Ballen færgehavn. Ikke-teknisk resumé. 11. oktober 2013
|
|
- Bodil Jørgensen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ballen færgehavn Ikke-teknisk resumé 11. oktober 2013
2 Seacon dokumentnr.: L002 Revisionsnr.: 3 Forfatter: Stine Gro Jensen (SGJ) Signe Dons (SIG) Anke Struve (AS) Kvalitetssikring: Anke Struve, Ole Kåre Jensen og Hans Ohrt (Seacon) Ulrik Max Jørgensen (A1 Consult) Rekvirent: Rekvireret af A1 Consult for Samsø Kommune Grundkort: Indeholder data fra Geodatastyrelsen og Danske Kommuner, Matrikelkort, FOT, Landinddelinger Copyright Søfartsstyrelsen, AIS-data (Søfartsstyrelsen, 2013) DOK NR L002 2 Copyright COWI, DDO land 2012
3 BALLEN FÆRGEHAVN Ikke-teknisk resumé 11. oktober 2013 Seacon dok.nr.: L002 Revisionsnr.: 3 Forfatter(e): Kvalitetssikring: Godkendt af: Stine Gro Jensen Signe Dons Anke Struve Anke Struve, Ole Kåre Jensen og Hans Ohrt (Seacon) Ulrik Max Jørgensen (A1 Consult) Hans Ohrt L002 3
4 INDHOLD 1IKKE-TEKNISK RESUMÉ BAGGRUND FOR PROJEKTET BESKRIVELSE AF BALLEN FÆRGEHAVN BESKRIVELSE AF VEJPROJEKTET ALTERNATIVER MILJØPÅVIRKNINGER AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OVERVÅGNING L002 4
5 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ L002 5
6 1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Denne VVM-redegørelse og miljørapport omhandler etableringen af Ballen Færgehavn med tilhørende vejprojekt på Samsø samt miljøvurdering af tilhørende kommuneplantillæg (nr. 1 og 2 til Kommuneplan ) og Lokalplan nr. 78 og 79. VVM-redegørelsen beskriver, analyserer og vurderer projektets virkninger på miljøet i forbindelse med anlæg og drift af den nye færgehavn og de tilknyttede veje. 1.1 BAGGRUND FOR PROJEKTET Samsø Kommune ønsker at reducere sejltiden mellem Samsø og Sjælland med en ny og effektiv rute mod øst. Kommunen har en forventning om, at en hurtigere forbindelse bl.a. vil føre til en positiv erhvervsudvikling, flere arbejdspladser og vækst på Samsø. En ændring af ruten med afgang fra Ballen i stedet for afgang fra Kolby Kås vil reducere sejlafstanden til Kalundborg fra 22 sømil til 17 sømil, svarende til 23 %. Se Figur 1. Sejltiden kan derved bringes ned på maksimalt 1 time og 15 minutter mod 1 time og 50 minutter i dag. En forkortet rute vil ligeledes reducere brændstofforbruget og besætningsudgifterne. Etablering af en ny færgehavn ved Ballen vil kræve en udbygning af vejnettet til og fra havnen. FIGUR 1 Omlægning af sejlruten mellem Sjælland og Samsø. Transportministeriet, som udbyder færgedriften, og Samsø Kommune, som er bygherre for færgehavnen, har opsat nogle krav til den kommende færgehavn, som har været udgangspunktet for designet af færgehavnen. Derudover er der som grundlag for det endelige havnelayout lavet en række feltundersøgelser og beregninger af bl.a. geologien, bølgeforhold og havets strømforhold. Desuden er det blevet simuleret, hvordan det ville være, at sejle ind og ud af den nye havn L002 6
7 1.2 BESKRIVELSE AF BALLEN FÆRGEHAVN Ballen Færgehavn bliver etableret ved Balleshage ca. 1 km syd for Ballen på Samsøs østkyst. Havneområdet bliver sluttet til vejnettet ved Nørreskiftevej og Slagterivej, og vejnettet bliver udbygget til at kunne betjene trafikken fra havnen. Se efterfølgende afsnit 1.3 for beskrivelsen af vejprojektet. I forbindelse med planlægningen af projektet er der blevet designet to forskellige havnelayout. Havnelayout 1 (Se Figur 2) er udformet til en ca. 140 m lang færge, da Transportministeriet har stillet krav om, at havnen skal kunne godkendes til en færge af denne længde. Transportministeriet har efterfølgende underskrevet en kontrakt med Danske Færger A/S, om at de vil stå for sejladsen på den nye rute de første 10 år (dvs. i perioden ). Den første færge, der vil blive anvendt på ruten, vil være den 91 m lange Kanhave, som i dag sejler mellem Hou og Sælvig (mellem Jylland og Samsø). Havnelayout 2 (se Figur 3) er derfor designet til en færge på ca. 100 m længde, men kan i fremtiden udvides til en 140 m færge, hvis det viser sig nødvendigt. Havnelayout 2 tager hensyn til, at en mindre færge er mere følsom overfor bølgepåvirkning. I designet er der lagt vægt på at minimere den uro, der skabes af bølgerne i havnen, idet for meget uro kan begrænse muligheden for færgeafgange. Den væsentligste forskel i design er, at Havnelayout 1 har en ØNØ-vendt indsejling, mens Havnelayout 2 har en NNØvendt indsejling. I forhold til miljøet er den væsentligste forskel på de to havnelayout, at havbunden ved etablering af Havnelayout 2 skal uddybes mindre. Dette skyldes, at en mindre færge kræver mindre vanddybde og dermed en mindre sejlrende. FIGUR 2 Oversigtsplan af Havnelayout 1. Målestok 1: L002 7
8 FIGUR 3 Oversigtsplan af havnelayout 2. Målestok 1:1000. Den senere miljøvurdering af Ballen Færgehavn tager for de fleste parametre udgangspunkt i Havnelayout 1, selvom Samsø Kommune regner med at etablere en havn ud fra Havnelayout 2. Det er valgt for at være på den sikre side i forhold til miljøet. Havnelayout 1 forventes at omfatte større miljøpåvirkninger, hvorfor det anses for et worst case scenario i sammenligning med Havnelayout 2. Kun i få tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvilket havnelayout, der er worst case scenario, vil begge havnelayout blive vurderet (særligt ved de visuelle forhold). Færgehavnen bliver for begge havnelayout trukket fri af den eksisterende kystskrænt og etableret ud for den nuværende kystlinje. Det nuværende forløb af kystlinjen og den bagvedliggende kystskrænt ændres således mindst muligt. Færgelejet bliver etableret som et traditionelt såkaldt L-leje, hvis navn relaterer til, at formen på lejet ligner bogstavet L. Denne konstruktion øger fleksibiliteten, da flere færger fra den nuværende flåde kan benytte L-lejer. Det er muligt at forlænge konstruktionen med en pælekonstruktion, en såkaldt duc d albe, hvis der opstår et behov for en ekstra fiksering af den bagerste del af færgen. Udrustningen af færgelejet afhænger af, hvilken færge der skal sejle på ruten. Den typiske udrustning består af affendring, så færgen ikke støder ind i kajen, klaparrangement med landfast broklap i klapgrav, så bilerne kan køre af og på færgen, samt fortøjning, så færgen ligger fikseret i L-lejet. Derudover forsynes lejet med en bundsikring, som skal sikre bassinbunden mod skrueudskæringer. Færgehavnen bliver afskærmet med i alt 600 m stenmole. Molerne, der strækker sig ca. 300 m ud fra kysten, bliver afsluttet med to lodrette molehoveder. Sejlrenden bliver etableret på 7,5 m dybde for Havnelayout 1 og 5,5 m dybde for Havnelayout 2. Dybderne gælder også for havnebassinet. Vanddybden er i dag 1,5 4,5 m. Indsejlingen bliver afmærket med to fyr på molehovederne og et fyr i baglandet som navigationsbelysning (et sektorfyr). Veje og pladser bliver efter solnedgang oplyst med nedadrettet LED-belysning, der er mere strømbesparende end traditionel belysning L002 8
9 Baglandets befæstede arealer udgøres af til- og frakørselsveje, stier, p-pladser, kajgade samt opmarchareal til de biler, der venter på at køre på færgen. Der bliver anlagt opmarchbaner svarende til i alt 200 personbiler, og som en del af opmarcharealet bliver der etableret trailerparkering. Derudover omfatter de befæstede arealer parkeringsfaciliteter for langtids- og korttidsparkering, taxi-, handicap- og cykelparkering. Nord for færgelejet bliver der opført en ventesalsbygning, overdækket ly og evt. en bygning til rederiet. Derudover bliver der opført en række konstruktioner, som er nødvendige for færgedriften. Blandt disse er et overdækket billetteringsområde, der bliver placeret ved indkørslen til opmarchområdet, et landgangsanlæg for gående på lejets langside, faciliteter for forsyning af færgen med olie, ferskvand og landstrøm, samt aflevering af affald og spildevand. Placering og omfang af disse faciliteter og af landgangsanlægget afhænger af størrelsen af den indsatte færge. For at projektet ikke blokerer for en tur langs stranden, bliver der etableret en strandtrappe, der forbinder stranden henover adgangsvejen til færgehavnen. Ud over strandtrappen bliver der etableret en række udsigtsposter, der bringer turister og ventende passagerer tættere på vandet ANLÆGSAKTIVITETER Det er planen, at Ballen færgehavn bliver bygget i 2014 med igangsætning i starten af 2014 og en delaflevering og opstart af færgeruten 1. oktober Den endelige anlægsaflevering forventes den 1. marts Anlægsaktiviteterne vil omfatte uddybnings- og opfyldningsarbejder, klapning (bortskaffelse) af overskydende sediment på havet, pæle- og spunsramning, gravearbejder på land samt etablering af stenmoler, molehoveder og bundsikring i lejet. Afslutningsvis bliver bygningerne opført, diverse installationer installeret og belægningsarbejder (f.eks. fremføring af forsyninger) udført, og der bliver etableret havnebelysning, tåge- og navigationsbelysning. Materialet fra de uddybede områder bliver så vidt muligt genanvendt i det nye bagland. Forbruget af tilførte materialer til opfyldning er derfor relativt lille. Råstofforbruget vil primært bestå af stenmaterialer (moler), stål (spuns, forankring, armering, stålrør), beton (fundamenter), belægninger, tropisk træ (pæle), sand og ral. I alt bliver der uddybet ca m 3 havbund for Havnelayout 1 (og m 3 for Havnelayout 2), hvoraf ca m 3 (både Havnelayout 1 og 2) forventes, at kunne blive anvendt i det nye bagland. Er der herefter uddybningsmateriale tilovers, bliver det sejlet til en godkendt klapplads på havet. I baglandet til den nye færgehavn bliver der desuden indbygget ca m 3 oprensningsmateriale fra sejlrenden til den eksisterende Ballen Havn, samt materialer fra kystskrænten, som bliver bortgravet i forbindelse med etablering af en adgangsvej til den nye færgehavn. Yderligere bliver der leveret mindre mængder sand fra et råstofområde på havet eller grus fra en lokal grusgrav på Samsø. Molerne vil bestå af ralmateriale fra et råstofområde på havet og granitsten, som bliver sejlet til Samsø fra stenbrud i Sverige eller Norge. Til kajkonstruktionen og andre stålkonstruktioner bliver der anvendt stål og beton til fundamenter, bundsikring og øvrige betonkonstruktioner. Molehovederne bliver enten udført af tropiske træpæle (ca. 200 m 3 certificeret træ) eller alternativt af en lodret stålindfatning af spuns eller pæle. Som det første bliver der etableret en kørevej til byggeområdet ved udgravning i kystskrænten, og der bliver uddybet en adgang ind til området for det fremtidige færgeleje L002 9
10 Uddybningsmaterialerne bliver anvendt i opfyldningsområdet. Kajspuns og stenskråninger bliver etableret, så opfyldningsområdet bliver inddæmmet. Derved bliver der spildt mindre sediment i havet. Der bliver uddybet ved molehovederne, inden molerne udbygges fra land. Sideløbende med molebyggeriet vil havnebassinet blive uddybet DRIFTSAKTIVITETER Havnen skal alene anvendes som færgehavn. Derfor vil alle aktiviteter på havneområdet og alle anløb af havnen relatere sig hertil. Der skal dagligt sejles mindst to dobbeltture. Der skal således være mindst to daglige afgange fra Ballen Færgehavn og to daglige afgange fra Kalundborg Færgehavn. I højsæsonen og ved andre højaktivitetsdage vil det være nødvendigt med 4 dobbeltture mellem Ballen og Kalundborg. Det tidligste acceptable afgangstidspunkt er kl. 6.00, og det seneste acceptable ankomsttidspunkt er kl Første daglige afgangstidspunkt fra Samsø må ikke være senere end kl Det er derfor forudsat, at færgen vil overnatte i Ballen Færgehavn, og at der vil være almindelige serviceog forsyningsaktiviteter i perioder op til afgang og efter ankomst. Det kan f.eks. være aktiviteter som rengøring, catering, påfyldning af ferskvand, samt bortskaffelse af spildevand og affald og udførelse af småreparationer. 1.3 BESKRIVELSE AF VEJPROJEKTET Det er blevet undersøgt, hvordan den nye færgehavn bedst bliver forbundet med det eksisterende vejnet, så adgangen til færgehavnen bliver sikret. Det er vurderet, at en tilslutning af færgehavnen direkte til det eksisterende vejnet ved Nørreskiftevej ikke er tilstrækkelig. Nørreskiftevej og Slagterivej, som i givet fald skal afvikle trafikken, er ikke brede nok. Desuden er det vurderet, at der med den øgede trafik fra færgehavnen vil opstå pladsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige problemer omkring Trekanten i Brundby. På de øvrige veje vurderes de trafikale forhold tilstrækkelige for at kunne afvikle den øgede trafik til og fra færgen. Der er udarbejdet to forslag til, hvordan Ballen Færgehavn tilsluttes vejnettet på Samsø. Vejforløb 1 baserer sig på en udbygning af det eksisterende vejnet, og Vejforløb 2 baserer sig på anlæg af nye veje VEJFORLØB 1 Vejforløb 1 omfatter etableringen af en ny vej fra færgehavnen til Nørreskiftevej, en udvidelse af Nørreskiftevej frem til Ballenvej og en udvidelse af Trekanten i Brundby, se Figur 4. Nørreskiftevej bliver udvidet fra 4,5 m til en bredde på 6,5 m, og der bliver etableret rabatter langs begge sider af vejen. Rabatterne sikrer, at der er tilstrækkelig oversigt ved ejendommene langs vejen. Trekanten i Brundby bliver udvidet, så to sættevogne (lastbil med anhænger) kan passere hinanden uden, at de kommer uden for kørebanen. I Trekanten bliver der desuden etableret en 0,5 m bred rabat i begge vejsider. På den resterende strækning gennem Brundby kan to sættevogne i dag passere hinanden uden at komme uden for kørebanen. De eksisterende adgangsforhold til Trekanten og Nørreskiftevej bliver de fleste steder bevaret. En undtagelse er den østlige gren af Gammelløkkevej og den sydlige gren af Skolebakkevej, som hver bliver lukket i den ende, der vender mod Nørreskiftevej. Krydsene ved Gammelløkkevejs vestlige tilslutning til Nørreskiftevej og Nørreskiftevejs tilslutning til Ballenvej bliver udbygget til de nye forhold. Der bliver ikke etableret stier langs de udbyggede veje, men der bliver etableret en stiforbindelse fra havnen til Slagterivej. På denne måde bliver de svage trafikanter ledt sikker frem til en af de veje, der vil være mindre belastet af trafik fra færgen L002 10
11 Ved udvidelsen af vejen til Vejforløb 1 bliver der inddraget en del af markerne langs Nørreskiftevej og mindre områder af enkelte ejendomme på Nørreskiftevej og en enkelt ejendom på Skolebakkevej i Brundby. Desuden bliver Nørreskiftevejs passage af et vandløb nyetableret. FIGUR 4 Vejforløb 1 udvidelse af eksisterende vejnet VEJFORLØB 2 Vejforløb 2 omfatter anlæg af nye veje. Der vil være en ny strækning mellem færgehavnen og Ballenvej og en omfartsvej øst om Brundby. Se Figur 5. De to nye veje bliver etableret med en kørebanebredde på 6,5 m og to rabatter på 1,5 m. Nørreskiftevej bliver sluttet til den nye vej vest for færgehavnen. Slagterivej bliver lukket for gennemkørsel i den sydlige ende. Der er udarbejdet to alternative forslag til, hvordan den nye vej fra færgehavnen bliver sluttet til Ballenvej. Ved alternativ 1 bliver den nye vej sluttet til Ballenvej i et T-kryds. Ved alternativ 2 går den nye vej direkte over i Ballenvej og bliver den nye hovedvej. Den østlige del af Ballenvej bliver ved alternativ 2 sluttet til den nye vej i et T-kryds. Omfartsvejen øst for Brundby vil gå direkte over i vejen til Ballen (Skolebakkevej) og vejen til Tranebjerg (Brundbyvej). Den del af Skolebakkevej og Brundbyvej, der fører mod Brundby, bliver sluttet til den nye omfartsvej i et T-kryds. Der bliver ikke etableret stier langs de to veje. Til gengæld bliver der etableret en sti fra færgehavnen til Nørreskiftevej. Mellem Nørreskiftevej og Slagterivej bliver der etableret en krydsning af den nye vej. På denne måde bliver de svage trafikanter ledt sikkert frem til de veje, der ikke vil være belastet af trafik fra færgen L002 11
12 FIGUR 5 Vejforløb 2 - ny vej til færgehavnen og omfartsvej ved Brundby ANLÆGSAKTIVITETER Vejarbejdet vil foregå samtidigt med etableringen af færgehavnen. Afhængigt af årstiden vil det tage op til seks måneder at anlægge vejene. Den endelige anlægsaflevering forventes den 1. marts Anlægsaktiviteterne vil omfatte opbrydning af belægninger, afrømning af muld, jordafgravning, jordflytning, afvandingsarbejder, belægningsarbejder, muldudlægning og en række mindre afsluttende arbejder. De eksisterende materialer vil så vidt muligt blive genanvendt. Adgang til ejendommene langs eksisterende veje vil blive sikret i hele anlægsperioden DRIFTSAKTIVITETER Driftsfasen for de nye veje starter umiddelbart efter, at vejene er åbne for trafik. Om vinteren vil vejene blive ryddet for sne. I den øvrige del af året vil der foregå græsslåning, og afstribningen og asfalten vil blive vedligeholdt. Med en del års interval vil slidlaget på vejen blive udskiftet. 1.4 ALTERNATIVER Som alternativer for en færgehavn syd for Ballen ved Balleshage har det været overvejet at udvide den eksisterende Ballen Havn til færgehavn eller at placere en ny færgehavn ved Nørreskifte. Desuden har det været overvejet at placere færgehavnen som en ø på dybere vand. Hovedforslaget om en færgehavn ved Balleshage er dog vurderet som den optimale løsning ud fra overvejelser om bl.a. sejladstid for færgen, tilknytning af færgehavnen til L002 12
13 vejnettet på Samsø og miljøpåvirkninger fra projektet herunder ressourceforbrug og virkninger på lokalbefolkningen. Et alternativ, hvor der ikke bygges nogen færgehavn, et såkaldt 0-alternativ, svarer til beskrivelsen af de eksisterende forhold, som fremgår af afsnit MILJØPÅVIRKNINGER Vurderingen af miljøpåvirkningerne er inddelt i en række emner. For hvert emne bliver først de eksisterende forhold beskrevet. Herefter redegøres der for de miljøpåvirkninger, som den nye færgehavn og tilhørende vejprojekter vil have i anlægsfasen og i driftsfasen. Vurderingen viser, at de største miljøpåvirkninger vil forekomme inden for emnerne Landskabet og de visuelle forhold (afsnit 1.5.1), Kystmorfologi og hydrografi (afsnit 1.5.3), Trafikale forhold (afsnit ) og Befolkning (afsnit ) LANDSKABET OG DE VISUELLE FORHOLD Landskabet i området er forholdsvist fladt. Der er spredte gårde og marker med bevoksede diger og levende hegn. Disse afspejler stadig nogle af de historiske strukturer i landbrugslandskabet. Markerne bliver dyrket helt ud til en stejl kystskrænt, som ligger ud til en smal stenet strand ved havet. Landsbyen Brundby ligger på en lille bakke med udsigt til Samsø Bælt, og Ballen ligger ud til kysten nord for projektområdet. Landskabet i området er ifølge kommuneplanen af særlig interesse. En ny færgehavn vil være en markant ændring af det forholdsvis uforstyrrede kystlandskab. Se Figur 6. Ændringen vil være mest tydelig, når færgen ligger i havn, især set fra stranden. Fra baglandet er selve det tekniske havneanlæg delvist skjult af kystskrænten. Om natten ses belysningen fra havnen og delvist fra færgen, som vil være i havnen om natten. FIGUR 6 Færgehavnen (Havnelayout 2) set fra kystskrænten syd for havnen. En ny vej med skråningsanlæg på dele af strækningen (Vejforløb 2) gennem det ellers uforstyrrede landskab vil ligeledes være en væsentlig ændring, og den vil ikke være i tråd med kommuneplanens ønske om at friholde det åbne land for anlæg af nye større veje. En ny vej vil desuden gennemskære nogle af digerne øst for Brundby, hvilket vil sløre de L002 13
14 kulturhistoriske strukturer. Se Figur 7. En udvidelse af eksisterende veje (Vejforløb 1) vil påvirke landskabet i mindre grad. Se Figur 8. I perioder med anlægsarbejde samt i driftsfasen omkring færgeankomst/-afgang, vil trafikken til og fra færgen føre til uro i landskabet. FIGUR 7 Udsigten fra Brundby Stubmølle over Vejforløb 2. I horisonten ses den nye færgehavn med færgen, når den ligger i havn. Skråningerne langs vejen er illustreret med nogle linjer, der understøtter visualiseringen. Linjerne vil ikke være der i virkeligheden. Skråningerne vil opleves mere markante fra en placering tæt på dem. FIGUR 8 Landskabet og Nørreskiftevej efter udvidelsen af denne (Vejforløb 1) JORD OG GRUNDVAND Jordbunden i området består overvejende af aflejringer fra sidste istid, og der findes et beskyttende lerlag over grundvandet. I både anlægs- og driftsfasen vil der være almindelig L002 14
15 forurening af vejenes rabatjord fra trafikken. Grundvandet vil ikke blive påvirket af projektet. De nærmeste eksisterende kortlagte jordforureninger ligger i Ballen By og bliver ikke påvirket af projektet KYSTMORFOLOGI OG HYDROGRAFI Kysten er i dag naturpræget med en stejl kystskrænt og en stenet strand, og den har været forholdsvis uforandret de sidste mange år. Fremover vil indtrykket af kysten blive domineret af et teknisk anlæg, færgehavnen, hvilket vil udgøre en væsentlig forandring. Hele havnen bliver etableret således, at den er trukket fri af kysten. Derved bliver den fri passage langs kysten sikret. Kystskrænten bliver tilpasset (terrænreguleret) den nye adgangsvej til havnen. Havet transporterer sedimentet langs kysten og fører det overvejende i nordlig retning. En del af sandet vil indledningsvist blive fanget bag færgehavnens sydlige mole, hvorved der med tiden vil blive opbygget en strand. Indtil den nye strand har fundet en naturlig ligevægt, kan det føre til, at mindre sand bliver tilført kysten nord for færgehavnen. Denne effekt er dog af begrænset omfang og midlertidig. Det er desuden muligt at tilføre området nord for færgehavnen sand fra tilsanding af sejlrenden (jævnfør afsnit 1.6 om afværgeforanstaltninger) FLORA OG FAUNA PÅ LAND Omgivelserne til projektet er præget af landbrug, og der forekommer kun få spredte steder af naturmæssig interesse. Blandt disse er nogle vandhuller, sten- og jorddiger (se Figur 9), samt en eng, hvor lille vandsalamander, skovfirben og snog kan forekomme. Andre arter er ikke blevet observeret i området, men kan muligvis forekomme. Det er arter som stålorm og butsnudet frø samt pindsvin, hare og dådyr. Der forventes ingen sjældne landfugle, og de registrerede blomster har lav botanisk værdi (de er almindelige arter). I anlægsfasen vil etableringen af færgehavnen og udvidelsen af eksisterende vej samlet set kun have en ubetydelig virkning på planter og dyr. Vurderingen bygger blandt andet på, at der ikke bliver inddraget beskyttede naturområder eller særlige yngle- og rasteområder for dyrelivet. Desuden foregår anlægsarbejderne gradvist over en længere periode. Derved kan enkelte dyr tilpasse sig og finde alternative områder, hvis anlægsaktiviteterne er for forstyrrende. Tilsvarende vil driftsaktiviteterne have en ubetydelig virkning på planter og dyr som følge af øget trafik. Påvirkningen vil bestå af en lidt højere risiko for trafikdrab af de dyr, som lever i nærområdet. Samlet set vil den største påvirkning af planter og dyr være fra anlægsarbejdet ved etablering af Vejforløb 2. Arbejdet vil føre til gennembrud af syv sten- og jorddiger med bevoksning, som kan være levested for både planter og dyr. Den biologiske værdi af disse jord- og stendiger er dog lav. Desuden vil dyr og planter kunne sprede sig langs de nye grøfter og vejanlæg. Det vurderes, at påvirkningen er ubetydelig for de samlede bestande af dyr og planter L002 15
16 FIGUR 9 Vandhul nær kysten syd for projektområdet (til venstre) og sten- og jorddige øst for Brundby (til højre). Påvirkningen af arter, som er beskyttet ifølge lovgivning om Natura 2000 og Habitatdirektivets Bilag IV, er vurderet i afsnit NATURFORHOLD PÅ HAVET Havbunden i området er overvejende sandet med sten og grus på lavere vand. Den er ikke forurenet og er levested for havbundens planter og dyr samt fiskeyngel, uden dog at være rig på særligt mange arter. Desuden forekommer der fisk og enkelte vandfugle i området. Der er ikke konstateret opblomstringer af giftige alger eller iltsvind i området øst for Samsø. Anlægsarbejderne vil føre til en gradvis ændring af forholdene på havet, ved at områder inddrages til projektet, og ved at der graves i havbunden. Graveaktiviteterne og klapning af overskydende sediment i havet kan føre til, at noget af sedimentet bliver spild og spredt til de omgivende områder. Lyset kan derved få sværere ved at trænge gennem vandet og havbundens dyr og planter kan påvirkes af aflejret sediment. Baseret på beregninger af sedimentets spredning bliver det vurderet, at sedimentaflejring og koncentrationerne af sediment i vandfasen vil være af et midlertidigt, lokalt og begrænset omfang, der ikke vil medføre varige påvirkninger af havbunden, vandkvaliteten samt dyr og planter i området. Nogle områder af havet vil i driftsfasen være inddraget til færgehavnen, og havnen vil lokalt føre til permanente ændringer i bølge- og strømforhold. Naturforholdene på havet vil desuden blive påvirket af færgedriften og aktiviteter på havneområdet. Ændringerne er dog ubetydelige i forhold til det samlede område, hvor denne natur forekommer. Stenmolerne i konstruktionen af den nye færgehavn kan give anledning til dannelsen af nye levesteder, og nogle arter vil med tiden kunne tilpasse sig de nye forhold NATURA 2000 OG BILAG IV-ARTER Nogle naturområder og plante- og dyrearter kræver en særlig beskyttelse. Til disse hører de såkaldte Natura 2000-områder og de såkaldte Bilag IV-arter. Den nye færgehavn ligger ikke i et Natura 2000-område, og det nærmeste område (Natura 2000-område nr. 55) ligger ca. 5 km nord for den planlagte færgehavn. Det er kun færgehavnens anlægsarbejde og ikke vejprojektets, der potentielt kan påvirke det nærmeste Natura 2000-område, ved at arbejdet fører til støj under vandet og spild af sediment i havet. Rev, men også sandbanker og lavvandede bugter og vige, er særligt følsomme overfor spild af sediment. Det er dog vurderet, at Natura 2000-området ikke bliver påvirket væsentligt af anlægsarbejderne. Det samme gælder for påvirkninger fra færgehavnens drift og vedligeholdelse. Følgende Bilag IV-arter kan muligvis forekomme nær ved færgehavnen eller de 2 vejforløb: Langøret flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, marsvin, markfirben, stor L002 16
17 vandsalamander, spidssnudet frø og grønbroget tudse. I anlægsfasen kan det ikke udelukkes, at enkelte marsvin kan blive påvirket af støj, og at enkelte krybdyr og padder kan blive påvirket af vejtrafik. Det er dog vurderet, at det kun er enkelte dyr og ikke bestande af dyr, der bliver påvirket. Desuden kan påvirkningen af de enkelte dyr afværges (jævnfør afsnit 1.6). Det vurderes samlet set, at de Bilag IV-arter, der muligvis forekommer i området, ikke bliver påvirket væsentligt i anlægs- og driftsfasen KULTURARV Der forventes ingen fund af fortidsminder i anlægsområdet på havet. Anlægsarbejdet vil dog blive standset, hvis der bliver fundet spor af fortidsminder under arbejderne. På landsiden forekommer flere fund og fortidsminder nær projektet. Hertil tæller den fredede rundhøj Selleshøj, der ligger nær kystskrænten (se Figur 10). Desuden findes der fredede og bevaringsværdige bygninger. Stubmøllen i Brundby er blandt andet fredet (se Figur 10). Sammen med dens omgivelser er møllen udpeget som et såkaldt kulturmiljø, fordi de tilsammen afspejler en kulturhistorisk tidsperiode. I projektområdet forekommer desuden sten- og jorddiger af kulturhistorisk værdi. Inden anlægsarbejdet bliver området undersøgt for fortidsminder ved arkæologiske undersøgelser. Under anlægsarbejdet vil der desuden være særlig opmærksomhed på eventuelle nye fund nær eksisterende spor fra tidligere bopladser. FIGUR 10 Rundhøjen Selleshøj (til venstre) og Brundby Stubmølle (til højre billedet er taget af Realdania). En udvidelse af det eksisterende vejnet (Vejforløb 1) vil inddrage en mindre del af et dige, hvorimod der ved etablering af en ny vej (Vejforløb 2) gennembrydes syv diger. Dette vil medføre en forringelse af kulturarven med hensyn til bevaringen af sten- og jorddiger på Samsø, og det kræver en tilladelse fra Samsø Kommune. Projektets virkninger på oplevelsesværdien af kulturarven fremgår af det efterfølgende afsnit om Rekreative interesser REKREATIVE INTERESSER Nær projektområdet er der et bredt udvalg af oplevelser både inden for kulturhistorie og natur. Flere personer vil kunne få gavn af disse oplevelser i fremtiden, hvis færgen fører flere besøgende til området. Projektet påvirker dog også en række af oplevelsesmulighederne. På havet kan blandt andet badevandet blive påvirket gennem spild af sediment fra gravearbejderne i anlægsfasen. Sedimentet kan føre til, at badevandet i en kortere periode kan blive lidt mindre klart. Desuden kan en gåtur langs stranden blokeres af anlægsarbejdet til færgehavnen, hvorimod en strandsti sikrer passage langs kysten i form af en sti hen over tilkørselsvejen til havnen L002 17
18 Lystfiskeri bliver påvirket ved, at en foretrukken lokalitet for lystfiskere bliver inddraget af projektet. Det vil dog forsat være muligt at fiske fra kyststrækningen nær færgehavnen. Lystsejlere, kajakroere og lignende vandsportsudøvere skal fremover pga. anlægsfartøjerne og færgefarten være mere opmærksomme end hidtil, når de passerer området. Denne påvirkning er dog også vurderet som begrænset. Færgehavnen kan også føre til påvirkninger på land. Bl.a. kan en lyspåvirkning af Samsø Observatorium, som ligger ca. 300 m fra færgehavnen, ikke udelukkes. Der bliver dog truffet foranstaltninger, som begrænser gener fra færgehavnens og færgens belysning om natten. Anlægsarbejdet for havnen og færgetrafikken i driftsfasen kan desuden i perioder føre til støj nær kulturhistoriske lokaliteter på land såsom rundhøjen Selleshøj. Støjen kan påvirke oplevelsen af disse steder. På samme måde som for færgehavnen kan støj fra trafikken på vejforløbene forstyrre oplevelsen af kulturhistoriske værdier som rundhøjen Selleshøj og landsbymiljøet med Stubmøllen i Brundby i tidsbegrænsede perioder under anlæg og drift. En anden påvirkning fra vejforløbene er en forstyrrelse som følge af anlægsarbejdet. Arbejdet kan forstyrre de personer, der passerer projektområdet på deres vandre-, løbe-, ride- eller cykeltur. På samme måde kan personer forstyrres, der er på deres vej til og fra et udflugtsmål. Det kunne f.eks. være besøgende til Ballen Havn og Samsø Observatorium. Samsø Marathon kan i anlægsfasen blive påvirket af anlægsarbejder på Ballenvej og Skolebakkevej, samt på strækningen gennem Brundby (Vejforløb 1). Påvirkningerne er vurderet som midlertidige og af begrænset omfang SEJLADSMÆSSIGE FORHOLD I anlægsfasen vil der være en øget skibstrafik pga. uddybningsarbejde, etablering af selve havneanlægget, levering af materialer samt transport af overskydende sediment. En begrænset stigning i risikoforholdene for et mindre antal af lystsejlere, små fragtskibe og fiskerbåde bliver dog vurderet som ubetydelig, da påvirkningen er midlertidig og lokal. Det samme gælder i driftsfasen for de trafikerede farvande mellem Samsø og Sjælland, hvor påvirkninger fra færgetrafikken med 2 4 dobbeltture (retur) på faste tidspunkter bliver anset som begrænset og forudsigelig. Simuleringer viser derudover, at det er sikkert for færgen at sejle ind og ud ad den planlagte havn TRAFIKALE FORHOLD Anlægsarbejdet øger ikke trafikken væsentligt, men blokerer i perioder nogle vejstrækninger. Beboerne langs vejene bliver sikret adgang, mens andre midlertidigt må køre en omvej. I driftsfasen vil mængden af trafik og trafikmønsteret på vejene være ændret væsentligt som følge af de biler, der kører til og fra færgen. De trafikale forhold (vejenes beskaffenhed o. lign.) vil være ændret ved, at der vil være en færgehavn med opmarch- og parkeringsarealer samt cykelsti og tilkørselsvej. Denne vil opfylde trafiksikkerheden tilfredsstillende i forhold til den nye trafik. Desuden vil de trafikale forhold være ændret gennem etablering af Vejforløb 1 eller Vejforløb 2. Vej begge vejforløb etableres der en sti for cyklister og gående frem til mindre trafikerede veje (se afsnit 1.3). Uanset valg af løsningsforslag til at forbinde biltrafikken fra færgen med det eksisterende vejnet, vil der være god plads og gode oversigtsforhold. I Vejforløb 1 vil der dog være enkelte steder med lidt trangere forhold i nærheden af bygninger. Her fjernes eksisterende bevoksning langs vejen, for at der vil være tilstrækkelig oversigt. Den østlige tilslutning af Gammelløkkevej til Nørreskiftevej og Skolebakkevejs sydlige grens tilslutning til Nørreskiftevej lukkes for gennemkørsel, hvilket vil føre til en L002 18
19 omvej for beboere af enkelte ejendomme. Gennem udvidelsen og tilpasningen af vejnettet vil der ved Vejforløb 1 samlet set ske en forbedring af de trafikale forhold og trafiksikkerheden, så forholdene er tiltrækkelige til den øgede mængde trafik. Ved Vejforløb 2 vil Slagterivej lukkes for gennemkørsel for biler i den sydlige ende, men der etableres adgang til cyklister og gående. Trafikanter mellem Tranebjerg og Brundby samt mellem Brundby og Ballen vil fremover skulle passere et T-kryds (dvs. dreje af eller på den nye hovedvej). Dette vil påvirke den eksisterende daglige trafik på disse strækninger, idet der herved kræves særlig agtpågivenhed. Trafiksikkerheden vil dog være tilstrækkelig KLIMAFORHOLD Klimapåvirkningen er for anlægsfasen vurderet ud fra den forventede udledning af drivhusgasser (særligt CO 2 ) ved bl.a. anlæg, produktion og transport af materialer til projektet. Gravearbejdet og transporten fører i denne forbindelse til det største bidrag. Udledningen er dog vurderet som ikke væsentlig og er sammenlignelig med andre tilsvarende projekter. Fremover vil udledningen af CO 2 især stamme fra brændstoffet til færge- og vejtrafikken. Den vil i mindre grad stamme fra driften af selve havnen, hvor der bliver brugt strøm produceret på Samsø, der er selvforsynende med vindenergi. På sigt vil flere færgeafgange føre til øgede emissioner, som dog forventes at blive opvejet af den kortere sejltid. Som følge af at færgeruten bliver omlagt til Ballen Færgehavn, bliver der på sigt forventet en stigning i vejtrafikken fra færgen, sammenlignet med den nuværende Kolby Kås rute. Denne stigning betragtes dog som en lokal omfordeling af den regionale trafik (dvs. bilerne ville ellers være kørt på f.eks. Sjælland). Stigningen er derfor blevet vurderet som uden betydning for den globale klimapåvirkning BEFOLKNING OG SUNDHED Befolkningen nær projektområdet bor overvejende i landsbyerne Ballen og Brundby og i enkelte spredte bebyggelser langs vejene. Projektets største virkning på befolkningen vil være i form af støj. Støjen fra anlægsarbejdet vil ikke være sundhedsskadelig. Den vil dog kunne høres tydeligt, særligt i den periode, hvor der udføres vejarbejde tæt på boliger (mest ved udvidelse af eksisterende vej og mindre ved etablering af en ny vej). Det meste af arbejdet vil kun foregå i dagtimerne, hvor det forventes, at færrest mennesker bliver påvirket. I perioder kan der dog være uddybningsarbejde til havnen om natten. I driftsfasen vil der omkring færgeankomst og - afgang være øget støj fra færge og køretøjer. Støjen fra havneområdet vil for den nærmeste bolig være tæt på grænseværdien. Hvis det viser sig, at grænseværdien bliver overskredet, anbefales det at bygge en støjvold. Langs Vejforløb 1 vil der i driftsfasen være et forhøjet støjniveau. Særlig langs Nørreskiftevej kan der ske en stigning til over grænseværdien. Denne vurdering anbefaler derfor støjdæmpning ved enkelte boliger (jævnfør afsnit 1.6), for at sikre, at støjen ikke bliver sundhedsskadelig. Mht. Vejforløb 2 vedrører støjpåvirkningen af boliger kun få bygninger, hvor støjniveauet bliver øget marginalt i et i forvejen påvirket område. I forhold til sundhed anses dette som en ubetydelig ændring af de eksisterende forhold. En anden af projektets påvirkninger af befolkningen er inddragelse af arealer. Arealerne består dog overvejende af marker. Generelt bliver der ved etablering af Vejforløb 2 inddraget et større område ved Vejforløb 1. Ved nogle få ejendomme bliver der desuden inddraget den yderste del af matriklen. Dette kræver enten aftaler eller ekspropriation. Virkninger på befolkningen ved støv og vibrationer fra anlægsarbejdet til færgehavn og vejprojekt og fra vejtrafikken i driftsfasen er vurderet til at være ubetydelige for L002 19
20 befolkningen og sundheden. Også en begrænset luftforurening fra anlægsarbejderne og senere færge- og vejtrafikken er vurderet til ikke at være sundhedsskadelig. Det vurderes ikke, at befolkningens størrelse eller alderssammensætning vil ændres markant, selv om den hurtigere forbindelse skaber økonomisk vækst, og evt. flere flytter til Samsø SOCIOØKONOMI Socioøkonomien nær projektområdet kan inddeles i emnerne beskæftigelse, landbrug, erhvervsfiskeri, turisme samt industri, handel og transport. Vurderingen ser hovedsagelig på om de tidligere nævnte miljøpåvirkninger har konsekvenser eller følgevirkninger for socioøkonomien (også kaldt for afledte socioøkonomiske effekter). Vurderingen indeholder således ikke en nærmere redegørelse af projektets direkte virkninger på socioøkonomien. Der er således ikke udført beregninger af et eventuelt tab i indtægtsgrundlaget for erhvervsdrivende (f.eks. ejeren af havnen) i Kolby Kås, når færgeruten flyttes til Ballen. En af de tidligere beskrevne virkninger fra anlægsarbejdet er forstyrrelse af trafikken. Forstyrrelsen kan føre til gener for enkelte lokale erhvervsdrivende, der kører forbi projektet. Indtægtsgrundlaget for landmanden kan ligeledes blive påvirket. Påvirkningen kan ske som følge af at marker bliver delt op og delvist inddraget gennem aftaler eller ekspropriation ved etablering af Vejforløb 2. Påvirkningerne kan virke generende for enkelte erhvervsdrivende, men bliver ikke vurderet til at have væsentlige negative følgevirkninger for beskæftigelsen eller brancherne landbrug, erhvervsfiskeri, turisme, industri, handel, transport og service som helhed. 1.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Som en del af projektet udføres der afværgeforanstaltninger, der minimerer eller fjerner projektets miljøpåvirkninger. Desuden bør nogle parametre blive overvåget for at sikre, at der ikke forekommer uforudsete virkninger. I det følgende bliver det beskrevet hvilke tiltag, der er planlagt for at undgå, mindske eller kompensere for negative miljøpåvirkninger. Som det fremgår af vurderingen (afsnit 2.4), forventes anlægsarbejdet dog ikke at medføre betydelige påvirkninger af miljøet hverken i anlægsfasen eller driftsfasen. Følgende afværgetiltag udføres: For at minimere påvirkningen med lys fra færgehavnen og færgen på landskabet og de visuelle forhold om natten, bliver lysstyrken tilpasset i forhold til lysbehovet på forskellige tidpunkter og steder og i forhold til retningen af belysningen (f.eks. ved afskærmende foranstaltninger opad til). Derudover vil lyset i tidsrummet 23:30 5:30 blive reduceret til det halve af belysningsniveauet om dagen. For at sikre, at kysten nord for færgehavnen ikke rykker tilbage, som følge af etablering af en sejlrende til færgehavnen, bliver de oprensede materialer fra sejlrenden fremover placeret på kyststrækningen mellem Balleshage og Ballen Havn, i stedet for at sejle dem til en klapplads. Det kræver en tilladelse fra kystdirektoratet. For at begrænse støjpåvirkningen af enkelte marsvin og sæler vil der blive anvendt såkaldte sælskræmmere (pinger og lign.), så sæler eller marsvin, der eventuelt opholder sig i eller omkring projektområdet, vil blive skræmt væk og undgår høreskader L002 20
VVM-redegørelse og miljørapport
Ballen færgehavn VVM-redegørelse og miljørapport 11. oktober 2013 Seacon dokumentnr.: 01-10-01-L002 Revisionsnr.: 3 Forfatter: Stine Gro Jensen (SGJ) Signe Dons (SIG) Anke Struve (AS) Kvalitetssikring:
Kommuneplantillæg nr. 1
Kommuneplantillæg nr. 1 Nye rammeområder, som bliver udlagt i tillægget: 103 104 Status Vedtaget Plannavn Kommuneplantillæg nr. 1 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet med baggrund i Samsø Kommunes
EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN
OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering
Scopingsnotat. Hjørring Kommune
Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der
Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars
Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:
Den 5. februar 2014 Planlægning og Byggeri
Samsø Kommune Att.: Teknisk Forvaltning Søtofte 10 8305 Samsø Den 5. februar 2014 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune VVM-tilladelse: Ballen Færgehavn Samsø Kommune har ansøgt om VVM-tilladelse
N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:
N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen
Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin
MODERNISERING AF RESENDALVEJ
MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.
Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.
Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning
Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013
Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt
MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1
ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag
Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:
Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,
Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej
FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk
Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads
Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn
VVM af olieterminal på Skagen Havn 24. OKTOBER 2013 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN
VVM af olieterminal på Skagen Havn 1 Projektet overordnet Faciliteter til opbevaring af brændstof (svær fuelolie og gasolie) til skibe I overensstemmelse med lokalplan SKA.H.01.01.01 kommuneplantillæg
Følgegruppe for Universitetssygehus Køge
Følgegruppe for Universitetssygehus Køge Ved Casper Toftholm, Byg- og planchef og Troels Wissing, Planlægger Dagsorden - Præsentation af deltagere v/ Casper Toftholm (5 min) - Opfølgning på idéfasen Hvad
Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering
Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring
SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) (kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014)
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) (kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014) VVM Myndighed Basis oplysninger Sorø Kommune Nyt vejanlæg til betjening af boligområdet
VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver
Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder
Skema A Screening af Forslag til tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Planens overordnende
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:
NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530
Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens
Randi Sandholm. Lokalplanforslaget
1 of 5 Udkast til screening efter miljøvurderingsloven (Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer m. senere ændringer). Plan / program: Lokalplan nr. 397 med Kommuneplantillæg
Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?
Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den
Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
19-09-2017 Sagsnr. 01.02.05-P16-116-17 Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.. Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.14
Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej
Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.
Ansvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard
Sammenfattende redegørelse. LEGO P-hus og arkade
17. august 2015 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 INTEGRERING AF MILJØHENSYN 2 3 MILJØRAPPORTENS BETYDNING FOR PLANERNES UDFORMNING 2 4 OFFENTLIGHEDSFASEN BETYDNING FOR PLANERNE UDFORMNING
Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016
Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer
1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding
1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune
Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Miljøindvirkning. Væsentlig. Mindre. undersøges.
Ingen betydning Mindre betydende Væsentlig Bør undersøges Vejledning SCREENING Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Sag: 14/6514 Forslag til lp 218,
MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
16 MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 16 MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER 1163 16.1 i anlægsfasen
Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.
VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard
Anmeldelse om opstart af VVM arbejde i henhold til VVM bekendtgørelsen
Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Att.: Louise Rom Weikert Tel +45 5195 8742 casper@jyskvindenergi.dk Anmeldelse om opstart af VVM arbejde i henhold til VVM bekendtgørelsen I henhold
indkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er
Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST )
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Naturstyrelsen (J. nr.: NST-130-00240) Etablering af en
Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012
Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,
vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde
1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes
Borgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup
Borgermøde Haderup Omfartsvej 1. oktober 2014 i Haderup Dagsorden for mødet 19.00-19.15 Velkomst og indledning Finn Stengel Petersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune Karsten Kirk
VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN
VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN Randers den 7. januar 2015 Miljø og Teknik Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon 8915 1515 PLANKONTOR@RANDERS.DK WWW.RANDERS.DK 2/6 VVM-TILLADELSE NY
Forslag til Lokalplan nr. 543
PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse
Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge
#BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær
Screeningsskema Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplan nr. Udført af: Dato:
sskema Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplan nr. Udført af: Dato: 2016-xx-P.U.Bruunsvej, Faaborg Emil Julius Hansen (emjuh) Den 27.9.2016 Sagsnr.: Indledende screening Ja Nej Planen er
CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET OFFENTLIG HØRING OM
CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET OFFENTLIG HØRING OM Forbedret vejforbindelse til Moesgård Museum Oddervej Golfbane Lokalplan nr. 76 Kommuneplanens rammeområde 320402RE Ny Moesgårdvej Nyt Moesgård Museum
Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune
Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i
Miljøvurdering - screening
Miljøvurdering - screening Plan nr.: Tekst: Lokalplan for grønt område ved Sønderparken Skema status Dato Udfyldt/rev. Beskrivelse af rev. af Bygherre A 26/10-2012 LIFA v/jch Team Plan B Miljøvurderingsgruppen
VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema
Aarhus Fysisk planlægning og VVM VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema J. nr. NST-130-00140 Juni 2012 A Bilag A Skema til brug
Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod
Plan og Byudvikling Bytoften 2, 6800 Varde 79947431 Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod Formel baggrund Som følge af VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,
MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT
Til Femern A/S Dokumenttype Rambøll-Arup-TEC Rapport Dato Februar 2015 MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT Revision 1 Dato 2015/02/25 Udarbejdet
Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema
Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko
Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn
Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn Debatperiode: fra den 1. marts 2010 til den 29. marts 2010 Frist for aflevering af idéer og forslag: den 29. marts 2010 Borgermøde: den 8. marts 2010 Indholdsfortegnelse
Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer
Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest
Naturstyrelsen Odense
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Odense Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag for renovering
Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer
#BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om
Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020
Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Planlægger Carsten Sloth Møller Slagelse Kommune Plan og Erhverv Slagelse Kommune Miljøvurdering af Kommuneplanen - Proces - Nye arealudlæg - Projekt i
Screeningsskema Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplan nr. Udført af: Dato: Sagsnr.:
sskema Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplan nr. Udført af: Dato: Sagsnr.: 2016-9 og Kommuneplantillæg nr. 22 Kirstine M. Tommerup 31. august 2016 01.02.05-P16-19-15 // 01.02.15-P15-1-15
EJD Screenings afsluttet: 18. april 2017
VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning
Skema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering
Skema til brug for screening (VVM-pligt)
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Spejderlejren 2017 finder af sted på Kær Vestermark. Lejren vil betyde en kraftig stigning i trafikken
Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016
Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan
Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering
Vasevej cykelsti og vejregulering
Vasevej cykelsti og vejregulering Tegningen viser, hvordan Vasevej ændres - med dobbeltrettet cykel- og gangsti. De røde linjer viser henholdsvis ny kørebane og cykelsti, den hvide det eksisterende vejforløb.
Thyborøn Agger Færgefart Rådhusgade Lemvig
Thyborøn Agger Færgefart Rådhusgade 2 7620 Lemvig Plan- og Miljøafdelingen 14. oktober 2016 BrevID.: 2294245 Medarbejder: pij VVM tilladelse Thisted Kommune giver hermed Thyborøn Agger Færgefart VVM-tilladelse
Scoping. Ved Gert Johansen
Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Plan
VVM-screening, Ring Syd m. underføring for hjortedyr. VVM-koordinatoren vil normalt anføre, hvilke spørgsmål, der ønskes besvaret af den enkelte kollega. Enhver afkrydsning og evt. bemærkning skal efterfølges
Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5
Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5 Anmeldeskema Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail
T I L L Æ G N R. 5 2 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune
T I L L Æ G N R. 5 2 Boligområde ved Svinholtvej og Vindingvej, Vinding Hører til lokalplan nr. 1237 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Endelig godkendt
Ny bane Hovedgård-Hasselager
Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
VVM-tilladelse. for Hønsinge Omfartsvej. Marts 2015
VVM-tilladelse for Hønsinge Omfartsvej Marts 2015 Titel: VVM-tilladelse for Hønsinge omfartsvejvvmtilladelse Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
MILJØSCREENING OPGRADERING AF FÆRGE- VEJS FORLÆNGELSE (B1)
MILJØSCREENING OPGRADERING AF FÆRGE- VEJS FORLÆNGELSE (B1) Projekt Femern Early Works Kunde RAT Dato 26-05-2014 Rev. dato 29-09-2014 Til Fra Mette West-Petersen Ole Michaelsen Kristine Kjørup Rasmussen
Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle
Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte
VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej
VVM-screening Cykelsti: Varde, Ringkøbingvej Basis oplysninger Tekst Dok.nr. 126447/16 Projektbeskrivelse Dobbeltrettet cykelsti på 2,5 m bredde i åbent land, langs med Ringkøbing. Strækningen er ca. 3,0
Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.
Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens
Fjernelse af spærring i Højkol Bæk. Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø, Søvej 3, 8600 Silkeborg
Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Højkol Bæk Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Silkeborg
KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-
Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan
Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses
Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Miljøindvirkning. Mindre betydende. Væsentlig.
Hvor og i hvilken grad må planen / projektet antages at kunne få indvirkning på miljøet? Sag: Lokalplan 243 for et område ved Ernst Bojesens Vej og Rønnebærvej Dato: 21.05.14 Sagsbeh. : msi Fagtilsyn:
VVM for Hønsinge Omfartsvej. Indkaldelse af ideer og forslag
VVM for Hønsinge Omfartsvej Indkaldelse af ideer og forslag November 2012 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for vurdering af visse offentlige og private anlægs
Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens
Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse
Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.
Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige
Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:
Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,
Vindmøller syd for Østrup
Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder
Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035
Borgermøde om Universitetssygehus Køge Forslag til Lokalplan 1035 Teknik- og miljøforvaltningen Dagsorden Velkomst ved Teknik- og Miljøudvalgsformand v. Mette Jorsø (5 min) Baggrund, tidsplan og præsentation
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet