Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune

Transkript

1 Østre Ringvej Rønne, VVM screening COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 VVM direktivet 2 3 Projektet 2 4 Screeningens punkter 4 41 Natura Bilag IV arter 4 43 Rødlistede arter og andre arter 8 44 Fredninger, bygge- og beskyttelseslinjer mv Naturbeskyttelse Nationalt beskyttede kulturminder Landskab 14 5 Samlet vurdering 15 6 Referencer 16 Dokumentnr P D-1 Version 1 Udgivelsesdato 8 september 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Louise B Hübschmann Bent Sømod Bent Sømod

2 2 / 16 1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat for en VVM-screening, som skal foretage for at vurdere, om etablering af ny ringvej i Rønne samt udbygning af nuværende tilslutningsveje kan være VVM-pligtig Notatet er vedlagt et udfyldt screeningsskema I notat og skema har vi skønnet, om en nyetablering af ringvej i Rønne kan påvirke miljøet væsentlig og af den grund udløse VVM-pligt har dernæst truffet den endelige og formelle afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en VVMundersøgelse Baggrundsnotatet er baseret på de oplysninger om projektet, der har været til rådighed medio/ultimo maj 2011 Nye oplysninger om projektet kan eventuelt ændre nogle af vurderingerne i notatet 2 VVM direktivet Nyetablering af ringvej i Rønne mellem Torneværksvej og Snorrebakken samt udvidelse af tilslutningsforhold er en udvidelse eller ændring af et anlæg opført på bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning under punkt 10 d) Anlæg af veje Der skal derfor laves en screening for at afgøre, om projektet kan medføre væsentlige virkninger på miljøet Hvis dette er tilfældet, er det obligatorisk at udarbejde en VVM, inden det kan besluttes at gennemføre projektet 3 Projektet I Rønnes vestlige del fra Haslevej i nord til Søndre Ringvej i syd er der planlagt en ny ringvej Ringvejen har indgået i de overordnede planer for Bornholms kommune siden 1985 Øget trafik, ændret trafikmønster, nyt færgeforlig og ønsket om bæredygtighed i trafikken bevirker, at det nu er påkrævet at få realiseret planer om ydre overordnet trafik om Rønne Vejforbindelsen skal aflaste det centrale byområde, samtidig med at der etableres en bedre fordelingsvej til boligområder mv i Rønne Nord Herudover skal vejen også give vejadgang til plejecenter, idrætsanlæg, nyt campus-område mm Den nyere baggrund for en ny ringvej er regionkommuneplanen/kommuneplanforslagets bestemmelser om planlagte veje og kommunalforbindelse med regionkommuneplantillæg og lokalplan om Plejecenter, idrætsanlæg og vej ved Snorrebakken i Rønne

3 3 / 16 Signalanlæg Haslevej Blykobbevej Holger Lundgrens Vej Ny rundkørsel Torneværksvej Ny rundkørsel Snorrebakken Snorrebakkesøen Ny faunapassage Byåen Kaj Mogensens Vej Eksist rundkørsel Åkirkebyvej Oversigtskort Med rødt vises rute af ny ringvej Projektet er opdelt i etaper, hvor 1 etape Torneværksvej til Snorrebakken er nyanlæg der forventes udført oktober sommer 2012 og 2 etape Snorrebakken til Østre Ringvej i perioden medio 2012 til forår 2013 samt afsluttende etape 3 frem til sommer 2014 med opgradering/ombygning af eksisterende vejanlæg Nordre Ringvej og Østre Ringvej Hovedelementer i projektet Nordre Ringvej - Blykobbevej Eksisterende vejanlæg der opgraderes/udvides På sydsiden af vejen laves nyt flisebelagt fortov samt skillerabat mod ny cykelsti Holger Lundgrens Vej - Torneværksvej Eksisterende vejanlæg der opgraderes/udvides med cykelstier, skillerabat med beplantning og delvis fortov Torneværksvej - Østre Ringvej Nyt vejanlæg Cykelsti i begge sider af vejen og forberedt til fremtidig fortov Ny faunapassage over Byåen ved Snorrebakkesøen Støjvolde mod bebyggelse samt kolonihaveområdet Regnvandsbassin langs ringvejen fra DGI-stadion til Snorrebakken Østre Ringvej - Vibegårds runddel (eksisterende rundkørsel) Eksisterende vejanlæg der opgraderes/udvides med cykelstier, skillerabat med beplantning og delvis fortov

4 4 / 16 Stier Der etableres en ny 3 meter bred grusbelagt natursti i terræn på vest siden af ringvejen mellem Torneværksvej og Snorrebakken Den eksisterende sti omkring Snorrebakkesøen, forlægges så den passer til de fremtidige forhold Større vejkryds Der etableres signalregulering på Haslevej/Nordre Ringvej samt rundkørsler ved Torneværksvej/Nordre Ringvej og Snorrebakken/ny Ringvej 4 Screeningens punkter 41 Natura 2000 Der er ingen internationale beskyttelsesområder i nærheden af det foreslåede projekt og projektet er derfor ikke omfattet af det såkaldte planlægningsforbud jf habitatbekendtgørelsens 5 stk 2, som indeholder forbud mod at planlægge nye større vejanlæg eller sideanlæg i Natura 2000 områder Nærmeste område er mod vest; EF-habitatområde nr 221: Hvideodde Rev, der er udpeget pga naturtypen: 1170 (rev) Projektets påvirkning Områder med habitatnaturtyper ligger så langt fra projektet, at de vurderes ikke at kunne blive påvirket På baggrund af ovenstående vurderes det, at der ikke baggrund for at lave en Natura 2000 konsekvensvurdering 42 Bilag IV arter På habitatdirektivets bilag IV er oplistet en række arter, der inklusive deres yngle og rasteområder er særlig strengt beskyttede også uden for Natura 2000 områderne Bilag IV arter, der potentielt kan forekomme i projektområdet, er ifølge Søgaard & Asferg, 2007, (arter nævnt i parentes er kendt fra nærområdet): Grønbroget tudse, (springfrø), (løvfrø) Markfirben Sydflagermus, Brunflagermus, Langøret flagermus, Vandflagermus, Frynseflagermus, Skægflagermus og Brandts flagermus Der er på baggrund af en søgning på dels Miljøportalen (naturdatadk) og hjemmesiden fugle og natur (fugleognaturdk) ikke kendskab til konkrete forekomster af disse arter i projektområdet Der er ved Kaolinsøen øst for projekt-

5 5 / 16 området i 2006 fundet individer af grønbroget tudse, der også tidligere har været observeret i området Det kan således ikke udelukkes, at ovenstående arter findes, da kortlægningen af arterne ikke er udført i tilstrækkeligt omfang, og deres evt tilstedeværelse derfor er ukendt, hvorfor der nedenfor er beskrevet hvordan projektet vil kunne ændre - positivt som negativt - mulighederne for disse arters raste- og levesteder 421 Padder og krybdyr Der findes potentielt en række bilag IV arter i området omkring ny linjeføring, særligt på strækningen ved Snorrebakken men også ved inddragelse af fredskovsarealer syd for Snorrebakkesøen Der er kendte forekomster af grønbroget tudse og i det omkringliggende område (Kaolinsøen) er observeret løvfrø og springfrø Markfirben er ikke observeret men er kendt fra hele Bornholm Arterne Grønbroget tudse Grønbroget tudse er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV og fredet er set i området, men der er ingen nyere undersøgelser af artens udbredelse Grønbroget tudse yngler i temporære vandhuller og større vandansamlinger på feks marker og græsarealer - vigtigst er at vandhullerne har ringe bredvegetation og at disse er solbeskinnede Feks vil temporære vandansamlinger i forbindelse med anlægsarbejdet kunne tiltrække ynglende individer af Grønbruget tudse i april - maj måned Grønbroget tudse kan vandre flere kilometer fra overvintringslokaliteterne til yngleområdet Grønbroget tudse er tidligere fundet ved Kaolinsøen og der gennemføres overvågning af grønbroget tudse ved søen Der er dog ikke gjort fund af grønbroget tudse indenfor de seneste år Springfrø Springfrø er ligeledes omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV og er fredet Springfrø yngler i dybe vandhuller og gerne i mergelgrave Yngletiden for springfrø er i april-maj, men springfrø opholder sig ved ynglelokaliteten fra omkring februar til juli Springfrøen kan vandre langt fra ynglelokaliteten og opholder sig udenfor yngletiden gerne i lysåbne arealer i løvskove, men kan også opholde sig på græsmarker, skovbryn og haver Springfrø går i dvale fra omkring oktober - februar Springfrøen er lokaliseret flere steder på Bornholm, dog primært på øens vestlige side Snorebakkesøen og Kaolinsøen kan være mulige yngleområde for springfrø, men der er ingen oplysninger om yngleforekomst eller forekomst af voksne individer af springfrø i projektområdet

6 6 / 16 Øvrige vandhuller og regnvandsbassiner i området vurderes ikke at være væsentlige potentielle ynglelokaliteter for springfrø Løvfrø Løvfrø er omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV og er fredet Løvfrøen er kræsen med hensyn til ynglelokalitet, da den kun yngler i solbeskinnede, lavvandede rene vandhuller under fisk - feks vandhuller på græsmarker og enge der udtørre på sensommeren Løvfrø kan vandre langt fra ynglevandhullet og op til 1 km hvor den opholder sig i solbeskinnet vegetation i levende hegn, skovbryn og haver Løvfrø lægger æg i maj-juni Løvfrøen forlader ynglevandhullet i perioden juni-juli Vinterkvarteret opsøges fra september-oktober og er huller i jorden, under visne blade, hulheder i træer, sprækker i murværk og stengærder Løvfrø er tidligere observeret ved Kaolinsøen Markfirben Der er som nævnt ikke observeret markfirben i projektområdet Markfirben foretrækker solvendte sandede skråninger med lav vegetation Træffes på heder, klitter, overdrev og råstofgrave, vej- og jernbaneskråninger Der er ikke nogen oplagte opholdssteder for markfirben i projektområdet Mest sandsynlige levesteder er råstofgravene nordvest for hhv Kaolinsøen og Snorrebakkesøen Projektets virkning Øget trafik og anlæg af nye vej gennem det grønne område mellem Snorrebakken og Torneværksvej vil kunne øge risiko for trafikdrab af padder, der vandrer over vejen De enkelte arter har forskellige adfærdsmønstre, der har betydning for deres sårbarhed overfor øget trafik og vejanlæg Anlæg af nye regnvandsbassiner og -søer i forbindelse med vejanlægget vil tilføre området nye potentielle levesteder for padder I forbindelse med underføring af Byåen og grøfter i området nordvest for Snorrebakken kan disse dog indrettes således, at disse kan fungere som faunapassager for padder Grønbroget tudse Generelt vurderes Kaolinsøens og muligvis Snorrebakkesøens lavvandede nordlige og dermed sol-eksponerede områder at være de mest oplagte ynglelokaliteter for grønbroget tudse Desuden er temporære vandansamlinger på marker og græsarealer som nævnt også mulige ynglelokaliteter, men disse er ikke kendte i området Den del af Snorrebakkesøens sydvestlige hjørne der er lavvandet/sumpet og som inddrages i forbindelse med etablering af vejanlægget kan have et vist potentiale som ynglelokalitet for Grønbroget tudse Dog er området bevokset med skyggende vegetation af vedplanter mod syd og med tagrør i lavvandede dele, hvilke faktorer begge ikke er gunstige for ynglende grønbroget tudse Det vurderes således, at ingen vigtige mulige ynglelokaliteter for grønbroget tudse vil blive påvirket af projektet I forbindelse med grønbroget tudses vandring vil dog være øget risiko for trafikdrab idet det anlægges ny vej Dog vur-

7 7 / 16 deres denne risiko ikke at være væsentlig for artens gunstige bevaringsstatus i området Da grønbroget tudse er sjælden og tillige på den danske rødliste som truet vil der i projektet blive inkorporeret mulighed for etablering af ny ynglelokalitet - feks ved Kaolinsøen som kompensation for den øgede barrierevirkning og risiko for trafikdrab af grønbroget tudse i forbindelse med etablering af vejanlægget Springfrø Anlæg af ny ringvej vil øge risiko for trafikdrab af springfrø En nyetablering af ringvej mellem Snorrebakken og Åkirkebyvej vil desuden inkludere arealinddragelse af et mindre delområde af Snorrebakkesøen som er mulig ynglelokalitet Vejprojektets inddrager skovarealer syd for Snorrebakkesøen som er potentielle opholdssteder for springfrø Men inddragelsen sker afgrænset mod den nordlige bydel af Rønne og etableringen af ringvejen afskærer ikke væsentlige levesteder for springfrø Desuden vil det i forbindelse med underføringen af Byåen etableres passagemulighed for padder Det vurderes samlet, at projektet ikke vil kunne påvirke den gunstige bevaringsstatus for springfrø væsentligt i området nord for Rønne, idet der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af hverken potentielle ynglelokaliteter eller levesteder i øvrigt Løvfrø Det vurderes ikke at der er potentielle ynglesteder i selve projektområdet for løvfrø, selvom der kan være temporære vandhuller på græsarealerne vest for Snorrebakkevej vurderes disse at være så kortvarige at de ikke vil være egnede som ynglevandhuller Løvfrø er dog kendt fra området nord for Rønne ved Kaolinsøen Løvfrø vandring fra ynglelokalitet til opholdssteder ved levende hegn, skovbryn og haver kan muligvis betyde, at anlæg af ringvejen vil medføre øget risiko for trafikdrab og barrierevirkning Da vejanlægget etableres ved den nuværende ydergrænse af byområderne ved den nordlige del af Rønne vurderes virkningen på en eventuel lokal bestand af løvfrø dog at være uvæsentlig i forhold til artens gunstige bevaringsstatus i området Ligeledes vurderes udtagningen af skov og øvrige mulige overvintringsområder for løvfrø ikke at have nogen væsentlig betydning for artens gunstige bevaringsstatus i området, idet de udtagne arealer er ubetydelige i forhold til det samlede areal af potentielle overvintringsområder for arten i området 422 Flagermus Ifølge en særudgave af tidsskriftet "Fjælstaunijn" fra 2002 og Dansk Pattedyr Atlas fra 2007 kan følgende flagermus arter være i området i det nordlige Rønne: Sydflagermus, Brunflagermus, Langøret flagermus, Vandflagermus, Fryn-

8 8 / 16 seflagermus, Skægflagermus og muligvis Brandts flagermus Frynseflagermus, skægflagermus og Brandts flagermus er endvidere optaget på den danske rødliste som sårbare Landskabet nord for Rønne er et mosaiklandskab med læhegn, småskove, haver og bygninger, græsarealer, vandflader og vandløb Dette landskab er formentlig attraktivt som fourageringsområde for alle de nævnte arter af flagermus Særligt Langøret flagermus og Frynseflagermus kan påvirkes negativt ved anlæg af vej i deres fourageringsområder Generelt er trafikdrab af flagermus dog ikke særlig udbredt i bytrafik, hvor hastigheden er mindre end 60 km/t Projektets virkning Projektets påvirkning vil være en øget barriereeffekt som følge af en ny vej samt et ændret længdeprofil som i mindre grad følger terrænet end det eksisterende og dermed resulterer i nogle nye ledelinjer I forbindelse med etablering af beplantning ved vejanlægget og ved etablering af erstatningsskov vil disse indrettes, så der tages hensyn til flagermus og eksisterende forholdene forbedres ved feks styrkelse af ledelinjer og fourageringsmuligheder Derved vil der kunne opnås en kompensation for vejanlæggets barrierevirkning Det vides ikke, om der er potentielle raste og/eller yngleområder for de nævnte arter af flagermus i de små arealer med skov, der påvirkes, hvor vejen ligger i nyt trace og det kan derfor, på det nuværende grundlag, ikke vurderes, om der sker en væsentlig påvirkning af disse bilag IV arter, da det ikke vides, i hvor stort omfang disse er til stede Risikoen for påvirkning vurderes som mindre, da der er tale om en udbygning, et mindre nyanlæg (under 2 km) samt begrænset hastighed (under km/t) Inden fældning af skov gennemgås denne for kortlægning af eventuelle yngleog rastelokaliteter for flagermus Hvis der konstateres egnede yngle- eller rastelokaliteter vil fældningen ske jf de fornødne hensyn jf bestemmelserne i vildtforvaltningsloven 43 Rødlistede arter og andre arter Der vil indenfor projektområdet eller i nærheden kunne forekomme en række arter, der er på den danske rødliste Rødlistede arter af flagermus (frynseflagermus, skægflagermus og Brandts flagermus) er behandlet under afsnit 42 Bilag IV arter Relevante øvrige arter på den danske rødliste er: - Hare (sårbar) Foruden rødlistede arter vil der kunne forekomme en række mere eller mindre almindelige arter i projektområdet som vil være i risiko for at kunne påvirkes negativt af projektet

9 9 / 16 Pattedyr Femradet ulvefod 431 Arterne Der er ifølge skovfoged Tommy Hansen en stor forekomst af rådyr og hare i området, dvs dyr, der er vant til at færdes i menneskeprægede miljøer herunder villahaver (pers kom Tommy Hansen, Naturstyrelsen Bornholm) I forbindelse med krydsningen af fredskovsområdet mellem Snorrebakkesøen og Rabækkevej skal det sikres, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af en evt lokalt betydende bestand af femradet ulvefod, der tidligere er registreret i området ved fredskoven syd og øst for Snorrebakkesøen Femradet ulvefod er registreret på EF-habitatdirektivets bilag V og er derfor af fællesskabsbetydning Femradet ulvefod er ikke rødlistet Femradet ulvefod trives bedst i lysåbne næringsfattige områder og ses ofte i forbindelse med nyplantninger, vejskrænter og råstofgrave Større vildt Projektets virkning Det vil muligvis være påkrævet at etablere hegning i forbindelse med krydsningen af fredskovsområdet mellem Snorrebakkesøen og Rabækkevej for at udgå risiko for påkørsler Dette bør vurderes i samråd med den lokale ansvarlige for vildtforvaltning ved Naturstyrelsen afdeling på Bornholm Der vil ikke være behov for at sikre faunapassage for større vild i forbindelse med etablering af vejanlægget, der forløber langs den nuværende bygrænse Ved at opføre et vildthegn mellem Snorrebakke og Rabækkevej med vildtspring kan passage i mellem fredsskovs arealer på vejens vest- og østlige side undgås og risikoen for påkørsler minimeres Dog vil et evt hegn være hæmmende for passage og kan forstærke vejens barrierevirkning Barrierevirkningen vurderes - uden hegn - at være moderat grundet den lave hastighed og relativt lave antal kørsler/døgn Ifølge Tommy Hansen vil lysåbne skovbryn og gode oversigtsforhold langs vejen reducere risikoen for påkørsler væsentligt Mellemstort vildt som rovpattedyr (mår og ilder) og pindsvin vil kunne bruge faunapassagen, der etableres i forbindelse med underføringen af Byåen i fredskovsområdet Faunapassagen udføres med tør banket i den nordøstlige side og vandløbsføring i den anden Dimensionerne med over 1 m i frihøjde og ca 3,5 m bred, med en tør banket på 0,5 m vil være passende til rovpattedyr og pindsvin Ifølge Vejregel - Faunapassagevejledningen bør disse være > 0,5 m i højden over banket og selve banketten skal helst være > 0,5 m bred Da padder skal kunne drage nytte af underføringen vil banketten anlægges med fugtig muldjord som bundmateriale Femradet ulvefod Anlægsprojektet forventes ikke at ville påvirke arten negativt og kan måske endda medvirke til at skabe nye voksesteder for arten - i hvert fald for en periode, idet femradet ulvefod ofte ses på nyligt rydde lysåbne arealer i skovområder

10 10 / Fredninger, bygge- og beskyttelseslinjer mv Der er ingen fredninger i området for projektet (specifikt for nyetableret linjeføring mellem Torneværksvej og Snorrebakken) Der er indenfor projektets udstrækning ingen geologiske interesser eller lign, se også afsnit 46 om fortidsminder Snorrebakken, området øst for Rønne, er et af de steder hvor man kan iagttage en del af den bornholmske brudzone mellem det lavtliggende sedimentområde og det højtliggende granitlandskab Der er dog ingen påvirkning af dette område, der er placeret over 1000 m øst for ny vejstrækning Anlægget ligger indenfor kystnærhedszonen og af "Forslag til tillæg nr 028 til regionkommuneplan 2005 for Bornholm" vedlagt lokalplans redegørelsen fremgår: Området ligger, som hele Rønnes byområde, inden for 3 km kystnærhedszonen og er dermed omfattet af planlovens 11 f, stk 4, som fastslår, at kommunalbestyrelsen for de kystnære dele af byzonerne skal vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på: - at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, - at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer Projektets virkning I relation til kommuneplanlægningen er det vurderet at områdets placering bag byen gør at den kystlandskabelige betydning er meget begrænset, og at området udgør en naturlig udviklingsmulighed for byen, forudsat der i lokalplanlægningen tages hensyn til de øvrige landskabelige forhold i området Det vurderes, at det planlagte vejprojekt ikke er i konflikt med kystnærhedszonens formål, da tilknytningen til kystnærhedszonen er planlægningsmæssigt og funktionelt begrundet, og at den visuelle påvirkning er lokalt og begrænset Dele af anlægget ligger indenfor skovbyggelinje, hvilket kan forudsætter dispensation fra byggelinjen i forbindelse med etablering af arbejdsarealer for vejprojektet Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at dispensere fra skovbyggelinjer, efter høring af berørte parter

11 11 / Naturbeskyttelse Ved projektområdet ligger et antal områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og fredskovsarealer Det drejer sig om nedenstående arealer, hvis beliggenhed kan ses på figur 1: To større 3 søer; Kaolinsøen mod øst og Snorrebakkesøen mod sydøst En fredskov syd for Snorrebakkesøen Mose nordøst for Snorrebakkesøen En række mindre vandhuller og fredskovsarealer Derudover løber Byåen gennem Rønne, se figur 2 Byåen er et ikke et 3- beskyttet vandløb Figur 1 Naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3

12 12 / 16 Figur 2 Vandløbet Byåen og andre vandområder i nærheden af ny ringvej Byåen Projektets virkning Byåen krydses af den nye vejforbindelse i fredskovsområdet mellem Snorrebakkesøen og Rabækkevej I forbindelse med krydsningen af Byåen skal anlægsarbejdet tilrettes således at miljøtilstanden i vandløbet ikke påvirkes væsentligt Anlægsarbejdet i forbindelse med krydsningen af Byåen kræver en tilladelse efter vandløbsloven, hvori der kan stilles vilkår der sikrer de evt nødvendige afværgeforanstaltninger iværksættes i forbindelse med anlægsarbejdet Der vurderes ikke at være nogen væsentlig påvirkning af Byåen, se også screeningsskemaet Afledningen af vand til Byåen under anlægsarbejdet og ved drift af vejanlægget kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven Projektets krydsning af Byåen vurderes ikke at ville medføre væsentlige negative påvirkninger af miljøforholdene ved vandløbet Græs- og mosearealer ved Snorrebakken Det er yderste sparsom med nyere undersøgelser af særligt opmærksomhedskrævende botaniske forekomster i det berørte område, men har foretaget ekstensive besigtigelser af arealerne umiddelbart

13 13 / 16 Snorrebakkesøen ved krydsningen af Snorrebakken På arealet mellem Snorrebakken og Snorrebakkesøen er der ingen særlige botaniske forekomster og arealet er ikke af en kvalitet, der berettiger udpegning som beskyttet eng (Naturbeskyttelseslovens 3) Det samme gør sig gældende for arealet nordvest for krydsningen ved Snorrebakken (pers kom Louise L Bojesen, ) Det skal dog understreges, at der ikke er foretaget egentlige botaniske undersøgelser men kun ekstensive besigtigelser Den 3 beskyttede mose nordøst for Snorrebakkesøen vil ikke blive påvirket af projektet Et areal af Snorrebakkesøen er påtænkt inddraget til den nye vejs linjeføring Størrelsen af inddraget areal afhænger af vejens endelige udformning Derudover inddrages areal til et stisystem hele vejen rundt om Snorrebakkesøen og der er ligeledes påtænkt eventuelt vildt-hegning fra Snorebakken til Rabækkevej Det vurderes ikke at vejanlægget vil medføre varige væsentlige påvirkninger af søens økologiske tilstand, idet det forudsættes, at der ikke afledes vejvand til søen Derudover bør arealet i anlægsfasen ikke bruges til arbejds- eller oplægsareal Inddragelse af det vestlige hjørne af Snorrebakkesøen til vejanlæg vil kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 Snorrebakkesøen er ikke omfattet af sø-beskyttelseslinje Ny sø Etablering af regnvandsrecipient, langs en ny ringvejsforbindelse (se figur 2), vil kunne medvirke til at aflede overfladevand i området og potentielt også tilføre en ny landskabelig værdi De eksisterende grøfter til vandafledning søges fastholdt og at den nye sø anlægges med henblik på, at den også får en rekreativ funktion Afledning af vand er yderligere beskrevet i screeningsskemaet Erstatningsskov I forbindelse med vejens krydsning af fredskovsområdet sydvest for Snorrebakkesøen vil der skulle inddrages et mindre fredskovsareal på omkring 0,3 ha Inddragelse af fredskov til vejanlæg kræver dispensation jf skovloven og det forventes, at der etableres erstatningsskov i tilknytning til den eksisterende skov eller indbetales erstatning til skovpuljen Eventuel lokal erstatningskov kunne etableres på arealet mellem den nye vej og Rabækkevej 46 Nationalt beskyttede kulturminder Der er ingen fredede fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger i nærheden af projektet Ved Åkirkebyvej, umiddelbart øst for rundkørsel, er der et mindre beskyttet sten- og jorddige Projektets virkning Det lokale museum skal inddrages, før der graves uden for eksisterende vej af hensyn til mulige fundsteder og planlægning af anlægsarbejdet Der vurderes ikke at være væsentlige negative påvirkninger på kulturhistoriske interesser som følge af vejprojektet, se dog afsnit 47 Landskab vedr værdifulde geologiske områder

14 14 / Landskab På strækningen mellem Torneværksvej og Snorrebakken krydser den nye ringvej et åbent landskab Landskabet øst for den nye ringvej udgør en jævnt skrånende flade ned mod Rønnes østlige byafgrænsning Områdets levende hegn er med til at understrege terræn og linjer i landskabet, samtidig med at hele landskabsfladen opfattes som opdelt i 2-3 landskabelige rum Ifølge lokalplan nr55, falder terrænet med i alt 6,5 m, målt langs Snorrebakken (ca 2,3 m/100 m) Længere mod øst stiger landskabet væsentligt mere (ca 6,6 m/100 m) Den sydligste ende af det skrånende landskab opleves især af mange når de kører på Snorrebakken - ind og ud af byen Landskabsflade brydes kun visuelt af 2 levende hegn/grøfter, som løber fra Porcelænsvej ned mod byen, næsten parallelt med Snorrebakken En tredje grøft, op mod stadion, er kun sparsomt bevokset Der henvises til lokalplan og notat vedr stier og rekreative områder for beplantningsplan og udformning af rekreative stier mv Den projekterede vej gennemskærer den vestlige del af det værdifulde geologiske område, "Snorrebakken" I dette område kan brudzonen mellem det højtliggende gamle grundfjeld og det lavereliggende sedimentdækkede Syd- og Vestbornholm (Thornquist-zonen) iagttages Da det er et meget markant og illustrativt eksempel på en forkastningszone i landskabet, er det vigtigt, at brudzonen fremtræder klart i landskabet og ikke sløres eller ødelægges Projektets virkning Etableringen af ringvejen vil i nordlig ende følge eksisterende vejtrace og vil i sydligste ende kobles til eksisterende vejnet omkring Åkirkebyvej Den nye vejstrækning vil indpasses i landskabet med etableringen af natursø, rekreative stier og øvrig beplantning For beplantningsplaner mv henvises til miljøvurderingen af lokalplan nr 55 Etableringen af ringvejen vurderes, at have en mindre landskabelig påvirkning Støj fra vejen skal sænkes med støjdæmpende foranstaltninger således at grænseværdier overholdes, alternativt skal overvågningstiltag implementeres så tiltag kan indføres, såfremt det vurderes nødvendigt Vedrørende det værdifulde geologiske område ved "Snorrebakken" vil projektet kun berøre den alleryderste del af et større værdifuldt geologisk område, og samtidig kun medføre meget beskedne terrænændringer inden for dette område Det vurderes derfor, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de geologiske værdier i området

15 15 / 16 5 Samlet vurdering På baggrund af screeningen er der vurderet følgende: Det vurderes, at der ved større vildt kan være behov for etablering af hegn i forbindelse med vejanlæggets fremtidige gennemskæring af fredskovsområdet mellem Snorrebakkesøen og Rabækkevej Vildtspring skal ved hegning indpasses på begge sider af vejen på relevante steder Barrierevirkningen på vildt vurderes som mindre væsentlig grundet det relativt lave antal køretøjer ( ÅDT) og trafikkens hastighed samt at et meget lille areal vil blive berørt af projektet Faunapassage for mindre pattedyr mv ved Byåen bør udformes og placeres i henhold til vejledningen herfor (Fauna- og menneskepassager, 2011) Det vurderes samlet at større vildt ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet En mulig påvirkning af vandløb og bræmmer ved Snorrebakkesøen vurderes at være mindre væsentlig, under forudsætning for de i screeningsskemaet angivne skånsomme anlægsteknikker og afvandings- /afledningsforhold Inddragelse af areal ved Snorrebakkesøen kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven ligesom inddragelse af fredsskov kræver tilladelse efter skovloven (LBK nr 945 af 24/09/2009) Det vurderes samlet at 3-beskyttet natur og Byåen ikke vil blive væsentlig påvirket af projektet Det vurderes, at der vedr padder og mindre vildt vil være behov etablering af faunapassage ved vejens krydsning af Byåen Faunapassagen bør etableres med minimum 0,5 m bred banket i underføringens nordøstlige side Passagerne bør udformes og placeres i henhold til vejledningen herfor (Fauna- og menneskepassager, 2011) I forbindelse med underføringen af grøfter i området mellem Snorrebakken og Torneværksvej, specielt ved ny sø/regnvandsbassin vil disse kunne indrettes, så der vil være mulighed for passage af mindre vildt og padder i perioder uden kraftig afstrømning Der skal ved anlæggelse og udformningen af ny sø/ regnvandsbassin og bræmmer ved Snorrebakkesøen tages hensyn til at disse nyetableringer bør have karakter af naturområder og ikke kun som rekreativt område Det er usikkert, hvorvidt der kan ske en påvirkning af bilag IV arterne grønbroget tudse, springfrø og løvfrø pga det manglende datagrundlag for disse arter i projektområdet Datagrundlaget forbedres derfor ved kortlægninger så evt yderligere afværgeforanstaltninger kan indpasses i projektet På det eksisterende datagrundlag anses vurderinger vedr påvirkning af bilag IV arter som flagermus og markfirben som værende tilstrækkelige Der kan dog anføres følgende foreløbige vurderinger under de givne forudsætninger: Det vurderes, at der ved anvendelse af afværgeforanstaltninger vedr flagermus dvs ledelinjer, der ikke leder mod vejen og nedsat hastighed (under 60 km/t) ikke vil være væsentlig påvirkning af evt flagermus, også under hensynstagen til oprettelse af erstatningsskov

16 16 / 16 Det vurderes, at der ved anvendelse af afværgeforanstaltninger vedr padder såsom mulighed for paddepassager ved underføringer, etablering af erstatningsskov og eventuel erstatningsvandhul ved feks Kaolinsøen samt hensynstagen under anlægsfasen vil være muligt at gennemføre projektet således at evt padder ikke bliver væsentligt påvirkede 6 Referencer : Lokalplan 055, Søgaard, B & Asferg, T 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Faglig rapport fra DMU nr 635 Retsinformation 2010 Vejledning om VVM i planloven (VEJ nr 9339 af 12/03/2009) Fauna- og menneskepassager - en vejledning, Vejregel, 30 juni 2011 (høringsudkast)