Serviceniveau Støttekrævende børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceniveau Støttekrævende børn og unge"

Transkript

1 Serviceniveau 2015 Støttekrævende børn og unge

2 Indhold Indledning... 1 Serviceniveau for socialrådgivningen i Familieafdelingen... 2 Dagbehandling... 2 Døgnophold for hele familien... 3 Aflastning... 5 Fast kontaktperson... 6 Anbringelse... 8 Serviceniveau for specialgruppen i Familieafdelingen Aflastning Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Dagtilbudsområdet Skoleområdet Indledning Serviceniveaubeskrivelsen tager afsæt i Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik med udgangspunkt i fokusområdet vedrørende indsatser for børn og unge med særlige behov. Dette omhandler: At børn og unge med særlige behov trives og bliver så dygtige, som de kan. At børn og unge er en del af fællesskaber i de almene tilbud og profiterer af det. At børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, får familielignende tilbud, så vidt muligt i nærheden af barnets eller den unges nærmiljø. Serviceniveauet skal ses som et vejledende udgangspunkt for tildelingen af støtte og foranstaltninger i de enkelte sager. Det skal derfor understreges, at alle sager altid skal behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering af borgerens behov. Dette betyder, at visitationen altid tager udgangspunkt i den kontekst, barnet indgår i, såvel i familien som i dagtilbud og skole mv. 1

3 Serviceniveau for socialrådgivningen i Familieafdelingen Dagbehandling jf. SEL 52, stk. 3, nr. 3 Formål: At tilbyde barnet skole og behandling i et mindre og struktureret undervisningsmiljø, når det fagligt vurderes, at barnet ikke profiterer af folkeskolens tilbud, men vil have større udbytte af et andet tilbud. I Gladsaxe Kommune benyttes som udgangspunkt altid kommunens interne dagbehandlingsskole Radiomarken, som kan tilbyde: Ambulant behandling af barnet Undervisning Tilbud om støtte af forskellig karakter - eksempelvis samtaler, familiebehandling eller gruppeforløb til forældre Her arbejdes altid målrettet med, at barnet skal tilbage til almindelig folkeskole og deltage i almindelige fritidstilbud som eksempelvis SFO, klub og sportsaktiviteter. Målgruppen er typisk børn/unge med behandlingskrævende og udadreagerende adfærd, som ikke kan inkluderes i almindelige fællesskaber. Det er et krav for tildelingen, at det vurderes, at der ikke vil være udviklingsmuligheder i folkeskolen. Tilbuddet gives som udgangspunkt for et skoleår ad gangen og i op til to år i alt. Forløbet følges op første gang efter tre måneder og afsluttes, når målene i handleplanen er opfyldt i en grad, der muliggør en tilbagevenden til almindelig skolegang. Tilbuddet gives som udgangspunkt til børn fra 4. klasse og opefter med behov for behandling. CASE - TILDELING AF DAGBEHANDLING: Søren på 11 år går i 4. klasse på en almindelig folkeskole. Der har gennem hele hans skoletid været store problemer, og der har været forsøgt forskellige tiltag. Søren beskrives af skolen, som udad-reagerende og meget styrende i forhold til sine kammerater. Ligeledes beskrives det, at han ikke ses at kunne deltage i undervisningen pga. konflikter og udad-reagerende adfærd, hvorfor han ofte må tages ud fra klassen. Skolen har aktuelt en støttelærer tilknyttet 9 klokketimer om ugen, men selv med støtten er det svært at guide drengen uden om konflikter, ligesom det er svært at motivere ham til at deltage fagligt. Både skolens AKT-lærer og kommunens ressourceteam har været tilknyttet klassen og klassens lærerteam, og familien afsluttede for et år siden et forløb på Familieskolen, hvor der blev arbejdet med forældrenes forståelse af og syn på drengens vanskeligheder, ligesom der blev etableret et tæt samarbejde mellem skolen og hjemmet. Det vurderes imidlertid, at disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad har hjulpet Søren. På baggrund af den fortsatte store bekymring for Sørens trivsel og manglende faglige udvikling udarbejder PPR en PPV (Pædagogisk Psykologisk Vurdering). Sagen drøftes på konference i Familieafdelingen, og da det vurderes, at Søren vil profitere af et mere intensivt dagbehandlingsforløb, besluttes det, at Søren tilbydes dagbehandling på Radiomarken for det kommende skoleår. 2

4 CASE - AFSLAG PÅ DAGBEHANDLING: Skolen henvender sig til Familieafdelingen omkring Jesper på 10 år. Skolen udtrykker bekymring for Jespers trivsel og udvikling samt for de andre elever i klassen. Skolen beskriver, at Jesper igennem de seneste år er blevet tiltagende sværere at rumme i klassen. Han har længe været verbalt grov over for både lærere og elever, og hans faglige udvikling er gået i stå. Han deltager ikke i undervisningen, og han kommer, særligt i frikvarterene, i konflikt med de andre børn. Dette har den seneste tid udviklet sig til fysiske konflikter, og Jesper har flere gange taget kvælertag på klassekammerater, ligesom han har spyttet og kastet ting efter læreren. Skolen har haft et konstruktivt samarbejde med forældrene, men forældrene oplever ikke samme voldsomme reaktioner i hjemmet og har en oplevelse af, at skolen formår at støtte drengen på den rigtige måde. Skolen har forsøgt at iværksætte forskellige tiltag og har i en periode gjort brug af skolens AKT-lærer, men kan ikke længere se, hvordan Jesper kan inkluderes i klassen og ønsker derfor, at han tilbydes et andet skoletilbud. Efter at have undersøgt sagen, vurderer Familieafdelingen, at det fortsat er muligt at arbejde på, at Jesper forbliver i den almindelige folkeskole, idet der i samarbejde med forældrene kan arbejdes med Jespers problematikker og forældrenes mulighed for at støtte ham relevant og stille relevante krav og grænser. Familien får derfor afslag på dagbehandling og tilbydes i stedet intensiv familiebehandling på Familieskolen tre dage om ugen. Samtidig er der et tæt samarbejde med Jespers almindelige skole, hvor han fortsat kommer to dage om ugen. Delelementer fra familieskoleforløbet overføres til skolen, og der er tæt dialog mellem familieskolelærere og hans sædvanlige lærer, således at lærerene både kan støtte drengen i hans udvikling og få øje på forandringerne. Døgnophold for hele familien jf. SEL 52, stk. 3, nr. 4 Formål: At undersøge, observere og støtte forældrekompetencer med henblik på at vurdere, om forældrene kan varetage omsorgen for barnet, og om familien kan blive sammen At sikre barnets trivsel under udarbejdelse af en forældrekompetenceundersøgelse At sikre støtte til familier, hvor behovet har et sådant omfang, at støtte i hjemmet ikke er tilstrækkeligt, og hvor det på grund af bekymring for barnets udvikling og trivsel, er nødvendigt med døgnovervågning Opholdet kan eksempelvis indeholde: Observation af samspil og relationer mellem forældre og barn Støtte til praktiske dagligdagsgøremål i relation til barnet Forældrekompetenceundersøgelse Individuel støtte til forældrene Ophold kan ske i plejefamilier, godkendte familieinstitutioner, opholdssteder eller på døgninstitutioner. Der ydes døgnbehandling til familier, hvor behovet for støtte er af et sådant omfang, at den støtte, der kan gives i hjemmet eller i ambulant behandling i Villaen, ikke er tilstrækkelig. Dette bevilges, såfremt 3

5 familien er i stand til at overføre viden fra behandlingsforløbet til forskellige situationer i hjemmet. Målgruppen er typisk: Gravide eller familier med spædbørn, hvor der er alvorlig bekymring i forhold til deres forældrekompetencer Opholdet bevilges som udgangspunkt for 3 måneder ad gangen. CASE - TILDELING AF DØGNOPHOLD: Familieafdelingen bliver underrettet om en gravid kvinde, som er langt henne i sit graviditetsforløb. Underretningen kommer fra jordemoderen, som også først sent i graviditeten har stiftet bekendtskab med kvinden. Kvinden har ikke passet undersøgelser hos lægen eller på hospitalet. Da Familieafdelingen underrettes, er der kun to måneder til fødslen. Det beskrives, at kvinden på mange måder fremstår umoden og urealistisk omkring hendes kommende rolle som mor. Hendes forhold til barnets far er ustabilt og præget af voldsomme konflikter, og det er usikkert, om han skal have en rolle i barnets liv. Kvinden er uden fast bopæl, men bor hos en bekendt. Hun modtager kontanthjælp og har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Yderligere er hun beskrevet som lettere mentalt retarderet, og hun har tidligere haft et moderat hashmisbrug. Familieafdelingen træffer beslutning om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse. Denne færdiggøres kort inden fødslen og konkluderer, at der er stor usikkerhed om kvindens forældrekompetencer samt stor usikkerhed omkring, hvordan kvinden støttes mest relevant i udviklingen af sine kompetencer. Der træffes derfor afgørelse om, at der skal udarbejdes en forældrekompetenceundersøgelse og en psykologisk test af kvinden. Da der samtidig er stor usikkerhed omkring kvindens boligsituation og mulighed for at varetage omsorgen for barnet, besluttes det, at undersøgelserne udarbejdes, mens kvinden og barnet opholder sig på en institution, hvor kvinden kan støttes relevant lige fra fødslen af barnet, hvorfor hun tildeles døgnophold. CASE - AFSLAG PÅ DØGNOPHOLD: Familieafdelingen modtager en underretning fra en jordemoder, som udtrykker bekymring for en ung gravid, der er i begyndelsen af sin graviditet. Den kommende mor beskrives som umoden, men mentalt er hun normalt fungerende. Hun har en midlertidig bolig, og forholdet til barnets fader er kompliceret. Der er bekymring for begge forældres omsorgsevne, samt for om de kan skabe et stabilt miljø for deres kommende barn. Familieafdelingen tager kontakt til sundhedsplejen, som tager på flere besøg hos forældrene under graviditeten. Forældrenes forhold undersøges nærmere, og det vurderes, at der kan være bekymring for, om forældrene vil være i stand til at varetage omsorgen for barnet uden støtte, men da kvinden kun er i begyndelsen af sin graviditet og begge forældre er mentalt normalt fungerende, vurderer Familieafdelingen, at det ikke er nødvendigt med døgnophold. I stedet iværksættes et tæt samarbejde med sundhedsplejen om at støtte op om parrets rolle som kommende forældre. Samtidig samarbejdes der med boligformidlingen, for at sikre forældrene en permanent bolig inden fødslen. Yderligere henvises forældrene, inden barnets fødsel, til intensiv familiebehandling i Villaen og modtager i forløbet inden barnets fødsel støtte i forhold til parforholdsproblematikker og forberedelse af forældrerollen. Ligeledes er der tæt kontakt med hospital og sundhedsplejen. Efter fødslen intensiveres forløbet med flere hjemmebesøg om ugen, og forældrene støttes i at skabe den bedst mulige kontakt og relation til deres barn. 4

6 Aflastning jf. SEL 52, stk. 3 nr. 5 Formål: At støtte barnets udvikling og give det kendskab til - og mulighed for at indgå i almindelige og stabile familiemønstre og relationer. At undgå anbringelse uden for hjemmet. Aflastning kan etableres i godkendte aflastningsfamilier og tilrettelægges om eftermiddagen, i hverdagene eller som weekendaflastning. Indholdet kan eksempelvis være: Almindelige hverdagsoplevelser Et frirum for både barnet og forældrene Tryghed og omsorg Stimulering Udvikling af sociale kompetencer Pasning og pleje Fysisk træning Støtte til erkendelse af eget handicap Børn med fysisk eller psykisk syge forældre Børn med svære fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser i alderen 0-18 år Desuden kan aflastning indgå: Som led i en plan om at undgå anbringelse uden for hjemmet Der gives som udgangspunkt aflastning én weekend samt to hverdage om måneden. For børn med svære fysiske handicaps gælder dog et omfang mellem 75 og 90 døgn pr. år, afhængigt af barnets konkrete behov. Overstiger behovet for aflastning 16 døgn om måneden, vil der være tale om anbringelse og ikke aflastning Indsatsen følges som minimum op hvert halve år, og foranstaltningen ophører, som udgangspunkt når formålet er opnået. CASE - TILDELING AF AFLASTNING: Familieafdelingen er i kontakt med en enlig mor til tre mindre børn på henholdsvis 2, 4 og 7 år. Der er igennem flere år jævnligt underrettet omkring børnene fra både skole og dagtilbud. Af underretningerne fremgår det, at børnene er forsinkede i deres udvikling - sprogligt og socialt. Børnene har svært ved at indgå i sociale aktiviteter med jævnaldrene og de fremstår triste og tager ikke meget initiativ til kontakt med hverken børn eller voksne. Endvidere har de store børn oplevet vold fra mors side. Børnene har forskellige fædre, og kun den yngste har sporadisk kontakt med sin far. Moderen beskrives som psykisk sårbar og uden overskud til børnene. Der udarbejdes børnefaglige undersøgelser på børnene, og moderen tilbydes et almindeligt familiebehandlingsforløb. På trods af, at moderen arbejder på at skabe forandringer i sin relation til børnene, underrettes Familieafdelingen dog igen. Det besluttes derfor, at familien tilbydes et mere intensivt familiebehandlingsforløb på Familieskolen og i Familiestuen. I forløbet sker der store forandringer i moderens og børnenes relation, og børnene vurderes at være i positiv udvikling, men moderens psykiske vanskeligheder komplicerer, at formålet med foranstaltningen kan opnås, og børnenes trivsel og udvikling ses at være påvirket af moderens manglende psykiske overskud. Det besluttes derfor at supplere det intensive behandlingsforløb med aflastning til børnene én weekend om måneden. 5

7 CASE - AFSLAG PÅ AFLASTNING: En mor henvender sig til Familieafdelingen med et ønske om aflastning til sine to børn på 2 og 5 år. Børnene har kun en sporadisk kontakt med deres far. Han aflyser ofte samværene. Der er tidligere lavet en børnefaglig undersøgelse, der har peget på, at forældrene kan have brug for familiebehandling, da mange af aflysningerne handler om konflikter og manglende kommunikation mellem forældrene. Moderen har ikke ønsket dette, da hun ikke ser, at problemerne bunder i dette. Moderen begrunder sit ønske om aflastning i, at hendes netværk er meget sporadisk og ikke kan passe børnene. Hun mener, at sønnen på 5 år har ADHD, da hun har mange konflikter med ham, og han er meget urolig. Hun oplyser, at hun ønsker aflastning, da hun har brug for et frirum hver anden weekend. Der gives afslag på aflastning, da det vurderes, at aflastning ikke kan afhjælpe familiens situation i hverdagen. Det vurderes i stedet, at familien har behov for at få skabt rammer i hverdagen samt at forstå børnenes reaktioner på forældrenes mange konflikter, hvorfor familien visiteres til familiebehandling. Fast kontaktperson jf. SEL 52, stk. 3, nr. 6 Formål: At sikre barnet/den unge en fast og stabil voksenkontakt. At støtte barnet i at leve og mestre et almindeligt hverdagsliv med skolegang, lektier, fritidsaktiviteter og kammerater. At støtte barnets personlige og sociale udvikling. At træde til i situationer, der normalt ville kræve forældreinvolvering og være barnets nære fortrolige. At stille krav til og sætte grænser for barnet og korrigere ved uhensigtsmæssig adfærd. At være rollemodel for barnet. Der forsøges så vidt muligt altid at findes en kontaktperson i barnets netværk. Børn/unge i mistrivsel, som har vanskeligt ved at mestre deres hverdagsliv, og som ikke fra forældrene får den nødvendige støttende og stabile voksenkontakt. Støtten tildeles typisk større børn (over 12 år). Kontaktpersonsordningen bevilges som udgangspunkt for 6 måneder ad gangen, og timetallet udgør som udgangspunkt op til 5 timer om ugen. Som udgangspunkt ansættes kontaktpersoner på vederlagsordning. Det er som udgangspunkt forældrene, der betaler for eventuelle aktiviteter. 6

8 CASE - TILDELING AF KONTAKTPERSON: Familieafdelingen har gennem en årrække haft kendskab til en dreng på 14 år og hans forældre. Forældrene er skilt og har haft et vanskeligt samarbejde gennem flere år. Drengen har gennem flere år oplevet at være i en stor loyalitetskonflikt. Han har gennem årene været plaget af ondt i maven og har i lange perioder ikke haft overskud til at engagere sig i hverken skole eller kammerater. Forældrene har gennemgået et familiebehandlingsforløb og har udviklet et bedre samarbejde, og drengen involveres i langt mindre grad i forældrenes konflikter. Da familiebehandlingen skal afsluttes, kommer det frem, at der er bekymring for drengens udvikling. Han har fået nye kammerater, som forældrene oplever er "dårligt selskab", og de giver udtryk for at være bekymrede for, om drengen ryger hash, samt om han, sammen med de nye kammerater, er indblandet i småkriminalitet. Ved en børnesamtale giver drengen udtryk for, at der er mange ting, han ikke oplever, at han kan bruge forældrene til. Han fremstår vred og ligeglad med deres bekymring, og ved samtalen veksler han mellem at være vred og ked af det samt mellem at være ligeglad med det hele og med at udtrykke drømme og ønsker for fremtiden. Drengen giver udtryk for, at han ønsker at dele sine bekymringer og tanker med en voksen, som ikke er hans forælder. Det besluttes derfor, at han bevilges en kontaktperson, som kan støtte ham i hans udvikling mod selvstændighed. CASE - AFSLAG PÅ KONTAKTPERSON: En mor henvender sig til Familieafdelingen omkring datteren Line på 11 år og fortæller, at hun er bekymret for datteren, som er begyndt at isolere sig. Moderen fortæller, at Line i en længere periode har været svær at få i skole, og at hun aktuelt ikke har været i skole i 14 dage. Moderen fortæller, at snakke vedrørende Lines skolegang giver anledning til mange konflikter i hjemmet, men at de ellers har det godt. Hun er dog nervøs for, om datteren går og har det svært. Moderen ønsker, at Line skal have en kontaktperson, som dels kan få hende i skole om morgenen og dels få hende til at åbne sig i forhold til det, der er svært. Moderen fortæller yderligere, at hun selv er arbejdsløs, samt at hun tidligere har lidt af en mindre depression. Familieafdelingen udarbejder en børnefaglig undersøgelse, hvori det konkluderes, at moderen har svært ved at sætte relevante grænser, og at forholdet mellem mor og datter mest minder om et venindeforhold. Endvidere udtrykker Line bekymring for, at moderen skal være alene hjemme om dagen. Familieafdelingen giver på baggrund heraf afslag på kontaktperson, men tilbyder i stedet familien familiebehandling i Gladsaxe Familie- og Ungecenter. Her støttes familien i at genopbygge en struktur, hvor det er moderen, der, som den voksne, sætter grænser og stiller krav, ligesom der arbejdes med pigens bekymring for sin mor. 7

9 Anbringelse jf. SEL 52, stk. 3, nr. 7 Formål: At sikre barnets trivsel og udvikling samt at tilstræbe stabilitet og tryghed i barnets opvækst At yde den unge en socialpædagogisk støtte med henblik på at styrke den unges evne til at mestre eget voksenliv. I Gladsaxe Kommune arbejdes der ud fra værdierne om, at børn udvikler sig mest optimalt i familielignende relationer, hvorfor børn op til 15 år som udgangspunkt skal anbringes i en plejefamilie. Unge over 15 år, der anbringes, skal som udgangspunkt placeres i egen bolig/eget værelse. Ved behov for botræning, bruges kommunens lokale tilbud Pilegården. Er der brug for en selvstændig ungdomsbolig, anvises denne af Gladsaxe Kommunes boligformidling. Med afsæt i det enkelte barns/unges behov, skal anbringelsen indeholde: Støtte barnets/den unges følelsesmæssige-, personlige-, socialeog læringsmæssige udvikling Skabe struktur for barnets/den unges hverdag Tilbyde gode rollemodeller for barnet/den unge Samarbejde om, at relationen og kontakten mellem barnet og den biologiske familie sikres Anbringelse på eget værelse indeholder desuden: Støtte til den unge i forhold til at skabe en stabil og positiv overgang til voksentilværelsen, herunder uddannelse, praktik/arbejde og fritidsliv. Krav om evt. deltagelse i misbrugsbehandling. Støtte til den unges følelsesmæssige- og sociale udvikling. Hjælp til den unge i forhold til at skabe sunde venskaber. Økonomisk og praktisk vejledning. Støtte til den unge i forhold til sundhed og egenomsorg. Støtte til selv at søge bolig Der anbringes, når forældrenes evne til at sikre barnets/den unges sundhed og udvikling er utilstrækkelig. Inden anbringelsen vil der, som udgangspunkt, være forsøgt at iværksætte massive forebyggende foranstaltninger for familien. Anbringelsen revideres hvert halve år, og der skal arbejdes mod en hjemgivelse, hvis der er mulighed for det. Der skal tages stilling til forældrenes mulighed for egenbetaling. Hvis unge har så omfattende et misbrug, at det af rusmiddelcenteret vurderes, at de skal have et døgntilbud til afrusning, kan forløbet som udgangspunkt vare i op til 3 mdr. Der visiteres til udenbys døgnbehandling, når det vurderes, at lokale tilbud ikke kan opfylde formålet. Efter afrusning eller i forbindelse med hjemkomst, tages der stilling til et nyt eller det videre forløb. 8

10 CASE -TILDELING AF ANBRINGELSE: Familieafdelingen modtager en underretning vedr. bekymring for to børn på henholdsvis 2 og 8 år. Familien er allerede kendt af Familieafdelingen. Forældrene er skilt, og børnene bor hos deres mor. Børnene har flere gange overværet voldelige konflikter mellem forældrene, hvor også politiet i perioder har været tilkaldt. Her har politiet beskrevet, at forholdene i hjemmet var bekymrende. Moderen har et stort forbrug af alkohol og hash. Ligeledes har hun igennem mange år været præget af en depressiv tilstand og har i flere perioder været medicineret med antidepressiv medicin. Dette har gjort, at hjemmet ofte har været præget af kaos og en høj grad af uforudsigelighed. Hun har ikke haft den nødvendige forståelse for- og indsigt i sin egen og børnenes situation og har ikke formået at skabe vedvarende ændringer. Dette på trods af, at der igennem flere år har været iværksat massiv støtte for familien, bl.a. i form af aflastning til børnene, familiebehandling og psykologsamtaler via Gladsaxe Familie- og Ungecenter samt kontaktperson for hele familien ved et eksternt firma. Skolen beskriver, at drengen på 8 år virker trist. Han virker som om, at han er ved at trække sig ind i sig selv og miste troen på voksne. Han er ligeledes begyndt at komme i konflikter med de andre børn i skolen, hvilket han ikke tidligere har gjort. Det vurderes, at børnene er i begyndende mistrivsel og fejludvikling. På dette grundlag anbringes børnene i plejefamilie, og moderen tilbydes forløb i rusmiddelcentret. CASE - AFSLAG PÅ ANBRINGELSE: En familie med to piger på henholdsvis 11 og 20 år henvender sig til Familieafdelingen. Den ældste pige på 20 år har psykiske vanskeligheder, og forældrene er nu bekymrede for datteren på 11 år. Faderen har fået en depression som følge af en arbejdsulykke for en del år siden. Det har påvirket familien meget. Skolen har udtrykt bekymring for den yngste datter. De ser en pige, som er begyndt at virke trist og modløs. Hun bliver mere og mere indadvendt. Før havde hun ofte samtaler med hendes klasselærer, men det ønsker hun ikke mere. Hun henvender sig heller ikke til de andre elever i klassen, og skolen er bekymret for, at hun udvikler selvskadende adfærd. Hun er ligeledes holdt op med at spise i skolen. Skolen vurderer, at hun har tabt sig, og hun ser meget træt ud. Forældrene udtrykker samme bekymring og mener ikke, at de kan hjælpe hende i hjemmet. De mener heller ikke, at familiebehandling kan afhjælpe pigens vanskeligheder og mener ikke, at det er familien som helhed, der skal støttes i den situation, de er kommet i. Forældrene mener, at datteren skal have behandling på en døgninstitution. Der gives afslag på anbringelse, idet Familieafdelingen vurderer, at det ikke vil tjene et formål at anbringe pigen uden for hjemmet. Der er behov for et intensivt familiebehandlingsforløb i Gladsaxe Familie- og Ungecenter, da der er behov for at arbejde med hele familiens situation og den dysfunktion, der er i familien, så der kan skabes trivsel og udvikling. 9

11 Serviceniveau for specialgruppen i Familieafdelingen Aflastning jf. servicelovens 84 og merudgifter jf. 41. Formål: At aflaste forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse og skabe tid og rum til samvær og omsorg for søskende. Som udgangspunkt tilbydes familier i Gladsaxe Kommune aflastning i plejefamilier. For at der kan bevilges aflastning på institution gælder det: At barnet enten skal være så multihandicappet, at det kræver et personale, der har en uddannelse inden for pleje og omsorg og en institution, som er indrettet med specialudstyr, eller At barnet skal være så svært autismeforstyrret, at det kræver en særlig autismepædagogik fra uddannet personale og specielle fysiske rammer både inde og ude. Kørsel af barnet til og fra aflastning foretages som udgangspunkt af aflastningsstedet. I tilfælde, hvor ovenstående aflastningsordninger ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse problemet, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter til ansættelse af hjælp til aflastning i eget hjem. Forældrene skal i så fald selv finde og ansætte hjælperen, og aflastningsopgaven skal kunne varetages af ikke-faglært personale og skal svare til, hvad en barnepige ville kunne forventes at påtage sig. Familier med forsørgelse af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller indgribende kronisk og langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne eller behovet for aflastning er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Der kan bevilges op til døgn i plejefamilier pr. år og 70 døgn i aflastningsinstitution. Derudover kan der efter en konkret vurdering ydes aflastning i hjemmet i form af hjemmepasning med maksimalt 20 timer om måneden. Timelønnen til privatantaget aflastning er fastsat til 120,25 kr. pr time i hverdagene og med et weekendtillæg på 33,75 kr. 10

12 CASE -TILDELING AF AFLASTNING: Ole er 8 år og har diagnoserne infantil autisme og mental retardering i lettere til middelsvær grad. Hans aldersniveau skønnes at være svarende til et 2-3 årigt barn. Han Lider desuden af night terror (natlige angstanfald hos børn) og er præget af rastløshed, dårlig koncentrationsevne, hurtig udtrætning samt er flygtig i sin kontakt til andre. Ole går i en gruppeordning. Han er forældrenes eneste fællesbarn. Moren har et særbarn på 18 år, som er flyttet hjemmefra. Moren arbejder som serviceassistent på et plejehjem og er kompenseret med tabt arbejdsfortjeneste 5 timer om ugen. Faren har været sygemeldt i flere år pga. forskellige alvorlige lidelser. Forældrene føler sig ofte magtesløse, når Ole bliver vred og frustreret. De oplyser, at han kan være svær at styre derhjemme. Han farer forvildet rundt og kræver en-til-en-overvågning. Forældrene har herfor ansøgt om weekendaflastning og ønsker, at det skal ske i et professionelt miljø, hvor der kan tages hensyn til Oles særlige behov for struktur, forudsigelighed, støtte og guidning. Der bevilges aflastning på en aflastningsinstitution hver tredje weekend samt en uges ferie om året. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste jf. servicelovens 42 Formål: At barnet/den unge kan forblive i familien, og dermed undgå anbringelse på institutioner eller lignende At familien kan leve så normalt som muligt på trods af barnets handicap At hindre at barnets handicap forværres eller får andre og mere alvorlige følger Sigtet med bestemmelsen er at sikre kompensation for indtægtstab for forældre, hvis pasning af et barn/en ung med omfattende funktionsnedsættelse forhindrer dem i at varetage deres arbejde og opretholde deres normale indtægt. Forældre til hjemmeboende børn/unge under 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer barnet. Som udgangspunkt bevilges der kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for en kort periode og med færrest mulige timer. Vurderingen af behovet sker ud fra lægelige og sociale forhold. Ydelsen reguleres ud fra en konkret vurdering af det aktuelle behov for støtte og aflastning ud fra barnets alder og handicap. Hvis barnet er i daginstitution eller skole hele dagen, kan der i særlige tilfælde bevilges kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Fx hvis barnet går i en almindelig daginstitution og udmattes pga. funktionsnedsættelsen, så det ikke kan opholde sig i institutionen hele dagen, eller hvis barnet har så stort et pasningsbehov, når det er hjemme, at det ikke er muligt for forældrene at varetage de mest almindelige gøremål. 11

13 Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe kommune har valgt at opdele særlige indsatser for børn, der er udfordret i forhold til læring og trivsel i følgende tre indsatser: Den forebyggende indsats: Ydes i forhold til børn og unge, der er sårbare eller udfordrede i en afgrænset periode. Indsatsen indgår i tilrettelæggelsen af den almindelige hverdag i børnehusene eller undervisning i folkeskolen. Den foregribende indsats: Ydes i forhold til børn og unge, der befinder sig i vanskeligheder, som begrænser deres udvikling i en afgrænset eller permanent periode. Denne indsats kan foregå på egen skole/dagtilbud eller i en af kommunens gruppeordninger. Den Indgribende indsats: Ydes til børn og unge, som har svære langvarige eller permanente vanskeligheder. Denne indsats foregår på special- skoler og dagtilbud. Dagtilbudsområdet Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. Dagtilbudsloven 4 stk. 2 og Folkeskolelovens 3, 4 stk. 1, 21 stk. 5 og 30a DEN FOREBYGGENDE INDSATS Formål: At inkludere så mange børn som muligt i det almene dagtilbud og at fremme udviklingen hos mindre børn med særlige behov. I Gladsaxe Kommune arbejdes som udgangspunkt med en forebyggende indsats, hvis dette overhovedet er muligt, evt. med særlig tildeling af økonomiske midler. Som forebyggende indsats på småbørnsområdet, anvender Gladsaxe Kommune typisk Støttekorpset. Indsatsen foregår i barnets daginstitution. Herudover ydes gruppeundervisning til småbørn med store sproglige vanskeligheder samt stammen og stemmevanskeligheder i en afgrænset periode. Børn med diagnoser fx inden for Autismespektret og ADHD Børn, der ikke kan mestre konflikthåndtering, skabe eller oprette relationer Børn, der har svært ved at deltage i og overskue planlagte aktiviteter Børn med afgrænsede taleproblemer Der kan som udgangspunkt bevilliges støttepædagog for en periode på 4 6 måneder ad gangen. Gruppeundervisning til småbørn med store sproglige vanskeligheder tildeles for et halvt år ad gangen i 1-3 formiddage om ugen. 12

14 DEN FOREGRIBENDE INDSATS Formål: At fremme udviklingen hos mindre børn med særlige behov, ved hjælp af særlige indsatser Som foregribende indsats kan ydes økonomisk støtte til daginstitutionen, så barnet kan tilgodeses med en særlig indsats evt. entil-en-ordning i en del af tiden. Barnet kan også visiteres til en af Gladsaxe Kommunes tre specialgruppetilbud, som er integreret i almindelige dagtilbud. Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, store funktionsvanskeligheder og børn med middelsvært høretab samt CI-opererede børn. Barnets vanskeligheder skal have været forsøgt afhjulpet i børnehuset i form af særlig indsats lokalt med inddragelse af konsultativ bistand fra PPR, iværksættelse af handleplaner m.m., inden der iværksættes en foregribende indsats. Der arbejdes løbende på, at barnet nærmer sig normalområdet, så det, så vidt det er muligt, kan integreres heri. DEN INDGRIBENDE INDSATS Formål: At sikre, at den nødvendige specialviden er tilstede for at fremme udviklingen hos mindre børn med særlige behov. Den indgribende indsats, dvs. en indsats i en specialbørnehave uden for Gladsaxe Kommune, anvendes, såfremt den pædagogiske praksis bygger på en specialviden, som ikke er til stede i Gladsaxe Kommune. Børn, der kræver en ganske særlig pædagogisk ekspertise, som ikke tilbydes i Gladsaxe kommune. Børn med multiple handicaps eller meget svære udviklingsforstyrrelser. Børn, som modtager indgribende tilbud, har typisk så omfattende et handicap, at de går direkte fra et indgribende dagtilbud til et indgribende skoletilbud. 13

15 Skoleområdet Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år jf. folkeskolelovens 3 stk. 2, 12 stk. 2 og 20 og 21 samt Bekendtgørelse om specialundervisning og specialpædagogisk bistand DEN FOREBYGGENDE INDSATS Formål: At inkludere børn i folkeskolens fællesskab med fokus på videreudvikling af deres faglige niveau samt deres alsidige-, sociale-, sundhedsmæssige- og personlige udvikling og trivsel. At fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør vurderes uddannelsesparate. Som forebyggende indsats yder psykologer, forebyggelseskonsulenter, talehørelærere, læsekonsulent og Ressourceteamet rådgivning og pædagogisk støtte, som indgår i tilrettelæggelsen af den almindelige skolegang. Børn og unge under 18 år, der udviser signaler på at være i vanskeligheder, og hvis udvikling stiller krav om særlig hensyntagen eller støtte. Indsatsen tildeles efter behov, på baggrund af en faglig vurdering. DEN FOREGRIBENDE INDSATS Formål: At fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i Folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat ungdomsuddannelse, erhvervsmæssig uddannelse eller anden beskæftigelse. At støtte udviklingen af elevens faglige niveau samt dets alsidige-, sociale-, sundhedsmæssige- og personlige udvikling og trivsel. Som foregribende indsats, ydes økonomisk støtte til skolerne i bestræbelserne på at kunne inkludere så mange elever som muligt. Hvis dette ikke er muligt, benyttes som udgangspunkt egne interne gruppeordninger placeret i normalmiljøet på folkeskolerne. Her afskærmes eleverne i de respektive gruppeordninger med henblik på, at deres særlige udfordringer imødekommes her. Placeringen i det normale skolemiljø betyder dog, at eleverne har mulighed for gradvist, i det omfang de er klar til det, at blive integreret med skolens øvrige elever. 14

16 Børn, hvis vanskeligheder typisk har stået på i en længere periode, og hvor skolen har forsøgt at intervenere med konsultativ bistand fra PPR og socialrådgivere. Tildeling sker ud fra en vurdering af elevens sociale-, personlige- og faglige funktionsniveau. Herudover ses på elevens eventuelle diagnoser, forældrenes ressourcer samt tidligere iværksatte foranstaltninger. Det er et krav for tildeling, at skolen allerede har benyttet sine muligheder for at iværksætte specialundervisning svarende til 9 ugentlige klokketimer. Til specifikke fysiske handicaps, herunder syn og hørelse, ydes økonomisk støtte i normalområdet til særlig lærerstøttet undervisning, pædagogisk støtte eller praktisk medhjælp i et omfang svarende til ca. 1/3 af elevens skoletid til ekstra holddannelse, enkeltmandsundervisning og/eller praktisk hjælp afhængigt af sværhedsgraden af handicappet. Enkelte af gruppeordningerne tilbydes fra børnehaveklassen til og med 2. eller 3. klasse som et indskolingstilbud med henblik på, at eleverne herefter overgår til almindelig skolegang. Andre gruppeordninger kan benyttes fra 4. klasse til og med 9. klasse, mens nogle kan benyttes hele barnets skoletid. Yderligere afgrænsninger: Læseklasse tildeles elever med svær ordblindhed og ikke læsevanskeligheder forårsaget af ADHD, manglende sprogforståelse på dansk, generelle indlæringsvanskeligheder eller lignende. Der kan gives et tilskud på kr. til efterskoleophold, hvis det fagligt vurderes, at en elev, der tidligere har modtaget specialundervisning, har behov herfor. Elever i udskolingen, som har en omfattende funktionsnedsættelse og går i udenbys specialskoler, vil blive tilbudt at fortsætte på STU efter 9. klasse, så de kan påbegynde deres ungdomsuddannelse ligesom andre unge. Såfremt forældrene ønsker 10. klasse til deres barn, vil det som udgangspunkt være et lokalt tilbud i Gladsaxe Kommune afhængigt af den unges behov. Elever, der afslutter 9. klasse i et udenbys tilbud, kan fortsætte i tilbuddets 10. klasse, hvis det fagligt vurderes, at eleven har behov for et ekstra skoleår for at blive uddannelsesparat, og hvis skolens tilbud vurderes at kunne sikre den nødvendige faglige og sociale udvikling for at nå dette mål. Elever, som flytter til kommunen, og som går i et udenbys specialtilbud, vil blive revisiteret i overensstemmelse med Gladsaxe Kommunes serviceniveau. Vi prioriterer, at børn med særlige behov oplever færrest mulige skift og ikke flyttes fra et tilbud, hvor barnet er i god trivsel og udvikling, med mindre der er tungtvejende faglige grunde til dette. I den forbindelse vægtes socialfaglige vurderinger højt, og der kan tages relevante økonomiske hensyn, når det er muligt. Der skal laves en konkret faglig vurdering af behovet, inden der ydes økonomisk overgangstilskud til elever, der udsluses fra læseskolen, OBS- klasserne samt taleklassen. 15

17 DEN INDGRIBENDE INDSATS Formål: At fremme udviklingen hos elever med udfordringer af særlig svær karakter. At støtte elevens faglige-, sociale-, sundhedsmæssige- og personlige udvikling og trivsel. Som indgribende indsats, benytter Gladsaxe Kommune de relevante specialskoler, der retter sig mod de behov, eleverne har. Der iværksættes indgribende indsatser, hvis der er tale om, at en elevs udfordringer er af særlig karakter, som betyder, at eleven fagligt, socialt og pædagogisk ikke kan indgå i en gruppeordning og derfor har brug for et afskærmet tilbud, der ikke er en del af det normale skolemiljø. Såfremt Gladsaxe Kommune ikke kan imødekomme elevens behov, benyttes forskellige udenbys specialskoler, især til elever med multiple funktionsforstyrrelser. Indsatsen revurderes årligt. CASE TILDELING AF PLADS I GRUPPEORDNING: Laura går i 7.klasse og har gået på sin distriktsskole siden skolestart. Hun har altid været en lidt stille og indesluttet pige, som har haft brug for særlig opmærksomhed fra lærerne. Laura har holdt sig meget for sig selv og kun haft få veninder i klassen. Fagligt har Laura ligget på et gennemsnitligt niveau, men i de senere år er hun dog blevet meget udfordret og er gået fagligt tilbage i forhold til den øvrige klasse. Klasselæreren har udarbejdet specifikke handleplaner for Laura med hjælp fra PPR. Laura har desuden fået specialundervisning gennem hele sin skoletid grundet specifikke indlæringsvanskeligheder omkring matematik. For et år siden har forældrene, på grund af tiltagende bekymring, taget kontakt til egen læge, som har viderehenvist Laura til børnepsykiatrisk udredning. I forlængelse af dette, har Laura fået tre forskellige diagnoser, hvoraf en autismediagnose vejer tungest. Det anbefales derfor fra hospitalets side, at Laura visiteres til et særligt skoletilbud med autismepædagogik. Skolen har efterfølgende tilkaldt konsulenter fra PPR, herunder psykolog samt konsulent fra Ressourceteamet med henblik på at udarbejde en autismespecifik indsats i skolen. Dette er blevet afprøvet igennem et år, men Lauras trivsel er fortsat nedadgående. Hun isolerer sig socialt og har stadig flere forsømmelser i skolen. I takt med, at undervisningsmaterialet stiller krav om mere abstrakt tænkning, ses endvidere stigende forståelsesudfordringer hos Laura. Grundet tiltagende bekymring, vælger skolen, tværfaglige sparringspartnere samt forældre at ansøge om plads i gruppeordning på Grønnemose skole. Ansøgningen imødekommes, da det vurderes, at Laura ikke har profiteret af den hidtidige indsats på skolen, men vil have større udbytte af tilbuddet i Grønnemose Skoles gruppeordning. CASE AFSLAG PÅ SPECIALSKOLE: Morten er en dreng på 9 år, som siden skolestart har gået på en privatskole i Gladsaxe Kommune. I forlængelse af, at Morten får en autismediagnose, vurderer den aktuelle skole, at de ikke kan tilgodese hans særlige undervisningsbehov. Forældrene anmoder derfor om en specialplads på en skole for børn med autisme. Visitationsudvalget vurderer, at Morten, på trods af sin diagnose og de deraf følgende udfordringer, godt vil kunne integreres på sin distriktsskole under forudsætning af, at der laves en særlig indsats med udgangspunkt i autismepædagogik. Visitationsudvalget giver således afslag på forældrenes ønske, idet der endnu ikke har været afprøvet en autismespecifik indsats i skolen. De vælger i stedet at tildele skolen økonomiske midler for at understøtte og sikre den særlige indsats som kræves. Forældrene klager over afgørelsen, men får ikke medhold. 16

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

Tilbud til sårbare børn og unge

Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;

Læs mere

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet 1 Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune... 1 1. Forord... 4 2. PRINCIPPER FOR INDSATSEN OVER FOR BØRN OG UNGE... 5 3. SERVICENIVEAU...

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder,

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov Rebild Kommune Center for Familie & Handicap Sundhed Hobrovej 88 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 Fax 99 88 89 99 E-mail: bu@rebild.dk Sikker e-post kan sendes til adressen sikkerpost@rebild.dk

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for børn og unge med særlige behov Handicap.

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for børn og unge med særlige behov Handicap. Samlet kvalitetsstandard for aflastning for børn og unge med særlige behov Handicap. 1 Samlet kvalitetsstandard for aflastning for børn og unge med særlige behov - Handicap Den samlede kvalitetsstandard

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler Serviceniveau og styring børneområdet - Nogle eksempler Sagt om faglighed og økonomi Socialministeren på samråd i april 2010: Men jeg er ikke enig i præmissen om, at jo flere penge vi bruger på området,

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2017

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2017 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Målgruppe Mål med ydelsen Ydelsens indhold Kriterier for tildeling af indsatsen Forældre til et barn/en ung,

Læs mere

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov

Serviceniveau for ydelser til børn og unge med særlige behov Rebild Kommune Center for Familie & Handicap Sundhed Hobrovej 88 9530 Støvring www.rebild.dk Tlf. 99 88 99 88 Fax 99 88 89 99 E-mail: bu@rebild.dk Sikker e-post kan sendes til adressen sikkerpost@rebild.dk

Læs mere

Vejledende serviceniveau for særlig støtte til udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelser i Vordingborg Kommune

Vejledende serviceniveau for særlig støtte til udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelser i Vordingborg Kommune 1 Vejledende serviceniveau for særlig støtte til udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelser i Udgivet af Revideret maj Udarbejdet af: Børne- og Familiesekretariatet Valdemarsgade 43

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet

Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet 1 Principper for indsatsen overfor sårbare børn og unge Serviceniveauet udmønter Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik og sigter på at skabe de bedst mulige

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Muligheder for træning af børn i København

Muligheder for træning af børn i København Muligheder for træning af børn i København Side 2 Indhold Kære forælder i Københavns Kommune 4 Genoptræning efter hospitalsbehandling 5 Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi efter henvisning fra

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge

Tværfagligt samarbejde om børn og unge. Store Praksisdag 26. januar Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Tværfagligt samarbejde om børn og unge Store Praksisdag 26. januar 2017 Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Fællesrådgivningen for Børn og Unge Program Kort om mig Hvornår kan vi samarbejde? Kommunal organisering

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven HBF Landskursus 29.09.2012 Om serviceloven Lovgivningen: Retssikkerhedsloven Dagtilbudsloven Beskæftigelseslovgivningen Serviceloven Sundhedsloven Folkeskoleloven UU-loven Familien SPS-loven Voksen specialuv.

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.

Læs mere

Grundlag og principper for indsatsen. Serviceniveau

Grundlag og principper for indsatsen. Serviceniveau Grundlag og principper for indsatsen Serviceniveau 1 Grundlag og principper for indsatsen For børn og unge med særlige behov. Rebild Kommune 2013 Rebild Kommune Center Familie & Handicap Skørpingvej 7,

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere

Bilag til Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Bilag til Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Bilag til Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. BILAG TIL SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Kort introduktion... 3 Niveaudeling

Læs mere

Børne- og Ungepolitik 2013-2016

Børne- og Ungepolitik 2013-2016 UDKAST november 2012 Børne- og Ungepolitik 2013-2016 Vision: Fredericia former fremtiden - På vej mod de bedste Børn og unge vokser op i en verden, hvor de nære fysiske og sociale rammer om samvær er under

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Familieafdelingen indgår i det tidlige tværfaglige samarbejde bl.a. ved deltagelse i stafetlogmøder i lokalområderne.

Familieafdelingen indgår i det tidlige tværfaglige samarbejde bl.a. ved deltagelse i stafetlogmøder i lokalområderne. 11.3 Familieområdet Organisation: Familieområdet omfatter Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedsplejen, Familiecenter Sabroegaarden, Multi, og Familiesektionen (tilbud til børn og unge med særlige

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Tilbud for børn, unge og familier i Halsnæs Kommune

Tilbud for børn, unge og familier i Halsnæs Kommune Tilbud for børn, unge og familier i Halsnæs Kommune August 2012 1 Indholdsfortegnelse TILBUD FOR BØRN, UNGE OG FAMILIER I HALSNÆS KOMMUNE 1 FORORD 4 TILBUD 5 Vejledning og rådgivning 5 ÅBEN (ANONYM) RÅDGIVNING

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009 Støttemuligheder efter Lov om social service Fensmarkskolen 28.10.2009 Kommunens opdeling - Skoleforvaltning - PPR pædagogisk psykologisk rådgivning - Socialforvaltning - Handicaprådgivning Specialbistand

Læs mere

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten Oprettelse af knasttilbud i en daginstitution for børn, der har behov for særlig hensyntagen og støtte. Projektet forventes afsluttet med projektrapport

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Bostedet Vangeleddet

Bostedet Vangeleddet Bostedet Vangeleddet Beboerne fremmer deres udvikling, selvstændighed og sundhed gennem velfærdsteknologi og socialpædagogiske tiltag. Vision: Bostedet Vangeleddet er førende i forhold til velfærdsteknologi

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Serviceudgifter 141.298 136.652 135.279 135.279. 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 7.930 7.930 7.930 7.930

Serviceudgifter 141.298 136.652 135.279 135.279. 03.22.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning 7.930 7.930 7.930 7.930 Familieområdet Opgaver under området Budget omfatter udgifter i forbindelse psykologbetjening på skole og institutioner mv, børns og unges ophold uden for hjemmet, forebyggende foranstaltninger, rådgivning

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service

Støttemuligheder efter Lov om social service Støttemuligheder efter Lov om social service Kreds Limfjord 1.3.2017 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 02 March 2017 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Forebyggende foranstaltninger

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Forebyggende foranstaltninger Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Forebyggende foranstaltninger Vedtaget af Børneudvalget den 6. december 2010 og den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til borgere med autisme og andre udviklingsforstyrrelser Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Serviceramme Støtte i eget hjem Titel

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Eksempel på beslutningskompetenceplan Eksempel på beslutningskompetenceplan Kompetenceplaner handler om, hvem der har kompetence til at give bevilling og træffe afgørelser. I dette eksempel angives hvem, der har kompetence til at hhv. indstille

Læs mere

Støttemuligheder til børn.

Støttemuligheder til børn. Støttemuligheder til børn. Kreds Østjylland 30.11.2016 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Thursday, 01 December 2016 1 Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.

Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere