Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6"

Transkript

1 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Version 2 INDHOLD 1. Introduktion 2. Metode 3. Artsgennemgang 4. Ledelinier og økologiske sammenhænge i landskabet langs rute Afværgeforanstaltninger og andre tiltag for at forbedre forholdene for flagermus 6. Referencer 7. Bilag

2 Side 2 1 INTRODUKTION Dette notats formål er at beskrive resultaterne af kortlægningen af flagermus langs rute 26 mellem Aarhus og Viborg. Undersøgelserne er gennemført i juni til oktober På baggrund af undersøgelsen vurderes de mulige påvirkninger af de enkelte flagermusbestande ved en opklassificering og mulig ændring af linieføringen af rute 26. Notatet omhandler kun områderne etape 1 og 6. Resultaterne af en undersøgelse for etape 2 afrapporteres i en selvstændig rapport. Alle flagermus i Danmark er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for at bestande kan påvirkes negativt af vejbyggeriet. Flagermusarterne har forskellige flyvemønstre, og derfor er deres sårbarhed overfor trafik ret forskellige. Generelt er der i forbindelse med vejbyggeri følgende risici for flagermus: 1. Nedlæggelse af rastesteder. Dette kan være i form af nedrivning af bygninger og fældning af gamle træer. 2. Brud på ledelinier anvendt af flagermusene til fødesøgning. Dette kan medføre tab af fødesøgningsområder og påvirke den samlede bestand negativt. 3. Øget antal trafikdræbte flagermus. Flagermus har relativt lille reproduktion og et øget tab af voksne dyr kan være et stort problem for en bestand af flagermus. Første del af undersøgelserne af flagermusene langs rute 26 er som nævnt i metodeafsnittet udført i juni/juli, på et tidspunkt hvor flagermusene er i gang med at yngle, og må formodes at søge deres føde relativt tæt på deres yngleområder. Anden runde er gennemført i september og starten af oktober, hvor man potentielt vil kunne finde anderledes mønstre i flagermusenes forekomst, der i mindre grad er knyttet til yngleområderne. Når ungerne er flyverklar, er det ikke usædvanligt, at flagermusene opsøger områder, hvor antallet af insekter er større. Ud over en kortlægning af flagermusene i området, indeholder notatet også anbefalinger til afværgeforanstaltninger. Disse skal sikre, at vejprojektet kan gennemføres uden negativ påvirkning af den økologiske funktionalitet for arterne i området.

3 Side 3 2 METODE 2.1 Afgrænsning af undersøgelsesområdet Kortlægningen af flagermus har stort set fulgt den korridor, som er udlagt til brug for den øvrige naturregistrering langs de foreslåede linieføringer. I enkelte tilfælde er der lyttet uden for korridoren, hvor vigtige landskabselementer for flagermus, som f.eks. søer, skove og store gårde, kan antages at have særlig betydning for flagermusbestanden i området. Bedste eksempel her på er lytninger i området ved Lading Sø og Fajstrup Nederskov. Området ligger imellem to alternative linieføringer, men må antages at udgøre et vigtigt kerneområde for flere arter af flagermus. Kortlægningsmetoderne beskrevet herunder følger anbefalingerne i udkastet til vejledning Flagermus og større veje registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger (Vejdirektoratet 2010, version ). Kortlægningen er udført af Grontmij Carlbro (Simon Waagner Rosenkilde, Erik Dylmer og Morten Christensen) på følgende datoer i 2010: 14. juni 15. juni 16. juni 20. juni 23. juni 24. juni 28. juni 30. juni 4. juli 14. september 18. september 19. september 20. september 21. september 23. september 24. september 25. september 26. september 29. september 30. september 7. oktober 9. oktober 10. oktober

4 2.3 Kortlægning af flagermusaktivitet langs ledelinier Side 4 Flagermusene er kortlagt og artsbestemt ved brug af en ultralydsdetektor, der kan optage flagermusenes navigationssignaler samt omsætte disse til lyde, der kan høres med det menneskelige øre. Undersøgelsen af området langs den planlagte rute 26 har taget udgangspunkt i et indledende studie af luftfoto over området. Ud fra luftfoto blev potentielle rastesteder og potentielle områder med optimale fødesøgningshabitater, i den undersøgte korridor, udpeget. For at sikre en dækkende gennemgang er anvendt i alt 9 aftener i perioden 14. juni til 4. juli til lytning efter flagermus i disses yngleperiode. I perioden 14. september til 10. oktober er anvendt 14 aftener. Det lidt større antal aftener til dækning af strækningen i efteråret skyldes primært, at aktivitetsperioden er kortere disse aftener pga. lavere temperatur. Generelt er det prioriteret at kortlægge flagermusenes passage af området med det kommende vejanlæg. De steder, hvor levende hegn, skovkanter og vandløb går på tværs af den planlagte linieføring er flagermusenes forekomst kortlagt. Områderne nær de optimale fødesøgningsområder er prioriteret. Der er ligeledes lyttet i nærhed af bygninger og gamle træer som formodes at huse rastende flagermus. På hvert sted blev der lyttet i minimum 10 minutter, med søgning på alle relevante frekvenser. Hvis der var mulighed for forekomst af langøret flagermus eller andre vanskelige arter blev der anvendt mere tid per punkt. Det anvendte udstyr er en Pettersson D1000X Ultrasound Detector, som anvendes sammen med en Garmin GPS CS60. Optagelserne af flagermusene optages og lagres som wav-filer, der udover 3 sekunders lyd i frekvensområdet op til 384 khz, også indeholder oplysninger om observationspunktets position med +/- 10m nøjagtighed. Sonogrammer af optagelserne analyseres i programmet BatSound. Alle filerne er gemt som dokumentation og kan evt. sendes til eksperter, hvis der er tvivl om artsbestemmelserne. Med detektoren kan flagermusene høres på en vis afstand. Punkterne der registreres skal derfor opfattes som omtrent placering af den aktuelle observation. Der er en vis variation mellem arterne i hvilken afstand ultralydsskrigende kan høres. De store arter, brunog skimmelflagermus, kan høres på op til ca. 150 meters afstand, mens de fleste af de andre arter generelt høres indenfor 50 meter. Flagermusene udsender forskellige lyde, alt efter hvilke aktivitet de foretager. Typiske skrig under fangst er generelt nemmest at artsbestemme, mens sociale lyde og f.eks. kald fra unger ofte er vanskelige. Det er derfor ikke altid muligt at foretage sikre artsbestemmelser.

5 Side 5 I tilfælde hvor vigtige arter er registreret med usikre optagelser er områder genbesøgt for at sikre bedre optagelser. Klassificering af alle optagelser i sikre og usikre er medtaget i GIS-filerne bag kortene i bilagene. Især for slægten Myotis er det dog vanskeligt at artsbestemme med sikkerhed ud fra lydoptagelser. Vand- og damflagermus er kun angivet som sikre hvis adfærden har været typisk, med flyvning lavt over vandflader. Øvrige optagelser af Myotis-arter (sandsynligvis inklusive især en del vandflagermus) er samlet i et kort. Bygninger og hule træer er ikke gennemgået direkte i forbindelse ovenstående gennemgang. Men omkring alle sandsynlige rasteog ynglepladser, der direkte kan berøres af anlægget, er der lyttet intensivt. Alle bygninger og ældre træer der nedrives/fældes i forbindelse med projektet, bør gennemgås i forbindelse med anlægsfasen med henblik på at sikre, at nedrivning og fældning sker under hensyntagen til flagermusene (se afsnittet om særlige hensyn under anlægsfasen). 3 ARTSGENNEMGANG I alt 9 arter af flagermus er observeret i forbindelse med nærværende undersøgelse (se tabel 1). Ud over disse arter er brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri) kendt fra små bestande, der overvintre i kalkminerne ca. 10 km sydvest for vejens etape 1. Disse to sjældne arter er ikke observeret ved vejen, men forekomst kan ikke helt udelukkes pga. nærheden til overvintringsstederne.

6 Tabel 1: Liste over alle registrerede flagermusarter i området Art Dværgflagermus Pipistrelflagermus Troldflagermus Vandflagermus Damflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Brunflagermus Langøret flagermus Side 6 Hyppighed i området Almindeligste flagermus, udbredt i hele området og på stort set alle habitattyper. Ret almindelig i den sydlige del af området. Arten er på nordgrænsen af udbredelsen i Danmark. Hist og her langs hele strækningen, især i de skovrige områder på etape 6. Fundet ved søer og vandløb i hele området. Særligt hyppig i området langs Gjernå. Fundet enkelte steder langs vejens nordlige del. Muligvis også observeret på etape 6. Udbredt i hele området. Knyttet til bebyggelser og åbent land. Sjælden og kun med sikkerhed fundet i den sydlige del af området. Ret almindelig og udbredt i hele området, men især hyppig i områdets sydlige og skovrige del. Kun registreret et enkelt sted langs den sydlige del. Men sandsynligvis overset. 3.1 Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Status Dværgflagermus er en af vores mest almindelige flagermus, der er udbredt over hele landet. Arten er også registreret mange steder langs rute 26 især i områder med mange levende hegn og områder med moser og fugtige områder. Dværgflagermus er relativt strengt knyttet til ledelinier i landskabet og ses kun sjældent over store åbne marker. Yngleområderne findes både i skove og i huse, gårde og andre bygninger. Konsekvenser Da arten normalt fouragerer langs levende hegn, i haver og skovkanter er den specielt sårbar over brud på landskabets ledelinier. Dværgflagermus tiltrækkes ofte af insekter omkring gadebelysning, der kan fungere som ledelinier for dværgflagermus. Dette er vigtigt når der planlægges belysning af den kommende vej og de omgivende veje og cykelstier. Dværgflagermus flyver normalt i lav højde og er også derfor relativt sårbar over for trafik.

7 3.2 Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Side 7 Status Pipistrelflagermus har tidligere være forvekslet med dværgflagermusen, hvorfra den dog adskiller sig på ultralydssignalernes frekvens. Pipistrelflagermusen er primært udbredt i det sydlige Jylland, med nordgrænse omkring Aarhus og Viborg. Arten er registreret relativt hyppigt langs etape 6. Men slet ikke observeret i området omkring etape 1. Arten er ligesom dværgflagermusen udbredt i mange habitater og raster i både træer og bygninger. Arten fouragerer i relativt lav højde og følger næsten altid ledelinier i landskabet. Konsekvenser Arten minder i adfærd om dværgflagermus og følger som nævnt ovenfor ledelinier i landskabet. Derfor er arten sårbar over for trafik og vejanlæg. Risikoen for trafikdrab er især høj hvor ledelinier afskæres af vejen eller f.eks. broer over vandløb ikke har en højde, der lader flagermusene flyve under vejen. 3.3 Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Status Troldflagermus er udbredt over det meste af landet, men væsentlig mindre hyppig end de to foregående små flagermus. I området omkring rute 26 forekommer arten kun hyppigt i skovområdet omkring Lading Sø. Troldflagermus er stærk knyttet til ældre træer. Arten fouragerer i ret lav højde og er ligesom dværg- og pipistrelflagermus sårbar over for trafikdrab. Konsekvenser Troldflagemus findes hyppigst fouragerende langs levende hegn, i haver og skovkanter lang enge. Troldflagermus flyver normalt i lav højde og har derfor ligesom dværgflagermusen stor risiko for at blive påkørt. I områder med tætte bestande bør beplantningen omkring vejen indrettes på en måde, så den presser flagermusene op i højde for at gøre risikoen for trafikdrab mindre. Særlig opmærksomhed skal tillægges ved fældning af skov i forbindelse med vejanlægget. 3.4 Vandflagermus (Myotis daubentonii) Status Vandflagermus findes næsten udelukkende i forbindelse med søer, vandløb og andre vandområder. Den er vidt udbredt over landet og relativt almindelig. I området langs rute 26, etape 1 og 6 optræder arten stort set på alle egnede lokaliteter og er særdeles hyppig f.eks. ved Gjern Å. Det er sandsynligt at flere af de nedenstående angivelser af Myotis sp. også er vandflagermus, da arten er vanskelig at identificere, når den ikke flyver på den artstypiske måde lavt over vandoverfladen. Det er vigtigt at bemærke at Danmarks største overvintringspladser for arten ligger i kalkminerne umiddelbart vest for etape 1.

8 Side 8 Konsekvenser Vandflagermus regnes for sårbar over for trafik, hvis ikke passager af åer og vandløb indrettes på en måde, så flagermusene har mulighed for at passere under vejen. Gennemflyvning kræver en minimumhøjde på 1 meter over maksimal vandstand i vandløbet (Limpken m. fl. 2005). Hvis ikke vådpassagerne indrettes hensigtsmæssigt, kan flagermusene enten tvinges over vejen i lav højde med stor risiko for kollision, eller der kan ske et tab af aktuelle fødesøgningsområder pga. vejens effekt som barriere. Ved passage af store vandløb kan det være nødvendigt at opsætte afskærmning for at tvinge flagermusene til, enten at passere under vejen, eller flyve over i lidt større højde. 3.5 Damflagermus (Myotis dasycneme) Status Damflagermusen er relativt sjælden i Danmark som helhed, men har sit kerneområde netop i området omkring Viborg. Store overvintringssteder findes i kalkminerne sydvest for vejens etape 1. Damflagermus er ligesom vandflagermus knyttet til vandløb og søer. Arten er med sikkerhed observeret i området ved etape 1, men en enkelt observation på etape 6 skal sandsynligvis også henføres til denne art. Ligeledes er det muligt at flere af observationerne som Myotis sp. kan være damflagermus, som er meget vanskelig at kende fra de øvrige arter i slægten Myotis, når den ikke flyver over vand og udstøder sine karakteristiske sociale lyde. Damflagermus indgår i udpegningsgrundlaget for flere af de nærliggende Habitatområder (nr. 30, 35 og 45) og der bør være særlig opmærksomhed omkring en evt. negativ påvirkning fra vejanlægget. Konsekvenser Lige som for vandflagermusen er den største risiko for damflagermusen i forbindelse med vejen passage af vandløb og hvor vejen kommer tæt på søer. På etape 1 og 6 passerer rute 26 dog kun få større vandløb og søer og det vurderes ikke at der umiddelbart findes steder, der udgør særlig risiko for bestanden af damflagermus

9 3.8 Myotis sp. Side 9 Status En række optagelser langs rute 26 kan kun bestemmes til slægts niveau. Dette skyldes at størstedelen af slægten Myotis har stort set enslydende ultralydssignaler. I mange tilfælde er der sandsynligvis tale om vandflagermus, der ikke flyver på den karakteristiske måde over vandflader. Men området omkring Viborg huser også bestande af de sjældne arter: damflagermus (se ovenfor), brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri). De to sidste er dog sandsynligvis ikke registreret i forbindelse med feltarbejdet. 3.7 Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Status Sydflagermus er almindelig over der meste af landet med undtagelse af Nordvestsjælland, hvor den mere eller mindre afløses af skimmelflagermus (Baagøe & Jensen 2007). Arten forekommer spredt langs etaperne 1 og 6 og er særligt knyttet til områder med bebyggelse og åbent land. Konsekvenser Sydflagermus fouragerer normalt i middel til stor højde, og er derfor ikke særligt sårbar over for trafik. Hvor ledelinier passerer vejen er det dog fornuftigt at bevare eller plante træer, der kan være med til at sikre, at flagermusene ikke flyver over vejen i lav højde. Som mange andre flagermus tiltrækkes sydflagermus af insekterne omkring gadebelysning og det er derfor også vigtigt, at det undgås at anvendes hvidt lys i forbindelse med belysning af motorvejen Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Status Skimmelflagermus forekommer i Danmark primært i Nordvestsjælland, men med en lille bestand i området omkring Århus. Skimmelflagermus er kun konstateret et enkelt sted langs vejens etape 6. Konsekvenser Skimmelflagermus flyver normal relativt højt over jorden og regnes ikke for sårbare overfor trafik. En undtagelse er dog, hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter.

10 3.5.6 Brunflagermus (Nyctalys noctula) Side 10 Status Brunflagermus er vidt udbredt over det meste af Danmark og også relativt hyppig langs rute 26. Arten raster og yngler primært i gamle træer og derfor særligt knyttet til områder med gammel skov. Skovene omkring Lading Sø på etape 6 udgør et kerneområde for arten, mens det øvrige område må betegnes som mindre betydningsfuldt for brunflagermus. Konsekvenser Brunflagermus flyver normalt højt, typisk meter over jorden, og regnes ikke for sårbare overfor trafik. En undtagelse er dog hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter Langøret flagermus (Plecotus auritus) Status Langøret flagermus forekommer spredt over det meste af Danmark, men regnes for ret sjælden. Arten er kun observeret ved en enkelt gård på etape 6. Arten er dog meget vanskelig at kortlægge med den anvendte detektormetode, og det er sandsynligt, at arten forekommer flere steder med optimale forhold for flagermus med talrige ældre landbrugsbygninger, mange gamle træer og fugtige områder med mange insekter. Konsekvenser Langøret flagermus foretrækker at flyve tæt på bygninger og træer og vil kun nødtvungent passere over store åbne områder som f.eks. en motorvej. Risikoen for trafikdrab er således minimal. Til gengæld kan barriereeffekten af en vej være problematisk, hvis denne afskærer flagermusene fra vigtige fødesøgningsområder. 4 SÆRLIGT VÆRDIFULDE OMRÅDER (HOTSPOTS) OG ØKO- LOGISKE SAMMENHÆNGE I LANDSKABET LANGS RUTE 26 For at forstå flagermusenes anvendelse af området, er potentielle biologiske ledelinier i hele området langs vejen kortlagt. Kortlægningen er primært lavet ud fra luftfoto, suppleret med informationer fra feltarbejdet. Observationer af flagermusenes brug af ledelinierne har også været vigtigt input til denne del af projektet.

11 Side 11 Generelt udgør 3-registrerede arealer, sammen med skovene kerneområder for langt de fleste af arterne i området. Størstedelen af området udgøres af intensivt dyrkede marker og disse har kun meget begrænset værdi for langt de fleste arter. En særlig habitat for flagermus er store gårde og gamle landsbyer. I disse områder findes gode kombinationer af rastemuligheder i form af træer og bygninger, samt mange velegnede fødesøgningshabitater. Ledelinier der ofte forbinder de enkelte kerneområder udgøres typisk af vandløb og levende hegn, men også veje og cykelstier kan i nogle tilfælde fungere som mulige ledelinier igennem det dyrkede landskab. Hovedledelinierne i området følger i de fleste tilfælde de store vandløb, der gennemskærer området (Nørreå og Gjernå). Kortlægning af 3-områder, skove og ledelinier er sammenstillet på et kort (bilag 1). Fem områder langs de planlagte linieføringer kan klassificeres som særligt vigtige områder for flagermus (Hotspots): 1. På etape 1 er området omkring den store gård Liseborg i den sydlige udkant af Viborg by særligt værdifuldt, og det må formodes at gården, parken og den nærliggende skov rummer bestande af brunflagermus og dværgflagermus, samt sandsynligvis vandflagermus og muligvis damflagermus, idet flere optagelser er henført til Myotis sp. Damflagermus er observeret fouragerende mindre end 1 km fra området. Den foreslåede linieføring passerer meget tæt på disse værdifulde områder, og det er sandsynligt, at vejen vil påvirke områdets værdi for flagermus negativt. Det bør sikres, at påvirkningen fra vejen bliver mindst mulig ved at træer mv. bevares i størst muligt omfang. 2. På etape 6 passeres en af de væsentligste regionale ledelinier i Søbyvad, hvor vejen krydser Gjern Å. I området er observeret mange vandflagermus, samt dværg- og sydflagermus. Det er sandsynligt, at ledelinien også benyttes som spredningskorridor for damflagermus, da ledelinien forbinder vigtige yngleområder ved Silkeborg med området omkring Hammel. Vejen er i alle forslag til linieføringer henlagt syd for den nuværende vej og vil passere åen på et sted, hvor ådalen er relativ dyb og ret snæver. En hensigtsmæssig passage vil her være en kort dalbro, der vil tillade gennemflyvning af alle arter af flagermus. Afhængig af broen højde kan det evt. være nødvendigt at afskærme siderne for at undgå at lavtflyvende flagermus rammes af trafikken. Hvis højden under broen er mere end 6 meter burde dette dog ikke være nødvendigt. Ved Mølgårde 2 km længere mod øst krydser linieføringen et vandløb der mod nord løber sammen med Gjern Å. I området er registreret enkelte vand- og dværgflagermus. Det vurderes at vandløbet, i sammenhæng med Gjern Å, virker som spredningskorridor for vand- og muligvis damflagermus. Etablering af en vådpassage af minimum 1,5 m højde hvor vejanlægget krydser vandløbet kan afbøde negative påvirkninger af flagermusbstandene.

12 Side På etape 6 nordlige linieføringsforslag (Forslag 2) passerer vejen igennem det måske mest værdifulde flagermusområde på de to etaper. I området imellem Fajstrup Skov og Fajstrup Krat er der observeret 6-7 arter af flagermus og området huser sandsynligvis store bestande af brun, dværg og troldflagermus. Skovbrynene, samt alléen ved Fuglsang udgør vigtige ledelinier der potentielt afbrydes af vejen. Det er væsentligt, at der ved valg af denne linieføring er særlig opmærksomhed på bedst muligt at bevare den økologiske sammenhæng for flagermusene i området. Dette kan ske igennem hensigtsmæssig beplantning omkring vejen (f.eks. hop-over beplantning, som beskrevet herunder) eller ved at sikre store underføringer af veje mv. eller med en grøn bro ved alléen ved Fuglsang. 4. Heller ikke det sydlige linieføringsforslag (Forslag 1) på etape 6 er uden problemer for flagermusene. Især den sydlige skovkant af Lyngballe Skov og Skivholme Skov udgør værdifulde områder for mindst fire arter af flagermus. Særligt kritisk er det, at denne linieføring medfører fældning af betydelige skovarealer, hvoraf flere uden tvivl huser ynglende flagermus. Tabet af potentielle levesteder bør, på kort sigt, kompenseres med opsætning af et ret stort antal flagermuskasser. På langt sigt, vil en bevaring af et antal gamle træer i den resterende del af skoven dog være den bedste løsning, da kassernes værdi ikke kan sammenlignes med de naturlige levesteder. 5. Det sidste særligt værdifulde område for flagermus ligger ved gården Tandholm, den nærliggende skov Vindskov og Stormose. Området ligger umiddelbart syd for den foreslåede linieføring og huser store bestande af vandflagermus samt forekomster af dværg- og troldflagermus. Det bør sikres at påvirkningen fra vejen blive mindst mulig ved at træer mv. bevares i størst muligt omfang. 5 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 5.1 Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus Linieføringen af rute 26 er ikke endeligt på plads, og det er derfor vanskelig præcist at opgøre antallet af nedrivninger af bygninger og fældning at træer, som anlægget vil medføre. Bygninger med gode forhold for flagermus er generelt svære at erstatte, mens træer, i nogen grad og i en kortere årrække, kan erstattes med specielle flagermuskasser. Kasserne bør opsættes i god tid før nedrivning og fældning og placeres mindst 100 meter fra vejen, for ikke at tiltrække flagermus unødigt. Det er vigtigt at understrege at flagermuskasser ikke er en varig løsning på en forringelse af et yngleområde. Opsætning af kasser bør kombineres med skovdriftmæssige tiltag, der sikrer bevaring af gamle og døde træer.

13 Side 13 I forbindelse med vejens passage af vigtige ledelinier er det vigtigt, at der skabes muligheder for, at flagermusene kan passere med minimal risiko for trafikdrab. På steder med særligt mange flagermus er det en god ide, at plante træer langs vejen for at hindre at flagermusene flyver over vejen i lav højde. I forbindelse med krydsning af mindre veje og cykelstier kan man med fordel lave ledelinier langs vejen som guider flagermusene i retning af velegnede steder til over- eller underflyvning. De små flagermus (vand-, trold-, pipistrel- og dværgflagermus) kan med fordel føres under vejen, især hvis der i udformningen og dimensioneringen af bygværkerne sikres en minimum størrelse på 4 x 6 meter. Mindre faunapassager kan i forbindelse med underføring af vandløb også anvendes af vand- og damflagermus. 5.2 Særlige hensyn til flagermus i brugen af vejbelysning Mange arter af flagermus tiltrækkes af gadebelysning, især hvor denne er med hvidt lys. De mange insekter omkring gadelamperne er optimale fødesøgningsområder for flagermusene. I forbindelse med anlæg af veje kan belysningen spille en vigtig rolle i både at undgå flagermus på steder med risiko for trafikdrab, men også ved at tiltrække flagermusene til egnede steder, hvor passage af vejen er mulig med minimal risiko for trafikdrab. Følgende arter i området er generelt tiltrukket af lys under deres fødesøgning: brun-, skimmel-, syd-, dværg og troldflagermus. Vandflagermus og langøret flagermus er modsat ikke tiltrukket og kan evt. direkte afskrækkes af lys. 5.3 Typer af faunapassager med betydning for flagermus Vådpassage (Niveau B) Vandløb er næsten altid vigtige biologiske ledelinier i landskabet, ikke bare for vandlevende dyr, men også for en lang række terrestriske dyr der følger de uopdyrkede bræmmer. Mange flagermus følger vandløb under deres jagt på føde. To arter der findes langs rute 26, vand- og damflagermus, er direkte knyttet til vand og flyver normalt størstedelen af deres fourageringstid over vandflader, hvor føden ofte findes direkte på vandoverfladen. Vand- og damflagermus kan begge flyve igennem relativt lave underføringer af vandløb (se tabel 2). Normalt regnes ca. 1 meter over vandoverfladen at være tilstrækkeligt, selvom lidt højere forhold normalt vil være mere attraktive. En særlig risiko findes dog i tilfælde hvor flagermus både har mulighed for at flyve under og over, typisk hvor vejen kun ligger lavt over terræn. Her vil især vand- og damflagermus ofte ses i passage såvel under broen, som i meget lav højde over vejbanen. Det sidste medfører en høj risiko for trafikdrab. På vejen fra Aarhus til Viborg ses et typisk eksempel på et sådan højrisikoområde ved passagen af Gudenåen (uden for undersøgelsesområdet).

14 Side 14 Det er meget væsentligt at disse hovedledelinier ikke afbrydes, da det vil have alvorlig negativ effekt på opretholdelsen af den økologiske funktionalitet. Alle steder hvor væsentlige vandløb krydser vejen, er der derfor foreslået en passage med minimum 1,5 meter over vandspejlet. Linieføringerne på delstrækning 1 rummer ingen vandløb af betydning for flagermus. Den 6. delstrækning rummer ud over de allerede nævnte Gjern Å med tilknyttet vandløb 2 km øst for, et enkelt større vandløb der krydser linieføringerne; Borum Møllebæk ved Skivholme ligger i et område med mange registreringer af flagermus. Selv om der ikke er påvist forekomster af vand- / damflagermus bør en vådpassage overvejes idet vandløbet muligvis virker som ledelinje gennem området.

15 Side 15 Store faunapassager (Niveau A) Store faunapassage er passager der generelt tillader alle dyr i et område at passere uhindret under eller over vejen. Dalbroer, hvor vejen føres på piller relativt højt over terræn, er generelt optimale for passage af stort set alle flagermus. Mindre tørpassager bør have mål på minimum 4 x 6 meter evt. større, hvis der er tale om længere tunneler, hvis disse skal anvendes af flagermus. Passager på f.eks. 4 x 6 meter kan fint bruges af især mindre flagermus (dværg-, pipistrel- og troldflagermus), mens de store flagermus (syd, skimmel- og brunflagermus) kun meget sjældent vil benytte sådanne underføringer (se tabel 2). Kombinations passage Grønne broer og underføringer For at afhjælpe de brud som vejen kan komme til at forsage på flagermusene ledelinier, er det vigtigt at sikre de passager hvor det er teknisk muligt. Små og mellemstore flagermus (dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus, samt sandsynligvis også langøret flagermus) kan ledes igennem bygværker under motorvejen, hvis disse overholder minimumsmål på 4 x 6 meter. Ved vejunderføringer er dette normalt ikke noget problem, fordi dette minimums krav ligger under kravet for gennemkørsel med lastbil. Ved gennemførsel af cykelstier anvendes ofte mindre dimensioner, og her kan der være tale om en nødvendig udvidelse i forhold til standard løsningerne. I forbindelse med vejbroer over linieføringen kan det ligeledes være hensigtsmæssigt at udvide broen en smule og lede et stykke med vegetation, gerne buske og lignende, med over broen (se evt. Limpens et al side 19 for godt eksempel). Størst effekt af sådanne grønne broer fås, hvis der er tale om broer på steder, hvor motorvejen er nedgravet, og den overførte vej derfor passerer over uden væsentlig stigning. De grønne broer kan være særdeles effektive redskaber til bevaring af sammenhængende ledelinier i landskabet og bidrage til at undgå væsentlige begrænsninger i flagermusenes fourageringsområder. Hop-over vegetation Hvor de andre typer af faunapassager inkluderer konstruktionsmæssige modifikationer af vejen som f.eks. betonrør eller ændrede brokonstruktioner, er hop-over vegetationen udelukkende baseret på strategisk beplantning langs vejen (Limpens m.fl. 2005). Formålet med beplantningen er primært at lede især flagermus sikkert over vejen uden risiko for trafikdrab. Det er sandsynligt, at en del fuglearter, også vil have gavn af passagerne. Formålet er, at skabe så høj vegetation langs siderne af vejen, at det leder flagermusene op i relativ stor højde, før de passere vejen. Ideelt set vil beplantning på en evt. udvidet midterrabat omkring passagerne også være hensigtsmæssig.

16 Side 16 Af praktiske årsager bør beplantningen i midterrabatten foregå med buske og ikke træer. Der er dog en del usikkerhed omkring effekten af Hop-over passagerne, men det antages at disse kan have betydning for især små og mellemstore flagermusarter (dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus). Om langøret flagermus vil benytte en sådan passagemulighed er usikkert og for de store arter (skimmel og brunflagermus) er passagetypen af mindre betydning pga. den store flyvehøjde. Tabel 2: Flagermus brug af forskellige faunapassage typer Skimmel- Brun- Langøret- Syd- Dam- Vand- Pipistrel- Trold- Dværg- B- Vådpassage (højde > 1,5 meter) A- Tørpassage (min. 4 x6 meter) Grøn bro Hopover vegetation X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X? - -

17 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr REFERENCER Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. (red.) (2007) Dansk pattedyr atlas. Gyldendal. Battersby, J. (comp.) (2010): Guidelines for Surveillance and Monitoring of European Bats. EUROBATS Publication Series No. 5. UNEP / EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 95 pp. Boye, P. & Dietz, M. (2005) Development of good practice guidelines for woodland management for bats. English Nature Research Report 661. Dietz, C., von Helversen, O. & Nill, D. (2009) Bats of Britain, Europe & Northwest Africa. A&C Black, London. Limpens, H. J. G. A., Twisk, P. & Veenbaas, G. (2005) Bats and road construction. Rijkswaterstaat, The Netherlands. Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000) Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Skov- og Naturstyrelsen (2010) God praksis for skovarealer med flagermus. Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr Vejdirektoratet (2010) Flagermus og større veje - registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Udkast til vejledning version

18 Side 18 7 BILAG Bilag 1: Kort over biologiske ledelinier og korridorer Bilag 2: Samlet kort over observationer af alle arter Bilag 3: Observationer af dværgflagermus langs rute 26, etape 1 og 6. Bilag 4: Observationer af pipistrelflagermus Bilag 5: Observationer af troldflagermus Bilag 6: Observationer af vandflagermus Bilag 7: Observationer af damflagermus Bilag 8: Observationer af Myotis sp. Bilag 9: Observationer af sydflagermus Bilag 10: Observationer af skimmelflagermus Bilag 11: Observationer af brunflagermus Bilag 12: Observationer af langøret flagermus

19 Figur 1 Biologiske ledelinier og korridorer langs etape 1 og 6. Ortofoto 2008 BlomInfo. Side 19

20 Side 20 Figur 2 - Observationer af alle flagermus langs etape 1 og 6. Vær opmærksom på at flere observationer kan ligge over hinanden på dette kort, se kortene forneden for forekomster af de enkelte arter.

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Kortlægning af flagermus i Svanninge Bakker, Gråsten skovene og Frøslev Plantage 2010 26. november

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte

Læs mere

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer. Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk 2014 6. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune

Flagermus projekt. I Sønderborg kommune Flagermus projekt I Sønderborg kommune A.Andersen november 2012 Augustenborg den 12 november 2012 Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Baggrunden for at DN-Sønderborg har valgt at arbejde med flagermusen

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø

Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø Notat om forekomsten af flagermus på strækningen RingRin sted-masnedø Rekvirent Rådgiver Rambøll A/S (Bane-Danmark) Orbicon Leif Hansen Hannemanns Allé 53, DK-2300 København S +45 5161 1000 Ringstedvej

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret

Læs mere

29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..

29. juli 2014. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att.. EnergiFyn / Niras Energi Fyn, Sanderumvej 16, DK-5250 Odense SV Att. Kirsten G.Q. Isak (isa@niras.dk) Att..: Keld Andersen 29. juli 2014 J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Titel: Vindmøller på Odense Havneterminal.

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den

Læs mere

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen). Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus Bevaring af træer til gavn for Rugende Fugle og Flagermus C.Jervelund & A.Andersen september 2012 Forvaltning og beskyttelse af flagermusen i Sønderborg kommune. Baggrund for vores interesse i at arbejde

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

METODER OG RESULTATER...3

METODER OG RESULTATER...3 Vejdirektoratet Keld Andersen Planlægningsafd. Att: Mette Jeppesen/Ole Kirk nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT: Undersøgelser af flagermus samt forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med Nye veje ved

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. 1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn

Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer ved etablering af ny midlertidig perron ved Rødby Færgehavn Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 07-05-2014 RFB_05_03_04_Nr1501 Naturvurdering af perron på Rødby Station Indledende foreløbig vurdering af påvirkning af natlyssværmer

Læs mere

Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune

Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller ved Kragelhøj Sø (Barløse) i Assens kommune af Leif Gjerde & Lea Likozar Amphi Consult - Forskerparken 10-5230 Odense M Trusselsvurdering af eksisterende vindmøller

Læs mere

KALUNDBORG NY VESTHAVN

KALUNDBORG NY VESTHAVN Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

SMV-screening af planer og programmer

SMV-screening af planer og programmer SMV-screening af planer og programmer Generelle oplysninger Navn på plan Lokalplan 177 Område til fritids- og turismeformål ved Stevns Fyr Dato for screeningen 24. juni 2016. Justeret 28. november 2016

Læs mere

Notat. Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN. Afværgeforanstaltninger for flagermus. 10. oktober 2008

Notat. Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN. Afværgeforanstaltninger for flagermus. 10. oktober 2008 Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Afværgeforanstaltninger

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)

Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Forholdet til VVM reglerne Nej Ikke Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika:

VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Forholdet til VVM reglerne Nej Ikke Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning på matr.nr. 16h Ledøje By, Ledøje. Navn og adresse på bygherre Vejdirektoratet,

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

3. Natur og miljø. 3.1 Naturbeskyttelse

3. Natur og miljø. 3.1 Naturbeskyttelse 3. Natur og miljø Det følgende kapitel har til hensigt at beskrive vindmøllernes påvirkning af flora og fauna, luft, grundvand, geologi samt ressourceforbrug. 3.1 Naturbeskyttelse 3.1.1 Internationale

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.

Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen. Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013

Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013 Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm 5. september 2013 Landzonetilladelse til opførelse af en ny carport med redskabsrum, Engvej 7, 7361 Ejstrupholm Ikast-Brande Kommune har behandlet

Læs mere

Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015

Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015 Notat, bilag til Teknisk udvalgs behandling august 2015 Gennemgang af mulige vejadgange til byudviklingsområde mellem Vejlevej 2 og Hald Ege (Teglgårdsvej/Nonbo Enge) Generelt Alle 3 forslag skal krydse

Læs mere

ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER

ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER ELF Development A/S Irma-grunden i Rødovre FLAGERMUS MULIGE YNGLE- OG EFTERÅRSRASTESTEDER Rekvirent Rådgiver ELF-Development

Læs mere

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012 Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,

Læs mere

Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde

Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Holstebro Kommune Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Konsekvensvurdering af bilag IV-arter Oktober 2014 Udgivelsesdato : 10. oktober 2014 Projekt : 30.8624.01 Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturforhold og overfladevand. - Fagnotat

Naturforhold og overfladevand. - Fagnotat Naturforhold og overfladevand - Fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Naturforhold og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-083-0

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN OPGRADERING AF E SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM-undersøgelse >>> Miljøvurderingsrapport - Del 2 RAPPORT 0 - OPGRADERING AF E SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM-undersøgelse

Læs mere

Natur og landskab i vurdering af vindmøller

Natur og landskab i vurdering af vindmøller Natur og landskab i vurdering af vindmøller Henrik Skovgaard Orbicon A/S Miljøvurderingsdag i Aalborg, 18. august 2016 1 VVM bekendtgørelsens krav om vurdering af virkninger på miljøet, jf. 5 stk. 2. 1)

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej 09. marts 2015 Silkeborg Kommune Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej Baggrund Kommuneplantillæg 2 for Nordskovvej er miljøvurderet, hvilket fremgår

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

www.ikast-brande.dk Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.

www.ikast-brande.dk Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo. Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.dk 13. maj 2014 Landzonetilladelse

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk

Greve Kommune Teknik & Miljø. Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet mq@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af Vardegårdsløbet Udbygning af Køge Bugt motorvejen (M10), etape 1052

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015

Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015 Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015 Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Store lineære infrastrukturanlæg

Store lineære infrastrukturanlæg AARHUS AARHUS UNIVERSITET INSTITUT INSTITUT FOR FOR BIOSCIENCE BIOSCIENCE 31. Januar 2012 Store lineære infrastrukturanlæg barrierer for de fleste MORTEN ELMEROS AARHUS UNIVERSITET Effekter af vejanlæg

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm. 8. september 2015

Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm. 8. september 2015 Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm 8. september 2015 Landzonetilladelse til udskiftning af en cryotank til oxygen på matr. nr. 10ba, Hallundbæk Gde., Ejstrup, beliggende

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune

Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune herunder private broer, platforme, bolværk, fortøjningspæle og lignende. 1. Formål Standarden skal angive en administrationspraksis, der sikrer

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema

VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema Tværgående planlægning VVM screening af skovrejsning på Rugballegård, Horsens Screeningsskema J. nr. NST-130-00215 juni 2013 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1

Knud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 Knud Thor Larsen Arvad Møllevej 3 7330 Brande 14. marts 2013 Landzonetilladelse til etablering af et overdækket privat svømmebassin - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande Teknik- og miljøudvalget har den 5. marts

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere