Sammenskrivning fra Beskæftigelsesudvalget studiebesøg i Stockholm og Helsinki fra 2. november til 6. november 2014

Transkript

1 1 Sammenskrivning fra Beskæftigelsesudvalget studiebesøg i Stockholm og Helsinki fra 2. november til 6. november 2014 Deltagere: Beskæftigelsesudvalget: Christian Boldsen Helle Skøtt Steen Bundgaard Ole Skiffard Forvaltningen: Gitte Vesti Ole Andersen Steinar Eggen Kristensen Indledning På baggrund af en række forslag fremlagt af forvaltningen besluttede beskæftigelsesudvalget at henlægge studiebesøget i 2014 til Stockholm og Helsinki. Udvalget besøgte byerne fra den 2. til den 6. november. Med udgangspunkt i de temaer, som beskæftigelsesudvalget har valgt at arbejde med i byrådsperioden besluttede udvalget, at hovedtemaet for studiebesøget skulle være fastholdelse af unge i beskæftigelse og uddannelse. Heudover ønskede udvalget at høre om de generelle kommunale indsatser på beskæftigelsesområdet i Sverige og Finland. Med afsæt i udvalgets ønsker planlagde forvaltningen studiebesøget i et samarbejde med det Danske Kulturinstitut. Det Danske Kulturinstitut har i forvejen stor erfaring med at arrangere studiebesøg til udlandet for fagudvalg i danske kommuner. I Stockholm besøgte besøgte udvalget den statslige Arbejdsformidling, samt afdeling Ung i Centrum, der er en enhed under Stockholm Kommunes arbejdsmarkedsforvaltning. Herudover besøgte udvalget Stockholm Kommunes Skoleforvaltning. I Helsinki Besøgte udvalget kommunes centrale arbejdsmarkedsforvaltning samt det kommunale unge projekt RESPA. I det følgende beskrives oplæggene fra de 5 besøgssteder. Efter hvert afsnit opsumeres de væsentligste temaer fra besøgene med henblik på inspiration til det videre arbejde i beskæftigelsesudvalget i Randers Kommune

2 2 Stockholm Mandag den 3. november Besøg på den svenske Arbejdformidlingens hovedkontor Arbetsförmedlingen Ledningsstaben Besök: Hälsingegatan 38, Stockholm Oplæg omkring opbygningen af Arbejdsformidlingen i Sverige og deres indsatser Arbejdsformidlingens mission er at forbedre arbejdsmarkedsområdet i Sverige ved at: Skabe forbindelse mellem personer der er arbejdssøgende og virksomheder der søger arbejdeskraft Sørge for en ekstra indsats i forhold til de borgere, der har størst problemer med at finde et arbejde Bidrage til øget beskæftigelse på lang sigt I den statslige arbejdsformidling i Sverige er der i alt medarbejdere. Arbejdsformidlingen AF er Sverigs største operatør inden for arbejdsmarkedsområdet. De ansatte er fordelt på 350 kontorer spredt udover de 290 kommuner i Sverige. AF er den største formidler af jobs, i 2013 fik jobs, som var registreret Ydelser til arbejdsgivere: rekruttering, gratis reklame af jobs, finde job i andre lande, forebyggelse af flaskehalse. I Sverige er der den samme udvikling, som i resten af Europa, hvor borgerne søger mod de store byer. Denne udvikling forværre ledigheden i områderne udenfor storbyerne. Der bliver gjort en del for at finde job i udlandet for svenske borgere. Især i Norge og Danmark. Samarbejde mellem AF og kommunerne Kommunen har en lokal rolle i forhold til formidling af jobs. Mange steder er der tæt samarbejde, og der skelnes ikke mellem om det er kommunen eller staten der formidler jobs. Kommunen varetager opgaver i forhold til de borgere, der har problemer udover ledighed

3 3 Arbejdsformidlingen har 6 centrale callcentre i Sverige. I modsætning til i Danmark har callcentrene åbent 8-20 på hverdage, 9-16 lørdag og søndage. Disse bliver i høj grad brugt af borger og rådgivere. Indsats for unge ledige i alderen år. Arbejdsformidlingen laver en tidlig kategorisering af de unge i forhold til om de fx har. funktionsnedsættelser, mangler at gennemføre uddannelse mv. I samarbejde med den unge udarbejdes et skema, et såkaldt Profiling Tool. På baggrund af dette skema kan der indhentes støtte fra række specialister for at understøtte den unge. Det kan feks. være psykologhjælp. 90% af de unge bliver vurderet til kunne klare sig selv. De søger derfor selv jobs mv. De unge følger et særligt program der forløber over 3 måneder. De unge, der ikke har fundet et job inden for den periode indgår herefter i et særligt ungdomsprogram. I Stockholm har de en udfordring i forhold til unge, der ikke gennemfører gymnasiet. I Sverige har man ikke, som i danmark et overordnet mål om, at 93% skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Til de unge der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse har man en form for Folkehøjskole, hvor målgruppen kan gå i 3 måneder. Der er både mental undervisning (fx. motivation) og faglige forløb. I Danmark vil det svare til VUC. Eleverne får udbetalt støtte fra AF i disse 3 måneder. Ordningen kendes ikke i Danmark. Tilgengæld eksisterer der ikke en ordning i Sverige, hvor unge vejledes svarende til UU i Danmark. Medarbejderne fra AF gav udtryk for, at de på dette punkt ønskede at styrke dette samarbejde mellem AF og kommunerne. Unge med funktionsnedsættelser. Der laves udredninger, og arbejdes med særligt match. Der er desuden en konsulent, der fungerer som mentor og støtter den unge på arbejdspladsen. Det kan vare i 2 år og evt. med forlængelse. Endvidere arbejdes der med denne målgruppe på: tættere kontakt mellem skole og arbejdsmarkedet karrierer vejledning - en bog som udleveres intensiv støtte gennem de første 90 dages ledighed. Det var et overordnet indtrykket ( fra Sara Ankerbergs oplæg), at der ikke så høj grad af digitalisering i udredning, indsats og kontakt, i Danmark. Endvidere virker det som en udfordring for både ledige og medarbejdere, at indsatsen er todelt mellem kommune og stat. I modsætning til i Danmark har de i Sverige derimod en meget udvidet åbningstid, hvor det er muligt at komme til at tale med en medarbejder. Det var vurderingen fra medarbejderne på AF, at dette tilbud er meget benyttet. Ungdomsprogrammet Arbejdsmarkedsprogrammer: ungdom- program (startet den 1. december 2007), 15 måneder Job og udviklings strategi for de der er over 25 år, 450 dage og en egnet beskæftigelse - max 2 år hvert sted. Tilbuddet benyttes af mange og det har derfor været svært at opretholde målet om "egnet beskæftigelse", som var tænkt som særlig støttende arbejdssted. Målgrupper for Ungdomsprogrammet: registrerede jobsøgende år personer, der har været ledige i 3 måneder eller har deltaget i program forberedelse til arbejdslivet igen (efter et længere sygedomsforløb) eller har deltaget i et to-årigt introduktionskursus for nyligt ankomne immigranter eller

4 4 er tidligere dømte eller på prøveløsladelse I forhold til forberedelse til arbejdslivet igen: det var en 3 trins strategi: første trin er at blive introduceret til tidligere arbejdsplads. Trin 2 til lignende arbejdspladser og endelig til helt nye og anderledes arbejdspladser. De unge der har været med i introduktionsprogrammet til arbejdslivet har direkte adgang til progammet, de skal ikke vente 3 måneder. Aktiviter i programmet: første 3 måneder: lære at være selvkørende afklaring af kompetencer hjælp til jobsøgning eller uddannelse. coaching - anden aktør Efter 3 måneder: arbejdserfaring, 3 måneder af gangen. arbejde eller studieforberende - max 6 måneder opstart ydelse svarende til normal ydelse og skal ikke længere opfylde krav om at søge jobs mv. som pålægges andre ledige. revalidering - omskoling. Der er fornyligt kommet et nyt forslag fra regeringen i Sverige. 90 dages garantien. 90 dages garanti går ud på, at man som ung i målgruppen inden for 90 dage garanteres et af følgende relevante tilbud: uddannelseskontrakt ordinære uddannelse arbejdsintroduktion til job i den private sektor jobtræning i den offentlige sektor. Opsamling og inspiration fra besøget i forhold til det videre arbejde i udvalget Arbejdsformidlingen I Sverige er meget fokuseret på en tidlig og intensiv beskæftigelses indsats i forhold til unge ledige. I forhold til unge med funktionsnedsættelser er der et tæt samarbejde og koordinering mellem beskæftigelsesforvaltningerne og skole/uddannelsesinstitutionerne De 5 centrale callcentre med en udvidet åbningstid betragtes af både brugere og medarbejdere som en stor succes

5 5 Mandag den 3. november Besøg på Stockholms Kommunes skoleforvaltning Utveckling och samordning/skolslussen Hornsgatan 124, Stockholm Telefon: Kontaktperson: I Stockholm er der over indbyggere. Ud af disse er der mellem år. Kommunen foretager en registerering af alle unge uanset om de er under uddannelse eller ej. Andelen af en årgang der går på gymnasiet er ca. 25%. Der er 14 skoledistrikter i Stockholm. Ud af de mellem år er der ca , som ikke er blevet færdig eller er i gang med uddannelse. Disse unge bliver kontaktet af forvaltningen med henblik på at få dem igang med uddannelse eller arbejde. Forvaltningen har valgt en strategi, hvor der følges tæt op i forhold til om den unge møder op osv. Sker det ikke tager forvaltningen opsøgende kontakt hos den unges hjem. Forvaltningen påpger, at det er vigtigt at der er en kontinuerlig opsøgende kontakt, så de unge ikke tabes på gulvet Efter folkeskolens 9. klasse i Sverige er der kun mulighed for gymnasiet eller folkehøjskolen. Skoleslusen arbejder målrettet med de unge, som enten ikke er optaget på en uddannelse pga. manglende karaktergennemsnit eller hvis der er andre forhold der gør, at de ikke går direkte fra folkeskolen til uddannelse. For de unge mellem år er der et samarbejde mellem den kommunale skoleforvaltning, AF. Trappen Med udgangspunkt i Skoleslussen er der iværksat et pilotprojekt, der er forankret på de kommunale folkeskoler. Med udgangspunkt i en registerering af hvorfor den unge har afbrudt uddannelsen skal eleverne selv skal angive en anledning og forklare forløbet op til. Formålet er at lære af forløbet og støtte den unge i at komme i gang med uddannelse igen.

6 6 Opsamling og inspiration fra besøget på Skoleforvaltningen i forhold til det videre arbejde i udvalget Indsatsen fra skoleforvaltningen svarer i høj grad til UngdomsUddannelsesvejledningen(UU) i Randers Kommune. Pilotprojektet Trappen er en decentral løsning, hvor uddannelsesvejlederen er placeret fysisk på den enkelte folkeskole, og derfor kan være i direkte kontakt med de unge. Tirsdag den 4. november kl Ung I Centrum Hornsgatan Stockholm Møde med Enhedschef Camilla Näslund Ung i Centrum begyndte i Årsagen var, at der var opstået et behov for en mere koordineret indsats i forhold til de unge mellem år. Formålet med Ung i Centrum er, at de unge på sigt skal opnå selvforsørgelse. Oprindelig var målgruppen langtidsledige unge. I dag er målgruppen udvidet ligesom aldersgruppen også er udvidet til nu også at varetage indsatsen for de årige. Karakteristika for de unge Der er aktuelt indskrevet ca (aspiranter). 58% har ikke gennemført gymnasiet, 45% har ingen arbejdserfaring. Efter indsats forsvinder 70% hurtigt mens 30% forbliver i projektet over længere tid. Disse har typisk særlige problemstillinger. Der er ca unge i Stockholm, som hverken er i arbejde eller igang med uddannelse De unge i projektet kan være indskrevet på både AF og det kommunale jobbtorg samtidig. Indsatserne supplerer hinanden. Med henblik på at sikre den koordinerende indsats er det også den samme medarbejder, der følger den unge ledige. I Stockholm er der 5 lokale Jobbtorg. Alle aspiranter får en jobcoach, laver joabmatch (praktik, arbejde), modtager studievejledning og får undervisning i IT. I forhold til at skabe match mellem den unge og virksomhederne er der kontakt til disse fra både Af og fra Jobbturg

7 7 Siden etableringen er der kommet et behov for at udvikle nye metoder i forhold til de unge, da flere af dem har haft svært ved at fastholde tilknytningen til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Udviklingen er blandt andet sket i samarbejde med den Europæiske Socialfond. Projekteterne Filur og AIM har til til formål, at bygge bro mellem den første fase i forløbet og de eksisterende projekter. Der er en række succesfaktorer for projekterne: Mange medarbejdere, altid en individuel og personlig tilgang, skræddersyede løsninger, tæt samarbejde med de ordinære indsatser, samarbejde mellem netværk og organisationen så ingen af de unge falder imellem stolene. Projektet: Jobtræningsforløb Projektet er begyndt i 2010 Den unge sikres ansættelse i 6 måneder og modtager kr./mdr. Kontanthjælp for unge hjemmeboende er ca kr./mdr., så der er stort økonomisk incitament til at deltage i dette forløb. Det er Jobbtorg der afholder lønnen. De unge i dette forløb kan kun blive ansat i det offentlige, og de må ikke erstatte ordinært ansatte. I 2014 fik 41% af deltagerne en eller anden form for ansættelse i kommunen. Tilsvarende 10% i den private sektor, 19% valgte at uddannesig. I alt 78% kom videre som følge af projektet, mens 22% ikke fik noget ud af forløbet. Projkt FILUR Projekt Filur er et intenst forløb for ledige unge som har været succesfuld. Projektet er opstartet i 2010 i Perioden har der i alt været 500 deltagere, hvoraf 400 har gennemført forløbet. Målgruppen er årige ledige. Målet, at 50% skal være selvforsørgende efter 6 måneder. Resultaterne for Juni 2013: 73% er selvforsørgende. Metoden er at have fokus på at styrke selvtilliden, daglige aktiviteter og individuel støtte og jobtræning. Der er mellem 8-15 deltagere pr. gruppe. Alle deltagern spiser fælles morgenmad hver dag. Herudover er der individuel træning hver dag. Underviserne bruger en del tid på at tale om, hvilke roller og skrevne regler/kultur er der på arbejdspladser. Projekt: MERIT Projektet er todelt i henholdsvis en kursus del og en opsøgende indsats. Projektet forløber og til 16 uger med 90 dages opfølgning. Målgruppen er unge mellem år Budget: 32 mio sek. Der har i alt været 441 deltagere. I projektet er der massiv understøttelse både før under og efter indsatsen. Generelt har Stockholm Kommune også i dette projekt gode erfaringer med at få bevilget midler fra den Europæiske socialfond. Medarbejderne giver udtryk for, at der er tale om et stort og bureaukratisk arbejde at ansøge, men at der også er mange ressourcer, man kan få bevilget. I forhold til at have succes med sine ansøgninger er erfaringen fra Stockholm, at det er vigtigt både at have politikerne og medarbejdere med i processen. Opsamling og inspiration fra besøget på Ung i centrum i forhold til det videre arbejde i udvalget Ung i Centrum har stor succes med at søge midler fra den Europæiske socialfond. Erfaringen er at det er vigtigt at inddrage det politiske niveau i selve ansøgningsfasen. I projekterne Filur og Merit har de en helhedsorienteret tilgang i forhold til indsatsen overfor de unge. Foruden rådgivning og vejledning på beskæftigelsesområdet giver de også de unge undervisning i sundhed, kost og motion

8 8 Overvejelser om den kommende ungeenhed i Randers Kommune flugter godt med de ungeinitiativer, der er taget i Stockholm Helsinki Onsdag den 5. november City Executive Office and Economic Department PB 20, Helsingfors stad Unionsgatan 28 A (2. vån) Tel , mob gunnar.suikki@hel.fi ) Besøg på City Executive Office v. Jaana Karvonen (På billedet Heikki Vento) Under besøget fik udvalget en rundtur på Rådhuset. Rådhuset er bygget i 70 erne. Stueetagen er åbnet for offentligheden, og har bl.a. løbende udstillinger. Byrådet I Helsinki har 55 medlemmer. Der er 15 medlemmer i Økonomiudvalget. I Helsinki bor der indbyggere. Arbejdsstyrken er på Ud af arbejdsstyrken er uden arbejde, hvilket svarer til en arbejdsløshedsprocent på 11,1% unge under 25 år er uden arbejde. I alt 3000 personer er

9 9 langtidssygemeldte eller har andre problemer end ledighed. I Helsinki er aktuelt ubesatte stillinger. Selvom en ledighedsprocent på 11.1 er høj var den på 20 i 1990érne. Gennemsnitslønnen i Finland er ca E pr. måned. Det er derfor svært for mange ledige at klare sig på ledighedsydelse som er på E. I Helsinki laves der indsatser på arbejdsmarkedsområdet for ca E. Til sammenligning laver vi i Randers Kommune indsatser for E. I Helsinki Kommune har de identificeret følgende i forhold til arbejdsløshed: det er svært at få et nye arbejde, når du først er blevet ledig. der er en højere grad af mænd blandt de ledige. Men her skal der være opmærksomhed på, at der flere kvinder på arbejdmarkedet i Danmark. langtidsledige ledighed blandt unge under 30 år. I Finland er det statens ansvar, at dække udgifterne til ledige samt sørge for den primære indsats over for målgruppen. I den nationale lovgivning på området er der ganske få fastlagte rammer for indsatsen. I Helsinki Kommune er der et ønske om, at beskæftigelsesområdet decentraliseres til kommunerne. Kommunen vurdere, at den vil kunne levere end bedre indsats overfor de ledige end den nuværende. Som systemet er indrettet nu, har staten ansvaret for beskæftigelsesindsatsen de første 500 ledighedsdage. Efter denne periode overgår 50% af udgiften til kommunen. Det er derfor helt centralt for kommunen og den ledige, at der bliver lavet en god faglig indsats fra starten af ledighedsperioden. De 6 spor i beskæftigelsesinddsatserne 1. Udbygge arbejdserfaringen 2. Forberedende uddannelse ift. til arbejde 3. Jobtræningskurser 4. Råd og vejledning: Future Desk forsøger at hjælpe både de helt unge der endnu ikke er færdig eller på begyndt gymnasieuddannelse, og de der har afsluttet en uddannelse. 5. Workshops, for unge uden arbejde. På disse får de mulighed for sammen med andre at udvikle både studie og arbejdsmæssige færdigheder. 6. Andet, herunder samarbejde med private virksomheder Kommunen fremhæver 2 aktuelle projekter i forhold til beskæftigelsesindsatsen: Respa (se senere i sammenskrivningen) Municipality Trail. Municipality Trail er et nationalt program igangssat at staten med det formål at undersøge hvordan kommunerne i Finland kan tage mere ansvar for indsatserne overfor de langtidsledige. I Helsinki arbejder de aktuelt med et program, hvor ca langtidsledige støttes i at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Opsamling og inspiration fra besøget på City Executive Office i forhold til det videre arbejde i udvalget Helsinki Kommune ønsker, at beskæftigelsesområdet decentraliseres til kommunerne. Kommunen vurdere, at den vil kunne levere end bedre indsats overfor de ledige end den indsats staten nu giver. Helsinki Kommune har ligesom Randers Kommune fokus på at skaffe langtidsledige i job og fokus på ungdomsarbejdsløshed. Metoden er en tæt opfølgning af den enkelte ledige, samt opkvalificering via kurser, arbejdsprøvning mv.

10 10 Torsdag den 6. november Besøg Helsinki Kommune/ RESPA Kaivokatu 8 B, Helsinki Makkaratalo, 6th kerros tel Møde med Project Manager Marjukka Kolehmainen og career coaches Helsinki Kommune bidrager til at opfylde målene i den nationale sociale garanti for unge via RESPA. Respa er målrettet karriere coaching og sikring af beskæftigelsesfremmende forløb for årige uden arbejde i Helsinki. Unge garantien betyder, at alle unge under 25 år samt alle netop nyuddannede under 30 år får tilbudt et arbejde, en arbejdsprøvning, efteruddannelse eller rehabilitering senest inden for 3 mdr. efter at de er registrerede som ledige. Respa fungerer i perioden Budgettet er på 5,2 mio. E. Der er 20 personer ansatte, hvoraf 15 er karrierecoaches. Formålet med de forskellige indsatser er at støtte de unge i at få et job, en uddannelse og at blive selvforsørgende. Deltagerne i Respa kommer fra de forskellige arbejdsformidlinger i Helsinki. Respa betjener ca unge personer hvert år. I forhold til at fastholde de unge i projekterne, har det vist sig at være vigtigt, at Respa hverken signalerer at det er et socialkontor eller jobformidlingen. Kurserne som udbydes på Respa er enten helt korte og kompakte kurser, eller kurser, den unge kan kombinere med at arbejde, fx. sprogkurser, der forløber om aftenen. Foruden de faglige kurser er der også fokus på de unges helbred, herunder guide dem i adgang til sundhedssystemet samt videreformidle viden om vigtigheden ved at dyrke motion mv. Respa vurderer, at ca. 20% af de unge, der deltager i kurserne har problemstillinger der ligger udover ledighed fx. sociale, økonomiske og helbredsmæssige. Medarbejderne følger op på den unges situation og deltagelse, så længe der er behov herfor. I gennemsnit varer indsatsen 6 måneder. Hvis den unge ikke møder op og eller falder ud, har Respa ingen myndighed eller økonomisk sanktionsmuligheder.

11 11 Kursisterne er i gennemsnit 23 år. 32% har en fagliguddannelse, 19% har en gymnasieluddannelse og 16% har en bachelor eller mastergrad. De resterende kommer fra øvrige uddannelser. Effekter: I alt har fået job Afsluttet heraf 55% pga arbejde eller studier 15% pga manglende motivation andre grunde, fx flyttet, militær, barsel eller efter gensidig aftale 45% der ikke lykkedes. Kun 3% kommer ikke til den første aftale Coaching I coachingen hos Respa er der fokus på motivation - og at de unge skal arbejde med de psykologiske aspekter. Hvis coachen vurderer, at der er brug for professionel hjælp til den unge i forhold til andre problemstillinger end ledighed sikres det, at de unge sendes videre i systemet. Hver coach- medarbejder har i gennemsnit 4 coaching samtaler pr. dag, og har i alt 60 aktive sager. Respa oplever generelt stor tilfredshed fra brugerne i forhold til de forskellige indsatser. Særligt coachene, som jo er de gennemgående personer i indsatsen har der været stor tilfredshed med. Ligeledes har Respa haft stor succes med afholdning af virksomhedsdage, hvor de unge ledige matches med virksomheder. Respa vurderer, at de fortsætter efter 2016, men nok i mindre målestok end i dag. Opsamling og inspiration fra besøget på Respa i forhold til det videre arbejde i udvalget Respa har stor succes med at anvende coaches som gennemgående ressourceperson i forhold til de unge. Erfaringen fra Respa er, at det er vigtigt overfor de unge, at signalere, at de ikke er en social foranstaltning, men fremadrettet jobcoaching Vigtigt med en tydeliggørelse af jobindsatsen og uddannelsesfokus. Dette skal indtænkes i en målrettet kommunikationsstrategi i brandingen af den kommende ungeenhed i Randers Kommune Opsummering af temaer drøftet på studiebesøgt som kan danne inspiration til det videre arbejde i Beskæftigelsesudvalget: Tidlig og intensiv beskæftigelses indsats i forhold til unge ledige Tæt samarbejde og koordinering mellem beskæftigelsesforvaltningen og skole/uddannelsesinstitution Udvidet åbningstid ved brug af callcentre Decentrale løsninger, hvor uddannelsesvejlederen er fysisk placeret på den enkelte folkeskole - direkte kontakt med de unge Puljemidler fra den Europæiske socialfond Helhedsorienteret tilgang i forhold til indsatsen overfor de unge - rådgivning og vejledning på beskæftigelsesområdet og undervisning i sundhed, kost og motion Anvendelse af karrierecoaches som gennemgående ressourceperson i forhold til unge. Vigtigt med en målrettet kommunikationsstrategi, med fokus på uddannelse, og jobskabelse, i brandingen af den kommende ungeenhed i Randers Kommune