Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Transkript

1 Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

2 PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus (under ATR10) Energinet.dk Projekt nr.: M496 Version 6. ( ) Feltarbejde udført af: Esben T. Fjederholt, med rådgivning fra Hans J. Baagøe vedr. oprindeligt projektdesign og identifikation af flagermuslyde. Forside: Undersøgelsesområdet sydvest for Bornholm og udførte havtransekt undersøgelser. Kort: Jakob Hassingboe (Amphi Consult) Kontrolleret af: Martin Hesselsøe (Amphi Consult) Amphi Consult biologisk rådgivning og planlægning. Amphi Consult har siden 1993 udført undersøgelser, vurderinger, rådgivning og planlægning inden for biologi og natur. Vi arbejder i hele Danmark og mange lande i Europa (fx Tyskland, Polen, Sverige og Baltikum) Læs mere om vores arbejde på

3 Indholdsfortegnelse: 1 SAMMENFATNING INDLEDNING Formål PROJEKTBESKRIVELSE Anlæg på havet Projektaktiviteter der kan påvirke marine forekomster af flagermus Beskrivelse af påvirkningsgrader BAGGRUND Metode Regelgrundlag/lovgivning Beskrivelse af feltundersøgelser EKSISTERENDE FORHOLD Eksisterende viden Resultater og generel beskrivelse af undersøgelse REFERENCER...22 BILAG 1. DATAOVERSIGT FRA AUTOMATISKE BOKSE...23 BILAG 2. DATAOVERSIGT FRA HÅNDHOLDTE DETEKTORER D1000X...23 BILAG 3. DATAOVERSIGT VEJRFORHOLD...23

4 1 SAMMENFATNING Formålet med denne baggrundsrapport er at skabe et overblik over forekomster af flagermus ved Bornholm Havmøllepark. Som en del af miljøvurderingen er der foretaget feltundersøgelser i foråret og sensommeren i Der er fundet aktivitet af tre flagermusarter i det marine undersøgelsesområde. Flagermusene er observeret i små mængder. Undersøgelsen har imidlertid entydigt fastslået, at der forekommer træk af flagermus gennem området. Registreringerne til havs blev foretaget i løbet af i alt seks undersøgelsesnætter i augustseptember. På baggrund af resultaterne fra august-september vurderes det, at trækket i det undersøgte område generelt er meget diffust, og begrænset til yderst få nætter med optimalt vejrlig. Der blev ikke udført undersøgelser til havs i forårsperioden. Der er udført i alt 16 supplerende undersøgelsesnætter langs sydvestkysten mellem Rønne og Arnager. Ved disse undersøgelser blev der hverken i forårsperioden eller i efterårsperioden fundet nogen kraftig forøgelse i aktiviteten af flagermus, som kan indikere en større trækaktivitet. Der var i disse områder højest tale om en diffus trækforekomst, mens der ved samtidige undersøgelser i efteråret blev konstateret en massiv trækaktivitet andre steder på Bornholm (ved øens sydøstkyst). 4

5 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVMredegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. Denne rapport omhandler Bornholm Havmøllepark, og gennemgangen skal belyse projektets påvirkning af marine forekomster af flagermus. 2.1 Formål Formålet med denne baggrundsrapport er at skabe overblik over forekomster af flagermus til havs inden for det definerede undersøgelsesområde. De undersøgelser, som afrapporteres, skal bidrage til at skabe et fagligt tilstrækkeligt grundlag for miljøvurderingen i forhold til emnet flagermus til havs. 5

6 3 PROJEKTBESKRIVELSE Bornholm Havmøllepark omfatter etablering af en havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg inklusiv anlæg for nettilslutning på land. Den samlede anlægsperiode forventes at strække sig over en periode på ca. 3½ år fra medio 2016 til ultimo 2019, og havmølleparken forventes sat i drift i 2020 med en forventet levetid på ca. 30 år. Det samlede undersøgelsesområde fremgår af Figur 1. Figur 1. Undersøgelsesområdet for Bornholm Havmøllepark. 6

7 3.1 Anlæg på havet Bornholm Havmøllepark skal placeres inden for et ca. 45 km² stort undersøgelsesområde, der dækker et område ca km fra kysten syd for Rønne by. Vanddybderne i området varierer fra m. Havmølleparken kan etableres med en kapacitet på op til 50 MW og kan fylde op til 11 km 2 af undersøgelsesområdet. Fakta om projektet på havet Kapacitet Max. 50 MW Møllestørrelser Møllestørrelsen kan variere fra 3 til 10 MW. Miljøvurderingerne udføres på den møllestørrelse som er mest kritisk i forhold til den enkelte miljøparameter. Turbinekapacitet Rotordiameter Totalhøjde Navhøjde Maks. antal 3 MW 112 m 137 m 81 m 16 stk. 10 MW 190 m 220 m 125 m 5 stk. Søkablerne fra havmølleparken til land kan føres ind til kysten i en eller to ca. 500 m brede korridorer, der går fra havmølleparken og ind til samme punkt på kysten sydøst for Rønne by. Projekt- og anlægsbeskrivelse for alle offshore anlæg beskrives i en særskilt rapport (Energinet.dk, 2015). 3.2 Projektaktiviteter der kan påvirke marine forekomster af flagermus Det vurderes at der ikke forekommer påvirkninger af marine forekomster af flagermus under anlægsarbejdet. I driftsfasen kan der opstå problemer med kollisionsrisiko for trækkende flagermus. Der kan tilsvarende opstå kollisionsrisiko, hvis flagermusenes benytter området omkring møllerne som fourageringshabitat. 7

8 3.3 Beskrivelse af påvirkningsgrader Til beskrivelse af projektets påvirkning af naturinteresser på land er anvendt nedenstående terminologi for at beskrive påvirkningens relative størrelse (Tabel 1). Påvirkningens relative størrelse Eksempler på dominerende effekter Afværgeforanstaltning Positive påvirkninger Væsentlig negativ påvirkning Moderat negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Ubetydelig påvirkning og neutral / uden påvirkning Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdige kultur- eller naturinteresser. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer småpåvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Ingen Påvirkning der anses for så alvorlig, at man bør overveje at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger overvejes. I nogle tilfælde anbefales afværgeforanstaltninger ikke gennemført. Påvirkning af en grad, hvor det er usandsynligt, at afværgeforanstaltninger er nødvendige. Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved implementering af projektet. Tabel 1. Oversigt over sammenhængen mellem påvirkningsgrad og brug af afværgeforanstaltninger. Alle påvirkninger, der nævnes i rapporten, er negative, medmindre andet specifikt er nævnt. 8

9 4 BAGGRUND 4.1 Metode Feltundersøgelser I afsnit 4.3 er de anvendte metoder til denne undersøgelse beskrevet. For en gennemgang af omfanget af det gennemførte feltarbejde i undersøgelserne i perioderne ultimo april til primo maj samt medio august til ultimo september 2014 henvises til afsnit Eksisterende viden Det er en nødvendighed at supplere den viden som opnås gennem undersøgelserne af den marine forekomst af flagermus med eksisterende viden fra andre kilder: o Oplysninger fra basisanalyser om eventuelle Natura 200-områder. o Habitathåndbogen (Søgaard & Asferg, 2007) o Dansk Pattedyratlas (Baagøe & Jensen, Dansk Pattedyr Atlas, 2007) o Danish bats (Mammalia: Chrioptera): Atlas and analysis of distribution, occurrence and abundance. (Baagøe, 2001) o Overvågning af arter , NOVANA (Søgaard, et al., 2013) o Bat diversity and wind power investigations required for risk assessments in Denmark and Sweden (Ahlén & Baagøe, 2014) o Bats and offshore wind turbines studied in southern Scandinavia (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) o Behaviour of Scandinavian bats during migration and foraging at sea (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) o Use of ultrasound detectors for bat studies in Europe. Experience from field identification, surveys, and monitoring (Ahlén & Baagøe, 1999). o Bornholms flagermus status 2010 (Baagøe, Bornholms flagermus - status 2010, 2011) o Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) første sikre fund på Bornholm og lidt om de andre Pipistrellus-arter (Baagøe & Fjederholt, 2014). o Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder (Møller, Baagøe, & Degn, 2013). 4.2 Regelgrundlag/lovgivning Denne rapport tager især udgangspunkt i love, EU-direktiver og vejledninger, som nævnes i det følgende Habitatdirektivet Habitatdirektivet har til formål at sikre/forbedre biodiversiteten i EU s medlemslande ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Direktivets bestemmelser er primært implementeret i dansk lov gennem bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007). Habitatdirektivets beskyttelsesbestemmelser omfatter dels udpegning af de særlige beskyttelsesområder kaldet Habitatområder og dels direktivets artsbeskyttelse. Bestemmelserne er nærmere forklaret i vejledning til habitatbekendtgørelsen (Naturstyrelsen, 2011). Artsbeskyttelsen Habitatdirektivets artsbeskyttelse pålægger medlemslandene at sikre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV, og de kaldes derfor ofte for bilag IV-arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for arterne. 9

10 Bilag IV-arterne undersøges i hele undersøgelsesområdet for at vurdere projektets påvirkning af disse. Ved risiko for negativ påvirkning af bilag IV-arterne skal der indbygges afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktion for bilag IVarterne vil blive opretholdt. 4.3 Beskrivelse af feltundersøgelser Herunder følger beskrivelsen af undersøgelsen som den er beskrevet i bidraget til scoping (Fjederholt, 2014) Forårsundersøgelse Langs kysten: Der foretages i perioden for forårstræk (medio april til medio maj) lytninger til fods på udvalgte steder på kyststrækningen fra Rønne Havn til Arnager. Det er kendt at flagermus fouragerer under trækket og derfor vil oplagte fourageringsområder nær kysten ligeledes blive aflyttet. Planlægningen foregår i samarbejde med Hans J. Baagøe. Til lytningerne benyttes højkvalitetsdetektoren D1000x (Pettersson Elektronik AB, Uppsala, Sverige). På strækningen placeres der ligeledes 6 automatiske ultralydsdetektorer af høj kvalitet (D500x, Pettersson Elektronik AB, Uppsala, Sverige). Det er vigtigt af detektorer og bokse er af højeste kvalitet for at sikre den bedste artsbestemmelse. Den endelige placering af de automatiske lyttebokse vil først blive fastlagt efter en besigtigelse af området og en vurdering af de faktuelle forhold. En optimal placering er essentiel for at få en optimal dækning af alle potentielt forekommende arters aktivitet. Derfor kan det på baggrund af en tidligere nats optagelse være nødvendigt at relokere en eller flere lyttebokse. Lytning og optagelser udføres om natten i perioden for forårstræk (medio april til medio maj) fordelt på 2 sessioner. Ved hver session lyttes og optages der i et forløb fordelt over 2-3 nætter. Der foretages således i alt 4-6 lytninger og optagelser på kysten. De automatiske ultralydsdetektorer placeres i området inden solnedgang og selve lytningen begynder kort inden solnedgang og fortsætter til solopgang idet det må forventes at flagermus der er trukket ud fra den tysk/polske kyst om aftenen først vil nå frem til Bornholm ret sent på natten Sensommer-/efterårsundersøgelse Langs kysten: I perioden for efterårstræk (medio august til ultimo september) blev der foretaget lytninger til fods på udvalgte steder på kyststrækningen fra Rønne Havn til Arnager disse lytninger bliver udført på samme måde som i forårsdelen (se afsnit 4.3.1). Lytning og optagelser udføres om natten i perioden for efterårstræk (medio august til ultimo september) fordelt på 3 sessioner. Ved hver session lyttes og optages der i et forløb fordelt over 2-3 nætter. Der foretages således i alt lytninger og optagelser på kysten. For at opnå størst sandsynlighed for at ramme trækkets optimum fordeles sessionerne spredt igennem perioden. De automatiske ultralydsdetektorer placeres i området inden solnedgang og selve lytningen begynder kort inden solnedgang og fortsætter til solopgang idet det må forventes at flagermus der er trukket ud fra svenskekysten om aftenen først vil nå frem til Bornholm ret sent på natten. Til havs: Der foretages i perioden for efterårstræk (medio august til ultimo september) lytninger til havs i projektområdet for havmølleparken. Til lytningerne benyttes højkvalitetsdetektoren D1000x (Pettersson Elektronik AB, Uppsala, Sverige) med den automatiske ultralydsdetektor D500x (Pettersson Elektronik AB, Uppsala, Sverige) som supplement. Undersøgelsen af projektområdet og områdets omgivelser foretages ved hjælp af natlige transektsejladser med båd på kryds og tværs af projektområdet med lav hastighed 10

11 således at lytningerne ikke forstyrres af støj fra motor mm. Sejladserne finder sted hele natten med hovedvægt på timerne efter midnat. Sejladserne skal finde sted den første nat med optimale vejrbetingelser, der efterfølger en periode med dårligere vejrbetingelser. Generelt er vejrbetingelserne bedre jo svagere vinden er. Der er oplysninger om vejrforhold på de enkelt undersøgelsesnætter i Bilag 3. Lytning og optagelser udføres om natten i perioden for efterårstræk (medio august til ultimo september) fordelt på 3 sessioner. Ved hver session lyttes og optages der i et forløb fordelt over 2-3 nætter. Der foretages således i alt 6-9 lytninger. For at opnå størst sandsynlighed for at ramme trækkets optimum fordeles sessionerne spredt igennem perioden. Transektsejladserne skal som udgangspunkt udføres på nætter med optimale vejrbetingelser, som udgøres af vindstyrker under 5-6 m/s og uden kraftig regn. Om muligt ville det være optimalt, hvis alle 3 sessioner kan foretages efter en periode med dårligt vejr i perioden, hvor der er størst sandsynlighed for et massivt træk ud fra Svenskekysten og dermed passage i projektområdet. Vejforhold på de enkelte undersøgelsesnætter fremgår af vedlagte Bilag 3. I forbindelse med transektsejladserne undersøges der for større insektansamlinger i projektområdet. 11

12 5 EKSISTERENDE FORHOLD Den følgende beskrivelse af eksisterende viden er skrevet med baggrund i tilgængelige informationer om forekomster af flagermus til havs i området omkring Bornholm og Østersøen generelt (Ahlén & Baagøe, 2014) (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2001) (Baagøe & Jensen, 2007) (Møller, Baagøe, & Degn, 2013). 5.1 Eksisterende viden I dette afsnit opsummeres relevante oplysninger fra andre kilder end de gennemførte undersøgelser, f.eks. forekomsten af beskyttede arter. Opsummeringen gælder hele undersøgelsesområdet. I de tilfælde, hvor der omtales forekomster af arter i kvadrater, henvises til det 10x10 km kvadratnet i Danmark, som er anvendt i flere af de landsdækkende kortlægninger, der er henvist til (Baagøe & Jensen, 2007) Flagermus på Bornholm, særligt ved kysten ud for undersøgelsesområdet. På Bornholm er flagermusfaunaen velundersøgt og Bornholm er en af de danske landsdele med den højeste biodiversitet af flagemus. Hele 14 ud af 17 arter er registreret. De fleste arter med en fast forekomst på øen, men artsammensætningen er andeledes end i resten Danmark (Baagøe, 2001) (Baagøe, 2011) (Baagøe, 2012) (Baagøe & Jensen, 2007) (Baagøe & Fjederholt, 2014). Ifølge Dansk Pattedyratlas og Forvaltningsplan for flagermus er følgende arter registreret i de kvadrater, som lytterområderne berører eller i disses nabokvadrater (Baagøe & Jensen, Dansk Pattedyr Atlas, 2007) (Møller, Baagøe, & Degn, 2013). o Sydflagermus (Eptesicus serotinus) o Brandts flagermus (Myotis brandtii) o Vandflagermus (Myotis daubentonii) o Skægflagermus (Myotis mystacinus) o Frynseflagermus (Myotis nattereri) o Brunflagermus (Nyctalus noctula) o Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) o Brun langøret flagermus (Plecotus auritus) o Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) Damflagermus er registeret i et tilgrænsende kvadrat, men der formodes ikke at være en fast bestand på Bornholm, da der kun har været relativt få fund Flagermus på træk Der foregår et omfattende efterårstræk af flagermus tværs over Østersøen i august og september måned fra sydspidserne af Gotland, Øland, punkter på den sydsvenske kyst samt tilsvarende punkter på syddanske kyster er beskrevet i (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009). Et tilsvarende forårstræk fra de tyske og polske kyster er ligeledes beskrevet i (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) Af de arter, som observeres som regulære trækkere, i meget store mængder, kan nævnes dværg-, trold- og brunflagermus. Men hele 13 af de flagermusarter der er registeret i Sverige og Danmark kan træffes med forøget aktivitet ved særlige udflyvningspunkter på de svenske kyster. (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009). At trækkende og strejfende flagermus rammer eller passerer Bornholm er der ingen tvivl om (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2001) (Baagøe, 2011) (Baagøe & Jensen, 2007). Under efterårsbesøg gennem de seneste tre årtier har Hans J. Baagøe observeret kraftig forøget aktivitet af troldflagermus og brunflagermus ved kysten syd for Nexø og ved Dueodde er der blevet observeret udtræk af et mindre antal vand- og troldflagermus 12

13 (Baagøe, 2011). Under sejladser ved Bornholms nordøstkyst ud for Gudhjem og Rø i 2008 blev der af Hans J. Baagøe observeret flere eksemplarer af trækkende trold- og vandflagermus. I løbet af forsommeren i 2013 er der på sydkysten af Bornholm observeret forøget aktivitet af troldflagermus samt de første fund af dværgflagermus. Der kan for begge arters vedkommende være tale om dyr på træk (Baagøe & Fjederholt, 2014). 5.2 Resultater og generel beskrivelse af undersøgelse Omfanget af undersøgelserne i form af feltnætter fremgår af Tabel 2. For en generel beskrivelse af undersøgelserne henvises til afsnit Undersøgelses lokaliteternes placering fremgår af Figur 2, Figur 3 og Figur 4. Undersøgelsernes resultater fremgår af afsnit For en særligt detaljeret oversigt af resultater henvises der til det vedlagte materiale (Bilag 1 og 2). Antal feltnætter Lok. Forår Efterår SUM Bokse Kyst (primær) Hav Kyst (sekundær) Tabel 2. Undersøgelsens omfang. Af tabellen fremgår de udførte lyttenætter i forbindelse med undersøgelsen. Antallet af feltnætter i de enkelte kolonner kan ikke summeres. De fleste nætter er flere af aktiviteterne fundet stedsamtidig f.eks. er der på nætter hvor boksene er blevet udlagt ligeledes blevet lyttet i de primære og/eller sekundære lytteområder. Der blev i alt brugt 26 feltnætter på undersøgelsen Generel beskrivelse af undersøgelserne På kysten I forårsperioden blev der lyttet i alt seks nætter på to sessioner. Én i ultimo april og én i primo maj. I de primære lytteområder (se Figur 2) blev der ikke fundet forøget aktivitets niveau af flagermus som kunne indikere tilstedeværelsen af et træk. Det er kendt at flagermus på træk fouragerer undervejs, men ved oplagte fourageringslokaliteter blev der heller ikke fundet væsentlig aktivitetsforøgelse der kunne påvise tilstedeværelsen af flagermustræk i større stil. Der blev dog i begge sessioner registreret tilstedeværelsen af brun-, trold-, og dværgflagermus, som er de tre arter, der er blevet observeret trækkende over Østersøen i de største mængder. Dværgflagermusen er aldrig fundet i dette område i yngletiden og dette antyder at der formentlig er en diffus passage af trækkende flagermus på denne del af Bornholms sydkyst. I efterårsperioden blev der i alt lyttet i 17 nætter fordelt på seks sessioner i både de primære og sekundære lytteområder fordelt på perioden medio august til ultimo september. Resultaterne med relativ lav aktivitet i det primære lytteområder gør sig også gældende i sessionerne i efterårsdelen. I denne undersøgelsesdel blev der udover de primære lytteområder også undersøgt en række sekundære lytteområder (se Figur 4) som tidligere er kendt for at have aktivitet af flagermus i træktiden. Området syd for Nexø var af særlig interesse, da der her før var observeret trækkende troldflagermus. Men området er også kendt for at have en ynglende bestand af troldflagermus i nærheden. Stationær aktivitet var også det, der blev registeret ved de første par lytninger i medio august og ultimo august. Medio september blev der under både lytning på sydvest kysten og samtidig med sejlads i undersøgelsesområdet, bl.a. ved hjælp af en strategisk udlægning af lyttebokse således at der kunne gives en indikation af flugtadfærden, registeret trækadfærd i området syd for Nexø. Men især ved observationer i området af en unidirektionel flugtretning fra mange individer af både brun- og troldflagermus på to forskellige nætter kunne det konstateres at trækket af flagermus var i gang, mens at der for undersøgelsesområdet og sydvestkysten kun var tale om et diffust træk. Ved de andre sekundære lytteområder blev der ikke fundet megen aktivitet af flagermus. 13

14 Til havs: Der blev forsøgt at gennemføre sessioner til havs i alt fire gange. Vejret i og omkring undersøgelsesområdet viste sig at være særdeles omskifteligt vejrforholdene viste sig vanskelige at forudsige, selv inden for intervaller af seks timer kunne der være kraftige ændringer i havprognoserne. Dette besværliggjorde planlægningen af at komme ud på de helt optimale nætter. Endvidere var store perioder af august og september præget af vind fra en sydøstlig retning, hvilket viste sig at være en særdeles ugunstig vindretning for sejladserne. Det resulterede i, at selvom det blev forsøgt at gennemføre sessioner til havs i alt fire gange så lykkedes det kun at komme ud i tre af sessionerne og i alt seks nætter blev der lyttet i og omkring undersøgelsesområdet (se Figur 3). Grunden til at der ikke kun er blevet lyttet i selve undersøgelsesområdet er at det må formodes at trækkende flagermus til havs ikke følger helt faste lineære trækruter. Trækruten kan formodentlig påvirkes af flere faktorer, men især af vejrliget (vindretningen). Derfor ville forekomsten af trækkende flagermus i umiddelbarnærhed (et par kilometer) af undersøgelsesområdet betyde at trækket efter al sandsynlighed også ville kunne findes inde over selve feltet. Under sejladserne blev der fundet aktivitet af flagermus i to nætter fordelt på to forskellige sessioner. I selve undersøgelsesområdet blev der registeret vandflagermus, brunflagermus og troldflagermus. Uden for undersøgelsesområdet blev der registreret vandflagermus. Antallet af registreringer var meget små, men det vigtige resultat er, at der forekommer et (muligvis kun diffust) træk af tre arter af flagermus i området. 14

15 Figur 2 Primære lyttelokaliteter og bokspositioner. 15

16 Figur 3. Lyttespor til havs ved undersøgelsesområdet. 16

17 Figur 4. Sekundære lyttelokaliteter 17

18 5.2.2 Resultat af undersøgelser På baggrund af de udførte undersøgelser er resultaterne opsummeret, som det fremgår af nedenstående tabel (Tabel 3). Lok. Naturtype Forekomst af bilag IV-arter Kommentar Boks 0 Kyst Frynseflagermus Vandflagermus Brunflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Myotis sp. I løbet af både forårsdelen og efterårsdelen af undersøgelsen blev der ikke fundet kraftig forøgelse i aktivitet. Der er dog blevet registreret tilstedeværelsen af brun-, trold-, og dværgflagermus, som er de tre arter, der er blevet observeret trækkende over Østersøen i de største mængder (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2011) (Ahlén & Baagøe, 2014). Dværgflagermusen er aldrig fundet i dette område i yngletiden og dette antyder at der formentlig er en diffus passage af trækkende flagermus på denne del af Bornholms sydkyst (Baagøe & Jensen, 2007) (Baagøe, 2011) (Baagøe & Fjederholt, 2014). Boks 1 Kyst/ bevoksning ingen Denne boks position blev kun benyttet to nætter på grund af mangel af aktivitet fra flagermus samt megen aktivitet fra publikum. Boks 2 Kyst Sydflagermus Vandflagermus Frynseflagermus Brunflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Myotis sp I løbet af både forårsdelen og efterårsdelen af undersøgelsen blev der ikke fundet kraftig forøgelse i aktivitet. Der er dog blevet registreret tilstedeværelsen af brun-, trold-, og dværgflagermus, som er de tre arter, der er blevet observeret trækkende over Østersøen i de største mængder (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2011) (Ahlén & Baagøe, 2014). Dværgflagermusen er aldrig fundet i dette område i yngletiden og dette antyder at der formentlig er en diffus passage af trækkende flagermus på denne del af Bornholms sydkyst (Baagøe & Jensen, 2007) (Baagøe, 2011) (Baagøe & Fjederholt, 2014). Boks 3 Kyst/ bevoksning Sydflagermus Frynseflagermus Brandts/skægflag ermus Brunflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Myotis sp. I løbet af både forårsdelen og efterårsdelen af undersøgelsen blev der ikke fundet kraftig forøgelse i aktivitet. Der er dog blevet registreret tilstedeværelsen af brun-, trold-, og dværgflagermus, som er de tre arter, der er blevet observeret trækkende over Østersøen i de største mængder (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2011) (Ahlén & Baagøe, 2014). Dværgflagermusen er aldrig fundet i dette område i yngletiden og dette antyder at der formentlig er en diffus passage af trækkende flagermus på denne del af Bornholms sydkyst (Baagøe & Jensen, 2007) (Baagøe, 2011) (Baagøe & Fjederholt, 2014). Boks 4 Kyst/ bevoksning Sydflagermus Frynseflagermus Brandts/skægflag ermus Brunflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Langøret flagermus I løbet af både forårsdelen og efterårsdelen af undersøgelsen blev der ikke fundet kraftig forøgelse i aktivitet. Der er dog blevet registreret tilstedeværelsen af brun-, trold-, og dværgflagermus, som er de tre arter, der er blevet observeret trækkende over Østersøen i de største mængder (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2011) (Ahlén & Baagøe, 2014). Dværgflagermusen er aldrig fundet i dette område i yngletiden og dette antyder at der formentlig er en diffus passage af trækkende flagermus på denne del af Bornholms sydkyst (Baagøe & Jensen, 2007) (Baagøe, 2011) (Baagøe & Fjederholt, 2014). Myotis sp. Boks 5 Skrænt Vandflagermus Frynseflagermus Brunflagermus I løbet af både forårsdelen og efterårsdelen af undersøgelsen blev der ikke fundet kraftig forøgelse i aktivitet. Der er dog blevet registreret tilstedeværelsen af brun-, trold-, og dværgflagermus, som er de tre arter, der er blevet observeret trækkende over 18

19 Lok. Naturtype Forekomst af bilag IV-arter Kommentar Troldflagermus Dværgflagermus Myotis sp. Østersøen i de største mængder (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2011) (Ahlén & Baagøe, 2014). Dværgflagermusen er aldrig fundet i dette område i yngletiden og dette antyder at der formentlig er en diffus passage af trækkende flagermus på denne del af Bornholms sydkyst (Baagøe & Jensen, 2007) (Baagøe, 2011) (Baagøe & Fjederholt, 2014). Boks 6 Skrænt Sydflagermus Frynseflagermus Brunflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Myotis sp. I løbet af både forårsdelen og efterårsdelen af undersøgelsen blev der ikke fundet kraftig forøgelse i aktivitet. Der er dog blevet registreret tilstedeværelsen af brun-, trold-, og dværgflagermus, som er de tre arter, der er blevet observeret trækkende over Østersøen i de største mængder (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2011) (Ahlén & Baagøe, 2014). Dværgflagermusen er aldrig fundet i dette område i yngletiden og dette antyder at der formentlig er en diffus passage af trækkende flagermus på denne del af Bornholms sydkyst (Baagøe & Jensen, 2007) (Baagøe, 2011) (Baagøe & Fjederholt, 2014). Kyst (Primær) Kyststrækni ng og bevoksning. Sydflagermus Vandflagermus Frynseflagermus Brandt/skægflage rmus Brunflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Myotis sp. I løbet af både forårsdelen og efterårsdelen af undersøgelsen blev der ikke fundet kraftig forøgelse i aktivitet. Der er dog blevet registreret tilstedeværelsen af brun-, trold-, og dværgflagermus, som er de tre arter, der er blevet observeret trækkende over Østersøen i de største mængder (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2011) (Ahlén & Baagøe, 2014). Dværgflagermusen er aldrig fundet i dette område i yngletiden og dette antyder at der formentlig er en diffus passage af trækkende flagermus på denne del af Bornholms sydkyst (Baagøe & Jensen, 2007) (Baagøe, 2011) (Baagøe & Fjederholt, 2014). Indland (Primær) Bevoksning og søer Vandflagermus Frynseflagermus Brandts/skæg flagermus Brunflagermus Myotis sp I løbet af både forårsdelen og efterårsdelen af undersøgelsen blev der ikke fundet kraftig forøgelse i aktivitet. Der er dog blevet registreret tilstedeværelsen af brun-, trold-, og dværgflagermus, som er de tre arter, der er blevet observeret trækkende over Østersøen i de største mængder (Ahlén, Bach, Baagøe, & Pettersson, 2007) (Ahlén, Baagøe, & Bach, 2009) (Baagøe, 2011) (Ahlén & Baagøe, 2014). Dværgflagermusen er aldrig fundet i dette område i yngletiden og dette antyder at der formentlig er en diffus passage af trækkende flagermus på denne del af Bornholms sydkyst (Baagøe & Jensen, Dansk Pattedyr Atlas, 2007) (Baagøe, Bornholms flagermus - status 2010, 2011) (Baagøe & Fjederholt, 2014). Hav Hav Vandflagermus Troldflagermus Brunflagermus Under sejladserne blev der registreret flagermus i undersøgelsesområdet. Der forekommer således et træk af flagermus i området. Om end det må vurderes at der generelt er tale om et træk som er meget diffust og begrænset til yderst få nætter med optimalt vejrlig. Kyst (Sekundær) Kyststrækni nger Sydflagermus Vandflagermus Frynseflagermus Brandts/skæg flagermus Brunflagermus Troldflagermus Dværgflagermus Myotis sp. Området syd for Nexø var af særlig interesse, da der her flere gange i tidligere år var observeret trækkende troldflagermus. Men området er også kendt for at have en ynglende bestand af troldflagermus i nærheden (Baagøe, 2001) (Baagøe & Jensen, 2007) (Baagøe, 2011). Stationær aktivitet var også det, der blev registeret ved de første par lytninger i medio august og ultimo august. Medio september blev der b.la. ved hjælp af en strategisk udlægning af lyttebokse, således at der kunne gives en indikation af flugtadfærden, registeret træk adfærd i området syd for Nexø.(estimeret antal : >>100 individer) Men især ved observationer i området af en unidirektionel flugtretning fra mange individer af både brun- og troldflagermus på to forskellige nætter kunne det 19

20 Lok. Naturtype Forekomst af bilag IV-arter Kommentar konstateres at trækket af flagermus var i gang. Ved de andre sekundære lytteområder blev der ikke fundet megen aktivitet af flagermus. Tabel 3. Resultat af feltundersøgelser udført i Tabel 4. Oversigt over minimumsestimater for de registrerede arter som er observeret med håndholdt detektor (Bilag 2) 20