mindre leret eller sandet Beskaffenhed end tidligere. H ar man tilstroekkelig Staldgjsdning at raade over, da v il dette i kort T id kunne lade sig gjore paa en ligesaa let som tilfre d s stillende Maade, men v i vide meget godt, at saavel den storre som den mindre Jordbruger nedig v il afsee ret meget af denne værdifulde Artikkel til Haven, og v i maa derfor soge paa andre Maader at skaffe os det Fornodne. Naar man sammensoetter sig en Blandingsbunke af A lt Affald fra H unsholdningen, Locumsgjodning, Svinegjodning, Gjedning fra. Fjerkreaturerne, Aske, Blade, Ukrudt, Afrensning fra Chausseer og Landeveie og saa omhyggelig samler alt sit Moddingevand i Tender og helder det over Bunken, som maa voere poent opsat i en Fiirkant med nogle Lag Grcesterv imellem, saa v il der, efter at denne Bunke har lagt et Aar og i denne T id har voeret omstukket nogle Gange, voere en ret anselig Beholdning der kan feres ud paa Jorden om Vinteren i Frostveir og nedgraves om Foraaret. E r der store Skove i Noerheden v il man let kunne faa endeel Blade og Skovjord ^ fra Grovterne, ligesom ogsaa Dynd fra oprensede Damme og Aalob ville voere en voerdifuld Foregelse. De nu saa- M meget anvendte kunstige Gjoduingsarter kunne ogsaa med megen Held anvendes, dog ferst efter at v i have frembragt noget mere M u ld i Overfladen; Valget og Anvendelsen af saadanne Gødningsstoffer v il blive noermere omtalt naar vi komme til > at behandle den specielle Dyrkning af de sorskjellige Havevoepter.

26 Det har i en tidligere T id voeret meget tilraadet at anvende Tang og brugt Garverbark til Gjodning. Hvad den forste angaaer, da er der vistnok adskillige Ting, som ikke alene har godt af en Tanggjodning men som ligefrem behsver den og som saadanne ville v i noevne Asparges, der ncesten udelukkende kan dyrkes ved Hjoelp af store O vantiteter af den store bredbladede Klovertang, og som er en indbringende Havevoext, naar Gjodningsm aterialet uden stor Vanskelighed eller Bekostning kan erholdes og man boer i Noerheden af en storre Kjobstad, hvor der kan ventes en god Afscetning; men som Gjodningsm iddel i det Hele saavel fo r Haven som fo r M a r ken har den efter de seneste Erfaringer kun saare ringe- Voerd og fo r mange Havevcexter er den paa G rund af de deri indeholdte saltagtige S toffer, ligefrem skadelig. Dette gjcelder endnu mere om Garverkarken. Dens skarpe Garvestof virker drcebende paa de fleste Planter saaloenge den er frisk og er den efter et P a r Aars Forlob bleven til Jord, har den ingen anden god Egenskab tilbage end den at kunde bidrage til at lette svoere lerede Jorder, hvortil Fejeskarn og Gaderenovation der dog indeholde nogen G jodning, ere ligesaa godt skikkede. En Paafyldning af M osejord, Torvesmul eller Kalkmoergel paa svoere Leerjorder og en lignende af fkjor Leer eller Leermoergel paa lette sandede Jorder v il ogsaa voere meget gavnlig. K 6. M en fo r at G jodning og frugtbar J o rd overhovedet skal komme Planterne til Nytte er det nodvendigt at det overslodige og skadelige Vand fjernes, da det deels gjor Jorden kold, deels hindrer Luftens og Varmens Indtrængen, eller som v i i daglig Tale kalder det, gjor Jorden snur. Medens man tidligere afledede det stadelige Vand i Marken ved brede og dybe aabne GrSvter og i Haven, hvor det ikke godt kunde gaa an at spilde saamegen J o rd, med stor Bekost-

27 ning nedlagde Riisfaschiner og Smaasteen i Grovterne, besidde vi nu i Dramingen, der nu er alle Landmcend velbekjendt, et ligesaa let som paalideligt M iddel til at borttage den overflodige Fugtighed uden at spilde Jorden til aabenstaaende Grovter. Dersom det er en sumpet Lavning som man v il udtorre, kan man noies med et 1? 2 a 2 Tom. D ram fra og igjennem Sumpen og ud t il et Aflob udenfor Haven, oz dersom man v il danne sig en Vandbeholder paa et saadant Sted udgraver man det dybeste Sted til en flad, bred Dam af 4 L 5 Alens Gjennemsnit, opsoetter Kanten med gode faste lerede Grcestorv og lader Drainet udgaa fra det overste af Dammen for altid i den torre T id at kunde have Vand til den faa nodvendige Vanding. Dersom der i det omgivende Jordstykke findes Vceld som man v il aflede, lader man D ra i- nene udmunde i Dammen, hvorved man altid bliver mere sikker paa at bevare Vand til en indtrcedende Torke, medens det overflodige Vand af sig selv gaar bort igjennem Afledningsroret. H ar Havepladsen et eller flere Kildevoeld, der som oftest fremkomme fra en betydelig Dybde, maa Drainene lcegges meget dybt for at affljcere Hovedaaren og dersom der er tilstroekkeligt Aslob v il 2^/2 a 3 Alen flet ikke vcere. for dybt, saameget mere som Trceernes Rodder ofte v il troenge ind i Drainene og stoppe dem, naar de ikke ligge dybt nok. A t Drainingen paa en lille Haveplet, isoer hvor der er.. meget Vceld, maa udfores med lidt storre R or og Ledningerne - lcegges noget tcettere end i Marken, er noget der folger af sig selv og beroer forovrigt saameget paa de stedlige Forholde t at der ikke kan gives nogen bestemt Regel derfor.

28 Tredie kapitel. Inddeling og Benyttelse. H 1. N aar Hegn, Lce, Vandafledning og V andforsyning er bragt tilveie samt Grundforbedring og Gjodning er ivcerksat, skrider man t il Havens Anloeg e lle r'in d d e lin g. V i vide ret vel, at en saadan Haveplet kan have mange forskjellige Former og at det vel skulle vcere et underligt Tilfcelde om vore Udkast skulle passe ret mange Steder, men Meningen er jo ogsaa kun at give en Hentydning t il hvorledes en saadan lille P let kan anlcegges paa en hensigtsmæssig Maade. V i have tcenkt os Tegningen Fig. 2 at voere anvendelig for saadanne mindre Jordbrugere, der kan holde en Hest og et P a r Koer, m uligt ogsaa kun de Sidste. Bogstavet a angiver Hegnet om Haven, d Gangene, o Rabatter langs Gangene, beplantet med Frugttrceer og M e l lemrummene anvendt til lid t Blomster; Rabatter, ogsaa med Frugttrceer, men hvor der ved de sorte Punkter plantes R ibs, Stikkelsbcer, Solbcer, Hindbcer, og der imellem Krydderurter og andre S m aating; e en lille rund Gruppe til Georginer, Roser eller andre Blomstervcexter; f Plads til Humlehave; Plads til Plantebede, tidlige Gulerodder og Agurker; /r Plads t il B ie r; r Vandbeholdning. Rabatterne gjores 2 Alen brede og der gives 10 Alen Plads imellem Frugttrceerne, som helst bor vcere lavstammede eller Pyramidetrceer. De 4 med N r. 1, 2, 3 og 4 betegnede Q varterer ere bestemte t il Kjokkenvcexter. H ar man dyrket Kartofler i dem Alle den forste Sommer for at faa Jorden godt renset, kan man saae Rug i N r. 1 og Hvede i N r. 4 i September, deraf v il man have en god S taldfodring til Kreaturerne, in d til man sidst i M a i skal

29

30 16 plante Kaal og S elleri paa N r. 1 og Kaalraber paa N r. 4, dog maa begge disse Qvarterer for Plantningen have en god Gjodning. Nceste Aar fortscettes Vexeldrivten over de andre Q varterer, som v i ncermere komme t il at omtale. Valget af de Frugttrceer og Frugtbuske som man v il plante paa Rabatterne, maa for endeel betinges af den storre eller mindre Nytte man venter at kunne drage af denne eller hiin S o rt og beroer jo iscer paa om der i Noerheden er god Afsoetning fo r Frugten. Paa mange Steder ville det betale sig godt at plante hele Qvarterer til med Hindboer, R ibs, Solbcer og Stikkelsboer, ligesom ogsaa Jordboer herpaa Egnen indbringer den mindre Landmand mange Penge, naar de dyrkes paa en rigtig Maade og i en J o rd a rt, der egner sig fo r dem. Langs G angene, der bvr beloegges med G ruus, omfatter man Rabatterne med Lavendel, hvis Blomster kan soelges, deels i Bundter til Folk i Byen t il at loegge imellem T o i eller imellem Rosenblade, den saakaldte, P o tp o u rri", eller t il Apothekeren. M a n afstikker Linien efter en S nor, graver en G rv v t et Spademaal dyb og loegger Lavendlerne saa dybt, at T oppen kun kommer et P a r Tommer over Jorden. Grenene bredes godt ud, og Jorden skovles dernoest til og troedes fast. V il man engang om Aaret, naar Blomsterne ere afskaarne, klippe en saadan Indfatning med en Havesax i en Fiirkant eller i Spidsbuesorm som Hvidtornen, saa kan en saadan Kant holde sig pyntelig i mange A a r; bliver den derimod ikke klippet maa den hvert 3die Aar omloegges, da den ellers bliver altfor bred og hsi og giver formegen Skygge for de paa Rabatten plantede Voexter. Saalcenge Troeer og Buske ikke ere blevne saa store, at de optage hele Pladsen paa R a batten, kan Mellemrummene passende anvendes til saadanne S m aating, som man kun dyrker lid t a f, men som man dog

31 onfker at have i Haven til en eller anden Anvendelse, enten som Huusraad eller til Huusholdningen. Krydderurterne, S a la t, S y re r, Portulak, S p in a t kunne henregnes dertil, ligesom ogsaa de Rabatter, der ligge noermest op til Huset, kunde anvendes t il lid t Blomster. 2. Medens der nu vistnok kan gives mange Tilfcelde, hvor en anden Afbenyttelse kan voere fordeelagtigere, navnlig ifald en eller anden Havevoext finder et godt Marked i en noerliggende B y, troe v i dog i Almindelighed at kunde anbefale nedenstaaende Afbenyttelse af de 4 Kjokkenhaveqvarterer. Toenke v i os Qvartererne beplantede med tidlige Kortofler i Foraaret 1870, saa ville v i i September kunde gjode N r. 1 og besaa det med Rug, som afgroesses eller bedre staldfodres i A p ril og M a i 1871 hvorpaa Stubben graves og O v a r ieret plantes til med Kaal. Ovarieret N r 2 anvendes til Redder og Log, hvilke sidste dog maa gives et lille Lag Compostgjedning, lidt Beenmeel eller Guano i Rillerne eller senere efter den forste Lugning gives en Vanding med oploft Guano. I N r. 3 lcegger man tidlige Kartofler eller dyrker Roer derpaa, som deels kan anvendes i Huusholdningen eller opfodres, og naar Ovarieret i September er ryddeligt, graves det-og besaaes med Rug, hvortil der gjodes. Ovarieret N r. 4 kan man i Septbr besaae med Hvede eller Rug, dog helst med det Fsrste da man saa kan bruge det til at aflose G rontfodret fra N r. 1, og lade denne staa t il sidst i J u n i, hvorpaa det graves og beplantes med Kaalrabi. Ved at folge denne D rivtsplan faaer man den storst mulige Nytte af et saadant Stykke J o rd ; thi man vepler Vcexterne fra det ene Qvarteer til det andet, og foruden Foraarsstaldfodringen v il der blive en rigelig Mcengde- Rodder, Kaalraber, Kaalblade og Roer t il O pfodring, ligesom v i i det Folgende skulle paavise adskillige andre Vcexter, der uden Skade fo r Hovedkulturerne, Havebog for Landmcend, 2. Oplag. 2

32 kunde dyrkes imellem, og som kunde blive af stor Vigtighed baade fo r Koen og S vin e t. D et er en S elvfolge, at en saadan D yrkning, som fo r drer det storst mulige Udbytte af Jorden, ogsaa fordrer en god Bearbeidning, en forsvarlig Renholden for Ukrudt i rette T id og iscer en rigelig Forsyning med G jodning, hvorfor ogsaa den storste Omhu maa vises for at samle alt hvad der kan anvendes dertil og man maa ikke fkye den lille Udgivt til nogle hundrede Pund Guano, som anvendt i den torre Aarstid oploft i Vand, (3 n 4 K til 12 Spande Vand) v il gjore en god Virkning og baade foroge de spiselige Voexters Storrelse og Fodermcengden, som i vore T id e r, hvor Meieriproducterne staa i en hoi P r iis, vistnok v il vcere onfkvcerdigt for enhver Landmand. Ogsaa Moddingevandet kan anvendes paa denne Maade, naar det i Forveien har gjceret og derncest fortyndes med 10 Gange saameget Vand, men deels er det en vanskelig Gjodning, naar man ikke har ladet den afgjcere og anvender den i en for stcerk Tilstand, deels er denne vcerdifnlde Gjodning, som vi allerede tidligere har omtalt, uundværlig iscer for Huusmanden til dermed at befugte sin Compostdynge hvormed han skal gjode sin Have. V i ville derfor atter indtrcengende anbefale enhver Landmand noie at paasee at denne vcerdifnlde Vcedske ikke spildes, som det desvcerre endnu skeer paa mange Steder, men drage O m sorg for at den samles i en nedgravet Tonde, eller ved storre Bescetninger i murede Beholdere og enten fores ud paa M a r ken i Tonder eller bedre anvendes til at give Blandingsmoddingen sin Gjodningskraft. Ved Tegningen Fig. 2 have v i scerligt toenkt os en Have for Huusmanden, Boelsmanden og Landhaandvcerkeren; v i forndsoette, at der til saadanne Haver hore et lille Kreaturhold af 1 a 3 Koer og maaskee 1 Hest, samt en Jordlod

33 paa 3 a 6 Tonder Land. V i ville nu opstille en lille B e regning over Udgivter og Jndtcegter af en saadan lille Have, hvorved jo rigtignok maa forudsoettes, at Manden og Konen hjcelpes trolig med Havearbeidet i deres F ritid og at Bornene gjore al den Nytte som de kunne. For det Forste v il det voere indlysende, at Pladsen selv slet ikke v il savnes fra J o rd lodden, da Rugen, Roerne, Kaalraberne, Kaalbladene osv. ville give langt mere Fode til Kreaturerne end om disse P a r Skpr. Land havde vceret udlagte t il Groes. Antage v i nu at der er saaet: 1 Bed Gulerodder, h vo rtil medgaaer 1 Lod F ro 4 A 1/2 --- Rodpersille, '/s 2 - */2 Selleri, */ /2 --- Porrelog,, '/ */2 --- Rodbeder, i Runkelroer, r/2 Pastinaker, /2 -- Thim ian, r/2 ^ 4-1 Rodlog, ^/2 --- Kjorvel, M airoer, h. Krybbsnner b. do desuden saaes paa Plantebedet: 1 Lod K a a lr a b i G ro n k a a l */2 H v id k a a l '/4 N o d k a a l ' S alat, Radiser, S pinat, M erian L r/s S kp. Soedrug Sum m a Udgivt for Besaauingen 1 M f 1 6 2»

34 Anstaae vi nu det Avlede til lave Torvepriser, tcegten stille sig saaledes: 1 Tvnde Gulerodder i Persillerod d e r... Sellerie og P o r r e l o g Skpr. R o d b e d e r... 4 Skpr. P a s tin a k... Thim ian, Kjsrvel, S pinat, M erian, S a la t.. 3 Skpr. Log, morkerode hollandske Skpr. M a i r o e r T torrede brune Bonner c S n itte b o n n e r... c. 250 Hvidkaal og R o d k a a l... 3 c. 200 G r o n k a a l...1 c. 500 K a a lr a b i... 4 v il Jnd- M ^ 3 - ff » ff ff. ff ff ff ^ 17 M 4 P. D e r v il altsaa endnu forinden at Frugtbuskene og F ru g t træerne begynde at boere, vcere noget over 10 Rd. som A r- beidslon for denne lille Haves D yrkning, et Resultat, som betydelig v il forbedres, dersom man kan finde Afsoetning for rig tig tidlige Kartofler, Jordbcer, Asparges og andre i B y erne sogte Havevcexter. Ved Tegningen Fig. 3 have vi villet give et Udkast t il en Have for den bemidlede Gaardeier, fo r Prcesten, Skolelæreren og de Fam ilier udenfor Bondestanden som boe paa Landet og.leve af en eller anden vis aarlig Jndtcegt. T il en Afvexling have v i forudsat, at denne Haveplads ligger et lille Stykke fjernet fra Gaarden eller Vaaningen og at Figuren er lid t uregelmæssig. Hegnet, med en Stakitlaage eller D o r have v i toenkt os som i forrige P la n, bestaaende af Dige og Tornplantning. Ved a er a n tyd e t.p la d s t il

35

36 Frugthave; 6 og c er en P lads der kan anvendes til P lanteskole og Blomsterpartier saafremt man v il anvende lidt mere end scedvanlig paa denne Fornsielse; cl er en Humlehave; e et Busket as blomstrende Buske; Grcesplaine med Grupper af Blomster; A Lysthuus; -r Plads til Mistboenke; r Plantebede, Plads til tidlig Blom kaal, Agurker og andre tidlige T in g ; L Vandbeholdning; L Kjskkenhaveqvartererne, omgivne med 2 Alen brede Rabatter som beplantes med Pyramidetrceer og Frugtbuske. Medens Kjokkenqvartererne i det Væsentligste ville vcere at inddele og drive efter den samme P la n som v i have angivet i det Foregaaende, ville der her komme endeel flere S orter t il, nogle Bede til Jordbcer, Rhabarber, Peberrod, Asparges og Krydderurter maatte tages fra de forskjellige Q varterer, og istedetfor at saae Rug og Hvede t il S ta ld fo d ring, kan v i her lade alle de Qvarterer, som ere tomme, v in tergrave om Esteraaret. D et 4de Q varteer, der skulle optages af Kaalraber og Roer, kan her tillige anvendes til Forsdg med nye Foderurter og Rodfrugter, saasom M a is, Sukkerhirse, de nyere S o rte r T u rn ip s, Runkelroer etc. D e r som man v il ssge at bringe en Jndtcegt ud af Haven er D yrkning af R vdlvg, Asparges, Jordbcer, Hindbcer og P e berrod indbringende Artikler, hvorimod Rodfrugterne altid ere mere sikkre, da de kunne opfodres, naar de ikke finde Afscetning. Scedskiftet i de 4 Kjokkenhaveqvarterer kan man meest passende indrette saaledes: iste Qvarteer Kaalsorter, Sellerie, Rodlvg, gjodet, Sidste med gammel Gjodning eller Beenmeel, Guano eller forraadnet Blandm gsgjodning; 2 det Qvarteer Rodfrugter, dersom der fordres megen Kaal, kan man ogsaa henlcegge Rodlvgene hertil; 3die Q varter E rter, Bsnner, Gronkaal, og 4 de Qvarteer Kaalraber, Stubroer, og Plads t il Forssg med nye M arkfrugter. D et nceste A ar flyttes N r. 1

37 til N r. 2 og saa fremdeles. T il de fleeraarige Ting have v i fra et hvert Ovarteer taget nogle Bede, eller om man ville foretroekke at tage hele det 4de Ovarteer dertil. Dersom man kan lede Vand fra et eller andet rindende Vandlsb hen t il Vandbeholderen, da bor denne gjores 4 u 5 Alen i Tvermaal og 2 Alen dyb, samt udmures med Cement saavel i Bunden som paa Siderne, for at Vandet kan blive opvarmet deri as Solen. Kan man kun faa Vand ved at grave en Brond, maa denne forsynes med Pumpe og Dceksel, og man maa have nogle store Kar hvori Vandet kan oppumpes, for at det, in d til det skal bruges, kan blive opvarmet og blive mere blodt. Gangene bor indsattes med Lavendel, der hvert Aar klippes, eller bedre med Buxbom, som man ligeledes holder smukt under Saxen. V il man opnaa noget godt Udbytte af sine Frugtbuske og Frugttrceer, da bor Pladsen imellem dem ikke afbenyttes til noget, men bor jcevnlig oplokkres med en kort Staalgreeb og bedoekkes med et Lag kort forraadnet Gjodning. A t alt Udkrudt holdes borte, er en Selvfolge. D et ved antydede Lysthuus toenke v i os opsat af en S nedker saaledes, at det kan dcekkes af nogle Slyngplanter, vild V iin, Clematis Caprifolium etc. Naar det forsynes med et B ord og nogle Boenke, og den foran antydede Groesplet og de derivoerende Blomstergrupper ere i smukt F lor, v il dette Sted voere ret behageligt at opholde sig paa om Aftenen. Den ved /r og r antydede Plads til Mistbcenke, Plantebede og tidlige Ting, maa fkjoermes for de kolde Foraarsvinde ved et 2*/2 Alen hvit Plankevoerk, paa den nordlige, vstlige og vestlige Side. Dersom man skulle finde en saadan Udgivt for hvi, kan man ogsaa benytte en Rvrvoeg som indrettes paa fslgende Maade. M an skaffer sig gode stcerke Ege- eller Fyrrepcele, der omtrent ere 3 a 4 Tommer i Tvermaal. De nedsoettes en halv Alen i Jorden og afstives med en S tiv e r.

38 Saa indfalser man i disse Pcele 2 Lcegter af den S lags, der stjceres as Broedder, den ene */s Alen fra Jorden og den anden */4 Alen fra Topenden, saaledes at Loegterne staa glat med Pcelens S id e, og sommer dem fast. Det samme gjor man paa den modsatte Side, men inden denne Lcegte sommes fast, fyldes Mellemrummet mellem Loegterne med godt Halm eller bladlose G ibsror, som fordeles ligeligt og presses fast mod den sidste Loegte, som dernoest sommes fast. Naar Boeggen er fcerdig, maa den afpudses med Havesapen. Ogsaa med nogle simple Poele, Loegter og friste Grangrene som flettes toet imellem Loegterne, in dtil det bliver et toet og luunt Skjoerm, kan man opnaa Hensigten; men Rorvoeggen fortjener vistnok Fortrinet, fordi den deels varer loengere og deels seer mere pyntelig ud. Dersom man opsoetter dette Skjcem af Broedder 3 L 4 A le n hoit, kan man faa en ypperlig Plads der til nogle faa Espaliertroeer, en Viinstok og et Foerstentroe, ved den S ide der vender mod S y d, en Aprikos, en D iam antblomme mod List og et P a r Pundkirseboer mod Vest. Disse sidste saavelsom det Ostheimer Weichsel et suurt Syltekirsebcer, kan ogsaa plantes ved de vestlige, ostlige og nordlige Sider af Plankevoerket. H ar man kun opsat en Rorvoeg og v il man alligevel have et P a r finere Frugtsorter espalirede, maa man voelge en P lads t il dem ved Vaaningshusets eller Udhusenes S y d -, D st- eller Vestside, hvor der imidlertid indtroeder den Ulempe, at Tagdryppet maa bortledes ved en T a g rende og at der maa udgraves og tilberedes en 6 Fod bred Rabat t il deri at plante Trceerne, ligesom det ogsaa er vanskeligt at holde Trceerne og senere Frugterne i Fred for D y r og Mennesker. Inden v i gaa over til al omtale den egentlige Dyrkning og Anvendelse af Havevoexterne, ville vi endnu imodegaa en Indvending, som vistnok v il blive gjort os af de fleste Land-

39 moend, og det er: hvorledes man skal faa T id til alt dette Havearbeide? V i haabe, at det af det- Foregaaende er blevet indlysende for de Fleste, at Gjvdningen til Haven paa den angivne Maade kan erholdes, uden at man behsver at bersve Marken et eneste Loes; v i haabe ligeledes, al det er blevet klart, at den reelle Fordeel baade i Huusholdningen og til Staldfodring for Kreaturerne tilfulde opveier den anvendte Plads og de til Jndkjob af Fro og Planter brugte contante Penge, og saaledes haabe v i ogsaa at det v il blive tydeligt, at dette Arbeide meget let lader sig udfore uden Afbroek for Markarbejdet, men rigtignok ikke uden lid t mere Anstrengelse og stundom i den formuende Gaardeiers Have ved Anvendelsen af et P ar Daglejere og Lugekoner. D et er en bekjendt og forloengst som rig tig anerkjendt Scetning: at streng Orden sparer det halve Arbeide, og dertil horer ogsaa, at ethvert Arbeide udfores i rette T id. Lader man det Arbeide, som skulle gjores i November ligge til Foraaret, og det som skulle 'gjores i M a i drive over til J u n i, da bliver Fslgen ikke alene, at meget bliver forsomt og slet udfort, men man faaer desuden langt mere Arbeide at udrette og det maaskee endda paa Tider, hvor man har mindst T id dertil. Graver man til Exempel sine tre Kjokkenhave-- qvarterer om Efteraaret, og dertil v il der nok kunde blive T id fra Rodderne og Kaalen er optagen og til Frosten kommer, da har man det halve Arbeide gjort om Foraaret, idet den saaledes vintergravede Jord er dobbelt saa let at behandle om Foraaret, som den der har ligget hen og er bleven overtrampet om Vinteren. In d e n man begynder paa M arkarbejdet, v il en saadan Jord allerede kunne graves og besaaes, og da det kun er de to Q varterer, hvori der saaes Rodder, Roer og Erter, som skulle graves saa tidligt, kan dette aldrig vcere saa vid tlo ftig t. Im ellem Bygsoeden og Hohvsten graves

40 til Kaal og Kaalraber, og deres Plantning foretages altsaa paa en T id da Markarbejdet ikke lcegger store Hindringer iveien fo r denne Forretning. Naar Froet er saaet og Kaalen og Kaalraberne ere plantede, bestaaer Havearbejdet den meste T id af Sommeren kun i at holde reent imellem de saaede Vcexter, og denne Rensning samt Hypningen af Hvidkaalen v il rim eligviis kunde foretages imellem Hohosten og Kornhosten; thi naar en Have er passet som den bor, er der kun meget lidt at varetage i den i Maanederne August, September. Efter Kornhosten og indtil Frosten indfinder sig, foretager man Optagningen af Rodder og Kaal og de Forstes Afpudsning og Bevaring til Vinterbrug, ligesom ogsaa de afrommede Q varterer vintergraves; men deels kan meget af dette Arbeide, saaledes Roddernes Afpudsning, foretages om Aftenen ved Lys i en Vognport eller S ta ld, deels har man omtrent et P ar Maaneder at lobe paa, og der skulle vistnok indtrceffe meget uheldige F o r hindringer, dersom der ikke i dette Tidsrum skulle blive saamegen T id tilovers at dette Arbeide kunde udfores uden Skade for Markarbejdet, som dog paa denne Aarstid meest bestaaer i Vinterploining, D raining og M ergling. A t den velhavende Gaardeier, som har en stor Have og dyrker den med alle S lags finere Havevcexter, behover mere Arbejdskraft til at holde den istand end Huusmanden, hvis lille Have kan dyrkes med de allernodvendigste og meest n y t tige Vcexter, er indlysende, men en faadan Haveeier har ogsaa Raad til at gjore de forelobige Udlceg til Arbejdskraft og om han endog om Sommeren skulle holde en Tjenestedreng mere for Havens Skyld, formene v i dog, at denne Bekostning godt vilde betale sig.

41 Fjerde Kapitel. G r a v n in g, S a a n in g, P la n t n in g. 1. Ved Gravningen, som vel de fleste Landmcend kjende lid t t il og som derfor ikke behover nogen videre B e skrivelse, maa man for det Forste paasee, at alle store Stene og Ukrudsrodder omhyggeligt assamles er der mange saadanne, iscer dersom der er mange Senerodder, v il det vcere rigtigst forst at omgrave Stykket med en siirgrenet Staalgreeb ; derncest at Jorden lcegges lige og jevnt, saa at Rivningen lettere og bedre lader sig udfore, og endelig at alle Jordklumper slaaes istykker med Spaden og at denne bringes lodret ned og i sin hele Lcengde, saa at Jorden bliver vendt i den tilborlige Dybde, saa at det Dverste kommer Nederst og det Nederste Jordlag Bverst. Ved Vintergravningen omgraver man Jorden i saa store Klumper som m uligt for at give Frosten og Luften Leilighed til at troenge ind i samme, skjorne og frugtbargjore den, hvorfor den heller ikke maa rives. Ved Foraarsgravningen graver man med saa smaa Spadestik som mueligt, slaaer alle Klumper istykker og vogter sig isoer for at foretage Gravningen, inden Jorden er beqvem eller har en saadan Torhed, at Jorden kan smulre for Spaden. Ved svcere lerede Jorder kan en for tidlig Behandling vcere meget stadelig, da den seige Leermasse torrer sammen til haarde Klumper, der blive uigjennemtrcengelige for Rodderne; naar en Strim m el paa 1*/«a 2 Alens Bredde er gravet, rives den jevn med en god stoerk R ive, som bor vcere 1 Alen lang i B ullen, og hvis Tcender ikke bor vcere lcengere end 3 L 4 Tommer og kun staa 1*/s Tomme fra hinanden. Disse Tcender kunne, naar Riven stal bruges til lette smuldrede Jorder, vcere af stcerkt, tort Astetrce eller H vidtorn, men t il stcerke lerede Jorder maa de vcere af J e rn; man

42 anvender billigst gode smedede Stemmer Som hvoraf man hugger en Tomme af den tynde Ende, de ere lettere og beqvemmere at arbeide med end smedede Jerntcender. Dersom der ingen Kulegravning er foretaget og vi ville ubetinget tilraade, selv om hele Haven for Anlcegget var kulegravet, dog efter den forste Rotation at kulegrave et Qvarteer og da navnlig det, som skulde anvendes til Rodvcexter, hvert A ar ville det vcere meget gavnligt ved Foraarsgravningen at foretage en Reolgravning i Lighed med den nu i Marken saa ofte anvendte Reolploining. M an graver da forst et Spadestik og kaster det tilbage og naar man har lagt det andet Spadestik op, gaaer man et Spadestik dybere, hvorved den nederste Jord ikke alene bliver bragt op men tillige bliver losnet i en betydelig Dybde, som ved indtroedende Sommertorke har en meget gavnlig Virkning paa de dyrkede Planters Vcext. En saadan Reolgravning kan im idlertid ikke foretages uden hvor Jorden er let og god i en stsrre Dybde eller hvor der iforveien er kulegravet. Det er ingenlunde ligegyldigt med hvilket Redskab v i udfore vor Gravning. Paa Landet udfores dette Arbeide ofte med en halv opslidt hjemmesmedet Jernspade, der baade er slet formet, tung og klodset og hvorved der med det dobbelte Besvcer, dog kun kan leveres et daarligt udfort Arbeide. V i ville ubetinget anbefale Brugen af den engelske Stobestaals - Spade som nu kan faaes i enhver storre Bye hos Jsenkrcemmerne; de ere nok lid t dyrere end de hjemmelavede, men varer ogsaa mindst 3 Gange saaloenge og ere lette og beqvemme at arbeide med. Foruden Spaden og den store Rive bruger man endvidere en mindre Rive med ^/2 Alen B u l og Trcetoender til at rive de smaa Gange med, en S n o r af den S lags Reeb som bruges til Faaretoir, en Maalestok paa 3 Alen der er moerket af i A len, Halvalen og Q varteer, nogle Hyppejern,

43 Skuflejern og Haandhakker, de saakaldte Gaasehalshakker, som vi siden ville komme til - at omtale, en Plantepind og en Trillebor. H 2. Saaningen kan foretages enten f r it ud af H aanden, hvorved man endelig maa vogte sig for ikke at saae for tykt, eller i de saakaldte R iller. I begge Tilfcelde kan man blande Frset med Sand eller tor Jord, som isser er gavnligt ved Saaningen af Gulerodsfroet, da dette Fro let v il klumpe sig sammen, Froet fordeles bedre derved og man er mindre udsat for at saae for tykt. M an kan befordre Froets S p irin g paa en meget gavnlig Maade ved i Begyndelsen af M a rts at blande det med forraadnet Troejord, B ladjord, Kulstsv fra en Kulmile eller Mosejord og lade det henstaa i et Fad paa et frostfrit Sted, hvor der ingen M uus kan komme d e rtil; hver ottende D ag, indtil man kan saae det, maa det omrores for at hindre det fra at skimle eller spire fortidligt. Det er kun saadanne Frosorter, der ligge loenge i Jorden, saasom Persille, Selleri, Porre og Gulerodder, der kan behandles paa denne Maade, men dette Fro v il ogsaa komme 8 a 1 0 Dage tidligere op end det der er saaet paa scedvanlig Maade. Saaer man frit ud af Haanden, bliver Bedet efter S aaningen nedhakket og derncest jevnet med R iven; ved adskillige Frosorter overtræder man desuden Bedet efter Nedhakningen for at give Jorden den fornodne Fasthed og holde paa dens Voedfke, hvorefter man jevner Bedet med Riven. Foretrcekker man Radsaaningen, som for de fleste Rodvoexter er fordeelagtigere, isser naar Jorden ikke er reen men er opfyldt af Ukrudsfroe, da troekker man 4 L 6 R ille r med et Hyppejern eller et stcerk Rivestaft paa et Bed af 2 Alens Bredde, Rillerne maa kun voere en Tomme dybe og Froet stroes forsigtigt ud i Rillen, som derefter rives efter med Riven.

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

"L/ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ ! > > 7^.

<s> L/ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ ! > > 7^. ! > > i s 7^ I D ^ ^ 0 l^ 6 ^ I_ I6 ^ 6 I6 I_ I0 7 ^^ "L/ 130021279618 t 7^. O F ! - s >! t - 1 i! > j i?! i LNMi' i 1» l I r k I i i '»» Kort Anvisning sor Husmand t il Dyrkning af i Rodfrugter, Staldfodringsplanter

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«.

HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning. saavel i. i en mindre Have. Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. HAVEVENN E N. En kortfattet, praktisk Vejledning saavel i Blomster- som Wien- og Frittavejfrtninpi i en mindre Have. Af Stephan Myeland, Direktør for Havebrugshøjskolen»VUvorde«. Anden f o r ø g e'd e

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

. v f. . - '. -.'.c i ; ft'.:, DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021679055 J : L. -édm. rr- 1 * -'. w r. V-'

. v f. . - '. -.'.c i ; ft'.:, DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021679055 J : L. -édm. rr- 1 * -'. w r. V-' '. v f. - '. -.'.c i ; M f* / t m Gi ft'.:, DET KONGELIGE BIBLIOTEK h 130021679055 J % i : L * -édm n i * i -i -J ri rr- 1 * r V-' -'. w r. w I il u 1 \ i' kti.'' "X * «. *.f*? ' > >! L.»; L:.dSs*" **L

Læs mere

L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts,

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

55-6>6l_>01'^X. - - r!.,v -'n',.

55-6>6l_>01'^X. - - r!.,v -'n',. 55- k- 6>6l_>01'^X 130021279634 * l' - - r!.,v -'n',. --..» -»» Havebog fo r Landbostand ved 2. Hentzien, Gartner. Kjobenhavn. Fr. Woldikes Forlags-Erpcdition. -1865. Bianco LunoS Bogtrykkeri ved F. S.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

> k,s ' v s > > ' > i ' ' «. '

> k,s ' v s > > ' > i ' ' «. ' > 130021679610 k,s ' v s > > ' > i ' ' «. ' E n kort men nyttig Ammsning til paa rette Maade og Tid at saae og plante de Haveurter, som forekomme i en Bondehave. F o r de m i n d r e K y n d i g e, af

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / OLI KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

» W f f W M Z W K E . K L 7 7 / --.. '7 >. ''- 7.' / 7 c ^ ' 7 /.7Mpi-i 7 M K I D 7 L' <> >41^-. ' '-' 7. - !!-- - ^ M U 2^^'- d '7 ' ' " " v.

» W f f W M Z W K E . K L 7 7 / --.. '7 >. ''- 7.' / 7 c ^ ' 7 /.7Mpi-i 7 M K I D 7 L' <> >41^-. ' '-' 7. - !!-- - ^ M U 2^^'- d '7 ' '   v. .kv 130021279626 ^ 7 ^ 7 7..L^'»R' 5. ^ LSI- G - ' -. -. ^. " -! - 7 >. r ^?.. M- ^-''.--'M-'» W f f W M Z W K E. K L 7 7 / --.. ' "7i. '7 >. ''- 7. ^»-.-» '' - ^. -^....... ^.?»LZ^L -7 ; - ',.>. '- 7.'

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Opskrifter 1900-1950

Opskrifter 1900-1950 Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarets 1Z Maauedrr, ncermest beregnet for Bondestanden, udarbejdet. H. C hristensen, Gartner.

Aarets 1Z Maauedrr, ncermest beregnet for Bondestanden, udarbejdet. H. C hristensen, Gartner. 130021679111 Aarets 1Z Maauedrr, ncermest beregnet for Bondestanden, G udarbejdet af H. C hristensen, Gartner. /»' '.» G ' De anmodes om, velvilligst at lade denne Bog komme Have- og Jordbrugere samt Blomsterelskere

Læs mere

ID^ 6>6l_I01'^ 130021591174 A

ID^ 6>6l_I01'^ 130021591174 A -ALS' ID^ 6>6l_I01'^ 130021591174 A ,» i In t e t mod -r. Bryggere og Bagere, men m V Uogle Drd til Vertshuusholdere- Spisevcerter, Dltappere, Thee^ og Kaffe-Skjcenkete rn.fl. Udgiven af E. Gsrensen. K

Læs mere

Gør dig nogle overvejelser, inden

Gør dig nogle overvejelser, inden Af Tine Edinger og Susie Helsing Nielsen. Foto: Tine Edinger Gør dig nogle overvejelser, inden du anlægger en duftende terrasse: Det er vigtigt at vælge forskellige blomster, der blomstrer i hele udendørssæsonen,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

«Lb > K. , - > - - k ..<- ^.- ^

«Lb > K. , - > - - k ..<- ^.- ^ «Lb > «> K / 130021569072 > «.. - - k '! « Haandboa,, > for begyndende Landnurnd Norge af Peter Elies o tt. Prover A lt, og beholder det Gode«C h r i s t i a n i a - 1835. Trykt o- forlagt

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

O L I K I K I ^ I O I L ^

O L I K I K I ^ I O I L ^ OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

O L I K I K I ^ I O I L ^

O L I K I K I ^ I O I L ^ OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere