Kriminalforsorg Socialforsorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalforsorg Socialforsorg"

Transkript

1 Kriminalforsorg Socialforsorg Bind I Betænkning afgivet af det af justitsministeriet den 24. august 1973 nedsatte planlægningsudvalg vedrørende forsorgsarbejdet inden for kriminalforsorgen. Betænkning nr København 1975

2

3 Indholdsfortegnelse 1. kapitel. Udvalgets nedsættelse, kommissorium og virksomhed Kommissorium Medlemmer m. v Medlemmer Tilforordnede Sekretærer Virksomhed kapitel. Udvalgets forslag Forslag vedrørende forsorgsarbejdet for kriminalforsorgens klienter Tidligtprincippet Nærhedsprincippet Kontinuitetsprincippet Koordineringsprincippet Krav til personelle og økonomiske ressourcer Forslag vedrørende samarbejde med det almindelige sociale system Uddannelse og information Samarbejde på lokalt plan Samarbejdet med arbejdsformidlingen Gældsproblemer Forslag vedrørende prøvetid, tilsyn og særvilkår Hovedvilkåret Effektivisering af kriminalforsorg i frihed Ændret sanktionsmulighed Prøveløsladelse Benådning Tiltalefrafald Tilsynsbegrebet Ophævelse af særvilkår Boligproblemer, herunder udnyttelse af instituiionskapaciteten Beskæftigelse Uddannelse Samkvemsvilkår opretholdes Behandling af alkoholister Behandling af stofbrugere Psykiatrisk behandling af klienter undergivet kriminalforsorg i frihed Psykotiske indsatte Tilsyn i medfør af straffelovens

4 Erstatningsvilkår ophæves Unge lovovertrædere Forslag vedrorende personundersøgelser Hvornår skal der foretages personundersøgelse Personundersøgelsens form og indhold Forslag vedrørende kriminalforsorgens samarbejde med det øvrige retssystem Domstolskontrol Høring Information Uddannelsesfællesskab Retsplejelovens Forsvarerens rolle Udvalgets lovudkast Bemærkninger til udvalgets lovudkast 30 I. afsnit. Beskrivelse af kriminalforsorgens organisatoriske og ressourcemæssige forhold 3. kapitel. Beskrivelse af kriminalforsorgens organisation, personale, institutionsmæssige samt ekonomiske ressourcer Kriminalforsorgens organisation Direktoratet for kriminalforsorgens organisation Permanente udvalg Anstalters og arresthuses organisation Anstalternes organisation Arrestsektorens organisation Kriminalforsorgens afdelinger og institutioner Kriminalforsorgens afdelinger Kriminalforsorgens institutioner Kriminalforsorgens personalemæssige ressourcer Direktoratets personalemæssige ressourcer Anstalternes personalemæssige ressourcer De personalemæssige ressourcer i arresthusene i provinsen Afdelingernes personalemæssige ressourcer Honorarlønnede tilsynsførende og personundersøgere Institutionernes personalemæssige ressourcer Kriminalforsorgens institutionsmæssige ressourcer Anstalternes kapacitet Kapaciteten i Københavns fængsler og i arresthusene i provinsen Institutionernes kapacitet Kriminalforsorgens økonomiske ressourcer Udviklingen i bruttodriftsudgifter Driftsudgifter Udgifterne ved kriminalforsorgens afdelinger og institutioner Forbruget på hjælpekontoen 52 II. afsnit. Forsorgsarbejdet for kriminalforsorgens klienter 4. kapitel. Beskrivelse af forsorgsarbejdet for kriminalforsorgens klienter Forsorgsarbejdets gennemførelse i anstalter, arresthuse og kriminalforsorgens afdelinger og insitutioner Forsorgsarbejdets gennemførelse i anstalterne 55 4

5 Samarbejdet mellem personalegrupper Forsorgsmedarbejderens arbejdsmetodik Forsorgsarbejdet under anstaltsopholdet Visitationsfasen Planlægnings- og realiseringsfasen Løsladelsesfasen Forsorgsarbejdets gennemførelse i arresthusene Forsorgsarbejdets gennemførelse i kriminalforsorgens afdelinger og institutioner Forsorgsmedarbejderens opgaver Forsorgsarbejdet i kriminalforsorgens afdelinger Samvirket mellem de forskellige dele af forsorgsarbejdet i kriminalforsorgen Forsorgsbehovet blandt kriminalforsorgens indsatte og klienter kapitel. Overvejelser og forslag vedrørende forsorgsarbejdet for kriminalforsorgens klienter Tidligtprincippet Initialmøde m. v Nærhedsprincippet Geografisk nærhed under varetægtsfængsling Geografisk nærhed under fuldbyrdelsen Geografisk nærhed under anbringelse i en af kriminalforsorgens ungdomspensioner m. v Geografisk nærhed uden for institutioner og anstalter Udflytning af centralkontoret i København Kontaktmænd Kontinuitetsprincippet Koordineringsprincippet Koordinering mellem kriminalforsorgens afdelinger og anstalternes forsorgskontorer Koordinering mellem kriminalforsorgen og det almindelige sociale system Indholdsmæssige konsekvenser for forsorgsarbejdets gennemførelse Forenkling af journalsystemer Statistik Personalemæssige og økonomiske konsekvenser Personalemæssige konsekvenser Økonomiske konsekvenser 80 III. afsnit. Kriminalforsorgens samarbejde med det almindelige sociale system 6. kapitel. Beskrivelse af forholdet til det almindelige sociale system såvel under den nuværende lovgivning som efter bistandslovens ikrafttræden den 1. april Indledning Hvem påhviler bistandspligten Den nugældende lovgivning Efter bistandslovens ikrafttræden Det formelle samarbejde med de sociale forvaltninger Samarbejdet med de sociale forvaltninger vedrørende indsamling af oplysninger med henblik på at kortlægge klienternes sociale situation Oplysninger, som kriminalforsorgen umiddelbart kommer i besiddelse af

6 Arten af oplysninger, som kriminalforsorgen indhenter hos det sociale system 85 b Myndigheder, hos hvem kriminalforsorgen indhenter oplysninger under den nuværende lovgivning Myndigheder, hos hvem kriminalforsorgen indhenter oplysninger efter bistandslovens ikrafttræden Faktorer og lovgivning, som i væsentlig grad påvirker klienten og hans families levevilkår Indsattes bidragsgæld under den nuværende sociale lovgivning Indsattes bidragsgæld efter bistandslovens ikrafttræden Afsoningsomkostninger Indsattes økonomiske forpligtelser over for det offentlige under den nuværende lovgivning Indsattes andre økonomiske forpligtelser over for det offentlige efter bistandslovens ikrafttræden Muligheden for betaling af privat gæld under den nuværende lovgivning Muligheden for betaling af privat gæld efter bistandslovens ikrafttræden Samarbejdet med de sociale myndigheder med henblik på en mere varig behandling af klientelet Samarbejdet med socialforvaltningerne under den nuværende lovgivning Samarbejdet med familievejledningen under den nuværende struktur Samarbejdet med børne- og ungdomsværnene under den nuværende lovgivning Samarbejdet med revalideringscentrene under den nuværende lovgivning Samarbejdet med mødrehjælpsinstitutionerne under den nuværende lovgivning Samarbejdet med arbejdsformidlingen, herunder erhvervsvejleder og arbejdskonsulent Samarbejdet med de sociale myndigheder efter bistandslovens ikrafttræden Beskrivelse af økonomiske enkeltproblemer af forbigående karakter Trangssituationer opstået alene som følge af indsættelsen Hjælp til beklædning Sikring af indsattes bohave Hjælp til husleje, terminsydelse og andre boligudgifter Rejsehjælp til pårørende Hjælp til betaling af fagforeningskontingent Trangssituationer, som alene vedrører tilsynsklienter Hjælp til boligmæssig etablering Hjælp til underhold Trangssituationer, som er fælles for både indsatte og tilsynsklienter Hjælp til betaling af familiepleje Hjælp til bolig eller boligskift Afsluttende bemærkninger vedrørende det nuværende samarbejde med det sociale system kapitel. Overvejelser og forslag vedrørende samarbejdet med det almindelige sociale system Indledning Udveksling af oplysninger Uddannelse - information Samarbejdsmodeller Samarbejdet på centralt plan Samarbejdet på regionalt plan Afdeling - amtskommune 102 6

7 Samarbejdets indhold Samarbejdets form Anstalt - amtskommune Samarbejdets indhold Samarbejdets form Samarbejdet på lokalt plan Afdeling - primærkommune Samarbejdets indhold Samarbejdets form Anstalt - primærkommune Samarbejdets indhold Samarbejdets form Samarbejdet med arbejdsformidlingen Visse problemer vedrørende de indsattes gældsforpligtelser 105 IV. afsnit. Prøvetid, tilsyn og særvilkår 8. kapitel. Beskrivelse af prøvetid, tilsyn og særvilkår Den historiske baggrund for at iværksætte kriminalforsorg i frihed Indledning Baggrunden for indførelsen af reglerne Perioden Straffeloven af Den seneste udvikling Afsluttende bemærkninger Det retlige indhold af tilsyn og særvilkår Det retlige grundlag - lovregler Betinget dom Prøveløsladelse Betinget benådning Betinget tiltalefrafald Andre tilfælde Hovedvilkår Formålet med tillægsvilkår Betinget dom Prøveløsladelse Pønalt præget formål Konklusion Den dømtes pligter og rettigheder Det rene tilsynsvilkår Særvilkår Sammenfatning Den kontrollerende funktion Den løbende kontrol Retsplejelovens Indberetningspligt Konstatering af vilkårsovertrædelse Sanktionerne Sanktionernes anvendelse i praksis Prøveløsladelse Betinget dom 122 7

8 8.3. Den faktiske anvendelse af prøvetid, tilsyn og særvilkår Ved prøveløsladelse Prøvetid Tilsyn Særvilkår Betinget dømte med tilsyn Prøvetid Tilsyn Særvilkår Den faktiske anvendelse af retsplejelovens 1004 m. v kapitel. Beskrivelse af de enkelte særvilkår! Indledning Særvilkårsgruppe 1, jfr. straffelovens 57, stk. 1, nr Oprindelse og formål Vilkår om ophold og arbejde Indhold og udformning Anvendelsesområde Vilkår om uddannelse Indhold og udformning Anvendelsesområde Fritid Indhold og udformning Anvendelsesområde Vilkår om samkvem med bestemte personer Indhold og udformning Anvendelsesområde Særvilkårsgruppe 2, jfr. straffelovens 57, stk. 1, nr Oprindelse og formål Indhold og udformning Anvendelsesområde Særvilkårsgruppe 3 og 4, jfr. straffelovens 57, stk. 1, nr. 3 og Oprindelse og formål Indhold og udformning Anvendelsesområde Alkoholvilkår Narkotikavilkår Særvilkår 5, jfr. straffelovens 57, stk. 1, nr Oprindelse og formål Indhold og udformning Anvendelsesområde Særvilkår 6, jfr. straffelovens 57, stk. 1, nr Oprindelse og formål Indhold og udformning Anvendelsesområde Særvilkår 7, jfr. straffelovens 57, stk 1, nr Oprindelse og formål Indhold og udformning Anvendelsesområde Særvilkårsgruppe 8, jfr. straffelovens 57, stk. 1, nr Oprindelse og formål Indhold og udformning Anvendelsesområde Individuelt fastsatte særvilkår, jfr. straffelovens 57, stk

9 10. kapitel. Overvejelser og forslag vedrørende prøvetid, tilsyn og særvilkår Indledning og mulige forslag Argumentation Ideologisk synspunkt Pragmatiske synspunkter Om forrykkelse af grænsen mellem betinget og ubetinget dom Om effekten af foranstaltninger i frihed Om effekten af tilsyn og særvilkår Om kriminologien som beslutningsgrundlag Om retssikkerhed og konsekvens Om potentiel konflikt mellem to sider af et arbejdsområde Om medarbejderholdninger Om tvang som motivationsfaktor Om at gå fra en tilsynsorienteret til en bistandsorienteret indsats Praktisk udmøntning Udvalgets forslag Tilsynsbegrebet Særvilkår Konsekvenser Generelle kriminalpolitiske konsekvenser Mulig reaktion med hjemmel i straffelovens Valget mellem betinget og ubetinget sanktion i tilfælde af recidiv Prøveløsladelse Efter ny kriminalitet Langtidsstraffede Tiltalefrafald Benådning Særlige persongrupper Varetægtsfængslede og sigtede Korttidsstraffede Efterforsorg De enkelte problemkredse Bopæl og ophold Arbejde Uddannelse Fritid Samkvem Pensioner og institutioner Alkoholistbehandling Stofmisbrug Psykiatrisk behandling Klienter, undergivet kriminalforsorg i frihed Psykiatrisk behandling af psykotiske indsatte tilsyn Gældssanering m. v Erstatning Foranstaltninger i henhold til lovgivningen om børne- og ungdomsforsorg. 174 V. afsnit. Personundersøgelser 11. kapitel. Beskrivelse af personundersøgelser og mentalerklæringer Personundersøgelsernes historik Beskrivelse af personundersøgelser 180 9

10 Lovregler Personundersøgelsens formål Primære formål Sekundære formål Er der konflikt mellem personundersøgelsens to formål Personundersøgelsens anvendelsesområde Hovedkriterium Betinget dom Tiltalefrafald Retsfolger, der træder i stedet for straf Andre sager Sagens gang Beslutning om iværksættelse af personundersøgelse Undersøgelsens ekspedition og varighed Forsorgsarbejde, retsmøde Indsamling af oplysninger Samtalen med sigtede Oplysninger fra andre Personundersøgelsens indhold Skemaet og de indhentede oplysninger Konklusionen Konklusionens betydning for sanktionsvalget Personundersøgerne Beskrivelse af de retspsykiatriske undersøgelser i straffesager kapitel. Overvejelser og forslag vedrørende personundersøgelser Overvejelser og bemærkninger Grundlæggende synspunkter Personundersøgelsens anvendelsesområde Forholdet mellem personundersøgelser og mentalundersøgelser Overvejelser vedrørende personundersøgelsens form og indhold Bemærkninger til forslag til ændret personundersøgelsesskema Udtalelse Forsorgsmæssige foranstaltninger Resumé og konklusion Generelle bemærkninger om de resterende rubrikker Bemærkninger til de enkelte rubrikker i bilag Forslag til ændret personundersøgelsesskema 201 VI. afsnit. Samarbejdet med det øvrige retssystem 13. kapitel. Beskrivelse af forholdet til det øvrige retssystem Indledning Samarbejde på det generelle plan Domstolenes indflydelse på straffuldbyrdelsen Dansk ret Domstolsindflydelse i fremmed ret Indledning Sverige Frankrig Vesttyskland Italien

11 Høring angående eller direkte indflydelse på regler Gensidig information Uddannelsesfællesskab Samarbejde i konkrete sager Indberetninger med retsvirkninger Retsplejelovens 800 a m. v Retsplejelovens 1004 m. m Efterlysning (retsplejelovens 807, jfr. 108) Anholdelse og fængsling (retsplejelovens 1004) Strafferetsplejeudvalgets ændringsforslag Svensk ret: Omhändertagande Straffelovens Kriminalforsorgens høringer i konkrete sager Orienterende indberetninger Forsvarerens muligheder under straffuldbyrdelsen kapitel. Overvejelser og forslag vedrorende kriminalforsorgens samarbejde med det øvrige retssystem Indledning Samarbejde på det generelle plan Domstolenes indflydelse på straffuldbyrdelsen Overvejelser og synspunkter vedrørende domstolsindflydelse Udvalgets konklusioner Høring angående eller direkte indflydelse på regler Gensidig information Information på det centrale plan Information på det lokale plan Uddannelsesfællesskab Samarbejde i konkrete sager Indberetninger med retsvirkninger (retsplejelovens 1004 m. v.) Kriminalforsorgens høringer i konkrete sager Orienterende indberetninger Forsvarerens muligheder før og under straf fuldbyrdelsen 224 Særudtalelser 227 II

12

13 1. Kapitel Udvalgets nedsættelse, kommissorium og virksomhed 1.1. Kommissorium Udvalget blev nedsat ved justitsministeriets skrivelse af 24. august 1973 og fik følgende kommissorium: Udvalget har til opgave at overveje udbygningen af forsorgsarbejdet for kriminalforsorgens klientel. Der sigtes navnlig til spørgsmålet om: 1. Forsorgsarbejdets indhold og gennemførelse, herunder dets placering i kriminalforsorgens øvrige behandlingsarbejde; 2. Integration mellem de forskellige grene af forsorgsarbejdet inden for kriminalforsorgen og forsorgsarbejdets relation til det almindelige sociale sikrings- og trygbedssystem; 3. Indhold og anvendelse af tilsyn og vilkår i øvrigt; 4. Behandling af særlige grupper af klienter, f. eks. alkoholister og stofmisbrugere; 5. Tilvejebringelse af personale- og institutionsmæssige ressourcer; Udvalget kan fremsætte forslag, som nødvendiggør lovændringer. Udvalget bemyndiges til at tilkalde særligt sagkyndige til at deltage i udvalgets arbejde. Udvalget afløste det den 9. oktober 1972 af justitsministeriet nedsatte planlægningsudvalg vedrørende den frie kriminalforsorg, idet man efter statens overtagelse af tilsynet med betinget dømte m. v. og oprettelsen af en enhedsstyrelse for kriminalforsorgen pr. 1. april 1973 fandt, at kommissoriet også burde omfatte anstaltssektoren. Planlægningsudvalget vedrørende den frie kriminalforsorg havde følgende kommissorium: Udvalget har til opgave at overveje, hvilke praktiske foranstaltninger, der bør iværksættes med henblik på en udbygning af forsorgen for de ikke-anstaltsanbragte kriminelle (betinget dømte, tiltalefritagne, betinget benådede og prøveløsladte m. v.); der sigtes herved navnlig til: 1. Spørgsmålet om anvendelse af tilsyn og dettes najrmere indhold og gennemførelse. 2. Spørgsmålet om indretning af institutioner inden for den frie kriminalforsorg. 3. Spørgsmålet om den frie kriminalforsorgs behandlingsarbejde over for domfældte alkoholister og stofmisbrugere, herunder psykiatrisk behandling. 4. Spørgsmålet om ydelse af sædvanlige sociale bistandsydelser til den frie kriminalforsorgs klientel. Det forudsættes, at udvalget er opmærksom på de muligheder, der på længere sigt måtte være med hensyn til et nærmere samarbejde med det almindelige sociale sikringssystem, som opbygges i de kommende år. Det forudsættes endvidere, at udvalget løbende samarbejder med det af justitsministeriet den 13. maj 1969 nedsatte udvalg vedrørende forsorgsarbejdet i fængselsvæsenets institutioner. Udvalget bemyndiges til at tilkalde særligt sagkyndige til at deltage i udvalgets arbejde. Det omtalte forsorgsudvalg af 13. maj 1969 afsluttede sit arbejde i 1973 med en 13

14 indstilling vedrørende den personalemæssige opbygning af forsorgssektoren i fængselsvæsenets anstalter. Udvalget har på et tidligt tidspunkt af arbejdet besluttet at afgrænse arbejdsområdet således, at overvejelser vedrørende den fremtidige organisatoriske struktur i forholdet mellem det almindelige sociale system og kriminalforsorgens sociale sektor ikke er inddraget i udvalgets overvejelser. Disse spørgsmål har derfor ikke været overvejet i udvalget. Udvalget har dog i sine forslag sigtet mod en strukturel opbygning, der straks i videst muligt omfang letter samarbejdet mellem det sociale system og kriminalforsorgens sociale serviceapparat. Den foreslåede ordning vil tillige på længere sigt kunne lette en eventuel organisatorisk udbygning af samarbejdet - eller en hel eller delvis integration - såfremt de kommende overvejelser heraf måtte fore til beslutning herom. Jfr. herved synspunkterne i Socialreformkommissionens 2. betænkning Medlemmer m. v. Ved nedsættelsen af udvalget vedrørende den frie kriminalforsorg i oktober 1972 beskikkedes daværende rektor, MF (senere konsulent i socialstyrelsen) Åge Valbak som formand. Åge Valbak fungerede som formand for udvalget indtil den 27. februar 1974, hvor han på grund af andre arbejdsopgaver fritoges for hvervet og samtidig udtrådte af udvalget. Istedet beskikkedes fængselsinspektør, lic. jur. Ole Ingstrup som formand. De 2 udvalg har haft følgende medlemmer, tilforordnede og sekretærer: Medlemmer Forsorgsleder Sv. Heden Andersen, efter indstilling fra kriminalforsorgsforeningen. Beskikket 11. juni 1974 i stedet for forsorgsfuldmægtig Henning Meldgaard Nielsen. Politimester Jørgen Andreasen, efter indstilling fra Foreningen af politimestre i Danmark. Beskikket 11. juli 1974 i stedet for politimester Erik Christensen. Værkmester Knud Brandes, efter indstilling fra Dansk fængselsforbund. Beskikket den 30. maj 1975 i stedet for daværende forbundsformand S. Laustsen. Forsorgsleder Kurt Breinholdt, Københavns fængsler. Beskikket 1. november 1974 i stedet for forsorgsleder Georg Rex Christiansen. Fængselsoverbetjent Bent Brøndum, efter indstilling fra Dansk fængselsforbund. Beskikket 30. maj 1975 i stedet for daværende forbundsformand S. Laustsen. Politimester Erik Christensen, efter indstilling fra Foreningen af politimestre i Danmark. Beskikket 9. oktober Udtrådt 11. juli Socialudvalgsformand Jens Christensen, efter indstilling fra Kommunernes landsforening. Beskikket 23. oktober Forsorgsleder Georg Rex Christiansen, statsfængslet i Nyborg, senere udstationeret til Færøerne. Beskikket 23. oktober Udtrådt 28. oktober Byretsdommer Kristian Frøsig, efter indstilling fra Den danske Dommerforening. Beskikket 9. oktober Lektor, lic. jur. Vagn Greve, Kriminalistisk institut, efter indstilling fra Københavns universitet. Beskikket 9. oktober Forsorgskonsulent Agnes Haulrig, justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen. Beskikket 9. oktober Fængselsinspektør J. Heilbo, efter indstilling fra foreningen af fængselsinspektører og vicefængselsinspektører. Beskikket 24. august Afdelingsleder Else Holm, kriminalforsorgen, centralkontoret i Kobenhavn, senere afdelingen i Århus, efter indstilling fra det daværende Dansk forsorgsselskab. Beskikket 9. oktober Kontorchef Vagn Holm, socialministeriet, efter indstilling fra ministeriet. Beskikket 9. oktober Planlægningschef Ole Høeg, socialstyrelsen, efter indstilling fra styrelsen. Beskikket 9. oktober

15 Fængselsinspektør, lic. jur. Ole Ingstrup, statsfængslet på Kragskovhede, efter indstilling fra foreningen af fængselsinspektører og vicefængselsinspektører. Beskikket 24. august Formand fra 27. februar Kontorchef Jon Johnsen, Dansk forsorgsselskab, senere justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, efter indstilling fra det daværende Dansk forsorgsselskab. Beskikket 9. oktober Villy Kaspersen, efter indstilling fra KRIM, foreningen for human kriminalpolitik. Beskikket 9. oktober Formand for Kriminalforsorgsforeningen P. Kjeldsen, efter indstilling fra foreningen. Beskikket 24. august Udtrådt 27. februar Kontorchef B. W. Lauesen, justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen. Beskikket 9. oktober Formand for Dansk fængselsforbund, S. Laustsen, efter indstilling fra forbundet. Beskikket 24. august Udtrådt 30. maj Statsadvokat, senere rigsadvokat, P. Lindegaard, efter indstilling fra rigsadvokaten. Beskikket 9. oktober Landsretssagfører Kjeld Lundgren, efter indstilling fra det daværende Dansk forsorgsselskab. Beskikket 9. oktober Forstander Hakon Nielsen, efter indstilling fra det daværende Dansk forsorgsselskab. Beskikket 9. oktober Forsorgsfuldmægtig Henning Meldgaard Nielsen, efter indstilling fra Kriminalforsorgsforeningen, i stedet for formand for Kriminalforsorgsforeningen P. Kjeldsen. Beskikket 27. februar Udtrådt 11. juni Amtsrådsmedlem, arbejdskonsulent Bent Overgaard, efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark. Beskikket 1. april Konsulent, cand. psych. P. W. Perch, socialstyrelsen, efter indstilling fra styrelsen. Beskikket 9. oktober Overlæge Marianne Schiøler. anstalten ved Herstedvester. Beskikket 30. november Rektor Åge Valbak, MF, senere konsulent i socialstyrelsen, formand. Varetog tillige forbindelsen til Amtsrådsforeningen i Danmark. Beskikket 9. oktober Udtrådt 27. februar Tilforordnede Fuldmægtig Henning Glintborg, Kommunernes Landsforening. Tilforordnet 23. oktober Udtrådt 23. november Ekspeditionssekretær Kaj Holst, Kommunernes Landsforening. Tilforordnet 23. november i stedet for fuldmægtig Henning Glintborg. Ekspeditionssekretær Ingrid Kjær, socialstyrelsen, senere ankechef i den sociale ankestyrelse. Tilforordnet 24. august Afdelingsleder Lotte Porsing, justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, senere kriminalforsorgens afdeling i Hillerød. Tilforordnet 24. august Udover disse tilforordnede har socialdirektør cand. jur. Jørgen Kock og landsdommer K. Juul Olsen som særligt sagkyndige deltaget i arbejdet vedrørende henholdsvis kriminalforsorgens samarbejde med det almindelige sociale system og personundersøgelser Sekretærer Forsorgsleder Kurt Breinholdt, justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, senere Københavns fængsler. Beskikket 1. april Udtrådt 28. oktober 1974 for at indtræde i udvalget som medlem. Vieefængselsinspektør H. J. Engbo, Københavns fængsler, senere statsfængslet på Kragskovhede. Beskikket 1. januar Afdelingsleder Jørgen Falch, centralkontoret i København. Beskikket 1. april Fuldmægtig, socialrådgiver, cand. jur. Lise Koch, justitsministeriet, direktoratet for 15

16 kriminalforsorgen, senere kandidatstipendiat ved Kobenhavns universitet. Beskikket 24. august Fuldmægtig, eand. jur. William Rentzmann, justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen. Beskikket 9. oktober Udtrådt 25. marts Stud. mag. (ens Tolstrup, senere sekretær, cand. scient. pol., justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen. Beskikket 9. oktober Virksomhed Der har været afholdt 11 møder i det samlede udvalg, heraf to 2-dages møder og et 3- dages møde. Indtil februar 1974 var arbejdet i udvalget tilrettelagt således, at der relativt hyppigt afholdtes møder i det samlede udvalg. Herefter besluttedes det at koncentrere arbejdet i 5 grupper, der skulle forberede de enkelte afsnit i betænkningen, således at moder i det samlede udvalg ikke skulle afholdes så ofte, som det hidtil havde været tilfældet. De 5 grupper blev sammensat således, at de enkelte medlemmer indgik i grupper, hvis emne havde deres særlige interesse, samtidig med at man tilstræbte, at de enkelte grupper repræsenterede et så bredt udsnit af det samlede udvalg som muligt. Formanden for planlægningsudvalget var formand for alle 5 grupper. Grupperne sluttede deres arbejde med at afgive udkast til betænkningsafsnit, der blev forelagt plenum. Til brug for udvalget er der udarbejdet en række undersøgelser, hvoraf flere er optaget som bilag i bind II. Både udvalget, grupperne og sekretariatet har haft drøftelser med særligt sagkyndige, og der har været foretaget en række høringer, bl. a. vedrørende alkoholistbehandling, ligesom man gennem medlemmerne og sekretariatet har haft løbende kontakt med andre udvalg og kriminalforsorgens forsorgsmedarbejdere. Udvalget anser sit arbejde for afsluttet med afgivelsen af denne betænkning, men skal dog pege på, at gennemførelsen af en række af udvalgets forslag kræver et nøjere planlægningsarbejde, end udvalget har anset det for sin opgave at gennemføre. Byretsdommer Kristian Frøsig har afgivet særudtalelse for så vidt angår spørgsmålet om muligheden for at anvende genindsættelse, respektive fuldbyrdelse af den betingede dom, i tilfælde af rene vilkårsovertrædelser. Rigsadvokat P. Lindegaard har afgivet særudtalelse vedrørende samme område, og herudover for så vidt angår det foreslåede område for anvendelse af personundersøgelser. Kontorchef Jon Johnsen tilslutter sig den af rigsadvokaten afgivne særudtalelse. Særudtalelserne findes p. 227 ff. li-

17 Sv. Heden Andersen Kurt Breinholdt Kristian Frøsig ]. Heilbo Ole Høeg Villy Kaspersen Kjeld Lundgren P. W. Perch København, november Jørgen Andreasen Bent Brøndum Vagn Greve Else Holm Ole Ingstrup formand B. W. Lauesen Hakon Nielsen Marianne Schiøler Knud Brandes fens Christensen Agnes Haulrig Vagn Holm Jon Johnsen P. Lindegaard Bent Overgaard H. J. Engbo, sekretær Jørgen Falch, sekretær Lise Koch, sekretær Jens Tolstrup, sekretær 17

18 2. Kapitel Udvalgets forslag 2. kapitel indeholder en gennemgang af udvalgets forslag, uden at der i dette kapitel findes argumentation for forslagene, ligesom udvalgets overvejelser kun sporadisk er gengivet. Der må i denne forbindelse henvises til bind III, Sammendrag, og kapitlerne 5, 7, 10, 12 og Forslag vedrørende forsorgsarbejdet for kriminalforsorgens klienter Udvalgets forslag om en mindskelse af tvangselementet i forsorgsarbejdet og udvalgets understregning af motiveringens betydning er indgået i overvejelserne omkring forsorgsarbejdet for kriminalforsorgens klienter, men man peger på, at forslagene efter udvalgets opfattelse også vil kunne forbedre den forsorgsmæssige indsats i kriminalforsorgen med det udgangspunkt, der i dag er i kriminalforsorgens forsorgsarbejde. Udvalget foreslår, at forsorgsarbejdet i kriminalforsorgen gennemføres efter 4 principper, der efter udvalgets opfattelse skønnes egnede til at fremme effektiviteten af forsorgsarbejdet: 1) tidligtprincippet 2) nærhedsprincippet 5) kontinuitetsprincippet og 4) koordineringsprincippet. I forbindelse med nærhedsprincippet: foreslår man en kontaktmandsordning. tidspunkt, lægger man i udvalget meget afgørende vægt på, at den forsorgsmæssige indsats startes så tidligt som overhovedet muligt og uden hensyn til, om der er anordnet tilsyn. Tidligtprincippet omfatter derfor alle sigtede og varetægtsfængslede, uafhængigt af om man forventer en betinget eller ubetinget dom. I forbindelse med domsafsigelse eller prøveløsladelse, hvor der anordnes tilsyn, foreslår man et initialmøde, hvor en kontakt, der endnu ikke måtte være etableret, kan skabes. For varetægtsfængslede og prøveløsladte vil det normalt være sådan, at forsorgsmedarbejderen har kontakt med den pågældende klient i arresthuset eller fængslet. Udvalget er opmærksom på, at der, for så vidt angår sigtede på fri fod, kan opstå problemer i forbindelse med etablering af kontakt mellem sagsbehandleren og klienten. Udvalgets forslag om udvidet anvendelse af personundersøgelser og udvalgets forslag om kontinuitet i forsorgsarbejdet indebærer imidlertid, at den sagsbehandler, der skal have den pågældende klient under tilsyn, også udfærdiger personundersøgelsen, således at kontakten kan etableres her. Endvidere foreslår man et øget samarbejde mellem kriminalpolitiet og kriminalforsorgen, således at kriminalpolitiet kan gøre sigtede opmærksom på de hjælpemuligheder, som kriminalforsorgen har Tidligtprincippet Ud fra en erfaring om, at klienternes problemer ofte forst forsøges løst på et for sent Nærhedsprincippet For at bibeholde kontaktmuligheden mellem hjem, indsat, kriminalforsorgsafdeling 18

19 og det almindelige sociale system, foreslår udvalget: 1) en fordeling af de indsatte til fuldbyrdelsesanstalterne efter en regionsinddeling, der i højere grad giver mulighed for, at den indsatte kommer til at udstå frihedsstraffen i nærheden af sin normale bopæl. 2) En satellitstruktur, der indebærer, at sagsbehandlerne i kriminalforsorgens afdelinger flytter ud, hvor klienterne bor. Det vil 1 praksis sige til de større byer i de enkelte amter. Samtidig foreslår man den funktionsopdelte afdelingsstruktur i København ophævet og en udflytning af afdelingerne og medarbejderne i det storkøbenhavnske område. 3) En kontaktmandsordning, dvs. en ændring af den nuværende tilsynsførendes opgaver, derved at man ønsker, at mennesker uden professionelle forudsætninger inddrages i kriminalforsorgens arbejde som støttepersoner for klienterne. Kontaktmanden skal efter udvalgets forslag ikke have kontrollerende, men udelukkende støttende funktioner, og han må aldrig have mere end 2 klienter og normalt kun én. Man finder at måtte stille 2 krav til kontaktmændene, nemlig at de skal bo i umiddelbar nærhed af klienten, og at de i almindelighed skal være ønsket eller accepteret af klienten Kontinuitetsprincippet Udvalget understreger, at kontaktbrud i mange grene af det sociale hjælpeapparat er en betydelig ulempe, ikke blot for klienten, men også for sagsbehandlerne, og at kontaktbrud giver en dårlig udnyttelse af ressourcerne. Man konstaterer, at kontaktbrud har været en uundgåelig følge af den nuværende opbygning i kriminalforsorgen. Man foreslår, at kontinuitet i forsorgsarbejdet skal opnås dels ved hjælp af nærhedsprincippet at man i videst muligt omfang lader den indsatte udstå frihedsstraffen i nærheden af sin bopæl, og at kontaktmand og sagsbehandler bor nær klientens bopæl - dels ved at man inddeler de indsatte i 3 grupper efter faktiske opholdstider i fuldbyrdelsesanstalterne: 1) korttidsindsatte, dvs. O til og med 6 måneder, 2) indsatte med mellemlange opholdstider, dvs. fra og med 7 måneder indtil 5 år, 3) langtidsindsatte, dvs. fra og med 5 år til på livstid. Man foreslår, at det forsorgsmæssige arbejde for klienterne i gruppe 1 helt overlades til kriminalforsorgens afdelinger også under anstaltsopholdet, men selvfølgelig således, at der er betydelig kontakt til anstalterne. For så vidt angår gruppe 2 finder man at måtte operere med en mellemløsning, hvorefter en medarbejder fra den afdeling, hvor klienten normalt har bopæl, besøger den indsatte i anstalten, ligesom den indsatte besøger den tilsynsførende inden prøveløsladelsen. Det forsorgsmæssige arbejde for langtidsindsatte påhviler anstalternes forsorgsmedarbejdere, dog således at man senest et halvt år før løsladelse/benådning etablerer kontakt med den afdeling, som den langtidsindsatte skal løslades til Koordineringsprincippet Kontinuitetsprincippet vil, for så vidt angår de oven for omtalte grupper 2 og 3, stille krav om en øget koordinering og et øget samarbejde mellem kriminalforsorgens afdelinger og anstalternes forsorgskontorer. Også for gruppe 1, der omfatter mere end to tredjedele af de indsatte, vil der blive tale om et forsorgsmæssigt samarbejde mellem afdelingerne og anstalterne, selvom de forsorgsmæssige opgaver principielt forbliver hos medarbejderne i den afdeling, hvor klienten normalt har bopæl. Om koordinering mellem kriminalforsorgen og det almindelige sociale system henvises til neden for p. 20. I forbindelse med forslagene om omstrukturering af forsorgsarbejdet foreslår udvalget, at kriminalforsorgens journalsystemetforenkles og tilpasses social- og sundhedsforvaltningernes kommende journalsystem, og at der udarbejdes sådanne journal- og statistiksystemer herunder resultatorienterede klientstatistikker - at direktoratet for kriminalforsorgen får bedre mulighed for at varetage sine styrende og planlæggende funktioner, og at afdelingslederne får sådanne statii-2* 19

20 stiske oplysninger, der kan lette deres koordinerende funktioner Krav til personelle og økonomiske ressourcer Udvalget forventer, at en omstrukturering af forsorgsarbejdet efter de oven for omtalte principper ikke nødvendigvis vil stille krav om større personalenormativ. Man finder, at klienter pr. sagsbehandler formentlig vil være en passende norm, og anbefaler, at der i forbindelse med gennemførelsen af strukturændringer foretages undersøgelser af det faktiske indhold af forsorgsarbejdet og herunder en undersøgelse af effektiviteten af forsorgsarbejdet, som kan danne grundlag for justeringer og ændringer i tilrettelæggelsen af det forsorgsmæssige arbejde og danne udgangspunkt for en nøjere vurdering af forholdet mellem antallet af klienter og sagsbehandlere og dermed behovet for personale. Endelig har udvalget overvejet de økonomiske konsekvenser af en strukturmæssig ændring af forsorgsarbejdet. Efter et groft skøn er man af den opfattelse, at ændringer af indholdet af det forsorgsmæssige arbejde kan gennemføres uden en forøgelse af personalet og de økonomiske ressourcer i øvrigt, idet den foreslåede udflytning af forsorgsmedarbejderne, herunder udflytning af centralkontorets afdelinger i København og flytning af visse afdelingskontorer, dog vil kræve engangsbevillinger, hvis storrelse man ikke har forsøgt at beregne. Man kan ikke anbefale en udbygning af den frie kriminalforsorgs institutionskapacitet, og man foreslår, at den eksisterende kapacitet primært anvendes til modtagelse af belastede voksne klienter, medens yngre klienter fortrinsvis bør anbringes i pensioner og hybler m. v. uden for kriminalforsorgens regie Forslag vedrorende samarbejde med det almindelige sociale system Med henblik på at styrke samarbejdet mellem kriminalforsorgen og det almindelige sociale system, således som det tager sig ud, efter at lov om social bistand er trådt i kraft den 1. april 1976, skal udvalget foreslå følgende vejledende retningslinier for det fremtidige samarbejde: Uddannelse og information Det må sikres, at sagsbehandlerne inden for såvel det almindelige sociale system som kriminalforsorgen har det fornødne kendskab til samarbejdspartnerens organisation, arbejdsopgaver og bistandsmuligheder. Kriminalforsorgens forsorgsmedarbejdere, der for de flestes vedkommende har socialrådgiveruddannelse, bør igennem løbende efteruddannelse holde deres viden om det almindelige sociale system å jour. Medarbejderstaben i de kommunale socialforvaltninger består derimod i vid udstrækning af kommunalt uddannede sagsbehandlere, der under deres uddannelse kun sporadisk har stiftet bekendtskab med kriminalforsorgen. Man bor stile imod, at disse medarbejdere i deres uddannelse får et større kendskab til kriminalforsorgens organisation og arbejdsopgaver, end de hidtil har haft. Samtidig bør der iværksættes en intensiveret informationsvirksomhed. Det foreslås, at der afholdes informationsmøder med medarbejderne fra såvel amtskommunerne (socialcentrene) som de primære kommunale social- og sundhedsforvaltninger og kriminalforsorgens lokalafdelinger Samarbejde på lokalt plan For så vidt angår samarbejdet mellem primærkommunerne og kriminalforsorgens anstalter og afdelinger foreslår udvalget, at de enkelte sagsbehandlere i kriminalforsorgen i så vid udstrækning som muligt medvirker direkte ved forberedelsen af langsigtede behandlingsplaner. Som nævnt oven for p. 19 vil afdelingernes sagsbehandlere ifølge udvalgets forslag blive placeret rundt omkring i amtet efter et nærhedsprincip. Udvalget finder herefter, at disse medarbejdere bør indtræde som ad hoc sagsbehandlere i kommunernes socialforvaltninger, når sagerne vedrørende kriminalforsorgens klienter er til behandling. I et forsøg på at løse de særlige problemer vedrørende beklædningshjælp m. v., der opstår i varetægtsinstitutionerne som følge af. at de indsatte løslades af politiet eller retten uden forudgående varsel, foreslår udvalget, at der lokalt søges indgået aftaler om at institutionerne kan bevilge hjælp til beklædning mod efterfølgende refusion fra kommunerne. 20

21 Samarbejdet med arbejdsformidlingen Udvalget finder, efter at det er oplyst, at der i slutningen af 1975 udsendes et cirkulære fra arbejdsdirektoratet og direktoratet for kriminalforsorgen om samarbejdet med arbejdsformidlingen, at der hermed er opstillet en rimelig samarbejdsmodel Gældsproblemer Med henblik på at lette de indsattes gældsforpligtelser og dermed reducere den recidivrisiko, der ligger heri, foreslår udvalget, at anstalter og afdelinger i øget omfang går aktivt ind i forsøg på at lette de indsattes gældsforpligtelser ved at rette henvendelse til kreditorerne med henblik på at opnå moratorieordninger eventuelt kombineret med frivillig akkord. Med hensyn til gæld til det offentlige, herunder bidragsgæld, foreslår udvalget, at de indsatte»fredes«under frihedsberøvelsen, således at der ikke kumuleres bidrag i denne periode, og således at den ved frihedsberøvelsen allerede opståede gæld til det offentlige stilles i bero, så længe denne varer, samtidig med, at man i det omfang det er muligt, søger denne gæld saneret. Endelig foreslår udvalget, at reglerne om opkrævning af afsoningsomkostninger ophæves, således at staten fremover afholder disse udgifter fuldt ud Forslag vedrørende prøvetid, tilsyn og særvilkår Udvalget har foretaget en nøje gennemgang af det eksisterende grundlag for at etablere kriminalforsorg i frihed. På baggrund af det tilvejebragte erfaringsmateriale skal udvalget foreslå et ændret retligt grundlag for kriminalforsorgen i frihed. Ved udformningen af forslaget har udvalget på den ene side lagt hovedvægten på, at fuldbyrdelse af en betinget dom og genindsættelse til fuldbyrdelse af en reststraf i forbindelse med prøveløsladelse udelukkende er - eller bør være - reaktion på kriminelt recidiv, men ikke på i øvrigt personlig eller social inadækvat optræden. På den anden side tages hensyn til eventuelle generelle kriminalpolitiske virkninger og til muligheden for i videst muligt omfang at tilgodese fundamentale krav til reduktion i kriminalitetens omfang, antallet af lovovertrædere og mængden af frihedsberøvelse. Udvalget foreslår herefter: Hovedvilkåret Hovedvilkåret om en kriminalitetsfri prøvetid opretholdes som det væsentligste led i en betinget dom, prøveløsladelse m. v. Prøvetiden bør som hovedregel ikke overstige 2 år Effektivisering af kriminalforsorg i frihed Der etableres en kriminalforsorg i frihed, som indebærer et massivt tilbud til den domfældte. Heri er indeholdt nogle afgørende forudsætninger. For det første, at kriminalforsorgen i frihed struktureres på en sådan måde, at den for klienten betyder et overbevisende og vægtigt tilbud om bistand og for domstolene et realistisk alternativ til frihedsstraf, og at den således ændrede struktur materialiseres ved et tæt samarbejde med det fremtidige sociale system. Dernæst, at tilbud om bistand til dels frigøres fra den formelle tilsynsperiode, således at tilbuddet formidles til klienterne på det tidligst mulige tidspunkt, hvor de reelt har brug herfor, dvs. til sigtede og varetægtsfængslede samt til den store gruppe af korttidsstraffede, hvor der ikke kan finde løsladelse på prøve sted og dermed formelt ikke anvendes kriminalforsorg i frihed i form af tilsyn. Endelig at den domfældte i tilfælde, hvor han ikke allerede er i kontakt med kriminalforsorgen, jfr. ovenfor, gøres bekendt med de relevante tilbud Ændret sanktionsmulighed Den eksisterende praksis, hvorefter tvangen i form af trussel om frihedsberøvelse er minimal, legaliseres ved en ændring af det retlige grundlag for forsorgsarbejdet. Dette indebærer, at sanktionsmuligheden efter straffelovens 60 og 40, stk. 2, bortfalder. Forslaget er ikke ensbetydende med en ordning uden hensyntagen til sanktionsmulighed over for personlig eller social inadækvat adfærd. Forslaget indebærer, at såfremt klienten i tilsynstiden nægter at acceptere eller gøre brug af kriminalforsorgens massive til- 21

22 bud om bistand, og såfremt en personlig eller social inadækvat adfærd resulterer i ny kriminalitet, kan en mulig reaktion være, at dette forhold vil blive inddraget i rettens overvejelser i forbindelse med den nye domfældelse, særligt ved det store valg mellem betinget og ubetinget straf. Straffelovens 80 åbner mulighed herfor. Forslaget indebærer, at frihedsberøvelse kun kan finde anvendelse i tilfælde, hvor manglende samarbejdsvilje har givet sig udslag i ny kriminalitet og at afgørelsen af, i hvilket omfang personlig eller social inadækvat adfærd skal have konsekvenser for den pågældende, er henlagt til domstolene. Udvalget understreger, at en skærpelse af praksis ved valget mellem betinget og ubetinget sanktion ved recidiv ikke tilsigtes. Tværtimod peger man på en hidtil upåagtet begrundelse for en liberalisering af denne praksis Prøveløsladelse Udvalget har på baggrund af sine overvejelser ment, at de stillede forslag ikke efter en samlet vurdering vil føre til en udvidelse i antallet af tilfælde, hvor der meddeles afslag på ordinær prøveløsladelse. For så vidt angår den lille gruppe personfarlige blandt de langtidsstraffede peger udvalget på muligheden for - i tidsrummet indtil mulig løsladelse på prøve - at indhøste erfaringer med den pågældendes adfærd i frihed ved udstationering i medfør af straffelovens 35, stk. 2, på vilkår, hvis overtrædelse som reaktion vil have en øjeblikkelig tvangsmæssig tilbageførsel til anstalten. Udstationeringsprincippet foreslås tillige anvendt i relation til domfældte med alvorligere sædelighedskriminalitet. Udvalget foreslår, at bestemmelsen i straffelovens 38, stk. 4 in fine, hvorefter prøvelosladelse som et yderligere selvstændigt krav er betinget af den domfældtes accept af de til løsladelsen knvttede vilkår, bortfalder Benådning Udvalget forudsætter, at justitsminitsteriet i sin benådningspraksis følger de samme retningslinier, som angivet vedrørende løsladelse på prøve Tiltalefrafald For så vidt angår tiltalefrafald foreslår udvalget samme retlige grundlag som vedrørende betinget dom, og at sagen kun kan genoptages i tilfælde af kriminelt recidiv Tilsynsbegrebet Udvalget foreslår, at tilsynsbetegnelsen bevares, dog med et væsentligt ændret indhold. Som hidtil bør retten, henholdsvis justitsministeriet (den enkelte anstalt), udskille de tilfælde, hvor der klart er en sammenhæng mellem den pågældendes personlige eller sociale situation og hans kriminalitet. Denne vurdering skal foretages helt konkret. Tilsyn bør kun foranstaltes, såfremt den pågældendes totale situation kan forbedres og styrkes gennem relevante tilbud om bistand. For kriminalforsorgen betyder tilsynet en forpligtelse til en intensiv indsats i forhold til den pågældende i et meget snævert samarbejde med det almindelige sociale system. For klienten betyder tilsynet, at det i den første tid efter prøveløsladelsen henholdsvis dommen påhviler ham at lade sig vejlede af den tilsynsførende om relevante tilbud af personligt eller socialt støttende karakter. Han kan herunder og i tilsynsperioden i øvrigt ikke modsætte sig en opsøgende virksomhed fra den tilsynsførendes side. Såfremt klienten nægter at gøre brug af kriminalforsorgens tilbud, kan en mulig reaktion være, at dette forhold vil blive inddraget i rettens overvejelser i forbindelse med ny kriminalitet, jfr. straffelovens 80. Med hensyn til tilsynstidens længde foreslås, at der som hovedregel anvendes kortere tilsynstider af 3 6 måneders varighed, og at justitsministeriet med henblik på tilvejebringelse af en ensartet praksis udarbejder generelle retningslinier herom til domstolene og kriminalforsorgens anstalter. Udvalget foreslår ingen ændringer for så vidt angår den eksisterende kompetencefordeling mellem domstolene og justitsministeriet med henblik på ophævelse af tilsyn Ophævelse af særvilkår På baggrund af en detaljeret gennemgang af hvert særvilkår og de heri indeholdte problemkredse foreslår udvalget, at samtlige særvilkår afskaffes i deres nuværende form. 22

23 Udvalget har overvejet, hvorledes man mest hensigtsmæssigt iværksætter hjælpeforanstaltninger inden for hvert særvilkårs område Boligproblemer, herunder udnyttelse af institutionskapaciteten Udvalget prioriterer hjælp til en boligmulighed højt, både i form af bistand til at finde en bolig og i form af hjælp til indskud og etablering i øvrigt. De økonomiske midler bør primært søges hos de sociale myndigheder. Udvalget er af den principielle opfattelse, at kriminalforsorgens klientel i det omfang, det er muligt, bør placeres i normale boligmiljøer. For så vidt angår unge kriminelle fremhæves det samarbejde, der for tiden søges etableret mellem direktoratet for kriminalforsorgen på den ene side og landsforeningen Ungbo på den anden side. Det anbefales, at det påtænkte samarbejde nu realiseres. Udvalget er opmærksom på, at der for visse kategorier af klienter eksisterer et pensions- og institutionsbehov, som bør imødekommes. Institutionen Lyng er efter udvalgets skon tilstrækkelig til at imødekomme behovet med henblik på personer, der har svært ved at klare en normal tilværelse uden småkriminalitet. Af ressourcepolitiske hensyn advarer udvalget mod at indrette pladser med en egentlig herbergsfunktion. Det foreslås at anvende hotel- eller pensionatværelse. Udvalget anbefaler, at de nu eksisterende narkobehandlingsinstitutioner inden for kriminalforsorgens regie inddrages i kriminalforsorgens almindelige institutionskapacitet. Man finder det rigtigt, at kriminalforsorgen ikke råder over institutioner specielt med henblik på alkoholister eller psykisk syge. Kriminalforsorgen bør bevare de eksisterende institutioner og fortrinsvis anvende disse til et ældre, mere belastet klientel og i forbindelse med udstationering med hjemmel i straffelovens 35, stk. 2. Man finder, at kapaciteten som helhed er tilstrækkelig til at imødekomme dette behov. En udbygning - uden institutionsmæssigt præg bør kun finde sted i enkelte større byer, hvor der måtte blive påvist et behov herfor Beskæftigelse Udvalget tillægger spørgsmålet om tilpasning - eventuelt gentilpasning til arbejdsmarkedet en afgørende kriminalitetsforebyggende betydning og foreslår, at forsorgsarbejdet på dette område tillægges megen vægt. Dette bør ske ved en fortsættelse og udbygning af samarbejdet med de lokale arbejdsformidlingskontorer. Udvalget ser med forventning hen til resultaterne af det igangværende samarbejde mellem direktoratet for kriminalforsorgen og LO og Dansk Arbejdsgiverforening Uddannelse I betænkning nr. 683/1973 om undervisning, erhvervsuddannelse og fritidsaktiviteter for indsatte i fængselsvæsenets anstalter er der stillet forslag om en ændret struktur på statsfængslet i Nyborg som lukket undervisningsanstalt og statsfængslet på Søbysøgård som åben undervisningsanstalt. Denne strukturændring er nu ved at blive realiseret. Det henstilles, at kriminalforsorgens afdelinger er opmærksomme på et eventuelt uddannelses- eller omskolingsbehov over for betinget dømte. Med henblik på finansieringsproblemer i tilfælde, hvor den domfældte ikke er indsat, henledes opmærksomheden primært på mulighederne for til de af statens uddannelsesstøtte godkendte uddannelser at opnå dels stipendium, dels statsgaranti for lån i pengeinstitut. Subsidiært, dvs. ved ikke godkendte uddannelser, peger udvalget på muligheden for med hjemmel i bistandslovens 42 at opnå hjælp til uddannelse og erhvervsmæssig optræning eller omskoling. I øvrige tilfælde henledes opmærksomheden på muligheden for ophold på kriminalforsorgens institutioner, suppleret med støtte af forsorgskontoen, eventuelt Dansk forsorgsselskab Samkvemsvilkår opretholdes Udvalget er af den opfattelse, at der fortsat vil være et behov for at kunne træffe foranstaltninger til at hindre samkvem med bestemte personer i forbindelse med en prøveløsladelse eller betinget dom. Udvalget finder det naturligt at placere en regel herom i tilknytning til straffelovens 265 som et nyt stykke 2. Den foreslåede tilholdsregel tilsigter at dække et område, sva- 23

Kriminalforsorg Socialforsorg

Kriminalforsorg Socialforsorg Kriminalforsorg Socialforsorg Resumé Bind III Resumé af betænkning nr. 752/1975 afgivet af det af justitsministeriet den 24. august 1973 nedsatte planlægningsudvalg vedrørende forsorgsarbejdet inden for

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge,

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 Sag 65/2014 Rigsadvokaten mod D (advokat Claus Bonnez, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Esbjerg den 15. november

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

VILKÅR VED BETINGEDE DOMME OG PRØVELØSLADELSER

VILKÅR VED BETINGEDE DOMME OG PRØVELØSLADELSER KRIMINALFORSORGSUDVALGETS BETÆNKNING OM VILKÅR VED BETINGEDE DOMME OG PRØVELØSLADELSER BETÆNKNING NR.519 1969 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN Indholdsfortegnelse Indledning 5 Kapitel 1. Prøvetid 8

Læs mere

Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6

Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6 Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6 Udtalt over for justitsministeriet og tilsynet med udlændinge, at det var urigtigt, når tilsynet og ministeriet havde anset udlændingelovens

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven Lovforslag nr. L 56 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om straffeloven (Udvidet anvendelse af betingede domme med

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

Samrådet kan fra kommuner, region eller andre i særlige tilfælde forelægges andre generelle spørgsmål til udtalelse.

Samrådet kan fra kommuner, region eller andre i særlige tilfælde forelægges andre generelle spørgsmål til udtalelse. Vedtægt for Samrådet for voksne udviklingshæmmede lovovertrædere nedsat i fællesskab mellem en række kommuner i region Midtjylland og Region Midtjylland 1. Opgave Samrådets opgave er: at afgive vejledende

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Samrådet vedrørende unge Kriminelle

Samrådet vedrørende unge Kriminelle Samrådet vedrørende unge Kriminelle Maj 2011 Pjecen er udgivet af: Samrådet vedr. unge kriminelle første gang juni 2003 Rev. Maj 2011 - Nyt oplag 200 stk. Tekst og Grafik : Arkitekst kommunikation - efterfølgende

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 7 - Offentlig Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0038 Dok.: CHA40098 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 24. februar 2005 fra Folketingets Retsudvalg

Læs mere

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Udtalt, at principperne for gennemførelsen af en beslutning om nedlæggelse/lukning af en afdeling i et fængsel er et spørgsmål, som de

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland

Forslag. Lov om ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland 2007/2 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0497 Fremsat den 12. december 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)

Læs mere

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0024 Senere ændringer til

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven 2011/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-731-0008 Fremsat den 14. december 2011 af Justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Prøveløsladelse eller internering

Prøveløsladelse eller internering KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer.

- 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. - 93-5.4. Ransagning af kommunikation med vidneudelukkede personer. I retsplejelovens kapitel 18 findes en række regler om vidneudelukkelse og vidnefritagelse. I 170, stk. l f om præster, læger og advokater,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE vedr. en særlig udvalgt gruppe af kriminelle MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes:

I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 14. maj 2003 om foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden. I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322 Personer, der er dømt for incest eller anden form for seksualkriminalitet har i visse tilfælde mulighed for at få behandling i stedet for at komme i fængsel. I denne folder kan du læse, hvad denne behandlingsordning

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. Færdselsstyrelsen Forslag Til Lov om ændring af lov om taxikørsel mv. (Etablering af kommunale fællesskaber) I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, som ændret ved 17

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold

Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold Afslag på prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold Direktoratet for Kriminalforsorgen afslog at løslade en indsat på prøve efter udståelse af 2/3 af straffetiden. Den indsatte krævede

Læs mere

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser N O T A T Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22, 1060 Kbh. K Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser Her er Danske Regioners kommentarer til Social- og Integrationsministeriets

Læs mere

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015

BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar Senere ændringer til forskriften BEK nr 407 af 09/04/2015 BEK nr 757 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr.13-122-0008 Senere ændringer til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 Sag 297/2016 Direktoratet for Kriminalforsorgen (selv) mod C (advokat Erbil Kaya, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Herning

Læs mere

Årsberetning 2011 Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden.

Årsberetning 2011 Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden. Årsberetning 2011 Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden. 1 Generelt om Samrådet Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden blev etableret

Læs mere

UDKAST. I medfør af 29 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. x af 2010, fastsættes: Kapitel 1

UDKAST. I medfør af 29 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. x af 2010, fastsættes: Kapitel 1 Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 22 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om patientrådgivere I medfør af 29 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. x af 2010, fastsættes:

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet

Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet Henstillet til socialministeren i overvejelser om en eventuel ændring af bistandslovens regler om døgnpleje at inddrage nogle spørgsmål vedrørende de gældende

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2007 2827 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 30. oktober 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0034 Dok.: CDH43180

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2016-17 Fremsat den 15. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset

Læs mere

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017

BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni Senere ændringer til forskriften BEK nr 178 af 09/02/2017 BEK nr 1035 af 23/06/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0036 Senere ændringer til

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 L 112 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 181/2014 A (advokat Torben Koch) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den 17.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1)

Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) 23. juli 2004Nr. 837 Bekendtgørelse for Færøerne af lov om offentlighed i forvaltningen 1) Offentlighedsloven Kapitel 1 Lovens almindelige anvendelsesområde Kapitel 2 Retten til aktindsigt Kapitel 3 Undtagelser

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 385 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-1156

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. juni 2008. Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. juli 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-792-0597 Dok.: JEE41142 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 878

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Årsberetning Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden

Årsberetning Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden Årsberetning 2015 Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden Generelt om Samrådet Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden blev etableret

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Vejledning om domstolsprøvelse efter rpl. 998

Vejledning om domstolsprøvelse efter rpl. 998 Vejledning om domstolsprøvelse efter rpl. 998 Beklaget, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke i en konkret prøveløsladelsessag, som indeholdt en stillingtagen til et spørgsmål om straftidens beregning,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere