BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)"

Transkript

1 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

2 INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER Bilag IV-arter på Lolland Bilag-IV arter på Fehmarn Bilag-IV arter i det marine område Referencer 1327 VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1311

3 18 BILAG IV-ARTER EU-landene har vedtaget fælles regler om at beskytte naturen. Medlemslandene i EU skal i henhold til habitatdirektivet (92/43/EØF) dels udpege og forvalte bestemte naturområder (habitatområder), dels generelt beskytte bestemte arter. Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) samt vejledningen til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen juni 2011) fastsætter således bindende forskrifter for myndighederne om planlægning og administration af naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter. Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, med forbud mod: Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder I Danmark er habitatdirektivets forskrifter om beskyttelse af bilag IV-arter implementeret via en række love, bl.a. Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24. september 2009) og Jagt- og Vildtforvaltningsloven (LBK 930 af 24. september 2009). I Tyskland er direktivet implementeret via forbundsloven om naturbeskyttelse (BNatSchG). Konsekvensvurderingen for de beskyttede arter udarbejdes som en separat redegørelse om beskyttede arter (Artenschutzrechtlicher Beitrag), som et bilag til landskabsplejeplanen (Landschaftspflegerische Begleitplan). Vurderingen sker i henhold til af selve forbundsloven om naturbeskyttelse. EF-domstolen har i flere domme understreget, at artsbeskyttelsen tillægges stor betydning og skal fortolkes restriktivt. Arterne kaldes i daglig tale for bilag IV-arter. Den strenge beskyttelse omfatter arterne og deres levesteder, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. Beskyttelsen betyder, at der skal tages særligt hensyn, hvis der planlægges projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder. Nærværende kapitel opsummerer oplysninger om bilag IV-arter, som bliver påvirket af projektet. Forekomster af bilag IV-arter i området er beskrevet i kapitel 10 Eksisterende miljømæssige forhold, og de potentielle projektrelaterede virkninger på arterne er beskrevet i miljøvurderingen af projektet (kapitlerne 11-14). Derudover beskriver kapitlet også de afværgeforanstaltninger, der gennemføres for at mindske virkningen på de bilag IV arter, der forekommer i undersøgelsesområdet BILAG IV-ARTER PÅ LOLLAND I undersøgelsesområdet på Lolland forekommer 13 terrestriske bilag IV-arter inden for grupperne insekter, padder, krybdyr og pattedyr. Nedenfor gennemgås de relevante bilag IV-arter, herunder de relevante belastninger for hver enkelt art. Vurderingen af projektets virkninger på flora og fauna på Lolland, kapitel 13 med tilhørende baggrundsrapport, er således baggrunden for nedenstående sammenfatning. Påvirkninger fra anlæg og drift af sænketunnelen behandles for hver art, og omfatter primært påvirkninger fra arealinddragelse af levested, barrierepåvirkninger og trafikdrab. Andre påvirkninger som f.eks. lys, støj, vibrationer, grundvandssænkninger, kvælstofdeposition og påvirkninger som følge af miljøfremmede stoffer inddrages også i vurderingen, i det omfang de er relevante. For at afværge påvirkninger i anlægs- og driftsfasen indarbejdes en række afværgeforanstaltninger, som skal sikre de lokale bestande i området og områdets økologiske funktionalitet for hver enkelt art. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1312

4 På figur 18.1 vises forekomsten af samtlige bilag IV-arter (flagermus undtaget) i undersøgelsesområdet på Lolland. FIGUR 18.1 Forekomst af bilag IV-arter (flagermus undtaget) i undersøgelsesområdet Lolland Padder I alt nedlægges 10 vandhuller, heraf er de syv vandhuller kendte ynglelokaliteter for padder. De resterende tre lokaliteter er potentielt egnede som ynglelokaliteter, men der er ikke konstateret padder i forbindelse med undersøgelserne af de eksisterende forhold. Herudover bliver 13 vandhuller isoleret mellem den eksisterende motorvej og jernbane og den kommende nye motorvej og jernbane. Tre af de isolerede lokaliteter er kendte ynglelokaliteter for padder. For at afværge virkninger på padder i anlægs- og driftsfasen indarbejdes en række afværgeforanstaltninger. I alt etableres vandhuller til erstatning for tabte og isolerede ynglelokaliteter for padder. Vandhullerne udformes, så de er egnede som ynglelokaliteter for grønbroget tudse, spidssnudet frø, springfrø og stor vandsalamander. Vandhullerne vil desuden også være egnet for andre paddearter, herunder strandtudse og løgfrø. De etablerede erstatningsvandhuller vil alle være over 100 m 2, men størrelsen vil variere. Bliver det enkelte vandhul for stort, vil det tiltrække fugle, og risikoen for, at paddernes æg og yngel bliver ædt eller forstyrret, øges. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1313

5 Som eksempel vil et vandhul til spidssnudet frø, blive udformet efter følgende retningslinjer: Størrelse på m 2 Varierende vanddybde på generelt 0,8-1,2 m, og større lavvandede partier på maksimalt 0,5 m, således at dele af vandhullet nogle år udtørrer Svag bredhældning Ingen skyggende beplantning Ingen udsætninger af andre dyr Mindre end 500 m til nærmeste andet vandhul samt en fugtig zone omkring vandhullet, der på sigt kan udvikle sig til eng eller mose. Så vidt muligt sikres græsning af arealet Vandhullerne for spidssnudet frø tilstræbes placeret kystnært og skal på sigt understøtte en spredning syd om tunnelportalen. Det vurderes at være nødvendigt at placere nogle erstatningsvandhuller inden for strandbeskyttelseslinjen. For vandhuller der etableres til grønbroget tudse er det især vigtigt, at vegetationen holdes helt kort omkring vandhullet. For at mindske tilgroningshastigheden i vandhullerne vil opvækst af bredbladet dunhammer, tagrør og andre kraftige planter blive fjernet de første to år efter etablering. Den enkelte lodsejer bliver orienteret om, at der ikke må udsættes fisk, krebs eller fodres ænder i vandhullerne. Ved vandhuller med offentlig adgang bliver der informeret om dette samt om formålet med vandhullerne, f.eks. ved opsætning af skilte. Vandhullerne placeres så vidt muligt efter følgende principper: Nærhed til de oprindelige vandhuller, dog i passende afstand af anlægsarbejdet, der sikrer, at de ikke forstyrres i anlægsfasen Uden tilløb fra vandløb eller risiko for forbindelse med vandløb ved høj vandstand (for at undgå tilførsel af fisk til vandhullerne) Inden for vandringsradius til eksisterende vandhuller I nærhed til egnede rastebiotoper I et netværk som i samspil med eksisterende vandhuller sikrer eller forbedrer den økologiske funktionalitet Gennem placering af vandhullerne vil der blive sikret adgang til egnede raste- og overvintringsområder og til fødesøgningsområder, specifikt for de forskellige paddearter Et eksempel på ovenstående er, at vandhullerne til grønbroget tudse placeres, så de understøtter en spredning forbi baneterrænet til vestsiden af Rødbyhavn. Der bliver etableret permanente paddehegn langs tunnelrampen for at forhindre trafikdrab af padder. Placeringen af erstatningsvandhullerne vest og øst for Rødbyhavn fremgår af figur De 10 vandhuller nedlægges uden for paddernes yngleperiode (det vil sige i perioden 1. oktober - 1. februar). Før nedlæggelse af vandhullerne, etableres, i det omfang det er muligt, 10 vandhuller. efter princippet; etablering minimum én ynglesæson forud for nedlæggelse af et givent vandhul. Således vil det være muligt én sæson inden et vandhul med ynglende bilag IV-arter nedlægges at flytte æg fra det vandhul, der skal nedlægges, til de nyetablerede vandhuller. Hvis de nye vandhuller ikke kan etableres inden nedlæggelse af de eksisterende vandhuller, flyttes æg til eksisterende vandhuller. I tilfælde af flytning af arter, vil der inden flytningen blive gennemført en undersøgelse af det vandhul, som æggene flyttes til. Undersøgelsen skal afklare, hvorvidt det eksisterende vandhul kan rumme de tilførte padder. For at øge områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-padder vil der i 1. halvdel af anlægsfasen yderligere blive etableret 13 erstatningsvandhuller. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1314

6 I sidste halvdel af anlægsfasen vil yderligere vandhuller blive etableret. Vandhullerne skal dels kompensere for de delvist isolerede vandhuller mellem Rødbyhavn og den planlagte linjeføring, dels sikre den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter. Etableringen af vandhullerne vil ske i takt med, at det nye landområde ud for Lolland bliver færdigt, og at tunnelelementfabrikken bliver afviklet. Ydermere opsættes midlertidige paddehegn omkring anlægsområdet og tilkørselsveje til dette for at forhindre drab af padder ved anlægsarbejder. Hegnet opsættes i ynglesæsonen (maj - juni), inden anlægsarbejderne påbegyndes. Der opsættes også et hegn på indersiden af diget, hvor der de første to måneder efter opsætning af hegnet opsættes spande (med indlæg som kan hjælpe med, at padderne holdes fugtige), som efterses dagligt (tidligt om morgenen) for padder. Padder, der fanges, flyttes uden for det indhegnede område. Dette medfører, at diget, som er et sandsynligt rasteområde for grønbroget tudse, så vidt muligt bliver tømt for tudser, inden det nedlægges. Herudover gøres det temporære vådområde (L-016) uanvendeligt som yngleområde for padder det år, hvor hegnet opsættes, f.eks. ved at øge dræningen i området eller ved at opfylde området. Dræning eller opfyldning sker inden ynglesæsonen, hvor risikoen for, at der er padder i området, er mindst. De etablerede erstatningsvandhuller vil fungere som alternative levesteder for bestandene på længere sigt. FIGUR 18.2 Forslag til placering af erstatningsvandhuller vest og øst for Rødbyhavn På figur 18.2 er vist foreslåede områder omkring Rødbyhavn til erstatningsvandhuller for bilag IV arter, sammen med placering af erstatningsnatur. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1315

7 Grønbroget tudse Grønbroget tudse er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. I anlægsfasen inddrages et temporært vådområde, hvor grønbroget tudse yngler nogle år (L-016 på figur 18.1) og et muligt rasteområde på diget. Ligeledes vil et særligt vigtigt levested med en bestand på over 50 hanner blive delvist isoleret mellem Rødbyhavn og sænketunnelen i anlægsfasen (L-008a), mens der i driftsfasen vil være passage syd om tunnelportalen. Grønbroget tudse vil dog i begrænset omfang have passagemulighed gennem Rødbyhavn og videre mod vest. I anlægsfasen er der risiko for, at artens spredningsveje ligger på tværs af nye og eksisterende veje, hvor trafikken forventes at stige, hvilket kan føre til, at individer af arten bliver trafikdræbt. Ligeledes vil arbejdsarealet, i det omfang, der skabes midlertidige vandansamlinger, tiltrække tudserne med risiko for, at de bliver dræbt af anlægsmaskiner. I driftsfasen er der øget risiko for trafikdrab på den nye motorvej. For at sikre bestanden, vil syv af de nye vandhuller, der etableres inden nedlæggelse af eksisterende vandhuller, og fire af de vandhuller, der etableres i 1. halvdel af anlægsfasen, blive gjort egnede for grønbroget tudse. I sidste halvdel af anlægsfasen vil der blive etableret 13 vandhuller på det nye landområde, i takt med at dette færdiggøres. 10 vandhuller placeres vest for Rødbyhavn mod Bredfjed. Tre vandhuller etableres på det østlige landområde. Tre vandhuller bliver i forbindelse med afviklingen af tunnelelementfabrikken etableret i området, hvor tunnelelementfabrikken midlertidigt vil være placeret. De tre vandhuller vil blive placeret, så de understøtter spredning af arten syd om tunnelportalen. Vandhullerne vil blive placeret, så der er adgang til egnede raste-, overvintringsområder og fødesøgningsområder for grønbroget tudse. Det vil sige områder med sparsom eller meget kort vegetation. Langs tunnelrampen bliver der sat permanente paddehegn op for at undgå trafikdrab, ligesom der i anlægsfasen opsættes midlertidige paddehegn omkring anlægsområdet og tilkørselsveje til dette. Udover at sikre, at tudserne ikke vandrer ind i området under anlægsfasen, er det formentlig nødvendigt så vidt muligt at "tømme" anlægsområdet for tudser, inden anlægsarbejdet igangsættes. Dette gøres i det omfang, det er muligt ved at sikre, at det temporære vådområde (L-016 på figur 18.1), der ligger inde i anlægsområdet, ikke er egnet som ynglelokalitet den sidste ynglesæson, inden anlægsfasen igangsættes, f.eks. ved at øge dræningen i området. Dermed forventes der at være et mindre antal tudser i anlægsområdet, når det midlertidige paddehegn opsættes året inden start på anlægsfasen, lidt inde i paddernes yngleperiode (maj - juni). For yderligere at tømme området opsættes spande langs dette hegn, der opsættes på indersiden af diget. Spandene efterses dagligt efter opsættelsen, og tudserne, der er blevet fanget, flyttes ud af området. Hegnet bibeholdes og efterses for funktionalitet gennem hele anlægsfasen. I anlægsfasen vil æg eller haletudser kunne flyttes, fra bestanden i vandhullet L-008a til de nyetablerede vandhuller mod øst, i det omfang det vurderes nødvendigt. Det vurderes, at de indarbejdede afværgeforanstaltninger vil sikre, at bestanden i området kan opretholdes, og at områdets økologiske sammenhæng er intakt. På strandengen, der etableres øst for Hyldtofte, vil der blive udlagt bunker med større sten, der kan fungere som overvintringssted for grønbroget tudse. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er omfattet af bilag IV. Et ynglevandhul for stor vandsalamander bliver inddraget (L-063 på figur 18.1). For at afværge en påvirkning af den økologiske funktionalitet for den lokale bestand, vil et af de nye vandhuller, der etableres inden nedlæggelse af eksisterende vandhuller, og tre af de vandhuller, der etableres i første del af anlægsfasen, blive gjort egnede for stor vandsalamander. Ved det vandhul, der inddrages, vil der i sæsonen inden nedlæggelse blive udlagt mindre plader i august - oktober, som holder på fugten, og som stor vandsalamander kan gemme sig under. Pladerne efterses jævnligt, og i det omfang, der findes stor vandsalamander under pladerne, flyttes disse til egnede rasteområder, og hvis muligt omkring de nyanlagte vandhuller. I det omfang, der ikke findes egnede rasteområder, etableres kunstige skjulesteder i tilknytning til de nye vandhuller, der etableres. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1316

8 Det vurderes, at de indarbejdede afværgeforanstaltninger vil sikre, at bestanden i området kan opretholdes, og at områdets økologiske sammenhæng er intakt. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er omfattet af bilag IV. Der er i forbindelse med kortlægningen ikke gjort ynglefund af spidssnudet frø i de vandhuller, der nedlægges. Men i det omfang, at spidssnudet frø (eller en af de øvrige paddearter), sæsonen inden nedlæggelse, har lagt æg i de 10 søer, der nedlægges, vil æggene blive flyttet til de nyetablerede vandhuller i det omfang, det er muligt, alternativt eksisterende vandhuller. Et ynglevandhul for spidssnudet frø bliver isoleret mellem Rødbyhavn og sænketunnelen (L- 005b). Isolationen er total i anlægsfasen, men i driftsfasen vil frøerne i begrænset omfang kunne passere syd om tunnelportalen. Tre af de vandhuller, der etableres før nedlæggelse af eksisterende vandhuller (heraf et inden anlægsfasen), og tre af de vandhuller, der etableres i sidste halvdel af anlægsfasen, bliver gjort egnede for spidssnudet frø. Vandhullerne placeres, så de understøtter spredning af arten syd om tunnelportalen. På det grundlag vurderes det, at den økologiske funktionalitet for den lokale bestand bliver opretholdt. Springfrø Springfrø er omfattet af bilag IV. To af springfrøs yngleområder (et vådområde der anvendes nogle år (L-016) og et vandhul (L-016a)) bliver inddraget. Som følge af anlægsarbejderne vil spredningsveje blive ødelagt, og risikoen for trafikdrab i driftsfasen vil være forøget. For at afværge en påvirkning af den økologiske funktionalitet for den lokale bestand, vil to af de nye vandhuller, der etableres inden nedlæggelse af eksisterende vandhuller, og fire af de vandhuller, der etableres i 1. del af anlægsfasen, blive gjort egnede for springfrø. Ved at placere vandhullerne hensigtsmæssigt i forhold til eksisterende natur, sikres adgang til og tilstedeværelse af egnede rastelokaliteter i form af skovområder ved vandhullerne. Der opsættes midlertidige paddehegn omkring anlægsområdet samt permanent paddehegn langs motorvejen. I det omfang, at springfrø, sæsonen inden nedlæggelse, har lagt æg i de 10 søer, der nedlægges, vil æg fra disse søer, i det omfang det er muligt, blive flyttet til de nyetablerede vandhuller, alternativt til eksisterende vandhuller. Med disse tiltag vurderes det, at den økologiske funktionalitet bliver opretholdt. Løgfrø Løgfrø er omfattet af bilag IV. Arten yngler vest for Rødbyhavn og vurderes ikke at blive påvirket af projektet. De nye vandhuller, der etableres vest for Rødbyhavn, forventes at gavne arten. Strandtudse Strandtudse er omfattet af bilag IV. Arten yngler vest for Rødbyhavn og vurderes ikke at blive påvirket af projektet. De nye vandhuller, der etableres vest for Rødbyhavn, forventes at gavne arten. Krybdyr Markfirben Det er uvist, om markfirben nogensinde har været fundet i undersøgelsesområdet eller på Lolland, og det seneste sikre fund fra Falster er år gammelt. Der er rapporteret et muligt fund ved Rødbyhavn, som vil blive isoleret ved anlæg af sænketunnellen. Fundet kan dog ikke bekræftes. I forbindelse med feltundersøgelserne blev arten eftersøgt, men ikke fundet, og på baggrund af dette vurderes en påvirkning at kunne udelukkes. Der vil ikke blive udført yderligere tiltag i forhold til markfirben. På strandengen, der etableres øst for Hyldtofte, vil der dog blive udlagt bunker med større sten, der kan fungere som overvintrings- VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1317

9 sted for grønbroget tudse, og som også vil være egnede levesteder for skov- og markfirben samt være med til at skabe et varieret habitat. Insekter Natlyssværmer Natlyssværmer er omfattet af bilag IV, og findes på rangerterrænnet. Dette område er grundet den ekstensive anvendelse af området ved at gro til. Således spreder blandt andet havtorn sig over området. Projektet vurderes ikke at have en direkte eller indirekte påvirkning på området, der væsentligt ændrer den fremtidige bevoksningsgrad. I forbindelse med afværgetiltag for midlertidig nedlæggelse af diget, i forhold til okkergul pletvinge, er det foreslået at lave en engangsrydning af havtorn på området eller dele af området. Dette vil også have en positiv effekt for natlyssværmeren. Pattedyr Flagermus I forbindelse med feltundersøgelserne er der fundet vandflagermus, sydflagermus, pipistrelflagermus, dværgflagermus, troldflagermus og brunflagermus i undersøgelsesområdet. Bortset fra troldflagermus og pipistrelflagermus er arterne relativt almindelige og vidt udbredte i Danmark. På mange af lokaliteterne er der kun hørt enkelte flagermus, og der er ikke observeret markante ledelinjer og vigtige fødesøgningsområder i undersøgelsesområdet. Potentielle fourageringsområder for sydflagermus, pipistrelflagermus, troldflagermus og vandflagermus inddrages i anlægsfasen. Fourageringsområderne påvirkes, men vurderes dog ikke at være vigtige for arterne, da kun få individer blev registreret. Tab af fourageringsområderne vurderes derfor ikke at medføre en væsentlig påvirkning af arterne. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1318

10 FIGUR 18.3 Potentielle raste- og ynglelokaliteter samt fund af flagermus i undersøgelsesområdet Generelt vedrørende flagermus Enkelte bygninger og en trærække (figur 18.3) i nærheden af L-014, der potentielt kan være raste- eller yngleområder for flagermus, fjernes i anlægsfasen. Der er dog ikke konstateret flagermus i hverken bygninger eller trærækken, og der vurderes derfor ikke at ske en negativ påvirkning. Inden bygninger eller egnede træer fjernes, vil der dog blive foretaget en opfølgende besigtigelse for at sikre, at der ikke forekommer flagermus i strukturerne inden de fjernes. Hvis der konstateres flagermus, vil det, i det omfang det er muligt, blive forsøgt at bevare lokaliteterne. Alternativt vil der blive lavet udslusning og opført nye raste/ynglelokaliteter. I nærheden af anlægsområdet findes mulige raste- og ynglelokaliteter i enkelte huse og træbeplantninger. Disse vurderes at ligge i så stor afstand fra projektet, at en væsentlig påvirkning som følge af lys eller støj kan udelukkes. Området, der påvirkes af de nye anlæg, er meget fattigt på strukturer, der kan anvendes som ledelinjer af flagermus. Vandløbene, der krydses, er uden randbeplantning, de levende hegn er smalle og forbinder ikke naturområder, og der findes ingen egentlige skovbryn. De flagermus, der er konstateret i området omkring linjeføringen, er sydflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus og troldflagermus. Disse arter følger i mindre grad strukturer og er derfor ikke afhængige af disse. Vandflagermus følger i højere grad strukturer og findes i nærområdet. Ingen vigtige strukturer, der leder til vandhuller, krydses, og arten vurderes ikke at blive negativt påvirket som følge af tab af ledelinjer. Kystlinjen vurderes kun i begrænset omfang at fungere som ledelinje for flagermus, da den er relativt vindpåvirket på grund af sin sydvestlige eksponering. Vindpåvirkninger giver en mindre tæthed af insekter i området, som gør det mindre attraktivt som fourageringsområde for VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1319

11 flagermus. Endvidere vil der blive oprettet ny sø som erstatning for Strandholm Sø i nærområdet, hvilket sandsynligvis vil skabe nye fourageringsområder for vandflagermus. Påvirkninger fra støj og lys Støj vil ikke påvirke flagermus væsentligt hverken i anlægsfasen, eller når forbindelsen er taget i brug. De arter af flagermus der påvirkes mest af støj, er de såkaldte "gleaners", der ikke anvender aktiv sonar. Det er f.eks. langøret flagermus, der muligvis findes i Byhave Skov, der dog ligger i så stor afstand fra projektet, at arten ikke vurderes at blive påvirket hverken i anlægs- eller driftsfasen. De arter, der er konstateret i området, anvender alle aktiv sonar og vurderes derfor ikke at blive påvirket som følge af støj. Af de konstaterede flagermus er det kun vandflagermus, der forventes at blive forstyrret af lys. Vandflagermusen søger føde nær vandoverfladen på søer og vandhuller. Vandhuller, som denne art anvender som fødesøgningsområder, vurderes at ligge i så stor afstand fra anlægsarbejderne, at der ikke sker en væsentlig påvirkning. Sydflagermus og brunflagermus tiltrækkes af lys, hvor de fouragerer på insekter. Der sker således en positiv påvirkning ved skabelse af steder med øgede mængder af insekter for disse arter i det omfang, der opsættes lys (Baagøe 2007). De to arter vurderes ikke at blive negativt påvirket af trafikdrab, hvor lamperne står langs veje, da de jager så højt, at risikoen for trafikdrab er lille (Dahl og Baagøe 2011). Idet sydflagermus og brunflagermus jager i større højder end de migrerende flagermus (troldflagermus og dværgflagermus), vurderes tunnelmundingen ikke at tiltrække disse og dermed skabe forøget risiko for trafikdrab blandt syd- og brunflagermus. Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for lokale bestande bliver opretholdt for de nævnte arter i området, både i anlægs- og driftsfasen BILAG-IV ARTER PÅ FEHMARN Fire paddearter, der er anført på bilag IV, og seks arter af flagermus er observeret inden for undersøgelsesområdet på Fehmarn. Desuden er odder, der er registreret ved Wallnau ca. 10 km fra området, vurderet til potentielt at kunne forekomme inden for undersøgelsesområdet. Andre potentielt forekommende bilag IV-arter som hasselmus, markfirben, natlyssværmer og de træboende biller, eremit og stor egebuk er eftersøgt uden resultat. For natlyssværmer der er fundet på jernbaneterrænet ved Rødbyhavn, og som derfor også kunne forventes at anvende jernbaneterrænet i Puttgarden, vurderes egnede foderplanter kun at forekomme i meget ringe omfang inden for undersøgelsesområdet. De fundne arter gennemgås enkeltvis og forekomsterne samt vurderinger af de enkelte arters økologiske status beskrives kort i det følgende (FEMM 2013, Leguan 2011 og TGP 2012). Arterne er behandlet i den generelle vurdering i kapitel 14. Padder Fire bilag IV-arter er fundet inden for det område, hvor der er foretaget biologiske undersøgelser, men kun én af arterne, stor vandsalamander, vurderes at kunne blive påvirket af projektet, jf. nedenfor. Stor vandsalamander Stor vandsalamander er ret almindelig i undersøgelsesområdet, hvor arten blev fundet i 56 ud af 208 undersøgte vandhuller, heriblandt en del tidligere mergelgrave beliggende i intensivt dyrket agerland. Rasteområderne, der bruges til overvintring, findes inden for en afstand af 200 m fra ynglevandhullerne, f.eks. i skove eller haver. I tilknytning til mergelgrave kan bunker af marksten udnyttes som overvintringsstrukturer. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1320

12 Det vurderes, at bestandene i fire vandhuller kan blive påvirket af projektet. Et ynglevandhul (FAm158) (figur 18.4) nord for tilslutningsområdet i Puttgarden inddrages i forbindelse med anlæg af jernbanen. Herudover berøres områder med træ- og buskvegetation langs det nuværende vejog jernbaneanlæg, der er potentielle overvintringsområder for bestandene i de tilbageværende vandhuller; FAm162, FAm166 og FAm171 (figur 18.4), og spredningsvejene ud fra disse vandhuller kan blive brudt. FIGUR 18.4 Tab af levesteder for padder i forbindelse med anlæg af sænketunnel og tilhørende infrastruktur på Fehmarn I de dele af projektområdet, hvor arten forekommer, vil anlægsområdet blive indhegnet med et flytbart paddehegn, således at sandsynligheden for trafikdrab minimeres. I det omfang, det er muligt, vil hegnet blive etableret i perioden medio april - primo maj, hvor stort set alle individer befinder sig i ynglevandhullerne. Hegnet vil blive bibeholdt igennem hele den periode, hvor der foregår anlægsaktiviteter. Bestanden af stor vandsalamander og andre padder i FAm158 vil blive opfisket og overflyttet til andre egnede vandhuller i nærheden. Umiddelbart efter at bestanden er overflyttet til de nye vandhuller, vil det oprindelige vandhul blive opfyldt med henblik på at hindre genindvandring. Der anlægges et erstatningsvandhul i nærheden af det inddragede, men dog så langt fra linjeføringen, at risikoen for trafikdrab minimeres. Erstatningsvandhullet vil ligge i nærheden af FAm162, FAm166 og FAm171, således at der er mulighed for indvandring fra bestandene i disse vandhuller. Sideløbende anlægges nye, egnede overvintringsstrukturer i umiddelbar nærhed af vandhullerne FAm162, FAm166 og FAm171 som erstatning. De nye overvintringsstrukturer anlægges som grupper af delvist nedgravede sten, således at der sikres frostfri hulrum til overvintring. Det vurderes, at de anførte afværgeforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for den lokale bestand af stor vandsalamander bevares. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1321

13 Strandtudse Fehmarn er en nøglelokalitet for strandtudse, men arten findes primært på den vestlige del af øen. De nærmeste forekomster findes ved Grüner Brink, ca. 2,8 km fra linjeføringen. Området ved Grüner Brink/Blankenwisch rummer en mosaik af egnede ynglelokaliteter og biotoper, hvorimod der ikke er egnede biotoper for arten øst for dette område. Til trods for strandtudsers betydelige spredningspotentiale vurderes arten derfor ikke at kunne blive påvirket af projektet. Områdets økologiske funktionalitet for bestanden af strandtudse bevares i både anlægs- og driftsfasen. Grønbroget tudse Grønbroget tudse har en større udbredelse end strandtudse på Fehmarn, men også denne art har sin nærmeste forekomst lige syd for Grüner Brink. Af samme grund, som beskrevet for strandtudse, vurderes arten derfor ikke at kunne blive påvirket af projektet. Områdets økologiske funktionalitet for bestanden af grønbroget tudse bevares i både anlægs- og driftsfasen. Spidssnudet frø Spidssnudet frø er ret sjælden på Fehmarn. I undersøgelsesområdet er arten fundet inden for det samme område syd for Grüner Brink som de to foregående arter, og desuden er der registreret en isoleret forekomst i et vandhul mellem Klausdorf og Presen i den østligste del af området. På grund af den store afstand til linjeføringen (2,5 km), vurderes arten ikke at kunne blive påvirket af projektet. Områdets økologiske funktionalitet for bestanden af spidssnudet frø bevares i både anlægs- og driftsfase. Pattedyr Af bilag-iv arter af pattedyr kendes 11 arter af flagermus på Fehmarn. Herudover kendes også odder. Det er dog kun seks flagermusarter, der er fundet i undersøgelsesområdet, og af disse vurderes kun de tre, sydflagermus, brunflagermus og pipistrelflagermus, at have en fast bestand i eller nær området. Sydflagermus Flagermus er undersøgt på en række udvalgte lokaliteter. Der er registreret sydflagermus på lokaliteterne FL2 og FL5 (figur 18.5). Ynglekvarterer er ikke påvist med sikkerhed, men kan muligvis forekomme i områdets bebyggelser. Det vurderes, at ingen potentielle ynglekvarterer eller overvintringskvarterer vil blive påvirket af projektet. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1322

14 FIGUR 18.5 Områder af betydning for flagermus på Fehmarn Note: Dele af FL4 og FL5 og en lille del af FL3 og FL6 inddrages til nye vej- og jernbaneanlæg. De gule pile viser, hvordan de tilbageværende arealer ved FL4 og FL5 fragmenteres med tab af ledelinjefunktion og øget kollisionsrisiko (FL: Flagermusområde) Sydflagermus fouragerer ved beplantningerne i FL5, hvor trærækkerne desuden formodes at blive benyttet som ledelinjer. I dette område fungerer vejbroen, hvor K49 krydser den nuværende linjeføring, som en sikker passage af det eksisterende vej- og jernbaneanlæg, idet flagermusene følger trærækkerne nord og syd for overføringen. Dette områdes værdi vil blive forringet af projektet, delvis på grund af udvidelse af veje og jernbanelinje og delvis på grund af, at enkelte træer fældes. Forringelsen vurderes dog at være ubetydelig, da de eksisterende bevoksninger i vidt omfang bevares, og antallet af sydflagermus i området er relativt lille, da der mangler egnede levesteder. En eventuel forøgelse af risikoen for trafikdrab vurderes at være lille, idet eksisterende trærækker langs K49 og dermed ledelinjefunktionen i et vist omfang vil blive bevaret, samtidig med, at der vil blive plantet en allé af nye træer og buske langs den kommende overføring af K49. I anlægsfasen, hvor en lille vejbro over K49 i en periode vil være fjernet, vil trafikhastigheden være nedsat til max. 50 km/t, hvorfor risikoen for kollisioner i denne fase må anses for ubetydelig. Sydflagermus anses ikke for at være følsomme over for lys og støj. Arten jager insekter omkring kraftige vejlamper, og den øgede belysning kan derfor medføre forbedrede fourageringsmuligheder. På grund af den generelt store flyvehøjde (> 10 m) vurderes sydflagermus kun i ringe grad at være følsomme for trafikdrab (Dahl og Baagøe 2011). Påvirkningerne vurderes at være ikke væsentlige, og den økologiske funktionalitet for bestanden af sydflagermus vurderes opretholdt, både i anlægs- og driftsfasen. Brunflagermus Brunflagermus forekommer spredt i hele undersøgelsesområdet, men der er ikke fundet tegn på ynglekvarterer eller vinterkvarterer. Arten yngler og lever i træhulheder i gamle træer, og det vurderes som usandsynligt, at ynglekvarterer eller levesteder vil blive berørt af projektet, da man ikke ødelægger egnede yngle- og levesteder. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1323

15 Brunflagermus udnytter i et vist omfang området langs den eksisterende linjeføring til fouragering, men arten er ikke strukturbunden og vurderes derfor kun i ringe grad at være sårbar over for habitatfragmentering og brud på ledelinjer. På grund af den generelt store flyvehøjde (> 10 m) vurderes brunflagermus kun i ringe grad at være følsomme for trafikdrab (Dahl og Baagøe 2011). Arten er ligeledes ikke følsom over for lys og støj og kan i lighed med sydflagermus jage insekter omkring vejlamper. Arten vurderes derfor ikke at blive negativt påvirket af projektet, og den økologiske funktionalitet for den lokale bestand opretholdes i både anlægs- og driftsfasen Pipistrelflagermus Pipistrelflagermus er langt den hyppigste flagermusart i undersøgelsesområdet. Der er ikke fundet nogen ynglekvarterer eller vinterkvarterer, men det vurderes som sandsynligt, at der findes én eller flere ynglekvarterer i områdets nordlige del (Puttgarden - Marienleuchte). Jagtområder af betydning for hunnernes fouragering eller ungernes opvækst vurderes ikke at blive berørt af anlægget af en tunnel. Der er fundet to lokaliteter ved det nuværende vej- og jernbaneanlæg (FOL5 og FO6), der anvendes som parringskvarter for pipistrelflagermus, og det må anses for sandsynligt, at træbevoksninger langs de eksisterende trafikanlæg fungerer som dagskvarter for arten. Disse bevoksninger vurderes ikke at blive berørt i et omfang, så det påvirker områdets økologiske funktionalitet. Pipistrelflagermus kan kollidere med hurtigkørende trafik. Det vurderes, at der ikke vil være nogen væsentlig forøgelse af kollisionsrisikoen i den sydlige del af projektområdet, hvor arten kun forekommer spredt; men i den nordlige del vil en øget trafikmængde og højere hastigheder kunne medføre en øget risiko. Vej- og jernbaneanlægget med tilhørende beplantning vil derfor blive udformet således, at der ikke skabes attraktive fourageringshabitater for flagermus øst for linjeføringen. Vest for linjeføringen vil alle nyplantninger blive anlagt med en afstand på minimum 10 m til vejog jernbaneanlægget. Herved vil antallet af flagermus, der krydser linjeføringen, blive reduceret, således at kollisionsrisikoen minimeres. Hvor det nye anlæg gennemskærer bevoksninger, der fungerer som ledelinjer, etableres nyplantninger, der kan fungere som nye ledelinjer og styre flagermusene til steder, hvor de kan krydse linjeføringen sikkert. I området hvor K49 krydser linjeføringen, gennemføres afværgeforanstaltninger som beskrevet for sydflagermus, således at der fortsat vil være mulighed for sikker passage over vej- og jernbaneanlægget. Pipistrelflagermus anses ikke for at være følsomme over for lys og støj og vurderes derfor ikke at blive negativt påvirket af projektet af denne grund. Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for den lokale bestand af arten i området kan opretholdes i både anlægs- og driftsfase. Vandflagermus, troldflagermus og langøret flagermus Der er kun gjort enkeltfund af vandflagermus og langøret flagermus i forbindelse med undersøgelserne. Troldflagermus er registreret med nogle få individer i træktiden og vurderes kun at trække gennem området i forholdsvis ringe antal. Troldflagermus er knyttet til skov, og undersøgelsesområdet vurderes ikke at rumme egnede raste- eller fourageringsområder for arten i nærheden af tracéet. Som følge af den meget sparsomme forekomst vurderes projektet ikke at ville påvirke bestandene af de tre arter. Den økologiske funktionalitet for den lokale bestand af disse arter vurderes opretholdt, både i anlægs- og driftsfasen. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1324

16 Odder Odderens status på Fehmarn er uklar. Der foreligger et enkelt, nyere fund fra Wallnau på øens vestlige del, men arten har næppe en fast bestand på øen. Der er ingen kendte forekomster i eller nær undersøgelsesområdet, men på grund af odderes store aktionsradius (hanner kan vandre km på en nat) kan det ikke helt udelukkes, at arten kan forekomme. Området nær linjeføringen er dog ikke velegnet for arten. De eksisterende trafikanlæg, som er etableret i forbindelse med færgeoverfarten ( Fugleflugtslinjen ), udgør en betydelig barriere for oddere. Det vurderes at den forventede forøgelse af trafikmængden samt de øvrige ændringer, der følger af projektet, kun i ringe grad vil øge denne barrierevirkning taget i betragtning, at det er tvivlsomt, om arten i det hele taget forekommer i området. Der vil blive anlagt en faunapassage, som er egnet for odder, hvor grøften Drohngraben krydser K49 og det planlagte vej- og jernbaneanlæg. Områdets økologiske funktionalitet for den lokale bestand af odder bevares i anlægs- og driftsfasen BILAG-IV ARTER I DET MARINE OMRÅDE Marsvin En detaljeret beskrivelse af påvirkninger på marsvin findes i afsnit Marine pattedyr, som er baseret på baggrundsrapporten (FEMM, 2013). Marsvin er både opført i habitatdirektivets bilag II og IV og er en del af udpegningsgrundlaget i flere af de omkringliggende Natura 2000-områder. Derfor behandles marsvin også i projektets Natura 2000-konsekvensvurderinger, kapitel 17. Etablering af kyst-kyst projektet medfører en række mulige belastninger i anlægs- og driftsfasen, hvoraf de mest relevante for marsvin er: Støj (gravearbejde og genopfyldning til søs, pæleramning, og trafik i driftsfasen) Tab af habitat (gravearbejde og genopfyldning til søs, placering af tunnelelementer, og etablering af landopfyldningen og midlertidige havne) Forandring af habitat (fra gravearbejde og genopfyldning til søs, og etablering af landopfyldningen og midlertidige havne), som inkluderer ændringer i habitatopbygningen, sedimentation, hydrografi og turbiditet Forurening (fra gravearbejde og genopfyldning til søs) Barrierevirkning (fra arbejdsfartøjer, marint konstruktionsområde) Påvirkninger fra de relevante belastninger er yderligere behandlet i afsnit Støj Ud fra de observerede og modellerede maksimale tætheder af marsvin (2010) viser de gennemførte undersøgelser, at kun få individer af marsvin (ca. 3-7 i henholdsvis vinter og sommer) vil blive forstyrret af støj fra gravearbejdet og pæleramning i anlægsfasen. De påvirkede marsvin udgør maksimalt 0,45 pct. af den lokale forekomst i Femern Bælt, der i sommeren 2010 vurderedes at udgøre dyr, eller mindre and 0,1 pct. af den samlede bestand i Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø. Denne er estimeret til ca dyr under SCANS II undersøgelserne. Påvirkningen er derfor ikke væsentlig på bestandsniveau og vurderes ikke at betyde en væsentlig forringelse af marsvinenes levesteder i Femern Bælt, det vil sige dets funktion som raste-, fouragerings- eller opvækstområde. Der vurderes ikke at være nogen forstyrrelser som følge af støj i driftsfasen, og sænketunnelen udgør ikke en fysisk barriere. Undersøgelser foretaget ved Drogden over Øresundstunnelen viser, at støj fra bil- og togtrafik her er ubetydelig i forhold til den eksisterende støj fra bl.a. skibe (FEMM 2013b). VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1325

17 Den største påvirkning relaterer sig til undervandsstøj i anlægsfasen, og man vil derfor benytte sig af blød start ved pæleramning, hvor støjniveauet hæves gradvist. Ved anlæg af arbejdshavnen er der tale om spunsvægge, der vibreres ned i havbunden. Vibrationsmetoden støjer mindre end nedramning med slag, og de forekommende støjniveauer forventes at være lavere end forudsat i miljøvurderingen, hvorfor der ikke er behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Tab af habitat Ifølge det mest konservative scenarie vil 1-2 marsvin på et givent tidspunkt blive påvirket af habitattab i anlægsfasen som følge af forstyrrelser i anlægsfasen. Dette udgør maksimalt 0,1 pct. af den lokale forekomst i Femern Bælt eller mindre and 0,01 pct. af den samlede bestand i Kattegat, Bælthavet og vestlige Østersø. Påvirkningen er derfor ikke væsentlig på bestandsniveau og vurderes ikke at betyde en forringelse af marsvins levesteder i Femern Bælt, det vil sige dets funktion som raste-, fouragerings- eller opvækstområde. I driftsfasen er det kun de nye, kystnære landområder, der medfører tab af habitat. Dette vil ifølge det mest konservative beregningsscenarie påvirke under 1 marsvin, hvilket er en ubetydelig virkning. Forandring af habitat Sedimentspildet fra gravearbejdet ved uddybningen af tunnelrenden og adgangskanalen til den midlertidige arbejdshavn på Lolland vil primært i anlægsfasens første 1,5 år lokalt øge mængden af suspenderet sediment i vandfasen. Marsvin, der orienterer sig med hjælp af ekkolokalisering, er tilpasset forhold, hvor der forekommer sediment i vandet. Der forventes derfor ingen påvirkninger som følge af projektets sedimentspild. Ifølge de hydrologiske modeller vil etableringen af en tunnel kun medføre ganske små ændringer i vandgennemstrømning, vandstand, saltindhold, vandtemperatur og lagdeling i Femern Bæltområdet. Ændringerne er langt mindre end den naturlige variabilitet i Femern Bælt og er derfor ubetydelige. Det vurderes, at marsvin ikke påvirkes af de hydrografiske ændringer. Fødegrundlag Vurderingen af virkninger på fisk viser, at biomassen af juvenile torsk i anlægsfasen vil falde ca. 15 pct. i projektets umiddelbare nærzone (500 m på hver side af linjeføringen). Der vil kun forekomme en marginal påvirkning af fiskebestanden uden for dette område, og virkningen på andre fiskearter vil være lavere end på torsk. Påvirkningen vil være størst i anlægsfasen og ubetydelig i driftsfasen. Samlet set er påvirkningen af fiskebestandene så lille, at påvirkningen af marsvinenes fødegrundlag ikke vurderes at være væsentlig. Forurening Koncentrationerne af kemisk forurening i Femern Bælts sedimenter ligger under de grænseværdier, som OSPAR definerer som Action Level, det vil sige under et niveau, som kan medføre skadelige påvirkninger. Der forventes derfor ingen påvirkninger som følge af frigivelse af miljøfremmende stoffer i forbindelse med gravearbejderne og det dertil knyttede sedimentspild. Barrierevirkning Det vurderes, at det vil være gravefartøjer, der udgør den største anlægsrelaterede barriereeffekt for marsvin. Gravearbejdet forventes at vare ca. 1,5 år, men vil ikke på noget tidspunkt medføre en kontinuert støjbarriere, da der kun arbejdes i 2-3 sektioner ad gangen. I værste fald kan barrieren udgøre 5,3 km eller ca. 28 pct. af linjeføringen mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Ifølge anlægsplanerne vil dette dog kun vare 10 uger. Der findes ikke eksisterende stationære støjkilder, der vurderes at have barrierevirkning. På et givent tidspunkt sejler der under eksisterende forhold mellem skibe i øst-vestgående retning i undersøgelsesområdet samt to færger på ruten Rødby-Puttgarden. Betragtes den eksisterende skibstrafik sammen med anlægsarbejdets gravearbejder, og de samlede påvirkningernes placering i tid og rum, vurderes den samlede påvirkning ikke at udgøre en støjbarriere, der er væsentlig større end anlægsarbejdernes midlertidige påvirkninger. Det konkluderes på den baggrund, at barrierevirkningen ikke i væsentlig grad VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1326

18 vil indskrænke marsvinenes bevægelser gennem Femern Bælt i hverken anlægs- eller driftsfasen. Anlæg af en sænketunnel vil ikke i væsentlig grad påvirke bestanden af marsvin, og den økologiske funktionalitet vil være opretholdt i både anlægs- og driftsfasen REFERENCER COWI (2013). Det danske tilslutnings- og rampeanlæg for en fast Femern Bælt forbindelse. Miljøvurdering. Femern A/S Dahl Møller, J og Baagøe, H. J., red. Marianne Lund Ujvári, Vejledning Flagermus og større veje: registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger, Danmark. Vejdirektoratet, FEBEC (2013). Environmental impact statement: fish ecology. Report no. E4TR41. Femern A/S. FEMM (2013a). Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Marine Mammals Impact Assessment. Report no. E5TR0021. Femern A/S FEMM (2013b), Fehmarnbelt Marine Mammal Studies - Measurement of underwater noise and vibrations induced by traffic in the Drogden tunnel, Femern A/S Baagøe, H. J. og Jensen, T. S., Dansk Pattedyratlas, 2007, Gyldendal Leguan (2011). Feste Fehmarnbeltquerung, deutsche Festlandseite. Biologische Untersuchungen. Leguan GmbH, 13. juli Miljøministeriet (2007). Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Miljøministeriet og Videnscentret for Landbrug 2010: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder. ISBN Naturstyrelsen (2011). Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s.. TGP (2012). Artenschutz-Fachbeitrag (Teknisk Rapport om Artsbeskyttelse) Fehmarnbelt Fixed Link. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 18 BILAG IV-ARTER 1327

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Miljøvurdering for etablering af depotplads og udvidelse af arbejdsplads øst for Gl. Badevej

Miljøvurdering for etablering af depotplads og udvidelse af arbejdsplads øst for Gl. Badevej Modtager: Attention: Kopi til: Miljøvurdering for etablering af depotplads og udvidelse af arbejdsplads øst for Gl. Badevej Femern A/S Anders Bjørnshave (ABJ) Christian Henriksen FEIA c/o Seacon Vesterbrogade

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.

Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen. Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold

Læs mere

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 13 MILJØVURDERING LOLLAND VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 13 MILLJØVURDERING LOLLAND 974 13.1 Landskab og jordbund 974 13.1.1 Betydning 977 13.1.2 0-alternativet

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro Side 1/5 Else-Marie Kannegaard Olsen Kragbækvej 4 7500 Holstebro Dato: 15-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb Side 1/5 Flemming Helgesen Rørsgårdsvej 25 7570 Vemb Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-508-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen. Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb. Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T: Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,

Læs mere

MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 16 MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 16 MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER 1163 16.1 i anlægsfasen

Læs mere

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)...

BESKYTTET NATUR (INPUT TIL MILJØRAPPORT)... Hillerød Kommune Trollesminde Allé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Foreløbigt bidrag vedrørende miljøvurdering af Helhedsplanen for ULLERØD NORD (december 2014) Tekst: Rune Sø Neergaard, John

Læs mere

Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter

Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter Oplægget indeholder bidrag fra: Lars D. Bruun (Syddjurs Kommune) Mette Bjerre (Furesø Kommune) Vejdirektoratet Peer Ravn (Amphi Consult) John

Læs mere

VURDERING OG ANBEFALINGER...

VURDERING OG ANBEFALINGER... Hillerød Kommune Trollesmindeallé 27 3400 Hillerød Att: Kristian Søgaard NOTAT Titel: Registrering af bilag IV arter i byudviklingsområdet Ullerød Nord. Feltarbejde: John Frisenvænge. Tekst: John Frisenvænge

Læs mere

Vurdering af natur og recipienter.

Vurdering af natur og recipienter. 1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-

Læs mere

KALUNDBORG NY VESTHAVN

KALUNDBORG NY VESTHAVN Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Rapport Foreløbig Natura 2000 vurdering for etablering af vandhul 4 og 5 samt lysåben natur område 3. 1 Baggrund. 1. Natura 2000 område nr. 173.

Rapport Foreløbig Natura 2000 vurdering for etablering af vandhul 4 og 5 samt lysåben natur område 3. 1 Baggrund. 1. Natura 2000 område nr. 173. Rapport Foreløbig Natura 2000 vurdering for etablering af vandhul 4 og 5 samt lysåben natur område 3. Modtager: Femern A/S FEIA c/o Seacon Att. Anke Struve Vesterbrogade 17, 1. sal DK-1620 København V

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej Kokkedal. Birgitte Sølvkjær Telefon: Sagsnr. 12/

Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej Kokkedal. Birgitte Sølvkjær Telefon: Sagsnr. 12/ Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej 4 2980 Kokkedal Birgitte Sølvkjær Telefon: 72565937 bisk@fredensborg.dk Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til udjævning af brinker ved Dalgård Sø på mat. nr.

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng.

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng. Anders Holm Lilliensborgvej 40 Gylling 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Henrik Søgaard Larsen Mail: hsl@niras.dk Landzonetilladelse til etablering af jordvold matr. nr. 36, Gylling By, Gylling

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Bilag 3 LUGT BEREGNING

Bilag 3 LUGT BEREGNING BILAG 93 Bilag 1 94 95 Bilag 2 Bilag 3 LUGT BEREGNING For ejendommen Kanalvej 10 er udpeget følgende områder hvortil geneafstande for lugt beregnes: Nabobeboelse (Kanalvej 8) Samlet bebyggelse/rekreativt

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Teknisk notat. Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura BAGGRUND

Teknisk notat. Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura BAGGRUND Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura 2000 30. april 2015 Vores reference: 30.2100.20

Læs mere

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk 2013 18 Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk id 1486324 Tillæg nummer 18 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Ridecenter i Vestbirk Nej Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Miljøvurdering af adgangsveje og parkeringspladser på landområde vest

Miljøvurdering af adgangsveje og parkeringspladser på landområde vest Rapport Miljøvurdering af adgangsveje og parkeringspladser på landområde vest Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger. Bygherres kontaktperson og telefonnr. Morten Rolsted.

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger. Bygherres kontaktperson og telefonnr. Morten Rolsted. Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Statslig skovrejsning ved Nakskov Navn og adresse på bygherre Naturstyrelsen,

Læs mere

Afgørelse Landzonetilladelse til nyt enfamiliehus, erstatter eksisterende, ny placering, Grædstrupvej 56, 8740 Brædstrup

Afgørelse Landzonetilladelse til nyt enfamiliehus, erstatter eksisterende, ny placering, Grædstrupvej 56, 8740 Brædstrup Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Tom Jensen Grædstrupvej 54 8740 Brædstrup Byggesag Sagsbehandler: Hanne Lind Direkte: 76292572 Mobil: 7629 2572 Afgørelse Landzonetilladelse til nyt enfamiliehus,

Læs mere

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe (mh@amphi.dk) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter

Læs mere

Jesper Toft Ravnhøjvej 5, Bovrup 6200 Åbenrå Sendt med Landzonetilladelse og dispensation

Jesper Toft Ravnhøjvej 5, Bovrup 6200 Åbenrå Sendt med   Landzonetilladelse og dispensation Jesper Toft Ravnhøjvej 5, Bovrup 6200 Åbenrå Sendt med email: jt@ravnhoj.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 arne.bruun@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Anlægsarbejde mv. må kun berøre de i ansøgningen oplyste 3 arealer. Ingen anden 3 natur må påvirkes/ændres uden ny dispensation er indhentet.

Anlægsarbejde mv. må kun berøre de i ansøgningen oplyste 3 arealer. Ingen anden 3 natur må påvirkes/ændres uden ny dispensation er indhentet. Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Skanderborg Att.: Agnete Jørgensen Dato 20. august 2015 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-15 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til nedlæggelse og påvirkning

Læs mere

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER LONE KØRNØV IDA, 31. OKTOBER 2016 Baggrund Kort om forskningsprojektet bag Fra undgåelse af negativ naturpåvirkning til kompensation

Læs mere

VVM-tilladelse. For Havmøllepark Horns Rev 3 til Energinet.dk. November 2014

VVM-tilladelse. For Havmøllepark Horns Rev 3 til Energinet.dk. November 2014 VVM-tilladelse For Havmøllepark Horns Rev 3 til Energinet.dk November 2014 1 Del 1: Forslag til Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2013 for Varde Kommune Kommuneplan 2014-2026 for Esbjerg Kommune Kommuneplan

Læs mere

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Projekt fra idé til færdigt anlæg Rute 54 Trafikale problemstillinger Årsdøgntrafik: ca.

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT

MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT Til Femern A/S Dokumenttype Rambøll-Arup-TEC Rapport Dato Februar 2015 MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT Revision 1 Dato 2015/02/25 Udarbejdet

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Indhold Forord...5 1. Introduktion...6 2. Generelt om beskyttelse af arter i EU...7 Særligt udpegede områder Natura 2000... 7 Generelt

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Sevelvej 74, 7830 Vinderup

Planlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Sevelvej 74, 7830 Vinderup Side 1/6 Knud Dyrby Andersen Sevelvej 74 7830 Vinderup Ve.skovlund@mail.tele.dk Dato: 01-12-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-520-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Lars Nielsen Søbyvej Odder. Mail: Sags Id

Lars Nielsen Søbyvej Odder. Mail: Sags Id Lars Nielsen Søbyvej 69 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Mail: bhkv@post.tele.dk Landzonetilladelse til etablering af nyt vandhul matr. nr. 3f, søby by, Gosmer Der er søgt om tilladelse til at

Læs mere

MILJØVURDERING FEHMARN VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING FEHMARN VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 14 MILJØVURDERING FEHMARN VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 14 MILJØVURDERING FEHMARN 1083 14.1 Landskab og jordbund 1083 14.2 Plante- og dyreliv 1092 14.3

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Forholdet til VVM reglerne Nej Ikke Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika:

VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Forholdet til VVM reglerne Nej Ikke Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning på matr.nr. 16h Ledøje By, Ledøje. Navn og adresse på bygherre Vejdirektoratet,

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2015 Hovedelementerne i de tyske miljøorganisationers indsigelser vedrørende miljøaspekterne for

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Afgørelse Ændret anvendelse af vandtårn og Adventurecenter, Brokhøjvej 23, 8740 Brædstrup

Afgørelse Ændret anvendelse af vandtårn og Adventurecenter, Brokhøjvej 23, 8740 Brædstrup Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Lars Nyhus Henriksen Søndervang 17 8654 Bryrup Byggesag Sagsbehandler: Mogens Christensen Direkte: 76292588 Mobil: 7629 2588 Afgørelse Ændret anvendelse af

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016 Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev 12. oktober 2016 Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sø Skive Kommune har d. 4. oktober 2016 modtaget ansøgning fra Bent

Læs mere

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12.

Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post. Sagsnr. 15/33696 12. Til-Tops ApS Att. Line Keefe Sendt som e-post Vand og Natur Lotte Rye Vind Telefon 7256 5941 LORV@fredensborg.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til etablering af 2 trætopklatrebaner,

Læs mere

Tre Huse Aps v/ Jesper Holm og Nina Jacobsen Grønholtvej Fredensborg. Vand og Natur Lisa Groth

Tre Huse Aps v/ Jesper Holm og Nina Jacobsen Grønholtvej Fredensborg. Vand og Natur Lisa Groth Tre Huse Aps v/ Jesper Holm og Nina Jacobsen Grønholtvej 72 3480 Fredensborg Vand og Natur Lisa Groth 72 56 23 90 Ligr@fredensborg.dk Sagsnr. 15/35894 09-12-2015 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

3. LIMFJORDSFORBINDELSE

3. LIMFJORDSFORBINDELSE 3. LIMFJORDSFORBINDELSE PRÆSENTATION AF PROJEKTET BORGERMØDE I AALBORG 18. AUGUST 2011 VELKOMST Rådmand Mariann Nørgaard Aalborg Kommune INTRODUKTION Planlægningschef Ole Kirk Vejdirektoratet TIDLIGERE

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

Natur og landskab i vurdering af vindmøller

Natur og landskab i vurdering af vindmøller Natur og landskab i vurdering af vindmøller Henrik Skovgaard Orbicon A/S Miljøvurderingsdag i Aalborg, 18. august 2016 1 VVM bekendtgørelsens krav om vurdering af virkninger på miljøet, jf. 5 stk. 2. 1)

Læs mere

Teknisk gennemgang af VVM

Teknisk gennemgang af VVM ne es Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 330 Offentligt Femern Bælt-forbindelsen Teknisk gennemgang af VVM rt te es Femern A/S Præsentationen 1. Claus Baunkjær, adm. direktør - Status og proces for

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt Udkast til Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller

Læs mere

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Hans Martin Risgaard Højmark, Skovbrynet 1 C, 8960 Randers SØ Bygherres

Læs mere

Berit Bekhøj Hansen Emne: VS: Vedr. Højhastighedstog på Vestfyn. Elmelund. Fra: Gert Vinther [mailto:gv@l23byggetilsynet.dk] Sendt: 5. september 2016 23:20 Til: Baneelanmark Post Emne: Vedr. Højhastighedstog

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2014 Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema

VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema Aarhus Fysisk planlægning og VVM VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema J. nr. NST-130-00140 Juni 2012 A Bilag A Skema til brug

Læs mere