Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Transkript

1 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Version 2 INDHOLD 1. Introduktion 2. Metode 3. Artsgennemgang 4. Ledelinier og økologiske sammenhænge i landskabet langs rute Afværgeforanstaltninger og andre tiltag for at forbedre forholdene for flagermus 6. Referencer 7. Bilag

2 Side 2 1 INTRODUKTION Dette notats formål er at beskrive resultaterne af kortlægningen af flagermus langs rute 26 mellem Aarhus og Viborg. Undersøgelserne er gennemført i juni til oktober På baggrund af undersøgelsen vurderes de mulige påvirkninger af de enkelte flagermusbestande ved en opklassificering og mulig ændring af linieføringen af rute 26. Notatet omhandler kun områderne etape 1 og 6. Resultaterne af en undersøgelse for etape 2 afrapporteres i en selvstændig rapport. Alle flagermus i Danmark er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for at bestande kan påvirkes negativt af vejbyggeriet. Flagermusarterne har forskellige flyvemønstre, og derfor er deres sårbarhed overfor trafik ret forskellige. Generelt er der i forbindelse med vejbyggeri følgende risici for flagermus: 1. Nedlæggelse af rastesteder. Dette kan være i form af nedrivning af bygninger og fældning af gamle træer. 2. Brud på ledelinier anvendt af flagermusene til fødesøgning. Dette kan medføre tab af fødesøgningsområder og påvirke den samlede bestand negativt. 3. Øget antal trafikdræbte flagermus. Flagermus har relativt lille reproduktion og et øget tab af voksne dyr kan være et stort problem for en bestand af flagermus. Første del af undersøgelserne af flagermusene langs rute 26 er som nævnt i metodeafsnittet udført i juni/juli, på et tidspunkt hvor flagermusene er i gang med at yngle, og må formodes at søge deres føde relativt tæt på deres yngleområder. Anden runde er gennemført i september og starten af oktober, hvor man potentielt vil kunne finde anderledes mønstre i flagermusenes forekomst, der i mindre grad er knyttet til yngleområderne. Når ungerne er flyverklar, er det ikke usædvanligt, at flagermusene opsøger områder, hvor antallet af insekter er større. Ud over en kortlægning af flagermusene i området, indeholder notatet også anbefalinger til afværgeforanstaltninger. Disse skal sikre, at vejprojektet kan gennemføres uden negativ påvirkning af den økologiske funktionalitet for arterne i området.

3 Side 3 2 METODE 2.1 Afgrænsning af undersøgelsesområdet Kortlægningen af flagermus har stort set fulgt den korridor, som er udlagt til brug for den øvrige naturregistrering langs de foreslåede linieføringer. I enkelte tilfælde er der lyttet uden for korridoren, hvor vigtige landskabselementer for flagermus, som f.eks. søer, skove og store gårde, kan antages at have særlig betydning for flagermusbestanden i området. Bedste eksempel her på er lytninger i området ved Lading Sø og Fajstrup Nederskov. Området ligger imellem to alternative linieføringer, men må antages at udgøre et vigtigt kerneområde for flere arter af flagermus. Kortlægningsmetoderne beskrevet herunder følger anbefalingerne i udkastet til vejledning Flagermus og større veje registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger (Vejdirektoratet 2010, version ). Kortlægningen er udført af Grontmij Carlbro (Simon Waagner Rosenkilde, Erik Dylmer og Morten Christensen) på følgende datoer i 2010: 14. juni 15. juni 16. juni 20. juni 23. juni 24. juni 28. juni 30. juni 4. juli 14. september 18. september 19. september 20. september 21. september 23. september 24. september 25. september 26. september 29. september 30. september 7. oktober 9. oktober 10. oktober

4 2.3 Kortlægning af flagermusaktivitet langs ledelinier Side 4 Flagermusene er kortlagt og artsbestemt ved brug af en ultralydsdetektor, der kan optage flagermusenes navigationssignaler samt omsætte disse til lyde, der kan høres med det menneskelige øre. Undersøgelsen af området langs den planlagte rute 26 har taget udgangspunkt i et indledende studie af luftfoto over området. Ud fra luftfoto blev potentielle rastesteder og potentielle områder med optimale fødesøgningshabitater, i den undersøgte korridor, udpeget. For at sikre en dækkende gennemgang er anvendt i alt 9 aftener i perioden 14. juni til 4. juli til lytning efter flagermus i disses yngleperiode. I perioden 14. september til 10. oktober er anvendt 14 aftener. Det lidt større antal aftener til dækning af strækningen i efteråret skyldes primært, at aktivitetsperioden er kortere disse aftener pga. lavere temperatur. Generelt er det prioriteret at kortlægge flagermusenes passage af området med det kommende vejanlæg. De steder, hvor levende hegn, skovkanter og vandløb går på tværs af den planlagte linieføring er flagermusenes forekomst kortlagt. Områderne nær de optimale fødesøgningsområder er prioriteret. Der er ligeledes lyttet i nærhed af bygninger og gamle træer som formodes at huse rastende flagermus. På hvert sted blev der lyttet i minimum 10 minutter, med søgning på alle relevante frekvenser. Hvis der var mulighed for forekomst af langøret flagermus eller andre vanskelige arter blev der anvendt mere tid per punkt. Det anvendte udstyr er en Pettersson D1000X Ultrasound Detector, som anvendes sammen med en Garmin GPS CS60. Optagelserne af flagermusene optages og lagres som wav-filer, der udover 3 sekunders lyd i frekvensområdet op til 384 khz, også indeholder oplysninger om observationspunktets position med +/- 10m nøjagtighed. Sonogrammer af optagelserne analyseres i programmet BatSound. Alle filerne er gemt som dokumentation og kan evt. sendes til eksperter, hvis der er tvivl om artsbestemmelserne. Med detektoren kan flagermusene høres på en vis afstand. Punkterne der registreres skal derfor opfattes som omtrent placering af den aktuelle observation. Der er en vis variation mellem arterne i hvilken afstand ultralydsskrigende kan høres. De store arter, brunog skimmelflagermus, kan høres på op til ca. 150 meters afstand, mens de fleste af de andre arter generelt høres indenfor 50 meter. Flagermusene udsender forskellige lyde, alt efter hvilke aktivitet de foretager. Typiske skrig under fangst er generelt nemmest at artsbestemme, mens sociale lyde og f.eks. kald fra unger ofte er vanskelige. Det er derfor ikke altid muligt at foretage sikre artsbestemmelser.

5 Side 5 I tilfælde hvor vigtige arter er registreret med usikre optagelser er områder genbesøgt for at sikre bedre optagelser. Klassificering af alle optagelser i sikre og usikre er medtaget i GIS-filerne bag kortene i bilagene. Især for slægten Myotis er det dog vanskeligt at artsbestemme med sikkerhed ud fra lydoptagelser. Vand- og damflagermus er kun angivet som sikre hvis adfærden har været typisk, med flyvning lavt over vandflader. Øvrige optagelser af Myotis-arter (sandsynligvis inklusive især en del vandflagermus) er samlet i et kort. Bygninger og hule træer er ikke gennemgået direkte i forbindelse ovenstående gennemgang. Men omkring alle sandsynlige rasteog ynglepladser, der direkte kan berøres af anlægget, er der lyttet intensivt. Alle bygninger og ældre træer der nedrives/fældes i forbindelse med projektet, bør gennemgås i forbindelse med anlægsfasen med henblik på at sikre, at nedrivning og fældning sker under hensyntagen til flagermusene (se afsnittet om særlige hensyn under anlægsfasen). 3 ARTSGENNEMGANG I alt 9 arter af flagermus er observeret i forbindelse med nærværende undersøgelse (se tabel 1). Ud over disse arter er brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri) kendt fra små bestande, der overvintre i kalkminerne ca. 10 km sydvest for vejens etape 1. Disse to sjældne arter er ikke observeret ved vejen, men forekomst kan ikke helt udelukkes pga. nærheden til overvintringsstederne.

6 Tabel 1: Liste over alle registrerede flagermusarter i området Art Dværgflagermus Pipistrelflagermus Troldflagermus Vandflagermus Damflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Brunflagermus Langøret flagermus Side 6 Hyppighed i området Almindeligste flagermus, udbredt i hele området og på stort set alle habitattyper. Ret almindelig i den sydlige del af området. Arten er på nordgrænsen af udbredelsen i Danmark. Hist og her langs hele strækningen, især i de skovrige områder på etape 6. Fundet ved søer og vandløb i hele området. Særligt hyppig i området langs Gjernå. Fundet enkelte steder langs vejens nordlige del. Muligvis også observeret på etape 6. Udbredt i hele området. Knyttet til bebyggelser og åbent land. Sjælden og kun med sikkerhed fundet i den sydlige del af området. Ret almindelig og udbredt i hele området, men især hyppig i områdets sydlige og skovrige del. Kun registreret et enkelt sted langs den sydlige del. Men sandsynligvis overset. 3.1 Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Status Dværgflagermus er en af vores mest almindelige flagermus, der er udbredt over hele landet. Arten er også registreret mange steder langs rute 26 især i områder med mange levende hegn og områder med moser og fugtige områder. Dværgflagermus er relativt strengt knyttet til ledelinier i landskabet og ses kun sjældent over store åbne marker. Yngleområderne findes både i skove og i huse, gårde og andre bygninger. Konsekvenser Da arten normalt fouragerer langs levende hegn, i haver og skovkanter er den specielt sårbar over brud på landskabets ledelinier. Dværgflagermus tiltrækkes ofte af insekter omkring gadebelysning, der kan fungere som ledelinier for dværgflagermus. Dette er vigtigt når der planlægges belysning af den kommende vej og de omgivende veje og cykelstier. Dværgflagermus flyver normalt i lav højde og er også derfor relativt sårbar over for trafik.

7 3.2 Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Side 7 Status Pipistrelflagermus har tidligere være forvekslet med dværgflagermusen, hvorfra den dog adskiller sig på ultralydssignalernes frekvens. Pipistrelflagermusen er primært udbredt i det sydlige Jylland, med nordgrænse omkring Aarhus og Viborg. Arten er registreret relativt hyppigt langs etape 6. Men slet ikke observeret i området omkring etape 1. Arten er ligesom dværgflagermusen udbredt i mange habitater og raster i både træer og bygninger. Arten fouragerer i relativt lav højde og følger næsten altid ledelinier i landskabet. Konsekvenser Arten minder i adfærd om dværgflagermus og følger som nævnt ovenfor ledelinier i landskabet. Derfor er arten sårbar over for trafik og vejanlæg. Risikoen for trafikdrab er især høj hvor ledelinier afskæres af vejen eller f.eks. broer over vandløb ikke har en højde, der lader flagermusene flyve under vejen. 3.3 Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Status Troldflagermus er udbredt over det meste af landet, men væsentlig mindre hyppig end de to foregående små flagermus. I området omkring rute 26 forekommer arten kun hyppigt i skovområdet omkring Lading Sø. Troldflagermus er stærk knyttet til ældre træer. Arten fouragerer i ret lav højde og er ligesom dværg- og pipistrelflagermus sårbar over for trafikdrab. Konsekvenser Troldflagemus findes hyppigst fouragerende langs levende hegn, i haver og skovkanter lang enge. Troldflagermus flyver normalt i lav højde og har derfor ligesom dværgflagermusen stor risiko for at blive påkørt. I områder med tætte bestande bør beplantningen omkring vejen indrettes på en måde, så den presser flagermusene op i højde for at gøre risikoen for trafikdrab mindre. Særlig opmærksomhed skal tillægges ved fældning af skov i forbindelse med vejanlægget. 3.4 Vandflagermus (Myotis daubentonii) Status Vandflagermus findes næsten udelukkende i forbindelse med søer, vandløb og andre vandområder. Den er vidt udbredt over landet og relativt almindelig. I området langs rute 26, etape 1 og 6 optræder arten stort set på alle egnede lokaliteter og er særdeles hyppig f.eks. ved Gjern Å. Det er sandsynligt at flere af de nedenstående angivelser af Myotis sp. også er vandflagermus, da arten er vanskelig at identificere, når den ikke flyver på den artstypiske måde lavt over vandoverfladen. Det er vigtigt at bemærke at Danmarks største overvintringspladser for arten ligger i kalkminerne umiddelbart vest for etape 1.

8 Side 8 Konsekvenser Vandflagermus regnes for sårbar over for trafik, hvis ikke passager af åer og vandløb indrettes på en måde, så flagermusene har mulighed for at passere under vejen. Gennemflyvning kræver en minimumhøjde på 1 meter over maksimal vandstand i vandløbet (Limpken m. fl. 2005). Hvis ikke vådpassagerne indrettes hensigtsmæssigt, kan flagermusene enten tvinges over vejen i lav højde med stor risiko for kollision, eller der kan ske et tab af aktuelle fødesøgningsområder pga. vejens effekt som barriere. Ved passage af store vandløb kan det være nødvendigt at opsætte afskærmning for at tvinge flagermusene til, enten at passere under vejen, eller flyve over i lidt større højde. 3.5 Damflagermus (Myotis dasycneme) Status Damflagermusen er relativt sjælden i Danmark som helhed, men har sit kerneområde netop i området omkring Viborg. Store overvintringssteder findes i kalkminerne sydvest for vejens etape 1. Damflagermus er ligesom vandflagermus knyttet til vandløb og søer. Arten er med sikkerhed observeret i området ved etape 1, men en enkelt observation på etape 6 skal sandsynligvis også henføres til denne art. Ligeledes er det muligt at flere af observationerne som Myotis sp. kan være damflagermus, som er meget vanskelig at kende fra de øvrige arter i slægten Myotis, når den ikke flyver over vand og udstøder sine karakteristiske sociale lyde. Damflagermus indgår i udpegningsgrundlaget for flere af de nærliggende Habitatområder (nr. 30, 35 og 45) og der bør være særlig opmærksomhed omkring en evt. negativ påvirkning fra vejanlægget. Konsekvenser Lige som for vandflagermusen er den største risiko for damflagermusen i forbindelse med vejen passage af vandløb og hvor vejen kommer tæt på søer. På etape 1 og 6 passerer rute 26 dog kun få større vandløb og søer og det vurderes ikke at der umiddelbart findes steder, der udgør særlig risiko for bestanden af damflagermus

9 3.8 Myotis sp. Side 9 Status En række optagelser langs rute 26 kan kun bestemmes til slægts niveau. Dette skyldes at størstedelen af slægten Myotis har stort set enslydende ultralydssignaler. I mange tilfælde er der sandsynligvis tale om vandflagermus, der ikke flyver på den karakteristiske måde over vandflader. Men området omkring Viborg huser også bestande af de sjældne arter: damflagermus (se ovenfor), brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri). De to sidste er dog sandsynligvis ikke registreret i forbindelse med feltarbejdet. 3.7 Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Status Sydflagermus er almindelig over der meste af landet med undtagelse af Nordvestsjælland, hvor den mere eller mindre afløses af skimmelflagermus (Baagøe & Jensen 2007). Arten forekommer spredt langs etaperne 1 og 6 og er særligt knyttet til områder med bebyggelse og åbent land. Konsekvenser Sydflagermus fouragerer normalt i middel til stor højde, og er derfor ikke særligt sårbar over for trafik. Hvor ledelinier passerer vejen er det dog fornuftigt at bevare eller plante træer, der kan være med til at sikre, at flagermusene ikke flyver over vejen i lav højde. Som mange andre flagermus tiltrækkes sydflagermus af insekterne omkring gadebelysning og det er derfor også vigtigt, at det undgås at anvendes hvidt lys i forbindelse med belysning af motorvejen Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Status Skimmelflagermus forekommer i Danmark primært i Nordvestsjælland, men med en lille bestand i området omkring Århus. Skimmelflagermus er kun konstateret et enkelt sted langs vejens etape 6. Konsekvenser Skimmelflagermus flyver normal relativt højt over jorden og regnes ikke for sårbare overfor trafik. En undtagelse er dog, hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter.

10 3.5.6 Brunflagermus (Nyctalys noctula) Side 10 Status Brunflagermus er vidt udbredt over det meste af Danmark og også relativt hyppig langs rute 26. Arten raster og yngler primært i gamle træer og derfor særligt knyttet til områder med gammel skov. Skovene omkring Lading Sø på etape 6 udgør et kerneområde for arten, mens det øvrige område må betegnes som mindre betydningsfuldt for brunflagermus. Konsekvenser Brunflagermus flyver normalt højt, typisk meter over jorden, og regnes ikke for sårbare overfor trafik. En undtagelse er dog hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter Langøret flagermus (Plecotus auritus) Status Langøret flagermus forekommer spredt over det meste af Danmark, men regnes for ret sjælden. Arten er kun observeret ved en enkelt gård på etape 6. Arten er dog meget vanskelig at kortlægge med den anvendte detektormetode, og det er sandsynligt, at arten forekommer flere steder med optimale forhold for flagermus med talrige ældre landbrugsbygninger, mange gamle træer og fugtige områder med mange insekter. Konsekvenser Langøret flagermus foretrækker at flyve tæt på bygninger og træer og vil kun nødtvungent passere over store åbne områder som f.eks. en motorvej. Risikoen for trafikdrab er således minimal. Til gengæld kan barriereeffekten af en vej være problematisk, hvis denne afskærer flagermusene fra vigtige fødesøgningsområder. 4 SÆRLIGT VÆRDIFULDE OMRÅDER (HOTSPOTS) OG ØKO- LOGISKE SAMMENHÆNGE I LANDSKABET LANGS RUTE 26 For at forstå flagermusenes anvendelse af området, er potentielle biologiske ledelinier i hele området langs vejen kortlagt. Kortlægningen er primært lavet ud fra luftfoto, suppleret med informationer fra feltarbejdet. Observationer af flagermusenes brug af ledelinierne har også været vigtigt input til denne del af projektet.

11 Side 11 Generelt udgør 3-registrerede arealer, sammen med skovene kerneområder for langt de fleste af arterne i området. Størstedelen af området udgøres af intensivt dyrkede marker og disse har kun meget begrænset værdi for langt de fleste arter. En særlig habitat for flagermus er store gårde og gamle landsbyer. I disse områder findes gode kombinationer af rastemuligheder i form af træer og bygninger, samt mange velegnede fødesøgningshabitater. Ledelinier der ofte forbinder de enkelte kerneområder udgøres typisk af vandløb og levende hegn, men også veje og cykelstier kan i nogle tilfælde fungere som mulige ledelinier igennem det dyrkede landskab. Hovedledelinierne i området følger i de fleste tilfælde de store vandløb, der gennemskærer området (Nørreå og Gjernå). Kortlægning af 3-områder, skove og ledelinier er sammenstillet på et kort (bilag 1). Fem områder langs de planlagte linieføringer kan klassificeres som særligt vigtige områder for flagermus (Hotspots): 1. På etape 1 er området omkring den store gård Liseborg i den sydlige udkant af Viborg by særligt værdifuldt, og det må formodes at gården, parken og den nærliggende skov rummer bestande af brunflagermus og dværgflagermus, samt sandsynligvis vandflagermus og muligvis damflagermus, idet flere optagelser er henført til Myotis sp. Damflagermus er observeret fouragerende mindre end 1 km fra området. Den foreslåede linieføring passerer meget tæt på disse værdifulde områder, og det er sandsynligt, at vejen vil påvirke områdets værdi for flagermus negativt. Det bør sikres, at påvirkningen fra vejen bliver mindst mulig ved at træer mv. bevares i størst muligt omfang. 2. På etape 6 passeres en af de væsentligste regionale ledelinier i Søbyvad, hvor vejen krydser Gjern Å. I området er observeret mange vandflagermus, samt dværg- og sydflagermus. Det er sandsynligt, at ledelinien også benyttes som spredningskorridor for damflagermus, da ledelinien forbinder vigtige yngleområder ved Silkeborg med området omkring Hammel. Vejen er i alle forslag til linieføringer henlagt syd for den nuværende vej og vil passere åen på et sted, hvor ådalen er relativ dyb og ret snæver. En hensigtsmæssig passage vil her være en kort dalbro, der vil tillade gennemflyvning af alle arter af flagermus. Afhængig af broen højde kan det evt. være nødvendigt at afskærme siderne for at undgå at lavtflyvende flagermus rammes af trafikken. Hvis højden under broen er mere end 6 meter burde dette dog ikke være nødvendigt. Ved Mølgårde 2 km længere mod øst krydser linieføringen et vandløb der mod nord løber sammen med Gjern Å. I området er registreret enkelte vand- og dværgflagermus. Det vurderes at vandløbet, i sammenhæng med Gjern Å, virker som spredningskorridor for vand- og muligvis damflagermus. Etablering af en vådpassage af minimum 1,5 m højde hvor vejanlægget krydser vandløbet kan afbøde negative påvirkninger af flagermusbstandene.

12 Side På etape 6 nordlige linieføringsforslag (Forslag 2) passerer vejen igennem det måske mest værdifulde flagermusområde på de to etaper. I området imellem Fajstrup Skov og Fajstrup Krat er der observeret 6-7 arter af flagermus og området huser sandsynligvis store bestande af brun, dværg og troldflagermus. Skovbrynene, samt alléen ved Fuglsang udgør vigtige ledelinier der potentielt afbrydes af vejen. Det er væsentligt, at der ved valg af denne linieføring er særlig opmærksomhed på bedst muligt at bevare den økologiske sammenhæng for flagermusene i området. Dette kan ske igennem hensigtsmæssig beplantning omkring vejen (f.eks. hop-over beplantning, som beskrevet herunder) eller ved at sikre store underføringer af veje mv. eller med en grøn bro ved alléen ved Fuglsang. 4. Heller ikke det sydlige linieføringsforslag (Forslag 1) på etape 6 er uden problemer for flagermusene. Især den sydlige skovkant af Lyngballe Skov og Skivholme Skov udgør værdifulde områder for mindst fire arter af flagermus. Særligt kritisk er det, at denne linieføring medfører fældning af betydelige skovarealer, hvoraf flere uden tvivl huser ynglende flagermus. Tabet af potentielle levesteder bør, på kort sigt, kompenseres med opsætning af et ret stort antal flagermuskasser. På langt sigt, vil en bevaring af et antal gamle træer i den resterende del af skoven dog være den bedste løsning, da kassernes værdi ikke kan sammenlignes med de naturlige levesteder. 5. Det sidste særligt værdifulde område for flagermus ligger ved gården Tandholm, den nærliggende skov Vindskov og Stormose. Området ligger umiddelbart syd for den foreslåede linieføring og huser store bestande af vandflagermus samt forekomster af dværg- og troldflagermus. Det bør sikres at påvirkningen fra vejen blive mindst mulig ved at træer mv. bevares i størst muligt omfang. 5 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 5.1 Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus Linieføringen af rute 26 er ikke endeligt på plads, og det er derfor vanskelig præcist at opgøre antallet af nedrivninger af bygninger og fældning at træer, som anlægget vil medføre. Bygninger med gode forhold for flagermus er generelt svære at erstatte, mens træer, i nogen grad og i en kortere årrække, kan erstattes med specielle flagermuskasser. Kasserne bør opsættes i god tid før nedrivning og fældning og placeres mindst 100 meter fra vejen, for ikke at tiltrække flagermus unødigt. Det er vigtigt at understrege at flagermuskasser ikke er en varig løsning på en forringelse af et yngleområde. Opsætning af kasser bør kombineres med skovdriftmæssige tiltag, der sikrer bevaring af gamle og døde træer.

13 Side 13 I forbindelse med vejens passage af vigtige ledelinier er det vigtigt, at der skabes muligheder for, at flagermusene kan passere med minimal risiko for trafikdrab. På steder med særligt mange flagermus er det en god ide, at plante træer langs vejen for at hindre at flagermusene flyver over vejen i lav højde. I forbindelse med krydsning af mindre veje og cykelstier kan man med fordel lave ledelinier langs vejen som guider flagermusene i retning af velegnede steder til over- eller underflyvning. De små flagermus (vand-, trold-, pipistrel- og dværgflagermus) kan med fordel føres under vejen, især hvis der i udformningen og dimensioneringen af bygværkerne sikres en minimum størrelse på 4 x 6 meter. Mindre faunapassager kan i forbindelse med underføring af vandløb også anvendes af vand- og damflagermus. 5.2 Særlige hensyn til flagermus i brugen af vejbelysning Mange arter af flagermus tiltrækkes af gadebelysning, især hvor denne er med hvidt lys. De mange insekter omkring gadelamperne er optimale fødesøgningsområder for flagermusene. I forbindelse med anlæg af veje kan belysningen spille en vigtig rolle i både at undgå flagermus på steder med risiko for trafikdrab, men også ved at tiltrække flagermusene til egnede steder, hvor passage af vejen er mulig med minimal risiko for trafikdrab. Følgende arter i området er generelt tiltrukket af lys under deres fødesøgning: brun-, skimmel-, syd-, dværg og troldflagermus. Vandflagermus og langøret flagermus er modsat ikke tiltrukket og kan evt. direkte afskrækkes af lys. 5.3 Typer af faunapassager med betydning for flagermus Vådpassage (Niveau B) Vandløb er næsten altid vigtige biologiske ledelinier i landskabet, ikke bare for vandlevende dyr, men også for en lang række terrestriske dyr der følger de uopdyrkede bræmmer. Mange flagermus følger vandløb under deres jagt på føde. To arter der findes langs rute 26, vand- og damflagermus, er direkte knyttet til vand og flyver normalt størstedelen af deres fourageringstid over vandflader, hvor føden ofte findes direkte på vandoverfladen. Vand- og damflagermus kan begge flyve igennem relativt lave underføringer af vandløb (se tabel 2). Normalt regnes ca. 1 meter over vandoverfladen at være tilstrækkeligt, selvom lidt højere forhold normalt vil være mere attraktive. En særlig risiko findes dog i tilfælde hvor flagermus både har mulighed for at flyve under og over, typisk hvor vejen kun ligger lavt over terræn. Her vil især vand- og damflagermus ofte ses i passage såvel under broen, som i meget lav højde over vejbanen. Det sidste medfører en høj risiko for trafikdrab. På vejen fra Aarhus til Viborg ses et typisk eksempel på et sådan højrisikoområde ved passagen af Gudenåen (uden for undersøgelsesområdet).

14 Side 14 Det er meget væsentligt at disse hovedledelinier ikke afbrydes, da det vil have alvorlig negativ effekt på opretholdelsen af den økologiske funktionalitet. Alle steder hvor væsentlige vandløb krydser vejen, er der derfor foreslået en passage med minimum 1,5 meter over vandspejlet. Linieføringerne på delstrækning 1 rummer ingen vandløb af betydning for flagermus. Den 6. delstrækning rummer ud over de allerede nævnte Gjern Å med tilknyttet vandløb 2 km øst for, et enkelt større vandløb der krydser linieføringerne; Borum Møllebæk ved Skivholme ligger i et område med mange registreringer af flagermus. Selv om der ikke er påvist forekomster af vand- / damflagermus bør en vådpassage overvejes idet vandløbet muligvis virker som ledelinje gennem området.

15 Side 15 Store faunapassager (Niveau A) Store faunapassage er passager der generelt tillader alle dyr i et område at passere uhindret under eller over vejen. Dalbroer, hvor vejen føres på piller relativt højt over terræn, er generelt optimale for passage af stort set alle flagermus. Mindre tørpassager bør have mål på minimum 4 x 6 meter evt. større, hvis der er tale om længere tunneler, hvis disse skal anvendes af flagermus. Passager på f.eks. 4 x 6 meter kan fint bruges af især mindre flagermus (dværg-, pipistrel- og troldflagermus), mens de store flagermus (syd, skimmel- og brunflagermus) kun meget sjældent vil benytte sådanne underføringer (se tabel 2). Kombinations passage Grønne broer og underføringer For at afhjælpe de brud som vejen kan komme til at forsage på flagermusene ledelinier, er det vigtigt at sikre de passager hvor det er teknisk muligt. Små og mellemstore flagermus (dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus, samt sandsynligvis også langøret flagermus) kan ledes igennem bygværker under motorvejen, hvis disse overholder minimumsmål på 4 x 6 meter. Ved vejunderføringer er dette normalt ikke noget problem, fordi dette minimums krav ligger under kravet for gennemkørsel med lastbil. Ved gennemførsel af cykelstier anvendes ofte mindre dimensioner, og her kan der være tale om en nødvendig udvidelse i forhold til standard løsningerne. I forbindelse med vejbroer over linieføringen kan det ligeledes være hensigtsmæssigt at udvide broen en smule og lede et stykke med vegetation, gerne buske og lignende, med over broen (se evt. Limpens et al side 19 for godt eksempel). Størst effekt af sådanne grønne broer fås, hvis der er tale om broer på steder, hvor motorvejen er nedgravet, og den overførte vej derfor passerer over uden væsentlig stigning. De grønne broer kan være særdeles effektive redskaber til bevaring af sammenhængende ledelinier i landskabet og bidrage til at undgå væsentlige begrænsninger i flagermusenes fourageringsområder. Hop-over vegetation Hvor de andre typer af faunapassager inkluderer konstruktionsmæssige modifikationer af vejen som f.eks. betonrør eller ændrede brokonstruktioner, er hop-over vegetationen udelukkende baseret på strategisk beplantning langs vejen (Limpens m.fl. 2005). Formålet med beplantningen er primært at lede især flagermus sikkert over vejen uden risiko for trafikdrab. Det er sandsynligt, at en del fuglearter, også vil have gavn af passagerne. Formålet er, at skabe så høj vegetation langs siderne af vejen, at det leder flagermusene op i relativ stor højde, før de passere vejen. Ideelt set vil beplantning på en evt. udvidet midterrabat omkring passagerne også være hensigtsmæssig.

16 Side 16 Af praktiske årsager bør beplantningen i midterrabatten foregå med buske og ikke træer. Der er dog en del usikkerhed omkring effekten af Hop-over passagerne, men det antages at disse kan have betydning for især små og mellemstore flagermusarter (dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus). Om langøret flagermus vil benytte en sådan passagemulighed er usikkert og for de store arter (skimmel og brunflagermus) er passagetypen af mindre betydning pga. den store flyvehøjde. Tabel 2: Flagermus brug af forskellige faunapassage typer Skimmel- Brun- Langøret- Syd- Dam- Vand- Pipistrel- Trold- Dværg- B- Vådpassage (højde > 1,5 meter) A- Tørpassage (min. 4 x6 meter) Grøn bro Hopover vegetation X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X? - -

17 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr REFERENCER Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. (red.) (2007) Dansk pattedyr atlas. Gyldendal. Battersby, J. (comp.) (2010): Guidelines for Surveillance and Monitoring of European Bats. EUROBATS Publication Series No. 5. UNEP / EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 95 pp. Boye, P. & Dietz, M. (2005) Development of good practice guidelines for woodland management for bats. English Nature Research Report 661. Dietz, C., von Helversen, O. & Nill, D. (2009) Bats of Britain, Europe & Northwest Africa. A&C Black, London. Limpens, H. J. G. A., Twisk, P. & Veenbaas, G. (2005) Bats and road construction. Rijkswaterstaat, The Netherlands. Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000) Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Skov- og Naturstyrelsen (2010) God praksis for skovarealer med flagermus. Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr Vejdirektoratet (2010) Flagermus og større veje - registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Udkast til vejledning version

18 Side 18 7 BILAG Bilag 1: Kort over biologiske ledelinier og korridorer Bilag 2: Samlet kort over observationer af alle arter Bilag 3: Observationer af dværgflagermus langs rute 26, etape 1 og 6. Bilag 4: Observationer af pipistrelflagermus Bilag 5: Observationer af troldflagermus Bilag 6: Observationer af vandflagermus Bilag 7: Observationer af damflagermus Bilag 8: Observationer af Myotis sp. Bilag 9: Observationer af sydflagermus Bilag 10: Observationer af skimmelflagermus Bilag 11: Observationer af brunflagermus Bilag 12: Observationer af langøret flagermus

19 Figur 1 Biologiske ledelinier og korridorer langs etape 1 og 6. Ortofoto 2008 BlomInfo. Side 19

20 Side 20 Figur 2 - Observationer af alle flagermus langs etape 1 og 6. Vær opmærksom på at flere observationer kan ligge over hinanden på dette kort, se kortene forneden for forekomster af de enkelte arter.