Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser."

Transkript

1 1 Supplerende udtalelse om flagermus i forbindelse med kommuneplantillæg nr. 2, Nordskovvejen med nye tilføjelser. Formålet med dette supplerende notat er at vurdere en række tiltag vedr. den projekterede Nordskovvej, som er blevet tilføjet efter det oprindelige notats færdiggørelse. Da damflagermusen udgør en særlig interesse, vil registreringerne af arten fra 2011 kort blive beskrevet og uddybet i et baggrundsafsnit. Denne version med nye tilføjelser er blevet udarbejdet efter et nyt forslag fra Silkeborg Kommune om at sænke fartgrænsen til 50 km/t på hele vejstrækningen i flagermusenes aktive perioder. Denne afværgeforanstaltning vil formentlig løse hovedparten af de problematikker, som knytter sig til direkte trafikdrab af flagermus. For at være på den sikre side, anbefales det dog at flagermusaktiviteten over den nye vej estimeres ved undersøgelser som udføres i slutningen af eller umiddelbart efter anlægsfasen inden vejen tages i brug. Kan der ved disse undersøgelser identificeres særlige problem områder, bør der forsøgsvist etableres yderligere afværgeforanstaltninger, hvis effekt moniteres efter, men helst også før, vejen tages i brug. Baggrund Damflagermusen er en relativ sjælden art i Europa, og Jylland udgør et af de nordeuropæiske kerneområder for arten. Det er derfor vigtigt at tage særligt hensyn til denne art, ikke mindst i Silkeborg, hvor damflagermusen er med på udpegningsgrundlaget for et nærliggende NATURA 2000 område. Damflagermusen og de øvrige Myotis arter (fx vandflagermus) flyver lavt og er derfor også nogle af de arter, som kan påvirkes mest af trafikdrab. Selvom jeg i denne udtalelse koncentrerer mig om arterne af slægten Myotis, vil jeg for en ordens skyld gøre opmærksom på at der i det oprindelige notat fra 2011 også er nævnt risiko for andre arter. Damflagermusen blev ved undersøgelsen i 2011 hørt jagende over Gudenåen (Remstrup Å) og Lillesø både i yngleperioden (juli) og i september. Derudover registrerede de automatiske optagerbokse i juli 2011 damflagermus to steder på banestien mellem Remstrup Å og Seminariet (se det oprindelige notat oplysninger om undersøgelsestidspunkter og omfang). Begge steder blev der registreret damflagermus en enkelt gang i den periode (3 4 timer), hvor boksene var aktive. Registreringerne skete med 11 min. mellemrum, og der har således enten været tale om to forskellige dyr, eller om et enkelt dyr som ikke fløj i en lige linje mellem de to bokse på stien. Der blev ikke registreret damflagermus over banestien i september, selvom arten som nævnt også her blev fundet ved både Remstrup Å og Lillesø. Dette kan skyldes at banestien ikke eller sjældent benyttes af arten i denne periode. Resultatet kan dog også have været påvirket af at banestien fra Remstrup Å til Seminariet var belyst i denne periode, idet særligt arter af slægten Myotis menes at undgå belysning i et eller andet omfang. Damflagermusen er en art der kommer meget rundt i sit jagtområde. Det vides at den i høj grad flyver fra sted til sted i løbet af natten og jager over forskellige vandflader. Damflagermus kan flyve mange kilometer

2 2 hver nat, og denne adfærd resulterer i at damflagermusaktiviteten oftest også virker meget diffus, og det er sjældent at man træffer mange individer på ét sted, med mindre der er usædvanlig høje koncentrationer af insekter, eller en nærliggende koloni. Den forholdsvist beskedne aktivitet af damflagermus over banestien i juli indikerer naturligvis, at stien ikke var en hovedfærdselsåre for arten, som man ser når de fx flyver fra en nærliggende koloni. På baggrund af undersøgelserne kan dog ikke udelukkes, at der på visse årstider flyver flere individer på banestien. Hvis man vil sikre sig at omfanget af aktiviteten ikke er større på andre tidspunkter af året, må man gå endnu grundigere til værks med hyppigere undersøgelser både forår, sommer og sensommer. Der er grund til forsigtighed. Hvis flere damflagermus i perioder følger dele af banestien på deres vej fra sted til sted (ligesom et mindre antal vandflagermus gjorde i 2011 undersøgelsen) står man overfor en række udfordringer for arten, når dele af dens flyverute bliver omdannet til vej. I Silkeborg er der ikke nødvendigvis mere end et par kolonier af damflagermus, og der skal derfor ikke trafikdræbes mange individer, før det muligvis kan påvirke bestanden i området.

3 3 Bemærkninger til de tiltag, som er blevet indarbejdet i projektet for Nordskovvej efter tilblivelsen af det første flagermusnotat i 2011 I det følgende besvares en række spørgsmål fra Silkeborg Kommune ang. forskellige tiltag og afværgeforanstaltninger. Besvarelsen tager udgangspunkt i nedenstående oplæg fra kommunen. De nye tiltag vurderes så godt som muligt ud fra de hidtidige flagermusundersøgelser og den generelle viden om arternes adfærd og biologi. I nogle tilfælde er dette muligt, men opgaven er vanskelig fordi der for mange af tiltagenes vedkommende simpelthen er en mangel på undersøgelser af deres effekt, nationalt såvel som internationalt. En klar vurdering af tiltagenes effekt kræver desværre ofte mere specifikke undersøgelser, specielt designet til at afdække de relevante problemstillinger. Oplæg til uddybende notat vedr. Nordskovvej og flagermus Feltundersøgelser og baggrundsnotat blev gennemført og udarbejdet i Herefter er der arbejdet videre med vejprojektet, og VVM en af 21.5./ bygger på det mere detaljerede vejprojekt. Nedenstående spørgsmål bedes besvaret. Svarene bedes givet ud fra de faktuelle oplysninger om projektet og ud fra den pt. mest sikre viden. Alle besvarelser bedes delt op i to, hvor det er relevant, så hovedforslaget og det alternative forslag i VVMredegørelsen kan vurderes særskilt: a) Strækningen fra Remstrup Å til Nattergalevej (vest for Seminariet) b) Strækningen fra Nattergalevej til tilslutningen til Århusvej (indgår kun i hovedforslaget). Århusvej er en udpræget pendlervej, så trafikken er meget koncentreret morgen og eftermiddag. Ved en tælling i september 2013 blev der konstateret en døgntrafik på godt biler, men kun ca. 700 af disse kørte i tidsrummet kl Dette skal indgå i dine vurderinger. En kommentar til døgntrafikken som er beskrevet ovenfor: Der er ikke en simpel, positiv sammenhæng mellem antallet af biler og antallet af trafikdræbte flagermus. Det afhænger af hvordan trafikken fordeler sig. Trafik bestående af enkelte biler er farligere for flagermus end kontinuert trafik 1, som er nemmere at opfange som en forhindring, og som evt. også i højere grad afskrækker flagermus pga. lys og lyd. Det er således positivt at der pt. på Århusvej i gennemsnit kun kører ca. 1,5 bil pr. minut i nattetimerne, men negativt at der sandsynligvis oftest er tale om spredt trafik, som er særlig farlig for dyrene. 1 Haensel, J. & W. Rachow Fledermäuse als Verkehrsopfer ein neuer Report. Nyctalus (N.F) 6, s

4 4 1. Hastighedsgrænsen på strækningen (a+b) bliver 50 km/t i de perioder, hvor der primært kan forventes flagermusaktivitet, dvs. fra solnedgang til solopgang i perioden 15. marts 1. nov.. Er en max. hastighed på 50 km/t en reel afværgeforanstaltning for at forhindre trafikdrab på flagermus, specielt damflagermus? Ad. 1. Der er kun lavet få studier af effektiviteten af afværgeforanstaltninger på flagermus, herunder damflagermus. Pt er der ikke fundet sikre afværgeforanstaltninger for damflagermus som kan bruges i dette tilfælde. Den pt. mest sikre afværgeforanstaltning synes at være hastighedsbegrænsning. En max hastighed på 50 km/t vil væsentligt nedsætte antallet af eventuelle trafikdrab på flagermus i forhold til en hastighed på 80 km/t. Undersøgelser viser en sammenhæng mellem køretøjers hastighed og antallet af trafikdræbte flagermus, og særligt mellem 50 og 80 km/t synes antallet af dræbte flagermus at stige drastisk med farten 2. Derfor er det yderst vigtigt at en fartgrænse på 50 km/t ikke overskrides, og det anbefales at dette sikres med fartbump eller andre tiltag. Overskridelse af fartgrænsen i døgnets mørke timer kan fuldstændig eliminere effekten af denne afværgeforanstaltning. NB. Ved undersøgelserne i 2011 blev der observeret individer af slægten Myotis (sandsynligvis vandflagermus), som fulgte banestien over en strækning (øst for Lillesø), måske som led i en flyverute fra sted til sted. Hvis flagermusene opretholder sådanne ruter efter vejens etablering, vil deres risiko for trafikdrab naturligvis være stor. En hastighedsbegrænsning på 50 km/t vil ikke med sikkerhed kunne afhjælpe problemet tilstrækkeligt. Der er planer om at etablere rabatter langs vejen. Udkanten af disse rabatter skal efter planen plantes til med træer/buske, så der kommer til at være en bevoksning langs med det meste af vejen, men i nogen afstand fra denne. Forhåbentligt vil eventuelle flagermus, som følger banestiens forløb også efter vejens etablering, flyve langs med og tæt på denne bevoksning, så de dermed ikke flyver direkte over vejbanen, hvor de risikerer at blive trafikdræbt.en nedsættelse af hastigheden til 50 km/t på hele vejstrækningen i stort set hele den periode, hvor flagermusene er aktive, er pt. uden tvivl den mest sikre og effektive afværgeforanstaltning. I modsætning til de fleste andre afværgeforanstaltninger, har hastighedsbegrænsning den samme, positive effekt for samtlige flagermusarter. 2. Der kommer ikke vejbelysning på hele vejstrækningen (a+b) bortset fra vejbelysning omkring trafiksignalet ved Tranevejs tilslutning til Nordskovvej. Hvor vil det være muligt at opsætte stibelysning på en del af strækningen og i givet fald hvilken slags (undersøgelser viser vist, at der er forskel på hvidt lys og orange lys)? Kan man ved opsætning af lys lave en afværgeforanstaltning for at forhindre trafikdrab på flagermus, specielt damflagermus? I hvilken periode af året opholder flagermusene sig i området? Er der overhovedet flagermus i vinterhalvåret? Hvis ikke, kan der måske godt være noget stibelysning om vinteren. Ad. 2. Det virker som udgangspunkt fornuftigt at undlade vejbelysning på hele vejstrækningen. Omkring trafiksignalet ved Tranevejs tilslutning til Nordskovvej bør vejbelysningen bestå af monokromatisk gult/orange lys for at påvirke flagermusene i området mindst muligt (se nedenstående forklaring). Effekten af belysning er forskellig fra art til art. Undersøgelser viser at vejbelysning (alle slags, men sandsynligvis i højere grad hvidt end orange lys) synes at virke forstyrrende på mange Myotis arter Bafaluy, J. J Mortandad de murciélagos por atropello en carreteras del sur de la provincia de Huesca. Galemys 12, s Bach, L. & H. Müller Stiess Fachbeitrag. Fledermäuse an ausgewählten Grünbrücken. 32 sider. Rapport i serien Gutachten i. A. VAUNA e. V.

5 5 (herunder vand og damflagermus) og på langøret flagermus 4. Ved at undlade belysning på vejen vil man derfor formentlig opnå en reduceret barriereeffekt for disse arter. Stibelysning på cykelstien bør afskærmes mest muligt så det kun lyser nedad på stien og ikke ud i omgivelserne. Gult eller orange lys (monokromatisk, fx omkring 575 nm) synes dels at påvirke flagermus mindre en hvidt lys, dels at tiltrække færre insekter og dermed jagende flagermus 6, og bør derfor anvendes her. Det kan være en fordel at opsætte ganske lave lamper, hvilket yderligere reducerer mængden af lys som kastes udenfor selve stien. Der bør ud fra et forsigtighedsprincip som udgangspunkt ikke opsættes lamper på stien langs Lillesø og 50 m på hver side af denne (dvs. hhv. 50 m fra søens østligste og vestligste punkt), hvor der kan formodes at være flere krydsende flagermus end på den øvrige strækning. Dette anbefales dels for at sikre en uhindret passage til Lillesø, dels for at sikre, at lyset ikke giver anledning til et forøget antal flagermuspassager over Nordskovvej, hvilket kan være konsekvensen hvis dyrene generes af lyset (de kan fx vende om og flyve over vejen igen, de kan fanges i luftrummet over Nordskovvej mellem belysning på stien hhv. nord og syd for vejen mv.). Etableres belysningen som foreslået ovenfor, dvs. lavt placeret, afskærmet gult/orange lys, er det muligt at man kan belyse stien ved Lillesø, men belysning af denne strækning vil kræve forudgående undersøgelser som kan sandsynliggøre, at flagermusenes (dam, vand og evt. også langøret flagermus) flyvemønstre ikke påvirkes uhensigtsmæssigt af lyset. Der skal gøres opmærksom på, at belysning af en hvilken som helst del af cykelstien kan bevirke, at eventuelle flagermus som vælger at følge den gamle banesti/nordskovvej som led i deres flyverute fra sted til sted, ikke benytter cykelstien som alternativ flyverute til selve Nordskovvej på det belyste sted. Omvendt er der ingen garanti for, at cykelstien foretrækkes frem for Nordskovvej, hvis cykelstien ikke belyses. Belysning af vejbanen med hvidt lys ( nm) kan forsøgsvist bruges som afværgeforanstaltning for at reducere trafikdrab på bl.a. damflagermus og vandflagermus. Da denne afværgeforanstaltning også må forventes at øge vejens barriereeffekt for flagermus, bør den kun benyttes på dele af vejstrækningen hvor undersøgelser af flagermusenes flyvemønstre efter vejens etablering viser, at der er et særligt problem. Effekten af hvidt lys som afværgeforanstaltning er ikke tilstrækkeligt testet, og effekten er uvis. I et hollandsk studie 5 blev enkelte lyskilder opstillet langs en flyverute for damflagermus, og effekten blev registreret i op til fire dage. Det viste sig, at selvom dyrenes jagtadfærd blev mindsket nær lyset, ændredes deres flyveruter ikke. Andre undersøgelser indikerer desuden, at flagermus (herunder arter af slægten Myotis, dog ikke damflagermus) er meget konservative i deres adfærdsmønster og vanskelige at omdirigere fra deres oprindelige flyveruter 7. Effekten af belysning på den nuværende banesti kunne med fordel undersøges nærmere inden man evt. beslutter at anvende lys som afværgeforanstaltning på Nordskovvej. 4 Brinkmann, R. m. fl Planung und Gestaltung von Querungshilfen für Fledermäuse. Ein Leitfaden für Strassenbauvorhaben im Freistaat Sachsen. Sächsisches Staatsministetium für Wirtschaft und Arbeit. 5 Kuijper, D. P. J. m. fl Experimental evidence of light disturbance along the commuting routes of pond bats (Myotis dasycneme). Lutra 51, s Blake m. fl Use of lamplit roads by foraging bats in southern England. Journal of Zoology 234 s Berthinussen, A. & J. Altringham Do bat gantries and underpasses help bats cross roads safely? Plos One 7,6 s. 1 9.

6 6 Det hvide lys vil tiltrække insekter og dermed en række flagermusarter, som har tendens til at jage insekter ved gadelamper (brun, skimmel og sydflagermus samt til en vis grad også dværgflagermus). Hos dværgflagermusen, som flyver lavere end de øvrige tre arter, vil det muligvis resultere i en lidt forhøjet risiko for trafikdrab. Flagermus går i dvale i vinterhalvåret. Bestanden af damflagermus i Silkeborg overvintrer sandsynligvis i kalkgruberne i Daugbjerg eller Mønsted. Studier af dam og vandflagermus i kalkgruberne viser at dyrene begynder at ankomme i anden halvdel af september, og at denne tilflyvning først ebber ud i sidst i november/starten af december 8. Udflyvningen af dam og vandflagermus begynder i starten af marts måned, og i slutningen af april er alle vand og damflagermus fuldt aktive ude i naturen 79. Silkeborgområdet udgør formentlig et vigtigt fødesøgningsområde for flagermus også i det tidlige forår. Så perioden med lav eller ingen flagermusaktivitet vil sandsynligvis kun være begrænset til perioden primo november medio marts. I denne periode kan man belyse hele strækningen af stien. En mere præcis fastsættelse af perioden uden flagermusaktivitet kan foretages relativt enkelt vha. opsætning af automatiske flagermusregistreringsbokse i området. 3. Fra Remstrup Å og til ca. Tranevej lægges vejen i det eksisterende tracé for banestien, der fyldes delvist op (max. 3 m), så vejen og cykelstien på i alt ca m bredde kan være der. Er det et problem for flagermus, specielt damflagermus? Hvad kan man i givet fald gennemføre af afværgeforanstaltninger: Gøre tracéet smallere, så det ikke skal så højt op i afgravningen? Bygge lodrette, lette, evt. vedbendbeklædte vægge langs vejens sider, så flagermus bliver tvunget op? Kan man evt. plante træer der leder flagermusene op over vejen i en højde hvor de ikke rammes af bilerne? Ad.3. En opfyldning af det nedskårne tracé vil formentlig øge risikoen for trafikdrab flagermus som forsøger at krydse vejen, idet vejen løftes op mod omgivelsernes niveau. Opfyldningen kan på den anden side også muligvis også gøre tracéet mindre attraktivt som flyverute for fx dam og vandflagermus, men det er vanskeligt at forudsige. Det vil formentlig være fornuftigst at holde vejen så sænket som muligt i forhold til det øvrige terræn, for at forsøge at holde krydsende flagermus i sikker højde over trafikken. Det er en fordel at traceet derved også gøres smallere. Jo smallere vejen er, desto mindre er risikoen for at flagermusene når at sænke deres flyvehøjde i forbindelse med krydsning af vejen. Det er særligt de lavtflyvende arter som fx damflagermus, vandflagermus og langøret flagermus, som kan sænke flyvehøjden i deres forsøg på at få et ekko fra det underliggende terræn, som de kan orientere sig ud fra. Afværgeforanstaltninger med henblik på at øge flyvehøjden hos de krydsende flagermus er kun i få tilfælde testet systematisk. Opsætning af skærme/vægge eller plantning af træer/tæt buskads (hop over) virker mest lovende, men deres svaghed er netop overfor lavtflyvende arter som fx damflagermus. Hvis 8 Fjederholt, E. T Arrival dynamics of M. daubentonii and M. dasycneme at Mønsted and Daugbjerg Limestone Mines. Specialerapport ved Københavns Universitet. 9 Baagøe, H. J. & H. J. Degn Flagermusene i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber i udflyvningsperioden Udarbejdet for Skov og Naturstyrelsen Midtjylland 2009.

7 7 flagermusen sænker sin flyvehøjde inden den er nået over vejen, risikerer eventuelle skærme/vægge at have den modsatte effekt end den tiltænkte ved at besværliggøre flagermusens flugt væk fra vejen. Det anbefales at man efter vejens etablering vurderer problemets omfang og herefter om nødvendigt forsøgsvist etablerer et hop over vha. en tæt bevoksning af træer og buske på skrænterne ned til vejen. Beplantningen skal flugte så vidt muligt flugte øverst, ligesom det skal tilstræbes at trækronerne mødes over vejen (se vejledningen Flagermus og større veje fra Vejdirektoratet for en nærmere detaljer ang. udformning af hop overs). Det er vigtigt at effekten af dette hop over nøje testes og at udformningen evt. justeres om nødvendigt. Det skal bemærkes at denne form for hop over kræver konstant vedligeholdelse for at der ikke skal opstå huller i bevoksningen som forringer dets effekt som afværgeforanstaltning. 4. Fra ca. Tranevej og til øst for Lillesø lægges vejen på sydsiden af bane /stidæmningen, så vejen kommer til at ligge op til 3 m under banedæmningens terræn. I forhold til det oprindelige projekt, er stibroen ved Lillesø nu flyttet ca. 150 m mod vest af hensyn til den landskabelige påvirkning og naturen i og ved Lillesø. Det betyder, at banedæmningen bevares intakt langs Lillesø og først brydes af vejen øst for søen (se vedlagte tegning, de grønne streger betyder anlæg, der slettes). Banedæmningen skal fortsat fungere som gang og cykelsti. Desuden kommer der en sti på sydsiden af vejen. Vejen kommer til at ligge mellem 1 og 1½ m under banedæmningen (den kommer lidt højere op end i det oprindelige forslag). Er det nødvendigt at gennemføre yderligere afværgeforanstaltninger for flagermus, specielt damflagermus på denne strækning? F.eks. i form af afskærmning? Ad. 4. Lillesø danner i lighed med de øvrige søer i området grundlag for en del fødesøgningsaktivitet hos flagermus, herunder damflagermus. Strækningen af Nordskovvej ud for Lillesø er bestemt et sted, hvor man kan forvente en forhøjet risiko for trafikdrab af flagermus, og behovet for en afværgeforanstaltning her bør vurderes ud fra undersøgelser af flagermusaktiviteten over vejen efter dens etablering. En fartbegrænsning på 50 km/t vil formentlig være tilstrækkeligt til at minimere antallet af trafikdræbte flagermus. Er dette ikke tilfældet, kunne en alternativ/supplerendeafværgeforanstaltning på dette sted bestå i en jordvold langs vejens sydside (lodret flade ind mod vejen og lav hældning væk fra vejen), med det formål at øge flyvehøjden hos de krydsende (dam)flagermus. En engelsk undersøgelse indikerer at denne løsning er mere effektiv end opsætning af skærme, i hvert fald for en anden, lavtflyvende og strukturtilknyttet art: Stor hesteskonæse 10. Effekten er ikke testet på damflagermus. Den nuværende stiunderføring SV for Lillesø er med sine dimensioner ikke ideel for flagermus, men det kan ikke udelukkes, at nogle dyr flyver igennem dem. Det vil være sikrest at undersøge hvorvidt dette er tilfældet inden vejens etablering, og dette kan gøres ganske enkelt ved opstilling af en automatisk flagermusregistreringsboks. Hvis passagen benyttes af flagermus, er der grund til en nøjere vurdering af afværgeforanstaltninger her. Hvis passagen benyttes af flagermus, vil det være sikrest at lukke den og etablere foranstaltninger (fx buske eller jordvold) i et forsøg på at øge dyrenes flyvehøjde over vejen dette 10 Wray m. fl Design, installation, and monitoring of safe crossing points for bats on a new highway scheme in Wales. I: Proceedings of the 2005 International Conference on Ecology and Transportation, Red. Irwin CL, Garrett P, McDermott KP. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC, s

8 8 sted. Der var ved undersøgelserne i 2011 ikke særlig fokus på passagen, og der blev derfor ikke foretaget særlig overvågning eller opsat registreringsbokse i den. 5. Hvad er den kumulative effekt af motorvejen og Nordskovvej i forhold til påvirkningen af flagermus, specielt damflagermus, ud fra de eksisterende data og undersøgelser om henholdsvis motorvejen og Nordskovvej? Er der ved motorvejen etableret faunapassager eller lign., der har en negativ eller positiv effekt i forhold til Nordskovvej? Er der lavet afværgeforanstaltninger ved motorvejen i Nordskoven, som også kan bruges på Nordskovvej? Ad. 5. Det er ikke muligt at sige noget om den kumulative effekt af motorvejen og Nordskovvej i forhold til påvirkningen af flagermus ud fra de eksisterende data og undersøgelser. Det er klart at jo flere veje og særligt veje med så høje hastigheder som en motorvej man placerer i området, desto større er risikoen for trafikdrab. Man må med den kommende motorvej og eventuelle Nordskovvej forvente en stigning i antallet af trafikdræbte flagermus, men en nærmere vurdering af den kumulative effekt af de to veje vil kræve en enorm undersøgelse med radiosendere og detaljeret registrering af flagermuskolonier og flyveruter. Der er efter mit bedste skøn ikke etableret faunapassager el. lign. ved motorvejen som har en negativ eller positiv effekt i forhold til Nordskovvej. Der planlægges etablering af skærme på landskabsbroen over Svinedalen, såfremt forudgående flagermusundersøgelser konkluderer et behov for dette. Der planlægges ligeledes opsætning af skærme på en motorvejsstrækning ved Gundeskol, hvor motorvejen er hævet i forhold til omgivelserne. En væsentlig faktor adskiller opsætningen af skærme på højbroer, og på anden måde hævede vejstrækninger, med opsætning af skærme langs den projekterede Nordskovvej. Ved hævede vejstrækninger som fx højbroen over Svinedalen forventes de forholdsvis lavtflyvende arter som fx vand og damflagermus at flyve under dalbroen. Ved Nordskovvej har de lavtflyvende arter ikke anden mulighed en at flyve over vejen, hvilket skærper kravene til afværgeforanstaltningen. Det er derfor ikke muligt uden videre at benytte samme form for afværgeforanstaltning ved de to veje. 6. Den eksisterende Århusvej bliver nedlagt og fjernet på strækningen fra campingpladsen og østpå, så der fremover kun er én vej på sydsiden af Lillesø (hovedforslaget). Der bliver hermed skabt fri passage for flagermus (og andre dyr) mellem Lillesø og Silkeborg Langsø. Skoven i dette område består overvejende af store, gamle løvtræer, der evt. huser flagermus. Hvad betyder nedlæggelsen af Århusvej for flagermusenes, specielt damflagermusenes, økologiske funktionalitet i området? Hvordan bør Århusvej retableres, når den nedlægges, for at fungere bedst mulig for flagermusene? Skal den beplantes og udvikle sig til skov? Skal den hellere udvikle sig/hjælpes på vej til en lysåben naturtype (overdrev/hede)? Andet? Ad. 6. Området mellem Lillesø og Silkeborg Langsø blev ikke undersøgt i 2011, og der foreligger så vidt vides ikke undersøgelser af flagermus i netop dette område andetsteds. Derfor er det ikke muligt konkret at vurdere effekten af en nedlæggelse af Århusvej på flagermusenes, herunder damflagermusenes, økologiske funktionalitet i området.

9 9 Der foregår højst sandsynligt en vis trafik af (dam)flagermus over Århusvej mellem Silkeborg Langsø og Lillesø. Trafikken på Århusvej udgør en risiko for disse dyr, og vejen kan muligvis også have en vis barriereeffekt på visse flagermusarter (herunder damflagermus) pga. lys og evt. lydgener. Størrelsesordenen af trafikdræbte flagermus på Århusvej kendes ikke, ej heller størrelsesordenen af vejens eventuelle barriereeffekt. En nedlæggelse af Århusvej kan naturligvis kun påvirke den økologiske funktionalitet i positiv retning, men i hvor høj grad afhænger af omfanget af dens nuværende, negative effekt. Skal den nuværende Århusvej retableres med henblik på at gavne flagermus, kan der med fordel etableres en åben beplantning af blandede, hjemmehørende løvtræer, som på sigt kan udgøre yngle/rastesteder for flagermus. Træerne skal stå så spredt, at flagermus uhindret kan flyve ind til fx hulheder i træernes stamme, så en afstand af omkring 5 10 m mellem træerne vil nok være passende. 7. I 2011 udarbejdede du sammen med bl.a. Hans Baagøe en vejledning for Vejdirektoratet: Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Kunne man etablere nogle af de afværgeforanstaltninger, der er foreslået i rapporten, og få dem afprøvet og undersøgt i forbindelse med Nordskovvej? Altså bruge Nordskovvej til at blive klogere af? Ad. 7. Ja, det kan man flere forslag er nævnt ovenfor, se ad. 2, 3 og 4. Man skal være opmærksom på at en test af afværgeforanstaltninger kræver undersøgelser både før og efter deres etablering, samt eventuelle senere justeringer hvis foranstaltningen ikke har den ønskede effekt. Omvendt kan undersøgelserne også vise, at mængden af nødvendige afværgeforanstaltninger er mindre end først antaget.

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011

Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Notat: Vedr. flagermusundersøgelser foretaget ved den planlagte vejstrækning Drewsensvej øst juli-september 2011 Hermed fremsendes et notat som beskriver den foretagne registrering af flagermus ved den

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1.

Tilladelsen meddeles i henhold til 2, stk. 2, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen 1. Silkeborg Kommune Vej- og Trafiksektionen Søvej 3 8600 Silkeborg Att.: Bente Rands Mortensen 13. maj 2015 VVM-tilladelse til etablering af Nordskovvej Silkeborg Kommune, Vej- og Trafiksektionen, har ansøgt

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej

Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og VVM-redegørelse for modernisering af Resendalvej Sagsnr: 11/24977 Sagsansvarlig: dr29471 Sagsbehandler: hc Sagens formål Godkendelse af forslag til

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING

2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING 2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 2013 SILKEBORG KOMMUNE NORDSKOVVEJ

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK OG NYE BOLIGER VED HØJSKOLEVEJ I STRIB ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

GPS data til undersøgelse af trængsel

GPS data til undersøgelse af trængsel GPS data til undersøgelse af trængsel Ove Andersen Benjamin B. Krogh Kristian Torp Institut for Datalogi, Aalborg Universitet {xcalibur, bkrogh, torp}@cs.aau.dk Introduktion GPS data fra køretøjer er i

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag.

Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende sag. Alle kommuner skal tilvejebringe en kommuneplan, som skal gælde for hele kommunen for en periode på 12 år, jf. planloven. Kommuneplanen udstikker rammerne

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Lyset ønskes at kunne tændes i tidsrummet, solnedgang til kl. 23.00 i vinterhalvåret.

Lyset ønskes at kunne tændes i tidsrummet, solnedgang til kl. 23.00 i vinterhalvåret. Frederikssund Kommune Rådhuspladsen 1 3600 Frederikssund Ansøgning om landzonetilladelse lysanlæg I forbindelse med etablering af en løbebane på træningsanlægget, Jordhøjvej, søges om tilladelse til opsætning

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen NOTAT Projekt Furesø Kommune Støjdæmpning Kunde Furesø Kommune Dato 2011-05-16 Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen Dato 2011-05-08 Dette notat indeholder et idékatalog for mulige støjdæmpningstiltag

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013.

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Deltagere: Afbud: Poul Hansen PH, Finn Gertov FG, Alf Abildgaard AA, Johnny Vilsen (greenkeeper), Børge Larsen BL (ref.) Knud Erik Kristensen KEK, Hans Jørgen Andersen HJA.

Læs mere

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012

Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Referat af orienteringsmøde om Næstved Omfartsvej Sted: Det ny Ridehus, Næstved, mandag den 24. september 2012 Projektchef Carsten H. Lund fra Vejdirektoratet bemærkede indledningsvist, at formålet med

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer November 2014 side 1 Valgplakater på vejareal Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget en ændring af lov

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere