Sangskrivning & performance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sangskrivning & performance"

Transkript

1 Svend Seegert juli 2013 Sangskrivning & performance Indholdsfortegnelse Forord Sangskrivning Ord og musik Ting der skaber sammenhæng musikalsk Hookline, Melodi, Baslinier og andre melodiske liner akkordprogression musikalsk affinitet, Element-videreførelse Godt begyndt, Appeal, Struktur Ting der skaber sammenhæng tekstligt Rim, Tekstlig udvikling og konsekvens, Element-videreførelse Struktur At sætte tekst til musik At sætte musik til tekst Når noget er i vejen musikalsk Når noget er i vejen tekstligt Håndværk og inspiration, disciplin og musen, den kreative proces Improvisation og kunsten at fange og genkende en hookline Disciplin, vedholdenhed, øjenkrogen og det kreative gnistspring Ord den kreative proces og tekstskrivning. Sig ja, let go slip ordene fri skriiiiiv Jeg er f.. træt af min måde at lave sange på nye veje søges Gør noget andet end du plejer Kreative benspænd musikalsk Kreative benspænd tekstligt Autenticitet Get lost think less Citater Links Performance Hvorfor det er vigtigt Grounding Lov til at være her Selvaccept - Less than perfect Kontakt og nærvær Seriøsitet, forberedelse og fokus Mellem numrene Vedholdenhed

2 Forord Dette lille skrift startede som et oplæg og udgangspunkt for et undervisningsforløb i sangskrivning og performance, men jeg har valgt at lade det leve videre som et selvstændigt input. Du kan her læse om MUSIK og ORD, følelse og intellekt, håndværk og inspiration, License To Play, ting der skaber sammenhæng, disciplin, musen og den kreative proces, og du kan evt. samle nogle små tips og tricks op, som du ikke kendte, eller som du havde glemt, at du kendte. Du kan også læse om autenticitet, om at gribe instrumenter du ikke kan spille på, og gøre det alligevel og du kan også læse nogle, synes jeg selv, velvalgte ord om performance. Husk dog, at det hele er ment som inspiration mere end som lærebog. Jeg har en bred og mangeårig erfaring med sangskrivning, komposition, improvisation og kreativitet og leg generelt, og det afspejler sig selvfølgelig i det jeg skriver, men jeg har prøvet at gøre det så generelt som muligt, så det ikke kun er mine erfaringer, jeg bruger som reference. Der er derfor også masser af ting der er blevet sagt på beslægtede måde af andre sangskrivere. Jeg har bestræbt mig på at kreditere dem der bør krediteres, og selvfølgelig hvor jeg har brugt citater. Stadig er det der siges dog udsagt med de begrænsninger der ligger i at være udsagt af en enkelt person, der har preferencer hvis begrundelse kan være af faglig såvel som personlig karakter. Så spørgsmål som smag og behag ligger og simrer et eller andet sted i nedenstående. Det er så vidt jeg kan se uundgåeligt, når noget handler om hvordan man gør i denne sammenhæng, men er fint at have med som det berømte gran salt. Så altså - skriftet er IKKE ment som en uniformering og en facitliste, men brug det gerne som input og som en liste eller et sæt af værktøjer, der kan hjælpe til at finpolere lige præcis det som DU vil det der på den fedeste måde er DIG når det handler om sangskrivning og fremførelse. Så længe du formår at finde tilbage til no knowledge det punkt hvor du bare gør uden at ville gøre, så længe du kan lægge din nyerhvervede viden eller erkendelse bag (eller foran) dig og bare KREERER på den måde du kender og holder af, ja så længe er det ikke farligt at lære noget håndværk. Jo mere håndværk du kan, desto bredere og desto mere mangefarvet vil din sangpalet kunne blive, og desto flere kreativt givtige ping pongs vil du kunne opstille for dig selv. Du vil også hurtigere kunne finde frem til hvad der er galt når noget er det. Eller hvad der ikke er optimalt hvis du ikke kan lide termen galt. Og hvad enten du er til det komplekse eller til det enkle, er der et håndværk, som det er godt at kunne flere facetter af. Især når man husker at ingen rammer eller regler ikke godt kan tåle at blive udfordret en gang imellem. Jeg har valgt at snakke om sangskrivning og performance temmelig adskilt, men for en singersongwriter en fremfører af eget materiale, løber tingene selvfølgeligt sammen i det klingende NU som en livekoncert udgør. Og jo bedre og jo mere solidt materialet er, desto bedre er dine odds for at performe optimalt, og for at nå igennem til publikum. 2

3 Sangskrivning Ord og musik En sang består som bekendt af ord og musik. Der er forskellige holdninger til, hvad der er vigtigst, og hvad der bruges mest tid på er vildt forskelligt fra sangskriver til sangskriver. Nogle (som jeg selv) spytter melodier ud i ét væk, mens ordene til tider er overordentligt hårde fødsler. Det betyder absolut ikke at jeg synes ord er uvæsentlige, og jeg har i tidens løb fået mindst lige så mange komplimenter for mine ord, som for mine melodier, men det er bare musikken jeg normalt tænder på, og bliver ført afsted med først. Og det gælder normalt både som lytter og sangskriver selvom det selvfølgeligt også afhænger af hvad der er fokus på fra den der skriver og leverer sangen. Andre spytter ord ud som vand fra en brandhane, men føler sig anderledes tørlagt når tingene skal sættes i tone. Sådan er sangskrivere også forskellige, og hvad man har lettest ved, behøver ikke kun være et resultat af hvad man har mest medfødt talent indenfor, men også hvad man har gjort mest, og hvad man derfor er mest tryg ved. Ord og musik kan betragtes som to væsensforskellige sprog der mødes i en sang. Og ofte er de blevet stillet op over for hinanden i hvad der akademisk set kan kaldes en dualistisk forståelsesramme. Sagt på almindeligt dansk - ord og musik kan stilles op over for hinanden ligesom andre kendte begrebspar, hjerne/hjerte, krop/ånd, mand/kvinde etc etc): Ord = intellekt, det rationelle,entydighed, det der kan diskuteres Musik = følelse, det irrationelle, det førsproglige, flertydige, noget der ikke kan diskuteres Forstået på denne måde, er det naturligt at sætte sprogene sammen, da musikken kan give ordene dybde og inderlighed, og ordene retningsbestemmer den musikalske følelsesrigdom. I en vis forstand behøver ord og musik hinanden og er gensidigt berigende. Husk dog på, at ovenstående til dels er en konstruktion. I det talte og til dels det skriftlige talesprog ER der allerede musik fordi det talte ord har en rytme, lyd og rim, og såmænd også en tone der blot er mindre fikseret end en sunget tone normalt er. Alt dette er musikalske parametre i det talte sprog, og lægger man dertil de poetiske dimensioner som kan ligge udover dem der følger af rim mv, ja så nuanceres billedet af det verbale som frembærer af entydige meninger og rationalitet. Alligevel i konstellationen popsang, leverer ord og musik noget forskelligt som når det lykkes flyder sammen i en helhed der er større end ingredienserne hver for sig lod ane. Selvom ord og musik jo hænger tæt sammen i en sang, når den fremføres og opleves, har jeg i det følgende for overskuelighedens skyld forsøgt at skille tingene ad, og at fokusere musikalsk og tekstligt i en forhåbentlig overskuelig vekselvirkning. Det kunne lyde som om at jeg har stræbt efter at lige-vægte mit fokus men pt ofrer jeg stadig klart flere linier på musikken end på lyrikken. Til gengæld har jeg et par gode forslag til hvor og hvem man kan bruge når det handler om lyrik og ord. 3

4 Sammenhæng Sammenhæng er ALFA OG OMEGA når kreative frembringelser skal videreformidles. Det er sammenhæng der adskiller kosmos fra kaos. Således også i sangskriversammenhæng, for hvis noget ikke føles sammenhængende eller sammenhængende NOK, er chancerne for at det vil føles vedkommende for lytteren uendeligt små. Pudsigt nok er sammenhæng måske oplevelsesmæssigt endnu vigtigere musikalsk end verbalt fordi det musikalske ikke kan diskuteres. Det føles bare Jeg gennemgår i det følgende forskellige ting og parametre som generelt er sammenhængsskabende, først på det musikalske plan, og derefter på det tekstlige plan. Dette ikke i håb om at skabe en udtømmende liste over midler og værktøjer sammenhæng kan i sidste end bunde i performerens ægthed og uafvendelighed og følelesen af at noget er nødvendigt, men samtidig ER der masser at ting som godt kan beskrives og som det kan være godt at have været omkring. Så - se på det som en beskrivelse af nogle af de mest anvendte sang-byggeklodser. Ting der skaber sammenhæng musikalsk ( vilkårlig rækkefølge ) Hookline Faktisk noget af det der ikke er så let at beskrive helt konkret, men når det er tilstede i en sang, virker det næsten altid som sammenhæng på den fede måde. Hook = krog den del af melodien som lytteren 'får på hjernen', som fanger lytteren, ligesom fisken, der bider på krogen. Omkvædet i en sang vil ofte rumme den vigtigste hookline, men der kan fint være flere hooklines i en sang. Hooklines og appeal meget vigtige når det handler om interessant og fængende sammenhæng. Nogle har lettere adgang til at få hooklines dumpet ned fra oven end andre, men man kan øve sig i adgang, og øve sig i at bruge improvisationen som reservoir. Mere om det senere. Melodi Sørg for, at melodien starter på en god og klar måde, og at den arbejder sig hen imod noget, som man har lyst til at høre igen. (Tobias Trier) Med andre ord, læg ud sådan at det der lægges ud med er i spil eller modspil sangen igennem. Man kan kalde det melodisk konsekvens, og det skaber sammenhæng. Men der kan også ligge en faldgrube i termen sørg for, i hvert fald hvis man forstår det som en proces der hele tiden er analyserende og teoretisk bevidst. Den melodiske sammenhæng kan ofte opstå ud af noget man bare gør inden man tænker specielt meget over det. Noget der fænger eller tænder et eller andet Noget der føles flow-præget og fedt. Noget man har lyst til at høre igen som Tobias siger Somme tider kan det være smart at synge din melod helt uden de fede akkorder der ellers måtte være under den. Hænger den sammen, og føles instrumentalt vedkommende?? Føles den sammenhængende? Ofte vil store dele af en melodi være bygget af motiver. Et motiv er et lille stykke melodi, som kan videreudvikles i sangen. Et motiv har en karakteristisk og genkendelig melodisk bevægelse. En genkendelig 4

5 bevægelse. Og fordi det er genkendeligt, kan det flyttes rundt og varieres. Motiver bruges ofte som en slags melodiske rim, og dette skaber også sammenhæng. (Strangers in the night) Ofte vil motiver og melodiske linjer - med variation og udvikling forekomme parvist rimende a la: Linje 1 Linie 2 der er anderledes, måske kortere ender nok på en anden tone Linie 1 igen evt uændret Linie 2 igen men her sandsynligvis MED variation, gerne på sidste toner ender altså typisk anderledes. Baslinier og andre melodiske linier Nedadgående, eller opadgående - noget der føles som en naturlig konsekvens af det forudgående. (Whiter Shade of Pale, For No One, Dr No, ) Bastonernes melodiske forløb er ekstra interessant, især når det ikke er grundtonen i hver akkord der er nederst... (C, G/h,Am, C/G, etc. Melodiske forløb både op og ned er også almindeligt indebygget i eller i toppen af akkordprogressioner nedadgående i Amol er f.eks følgende am am maj7 a m7 a m6 næsten en kliché og i Lennons Isolation er der i toppen af følgende akkorder C, C (#5), C6, C7 en opadgående melodisk linie. Melodisk forbindelse fra den ene akkord til den næste er der også i eksemplerne nedenfor. Akkordprogressionerne musikalsk affinitet. En akkordrækkefølge kan være mere eller mindre sammenhængende, spændende fra akkordrækkefølger der nærmest virker umotiverede (også når melodien er med ) til akkordrækkefølger (her kaldet progressioner), som er så anvendte og velkendte, at man når man bare kender lidt af traditionen, nærmest øjeblikkeligt forstår hvad der sker tonalt. Det kan f. eks være 12 takters blues rundgange, eller vampakkord-rundgange á la æblemand/blue moon etc, rundgange og former som er så alment kendte og benyttede, at de kan betragtes som klicheer, men som det også kan være sjovt at bruge alligevel, på en eller anden måde. Det kan også være hvor den spændingsmæssige relation mellem hver akkord affiniteten er så stærk, at man kan, eller tror man kan, gætte den eller de næste akkorder i et forløb, og i hvert fald forstår retningen, også uden melodi. Når akkordprogressionerne nærmest giver eller bygger sig selv. Det er især i sange der bygger på dur/mol tonalitet at dette sker, og faktisk allermest i jazz. Når en akkord peger hen mod den næste sker deti høj grad ved hjælp af ledetoner. En ledetone, er en tone som ligger en halv tone fra den tone som den leder eller peger hen til. (At den gør det er selvfølgelig både en logisk musik/fysiologisk såvel som en musik-kulturel grund til). Eksempel i en sang der står i C-dur, (Tonika) vil en G7 (dominant) være akkorden der leder hen til C. Dette fordi intervallet h-f som er 3 og 7 trin i G7 akkorde, i sig selv udgør en dissonans som gerne vil opløses, og dette sket ved at f falder ned på e i C dur og h føres op til c. Der er principper som er kendt både fra klassisk og jazz, som kan være frugtbare at lære at bruge (du kender dem sikkert pr tradition etc). Og de udspringer og befordrer i høj grad melodisk bevægelse og genkendelse. Et af disse er det man i jazz kalder det betyder 2. trin efterfulgt af 5. trin sluttende (foreløbigt) med 1.trin (tonika) i den toneart man lige nu er i. Oversat til C dur: Dm7, G7, C. Der er her tale om om tydelig affinitet mellem de tre akkorder, de hænger sammen, og rækkefølgen kan så ellers bruges til midlertidigt eller permanent at skifte at skifte toneart med. Dm7, G7, C, kunne så blive efter fulgt af Cm7, F7, Bb hvor Cm7 vil signalere at vi skifter tonart, og der skabes for os der før har hørt jazz etc en latent 5

6 forventning om at vi kommer hen i Bb hvilket man så kan komme eller lade være med at komme. En million jazz standards er bygget op af forbindelser i forskellige tempi og modulerende forskellige steder hen. Der er i øvrigt en kvart op fra D til G og en kvint ned fra G til C. Sagt på en anden måder er der en kvint NED fra D til G og ligeledes fra G til C, så der er altså tale om en akkord progression i kvintskridt. Man taler, især når der er tale om endnu flere trin om en kvintskridtssekvens. Den forekommer i flere variationer i The spinning wheel A7, D7 G7,C er det hele tiden en dominantisk relation der peger videre. I Cat Stevens Wild World er forløbet mere dur/mol relateret Am,D7 G,Cmaj F,Dm E7 (dm kan ses som en variation af Hm7b5, som ville have været det normale skridt). I klassisk musik er kvintskridtsekvenser uhyre udbredt. Element-videreførelse Keeedeligt ord men jeg mener: Når noget bruges igen flere steder i en sang. Når musikalsk substans i form af bestemte toner, eller en bestemt rytme, eller et bestemt strum videreføres på tværs af akkordskift og til tider gennem en hel sang. Et arketypisk eksempel er, som berørt i melodiafsnittet ovenfor, hvor et genkendeligt motiv eller princip i melodien kan videreføres og varieres, og således skabe melodisk og musikalsk sammenhæng. Et andet oplagt eksempel, så oplagt at man næsten overser det, er den underliggende rytme spillet på trommer etc, eller den der ligger i et guitar-strum, eller implicit i musikken. Mange sange har et eller flere riffs indbygget. Et riff er en musikalsk genkendelig figur som lægger op til melodien, eller som supplerer melodien. Et riff skal selvfølgelig helst være fængende, noget der giver energi eller tilføjer noget godt. Ofte starter en sang med et godt riff, og typisk vil det blive brugt mange gange i løbet af en sang. Lyt som eksempel til guitar-riffet der starter Jonny be good af Chuck Berry. Eller til Layla af Eric Clapton. Eller Beat it Michael Jackson. Et andet udbredt trick er at lade bestemte toner fra en akkord gå igen i den næste akkord for eks Tracy Chapman rundgangen, G, C add9 e m7, D sus hvor tonerne d og g klinger i toppen af alle fire akkorder. Et andet godt eksempel er I m calling you fra filmen Bagdad Cafe hvor det i lang tid bare er bastonen der ændrer sig, og sammen med melodien belyser de tre efterfølgende toner i akkorden på vidt forskellige måder Videreførelse af bestemte toner på tværs af (eller iblandet om man vil) de skiftende akkorder giver ofte nogle interessante krydringer af de måske ellers helt almindelige akkorder nedenunder - præcis som i Tracy Chapman eksemplet. Godt begyndt Godt begyndt er halvt fuldendt og det er så absolut også tilfældet i sangskrivning. Starter du ud med en god energi, med noget fedt og fængende, kan resten nærmest give sig selv både i kompositionsfasen, og i hvert fald i oplevelsesfasen. Det er berørt ovenfor på det melodiske plan, men gælder i lige så høj grad for hele sangen. Gode begyndelser kan blive en nærmest ikonisk del af en sang. A Hard Day s Night, Day Tripper ja faktisk store dele af Beatles kataloget. Eller Kim Larsens Midt om natten og Jutlandia. Nogle sanger starter som de slutter, eller har i hvert fald en slutning der minder om starten, hvilket ofte bevidst eller ubevidst vil skabe 6

7 eller understrege en hjem ud hjem fornemmelse. Den berømte startakkord i A Hard Days Night er faktisk grundlaget for den næsten lige så berømte udfadningsfigur. Appeal Ikke decideret noget der SKABER sammenhæng men er i sagens natur noget der HAR en indre sammenhæng. Jo ikke en konkret ting, og det kan være noget af en smagssag hvad der har appeal og hvad der ikke har. Ofte vil en sangskriver stræbe efter noget der lyder godt, og er lækkert, samtidig med, at det har sin egen identitet. Spillet mellem det letforståelige og det krydrede. Spillet mellem det velkendte og det nye. Mao det trygge feelgood-agtige og det der overrasker. Den rigtige struktur eller i hvert fald bare struktur Der er nogle tendenser/vaner for nu at bruge et andet ord end regler, omkring hvordan en sangstruktur kan være. Mere om det i struktur afsnittet men det siger sig selv, at en god og logisk struktur, eller med andre ord en energi og spændingsmæssigt velfungerende struktur er med til at øge fornemmelsen af sammenhæng. Som Tim Christensen siger: Hvis det føles logisk og rigtigt er man on to something. Skriver du musik med en pc, og improviserer til et loop vil du hurtigt kunne oparbejde en 4 eller 8 takters periode fornemmelse, som kan være fin at skabe sammenhæng ud fra, også fordi den er letopfattelig. Ting der skaber sammenhæng tekstligt Rim Elementært men også arketypisk, og således en integreret måde at lytte efter sammenhæng på. Og det at rime er så indforstået og selvfølgeligt, at man kan bruge det som en spændingsopbyggende, og til tider humoristisk faktor oven i det som teksten ellers vil sige. Ja til tider kan en yderst vigtig del af teksten hænge sammen med hvordan der bliver rimet. Det kan gælde underfundige sange (Mange Gange Før, Forfængelig, af undertegende (tjek evt bandbase), og i særdeleshed C.V. Jørgensen Der er næppe noget der swinger, som Bjerringbro by night, hele hovedgaden emmer af landmænd fit for fight. Der er lejlighedssang-vitsen legen med IKKE at rime på det mest oplagte (Hun sagde hun hed Susse og havde en lækker ) - og det gælder i særdeleshed rap og hip hop-slams klarer han at få rimet inden næste beat eller strofe begynder..) Husk at rimet i høj grad er en musikalsk faktor oven i teksten. Det skaber følelsesmæssig og spændingsmæssig logik uanset hvad der så ellers siges i teksten, det har en logik der er førsproglig, i hvert fald i verbal rationel forstand, og denne følelse af sammenhæng kan man bruge til at understrege en tekstlig sammenhæng, hvilket nok er mest enkelt eller man kan bruge det i legende modspil til det teksten ellers udsiger. Rim følges ofte naturligt med musikalske rim, altså melodiske linier eller endelser der ligner hinanden især rytmisk men de kan også være vældig effektive som små lystige pingpong eksplosioner inden for en enkelt linie eller strofe som f.eks i I ve Just Seen a Face. 7

8 I ve just seesn a face I can t forget the time or place where we first met Der er et utal af måder at rime på, og de kan blandes typiske mønstre er: Linie 1 rimer på 3 og 2 på 4 1 på 2 og 3 på 4 etc etc men kan også se rim der strækker sig længere og man kan blande korte rim og lange rim Man kan også lade være med at rime, og rimtvangen kan både være en befrielse at underkaste sig, og en befrielse at lægge væk. Men der er so far ikke noget outdated i at rime hip hop og rap og moderne pop bruger rim i massevis, netop fordi det er sammenhængsskabende. Og så kan man jo betragte det som et velfungerende kreativt benspænd. Der er mange fifs omkring rim og de skal ikke opsummeres her, men et lille godt et er, at hvis noget lyder som om at det her sagde man KUN fordi det rimer, og denne fornemmelse ikke spiller MED i det sangen ellers vil sige men kun føles træls, kan man prøve at bytte om, så det vanskelige ord, altså det der lyder som en undskyldning, kommer først, og det helt selvfølgelige ord kommer sidst. Tjek i øvrigt Anette Bjergfeldts Kogebog for sangskrivere s afsnit om rim! Og tjek Pat Pattison, der i Writing Better Lyrics lidt kættersk foreslår at finde rim indenfor det emne eller den stemning man vil fange, inden man overhovedet har sunget en tone, eller skrevet en færdig linie. Tekstlig udvikling og konsekvens Noget går fra nat til dag, fra enlig til ikke så enlig, fra ulykkelig til lykkelig, (eller omvendt, hvis man ikke kan lide happy endings), fra kaos til kosmos, farver, noget går fra hele universet til personlige mig, eller omvendt, en tydelig kronologi skaber også sammenhæng. Og det siger sig selv, at årsagssammenhæng også er sammenhæng. Elementvidereførelse Det typiske omkvæd er den arketypiske elementvidereførelse. Det vil selvom det måske er ordret det samme hver gang, få nye betydninger i kraft af det der er blevet sunget i verset. Det kan også være en enkelt sætning der videreføres (også i verset) som en slags helle midt i alle de øvrige informationer. Og til tider kan det være fedt med et omkvæd der, selv om det ligner, har noget nyt med, men stadig har så meget videreført materiale, at man accepterer det som omkvædet. Struktur (absolut ikke færdigskrevet ) 8

9 Terminologi Der er mange til dels overlappende termer i sangskrivning og formbeskrivelse: Vers, Omkvæd, Refræn, Bro, Middle eight, A-stykke, B-stykke, C-stykke, med videre - hvad er hvad? Jeg forsøger i dette skrift at være konsekvent, men der er i det virkelige liv sange som til dels unddrager sig firkantet sektions-opdeling Anyway En sang vil ofte være bygget med vers og omkvæd som de vigtigste ingredienser. Et A-stykke vil ofte være det samme som et vers, et B-stykke det samme som et omkvæd. Et C-stykke kan være et middle eight (som Beatles ofte brugte, og selv kaldte det, fordi det ofte varede 8 takter, og som til tider mere er et B stykke, uden derfor at være et omkvæd hmm) Refræn Hvad er meningen? Hvilken rolle har de forskellige dele af en sang typisk? Og hvordan afspejler det sig i det pågældende stykkes udtryk? Omkvædet vil ofte være og sige det som a-stykket eller verset IKKE siger, men måske lægger op til. Prøv at finde ud af hvor det foregående vil, eller skal hen. En form for kommunikation og spænding mellem vers og omkvæd er vigtig. Tekstens rolle er selvfølgelig også vigtig her. Er A-stykket bygget over en 3 eller 4 akkordscyklus, kan det være en god ide med en længere akkordmæssig udvikling i B-stykket Strukturer forskellige arketyper. Vers vers vers AABABABB etc Vers/ omkvæd/vers/omkvæd/c-stykke/omkvæd/omkvæd More to come At sætte tekst til musik Hvad vil sangen? Hvilken stemning giver den dig, og hvordan skal du bruge det? Det naturlige vil være at finde noget der passer og giver medløb til den stemning musikken leverer. Noget af det første kan være, at definere hvor der lægges op til rim. Hvad siger eller ligner rytmen i melodilinerne, og er der lagt op længere eller kortere sætninger og udsagn (more to come) At sætte musik til tekst Find ud af hvad teksten vil - hvis den vil noget. Hvad gør den ved dig? Hvordan er den overordnede stemning? Og hvordan er tekstens opbygning, metrik, tekstens puls - er den sej, langsommelig tung eller let? - skal ordene have plads, eller kan de løbe kvikt afsted? 9

10 Læg mærke til at ordene har en iboende rytme der er medstyrende for hvordan de gerne vil synges. Og den rytme er det ofte en god ide at følge og lade sig inspirere af, selvom der kan opstå sjove ting når man gør noget modsat. Det er oplagt at lade tekstrim ledsage af musikrim. Er nogle vers mere indspirerende eller lyder bare bedre end andre, så komponer på dem! Godt nok opstod melodien til Yesterday før teksten kom til, men læg mærke til den rytmiske og lydlige forskel på starten i 1. og 2. vers yesterday og suddenly. Suddenly er kun ok fordi vi HAR hørt den mere dynamiske rytme og lækre fonetiske form i yesterday Husk at lege og læg teksten væk ind imellem, så du opnår en vekselvirkning mellem at forholde sig til metrik,puls/rytme, og tekstligt indhold. Når noget er i vejen musikalsk Man kan arbejde med en sang, og opdage, at der er et eller andet der ikke fungerer, eller ikke fungerer som det burde. En slags forventning der ikke bliver forløst en spænding der måske ikke engang bliver opbygget. Det er vigtigt at kunne bevæge sig lidt væk fra lærredet en gang imellem, og se med friske øjne og høre med opfriskede ører på den man gang i. Måske er der simpelthen for lidt sammenhæng. For lidt logik, for få hooklines og for lidt appeal. For lidt der for alvor er interessant og for meget der ikke er. Man kan prøve at kigge lidt på sammenhængslisten ovenfor og man kan også stille sig selv nogle spørgsmål som dem nedenfor. Er der nok appeal og hookline? For lidt X-factor? Er det de samme gamle akkorder du bruger endnu en gang? Så prøv noget nyt Og læs evt afsnittet gør noget andet end du plejer s. 14. Slutter flere eller i hvertfald for mange linjer på samme tone? Er det bare for kedeligt? Er der en spænding der aldrig bliver opbygget? Det kan være en god ide, at blive bevidst om hvorvidt ens sang tonalt kommer ud i landskabet. Hvis noget er i C-dur vil C dur ofte være der hvor man starter og næsten altid der man slutter. Men hvis C-dur også overrendes i både vers og omkvæd kommer sangen måske ikke ud af stedet. C er hjemme og hvis man næsten hele tiden er hjemme, er der en spændingsopbygning som IKKE opstår. Jo længere man har været ude i det musikalske landskab uden at komme hjem desto større vil tilfredsstillelsen ved at komme hjem og få udløst spændingen være. Et eksempel er Here Today af Paul McCartney, hvor han, hvis vi siger at sangen går i C, starter så langt væk som F#m7b5 og først kommer hen til C med grundtone i bassen til sidst. Undervejs har der været en C dur, men med tonen e i bassen og her fungerende som gennemgangsakkord, og dette føles ikke som fuldbyrdet hjem. En godt fif i denne forbindelse: Hvis der er c i melodien, skal akkorden især hvis det er C IKKE have c i bassen. Det vil nemlig ofte føles alt for afsluttende og spændingsudløsende, og hvis ens melodi føles som om den ikke rigtig kommer på vingerne, kan man undersøge om for mange meloditoner og bastoner falder sammen. Mange sangskrivere f. eks James Taylor undgår bevidst at have sammenfald mellem melodi og bastoner før til sidst. Og især hvis der er tale om tonika. 10

11 Dette kan man teoretisere lidt over: Når bas og melodi ikke er ens får de let en spændings og sammenhængsskabende relation, og vil alene kunne definere hvilken tonalitet og hvilke akkorder der er underforstået. Terts/sekst-forhold mellem melodi og bas er enormt udbredt og rummer en ret arketypisk appel, som godt nok til tider er en kliche, men som virker alligevel. (Bookends, Blackbird, bassen i Take a Walk On The Wild Side. Ovenstående er især relevant i forbindelse med ballader, viser og mere fællessangs-prægede ting. Masser af groovebaserede sange kommer forbi grundakkorden næsten konstant, og der er akkordprogressionen mest vigtig på den måde at akkordskiftene skal føles logiske og gerne fede i forhold til det strum eller den rytme man opererer med. Læg i øvrigt mærke til følgende: Der vil altid være alternative måder at harmonisere noget på. En given melodi kan mao ledsages af forskellige akkordprogressioner. Alternativerne vil hvis de forholder sig ordentligt til melodien ofte føre det samme sted hen, men vejen ad hvilken kan alligevel føles væsensforskellig. Prøv hvis du ikke er vant til det, at bruge mol-paralleller nogle af de steder, hvor du lige nu har en durakkord. (am i stedet for C, dm i stedet for F og em i stedet for G) Ofte vil det lyde endnu mere rigtigt med en mol 7 bl.a fordi, at så er alle toner fra den oprindelige durakkord med. (læs eller genlæs i tilgift til dette afsnittet om akkordprogressioner og affinitet) Ligner det for meget noget jeg eller andre har gjort før? Se nedenfor Slutter melodi eller akkordprogression for sent, eller tidligt? Måske er melodien eller det samlede forløb for langt, og for usammenhængende. Kan noget skæres fra? Er der dele af melodien, som ikke fungerer, så prøv om du kan udelade dem, og i stedet gentage noget af det, som fungerer godt. Kill your darlings måske er der for mange dele, for megen opbygning, for mange mellemregninger. Det kan endda være, at det indfald et riff eller det melodistykke der satte dig i gang med sangen helt skal ud, eller gemmes til noget andet. Er melodien sangbar?? Giver den mening og har appeal selv uden akkorder? Hvis ikke, er der måske en sammenhæng der bliver for skrøbelig, noget der er blever for tænkt, eller noget der bare er blevet sunget for lidt igennem Overtrædes for mange af de gyldne regler? Som f. eks den med at omkvædet ikke må komme sernere end efter 45 sekunder etc etc. Hvis noget tager væsentligt mere end 3½ minut er det i traditionel popforstand langt eller endog FOR langt, men når det er sagt skal det tilføjes, at Clapton i Layla har et efterspil der i sig selv er ca 3 minutter langt og i River of Tears har et forspil der i sig selv varer ca 2 minutter. Yesterday er 2 minutter og 6 sekunder lang, og udfadningen på Hey Jude tager i sig selv over tre minutter Men på trods af det, kan det stadig være en god ide at forholde sig til reglerne. 11

12 Når noget er i vejen tekstligt (Anbefaler Pat Pattison Writing Better Lyrics og Annette Bjergfeldt Kogebog for sangskrivere ) For langt eller for usammenhængende for lidt udvikling Er der sammenhæng og konsekvens i teksten? Måske er noget ikke nødvendigt, og måske er noget slet ikke optinalt. Husk at alt der ikke er som det skal være i en tekst trækker fra det der KUNNE have været. Hvis der er steder i din tekst der på et eller andet plan misfornøjer dig skal de sikkert laves om, eller skæres væk. Hvis din sang er bygget op af en vekselvirkning mellem vers og omkvæd, er det essentielt, at der SKER noget, at der er en udvikling fra vers til vers. Både for den dynamiske helhedsfornemlmelse, og fordi at når dit omkvæd er helt eller næsten ens fra gang til gang, behøves der et vers der belyser omkvædet anderledes eller udvidende til at bære sangen frem, og akkumulere betydning, i stedet for blot at blive noget der gentages mere eller mindre bevidstløst. Er du træt af at skrive om det samme? Skriv om noget andet også selvom det føles som et postulat. Plejer du at skrive i jeg form, så prøv med noget tredje-persons opbygget. Mange skriveøvelser handler om bare at skrive. Så skriv. Skriv i 10, 20 eller 30 minutter uden at løfte pennen eller fingrene fra tastaturet, uden måske endda at kigge på skærmen. Ret tyrkfjel senere, f.eks henne på side 3 hvor der pludselig dukkede noget interessant op. Det her er for banalt Såh?? Måske men bag alle banaliteter gemmer sig dyrekøbte sandheder, som måske bare skal fortælles lidt mere originalt, eller lidt mere enkelt, for at være lige så sandt som altid. Det her er for tæt på Hmm men så gør det mere generelt eller rettere, gør det personligt i stedet for privat. Fortæl det så man som publiklum kan identificere sig med det. Tekster kan blive så selvrefererende, at det lukker andre ude, bliver ekskluderende eller kommer til at føles som grænseoverskridende. Hvad?.. er meningen? Føles teksten nødvendig? Hvis den ikke er nødvendig skal der være vældig megen veloplagt og måske underfundigt ordsnedkeri indskrevet Håndværk og inspiration, disciplin og musen, den kreative proces. Improvisation og kunsten at fange og genkende en hookline, Det kan være, at du for længst har gjort det, men hvis ikke bør du øjeblikkeligt tildele dig selv en aldeles ubegrænset License to play!!! Lov til at spille musik og lege. Leg og improvisation er tæt forbundne, og improvisation er til tider instant composition så: Legen er vigtig. Spil, spil løs uden at vide hvorhen, tæsk løs på guitaren eller spil mediterende toner. Til tider er det ekstremt frigørende, at gøre noget andet end det du plejer, eller at krydre noget aldeles nyt med noget af det du plejer spil, improviser, uden at være for kritisk og husk at mange fede ting opstår fordi man spiller forkert, rammer en anden akkord end man havde tænkt sig Så brug evt nogle af de foreslåede kreative benspænd nedenfor, og spil løs. 12

13 Brug din begejstring, og sørg for at få nedskrevet eller måske bedre optaget mens du stadig gør hvad du gør LIGE NU, og ikke hvad du om en time eller om 10 minutter tror at du gjorde lige nu. Søgningen efter magi der ER forsvundet er ofte frugtesløs Det der adskiller det fede du har gang i lige nu, fra det du har gjort 100 gange før, er måske så lidt, eller så uvant, at det er væk igen før du aner det. Nogle har det sådan, at man er NØDT til at have været henført og begejstret over det man har gang i, for at kunne håbe på at andre også bliver det. Det er for eksempel tilfældet for undertegnede. At man har været henført er ingen garanti måske havde man man enormt meget brug for at blive det men hvis man så stadig kan blive det dagen efter og en uge efter, er der ofte et eller andet om snakken eller rettere om fornemmelsen. Så - for mange og også for undertegnede er det at finde en hookline, et flydende melodisk forløb der fænger, noget der i meget høj grad afhænger af at kunne gribe og tage imod, når det kommer dumpende ovenfra, og/eller ud af den improviserende proces. Til tider vil dette indfald have eller meget hurtigt få så megen substans, at det i virkeligheden, kunne gøre det ud for en hel komposition, men som oftest er der løse ender tilbage, der indbyder til mere bevidste overvejelser, f.eks. om der skulle mangle en bro eller et C stykke, eller at to linier lidt uhensigtsmæssigt ender på samme tone etc. Disse overvejelser vil altså dels kunne føre til en rationelt influeret præcisering eller forfinelse, men kan også via improvisation og musikalske undersøgelser føre til nye gnistspring, der dels løser nogle af de problematikker man bevidst havde erkendt, samtidig med at der efterlades nye løse ender, der igen skal overvejes. Der er mao en vekselvirkning mellem ubevidst musikalsk impuls, intuitivt udstukne retninger og mere bevidste refleksionsprægede bearbejdelser, i form af overvejelser om hvordan impulsen i form af f.eks. en melodisk linie skal behandles, for at udfylde sine potentialer bedst muligt. Det samme vil ofte gælde på tekstlige plan. Det ubevidste, det uventede, de ting der kommer når man giver slip og bare sige JA med videre, vil typisk behøve en mere analyserende tilgang for at blive filet helt til. En ting der er næsten uomgængelig i denne proces udover at kunne lide at spille, er at kunne lide, at du gør det, og at du kan blive forført af din egen lyd, stemmemæssigt såvel som musikalsk. Du skal helst være uovervindelig i din accept af hvor du er altså accepter dit niveau, vær taknemlig for det, og stræb så efter noget mere - sagt på endnu en anden måde elsk dig selv som din næste, og elsk dine kreative udfoldelser, nyd det improvisatoriske mirakel!!! Det har ikke noget at gøre med, at alt hvad der kommer ud af din proces er høreværdigt, ja måske er intet af det umiddelbart holdbart, men det er i processen LIGE MEGET, for det handler om at øve sig i åben og søgende kreativitet og impuls-åbenhed. Så hvis noget overhovedet er forbudt i denne proces, er det at sammenligne sig selv kritisk med andre og andet, især fordi det ofte vil være en form for fejlsøgning, og fejlsøgningen hører til (hvis overhovedet) i en mere rationel analyserende tilslibning af det der er kommet i improvisations og åben for infald-processen. Nyd dig selv, dit output, din license to play og syng så englene klapper med i takt, og spil så du glemmer dine begrænsninger Og husk så at have noget klar der kan optage gode ideer... 13

14 Disciplin, vedholdenhed, øjenkrogen og det kreative gnistspring En ting jeg gerne vil fremhæve er, at nye musikalske indfald, og perioder fyldt med flow og inspiration som oftest forekommer når der dels er arbejdet for det, og desuden indfinder sig i øjeblikke af afslapning, når man giver slip efter at have haft fat. Et vedholdende fokus og håndværks-præget arbejde med kompositorisk materiale eller tekst vil ofte give udbetaling eller afkast i form af et eller andet, et indfald, en ny ide, eller en frembrusen af noget, der enten udvider og transformerer det, man har gang i, eller hører hjemme i et helt andet stykke musik. Og husk at det vigtige til tider ikke er det, man bevidst fokuserer på, men det der er i øjenkrogen. I kompositoriske sammenhænge hvor det håndværksmæssige element er endnu tydeligere og vigtigere f. eks. i klassisk musik og andre større orkestersammenhænge, er dette gnist - eller kvantespring, denne evne til pludselig at spille noget man ikke helt ved hvor kom fra, ikke så livsvigtig men dog stadig med til at skille det sublime fra det gennemsnitlige. Ord den kreative proces og tekstskrivning. Sig ja, let go slip ordene fri skriiiiiv På mange måder er det med ord som med musik. Hvis man formår at skabe et kreativt rum hvor alt er tilladt, hvor der ikke siges nej, men til gengæld bydes ind med appetit, både på klicheer, det skæve, det uforståelige og bare hvad der lige dumper ned er man godt på vej. FÆLDEN ved kreativitet og ord, er at ord ligesom indbyder mere til rationelle overvejelser, og endog undersøgelse for logisk konstans. Næsten lige med det samme de er sagt eller nedfældet, kan man i teorien sige noget der modsiger det Begynder man på det i den indledende fase, er man næsten sikker på at gå selvanalyserende i stå inden man overhovedet er kommet i gang. Både rationelle overvejelser og logisk analyse vil næsten altid være en nødvendig del af det at skabe en tekst, men det hører til på et senere tidspunkt i processen. Skriv frit, fabulerende, fantaserende, og smask skærm eller papir til med ord, sætninger, stemninger få ordene rystet løs og NYD processen. Det er her vigtigt at skrive hurtigt og spontant også uden at tænke på opstilling, disposition og tegnsætning osv. Alt dette hører også til senere i processen, eller ved en efterfølgende redigering. Lad intuitionen være kompas, leg, eksperimenter, lad skriveprocessen strømme uden, at du fælder domme over det, du skriver. Skriv hurtigt, så du ikke ved, hvad der vil følge efter, medtag alt. Tillad det uventede at ske, overrask dig selv. Jeg er f.. træt af min måde at lave sange på nye veje søges Nye veje kan føles tiltrængt både musikalsk og tekstligt, og i det nedenstående såvel som det ovenstående har jeg valgt at skifte mellem fokus på tekst og fokus på melodi. Husk dog gerne på, at tingene hænger sammen. En melodi der føles for banal, kan pludselig lyde anderledes dyb, hvis teksten ændrer karakter, og likewise kan en tekst ændre sig, når der sker noget med musikken. Anyway her kommer nogle måder at finde nye musikalske vej på. Mange af rådene er faktisk beregnet på at få dig til at glemme hvad du ved og endnu mere glemme hvad du plejer at gøre. Gør noget andet end du plejer Stem guitaren om!! Der er skrevet meget om det at stemme om, og hvad det kan give. Jeg vil nøjes med at opsummere, at der er universer og grundstemninger som nærmest vokser ud af alternative stemninger som slet 14

15 ikke kommer af sig selv på samme måde i den normale stemning. Det kan i sig selv være yderst berigende, at bevæge sig i et andet landskab end det gammelkendte. Til gengæld har de fleste alternative stemninger en eller anden form for begrænsning. Meget ofte vil der være en eller to tonearter der er særligt velegnede i den pågældende stemning, mens andre bliver mere utilgængelige. Jeg har selv i mange år forsøgt at spille mit koncertrepertoire i en CGDGHE stemning, da den stemning var grundlaget i flere af mine yndligs-sange, men er mere og mere vendt tilbage til den normale stemning, da den er mere alsidig, og fordi jeg havde trådt mine egne spor tynde i den alternative stemning. Sagt på en anden måde, er der nok ikke nogen mere tonal smidig måde at stemme guitaren på, end den gammelkendte også fordi der her er ret handy adgang til tonearterne C, Amol, G, Emol, D, D mol, A og E. Nogle spiller i mange forskellige stemninger, og så bliver problemet med at træde sine spor tynde selvfølgeligt mindre. Til gengæld skal der stemmes mere, eller skiftes guitar mere. Stem guitar ned en halv eller hel tone. Fordi der sker et eller andet. Yesterday er spillet på en guitar der er stemt en hel tone ned. Capo op eller ned Capo en er for undertegnede aldeles uundværlig. Dels for at kunne spille med friske ører uden at lægge al din rutine bag dig, og fordi at en ide og et bestemt instrumental struktur, skal flyttes for at passe til der hvor din stemme klinger fedest etc etc. Skriv på klaver i stedet for guitar, eller omvendt. De fleste der spiller begge dele oplever, at det er forskellige ting der skrives på forskellige instrumenter. Jo mere rutineret du er, desto mere forskelligt vil du selvfølgelig kunne skrive på begge instrumenter, og desto flere fællesnævnere vil der være, men når du spiller begge ting jævnligt vil der kunne opstå inspirerende afsmitning fra det ene instrument til det andet. Skriv på et instrument du ikke kan spille på Jeg vågnede en morgen ved siden af en cello spillede på den lidt ligsom på en steel guitar, og den lå tilfældigvis i en absolut unormal stemning, der inkluderede en sekst. (En cello er stemt i kvinter) Udbyttet var en underfundig lille skitse, der selv om den er musikalsk forståelig og rimeligt lettilgængelig, ikke ligner det jeg plejer at lave. Melodica du er nødt til at spille og synge skiftevis måske er det sjovt Fløjte som ovenstående med mindre du er Ian Anderson Trædeorgel, Harmonika Eller find en lyd på dit keyboard du normalt ALDRIG bruger, og komponer med den. Kreative benspænd musikalsk Brug uvante taktarter, vals, tango, Skriv i en stilart du ikke plejer. Er du normalt til ballader, så lave et dansepop eller rocknummer, eller en tango! Brug en af de sammenhængsskabende metoder du IKKE er vant til at bruge. Lav en melodi der ikke bruger en af tonerne i de underliggende akkorder 15

16 Lav et omkvæd der går i dur, og et vers i mol eller omvendt. Er du vant til at nøjes med treklange? Så brug firklange!!! Og omvendt!!! Bob Dylan har skrevet en del fede sange bare med treklange, men selv han bruger firklange i f.eks Knockin on Heavens Door, Like a Rolling Stone etc etc. Lær (hvis du ikke kan dem) en masse mol 7 ere dur 7 ere, mol6 ere, mol7b5 ere, dur maj og mol maj akkorder, og skriv et par sange hvor du kun bruger akkorder med mindst 4 forskellige toner i. Se eller genlæs desuden afsnittet om akkorderdprogressioner og affinitet side (???) Hvis du til gengæld kan din jazz-teori til fingerspidserne og en 4-klang er normalt er mindstekravet, prøv da at lave noget simpelt og minimalistisk, bare for at genopdage styrken i det enkle. Plejer du at bruge akkorder i grundposition? Så se hvad der sker når du bruger andre af akkordens toner i bunden, som det for eksempel ofte vil ske vis bassen har et trinvist melodisk forløb som før beskrevet a la G, D/D#, Em, G/D, eller G, Am7, G/H, C etc. Skriv en sang som Paul McCartney ville gøre det Eller som Tom Waits Men allervigtigst - skriv en sang som du SELV ville gøre det 8) Kreative benspænd tekstligt Under udarbejdelse men læs Anette Bjergfeldts kogebog for sangskrivere og Pat Pattison. Autenticitet Handler om flere ting. Om det hele egentlig. Føles det du gør ægte, eller føles det et eller andet sted, eller af dem der lytter som et postulat, eller en banalitet. Tekstligt kan det handle om at bruge de ord du har det godt med, at skrive på det sprog du har det bedst med, og at skrive om noget du VED noget om. Det behøver ikke indebære hudløs privathed, a la Rasmus Seebach 2009 eller John Lennon 1970, men det vil nok altid handle om hvorvidt du kan stå inde for for det du synger. Ikke at det er DIG ud i den offentlige eller private selvudleverings-forstand men at det føles rigtigt og ægte. Det vigtigste, mere end at være original for enhver pris er, at du er autentisk. At du hele tiden går hen hvor det oprigtigt kilder og isner for dig, ligemeget om du så opfinder en aldrig før hørt stil, eller om du læner dig op ad en allerede eksisterende genre. Uanset hvad der så er døgnts melodi. Anette Bjergfeldt Dele af dette emne kan handle om performance i lige så høj grad som om materiale. Du er nødt til at TRO og være tro mod det du fremfører, for hvis du ikke selv tror på dit materiales relevans og vedkommenhed, hvorfor skulle publikum så? Get lost think less Det er med lidt andre ord sagt i forordet, men kan næsten kun siges for lidt så GET LOST og THINK LESS. Alt det du har lært og lærer om sangskrivning bør være en hjælp, men ikke et bur. Det skal gøre din palet af 16

17 værktøjer større og din sangpalet mere farverig, men det skal ikke udvande farverne. Mange sangskrivere oplever den største frihed når de ikke tænker og den åbne improviserende tilstand hvor der kan falde interessante musikappelsiner ned i ens turban er mere præget af åbenhed og ja-sigen end af musikalsk kontrol. Men jo mere du kan uden at tænke desto mere varierede kan dine appelsiner vise sig at være. We need to remind ourselves that to make good music you have to put the paper down and let the melodies, rhythms, and harmonies flow from your heart, to your throat, to your hands. May the muse smile on you. Pete Seeger Gode råd fra hoften Lær 5 af dine absolutte yndlingssange, eller genlær dem. Spil dem aflyt dem.forstå dem til bunds hvad er det der gør at du kan lide dem. Hvad er deres appeal hooklines. Deres x-factor. Højskolesangbogen!!! Jens Vejmand, Den lille anemone, Blæsten går frisk spil dem. Forstå dem. Mærk dem Øv dig i aflytning. Jo bedre dit øre er, desto lettere vil du have ved at omsætte impulser og ideer i eksakt musikalsk handling, og desto lettere vil du få ved at FÅ dem Vær ALTID klar til at blive begejstret. Plads til begejstring er essentielt, som før omtalt. Spil og improviser over loops. Man kan faktisk lægge guitaren midlertidigt i seng, eller klappe klaverlåget i, og spille til loops enten som percussion mønstre, eller som loops med tilhørende akkord under/grundlag. Det frisætter dig selv for at skulle være rytmisk og energimæssig motor, og giver dig derfor en herlig lejlighed til bare at være gnistmodtager, inventor, melodimager etc. Det KAN være en befrielse, selvom der også kan komme masser af genialt ud af at være energien, pulsen etc, når du selv bærer den oppe. I hvert fald er det oplagt at se hvad der sker, og at noget er opstået ud af en improvisation til et loop, eller i øvrigt kreeret i leg med musik software som logic, cubase, band in a box etc forhindrer dig jo ikke i at tage fat i guitaren eller hvad der nu er dit instrument, senere. Flere af mine egne sange som folk tror er guitar-konciperede opstod oprindeligt i et logic midi univers Lav instrumental-numre. Det kan ofte være med til at udvikle melodisk sans. Men hvis nummeret skal ende med at være en sang, er det OGSÅ godt at synge med, eller spille sangbart så melodien ikke pludselig er blevet alt for instrumental. Man kan godt konstruere sig frem, men det kan være en tung eller lidenskabsløs vej, og for de fleste er det en fordel at blive fanget af det man laver. Fang dig selv, nyd din begejstring, bliv rørt, feel the flow, og når du først har fanget det et par gange, ved du mere om det, og om hvilken x- factor du er på jagt efter. Citater - Det handler om, at lære sig selv at udskyde kritiske stemmer indtil der er brug for dem, når man er i gang med en sang. Man kommer let til at bremse sig selv for hurtigt som sangskriver, og så sker der ingenting. Selvfølgelig skal sangene redigeres, så kun de bedste står tilbage, men det er vigtigt at give sig selv friheden! 17

18 -Det er umuligt at afgøre på forhånd, hvilke sange, der vil få et længere liv. Så den indre overdommer skal sættes på bænken, så længe du er i gang med sangene! Tobias Trier Det er vigtigt at føle efter undervejs. Giver det mening, føles det naturligt og logisk? Hvis det føles logisk er det tegn på at man er on to something. Tim Christensen There may be a time when you want to express something that s more complex, and it would be nice to have that available to you if that were the case. And there are times when just the simplest of chords is going to be the most satisfying, and you would want to know that that moment had arrived. I think the more technique you have, the more choices you have. Paul Simon We need to remind ourselves that to make good music you have to put the paper down and let the melodies, rhythms, and harmonies flow from your heart, to your throat, to your hands. May the muse smile on you. Pete Seeger Links DR. Sangskriver. ( dødt juli 2013) Songwriting and the guitar: 18

19 Performance Hvorfor det er vigtigt Den der underperformer er uautentisk Peter Bastian Peter Bastian citatet kan se lidt hårdt ud, men hvis man underperformer, altså præsterer og leverer noget der i teknisk og udtryksmæssig henseende er under det, man kunne levere, er man i en vis forstand kun en dårlig efterligning af sig selv, og derfor ikke for alvor autentisk. Man kan lidt polemisk sige, at en sang aldrig er bedre end den er fremført. Polemisk, for det er selvfølgelig ikke helt rigtigt, men der kan være noget om snakken, og hvis man tager sangskrivning alvorligt, og gerne selv vil fremføre sine sange, så bør man også tage fremførelsen, det jeg her har valgt at kalde performance, alvorligt. Det er umiddelbart logisk nok for de fleste, men i det virkelige liv er der vældig mange sangskrivere der selv fremfører deres sange, som alligevel forsømmer også at fokusere på deres performance. Det er måske naturligt hvis man i sit hjerte er mere komponist og sanskriver end performer, men på den anden side: HVIS man selv fremfører sit materiale, er det jo nærmest en hån mod både publikum, en selv, og materialet, hvis man ikke gør det så godt man kan. En rytme der ikke er fast og stabil, men gerne vil være det skaber det modsatte af den sammenhæng og tryghed den skulle have skabt En guitar der ikke stemmer vil for de fleste seriøse performere være aldeles uacceptabelt FY FY etc fordi det skaber dissonans på den ufede måde i oplevelsen. Ja faktisk kan man sige, at ALT der ikke virker ok inden for de givne præmisser trækker fra i den samlede oplevelse. Når noget ikke virker, hvad enten det er musikalsk sjusket eller utilstrækkeligt, eller bunder i en psykisk for alle mærkbar utryghed, sættes publikum på arbejde. Arbejde med at heale ujævnhederne og ubalancerne i en optræden, fordi det vi (de fleste af os i hvert fald) som udgangspunkt holder mest af, er at opleve noget godt og flow-præget. Og hvis dette flow faktisk ikke er der, forsøger vi som publikum at bære os selv og performeren igennem alligevel på trods af den lidt unødvendige mængde af støj, hvilket er at blive sat på arbejde. Og dem af publikum der ikke orker arbejdet, ja de står af, og koncentrerer sig om øl, snak eller hende den søde på den anden side af bordet. Så, jo mere arbejde (og her vel at mærke IKKE det givende investerende arbejde som der f. eks skal til for at læse latin, eller se en film som Himlen over Berlin) der skal til, jo flere imperfektioner eller knas på linien man udsætter sit publikum for, desto lettere vil man have ved at miste kontakten med sit publikum. 19

Sangskrivning & performance

Sangskrivning & performance Svend Seegert 2013 Sangskrivning & performance Indholdsfortegnelse Forord Sangskrivning Ord og musik Ting der skaber sammenhæng musikalsk Hookline, Melodi, Baslinier og andre melodiske liner akkordprogression

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Highvibe hverdags-magi Highvibe ritualer & mantraer, for et bevidst, kærligt & highvibe forhold til overflod og energi

Highvibe hverdags-magi Highvibe ritualer & mantraer, for et bevidst, kærligt & highvibe forhold til overflod og energi 1) Alt er energi. Penge er energi og penge er et redskab til at udveksle værdi. På den måde er penge et symbol på noget vi værdsætter. Ritual - Mærk efter: Hver gang du overvejer at købe noget, så mærk

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Highvibe hverdags-magi Highvibe ritualer & mantraer, for et bevidst, kærligt & highvibe forhold til overflod og energi

Highvibe hverdags-magi Highvibe ritualer & mantraer, for et bevidst, kærligt & highvibe forhold til overflod og energi 1) Alt er energi. Penge er energi og penge er et redskab til at udveksle værdi. På den måde er penge et symbol på noget vi værdsætter. Ritual - Mærk efter: Hver gang du overvejer at købe noget, så mærk

Læs mere

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA H E K S E N E S M A R A L D A TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA AF TINA BUCHHOLTZ Heksen Esmaralda med sin lille ven; Den tunesiske hattehund FEZ Østerlarsvej 13 8 2 1 0 Å r h u s V T: 2 6 8 2

Læs mere

Spil efter mønstre i kendte numre

Spil efter mønstre i kendte numre Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog 1 Spil Smart Vol. II ISMN nr.: 979-0-66139-053-4 Medie: E-bog Forfattere og koncept: Liv Beck og Tove Sørensen Medforfattere: Stepnote Publishing Logo og omslag designet af: Martin Sommer Flot Martin Layout:

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Spejd din egen sang. Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang. S m g

Spejd din egen sang. Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang. S m g Spejd din egen sang Forslag til at teste ideen og skrive en spejdersang S m g S m g 2 Forord Dette materiale er et ideoplæg til, hvordan man kan arbejde med musik og sange i forbindelse med det store Spejder

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

I marts måned 2016 deltog jeg i den årlige Promaxkonference, denne gang i Barcelona.

I marts måned 2016 deltog jeg i den årlige Promaxkonference, denne gang i Barcelona. I marts måned 2016 deltog jeg i den årlige Promaxkonference, denne gang i Barcelona. Vi tog afsted fra København Lufthavn i samlet flok søndag den 13. Jeg glædede mig meget. Ikke kun fordi jeg skulle på

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov Code System [283] Musikterapien generelt [0] Musikterapeutiske rammer [0] Interventioner [0] Åndedrætsøvelser C [1] Verbale interventioner ABC [10] Fællesimprovisation BC [6] Nye sammenspilserfaringer

Læs mere

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN. UNDERVISNING 1 Forberedelse. 2 Musikken. 3 Step Sheet. 4 Program for en danseaften. 5 Evaluering. 6 Vær altid opmærksom på. 7 Planlægning af en sæson. 8 Etik på dansegulvet. 9 Mine gode råd. 1 Forberedelse

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Tangent 01 formiddag. Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg. Teknisk vidensdeling:

Tangent 01 formiddag. Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg. Teknisk vidensdeling: Tangent 01 formiddag Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg Teknisk vidensdeling: Bedste IT- ven er mobiltelefonen. Elever bedes optage, filme og nedskrive akkorder med videre på telefonen.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved

Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Morten Mosgaard Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Copyright Morten Mosgaard 2006 www.mortenmusik.dk / +45 28 40 66 95 Side 1 af 19 Min første børnemusik (- og alt det jeg tror jeg ved)

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde E-guide 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde Indhold 1) Indledning 2) Personligheden De 4 bremsere 3) Mindreværd 4)

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk BRUGSPRØVEN Det kan være at du allerede er i gang med at træne din flat, for på nuværende tidspunkt er det vist for alvor gået op for dig hvor aktiv en flat er, og hvor mange numre den kan finde på at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Klædt på til Network Marketing

Klædt på til Network Marketing Klædt på til Network Marketing Overvejer du at starte i Network Marketing eller er du netop blevet en del af denne spændende branche? Her finder du et par værktøjer til rygsækken - baseret på mine erfaringer

Læs mere

www.positive-vibes.nu

www.positive-vibes.nu www.positive-vibes.nu http://www.huffingtonpost.com/2013/10/28/body-on-yoga_n_4109595.html Velkommen til Kundaliniyoga Kundalini er bevidsthedens og vitalitetens yoga. Den er kendt som hverdagens yoga.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Vers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers.

Vers (V) Et egentligt stykke, der har ny tekst, hver gang det optræder, kaldes et vers. Form Musikkens hus 1. Stykker Numre kan opdeles i en række stykker (formdele). Der er dels tale om egentlige stykker (længere stykker såsom vers og omkvæd), men derudover kan der optræde mindre stykker,

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere