Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser."

Transkript

1 1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede Nordskovvej, som er blevet tilføjet efter det oprindelige notats færdiggørelse. Da damflagermusen udgør en særlig interesse, vil registreringerne af arten fra 2011 kort blive beskrevet og uddybet i et baggrundsafsnit. Denne version med nye tilføjelser er blevet udarbejdet efter et nyt forslag fra Silkeborg Kommune om at sænke fartgrænsen til 50 km/t på hele vejstrækningen i flagermusenes aktive perioder. Denne afværgeforanstaltning vil formentlig løse hovedparten af de problematikker, som knytter sig til direkte trafikdrab af flagermus. For at være på den sikre side, anbefales det dog at flagermusaktiviteten over den nye vej estimeres ved undersøgelser som udføres i slutningen af eller umiddelbart efter anlægsfasen inden vejen tages i brug. Kan der ved disse undersøgelser identificeres særlige problem områder, bør der forsøgsvist etableres yderligere afværgeforanstaltninger, hvis effekt moniteres efter, men helst også før, vejen tages i brug. Baggrund Damflagermusen er en relativ sjælden art i Europa, og Jylland udgør et af de nordeuropæiske kerneområder for arten. Det er derfor vigtigt at tage særligt hensyn til denne art, ikke mindst i Silkeborg, hvor damflagermusen er med på udpegningsgrundlaget for et nærliggende NATURA 2000 område. Damflagermusen og de øvrige Myotis arter (fx vandflagermus) flyver lavt og er derfor også nogle af de arter, som kan påvirkes mest af trafikdrab. Selvom jeg i denne udtalelse koncentrerer mig om arterne af slægten Myotis, vil jeg for en ordens skyld gøre opmærksom på at der i det oprindelige notat fra 2011 også er nævnt risiko for andre arter. Damflagermusen blev ved undersøgelsen i 2011 hørt jagende over Gudenåen (Remstrup Å) og Lillesø både i yngleperioden (juli) og i september. Derudover registrerede de automatiske optagerbokse i juli 2011 damflagermus to steder på banestien mellem Remstrup Å og Seminariet (se det oprindelige notat oplysninger om undersøgelsestidspunkter og omfang). Begge steder blev der registreret damflagermus en enkelt gang i den periode (3 4 timer), hvor boksene var aktive. Registreringerne skete med 11 min. mellemrum, og der har således enten været tale om to forskellige dyr, eller om et enkelt dyr som ikke fløj i en lige linje mellem de to bokse på stien. Der blev ikke registreret damflagermus over banestien i september, selvom arten som nævnt også her blev fundet ved både Remstrup Å og Lillesø. Dette kan skyldes at banestien ikke eller sjældent benyttes af arten i denne periode. Resultatet kan dog også have været påvirket af at banestien fra Remstrup Å til Seminariet var belyst i denne periode, idet særligt arter af slægten Myotis menes at undgå belysning i et eller andet omfang. Damflagermusen er en art der kommer meget rundt i sit jagtområde. Det vides at den i høj grad flyver fra sted til sted i løbet af natten og jager over forskellige vandflader. Damflagermus kan flyve mange kilometer

2 2 hver nat, og denne adfærd resulterer i at damflagermusaktiviteten oftest også virker meget diffus, og det er sjældent at man træffer mange individer på ét sted, med mindre der er usædvanlig høje koncentrationer af insekter, eller en nærliggende koloni. Den forholdsvist beskedne aktivitet af damflagermus over banestien i juli indikerer naturligvis, at stien ikke var en hovedfærdselsåre for arten, som man ser når de fx flyver fra en nærliggende koloni. På baggrund af undersøgelserne kan dog ikke udelukkes, at der på visse årstider flyver flere individer på banestien. Hvis man vil sikre sig at omfanget af aktiviteten ikke er større på andre tidspunkter af året, må man gå endnu grundigere til værks med hyppigere undersøgelser både forår, sommer og sensommer. Der er grund til forsigtighed. Hvis flere damflagermus i perioder følger dele af banestien på deres vej fra sted til sted (ligesom et mindre antal vandflagermus gjorde i 2011 undersøgelsen) står man overfor en række udfordringer for arten, når dele af dens flyverute bliver omdannet til vej. I Silkeborg er der ikke nødvendigvis mere end et par kolonier af damflagermus, og der skal derfor ikke trafikdræbes mange individer, før det muligvis kan påvirke bestanden i området.

3 3 Bemærkninger til de tiltag, som er blevet indarbejdet i projektet for Nordskovvej efter tilblivelsen af det første flagermusnotat i 2011 I det følgende besvares en række spørgsmål fra Silkeborg Kommune ang. forskellige tiltag og afværgeforanstaltninger. Besvarelsen tager udgangspunkt i nedenstående oplæg fra kommunen. De nye tiltag vurderes så godt som muligt ud fra de hidtidige flagermusundersøgelser og den generelle viden om arternes adfærd og biologi. I nogle tilfælde er dette muligt, men opgaven er vanskelig fordi der for mange af tiltagenes vedkommende simpelthen er en mangel på undersøgelser af deres effekt, nationalt såvel som internationalt. En klar vurdering af tiltagenes effekt kræver desværre ofte mere specifikke undersøgelser, specielt designet til at afdække de relevante problemstillinger. Oplæg til uddybende notat vedr. Nordskovvej og flagermus Feltundersøgelser og baggrundsnotat blev gennemført og udarbejdet i Herefter er der arbejdet videre med vejprojektet, og VVM en af 21.5./ bygger på det mere detaljerede vejprojekt. Nedenstående spørgsmål bedes besvaret. Svarene bedes givet ud fra de faktuelle oplysninger om projektet og ud fra den pt. mest sikre viden. Alle besvarelser bedes delt op i to, hvor det er relevant, så hovedforslaget og det alternative forslag i VVMredegørelsen kan vurderes særskilt: a) Strækningen fra Remstrup Å til Nattergalevej (vest for Seminariet) b) Strækningen fra Nattergalevej til tilslutningen til Århusvej (indgår kun i hovedforslaget). Århusvej er en udpræget pendlervej, så trafikken er meget koncentreret morgen og eftermiddag. Ved en tælling i september 2013 blev der konstateret en døgntrafik på godt biler, men kun ca. 700 af disse kørte i tidsrummet kl Dette skal indgå i dine vurderinger. En kommentar til døgntrafikken som er beskrevet ovenfor: Der er ikke en simpel, positiv sammenhæng mellem antallet af biler og antallet af trafikdræbte flagermus. Det afhænger af hvordan trafikken fordeler sig. Trafik bestående af enkelte biler er farligere for flagermus end kontinuert trafik 1, som er nemmere at opfange som en forhindring, og som evt. også i højere grad afskrækker flagermus pga. lys og lyd. Det er således positivt at der pt. på Århusvej i gennemsnit kun kører ca. 1,5 bil pr. minut i nattetimerne, men negativt at der sandsynligvis oftest er tale om spredt trafik, som er særlig farlig for dyrene. 1 Haensel, J. & W. Rachow Fledermäuse als Verkehrsopfer ein neuer Report. Nyctalus (N.F) 6, s

4 4 1. Hastighedsgrænsen på strækningen (a+b) bliver 50 km/t i de perioder, hvor der primært kan forventes flagermusaktivitet, dvs. fra solnedgang til solopgang i perioden 15. marts 1. nov.. Er en max. hastighed på 50 km/t en reel afværgeforanstaltning for at forhindre trafikdrab på flagermus, specielt damflagermus? Ad. 1. Der er kun lavet få studier af effektiviteten af afværgeforanstaltninger på flagermus, herunder damflagermus. Pt er der ikke fundet sikre afværgeforanstaltninger for damflagermus som kan bruges i dette tilfælde. Den pt. mest sikre afværgeforanstaltning synes at være hastighedsbegrænsning. En max hastighed på 50 km/t vil væsentligt nedsætte antallet af eventuelle trafikdrab på flagermus i forhold til en hastighed på 80 km/t. Undersøgelser viser en sammenhæng mellem køretøjers hastighed og antallet af trafikdræbte flagermus, og særligt mellem 50 og 80 km/t synes antallet af dræbte flagermus at stige drastisk med farten 2. Derfor er det yderst vigtigt at en fartgrænse på 50 km/t ikke overskrides, og det anbefales at dette sikres med fartbump eller andre tiltag. Overskridelse af fartgrænsen i døgnets mørke timer kan fuldstændig eliminere effekten af denne afværgeforanstaltning. NB. Ved undersøgelserne i 2011 blev der observeret individer af slægten Myotis (sandsynligvis vandflagermus), som fulgte banestien over en strækning (øst for Lillesø), måske som led i en flyverute fra sted til sted. Hvis flagermusene opretholder sådanne ruter efter vejens etablering, vil deres risiko for trafikdrab naturligvis være stor. En hastighedsbegrænsning på 50 km/t vil ikke med sikkerhed kunne afhjælpe problemet tilstrækkeligt. Der er planer om at etablere rabatter langs vejen. Udkanten af disse rabatter skal efter planen plantes til med træer/buske, så der kommer til at være en bevoksning langs med det meste af vejen, men i nogen afstand fra denne. Forhåbentligt vil eventuelle flagermus, som følger banestiens forløb også efter vejens etablering, flyve langs med og tæt på denne bevoksning, så de dermed ikke flyver direkte over vejbanen, hvor de risikerer at blive trafikdræbt.en nedsættelse af hastigheden til 50 km/t på hele vejstrækningen i stort set hele den periode, hvor flagermusene er aktive, er pt. uden tvivl den mest sikre og effektive afværgeforanstaltning. I modsætning til de fleste andre afværgeforanstaltninger, har hastighedsbegrænsning den samme, positive effekt for samtlige flagermusarter. 2. Der kommer ikke vejbelysning på hele vejstrækningen (a+b) bortset fra vejbelysning omkring trafiksignalet ved Tranevejs tilslutning til Nordskovvej. Hvor vil det være muligt at opsætte stibelysning på en del af strækningen og i givet fald hvilken slags (undersøgelser viser vist, at der er forskel på hvidt lys og orange lys)? Kan man ved opsætning af lys lave en afværgeforanstaltning for at forhindre trafikdrab på flagermus, specielt damflagermus? I hvilken periode af året opholder flagermusene sig i området? Er der overhovedet flagermus i vinterhalvåret? Hvis ikke, kan der måske godt være noget stibelysning om vinteren. Ad. 2. Det virker som udgangspunkt fornuftigt at undlade vejbelysning på hele vejstrækningen. Omkring trafiksignalet ved Tranevejs tilslutning til Nordskovvej bør vejbelysningen bestå af monokromatisk gult/orange lys for at påvirke flagermusene i området mindst muligt (se nedenstående forklaring). Effekten af belysning er forskellig fra art til art. Undersøgelser viser at vejbelysning (alle slags, men sandsynligvis i højere grad hvidt end orange lys) synes at virke forstyrrende på mange Myotis arter Bafaluy, J. J Mortandad de murciélagos por atropello en carreteras del sur de la provincia de Huesca. Galemys 12, s Bach, L. & H. Müller Stiess Fachbeitrag. Fledermäuse an ausgewählten Grünbrücken. 32 sider. Rapport i serien Gutachten i. A. VAUNA e. V.

5 5 (herunder vand og damflagermus) og på langøret flagermus 4. Ved at undlade belysning på vejen vil man derfor formentlig opnå en reduceret barriereeffekt for disse arter. Stibelysning på cykelstien bør afskærmes mest muligt så det kun lyser nedad på stien og ikke ud i omgivelserne. Gult eller orange lys (monokromatisk, fx omkring 575 nm) synes dels at påvirke flagermus mindre en hvidt lys, dels at tiltrække færre insekter og dermed jagende flagermus 6, og bør derfor anvendes her. Det kan være en fordel at opsætte ganske lave lamper, hvilket yderligere reducerer mængden af lys som kastes udenfor selve stien. Der bør ud fra et forsigtighedsprincip som udgangspunkt ikke opsættes lamper på stien langs Lillesø og 50 m på hver side af denne (dvs. hhv. 50 m fra søens østligste og vestligste punkt), hvor der kan formodes at være flere krydsende flagermus end på den øvrige strækning. Dette anbefales dels for at sikre en uhindret passage til Lillesø, dels for at sikre, at lyset ikke giver anledning til et forøget antal flagermuspassager over Nordskovvej, hvilket kan være konsekvensen hvis dyrene generes af lyset (de kan fx vende om og flyve over vejen igen, de kan fanges i luftrummet over Nordskovvej mellem belysning på stien hhv. nord og syd for vejen mv.). Etableres belysningen som foreslået ovenfor, dvs. lavt placeret, afskærmet gult/orange lys, er det muligt at man kan belyse stien ved Lillesø, men belysning af denne strækning vil kræve forudgående undersøgelser som kan sandsynliggøre, at flagermusenes (dam, vand og evt. også langøret flagermus) flyvemønstre ikke påvirkes uhensigtsmæssigt af lyset. Der skal gøres opmærksom på, at belysning af en hvilken som helst del af cykelstien kan bevirke, at eventuelle flagermus som vælger at følge den gamle banesti/nordskovvej som led i deres flyverute fra sted til sted, ikke benytter cykelstien som alternativ flyverute til selve Nordskovvej på det belyste sted. Omvendt er der ingen garanti for, at cykelstien foretrækkes frem for Nordskovvej, hvis cykelstien ikke belyses. Belysning af vejbanen med hvidt lys ( nm) kan forsøgsvist bruges som afværgeforanstaltning for at reducere trafikdrab på bl.a. damflagermus og vandflagermus. Da denne afværgeforanstaltning også må forventes at øge vejens barriereeffekt for flagermus, bør den kun benyttes på dele af vejstrækningen hvor undersøgelser af flagermusenes flyvemønstre efter vejens etablering viser, at der er et særligt problem. Effekten af hvidt lys som afværgeforanstaltning er ikke tilstrækkeligt testet, og effekten er uvis. I et hollandsk studie 5 blev enkelte lyskilder opstillet langs en flyverute for damflagermus, og effekten blev registreret i op til fire dage. Det viste sig, at selvom dyrenes jagtadfærd blev mindsket nær lyset, ændredes deres flyveruter ikke. Andre undersøgelser indikerer desuden, at flagermus (herunder arter af slægten Myotis, dog ikke damflagermus) er meget konservative i deres adfærdsmønster og vanskelige at omdirigere fra deres oprindelige flyveruter 7. Effekten af belysning på den nuværende banesti kunne med fordel undersøges nærmere inden man evt. beslutter at anvende lys som afværgeforanstaltning på Nordskovvej. 4 Brinkmann, R. m. fl Planung und Gestaltung von Querungshilfen für Fledermäuse. Ein Leitfaden für Strassenbauvorhaben im Freistaat Sachsen. Sächsisches Staatsministetium für Wirtschaft und Arbeit. 5 Kuijper, D. P. J. m. fl Experimental evidence of light disturbance along the commuting routes of pond bats (Myotis dasycneme). Lutra 51, s Blake m. fl Use of lamplit roads by foraging bats in southern England. Journal of Zoology 234 s Berthinussen, A. & J. Altringham Do bat gantries and underpasses help bats cross roads safely? Plos One 7,6 s. 1 9.

6 6 Det hvide lys vil tiltrække insekter og dermed en række flagermusarter, som har tendens til at jage insekter ved gadelamper (brun, skimmel og sydflagermus samt til en vis grad også dværgflagermus). Hos dværgflagermusen, som flyver lavere end de øvrige tre arter, vil det muligvis resultere i en lidt forhøjet risiko for trafikdrab. Flagermus går i dvale i vinterhalvåret. Bestanden af damflagermus i Silkeborg overvintrer sandsynligvis i kalkgruberne i Daugbjerg eller Mønsted. Studier af dam og vandflagermus i kalkgruberne viser at dyrene begynder at ankomme i anden halvdel af september, og at denne tilflyvning først ebber ud i sidst i november/starten af december 8. Udflyvningen af dam og vandflagermus begynder i starten af marts måned, og i slutningen af april er alle vand og damflagermus fuldt aktive ude i naturen 79. Silkeborgområdet udgør formentlig et vigtigt fødesøgningsområde for flagermus også i det tidlige forår. Så perioden med lav eller ingen flagermusaktivitet vil sandsynligvis kun være begrænset til perioden primo november medio marts. I denne periode kan man belyse hele strækningen af stien. En mere præcis fastsættelse af perioden uden flagermusaktivitet kan foretages relativt enkelt vha. opsætning af automatiske flagermusregistreringsbokse i området. 3. Fra Remstrup Å og til ca. Tranevej lægges vejen i det eksisterende tracé for banestien, der fyldes delvist op (max. 3 m), så vejen og cykelstien på i alt ca m bredde kan være der. Er det et problem for flagermus, specielt damflagermus? Hvad kan man i givet fald gennemføre af afværgeforanstaltninger: Gøre tracéet smallere, så det ikke skal så højt op i afgravningen? Bygge lodrette, lette, evt. vedbendbeklædte vægge langs vejens sider, så flagermus bliver tvunget op? Kan man evt. plante træer der leder flagermusene op over vejen i en højde hvor de ikke rammes af bilerne? Ad.3. En opfyldning af det nedskårne tracé vil formentlig øge risikoen for trafikdrab flagermus som forsøger at krydse vejen, idet vejen løftes op mod omgivelsernes niveau. Opfyldningen kan på den anden side også muligvis også gøre tracéet mindre attraktivt som flyverute for fx dam og vandflagermus, men det er vanskeligt at forudsige. Det vil formentlig være fornuftigst at holde vejen så sænket som muligt i forhold til det øvrige terræn, for at forsøge at holde krydsende flagermus i sikker højde over trafikken. Det er en fordel at traceet derved også gøres smallere. Jo smallere vejen er, desto mindre er risikoen for at flagermusene når at sænke deres flyvehøjde i forbindelse med krydsning af vejen. Det er særligt de lavtflyvende arter som fx damflagermus, vandflagermus og langøret flagermus, som kan sænke flyvehøjden i deres forsøg på at få et ekko fra det underliggende terræn, som de kan orientere sig ud fra. Afværgeforanstaltninger med henblik på at øge flyvehøjden hos de krydsende flagermus er kun i få tilfælde testet systematisk. Opsætning af skærme/vægge eller plantning af træer/tæt buskads (hop over) virker mest lovende, men deres svaghed er netop overfor lavtflyvende arter som fx damflagermus. Hvis 8 Fjederholt, E. T Arrival dynamics of M. daubentonii and M. dasycneme at Mønsted and Daugbjerg Limestone Mines. Specialerapport ved Københavns Universitet. 9 Baagøe, H. J. & H. J. Degn Flagermusene i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber i udflyvningsperioden Udarbejdet for Skov og Naturstyrelsen Midtjylland 2009.

7 7 flagermusen sænker sin flyvehøjde inden den er nået over vejen, risikerer eventuelle skærme/vægge at have den modsatte effekt end den tiltænkte ved at besværliggøre flagermusens flugt væk fra vejen. Det anbefales at man efter vejens etablering vurderer problemets omfang og herefter om nødvendigt forsøgsvist etablerer et hop over vha. en tæt bevoksning af træer og buske på skrænterne ned til vejen. Beplantningen skal flugte så vidt muligt flugte øverst, ligesom det skal tilstræbes at trækronerne mødes over vejen (se vejledningen Flagermus og større veje fra Vejdirektoratet for en nærmere detaljer ang. udformning af hop overs). Det er vigtigt at effekten af dette hop over nøje testes og at udformningen evt. justeres om nødvendigt. Det skal bemærkes at denne form for hop over kræver konstant vedligeholdelse for at der ikke skal opstå huller i bevoksningen som forringer dets effekt som afværgeforanstaltning. 4. Fra ca. Tranevej og til øst for Lillesø lægges vejen på sydsiden af bane /stidæmningen, så vejen kommer til at ligge op til 3 m under banedæmningens terræn. I forhold til det oprindelige projekt, er stibroen ved Lillesø nu flyttet ca. 150 m mod vest af hensyn til den landskabelige påvirkning og naturen i og ved Lillesø. Det betyder, at banedæmningen bevares intakt langs Lillesø og først brydes af vejen øst for søen (se vedlagte tegning, de grønne streger betyder anlæg, der slettes). Banedæmningen skal fortsat fungere som gang og cykelsti. Desuden kommer der en sti på sydsiden af vejen. Vejen kommer til at ligge mellem 1 og 1½ m under banedæmningen (den kommer lidt højere op end i det oprindelige forslag). Er det nødvendigt at gennemføre yderligere afværgeforanstaltninger for flagermus, specielt damflagermus på denne strækning? F.eks. i form af afskærmning? Ad. 4. Lillesø danner i lighed med de øvrige søer i området grundlag for en del fødesøgningsaktivitet hos flagermus, herunder damflagermus. Strækningen af Nordskovvej ud for Lillesø er bestemt et sted, hvor man kan forvente en forhøjet risiko for trafikdrab af flagermus, og behovet for en afværgeforanstaltning her bør vurderes ud fra undersøgelser af flagermusaktiviteten over vejen efter dens etablering. En fartbegrænsning på 50 km/t vil formentlig være tilstrækkeligt til at minimere antallet af trafikdræbte flagermus. Er dette ikke tilfældet, kunne en alternativ/supplerendeafværgeforanstaltning på dette sted bestå i en jordvold langs vejens sydside (lodret flade ind mod vejen og lav hældning væk fra vejen), med det formål at øge flyvehøjden hos de krydsende (dam)flagermus. En engelsk undersøgelse indikerer at denne løsning er mere effektiv end opsætning af skærme, i hvert fald for en anden, lavtflyvende og strukturtilknyttet art: Stor hesteskonæse 10. Effekten er ikke testet på damflagermus. Den nuværende stiunderføring SV for Lillesø er med sine dimensioner ikke ideel for flagermus, men det kan ikke udelukkes, at nogle dyr flyver igennem dem. Det vil være sikrest at undersøge hvorvidt dette er tilfældet inden vejens etablering, og dette kan gøres ganske enkelt ved opstilling af en automatisk flagermusregistreringsboks. Hvis passagen benyttes af flagermus, er der grund til en nøjere vurdering af afværgeforanstaltninger her. Hvis passagen benyttes af flagermus, vil det være sikrest at lukke den og etablere foranstaltninger (fx buske eller jordvold) i et forsøg på at øge dyrenes flyvehøjde over vejen dette 10 Wray m. fl Design, installation, and monitoring of safe crossing points for bats on a new highway scheme in Wales. I: Proceedings of the 2005 International Conference on Ecology and Transportation, Red. Irwin CL, Garrett P, McDermott KP. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC, s

8 8 sted. Der var ved undersøgelserne i 2011 ikke særlig fokus på passagen, og der blev derfor ikke foretaget særlig overvågning eller opsat registreringsbokse i den. 5. Hvad er den kumulative effekt af motorvejen og Nordskovvej i forhold til påvirkningen af flagermus, specielt damflagermus, ud fra de eksisterende data og undersøgelser om henholdsvis motorvejen og Nordskovvej? Er der ved motorvejen etableret faunapassager eller lign., der har en negativ eller positiv effekt i forhold til Nordskovvej? Er der lavet afværgeforanstaltninger ved motorvejen i Nordskoven, som også kan bruges på Nordskovvej? Ad. 5. Det er ikke muligt at sige noget om den kumulative effekt af motorvejen og Nordskovvej i forhold til påvirkningen af flagermus ud fra de eksisterende data og undersøgelser. Det er klart at jo flere veje og særligt veje med så høje hastigheder som en motorvej man placerer i området, desto større er risikoen for trafikdrab. Man må med den kommende motorvej og eventuelle Nordskovvej forvente en stigning i antallet af trafikdræbte flagermus, men en nærmere vurdering af den kumulative effekt af de to veje vil kræve en enorm undersøgelse med radiosendere og detaljeret registrering af flagermuskolonier og flyveruter. Der er efter mit bedste skøn ikke etableret faunapassager el. lign. ved motorvejen som har en negativ eller positiv effekt i forhold til Nordskovvej. Der planlægges etablering af skærme på landskabsbroen over Svinedalen, såfremt forudgående flagermusundersøgelser konkluderer et behov for dette. Der planlægges ligeledes opsætning af skærme på en motorvejsstrækning ved Gundeskol, hvor motorvejen er hævet i forhold til omgivelserne. En væsentlig faktor adskiller opsætningen af skærme på højbroer, og på anden måde hævede vejstrækninger, med opsætning af skærme langs den projekterede Nordskovvej. Ved hævede vejstrækninger som fx højbroen over Svinedalen forventes de forholdsvis lavtflyvende arter som fx vand og damflagermus at flyve under dalbroen. Ved Nordskovvej har de lavtflyvende arter ikke anden mulighed en at flyve over vejen, hvilket skærper kravene til afværgeforanstaltningen. Det er derfor ikke muligt uden videre at benytte samme form for afværgeforanstaltning ved de to veje. 6. Den eksisterende Århusvej bliver nedlagt og fjernet på strækningen fra campingpladsen og østpå, så der fremover kun er én vej på sydsiden af Lillesø (hovedforslaget). Der bliver hermed skabt fri passage for flagermus (og andre dyr) mellem Lillesø og Silkeborg Langsø. Skoven i dette område består overvejende af store, gamle løvtræer, der evt. huser flagermus. Hvad betyder nedlæggelsen af Århusvej for flagermusenes, specielt damflagermusenes, økologiske funktionalitet i området? Hvordan bør Århusvej retableres, når den nedlægges, for at fungere bedst mulig for flagermusene? Skal den beplantes og udvikle sig til skov? Skal den hellere udvikle sig/hjælpes på vej til en lysåben naturtype (overdrev/hede)? Andet? Ad. 6. Området mellem Lillesø og Silkeborg Langsø blev ikke undersøgt i 2011, og der foreligger så vidt vides ikke undersøgelser af flagermus i netop dette område andetsteds. Derfor er det ikke muligt konkret at vurdere effekten af en nedlæggelse af Århusvej på flagermusenes, herunder damflagermusenes, økologiske funktionalitet i området.

9 9 Der foregår højst sandsynligt en vis trafik af (dam)flagermus over Århusvej mellem Silkeborg Langsø og Lillesø. Trafikken på Århusvej udgør en risiko for disse dyr, og vejen kan muligvis også have en vis barriereeffekt på visse flagermusarter (herunder damflagermus) pga. lys og evt. lydgener. Størrelsesordenen af trafikdræbte flagermus på Århusvej kendes ikke, ej heller størrelsesordenen af vejens eventuelle barriereeffekt. En nedlæggelse af Århusvej kan naturligvis kun påvirke den økologiske funktionalitet i positiv retning, men i hvor høj grad afhænger af omfanget af dens nuværende, negative effekt. Skal den nuværende Århusvej retableres med henblik på at gavne flagermus, kan der med fordel etableres en åben beplantning af blandede, hjemmehørende løvtræer, som på sigt kan udgøre yngle/rastesteder for flagermus. Træerne skal stå så spredt, at flagermus uhindret kan flyve ind til fx hulheder i træernes stamme, så en afstand af omkring 5 10 m mellem træerne vil nok være passende. 7. I 2011 udarbejdede du sammen med bl.a. Hans Baagøe en vejledning for Vejdirektoratet: Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Kunne man etablere nogle af de afværgeforanstaltninger, der er foreslået i rapporten, og få dem afprøvet og undersøgt i forbindelse med Nordskovvej? Altså bruge Nordskovvej til at blive klogere af? Ad. 7. Ja, det kan man flere forslag er nævnt ovenfor, se ad. 2, 3 og 4. Man skal være opmærksom på at en test af afværgeforanstaltninger kræver undersøgelser både før og efter deres etablering, samt eventuelle senere justeringer hvis foranstaltningen ikke har den ønskede effekt. Omvendt kan undersøgelserne også vise, at mængden af nødvendige afværgeforanstaltninger er mindre end først antaget.

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember

Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 1 Notat: Flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej vest juliseptember 2013 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den planlagte

Læs mere

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej 09. marts 2015 Silkeborg Kommune Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering gældende for kommuneplantillæg 2 - Nordskovvej Baggrund Kommuneplantillæg 2 for Nordskovvej er miljøvurderet, hvilket fremgår

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ

SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ SILKEBORG KOMMUNE SUPPLEMENT TIL VVM VURDERING AF NORDSKOVVEJ ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Indhold 1 Baggrund for notatet 2 2

Læs mere

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november

VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause

Læs mere

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum

Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Notat 06.05.2010 Vindmølleprojektet ved Østerild i Thy i relation til flagermus Af Hans J. Baagøe. Statens Naturhistoriske Museum. Zoologisk Museum Generelt om flagermusdrab ved vindmøller Det har vist

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING INDHOLD. 1 Baggrund 2

TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING INDHOLD. 1 Baggrund 2 SILKEBORG KOMMUNE TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED KRYDSNING AF SUSÅEN PÅ EN HØJBRO SUPPLERENDE VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Henning Jensen, Næstved Kommune Introduktion Planlægningschef

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg

Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Flagermusundersøgelse på 10 lokaliteter ved Silkeborg Rapport udarbejdet for Orbicon af Jan Durinck, Elsemarie Nielsen & Thomas Johansen, november 2015 Dansk Bioconsult Indhold Metode... 3 Undersøgelsesområder

Læs mere

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet Formål med mødet 1. Vejdirektoratet vil gerne give naboerne til Rute 54 et indblik i den VVM-undersøgelse,

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Et tidligere byråd i Silkeborgs har taget skridt til, at undersøge muligheden for en ny vej fra ny motorvej og mod vest, forbi Lillesø med store

Et tidligere byråd i Silkeborgs har taget skridt til, at undersøge muligheden for en ny vej fra ny motorvej og mod vest, forbi Lillesø med store Et tidligere byråd i Silkeborgs har taget skridt til, at undersøge muligheden for en ny vej fra ny motorvej og mod vest, forbi Lillesø med store naturværdier, gennem Natura 2000 område i Nordskoven med

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1.

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1. Silkeborg Kommune Vej- og Trafiksektionen Søvej 3 8600 Silkeborg Att.: Bente Rands Mortensen 13. maj 2015 VVM-tilladelse til etablering af Nordskovvej Silkeborg Kommune, Vej- og Trafiksektionen, har ansøgt

Læs mere

2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING

2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING 2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING Silkeborg Kommune d. 13. marts 2015. Naturstyrelsen indsendte statslig indsigelse mod planen for Nordskovvej under den offentlige høring.

Læs mere

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Projekt fra idé til færdigt anlæg Rute 54 Trafikale problemstillinger Årsdøgntrafik: ca.

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen).

5. Midlertidig omlægning af Møllebækken på en ca. 20-25 meter strækning i forbindelse med etableringen af den midlertidige bro (øst for motorvejen). Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet Gladsaxe Ringvej 51 2730 Herlev Att.: Michael Kenneth Quist vd@vd.dk, ptp@vd.dk; mq@vd.dk; umj@vd.dk; bjer@vd.dk; Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012 Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FORUNDERSØGELSE. Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE

FORUNDERSØGELSE. Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE FORUNDERSØGELSE Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE Projektleder Ulrik Larsen Dagsorden: Politiske aftaler Hvad er en forundersøgelse Trafikale problemstillinger Løsningsforslag Konsekvenser Trafik,

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING

2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING 2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ

Læs mere

NØRREGÅRDSPARKEN TILSTANDSRAPPORT

NØRREGÅRDSPARKEN TILSTANDSRAPPORT Til Dokumenttype Tilstandsrapport Dato September, 2015 Område Stamvej A-G, boligvej C-D og G-H, sti a-b, h-i, j-h, c, d-e og f-h NØRREGÅRDSPARKEN TILSTANDSRAPPORT NØRREGÅRDSPARKEN TILSTANDSRAPPORT Revision

Læs mere

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3

Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

Berit Bekhøj Hansen Emne: VS: Vedr. Højhastighedstog på Vestfyn. Elmelund. Fra: Gert Vinther [mailto:gv@l23byggetilsynet.dk] Sendt: 5. september 2016 23:20 Til: Baneelanmark Post Emne: Vedr. Højhastighedstog

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret

Læs mere

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5. UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.

Læs mere

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer.

Teknisk notat. Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk oktober : Bilag 1: Kort med placering af lyttebokse og observationer. Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Denmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.com CVR No. 48233511 Flagermusundersøgelser ved Velling Mærsk 2014 6. oktober 2014 Projekt: 30.9969.30 Udarbejdet

Læs mere

På eventyr i vildmarken

På eventyr i vildmarken 1 Hinterlandet: På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken er et tilllægssupplement til Hinterlandet, der dækker udforskningen og eventyr i vildmarken frem for i hulesystemer.

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Ny Lokalplan 6-02 Rammeplan for Lellinge

Ny Lokalplan 6-02 Rammeplan for Lellinge Forslag til: Ny Lokalplan 6-02 Dette forslag er udarbejdet af Lellinge Beboerforening i juni måned 2011. Forslaget skal starte en debat i Lellinge, så Lellinge Beboerforening - med en så bred opbakning

Læs mere

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI HEGN BILAG Benedikte Piil

ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI HEGN BILAG Benedikte Piil DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI HEGN BILAG 7.13 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Notat om belægningstyper på Fodsporet Notat om belægningstyper på Fodsporet Indledning I dette notat gennemgås 11 forskellige løsningsmodeller, som enten er fremkommet i den offentlige debat og/eller er foreslået af projektgruppen. Modellerne

Læs mere

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013.

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022, Ungdomsboliger og erhverv på Børglumvej i Vejlby samt tillæg nr. 68 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 19. oktober 2015 Lokalplan 1022, Boliger og erhverv på Børglumvej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1022,

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

Flagermusene i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber i udflyvningsperioden 2003.

Flagermusene i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber i udflyvningsperioden 2003. 1 Flagermusene i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber i udflyvningsperioden 2003. Af Hans J. Baagøe og Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Danmarks Miljøundersøgelser, 2004. 2 Indholdsfortegnelse 0. Sammenfatning

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Såfremt dette ikke er i Nyborg kommunes regi, bør kommunen tage kontakt til de ansvarlige myndigheder for en afklaring.

Såfremt dette ikke er i Nyborg kommunes regi, bør kommunen tage kontakt til de ansvarlige myndigheder for en afklaring. Trafikudvalget Referat af møde d. 6.6. kl 1900 hos Lise og Gert Jensen Tilstede: Erik Haulund Jensen, Langæblevej 4 Lise Jensen, Tårup Byvej 12 Gert Jensen, Tårup Byvej 12 Elspa Hansen, Tårup Byvej 14

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Til Henrik Dam Kristensen Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Kære Henrik Dam Kristensen! Mange tak for dit besøg den 29. april 2013 i Langå Kulturhus. Vi oplevede

Læs mere

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning

Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Trafikantforståelse af symboler, færdselstavler og afmærkning Test 2008 DEL II Lene Herrstedt Puk Andersson 10. marts 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning...5

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter

Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter Notat om VVM-screening af ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand, til drikkevand og vanding på Smørum Golfcenter 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Smørum Golfklub Vandforsyningsboring

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere