december årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "december årgang"

Transkript

1 december årgang Akut-patienten STaR transport af behandlingskrævende patienter DSKT: - Telemedicin står over for , 8. december 2010, side 1 sit store gennembrud

2 Akut-patienten i 2011 For et halvt år siden dukkede netmagasinet Akut-patienten op på internetsiden et nyt netmedie - et voveligt eksperiment i internettets flygtige verden med gratis adgang og et håb om, at annoncefinansiering kunne skabe et levedygtigt grundlag. Jeg vil her benytte lejligheden til at beskrive baggrunden for og tankerne bag Akut-patienten lidt nøjere. Akut-patienten udgives af freelancejournalist og konsulent Mikael Hansen på helt privat og kommerciel basis. Det er mit personlige engagement i fagområdet, som er den egentlige motivation til at udgive netmagasinet. Det forretningsmæssige mål er at skabe et levedygtigt medie, som kan bære en rimelig aflønning af den redaktionelle og webtekniske drift samt udvikling af mediet. Det er knap nok tilfældet endnu. Jeg vil gerne takke annoncørerne for deres opbakning til Akutpatienten i introduktionsperioden. Kun ved at være et attraktivt annoncemedie kan Akut-patienten overleve. Attraktionen kan kun komme af, at der er mange læsere. Det er opmuntrende, at besøgstallet på er støt stigende. Akut-patienten er som mange vil vide ikke opstået ud af den blå luft. Det udspringer af det lukkede beredskabsmagasin Brand & Ambulance. Helt bevidst tog Akut-patienten et stort skridt i retning af sundhedsvæsenet. Hermed sagde magasinet delvis farvel til redningsberedskabet som fagområde, men dog uden af slippe beredskabsfilosofien, som er helt afgørende på det præhospitale området, og også uden at slippe integrationen i beredskabet det tætte og nødvendige samarbejde mellem politi, redningsberedskab og det præhospitale beredskab , 8. december 2010, side 2

3 Men det er den nye udvikling og integration indenfor sundhedsvæsenet, der er Akut-patientens hovedemne, nemlig den nye sygehusstruktur med færre og større akutsygehuse, en stor reform, som har betydning for hele beredskabs- og behandlingskæden for den akutte patient. Samtidig er der mange teknologiske fornyelser på vej i sundhedsvæsenet bl.a. telemedicin. Det positive potentiale i disse ændringer kan kun realiseres i et tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, ambulancereddere, teknikere, administratorer og politikere. Realiseringen af det tværfaglige samarbejde er måske den største udfordring af alle. Den fulde titel: Akut-patienten - uafhængigt netmagasin om præhospitalt beredskab og telemedicin ændres pr. 1. januar 2011 til Akut-patienten, netmagasinet - behandling, forebyggelse og teknologi. Begrundelsen for dette er først og fremmest at gøre undertitlen mere mundret og forståelig, men også for at præcisere det faglige felt Akut-patienten dækker efter temperament kan man se det som bredt eller smalt. Akut-patientens daglige netnyheder giver et overblik over dagens og ugens vigtigste nyheder på området. Netmagasinet graver et spadestik dybere i aktuelle faglige, organisatoriske eller politiske emner. Begrebet magasin betyder i min fortolkning et medie, som har et åbent fokus. Der hvor fagbladet dækker et fagområde på en forpligtende måde, står magasinet mere frit. Artiklerne har ikke og skal ikke have karakter af videnskabelige bidrag, men tilstræbes at være så grundige, at man som læser bliver ført ganske langt omkring i emnet. Jeg vil gerne takke de mange læsere, som er fulgt med fra Brand & Ambulance til Akut-patienten. Uden jeres interesse og opbakning var det ikke gået. Med disse ord vil jeg ønske alle læsere og annoncører en glædelig jul og et godt nytår Politiets alarmcentral anmeldes til politiet Der gik nemlig over en time, før en gruppe pensionister fra Helsingør fik overtalt alarmcentralen til at sende en ambulance til en 62-årige ilde tilredt kvinde. Gruppen melder nu politiets 112-alarmcentral til politiet! Det skriver DR P4 København. - Kan I ikke bare hjælpe hende, lød meldingen fra alarmcentralen til de ældre i pensionistcenter Nordvest på Olaf Rudes Vej i Helsingør. Kvinden var faldet og havde flækket lårbenet. Og der skulle gå over en time, før alarmcentralen gav efter og sendte en ambulance. Derfor er pensionisterne dybt rystede og forargede over, at der kan sidde en person på en alarmcentral og blive ved med at spørge på den måde, imens en 62-årig kvindes tilstand forværres synligt. Formanden for pensionistcenteret, Anita Pedersen siger til Helsingør Dagblad, at de jo ikke er sådan nogen, der misbruger systemet og ringer efter en ambulance for et godt ord. - Det er forkasteligt, at der sidder en person i den anden ende, som bare siger "hvorfor kan hun ikke bare rejse sig, siger Anita Pedersen til P4 København. Episoden har rystet mange af pensionisterne, og det er der god grund til, mener Anita Pedersen. - Hvis det var en af de andre, vi havde derude den dag, så kunne det være endt med et dødsfald, vurderer Anita Pedersen. Det er første gang i 12 år, at pensionistcenteret i Helsingør har ringet efter en akut ambulance. ( ) Mikael Hansen Chefredaktør og udgiver af netmagasinet Akut-patienten , 8. december 2010, side 3

4 STaR transport af behandlingskrævende patienter STaR er et undervisningskoncept hentet fra Storbritannien, og handler om at skabe struktur og et fagligt grundlag i forberedelse, gennemførelse og afslutning af transport af behandlingskrævende patienter. Kurset er tværfagligt: Læger, sygeplejersker og ambulancebehandlere går gennem det samme kursusforløb. STaR er en god blanding af teoretisk viden, gode råd og praktiske øvelser. Netmagasinet Akut-patienten var med et par timer på det tredje STaR-kursus i Danmark, hvor det bl.a. handlede om at binde råbåndsknob og om at få organiseret holdarbejdet, når en meget syg patient skulle flyttes fra en seng til en transportbåre. Og hvorfor er det egentlig nødvendigt at holde et todages kursus om transport af patienter? Baggrundshistorien lyder sådan i en generaliseret og skærpet formulering: Når en patient skal flyttes fra ét sygehus til et andet, bestiller sygeplejersken ambulancen, som kommer hurtigt. Hov, der skal jo også lige en læge med. Vagthavende sygeplejerske ser sig om i lokalet og blikket falder på yngste reservelæge, som sættes på opgaven. Ja, ambulancen er allerede kommet og ambulancepersonalet er på vej ned med patienten, så du må hellere skynde dig. Lægen skynder sig af sted og hilser kort på redderne i ambulancen. Patienten er allerede inde i vognen, og lægen sætter sig ind, men fortryder og henter den nærmeste lægetaske. Lægen er stadig i kittel og bare fødder i træskoene. Og så af sted. Nu er lægen chef på ambulancen, men skal først nu til at læse journalen. Og han håber, der ikke sker noget med patienten. Han er ikke vant til at arbejde med drop og medicin i ambulancen. Lægen håber på, at ambulancen returnerer til det sygehus, han kom fra. Flere hjertepatienter får behandling til tiden Ny statusopgørelse fra Danske Regioner viser, at pakkeforløb på hjerteområdet giver hurtigere udredning og behandling af hjertepatienter, samtidig med at kvaliteten af behandlingen er øget Regionerne indførte den 1. januar 2010 pakkeforløb for fire alvorlige hjertesygdomme. Pakkeforløbene betyder, at der er faste retningslinjer for, hvor lang tid patientforløbene bør tage, og hvordan patienterne skal informeres undervejs i forløbet. Det skriver Danske Regioner. Ti måneder senere er billedet positivt. Patientforløbene er både blevet kortere og mere sammenhængende, og regionerne oplever, at kvaliteten af behandlingerne er forbedret. Den øgede aktivitet betyder dog også, at kapaciteten er presset på hjerteafdelingerne. Især i den indledende fase, hvor patienten henvises til pakkeforløbet, er der en udfordring i at få enderne til at mødes. De enkelte sygehuse og hospitaler arbejder målrettet på at effektivisere arbejdsgange og øge kapaciteten til for eksempel ekkokardiografi. Statusopgørelsen fra Danske Regioner viser, at der fortsat er brug for fokus på hjerterehabilitering, så patienterne får et individuelt tilrettelagt tilbud om rehabilitering efter endt behandling. Regionerne har i flere år arbejdet med hjerterehabilitering, så der er gode erfaringer at trække på. Hjerterehabiliteringstilbuddene på sygehusene er ikke helt ens rundt om i landet. En af årsagerne er, at rehabilitering både er et regionalt og kommunalt ansvar, og derfor kan man have organiseret sig lidt forskelligt fra sted til sted. Et andet fremadrettet fokusområde er at sikre, at de rigtige patienter henvises til pakkeforløbene. Det sker blandt andet i en dialog mellem regionerne og almen praksis. ( ) , 8. december 2010, side 4

5 Derfor er det en god idé at øve sig lidt i forvejen og tænke alle processer igennem på forhånd. Læge Søren Stagelund er initiativtager til anvendelse af STaRkurset i Danmark. Han siger om baggrunden: - Transport af patienter foregår hele tiden, både indenfor hospitalets rammer og mellem hospitaler. Det er vigtigt, at alle aspekter af transporten har samme høje kvalitet, som behandlingen på hospitalet eller afdelingen. Pointen i STaR- kurset er, at nogle har sat sig for at gennemtænke alle led fra forberedelse og gennemførelse af transporten til overdragelse af patienten hos modtagende afdeling. Det tværfaglige er meget vigtigt og kurset skal være med til at styrke teamworket og det fælles faglige grundlag hos faggrupper involveret i transport af patienter. - De typiske problemer med transport er mangelfuld forberedelse og kommunikation. Lægen skal vide noget om patienten, så han kan forberede patient og udstyr til transporten optimalt. Ambulanceredderne skal vide, præcis hvilke opgaver de forventes at hjælpe med og hvor de skal køre hen. Det er såre banalt, men det er typisk på de områder, hvor der kan opstå fejl eller misforståelser. Læge Søren Stagelund, er kursusleder for STaR-kurset og er ildsjælen bag introduktionen af kurset i Danmark Hvad er STaR? STaR betyder Safe Transfer & Retrieval og er et britisk kursus, udviklet af Advanced Life Support Group (ALSG) i Manchester i England. Kurset omhandler organisering og Claus Skriver får Hillerød Hospitals Sygeplejerskepris Claus Skriver modtager prisen for sin indsats for at forbedre behandlingsforløbet for hospitalets akutte patienter. Han har været primus motor i udvikling og implementering af triage. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Hillerød Hospital. Mange hospitaler triagerer deres patienter ved modtagelsen, men takket være Claus Skrivers store arbejde er Hillerød Hospital, som det første hospital i Danmark, gået skridtet videre og vurderer nu patienterne efter det, der kaldes procestriage. Her går sygeplejepersonalet med det samme i gang med at vurdere hvilket patientforløb, patienten skal behandles efter, når den primære triagering er udført. Det betyder, at behandlingen af patienterne begynder det øjeblik, de kommer til Akutafdelingen, unødig ventetid minimeres og i sidste ende øges patientsikkerheden og giver bedre forløb for patienterne. Det har ikke tidligere været en formel kutyme, at sygeplejerskerne selv vurderer og allerede går i gang med behandlingen, inden en læge ankommer. Metoden har derfor medvirket til et kompetenceløft og større ansvar i specielt sygeplejerskernes behandling af patienterne. Claus Skriver har også gjort et stort stykke arbejde med at ensrette landets kommende triage-model, således vil en landsdækkende model tage afsæt i modellen i Akutafdelingen på Hillerød Hospital. På nuværende tidspunkt har landets øvrige regioner vist stor interesse for at implementere en lignende model, og modellen anvendes i dag på sygehusene i Slagelse, Svendborg, Kolding og Horsens. Claus Skriver er formand for Dansk Selskab for Akut Sygepleje, DAENA. ( ) , 8. december 2010, side 5

6 gennemførelse af transport af patienter på og mellem hospitaler og gennemgår systematisk alle faser af transporter af behandlingskrævende patienter fra planlægning til gennemførelse og overdragelse. STaR er et gennemprøvet og standardiseret koncept, som bygger på den undervisningsmanual, som ALSG har udviklet. Kun akkrediterede undervisere kan være instruktører på et STaRkursus. Kurset gennemføres i samarbejde med Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM). Senest er kurset blevet organisatorisk tilknyttet Dansk Råd for Genoplivning (DRG). Den allestedsnærværende TrygFonden støtter afholdelsen af STaRkurserne. Søren Stagelund, som er kursusleder for STaR i Danmark, var ved starten på det tredje kursus den eneste akkrediterede danske instruktør, men på netop dette kursus blev endnu to instruktører akkrediteret, nemlig læge Kristian Janus Andersen og paramediciner Carsten Von Holstein. Yderligere tre danske læger var under oplæring som instruktører på det tredje kursus. Kurset foregik derfor på engelsk med hjælp fra britiske undervisere, og med den engelske lærebog som grundlag. Flere andre læger, paramedicinere og sygeplejersker forventes at blive instruktører inden for de nærmeste år. OUH s akutafdeling har ansat forskningsleder Annmarie Touborg Lassen, speciallæge i infektionsmedicin, dr.med. og ph.d er ansat som forskningsleder i akutmodtageafdelingen på Odense Universitetshospital. Det skriver Dagens Medicin Forskningsenhed, der startes i AMA er en ny funktion, og den skal senere danne rammen om forskningsindsatsen i den ny Fælles Akut Modtagelse, FAM, der åbner i nyt byggeri på Odense Universitetshospital i begyndelsen af januar Annmarie Touborg Lassen er kandidat fra Aarhus Universitet og har gennemgået det meste af sin kliniske uddannelse på Odense Universitetshospital, skriver Dagens Medicin. Ud over sin forskningsindsats er hun kendt som en fremragende underviser og en faglig kompetent speciallæge med en stor personlig udstråling. Annmarie Touborg Lassens primære tilgang til forskningsopgaven i AMA og FAM er klinisk epidemiologi. Området har præget hendes arbejde gennem en del år med fokus på kliniske problemstillinger, deres håndtering samt konsekvenser for den akutte patient. Oprettelsen af forskningsenheden i akutafdelingen på OUH er en vigtig del af forberedelsen til den kommende fælles akutmodtagelse i Odense. ( ) Indholdet STaR-kurset indeholder en systematisk gennemgang af de behandlingsmæssige og praktiske forhold omkring en patienttransport bygget op omkring akronymet ACCEPT , 8. december 2010, side 6

7 Forberedelse er helt afgørende. Patientens tilstand og behov skal vurderes og transporten skal planlægges ud fra det. Haster det? Er der særlige hensyn at tage? Den ledsagende læge skal udpeges, der skal bestilles plads i den modtagende afdeling. Ambulancen skal bestilles. Kommunikation. Alle involverede skal have relevant besked. Det lyder nemt, men er det ikke. Journal skal medbringes, hvis elektronisk overførsel ikke kan ske. Praktiske forhold før transporten. Patientens eventuelle drop, dræn eller andet skal sikres, der skal kunne gives ilt, der skal kunne tilsluttes måleapparater. Alt dette kræver praktiske færdigheder. Flytning af patienten. Når patienten skal flyttes fra ét leje til et andet, kræver det teamwork, og hvis patienten er dårlig eller skrøbelig kræver det ekstra påpasselighed. Under transporten skal patienten monitoreres og nødvendig supplerende behandling skal iværksættes. Også dette er teamwork, hvor læge og ambulancereddere skal arbejde tæt sammen. Overdragelsen til den modtagende afdeling kræver god kommunikation på alle niveauer. Det hele afsluttes med en teoretisk/praktisk prøve. Råbåndsknop, gaffatape og bændler for viderekomne Akut-patienten var med, da der skulle trænes sikring af drop og dræn samt flytning af patienten fra seng til transportbåre. Det var den erfarne instruktør Ian Macartney, der underviste i sikring af dræn, drop og slanger. Ian Macartney er den oprindelige idémand bag STaR-kurset. Han var med til at skrive før- Akut krise i Nordvestjylland Borgmester H.C.Østerby, Holstebro, og regionsformand Bent Hansen, Region Midtjylland, skændes for åbent tæppe om det kommende sundhedshus i Holstebro. Baggrunden er uenighed om ansøgningen til Sundhedsministeriets akutpulje. Det skriver Dagbladet Holstebro. Et åbent brev fra Holstebro borgmester H.C. Østerby med krav om en undskyldning fra regionsformand Bent Hansen, Region Midtjylland, er den foreløbige kulmination på striden om en fælles ansøgning til sundhedsministeriets akutpulje en fælles ansøgning som ikke blev til noget. I stedet har Holstebro Kommune og Region Midtjylland sendt hver sin ansøgning om et sundhedshus i Holstebro, kommunens lyder på 500 mio. kr., regionens på 400 mio. kr. Forud for det åbne brev er gået en omfattende korrespondance på embedsmandsniveau, aflyste kontaktmøder og skarpe bemærkninger fra Bent Hansen i et regionsrådsreferat. Uenigheden handler om ambitionsniveauet og om finansiering af driften, når de statslige penge er investeret. Holstebro er direkte udpeget i teksten til akutforliget mellem Dansk Folkeparti og regeringspartierne til et højt profileret sundhedshus, som øjensynlig skal være model for tilsvarende sundhedshuse andre steder. Det er oplagt i kommunens interesse at trække så mange penge og så meget aktivitet som muligt til det nye sundhedshus. Regionen skal på den anden side sikre, at det ny supersygehus i Gødstrup får de nødvendige opgaver, og heraf kommer formentlig den uenighed, som har skabt den aktuelle konflikt mellem de to socialdemokratiske politikere. Det hører med til baggrunden, at Bent Hansen er en ekstremt upopulær politiker i Nordvestjylland. I valgkampen for et år siden frabad socialdemokraterne i Lemvig Struer sig valgplakater med Bent Hansens konfrafej! De to ansøgninger bliver i øjeblikket behandlet i Sundhedsministeriet. Forligspartierne ventes at give det blå stempel til den første uddeling til akutprojekter inden jul. Hvilket af Holstebroprojekterne, der opnår støtte, vil blive afklaret ved den lejlighed. ( ) Disse erfarne hænder tilhører veteranen Ian Macartney , 8. december 2010, side 7

8 ste udgave af undervisningsmaterialet for 10 år siden. Han var nu taget til Dansk Institut for Medicinsk Simulation på 25. etage på Herlev Sygehus for at lære danske læger, ambulancebehandlere og sygeplejersker at binde råbåndsknob, og det gjorde han meget overbevisende! Sikring af drop, dræn og slanger er en udpræget praktisk disciplin, hvor det helt klart er en fordel af have været spejder, så man uden tøven er i stand til at producere en stribe råbåndsknob og undgå denne knudes upålidelige kusine, kællingeknuden. Andre vigtige hjælpemidler er gaffatape og bomuldsbændler, og det er ikke helt ligegyldigt, hvordan disse hjælpemidler bruges. Ian Macartney havde håndlaget, men også den praktiske erfaring, at sikring tager tid, og at den, der gennemfører sikringen må se hen over eventuelle negative kommentarer fra andre, som synes, at nu skal vi af sted. Råbåndsknob for viderekomne Gaffatape! Patienter på Samsø skal afprøve videokonsultation Torsdag den 2. december var der generalprøve på brugen af videokonsultation mellem en patient på Samsø og en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Risskov. Det sker som led i et nyt pilotprojekt, der skal afprøve værdien af videokonferencer. Det skriver Region Midtjylland. Patienten har tid til konsultation hos en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling i Risskov. Men denne gang slipper patienten for at tage den lange vej til Århus. Der vil blot blive tændt for videokonferenceudstyret i ambulatoriet på Samsø Syge- og Sundhedshus, så dukker speciallægen op, og konsultationen kan begynde. Det er Psykiatri og Social i Region Midtjylland, der har sat en række pilotprojekter i gang for at afprøve videokonference som arbejdsredskab i det administrative og det kliniske arbejde for eksempel i forbindelse med visitation, patientkonsultationer og supervision. I forhold til Samsø er det Gerontopsykiatrisk Afdeling og Afdeling S, Århus Universitetshospital i Risskov, der vil afprøve videokonference som værktøj. - Projektet er sat i gang for dels at øge kvaliteten i behandlingen og spare patienter og pårørende for unødig besvær og samtidig benytte vores speciallæger mere effektivt. Vi får mulighed for at lave videosamtaler i et nyetableret ambulatorium på Samsø Syge- og Sundhedshus og i patientens eget hjem og vil kunne inddrage relevante fagpersoner som speciallæger eller psykologer, forklarer ledende sygeplejerske i Gerontopsykiatrisk Ambulatorium Birthe Ørndrup. - Succesmålet er, at patienter, pårørende og personale skal opleve det som en forbedring. Når det hele fungerer driftsikkert, håber vi at gennemføre 10 pct. flere konsultationer fra Samsø, og at 100 pct. af alle lægekonsultationer på Samsø kommer til at foregå som videokonsultation, oplyser Birthe Ørndrup. Projektet retter sig imod alle personalegrupper, patienter og pårørende, der indgår i gerontopsykiatriske og almenpsykiatriske konsultationer. ( ) , 8. december 2010, side 8

9 - Hvis slangen eller drænet falder af på grund af utilstrækkelig sikring, kan konsekvenserne for patienten være alvorlige, sagde Ian Macartney. Så var det kursisternes tur til at binde knuder, klippe gaffatape af og binde bændler. Det gik ganske fint der var et par stykker, som helt klart havde været spejdere! Og næste gang i en praktisk situation vil kursisterne helt sikkert tænke på Ian Macartneys hurtige fingre. Bændler! Fra seng til båre De indledende teoretiske bemærkninger blev klaret på to minutter resten var praktisk. Vær så god at gå i gang. De fem kursister så hinanden an i et øjebliks usikkerhed. - Der skal være én der leder slagets gang, lød så den første bemærkning. Som sagt så gjort. Lederen udpegede nu én an- Psykisk syge fastholder behandling gennem kriminalitet De akutte tilbud til psykisk syge og stofmisbrugere er skåret så hårdt, at en del tyr til at begå kriminalitet for sikre sig retspsykiatrisk behandling. Det skriver Kristeligt Dagblad. Avisen giver dette eksempel: En psykisk syg mand bliver afvist på et psykiatrisk hospital der er ikke plads. Så går han ind i en lokal kiosk, truer sig til nogle varer og går igen. Da politiet ankommer, forklarer han, at han bare gerne vil i behandling, og det har han bedst mulighed for, hvis han er dømt for noget. Hospitalerne har pligt til at modtage retspsykiatriske patienter, hvorimod patienter, der kommer fra gaden kan afvises. Udviklingen i retning af, at flere patienter får retspsykiatrisk behandling, skaber pladsmangel for de akutte psykiatriske patienter, og flere eksperter frygter ifølge Kristeligt Dagblads artikel, at denne udvikling kan accelerere. Nogle dømte psykisk syge har kæmpet for at afsone deres dom tiden ud, i stedet for at lade sig prøveløslade. Motivet har været at fastholde behandlingen. Også på misbrugsområdet er en lignende udvikling i gang, og mange misbrugere er også psykiatriske patienter. En række kommunale tilbud indenfor stofafvænning beskæres i disse år. Det er dyre tilbud, men konsekvenserne af at lade stofmisbrugere passe sig selv er endnu dyrere for samfundet, mener Mads Uffe Rasmussen fra Center for Rusmiddelforskning. - Når pårørende spørger, om det virkelig kan være rigtigt, at den psykisk syge skal bryde loven for at få hjælp, har vi tidligere i spøg sagt ja, fortæller formanden for Landsforeningen SIND, Knud Kristensen til kristeligt Dagblad. - Men nu, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at det faktisk er virkeligheden, og selv læger og psykiatere erkender, at der er et problem, er vi holdt op. Nu håber vi bare, at politikerne snart vågner op. ( ) , 8. december 2010, side 9

10 den kursist til at overvåge patientens tilstand. Korrekt placering blev indtaget ved hovedenden af sengen. Så blev der gjort klar til flytningen fra seng til båre, som i dagens anledning allerede var omtrent lige høje. To stykker pap gjorde det ud for glidestykke og lagt halvt ind under patienten, som forsigtigt blev vippet lidt til siden af de tre bærere/flyttere. - Er vi klar til at flytte? spørger lederen. - Ikke helt, siger instruktøren. Hvordan kan I passe på jer selv og jeres rygge? Så fulgte en diskussion om, hvordan høje og knap så høje flyttere skulle placeres, om arbejdsstillinger. - Er vi klart til at flytte. Vi flytter på FEM. Én, to, tre, fire, FEM. Så lykkedes det. Herefter blev båren pakket med taske, defibrillator m.v. Og så af sted. - Hvem går hvor? spørger instruktøren. Ny diskussion om at bane vejen, om at styre båren og at overvåge patienten. Herefter fulgte lidt elevatorteknik yderst relevant på et sted som Herlev Hospital. Og så tilbage i sengen på samme måde som før bare lidt hurtigere denne gang. Den afsluttende seance omhandlede problematikken om at være folk nok til opgaven. Patientens størrelse var ét aspekt, patientens tilstand et andet. Og hvem kan tilkalde flere folk, hvis det er nødvendigt? Disse 35 minutter var en virkelig god illustration af hands-on princippet i STaRkurset, meget effektiv undervisning med praktisk udførelse som udgangspunkt. De små afbrydelser og den hurtige feedback afbrød ikke forløbet, og de enkelte lidt længere afbrydelser af den akutte situation gav gode diskussioner og supplerende bemærkninger. Effektivt teamwork: Patienten flyttes sikkert fra seng til båre , 8. december 2010, side 10

11 Af sted med båren tilsyneladende enkelt, men også her er der mange ting at tænke på. Dansk StaR-udgave på vej Søren Stagelund fortæller, at målet er, at STaR kurset i fremtiden skal foregå på dansk med danske oversættelser af de engelske præsentationer til kurset tilpasset danske forhold efter behov. STaRlærebogen vil være den engelske med tilføjelse af et dansk kompendium af relevante afsnit om f.eks. dansk lovgivning, den danske organisering af sygehusvæsenet m.v. - Men først skal vi have uddannet nogle flere danske instruktører, siger han. Jeg håber meget det lykkes at gøre STaR -kurset til en standard i det danske sundhedsvæsen. Det vil betyde en langt højere kvalitet for patienttransporter. Og der vil blive flere transporter i fremtiden som en helt åbenlys konsekvens af den nye sygehusstruktur, som er på vej. - Det er også meget vigtigt med den tværfaglige tilgang, for ét af problemerne er manglende kendskab til andre faggruppers faglighed og arbejdsform, fortsætter Søren Stagelund. Et godt samarbejde og en god kommunikation betyder i sig selv rigtig meget for kvaliteten. Ambulanceredderne kan jo noget med at arbejde under de specielle forhold der gør sig gældende i en , 8. december 2010, side 11

12 ambulance, det skal læger og sygeplejersker lære, og hvem er bedre til at forklare det end netop redderne? Og så er det lige så vigtigt, at redderne forstår, hvorfor vi ikke kan køre om fem minutter. Der er lige et par ting, lægen skal klare først. Og hele samarbejdet skulle jo gerne foregå i en positiv atmosfære. Det mener jeg STaR-kurset kan medvirke til. STaR kan afløse regionale initiativer Den indledende beskrivelse af en patienttransport med problemer er selvfølgelig ikke ganske virkelighedstro, for alle regioner har allerede taget initiativer til at forbedre de forskellige personalegruppers viden og færdigheder i forbindelse med patienttransporter. - Det er gode initiativer, der er taget rundt omkring, siger Søren Stagelund. Og det har da også hjulpet på kvaliteten af transporterne. Men jeg mener, at STaR-kurset har den helt rigtige faglige tyngde til at være en national afløser for de regionale initiativer. De to kursusdage kan synes som lang tid, men vi spilder altså ikke tiden. De to dage er fyldt med fagligt indhold. Så jeg håber, at vore kursister vil være overbevisende ambassadører, når de kommer hjem til sygehusafdelingerne og ambulancestationerne. Søren Stagelund deltog nærmest ved et tilfælde på STaRkurset i Manchester på vegne af DASEM, og han blev så begejstret, at han lige siden har arbejdet på at introducere STaRkurset i Danmark. Han er i øjeblikket i gang med uddannelsen som speciallæge i anæstesiologi på sygehusene i Region Hovedstaden. Læs mere om STaR-kurset på Advanced Life Support Group, Manchester , 8. december 2010, side 12

13 DSKT: - Telemedicin står overfor sit store gennembrud Det siger overlæge Klaus Phanareth, Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital. Han er også den dynamiske formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin (DSKT), som siden starten i 2003 har fordoblet sit medlemstal hvert år. Selskabet fokuserer på den kliniske effekt af de nye teknologiske muligheder for fjernbehandling af en lang række sygdomme. Selskabet er tværfagligt i sit sigte. Flertallet af medlemmer er læger, dertil kommer sygeplejersker. Mange kommer fra sundhedssektoren, såvel fra sygehusene som kommuner og regioner. Selskabets formand Klaus Phanareth ser 2010 som det år, hvor telemedicin har fået sit store gennembrud. Af særlig betydning er den positive interesse fra sundhedsminister Bertel Haarder (V), som har vist sig meget lydhør overfor selskabets argumenter om det enorme potentiale i telemedicin i fremtidens sundhedsvæsen. Klaus Phanareth har blandt andet argumenteret for, at potentialet i telemedicin skal tages i betragtning, før de nye sygehusbyggerier besluttes endeligt , 8. december 2010, side 13

14 - En meget stor del af de kroniske patienter vil med fordel kunne bruge telemedicinske løsninger i fremtiden, og det betyder altså færre indlæggelser og et endda markant lavere arealbehov på hospitalerne, siger han. Vi tænker alt for meget i senge og logistik og for lidt i teknologi og patientforløb. Patienterne er altså ikke vilde med at være indlagt på hospitalet. Trombolysebehandling kan også bruges til ældre patienter En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal viser, at blodpropopløsende behandling med trombolyse til patienter med blodprop i hjernen også gavner de ældste patienter, og øger deres muligheder for at klare sig selv efterfølgende. Det skriver Dagens Medicin. Trombolyse har ikke hidtil været anbefalet til ældre patienter over 80 år, fordi stort set alle videnskabelige undersøgelser har fokuseret på aldersgruppen under 80 år. Men et nyt internationalt registerstudie har nu sammenlignet 2234 patienter over 80 år, der havde fået trombolyse, med 1237 jævnaldrende patienter i en kontrolgruppe, der ikke havde fået trombolyse. Tre måneder efter blodproppen kunne de patienter, der havde fået trombolyse, i højere grad føre et liv uden støtte fra andre personer, i forhold til de patienter, der ikke havde haft trombolyse henholdsvis 32,9 pct. og 20,7 pct. Trombolyse er den eneste medicinske behandling, som kan mildne effekten af en blodprop i hjernen. Gruppen af over 80-årige udgør ca. en fjerdedel af alle patienter med blodprop i hjernen. ( ) Fire problemfelter - Jeg og selskabet er selvfølgelig utrolig glade for ministerens positive interesse, siger Klaus Phanareth. Det ser ud til at telemedicin står overfor sit store gennembrud i det danske sundhedsvæsen, og det er jo hvad vi har kæmpet for siden Selskabet for Klinisk Telemedicin har fremlagt fire problemområder for Bertel Haarder, fire områder, som efter selskabets mening hæmmer udviklingen og implementeringen af telemedicinske løsninger i større skala. - De fire barrierer er organiseringen, kulturen, de juridiske rammer og afregningsformen, siger Klaus Phanareth. Organiseringen handler om, at sygehusvæsenet er organiseret i afdelinger efter specialer, men der er brug for at tænke tværfagligt for at kunne udnytte potentialet i telemedicin. Ressourcerne kanaliseres desuden gennem den nuværende organisationsform, og det er derfor relativt tungt at komme igennem med noget, der udfordrer strukturen. - Kulturen i sundhedsvæsenet handler meget om, at lægernes og sygeplejerskernes faglige kompetencer er knyttet til hospitalerne, og det bør vi simpelthen vende på hovedet og sæt- Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin te patienten og patientens behov i centrum. Det er ikke no- Formand: Overlæge Klaus Phanareth, Frederiksberg Hospital gen nem øvelse at ændre kulturen i sundhedsvæsenet, men Formålsparagraffen: Selskabets formål er, på et videnskabeligt grundlag, at befordre en det er nødvendigt. øget teoretisk viden og praktiske fremskridt i forbindelse - De juridiske rammer omkring med anvendelse af telemedicinske værktøjer i klinikken samt ved monitorering, diagnosticering og behandling i eget hjem dvs. også udenfor behandleransvaret er bygget op omkring en traditionel konsultation eller stuegang, og Hospital /Speciallæge og Praktiserende læge regi. Herudover, at afholde videnskabelige møder og kurser for medlemmerne, samt forestå der er derfor behov for en afklaring af regelsættet bl.a. efteruddannelse baseret på anvendelse af telemedicinske værktøjer. om , 8. december 2010, side 14

15 patientsikkerhed for at gøre telemedicin til en integreret del af regelsættet og ikke som i dag en undtagelse. Og der er nok brug for at revidere sundhedsloven på en række punkter derudover, fortsætter Klaus Phanareth. Denne type justeringer har Bertel Haarder lovet at tage initiativ til. Endelig er der afregningsformen. Den måde sygehusene i dag får betaling for sundhedsydelser passer ikke til telemedicin, og dermed bliver det en dårlig forretning for sygehusene at bruge telemedicinske løsninger. Det er jo helt uholdbart og ude af trit med de reelle gevinster, som telemedicinen giver, siger Klaus Phanareth. Også dette punkt vil ministeren se nærmere på med henblik på justeringer af modellen. Det kliniske aspekt Interessen for telemedicin begyndte i høj grad med det ITtekniske en teoretisk formodning om, at nye teknologiske muligheder kunne bruges i den medicinske behandling. Det handlede bl.a. om forskellige trådløse kommunikationssystemer, bredbånd m.v. Men DSKT har lige fra 2003 fokuseret på de kliniske effekter af de telemedicinske løsninger. - Det er effekten for patienterne, der er det virkelig interessante, siger Klaus Phanareth. Og der mangler endnu videnskabelige undersøgelser af effekterne af brugen af telemedicin sammenlignet med traditionel hospitalsbehandling. Potentialet ser vi som særlig stort i behandlingen af kroniske patienter, og de telemedicinske læsninger formoder vi kan hjælpe rigtig mange patienter til at leve bedre med deres sygdom. - Telemedicinske koncepter kan bruges direkte i patientbehandlingen, men også til at forbedre interne procedurer på sygehusene, fortsætter Klaus Phanarath. Begge dele er selvfølgelig vigtige, og teknologisk er de tæt forbundne, men i selskabet fokuserer vi helt overvejende på de løsninger, som involverer patienterne direkte , 8. december 2010, side 15

16 Selskabet følger nøje med i, hvad der publiceres af videnskabelige undersøgelser af telemedicinske projekter overalt i verden. Og vilkårene for telemedicin er ikke meget anderledes i andre vestlige lande. Vidensformidling Selv om DSKT nu har eksisteret i syv år, er der stadig meget pionerånd i selskabet. Effektiv formidling af budskaberne om telemedicinens muligheder er langt den vigtigste aktivitet. Selskabets hjemmeside refererer stort set alle danske nyheder om telemedicin, og der er findes på hjemmesiden en projektside, hvor en stribe igangværende forsøgsprojekter beskrives. Foreningen 75 pct. af medemmerne i Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin er læger, de øvrige er leverandører, administratorer og andre med professional interesse i området. Lægerne har ifølge selskabets vedtægter flertallet i bestyrelsen, og hermed sikres selskabets sundhedsvidenskabelige forankring. - Telemedicin er tværfaglig i sit udgangspunkt, og derfor er DSKT også tværfagligt, fortæller Klaus Phanareth. - Vi har fordoblet medlemstallet hvert år siden stiftelsen i Og alt tyder på, at vi kan fortsætte medlemstilgangen i takt med, at telemedicin får en stærkere placering i sundhedssystemet. Ny og bedre venflonholder på vej Da den pensionerede metalingeniør Jørgen Østergaard for to år siden blev opereret for tarmkræft, fik han flere gange lagt drop, og det fik ham til at tænke kreativt. Han har i forvejen adskillige patenter bag sig indenfor landbrugsmaskiner og landsbrugsteknik. Han udtænkte en smartere og mere hygiejnisk venflonholder. Det skriver Dagens Medicin. - Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at der skulle vikles så meget gazebind og hæfteplaster om, med alle de baciller, som kunne leve i det. Og hvad sker der, når man går på toilettet eller i bad? Skylleventilen, som sidder ovenpå, kan også tage fat i dyner, puder og hvad der ellers er, siger Jørgen Østergaard til Dagens Medicin. Resultatet af Jørgen Østergaards udviklingsarbejde blev en venflonholder i bøjelig plast, der sættes fast med hudvenlig lim på patientens håndrod. Kroge sørger for at holde slangen på plads, og en plastclips bevarer slangen i en fin kurve, der ikke kan knække. Et låg, der kan klikkes fast, beskytter skylleventilen, så den ikke hægter sig på kittel eller sengetøj. Jørgen Østergaard har brugt omkring kr. af egen lomme på at designe og patentere holderen samt producere en model, der kan vises frem. Han samarbejder med WelfareTech i Odense, et bureau, der arbejder for samarbejde mellem offentlige og private virksomheder inden for velfærdsteknologi. De leder nu efter en køber til ideen, mens Region Syddanmark gør klar til at teste prototypen af kateterholderen på syddanske hospitaler. ( ) , 8. december 2010, side 16

17 Intelligent dragt kan overvåge ældres helbred Claus Andersen, ingeniørstuderende fra Århus, har udviklet en speciel dragt med intelligente sensorer. Dragten har store anvendelsesmuligheder i pleje af svage ældre. Det skriver Aarhus School of Engineering. -Fremtidens tøj er intelligent. Det kan tænke selv og hjælpe med at gøre livet trygt for mange ældre, der ellers ville have brug for massiv personlig overvågning eller døgnpleje, siger Claus Andersen fra Aarhus School of Engineering. Snart kan han kalde sig civilingeniør med speciale i intelligente sensorer til kroppen. Han har i løbet af det seneste års tid udviklet en dragt med indbygget elektronik og sensorer, der kan måle for eksempel væskebalance og hjertesignal hos den ældre. - Tanken er, at dragten for eksempel registrer uregelmæssigheder i hjertet og samtidig sender en alarm til lægen. Eller den registrerer, at væskebalancen er dårlig, og minder fru Jensen om, at hun skal huske at drikke, forklarer han. Teknologien bag dragten giver helt nye muligheder for at monitorere den ældres helbred og yde den rette hjælp i tide. De indbyggede sensorer kan kommunikere trådløst med behandlere og plejepersonale. - I princippet giver det uanede muligheder for at følge den ældres tilstand meget omhyggeligt døgnet rundt. Lægen kan for eksempel via sin computer se virkningen af medicin, og hjemmesygeplejersken kan få en alarm på sin mobiltelefon, hvis dragten registrerer et fald, siger Claus Andersen. Der er stadig et stykke vej igen, før de studerendes intelligente dragt kan blive til rigtigt tøj og bruges af ældre i dagligdagen. Deres løsning skal blandt andet videreudvikles, så sensorerne bliver mindre og energiforsyningen til dragten stabil. - Vi er i gang med at undersøge forskellige metoder til at holde på batteriet. Hvordan skal sensorerne snakke med hinanden, så de forbruger mindst muligt strøm? Det er det, der er den største teknologiske udfordring for alle, der arbejder med teknologi til intelligent tøj, forklarer Claus Andersen. I øjeblikket tester de studerende blandt andet opladning af sensorer via kroppens bevægelser og sollys. Claus Andersen laver sit specialeprojekt i samarbejde med Esben Sune Rasmussen. Det indgår som en del af Videncenter for Sundhedsteknologier i Hjemmet, hvor forskere fra Ingeniørhøjskolen bl.a. arbejder med udvikling af et intelligent sensornetværk til kroppen (Body Area Network). ( ) Universiteter opslår tre professorater i akutmedicin TrygFonden finansierer tre femårige professorater i akutmedicin på universiteterne i København, Århus og Odense. Stillingerne skal besættes først i TrygFonden skyder nu penge i en historisk opgradering af en samlet forskningsindsats i akutmedicin i Danmark. Det sker med finansieringen af tre professorater, som tilknyttes landets tre største universiteter. TrygFonden begrunder donationen sådan: I dag er akutenhederne i færd med at blive samlet på færre og større afdelinger, og det åbner store muligheder for systematisk at indsamle data på et stort antal patienter og afvikle kontrollerede forsøg, som væsentligt kan forbedre behandlingen af akut syge og tilskadekomne. Der er tale om kliniske professorater, hvor de kommende professorer skal have sideløbende overlægestillinger på akuthospitaler. De tre stillingsopslag ligner hinanden, men er alligevel formuleret lidt forskelligt. Her citerer vi opgavebeskrivelsen fra opslaget til Syddansk Universitet. Professoren skal: Opbygge et netværk af forskningsledere og forskningsinteresserede ved samtlige FAM er i Region Syddanmark og Region Sjælland. Initiere forskningsprojekter indenfor det kliniske akutområde omfattende enkelte eller flere FAM er. Målet er at øge frembringelse, spredning og brugen af forskningsgenereret evidens på området. Igangsætte samarbejder om projekter med et organisatorisk og sundhedsøkonomisk perspektiv på akutområdet og de nyetablerede FAM er. Målet er ligeledes her at bidrage til øget frembringelse, spredning og brugen af forskningsgenereret evidens på området. Opbygge samarbejdsrelationer med OPEN (Odense Patientdata Exploratory Network) med henblik på en optimal synliggørelse af projekter på akutområdet samt for at sikre at resultaterne bliver tilgængelige regionalt, nationalt og internationalt. Samarbejde med og involvere sig i parternes relevante organisationer for sundhedsforskning med henblik på koordinering af forskningsindsatsen på akutområdet. Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) kommenterer TrygFondens donation sådan: I Danmark er der nogle oplagte muligheder for at forske indenfor akutmedicin på hospitalerne. Det potentiale er ikke hidtil udnyttet til fulde. Dansk Selskab for Akutmedicin ser de nye professorater som et kæmpe fremskridt indenfor området. Danmark har i forvejen en ret stærk tradition indenfor det præhospitale forskningsområde, og vi håber derfor at de nye professorater vil have fokus på det inhospitale også. Der er virkelig store muligheder, både for forskningen i sig selv og for den udvikling, forskningen kan føre med sig på landets akutafdelinger. ( ) , 8. december 2010, side 17

18 Begrænsede beviser for effekten af akutlægebiler Sundhedsstyrelsen bakker op om den sjællandske akutplan, hvor akutlægebiler erstattes med paramedicinerbemandede akutbiler. Evidensen for effekten af akutlægebilerne er ikke tilstrækkelig til at anbefale denne løsning. Det fremgår af et svar fra Sundhedsstyrelsen til ambulancelægerne i Region Sjælland. Beviserne - evidensen for, at den ene præhospitale udrykningsordning skulle være bedre eller dårligere end andre, er meget begrænset, konstaterer Sundhedsstyrelsen i sit svar til ambulancelægerne i Region Sjælland. Derfor kan Sundhedsstyrelsen ikke anbefale den ene bemanding frem for den anden. Sundhedsstyrelsen vælger derfor at bakke op om Region Sjællands akutplan, som kaldes ambitiøs, og Sundhedsstyrelsen stiller sig til rådighed som deltager i en løbende evaluering i de kommende år. Hermed er stormløbet mod Region Sjællands akutplan endt uden resultat. Ambulancelægerne i de nuværende akutlægebiler, Lægeforeningen og Dansk Sygepleje Råd har alle været stærkt kritiske i forhold til planen, men kritikken understøttes ifølge Sundhedsstyrelsen ikke af konkrete beviser på, at den planlagte ændring skulle medføre et fald i kvaliteten. Sundhedsstyrelsen skriver bl.a.: Der er ikke meta-analyser eller Medline indekserede oversigtsartikler vedrørende medicinsk nyttevirkning af lægelig præhospital indsats. DSI har lavet en oversigt, der konkluderer, at der ikke findes klasse I evidens for effekt af lægelig præhospital indsats, idet der ikke er dobbeltblindede, randomiserede, klinisk kontrollerede undersøgelser (lodtrækningsundersøgelser). Der findes enkelte prospektive og tilnærmet kontrollerede studier, herunder før-og-efter studier, kohorte studier og case-kontrol studier (klasse II evidens) samt ekspertpanel studier (klasse III evidens). Undersøgelser, der har omfattet større, uselekterede patientgrupper, har ikke vist forskel i overlevelse med eller uden lægelig præhospital indsats. Derimod er der fundet højere overlevelse hos et mindretal, 5-11 % af brede patientpopulationer, nemlig hos patienter med tidskritiske lidelser (traumer, akut blodprop i hjertet, meningitis mm). Lægelig præhospital indsats har overvejende positiv effekt. Den manglende evidens skyldes først og fremmest, at det er problematisk bl.a. af etiske grunde at gennemføre randomiserede studier. Sundhedsstyrelsen har på det foreliggende således ikke et solidt fagligt grundlag for hverken at fraråde eller anbefale henholdsvis akutlægebiler eller akutbiler bemandet med paramedicinere. Akutlægebiler vil antagelig være at foretrække, såfremt det samtidig kan sikres, at de lægelige præhospitale ressourcer udelukkende disponeres til patienter med tidskritiske lidelser. Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at alt sundhedspersonale der involveres i den præhospitale indsats, erhverver både skadestedserfaring og erfaring i præhospitalt arbejde, samt løbende har mulighed for at opretholde de nødvendige rutiner heri. ( ) Rigshospitalet bruger magneter mod uregelmæssige hjerterytmer Kardiologisk Laboratorium på Rigshospitalet runder en milepæl. Som en af de eneste i verden har man fjernet over 1000 menneskers uregelmæssige hjerterytme ved hjælp af to tonstunge magneter og en computermus. Det skriver Rigshospitalet. Overlæge Xu Chen stabiliserer patientens hjerterytme - uden at være i det samme rum som patienten. I stedet har han siddet inde ved siden af foran en computerskærm og opereret patienten med mus og tastatur. På Kardiologisk Laboratorium har man nemlig i løbet af de sidste fire år opereret over 1000 mennesker med en avanceret teknologi, der har fjernet en stor del af lægens håndarbejde. Ud over et italiensk hospital er det kun Rigshospitalet der har opereret så mange mennesker med teknikken. Operationen minder om noget, du ser i en science fiction film. Patienten ligger imellem to store magneter, der tilsammen vejer det samme som fire folkevogne. Et lillebitte kateter, som minder om en tynd gummislange, er ført ind gennem lysken og videre op i hjertet. Herfra styrer man kateteret ved hjælp af magneterne. De danner magnetfelter, og kateterets magnetiske spids reagerer på deres bevægelser. På den måde kan man med musen navigere kateteret rundt i hjertet uden at røre det med hænderne. For enden af kateteret sidder der en brænder, der udsender radiofrekvensbølger. Med dem opvarmer lægen små dele hjertevæv, så det dør. Det slukker forbindelsen, så de elektriske impulser, der løber gennem vævet og udløser hjerterytmeforstyrrelsen, ikke kan komme længere. Indtil videre har teknikken været en stor succes. Siden Kardiologisk Laboratorium som de første i Skandinavien begyndte at bruge den, har kun én ud af de over 1000 operationer medført komplikationer: - Førhen førte lægen kateteret rundt i hjertet med hånden. Det var et mere usikkert indgreb, der førte til komplikationer i fem til seks procent af tilfældene, når man skulle ind og opvarme væv i hjertet. Nu har vi øget sikkerheden. Vi kan være præcise ned til en milimeters nøjagtighed, og fordi kateteret ikke længere er håndholdt, kan det være meget blødere, ja næsten slattent. Derfor bøjer det af uden at gøre skade, hvis det støder ind i hjertet, fortæller overlæge Xu Chen, der står for den overvejende del af operationerne. ( ) , 8. december 2010, side 18

19 Netmagasinet Akut-patienten december 2010 Netmagasinet Akut-patienten er uafhængigt af politiske, faglige og kommercielle interesser. Netmagasinet Akut-patienten kan frit læses eller downloades fra websitet Vores gratis nyhedsmail sender netmagasinet Akutpatienten direkte til din mailboks. Redaktion: Mikael Hansen Ansvarshavende chefredaktør Tlf Alle tekster i netmagasinet Akut-patienten har Mikael Hansen som forfatter, medmindre andet er angivet. Alle fotografier og andre illustrationer har IMAGITA Kommunikation som kilde, medmindre andet er angivet. Forsidebilledet til dette nummer viser en episode fra undervisningen i sikring af patienten på STaR-kurset 17. november på Herlev Hospital. Annoncer: Kontakt Mikael Hansen Tlf Udgiver: IMAGITA Kommunikation Lavsenvænget Odense V Tlf Fax Mikael Hansen Konsulent og freelancejournalist (DJ) Alle rettigheder forbeholdes Eftertryk forbudt. IMAGITA Kommunikation , 8. december 2010, side 19

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse

Akutuddannelse. Region Midtjylland og Region Nordjylland. Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Akutuddannelse og Region Nordjylland Danske Regioner 24. maj 2011 Ole Mølgaard Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Århus Universitetshospital Århus Sygehus Fokus påp akutområdet Styrket akutberedskab

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser

Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser N O T A T 14-05-2012 Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser 1. Indledning Regionerne indfører, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007,

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008

>Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 1 Hvad er ABT-fonden? >Oprettet i forbindelse med finansloven for 2008 >3 mia. kr. i støtte fra 2009-2015 Baggrund: >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service gruppen

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Akutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM

Akutmedicin som speciale. Christian Skjærbæk, DASEM Akutmedicin som speciale Christian Skjærbæk, DASEM En gammel disciplin Akutmedicin Etablering af Emergency Medicine 1966 Accidental injuries killed 107,000. "The general public is insensitive to the magnitude

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region

Læs mere

Kursus for speciallæger som er fast tilknyttet eller ansat i FAM

Kursus for speciallæger som er fast tilknyttet eller ansat i FAM Akutte medicinske tilstande og tværfaglig kursus mhp. sikring af kliniske kompetencer i akutområdet Kursus for speciallæger som er fast tilknyttet eller ansat i FAM Den 24-28.oktober 2011 Overlæge Jan

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

BYG BRO MELLEM SILOERNE

BYG BRO MELLEM SILOERNE Bo Vestergaard BYG BRO MELLEM SILOERNE Ledelsesprocesser, der skaber sammenhængende borger- og patientforløb* Forskningsbaseret og praktisk tilgang med høj succesrate Byg bro mellem siloerne Ledelsesprocesser,

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Danske Regioners høringssvar vedr. lovforslag om beskyttelse af børn mod overgreb

Danske Regioners høringssvar vedr. lovforslag om beskyttelse af børn mod overgreb N O T A T Social- og Integrationsministeriet Danske Regioners høringssvar vedr. lovforslag om beskyttelse af børn mod overgreb Danske Regioner er blevet bedt om at give kommentarer til Social- og Integrationsministeriets

Læs mere

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet

Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Notat vedr. kapaciteten på hjerteområdet Der henvises flere og flere patienter til regionernes hjerteafdelinger på grund af demografien med flere ældre samt det øgede fokus på hjerteområdet. Presset på

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden Vest Strategikort

AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden Vest Strategikort Strategi for Akutafdelingen Hospitalsenheden Vest Version 11. december 2009 Sundhedsfaglig strategi Patient- og samarbejdsstrategi Produktivitetsstrategi Enhedsstrategi AKUTAFDELINGEN Hospitalsenheden

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Vi skal være beredt!

Vi skal være beredt! Vi skal være beredt! Videndeling i sygehusbyggeri Focusområde 4: FAM s betydning for sygehusbyggeri Ole Mølgaard, Region Midtjylland Niels Erik Jørgensen, Region Hovedstaden Disposition 1. Opgaven, organisering

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens Akuthospitalet og akutafdelingen på vej

Hospitalsenheden Horsens Akuthospitalet og akutafdelingen på vej Hospitalsenheden Horsens Akuthospitalet og akutafdelingen på vej Akut konference DR - 24. maj 2011 Ledende overlæge Ove Gaardboe Cheflæge Jørgen Schøler Kristensen Ekspertudvalget om målene i akutafdelingen

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Høringssvar fra Ringkøbing-Skjern Kommune på Region Midtjyllands spareplan 2015-2019 på sundhedsområdet

Høringssvar fra Ringkøbing-Skjern Kommune på Region Midtjyllands spareplan 2015-2019 på sundhedsområdet Region Midtjylland Koncernøkonomi Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 4. maj 2015 Sagsnummer 15-011296 Høringssvar fra Ringkøbing-Skjern Kommune på Region Midtjyllands

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere