Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6"

Transkript

1 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Version 2 INDHOLD 1. Introduktion 2. Metode 3. Artsgennemgang 4. Ledelinier og økologiske sammenhænge i landskabet langs rute Afværgeforanstaltninger og andre tiltag for at forbedre forholdene for flagermus 6. Referencer 7. Bilag

2 Side 2 1 INTRODUKTION Dette notats formål er at beskrive resultaterne af kortlægningen af flagermus langs rute 26 mellem Aarhus og Viborg. Undersøgelserne er gennemført i juni til oktober På baggrund af undersøgelsen vurderes de mulige påvirkninger af de enkelte flagermusbestande ved en opklassificering og mulig ændring af linieføringen af rute 26. Notatet omhandler kun områderne etape 1 og 6. Resultaterne af en undersøgelse for etape 2 afrapporteres i en selvstændig rapport. Alle flagermus i Danmark er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for at bestande kan påvirkes negativt af vejbyggeriet. Flagermusarterne har forskellige flyvemønstre, og derfor er deres sårbarhed overfor trafik ret forskellige. Generelt er der i forbindelse med vejbyggeri følgende risici for flagermus: 1. Nedlæggelse af rastesteder. Dette kan være i form af nedrivning af bygninger og fældning af gamle træer. 2. Brud på ledelinier anvendt af flagermusene til fødesøgning. Dette kan medføre tab af fødesøgningsområder og påvirke den samlede bestand negativt. 3. Øget antal trafikdræbte flagermus. Flagermus har relativt lille reproduktion og et øget tab af voksne dyr kan være et stort problem for en bestand af flagermus. Første del af undersøgelserne af flagermusene langs rute 26 er som nævnt i metodeafsnittet udført i juni/juli, på et tidspunkt hvor flagermusene er i gang med at yngle, og må formodes at søge deres føde relativt tæt på deres yngleområder. Anden runde er gennemført i september og starten af oktober, hvor man potentielt vil kunne finde anderledes mønstre i flagermusenes forekomst, der i mindre grad er knyttet til yngleområderne. Når ungerne er flyverklar, er det ikke usædvanligt, at flagermusene opsøger områder, hvor antallet af insekter er større. Ud over en kortlægning af flagermusene i området, indeholder notatet også anbefalinger til afværgeforanstaltninger. Disse skal sikre, at vejprojektet kan gennemføres uden negativ påvirkning af den økologiske funktionalitet for arterne i området.

3 Side 3 2 METODE 2.1 Afgrænsning af undersøgelsesområdet Kortlægningen af flagermus har stort set fulgt den korridor, som er udlagt til brug for den øvrige naturregistrering langs de foreslåede linieføringer. I enkelte tilfælde er der lyttet uden for korridoren, hvor vigtige landskabselementer for flagermus, som f.eks. søer, skove og store gårde, kan antages at have særlig betydning for flagermusbestanden i området. Bedste eksempel her på er lytninger i området ved Lading Sø og Fajstrup Nederskov. Området ligger imellem to alternative linieføringer, men må antages at udgøre et vigtigt kerneområde for flere arter af flagermus. Kortlægningsmetoderne beskrevet herunder følger anbefalingerne i udkastet til vejledning Flagermus og større veje registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger (Vejdirektoratet 2010, version ). Kortlægningen er udført af Grontmij Carlbro (Simon Waagner Rosenkilde, Erik Dylmer og Morten Christensen) på følgende datoer i 2010: 14. juni 15. juni 16. juni 20. juni 23. juni 24. juni 28. juni 30. juni 4. juli 14. september 18. september 19. september 20. september 21. september 23. september 24. september 25. september 26. september 29. september 30. september 7. oktober 9. oktober 10. oktober

4 2.3 Kortlægning af flagermusaktivitet langs ledelinier Side 4 Flagermusene er kortlagt og artsbestemt ved brug af en ultralydsdetektor, der kan optage flagermusenes navigationssignaler samt omsætte disse til lyde, der kan høres med det menneskelige øre. Undersøgelsen af området langs den planlagte rute 26 har taget udgangspunkt i et indledende studie af luftfoto over området. Ud fra luftfoto blev potentielle rastesteder og potentielle områder med optimale fødesøgningshabitater, i den undersøgte korridor, udpeget. For at sikre en dækkende gennemgang er anvendt i alt 9 aftener i perioden 14. juni til 4. juli til lytning efter flagermus i disses yngleperiode. I perioden 14. september til 10. oktober er anvendt 14 aftener. Det lidt større antal aftener til dækning af strækningen i efteråret skyldes primært, at aktivitetsperioden er kortere disse aftener pga. lavere temperatur. Generelt er det prioriteret at kortlægge flagermusenes passage af området med det kommende vejanlæg. De steder, hvor levende hegn, skovkanter og vandløb går på tværs af den planlagte linieføring er flagermusenes forekomst kortlagt. Områderne nær de optimale fødesøgningsområder er prioriteret. Der er ligeledes lyttet i nærhed af bygninger og gamle træer som formodes at huse rastende flagermus. På hvert sted blev der lyttet i minimum 10 minutter, med søgning på alle relevante frekvenser. Hvis der var mulighed for forekomst af langøret flagermus eller andre vanskelige arter blev der anvendt mere tid per punkt. Det anvendte udstyr er en Pettersson D1000X Ultrasound Detector, som anvendes sammen med en Garmin GPS CS60. Optagelserne af flagermusene optages og lagres som wav-filer, der udover 3 sekunders lyd i frekvensområdet op til 384 khz, også indeholder oplysninger om observationspunktets position med +/- 10m nøjagtighed. Sonogrammer af optagelserne analyseres i programmet BatSound. Alle filerne er gemt som dokumentation og kan evt. sendes til eksperter, hvis der er tvivl om artsbestemmelserne. Med detektoren kan flagermusene høres på en vis afstand. Punkterne der registreres skal derfor opfattes som omtrent placering af den aktuelle observation. Der er en vis variation mellem arterne i hvilken afstand ultralydsskrigende kan høres. De store arter, brunog skimmelflagermus, kan høres på op til ca. 150 meters afstand, mens de fleste af de andre arter generelt høres indenfor 50 meter. Flagermusene udsender forskellige lyde, alt efter hvilke aktivitet de foretager. Typiske skrig under fangst er generelt nemmest at artsbestemme, mens sociale lyde og f.eks. kald fra unger ofte er vanskelige. Det er derfor ikke altid muligt at foretage sikre artsbestemmelser.

5 Side 5 I tilfælde hvor vigtige arter er registreret med usikre optagelser er områder genbesøgt for at sikre bedre optagelser. Klassificering af alle optagelser i sikre og usikre er medtaget i GIS-filerne bag kortene i bilagene. Især for slægten Myotis er det dog vanskeligt at artsbestemme med sikkerhed ud fra lydoptagelser. Vand- og damflagermus er kun angivet som sikre hvis adfærden har været typisk, med flyvning lavt over vandflader. Øvrige optagelser af Myotis-arter (sandsynligvis inklusive især en del vandflagermus) er samlet i et kort. Bygninger og hule træer er ikke gennemgået direkte i forbindelse ovenstående gennemgang. Men omkring alle sandsynlige rasteog ynglepladser, der direkte kan berøres af anlægget, er der lyttet intensivt. Alle bygninger og ældre træer der nedrives/fældes i forbindelse med projektet, bør gennemgås i forbindelse med anlægsfasen med henblik på at sikre, at nedrivning og fældning sker under hensyntagen til flagermusene (se afsnittet om særlige hensyn under anlægsfasen). 3 ARTSGENNEMGANG I alt 9 arter af flagermus er observeret i forbindelse med nærværende undersøgelse (se tabel 1). Ud over disse arter er brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri) kendt fra små bestande, der overvintre i kalkminerne ca. 10 km sydvest for vejens etape 1. Disse to sjældne arter er ikke observeret ved vejen, men forekomst kan ikke helt udelukkes pga. nærheden til overvintringsstederne.

6 Tabel 1: Liste over alle registrerede flagermusarter i området Art Dværgflagermus Pipistrelflagermus Troldflagermus Vandflagermus Damflagermus Sydflagermus Skimmelflagermus Brunflagermus Langøret flagermus Side 6 Hyppighed i området Almindeligste flagermus, udbredt i hele området og på stort set alle habitattyper. Ret almindelig i den sydlige del af området. Arten er på nordgrænsen af udbredelsen i Danmark. Hist og her langs hele strækningen, især i de skovrige områder på etape 6. Fundet ved søer og vandløb i hele området. Særligt hyppig i området langs Gjernå. Fundet enkelte steder langs vejens nordlige del. Muligvis også observeret på etape 6. Udbredt i hele området. Knyttet til bebyggelser og åbent land. Sjælden og kun med sikkerhed fundet i den sydlige del af området. Ret almindelig og udbredt i hele området, men især hyppig i områdets sydlige og skovrige del. Kun registreret et enkelt sted langs den sydlige del. Men sandsynligvis overset. 3.1 Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Status Dværgflagermus er en af vores mest almindelige flagermus, der er udbredt over hele landet. Arten er også registreret mange steder langs rute 26 især i områder med mange levende hegn og områder med moser og fugtige områder. Dværgflagermus er relativt strengt knyttet til ledelinier i landskabet og ses kun sjældent over store åbne marker. Yngleområderne findes både i skove og i huse, gårde og andre bygninger. Konsekvenser Da arten normalt fouragerer langs levende hegn, i haver og skovkanter er den specielt sårbar over brud på landskabets ledelinier. Dværgflagermus tiltrækkes ofte af insekter omkring gadebelysning, der kan fungere som ledelinier for dværgflagermus. Dette er vigtigt når der planlægges belysning af den kommende vej og de omgivende veje og cykelstier. Dværgflagermus flyver normalt i lav højde og er også derfor relativt sårbar over for trafik.

7 3.2 Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Side 7 Status Pipistrelflagermus har tidligere være forvekslet med dværgflagermusen, hvorfra den dog adskiller sig på ultralydssignalernes frekvens. Pipistrelflagermusen er primært udbredt i det sydlige Jylland, med nordgrænse omkring Aarhus og Viborg. Arten er registreret relativt hyppigt langs etape 6. Men slet ikke observeret i området omkring etape 1. Arten er ligesom dværgflagermusen udbredt i mange habitater og raster i både træer og bygninger. Arten fouragerer i relativt lav højde og følger næsten altid ledelinier i landskabet. Konsekvenser Arten minder i adfærd om dværgflagermus og følger som nævnt ovenfor ledelinier i landskabet. Derfor er arten sårbar over for trafik og vejanlæg. Risikoen for trafikdrab er især høj hvor ledelinier afskæres af vejen eller f.eks. broer over vandløb ikke har en højde, der lader flagermusene flyve under vejen. 3.3 Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Status Troldflagermus er udbredt over det meste af landet, men væsentlig mindre hyppig end de to foregående små flagermus. I området omkring rute 26 forekommer arten kun hyppigt i skovområdet omkring Lading Sø. Troldflagermus er stærk knyttet til ældre træer. Arten fouragerer i ret lav højde og er ligesom dværg- og pipistrelflagermus sårbar over for trafikdrab. Konsekvenser Troldflagemus findes hyppigst fouragerende langs levende hegn, i haver og skovkanter lang enge. Troldflagermus flyver normalt i lav højde og har derfor ligesom dværgflagermusen stor risiko for at blive påkørt. I områder med tætte bestande bør beplantningen omkring vejen indrettes på en måde, så den presser flagermusene op i højde for at gøre risikoen for trafikdrab mindre. Særlig opmærksomhed skal tillægges ved fældning af skov i forbindelse med vejanlægget. 3.4 Vandflagermus (Myotis daubentonii) Status Vandflagermus findes næsten udelukkende i forbindelse med søer, vandløb og andre vandområder. Den er vidt udbredt over landet og relativt almindelig. I området langs rute 26, etape 1 og 6 optræder arten stort set på alle egnede lokaliteter og er særdeles hyppig f.eks. ved Gjern Å. Det er sandsynligt at flere af de nedenstående angivelser af Myotis sp. også er vandflagermus, da arten er vanskelig at identificere, når den ikke flyver på den artstypiske måde lavt over vandoverfladen. Det er vigtigt at bemærke at Danmarks største overvintringspladser for arten ligger i kalkminerne umiddelbart vest for etape 1.

8 Side 8 Konsekvenser Vandflagermus regnes for sårbar over for trafik, hvis ikke passager af åer og vandløb indrettes på en måde, så flagermusene har mulighed for at passere under vejen. Gennemflyvning kræver en minimumhøjde på 1 meter over maksimal vandstand i vandløbet (Limpken m. fl. 2005). Hvis ikke vådpassagerne indrettes hensigtsmæssigt, kan flagermusene enten tvinges over vejen i lav højde med stor risiko for kollision, eller der kan ske et tab af aktuelle fødesøgningsområder pga. vejens effekt som barriere. Ved passage af store vandløb kan det være nødvendigt at opsætte afskærmning for at tvinge flagermusene til, enten at passere under vejen, eller flyve over i lidt større højde. 3.5 Damflagermus (Myotis dasycneme) Status Damflagermusen er relativt sjælden i Danmark som helhed, men har sit kerneområde netop i området omkring Viborg. Store overvintringssteder findes i kalkminerne sydvest for vejens etape 1. Damflagermus er ligesom vandflagermus knyttet til vandløb og søer. Arten er med sikkerhed observeret i området ved etape 1, men en enkelt observation på etape 6 skal sandsynligvis også henføres til denne art. Ligeledes er det muligt at flere af observationerne som Myotis sp. kan være damflagermus, som er meget vanskelig at kende fra de øvrige arter i slægten Myotis, når den ikke flyver over vand og udstøder sine karakteristiske sociale lyde. Damflagermus indgår i udpegningsgrundlaget for flere af de nærliggende Habitatområder (nr. 30, 35 og 45) og der bør være særlig opmærksomhed omkring en evt. negativ påvirkning fra vejanlægget. Konsekvenser Lige som for vandflagermusen er den største risiko for damflagermusen i forbindelse med vejen passage af vandløb og hvor vejen kommer tæt på søer. På etape 1 og 6 passerer rute 26 dog kun få større vandløb og søer og det vurderes ikke at der umiddelbart findes steder, der udgør særlig risiko for bestanden af damflagermus

9 3.8 Myotis sp. Side 9 Status En række optagelser langs rute 26 kan kun bestemmes til slægts niveau. Dette skyldes at størstedelen af slægten Myotis har stort set enslydende ultralydssignaler. I mange tilfælde er der sandsynligvis tale om vandflagermus, der ikke flyver på den karakteristiske måde over vandflader. Men området omkring Viborg huser også bestande af de sjældne arter: damflagermus (se ovenfor), brandts flagermus (Myotis brandtii) og frynseflagermus (Myotis nattereri). De to sidste er dog sandsynligvis ikke registreret i forbindelse med feltarbejdet. 3.7 Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Status Sydflagermus er almindelig over der meste af landet med undtagelse af Nordvestsjælland, hvor den mere eller mindre afløses af skimmelflagermus (Baagøe & Jensen 2007). Arten forekommer spredt langs etaperne 1 og 6 og er særligt knyttet til områder med bebyggelse og åbent land. Konsekvenser Sydflagermus fouragerer normalt i middel til stor højde, og er derfor ikke særligt sårbar over for trafik. Hvor ledelinier passerer vejen er det dog fornuftigt at bevare eller plante træer, der kan være med til at sikre, at flagermusene ikke flyver over vejen i lav højde. Som mange andre flagermus tiltrækkes sydflagermus af insekterne omkring gadebelysning og det er derfor også vigtigt, at det undgås at anvendes hvidt lys i forbindelse med belysning af motorvejen Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Status Skimmelflagermus forekommer i Danmark primært i Nordvestsjælland, men med en lille bestand i området omkring Århus. Skimmelflagermus er kun konstateret et enkelt sted langs vejens etape 6. Konsekvenser Skimmelflagermus flyver normal relativt højt over jorden og regnes ikke for sårbare overfor trafik. En undtagelse er dog, hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter.

10 3.5.6 Brunflagermus (Nyctalys noctula) Side 10 Status Brunflagermus er vidt udbredt over det meste af Danmark og også relativt hyppig langs rute 26. Arten raster og yngler primært i gamle træer og derfor særligt knyttet til områder med gammel skov. Skovene omkring Lading Sø på etape 6 udgør et kerneområde for arten, mens det øvrige område må betegnes som mindre betydningsfuldt for brunflagermus. Konsekvenser Brunflagermus flyver normalt højt, typisk meter over jorden, og regnes ikke for sårbare overfor trafik. En undtagelse er dog hvis belysning på vejen trækker flagermusene ned i lav højde, fordi lyset tiltrækker insekter Langøret flagermus (Plecotus auritus) Status Langøret flagermus forekommer spredt over det meste af Danmark, men regnes for ret sjælden. Arten er kun observeret ved en enkelt gård på etape 6. Arten er dog meget vanskelig at kortlægge med den anvendte detektormetode, og det er sandsynligt, at arten forekommer flere steder med optimale forhold for flagermus med talrige ældre landbrugsbygninger, mange gamle træer og fugtige områder med mange insekter. Konsekvenser Langøret flagermus foretrækker at flyve tæt på bygninger og træer og vil kun nødtvungent passere over store åbne områder som f.eks. en motorvej. Risikoen for trafikdrab er således minimal. Til gengæld kan barriereeffekten af en vej være problematisk, hvis denne afskærer flagermusene fra vigtige fødesøgningsområder. 4 SÆRLIGT VÆRDIFULDE OMRÅDER (HOTSPOTS) OG ØKO- LOGISKE SAMMENHÆNGE I LANDSKABET LANGS RUTE 26 For at forstå flagermusenes anvendelse af området, er potentielle biologiske ledelinier i hele området langs vejen kortlagt. Kortlægningen er primært lavet ud fra luftfoto, suppleret med informationer fra feltarbejdet. Observationer af flagermusenes brug af ledelinierne har også været vigtigt input til denne del af projektet.

11 Side 11 Generelt udgør 3-registrerede arealer, sammen med skovene kerneområder for langt de fleste af arterne i området. Størstedelen af området udgøres af intensivt dyrkede marker og disse har kun meget begrænset værdi for langt de fleste arter. En særlig habitat for flagermus er store gårde og gamle landsbyer. I disse områder findes gode kombinationer af rastemuligheder i form af træer og bygninger, samt mange velegnede fødesøgningshabitater. Ledelinier der ofte forbinder de enkelte kerneområder udgøres typisk af vandløb og levende hegn, men også veje og cykelstier kan i nogle tilfælde fungere som mulige ledelinier igennem det dyrkede landskab. Hovedledelinierne i området følger i de fleste tilfælde de store vandløb, der gennemskærer området (Nørreå og Gjernå). Kortlægning af 3-områder, skove og ledelinier er sammenstillet på et kort (bilag 1). Fem områder langs de planlagte linieføringer kan klassificeres som særligt vigtige områder for flagermus (Hotspots): 1. På etape 1 er området omkring den store gård Liseborg i den sydlige udkant af Viborg by særligt værdifuldt, og det må formodes at gården, parken og den nærliggende skov rummer bestande af brunflagermus og dværgflagermus, samt sandsynligvis vandflagermus og muligvis damflagermus, idet flere optagelser er henført til Myotis sp. Damflagermus er observeret fouragerende mindre end 1 km fra området. Den foreslåede linieføring passerer meget tæt på disse værdifulde områder, og det er sandsynligt, at vejen vil påvirke områdets værdi for flagermus negativt. Det bør sikres, at påvirkningen fra vejen bliver mindst mulig ved at træer mv. bevares i størst muligt omfang. 2. På etape 6 passeres en af de væsentligste regionale ledelinier i Søbyvad, hvor vejen krydser Gjern Å. I området er observeret mange vandflagermus, samt dværg- og sydflagermus. Det er sandsynligt, at ledelinien også benyttes som spredningskorridor for damflagermus, da ledelinien forbinder vigtige yngleområder ved Silkeborg med området omkring Hammel. Vejen er i alle forslag til linieføringer henlagt syd for den nuværende vej og vil passere åen på et sted, hvor ådalen er relativ dyb og ret snæver. En hensigtsmæssig passage vil her være en kort dalbro, der vil tillade gennemflyvning af alle arter af flagermus. Afhængig af broen højde kan det evt. være nødvendigt at afskærme siderne for at undgå at lavtflyvende flagermus rammes af trafikken. Hvis højden under broen er mere end 6 meter burde dette dog ikke være nødvendigt. Ved Mølgårde 2 km længere mod øst krydser linieføringen et vandløb der mod nord løber sammen med Gjern Å. I området er registreret enkelte vand- og dværgflagermus. Det vurderes at vandløbet, i sammenhæng med Gjern Å, virker som spredningskorridor for vand- og muligvis damflagermus. Etablering af en vådpassage af minimum 1,5 m højde hvor vejanlægget krydser vandløbet kan afbøde negative påvirkninger af flagermusbstandene.

12 Side På etape 6 nordlige linieføringsforslag (Forslag 2) passerer vejen igennem det måske mest værdifulde flagermusområde på de to etaper. I området imellem Fajstrup Skov og Fajstrup Krat er der observeret 6-7 arter af flagermus og området huser sandsynligvis store bestande af brun, dværg og troldflagermus. Skovbrynene, samt alléen ved Fuglsang udgør vigtige ledelinier der potentielt afbrydes af vejen. Det er væsentligt, at der ved valg af denne linieføring er særlig opmærksomhed på bedst muligt at bevare den økologiske sammenhæng for flagermusene i området. Dette kan ske igennem hensigtsmæssig beplantning omkring vejen (f.eks. hop-over beplantning, som beskrevet herunder) eller ved at sikre store underføringer af veje mv. eller med en grøn bro ved alléen ved Fuglsang. 4. Heller ikke det sydlige linieføringsforslag (Forslag 1) på etape 6 er uden problemer for flagermusene. Især den sydlige skovkant af Lyngballe Skov og Skivholme Skov udgør værdifulde områder for mindst fire arter af flagermus. Særligt kritisk er det, at denne linieføring medfører fældning af betydelige skovarealer, hvoraf flere uden tvivl huser ynglende flagermus. Tabet af potentielle levesteder bør, på kort sigt, kompenseres med opsætning af et ret stort antal flagermuskasser. På langt sigt, vil en bevaring af et antal gamle træer i den resterende del af skoven dog være den bedste løsning, da kassernes værdi ikke kan sammenlignes med de naturlige levesteder. 5. Det sidste særligt værdifulde område for flagermus ligger ved gården Tandholm, den nærliggende skov Vindskov og Stormose. Området ligger umiddelbart syd for den foreslåede linieføring og huser store bestande af vandflagermus samt forekomster af dværg- og troldflagermus. Det bør sikres at påvirkningen fra vejen blive mindst mulig ved at træer mv. bevares i størst muligt omfang. 5 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 5.1 Forslag til afværgeforanstaltninger for flagermus Linieføringen af rute 26 er ikke endeligt på plads, og det er derfor vanskelig præcist at opgøre antallet af nedrivninger af bygninger og fældning at træer, som anlægget vil medføre. Bygninger med gode forhold for flagermus er generelt svære at erstatte, mens træer, i nogen grad og i en kortere årrække, kan erstattes med specielle flagermuskasser. Kasserne bør opsættes i god tid før nedrivning og fældning og placeres mindst 100 meter fra vejen, for ikke at tiltrække flagermus unødigt. Det er vigtigt at understrege at flagermuskasser ikke er en varig løsning på en forringelse af et yngleområde. Opsætning af kasser bør kombineres med skovdriftmæssige tiltag, der sikrer bevaring af gamle og døde træer.

13 Side 13 I forbindelse med vejens passage af vigtige ledelinier er det vigtigt, at der skabes muligheder for, at flagermusene kan passere med minimal risiko for trafikdrab. På steder med særligt mange flagermus er det en god ide, at plante træer langs vejen for at hindre at flagermusene flyver over vejen i lav højde. I forbindelse med krydsning af mindre veje og cykelstier kan man med fordel lave ledelinier langs vejen som guider flagermusene i retning af velegnede steder til over- eller underflyvning. De små flagermus (vand-, trold-, pipistrel- og dværgflagermus) kan med fordel føres under vejen, især hvis der i udformningen og dimensioneringen af bygværkerne sikres en minimum størrelse på 4 x 6 meter. Mindre faunapassager kan i forbindelse med underføring af vandløb også anvendes af vand- og damflagermus. 5.2 Særlige hensyn til flagermus i brugen af vejbelysning Mange arter af flagermus tiltrækkes af gadebelysning, især hvor denne er med hvidt lys. De mange insekter omkring gadelamperne er optimale fødesøgningsområder for flagermusene. I forbindelse med anlæg af veje kan belysningen spille en vigtig rolle i både at undgå flagermus på steder med risiko for trafikdrab, men også ved at tiltrække flagermusene til egnede steder, hvor passage af vejen er mulig med minimal risiko for trafikdrab. Følgende arter i området er generelt tiltrukket af lys under deres fødesøgning: brun-, skimmel-, syd-, dværg og troldflagermus. Vandflagermus og langøret flagermus er modsat ikke tiltrukket og kan evt. direkte afskrækkes af lys. 5.3 Typer af faunapassager med betydning for flagermus Vådpassage (Niveau B) Vandløb er næsten altid vigtige biologiske ledelinier i landskabet, ikke bare for vandlevende dyr, men også for en lang række terrestriske dyr der følger de uopdyrkede bræmmer. Mange flagermus følger vandløb under deres jagt på føde. To arter der findes langs rute 26, vand- og damflagermus, er direkte knyttet til vand og flyver normalt størstedelen af deres fourageringstid over vandflader, hvor føden ofte findes direkte på vandoverfladen. Vand- og damflagermus kan begge flyve igennem relativt lave underføringer af vandløb (se tabel 2). Normalt regnes ca. 1 meter over vandoverfladen at være tilstrækkeligt, selvom lidt højere forhold normalt vil være mere attraktive. En særlig risiko findes dog i tilfælde hvor flagermus både har mulighed for at flyve under og over, typisk hvor vejen kun ligger lavt over terræn. Her vil især vand- og damflagermus ofte ses i passage såvel under broen, som i meget lav højde over vejbanen. Det sidste medfører en høj risiko for trafikdrab. På vejen fra Aarhus til Viborg ses et typisk eksempel på et sådan højrisikoområde ved passagen af Gudenåen (uden for undersøgelsesområdet).

14 Side 14 Det er meget væsentligt at disse hovedledelinier ikke afbrydes, da det vil have alvorlig negativ effekt på opretholdelsen af den økologiske funktionalitet. Alle steder hvor væsentlige vandløb krydser vejen, er der derfor foreslået en passage med minimum 1,5 meter over vandspejlet. Linieføringerne på delstrækning 1 rummer ingen vandløb af betydning for flagermus. Den 6. delstrækning rummer ud over de allerede nævnte Gjern Å med tilknyttet vandløb 2 km øst for, et enkelt større vandløb der krydser linieføringerne; Borum Møllebæk ved Skivholme ligger i et område med mange registreringer af flagermus. Selv om der ikke er påvist forekomster af vand- / damflagermus bør en vådpassage overvejes idet vandløbet muligvis virker som ledelinje gennem området.

15 Side 15 Store faunapassager (Niveau A) Store faunapassage er passager der generelt tillader alle dyr i et område at passere uhindret under eller over vejen. Dalbroer, hvor vejen føres på piller relativt højt over terræn, er generelt optimale for passage af stort set alle flagermus. Mindre tørpassager bør have mål på minimum 4 x 6 meter evt. større, hvis der er tale om længere tunneler, hvis disse skal anvendes af flagermus. Passager på f.eks. 4 x 6 meter kan fint bruges af især mindre flagermus (dværg-, pipistrel- og troldflagermus), mens de store flagermus (syd, skimmel- og brunflagermus) kun meget sjældent vil benytte sådanne underføringer (se tabel 2). Kombinations passage Grønne broer og underføringer For at afhjælpe de brud som vejen kan komme til at forsage på flagermusene ledelinier, er det vigtigt at sikre de passager hvor det er teknisk muligt. Små og mellemstore flagermus (dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus, samt sandsynligvis også langøret flagermus) kan ledes igennem bygværker under motorvejen, hvis disse overholder minimumsmål på 4 x 6 meter. Ved vejunderføringer er dette normalt ikke noget problem, fordi dette minimums krav ligger under kravet for gennemkørsel med lastbil. Ved gennemførsel af cykelstier anvendes ofte mindre dimensioner, og her kan der være tale om en nødvendig udvidelse i forhold til standard løsningerne. I forbindelse med vejbroer over linieføringen kan det ligeledes være hensigtsmæssigt at udvide broen en smule og lede et stykke med vegetation, gerne buske og lignende, med over broen (se evt. Limpens et al side 19 for godt eksempel). Størst effekt af sådanne grønne broer fås, hvis der er tale om broer på steder, hvor motorvejen er nedgravet, og den overførte vej derfor passerer over uden væsentlig stigning. De grønne broer kan være særdeles effektive redskaber til bevaring af sammenhængende ledelinier i landskabet og bidrage til at undgå væsentlige begrænsninger i flagermusenes fourageringsområder. Hop-over vegetation Hvor de andre typer af faunapassager inkluderer konstruktionsmæssige modifikationer af vejen som f.eks. betonrør eller ændrede brokonstruktioner, er hop-over vegetationen udelukkende baseret på strategisk beplantning langs vejen (Limpens m.fl. 2005). Formålet med beplantningen er primært at lede især flagermus sikkert over vejen uden risiko for trafikdrab. Det er sandsynligt, at en del fuglearter, også vil have gavn af passagerne. Formålet er, at skabe så høj vegetation langs siderne af vejen, at det leder flagermusene op i relativ stor højde, før de passere vejen. Ideelt set vil beplantning på en evt. udvidet midterrabat omkring passagerne også være hensigtsmæssig.

16 Side 16 Af praktiske årsager bør beplantningen i midterrabatten foregå med buske og ikke træer. Der er dog en del usikkerhed omkring effekten af Hop-over passagerne, men det antages at disse kan have betydning for især små og mellemstore flagermusarter (dværg-, pipistrel-, trold-, og sydflagermus). Om langøret flagermus vil benytte en sådan passagemulighed er usikkert og for de store arter (skimmel og brunflagermus) er passagetypen af mindre betydning pga. den store flyvehøjde. Tabel 2: Flagermus brug af forskellige faunapassage typer Skimmel- Brun- Langøret- Syd- Dam- Vand- Pipistrel- Trold- Dværg- B- Vådpassage (højde > 1,5 meter) A- Tørpassage (min. 4 x6 meter) Grøn bro Hopover vegetation X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X? - -

17 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven Glostrup Danmark T F CVR-nr REFERENCER Baagøe, H. J. & Jensen, T. S. (red.) (2007) Dansk pattedyr atlas. Gyldendal. Battersby, J. (comp.) (2010): Guidelines for Surveillance and Monitoring of European Bats. EUROBATS Publication Series No. 5. UNEP / EUROBATS Secretariat, Bonn, Germany, 95 pp. Boye, P. & Dietz, M. (2005) Development of good practice guidelines for woodland management for bats. English Nature Research Report 661. Dietz, C., von Helversen, O. & Nill, D. (2009) Bats of Britain, Europe & Northwest Africa. A&C Black, London. Limpens, H. J. G. A., Twisk, P. & Veenbaas, G. (2005) Bats and road construction. Rijkswaterstaat, The Netherlands. Pihl, S., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Aude, E., Nielsen, K.E., Dahl, K. & Laursen, J.S. (2000) Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Skov- og Naturstyrelsen (2010) God praksis for skovarealer med flagermus. Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr Vejdirektoratet (2010) Flagermus og større veje - registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Udkast til vejledning version

18 Side 18 7 BILAG Bilag 1: Kort over biologiske ledelinier og korridorer Bilag 2: Samlet kort over observationer af alle arter Bilag 3: Observationer af dværgflagermus langs rute 26, etape 1 og 6. Bilag 4: Observationer af pipistrelflagermus Bilag 5: Observationer af troldflagermus Bilag 6: Observationer af vandflagermus Bilag 7: Observationer af damflagermus Bilag 8: Observationer af Myotis sp. Bilag 9: Observationer af sydflagermus Bilag 10: Observationer af skimmelflagermus Bilag 11: Observationer af brunflagermus Bilag 12: Observationer af langøret flagermus

19 Figur 1 Biologiske ledelinier og korridorer langs etape 1 og 6. Ortofoto 2008 BlomInfo. Side 19

20 Side 20 Figur 2 - Observationer af alle flagermus langs etape 1 og 6. Vær opmærksom på at flere observationer kan ligge over hinanden på dette kort, se kortene forneden for forekomster af de enkelte arter.

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.

Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. 1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp.

Titel: Overvågning af flagermus Chiroptera sp. Chiroptera sp. Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ & Hans J. Baagøe² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet ² Statens Naturhistoriske Museum Henvisning

Læs mere

Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009

Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Kortlægning af ynglesteder og andre rasteområder for flagermus i Københavns grønne områder sommeren 2009 Rekvirent: Københavns Kommune, Center for Park & Natur v/ Ayla Gretoft Dato: 3. udgave 29. april

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune Østre Ringvej Rønne, VVM screening COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 VVM direktivet 2 3 Projektet 2 4 Screeningens

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej.

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK JUNI 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT - NATUR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Motorvejstilslutning - naturforhold Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-redegørelse >>> Supplerende materiale RAPPOR T 438 SUPPLEME MENT TIL R APPO PORT 402-2012 UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-redegørelse >>> Supplerende

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til hævet træsti, lave broer, platforme samt vejunderføring på Trækstien ved Ulstrup Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup Postadresse: Favrskov Kommune Teknik og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING

UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING UNDERSØGELSER AF PATTEDYRS BRUG AF FAUNABROER PÅ RUTE 18 VED HERNING En biologisk vurdering med anbefalinger til forbedringer og fremtidig praksis for faunabroer Faglig rapport fra DMU nr. 839 2011 DANMARKS

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

FEBRUAR 2012 SKANDERBORG KOMMUNE MILJØVURDERING AF VINDMØLLEPLAN FOR SKANDERBORG KOMMUNE

FEBRUAR 2012 SKANDERBORG KOMMUNE MILJØVURDERING AF VINDMØLLEPLAN FOR SKANDERBORG KOMMUNE FEBRUAR 2012 SKANDERBORG KOMMUNE MILJØVURDERING AF VINDMØLLEPLAN FOR SKANDERBORG KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Boringerne skal anvendes som led i en geoteknisk undersøgelse forud for etablering af letbanen.

Boringerne skal anvendes som led i en geoteknisk undersøgelse forud for etablering af letbanen. Hovedstadens Letbane Metrovej 5 2300 København S Sendt til: kra@geo.dk Dato: 10-06-2015 Ref: SUSAG J.nr.: 20140910190 Tilladelse til udførelse af 6 boringer til undersøgelser forud for etablering af Letbanen.

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser Trekantområdet September 2011 Udarbejdet af COWI as, september 2011 Forsidefoto: Janne Klerk Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten -

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Syddjurs

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

FREM FÅR DIG HURTIGERE TRAFFIC TOMTOM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM

FREM FÅR DIG HURTIGERE TRAFFIC TOMTOM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM TOMTOM TRAFFIC FÅR DIG HURTIGERE FREM TomTom er en førende udbyder af trafiktjenester. TomTom overvåger, behandler og leverer trafikinformation via teknologi, som de selv har udviklet. TomTom mener, at

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1.

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1. Silkeborg Kommune Vej- og Trafiksektionen Søvej 3 8600 Silkeborg Att.: Bente Rands Mortensen 13. maj 2015 VVM-tilladelse til etablering af Nordskovvej Silkeborg Kommune, Vej- og Trafiksektionen, har ansøgt

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads.

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads. Silkeborg Kajak- og Cykeludlejning v Summits APS Åhave Allé 7 8600 Silkeborg Att. Per Kristensen 12. maj 2015 Tilladelse til udlejning af fartøjer på timebasis Silkeborg Kommune meddeler hermed Silkeborg

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere