Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9:

Transkript

1 BILAG Bilag 1: Vilkårskatalog Bilag 2: Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 3: Beregning af BAT-niveau Bilag 4: Situationsplan over ejendommen Oversigtskort over ejendommens anlæg Afløbsplan (tagvand m.m.) Opbevaring mv. Bilag 4: Beregning af BAT-niveau Bilag 5: Oversigt over arealer Bilag 6: Grundvand Bilag 7: Natur og vandløb Bilag 8: Beskrivelse af Bilag IV-arter Bilag 9: Udpegningsgrundlag Natura 2000

2 BILAG 1 VILKÅRSKATALOG Miljøgodkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på Toldgården, Frørupvej 44, 6070 Christiansfeld. Ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen med CVR nr og CHR nr Husdyrproduktionen kan med denne godkendelse udvides til årssøer med grise til fravænning svarende til en samlet produktion på i alt 350,2 DE. Miljøgodkendelsen er en tilladelse til, at virksomheden kan producere på de nævnte vilkår i godkendelsen (jf. bilag 1). Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, love og bekendtgørelser. Der er stillet følgende vilkår for bedriften (afsnitsnumrene henfører til godkendelsens afsnit): 2.4 Gyldighed 1. Godkendelsen skal være udnyttet inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden. 4.1 Husdyrproduktion 2. Den samlede produktion må ikke overstige årssøer med fravænnede grise svarende til 350,2 DE. 4.4 Fodring og foderopbevaring 3. Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som kg N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer jf. det til enhver tid gældende gødningsregnskab skal være mindre end kg N pr. år. Kg N ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning (jf. Vejledning om gødskningsog harmoniregler 2014/2015): Kg N ab dyr pr. årsso = ((FE pr. årsso x gram råprotein pr. FE/6250) 1,98 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) Vilkåret er beregnet ud fra de forudsætninger for fodring, der er angivet i ansøgningen: Faktor Værdi Antal årssøer Antal fravænnede grise pr. årsso 35 Fravænningsvægt, kg 7,0 FE pr. årsso Gram råprotein pr. FE, g 129,3 Kg N ab dyr pr. årsso 23,38 4. De enkelte forudsætninger (fodermængde, indhold af råprotein i foderet, fravænningsvægt samt antal årssøer og smågrise) er ikke bindende, men det samlede kvælstofindhold ab dyr for søer skal overholdes. 5. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som kg P ab søer x det årlige producerede antal af søer jf. det til enhver tid gældende gødningsregnskab skal være mindre end kg P pr. år (BAT-kravet). Kg P ab dyr pr. årsso beregnes ud fra følgende ligning (jf. Vejledning om gødskningsog harmoniregler 2014/2015): Kg P ab dyr pr. årsso = ((FE pr. årsso x gram fosfor pr. FE/1000) 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) 1

3 Faktor Værdi Antal årssøer Antal fravænnede grise pr. årsso 35 Fravænningsvægt, kg 7,0 FE pr. årsso Gram fosfor pr. FE, g 4,72 Kg P ab dyr pr. årsso 5,17 6. De enkelte forudsætninger (fodermængde, indhold af fosfor i foderet samt fravænningsvægt) er ikke bindende, men det samlede fosforindhold ab dyr for søer skal overholdes. Egenkontrol 7. Der skal føres en føres en logbog eller en produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal årssøer - antal grise pr. årsso med fravænningsvægt - det gennemsnitlige indhold af råprotein pr. FE i foderblandingerne for søerne - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne for søerne 8. N ab dyr og P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder svarende til den periode, der gælder for beregning af type-2 korrektionsfaktoren i gødningsregnskabet. Værdierne skal udarbejdes årligt som et løbende gennemsnit over 3 år og kunne forevises i forbindelse med tilsyn for minimum de 3 seneste år. 9. Fodervilkårene skal dokumenteres overholdt første gang, der er forløbet en fuld 12 måneders gødningsregnskabsperiode efter meddelelse af godkendelsen. 10. Såfremt der anvendes hjemmeblandet foder, skal der udarbejdes en blandeforskrift for foder, hver gang der kommer et nyt parti korn i siloen. 11. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 12. Alle foderblandinger skal være tilsat fytase efter normen for ikke varmebehandlet korn. 4.9 Driftsforstyrrelser eller uheld 13. Der skal foreligge en beredskabsplan for husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Denne beredskabsplan skal vedligeholdes, så oplysningerne i den altid er opdaterede. Beredskabsplanen skal foreligge, når det nye anlæg tages i brug. 14. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen ved at ringe 112. Efterfølgende skal Landbrugsafdelingen i Kolding Kommune kontaktes. Hvis der sker uheld på ejendommen, skal der senest 1 uge efter hændelsen fremsendes en redegørelse til Kolding Kommune. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af uheldet samt en beskrivelse af, hvordan virksomheden vil forebygge lignende uheld. 2

4 5.1 Gødningstyper og -mængder 15. På ejendommens ejede og forpagtede udbringningsarealer (196,6 ha) må der pr. planår (1/8 til 31/7) udbringes husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha fra det godkendte dyrehold, som fremgår af vilkår 2. I tilfælde af ophør eller delvis udnyttelse af godkendelsen kan husdyrgødningen helt eller delvist erstattes af andre typer husdyrgødning, hvis mængden af kvælstof og fosfor ikke overstiger kg kvælstof (N) og kg fosfor (P). 16. Ved en årlig produktion større end 275,3 DE skal overskydende husdyrgødning afsættes til tredjemand. Ved fuld produktion skal der årligt afsættes 325,9 DE til tredjemand. Ansøger må først have fuld produktion: a) Når tredjemandsarealerne har en miljøgodkendelse til at modtage husdyrgødning, eller b) Når nye arealer er anmeldt, og Kolding Kommune har godkendt en forøgelse af harmoniarealer. 17. Emissionsgrænseværdien for fosforindholdet pr. DE ab lager må maksimalt være 23,0 kg P pr. DE ab lager. Emissionskravet vurderes overholdt ved overholdelse af vilkår 6-7 om foderkorrektion for fosfor. 5.2 Opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning 18. Håndtering af gylle skal foregå under konstant opsyn, såvel ved udpumpning fra fortanke som ved påfyldning af gyllevogne, således af spild og overfyldning undgås. 19. Gyllebeholderne skal tømmes med sugekran, eller der skal alternativt etableres en påfyldningsplads ved gyllebeholderne. Der må kun ske omrøring i forbindelse med gylleudbringning. 7.2 Påvirkning af grundvandet 20. Der skal hvert år etableres 3 % ekstra efterafgrøder ud over de til enhver tid gældende lovpligtige efterafgrøder. De ekstra efterafgrøder beregnes af det samlede efterafgrødegrundareal og skal følge de samme regler, som er gældende for de lovpligtige efterafgrøder. 21. Alternativt skal der benyttes en reduceret kvælstofnorm på 2 % i forhold til husdyrbrugets samlede kvælstofkvote. 9 Egenkontrol og dokumentation 22. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af godkendelsens vilkår. Den fremviste dokumentation skal uanset evt. driftsmæssigt fællesskab med andre produktionsanlæg særskilt og på tydelig vis kunne dokumentere ejendommens overholdelse af vilkårene i miljøgodkendelsen. 23. Til dokumentation for, at udbringningen ligger inden for godkendelsens rammer, skal der i forbindelse med tilsyn og på forlangende fremvises: o De seneste 3 års mark- og gødningsplaner samt sædskifteoversigter, inkl. kvitteringer for overførte og/eller modtagne mængder husdyrgødning (B1). 3

5 BILAG 2 GRUNDLAG FOR VILKÅR OG HENVISNINGER Nedenstående findes den fulde titel på de love, bekendtgørelser og andre henvisninger, der er anvendt i miljøgodkendelsen og som danner grundlag for denne. Husdyrbrugsloven: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lov nr af 20. dec. 2006, jf. lovbek. nr af 4. dec. 2009), Miljøministeriet Godkendelsesbekendtgørelsen: Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bek. nr af 8. dec. 2014), Miljøministeriet Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (bek. nr. 594 af 5. maj 2015), Miljøministeriet Naturbeskyttelsesloven: Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) (lov nr. 9 af 3. januar 1992, jf. lovbek. nr. 951 af 3. juli 2013), Miljøministeriet Kommuneplan : Kommuneplan Kolding Kommune. Områdeplan 5 Fynsvej Nr. Bjert - Strandhuse, 13. december 2009 Vandplan for Lillebælt/Jylland: Vandplan , Hovedopland 1.11, Vanddistrikt Lillebælt/Jylland, Miljøministeriet, Naturstyrelsen Basisanalyse Lillebælt: Emissionsgrænseværdier: Løvfrørapport fra 2009: Basisanalyse Jylland (Natur). Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Lillebælt. Vejledende emissionsgræseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for Husdyrbrug med konventionel produktion af konsumæg, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, maj Overvågning af Løvfrø, Kolding Kommune, 2009, - Udarbejdet af Aqua Consult for Kolding Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljø Natur og Vand. Regulativ for erhvervsaffald: Kolding Kommunes regulativ for erhvervsaffald 4

6 BILAG 3 BEREGNING AF BAT-NIVEAU BAT-niveauet for ammoniak og fosfor for det aktuelle projekt på Frørupvej 44, 6070 Christiansfeld er beregnet ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug med konventionel hold af søer med pattegrise til afvænning (gyllebaserede staldsystemer) fra maj BAT-NIVEAU FOR AMMONIAKEMISSION: Staldafsnit nr. Dyrehold og staldtype for nudrift (anmeldt i 2013) Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Kg NH3-N/ årsdyr Kg NH3-N i alt To-klimastald, delvist spalte- Farestald, kassestier, delvist 1. Farestald gulv spaltegulv 344 x 2,43 (1) x 0, (8-30 kg) smågrise 344 søer Farestald, kassestier, delvist Farestald, kassestier, delvist Farestald spaltegulv spaltegulv x 0, søer søer Løbe-drægtighedsstald, indi- Løbe-drægtighedsstald, indivi- viduel, delvist spaltegulv duel, delvist spaltegulv 443 x 1, Løbe- 328 søer 443 søer drægtighedsstald Løbe-drægtighedsstald, løs- Løbe-drægtighedsstald, løsgå- gående, delvist spaltegulv ende, delvist spaltegulv x 2, søer søer søer (32 grise pr. Dyrehold ialt årsso og fravænning ved 8 kg) søer (35 grise pr. årsso og fravænning ved 7 kg) smågrise (8-30 kg) 262,8 DE 350,2 DE BAT-niveau kg Ansøgningsskema nr (version 2) kg Udregning af emissionsgrænseværdier: Reference til BAT-udregning Referenceligning DE i alt og BATniveau Emissionsgrænseværdi (1) Emissionsgrænseværdi IT 2011 korrigeret for ændret fravænningsvægt 2,53 (((2,53-2,12)/( )) x (350,2-250)) = 2,45 Korr. for ændret fravænningsvægt (7,0 kg): 2,45 + (35 x -0,3 x 0,00148) = 2,42 Emissionsgrænseværdi er 2,43 For ny farestald gælder 0,3 x emissionsgrænseværdien. BAT-NIVEAU FOR FOSFOR AB LAGER: Antal dyr /DE Kg P pr. DE ab lager BAT-krav (kg P pr. år ab lager) P ab lager fra ansøgning (kg P pr. år) søer i alt 350,2 DE 23,0 350,2 x 23 = kg kg 5

7 BILAG 4 SITUATIONSPLAN OVER EJENDOMMEN Oversigtskort over ejendommens anlæg

8 Afløbsplan 1

9 Opbevaring mv. 2

10 BILAG 5 OVERSIGT OVER AREALER

11 BILAG 6 GRUNDVAND 1

12 2

13 BILAG 7 NATUR OG VANDLØB 3

14 BILAG 8 BESKRIVELSE AF BILAG IV-ARTER Nedenfor findes en opgørelse over dyre- og plantearter, som findes eller sandsynligvis findes i Kolding Kommune, eller i naturområder, der modtager overfladeafstrømning fra Kolding Kommune, og som samtidigt findes på bilag IV i EF-habitatdirektivet eller er en del af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område. Nedenstående er for de fleste arters vedkommende udarbejdet på baggrund af Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr. 635, For arter, der ikke er omtalt i ovenstående håndbog er der suppleret med data fra Miljøcentrenes, Amternes og Kolding Kommunes nyere registreringer og SNS hjemmesider. Pattedyr Flagermus er vanskelige at kende fra hinanden og behandles under et. De danske arter lever af insekter, som de fanger under flugten eller snapper dem i vandoverfladen eller fra blade. Flagermus ses oftest i skumringen eller om natten. Nogle arter jager undertiden også om dagen. I sommerhalvåret opholder de sig oftest enkeltvis eller få sammen i dagtimerne i hulheder i træer, i fuglekasser, under stenbroer, på lofter og lignende uforstyrrede steder. I vinterhalvåret går de i dvale og skal have helst frostfrie og fugtige omgivelser som i hule træer, på lofter og i miner. På sådanne vinteropholdssteder kan flagermus ses hænge i store mængder. Alle danske arter er gået tilbage, men på grund af deres ret ubemærkede levevis er status for de enkelte arter usikker. Flagermus lider især under at de forhindres adgang til deres hvilesteder, og på deres vinteropholdssteder er de særligt sårbare. Forekomst af de enkelte arter af flagermus i Kolding Kommune er dårligt kendt, men 9 af arterne er kendt fra det sydøstlige Jylland og kan forekomme i kommunen. Det drejer sig om følgende: Damflagermus, Vandflagermus, Dværgflagermus, Langøret flagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Skimmelflagermus, Troldflagermus og Pipistrelflagermus. Da der ikke fjernes gamle bygninger eller træer i forbindelse med projektet vurderes det, at projektet ikke vil have betydning for eventuelle flagermus i området. Odder (Lutralutra) Odderen forekommer ved vandløb og søer i store dele af Jylland. I Kolding Kommune er der flere observationer af odder fra Åkær Å, Vester Nebel Å og Kolding Å og den kan formentlig træffes i hele Kolding Å systemet med sideløb og tilknyttede søer og moser. I 2010 er 2 oddere fundet døde i Fovså og desuden foreligger en usikker angivelse fra Solkær Enge Mulige trusler mod odderen og dens muligheder for at etablere en fast ynglebestand i beskyttelsesområdet er forstyrrelser i levestederne forårsaget af færdsel som f.eks. kanosejlads og fritidsfiskeri. Da der sandsynligvis ikke findes Odder i nærheden af bedriften, og da projektet ikke medfører ændringer vandløb vurderes det, at projektet ikke har nogen negativ påvirkning af odderen. Marsvin (Phocoenaphocoena) forekommer i alle danske farvande. Vadehavet har en stor bestand og marsvinet er også en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Den største kendte trussel mod marsvin er utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men også forurening, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan have en negativ indflydelse på marsvinene. Birkemus (Sicistabetulina)lever især i tilknytning til moser og enge. Den skal kunne finde mere tørre lokaliteter i nærheden, hvor den kan overvintre i sin vintersøvn. I ådalene ligger de mest ekstensivt drevne naturområder i Danmark og det er sådanne steder birkemusen kan leve. I Kolding Kommune er birkemus de sidste 10 år fundet i Svanemosen, Kolding ådal, Vester Nebel ådal, Seest Mølle ådal og Spangs ådal og den kan måske vise sig at være endnu mere udbredt og forekomme i de fleste ådale. Der er ikke kendskab til arten i nærheden af bedriften. Hasselmus (Muscardinusavellanarius) er eftersøgt i Stenderup-skovene i 2003 uden dog at den blev fundet. Stenderupskovene vurderes til at være en mulig lokalitet for arten. Der er ikke kendskab til arten i nærheden af bedriften. Krybdyr Markfirben (Lacertaagilis) er kendt fra det meste af Danmark, men den er gået betydeligt tilbage i de sidste 100 år og mange bestande er blevet isolerede. Markfirben er helt afhængig af arealer med løst jord ellers sand, hvor den kan grave sine æg ned på sydvendte, solbeskinnede skråninger. Typiske levesteder er bakkede heder og overdrev med både høj og lav vegetation og spredte buske, klitter og strandoverdrev, kystskrænter, langs solbeskinnede skovveje, i grusgrave og på sandede jernbaneskråninger. I Kolding Kommune blev der i 2009 opdaget en lilel bestand af markfirben ved kysten nord for Hejlsminde, men ellers er der ingen sikre observationer af markfirben i kommunen i de sidste 30 år. Den er blevet angivet fra bl.a. Svanemosen og Kolding Ådal, men uden foto, så det kan dreje sig om en forveksling med den langt hyppigere almindelige firben. Flere steder i Kolding Ådal systemet synes dog velegnet for arten og den kan måske findes andre steder. Det vurderes, at levevilkårene for markfirben i området vil være uændrede som følge af projektet. Padder Stor vandsalamander (Trituruscristatus) yngler i rene, solbeskinnede, ofte små vandhuller under 100 m 2. Ofte ligger ynglevandhullerne i eller i nærheden af skov. Stor vandsalamander er tæt knyttet til sit ynglevandhul og de voksne opholder sig i det eller i nærheden. I Kolding Kommune er stor vandsalamander fundet ret hyppig i forbindelse med eftersøgning af andre padder. Den er især fundet i en del løvfrøvandhuller beliggende i nærheden af småskove. Muligvis findes den også i nogle af søerne omkring bedriften. Det vurderes dog, at der ikke vil være en negativ påvirkning af vandhullerne som levested for stor vandsalamander, eftersom ammoniakdepositionen er meget begrænset til de nærliggende vandhuller. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil få negativ indvirkning på arten og dens levesteder.

15 Spidssnudet frø (Rana arvalis) yngler især i næringsfattige, evt. brunvandede søer, tørvegrave og moser omgivet af større arealer med ekstensiv drift, hvor den ofte opholder sig uden for yngletiden. Uden for yngletiden træffes den således nærmere sit ynglested. I Kolding Kommune er kendskabet til forekomsten af spidssnudet frø ret begrænset, da der ikke foreligger en samlet registrering. I forbindelse med eftersøgninger af andre padder, er den blevet registreret som sjælden og spredt over det meste af kommunen. I Svanemosen er der en stor ynglebestand. Det kan ikke udelukkes, at den findes i vandhuller i nærområdet, men da antallet og omfanget af vandhuller, søer og engarealer ikke ændres i forbindelse med projektet, forventes ingen negativ påvirkning af eventuelle levesteder for spidssnudet frø. Løvfrø (Hylaarborea) yngler især i varme, solbeskinnede, vegetationsrige, lavvandede damme nær buskads eller skovbryn. Uden for yngletiden opholder den sig i solbeskinnet buskads ofte af brombær eller i skovbryn nær ynglevandhullet. Løvfrøen er udbedt i den sydlige del af Danmark og har været i kraftig tilbagegang. Men en omfattende indsats fra amterne med gravning og oprensning af vandhuller har vendt udviklingen, så løvfrøen ikke længere er rødlistet. I Kolding kommune forekommer løvfrøen ret hyppig på Stenderup-halvøen, omkring Almind-Viuf og ved Stepping. Der er ikke fundet løvfrø i nærheden af bedriften. Løgfrø (Pelobatesfucus) yngler i solbeskinnede, rene vandhuller og småsøer uden fisk ofte omgivet af ekstensiv drevne arealer. Uden for yngletiden forekommer den især på arealer med løs jord eller sand, hvor den nemt kan grave sig ned. Den søger føde på åbne arealer som enge, moser, heder, overdrev og dyrkede marker. I Kolding Kommune er løgfrøen kendt fra et vandhul nær Vamdrup, hvor der er en meget lille og stærkt truet bestand. Den blev eftersøgt i 2010 og 2011 uden held. Den kan måske findes andre steder f.eks. i den sydvestlige eller nordvestlige del af kommunen, da løgfrø er kendt fra den nordlige del af Haderslev kommune og nord og vest for Skærsø. Truslerne mod arten vurderes at være isolation og ødelæggelse af yngleområdet, da den har en meget ringe spredningsevne. Pga. afstanden til vandhullet med Løgfrøen vurderes det, at der ikke vil være en negativ påvirkning af arten. Hverken klokkefrø (Bombinabombina), springfrø (Rana Dalmatina), grønbroget tudse (Bufo viridis) eller Strandtudse (Bufocalamita) findes så vidt vides ikke Kolding Kommune. Fisk Snæbel (Coregonuslavarethus) som er en prioriteret art, findes kun i få danske vandløb, der udmunder i Vadehavet, herunder Konge Å og Ribe Å. Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i oplandet til disse to vandsystemer. Der er ikke stærkt skrånende arealer ned til vandløb, der overholdes de lovpligtige 2-meter bræmmer og der sker ikke væsentlige ændringer af arealdriften i forbindelse med projektet. Det vurderes på denne baggrund, at udvidelsen ikke vil medføre en negativ påvirkning af arten og dens levesteder. Insekter og andre leddyr I Kolding Kommune er grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) set uregelmæssigt i Svanemosen - sidst i Den er tæt tilknyttet vandplanten Krebseklo, som den borer sine æg ind i. Der er ikke Krebseklo i nogle af søerne i Svanemosen, men grøn mosaikguldsmed kan også bore sine æg ind i andre sumpplanter som dunhammer og pindsvineknop. Der findes dog krebseklo i søer i nærheden af Svanemosen, hvor den måske kan have ynglet. Grøn mosaikguldsmed er kendt fra Svanemosen syd for Kolding og det sydvestlige Sønderjylland. Stor kærguldsmed yngler især i sure, næringsfattige, brunvandede småsøer, tørvegrave og moser med rig vegetation af vandplanter og tørvemoser I Kolding Kommune er stor kærguldsmed kun kendt fra Svanemosen med et fund i 2003, men er ikke set siden. Efter omfattende rydninger i Svanemosen i forbindelse med et genopretningsprojekt, synes området dog velegnet for arten og det er muligt at den kan genindvandre. Eremit og Stellas Mossorpion er ikke kendt fra Kolding Kommune. De er blevet eftersøgt i Stenderup Midtskov. Lys skivevandkalv yngler i næringsfattige, klare eller brunvandede søer med rig bredvegetation ofte af hængesæk. Den er meget sjælden i Danmark og i Jylland kendes den kun fra Skærsø (Kolding Kommune). Den har ynglet i de oversvømmede lavninger langs bredden og i tilstødende gamle afvandingskanaler. Den overvåges i NOVANA-programmet af Miljøcentret, hvor den blev set i 2004, men ikke i Den kan dog godt være der endnu. På grund af afstanden til de kendte levesteder vurderes det, at projektet ikke har nogen negativ indvirkning på disse arter eller deres levesteder. Muslinger og andre bløddyr Flodperlemusling (Margaritiferamargaritifera) kendes kun fra Varde Å den har desuden været udsat i Skjern Å, Sneum Å samt Kongeåen, men der er ikke kendskab til, om arten har klaret sig. Tykskallet malermusling (Uniocrassus) har tidligere været kendt i både Jylland, Fyn og Sjælland, men dens bevaringsstatus i Jylland er p.t. ukendt. Det vurderes, at projektet ikke vil få indvirkning på muslingearter opført på bilaget. Samlet vurdering Den ovenstående foreløbige vurdering i henhold til habitatdirektivet viser, at det er uden for enhver videnskabelig tvivl, at projektet kan have en skadevirkning på BilagIV-arternes yngle- eller rasteområder. Derfor vurderes det, at en nærmere konsekvensvurdering ikke er nødvendig. 1

16 BILAG 9 UDPEGNINGSGRUNDLAG NATURA 2000 NATURA 2000 OMRÅDE LILLEBÆLT (N112) Natura 2000 området Lillebælt består af habitatområde Lillebælt (H96), fuglebeskyttelsesområde Lillebælt (F47) og Ramsarområde Lillebælt (R15). Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte en række naturtyper og arter, som udgør områdernes udpegningsgrundlag. Områdebeskrivelse og vigtigste naturværdier Natura 2000 området dækker et areal på ha, hvoraf ca ha er hav og resten er land. Natura 2000 området omfatter Lillebælt fra Jylland til Fyn og fra Gamborg Fjord i nord til Halk Nor i syd. Havområdet har et opland på ca ha. Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion, og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde. Hele havområdet udgøres af habitattyperne lavvandede bugter, sandbanker, rev, kystlaguner og mudder- og sandflader. Der er flere større krumoddekomplekser, der nu er sammenvoksede og dækkede af strandeng med naturlige tidevandsrender og ofte med kystlaguner bagved. De vigtigste er Halk Nor, Bankel sø, Hejlsminde Nor, områder på Årø og Bågø, Flægen og Emtekær Nor. De mange store og små kystlaguner er værdifulde levesteder for bundfauna- og flora samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Særligt om Hejls Nor kan nævnes, at området består af 84 ha land og 192 ha vand. Hejls Nor er en lavvandet kystlagune med brakvand omgivet af strandenge og rørskov. Hejls Nor har ferskvandstilløb fra Kær Mølleå, Aller Å og Hejls Å og har forbindelse med Lillebælt gennem en rende ved Hejlsminde. Hejlsminde Nor er et væsentlig levested for flere sjældne fugle- og plantearter og benævnes som et trækfuglereservat. Både rørhøg, klyde og isfugl har potentielt levested i Hejls Nor. Langs kysten og på øerne findes der endvidere værdifulde strandenge, overdrev og rigkær. I Kolding Kommune kan særligt nævnes, at der ved Stenderup hage findes små arealer med strandenge og rigkær, og der er her veludviklede stenstrande med én- og flerårig vegetation. Lillebælt er udpeget som levested for 10 arter af ynglefugle og 5 arter af trækkende vandfugle. Marsvin er udbredt i farvandet, især i områdets nordlige del. Nedenfor ses udpegningsgrundlag for Natura 2000-området Lillebælt (112). Sangsvane (T trækfugle) Bjergand (T) Ederfugl (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Havørn (Y) Rørhøg (Y) Engsnarre (Y) Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Plettet rørvagtel (Y ynglende art) Klyde (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) Mosehornugle (Y) Habitatområde nr. 96 Naturtyper Sandbanke (1110 nr. for naturtype) Kransnålalge-sø (3140) Vadeflade (1140) Næringsrig sø (3150) *Lagune (1150 * prioriteret naturtype) Vandløb (3260) Bugt (1160) Kalkoverdrev (6210) Rev (1170) *Surt overdrev (6230) Strandvold med flerårige planter (1210) Tidvis våd eng (6410) Strandvold med flerårige planter (1220) Urtebræmme (6430) Kystklint/klippe (1230) Nedbrudt højmose (7120) Enårig strandengsvegetation (1310) *Kildevæld (7220) Strandeng (1330) Rigkær (7230) Forklit (2110) *Bøg på mor (9110) Hvid klit (2120) *Bøg på muld (9130) *Grå/grøn klit (2130) Ege-blandskov (9160) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Arter Skæv vindelsnegl (1014 nr. for art) Marsvin (1351) Sumpvindelsnegl Miljøtilstand for det marine område i Lillebælt For det marine område i Lillebælt vurderes den samlede miljøtilstand ikke at være opfyldt, idet den afviger fra den generelle miljøkvalitetsmålsætning om et upåvirket eller kun svagt påvirket plante- og dyreliv. Opfyldelse af den generelle målsætning for Lillebælt forudsætter en permanent reduktion af udledningerne af næringssalte, herunder især kvælstof fra diffuse kilder og af udledningerne af miljøfremmede stoffer. Trusler mod områdets naturværdier NÆRINGSSTOFBELASTNING: Kystlagunerne vurderes alle at være påvirkede af næringssalte med kraftig algevækst til følge. Ålegræs kan ses som et eksempel på bundflora, som påvirkes af næringsstofudvaskning. Flere fuglearter er direkte 2

17 afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og andre fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Den generelle eutrofiering med luftbårne kvælstofforbindelser påvirker strandengene, overdrevene og rigkærene. For rigkærene vurderes tilledning af drænvand fra de intensivt dyrkede arealer også at være en trussel. TILGRONING: Langs kysten er der massive tilgroningsproblemer i hovedparten af områdets strandenge og rigkær. På kystskrænten ved Stenderup hage, som er et potentiel surt overdrev (6230) og har en stor bestand af fjerknopurt, er der behov for en pleje i form af rydning for at fremme den lysåbne vegetation. Der er indgået aftale herom. UNATURLIGE VANDSTANDSFORHOLD: Hydrologien i dele af habitat-områdets landområder er stærkt påvirket. ANDRE TRUSLER: Strandengene invaderes generelt af Rynket Rose, der breder sig langs strandene og på strandengene. Bjørneklo forekommer i den nordlige del af habitatområdet. Forstyrrelser fra færdsel og rekreative aktiviteter er en trussel mod flere af områdets ynglefugle samt rastende fouragerende havfugle. Kilder Natura 2000 plan , Lillebælt, Natura 2000-område nr. 112, Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47, år 2011 samt tilhørende baggrundsrapporter. Vandplan Lillebælt/Jylland, Hovedvandopland 1.11, Vanddistrikt Jylland og Fyn, år 2011 samt tilhørende baggrundsrapporter. NATURA 2000 OMRÅDE SVANEMOSE (226) Natura 2000 området Svanemosen består af habitatområde Svanemose (H250). Området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, som udgør områdets udpegningsgrundlag. Områdebeskrivelse Svanemosen dækker et areal på ca. 175 ha, hvoraf de ca. 112 ha er statsejede. Svanemosen er en af de få tilbageværende højmoser i Østjylland. Der findes mindre områder med aktiv højmose centralt i området. Mod vest er der flere større brunvandede søer, som er opstået ved tørvegravning. En lang række mindre områder med overfladisk tørvegravning/skrælning er nu udviklet til hængesæk med hvid næbfrø. Mosen omkranses af en ringkanal i anselig dybde. Adskillige drænledninger og -grøfter afleder vand fra mosen til Vonsild Å. I randen af mosen findes en træbevokset lagg-zone med gammel birk. Vigtigste naturværdier. Den aktive højmoses karakteristiske tue-høljestruktur er intakt. Området er af stor botanisk betydning på grund af den store forekomst af især skovbevoksede tørvemoser, men også nedbrudte højmosepartier og brunvandede søer er godt repræsenterede. Arter som stor kærguldsmed, grøn mosaikguldsmed og birkemus er fundet i Svanemosen og sortspætte er nyindvandret. Af andre fredede arter kan nævnes snog og hugorm. Den truede art højmose-mosaikguldsmed samt grøn kobbervandnymfe, der kun er fundet få steder i Danmark, er registret i området. Svanemosen er udpeget som genbevaringsbevoksning for dunbirk. Nedenfor ses udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Habitatområde nr. 250 Svanemosen Naturtyper Næringsrig sø (3150 nr. for naturtype) Nedbrudt højmose (7120) Brundvandet sø (3160) Hængesæk (7140) Våd hede (4010) Rigkær (7230) Surt overdrev (6230) Stilkege-krat (9190) Tidvis våd eng (6410) Skovbevokset tørvemose (91D0) Højmose (7110) Elle- og askeskov (91E0) Arter Stor kærguldsmed (1042 nr. for art) Trusler mod området naturværdier Sure overdrev, hængesæk og rigkær er truet af fragmentering. De kortlagte naturtyper er alle påvirket af luftbåret kvælstof. Alle de lysåbne naturtyper samt småsøer er påvirket af tilgroning. Intensiv skovdrift kan forringe og ødelægge skovnaturtyperne. Kilde Natura 2000-plan Svanemose, Natura 2000-område nr. 226, Habitatområde H250, Miljøministeriet, Naturstyrelsen,