Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt"

Transkript

1 Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

2 Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode. Pjecen er især til dig, hvis forældre har givet samtykke til (sagt ja til), at du ikke skal bo hjemme for en tid. Pjecen handler om dine rettigheder i forbindelse med en anbringelse. Der kan gælde andre regler, hvis du er blevet anbragt akut, eller hvis dine forældre eller du selv ikke er enig i anbringelsen. Så er der tale om anbringelse uden samtykke (tvangsanbringelse). Det kan du læse om på side 12. Beslutningen om, at du ikke skal bo hjemme, er truffet for at hjælpe og støtte dig i din udvikling og skolegang. Du har ret til at blive hørt, inden den endelige beslutning om anbringelse træffes. Det vil sige, at din sagsbehandler skal tale med dig, så du kan fortælle ham eller hende, hvad du tænker og mener om anbringelsen. Hvis du er fyldt 15 år, bliver du spurgt, om du vil give samtykke til anbringelsen. Kommunen kan beslutte, at du alligevel skal anbringes, selvom du eller dine forældre har en anden mening. Det er kommunen, der sammen med dine forældre og dig bestemmer, hvor du skal bo og hvor længe. Dine forældre og det sted, du skal bo, aftaler sammen med dig, hvor tit du skal eller må være sammen med dine forældre. Det er kommunen, der bestemmer, hvis de ikke kan blive enige. Det er også kommunen, som bestemmer, hvor tit du skal eller må være sammen med dine eventuelle søskende og andre i dit netværk. Kommunen skal tage stilling til, om og hvordan du beholder kontakten. Serviceloven er den lov, beslutningen er taget ud fra. Serviceloven bygger blandt andet på FN s Konvention om Barnets Rettigheder. I den står, at alle børn under 18 år har ret til at blive beskyttet, og at de skal have mad og et sted at bo. Børn har også lov til at sige, hvad de mener og til at være med til at bestemme nogle ting. Hvad kan du læse i pjecen? I pjecen kan du læse om de regler, der gælder i forbindelse med din anbringelse. Og du kan få svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå, når du flytter til det nye sted: For eksempel hvor du skal bo, og hvor længe du skal bo der hvornår du må se dine forældre, søskende og venner hvem du må få besøg af og meget andet. 2 Du kan se forklaring på de røde ord på side

3 Når du fylder 15 år, får du flere rettigheder, og du bliver spurgt, om du vil give samtykke (sige ja), inden kommunen træffer afgørelser, der handler om dit liv. 3 Din handleplan Før du anbringes, laver din sagsbehandler en handleplan sammen med dig og din mor og/eller far. I handleplanen skal kommunen beskrive formålet med anbringelsen, og hvor længe den forventes at vare. Der skal også stå, hvilken støtte der kan laves for din familie, mens du er anbragt, og i tiden efter at du kommer hjem igen. I handleplanen skal også beskrives mål og delmål for dine familieforhold, og der skal stå noget om dit forhold til venner. I handleplanen skal der blandt andet stå: hvor du skal bo, og hvorfor du skal bo præcist der hvor længe din sagsbehandler mener, at du skal bo der hvilken hjælp og støtte du skal have, mens du bor på det nye sted hvilken hjælp og støtte din mor og/eller far skal have, mens du ikke bor hos dem Du vil som regel få mulighed for at besøge det nye sted og møde én eller flere af de voksne, inden det endeligt besluttes, at du skal bo præcist på det sted. En handleplan skal angive indsatsens forventede varighed. I handleplanen skal der også stå, hvilke former for støtte der eventuelt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. (Serviceloven 140, stk. 6). Du kan ikke selv bestemme, hvor du vil bo, men din sagsbehandler skal tale med dig om, hvad dine ønsker er, inden kommunen træffer den endelige beslutning. Det er derfor vigtigt, at du fortæller din sagsbehandler, hvad du synes om det sted, du måske skal bo. Stil også gerne alle de spørgsmål, du kan komme i tanker om.

4 4 Beslutningen om, at du ikke skal bo hjemme, er truffet for at hjælpe og støtte dig i din udvikling og skolegang. Alle børn har ret til at have det godt og få omsorg fra voksne, som har tid til dem. Der skal laves en handleplan, der beskriver formålet med anbringelsen, og hvordan dine forhold skal være. Se mere i serviceloven 140, stk. 5. Hvor kommer du til at bo? Der er forskellige steder, du kan bo, når du ikke skal bo hjemme. Du kan bo hos en plejefamilie, netværksplejefamilie, på et socialpædagogisk opholdssted eller på en anden form for døgninstitution. Det kan også være en efterskole eller et andet særligt bosted for børn og unge. Du kan læse mere om de forskellige boformer på side Mange steder har allerede møbleret det værelse, hvor du skal bo. Men du kan altid spørge, om du må have nogle af dine egne ting med. Det er vigtigt, at dit nye bosted har mange oplysninger om dig, så de kan gøre det lettere for dig i hverdagen. De skal kende til din skolegang, om du eventuelt får medicin, hvilke børnesygdomme du har haft, dine livretter, hvad du eventuelt ikke kan tåle, dine nærmeste venners adresser og telefonnumre noget om din familie, hvor du er vokset op, om du har haft kæledyr og så videre. De voksne skal tage hensyn til dig Sagsbehandleren skal altid tage særlige hensyn til det enkelte barn eller den unge, når det bliver besluttet, hvor barnet eller den unge skal bo. Det gælder også, hvis din familie har en anden etnisk baggrund end dansk. Måske skal du have en kontaktperson eller en på bostedet, som taler dit modersmål. Det er som regel i samarbejde med dine forældre, at sagsbehandleren finder ud af, hvilke specielle hensyn der skal tages. Du skal være med i beslutningerne, hvis du er fyldt 15 år. Hvad med din skolegang? Måske skal du skifte skole, for eksempel hvis det nye sted ligger langt fra din gamle skole. Det kan så være godt at få sagt farvel til din gamle klasse og til dine lærere eller andre personer for eksempel i fritidsklubben. Det kan være, at du selv vil fortælle dem, at du skal flytte. Men du kan også få en voksen til at hjælpe dig. Det kan være en lærer, en af dine forældre eller din sagsbehandler.

5 5 Hvis du gerne vil holde kontakt med dine klassekammerater, skal du huske at få deres adresser og telefonnumre. I kan aftale, om I skal ringe eller skrive sammen, når du er flyttet. Det kan også være, at I kan få lov at besøge hinanden. Det kan også være godt at fortælle din nye klasse, hvorfor du har skiftet skole, og hvor du bor nu. Du kan selv fortælle det, men du kan også bede en voksen om at fortælle det sammen med dig for eksempel din nye lærer, dine plejeforældre eller en pædagog fra det nye sted, hvor du bor. Hvad med uddannelse? Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for at vejlede alle børn og unge om uddannelse og erhverv, og kommunen skal som en del af din handleplan sætte dig i forbindelse med dem. Uddannelsesvejledningen kan for eksempel hjælpe med at finde et sted, hvor du kan afslutte 9. eller 10. klasse, hvis du har afbrudt din skolegang tidligere og de kan vejlede dig videre i uddannelsessystemet. Du kan ikke selv bestemme, om du vil være sammen med dine forældre, men du kan altid tale med din sagsbehandler eller en anden voksen, hvis du har det svært med det. Når du er 15 år, kan du klage, hvis du synes, kommunens beslutning går imod dine ønsker. Det kan du gøre til din sagsbehandler, som så giver din klage videre. (Se mere i serviceloven 167, stk. 2 og vejledningen pkt. 580). Du kan spørge de voksne, hvis du er i tvivl om noget i pjecen eller hvis der er noget, du ikke har fået svar på. Det er dig, det handler om, så du hjælper dig selv ved at fortælle, hvad du mener og har lyst til. Sagsbehandleren er der for at hjælpe dig, ligesom de voksne, der hvor du skal bo, ønsker at hjælpe dig.

6 Efterskole Hvis du gerne vil på efterskole, mens du er anbragt, skal din mor og/eller far give samtykke til det. Din sagsbehandler skal også være med til at vurdere, om det er godt for dig at komme på efterskole. Det er de samme regler, der gælder, som hvis du skifter anbringelsessted (serviceloven 69, stk. 3). Tal med de voksne, hvor du bor eller med din sagsbehandler om dine muligheder. Din fritid Et godt sted at få nye venner er ved at dyrke fritidsinteresser. Det er det sted, hvor du bor, der betaler for dine fritidsaktiviteter. På stedet skal de være med til at beslutte, hvad du kan gå til - og de skal støtte dig i dine aktiviteter. Måske går du nu til fodbold, musik eller en anden aktivitet - og det kan være, du kan blive ved med det. Det kan også være, at der er andre muligheder på det nye sted - det ved de voksne på stedet. Kommunen skal spørge dig, hvilke ønsker du har til at holde kontakten til gode venner, søskende og bedsteforældre, og kommunen skal vurdere, om der er behov for at hjælpe med at bevare kontakten under din anbringelse (vejledningen, pkt. 487). Du har ret til at se dine søskende, uanset om de bor hjemme eller et andet sted. Det er kommunen, der bestemmer, hvor og hvor ofte I skal ses. Hvornår kan du være sammen med dine forældre? Du og dine forældre har ret til at være sammen og have kontakt, mens du ikke bor hjemme. Det skal som udgangspunkt aftales mellem dig, dine forældre og anbringelsesstedet, hvor ofte I kan ses og hvor. 6 Kommunen kan være med til at ændre på, hvor og hvor tit du skal være sammen med din familie. Kommunen kan også bestemme, at der skal være en anden voksen med, når du møder din familie. Det kan være, at du i en periode ikke skal være sammen med dine forældre eller den ene af dem, fordi kommunen vurderer, at det ikke er godt for dig at være sammen med dem.

7 7 Få hjælp til dine spørgsmål De voksne skal hjælpe dig med at mødes med din familie, hvis du synes, det er svært. Dine plejeforældre eller en anden voksen kan måske være med, når I mødes første gang. Eller måske kan din familie og venner besøge dig der, hvor du bor. Kommunen skal i beslutningen om, at du skal være sammen med venner og for eksempel søskende, lægge vægt på dine egne ønsker. Som udgangspunkt kan du være sammen med dine forældre mindst én gang om måneden. Du kan altid bede sagsbehandleren forklare om de beslutninger, der bliver truffet. Hvad med dine venner? Du skal tale med dine plejeforældre eller de voksne, der hvor du bor, hvis du gerne vil have venner på besøg - eller hvis du gerne vil besøge dem. Som regel kan I sammen beslutte, hvor mange besøg, der er i orden. Det kan også være, at kommunen skal være med til at beslutte det. Det ved de voksne, der hvor du bor. Hvem betaler for dig Kommunen betaler for, at du kan bo på det nye sted. Et opholdssted eller en døgninstitution får betaling efter den kontrakt, som kommunen indgår med dem. Plejefamilier får betaling efter nogle faste takster. Uanset hvor du bor, så betaler kommunen for kost og logi. Kommunen betaler også tøj- og lommepenge til dig. Hvad med mobiltelefon? For det meste er det i orden, at du har en mobiltelefon. Men der kan være regler for, hvornår du må bruge den, og hvem du må ringe til. Der kan være faste regler, som gælder for alle, der hvor du bor og så kan kommunen også beslutte nogle særlige regler. De voksne på stedet eller din sagsbehandler skal forklare dig, hvad de særlige regler er, hvorfor de er lavet og hvor længe reglerne gælder. Hvad gør du, hvis du ikke har det godt? Du kan tale med de voksne på det nye sted om det, hvis du efter et stykke tid ikke er faldet til. Du kan også bede om en samtale med din sagsbehandler. Det er sagsbehandlerens opgave sammen med de voksne på bostedet at hjælpe dig med at have det godt, der hvor du bor. Senest tre måneder efter du er flyttet, skal der holdes opfølgning. Du har mulighed for at være med til opfølgningen. Som regel inviteres dine forældre også med til at lave opfølgning på, hvordan det går. Du har som udgangspunkt mulighed for at komme på besøg på den nye skole, inden du skal møde første skoledag. Så kan du se, hvordan der ser ud og måske møde nogle af dine nye klassekammerater og lærere.

8 Opfølgningen skal blandt andet sige noget om, hvordan det går med at bo på det nye sted, og om der skal laves noget om i din handleplan. Efter de tre måneder skal der holdes opfølgning mindst én gang om året. Der kan godt holdes opfølgning flere gange, hvis der er brug for det. Du kan klage over kommunens valg af anbringelsessted, når du er over 12 år. Klagen skal du give til din sagsbehandler. Se klagevejledning på side 11. Hvis sagsbehandleren holder fast i beslutningen, så skal din klage sendes videre til Det Sociale Nævn (vejledningen nr. 3 til serviceloven, pkt. 578). KLAGEVEJLEDNING - når du er fyldt 15 år. Allerede når du er 12 år, har du dog ret til at klage over valg af og ændring af anbringelsessted jf. serviceloven 167, stk. 1. Ved en anbringelse kan du klage over: afgørelser om valg af anbringelsessted afgørelser om behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket mv. ( 69, stk. 2) afgørelser om samvær og kontakt mellem barn og forældre ( 71, stk. 2) Læs mere i serviceloven 167 og vejledningen pkt Sådan klager du: Du skal ringe, skrive eller møde personligt op hos kommunen for at klage eller sende en med digital signatur. Hvis du ikke selv kan skrive klagen, kan du få hjælp hos din sagsbehandler. Klagen skal gives til kommunen, fordi den skal vurdere om det, du klager over, kan betyde, at afgørelsen skal laves om. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, så skal den sørge for at videresende din klage til Det Sociale Nævn, der så behandler din klage. Hvis der er tale om en klage uden samtykke, sendes din klage videre til Ankestyrelsen. Klagefrist: Fire uger fra du modtager afgørelsen fra kommunen.

9 9 Hvad med penge? Du får lommepenge og tøjpenge i den tid, hvor du ikke bor hjemme. Pengene bliver sat ind på en bankkonto til dig. Du kan sammen med de voksne på det nye sted og måske også sammen med sagsbehandleren og/eller dine forældre bestemme, hvad pengene skal bruges til. Det er nogle gange muligt at passe et fritidsjob, for eksempel gå med aviser. Men du skal vide, at hvis du tjener penge ved et fritidsjob, så kan det betyde, at du får færre lommepenge fra kommunen. Husk at snakke med de voksne, hvor du bor eller med din sagsbehandler, inden du beslutter dig for et job. Hvis du arver penge, hvad så? Hvis du arver penge, så må du først bruge dem, når du er fyldt 18 år. Men renterne bliver sat ind på din bankkonto, så dem kan du bruge allerede nu. Renteindtægten kan betyde, at du får færre penge fra kommunen. Når du skal flytte hjem eller til et andet sted Som udgangspunkt slutter din anbringelse, når formålet med den er nået, eller når du fylder 18 år. Din sagsbehandler skal tale med dig om, hvad der skal ske, når du flytter uanset om du skal flytte hjem, til et nyt sted eller til din egen bolig. Dine forældre kan altid bede om, at du flytter hjem igen, selvom de tidligere har givet samtykke til din anbringelse. Også selv om du ikke har lyst til at flytte hjem. Men kommunen kan bestemme, at der skal gå op til seks måneder, inden du flytter hjem igen. Du kan tale med de voksne på dit nye bosted eller med din sagsbehandler, hvis du er usikker på, hvordan du kan være sammen med dine forældre eller søskende. Eller hvis du ikke har lyst til at være sammen med dem. Det er vigtigt, du fortæller, hvad du tænker om det med at være sammen med din familie.

10 10 Det er vigtigt, at du fortæller din sagsbehandler, hvis du har lyst til komme på besøg der, hvor du tidligere har været anbragt. Det er dig, der bedst kender dine ønsker om at holde kontakt. Kommunen kan også bestemme, at du skal blive boende, hvor du bor. Det gør den, hvis der vurderes, at det ikke vil være godt for dig at flytte hjem. Også selvom dine forældre mener noget andet. Kontakt til dit tidligere bosted Mange får et særligt forhold til de voksne og til de andre børn og unge på stedet, når de har været anbragt et sted gennem længere tid. Hvis du tidligere har været anbragt et andet sted, har du måske lyst til at komme på besøg dér for at holde jul eller ferie eller bare på et kort besøg. Det er ikke sikkert, du kan overnatte der, men du har mulighed for at holde kontakten, og du kan bede de voksne om at hjælpe dig med det. Kan du få mere hjælp? Det kan være vanskeligt at fortælle andre børn og voksne om, at du ikke bor hos dine forældre. Så kan det være en god idé at møde andre unge, som også er anbragt og véd, hvordan du har det. I kan dele erfaringer og give hinanden råd til at klare det, der er svært og som I måske er fælles om. For de fleste unge kan det være en stor støtte at møde andre, der har oplevet nogle af de samme ting, som de selv har. Du kan bede din sagsbehandler om hjælp til at møde andre anbragte på steder med netværksgrupper og andre tilbud til børn og unge, som ikke bor hos deres forældre. Forud for hjemgivelse skal kommunen revidere handleplanen, jf. 140, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen (serviceloven 68, stk. 4). Der skal blandt andet tages stilling til, hvordan du og dine forældre kan forberede og få støtte til, at du flytter hjem. Og der skal tages stilling til din skolegang og flere andre ting.

11 11 Alle børn og unge har ret til at have en bisidder, som for eksempel kan deltage i møder. Det kan være en voksen eller en ung over 15 år, som du har tillid til, og som kan være med til at støtte dig og gøre dig tryg ved møder med kommunen. Du kan selv vælge, hvem du gerne vil have med som bisidder. Men det er godt først at snakke om det med dine forældre eller med en af de voksne, hvor du bor. Din bisidder kan hjælpe dig med at søge aktindsigt, hvis du ønsker det. Når eller hvis du flytter hjem igen, skal kommunen også finde ud af, hvordan du og din familie bedst kan få støtte og hjælp til at være sammen igen. Du kan bede om at flytte hjem. Hvis du er fyldt 15 år, kan du gøre det ved at trække dit samtykke tilbage. Men kommunen vurderer altid, om det er den rigtige beslutning for dig og de kan bestemme, at der skal gå op til seks måneder, inden du kan flytte hjem. Kommunen kan også bestemme, at du skal blive i plejefamilien eller på institutionen, hvis det vurderes, at det ikke er godt for dig at flytte hjem. Også selvom dine forældre eller du selv mener noget andet. Hvis du er over 15 år, kan du søge aktindsigt, det vil sige, du kan bede om at få lov at læse, hvad der står om dig i din journal.

12 Tvang (i modsætning til samtykke) serviceloven 58 Der kan træffes beslutning om tvangsmæssig anbringelse, hvis der pga. forhold i hjemmet er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnet eller skade på barnets/den unges sundhed eller udvikling. En tvangsmæssig anbringelse kan finde sted, selvom der ikke først har været iværksat andre foranstaltninger, hvis der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat er i hjemmet. Anbringelsen finder sted af hensyn til barnets ret til beskyttelse, dvs. den fornødne omsorg og pleje. Der kræves en væsentlig grundigere dokumentation, information og redegørelse ved beslutning om anbringelse uden samtykke. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde dem, der har part i en sag om tvangsmæssige foranstaltninger advokatbistand. Advokatbistanden er vederlagsfri. Valg af advokat er op til den berørte part at bestemme. Tilbuddet gælder indehaveren/haverne af forældremyndigheden og den unge (over 15 år). Når anbringelsen sker uden samtykke, medfører det en række forskelle i sagsgangen, bl.a. hvem der har bemyndigelse til at træffe beslutning. De væsentligste er: 1. kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes beslutning om indstilling til tvangsmæssig anbringelse, sørge for en grundig vejledning af indehaveren af forældremyndigheden, så han eller hun får kendskab til, hvilke andre muligheder for hjælp, der kan gøres brug af med dennes medvirken 2. når børn og unge-udvalget træffer afgørelse, skal der altid tages hensyn til genbehandlingsfristen. Genbehandlingsfristen er et år, hvis barnet ikke har været anbragt det seneste år. Fristen er to år, hvis barnet er eller for nylig har været anbragt inden for det seneste år 3. forvaltningen kan ikke selv træffe tvangsmæssige beslutninger den kan alene indstille til udvalget 4. inden afgørelse om tvangsmæssig foranstaltning træffes, skal kommunalbestyrelsen gøre indehaveren af forældremyndigheden eller den unge over 15 år bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig (partshøring) 5. kommunalbestyrelsen skal tilbyde indehaveren af forældremyndigheden og den unge, som er fyldt 15 år, gratis advokatbistand under en sag om tvangsmæssig foranstaltning 12

13 ORDLISTE hvad betyder ordene? 13 Aktindsigt Du har ret til at se din journal, når du er moden nok til at forstå, hvad der står i din journal. Du har altid ret til at se din journal, når du er fyldt 15 år. Anbringelse/anbringelsessted Du anbringes (flyttes til) et andet sted end hjemme, fordi kommunen vurderer, at du og din familie har behov for særlig støtte. I din handleplan står der, hvorfor du ikke kan bo hjemme. Du kan også tale med din sagsbehandler om det. Ankestyrelsen Ankestyrelsen er øverste klageinstans på velfærdsområdet. Den tager sig bl.a. af klager over afgørelser om anbringelse, som er truffet uden samtykke. Se også hjemmesiden Bisidder En voksen eller en ung over 15 år, som kan støtte dig, og som du kan tale med og tage med til møder. Alle børn og unge har ret til at have en bisidder med til møder. Det er en, de selv vælger. Kun hvis væsentlige ting taler imod, kan kommunen nægte at vedkommende deltager i møderne. Din bisidder kan være med til at støtte dig og gøre dig tryg ved møder med kommunen. Bisidderen må ikke fortælle det, du fortæller, til andre heller ikke til kommunen (tavshedspligt). Det Sociale Nævn Behandler klager om frivillige anbringelser/foranstaltninger. I første omgang er det dog din sagsbehandler, din mor og/eller far skal klage til og han eller hun tager stilling til, om kommunen vil holde fast i den afgørelse, I klager over. Det er Ankestyrelsen som tager sig af klager over anbringelser, som din mor og/eller far ikke har sagt ja til (givet samtykke til). Døgninstitution Børnene bor sammen med andre børn på døgninstitution, hvor der er tilknyttet faste pædagoger og andet personale. Nogle døgninstitutioner har sin egen interne skole andre steder går børnene i den almindelige folkeskole. FN s Konvention om Barnets Rettigheder I Børnekonventionen står bl.a., at staten skal hjælpe og give omsorg til børn, som ikke bor hos deres forældre. Nogle gange kan det bedste være, at barnet kommer i en plejefamilie eller på et socialpædagogisk opholdssted eller en døgninstitution. Kommunen skal altid tage særlige hensyn til barnets behov og særlige forhold, når de vælger det sted, barnet skal anbringes. Det gælder også for eksempel etniske, religiøse, kulturelle og sproglige forhold. FN s Konvention om Barnets Rettigheder gælder for alle børn under 18 år.

14 Handleplan I serviceloven 140 står, at i en handleplan skal det fremgå, hvilket problem der skal løses, og hvordan problemet skal løses. Handleplanen bygger på 50 undersøgelsen, og der skal være både mål og delmål beskrevet i forhold til disse punkter: 1) udvikling og adfærd 2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritid og venskaber og 6) andre relevante forhold Stk. 6 siger, at der også skal stå, hvor længe man regner med, indsatsen skal vare. Når der er tale om anbringelse, skal der også stå, hvordan familien kan hjælpes, mens barnet bor ude, eller hvordan familien kan få støtte, når barnet flytter hjem igen. Kontaktperson En person, som barnet eller den unge er tryg ved, og som kan støtte barnet personligt f.eks. i de situationer, hvor forældre eller andre voksne ikke kan opfylde barnets behov for kontakt. Serviceloven 52, stk. 3, nr. 7 og vejledningens pkt Netværksgrupper Mødesteder for anbragte børn og unge findes i en del byer. Her kan man møde andre børn og unge, der har oplevet noget af det sammen som én selv og snakke med dem om at være anbragt. Spørg din sagsbehandler eller de voksne, hvor du bor, hvad der findes i nærheden af dig. Netværksplejefamilie Du bor hos en familie, du i forvejen kender det kan være noget familie eller andre voksne, du kender godt. Opfølgning Senest tre måneder efter, at du er flyttet hjemmefra, skal der følges op med dine forældre, sagsbehandleren, en eller flere voksne fra stedet, hvor du bor og med dig. Her skal I tale om, hvordan det er gået hvordan du har det, og om noget skal ændres. Der skal mindst holdes opfølgning én gang om året, mens du er anbragt. Ofte er det dog flere gange om året det bestemmer sagsbehandleren og anbringelsesstedet. Du har ret til at tale alene med din sagsbehandler, før der er opfølgning. Plejefamilie Du bor hos en familie, som måske selv har børn eller andre plejebørn; måske er du det eneste barn i familien. Du bliver en del af familiens liv og hverdag. For at blive plejefamilie skal plejeforældrene gennem en uddannelse, og de skal godkendes til at have plejebørn boende. Det kan sagsbehandleren fortælle dig mere om. 14

15 15 Serviceloven Lovbekendtgørelse nr af 26. september Teksten kan findes på og Serviceloven er den lov, som blandt andet handler om støtte til børn og unge, men der er også samlet love om al anden offentlig hjælp og støtte inden for det sociale område, for eksempel til ældre. Servicelovens afsnit om særlig støtte til børn og unge bygger bl.a. på de principper, der står i FN s Konvention om Barnets Rettigheder om, at børn har ret til at blive beskyttet, inddraget og udviklet. Der står også, at børn har ret til at blive hørt, og at de har ret til indflydelse på de beslutninger, der træffes om barnet. Socialpædagogisk opholdssted Her bor også andre børn og unge, som heller ikke kan bo hjemme. Nogle steder har deres egen skole, andre steder går man i den almindelige folkeskole. Vejledningen Vedledning til serviceloven om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Teksten kan findes på og Her står om hensigterne med serviceloven, og den giver sagsbehandlere og andre gode råd om, hvordan de kan handle i overensstemmelse med lovgivningens intentioner.

16 Brug for at vide mere? Pjecen fortæller om de vigtigste rettigheder, du har, mens du er anbragt og efter du har været anbragt. Forhåbentlig giver pjecen dig svar på nogle af dine spørgsmål. Spørg - hvis du er i tvivl om noget om din nuværende eller tidligere anbringelse Du kan f.eks. spørge: Din sagsbehandler Din eventuelle kontaktperson eller støtteperson Dit anbringelsessted (nuværende eller tidligere) Et netværkssted for anbragte og tidligere anbragte, f.eks.: De 4 Årstider i København (www.de4aarstider.com) Telefon nr eller hotline til telefon søndage Et møde- og rådgivningssted for anbragte og tidligere anbragte, f.eks.: Baglandet i Århus (www.baglandet.com), telefon Baglandet i Aalborg (www.baglandetaalborg.dk), telefon Baglandet i København (www.baglandet.net), telefon Se også hjemmesider på internettet På Børnetinget er der en fin oversigt over netværksgrupper i det meste af landet med telefonnumre og hjemmesideadresser Foreningen Tabuka samler bl.a. viden ind om tidligere anbragte børn og unge Velfærdsministeriets hjemmeside. Her kan du bl.a. finde serviceloven og vejledningen UddannelsesGuiden Andre pjecer om rettigheder i forbindelse med anbringelse Det har du ret til til børn og unge 0-12 år, som skal anbringes er eller har været anbragt til unge år, som er eller har været anbragt til forældre, hvis børn skal anbringes eller er anbragt /

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Udsatte børn - anbringelse

Udsatte børn - anbringelse Udsatte børn - anbringelse Bente Adolphsen cand.jur. Bilag ved Steen Juul Hansen cand.oecon., ph.d. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn anbringelse Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

Bilag Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder Indholdsfortegnelse Indledning 1 Hvorfor kommer børn i familiepleje eller i aflastning 1 Barnets ophold i familiepleje. 2 Samarbejde med biologisk familie 2 Samarbejde med kommunen 2 Hjemgivelse af barnet....

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Bisidder - begreb og indhold

Bisidder - begreb og indhold Bisidder - begreb og indhold At være bisidder indebærer at hjælpe en anden person med dennes forhold og relation til omverdenen, f.eks. til offentlige myndigheder, til sundhedsvæsenet og andre væsener.

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 13. oktober 2003 Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang 1. Baggrund At kunne klage når ens rettigheder bliver krænket er en menneskeret også når menneskene er børn. Mangel

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier

Håndbog for aflastnings- og plejefamilier Håndbog for aflastnings- og plejefamilier 2 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Langeland Kommune eller som ønsker at blive det. Hensigten med håndbogen

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Indsigt: Tvangsfjernelser

Indsigt: Tvangsfjernelser Indsigt: Tvangsfjernelser INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Tvangsfjernelser Frydenlund Indsigt: Tvangsfjernelse 1. udgave, 1. oplag, 2004 Erik Jappe og Frydenlund ISBN: 87-7887-334-7 Tryk: Frydenlund grafisk

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder

Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder Holmstrupgård 30. april 2014 Barnet og dets forældre Barnet er underlagt forældremyndighed, men har en vis grundlæggende selvbestemmelse og

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune

Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af vederlag til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune Vejledende retningslinier for vilkår og fastsættelse af til plejefamilier kontraktansat af Vordingborg Kommune En plejefamilie kan både være en fuldtids plejefamilie, en aflastningsfamilie eller en netværksfamilie.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Kompetenceoversigt Sagsbehandler/rådgiver Formand Børne- og FU Ungeudvalget Andre AND Børne- og U Uddannelsesudvalget Områdeleder Visitationsudvalg VIS

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 15-08-2012 30-11-2012 184-12 4300031-12 Status: Gældende Principafgørelse gratis advokatbistand - udgifter - samvær under anbringelse

Læs mere

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER

KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER INDHOLD KOMMUNAL PLEJEFAMILIE I DE FEM KOMMUNER s. 3 AT BLIVE KOMMUNAL PLEJEFAMILIE s. 4 Vil I være kommunal plejefamilie? s. 4 Godkendelse s. 5 VILKÅR FOR KOMMUNALE

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder:

Familieplejen. For plejefamilier. Aflastningsfamilie. Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder: Familieplejen For plejefamilier Plejefamilier kan godkendes og ansættes på forskellige måder: Aflastningsfamilie: Her er tale om en frivillig anbringelse, hvor den kan være i aflastning hos jer få hverdagsdøgn,

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE

PLEJEFAMILIERS VURDERING AF SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 2: Plejefamiliers vurdering af samarbejdet medd kommuner september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier

Håndbog. til afl astnings- og plejefamilier Håndbog til afl astnings- og plejefamilier Randers Kommune september 2003 Indledning Denne håndbog henvender sig til aflastnings- og plejefamilier som er ansat ved Randers Kommune eller som ønsker at

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Adoption uden samtykke

Adoption uden samtykke Ankestyrelsens undersøgelse af Adoption uden samtykke Juni 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Kendskab til reglerne om adoption uden samtykke 3 1.2 Reglernes anvendelighed 5 2

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet Rebild Kommune 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 DØGNOPHOLD ( 52 STK.3 NR. 4)...5 ANDEN HJÆLP ( 52 STK. 3 NR. 10)...7 KONTAKTPERSON

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Niveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer:

Niveauets størrelse vurderes i forbindelse med anbringelsen af et barn. I vurderingen indgår følgende elementer: Økonomi Gennemsnitsmodellen: Siden 2010 har Aarhus Kommune arbejdet med aflønningsformen ny honoreringsmodel. Familieplejecenteret vurderer honoreringen ud fra opgavens karakter og ud fra den gennemsnitlige

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven. Bente Adolphsen cand. jur.

Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven. Bente Adolphsen cand. jur. Udsatte børn - foranstaltninger efter Serviceloven Bente Adolphsen cand. jur. 2011 Bente Adolphsen Udsatte børn foranstaltninger efter Serviceloven. Copyright: Bente Adolphsen og Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012. Notat Emne Til Kopi til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private tilbud August 2012. 1. Indledning Aarhus Kommune har siden 1. januar 2007 haft opgaven med godkendelse af og tilsyn med private

Læs mere

Generelle retningslinjer for plejefamilier

Generelle retningslinjer for plejefamilier Generelle retningslinjer for plejefamilier Servicelovens 52 giver mulighed for at børn og unge i alderen fra 0-18 år, der har behov for særlig støtte, kan tilbydes en aflastningsordning eller et døgnophold

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden 14-5. Forvaltningsret 113.1 2513.9. Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden En kommune traf afgørelse om frivillig anbringelse af et barn. Anbringelsen skete efter

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere