BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)"

Transkript

1 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

2 INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER Bilag IV-arter på Lolland Bilag-IV arter på Fehmarn Bilag-IV arter i det marine område Referencer 1327 VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1311

3 18 BILAG IV-ARTER EU-landene har vedtaget fælles regler om at beskytte naturen. Medlemslandene i EU skal i henhold til habitatdirektivet (92/43/EØF) dels udpege og forvalte bestemte naturområder (habitatområder), dels generelt beskytte bestemte arter. Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) samt vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen juni 2011) fastsætter således bindende forskrifter for myndighederne om planlægning og administration af naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, med forbud mod: Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder I Danmark er habitatdirektivets forskrifter om beskyttelse af bilag IV-arter implementeret via en række love, bl.a. Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009) og Jagt- og Vildtforvaltningsloven (LBK 930 af 24. september 2009). I Tyskland er direktivet implementeret via forbundsloven om naturbeskyttelse (BNatSchG). Konsekvensvurderingen for de beskyttede arter udarbejdes som en separat redegørelse om beskyttede arter (Artenschutzrechtlicher Beitrag), som et bilag til landskabsplejeplanen (Landschaftspflegerische Begleitplan). Vurderingen sker i henhold til af selve forbundsloven om naturbeskyttelse. EF-domstolen har i flere domme understreget, at artsbeskyttelsen tillægges stor betydning og skal fortolkes restriktivt. Arterne kaldes i daglig tale for bilag IV-arter. Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Beskyttelsen betyder, at der skal tages særligt hensyn, hvis der planlægges projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder. Nærværende kapitel opsummerer oplysninger om bilag IV-arter, som bliver påvirket af projektet. Forekomster af bilag IV-arter i området er beskrevet i kapitel 10 Eksisterende miljømæssige forhold, og de potentielle projektrelaterede virkninger på arterne er beskrevet i miljøvurderingen af projektet (kapitlerne 11-14). Derudover beskriver kapitlet også de afværgeforanstaltninger, der gennemføres for at mindske virkningen på de bilag IV arter, der forekommer i undersøgelsesområdet BILAG IV-ARTER PÅ LOLLAND I undersøgelsesområdet på Lolland forekommer 13 terrestriske bilag IV-arter inden for grupperne insekter, padder, krybdyr og pattedyr. Nedenfor gennemgås de relevante bilag IV-arter, herunder de relevante belastninger for hver enkelt art. Vurderingen af projektets virkninger på flora og fauna på Lolland, kapitel 13 med tilhørende baggrundsrapport, er således baggrunden for nedenstående sammenfatning. Påvirkninger fra anlæg og drift af sænketunnelen behandles for hver art, og omfatter primært påvirkninger fra arealinddragelse af levested, barrierepåvirkninger og trafikdrab. Andre påvirkninger som f.eks. lys, støj, vibrationer, grundvandssænkninger, kvælstofdeposition og påvirkninger som følge af miljøfremmede stoffer inddrages også i vurderingen, i det omfang de er relevante. For at afværge påvirkninger i anlægs- og driftsfasen indarbejdes en række afværgeforanstaltninger, som skal sikre de lokale bestande i området og områdets økologiske funktionalitet for hver enkelt art. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1312

4 På figur 18.1 vises forekomsten af samtlige bilag IV-arter (flagermus undtaget) i undersøgelsesområdet på Lolland. FIGUR 18.1 Forekomst af bilag IV-arter (flagermus undtaget) i undersøgelsesområdet Lolland Padder I alt nedlægges 10 vandhuller, heraf er de syv vandhuller kendte ynglelokaliteter for padder. De resterende tre lokaliteter er potentielt egnede som ynglelokaliteter, men der er ikke konstateret padder i forbindelse med undersøgelserne af de eksisterende forhold. Herudover bliver 13 vandhuller isoleret mellem den eksisterende motorvej og jernbane og den kommende nye motorvej og jernbane. Tre af de isolerede lokaliteter er kendte ynglelokaliteter for padder. For at afværge virkninger på padder i anlægs- og driftsfasen indarbejdes en række afværgeforanstaltninger. I alt etableres vandhuller til erstatning for tabte og isolerede ynglelokaliteter for padder. Vandhullerne udformes, så de er egnede som ynglelokaliteter for grønbroget tudse, spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander. Vandhullerne vil desuden også være egnet for andre paddearter, herunder strandtudse og løgfrø. De etablerede erstatningsvandhuller vil alle være over 100 m 2, men størrelsen vil variere. Bliver det enkelte vandhul for stort, vil det tiltrække fugle, og risikoen for, at paddernes æg og yngel bliver ædt eller forstyrret, øges. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1313

5 Som eksempel vil et vandhul til spidssnudet frø, blive udformet efter følgende retningslinjer: Størrelse på m 2 Varierende vanddybde på generelt 0,8-1,2 m, og større lavvandede partier på maksimalt 0,5 m, således at dele af vandhullet nogle år udtørrer Svag bredhældning Ingen skyggende beplantning Ingen udsætninger af andre dyr Mindre end 500 m til nærmeste andet vandhul samt en fugtig zone omkring vandhullet, der på sigt kan udvikle sig til eng eller mose. Så vidt muligt sikres græsning af arealet Vandhullerne for spidssnudet frø tilstræbes placeret kystnært og skal på sigt understøtte en spredning syd om tunnelportalen. Det vurderes at være nødvendigt at placere nogle erstatningsvandhuller inden for strandbeskyttelseslinjen. For vandhuller der etableres til grønbroget tudse er det især vigtigt, at vegetationen holdes helt kort omkring vandhullet. For at mindske tilgroningshastigheden i vandhullerne vil opvækst af bredbladet dunhammer, tagrør og andre kraftige planter blive fjernet de første to år efter etablering. Den enkelte lodsejer bliver orienteret om, at der ikke må udsættes fisk, krebs eller fodres ænder i vandhullerne. Ved vandhuller med offentlig adgang bliver der informeret om dette samt om formålet med vandhullerne, f.eks. ved opsætning af skilte. Vandhullerne placeres så vidt muligt efter følgende principper: Nærhed til de oprindelige vandhuller, dog i passende afstand af anlægsarbejdet, der sikrer, at de ikke forstyrres i anlægsfasen Uden tilløb fra vandløb eller risiko for forbindelse med vandløb ved høj vandstand (for at undgå tilførsel af fisk til vandhullerne) Inden for vandringsradius til eksisterende vandhuller I nærhed til egnede rastebiotoper I et netværk som i samspil med eksisterende vandhuller sikrer eller forbedrer den økologiske funktionalitet Gennem placering af vandhullerne vil der blive sikret adgang til egnede raste- og overvintringsområder og til fødesøgningsområder, specifikt for de forskellige paddearter Et eksempel på ovenstående er, at vandhullerne til grønbroget tudse placeres, så de understøtter en spredning forbi baneterrænet til vestsiden af Rødbyhavn. Der bliver etableret permanente paddehegn langs tunnelrampen for at forhindre trafikdrab af padder. Placeringen af erstatningsvandhullerne vest og øst for Rødbyhavn fremgår af figur De 10 vandhuller nedlægges uden for paddernes yngleperiode (det vil sige i perioden 1. oktober - 1. februar). Før nedlæggelse af vandhullerne, etableres, i det omfang det er muligt, 10 vandhuller. efter princippet; etablering minimum én ynglesæson forud for nedlæggelse af et givent vandhul. Således vil det være muligt én sæson inden et vandhul med ynglende bilag IV-arter nedlægges at flytte æg fra det vandhul, der skal nedlægges, til de nyetablerede vandhuller. Hvis de nye vandhuller ikke kan etableres inden nedlæggelse af de eksisterende vandhuller, flyttes æg til eksisterende vandhuller. I tilfælde af flytning af arter, vil der inden flytningen blive gennemført en undersøgelse af det vandhul, som æggene flyttes til. Undersøgelsen skal afklare, hvorvidt det eksisterende vandhul kan rumme de tilførte padder. For at øge områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-padder vil der i 1. halvdel af anlægsfasen yderligere blive etableret 13 erstatningsvandhuller. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1314

6 I sidste halvdel af anlægsfasen vil yderligere vandhuller blive etableret. Vandhullerne skal dels kompensere for de delvist isolerede vandhuller mellem Rødbyhavn og den planlagte linjeføring, dels sikre den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter. Etableringen af vandhullerne vil ske i takt med, at det nye landområde ud for Lolland bliver færdigt, og at tunnelelementfabrikken bliver afviklet. Ydermere opsættes midlertidige paddehegn omkring anlægsområdet og tilkørselsveje til dette for at forhindre drab af padder ved anlægsarbejder. Hegnet opsættes i ynglesæsonen (maj - juni), inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der opsættes også et hegn på indersiden af diget, hvor der de første to måneder efter opsætning af hegnet opsættes spande (med indlæg som kan hjælpe med, at padderne holdes fugtige), som efterses dagligt (tidligt om morgenen) for padder. Padder, der fanges, flyttes uden for det indhegnede område. Dette medfører, at diget, som er et sandsynligt rasteområde for grønbroget tudse, så vidt muligt bliver tømt for tudser, inden det nedlægges. Herudover gøres det temporære vådområde (L-016) uanvendeligt som yngleområde for padder det år, hvor hegnet opsættes, f.eks. ved at øge dræningen i området eller ved at opfylde området. Dræning eller opfyldning sker inden ynglesæsonen, hvor risikoen for, at der er padder i området, er mindst. De etablerede erstatningsvandhuller vil fungere som alternative levesteder for bestandene på længere sigt. FIGUR 18.2 Forslag til placering af erstatningsvandhuller vest og øst for Rødbyhavn På figur 18.2 er vist foreslåede områder omkring Rødbyhavn til erstatningsvandhuller for bilag IV arter, sammen med placering af erstatningsnatur. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1315

7 Grønbroget tudse Grønbroget tudse er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. I anlægsfasen inddrages et temporært vådområde, hvor grønbroget tudse yngler nogle år (L-016 på figur 18.1) og et muligt rasteområde på diget. Ligeledes vil et særligt vigtigt levested med en bestand på over 50 hanner blive delvist isoleret mellem Rødbyhavn og sænketunnelen i anlægsfasen (L-008a), mens der i driftsfasen vil være passage syd om tunnelportalen. Grønbroget tudse vil dog i begrænset omfang have passagemulighed gennem Rødbyhavn og videre mod vest. I anlægsfasen er der risiko for, at artens spredningsveje ligger på tværs af nye og eksisterende veje, hvor trafikken forventes at stige, hvilket kan føre til, at individer af arten bliver trafikdræbt. Ligeledes vil arbejdsarealet, i det omfang, der skabes midlertidige vandansamlinger, tiltrække tudserne med risiko for, at de bliver dræbt af anlægsmaskiner. I driftsfasen er der øget risiko for trafikdrab på den nye motorvej. For at sikre bestanden, vil syv af de nye vandhuller, der etableres inden nedlæggelse af eksisterende vandhuller, og fire af de vandhuller, der etableres i 1. halvdel af anlægsfasen, blive gjort egnede for grønbroget tudse. I sidste halvdel af anlægsfasen vil der blive etableret 13 vandhuller på det nye landområde, i takt med at dette færdiggøres. 10 vandhuller placeres vest for Rødbyhavn mod Bredfjed. Tre vandhuller etableres på det østlige landområde. Tre vandhuller bliver i forbindelse med afviklingen af tunnelelementfabrikken etableret i området, hvor tunnelelementfabrikken midlertidigt vil være placeret. De tre vandhuller vil blive placeret, så de understøtter spredning af arten syd om tunnelportalen. Vandhullerne vil blive placeret, så der er adgang til egnede raste-, overvintringsområder og fødesøgningsområder for grønbroget tudse. Det vil sige områder med sparsom eller meget kort vegetation. Langs tunnelrampen bliver der sat permanente paddehegn op for at undgå trafikdrab, ligesom der i anlægsfasen opsættes midlertidige paddehegn omkring anlægsområdet og tilkørselsveje til dette. Udover at sikre, at tudserne ikke vandrer ind i området under anlægsfasen, er det formentlig nødvendigt så vidt muligt at "tømme" anlægsområdet for tudser, inden anlægsarbejdet igangsættes. Dette gøres i det omfang, det er muligt ved at sikre, at det temporære vådområde (L-016 på figur 18.1), der ligger inde i anlægsområdet, ikke er egnet som ynglelokalitet den sidste ynglesæson, inden anlægsfasen igangsættes, f.eks. ved at øge dræningen i området. Dermed forventes der at være et mindre antal tudser i anlægsområdet, når det midlertidige paddehegn opsættes året inden start på anlægsfasen, lidt inde i paddernes yngleperiode (maj - juni). For yderligere at tømme området opsættes spande langs dette hegn, der opsættes på indersiden af diget. Spandene efterses dagligt efter opsættelsen, og tudserne, der er blevet fanget, flyttes ud af området. Hegnet bibeholdes og efterses for funktionalitet gennem hele anlægsfasen. I anlægsfasen vil æg eller haletudser kunne flyttes, fra bestanden i vandhullet L-008a til de nyetablerede vandhuller mod øst, i det omfang det vurderes nødvendigt. Det vurderes, at de indarbejdede afværgeforanstaltninger vil sikre, at bestanden i området kan opretholdes, og at områdets økologiske sammenhæng er intakt. På strandengen, der etableres øst for Hyldtofte, vil der blive udlagt bunker med større sten, der kan fungere som overvintringssted for grønbroget tudse. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er omfattet af bilag IV. Et ynglevandhul for stor vandsalamander bliver inddraget (L-063 på figur 18.1). For at afværge en påvirkning af den økologiske funktionalitet for den lokale bestand, vil et af de nye vandhuller, der etableres inden nedlæggelse af eksisterende vandhuller, og tre af de vandhuller, der etableres i første del af anlægsfasen, blive gjort egnede for stor vandsalamander. Ved det vandhul, der inddrages, vil der i sæsonen inden nedlæggelse blive udlagt mindre plader i august - oktober, som holder på fugten, og som stor vandsalamander kan gemme sig under. Pladerne efterses jævnligt, og i det omfang, der findes stor vandsalamander under pladerne, flyttes disse til egnede rasteområder, og hvis muligt omkring de nyanlagte vandhuller. I det omfang, der ikke findes egnede rasteområder, etableres kunstige skjulesteder i tilknytning til de nye vandhuller, der etableres. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1316

8 Det vurderes, at de indarbejdede afværgeforanstaltninger vil sikre, at bestanden i området kan opretholdes, og at områdets økologiske sammenhæng er intakt. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er omfattet af bilag IV. Der er i forbindelse med kortlægningen ikke gjort ynglefund af spidssnudet frø i de vandhuller, der nedlægges. Men i det omfang, at spidssnudet frø (eller en af de øvrige paddearter), sæsonen inden nedlæggelse, har lagt æg i de 10 søer, der nedlægges, vil æggene blive flyttet til de nyetablerede vandhuller i det omfang, det er muligt, alternativt eksisterende vandhuller. Et ynglevandhul for spidssnudet frø bliver isoleret mellem Rødbyhavn og sænketunnelen (L- 005b). Isolationen er total i anlægsfasen, men i driftsfasen vil frøerne i begrænset omfang kunne passere syd om tunnelportalen. Tre af de vandhuller, der etableres før nedlæggelse af eksisterende vandhuller (heraf et inden anlægsfasen), og tre af de vandhuller, der etableres i sidste halvdel af anlægsfasen, bliver gjort egnede for spidssnudet frø. Vandhullerne placeres, så de understøtter spredning af arten syd om tunnelportalen. På det grundlag vurderes det, at den økologiske funktionalitet for den lokale bestand bliver opretholdt. Springfrø Springfrø er omfattet af bilag IV. To af springfrøs yngleområder (et vådområde der anvendes nogle år (L-016) og et vandhul (L-016a)) bliver inddraget. Som følge af anlægsarbejderne vil spredningsveje blive ødelagt, og risikoen for trafikdrab i driftsfasen vil være forøget. For at afværge en påvirkning af den økologiske funktionalitet for den lokale bestand, vil to af de nye vandhuller, der etableres inden nedlæggelse af eksisterende vandhuller, og fire af de vandhuller, der etableres i 1. del af anlægsfasen, blive gjort egnede for springfrø. Ved at placere vandhullerne hensigtsmæssigt i forhold til eksisterende natur, sikres adgang til og tilstedeværelse af egnede rastelokaliteter i form af skovområder ved vandhullerne. Der opsættes midlertidige paddehegn omkring anlægsområdet samt permanent paddehegn langs motorvejen. I det omfang, at springfrø, sæsonen inden nedlæggelse, har lagt æg i de 10 søer, der nedlægges, vil æg fra disse søer, i det omfang det er muligt, blive flyttet til de nyetablerede vandhuller, alternativt til eksisterende vandhuller. Med disse tiltag vurderes det, at den økologiske funktionalitet bliver opretholdt. Løgfrø Løgfrø er omfattet af bilag IV. Arten yngler vest for Rødbyhavn og vurderes ikke at blive påvirket af projektet. De nye vandhuller, der etableres vest for Rødbyhavn, forventes at gavne arten. Strandtudse Strandtudse er omfattet af bilag IV. Arten yngler vest for Rødbyhavn og vurderes ikke at blive påvirket af projektet. De nye vandhuller, der etableres vest for Rødbyhavn, forventes at gavne arten. Krybdyr Markfirben Det er uvist, om markfirben nogensinde har været fundet i undersøgelsesområdet eller på Lolland, og det seneste sikre fund fra Falster er år gammelt. Der er rapporteret et muligt fund ved Rødbyhavn, som vil blive isoleret ved anlæg af sænketunnellen. Fundet kan dog ikke bekræftes. I forbindelse med feltundersøgelserne blev arten eftersøgt, men ikke fundet, og på baggrund af dette vurderes en påvirkning at kunne udelukkes. Der vil ikke blive udført yderligere tiltag i forhold til markfirben. På strandengen, der etableres øst for Hyldtofte, vil der dog blive udlagt bunker med større sten, der kan fungere som overvintrings- VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1317

9 sted for grønbroget tudse, og som også vil være egnede levesteder for skov- og markfirben samt være med til at skabe et varieret habitat. Insekter Natlyssværmer Natlyssværmer er omfattet af bilag IV, og findes på rangerterrænnet. Dette område er grundet den ekstensive anvendelse af området ved at gro til. Således spreder blandt andet havtorn sig over området. Projektet vurderes ikke at have en direkte eller indirekte påvirkning på området, der væsentligt ændrer den fremtidige bevoksningsgrad. I forbindelse med afværgetiltag for midlertidig nedlæggelse af diget, i forhold til okkergul pletvinge, er det foreslået at lave en engangsrydning af havtorn på området eller dele af området. Dette vil også have en positiv effekt for natlyssværmeren. Pattedyr Flagermus I forbindelse med feltundersøgelserne er der fundet vandflagermus, sydflagermus, pipistrelflagermus, dværgflagermus, troldflagermus og brunflagermus i undersøgelsesområdet. Bortset fra troldflagermus og pipistrelflagermus er arterne relativt almindelige og vidt udbredte i Danmark. På mange af lokaliteterne er der kun hørt enkelte flagermus, og der er ikke observeret markante ledelinjer og vigtige fødesøgningsområder i undersøgelsesområdet. Potentielle fourageringsområder for sydflagermus, pipistrelflagermus, troldflagermus og vandflagermus inddrages i anlægsfasen. Fourageringsområderne påvirkes, men vurderes dog ikke at være vigtige for arterne, da kun få individer blev registreret. Tab af fourageringsområderne vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig påvirkning af arterne. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1318

10 FIGUR 18.3 Potentielle raste- og ynglelokaliteter samt fund af flagermus i undersøgelsesområdet Generelt vedrørende flagermus Enkelte bygninger og en trærække (figur 18.3) i nærheden af L-014, der potentielt kan være raste- eller yngleområder for flagermus, fjernes i anlægsfasen. Der er dog ikke konstateret flagermus i hverken bygninger eller trærækken, og der vurderes derfor ikke at ske en negativ påvirkning. Inden bygninger eller egnede træer fjernes, vil der dog blive foretaget en opfølgende besigtigelse for at sikre, at der ikke forekommer flagermus i strukturerne inden de fjernes. Hvis der konstateres flagermus, vil det, i det omfang det er muligt, blive forsøgt at bevare lokaliteterne. Alternativt vil der blive lavet udslusning og opført nye raste/ynglelokaliteter. I nærheden af anlægsområdet findes mulige raste- og ynglelokaliteter i enkelte huse og træbeplantninger. Disse vurderes at ligge i så stor afstand fra projektet, at en væsentlig påvirkning som følge af lys eller støj kan udelukkes. Området, der påvirkes af de nye anlæg, er meget fattigt på strukturer, der kan anvendes som ledelinjer af flagermus. Vandløbene, der krydses, er uden randbeplantning, de levende hegn er smalle og forbinder ikke naturområder, og der findes ingen egentlige skovbryn. De flagermus, der er konstateret i området omkring linjeføringen, er sydflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus og troldflagermus. Disse arter følger i mindre grad strukturer og er derfor ikke afhængige af disse. Vandflagermus følger i højere grad strukturer og findes i nærområdet. Ingen vigtige strukturer, der leder til vandhuller, krydses, og arten vurderes ikke at blive negativt påvirket som følge af tab af ledelinjer. Kystlinjen vurderes kun i begrænset omfang at fungere som ledelinje for flagermus, da den er relativt vindpåvirket på grund af sin sydvestlige eksponering. Vindpåvirkninger giver en mindre tæthed af insekter i området, som gør det mindre attraktivt som fourageringsområde for VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1319

11 flagermus. Endvidere vil der blive oprettet ny sø som erstatning for Strandholm Sø i nærområdet, hvilket sandsynligvis vil skabe nye fourageringsområder for vandflagermus. Påvirkninger fra støj og lys Støj vil ikke påvirke flagermus væsentligt hverken i anlægsfasen, eller når forbindelsen er taget i brug. De arter af flagermus der påvirkes mest af støj, er de såkaldte "gleaners", der ikke anvender aktiv sonar. Det er f.eks. langøret flagermus, der muligvis findes i Byhave Skov, der dog ligger i så stor afstand fra projektet, at arten ikke vurderes at blive påvirket hverken i anlægs- eller driftsfasen. De arter, der er konstateret i området, anvender alle aktiv sonar og vurderes derfor ikke at blive påvirket som følge af støj. Af de konstaterede flagermus er det kun vandflagermus, der forventes at blive forstyrret af lys. Vandflagermusen søger føde nær vandoverfladen på søer og vandhuller. Vandhuller, som denne art anvender som fødesøgningsområder, vurderes at ligge i så stor afstand fra anlægsarbejderne, at der ikke sker en væsentlig påvirkning. Sydflagermus og brunflagermus tiltrækkes af lys, hvor de fouragerer på insekter. Der sker således en positiv påvirkning ved skabelse af steder med øgede mængder af insekter for disse arter i det omfang, der opsættes lys (Baagøe 2007). De to arter vurderes ikke at blive negativt påvirket af trafikdrab, hvor lamperne står langs veje, da de jager så højt, at risikoen for trafikdrab er lille (Dahl og Baagøe 2011). Idet sydflagermus og brunflagermus jager i større højder end de migrerende flagermus (troldflagermus og dværgflagermus), vurderes tunnelmundingen ikke at tiltrække disse og dermed skabe forøget risiko for trafikdrab blandt syd- og brunflagermus. Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for lokale bestande bliver opretholdt for de nævnte arter i området, både i anlægs- og driftsfasen BILAG-IV ARTER PÅ FEHMARN Fire paddearter, der er anført på bilag IV, og seks arter af flagermus er observeret inden for undersøgelsesområdet på Fehmarn. Desuden er odder, der er registreret ved Wallnau ca. 10 km fra området, vurderet til potentielt at kunne forekomme inden for undersøgelsesområdet. Andre potentielt forekommende bilag IV-arter som hasselmus, markfirben, natlyssværmer og de træboende biller, eremit og stor egebuk er eftersøgt uden resultat. For natlyssværmer der er fundet på jernbaneterrænet ved Rødbyhavn, og som derfor også kunne forventes at anvende jernbaneterrænet i Puttgarden, vurderes egnede foderplanter kun at forekomme i meget ringe omfang inden for undersøgelsesområdet. De fundne arter gennemgås enkeltvis og forekomsterne samt vurderinger af de enkelte arters økologiske status beskrives kort i det følgende (FEMM 2013, Leguan 2011 og TGP 2012). Arterne er behandlet i den generelle vurdering i kapitel 14. Padder Fire bilag IV-arter er fundet inden for det område, hvor der er foretaget biologiske undersøgelser, men kun én af arterne, stor vandsalamander, vurderes at kunne blive påvirket af projektet, jf. nedenfor. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er ret almindelig i undersøgelsesområdet, hvor arten blev fundet i 56 ud af 208 undersøgte vandhuller, heriblandt en del tidligere mergelgrave beliggende i intensivt dyrket agerland. Rasteområderne, der bruges til overvintring, findes inden for en afstand af 200 m fra ynglevandhullerne, f.eks. i skove eller haver. I tilknytning til mergelgrave kan bunker af marksten udnyttes som overvintringsstrukturer. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1320

12 Det vurderes, at bestandene i fire vandhuller kan blive påvirket af projektet. Et ynglevandhul (FAm158) (figur 18.4) nord for tilslutningsområdet i Puttgarden inddrages i forbindelse med anlæg af jernbanen. Herudover berøres områder med træ- og buskvegetation langs det nuværende vejog jernbaneanlæg, der er potentielle overvintringsområder for bestandene i de tilbageværende vandhuller; FAm162, FAm166 og FAm171 (figur 18.4), og spredningsvejene ud fra disse vandhuller kan blive brudt. FIGUR 18.4 Tab af levesteder for padder i forbindelse med anlæg af sænketunnel og tilhørende infrastruktur på Fehmarn I de dele af projektområdet, hvor arten forekommer, vil anlægsområdet blive indhegnet med et flytbart paddehegn, således at sandsynligheden for trafikdrab minimeres. I det omfang, det er muligt, vil hegnet blive etableret i perioden medio april - primo maj, hvor stort set alle individer befinder sig i ynglevandhullerne. Hegnet vil blive bibeholdt igennem hele den periode, hvor der foregår anlægsaktiviteter. Bestanden af stor vandsalamander og andre padder i FAm158 vil blive opfisket og overflyttet til andre egnede vandhuller i nærheden. Umiddelbart efter at bestanden er overflyttet til de nye vandhuller, vil det oprindelige vandhul blive opfyldt med henblik på at hindre genindvandring. Der anlægges et erstatningsvandhul i nærheden af det inddragede, men dog så langt fra linjeføringen, at risikoen for trafikdrab minimeres. Erstatningsvandhullet vil ligge i nærheden af FAm162, FAm166 og FAm171, således at der er mulighed for indvandring fra bestandene i disse vandhuller. Sideløbende anlægges nye, egnede overvintringsstrukturer i umiddelbar nærhed af vandhullerne FAm162, FAm166 og FAm171 som erstatning. De nye overvintringsstrukturer anlægges som grupper af delvist nedgravede sten, således at der sikres frostfri hulrum til overvintring. Det vurderes, at de anførte afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for den lokale bestand af stor vandsalamander bevares. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1321

13 Strandtudse Fehmarn er en nøglelokalitet for strandtudse, men arten findes primært på den vestlige del af øen. De nærmeste forekomster findes ved Grüner Brink, ca. 2,8 km fra linjeføringen. Området ved Grüner Brink/Blankenwisch rummer en mosaik af egnede ynglelokaliteter og biotoper, hvorimod der ikke er egnede biotoper for arten øst for dette område. Til trods for strandtudsers betydelige spredningspotentiale vurderes arten derfor ikke at kunne blive påvirket af projektet. Områdets økologiske funktionalitet for bestanden af strandtudse bevares i både anlægs- og driftsfasen. Grønbroget tudse Grønbroget tudse har en større udbredelse end strandtudse på Fehmarn, men også denne art har sin nærmeste forekomst lige syd for Grüner Brink. Af samme grund, som beskrevet for strandtudse, vurderes arten derfor ikke at kunne blive påvirket af projektet. Områdets økologiske funktionalitet for bestanden af grønbroget tudse bevares i både anlægs- og driftsfasen. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er ret sjælden på Fehmarn. I undersøgelsesområdet er arten fundet inden for det samme område syd for Grüner Brink som de to foregående arter, og desuden er der registreret en isoleret forekomst i et vandhul mellem Klausdorf og Presen i den østligste del af området. På grund af den store afstand til linjeføringen (2,5 km), vurderes arten ikke at kunne blive påvirket af projektet. Områdets økologiske funktionalitet for bestanden af spidssnudet frø bevares i både anlægs- og driftsfase. Pattedyr Af bilag-iv arter af pattedyr kendes 11 arter af flagermus på Fehmarn. Herudover kendes også odder. Det er dog kun seks flagermusarter, der er fundet i undersøgelsesområdet, og af disse vurderes kun de tre, sydflagermus, brunflagermus og pipistrelflagermus, at have en fast bestand i eller nær området. Sydflagermus Flagermus er undersøgt på en række udvalgte lokaliteter. Der er registreret sydflagermus på lokaliteterne FL2 og FL5 (figur 18.5). Ynglekvarterer er ikke påvist med sikkerhed, men kan muligvis forekomme i områdets bebyggelser. Det vurderes, at ingen potentielle ynglekvarterer eller overvintringskvarterer vil blive påvirket af projektet. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1322

14 FIGUR 18.5 Områder af betydning for flagermus på Fehmarn Note: Dele af FL4 og FL5 og en lille del af FL3 og FL6 inddrages til nye vej- og jernbaneanlæg. De gule pile viser, hvordan de tilbageværende arealer ved FL4 og FL5 fragmenteres med tab af ledelinjefunktion og øget kollisionsrisiko (FL: Flagermusområde) Sydflagermus fouragerer ved beplantningerne i FL5, hvor trærækkerne desuden formodes at blive benyttet som ledelinjer. I dette område fungerer vejbroen, hvor K49 krydser den nuværende linjeføring, som en sikker passage af det eksisterende vej- og jernbaneanlæg, idet flagermusene følger trærækkerne nord og syd for overføringen. Dette områdes værdi vil blive forringet af projektet, delvis på grund af udvidelse af veje og jernbanelinje og delvis på grund af, at enkelte træer fældes. Forringelsen vurderes dog at være ubetydelig, da de eksisterende bevoksninger i vidt omfang bevares, og antallet af sydflagermus i området er relativt lille, da der mangler egnede levesteder. En eventuel forøgelse af risikoen for trafikdrab vurderes at være lille, idet eksisterende trærækker langs K49 og dermed ledelinjefunktionen i et vist omfang vil blive bevaret, samtidig med, at der vil blive plantet en allé af nye træer og buske langs den kommende overføring af K49. I anlægsfasen, hvor en lille vejbro over K49 i en periode vil være fjernet, vil trafikhastigheden være nedsat til max. 50 km/t, hvorfor risikoen for kollisioner i denne fase må anses for ubetydelig. Sydflagermus anses ikke for at være følsomme over for lys og støj. Arten jager insekter omkring kraftige vejlamper, og den øgede belysning kan derfor medføre forbedrede fourageringsmuligheder. På grund af den generelt store flyvehøjde (> 10 m) vurderes sydflagermus kun i ringe grad at være følsomme for trafikdrab (Dahl og Baagøe 2011). Påvirkningerne vurderes at være ikke væsentlige, og den økologiske funktionalitet for bestanden af sydflagermus vurderes opretholdt, både i anlægs- og driftsfasen. Brunflagermus Brunflagermus forekommer spredt i hele undersøgelsesområdet, men der er ikke fundet tegn på ynglekvarterer eller vinterkvarterer. Arten yngler og lever i træhulheder i gamle træer, og det vurderes som usandsynligt, at ynglekvarterer eller levesteder vil blive berørt af projektet, da man ikke ødelægger egnede yngle- og levesteder. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1323

15 Brunflagermus udnytter i et vist omfang området langs den eksisterende linjeføring til fouragering, men arten er ikke strukturbunden og vurderes derfor kun i ringe grad at være sårbar over for habitatfragmentering og brud på ledelinjer. På grund af den generelt store flyvehøjde (> 10 m) vurderes brunflagermus kun i ringe grad at være følsomme for trafikdrab (Dahl og Baagøe 2011). Arten er ligeledes ikke følsom over for lys og støj og kan i lighed med sydflagermus jage insekter omkring vejlamper. Arten vurderes derfor ikke at blive negativt påvirket af projektet, og den økologiske funktionalitet for den lokale bestand opretholdes i både anlægs- og driftsfasen Pipistrelflagermus Pipistrelflagermus er langt den hyppigste flagermusart i undersøgelsesområdet. Der er ikke fundet nogen ynglekvarterer eller vinterkvarterer, men det vurderes som sandsynligt, at der findes én eller flere ynglekvarterer i områdets nordlige del (Puttgarden - Marienleuchte). Jagtområder af betydning for hunnernes fouragering eller ungernes opvækst vurderes ikke at blive berørt af anlægget af en tunnel. Der er fundet to lokaliteter ved det nuværende vej- og jernbaneanlæg (FOL5 og FO6), der anvendes som parringskvarter for pipistrelflagermus, og det må anses for sandsynligt, at træbevoksninger langs de eksisterende trafikanlæg fungerer som dagskvarter for arten. Disse bevoksninger vurderes ikke at blive berørt i et omfang, så det påvirker områdets økologiske funktionalitet. Pipistrelflagermus kan kollidere med hurtigkørende trafik. Det vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlig forøgelse af kollisionsrisikoen i den sydlige del af projektområdet, hvor arten kun forekommer spredt; men i den nordlige del vil en øget trafikmængde og højere hastigheder kunne medføre en øget risiko. Vej- og jernbaneanlægget med tilhørende beplantning vil derfor blive udformet således, at der ikke skabes attraktive fourageringshabitater for flagermus øst for linjeføringen. Vest for linjeføringen vil alle nyplantninger blive anlagt med en afstand på minimum 10 m til vejog jernbaneanlægget. Herved vil antallet af flagermus, der krydser linjeføringen, blive reduceret, således at kollisionsrisikoen minimeres. Hvor det nye anlæg gennemskærer bevoksninger, der fungerer som ledelinjer, etableres nyplantninger, der kan fungere som nye ledelinjer og styre flagermusene til steder, hvor de kan krydse linjeføringen sikkert. I området hvor K49 krydser linjeføringen, gennemføres afværgeforanstaltninger som beskrevet for sydflagermus, således at der fortsat vil være mulighed for sikker passage over vej- og jernbaneanlægget. Pipistrelflagermus anses ikke for at være følsomme over for lys og støj og vurderes derfor ikke at blive negativt påvirket af projektet af denne grund. Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for den lokale bestand af arten i området kan opretholdes i både anlægs- og driftsfase. Vandflagermus, troldflagermus og langøret flagermus Der er kun gjort enkeltfund af vandflagermus og langøret flagermus i forbindelse med undersøgelserne. Troldflagermus er registreret med nogle få individer i træktiden og vurderes kun at trække gennem området i forholdsvis ringe antal. Troldflagermus er knyttet til skov, og undersøgelsesområdet vurderes ikke at rumme egnede raste- eller fourageringsområder for arten i nærheden af tracéet. Som følge af den meget sparsomme forekomst vurderes projektet ikke at ville påvirke bestandene af de tre arter. Den økologiske funktionalitet for den lokale bestand af disse arter vurderes opretholdt, både i anlægs- og driftsfasen. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1324

16 Odder Odderens status på Fehmarn er uklar. Der foreligger et enkelt, nyere fund fra Wallnau på øens vestlige del, men arten har næppe en fast bestand på øen. Der er ingen kendte forekomster i eller nær undersøgelsesområdet, men på grund af odderes store aktionsradius (hanner kan vandre km på en nat) kan det ikke helt udelukkes, at arten kan forekomme. Området nær linjeføringen er dog ikke velegnet for arten. De eksisterende trafikanlæg, som er etableret i forbindelse med færgeoverfarten ( Fugleflugtslinjen ), udgør en betydelig barriere for oddere. Det vurderes at den forventede forøgelse af trafikmængden samt de øvrige ændringer, der følger af projektet, kun i ringe grad vil øge denne barrierevirkning taget i betragtning, at det er tvivlsomt, om arten i det hele taget forekommer i området. Der vil blive anlagt en faunapassage, som er egnet for odder, hvor grøften Drohngraben krydser K49 og det planlagte vej- og jernbaneanlæg. Områdets økologiske funktionalitet for den lokale bestand af odder bevares i anlægs- og driftsfasen BILAG-IV ARTER I DET MARINE OMRÅDE Marsvin En detaljeret beskrivelse af påvirkninger på marsvin findes i afsnit Marine pattedyr, som er baseret på baggrundsrapporten (FEMM, 2013). Marsvin er både opført i habitatdirektivets bilag II og IV og er en del af udpegningsgrundlaget i flere af de omkringliggende Natura 2000-områder. Derfor behandles marsvin også i projektets Natura 2000-konsekvensvurderinger, kapitel 17. Etablering af kyst-kyst projektet medfører en række mulige belastninger i anlægs- og driftsfasen, hvoraf de mest relevante for marsvin er: Støj (gravearbejde og genopfyldning til søs, pæleramning, og trafik i driftsfasen) Tab af habitat (gravearbejde og genopfyldning til søs, placering af tunnelelementer, og etablering af landopfyldningen og midlertidige havne) Forandring af habitat (fra gravearbejde og genopfyldning til søs, og etablering af landopfyldningen og midlertidige havne), som inkluderer ændringer i habitatopbygningen, sedimentation, hydrografi og turbiditet Forurening (fra gravearbejde og genopfyldning til søs) Barrierevirkning (fra arbejdsfartøjer, marint konstruktionsområde) Påvirkninger fra de relevante belastninger er yderligere behandlet i afsnit Støj Ud fra de observerede og modellerede maksimale tætheder af marsvin (2010) viser de gennemførte undersøgelser, at kun få individer af marsvin (ca. 3-7 i henholdsvis vinter og sommer) vil blive forstyrret af støj fra gravearbejdet og pæleramning i anlægsfasen. De påvirkede marsvin udgør maksimalt 0,45 pct. af den lokale forekomst i Femern Bælt, der i sommeren 2010 vurderedes at udgøre dyr, eller mindre and 0,1 pct. af den samlede bestand i Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø. Denne er estimeret til ca dyr under SCANS II undersøgelserne. Påvirkningen er derfor ikke væsentlig på bestandsniveau og vurderes ikke at betyde en væsentlig forringelse af marsvinenes levesteder i Femern Bælt, det vil sige dets funktion som raste-, fouragerings- eller opvækstområde. Der vurderes ikke at være nogen forstyrrelser som følge af støj i driftsfasen, og sænketunnelen udgør ikke en fysisk barriere. Undersøgelser foretaget ved Drogden over Øresundstunnelen viser, at støj fra bil- og togtrafik her er ubetydelig i forhold til den eksisterende støj fra bl.a. skibe (FEMM 2013b). VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1325

17 Den største påvirkning relaterer sig til undervandsstøj i anlægsfasen, og man vil derfor benytte sig af blød start ved pæleramning, hvor støjniveauet hæves gradvist. Ved anlæg af arbejdshavnen er der tale om spunsvægge, der vibreres ned i havbunden. Vibrationsmetoden støjer mindre end nedramning med slag, og de forekommende støjniveauer forventes at være lavere end forudsat i miljøvurderingen, hvorfor der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Tab af habitat Ifølge det mest konservative scenarie vil 1-2 marsvin på et givent tidspunkt blive påvirket af habitattab i anlægsfasen som følge af forstyrrelser i anlægsfasen. Dette udgør maksimalt 0,1 pct. af den lokale forekomst i Femern Bælt eller mindre and 0,01 pct. af den samlede bestand i Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø. Påvirkningen er derfor ikke væsentlig på bestandsniveau og vurderes ikke at betyde en forringelse af marsvins levesteder i Femern Bælt, det vil sige dets funktion som raste-, fouragerings- eller opvækstområde. I driftsfasen er det kun de nye, kystnære landområder, der medfører tab af habitat. Dette vil ifølge det mest konservative beregningsscenarie påvirke under 1 marsvin, hvilket er en ubetydelig virkning. Forandring af habitat Sedimentspildet fra gravearbejdet ved uddybningen af tunnelrenden og adgangskanalen til den midlertidige arbejdshavn på Lolland vil primært i anlægsfasens første 1,5 år lokalt øge mængden af suspenderet sediment i vandfasen. Marsvin, der orienterer sig med hjælp af ekkolokalisering, er tilpasset forhold, hvor der forekommer sediment i vandet. Der forventes derfor ingen påvirkninger som følge af projektets sedimentspild. Ifølge de hydrologiske modeller vil etableringen af en tunnel kun medføre ganske små ændringer i vandgennemstrømning, vandstand, saltindhold, vandtemperatur og lagdeling i Femern Bæltområdet. Ændringerne er langt mindre end den naturlige variabilitet i Femern Bælt og er derfor ubetydelige. Det vurderes, at marsvin ikke påvirkes af de hydrografiske ændringer. Fødegrundlag Vurderingen af virkninger på fisk viser, at biomassen af juvenile torsk i anlægsfasen vil falde ca. 15 pct. i projektets umiddelbare nærzone (500 m på hver side af linjeføringen). Der vil kun forekomme en marginal påvirkning af fiskebestanden uden for dette område, og virkningen på andre fiskearter vil være lavere end på torsk. Påvirkningen vil være størst i anlægsfasen og ubetydelig i driftsfasen. Samlet set er påvirkningen af fiskebestandene så lille, at påvirkningen af marsvinenes fødegrundlag ikke vurderes at være væsentlig. Forurening Koncentrationerne af kemisk forurening i Femern Bælts sedimenter ligger under de grænseværdier, som OSPAR definerer som Action Level, det vil sige under et niveau, som kan medføre skadelige påvirkninger. Der forventes derfor ingen påvirkninger som følge af frigivelse af miljøfremmende stoffer i forbindelse med gravearbejderne og det dertil knyttede sedimentspild. Barrierevirkning Det vurderes, at det vil være gravefartøjer, der udgør den største anlægsrelaterede barriereeffekt for marsvin. Gravearbejdet forventes at vare ca. 1,5 år, men vil ikke på noget tidspunkt medføre en kontinuert støjbarriere, da der kun arbejdes i 2-3 sektioner ad gangen. I værste fald kan barrieren udgøre 5,3 km eller ca. 28 pct. af linjeføringen mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Ifølge anlægsplanerne vil dette dog kun vare 10 uger. Der findes ikke eksisterende stationære støjkilder, der vurderes at have barrierevirkning. På et givent tidspunkt sejler der under eksisterende forhold mellem skibe i øst-vestgående retning i undersøgelsesområdet samt to færger på ruten Rødby-Puttgarden. Betragtes den eksisterende skibstrafik sammen med anlægsarbejdets gravearbejder, og de samlede påvirkningernes placering i tid og rum, vurderes den samlede påvirkning ikke at udgøre en støjbarriere, der er væsentlig større end anlægsarbejdernes midlertidige påvirkninger. Det konkluderes på den baggrund, at barrierevirkningen ikke i væsentlig grad VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1326

18 vil indskrænke marsvinenes bevægelser gennem Femern Bælt i hverken anlægs- eller driftsfasen. Anlæg af en sænketunnel vil ikke i væsentlig grad påvirke bestanden af marsvin, og den økologiske funktionalitet vil være opretholdt i både anlægs- og driftsfasen REFERENCER COWI (2013). Det danske tilslutnings- og rampeanlæg for en fast Femern Bælt forbindelse. Miljøvurdering. Femern A/S Dahl Møller, J og Baagøe, H. J., red. Marianne Lund Ujvári, Vejledning Flagermus og større veje: registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger, Danmark. Vejdirektoratet, FEBEC (2013). Environmental impact statement: fish ecology. Report no. E4TR41. Femern A/S. FEMM (2013a). Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Marine Mammals Impact Assessment. Report no. E5TR0021. Femern A/S FEMM (2013b), Fehmarnbelt Marine Mammal Studies - Measurement of underwater noise and vibrations induced by traffic in the Drogden tunnel, Femern A/S Baagøe, H. J. og Jensen, T. S., Dansk Pattedyratlas, 2007, Gyldendal Leguan (2011). Feste Fehmarnbeltquerung, deutsche Festlandseite. Biologische Untersuchungen. Leguan GmbH, 13. juli Miljøministeriet (2007). Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Miljøministeriet og Videnscentret for Landbrug 2010: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder. ISBN Naturstyrelsen (2011). Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s.. TGP (2012). Artenschutz-Fachbeitrag (Teknisk Rapport om Artsbeskyttelse) Fehmarnbelt Fixed Link. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1327

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 13 MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 13 MILLJØVURDERING LOLLAND 974 13.1 Landskab og jordbund 974 13.1.1 Betydning 977 13.1.2 0-alternativet

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune Østre Ringvej Rønne, VVM screening COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 VVM direktivet 2 3 Projektet 2 4 Screeningens

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Syddjurs

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK JUNI 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT - NATUR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006

Nej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 6 AREALBEHOV OG EKSPROPRIATION 203 6.1 Lovgrundlag 203 6.1.1 Grundloven 203 6.1.2 Ekspropriationsprocesloven

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5.

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. By- og Miljøforvaltningen Byggesagsafdelingen Rosenkæret 39,2860 Søborg Telefon:.39 57 5910 E-mail: byggesag@gladsaxe.dk Niels Christophersen Rolighedsvej 23 B

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet

Lillebælt. Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser. Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten - konsekvenser Trekantområdet September 2011 Udarbejdet af COWI as, september 2011 Forsidefoto: Janne Klerk Trekantområdet Lillebælt Udvidelse af vejkapaciteten -

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej.

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01

Læs mere

ALTERNATIVE LØSNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

ALTERNATIVE LØSNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 5 ALTERNATIVE LØSNINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 5 ALTERNATIVE LØSNINGER 131 5.1 0-alternativet 131 5.1.1 Anvendelse af 0-alternativet i VVM-redegørelsen

Læs mere

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Indholdsfortegnelse: Formål med miljøvurderingen...1 Ikke teknisk resumé....1 Bilag IV-arter....2 Befolkning, sikkerhed

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Natur & Miljø Sags id.: 14/2408 Sagsbehandler: Mette Schjødt 29-04-2014 Cpr. nr. 1712741747 Bilag 1 VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Fredericia Kommune Tekst Projekt

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Situationsplan. Bilag 1.1

Situationsplan. Bilag 1.1 BILAG Situationsplan Bilag 1.1 Bilag 1.2 Afløbsplan Ejendommens beliggenhed Bilag 1.3 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2.1 Transportruter Bilag 2.2 Bilag

Læs mere

Bilag 3 Sejladssikkerhed

Bilag 3 Sejladssikkerhed Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk og fbe-ees03@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 026053-2012 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Jeppe Pedersen Bregnetvedvej 24 4320 Lejre Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Gry Mylov Tlf. direkte: 4646 4915 E-mail: grmy@lejre.dk

Læs mere

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster

Den faste forbindelse udløser grønne gevinster Nyhedsbrev nr. 28 oktober 2013 Indhold Den faste forbindelse udløser grønne gevinster 1 Udbud af de store tunnelentrepriser er godt i gang 3 Nye udbud sætter strøm på Femern forbindelsen 4 Femern forbindelsens

Læs mere

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011

Mern Å. Vandløbsrestaurering. Projektforslag V O R D I N G B O R G K O M M U N E. 8. september 2011 V O R D I N G B O R G K O M M U N E Mern Å Vandløbsrestaurering Projektforslag 8. september 2011 Version : 5 Sagsnr. : 103557 Projektleder : CTH Udarbejdet af : RPBA/ANCH/MIKR Godkendt af : KARA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk. Den 21. november 2014

Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk. Den 21. november 2014 Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk Den 21. november 2014 til Tengslemark Renseanlæg med udløbsledning samt kloakledning Højby-Tengslemark I henhold til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

J O H A N S E N & B L I D D A L

J O H A N S E N & B L I D D A L Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Paulex-advokater ApS (Binavn) Bredgade 20, DK-6920 Videbæk Tlf. +45 97 17 22 44 Fax. +45 97 17 32 96 E-mail: paulex@paulex.dk Hjemmeside: www.paulex.dk CVR- og ApS-

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Hans Christian Thing Grønvangen 134 5550 Langeskov HANTH@dongenergy.dk 25-06-2014 Sags id.: 14/6183 Sagsbehandler: Mette Schjødt

Hans Christian Thing Grønvangen 134 5550 Langeskov HANTH@dongenergy.dk 25-06-2014 Sags id.: 14/6183 Sagsbehandler: Mette Schjødt Hans Christian Thing Grønvangen 134 5550 Langeskov HANTH@dongenergy.dk 25-06-2014 Sags id.: 14/6183 Sagsbehandler: Mette Schjødt Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Nøddeplantagen 31, 7000 Fredericia.

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Motorvejstilslutning - naturforhold. Teknisk notat. 1.1 International lovgivning Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Motorvejstilslutning - naturforhold Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk

Læs mere