december årgang

Transkript

1 december årgang Akut-patienten STaR transport af behandlingskrævende patienter DSKT: - Telemedicin står over for , 8. december 2010, side 1 sit store gennembrud

2 Akut-patienten i 2011 For et halvt år siden dukkede netmagasinet Akut-patienten op på internetsiden et nyt netmedie - et voveligt eksperiment i internettets flygtige verden med gratis adgang og et håb om, at annoncefinansiering kunne skabe et levedygtigt grundlag. Jeg vil her benytte lejligheden til at beskrive baggrunden for og tankerne bag Akut-patienten lidt nøjere. Akut-patienten udgives af freelancejournalist og konsulent Mikael Hansen på helt privat og kommerciel basis. Det er mit personlige engagement i fagområdet, som er den egentlige motivation til at udgive netmagasinet. Det forretningsmæssige mål er at skabe et levedygtigt medie, som kan bære en rimelig aflønning af den redaktionelle og webtekniske drift samt udvikling af mediet. Det er knap nok tilfældet endnu. Jeg vil gerne takke annoncørerne for deres opbakning til Akutpatienten i introduktionsperioden. Kun ved at være et attraktivt annoncemedie kan Akut-patienten overleve. Attraktionen kan kun komme af, at der er mange læsere. Det er opmuntrende, at besøgstallet på er støt stigende. Akut-patienten er som mange vil vide ikke opstået ud af den blå luft. Det udspringer af det lukkede beredskabsmagasin Brand & Ambulance. Helt bevidst tog Akut-patienten et stort skridt i retning af sundhedsvæsenet. Hermed sagde magasinet delvis farvel til redningsberedskabet som fagområde, men dog uden af slippe beredskabsfilosofien, som er helt afgørende på det præhospitale området, og også uden at slippe integrationen i beredskabet det tætte og nødvendige samarbejde mellem politi, redningsberedskab og det præhospitale beredskab , 8. december 2010, side 2

3 Men det er den nye udvikling og integration indenfor sundhedsvæsenet, der er Akut-patientens hovedemne, nemlig den nye sygehusstruktur med færre og større akutsygehuse, en stor reform, som har betydning for hele beredskabs- og behandlingskæden for den akutte patient. Samtidig er der mange teknologiske fornyelser på vej i sundhedsvæsenet bl.a. telemedicin. Det positive potentiale i disse ændringer kan kun realiseres i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, ambulancereddere, teknikere, administratorer og politikere. Realiseringen af det tværfaglige samarbejde er måske den største udfordring af alle. Den fulde titel: Akut-patienten - uafhængigt netmagasin om præhospitalt beredskab og telemedicin ændres pr. 1. januar 2011 til Akut-patienten, netmagasinet - behandling, forebyggelse og teknologi. Begrundelsen for dette er først og fremmest at gøre undertitlen mere mundret og forståelig, men også for at præcisere det faglige felt Akut-patienten dækker efter temperament kan man se det som bredt eller smalt. Akut-patientens daglige netnyheder giver et overblik over dagens og ugens vigtigste nyheder på området. Netmagasinet graver et spadestik dybere i aktuelle faglige, organisatoriske eller politiske emner. Begrebet magasin betyder i min fortolkning et medie, som har et åbent fokus. Der hvor fagbladet dækker et fagområde på en forpligtende måde, står magasinet mere frit. Artiklerne har ikke og skal ikke have karakter af videnskabelige bidrag, men tilstræbes at være så grundige, at man som læser bliver ført ganske langt omkring i emnet. Jeg vil gerne takke de mange læsere, som er fulgt med fra Brand & Ambulance til Akut-patienten. Uden jeres interesse og opbakning var det ikke gået. Med disse ord vil jeg ønske alle læsere og annoncører en glædelig jul og et godt nytår Politiets alarmcentral anmeldes til politiet Der gik nemlig over en time, før en gruppe pensionister fra Helsingør fik overtalt alarmcentralen til at sende en ambulance til en 62-årige ilde tilredt kvinde. Gruppen melder nu politiets 112-alarmcentral til politiet! Det skriver DR P4 København. - Kan I ikke bare hjælpe hende, lød meldingen fra alarmcentralen til de ældre i pensionistcenter Nordvest på Olaf Rudes Vej i Helsingør. Kvinden var faldet og havde flækket lårbenet. Og der skulle gå over en time, før alarmcentralen gav efter og sendte en ambulance. Derfor er pensionisterne dybt rystede og forargede over, at der kan sidde en person på en alarmcentral og blive ved med at spørge på den måde, imens en 62-årig kvindes tilstand forværres synligt. Formanden for pensionistcenteret, Anita Pedersen siger til Helsingør Dagblad, at de jo ikke er sådan nogen, der misbruger systemet og ringer efter en ambulance for et godt ord. - Det er forkasteligt, at der sidder en person i den anden ende, som bare siger "hvorfor kan hun ikke bare rejse sig, siger Anita Pedersen til P4 København. Episoden har rystet mange af pensionisterne, og det er der god grund til, mener Anita Pedersen. - Hvis det var en af de andre, vi havde derude den dag, så kunne det være endt med et dødsfald, vurderer Anita Pedersen. Det er første gang i 12 år, at pensionistcenteret i Helsingør har ringet efter en akut ambulance. ( ) Mikael Hansen Chefredaktør og udgiver af netmagasinet Akut-patienten , 8. december 2010, side 3

4 STaR transport af behandlingskrævende patienter STaR er et undervisningskoncept hentet fra Storbritannien, og handler om at skabe struktur og et fagligt grundlag i forberedelse, gennemførelse og afslutning af transport af behandlingskrævende patienter. Kurset er tværfagligt: Læger, sygeplejersker og ambulancebehandlere går gennem det samme kursusforløb. STaR er en god blanding af teoretisk viden, gode råd og praktiske øvelser. Netmagasinet Akut-patienten var med et par timer på det tredje STaR-kursus i Danmark, hvor det bl.a. handlede om at binde råbåndsknob og om at få organiseret holdarbejdet, når en meget syg patient skulle flyttes fra en seng til en transportbåre. Og hvorfor er det egentlig nødvendigt at holde et todages kursus om transport af patienter? Baggrundshistorien lyder sådan i en generaliseret og skærpet formulering: Når en patient skal flyttes fra ét sygehus til et andet, bestiller sygeplejersken ambulancen, som kommer hurtigt. Hov, der skal jo også lige en læge med. Vagthavende sygeplejerske ser sig om i lokalet og blikket falder på yngste reservelæge, som sættes på opgaven. Ja, ambulancen er allerede kommet og ambulancepersonalet er på vej ned med patienten, så du må hellere skynde dig. Lægen skynder sig af sted og hilser kort på redderne i ambulancen. Patienten er allerede inde i vognen, og lægen sætter sig ind, men fortryder og henter den nærmeste lægetaske. Lægen er stadig i kittel og bare fødder i træskoene. Og så af sted. Nu er lægen chef på ambulancen, men skal først nu til at læse journalen. Og han håber, der ikke sker noget med patienten. Han er ikke vant til at arbejde med drop og medicin i ambulancen. Lægen håber på, at ambulancen returnerer til det sygehus, han kom fra. Flere hjertepatienter får behandling til tiden Ny statusopgørelse fra Danske Regioner viser, at pakkeforløb på hjerteområdet giver hurtigere udredning og behandling af hjertepatienter, samtidig med at kvaliteten af behandlingen er øget Regionerne indførte den 1. januar 2010 pakkeforløb for fire alvorlige hjertesygdomme. Pakkeforløbene betyder, at der er faste retningslinjer for, hvor lang tid patientforløbene bør tage, og hvordan patienterne skal informeres undervejs i forløbet. Det skriver Danske Regioner. Ti måneder senere er billedet positivt. Patientforløbene er både blevet kortere og mere sammenhængende, og regionerne oplever, at kvaliteten af behandlingerne er forbedret. Den øgede aktivitet betyder dog også, at kapaciteten er presset på hjerteafdelingerne. Især i den indledende fase, hvor patienten henvises til pakkeforløbet, er der en udfordring i at få enderne til at mødes. De enkelte sygehuse og hospitaler arbejder målrettet på at effektivisere arbejdsgange og øge kapaciteten til for eksempel ekkokardiografi. Statusopgørelsen fra Danske Regioner viser, at der fortsat er brug for fokus på hjerterehabilitering, så patienterne får et individuelt tilrettelagt tilbud om rehabilitering efter endt behandling. Regionerne har i flere år arbejdet med hjerterehabilitering, så der er gode erfaringer at trække på. Hjerterehabiliteringstilbuddene på sygehusene er ikke helt ens rundt om i landet. En af årsagerne er, at rehabilitering både er et regionalt og kommunalt ansvar, og derfor kan man have organiseret sig lidt forskelligt fra sted til sted. Et andet fremadrettet fokusområde er at sikre, at de rigtige patienter henvises til pakkeforløbene. Det sker blandt andet i en dialog mellem regionerne og almen praksis. ( ) , 8. december 2010, side 4

5 Derfor er det en god idé at øve sig lidt i forvejen og tænke alle processer igennem på forhånd. Læge Søren Stagelund er initiativtager til anvendelse af STaRkurset i Danmark. Han siger om baggrunden: - Transport af patienter foregår hele tiden, både indenfor hospitalets rammer og mellem hospitaler. Det er vigtigt, at alle aspekter af transporten har samme høje kvalitet, som behandlingen på hospitalet eller afdelingen. Pointen i STaR- kurset er, at nogle har sat sig for at gennemtænke alle led fra forberedelse og gennemførelse af transporten til overdragelse af patienten hos modtagende afdeling. Det tværfaglige er meget vigtigt og kurset skal være med til at styrke teamworket og det fælles faglige grundlag hos faggrupper involveret i transport af patienter. - De typiske problemer med transport er mangelfuld forberedelse og kommunikation. Lægen skal vide noget om patienten, så han kan forberede patient og udstyr til transporten optimalt. Ambulanceredderne skal vide, præcis hvilke opgaver de forventes at hjælpe med og hvor de skal køre hen. Det er såre banalt, men det er typisk på de områder, hvor der kan opstå fejl eller misforståelser. Læge Søren Stagelund, er kursusleder for STaR-kurset og er ildsjælen bag introduktionen af kurset i Danmark Hvad er STaR? STaR betyder Safe Transfer & Retrieval og er et britisk kursus, udviklet af Advanced Life Support Group (ALSG) i Manchester i England. Kurset omhandler organisering og Claus Skriver får Hillerød Hospitals Sygeplejerskepris Claus Skriver modtager prisen for sin indsats for at forbedre behandlingsforløbet for hospitalets akutte patienter. Han har været primus motor i udvikling og implementering af triage. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Hillerød Hospital. Mange hospitaler triagerer deres patienter ved modtagelsen, men takket være Claus Skrivers store arbejde er Hillerød Hospital, som det første hospital i Danmark, gået skridtet videre og vurderer nu patienterne efter det, der kaldes procestriage. Her går sygeplejepersonalet med det samme i gang med at vurdere hvilket patientforløb, patienten skal behandles efter, når den primære triagering er udført. Det betyder, at behandlingen af patienterne begynder det øjeblik, de kommer til Akutafdelingen, unødig ventetid minimeres og i sidste ende øges patientsikkerheden og giver bedre forløb for patienterne. Det har ikke tidligere været en formel kutyme, at sygeplejerskerne selv vurderer og allerede går i gang med behandlingen, inden en læge ankommer. Metoden har derfor medvirket til et kompetenceløft og større ansvar i specielt sygeplejerskernes behandling af patienterne. Claus Skriver har også gjort et stort stykke arbejde med at ensrette landets kommende triage-model, således vil en landsdækkende model tage afsæt i modellen i Akutafdelingen på Hillerød Hospital. På nuværende tidspunkt har landets øvrige regioner vist stor interesse for at implementere en lignende model, og modellen anvendes i dag på sygehusene i Slagelse, Svendborg, Kolding og Horsens. Claus Skriver er formand for Dansk Selskab for Akut Sygepleje, DAENA. ( ) , 8. december 2010, side 5

6 gennemførelse af transport af patienter på og mellem hospitaler og gennemgår systematisk alle faser af transporter af behandlingskrævende patienter fra planlægning til gennemførelse og overdragelse. STaR er et gennemprøvet og standardiseret koncept, som bygger på den undervisningsmanual, som ALSG har udviklet. Kun akkrediterede undervisere kan være instruktører på et STaRkursus. Kurset gennemføres i samarbejde med Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM). Senest er kurset blevet organisatorisk tilknyttet Dansk Råd for Genoplivning (DRG). Den allestedsnærværende TrygFonden støtter afholdelsen af STaRkurserne. Søren Stagelund, som er kursusleder for STaR i Danmark, var ved starten på det tredje kursus den eneste akkrediterede danske instruktør, men på netop dette kursus blev endnu to instruktører akkrediteret, nemlig læge Kristian Janus Andersen og paramediciner Carsten Von Holstein. Yderligere tre danske læger var under oplæring som instruktører på det tredje kursus. Kurset foregik derfor på engelsk med hjælp fra britiske undervisere, og med den engelske lærebog som grundlag. Flere andre læger, paramedicinere og sygeplejersker forventes at blive instruktører inden for de nærmeste år. OUH s akutafdeling har ansat forskningsleder Annmarie Touborg Lassen, speciallæge i infektionsmedicin, dr.med. og ph.d er ansat som forskningsleder i akutmodtageafdelingen på Odense Universitetshospital. Det skriver Dagens Medicin Forskningsenhed, der startes i AMA er en ny funktion, og den skal senere danne rammen om forskningsindsatsen i den ny Fælles Akut Modtagelse, FAM, der åbner i nyt byggeri på Odense Universitetshospital i begyndelsen af januar Annmarie Touborg Lassen er kandidat fra Aarhus Universitet og har gennemgået det meste af sin kliniske uddannelse på Odense Universitetshospital, skriver Dagens Medicin. Ud over sin forskningsindsats er hun kendt som en fremragende underviser og en faglig kompetent speciallæge med en stor personlig udstråling. Annmarie Touborg Lassens primære tilgang til forskningsopgaven i AMA og FAM er klinisk epidemiologi. Området har præget hendes arbejde gennem en del år med fokus på kliniske problemstillinger, deres håndtering samt konsekvenser for den akutte patient. Oprettelsen af forskningsenheden i akutafdelingen på OUH er en vigtig del af forberedelsen til den kommende fælles akutmodtagelse i Odense. ( ) Indholdet STaR-kurset indeholder en systematisk gennemgang af de behandlingsmæssige og praktiske forhold omkring en patienttransport bygget op omkring akronymet ACCEPT , 8. december 2010, side 6

7 Forberedelse er helt afgørende. Patientens tilstand og behov skal vurderes og transporten skal planlægges ud fra det. Haster det? Er der særlige hensyn at tage? Den ledsagende læge skal udpeges, der skal bestilles plads i den modtagende afdeling. Ambulancen skal bestilles. Kommunikation. Alle involverede skal have relevant besked. Det lyder nemt, men er det ikke. Journal skal medbringes, hvis elektronisk overførsel ikke kan ske. Praktiske forhold før transporten. Patientens eventuelle drop, dræn eller andet skal sikres, der skal kunne gives ilt, der skal kunne tilsluttes måleapparater. Alt dette kræver praktiske færdigheder. Flytning af patienten. Når patienten skal flyttes fra ét leje til et andet, kræver det teamwork, og hvis patienten er dårlig eller skrøbelig kræver det ekstra påpasselighed. Under transporten skal patienten monitoreres og nødvendig supplerende behandling skal iværksættes. Også dette er teamwork, hvor læge og ambulancereddere skal arbejde tæt sammen. Overdragelsen til den modtagende afdeling kræver god kommunikation på alle niveauer. Det hele afsluttes med en teoretisk/praktisk prøve. Råbåndsknop, gaffatape og bændler for viderekomne Akut-patienten var med, da der skulle trænes sikring af drop og dræn samt flytning af patienten fra seng til transportbåre. Det var den erfarne instruktør Ian Macartney, der underviste i sikring af dræn, drop og slanger. Ian Macartney er den oprindelige idémand bag STaR-kurset. Han var med til at skrive før- Akut krise i Nordvestjylland Borgmester H.C.Østerby, Holstebro, og regionsformand Bent Hansen, Region Midtjylland, skændes for åbent tæppe om det kommende sundhedshus i Holstebro. Baggrunden er uenighed om ansøgningen til Sundhedsministeriets akutpulje. Det skriver Dagbladet Holstebro. Et åbent brev fra Holstebro borgmester H.C. Østerby med krav om en undskyldning fra regionsformand Bent Hansen, Region Midtjylland, er den foreløbige kulmination på striden om en fælles ansøgning til sundhedsministeriets akutpulje en fælles ansøgning som ikke blev til noget. I stedet har Holstebro Kommune og Region Midtjylland sendt hver sin ansøgning om et sundhedshus i Holstebro, kommunens lyder på 500 mio. kr., regionens på 400 mio. kr. Forud for det åbne brev er gået en omfattende korrespondance på embedsmandsniveau, aflyste kontaktmøder og skarpe bemærkninger fra Bent Hansen i et regionsrådsreferat. Uenigheden handler om ambitionsniveauet og om finansiering af driften, når de statslige penge er investeret. Holstebro er direkte udpeget i teksten til akutforliget mellem Dansk Folkeparti og regeringspartierne til et højt profileret sundhedshus, som øjensynlig skal være model for tilsvarende sundhedshuse andre steder. Det er oplagt i kommunens interesse at trække så mange penge og så meget aktivitet som muligt til det nye sundhedshus. Regionen skal på den anden side sikre, at det ny supersygehus i Gødstrup får de nødvendige opgaver, og heraf kommer formentlig den uenighed, som har skabt den aktuelle konflikt mellem de to socialdemokratiske politikere. Det hører med til baggrunden, at Bent Hansen er en ekstremt upopulær politiker i Nordvestjylland. I valgkampen for et år siden frabad socialdemokraterne i Lemvig Struer sig valgplakater med Bent Hansens konfrafej! De to ansøgninger bliver i øjeblikket behandlet i Sundhedsministeriet. Forligspartierne ventes at give det blå stempel til den første uddeling til akutprojekter inden jul. Hvilket af Holstebroprojekterne, der opnår støtte, vil blive afklaret ved den lejlighed. ( ) Disse erfarne hænder tilhører veteranen Ian Macartney , 8. december 2010, side 7

8 ste udgave af undervisningsmaterialet for 10 år siden. Han var nu taget til Dansk Institut for Medicinsk Simulation på 25. etage på Herlev Sygehus for at lære danske læger, ambulancebehandlere og sygeplejersker at binde råbåndsknob, og det gjorde han meget overbevisende! Sikring af drop, dræn og slanger er en udpræget praktisk disciplin, hvor det helt klart er en fordel af have været spejder, så man uden tøven er i stand til at producere en stribe råbåndsknob og undgå denne knudes upålidelige kusine, kællingeknuden. Andre vigtige hjælpemidler er gaffatape og bomuldsbændler, og det er ikke helt ligegyldigt, hvordan disse hjælpemidler bruges. Ian Macartney havde håndlaget, men også den praktiske erfaring, at sikring tager tid, og at den, der gennemfører sikringen må se hen over eventuelle negative kommentarer fra andre, som synes, at nu skal vi af sted. Råbåndsknob for viderekomne Gaffatape! Patienter på Samsø skal afprøve videokonsultation Torsdag den 2. december var der generalprøve på brugen af videokonsultation mellem en patient på Samsø og en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Risskov. Det sker som led i et nyt pilotprojekt, der skal afprøve værdien af videokonferencer. Det skriver Region Midtjylland. Patienten har tid til konsultation hos en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling i Risskov. Men denne gang slipper patienten for at tage den lange vej til Århus. Der vil blot blive tændt for videokonferenceudstyret i ambulatoriet på Samsø Syge- og Sundhedshus, så dukker speciallægen op, og konsultationen kan begynde. Det er Psykiatri og Social i Region Midtjylland, der har sat en række pilotprojekter i gang for at afprøve videokonference som arbejdsredskab i det administrative og det kliniske arbejde for eksempel i forbindelse med visitation, patientkonsultationer og supervision. I forhold til Samsø er det Gerontopsykiatrisk Afdeling og Afdeling S, Århus Universitetshospital i Risskov, der vil afprøve videokonference som værktøj. - Projektet er sat i gang for dels at øge kvaliteten i behandlingen og spare patienter og pårørende for unødig besvær og samtidig benytte vores speciallæger mere effektivt. Vi får mulighed for at lave videosamtaler i et nyetableret ambulatorium på Samsø Syge- og Sundhedshus og i patientens eget hjem og vil kunne inddrage relevante fagpersoner som speciallæger eller psykologer, forklarer ledende sygeplejerske i Gerontopsykiatrisk Ambulatorium Birthe Ørndrup. - Succesmålet er, at patienter, pårørende og personale skal opleve det som en forbedring. Når det hele fungerer driftsikkert, håber vi at gennemføre 10 pct. flere konsultationer fra Samsø, og at 100 pct. af alle lægekonsultationer på Samsø kommer til at foregå som videokonsultation, oplyser Birthe Ørndrup. Projektet retter sig imod alle personalegrupper, patienter og pårørende, der indgår i gerontopsykiatriske og almenpsykiatriske konsultationer. ( ) , 8. december 2010, side 8

9 - Hvis slangen eller drænet falder af på grund af utilstrækkelig sikring, kan konsekvenserne for patienten være alvorlige, sagde Ian Macartney. Så var det kursisternes tur til at binde knuder, klippe gaffatape af og binde bændler. Det gik ganske fint der var et par stykker, som helt klart havde været spejdere! Og næste gang i en praktisk situation vil kursisterne helt sikkert tænke på Ian Macartneys hurtige fingre. Bændler! Fra seng til båre De indledende teoretiske bemærkninger blev klaret på to minutter resten var praktisk. Vær så god at gå i gang. De fem kursister så hinanden an i et øjebliks usikkerhed. - Der skal være én der leder slagets gang, lød så den første bemærkning. Som sagt så gjort. Lederen udpegede nu én an- Psykisk syge fastholder behandling gennem kriminalitet De akutte tilbud til psykisk syge og stofmisbrugere er skåret så hårdt, at en del tyr til at begå kriminalitet for sikre sig retspsykiatrisk behandling. Det skriver Kristeligt Dagblad. Avisen giver dette eksempel: En psykisk syg mand bliver afvist på et psykiatrisk hospital der er ikke plads. Så går han ind i en lokal kiosk, truer sig til nogle varer og går igen. Da politiet ankommer, forklarer han, at han bare gerne vil i behandling, og det har han bedst mulighed for, hvis han er dømt for noget. Hospitalerne har pligt til at modtage retspsykiatriske patienter, hvorimod patienter, der kommer fra gaden kan afvises. Udviklingen i retning af, at flere patienter får retspsykiatrisk behandling, skaber pladsmangel for de akutte psykiatriske patienter, og flere eksperter frygter ifølge Kristeligt Dagblads artikel, at denne udvikling kan accelerere. Nogle dømte psykisk syge har kæmpet for at afsone deres dom tiden ud, i stedet for at lade sig prøveløslade. Motivet har været at fastholde behandlingen. Også på misbrugsområdet er en lignende udvikling i gang, og mange misbrugere er også psykiatriske patienter. En række kommunale tilbud indenfor stofafvænning beskæres i disse år. Det er dyre tilbud, men konsekvenserne af at lade stofmisbrugere passe sig selv er endnu dyrere for samfundet, mener Mads Uffe Rasmussen fra Center for Rusmiddelforskning. - Når pårørende spørger, om det virkelig kan være rigtigt, at den psykisk syge skal bryde loven for at få hjælp, har vi tidligere i spøg sagt ja, fortæller formanden for Landsforeningen SIND, Knud Kristensen til kristeligt Dagblad. - Men nu, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at det faktisk er virkeligheden, og selv læger og psykiatere erkender, at der er et problem, er vi holdt op. Nu håber vi bare, at politikerne snart vågner op. ( ) , 8. december 2010, side 9

10 den kursist til at overvåge patientens tilstand. Korrekt placering blev indtaget ved hovedenden af sengen. Så blev der gjort klar til flytningen fra seng til båre, som i dagens anledning allerede var omtrent lige høje. To stykker pap gjorde det ud for glidestykke og lagt halvt ind under patienten, som forsigtigt blev vippet lidt til siden af de tre bærere/flyttere. - Er vi klar til at flytte? spørger lederen. - Ikke helt, siger instruktøren. Hvordan kan I passe på jer selv og jeres rygge? Så fulgte en diskussion om, hvordan høje og knap så høje flyttere skulle placeres, om arbejdsstillinger. - Er vi klart til at flytte. Vi flytter på FEM. Én, to, tre, fire, FEM. Så lykkedes det. Herefter blev båren pakket med taske, defibrillator m.v. Og så af sted. - Hvem går hvor? spørger instruktøren. Ny diskussion om at bane vejen, om at styre båren og at overvåge patienten. Herefter fulgte lidt elevatorteknik yderst relevant på et sted som Herlev Hospital. Og så tilbage i sengen på samme måde som før bare lidt hurtigere denne gang. Den afsluttende seance omhandlede problematikken om at være folk nok til opgaven. Patientens størrelse var ét aspekt, patientens tilstand et andet. Og hvem kan tilkalde flere folk, hvis det er nødvendigt? Disse 35 minutter var en virkelig god illustration af hands-on princippet i STaRkurset, meget effektiv undervisning med praktisk udførelse som udgangspunkt. De små afbrydelser og den hurtige feedback afbrød ikke forløbet, og de enkelte lidt længere afbrydelser af den akutte situation gav gode diskussioner og supplerende bemærkninger. Effektivt teamwork: Patienten flyttes sikkert fra seng til båre , 8. december 2010, side 10

11 Af sted med båren tilsyneladende enkelt, men også her er der mange ting at tænke på. Dansk StaR-udgave på vej Søren Stagelund fortæller, at målet er, at STaR kurset i fremtiden skal foregå på dansk med danske oversættelser af de engelske præsentationer til kurset tilpasset danske forhold efter behov. STaRlærebogen vil være den engelske med tilføjelse af et dansk kompendium af relevante afsnit om f.eks. dansk lovgivning, den danske organisering af sygehusvæsenet m.v. - Men først skal vi have uddannet nogle flere danske instruktører, siger han. Jeg håber meget det lykkes at gøre STaR -kurset til en standard i det danske sundhedsvæsen. Det vil betyde en langt højere kvalitet for patienttransporter. Og der vil blive flere transporter i fremtiden som en helt åbenlys konsekvens af den nye sygehusstruktur, som er på vej. - Det er også meget vigtigt med den tværfaglige tilgang, for ét af problemerne er manglende kendskab til andre faggruppers faglighed og arbejdsform, fortsætter Søren Stagelund. Et godt samarbejde og en god kommunikation betyder i sig selv rigtig meget for kvaliteten. Ambulanceredderne kan jo noget med at arbejde under de specielle forhold der gør sig gældende i en , 8. december 2010, side 11

12 ambulance, det skal læger og sygeplejersker lære, og hvem er bedre til at forklare det end netop redderne? Og så er det lige så vigtigt, at redderne forstår, hvorfor vi ikke kan køre om fem minutter. Der er lige et par ting, lægen skal klare først. Og hele samarbejdet skulle jo gerne foregå i en positiv atmosfære. Det mener jeg STaR-kurset kan medvirke til. STaR kan afløse regionale initiativer Den indledende beskrivelse af en patienttransport med problemer er selvfølgelig ikke ganske virkelighedstro, for alle regioner har allerede taget initiativer til at forbedre de forskellige personalegruppers viden og færdigheder i forbindelse med patienttransporter. - Det er gode initiativer, der er taget rundt omkring, siger Søren Stagelund. Og det har da også hjulpet på kvaliteten af transporterne. Men jeg mener, at STaR-kurset har den helt rigtige faglige tyngde til at være en national afløser for de regionale initiativer. De to kursusdage kan synes som lang tid, men vi spilder altså ikke tiden. De to dage er fyldt med fagligt indhold. Så jeg håber, at vore kursister vil være overbevisende ambassadører, når de kommer hjem til sygehusafdelingerne og ambulancestationerne. Søren Stagelund deltog nærmest ved et tilfælde på STaRkurset i Manchester på vegne af DASEM, og han blev så begejstret, at han lige siden har arbejdet på at introducere STaRkurset i Danmark. Han er i øjeblikket i gang med uddannelsen som speciallæge i anæstesiologi på sygehusene i Region Hovedstaden. Læs mere om STaR-kurset på Advanced Life Support Group, Manchester , 8. december 2010, side 12

13 DSKT: - Telemedicin står overfor sit store gennembrud Det siger overlæge Klaus Phanareth, Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital. Han er også den dynamiske formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin (DSKT), som siden starten i 2003 har fordoblet sit medlemstal hvert år. Selskabet fokuserer på den kliniske effekt af de nye teknologiske muligheder for fjernbehandling af en lang række sygdomme. Selskabet er tværfagligt i sit sigte. Flertallet af medlemmer er læger, dertil kommer sygeplejersker. Mange kommer fra sundhedssektoren, såvel fra sygehusene som kommuner og regioner. Selskabets formand Klaus Phanareth ser 2010 som det år, hvor telemedicin har fået sit store gennembrud. Af særlig betydning er den positive interesse fra sundhedsminister Bertel Haarder (V), som har vist sig meget lydhør overfor selskabets argumenter om det enorme potentiale i telemedicin i fremtidens sundhedsvæsen. Klaus Phanareth har blandt andet argumenteret for, at potentialet i telemedicin skal tages i betragtning, før de nye sygehusbyggerier besluttes endeligt , 8. december 2010, side 13

14 - En meget stor del af de kroniske patienter vil med fordel kunne bruge telemedicinske løsninger i fremtiden, og det betyder altså færre indlæggelser og et endda markant lavere arealbehov på hospitalerne, siger han. Vi tænker alt for meget i senge og logistik og for lidt i teknologi og patientforløb. Patienterne er altså ikke vilde med at være indlagt på hospitalet. Trombolysebehandling kan også bruges til ældre patienter En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal viser, at blodpropopløsende behandling med trombolyse til patienter med blodprop i hjernen også gavner de ældste patienter, og øger deres muligheder for at klare sig selv efterfølgende. Det skriver Dagens Medicin. Trombolyse har ikke hidtil været anbefalet til ældre patienter over 80 år, fordi stort set alle videnskabelige undersøgelser har fokuseret på aldersgruppen under 80 år. Men et nyt internationalt registerstudie har nu sammenlignet 2234 patienter over 80 år, der havde fået trombolyse, med 1237 jævnaldrende patienter i en kontrolgruppe, der ikke havde fået trombolyse. Tre måneder efter blodproppen kunne de patienter, der havde fået trombolyse, i højere grad føre et liv uden støtte fra andre personer, i forhold til de patienter, der ikke havde haft trombolyse henholdsvis 32,9 pct. og 20,7 pct. Trombolyse er den eneste medicinske behandling, som kan mildne effekten af en blodprop i hjernen. Gruppen af over 80-årige udgør ca. en fjerdedel af alle patienter med blodprop i hjernen. ( ) Fire problemfelter - Jeg og selskabet er selvfølgelig utrolig glade for ministerens positive interesse, siger Klaus Phanareth. Det ser ud til at telemedicin står overfor sit store gennembrud i det danske sundhedsvæsen, og det er jo hvad vi har kæmpet for siden Selskabet for Klinisk Telemedicin har fremlagt fire problemområder for Bertel Haarder, fire områder, som efter selskabets mening hæmmer udviklingen og implementeringen af telemedicinske løsninger i større skala. - De fire barrierer er organiseringen, kulturen, de juridiske rammer og afregningsformen, siger Klaus Phanareth. Organiseringen handler om, at sygehusvæsenet er organiseret i afdelinger efter specialer, men der er brug for at tænke tværfagligt for at kunne udnytte potentialet i telemedicin. Ressourcerne kanaliseres desuden gennem den nuværende organisationsform, og det er derfor relativt tungt at komme igennem med noget, der udfordrer strukturen. - Kulturen i sundhedsvæsenet handler meget om, at lægernes og sygeplejerskernes faglige kompetencer er knyttet til hospitalerne, og det bør vi simpelthen vende på hovedet og sæt- Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin te patienten og patientens behov i centrum. Det er ikke no- Formand: Overlæge Klaus Phanareth, Frederiksberg Hospital gen nem øvelse at ændre kulturen i sundhedsvæsenet, men Formålsparagraffen: Selskabets formål er, på et videnskabeligt grundlag, at befordre en det er nødvendigt. øget teoretisk viden og praktiske fremskridt i forbindelse - De juridiske rammer omkring med anvendelse af telemedicinske værktøjer i klinikken samt ved monitorering, diagnosticering og behandling i eget hjem dvs. også udenfor behandleransvaret er bygget op omkring en traditionel konsultation eller stuegang, og Hospital /Speciallæge og Praktiserende læge regi. Herudover, at afholde videnskabelige møder og kurser for medlemmerne, samt forestå der er derfor behov for en afklaring af regelsættet bl.a. efteruddannelse baseret på anvendelse af telemedicinske værktøjer. om , 8. december 2010, side 14

15 patientsikkerhed for at gøre telemedicin til en integreret del af regelsættet og ikke som i dag en undtagelse. Og der er nok brug for at revidere sundhedsloven på en række punkter derudover, fortsætter Klaus Phanareth. Denne type justeringer har Bertel Haarder lovet at tage initiativ til. Endelig er der afregningsformen. Den måde sygehusene i dag får betaling for sundhedsydelser passer ikke til telemedicin, og dermed bliver det en dårlig forretning for sygehusene at bruge telemedicinske løsninger. Det er jo helt uholdbart og ude af trit med de reelle gevinster, som telemedicinen giver, siger Klaus Phanareth. Også dette punkt vil ministeren se nærmere på med henblik på justeringer af modellen. Det kliniske aspekt Interessen for telemedicin begyndte i høj grad med det ITtekniske en teoretisk formodning om, at nye teknologiske muligheder kunne bruges i den medicinske behandling. Det handlede bl.a. om forskellige trådløse kommunikationssystemer, bredbånd m.v. Men DSKT har lige fra 2003 fokuseret på de kliniske effekter af de telemedicinske løsninger. - Det er effekten for patienterne, der er det virkelig interessante, siger Klaus Phanareth. Og der mangler endnu videnskabelige undersøgelser af effekterne af brugen af telemedicin sammenlignet med traditionel hospitalsbehandling. Potentialet ser vi som særlig stort i behandlingen af kroniske patienter, og de telemedicinske læsninger formoder vi kan hjælpe rigtig mange patienter til at leve bedre med deres sygdom. - Telemedicinske koncepter kan bruges direkte i patientbehandlingen, men også til at forbedre interne procedurer på sygehusene, fortsætter Klaus Phanarath. Begge dele er selvfølgelig vigtige, og teknologisk er de tæt forbundne, men i selskabet fokuserer vi helt overvejende på de løsninger, som involverer patienterne direkte , 8. december 2010, side 15

16 Selskabet følger nøje med i, hvad der publiceres af videnskabelige undersøgelser af telemedicinske projekter overalt i verden. Og vilkårene for telemedicin er ikke meget anderledes i andre vestlige lande. Vidensformidling Selv om DSKT nu har eksisteret i syv år, er der stadig meget pionerånd i selskabet. Effektiv formidling af budskaberne om telemedicinens muligheder er langt den vigtigste aktivitet. Selskabets hjemmeside refererer stort set alle danske nyheder om telemedicin, og der er findes på hjemmesiden en projektside, hvor en stribe igangværende forsøgsprojekter beskrives. Foreningen 75 pct. af medemmerne i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin er læger, de øvrige er leverandører, administratorer og andre med professional interesse i området. Lægerne har ifølge selskabets vedtægter flertallet i bestyrelsen, og hermed sikres selskabets sundhedsvidenskabelige forankring. - Telemedicin er tværfaglig i sit udgangspunkt, og derfor er DSKT også tværfagligt, fortæller Klaus Phanareth. - Vi har fordoblet medlemstallet hvert år siden stiftelsen i Og alt tyder på, at vi kan fortsætte medlemstilgangen i takt med, at telemedicin får en stærkere placering i sundhedssystemet. Ny og bedre venflonholder på vej Da den pensionerede metalingeniør Jørgen Østergaard for to år siden blev opereret for tarmkræft, fik han flere gange lagt drop, og det fik ham til at tænke kreativt. Han har i forvejen adskillige patenter bag sig indenfor landbrugsmaskiner og landsbrugsteknik. Han udtænkte en smartere og mere hygiejnisk venflonholder. Det skriver Dagens Medicin. - Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at der skulle vikles så meget gazebind og hæfteplaster om, med alle de baciller, som kunne leve i det. Og hvad sker der, når man går på toilettet eller i bad? Skylleventilen, som sidder ovenpå, kan også tage fat i dyner, puder og hvad der ellers er, siger Jørgen Østergaard til Dagens Medicin. Resultatet af Jørgen Østergaards udviklingsarbejde blev en venflonholder i bøjelig plast, der sættes fast med hudvenlig lim på patientens håndrod. Kroge sørger for at holde slangen på plads, og en plastclips bevarer slangen i en fin kurve, der ikke kan knække. Et låg, der kan klikkes fast, beskytter skylleventilen, så den ikke hægter sig på kittel eller sengetøj. Jørgen Østergaard har brugt omkring kr. af egen lomme på at designe og patentere holderen samt producere en model, der kan vises frem. Han samarbejder med WelfareTech i Odense, et bureau, der arbejder for samarbejde mellem offentlige og private virksomheder inden for velfærdsteknologi. De leder nu efter en køber til ideen, mens Region Syddanmark gør klar til at teste prototypen af kateterholderen på syddanske hospitaler. ( ) , 8. december 2010, side 16

17 Intelligent dragt kan overvåge ældres helbred Claus Andersen, ingeniørstuderende fra Århus, har udviklet en speciel dragt med intelligente sensorer. Dragten har store anvendelsesmuligheder i pleje af svage ældre. Det skriver Aarhus School of Engineering. -Fremtidens tøj er intelligent. Det kan tænke selv og hjælpe med at gøre livet trygt for mange ældre, der ellers ville have brug for massiv personlig overvågning eller døgnpleje, siger Claus Andersen fra Aarhus School of Engineering. Snart kan han kalde sig civilingeniør med speciale i intelligente sensorer til kroppen. Han har i løbet af det seneste års tid udviklet en dragt med indbygget elektronik og sensorer, der kan måle for eksempel væskebalance og hjertesignal hos den ældre. - Tanken er, at dragten for eksempel registrer uregelmæssigheder i hjertet og samtidig sender en alarm til lægen. Eller den registrerer, at væskebalancen er dårlig, og minder fru Jensen om, at hun skal huske at drikke, forklarer han. Teknologien bag dragten giver helt nye muligheder for at monitorere den ældres helbred og yde den rette hjælp i tide. De indbyggede sensorer kan kommunikere trådløst med behandlere og plejepersonale. - I princippet giver det uanede muligheder for at følge den ældres tilstand meget omhyggeligt døgnet rundt. Lægen kan for eksempel via sin computer se virkningen af medicin, og hjemmesygeplejersken kan få en alarm på sin mobiltelefon, hvis dragten registrerer et fald, siger Claus Andersen. Der er stadig et stykke vej igen, før de studerendes intelligente dragt kan blive til rigtigt tøj og bruges af ældre i dagligdagen. Deres løsning skal blandt andet videreudvikles, så sensorerne bliver mindre og energiforsyningen til dragten stabil. - Vi er i gang med at undersøge forskellige metoder til at holde på batteriet. Hvordan skal sensorerne snakke med hinanden, så de forbruger mindst muligt strøm? Det er det, der er den største teknologiske udfordring for alle, der arbejder med teknologi til intelligent tøj, forklarer Claus Andersen. I øjeblikket tester de studerende blandt andet opladning af sensorer via kroppens bevægelser og sollys. Claus Andersen laver sit specialeprojekt i samarbejde med Esben Sune Rasmussen. Det indgår som en del af Videncenter for Sundhedsteknologier i Hjemmet, hvor forskere fra Ingeniørhøjskolen bl.a. arbejder med udvikling af et intelligent sensornetværk til kroppen (Body Area Network). ( ) Universiteter opslår tre professorater i akutmedicin TrygFonden finansierer tre femårige professorater i akutmedicin på universiteterne i København, Århus og Odense. Stillingerne skal besættes først i TrygFonden skyder nu penge i en historisk opgradering af en samlet forskningsindsats i akutmedicin i Danmark. Det sker med finansieringen af tre professorater, som tilknyttes landets tre største universiteter. TrygFonden begrunder donationen sådan: I dag er akutenhederne i færd med at blive samlet på færre og større afdelinger, og det åbner store muligheder for systematisk at indsamle data på et stort antal patienter og afvikle kontrollerede forsøg, som væsentligt kan forbedre behandlingen af akut syge og tilskadekomne. Der er tale om kliniske professorater, hvor de kommende professorer skal have sideløbende overlægestillinger på akuthospitaler. De tre stillingsopslag ligner hinanden, men er alligevel formuleret lidt forskelligt. Her citerer vi opgavebeskrivelsen fra opslaget til Syddansk Universitet. Professoren skal: Opbygge et netværk af forskningsledere og forskningsinteresserede ved samtlige FAM er i Region Syddanmark og Region Sjælland. Initiere forskningsprojekter indenfor det kliniske akutområde omfattende enkelte eller flere FAM er. Målet er at øge frembringelse, spredning og brugen af forskningsgenereret evidens på området. Igangsætte samarbejder om projekter med et organisatorisk og sundhedsøkonomisk perspektiv på akutområdet og de nyetablerede FAM er. Målet er ligeledes her at bidrage til øget frembringelse, spredning og brugen af forskningsgenereret evidens på området. Opbygge samarbejdsrelationer med OPEN (Odense Patientdata Exploratory Network) med henblik på en optimal synliggørelse af projekter på akutområdet samt for at sikre at resultaterne bliver tilgængelige regionalt, nationalt og internationalt. Samarbejde med og involvere sig i parternes relevante organisationer for sundhedsforskning med henblik på koordinering af forskningsindsatsen på akutområdet. Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) kommenterer TrygFondens donation sådan: I Danmark er der nogle oplagte muligheder for at forske indenfor akutmedicin på hospitalerne. Det potentiale er ikke hidtil udnyttet til fulde. Dansk Selskab for Akutmedicin ser de nye professorater som et kæmpe fremskridt indenfor området. Danmark har i forvejen en ret stærk tradition indenfor det præhospitale forskningsområde, og vi håber derfor at de nye professorater vil have fokus på det inhospitale også. Der er virkelig store muligheder, både for forskningen i sig selv og for den udvikling, forskningen kan føre med sig på landets akutafdelinger. ( ) , 8. december 2010, side 17

18 Begrænsede beviser for effekten af akutlægebiler Sundhedsstyrelsen bakker op om den sjællandske akutplan, hvor akutlægebiler erstattes med paramedicinerbemandede akutbiler. Evidensen for effekten af akutlægebilerne er ikke tilstrækkelig til at anbefale denne løsning. Det fremgår af et svar fra Sundhedsstyrelsen til ambulancelægerne i Region Sjælland. Beviserne - evidensen for, at den ene præhospitale udrykningsordning skulle være bedre eller dårligere end andre, er meget begrænset, konstaterer Sundhedsstyrelsen i sit svar til ambulancelægerne i Region Sjælland. Derfor kan Sundhedsstyrelsen ikke anbefale den ene bemanding frem for den anden. Sundhedsstyrelsen vælger derfor at bakke op om Region Sjællands akutplan, som kaldes ambitiøs, og Sundhedsstyrelsen stiller sig til rådighed som deltager i en løbende evaluering i de kommende år. Hermed er stormløbet mod Region Sjællands akutplan endt uden resultat. Ambulancelægerne i de nuværende akutlægebiler, Lægeforeningen og Dansk Sygepleje Råd har alle været stærkt kritiske i forhold til planen, men kritikken understøttes ifølge Sundhedsstyrelsen ikke af konkrete beviser på, at den planlagte ændring skulle medføre et fald i kvaliteten. Sundhedsstyrelsen skriver bl.a.: Der er ikke meta-analyser eller Medline indekserede oversigtsartikler vedrørende medicinsk nyttevirkning af lægelig præhospital indsats. DSI har lavet en oversigt, der konkluderer, at der ikke findes klasse I evidens for effekt af lægelig præhospital indsats, idet der ikke er dobbeltblindede, randomiserede, klinisk kontrollerede undersøgelser (lodtrækningsundersøgelser). Der findes enkelte prospektive og tilnærmet kontrollerede studier, herunder før-og-efter studier, kohorte studier og case-kontrol studier (klasse II evidens) samt ekspertpanel studier (klasse III evidens). Undersøgelser, der har omfattet større, uselekterede patientgrupper, har ikke vist forskel i overlevelse med eller uden lægelig præhospital indsats. Derimod er der fundet højere overlevelse hos et mindretal, 5-11 % af brede patientpopulationer, nemlig hos patienter med tidskritiske lidelser (traumer, akut blodprop i hjertet, meningitis mm). Lægelig præhospital indsats har overvejende positiv effekt. Den manglende evidens skyldes først og fremmest, at det er problematisk bl.a. af etiske grunde at gennemføre randomiserede studier. Sundhedsstyrelsen har på det foreliggende således ikke et solidt fagligt grundlag for hverken at fraråde eller anbefale henholdsvis akutlægebiler eller akutbiler bemandet med paramedicinere. Akutlægebiler vil antagelig være at foretrække, såfremt det samtidig kan sikres, at de lægelige præhospitale ressourcer udelukkende disponeres til patienter med tidskritiske lidelser. Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at alt sundhedspersonale der involveres i den præhospitale indsats, erhverver både skadestedserfaring og erfaring i præhospitalt arbejde, samt løbende har mulighed for at opretholde de nødvendige rutiner heri. ( ) Rigshospitalet bruger magneter mod uregelmæssige hjerterytmer Kardiologisk Laboratorium på Rigshospitalet runder en milepæl. Som en af de eneste i verden har man fjernet over 1000 menneskers uregelmæssige hjerterytme ved hjælp af to tonstunge magneter og en computermus. Det skriver Rigshospitalet. Overlæge Xu Chen stabiliserer patientens hjerterytme - uden at være i det samme rum som patienten. I stedet har han siddet inde ved siden af foran en computerskærm og opereret patienten med mus og tastatur. På Kardiologisk Laboratorium har man nemlig i løbet af de sidste fire år opereret over 1000 mennesker med en avanceret teknologi, der har fjernet en stor del af lægens håndarbejde. Ud over et italiensk hospital er det kun Rigshospitalet der har opereret så mange mennesker med teknikken. Operationen minder om noget, du ser i en science fiction film. Patienten ligger imellem to store magneter, der tilsammen vejer det samme som fire folkevogne. Et lillebitte kateter, som minder om en tynd gummislange, er ført ind gennem lysken og videre op i hjertet. Herfra styrer man kateteret ved hjælp af magneterne. De danner magnetfelter, og kateterets magnetiske spids reagerer på deres bevægelser. På den måde kan man med musen navigere kateteret rundt i hjertet uden at røre det med hænderne. For enden af kateteret sidder der en brænder, der udsender radiofrekvensbølger. Med dem opvarmer lægen små dele hjertevæv, så det dør. Det slukker forbindelsen, så de elektriske impulser, der løber gennem vævet og udløser hjerterytmeforstyrrelsen, ikke kan komme længere. Indtil videre har teknikken været en stor succes. Siden Kardiologisk Laboratorium som de første i Skandinavien begyndte at bruge den, har kun én ud af de over 1000 operationer medført komplikationer: - Førhen førte lægen kateteret rundt i hjertet med hånden. Det var et mere usikkert indgreb, der førte til komplikationer i fem til seks procent af tilfældene, når man skulle ind og opvarme væv i hjertet. Nu har vi øget sikkerheden. Vi kan være præcise ned til en milimeters nøjagtighed, og fordi kateteret ikke længere er håndholdt, kan det være meget blødere, ja næsten slattent. Derfor bøjer det af uden at gøre skade, hvis det støder ind i hjertet, fortæller overlæge Xu Chen, der står for den overvejende del af operationerne. ( ) , 8. december 2010, side 18

19 Netmagasinet Akut-patienten december 2010 Netmagasinet Akut-patienten er uafhængigt af politiske, faglige og kommercielle interesser. Netmagasinet Akut-patienten kan frit læses eller downloades fra websitet Vores gratis nyhedsmail sender netmagasinet Akutpatienten direkte til din mailboks. Redaktion: Mikael Hansen Ansvarshavende chefredaktør Tlf Alle tekster i netmagasinet Akut-patienten har Mikael Hansen som forfatter, medmindre andet er angivet. Alle fotografier og andre illustrationer har IMAGITA Kommunikation som kilde, medmindre andet er angivet. Forsidebilledet til dette nummer viser en episode fra undervisningen i sikring af patienten på STaR-kurset 17. november på Herlev Hospital. Annoncer: Kontakt Mikael Hansen Tlf annoncer@akutpatienten.dk Udgiver: IMAGITA Kommunikation Lavsenvænget Odense V Tlf Fax Mikael Hansen Konsulent og freelancejournalist (DJ) Alle rettigheder forbeholdes Eftertryk forbudt. IMAGITA Kommunikation , 8. december 2010, side 19