Situationsplan. Bilag 1.1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Situationsplan. Bilag 1.1"

Transkript

1 BILAG

2 Situationsplan Bilag 1.1

3 Bilag 1.2 Afløbsplan

4 Ejendommens beliggenhed Bilag 1.3

5 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2

6 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2.1

7 Transportruter Bilag 2.2

8 Bilag 2.3 Ejendommens arealer og ejerskabsforhold

9

10

11 Planmæssige forhold Bilag 3

12 Beskyttet natur Bilag 4

13 Overfladevand Bilag 5

14 Grundvand Bilag 6

15 Natura 2000 Bilag 7

16 Bilag 8 Naturgruppen Sagsbehandler: Bent Albæk Sags nr.: 08/38394 Den Naturgruppens udtalelse vedrørende natur- og landskab Naturgruppen har foretaget en vurdering af det ansøgte anlægs potentielle påvirkning af naturforholdene indenfor en bufferzone med radius på 1000 meter fra det ansøgte samt en generel vurdering af husdyrproduktionens påvirkning på natur og miljø. 1 Konklusion/opsamling 3.1 Der er ikke registreret særligt følsomme naturtyper indenfor de nærmeste 300 meter fra Kettingmark 3 Bedriftens påviselige andel af den luftbåren N-belastning af terrestriske naturtyper i habitatområderne vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N-deposition i habitatområderne. 3.2 Det vurderes ud fra kommunens registreringer og Faglig rapport 637 fra DMU at følgende arter potentielt kan forefindes indenfor bufferzonen: Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, (Langøret Flagermus), Markfirben, Stor Vandsalamander, Løvfrø og Spidssnudet Frø. Sønderborg Kommune vurdere at husdyrproduktionen på kort sigt umiddelbart kun kan påvirke forekomsten af padder. De øvrige arter vurderes at være mindre påvirkelige af projektet i forhold til levested og fødesøgning. Der bør stilles særlige vilkår om kompenserende foranstaltninger ved potentielle ynglelokaliteter for bilag IV padder, da de er særligt sårbare overfor næringsstoffer. Områdets vandhuller kan huse lokalt meget vigtige bestande som sikre udveksling mellem fjernere liggende bestande. 5 meter bræmmer omkring flest mulige potentielle ynglelokaliteter (moser og vandhuller) vil med stor sandsynlighed øge paddernes ynglesucces og mulighed for udveksling mellem populationer. 3.4 Naturgruppen har foretaget en registrering af 7 natur indenfor 1000 meter zonen. Ved gennemgangen blev der ikke registreret naturarealer omfattet af 7. Det nærmeste registrerede 7 areal til Kettingmark 3 er overdrevsarealer som ligger km derfra. 3.5 I det konkrete tilfælde anbefales en udvidelse af det eksisterende regnvandsbassin med lavvandede arealer med sumpvegetation dunhammer, tagrør, pil osv. Anlægget vil kunne optage dele af næringsstofferne, fremme afgasning af kvælstof (denitrifikation) samt tilbageholde organiske stoffer, herunder øget tilbageholdelse ved visse former for uheld med gylle. Den estimerede mindsteværdi for kvælstofindholdet i afledt regnvand ligger under de nævnte grænseværdier. Depositionen skal dog ses som en af flere kilder og derfor kan det ikke udelukkes, at der med regnvandet udledes i koncentrationer over grænseværdierne. 3.8 I kraft af husdyrbrugets placering udgør alle naturarealer i umiddelbar nærhed vigtige spredningsveje for dyr og planter til og fra naturarealer omkring Ketting Nor, Mjang Dam og Dyrehaven.

17 3.10 Det ansøgte projekt bidrager ikke til at bremse tabet af den biologiske mangfoldighed. 1 Landskabelig vurdering Ved revurdering inddrages den landskabelige vurdering ikke. 3 Naturforhold Naturforholdene er vurderet ud fra tidligere registreringer samt ved en gennemgang af bufferzonen for arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 samt øvrige levesteder for særligt beskyttede arter opført på habitatdirektivets bilag IV, fredede dyr og planter samt rødlistede arter. Der er ved screeningen blevet lokaliseret vådområder med naturforhold, som kan kræve en nærmere vurdering. Følgende figur 1. er en totaloversigt over identificerede naturarealer i 1000 meter screeningszonen Id. UTM UTM nbl. hgl. hgl. Rødlist. N. dep. Habitatdir. Bilag IV Nr. X Y naturtype m Fredninger beregninger Undersøgelser / bræmmer sø (x) ca sø x ca sø (x) 0,1 (0) sø x ca. 0,1(0) sø (x) ca. 0,1(0) sø x ca. 0,1(0) overdrev (x) 0,4 (0,2) sø (x) > 0, eng (x) 0, mose (x) > 0, sø x lav mose (x) 0,44 (0,2) sø (x) lav sø x 1,2 (0,4) sø x ca. 0,5 (0,2) sø (x) 1,2 (0,4) mose/sø x 0,2(0) mose (x) ca. 0,5 (0,2) sø x ca. 0,2 (0) sø x ca. 0,4 (?)

18 sø x 0,8 (0,3) eng (x) ca. 0,5 (0,2) mose/sø x (x) 0, sø x ca. 0,4 (?) sø/mose (x) 0,8 (0,3) Figur 1: De enkelte Id.Nr. kan genfindes på vedlagte kortbilag. Beregninger er foretaget af Sønderborg Kommune 3.1 Natura 2000 Lov om naturbeskyttelse 19 f. Indtil der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal kommunalbestyrelsen Bekendtgørelse af lov om skove pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift 21. Indtil der foreligger en Natura 2000-skovplan, eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige skal miljøministeren pålægge ejeren af en ejendom i for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder eller uden for de for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente internationale naturbeskyttelsesområder den drift vedtagelse af Natura 2000-planen, og hvis sådan eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges at undgå forringelse af naturtyper eller levesteder for gennem aftale eller på anden måde. arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i 19 d, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. vedtagelse af Natura 2000-skovplanen, og hvis en sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den gennem aftaler eller på anden måde. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter: 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. 8 1) Dispensation efter 9, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. 8, stk. 1, nr. 3. 2) Tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter 10, 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. ) dk d l f l l f f Naturdirektiverne (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet)betragter naturen som en ressource eller værdi, der for sin egen skyld skal bevares og om nødvendigt forbedres. Det er med andre ord naturen der er i fokus. Habitatbekendtgørelsen (408 af 01/ ) implementere dele af habitatdirektivet i dansk lovgivning. Habitatbekendtgørelsen indeholder i udgangspunktet ikke bestemmelser om at gribe

19 ind over for eksisterende lovlig drift. Husdyrgodkendelsesloven regulerer i 7 aktiviteter nær (indenfor 300 m) særligt følsomme naturtyper med vægt på arealer indenfor Natura Der er ikke registreret særligt følsomme naturtyper indenfor de nærmeste 300 meter fra Kettingmark 3 Kommunens egne beregninger via Husdyrgodkendelse.dk viser at N emissionen fra husdyrbruget ved Kettingmark 3, årligt er ca. 2 tons før udvidelsen og ca. 3,25 tons efter udvidelsen En jævn fordeling af hele emissionen, som deposition indenfor 1000 m zonen, vil give ca. 10 kg N/ha/år. Forskellig rughed, vindretning mm. gør dog at depositionen vil variere meget i området. De fleste modelberegninger viser, at depositionen aftager eksponentielt med afstanden til kilden. Depositionen 1000 meter fra kilden vil ofte nærme sig baggrundsbelastningen. I Sønderborg Kommune er der 3 terrestriske Natura 2000 områder. Områderne er udpeget for at bevare særligt beskyttelseskrævende arter og naturtyper. For de enkelte naturtyper er der opstillet en tålegrænse for ammoniakdeposition. Fælles for naturtyperne i de 3 terrestriske skov Natura 2000 områder gælder at de hovedsageligt har et tålegrænseinterval på kg N/år/ha. Baggrundsbelastningen for Sønderborg Kommune ligger et sted mellem kg N/år/ha. For mange naturtyper overskrider depositionen således naturtypernes tålegrænse og derfor bør emmision af kvælstofforbindelser generelt begrænses og nedbringes. Sønderborg Kommune har iværksat en omfattende vurdering af Habitatområdernes påvirkning fra husdyrbrug i nærområderne. DMU forventer at kunne levere rapporten juni Rapporten vil i højere grad anskueliggøre de potentielle kumulative påvirkninger af habitatområderne. Det fremgår af DMU- Rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus, at tålegrænsen for skovnaturtyperne ikke må overskrides (DMU 2003). De nærmeste terrestriske Natura 2000 områder til det ansøgte projekt på Kettingmark 3 er Habitatområde H 200 Augustenborg Skov som ligger ca. 4,1 km mod syd vest og Habitatområde H 189 Lilleskov og Troldsmose som ligger ca. 4,6 km mod nord. Med henvisning til de store afstande og den eksponentielt aftagende ammoniak deposition fortynding med afstanden fra kilden er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren N- belastning i de førnævnte habitatområder. Bedriftens påviselige andel af den luftbåren N-belastning af terrestriske naturtyper i habitatområderne vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N-deposition i habitatområderne. 3.2 Bilag IV arter

20 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter: 11. Ved administration af de i 8-9 nævnte bestemmelser kan der ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller 2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Stk. 2. Planforslag efter planloven kan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen har virkninger som nævnt i stk. 1. Stk. 3. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet efter de i 8-9 nævnte bestemmelser og redegørelsen til planforslag. Af faglig rapport fra DMU nr. 637 (håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV) fremgår en oversigt over arters udbredelse i grid på 10 X 10 km fordelt over hele landet. Af listen fremgår følgende arter registreret i nærområdet til Kettingmark 3: Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Markfirben Stor Vandsalamander Løvfrø Spidssnudet Frø (Pipistrellus pipistrellus) (Nyctalus noctula) (Eptesicus serotinus) (Lacerta agilis) (Triturus cristatus) (Hyla aborea) (Rana arvalis) Derudover er der registreret Langøret flagermus (Plecotus auritus) i nærliggende nabo grid mod øst. Kommunens egne registreringer for det pågældende område er meget mangelfulde. Der foreligger blot gamle padderegistreringer fra starten af 90 erne hvor der er registreret løvfrø i et vandhul ca m mod øst samt Lille vandsalamander syd for Dyrhaven. Ved naturgruppens besigtigelse blev der ikke registreret bilag IV arter. Naturgruppens registrering er ikke udtømmende for arealernes reelle indhold af bilag IV arter i det besigtigelsen har været fokuseret på biotoper og ikke arter. Naturgruppens registrering viser, at der er naturarealer og biotoper, som potentielt kan være levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted for bilag IV arter. Det vurderes ud fra kommunens registreringer og Faglig rapport 637 fra DMU at følgende arter potentielt kan forefindes indenfor bufferzonen: Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, (Langøret Flagermus), Markfirben, Stor Vandsalamander, Løvfrø og Spidssnudet Frø.

21 Sønderborg Kommune vurdere at husdyrproduktionen på kort sigt umiddelbart kun kan påvirke forekomsten af padder. De øvrige arter vurderes at være mindre påvirkelige af projektet i forhold til levested og fødesøgning. Den beregnede deposition i potentielle ynglelokaliteter for specielt paddearterne er ikke umiddelbar kritisk set i forhold til naturtypernes nuværende lave naturkvalitet. Beliggenheden af Kettingmark 3 er dog meget central i forhold til spredningsmuligheder for kendte bestande af Stor Vandsalamander og Løvfrø. Der bør stilles særlige vilkår om kompenserende foranstaltninger ved potentielle ynglelokaliteter for bilag IV padder, da de er særligt sårbare overfor næringsstoffer. Områdets vandhuller kan huse lokalt meget vigtige bestande som sikre udveksling mellem fjernere liggende bestande. 5 meter bræmmer omkring flest mulige potentielle ynglelokaliteter (moser og vandhuller) vil med stor sandsynlighed øge paddernes ynglesucces og mulighed for udveksling mellem populationer. Artsbeskrivelser Dværgflagermusen lever i tilknytning til frodig løvskov, med bøg, eg, lind, ask, ahorn mv. De holder til i hule træer og gamle spættereder, og i større parkagtige bevoksninger. Klarer sig godt i tilknytning til mennesker og findes ofte i bygninger. Jager langs skovkanter, skovlysninger og levende hegn i forskellige højder, men altid i kanten og ikke inde i vegetationen. De kan begive sig langt til hav, men jagt og hjem lægger oftest indenfor 100 meters afstand. Lever især af myg, men også døgnfluer, natsværmere og andre insekter. Dværgflagermusen er en af de tre mest almindelige flagermus i Danmark. Trues af sine naturlige fjender ugle, husmår og skovmår. Men også af mangel på hule træer, at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov, samt at deres vinterkvarterer ødelægges eller forringes. Brunflagermus bor i hule træer og sjældent i bygninger. De jager højt over skov, fri af træer, men også i 5-20 meters højde under insektjagt over søer og åbne flader. De kan vel og mærke jage langt fra deres dagkvarterer. De lever af biller (især de store arter), natsommerfugle, myg, natsværmere og fluer. Brunflagermus er en relativt almindelig flagermus i Danmark, men nogle trækker herfra om vinteren og nogle hertil. Trues af sin naturlige fjende uglen. Sydflagermus foretrækker huse og bor både i sommer og vinterbebyggelse. Om vinteren på kølige men frostfrie steder, såsom i hulmure, ved skorstene på uudnyttede lofter o. lign. De foretrækker et mosaik landskab af åbent agerland, spredte løvskove, mindre lunde, levende hegn, enkeltstående træer samt parker og haver, som udgør dens jagtterritorium. De jager i åbent terræn eller i skovkanten, omkring enkeltstående træer og i parcelhushaver med ældre træer. I sidste halvdel af sommeren og om efteråret dog også omkring vejlamper idet der

22 her er store insektmængder. Typisk fouragerer de tæt på deres huler og de lever af biller, myg, natsværmere og fluer. Sydflagermus er en af de mest udbredte flagermus i Danmark. Trues først og fremmest af sin naturlige fjender nat- og slørugler. Langøret flagermus findes hovedsagligt i tilknytning til områder med åbne skov- og parklandskaber og tilgroede frodige haver. De har ofte yngle- og rasteområder i bygninger tæt ved egnede fourageringsområder. Byttet jages i luften, men arten plukker det især på overfladen af blade, grene, vandløb og søer. De kan også finde på at jage inde i bygninger. Den langørede flagermus er dog en meget stationær art, der ikke flytter sig ret meget. De lever insekter, især natsommerfugle, myg og guldøjer. Langøret flagermus er en relativ almindelig art i Danmark, men anses dog som værende sårbar. Trues af mangel på hule træer, at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov, samt at deres vinterkvarterer ødelægges eller forringes. Markfirbenet yngle på steder, hvor der er mulighed for at grav æg ned og hvor disse kan udruges af solvarmen, dvs. at de foretrækker sydvendte skråninger med bart jord eller sand, som varmes godt op af solen. Markfirbenet solbader flere gange i løbet af dagen, men om natten søger de skjul i huller som de enten har overtaget fra andre dyr eller som de selv har gravet. Markfirbenet undgår gerne steder med ensartet vegetation, og opholder sig typisk i grænselinjen imellem forskellig slags vegetation, eksempelvis skovbryn, diger og markskel således at der inden for kort afstand findes både et område med bar jord, et område med ung lav lyng, et område med gammel høj lyng og et område med buske. Jo mere disse krav er opfyldt, jo mere dominerer markfirbenet i forhold til det almindelige firben. I Danmark lever markfirbenet dog både på ler- og sandjord, og i mange forskellige slags natur; i klitter, i bakket hedeterræn med spredte buske, på græsklædte bakker og overdrev, langs solbeskinnedes skovveje, i grusgrave, på jernbaneskråninger og på lerskrænter ud mod havet. Markfirbenet bor i små kolonier af minimum 4-6 dyr og finder som regel føden inden for en radius af ca 10 meter fra sit overnatningshul. Markfirbenet æder i princippet ethvert egnet byttedyr som det støder på (mellem 5 og 18 mm), men spiser især græshopper, sommerfuglelarver og biller. Kannibalisme forekommer dog også. Om vinteren går markfirbenet i dvale, hvilket kan være op til 700 m fra deres sommerlevesteder. Disse vinterkvarterer er lange gange, der gerne graves i sydvendte skråninger. Markfirbenet er udbredt over det meste af Danmark, men mangler bl.a. på Lolland. Den er dog gået tilbage i antal siden 1900 tallet. Markfirbenet er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med eksempelvis træer er derfor et godt sted. Af menneskeskabte trusler er bl.a. vores gode hensigt om at stoppe skovbrande og bekæmpe sandflugt, hvilket betyder at markfirbenet mister levesteder og spredningsmuligheder. Rydning af træ- og buskværkst, samt at skrabe nogle områder ren for blade, mos, nåle osv. og hermed skabe et åbent sted egnet til æglægning er små tiltag med stor betydning for markfirbenet.

23 Herudover er det vigtig at undgå at markhegn og stengærder ryddes, at overdrev, markhegn og græsrabatter overgødskes således at de bliver for frodige, samt at befæste stier, hjulspor og skovveje, der tidligere fungerede som æglægningssteder, bevares. Man bør ligeledes være opmærksom på, at egnede levesteder ikke tilplantes helt eller opdeles i små felter gennem tilplantning med træer. Særligt bør små græsstriber ud til skovveje bibeholdes. Stor vandsalamander findes i hele Danmark, på nær visse øer. Som et dyr langt nede i fødekæden trues stor vandsalamander naturligvis af, at blive spist af fisk, spidsmus, snog og store løbebiller. Men herudover er arten følsom overfor forurening (overgødskning) af vandet, udsætning af fisk og ænder, samt overskygning af vandet, hvilket lille vandsalamander i højere grad fortrækker. Oprensning og bræmmer, samt at lade være med at udsætte disk og ænder er derfor styrkende for stor vandsalamanders yngleforhold. Stor vandsalamander foretrækker små vandhuller under 100 m 2, hvor der er sol på næsten hele vandfladen. Som hovedregel yngler den ikke i vandhuller med hundestejler og andre fisk, men det sker hvis vegetationen er tæt nok. Stor vandsalamander kan ses som indikator for vandets renhed. Jo renere vandet er, jo større er mængden af larver af stor vandsalamander i forhold til larver af lille vandsalamander. Den kan også findes i større, forurenede vandhuller, men den vil ikke yngle her. Stor vandsalamander er knyttet til vandhuller på næringsrig jord, ikke mindst kvægvandingshuller. Den kan være ret almindelig i vandhuller ude på dyrkede marker, men er derimod fåtallig i vandhuller på sur bund. Endvidere er den ofte knyttet til lokaliteter ved skov eller nær boliger og træffes til tider i kældre, udhuse og lignende steder. Laverne lever især af fritsvømmende dafnier og i mindre grad af bundlevende dafnier og vandlopper, samt insektlarver, småmuslinger mm. De voksne lever af bundlevende dafnier og vandlopper, myggelarver, døgnfluelarver, vandnymfelarver, vårfluelarver, rygsvømmere, vandbænkebidere, tanglopper, snegle og bønnemuslinger. Desuden æg og haletudser af springpadder, salamandre (også stor), samt ikke mindst haletudser, der ellers er giftig for de fleste andre dyr. På land æder de primært regnorme, men også insektlarver, tusindben og snegle. Løvfrøen foretrækker ligesom løgfrøen varme vandhuller, der er rene og uden fisk. At vandet skal være varmt betyder, at der ikke må være meget overskygning af vandhullet. Løgfrøen yngler helst i en ikke-tilgroet, lavvandet vandhul med bredzone, hvor vandet hurtigt opvarmes. Om natten skal der være mindst 17 grader i vandhullets overflade før æglægningen foregår. Gødningsstoffer og anden forurening gør ligeledes vandhullet uegnet som ynglevandhul. Undertiden yngler løvfrøen i helt nygravede vandhuller uden vegetation, men ofte finder de vandhuller med en god vegetation af vandplanter såsom kransnålalger, liden vandaks, kruset vandaks og vandranunkel. Desuden foretrækker de et rigt insektliv med bl.a. mange vandnymfelarver. God ynglesucces kræver i øvrigt at der ikke er fisk i vandhullet. Løvfrøen har den største ynglesucces i vandhuller, der tørrer ud i sensommeren, idet de næste forår er fri for både fisk og mange rovinsekter. Et godt levested opfylder følgende krav; det skal være intensivt solbeskinnet, der skal være mange blomstrende planter der tiltrækker insekter, der er buske eller høje urter med et tæt løv af mange blade, der er planter med stive blade som frøerne kan sidde på, jorden er nogenlunde fugtig og der er rimeligt læ for vinden. Især må der gerne være brombærplanter. Skovbryn, levende hegn, haver og overdrev er således egnede levesteder. Ofte lever løvfrøerne langt fra vandhullet (1 km), men de trives bedst hvis der er gode sommerkvarterer i nærheden af ynglevandhullet. Løvfrøen overvintrer i huller i jorden, under visne blade, i huller i træer, i sprækker i murværk, i stengærder mv. Haletudserne afgræsser overfladen af plantestængler og lever i øvrigt af de mikroorganismer, der lever på vandhindens underside. Ungerne og de voksne løvfrøer lever af alle mulige insekter såsom

24 tæger, biller, ørentvister, fluer, myg, snyltehvepse og edderkopper, men også stikkende og ildesmagende insekter som hvepse. Løvfrøen er primært at finde i den østlige del af Sønderjylland og på det vestlige Lolland, og er således udbredt i Sønderborg Kommune i forhold til resten af landet. Danmark udgør den nordligste grænse af løvfrøens udbredelse, men den er siden 1950 erne gået kraftigt tilbage og er forsvundet fra op mod 97 pct. af de vandhuller den dengang levede i. Den samlede løvfrøbestand udgør ca kvækkende hanner fordelt på 500 vandhuller, og det lader til at bestanden på nuværende tidspunkt er i fremgang. Als er et af de få steder i Danmark, hvor arten siden 90 erne er gået frem. Løvfrøen ædes ligesom de andre frøer er forskellige andre dyr, der er deres naturlige fjender. Heraf kan nævnes mosesnegle, vårfluelarver og haletudser af især butsnudet frø, der æder løvfrøens æg. Haletudserne ædes især af larver af stor vandkalv, men også stor vandsalamander, hundestejler og andre fisk samt ænder æder dem. Voksne løvfrøer er bedre beskyttet grundet deres camouflage men ædes dog af bl.a. af fasaner og tamhøns. Snog ses dog som den værste fjende. Af menneskeskabte trusler optræder det homogene landskab, idet løvfrøen lever bedst i et varieret landskab med haver, levende hegn og skovbryn. Vedligeholdelse af grøftekanter med slagleklipper dræber endvidere mange unge løvfrøer, der sidder i urtevegetationen. Plantning af hegn og vildtremiser er gavnlige for løvfrøen så længe beplantningen ikke er for tæt der skal være sol på buskene. Skyggende plantning omkring vandhullet er derimod til stor skade. Især store pile og asktræer bør undgås, idet deres store bladnedfald om efteråret skader vandkvaliteten. Sprøjtning med insektmidler over store områder truer endvidere løvfrøen i udlandet. Historisk set er ødelæggelsen af vandhuller den primære årsag til løvfrøens tilbagegang. Ændringer af kreaturholdet er også for løvfrøen vigtig, idet de bedste ynglevandhuller typisk er lavvandede vandhuller på enge og i græsningsfolde, hvor bredvegetationen er hold nede ved græsning, og således sikret en solbeskinnet lavvandszone langs bredden. Spidssnudede frø opholder sig tættere på ynglevandhullet end butsnudet frø og på mere fugtige steder. Det betyder at spidssnudet frø trives bedst, hvor der er udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne, hvor ungerne kan finde deres føde. I Vest- og Nordjylland, altså i Jyllands sandede egne, klarer spidssnudet frø sig bedst, hvor vandhuller og moser er talrige, næringsfattige, sure og fladvandede. I Østjylland og på Fyn er spidssnudet mere sjælden og holder kun til i de mest næringsfattige miljøer. På Lolland-Falster- Møn holder den til i de få større moser, idet den klarer sig dårlig i landbrugslandet. På Sjælland klarer den sig bedst i de åbne, bare landskaber, hvor der mangler skov, og hvor der er store arealer med moser, enge og græsmarker. Desuden findes den i større sammenhængende skovområder. I de mere mosaikagtige landskaber er det den butsnudede frø der dominerer. I Danmark overvintrer den spidssnudede frø typisk på land, hvor den graver sig ned. Men de kan også overvintre i vand. Der findes fem forskellige former for spidssnudet frø, med forskellige præferencer. o Striata formen findes især på steder med en lav bestandstæthed af brune frøer, især med et fåtal af butsnudet frø. Striata haletudserne klarer konkurrencen med andre haletudser dårligt, hvorfor en tæthed heraf undgås. Den findes typisk i næringsfattige miljøer og bliver mere dominerende jo nærmere vi kommer udbredelsesgrænsen for spidssnudet frø. Den er derfor særlig dominerende i det vestlige og sydlige Jylland. Den yngler i næringsfattige

25 o moser og vandhuller, især i meget fladvandede vandhuller, og findes uden for yngletiden i de tilstødende områder udgjort af klitter, heder og hedemoser. Den opholder sig i ringe grad i skov. Macuata formen dominerer i de næringsrige egne. Denne type minder meget om butsnudet frø af levevis og udseende og disse to lever ofte sammen. Spidssnudet frø spiser gerne små og livlige dyr, såsom edderkopper og biller, men også mange flyvende insekter såsom sommerfugle, fluer og myg. Ellers spiser de i høj grad det samme som den butsnudede frø, hvilket i princippet er alt der bevæger sig og som de er i stand til at sluge, men særligt regnorme, snegle, sommerfuglelarver, mejere og stankelben. Butsnudet frø kan dog også finde på at æde deres egne samt at æde mere ildesmagende og stikkende arter så som hveps, mariehøns, bier og sommerfuglelarver med torne. Den spidssnudede frø er udbredt over hele Danmark. Der er fem overordnede inddelinger af spidssnudet frø, men herudover er der yderligere forskellige på størrelse, farve, snudeform og måden de kvækker på afhængig af lokalitet. De naturlige fjender er de samme som for butsnudet frø, hvilket betyder at æggene kan ædes af fladorme, mosesnegle, vårfluelarver, flodkrebs, hundestejler og større fisk, samt ænder, vandsalamander, rørhøns og hejrer. De små larver ædes af vandinsekter, så som skorpionstæger, voksne rygsvømmere, guldsmedelarver og larver af stor vandkalv. Store haletudser ædes af stor vandkalv, fisk af forskellig art, stor vandsalamander, snog og forskellige fuglearter såsom ænder og hejre. Også en lang række af dyr æder de voksne frøer, herunder bl.a. gedder, grønne frøer, snog, hugorm, ænder, stork, mink, krage med flere. Menneskelige påvirkninger, der har forårsaget tilbagegang, er typisk tørlægning af vandhuller, udsætning af fisk, men også grundvandssænkninger og opdyrkning af frøens levesteder. Især mangler den spidssnudede frø fugtige randzoner nær vandhullet, hvor ungerne kan vokse op. At disse er begrænsede gør i øget grad at de unge spidssnudede frøer ædes af grøn frø. Den stærkeste tilbagegang ses således også i områder, hvor grøn frø er udbredt. Også forurening af vandhuller i forbindelse med gødskning og kalkning af marker har påvirket spidssnudet frø negativt, idet vandhullerne herigennem er blevet mere næringsrige. Også afvanding af større næringsrige moser har især forårsaget tilbage gang af formen nigromaculata. For at hjælpe den spidssnudede frø skal der graves mange vandhuller nær hinanden og/eller vandhullerne skal have en bred sumpet zone og være omgivet af eng eller græsmark, frem for skarpt afgrænsede vandhuller omgivet af tør jord.

26 3.3 Beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end m 2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. Naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet mod tilstandsændringer. Beskyttede naturarealer fremgår af kommunens vejledende registrering. Undersøgelser viser, at den vejledende registrering af beskyttet 3 natur blot omfatter 2/3 af de arealer, som opfylder kriterier for beskyttelse. På baggrund af ovenstående gennemgås arealer for potentiel 3 natur indenfor en 1000 meter zone omkring det ansøgte projekt. Ved den aktuelle gennemgang af 1000 meter zonen er der registreret op mod 13 nye arealer (søer, moser, overdrev og enge) som kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De 13 nyregistrerede arealer udgør et areal på mere end 3,1 ha. Merbelastning af beskyttede naturtyper med næringsstoffer kan have en negativ effekt på naturtypen, som kan give tilstandsændringer. Skov- og Naturstyrelsen har i deres Vejledning vedrørende sagsvurdering for lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af husdyrbrug fra 2003 (2005) vurderet at ekstra belastning på mindre end o,5 1 kg N / ha/år kan antages at være uvæsentlige såfremt der ikke er tale om særlig næringsfølsomme naturområder og såfremt naturtypens grænseværdi ikke allerede er overskredet. Ud fra kommunens egne beregning vurderes det at der ikke vil være ekstra deposition af kvælstof over o,5 kg N/ha/år som følge af den ansøgte udvidelse. Den samlede ammoniakemission er ca. 3,25 tons N/år fra stald og lager.

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD

Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD Knud Erik Jensen Erhvervsjura KOMMUNERNES HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND JURIDISKE FORHOLD MILJØBESKYTTELSESLOVENS 19 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, må ikke

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Bilag 3 LUGT BEREGNING

Bilag 3 LUGT BEREGNING BILAG 93 Bilag 1 94 95 Bilag 2 Bilag 3 LUGT BEREGNING For ejendommen Kanalvej 10 er udpeget følgende områder hvortil geneafstande for lugt beregnes: Nabobeboelse (Kanalvej 8) Samlet bebyggelse/rekreativt

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune Envinas Naturårsmøde den 3. september 2014 Biolog Maria Astrup Skov Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2a Internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Lars Nielsen Søbyvej Odder. Mail: Sags Id

Lars Nielsen Søbyvej Odder. Mail: Sags Id Lars Nielsen Søbyvej 69 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Mail: bhkv@post.tele.dk Landzonetilladelse til etablering af nyt vandhul matr. nr. 3f, søby by, Gosmer Der er søgt om tilladelse til at

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011

Natur og landskab. Videbæk biogas A/S. 6. november 2011 Videbæk biogas A/S 6. november 2011 Natur og landskab Sammenfatning Projektområdet er beliggende på agerjord i landzone. Projektområdet er ikke beliggende på naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering og drift af røggaskondenseringsanlæg

Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering og drift af røggaskondenseringsanlæg Energnist Esbjerg Måde Industrivej 35 6705 Esbjerg Ø Digital post til CVR-nr 15980907 Virksomheder J.nr. MST-1270-01921 Ref. MSCHU Den 13. maj 2016 Afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering og drift af

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 2008 Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell Padder i Århus Kommune 1 Naturen i Århus Kommune - Padder Århus Kommune ønsker at de naturmæssige værdier og den

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Dispensation til 3 sø

Dispensation til 3 sø Grundejerforeningen Eldrup v/formand Per B. Frederiksen Losvej 3, Ertebølle 9640 Farsø Sendt på e-mail: per@yde-frederiksen.dk Dato: 2. februar 2016 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har ved brev af 13. september 2012 ansøgt om ændring af gældende vilkår for tankning af fly,

Læs mere

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring

Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2014 Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording. 26. november 2013

HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording. 26. november 2013 HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 26. november 2013 Landzonetilladelse til midlertidig opstilling af en pavillon på matr.nr. 12m, Hestlund By, Bording, beliggende ved Skyggevej 21 A, 7441 Bording

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Etablering af 2 boringer til

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Høring i forbindelse med ansøgning om tilladelse til renovering af indvindingsboring C.6 ved overboring Aarhus Vand A/S

Høring i forbindelse med ansøgning om tilladelse til renovering af indvindingsboring C.6 ved overboring Aarhus Vand A/S Høring i forbindelse med ansøgning om tilladelse til renovering af indvindingsboring C.6 ved overboring Aarhus Vand A/S Anlægsbeskrivelse Der er ansøgt om tilladelse til renovering af indvindingsboring

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Hans Martin Risgaard Højmark, Skovbrynet 1 C, 8960 Randers SØ Bygherres

Læs mere

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v.

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Notat Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v. Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 22-06-2010 Sagsnummer.: 09.00.00-P21-4-07 Version nr.: 1 Indledning Almindelig markdrift og udbringning af

Læs mere

Vurdering af natur og recipienter.

Vurdering af natur og recipienter. 1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Dispensation til oprensning og slåning

Dispensation til oprensning og slåning Tønder Spildevand A/S Stationsvej 5 6261 Bredebro Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574928043 Mail: mom1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-11-15 Ks: LSc 26. august 2015 Dispensation til oprensning og slåning

Læs mere

EJD Screenings afsluttet: 18. april 2017

EJD Screenings afsluttet: 18. april 2017 VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning ved Brylle Navn og adresse på bygherre Det Danske Hedeselskab, Klostermarken

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

søens afløb laves, så vandet overrisler det nedenfor liggende areal, som i forvejen er sumpet

søens afløb laves, så vandet overrisler det nedenfor liggende areal, som i forvejen er sumpet Niels Frandsen Blomstrupgård Ottingvej 3 Otting 7860 Spøttrup 11. juni 2014 Ottingvej 3 - Tilladelse efter planlovens 35 og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sø og opholdsbane,

Læs mere

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Niels Henrik Jensen Illerisørevej 38 C Hvalpsund 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt på

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på en ejendom på Tinnetgård i Give Kommune i Vejle Amt

Afgørelse i sagen om etablering af en husdyrproduktion på en ejendom på Tinnetgård i Give Kommune i Vejle Amt NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 30. juni 2004 J.nr.: 03-33/600-0046 ssc Afgørelse i sagen

Læs mere

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb. Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skovrejsning.

Læs mere

Sagsnr K Dato: Tilladelse til nedsivning/udledning af regnvand

Sagsnr K Dato: Tilladelse til nedsivning/udledning af regnvand Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Horsens Kommune, Natur og Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Bo Karlshøj Riis E-mail: bri@horsens.dk Spildevand Sagsbehandler: Jakob Humaidan Direkte:

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro Side 1/5 Else-Marie Kannegaard Olsen Kragbækvej 4 7500 Holstebro Dato: 15-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557

Læs mere

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016 Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev 12. oktober 2016 Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sø Skive Kommune har d. 4. oktober 2016 modtaget ansøgning fra Bent

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Klageadgang Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet

Klageadgang Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet BILAG 2 - AFGØRELSE OM VVM PLIGT Der er søgt om 3200 m3 grundvand pr. år fra boringen med DGU nr. 79.168, som er beliggende på Langskovvej 17, men ejes af Langskovvej 21, 8370 Hadsten Anlægget er omfattet

Læs mere

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr ,   Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted. VVM-screeningsskema Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere