RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2"

Transkript

1 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus Kortlægning, vurdering af påvirkninger og forslag til afværgeforanstaltninger NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet F.R.I T: F: E:

2 PROJEKT Vejdirektoratet INDHOLD 1 Indledning Introduktion Metode Afgrænsning af undersøgelsesområdet Kortlægning af flagermusaktivitet langs ledelinjer Artsgennemgang Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Vandflagermus (Myotis daubentonii) Damflagermus (Myotis dasycneme) Myotis sp Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Brunflagermus (Nyctalys noctula) Særligt værdifulde områder (Hotspots) og økologiske sammenhænge i landskabet langs Rute Afværgeforanstaltninger og andre tiltag for at forbedre forholdene for flagermusene Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus Særlige hensyn til flagermus i brugen af vejbelysning Typer af faunapassager med betydning for flagermus Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus langs rute 26, etape Referencer Bilag...13 Side 2 / 19

3 1 Indledning Som led i VVM-undersøgelsen for udbygning af Rute 26 fra Viborg til Aarhus er der gennemført en kortlægning af de eksisterende naturforhold. Denne rapport omfatter kortlægning og vurdering af påvirkninger af forhold med betydning for flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger på etape 2, som er en ca. 4 km lang strækning fra den sydlige del af Viborg til Rindsholm. Alle arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets artsbeskyttelse (bilag IV arter). Rapporten er udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S og er baseret på undersøgelser foretaget af Grontmij Carl Bro A/S i NIRAS har udført kvalitetssikring af rapport med bilag. Rapporten omfatter: En beskrivelse af forekomsterne af flagermus I området. Vurdering af projektets konsekvenser for flagermus. Anbefalinger vedrørende afværgeforanstaltninger for flagermus. Bilag 1: Kort over biologiske ledelinjer og korridorer Bilag 2: Samlet kort over observationer af alle arter Bilag 3-9: Observationer af de enkelte arter Øvrige vurderinger af projektets natur- og miljøeffekter findes i separate rapporter: Resultaterne fra en sammenlignelig flagermus-undersøgelse fra etape 1 og 6 er afrapporteret i en selvstændig rapport. Forhold vedrørende 3 arealer og anden natur afrapporteres i separat kortlægning af naturlokaliteter. Forhold vedrørende padder, krybdyr og insekter (bilag IV arter) afrapporteres i separat datarapport med tilhørende vurderingsrapport. Side 3 / 19

4 2 Introduktion Dette notats formål er at beskrive de foreløbige resultater af kortlægningen af flagermus langs Rute 26 mellem Viborg og Aarhus. Aftalen om gennemførslen af undersøgelserne på etape 2 blev indgået efter sommersæsonen, hvorfor dækningen af strækningen primært blev gennemført i september/oktober. Kortlægning af flagermusene i yngletiden er meget vigtig for at sikre bedst mulige grundlag for anbefalingerne, og derfor bør nærværende kortlægning opfølges med to nætters lytning i juni/juli2011. På baggrund af de foreløbige resultater vurderes de mulige påvirkninger af status for de enkelte flagermusarter ved en opklassificering og mulig ændring af linjeføringen af Rute 26. Notatet omhandler kun områderne fra etape 2. Resultaterne fra en sammenlignelig undersøgelse fra etape 1 og 6 er afrapporteret i en selvstændig rapport (Kortlægning af flagermus langs planlagte linjeføringer for Rute 26 Aarhus-Viborg; Etape 1 og 6). Alle flagermus i Danmark er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for at bestande kan påvirkes negativt af vejudvidelsen. Flagermusarterne har forskellige flyvemønstre, og derfor er deres sårbarhed over for trafik forskellig. Generelt er der i forbindelse med vejbyggeri følgende risici for flagermus: 1. Nedlæggelse af raste- eller ynglesteder. Dette kan være i form af nedrivning af bygninger og fældning af gamle træer. 2. Brud på ledelinjer anvendt af flagermusene til fødesøgning. Dette kan medføre tab af fødesøgningsområder og påvirke den samlede bestand negativt. 3. Øget antal trafikdræbte flagermus. Flagermus har en relativt lille reproduktion og et øget tab af voksne dyr kan være et stort problem for en bestand af flagermus. Første del af undersøgelserne af flagermusene langs Rute 26 er udført i juni/juli, på et tidspunkt hvor flagermusene er i gang med at yngle, og må formodes at søge deres føde relativt tæt på deres yngleområder. Enkelte dele af etape 2 blev besøgt i denne periode. Anden runde er gennemført i september og starten af oktober, hvor man potentielt vil kunne finde anderledes mønstre i flagermusenes forekomst, der i mindre grad er knyttet til yngleområderne. Når ungerne er flyveklare, er det ikke usædvanligt, at flagermusene opsøger områder, hvor antallet af insekter er større. Ud over en kortlægning af flagermusene i området, indeholder notatet også anbefalinger til afværgeforanstaltninger. Disse skal sikre, at vejprojektet kan gennemføres helt uden negativ påvirkning af den økologiske funktionalitet i området. Notatet bør ses i sammenhæng med de øvrige kortlægninger af beskyttet natur og arter. 3 Metode 3.1 Afgrænsning af undersøgelsesområdet Kortlægningen af flagermus har stort set fulgt den korridor, som er udlagt til brug for den øvrige naturregistrering langs de foreslåede linjeføringer. I enkelte tilfælde er der lyttet uden for korridoren, hvor vigtige landskabselementer for flagermus, som f.eks. søer, skove og store gårde, kan antages at have særlig betydning for flagermusbestanden i området. Bedste eksempel herpå er lytninger ved nordsiden af Vedsø og ved dambruget ved Rindsholm. Side 4 / 19

5 Kortlægningsmetoderne beskrevet herunder følger anbefalingerne i udkastet til vejledning Flagermus og større veje registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger (Vejdirektoratet 2010, version ). Feltarbejdet er udført af Simon Rosenkilde Waagner, Erik Dylmer og Morten Christensen, Grontmij Carlbro på følgende datoer i 2010: 23. og 24. juni., 14., 18., 19., 24. og 26. september samt 3. oktober. 3.2 Kortlægning af flagermusaktivitet langs ledelinjer Flagermusene er kortlagt og artsbestemt ved brug af en ultralydsdetektor, der kan optage flagermusenes navigationssignaler samt omsætte disse til lyde, der kan høres med det menneskelige øre. Undersøgelsen af området langs den planlagte Rute 26 har taget udgangspunkt i et indledende studie af luftfoto over området. Ud fra luftfoto blev potentielle rastesteder og potentielle områder med optimale fødesøgningshabitater, i den undersøgte korridor, udpeget. Der blev lyttet 2 aftener i juni på enkelte dele af strækningen i flagermusenes yngleperiode. I perioden 14. september til 3. oktober blev der lyttet 6 aftener. Det lidt større antal aftener til dækning af strækningen i sensommer/efterår skyldes dels datoen for aftale om registrering af flagermus og dels at aktivitetsperioden er kortere disse aftener på grund af lavere temperatur. Generelt er det prioriteret at kortlægge flagermusenes passage af området med det kommende vejanlæg. De steder, hvor levende hegn, skovkanter og vandløb går på tværs af den planlagte linjeføring er flagermusenes forekomst kortlagt. Områderne nær de optimale fødesøgningsområder er prioriteret. På denne strækning er det primært ved vandløb og søer. På hvert sted blev der lyttet i minimum 10 minutter, med søgning på alle relevante frekvenser. Hvis der var mulighed for forekomst af langøret flagermus eller andre vanskelige arter, blev der anvendt mere tid per punkt. Det anvendte udstyr er en Pettersson D1000X Ultrasound Detector, som anvendes sammen med en Garmin GPS CS60. Optagelserne af flagermusene optages og lagres som wav-filer, der udover 3 sekunders lyd i frekvensområdet op til 384 khz, også indeholder oplysningerne om observationspunktets position med +/- 10 m nøjagtighed. Sonogrammer af optagelserne analyseres i programmet BatSound. Alle filerne er gemt som dokumentation og kan evt. sendes til eksperter, hvis der er tvivl om artsbestemmelserne. Med detektoren kan flagermusene høres på en vis afstand. Punkterne der registreres skal derfor opfattes som en omtrentlig placering af den aktuelle observation. Der er en vis variation mellem arterne i hvilken afstand ultralydsskrigende kan høres. De store arter, brun- og skimmelflagermus, kan høres på op til ca. 150 m, mens de fleste af de andre arter generelt høres på op til 50 m. Flagermusene udsender forskellige lyde, alt efter hvilke aktivitet de foretager. Typiske skrig under fouragering er generelt nemmest at artsbestemme, mens sociale lyde og f.eks. kald fra unger ofte er vanskelige. Det er derfor ikke altid muligt at foretage sikre artsbestemmelser. Ved forekomster af flagermus blev der, når det var muligt, lavet flere optagelser for at sikre det bedst mulige lydmateriale for artsbestemmelserne. I de tilfælde hvor vigtige arter er registreret med usikre optagelser er områder genbesøgt for at sikre bedre optagelser. Især for slægten Myotis er det dog vanskeligt at artsbestemme med sikkerhed alene ud fra lydoptagelser. Vand- og damflagermus er kun angivet som sikre, hvis adfærden har været typisk, med flyvning lavt over vandflader. Side 5 / 19

6 Øvrige optagelser af Myotis-arter (sandsynligvis inklusive især en del vandflagermus) er samlet i et kort. Bygninger og hule træer er ikke gennemgået direkte i forbindelse med ovenstående gennemgang. Men omkring sandsynlige raste- og ynglepladser, der direkte berøres af anlægget, er der lyttet intensivt. Alle bygninger og ældre træer der nedrives/fældes i forbindelse med projektet, bør gennemgås i forbindelse med anlægsfasen med henblik på at sikre, at nedrivning og fældning sker under hensyntagen til flagermusene (se afsnittet om særlige hensyn under anlægsfasen). 4 Artsgennemgang I alt 6 arter af flagermus er observeret i forbindelse med nærværende undersøgelse, se tabel 1 og bilag 2. Pipistrelflagermus er kendt fra Viborgområdet, men blev ikke registreret i denne undersøgelse. Sydflagermus blev ligeledes ikke registreret på etape 2, men det må forventes, at den forekommer i området, da arten blev registreret på etape 1. Langøret flagermus, der er svær at finde med detektormetoden, blev ikke registreret, men arten kan muligvis forekomme i området. Ud over disse arter er brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri) kendt fra små bestande, der overvintrer i kalkminerne ca. 14 km for etape 2. Disse to sjældne arter er ikke observeret ved vejen, men forekomst kan ikke helt udelukkes på grund af nærheden til overvintringsstederne. Tabel 1: Liste over alle registrerede flagermusarter i området Art Hyppighed i området Dværgflagermus Fundet en del steder i de nordlige og sydlige dele af etapen. Troldflagermus Vandflagermus Damflagermus Skimmelflagermus Brunflagermus Fundet en del steder i de nordlige og sydlige dele af etapen. Fundet ved søer og vandløb flere steder i de nordlige og sydlige dele af etapen. Registreret ved Vintmølle Sø Registreret et enkelt sted med flere individer. Registreret flere steder langs etapen. 4.1 Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Status Dværgflagermus er udbredt over hele landet og er en af vores mest almindelige arter. Arten er registreret mange steder langs Rute 26 især i områder med mange levende hegn og områder med moser og fugtige områder, se bilag 3. Dværgflagermus er relativt strengt knyttet til ledelinjer i landskabet og ses kun sjældent over store åbne marker. Yngleområderne findes både i skove og i huse, gårde og andre bygninger. Sårbarhed Da arten normalt fouragerer langs levende hegn, i haver og skovkanter er den specielt sårbar over brud på landskabets ledelinjer. Dværgflagermus tiltrækkes ofte af insekter omkring gadebelysning, der kan fungere som ledelinjer for dværgflagermus. Dette er vigtigt, når der planlægges belysning af den kommende vej og de omgivende veje og cykelstier. Dværgflagermus flyver normalt i lav højde og er også derfor relativt sårbar over for trafik. Side 6 / 19

7 4.2 Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Status Troldflagermus er udbredt over det meste af landet, men er væsentlig mindre hyppig end dværgflagermus. Arten forekommer forholdsvist hyppigt langs etape 2, idet den er registreret lige så hyppigt som dværgflagermus, se bilag 4. Troldflagermus er stærk knyttet til ældre træer. Sårbarhed Troldflagermus findes hyppigst fouragerende langs levende hegn, i haver og skovbryn ved enge. Troldflagermus flyver normalt i lav højde og har derfor ligesom dværgflagermusen stor risiko for at blive påkørt. I områder med tætte bestande bør beplantningen omkring vejen indrettes på en måde, så den presser flagermusene op i højde for at gøre risikoen for trafikdrab mindre. Arten fouragerer i ret lav højde og er lige som dværg- og pipistrelflagermus sårbar over for trafikdrab. Særlig opmærksomhed skal tillægges ved fældning af skov i forbindelse med vejanlægget. 4.3 Vandflagermus (Myotis daubentonii) Status Vandflagermus findes næsten udelukkende fouragerende i forbindelse med søer, vandløb og andre vandområder. Den er vidt udbredt over hele landet og relativt almindelig. Langs etape 2 optræder arten stort set på alle egnede lokaliteter og er særdeles hyppig ved Nørreå og Vintmølle Sø, se bilag 5. Det er sandsynligt at flere af de nedenstående angivelser af Myotis sp. også er vandflagermus, da arten er vanskelig at identificere med sikkerhed, når den ikke flyver på den artstypiske måde lavt over vandoverfladen. Det er vigtigt at bemærke, at Danmarks største overvintringspladser for arten ligger i kalkminerne ca. 14 km vest for etape 2. Sårbarhed Vandflagermus regnes for sårbar over for trafik, hvis ikke passager af åer og vandløb indrettes på en måde, så flagermusene har mulighed for at passere under vejen. Gennemflyvning kræver en minimumhøjde på 1 m over maksimal vandstand i vandløbet (Limpken m.fl. 2005). Hvis ikke vådpassagerne indrettes hensigtsmæssigt, kan flagermusene enten tvinges over vejen i lav højde med stor risiko for kollision, eller der kan ske et tab af aktuelle fødesøgningsområder på grund af vejens effekt som barriere. Ved passage af store vandløb kan det være nødvendigt at opsætte afskærmning for at tvinge flagermusene til, enten at passere under vejen, eller flyve over i lidt større højde. 4.4 Damflagermus (Myotis dasycneme) Status Damflagermus er relativt sjælden i Danmark som helhed, men har sit kerneområde netop i området omkring Viborg. Store overvintringssteder findes i kalkminerne vest for etape 2. Damflagermus er ligesom vandflagermus knyttet til vandløb og søer. På etape 2 er arten observeret ved Vintmølle Sø, se bilag 6. Muligvis udgør nogle af observationerne af Myotis sp. over land damflagermus, som er meget vanskelig at kende fra de øvrige arter i slægten Myotis, når den ikke flyver over vand og udstøder sine karakteristiske sociale lyde. Side 7 / 19

8 Damflagermus indgår i udpegningsgrundlaget for flere af de nærliggende Habitatområder (nr. 30, 35 og 45) og der bør være særlig opmærksomhed omkring en evt. negativ påvirkning fra vejanlægget. Sårbarhed Lige som for vandflagermusen er den største risiko for damflagermusen i forbindelse med vejens passage af vandløb, og hvor vejen kommer tæt på søer. På etape 2 er Nørreå, der krydses af Rute 26, en mulig lokalitet for damflagermus. 4.5 Myotis sp. Enkelte optagelser langs etape 2 kan kun bestemmes til slægtsniveau, se bilag 7. Dette skyldes at størstedelen af slægten Myotis har stort set enslydende ultralydssignaler. Der er sandsynligvis tale om vandflagermus, der ikke flyver på den karakteristiske måde over vandflader. Men området omkring Viborg huser også bestande af de sjældne arter: damflagermus, brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri). 4.6 Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Status Skimmelflagermus forekommer i Danmark primært i Nordvestsjælland, men med en lille bestand i områderne omkring Viborg og Aarhus. Skimmelflagermus er i forbindelse med undersøgelsen konstateret et enkelt sted nær bebyggelse langs etape 2, se bilag 8. Sårbarhed Skimmelflagermus flyver normal relativt højt over jorden og regnes ikke for sårbar overfor trafik. En undtagelse er dog, hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter. 4.7 Brunflagermus (Nyctalys noctula) Status Brunflagermus er vidt udbredt over det meste af Danmark og også relativt hyppig langs Rute 26. Arten raster og yngler primært i gamle træer og er derfor særligt knyttet til områder med gammel skov. Arten er kun observeret enkelte steder langs etape 2, hvilket afspejler mangel på nærliggende områder med store gamle træer, som arten foretrækker at raste og yngle i, se bilag 9. Sårbarhed Brunflagermus flyver normalt højt, typisk m over jorden og regnes ikke for sårbar overfor trafik. En undtagelse er dog hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter. 5 Særligt værdifulde områder (Hotspots) og økologiske sammenhænge i landskabet langs Rute 26 For at forstå flagermusenes anvendelse af området er potentielle biologiske ledelinjer i hele området langs vejen kortlagt, se bilag 1. Kortlægningen er primært lavet ud fra luftfoto, suppleret med informationer fra feltarbejdet. Observationer af flagermusenes brug af ledelinjerne har også været vigtigt input til denne del af projektet. Generelt udgør de 3-registrerede arealer, sammen med skovene kerneområder for langt de fleste af arterne i området. Størstedelen af området udgøres af intensivt dyrkede marker og disse har kun meget begrænset værdi for langt de fleste arter. En særlig Side 8 / 19

9 habitat for flagermus er store gårde og gamle landsbyer. I disse områder findes gode kombinationer af rastemuligheder i form af træer og bygninger, samt mange velegnede fødesøgningshabitater. Ledelinjer der ofte forbinder de enkelte kerneområder udgøres typisk af vandløb og levende hegn, men også veje og cykelstier kan i nogle tilfælde fungere som mulige ledelinjer igennem det dyrkede landskab. Hovedledelinjerne i området følger i de fleste tilfælde de store vandløb, der gennemskærer området. På etape 2 udgør Nørreå således en vigtig ledelinje af regional eller national betydning. Kortlægning af 3 områder, skove og ledelinjer er sammenstillet på bilag 1. To områder på etape 2 kan klassificeres som særligt værdifulde områder for flagermus (Hotspots): 1. Området i den sydlige udkant af Viborg by og Vintmølle Sø huser en usædvanlig stor diversitet af flagermus. Således er mindst seks arter registreret i forbindelse med den aktuelle gennemgang. Området udgør, sammen med området omkring Hald Sø og Vedsø et område af national betydning for flagermus. Det er væsentligt, at der tages mest muligt hensyn til flagermusene, især i forbindelse med beplantning og belysning af vejen. 2. Nørreå udgør som nævnt ovenfor en meget vigtig regional ledelinje, der forbinder de for flagermus vigtige områder syd for Viborg med områder i det nordøstlige Jylland. Åen må antages bl.a. at være en vigtig spredningskorridor for de store bestande af vand- og damflagermus, som overvintrer i kalkminerne sydvest for Viborg. Ud over de nævnte Myotis-arter fouragerede gode bestande af dværg og troldflagermus ved de høje træer langs åen. I forbindelse med opgraderingen af rute 26 bør den nuværende vandløbsunderføring bevares, og en udvidelse af vandløbsunderføringen bør overvejes, da dette vil sikre bedre passagemulighed for en række flagermusarter. Ligeledes vil risikoen for, at flagermusene alternativt vælger at flyve over vejen, med risiko for trafikdrab, minimeres. 6 Afværgeforanstaltninger og andre tiltag for at forbedre forholdene for flagermusene For at kompensere for tabet af natur i forbindelse med opklassificeringen af Rute 26 foreslås en række afværgeforanstaltninger i form af faunapassager og flagermuskasser. 6.1 Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus Linjeføringen af Rute 26 er ikke endeligt på plads, og det er derfor vanskeligt præcist at opgøre antallet af nedrivninger af bygninger og fældning at træer anlægget vil medføre. Bygninger med gode forhold for flagermus er generelt svære at erstatte, mens træer, i nogen grad og i en kortere årrække, kan erstattes med specielle flagermuskasser. Kasserne bør opsættes i god tid før nedrivning og fældning og placeres mindst 100 meter fra vejen, for ikke at tiltrække flagermus unødigt. Det er vigtigt at understrege at flagermuskasser ikke er en varig løsning på en forringelse af et yngleområde. Opsætning af kasser bør kombineres med skovdriftmæssige tiltag, der sikrer bevaring af gamle og døde træer. I forbindelse med vejens passage af vigtige ledelinjer er det vigtigt, at der skabes muligheder for, at flagermusene kan passere med minimal risiko for trafikdrab. På steder med særligt mange flagermus er det en god ide, at plante træer langs vejen for at hindre at flagermusene flyver over vejen i lav højde. I forbindelse med krydsning Side 9 / 19

10 af mindre veje og cykelstier kan man med fordel lave ledelinjer langs vejen som guider flagermusene i retning af velegnede steder til over- eller underflyvning. De små flagermus (vand-, trold-, pipistrel- og dværgflagermus) kan med fordel føres under vejen hvor veje, jernbaner og vandløb skærer vejen, især hvis der i udformningen og dimensioneringen af viadukterne sikres en minimum størrelse på 4 m høj og 6 m bred. Mindre faunapassager kan i forbindelse med vand også anvendes af vand- og damflagermus. 6.2 Særlige hensyn til flagermus i brugen af vejbelysning Mange arter af flagermus tiltrækkes af gadebelysning, især hvor denne er med hvidt lys. De mange insekter omkring gadelamperne er optimale fødesøgningsområder for flagermusene. I forbindelse med anlæg af veje kan belysningen spille en vigtig rolle i både at undgå flagermus på steder med risiko for trafikdrab, men også ved at tiltrække flagermusene til egnede steder, hvor passage af vejen er mulig med minimal risiko for trafikdrab. Følgende arter i området er under fødesøgning tiltrukket af lys: brun-, skimmel-, dværgog troldflagermus. Dam- og Vandflagermus samt langøret flagermus kan i modsætning hertil direkte afskrækkes af lys. 6.3 Typer af faunapassager med betydning for flagermus Vådpassage (Niveau B) Vandløb er næsten altid vigtige biologiske ledelinjer i landskabet, ikke bare for vandlevende dyr, men også for en lang række terrestriske dyr, der følger de uopdyrkede bræmmer. Mange flagermus følger vandløb under deres jagt på føde. To arter der findes langs Rute 26, vand- og damflagermus, er direkte knyttet til vand og flyver normalt størstedelen af deres fourageringstid over vandflader, hvor føden ofte findes direkte på vandoverfladen. Vand- og damflagermus kan begge flyve igennem relativt lave underføringer af vandløb, se tabel 2. Normalt regnes ca. 1 m over vandoverfladen at være tilstrækkeligt, selvom lidt højere forhold normalt vil være mere attraktive. En særlig risiko findes dog i tilfælde hvor flagermus både har mulighed for at flyve under og over, typisk hvor vejen kun ligger lavt over terræn. Her vil især vand- og damflagermus ofte ses i passage såvel under broen, som i meget lav højde over vejbanen. Det sidste medfører en høj risiko for trafikdrab. På vejen fra etape 2 ses et sådan højrisikoområde ved passagen af Nørreå (se ovenfor). Store faunapassager (Niveau A) Store faunapassage er passager, der generelt tillader alle dyr i et område at passere uhindret under eller over vejen. Dalbroer, hvor vejen føres på piller relativt højt over terræn, er generelt optimale for passage af stort set alle flagermus. Mindre tørpassager bør have mål på minimum 4 m højde x 6 m bredde evt. større, hvis der er tale om længere tunneler, hvis disse skal anvendes af flagermus. Passager på f.eks. 4 m x 6 m kan fint bruges af især mindre flagermus (dværg-, pipistrel- og troldflagermus), mens de store flagermus (syd, skimmel- og brunflagermus) kun meget sjældent vil benytte så- Side 10 / 19

11 danne underføringer (se tabel 2). I forbindelse med opraderingen af vejen bør det tilstræbes at passagen af Nørreå lever op til kravene til faunapassage på A niveau. Kombinationspassage Grønne broer og viadukter For at afhjælpe de brud, som vejen forårsager på flagermusenes ledelinjer, er det vigtigt at sikre de passager hvor det er teknisk muligt. En del flagermus, herunder dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus, samt sandsynligvis også langøret flagermus kan ledes igennem viadukter for veje og jernbaner under vejen, hvis disse overholder minimumsmål på 4 m x 6 m. Ved vejunderføringer er dette normalt ikke noget problem, fordi dette minimums krav ligger under kravet for gennemkørsel med lastbil. Ved gennemførsel af cykelstier og mindre markveje anvendes ofte mindre dimensioner, og her kan der være tale om en nødvendig udvidelse i forhold til standardløsningerne. Hop-over vegetation Hvor de andre typer af faunapassager inkluderer konstruktionsmæssige modifikationer af vejen som f.eks. betonrør eller ændrede brokonstruktioner, er hop-over vegetationen udelukkende baseret på strategisk beplantning langs vejen (Limpens m.fl. 2005). Formålet med beplantningen er primært at lede især flagermus sikkert over vejen med mindre risiko for trafikdrab til følge. Det er sandsynligt, at en del fuglearter, også vil have gavn af passagerne. Formålet er, at skabe så høj vegetation langs siderne af vejen, at det leder flagermusene op i relativ stor højde, før de passerer vejen. Ideelt set vil beplantning på en evt. udvidet midterrabat omkring passagerne også være hensigtsmæssig. Af praktiske årsager bør beplantningen i midterrabatten foregå med buske og ikke træer. Der er dog en del usikkerhed omkring effekten af Hop-over passagerne, men det antages, at disse kan have betydning for vil især være vigtige for små og mellemstore flagermusarter (dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus). Om langøret flagermus vil benytte en sådan passagemulighed er usikkert, og for de store arter (skimmel og brunflagermus) er passagetypen af mindre betydning på grund af den store flyvehøjde. I forbindelse med de to flagermus-hotspots, Vintmølle Sø og Nørreå, bør de høje træer nær vejen så vidt muligt bevares, for bedst muligt at lede Pipistrellus-arterne over vejen i sikker højde. Etablering af beplantning med yderligere træer langs siderne af vejen og høj vegetation i en evt. midterrabat bør ligeledes overvejes. 6.4 Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus langs rute 26, etape 2 Hop-overs/bevaring af træer langs vejen ved Vintmølle sø og Nørreå Bygværket over Nørreå bevares eller forbedres/udvides så det opfylder kravene til A niveau faunapassage Opsætning af flagermuskasser til erstatning for evt. træfældning, samt etablering af flagermus-venlig skovdrift omkring vejen, der sikrer bevaring af gamle og døde træer. I nødvendigt omfang plantes nye ledelinjer langs vejen, der leder dyrene til sikre krydsningssted Vejbelysning undgås i størst muligt omfang Side 11 / 19

12 7 Referencer Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. (red.) (2007) Dansk pattedyr atlas. Gyldendal. Battersby, J. (comp.) (2010): Guidelines for Surveillance and Monitoring of European Bats. EUROBATS Publication Series No. 5. UNEP / EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 95 pp. Boye, P. & Dietz, M. (2005) Development of good practice guidelines for woodland management for bats. English Nature Research Report 661. Dietz, C., von Helversen, O. & Nill, D. (2009) Bats of Britain, Europe & Northwest Africa. A&C Black, London. Limpens, H. J. G. A., Twisk, P. & Veenbaas, G. (2005) Bats and road construction. Rijkswaterstaat, The Netherlands. Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laur-sen, J.S. (2000) Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Skov- og Naturstyrelsen (2010) God praksis for skovarealer med flagermus. Storstrøms Amt (2000) Rødlistede pattedyr i Storstrøms Amt Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr Vejdirektoratet (2010) Flagermus og større veje - registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Udkast til vejledning version Side 12 / 19

13 8 Bilag Bilag 1: Kort over biologiske ledelinjer og korridorer Bilag 2: Samlet kort over observationer af alle arter Bilag 3: Observationer af dværgflagermus Bilag 4: Observationer af troldflagermus Bilag 5: Observationer af vandflagermus Bilag 6: Observationer af damflagermus Bilag 7: Observationer af Myotis sp. Bilag 8: Observationer af skimmelflagermus Bilag 9: Observationer af brunflagermus Side 13 / 19

14 Bilag 1: Biologiske ledelinjer og korridorer langs etape 2. Ortofoto 2008 BlomInfo.

15 Bilag 2: Samlet kort over observationer af alle arter langs etape 2.

16 Bilag 3: Observationer af dværgflagermus langs etape 2. Bilag 4: Observationer af troldflagermus langs etape 2.

17 Bilag 5: Observationer af vandflagermus langs etape 2. Bilag 6: Observationer af damflagermus langs etape 2.

18 Bilag 7: Observationer af Myotis sp. langs etape 2. Bilag 8: Observationer af skimmelflagermus langs etape 2, bemærk at arten ikke blev observeret på etape 1.

19 Bilag 9: Observationer af brunflagermus langs etape 2.

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. 1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009

Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Rekvirent: Københavns Kommune, Center for Park & Natur v/ Ayla Gretoft Dato: 3. udgave 29. april

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune Østre Ringvej Rønne, VVM screening COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 VVM direktivet 2 3 Projektet 2 4 Screeningens

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp. Chiroptera sp. Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Hans J. Baagøe² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Statens Naturhistoriske Museum Henvisning

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej.

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01

Læs mere

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK JUNI 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT - NATUR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Motorvejstilslutning - naturforhold Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

VVM for opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødby. Miljøkortlægningsrapport

VVM for opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødby. Miljøkortlægningsrapport VVM for opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødby Januar 2011 Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 PLANFORHOLD 7 2.1 Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 7 2.2 Lokalplaner

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING

UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING En biologisk vurdering med anbefalinger til forbedringer og fremtidig praksis for faunabroer Faglig rapport fra DMU nr. 839 2011 DANMARKS

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser Trekantområdet September 2011 Udarbejdet af COWI as, september 2011 Forsidefoto: Janne Klerk Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten -

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-redegørelse >>> Supplerende materiale RAPPOR T 438 SUPPLEME MENT TIL R APPO PORT 402-2012 UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-redegørelse >>> Supplerende

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Konsolidering af amtsprojekt

Konsolidering af amtsprojekt Vejdirektoratet Konsolidering af amtsprojekt Motortrafikvej Sdr. Borup - Assentoft September 2009 COWI A/S Vejdirektoratet Konsolidering af amtsprojekt Motortrafikvej Sdr. Borup - Assentoft Jens Chr. Skous

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Boringerne skal anvendes som led i en geoteknisk undersøgelse forud for etablering af letbanen.

Boringerne skal anvendes som led i en geoteknisk undersøgelse forud for etablering af letbanen. Hovedstadens Letbane Metrovej 5 2300 København S Sendt til: kra@geo.dk Dato: 10-06-2015 Ref: SUSAG J.nr.: 20140910190 Tilladelse til udførelse af 6 boringer til undersøgelser forud for etablering af Letbanen.

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Syddjurs

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup Postadresse: Favrskov Kommune Teknik og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

FEBRUAR 2012 SKANDERBORG KOMMUNE MILJØVURDERING AF VINDMØLLEPLAN FOR SKANDERBORG KOMMUNE

FEBRUAR 2012 SKANDERBORG KOMMUNE MILJØVURDERING AF VINDMØLLEPLAN FOR SKANDERBORG KOMMUNE FEBRUAR 2012 SKANDERBORG KOMMUNE MILJØVURDERING AF VINDMØLLEPLAN FOR SKANDERBORG KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

13a c31 a 20 44b 14b 44a Allerød Kommune 13c 98a 13l Delområde A 29 Farum Lillevang Signaturforklaring Lokalplanområdets afgrænsning Kommunegrænse 89c Delområde afgrænsning Farum Kaserne Farum Kommune

Læs mere

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5.

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. By- og Miljøforvaltningen Byggesagsafdelingen Rosenkæret 39,2860 Søborg Telefon:.39 57 5910 E-mail: byggesag@gladsaxe.dk Niels Christophersen Rolighedsvej 23 B

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1.

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1. Silkeborg Kommune Vej- og Trafiksektionen Søvej 3 8600 Silkeborg Att.: Bente Rands Mortensen 13. maj 2015 VVM-tilladelse til etablering af Nordskovvej Silkeborg Kommune, Vej- og Trafiksektionen, har ansøgt

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR, INDLÆG VED KLAUS FAFNER KARL ERIK HANSEN RAMBØLL ENERGI GENERELT OM PROJEKTET Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U-konto.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere