Situationsplan. Bilag 1.1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Situationsplan. Bilag 1.1"

Transkript

1 BILAG

2 Situationsplan Bilag 1.1

3 Bilag 1.2 Afløbsplan

4 Ejendommens beliggenhed Bilag 1.3

5 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2

6 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2.1

7 Transportruter Bilag 2.2

8 Bilag 2.3 Ejendommens arealer og ejerskabsforhold

9

10

11 Planmæssige forhold Bilag 3

12 Beskyttet natur Bilag 4

13 Overfladevand Bilag 5

14 Grundvand Bilag 6

15 Natura 2000 Bilag 7

16 Bilag 8 Naturgruppen Sagsbehandler: Bent Albæk Sags nr.: 08/38394 Den Naturgruppens udtalelse vedrørende natur- og landskab Naturgruppen har foretaget en vurdering af det ansøgte anlægs potentielle påvirkning af naturforholdene indenfor en bufferzone med radius på 1000 meter fra det ansøgte samt en generel vurdering af husdyrproduktionens påvirkning på natur og miljø. 1 Konklusion/opsamling 3.1 Der er ikke registreret særligt følsomme naturtyper indenfor de nærmeste 300 meter fra Kettingmark 3 Bedriftens påviselige andel af den luftbåren N-belastning af terrestriske naturtyper i habitatområderne vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N-deposition i habitatområderne. 3.2 Det vurderes ud fra kommunens registreringer og Faglig rapport 637 fra DMU at følgende arter potentielt kan forefindes indenfor bufferzonen: Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, (Langøret Flagermus), Markfirben, Stor Vandsalamander, Løvfrø og Spidssnudet Frø. Sønderborg Kommune vurdere at husdyrproduktionen på kort sigt umiddelbart kun kan påvirke forekomsten af padder. De øvrige arter vurderes at være mindre påvirkelige af projektet i forhold til levested og fødesøgning. Der bør stilles særlige vilkår om kompenserende foranstaltninger ved potentielle ynglelokaliteter for bilag IV padder, da de er særligt sårbare overfor næringsstoffer. Områdets vandhuller kan huse lokalt meget vigtige bestande som sikre udveksling mellem fjernere liggende bestande. 5 meter bræmmer omkring flest mulige potentielle ynglelokaliteter (moser og vandhuller) vil med stor sandsynlighed øge paddernes ynglesucces og mulighed for udveksling mellem populationer. 3.4 Naturgruppen har foretaget en registrering af 7 natur indenfor 1000 meter zonen. Ved gennemgangen blev der ikke registreret naturarealer omfattet af 7. Det nærmeste registrerede 7 areal til Kettingmark 3 er overdrevsarealer som ligger km derfra. 3.5 I det konkrete tilfælde anbefales en udvidelse af det eksisterende regnvandsbassin med lavvandede arealer med sumpvegetation dunhammer, tagrør, pil osv. Anlægget vil kunne optage dele af næringsstofferne, fremme afgasning af kvælstof (denitrifikation) samt tilbageholde organiske stoffer, herunder øget tilbageholdelse ved visse former for uheld med gylle. Den estimerede mindsteværdi for kvælstofindholdet i afledt regnvand ligger under de nævnte grænseværdier. Depositionen skal dog ses som en af flere kilder og derfor kan det ikke udelukkes, at der med regnvandet udledes i koncentrationer over grænseværdierne. 3.8 I kraft af husdyrbrugets placering udgør alle naturarealer i umiddelbar nærhed vigtige spredningsveje for dyr og planter til og fra naturarealer omkring Ketting Nor, Mjang Dam og Dyrehaven.

17 3.10 Det ansøgte projekt bidrager ikke til at bremse tabet af den biologiske mangfoldighed. 1 Landskabelig vurdering Ved revurdering inddrages den landskabelige vurdering ikke. 3 Naturforhold Naturforholdene er vurderet ud fra tidligere registreringer samt ved en gennemgang af bufferzonen for arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 samt øvrige levesteder for særligt beskyttede arter opført på habitatdirektivets bilag IV, fredede dyr og planter samt rødlistede arter. Der er ved screeningen blevet lokaliseret vådområder med naturforhold, som kan kræve en nærmere vurdering. Følgende figur 1. er en totaloversigt over identificerede naturarealer i 1000 meter screeningszonen Id. UTM UTM nbl. hgl. hgl. Rødlist. N. dep. Habitatdir. Bilag IV Nr. X Y naturtype m Fredninger beregninger Undersøgelser / bræmmer sø (x) ca sø x ca sø (x) 0,1 (0) sø x ca. 0,1(0) sø (x) ca. 0,1(0) sø x ca. 0,1(0) overdrev (x) 0,4 (0,2) sø (x) > 0, eng (x) 0, mose (x) > 0, sø x lav mose (x) 0,44 (0,2) sø (x) lav sø x 1,2 (0,4) sø x ca. 0,5 (0,2) sø (x) 1,2 (0,4) mose/sø x 0,2(0) mose (x) ca. 0,5 (0,2) sø x ca. 0,2 (0) sø x ca. 0,4 (?)

18 sø x 0,8 (0,3) eng (x) ca. 0,5 (0,2) mose/sø x (x) 0, sø x ca. 0,4 (?) sø/mose (x) 0,8 (0,3) Figur 1: De enkelte Id.Nr. kan genfindes på vedlagte kortbilag. Beregninger er foretaget af Sønderborg Kommune 3.1 Natura 2000 Lov om naturbeskyttelse 19 f. Indtil der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal kommunalbestyrelsen Bekendtgørelse af lov om skove pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift 21. Indtil der foreligger en Natura 2000-skovplan, eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige skal miljøministeren pålægge ejeren af en ejendom i for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder eller uden for de for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente internationale naturbeskyttelsesområder den drift vedtagelse af Natura 2000-planen, og hvis sådan eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges at undgå forringelse af naturtyper eller levesteder for gennem aftale eller på anden måde. arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i 19 d, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. vedtagelse af Natura 2000-skovplanen, og hvis en sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den gennem aftaler eller på anden måde. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter: 7. Før der træffes afgørelse i medfør af de bestemmelser, der er nævnt i 8, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. De projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er projekter som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Stk. 2. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. 8 1) Dispensation efter 9, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. 8, stk. 1, nr. 3. 2) Tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter 10, 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. ) dk d l f l l f f Naturdirektiverne (habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet)betragter naturen som en ressource eller værdi, der for sin egen skyld skal bevares og om nødvendigt forbedres. Det er med andre ord naturen der er i fokus. Habitatbekendtgørelsen (408 af 01/ ) implementere dele af habitatdirektivet i dansk lovgivning. Habitatbekendtgørelsen indeholder i udgangspunktet ikke bestemmelser om at gribe

19 ind over for eksisterende lovlig drift. Husdyrgodkendelsesloven regulerer i 7 aktiviteter nær (indenfor 300 m) særligt følsomme naturtyper med vægt på arealer indenfor Natura Der er ikke registreret særligt følsomme naturtyper indenfor de nærmeste 300 meter fra Kettingmark 3 Kommunens egne beregninger via Husdyrgodkendelse.dk viser at N emissionen fra husdyrbruget ved Kettingmark 3, årligt er ca. 2 tons før udvidelsen og ca. 3,25 tons efter udvidelsen En jævn fordeling af hele emissionen, som deposition indenfor 1000 m zonen, vil give ca. 10 kg N/ha/år. Forskellig rughed, vindretning mm. gør dog at depositionen vil variere meget i området. De fleste modelberegninger viser, at depositionen aftager eksponentielt med afstanden til kilden. Depositionen 1000 meter fra kilden vil ofte nærme sig baggrundsbelastningen. I Sønderborg Kommune er der 3 terrestriske Natura 2000 områder. Områderne er udpeget for at bevare særligt beskyttelseskrævende arter og naturtyper. For de enkelte naturtyper er der opstillet en tålegrænse for ammoniakdeposition. Fælles for naturtyperne i de 3 terrestriske skov Natura 2000 områder gælder at de hovedsageligt har et tålegrænseinterval på kg N/år/ha. Baggrundsbelastningen for Sønderborg Kommune ligger et sted mellem kg N/år/ha. For mange naturtyper overskrider depositionen således naturtypernes tålegrænse og derfor bør emmision af kvælstofforbindelser generelt begrænses og nedbringes. Sønderborg Kommune har iværksat en omfattende vurdering af Habitatområdernes påvirkning fra husdyrbrug i nærområderne. DMU forventer at kunne levere rapporten juni Rapporten vil i højere grad anskueliggøre de potentielle kumulative påvirkninger af habitatområderne. Det fremgår af DMU- Rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus, at tålegrænsen for skovnaturtyperne ikke må overskrides (DMU 2003). De nærmeste terrestriske Natura 2000 områder til det ansøgte projekt på Kettingmark 3 er Habitatområde H 200 Augustenborg Skov som ligger ca. 4,1 km mod syd vest og Habitatområde H 189 Lilleskov og Troldsmose som ligger ca. 4,6 km mod nord. Med henvisning til de store afstande og den eksponentielt aftagende ammoniak deposition fortynding med afstanden fra kilden er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren N- belastning i de førnævnte habitatområder. Bedriftens påviselige andel af den luftbåren N-belastning af terrestriske naturtyper i habitatområderne vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N-deposition i habitatområderne. 3.2 Bilag IV arter

20 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter: 11. Ved administration af de i 8-9 nævnte bestemmelser kan der ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller 2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Stk. 2. Planforslag efter planloven kan ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen har virkninger som nævnt i stk. 1. Stk. 3. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet efter de i 8-9 nævnte bestemmelser og redegørelsen til planforslag. Af faglig rapport fra DMU nr. 637 (håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV) fremgår en oversigt over arters udbredelse i grid på 10 X 10 km fordelt over hele landet. Af listen fremgår følgende arter registreret i nærområdet til Kettingmark 3: Dværgflagermus Brunflagermus Sydflagermus Markfirben Stor Vandsalamander Løvfrø Spidssnudet Frø (Pipistrellus pipistrellus) (Nyctalus noctula) (Eptesicus serotinus) (Lacerta agilis) (Triturus cristatus) (Hyla aborea) (Rana arvalis) Derudover er der registreret Langøret flagermus (Plecotus auritus) i nærliggende nabo grid mod øst. Kommunens egne registreringer for det pågældende område er meget mangelfulde. Der foreligger blot gamle padderegistreringer fra starten af 90 erne hvor der er registreret løvfrø i et vandhul ca m mod øst samt Lille vandsalamander syd for Dyrhaven. Ved naturgruppens besigtigelse blev der ikke registreret bilag IV arter. Naturgruppens registrering er ikke udtømmende for arealernes reelle indhold af bilag IV arter i det besigtigelsen har været fokuseret på biotoper og ikke arter. Naturgruppens registrering viser, at der er naturarealer og biotoper, som potentielt kan være levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted for bilag IV arter. Det vurderes ud fra kommunens registreringer og Faglig rapport 637 fra DMU at følgende arter potentielt kan forefindes indenfor bufferzonen: Dværgflagermus, Brunflagermus, Sydflagermus, (Langøret Flagermus), Markfirben, Stor Vandsalamander, Løvfrø og Spidssnudet Frø.

21 Sønderborg Kommune vurdere at husdyrproduktionen på kort sigt umiddelbart kun kan påvirke forekomsten af padder. De øvrige arter vurderes at være mindre påvirkelige af projektet i forhold til levested og fødesøgning. Den beregnede deposition i potentielle ynglelokaliteter for specielt paddearterne er ikke umiddelbar kritisk set i forhold til naturtypernes nuværende lave naturkvalitet. Beliggenheden af Kettingmark 3 er dog meget central i forhold til spredningsmuligheder for kendte bestande af Stor Vandsalamander og Løvfrø. Der bør stilles særlige vilkår om kompenserende foranstaltninger ved potentielle ynglelokaliteter for bilag IV padder, da de er særligt sårbare overfor næringsstoffer. Områdets vandhuller kan huse lokalt meget vigtige bestande som sikre udveksling mellem fjernere liggende bestande. 5 meter bræmmer omkring flest mulige potentielle ynglelokaliteter (moser og vandhuller) vil med stor sandsynlighed øge paddernes ynglesucces og mulighed for udveksling mellem populationer. Artsbeskrivelser Dværgflagermusen lever i tilknytning til frodig løvskov, med bøg, eg, lind, ask, ahorn mv. De holder til i hule træer og gamle spættereder, og i større parkagtige bevoksninger. Klarer sig godt i tilknytning til mennesker og findes ofte i bygninger. Jager langs skovkanter, skovlysninger og levende hegn i forskellige højder, men altid i kanten og ikke inde i vegetationen. De kan begive sig langt til hav, men jagt og hjem lægger oftest indenfor 100 meters afstand. Lever især af myg, men også døgnfluer, natsværmere og andre insekter. Dværgflagermusen er en af de tre mest almindelige flagermus i Danmark. Trues af sine naturlige fjender ugle, husmår og skovmår. Men også af mangel på hule træer, at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov, samt at deres vinterkvarterer ødelægges eller forringes. Brunflagermus bor i hule træer og sjældent i bygninger. De jager højt over skov, fri af træer, men også i 5-20 meters højde under insektjagt over søer og åbne flader. De kan vel og mærke jage langt fra deres dagkvarterer. De lever af biller (især de store arter), natsommerfugle, myg, natsværmere og fluer. Brunflagermus er en relativt almindelig flagermus i Danmark, men nogle trækker herfra om vinteren og nogle hertil. Trues af sin naturlige fjende uglen. Sydflagermus foretrækker huse og bor både i sommer og vinterbebyggelse. Om vinteren på kølige men frostfrie steder, såsom i hulmure, ved skorstene på uudnyttede lofter o. lign. De foretrækker et mosaik landskab af åbent agerland, spredte løvskove, mindre lunde, levende hegn, enkeltstående træer samt parker og haver, som udgør dens jagtterritorium. De jager i åbent terræn eller i skovkanten, omkring enkeltstående træer og i parcelhushaver med ældre træer. I sidste halvdel af sommeren og om efteråret dog også omkring vejlamper idet der

22 her er store insektmængder. Typisk fouragerer de tæt på deres huler og de lever af biller, myg, natsværmere og fluer. Sydflagermus er en af de mest udbredte flagermus i Danmark. Trues først og fremmest af sin naturlige fjender nat- og slørugler. Langøret flagermus findes hovedsagligt i tilknytning til områder med åbne skov- og parklandskaber og tilgroede frodige haver. De har ofte yngle- og rasteområder i bygninger tæt ved egnede fourageringsområder. Byttet jages i luften, men arten plukker det især på overfladen af blade, grene, vandløb og søer. De kan også finde på at jage inde i bygninger. Den langørede flagermus er dog en meget stationær art, der ikke flytter sig ret meget. De lever insekter, især natsommerfugle, myg og guldøjer. Langøret flagermus er en relativ almindelig art i Danmark, men anses dog som værende sårbar. Trues af mangel på hule træer, at de ikke kan etablere dagrastepladser i bygninger nær skov, samt at deres vinterkvarterer ødelægges eller forringes. Markfirbenet yngle på steder, hvor der er mulighed for at grav æg ned og hvor disse kan udruges af solvarmen, dvs. at de foretrækker sydvendte skråninger med bart jord eller sand, som varmes godt op af solen. Markfirbenet solbader flere gange i løbet af dagen, men om natten søger de skjul i huller som de enten har overtaget fra andre dyr eller som de selv har gravet. Markfirbenet undgår gerne steder med ensartet vegetation, og opholder sig typisk i grænselinjen imellem forskellig slags vegetation, eksempelvis skovbryn, diger og markskel således at der inden for kort afstand findes både et område med bar jord, et område med ung lav lyng, et område med gammel høj lyng og et område med buske. Jo mere disse krav er opfyldt, jo mere dominerer markfirbenet i forhold til det almindelige firben. I Danmark lever markfirbenet dog både på ler- og sandjord, og i mange forskellige slags natur; i klitter, i bakket hedeterræn med spredte buske, på græsklædte bakker og overdrev, langs solbeskinnedes skovveje, i grusgrave, på jernbaneskråninger og på lerskrænter ud mod havet. Markfirbenet bor i små kolonier af minimum 4-6 dyr og finder som regel føden inden for en radius af ca 10 meter fra sit overnatningshul. Markfirbenet æder i princippet ethvert egnet byttedyr som det støder på (mellem 5 og 18 mm), men spiser især græshopper, sommerfuglelarver og biller. Kannibalisme forekommer dog også. Om vinteren går markfirbenet i dvale, hvilket kan være op til 700 m fra deres sommerlevesteder. Disse vinterkvarterer er lange gange, der gerne graves i sydvendte skråninger. Markfirbenet er udbredt over det meste af Danmark, men mangler bl.a. på Lolland. Den er dog gået tilbage i antal siden 1900 tallet. Markfirbenet er meget følsom overfor tilgroning af deres levesteder, idet de nedgravede æg dels skal have en hvis fugtighed men også den rette mængde varme fra solen. Bar jord i forbindelse med eksempelvis træer er derfor et godt sted. Af menneskeskabte trusler er bl.a. vores gode hensigt om at stoppe skovbrande og bekæmpe sandflugt, hvilket betyder at markfirbenet mister levesteder og spredningsmuligheder. Rydning af træ- og buskværkst, samt at skrabe nogle områder ren for blade, mos, nåle osv. og hermed skabe et åbent sted egnet til æglægning er små tiltag med stor betydning for markfirbenet.

23 Herudover er det vigtig at undgå at markhegn og stengærder ryddes, at overdrev, markhegn og græsrabatter overgødskes således at de bliver for frodige, samt at befæste stier, hjulspor og skovveje, der tidligere fungerede som æglægningssteder, bevares. Man bør ligeledes være opmærksom på, at egnede levesteder ikke tilplantes helt eller opdeles i små felter gennem tilplantning med træer. Særligt bør små græsstriber ud til skovveje bibeholdes. Stor vandsalamander findes i hele Danmark, på nær visse øer. Som et dyr langt nede i fødekæden trues stor vandsalamander naturligvis af, at blive spist af fisk, spidsmus, snog og store løbebiller. Men herudover er arten følsom overfor forurening (overgødskning) af vandet, udsætning af fisk og ænder, samt overskygning af vandet, hvilket lille vandsalamander i højere grad fortrækker. Oprensning og bræmmer, samt at lade være med at udsætte disk og ænder er derfor styrkende for stor vandsalamanders yngleforhold. Stor vandsalamander foretrækker små vandhuller under 100 m 2, hvor der er sol på næsten hele vandfladen. Som hovedregel yngler den ikke i vandhuller med hundestejler og andre fisk, men det sker hvis vegetationen er tæt nok. Stor vandsalamander kan ses som indikator for vandets renhed. Jo renere vandet er, jo større er mængden af larver af stor vandsalamander i forhold til larver af lille vandsalamander. Den kan også findes i større, forurenede vandhuller, men den vil ikke yngle her. Stor vandsalamander er knyttet til vandhuller på næringsrig jord, ikke mindst kvægvandingshuller. Den kan være ret almindelig i vandhuller ude på dyrkede marker, men er derimod fåtallig i vandhuller på sur bund. Endvidere er den ofte knyttet til lokaliteter ved skov eller nær boliger og træffes til tider i kældre, udhuse og lignende steder. Laverne lever især af fritsvømmende dafnier og i mindre grad af bundlevende dafnier og vandlopper, samt insektlarver, småmuslinger mm. De voksne lever af bundlevende dafnier og vandlopper, myggelarver, døgnfluelarver, vandnymfelarver, vårfluelarver, rygsvømmere, vandbænkebidere, tanglopper, snegle og bønnemuslinger. Desuden æg og haletudser af springpadder, salamandre (også stor), samt ikke mindst haletudser, der ellers er giftig for de fleste andre dyr. På land æder de primært regnorme, men også insektlarver, tusindben og snegle. Løvfrøen foretrækker ligesom løgfrøen varme vandhuller, der er rene og uden fisk. At vandet skal være varmt betyder, at der ikke må være meget overskygning af vandhullet. Løgfrøen yngler helst i en ikke-tilgroet, lavvandet vandhul med bredzone, hvor vandet hurtigt opvarmes. Om natten skal der være mindst 17 grader i vandhullets overflade før æglægningen foregår. Gødningsstoffer og anden forurening gør ligeledes vandhullet uegnet som ynglevandhul. Undertiden yngler løvfrøen i helt nygravede vandhuller uden vegetation, men ofte finder de vandhuller med en god vegetation af vandplanter såsom kransnålalger, liden vandaks, kruset vandaks og vandranunkel. Desuden foretrækker de et rigt insektliv med bl.a. mange vandnymfelarver. God ynglesucces kræver i øvrigt at der ikke er fisk i vandhullet. Løvfrøen har den største ynglesucces i vandhuller, der tørrer ud i sensommeren, idet de næste forår er fri for både fisk og mange rovinsekter. Et godt levested opfylder følgende krav; det skal være intensivt solbeskinnet, der skal være mange blomstrende planter der tiltrækker insekter, der er buske eller høje urter med et tæt løv af mange blade, der er planter med stive blade som frøerne kan sidde på, jorden er nogenlunde fugtig og der er rimeligt læ for vinden. Især må der gerne være brombærplanter. Skovbryn, levende hegn, haver og overdrev er således egnede levesteder. Ofte lever løvfrøerne langt fra vandhullet (1 km), men de trives bedst hvis der er gode sommerkvarterer i nærheden af ynglevandhullet. Løvfrøen overvintrer i huller i jorden, under visne blade, i huller i træer, i sprækker i murværk, i stengærder mv. Haletudserne afgræsser overfladen af plantestængler og lever i øvrigt af de mikroorganismer, der lever på vandhindens underside. Ungerne og de voksne løvfrøer lever af alle mulige insekter såsom

24 tæger, biller, ørentvister, fluer, myg, snyltehvepse og edderkopper, men også stikkende og ildesmagende insekter som hvepse. Løvfrøen er primært at finde i den østlige del af Sønderjylland og på det vestlige Lolland, og er således udbredt i Sønderborg Kommune i forhold til resten af landet. Danmark udgør den nordligste grænse af løvfrøens udbredelse, men den er siden 1950 erne gået kraftigt tilbage og er forsvundet fra op mod 97 pct. af de vandhuller den dengang levede i. Den samlede løvfrøbestand udgør ca kvækkende hanner fordelt på 500 vandhuller, og det lader til at bestanden på nuværende tidspunkt er i fremgang. Als er et af de få steder i Danmark, hvor arten siden 90 erne er gået frem. Løvfrøen ædes ligesom de andre frøer er forskellige andre dyr, der er deres naturlige fjender. Heraf kan nævnes mosesnegle, vårfluelarver og haletudser af især butsnudet frø, der æder løvfrøens æg. Haletudserne ædes især af larver af stor vandkalv, men også stor vandsalamander, hundestejler og andre fisk samt ænder æder dem. Voksne løvfrøer er bedre beskyttet grundet deres camouflage men ædes dog af bl.a. af fasaner og tamhøns. Snog ses dog som den værste fjende. Af menneskeskabte trusler optræder det homogene landskab, idet løvfrøen lever bedst i et varieret landskab med haver, levende hegn og skovbryn. Vedligeholdelse af grøftekanter med slagleklipper dræber endvidere mange unge løvfrøer, der sidder i urtevegetationen. Plantning af hegn og vildtremiser er gavnlige for løvfrøen så længe beplantningen ikke er for tæt der skal være sol på buskene. Skyggende plantning omkring vandhullet er derimod til stor skade. Især store pile og asktræer bør undgås, idet deres store bladnedfald om efteråret skader vandkvaliteten. Sprøjtning med insektmidler over store områder truer endvidere løvfrøen i udlandet. Historisk set er ødelæggelsen af vandhuller den primære årsag til løvfrøens tilbagegang. Ændringer af kreaturholdet er også for løvfrøen vigtig, idet de bedste ynglevandhuller typisk er lavvandede vandhuller på enge og i græsningsfolde, hvor bredvegetationen er hold nede ved græsning, og således sikret en solbeskinnet lavvandszone langs bredden. Spidssnudede frø opholder sig tættere på ynglevandhullet end butsnudet frø og på mere fugtige steder. Det betyder at spidssnudet frø trives bedst, hvor der er udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne, hvor ungerne kan finde deres føde. I Vest- og Nordjylland, altså i Jyllands sandede egne, klarer spidssnudet frø sig bedst, hvor vandhuller og moser er talrige, næringsfattige, sure og fladvandede. I Østjylland og på Fyn er spidssnudet mere sjælden og holder kun til i de mest næringsfattige miljøer. På Lolland-Falster- Møn holder den til i de få større moser, idet den klarer sig dårlig i landbrugslandet. På Sjælland klarer den sig bedst i de åbne, bare landskaber, hvor der mangler skov, og hvor der er store arealer med moser, enge og græsmarker. Desuden findes den i større sammenhængende skovområder. I de mere mosaikagtige landskaber er det den butsnudede frø der dominerer. I Danmark overvintrer den spidssnudede frø typisk på land, hvor den graver sig ned. Men de kan også overvintre i vand. Der findes fem forskellige former for spidssnudet frø, med forskellige præferencer. o Striata formen findes især på steder med en lav bestandstæthed af brune frøer, især med et fåtal af butsnudet frø. Striata haletudserne klarer konkurrencen med andre haletudser dårligt, hvorfor en tæthed heraf undgås. Den findes typisk i næringsfattige miljøer og bliver mere dominerende jo nærmere vi kommer udbredelsesgrænsen for spidssnudet frø. Den er derfor særlig dominerende i det vestlige og sydlige Jylland. Den yngler i næringsfattige

25 o moser og vandhuller, især i meget fladvandede vandhuller, og findes uden for yngletiden i de tilstødende områder udgjort af klitter, heder og hedemoser. Den opholder sig i ringe grad i skov. Macuata formen dominerer i de næringsrige egne. Denne type minder meget om butsnudet frø af levevis og udseende og disse to lever ofte sammen. Spidssnudet frø spiser gerne små og livlige dyr, såsom edderkopper og biller, men også mange flyvende insekter såsom sommerfugle, fluer og myg. Ellers spiser de i høj grad det samme som den butsnudede frø, hvilket i princippet er alt der bevæger sig og som de er i stand til at sluge, men særligt regnorme, snegle, sommerfuglelarver, mejere og stankelben. Butsnudet frø kan dog også finde på at æde deres egne samt at æde mere ildesmagende og stikkende arter så som hveps, mariehøns, bier og sommerfuglelarver med torne. Den spidssnudede frø er udbredt over hele Danmark. Der er fem overordnede inddelinger af spidssnudet frø, men herudover er der yderligere forskellige på størrelse, farve, snudeform og måden de kvækker på afhængig af lokalitet. De naturlige fjender er de samme som for butsnudet frø, hvilket betyder at æggene kan ædes af fladorme, mosesnegle, vårfluelarver, flodkrebs, hundestejler og større fisk, samt ænder, vandsalamander, rørhøns og hejrer. De små larver ædes af vandinsekter, så som skorpionstæger, voksne rygsvømmere, guldsmedelarver og larver af stor vandkalv. Store haletudser ædes af stor vandkalv, fisk af forskellig art, stor vandsalamander, snog og forskellige fuglearter såsom ænder og hejre. Også en lang række af dyr æder de voksne frøer, herunder bl.a. gedder, grønne frøer, snog, hugorm, ænder, stork, mink, krage med flere. Menneskelige påvirkninger, der har forårsaget tilbagegang, er typisk tørlægning af vandhuller, udsætning af fisk, men også grundvandssænkninger og opdyrkning af frøens levesteder. Især mangler den spidssnudede frø fugtige randzoner nær vandhullet, hvor ungerne kan vokse op. At disse er begrænsede gør i øget grad at de unge spidssnudede frøer ædes af grøn frø. Den stærkeste tilbagegang ses således også i områder, hvor grøn frø er udbredt. Også forurening af vandhuller i forbindelse med gødskning og kalkning af marker har påvirket spidssnudet frø negativt, idet vandhullerne herigennem er blevet mere næringsrige. Også afvanding af større næringsrige moser har især forårsaget tilbage gang af formen nigromaculata. For at hjælpe den spidssnudede frø skal der graves mange vandhuller nær hinanden og/eller vandhullerne skal have en bred sumpet zone og være omgivet af eng eller græsmark, frem for skarpt afgrænsede vandhuller omgivet af tør jord.

26 3.3 Beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end m 2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. Naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet mod tilstandsændringer. Beskyttede naturarealer fremgår af kommunens vejledende registrering. Undersøgelser viser, at den vejledende registrering af beskyttet 3 natur blot omfatter 2/3 af de arealer, som opfylder kriterier for beskyttelse. På baggrund af ovenstående gennemgås arealer for potentiel 3 natur indenfor en 1000 meter zone omkring det ansøgte projekt. Ved den aktuelle gennemgang af 1000 meter zonen er der registreret op mod 13 nye arealer (søer, moser, overdrev og enge) som kan være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De 13 nyregistrerede arealer udgør et areal på mere end 3,1 ha. Merbelastning af beskyttede naturtyper med næringsstoffer kan have en negativ effekt på naturtypen, som kan give tilstandsændringer. Skov- og Naturstyrelsen har i deres Vejledning vedrørende sagsvurdering for lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af husdyrbrug fra 2003 (2005) vurderet at ekstra belastning på mindre end o,5 1 kg N / ha/år kan antages at være uvæsentlige såfremt der ikke er tale om særlig næringsfølsomme naturområder og såfremt naturtypens grænseværdi ikke allerede er overskredet. Ud fra kommunens egne beregning vurderes det at der ikke vil være ekstra deposition af kvælstof over o,5 kg N/ha/år som følge af den ansøgte udvidelse. Den samlede ammoniakemission er ca. 3,25 tons N/år fra stald og lager.

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder BILAG 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Natur & Miljø Sags id.: 14/2408 Sagsbehandler: Mette Schjødt 29-04-2014 Cpr. nr. 1712741747 Bilag 1 VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Fredericia Kommune Tekst Projekt

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg

VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg VVM-screening af: Danfoss A/S Nordborgvej 81 6430 Nordborg Etablering af nyt testbaneanlæg Virksomheden ønsker at etablere et nyt testbaneanlæg til afprøvning af nye hydrauliske, mekaniske og elektroniske

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Hedemarken 28, 7200 Grindsted

Hedemarken 28, 7200 Grindsted Dato: 26. januar 2015 Tilladelse til hestehold på Hedemarken 28, 7200 Grindsted iht. 10 i Husdyrloven Teknik- & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022.

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022. Hjortespring Golfklub Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Teknisk Forvaltning Natur og Miljø tf@herlev.dk Den 13. juni 2012 Journal nr. 163-2011-25671 Tilladelse til indvinding af overfladevand fra sø ved

Læs mere

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Indholdsfortegnelse: Formål med miljøvurderingen...1 Ikke teknisk resumé....1 Bilag IV-arter....2 Befolkning, sikkerhed

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA

2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 2. december 2013 J.nr.: NMK-33-01230, NMK-34-00182, NMK-41-00200 og NMK-34-00216 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Syddjurs

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Kan n. natur. Padder. krybdyr

Kan n. natur. Padder. krybdyr o Kan n natur Padder & krybdyr Titel: Kanon Natur Padder & krybdyr Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening marts 2012 Tekst: Ole Laursen, Susie Langebæk Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Kirsten Hjørne,

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor).

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor). Indsatsområdets navn: Vandløb, vandhuller, søer, ferske enge, moser og nor. NB: I hvert enkelt felt herunder er der plads til al den tekst, du ønsker. Feltet vokser i takt med, at du skriver! Kort/billede

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere