1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdshypoteser Afgrænsning Begrebsafklaring...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdshypoteser Afgrænsning Begrebsafklaring..."

Transkript

1 Indhold 1.0 Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdshypoteser Afgrænsning Begrebsafklaring Metodologi Metode Fokusgruppeinterview med social- og sundhedshjælpere Forberedelse og anonymisering samt etik Location og gatekeeper Enkeltinterview med Karen Stæhr, FOA Forberedelse af enkeltinterview Metode til tematisering af den primære empiri Teori Videnskabsteoretisk afsæt Axel Honneth Anerkendelsessfærer Empowerment Pierre Bourdieu Kapitalformer og felt Habitus Sekundær empiri Aktører i social og sundhedsområdet Udvikling i omsorgsfaget - historisk tilbageblik

2 7.3 Social- og sundhedshjælpernes arbejdsvilkår Social- og sundhedshjælpernes arbejdsrelaterede sundhed Rapport 1 - Spiserobot til borgere med fysisk handicap Rapport 2 - Demonstrationsprojekt af ældre- og handicapvenlige toiletter ÆldreForum en publikation om velfærdsteknologi Analyse Social- og sundhedshjælpernes arbejdsrelaterede sundhedsforhold og velfærdsteknologi Erhvervserfaring og velfærdsteknologi Anerkendelse og velfærdsteknologi Faglighed og velfærdsteknologi Sundhedsfremmestrategier og velfærdsteknologi Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Bilag 1. Grafisk fremstilling af metodologi Bilag 2. Brev til vores informanter i fokusgruppeinterviews Bilag 3. Interviewguide - Fokusgruppeinterview Bilag 4. Interviewguide enkeltinterview Karen Stæhr, FOA Bilag 5. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljø og helbred

3 1.0 Indledning I vores arbejdsliv i tre forskellige kommuner og region Sjælland oplever vi, at omstillingsparathed, forandringsprocesser og nedskæringer er tilbagevendende temaer på dagsordenen. En måde at spare ressourcer på i sundhedssektoren i denne omstillingsproces er i stigende grad brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Specielt personalet i ældreplejen (plejehjem og hjemmepleje), hvor mange social- og sundhedshjælpere (herefter sosu-hjælpere) er ansat, skal vænne sig til at en del af deres arbejdsopgaver vil være baseret på brugen af de nye velfærdsteknologiske hjælpemidler. Udviklingen af velfærdsteknologiske hjælpemidler er siden den økonomiske krise satte ind i 2008 gået meget hurtigt, og anvendelsen vil blive mere og mere udbredt. I den forbindelse har vi reflekteret over, hvordan sosu-hjælperne inddrages i processen, og hvilken betydning udviklingen har eller kan få for sosu-hjælperne set i et sundhedsfremmeperspektiv. Hvilke konsekvenser kan det få, for deres mulighed for at opnå anerkendelse i jobbet samt mulighed for fastholdelse af deres faglighed. Vi formoder, at sosu-hjælperne ser omsorgskontakten som det afgørende element i deres arbejde og at det er i mødet med borgerne, de oplever anerkendelse på deres faglige og personlige kompetencer. I 2008 blev "Fondet til Arbejdskraftbesparende Teknologi (ABT) lanceret. Det skabte en del utryghed blandt sundhedspersonalet, idet der implicit i titlen lå, at det kunne betyde nedskæringer på personalesiden. Fonden blev omdøbt og hedder nu Fonden for velfærdsteknologi. Mange projekter afprøver og har afprøvet velfærdsteknologiske hjælpemidler, og en del evalueringsrapporter foreligger. Fælles for de rapporter og artikler, vi har læst, har været undersøgelsen af besparelsespotentialer, fysisk arbejdsmiljø og borgerservice. Et andet fællestræk er, at projekterne primært har været defineret i samarbejde med hjælpemiddelfirmaer og større institutioner. Ønsket om at indgå som deltager i projekter er udsprunget fra ledelserne i kommuner samt regioner, og projekterne har været støttet af fondsmidler. At projekterne samarbejder med bl.a. hjælpemiddelfirmaer, kunne være et kritisk led, idet de har en interesse i, at rapporten får et positivt udfald i forhold til velfærdsteknologien. Vi ved fra 2

4 evalueringsrapporterne, at det fysiske arbejdsmiljø dvs. belastende arbejdsstillinger og tunge løft bliver minimeret gennem brug af velfærdsteknologisk hjælpemidler som fx loftslifte, højdeindstillelige badestole og vendesystemer i senge. Borgerne, som har været med til at afprøve hjælpemidler, har modtaget dem positivt de oplever en øget grad af selvhjulpenhed og værdighed. Evalueringsrapporterne viser også meget entydigt, at indførelse af velfærdsteknologiske løsninger er arbejdskraftbesparende. I regeringsgrundlaget er der også sat fokus på velfærdsteknologi, og den demografiske udvikling peger i retning af flere ældre og færre på arbejdsmarkedet: Velfærdsteknologi vil kunne gøre mange ældre mere selvhjulpne og samtidig bidrage til at dæmpe manglen på arbejdskraft (Regeringen 2011:49) Resultatet vil derfor blive en øget efterspørgsel på medarbejdere i ældresektoren, men et faldende arbejdskraftudbud (EU-oplysningen 2011:5). I regeringsgrundlaget 2011 lægges der også vægt på, at en vigtig brik til bevarelse af velfærdssamfundet er frivillig arbejdskraft: Den frivillige sektor er et vigtigt supplement, fordi den ofte kan skabe en anden form for tillid og kontakt med og mellem mennesker (Regeringen 2011:50) Risikoen kan være at de omsorgsopgaver, som giver sosu-hjælperne en oplevelse af anerkendelse samt et pusterum og tid til restitution, gradvist bliver lagt over på frivillig arbejdskraft. Særligt for sosu-hjælperne kan man antage, at den teknologiske udvikling vil have en forebyggende effekt på den fysiske nedslidning. De positive effekter af effektiviserings- og besparelsespotentialet ved indførelse af velfærdsteknologi kan også være muligheden for, at sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladsen bliver prioriteret, hvis ressourcerne allokeres dette formål. 3

5 2.0 Problemfelt Sosu-hjælpernes deltagelse i og holdninger til velfærdsteknologiudviklingen set i et sundhedsfremmeperspektiv, berøres derimod kun ganske lidt i de fleste af de rapporter, vi har gennemlæst. Da de fleste af rapporterne også peger på vigtigheden af, at medarbejderne bliver inddraget, kan vi undre os over hvor forholdsvis lidt den vinkel fylder i dokumenterne. Inddragelse i forandringsprocesser er et vigtigt bidrag i et sundt og sundhedsfremmende arbejdsliv (Dybroe 2012). I en publikation fra ÆldreForum (2010) peger Charlotte Færch Lotz, Center for Arbejdsliv) og Karen Stæhr, FOA, på vigtigheden af, at inddrage medarbejdere i forandringsprocesserne ved indførelsen af velfærdsteknologi. Karen Stæhr fastslår endvidere: Den nye teknologi ikke kan erstatte menneskelig pleje og omsorg. Det er vigtigt, at vi finder metoder til at sikre, at vi overlader de rigtige opgaver til teknologien, og sikrer et stærkt fokus på pleje, omsorg og kvalitet (Ældreforum 2010:42) Vores erfaring er imidlertid, at implementeringen af nye tiltag i sundhedssektoren ofte går hurtigt, og at medarbejderne i en travl hverdag kan have svært ved at forholde sig til nye arbejdsgange. Vi ser derfor en risiko i, at velfærdsteknologiske hjælpemidler kommer til at virke som en trussel for sosu-hjælperne. Vi formoder ændringerne i arbejdsopgaver og arbejdsmetoder, kan påvirke både deres sundhed, faglighed og deres oplevelse af anerkendelse. Målgruppen, vi har valgt at fokusere på, er sosu-hjælpere med længerevarende erhvervserfaring. Af Sundhedsstyrelsens rapport om ulighed i sundhed fremgår det, at der især opstår ulighed i sundhed hos de lavest uddannede. Set i et sundhedsfremmeperspektiv, er denne målgruppe altså særlig udsat jf. differentiel sårbarhed og differentiel eksponering (Diderichsen et al. 2011), hvis deres faglige og personlige kompetencer ikke matcher de krav, der er til anvendelse af velfærdsteknologi. Nærværende projekt vil være koncentreret om teknologiske hjælpemidler, som medfører en åbenlys ændring i sosu-hjælpernes måde at servicere borgerne på. Det er hjælpemidler, som kan erstatte arbejdsopgaver omkring spise- og plejesituationer. Opgaver som normalt kræver tæt omsorgskontakt, nærvær og samarbejde mellem hjælper og borgeren. Vi ved, at mange elever, der søger ind på en social- og sundhedsskolerne for at tage en uddannelse som sosu-hjælper, gør 4

6 det fordi, det er en kort og ikke særlig bogligt orienteret uddannelse. En stor del af denne gruppe har forladt folkeskolen tidligt, det er lavtlønsområde, mange har nogle svære livsvilkår (Diderichsen 2011). De har et ønske om at drage omsorg for andre mennesker, og det er i mange tilfælde deres største motivation for at søge uddannelsen. Vi antager, at den teknologiske effektivisering derfor kan være bidragende til en ændring af sosu- hjælpernes oplevelse af faglighed, fordi relationen til borgeren ændrer sig. Sosu-hjælpernes omsorgsopgaver kan i et kritisk perspektiv udvikle sig til i højere grad at blive robotstyret. Et andet aspekt er det arbejdskraftbesparende element, som i høj grad lægger op til, at sosuhjælpernes arbejdsopgaver kan udføres af én person, hvor de før var to. Set fra vores vinkel kan der være en risiko for ændrede samarbejdsformer og mindre social kontakt til kolleger, hvilket vi også antager, kan have betydning for sosu-hjælpernes faglighed, oplevelse af gruppetilhørsforhold og arbejdspladsens social kapital. Samlet set finder vi det derfor interessant at undersøge, hvordan den teknologiske udvikling vil kunne påvirke sosu-hjælpere set i forhold til deres sundhed i en arbejdspladskontekst. Sekundært vil vi undersøge, hvordan empowermentorienterede sundhedsfremmestrategier kan styrke sosuhjælperne, når de skal favne og tackle de velfærdsteknologiske hjælpemidlers potentialer. Det sunde arbejdsliv kræver handlerum( )empowerment i praksis er kendetegnet ved at der opnås synlig forandring ved medarbejderenes indflydelse på handlerummet( )(Dybbroe & Ahrenkilde 2012:107) Vi vil argumentere for, at sundhedsfremmestrategier baseret på deltagelse har en sammenhæng med sosu hjælpernes oplevelse af anerkendelse og faglighed i jobbet. Det leder os hen til følgende problemformulering: 3.0 Problemformulering Hvordan kan brug af velfærdsteknologi påvirke social- og sundhedshjælpernes sundhed, og hvad kan øget brug af velfærdsteknologi betyde for social- og sundhedshjælpernes oplevelse af anerkendelse og faglighed analyseret i et sundhedsfremmeperspektiv? 5

7 3.1 Arbejdshypoteser Set i forhold til vores problemformulering har vi en formodning om: At det fysiske arbejdsmiljø kan blive forbedret ved brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler. Den enkelte sosu-hjælper kan komme til, at opleve en fremmedgørelse i faget ved brug af velfærdsteknologi med en påvirkning af den enkeltes faglighed. Der er en sammenhæng mellem hvor mange år sosu-hjælperne har været i faget, og den måde hvorpå de modtager/oplever velfærdsteknologi. Der er en sammenhæng mellem besparelsespotentialet ved indførelse af velfærdsteknologi, og den trussel sosu-hjælperen ser i forhold til jobfastholdelse. At sosu hjælperne ikke i tilstrækkelig grad oplever, at blive medinddraget i hvilke typer af velfærdsteknologier, der set fra deres perspektiv giver mening i arbejdet. At sosu hjælperne har forslag til hvordan de gerne vil medinddrages, når der skal indføres velfærdsteknologi på arbejdspladsen, og at det betyder noget for deres muligheder for sundhed på arbejdspladsen. 3.2 Afgrænsning Følgende velfærdsteknologiske løsninger, som også anvendes af sosu-hjælperne i deres arbejde, indgår ikke i vores projekt: Velfærdsteknologi forstået som IT-baserede løsninger, alarmer, overvågnings- og nøglesystemer. Projektet inkluderer udelukkende velfærdsteknologi med mere direkte omsorgsrelaterede funktioner, som vi vurderer, har eller kan få en større indvirkning på sosu hjælpernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Vi afgrænser os til at undersøge sosu hjælpere, som i en årrække har haft arbejde på plejehjem. Vi har en formodning om, at de er funderet i deres faglighed og har en tilpas stor erfaring med omsorgsopgaver i en periode, hvor velfærdsteknologien var mindre fremtrædende. Politisk forholder vi os ikke til det faktum, at informanten i vores enkeltinterview er formand for social og sundhedssektoren i FOA og informanterne fra de 2 fokusgruppeinterviews er fra forskellige kommuner. Desuden vælger vi alene at koncentrere os om sosu-hjælpernes 6

8 arbejdsrelaterede sundhed og mulige sundhedsfremmestrategier på arbejdspladserne, da det vil blive for omfangsrigt at inkludere flere settings i nærværende projekt. Når vi vælger et sundhedsfremmeperspektiv er det heller ikke vores ærinde at afgøre, hvorvidt arbejdspladserne agerer korrekt, men derimod at synliggøre de aspekter, der kan komme i spil, hvis de i den nære fremtid skal arbejde endnu mere med velfærdsteknologi på arbejdspladsen. 3.3 Begrebsafklaring I det følgende vil vi præcisere begreberne velfærdsteknologi, sundhed, sundhedsfremme, anerkendelse samt faglighed, så det bliver klart, hvilke elementer de forskellige dimensioner indeholder i forhold til dette projekt. Velfærdsteknologi defineres som udstyr, der kan hjælpe til med daglige gøremål inden for social og sundhedsområdet. Det være sig teknologiske hjælpemidler, der gør borgeren selvhjulpen i en sådan grad, at medarbejdernes omsorgsopgaver minimeres, ændres markant eller overflødiggøres. Den sekundære empiri tager udgangspunkt i evalueringsrapporter omkring brug af spiserobotter og vasketoiletter i ældreplejen samt en publikation indeholdende forskellige artikler omkring erfaringer og holdninger til velfærdsteknologiske hjælpemidler i ældreplejen. Fordi vi er interesseret, i hvordan velfærdsteknologien aktuelt påvirker eller på sigt kan påvirke sosu hjælpernes sundhed, har vi valgt at tage udgangspunkt i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) definition: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom (WHO 2013) I en arbejdspladskontekst betyder denne humanistiske forståelse af sundhed, at et sundt arbejdsmiljø indebærer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Desuden er høj indflydelse samt et netværk af gode kolleger også en væsentlig faktor på sunde arbejdspladser. Usunde arbejdspladser er derimod defineret ved, at det psykiske arbejdsmiljø er præget af lav indflydelse, hvilket oftere kendetegner de kortuddannedes arbejdsforhold (Sundhedsstyrelsen 2011:150) 7

9 eksemplificeret gennem sosu hjælpere. Vi ser sundhed på arbejdspladsen som både en individuel og kollektiv rettet proces, hvori medarbejderne både som individer og som faggruppe styrkes, værdsættes og efterspørges. Det kan ske gennem sundhedsfremmende processer, hvor sundhedsfremme er defineret: Som en proces, der har til formål at gøre personer individuelt og kollektivt i stand til at udøve kontrol over forhold, der betyder noget for deres sundhed, og derigennem at forbedre deres sundhed (Vallgårda 2005:17) Når medarbejderne oplever at blive hørt, involveret og i en hvis grad medbestemmende i valg af velfærdsteknologi, kan det antages, at det vil øge deres oplevelse af at have et sundhedsfremmende meningsfyldt arbejde (Dybbroe 2012). Hvis der i den proces yderligere gennem social støtte bliver taget hensyn til de forskellige ressourcer og livsvilkår som sosu hjælperne er formet af, som kan betyde noget i forhold til deres evne til at omstille sig og lære nyt, vurderer vi, at der for alvor er tale om en kvalificeret sundhedsfremmestrategi. Denne magt og kontrol over visse dele af sit arbejde gennem involverende, demokratiske processer kan forstås som empowerment i sundhed. Arbejdsliv er nemlig også hverdagsliv med vidtrækkende sundhedsmæssige konsekvenser for det enkelte menneske (Dybbroe 2012). Denne anerkendelse af medarbejderne opfatter vi også som en hjørnesten i vores definition af sundhedsbegrebet i nærværende projekt. Vi opfatter anerkendelse som sosu hjælpernes oplevelse af, at have værdi både privat, socialt og fagligt samt at føle sig som et ligeværdigt medlem af det fællesskab, de har med deres kolleger. Betydningsfuld i relation til anerkendelse er også den respons, de får fra andre aktører i feltet for omsorg; det være sig deres ledere, beboere/borgere og deres pårørende og fra samfundet i al almindelighed. Socialfilosof Alex Honneth`s anerkendelsesteori og den solidariske sfære, hvis elementer udfoldes i afsnit 6.2 og 6.3, er en del af projektets teoretiske fundament. Herunder har vi i projektets arbejdspladskontekst en forforståelse af, at en stor grad af medarbejderindflydelse på forandringsprocesser som tidligere nævnt, er en væsentlig komponent i det at blive anerkendt som ligeværdig medarbejder. Deri ligger også en anerkendelse af deres faglighed, som er udviklet 8

10 gennem faglige og personlige kompetencer, de i varierende tyngde har med sig. Stoltheden ved at udføre de omsorgsopgaver definerer sosu hjælperne også som værende en faktor i det sunde arbejde (ÆldreForum 2010: 42). 4.0 Metodologi For at få besvaret vores problemformulering redegører vi for aktørerne i omsorgsfeltet og beskriver et historisk tilbageblik i udviklingen i faget, sosu-hjælpernes arbejdsvilkår og deres arbejdsrelaterede sundhed. Derefter præsenterer vi to evalueringsrapporter, der har set på brugen af henholdsvis spiserobotter og vasketoiletter. Endvidere inddrager vi en publikation fra ÆldreForum, der er et uafhængigt råd under Socialministeriet, hvor de med deres fokus har evalueret forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler. Vi vil gennem fokusgruppeinterviews med sosu-hjælpere undersøge, hvordan de ved eventuel brug af velfærdsteknologi, oplever deres arbejdsforhold i relation til deres egen sundhed. Det gælder både i samarbejdet med borgerne og andre aktører i et felt for omsorg. For at få bredere perspektiv har vi interviewet formand for social og sundhedssektoren Karen Stæhr fra FOA, om hendes syn på sosu-hjælperne og indførelsen af velfærdsteknologi. For at kunne analysere på de fænomener, som viser sig, når vi spørger sosu-hjælperne om brugen af velfærdsteknologi, der kan påvirke deres arbejdsrelaterede sundhed, tager vi et hermeneutisk afsæt. Hermeneutikkens videnskabsteoretiske idealer bruges som metode til både fokusgruppeinterviews samt enkeltinterviewet. Dele af Axel Honneth`s samfundskritiske anerkendelsesteori bliver bragt i spil fordi velfærdsteknologien formentlig berører både sosu-hjælpernes faglige og personlige selvværdsfølelse. Den anerkendelse, vi formoder sosu-hjælperne oplever i deres opgaveløsning og samværet med borgerne, vil vi analysere ud fra dele af teorien. Individets mulighed for selvrealisering kan afhænge af i hvilken grad man bliver set og hørt på sin arbejdsplads og dermed anerkendt for sit virke. Empowerment som instrument bliver dermed relevant at forholde sig til. I afsnittet om empowerment beskriver vi de processer, som vi antager, er meningsfulde at inddrage i projektet og holder dem op mod den virkelighed, som den primære empiri giver os indblik i. 9

11 For at få et greb om forståelsen af sosu-hjælperne som subjekter, introducerer vi Bourdieus teori om kapital og habitus. Vi analyserer os frem mod deres oplevelse af velfærdsteknologien, og hvad der i deres optik muligvis skal til, for at indførelsen kan blive en succes. Når vi anvender Bourdieus feltanalyse til vores projekt, skyldes det til dels interessen i at undersøge sosu hjælpernes symbolske kapital qua deres faglige kompetencer i et felt for omsorg. Den symbolske kapital kan ses som værende anerkendt og dermed virksom og kreditgivende i feltet for omsorg, idet borgerne værdsætter arbejdet samt den relation de opnår med sosu-hjælperne. Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan med tiden potentielt set overtage mere og mere af den symbolske kapital, fordi den form for omsorg bliver mere efterspurgt på omsorgsfeltet. Vi vil kort beskrive et mere overordnede felt for omsorg med de forskellige relevante aktører, for at se hvilke kapitalformer de er bærere af og reflektere over hvordan de positionerer sig i forhold til hinanden; hvad er der på spil? Vi har desuden en hypotese om at sosu-hjælperne, som har været mange år i faget, kan få udfordringer med at redefinere deres faglighed i takt med den velfærdsteknologiske udvikling. I projektet vil vi undersøge, om det til dels kan forklares gennem deres forskellige habitus. Vores projekt bliver dermed refleksioner over praksis omkring velfærdsteknologi og de sundhedsfremmende muligheder eller udfordringer, det kan give sosu hjælperne og ikke et projekt omhandlende, hvordan virkeligheden er i praksis, da vi ikke aktivt har været deltagende i praksis. 5.0 Metode I dette kapitel vil projektets metode blive beskrevet. Vi præsenterer formålet med semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews, forberedelsen til enkeltinterviewet og begge fokusgruppeinterviews, der er valgt som metoder til indsamling af vores primære empiri. Dernæst beskrives vores metode til, at få samlet og tematiseret de informationer vi har indhentet ved de 3 interviews. Vi benytter en induktiv tilgang med udgangspunkt i den praksis, som sosuhjælperne er den del af. Temaerne holder vi op mod vores forskningsspørgsmål, og på den baggrund analyserer vi materialet. Vi undersøger om, der kan være nogle generelle tendenser ved indførelse af velfærdsteknologi med betydning for sosu-hjælpernes arbejdsrelaterede sundhed. 10

12 5.1 Fokusgruppeinterview med social- og sundhedshjælpere Formålet med fokusgruppeinterview er at skabe et rum for diskussion og udveksling af holdninger og meninger om velfærdsteknologi i arbejdssammenhæng. Metoden er valgt for på bedst mulig måde at besvare problemformuleringen. Fokusgruppeinterview er en kvalitativ metode med oplysninger fra informanter i form af svar på åbne spørgsmål. Med et fokusgruppeinterview produceres data, hvor man kan man få viden om hvordan informanterne opfatter deres egen adfærd, sundhed og faglighed i forhold til velfærdsteknologien som et vilkår i deres arbejdsliv. Det opstår via interaktion i gruppen, om det emne vi præsenterer for dem. Som optakt til fokusgruppeinterviewet har vi udformet en interviewguide. Vi vil fungere som procesledere og rammesættere af fokusgruppeinterviewet. Det betyder, at vi igangsætter og styrer så vidt muligt samtalens omdrejningspunkt. I den rolle ligger også opgaven, at sørge for at alle får taletid, og at samtalen ikke kun domineres af én person af hensyn til deltagernes oplevelse af situationen og for empiriens nuancer. Deltagerne har ved denne form for interview mulighed for at reflektere, inspirere hinanden og komme i tanker om vinkler, som de ellers ikke ville have fået i et enkeltinterview (Vallgårda 2012). Vi er bevidste om, at hvis der i blandt informanterne er én, der har en anden holdning end de 2-3 andre, kan det være svært at få alle synsvinkler frem. Vores opgave er derfor at forsøge at skabe et afslappet og trygt miljø. Det vil vi gøre ved at præsentere metoden, så deltagerne får indblik i denne form for interview med fri snak om emnet. Da vi er to til at udføre interviewet, vil vi dele rollerne således, at den ene primært stiller spørgsmål og styrer diskussionerne, og den anden observerer, hvad der sker i rummet verbalt og nonverbalt. 5.2 Forberedelse og anonymisering samt etik Interviewguiden er udarbejdet i samarbejde, hvor alle fire gruppemedlemmer var til stede således, at de to fokusgruppeinterview bliver udført så ens som muligt. Vi har valgt, at anonymisere deltagerne for at skabe et rum, hvor ordet kan flyde frit, og der ikke hersker en begrænsning i form af bekymring for fx at stå i et uhensigtsmæssigt lys hvis det 11

13 kommer frem, at omstilling og implementering af velfærdsteknologi på arbejdspladsen aktuelt og sigt er svært at forholde sig til for sosu-hjælperen. 5.3 Location og gatekeeper Det ene fokusgruppeinterview udføres i Næstved Kommune og det andet i Rudersdal Kommune. Grunden til at vi har valgt de to kommuner er, at vi har netværk at trække på i forhold til få adgang til informanterne og ikke forventer at blive begrænset af gatekeeper. Kommunerne har forskellig politisk styring. Den kommunalpolitiske vinkel er nedprioriteret i dette projekt. Under afsnittet om enkeltinterviewet uddyber vi vores overvejelser omkring, hvordan vi forholder os til en anden mulig politisk dagsorden i netop dette interview. Da vi var klar over, at sosu-hjælperne har en travl hverdag, var vi spændte på, hvor udfordrende det ville blive, at samle en gruppe på 3-4 sosu-hjælpere pr. interview. Her beskrives kort forløbet for at få interviewene aftalt. I Rudersdal kommune blev chefen for plejecentret informeret om, at vi var MSF-studerende fra RUC og hørte lidt om formålet med interviewet. Hun henviste til en afdelingssygeplejerske. Da han hørte, at henvisningen kom fra chefen, henviste han straks til afdelingskoordinatoren. Hun forholdt sig til opgaven med at finde de 3-4 sosu-hjælpere og ganske lidt for, hvad interviewet gik ud på. Næstvedinterviewet kom i stand ved, at vicedistriktschefen i det ene af fire distrikter blev ringet op. Hun blev informeret om, at vi var MSF-studerende på RUC og om vores projekt. Hun virkede meget positiv og havde med det samme en teamleder, der ville kunne være behjælpelig med at finde 3-4 sosu-hjælpere til et interview. De syv informanter, vi endte med at få mulighed for at interviewe, var alle midaldrende med flere års erfaring i feltet. De fem informanter arbejdede på demensafsnit og to på somatisk afsnit. 12

14 5.4 Enkeltinterview med Karen Stæhr, FOA Formålet med projektets enkeltinterview var at få mere dybdegående viden om, hvordan informanten forstår og oplever udvalgte temaer relateret til den problemformulering, vi gerne vil besvare. Der fokuseres udelukkende på informantens tanker, og det er en udbredt erfaring, at denne interviewform ofte bidrager til en positiv oplevelse for begge parter. Dels fordi informanten får lov at fortælle om temaer, som vedkommende betragter som væsentlige, uden at der er krav om gensidighed. Samtidig kan intervieweren få et dybere indblik i et andet menneskes tanker. Enkeltinterviewet har desuden den fordel, at der åbnes muligheder for, at de udvalgte temaer kan udfoldes anderledes end hvis der er andre informanter tilstede. Ulempen er til gengæld, at man ikke kan få skabt den interaktion som fokusgruppeinterviewet kan bidrage med (Vallgårda 2012). 5.5 Forberedelse af enkeltinterview Fordi vi i projektet har valgt et sundhedsfremmeperspektiv, blev vi enige om at benytte os af en informant, som kunne forstå, uddybe samt evne perspektiveringen af vores udvalgte temaer og spørgsmål ud fra en organisatorisk og samfundsmæssig vinkel. Det skulle kombineres med informantens indsigt i omsorgsfaget og sosu hjælpernes arbejdsforhold. De vinkler gjorde, at en repræsentant for FOA virkede som det oplagte valg. Vi er klar over, at netop det valg kunne bidrage med kraftig politisk og økonomisk agenda. Vores primære interesse og ambition ville dog være, at udforske de temaer og spørgsmål som vores problemformulering besidder. Vi kontaktede derpå formand for social og sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr. Hun er medlem af den politiske ledelse og forbundets hovedbestyrelse. Hun var meget interesseret i at deltage på de præmisser, vi har i projektet og vi lod hende bestemme setting, hvor hun foreslog FOA`s hovedkontor ved Vesterport station i København. 5.6 Metode til tematisering af den primære empiri Efter transskriptionen er interviewene gennemlæst med det formål, at tematisere informanternes udsagn i forhold til vores problemformulering. Projektets nøglebegreber præsenterer vi under følgende overskrifter: 13

15 Projekt MSF 2. modul 2013 velfærdsteknologi og sundhed velfærdsteknologi og anerkendelse velfærdsteknologi og faglighed erhvervsfaring og velfærdsteknologi sundhedsfremmestrategier og velfærdsteknologi Indholdet er analyseret, efterfulgt af en diskussion og afrundet med en konklusion. En del af arbejdsprocessen er illustreret i nedenstående figur: 6.0 Teori I dette kapitel vil projektets videnskabsteoretiske og teoretiske ramme blive præsenteret. De valg, der er taget omkring de samfundsvidenskabelige teorier og de analysebærende begreber, skal skærpe vores blik på vores indsamlede empiri. De udgøres af den tyske socialfilosof Axel Honneth og hans anerkendelsesteoretiske perspektiver med afsæt i nyere kritisk teori samt den franske filosof Pierre Bourdieu`s empirisk funderede sociologi. Vi afgrænser os til at definere begreberne felt, kapitalformer samt habitus og kobler dem til projektets genstandsfelt. 14

16 6.1 Videnskabsteoretisk afsæt Den moderne fænomenologi er grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl og tager et udgangspunkt i, at den menneskelige bevidsthed erfarer verden som meningssammenhængende. Det er den meningssammenhæng, mennesket orienterer sig hen mod. Den hermeneutiske filosofi i sig selv er ikke redskab nok til at få en kritisk vinkel på de strukturer, der ligger bagved indførelsen af velfærdsteknologien samt den oplevelse af, at være en medvirkende del af et arbejdsfællesskab og anerkendt for sit virke. Hans-Georg Gadarmer videreudviklede teorien om den filosofiske hermeneutik fra Heidegger. Ifølge hermeneutikken er forskeren altid indskrevet i verden og kan derfor ikke holde sig objektivt til det forskede. Som forsker medbringer man sin forforståelse. Netop den forforståelse eller ens fordomme bliver skabende og frugtbare for den erkendelse, som forskeren tilvejebringer (Juul 2012). Da vi har en forforståelse og en kritisk tilgang i projektet, har vi behov for at viden skabelsen bliver udfordret og sat i scene i et dialektisk sammenspil med vore informanter. Informanternes erfaringsverden, de forskellige udsagn og holdninger, der italesættes undervejs, kan dermed bidrage til at kvalificere vores forståelser og efterfølgende fortolkninger (Juul 2012). 6.2 Axel Honneth Filosof Axel Honneth s anerkendelsesteori er et bud på en normativ kritisk teori, hvor han argumenterer for at: Social anerkendelse udgør en betingelse, hvorpå menneskets identitetsdannelse som helhed beror( )(Grundtvig 2009:16) Det er det udgangspunkt, som nærværende projektet tager sit afsæt i. Larsen og Kryger definerer i Sociologisk Leksikon, normativitet som et: ( )videnskabsteoretisk begreb for det normforeskrivende og retningsgivende. En handlingsnorm foreskriver den rette og efterstræbelsesværdige handling, og en normativ etik angiver de ting, der bør gøres. (Larsen 2011: 406) Honneth skriver i sin bog Behovet for anerkendelse, at han er interesseret i at bestemme de konstituerende betingelser for individets selvrealisering (Willig i Honneth, 2003:13). De kriterier, Honneth opstiller, er få, men fundamentale for, at subjektet kan opnå selvværdsættelse i relation 15

17 til det fællesskab, det er medlem af. Kriterierne bør som minimum være opfyldt for, at idéen om det gode liv kan leves. Det gode liv er hans normative fundament, og det bliver kritikkens opgave: at identificere forhindringer for anerkendelse, som findes i samfundet (Willig i Honneth, 2003:13) Anerkendelsessfærer Honneth har beskrevet tre anerkendelsessfærer, der præsenteres i deres principielle form. Den form kan angive noget om de menneskelige erfaringer, som sosu-hjælperne gør sig i deres arbejdsliv. Den første er kærlighedssfæren og tilhører privatsfæren. Denne sfære er en forudsætning for at mennesket kan indgå i et intersubjektivt forhold og opnå selvtillid. Den anden anerkendelsessfære angår de retslige forhold, og individet opnår selvrespekt. Med den tredje anerkendelsessfære, den solidariske sfære, opnås selvværdsættelse gennem solidaritet og i fællesskabet. Det gode liv forudsætter, at de tre sfærer bliver opfyldt for alle mennesker i samfundet. De tre sfærer kan ikke ses uafhængigt af hinanden, men er hinandens forudsætninger (Honneth 2003, Larsen 2011). Sfærerne udgør et analyseredskab, og vi vil i nærværende projekt primært forholde os til denne tredje sfære, eftersom faglig og arbejdsmæssig anerkendelse er tilknyttet denne sfære. Hvorvidt et samfund kan karakteriseres som solidarisk i Honneth s forstand, afhænger altså af, om samfundet er i stand til at integrere borgernes forskellige værdihorisonter, præstationer og færdigheder. (Willig i Honneth 2003:17). Anerkendelsens modsætning krænkelsen vil individet opleve, hvis det oplever sig uretfærdigt behandlet. Har individet ikke følelsen af at have betydning i det sociale fællesskab, eller anerkendes dets evner ikke, vil der opstå en følelse af ydmygelse og respektløshed og umyndiggørelse, og subjektet bliver bærer af en række krænkelseserfaringer. Oplever individet sig krænket, vil det med følelsen af at være blevet uretfærdigt behandlet, indgå i en kamp om at retfærdiggøre sig for at opnå anerkendelse. Som hinandens modsætning er de to begreber i teorien dermed nært knyttet til hinanden. Krænkelse består derved i nægtet anerkendelse. (Honneth 2003) Projektet arbejder med den hypotese, at indførelse af velfærdsteknologier i et endnu ukendt omfang vil kunne erstatte nogle af de omsorgsopgaver, som sosu-hjælperne bestrider. Indførelsen berører formentlig både deres faglige og personlige selvværdsfølelse. 16

18 Post Doc Janne Gleerup fra RUC har benyttet sig af Honneth s teori i sin Ph.d. afhandling: Kritik og forandring: En anerkendelsesteoretisk analyse af social- og sundhedsmedarbejderes identitets- og meningsdannelse i arbejdsliv. Hendes konklusion har inspireret os til at benytte Honneth s anerkendelsesteoretiske perspektiv. Hendes undersøgelse peger på, at medarbejderne havde svært ved at bestemme fagligheden af deres arbejde. De beskrev deres arbejdsopgaver som almindelige og hverdagsagtige og anså det ikke som rigtigt arbejde. Endvidere oplevede medarbejderne lav grad af medindflydelse. De rapporter, vi inddrager i projektet, pointerer at medarbejderindflydelsen har betydning for integrationen af velfærdsteknologien. Netop derfor vil Honneth s teori om anerkendelse og krænkelseserfaringer kunne danne ramme for vores analytiske tilgang. 6.3 Empowerment Empowermentbegrebet er primært udviklet i USA, England og Canada, men historisk stammer empowerment fra den brasilianske pædagog og forsker Paulo Freire ( ). Begrebet blev med Freire s bog Pedagogy of the oppressed (1974) for alvor udbredt som en strategi til at give underprivilegerede magt. Freire s definition af empowerment handler om bevidstgørelse og opbygning af konkret handlingskapacitet i forhold til ændring af egne livsvilkår. Målet er, at individer og grupper bliver bevidste om de strukturer og rammer, de handler indenfor og forstår at udnytte disse rammer bedre (Andersen, Tanggaard 2010). Empowerment dækker over processer, hvorigennem mennesker bliver i stand til og får mulighed for at modvirke afmagt og manglende kontrol over deres livsbetingelser og udvikle kollektiv handlingskapacitet til at forandre både samfundet og sig selv (Andersen 2012: 167) Empowermentprocesser i jobsammenhæng giver sosu-hjælperne mulighed for mægtiggørelse (et objektivt handlerum) og myndiggørelse (subjektive kapacitet) og dermed en vis kontrol over eget hverdagsliv på jobbet. Empowermentstrategier skal derfor altid forsøge at gå på to ben, som støtter hinanden i en udviklingsproces over tid. Ændringer i det objektive handlerum og den subjektive kapacitet skal udnyttes til en positiv forandring (Andersen 2012) Empowerment med fokus på top-down/bottom-up processer samt medarbejderinddragelse og medarbejderindflydelse er en del af vores teoretiske afsæt. De processer kan antages at være 17

19 afgørende for en vellykket implementering af velfærdsteknologi i sosu-hjælpernes hverdagsliv på jobbet. I forhold til implementering af velfærdsteknologi ligger magten og dermed beslutningen om implementeringsmodel hos lederne. Det er dem, der bestemmer at velfærdsteknologi skal indføres top-down. For at der skal være tale om en bottom-up proces, skal der deles magt med sosu-hjælperne. Hvis medarbejderne bliver empowered, så får de mulighed for at påvirke hvilken form for velfærdsteknologi, der er egnet for deres arbejde og de borgere, de arbejder med i hverdagen. På den måde opstår der en anerkendelse af sosu-hjælpernes faglighed og kompetencer i en top-down/bottom-up proces. Det ræsonnement analyserer vi nærmere på i afsnit 8.5 om sundhedsfremmestrategier. Empowermentbegrebet har en stærk placering i WHO s og FN s dokumenter om sundhedsstrategier. Med Ottawa charterets (1986) formulering om at skabe supportive environments for health (Andersen 2012: 167) pointeres det, at sundhed og sundhedsfremme skabes og leves af mennesker i hverdagslivets arenaer og sociale sammenhænge. Empowerment som sundhedsstrategi kan udspilles på forskellige niveauer. 1) samfundsmæssige niveau (makro) 2) forandringer på organisations- og institutionsniveau (meso) 3) ændringer i menneskers hverdagslivssammenhænge (mikro). (Andersen 2012) Sosu-hjælperne påvirkes helt fra makro-niveau ved de politiske beslutninger om, at velfærdsteknologi skal være en del af deres fremtidige arbejde. Endvidere påvirkes de fra mesoniveau, hvor lederne af organisationen og institutionen beholder eller deler magt. Graden af den demokratiske og inkluderende kapacitetsopbyggende tilgang vil påvirke på mikro-niveau, idet menneskets arbejdsliv beriges eller udfordres alt afhængig af omfanget af empowerment. Empowermentlitteraturen skelner typisk mellem horisontal empowerment og vertikal empowerment. Horisontal empowerment handler om at styrke handlekraftige netværk indadtil og 18

20 nedadtil fx mellem forskellige faggrupper på den enkelte arbejdsplads jf. Bourdieus sociale kapital (Afsnit 6.4.) Vertikal empowerment handler om styrkelse af magten og påvirkningsmulighederne udadtil og opadtil. Det være sig i forhold til de statslige politikker, kommunens prioriteringer og i forhold til overordnede diskurser og tænkemåder. Et vellykket resultat forudsætter, at både horisontal og vertikal empowerment er til stede, da de forstærker hinanden. Skal der foregå en horisontal og vertikal empowermentproces for sosuhjælperne i forhold til velfærdsteknologi på deres arbejdsplads, må de medinddrages og tildeles en større grad af magt med henblik på at påvirke valg af kommende velfærdsteknologier. Sammenfattende kan det sandsynliggøres, at sundhedsfremme gennem empowerment med topdown og bottom-up processer, således vil kunne påvirke sosu-hjælpere i positiv retning på arbejdspladsen. 6.4 Pierre Bourdieu Mit forsøg går ud på at vise, at der består en sammenhæng mellem den position, som den enkelte indtager i et samfundsmæssigt rum, og vedkommendes livsstil. (Bourdieu 2005:27) Bourdieu opstiller her en model, som til dels søger at analysere hvilke relationelle positioner individer (agenter) indtager i forhold til hinanden i samfundet (det sociale rum). Agenterne samler sig i felter hvor deres forskellige ressourcer (kapitaler) gør sig gældende og har forskellig værdi (Bourdieu 2001). Det sociale rum er desuden hierarkisk, og der vil altid være en kamp om de kapitaler der er med til at konstituere dette sociale rum. Citatet fortæller også om en sammenhæng i den måde subjekter træffer deres valg på her i livet uden nødvendigvis at være eksplicit rationelle omkring det. Det kan være valg af uddannelse eller helt basalt, hvad vi skelner som rigtigt og forkert (habitus). 19

21 6.4.1 Kapitalformer og felt Bourdieu opererer med fire kapitalformer økonomisk, kulturel, social kapital samt den overordnede symbolske kapital. Økonomisk kapital udgøres af penge og materielle ressourcer, kulturel kapital af uddannelse og finkulturelle færdigheder, mens social kapital udgøres af de sociale ressourcer, den enkelte er i besiddelse af i form af sociale netværk eller gennem medlemskab af en specifik gruppe (Bourdieu 1986). Den symbolske kapital kan forklare effekten af enhver form for kapital (Larsen 2010: 49). Hvis kapitalerne anerkendes på et vilkårligt felt har de en høj symbolsk kapital. Kortuddannede, som sosu-hjælpere, er lavt positionerede i det sociale rum, typisk med lav økonomisk, kulturel og social kapital, hvilket gør dem mere udsatte overfor sygdom jf. differentiel sårbarhed (Dideriksen 2011). Faggruppen arbejder også fortrinsvis i lavt positionerede institutioner som plejecentre eller hjemmeplejen, hvor de håndterer det hverdagsagtige og almindelige (Larsen 2010:51). Felt skal man forstå som udbud, som en slags markedsplads, hvor de forskellige kapitaler kan afsættes hvis der er efterspørgsel. Bourdieu definerer felter således. en serie objektive historiske relationer mellem samfundsmæssige positioner (Bourdieu & Waquant 1996: 83) Habitus Begrebet i Bourdieus sociologi definerer han selv som en: ( )almen grundindstilling, en disposition i forhold til verden, som gør at der er en systematik i den måde de enkelte mennesker tager stilling til stort og småt men alligevel fordi habitus er et resultat af hele det hidtidige livsforløb, kan være relativt uafhængig af den på det pågældende tidspunkt indtagne position. (Bourdieu 2005: 27) Individet er altså ikke et selvstændigt handlende subjekt, men arbejder som en agent, der ubevidst foretager nogle handlinger og valg, der er inkorporeret op gennem livet. Lysten til at arbejde i feltet for omsorg og uddanne sig til sosu-hjælper kan altså være bestemt af den opvækst og de grundvilkår, det enkelte subjekt er formet af. 20

22 Ligeledes vil de valg, de enkelte subjekter træffer omkring sundhed, som har betydning for deres sundhedstilstand, gennem Bourdieus briller være udviklet og præget i sociale og dermed relationelle kontekster, som familien og arbejdspladsen. Habitus vil aldrig ændre sig radikalt, eftersom nye erfaringer vil blive vurderet på baggrund af tidligere erfaringer. 7.0 Sekundær empiri I dette kapitel udfoldes projektets sekundære empiri, hvor dele af den vil blive koblet til analyserne af den primære empiri. Der indledes med et overblik over vigtige aktører i et felt for omsorg. 7.1 Aktører i social og sundhedsområdet Feltet for omsorg indeholder flere forskelligt positionerede aktører med varierende grader af økonomisk og symbolsk kapital. Projektets primære fokus retter sig mod sosu-hjælperne og deres arbejdsfelt, men udover den faggruppe, er feltet også repræsenteret af fysio og ergoterapeuter, sygeplejersker samt ledere indenfor ældresektoren. Der er også modtagerne af omsorgsydelserne og deres pårørende, faglige organisationer fx FOA, interesseorganisationer som Ældresagen samt forskellige virksomheder, der prøver at afsætte deres velfærdsteknologiske produkter på omsorgsfeltet. Samtidig er der også politiske aktører på forskellige niveauer fra kommunalpolitik op til landspolitik med vores nuværende Sundhedsminister Astrid Krag i spidsen. Alle aktører kan i mere eller mindre grad være dagsordensættende i feltet for omsorg. Når fx Astrid Krag i september 2012 besøgte Sundheds og Omsorgshotellet Vinkærgården i Aarhus for at se de nyeste bud på, hvordan teknologi hjælper borgerne til at klare sig selv i dagligdagen (Aarhus kommune 2013), sender det et signal om at velfærdsteknologi er en del af fremtidens ældrepleje. Det signal, kan man antage, er medvirkende til at kommuner poster flere midler i den teknologiske udvikling for at være med på bølgen. Det er samtidig en udvikling, der er under konstant forandring, hvor sundhedsøkonomiske beregninger og evalueringer også er styrende for, hvad man som kommune interesserer sig for i fremtidens ældrepleje. Hvordan får vi mest sundhed 21

23 for pengene eller value for money med et givet budget? Det gør vi ved at vælge de mest omkostningseffektive behandlingsformer (Ehlers 2011), hvor velfærdsteknologi spiller en rolle ligesom fokus på Hverdagsrehabilitering er en anden og meget aktuel diskurs i omsorgsfeltet. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har projekter om Hverdagsrehabilitering i en række kommuner. De forsker i langtidseffekten af hverdagsrehabilitering ved fx at se på fordele og ulemper ved forskellige organisatoriske modeller for Hverdagsrehabilitering (DSI 2012) De virksomheder der udvikler velfærdsteknologi og har en væsentlig økonomisk kapital, bliver derfor inviteret ind i omsorgsfeltet, måske på baggrund af et lobbyarbejde, og projekter med afprøvning af forskellige tiltag bliver søsat og evalueret. Det er i nærværende projekt eksemplificeret i rapporterne om spiserobotter og vasketoiletter, hvor socialstyrelsen i begge tilfælde har været involveret. Et andet helt aktuelt eksempel er brug af videotelefoni i Odense kommune, som skal erstatte mange besøg hos modtagere af hjemmehjælp. Kommunen har netop besluttet at gøre ordningen med videotelefoni til en fast del af ældreplejen. Der regnes med en besparelse på 1,5 millioner kroner årligt gennem videotelefoni. Det udløser en bekymring hos fællestillidsrepræsentanten, fordi det lægger op til, at afskedigelser ikke kan udelukkes. Kommunen kan nemlig ikke garantere, at samtlige medarbejdere i ældreplejen kan beholde deres job efter besparelsen (FOA 2013). Det vil være for omfangsrigt at udfolde analysen af omsorgsfeltet yderligere i dette projekt. Ovenstående temaer med de involverede aktører vil dog blive inddraget, når det er relevant i de nedslag vi tager i den analyse, der knytter sig til sosu hjælperne og velfærdsteknologien med et afsæt i den primære empiri. 7.2 Udvikling i omsorgsfaget - historisk tilbageblik Dette afsnit indeholder udviklingen i omsorgsfaget fra efterkrigsårene og til i dag. Det giver dermed et indblik i uddannelsens forandringer gennem tiden. Oprindeligt startede det, vi i dag kender som social og sundhedshjælperfaget i efterkrigsårene med en ordning om husmoderafløsning. Dengang var der en husmoderafløseruddannelse. Ordningen blev udbygget i 1958 med en hjemmehjælperordning, som gjorde det muligt for 22

24 kommuner at tilbyde varig hjælp finansieret af staten. Der var ikke noget uddannelseskrav for at blive hjemmehjælper de kunne dog tilbydes kurser under husmoderuddannelsen. I et cirkulære fra socialministeriet (Cirkulære 61, 1958) hedder det bl.a.: Der stilles ikke krav om særlig uddannelse for at være hjemmehjælper. Erfaringerne har vist, at ældre enlige kvinder gør udmærket fyldest som hjemmehjælpere, og i den forbindelse henleder man opmærksomheden på, at enlige kvinder, som lever i vanskelige kår, eventuelt af kommunehjælp, vil kunne være egnede til at løse denne opgave (Pedersen 2004: 5) I løbet af 70- og 80 erne kom der mere fokus på de ydelser, som hjemmehjælperen skulle levere hos borgeren i forhold til dennes behov og situation. I slutningen 80 erne og i starten af 90 erne blev borgeren ikke tildelt tid, men ydelser. I 1990 blev effektivisering og konkurrence sat på dagsordenen, der skete udliciteringer og computerstyrede administrationsprogrammer blev taget brug. I 1991 blev sosu-uddannelserne etableret og hermed social-og sundhedshjælper- uddannelsen det kom til at erstatte titler som hjemmehjælper, sygehjælper, plejer, plejehjemsassistent og beskæftigelsesvejleder. I 1994 kom så opskolingsforløbene, som indeholdt et teoretisk og praktisk forløb med afsluttende eksamen. Det sikrede en opkvalificering af personale med de gamle uddannelser. Uddannelsen har været ændret flere gange siden da. Den seneste reform inden for sosu-uddannelserne blev gennemført i januar Reformens primære formål har været at give uddannelserne et kvalitativt løft og en bedre status med henblik på at rekruttere flere og især unge til uddannelserne (Pedersen 2004:6). Sosu-hjælper-uddannelsen: Varer 1 år og 2 måneder, hvoraf mindst 24 uger er skoleundervisning. Er opdelt i 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Kort formålsbeskrivelse: Eleven skal erhverve forudsætninger for: Selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne yde praktisk og personligbistand til brugerens/familiens daglige livsførelse. At kunne aktivere brugeren med henblik på at fastholde en normal livsudfoldelse. 23

25 At kunne udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens bistands-, pleje- og omsorgsområde. (Pedersen 2004:9). Vores informanter vil have ovenstående uddannelsesbaggrund, som er en erhvervsuddannelse og ikke en profession. En profession er en faggruppe, som vi opfatter som betydningsfulde for samfundet. I den aktuelle uddannelsesdebat i Danmark betegnes alle mellemlange videregående uddannelser som professioner; mens social- og sundhedsassistenter ( ) ikke betegnes som en profession. (Dybbroe 2010:222) Sosu-hjælpere, som arbejder i ældreplejen, er lavest positioneret både uddannelsesmæssigt og i sundhedssystemet, og de udfører opgaver, som er defineret af andre faggrupper. Til trods for, at kommunerne ønsker faguddannet personale, bliver der stadig ansat ufaglært arbejdskraft som faste afløsere i weekenden og i høj grad i sommerperioden. Det kan potentielt set svække en faggruppes selvforståelse og faglighed, når de kan udskiftes med ikke-faglært personale i spidsbelastningssituationer. 7.3 Social- og sundhedshjælpernes arbejdsvilkår I det følgende vil vi beskrive sosu-hjælpernes fagområde og hvilke udfordringer, faget kan give i forhold til faglighed og anerkendelse. Sosu-hjælpere får efter endt uddannelse typisk arbejde i primært kommunalt regi dvs. på plejehjem, hjemmeplejen eller dagscentre. Overordnet er deres arbejdsopgaver at udføre praktisk hjælp og personlig pleje til ældre og/eller handicappede mennesker. Det indebærer, at sosuhjælperen skal have blik for at inddrage borgeren i arbejdet, at støtte, vejlede og forebygge og samtidig kombinere det med dagligdagsaktiviteter, der understøtter borgerens behov med udgangspunkt i borgerens livshistorie og værdier. De indgår i tværfaglige teams, som kræver samarbejde med bl.a. social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og kontakt til praktiserende læge. Der er krav om, at de er i stand til at observere ændringer i borgerens tilstand og om nødvendigt inddrage relevante fagpersoner. Disse forhold skal de dokumentere i kommunens journalsystem (Carstensen et al. 2007). 24

26 Annette Bilfeldt og Elsebeth Hofmeister har i et trivselsfremmende projekt Fravær og Nærvær på fire plejehjem i Københavns Kommune kort beskrevet, hvad det praktiske omsorgsarbejde rummer: fysisk pleje, dvs. varetagelse af praktiske basale funktioner som personlig hygiejne, servering af mad, hjælp til spisning, påklædning, hjælp til toiletbesøg, medicinuddeling mv. omsorgspleje, der rækker ud over den fysiske pleje, som f.eks. at gå tur, indstille høreapparat, vande blomster, sørge for, at læselampen er tændt om aftenen, ledsagelse til terapi, frisør, fodpleje mv. følelsesmæssig omsorg, f.eks. samtaler, holde i hånden, snakke med pårørende mv. (Annette Bilfeldt 2001:53) I det daglige arbejde bruger sosu-hjælperne mange tekniske hjælpemidler. Der skelnes mellem arbejdspladsrelaterede (APV) hjælpemidler og borgerrelaterede hjælpemidler. APV- hjælpemidler benyttes for at nedsætte den fysiske belastning for sosu-hjælperen i arbejdet med borgeren det kan være plejesenge, vendesystemer, lifte og bade/bækkenstole. Borgerrelaterede hjælpemidler bevilliges, når hjælpemidlet i væsentligt grad kan afhjælpe en varig funktionsnedsættelse hos borgeren. Det kan være velfærdsteknologiske hjælpemidler som spiserobotten og vasketoilettet. På plejehjem får borgerne typisk tildelt ydelserne efter deres funktionsniveau. De inddeles efter klassificeringssystemer i kategori 1, 2 eller 3, hvor 3 er de mest plejekrævende. I hjemmeplejen leveres ydelserne efter BUM-modellen (bestiller-udfører-modtager), hvor bestillerenheden kan være en visiterende sygeplejerske (som ikke nødvendigvis kender borgeren). Udføreren kan være en kommunalt ansat sosu-hjælper eller en ansat fra en privat leverandør, og modtageren er borgeren. Hver ydelse er tidssat, og det stiller krav til den enkelte sosu-hjælper om at argumentere for mere tid/hjælpemidler i forhold til de behov borgeren har. Både borgere og sosu-hjælpere er underlagt markedsbetingelser forstået som udbud og efterspørgsel på ydelser. De professionelle tager ikke længere fagligt afsæt i borgerens behov; men sælger certificerede ydelser til borgere( ). Et billede på denne form for intern markedsgørelse i sundhedsvæsnet er BUM-modellen i ældresektoren, som indebærer, at det ikke længere er faglige vurderinger, der afgør om sygeplejersker visiterer hjemmehjælp, men at det er kommunens (politisk fastsatte) købekraft i forhold til specifikke ydelser som bad, rengøring, omsorgssamtaler m.m., der er udgangspunktet. (Dybbroe 2010: 237) 25

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

EN NY SOCIALSTRATEGI

EN NY SOCIALSTRATEGI EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Delanalyse 1: Alternative faggrupper til reducering af timepris for opgavelevering:

Delanalyse 1: Alternative faggrupper til reducering af timepris for opgavelevering: Budgetanalyse for rengøringsopgaver på ældreområdet Formål Budgetanalyserne har til formål at skabe økonomiske potentialer, som kan bidrage til at nedbringe de økonomiske udfordringer i budget 2020-23.

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Den sunde arbejdsplads

Den sunde arbejdsplads Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet. Mine mål med tema 1: Social- og sundhedshjælperenss rolle og arbejdsområde 1. praktikperiode Fokusområde Hvad har jeg nået Egne noter Introduktion har vist min uddannelsesplan til min leder / praktikvejleder

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Derfor taler vi om robusthed

Derfor taler vi om robusthed Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på. Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL

BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Social- og sundhedshjælperprofil

Social- og sundhedshjælperprofil Social- og sundhedshjælperprofil for social- og sundhedshjælpere ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Uddrag - Virginia Henderson, 1897-1996 Social og sundhedshjælperprofilen er udarbejdet

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Er en Social- og Sundhedsudannelse noget for dig? - Så læs videre i denne pjece

Er en Social- og Sundhedsudannelse noget for dig? - Så læs videre i denne pjece Sosu uddannelse i Lejre Kommune Er en Social- og Sundhedsudannelse noget for dig? - Så læs videre i denne pjece Center for Velfærd & Omsorg I Lejre kommune kan du få en uddannelse som:» Social- og Sundhedshjælper»

Læs mere

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN INDLEDNING Folketinget vedtog i februar 2016 lov en tilføjelse ( 81 a) til gældende lov om social service, som betyder, at hver kommune skal udarbejde

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

EN BY MED PLADS TIL ALLE

EN BY MED PLADS TIL ALLE BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 ** -henvisning sker til bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen Overordnet værdighedspolitik. Indledning

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedsassistentelever Ikast-Brande Kommune Indledning Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedsassistenter.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende

Læs mere

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC

Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere