Miljøgodkendelse. udbringningsarealerne tilhørende Amtsvejen 17, 8981 Spentrup

Transkript

1 Miljøgodkendelse af udbringningsarealerne tilhørende Amtsvejen 17, 8981 Spentrup

2 DATABLAD TITEL: MILJØGODKENDELSE AF UDBRINGNINGSAREALER TILHØRENDE AMTSVEJEN 17, 8981 SPENTRUP DATO FOR GODKENDELSE: 21. JULI 2010 BEDRIFTEN: AMTSVEJEN SPENTRUP CVR-NR: MATR. NR OG EJERLAV: 20A GASSUM BY, GASSUM M.FL. BEDRIFTS EJER OG ANSØGER: JENS LARSEN AMTSVEJEN SPENTRUP TILSYNSMYNDIGHED: RANDERS KOMMUNE 1

3 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og samlet vurdering Indledning Godkendelsen Generelle forhold Retsbeskyttelse og Revurdering Meddelelsespligt udbringningsarealer Øvrige forhold Gyldighed Miljøvurdering Indledning Grundlag for sagsbehandling Vilkår Udbringningsarealerne Påvirkning af natur Ammoniakbelastning af naturområder Indenfor natura Ammoniakbelastning af naturområder beskyttet af 7 i husdyrloven beskyttet natur Kvælstof og fosfor til vandløb, søer & kystvande Kvælstof til grundvand Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Bedste tilgængelige teknik (Bat) Offentliggørelse Klagevejledning Bilag

4 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 INDLEDNING Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for udbringningsarealerne tilhørende ejendommen Amtsvejen 17, 8981 Spentrup. Vilkårene sikrer, at udbringning af husdyrgødning på arealerne kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen, har Randers Kommune lavet en miljøvurdering af det ansøgte projekt. Miljøvurderingen danner baggrund for miljøgodkendelsen, herunder de stillede vilkår. 1.2 GODKENDELSEN Randers Kommune meddeler godkendelse til, at de ansøgte arealer tilhørende ejendommen Amtsvejen 17, 8981 Spentrup kan modtage 87,40 DE 1 husdyrgødning i svinegylle. Godkendelsen omfatter ca. 62,88 ha udbringningsareal. Godkendelsen meddeles efter 16 i husdyrloven 2, idet Randers Kommune vurderer, at Der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. udbringningen kan finde sted uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Driften af arealerne ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Der er nærmere redegjort for de vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen i miljøvurderingen. 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb er 21. juli Bedriftens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, jf. 17 i husdyrbekendtgørelsen 3. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i DE: En dyreenhed er den mængde dyr, der producerer 100 kg kvælstof (N) på årsbasis. 2 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LOV nr af 20/12/2006 3

5 2.2 MEDDELELSESPLIGT UDBRINGNINGSAREALER Udskiftning af arealer for den kommende planperiode anmeldes til Randers Kommune senest 1. august, jf. 15 i husdyrbekendtgørelsen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpag-tede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse, såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen eventuelt kan trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer, meddeles det inden 31. december. 2.3 ØVRIGE FORHOLD Der gøres opmærksom på, at bestemmelser i øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne godkendelses vilkår, fx den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse - naturligvis også skal overholdes. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående end de generelle bestemmelser. 2.4 GYLDIGHED Afgiver (Amtsvejen 30, 8981 Spentrup, CVR ) af husdyrgødningen har 2 år til at udnytte sin godkendelse. Herefter kan der, afhængig af årstiden, gå yderligere et stykke tid, før den producerede husdyrgødning, svarende til 37,9 DE kan udbringes på tredjemandsarealer. Randers Kommune har på den baggrund vurderet, at fristen for udnyttelsen af denne godkendelse kan øges til 3 år fra godkendelsens dato (jf. vilkår 4). Såfremt aftalen om levering af husdyrgødning med husdyrproducenten på Amtsvejen 30, 8981 Spentrup ophører, kan godkendelsen udnyttes til at modtage husdyrgødning fra anden eller andre svineproducenter under samme vilkår og betingelser. Ansøger ønsker at få udbringningsarealerne godkendt til yderligere 49,50 DE svinegylle fra en endnu ukendt afgiver. Modtagelse af husdyrgødning skal være påbegyndt inden 3 år fra godkendelsens meddelelse. Dette gælder også for den del af godkendelsen, hvortil der endnu ikke er angivet en afgiver af svinegylle. 3 MILJØVURDERING 3.1 INDLEDNING Denne miljøvurdering af det ansøgte projekt danner baggrund for miljøgodkendelsen for arealerne tilhørende ejendommen Amtsvejen 17, 8981 Spentrup. Miljøvurderingen indeholder en vurdering af de miljøpåvirkninger af omgivelserne, som driften af arealerne giver anledning til. Miljø skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. 3 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, BEK nr. 294 af 31/03/2009 4

6 Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i de beskyttelsesniveauer og retningslinier, der er indeholdt i husdyrloven med tilhørende bekendtgørelse og vejledning. 4 Påvirkningen af omgivelserne er vurderet dels i forhold til de omkringboende (lugt, støj mm), dels i forhold til de naturmæssige forhold (natur, vandmiljø mm.). 3.2 GRUNDLAG FOR SAGSBEHANDLING På vegne af ejer Jens Larsen, Amtsvejen 17, 8981 Spentrup har LandboMidtØst fremsendt ansøgning om 16 godkendelse af arealer tilhørende bedriften. Randers Kommune modtog ansøgning om miljøgodkendelse den 21. november 2008 og denne godkendelse gælder således for den sidste indsendte ansøgning, version 3 fra den 25. maj Der er ansøgt via det it-baserede ansøgningssystem på Amtsvejen 17, 8981 Spentrup er et plantebrug. I nuværende drift modtages der 10,00 DE svinegylle fra bedriften beliggende Amtsvejen 30, 8981 Spentrup. Denne bedrift ejes af Villy Rasmussen. Arealerne søges miljøgodkendt, da der ønskes modtaget husdyrgødning fra 37,90 DE i svinegylle fra Amtsvejen 30. Endvidere ønskes udbringningsarealerne godkendt til 49,50 DE svinegylle fra en endnu ukendt afgiver, i alt 87,40 DE. Modtagelsen er godkendelsespligtig, fordi udvidelsen på Amtsvejen 17, 8981 Spentrup er godkendelsespligtig. Der indgår ikke anlægsvurdering i denne godkendelse. Ansøgningen omfatter en godkendelse af udbringningsarealerne på ca. 62,88 ha. Udbringningsarealer er vist på bilag 1. I henhold til 16 i husdyrloven kan kommunen godkende arealer, som anvendes til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug omfattet af en tilladelse eller godkendelse. Det ansøgte projekt er omfattet af 19 i husdyrloven. Det betyder, at det ved vurdering af ansøgningen skal sikres, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og at bedriften i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensyn til omgivelserne. 3.3 VILKÅR GENERELLE VILKÅR På baggrund af ovenstående afsnit fastsættes følgende generelle vilkår: 1. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængelig på landbruget, og driftspersonalet, samt evt. maskinstation, skal være orienteret om godkendelsens indhold. 2. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og med de vilkår, der fremgår af miljøgodkendelsen. 3. Evt. ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden, senest en måned efter det har fundet sted. 4. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år fra godkendelsens dato. 4 Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen. Tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (dec. 2006) 5

7 5. Hvis godkendelsen, eller dele heraf, ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. OVERSIGT OVER ØVRIGE VILKÅR På baggrund af nedenstående afsnit fastsættes følgende vilkår: 6. På udbringningsarealerne må der udbringes svinegylle indeholdende maksimalt kg N og kg P. Denne mængde svinegylle svarer til ca. 87,40 DE pr. planår (1/8-31/7), og svarer til, at der samlet set på bedriftens udbringningsarealer ikke udbringes mere end 144,2 kg N og 24,5 kg P pr ha pr. planår i gennemsnit fra husdyrgødning. 7. Husdyrgødning fra en afgiver, kan udskiftes med husdyrgødning fra anden afgiver(e), så længe indholdet af kg N og kg P er tilsvarende eller lavere og udnyttelsesprocenten af kvælstof er tilsvarende eller højere. 8. Der skal på udbringningsarealerne anvendes sædskifte S6. 9. Rundt om den beskyttede sø, der grænser op til mark 62, skal der etableres en 20 m dyrkningsog gødningsfri zone. Se bilag 4. Kan der tilplantes i bræmmen med træer/buske eller laves en vildtager? 3.4 UDBRINGNINGSAREALERNE I husdyrbekendtgørelsen er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand. Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i husdyrloven. MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Amtsvejen 17 producerer ingen husdyrgødning. Der ønskes godkendelse til at modtage 37,90 DE i svinegylle fra Villy Rasmussen, Amtsvejen 30, 8981 Spentrup. Endvidere ønskes godkendelse til at modtage yderligere 49,50 DE i svinegylle fra en endnu ukendt afgiver - i alt ca. 87,40 DE. Udbringningsarealet er på ca. 62,88 ha, hvortil der afsættes gødning svarende til 87,40 DE. Med den tilførte mængde husdyrgødning, skal arealerne beliggende Amtsvejen 17 iht. husdyrgødningsbekendtgørelsen 5 mindst være på 62,43 ha (harmoniarealet). Da udbringningsarealet er på 62,88 ha, er kravet til harmoniareal således overholdt. På udbringningsarealerne udbringes husdyrgødning svarende til 1,39 DE/ha. Arealernes placering fremgår af bilag 1. Alle udbringningsarealer ligger i nitratfølsomt vandindvindingsområde og i nitratklasse 0. En del af udbringningsarealerne, 52,32 ha ligger i fosforklasse 0, mens det resterende (ca. 10,56 ha) ligger indenfor fosforklasse 2, jf. IT-ansøgningssystemet. Svinegylle opbevares hos afgiver på Amtsvejen Bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage, mv. 6

8 Da alle udbringningsarealer ligger indenfor nitratfølsomt indvindingsområde anvendes der et S6 6 sædskifte, der er et sædskifte med et lavere udvaskningsindeks end referencesædskiftet som jf. ansøgningssystemet er S4 på de pågældende udbringningsarealer. Da sædskifte S6 afviger fra referencesædskiftet og er anvendt som virkemiddel for at overholde kravet i forhold til grundvand, stilles der vilkår herom. Nærmeste byzone, Asferg ligger mere end 1,5 km fra udbringningsarealerne og der er ingen sommerhusområde i nærheden. Mark 63 ligger ca. 260 meter syd for Rammeområde 4.00.T.10 Vindmølleområde Kåtrupvej Syd. Mark 61-0 grænser delvist op til Gassum samlet bebyggelse i landzone (Rammeplan 4.05.BE.1 - område, der er udlagt til blandet bolig og erhverv). Hvorfor der må ikke ske udbringning af husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage jf. 24 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. VILKÅR På baggrund af ovenstående afsnit fastsættes følgende vilkår: 6. På udbringningsarealerne må der udbringes svinegylle indeholdende maksimalt kg N og kg P. Denne mængde svinegylle svarer til ca. 87,40 DE pr. planår (1/8-31/7), og svarer til, at der samlet set på bedriftens udbringningsarealer ikke udbringes mere end 144,2 kg N og 24,5 kg P pr. ha pr. planår i gennemsnit fra husdyrgødning. 7. Husdyrgødning fra en afgiver, kan udskiftes med husdyrgødning fra anden afgiver(e), så længe indholdet af kg N og kg P er tilsvarende eller lavere og udnyttelsesprocenten af kvælstof er tilsvarende eller højere. 8. Der skal på udbringningsarealerne anvendes sædskifte S6. 4 PÅVIRKNING AF NATUR Påvirkninger af terrestriske naturarealer ved udbringning af husdyrgødning relaterer sig hovedsageligt til nedfald af ammoniak og eventuelt udvaskning/overfladisk afstrømning af næringsstoffer. Randers kommune vurderer, at en væsentlig påvirkning af naturarealer med kvælstof fra udbringning af husdyrgødning normalt betinger, at der enten er tale om meget kvælstoffølsomme naturtyper, og at udbringningsarealerne ligger direkte op af naturarealet eller at der er direkte hydraulisk forbindelse mellem udbringningsareal og naturområdet. 4.1 AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER INDENFOR NATURA 2000 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Udbringningsarealerne ligger mindst m syd for et Natura 2000-område. Det udbringningsareal, der ligger tættest på et Natura 2000 område er mark 63. Marken ligger m syd for habitatområde 223; Kastbjerg Ådal. På bilag 2 ses udbringningsarealerne og det nærmeste Natura 2000-område. 6 Se Miljøministeriets notat af 27. juni 2007 om Standartsædskifter og referencesædskifter. 7

9 På grund af den store afstand til Natura 2000-området har Randers Kommune ikke redegjort for udpegningsgrundlaget for området. Bilag IV-arter i området samt evt. påvirkning på disse beskrives i afsnit 4.6. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING På baggrund af afstanden mellem markerne og Natura 2000-området vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Natura 2000-området negativt med hensyn til ammoniakbelastning fra udbringningsarealerne. Randers Kommunes vurdering er baseret på bilag af 6. juli 2009 til Miljøstyrelsens praksisnotat, som angiver, at et naturområde skal modtage mere end 1 kg luftbårent kvælstof, for at det vurderes at kunne ændre naturtilstanden. I normale tilfælde er der påvirkninger på over 1 kg N/ha/år i op til ca meters afstand fra markkanten. På baggrund af vurderingen, har Randers Kommune ikke beskrevet eller redegjort yderligere for tålegrænsen for det nærmest beliggende næringsstoffølsomme habitatnaturområde indenfor habitatområdet. 4.2 AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER BESKYTTET AF 7 I HUSDYRLOVEN MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor bufferzonen til et område, der er beskyttet af 7 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Det nærmeste 7 beskyttede område er et beskyttet overdrev (n ov), der ligger omkring m nord for mark 63, se bilag 2. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen er der et lovkrav om nedfældning af flydende husdyrgødning på alle arealer, som ligger indenfor m fra et 7-område, såfremt udbringningen sker på sort jord eller græsmarker. Da der er mere end meter nærmeste 7 natur, og pga. ansøgningens begrænsede størrelse vurderes det, at det ansøgte ingen indvirkning har på 7 beskyttet områder. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. Ingen af arealerne ligger indenfor en bufferzone BESKYTTET NATUR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ingen af udbringningsarealerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, men der er enkelte udbringningsarealer, som grænser op til beskyttede naturområder. Udbringningsarealerne og de beskyttede naturområder ses på bilag 3. Omkring 20 m nord for mark 64 ligger et beskyttet eng- (m en) og moseområde (m mo). Begge områder er B-målsatte i regionplanen. Områderne er besigtiget i 1996 og 2008, men der foreligger ingen planteregistreringer fra besigtigelsen i Registreringerne af engområdet i 2008 viser, at der er tale om en artsrig fersk eng, med forekomst af mange arter, der er karakteristiske for overgangsrigkær og overgangsfattigkær. På begge områder er der bl.a. registreret smalbladet kæruld og trindstænglet star, der er næringsstoffølsomme arter. Den sydøstligste del af mark 63 ligger omkring 10 m fra et beskyttet moseområde (m mo). Området er B-målsat. Mosen er besigtiget i 2008, og der er registreret mange fugtigbundsarter, 8

10 herunder arter som kær-tidsel, toradet star, eng-nellikerod, mose-bunke, angelik og kær-padderok, der er karakteristiske for overgangsrigkær. Mark 62 ligger op til en sø (m sø). Søen er B-målsat i regionplanen. Der er foretaget en besigtigelse af søen i 2008, hvor der er registreret flere almindeligt forekommende fugtigbunds- og vådbundarter. Det er kun den nordligste del af søen, som grænser direkte op til marken. Rundt om den resterende del af søen er der mindst 8-10 m udyrket bræmme til udbringningsarealet. Ingen af markerne har en terrænhældning større end 6 grader ned mod de beskyttede naturarealer. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Kommune vurderer, at eng- og moseområdet, der ligger i nærheden af mark 64, har en høj botanisk værdi. Der er forekomst af enkelte næringsfølsomme arter, og det vurderes derfor, at kvælstoftilførslen til området skal begrænses mest muligt. Det vurderes, at afstanden på omkring 20 m mellem marken og naturområdet er tilstrækkelig til at undgå ammoniakbelastning fra udbringning af husdyrgødning. Randers kommune vurderer, at afstanden på omkring 10 m mellem mark 63 og det beskyttede naturområde er tilstrækkelig til at undgå belastning med kvælstof fra udbringning af husdyrgødning. Marken og moseområdet er adskilt af et levende hegn med træer og buske, og Randers Kommune vurderer, at dette yderligere vil medvirke til at nedsætte risikoen for kvælstofbelastning fra marken. Søer er generelt fosforbegrænsede og er derfor ikke sårbare overfor en øget kvælstofbelastning. Men med baggrund i kendskabet til bilag IV-arter i søen (se afsnit 4.6.), der grænser op til mark 62, vurderes det, at skal etableres en dyrknings- og gødskningsfri bræmme på 20 m omkring den beskyttede sø, se bilag 4. Bræmmen skal måles fra søens øverste brink. Randers Kommune vurderer, at der ikke er risiko for overfladeafstrømning fra markerne til de beskyttede områder, fordi markerne ikke er stærkt skrånende mod de beskyttede naturarealer. De generelle beskyttelseskrav vurderes at være tilstrækkelige. VILKÅR 9. Rundt om den beskyttede sø, der grænser op til mark 62, skal der etableres en 20 m dyrkningsog gødningsfri zone. Se bilag KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL VANDLØB, SØER & KYSTVANDE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Alle udbringningsarealer afvander via Kåtbæk og Skals Å til Hjarbæk Fjord. Der er ingen beskyttede vandløb i nærheden af markerne. Det nærmeste vandløb, Kåtbæk, ligger henholdsvis 180 og 200 m nordvest for markerne 63 og 64. Langs mark nr. 64 ligger en grøft. Hjarbæk Fjord Hjarbæk Fjord er Natura-2000 område, idet fjorden indgår i habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk. Fjorden er desuden udpeget som en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 24 Hjarbæk og Simested Fjord. Habitatområde nr. 30 9

11 I udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk, optræder 3 marine habitatnaturtyper: Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150) og Større lavvandede bugter og vige (1160). For alle 3 habitattyper fremgår det af Danmarks Miljø Undersøgelsers faglige rapport, nr. 549 Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper at tilførslen af næringsstoffer har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at næringsstofniveauet for disse naturtyper bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetationen og bundfaunaen kan genoprettes. Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 Udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde 24 Hjarbæk og Simested Fjorde er Rørdrum, Sangsvane, Engsnarre, Klyde, Hjele, Taffeland, Troldand, Hvinand og Blishøne. Af Danmarks Miljø Undersøgelsers rapport Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet, faglig rapport nr udgave fremgår det, at forudsætningen for en gunstig bevaringsstatus for visse af disse arter er, at der findes store bevoksninger af bundvegetation og anden bundlevende fauna indenfor fuglebeskyttelsesområdet. Hyppigt tilbagevendende iltsvind og enkeltstående kraftige eutrofieringsbetingede iltsvind har en negativ effekt på bundvegetation og bundfauna på kort sigt. For ålegræssets vedkommende har kraftige iltsvind en negativ effekt på lang sigt. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområderne er med til at opretholde og sikre levestederne. Det nuværende næringsstofniveau og yderligere tilførsel af næringsstoffer til Hjarbæk fjord vurderes at kunne være til skade for dele af udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet og EFhabitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for en række af de nævnte arter og habitatnaturtyper ikke kan genoprettes og sikres, med den nuværende belastning af næringssalte. Projektets udvaskningsberegninger Alle udbringningsarealer (ca. 62,88) ligger i nitratklasse 0. Beregninger udført i det elektroniske ansøgningssystem viser, at kravet om nitratudvaskning til overfladevand er overholdt. Den årlige udvaskning ved ansøgt drift er beregnet til 52,70 kg N/ha. Størstedelen af udbringningsarealerne er beliggende i oplande til meget fosforfølsomme områder. Jf. ansøgningssystemet ligger ca. 52,32 ha inden for P-klasse 0 og ca. 10,56 ha i P-klasse 2. Det generelle beskyttelsesniveau for fosfor i husdyrbekendtgørelsen er overholdt. Den ansøgte produktion giver ifølge ansøgningssystemets beregninger et fosforoverskud på 0,3 kg P/ha/år. Beregninger fra Farm N viser, at kvælstofudvaskningen i ansøgt drift på 52,70 kg N/ha/år. Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Hjarbæk Fjord i et område, hvor der mellem rodzonen og recipienten sker en reduktion af kvælstof på mellem %. Ifølge basisanalyserne til de kommende vandplaner bliver der afhængig af nedbørsmængden udledt ton kvælstof til overfladevand i hovedoplandet til Hjarbæk Fjord. I værste fald vil husdyrbrugets gennemsnitlige bidrag til den samlede kvælstofbelastning i hovedoplandet til Hjarbæk Fjord således udgøre mindre end 0,04 %. 10

12 Risikoarealer Son nævnt ovenfor er 10, 56 ha af udbringningsarealerne beliggende i P-klasse 2. Disse arealer er beliggende på drænede jorde. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt. Det vurderes, at der ikke er arealer med særlig risiko for tab af næringsstoffer, der bør udløse krav, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau, da fosforoverskuddet er på 0,3 kg P/ha/år og at husdyrbrugets gennemsnitlige bidrag til den samlede kvælstofbelastning i hovedoplandet til Hjarbæk Fjord udgør mindre end 0,04 %. Et bidrag af ovennævnt størrelse, tilført hen over året vurderes ikke i sig selv at bevirke en væsentlig påvirkning af miljøtilstanden i Hjarbæk Fjord eller skade udpegningsgrundlaget for habitatområderne. Under forudsætning af, at husdyrtætheden ikke stiger, kan der forventes en vis miljøforbedrende effekt for overfladevand ved den regulering, der samlet set sker i fjordoplandet ved miljøgodkendelser af husdyrbrug. Ved vurderingen af den kumulative effekt tillægges det derfor afgørende vægt, at en analyse i CTtools 7 for Randers Kommune viser, husdyrtætheden i perioden i oplandet til Hjarbæk Fjord har været konstant. På baggrund af denne udvikling og med de vilkår, der stilles i forbindelse med miljøgodkendelsen, vurderes det, at det ansøgte hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter vil give anledning til væsentlig miljøpåvirkning af overfladevand, herunder EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 14 og EF-habitatområde nr. 30. Det vurderes således, at en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for, fortsat kan sikres og genoprettes. 4.5 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Alle udbringningsarealerne tilhørende ejendommen Amtsvejen 17 ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Udvaskningen af nitrat til grundvandet er uforandret ifølge beregninger via Farm N og ligger på 64 mg nitrat pr. liter i ansøgt drift. Der anvendes derfor ikke en højere andel efterafgrøder end Plantedirektoratets krav. Referencesædskiftet på udbringningsarealerne er S4, men der anvendes S6 sædskifte der har et lavere udvaskningsindeks. Markerne 60-0 og 61-0 ligger delvist i 300 meter beskyttelseszone for Gassum Gl. Vandværk. Vandværket indvinder fra boring DGU Vandværket har en tilladelse til at indvinde op til m 3 om året. Boring er 52 m dyb med følgende geologiske beskrivelse: 0-30 m: Sand/grus, m: kalk. Grundvandsspejlet ligger 8,41 mut 8 og boringen er filtersat: mut. Gassum Gl. Vandværk indvinder vand af tilfredsstillende kvalitet. Der er ikke stigende nitrat eller sulfatkoncentrationer i vandet. Områdets potentialeforhold viser, at vandværket ligger mellem to potentialetoppe. Grundvandsspejlet omkring vandværket ligger højt, og strøningsretningen går fra 7 CTtools er et GIS baseret værktøj, der giver brugeren mulighed for hurtigt og let at lave både simple og avancerede analyser baseret på landbrugets registerdata. 8 mut = meter under terræn 11

13 vest mod nord-øst. Den dominerende strømningsretning fra udbringningsarealerne er derfor væk fra boringen. Der stilles derfor ikke skærpede krav med hensyn til udvaskning af nitrat. Mark 62 ligger delvist i 300 meter beskyttelseszonen for Gassum Ny Vandværk. Vandværket indvinder fra boringerne DGU nr og Vandværket har en tilladelse til at indvinde op til m 3 om året. Boring er 102 m dyb med følgende geologiske beskrivelse: 0-2 m: Muld, 2-19,8 m: Grus/sand, 19,8-34 m: Ler, 34-38,5 m: Sand, 38,5-49,5 m: Ler, 49,5-51 m: Sand, m: Sand, 52-53,6 m: Grus, 53,6-55,3 m: Kridt, 55,3-57,5 m: Grus, 57,5-102 m: Kridt. Grundvandsspejlet ligger 13,85 mut og boringen er filtersat: mut. Boring er 80 m dyb med følgende geologiske beskrivelse: 0-10 m: Ler, m: Grus/sand, 12-21,5 m: Ler, 21,5-30 m: Sand/grus, 30-31,5 m: Sand, 31,5-45 m: Ler, 45-80: Kalk. Grundvandsspejlet ligger 13,85 mut og boringen er filtersat: 51,5-80 mut. Gassum Ny Vandværk indvinder vand af tilfredsstillende kvalitet. Der er ikke stigende nitratkoncentrationer, dog en svag stigning i sulfatkoncentration. Områdets potentialeforhold viser, at vandværket ligger mellem to potentialetoppe. Grundvandsspejlet omkring vandværket ligger højt, og strømningsretningen går fra øst mod nord. Den dominerende strømningsretning fra udbringningsarealerne er derfor væk fra boringen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ud fra vandkvaliteten ved vandværket og på trods af boringens ringe lerdække over grundvandsspejlet, vurderes indvindingsoplandet at være rimeligt beskyttet mod forurening fra overfladen, herunder over for nitrat. Det vurderes derfor, at husdyrlovens generelle krav sammen med de stillede vilkår til sædskifte er tilstrækkelig til at beskytte grundvandet i området. Udbringning af husdyrgødning på de ansøgte marker vil således ikke påvirke grundvandet i indvindingsområdet væsentligt. VILKÅR Se vilkår nr PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER) MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på eller omkring udbringningsarealerne. På baggrund af faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV samt kommunens øvrige kendskab vurderes, at der i området kan være damflagermus, vandflagermus, brunflagermus, sydflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, skimmelflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. 12

14 Af disse arter er damflagermus og odder optaget på den danske rødliste 9 som en sårbar (VU) art. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær udbringningsarealerne, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Odderen lever i tilknytning til vådområder, og den findes i såvel stillestående som rindende vand i især moser og søer med store rørskovsområder. For at odderen kan trives i levedygtige bestande, skal der være våde naturområder med et højt naturindhold. Odderens yngle- og rasteområder kan være svære at lokalisere, men de knytter sig primært til moser, krat, skov eller andre naturområder, der er relativt uforstyrret. Randers Kommune har registreret formodet forekomst af odder i de naturområder, der ligger i nærheden af mark 63 og 64. Markdriften vurderes dog ikke at have en negativ effekt på en evt. bestand af oddere, idet det vurderes, at driften ikke vil give en negativ påvirkning af de naturområder, der potentielt kan være yngle- og rasteområder. Markfirben findes spredt i landskabet på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane- og vejstrækninger, sten- og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede bakkeområder. Markfirbenet yngler på solvendte skråninger som er af altafgørende betydning for den. Ynglesuccesen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord af gruset eller sandet karakter. Markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da markdriften ikke omfatter eller inddrager markfirbenets potentielle yngle- eller rastesteder. Stor vandsalamander yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse. Det er ikke unormalt at finde den i vandhuller på under 100 m². Arten kan findes ynglende i vandhuller under tilgroning, men der skal være sol på næsten hele vandfladen for at bestanden kan klare sig på længere sigt. Som hovedregel yngler den ikke i vandhuller med hundestejler og andre fisk. Stor vandsalamanders levesteder og rasteområder på land ligger oftest nær vandhullet, hvor der er gode skjulesteder (grene, sten, o.lign.), gerne med store mængder af dødt ved under naturligt henfald. Størstedelen af bestanden opsøger levesteder inden for få hundrede meter fra ynglestederne, men enkelte individer kan vandre op til 1 km. Næringsberigelse som følge af gødningspåvirkning, forringer yngleområderne. Dårlig vandkvalitet som følge af næringsberigelse har en meget markant skadelig virkning på salamandrenes ynglesucces. Derudover kan næringsberigelsen betyde, at vandhullerne hurtigt gror til. Markdriften inddrager ikke arealer, der er egnede som yngle- og rasteområder for stor vandsalamander, og det vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for arten. Spidssnudet frø kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. En stor del af spidssnudet frøs yngle- og rasteområder, men langt fra alle, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder omfatter bl.a. rydning, opfyldning til byggeri, belastning med spildevand, fragmentering pga. veje mm. 9 Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. (opdateret april 2010) 13

15 Randers Kommune har registreret forekomst af spidssnudet frø samt yngel af spidssnudet frø i den beskyttede sø (m sø), der ligger i nærheden af mark 62. Randers Kommune er derudover ikke bekendt med forekomster af andre planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til udbringningsarealerne. På baggrund af forekomsten af spidssnudet frø i søen i nærheden af mark 62 vurderer Randers Kommune, at der skal stilles vilkår om en 20 m dyrknings- og gødningsfri bræmme omkring den sø, der grænser op til marken. Søen er opdelt i en mindre sø (den nordligste) og en større sø (den sydligste), og det er kun den nordligste sø, som grænser op til marken. Registreringen af spidssnudet frø stammer fra den større sø, som ikke grænser direkte op til marken. Der er dog stor sandsynlighed for, at der også vil være spidssnudet frø i den lille sø, og desuden er der hydrologisk forbindelse mellem de to søer, så en eventuel næringspåvirkning af den lille sø, vil med stor sandsynlighed også påvirke den store sø. Derfor vurderes det, at der skal stilles vilkår om en 20 m dyrknings- og gødningsfri bræmme omkring hele søen, som det ses i bilag 4. Bræmmen skal måles fra søens øverste brink. Med etableringen af bræmmen omkring søen (m sø) vurderer Randers Kommune, at de bilag IV arter, der lever i søen, ikke vil blive påvirket af udbringningen af husdyrgødning. For de øvrige bilag IV arter, som potentielt kan have levested i området omkring udbringningsarealerne, vurderer Randers Kommune, at de ikke trues af det forestående projekt. VILKÅR Se vilkår nr BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Husdyrgødning håndteres jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor en række af tiltagene fra BREFdokumentet er indarbejdet. Reglerne for udkørsel vil blive overholdt. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. F.eks.: regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder i weekend og helligdage), udbringningsmetoder (f.eks. ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, krav til efterafgrøder 14

16 Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Gyllen køres ud med 22 m³ gyllevogn med slæbeslanger i vinterafgrøder. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed også en større udvaskning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det er Randers Kommunes vurdering, at den beskrevne praksis for udbringning af husdyrgødning lever op til kravet om anvendelsen af BAT. 6 OFFENTLIGGØRELSE Parterne i sagen er hørt. Dvs. Ansøger, ansøgers konsulent og afgiver af svinegylle. Der er ikke foretaget nabohøring, idet det ansøgte skønnes at være af underordnet betydning for naboer (jf. Husdyrbrugslovens 56, stk. 2). Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Randers Onsdag, onsdag den 21. juli Afgørelsen annonceres endvidere på Følgende er underrettet om godkendelsen: Jens Larsen, Amtsvejen 17, 8981 Spentrup LandboMidtØst, att.: miljøkonsulent Anne Kirkegaard, aki@lmo.dk Villy Rasmussen, Amtsvejen 30, 8981 Spentrup Sundhedsstyrelsen, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, midt@sst.dk Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, post@aar.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 43, 2200 København N, info@ecocouncil.dk 15

17 7 KLAGEVEJLEDNING Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet inden 4 uger fra annonceringens dato. Klageberettiget er ovennævnte samt enhver, der har væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, som nævnt i husdyrlovens 84, 85, 86 og 87. Eventuel klage stiles til Miljøklagenævnet, men skal indsendes til Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers, som sender den videre med sagens øvrige oplysninger. Klagen skal være Randers Kommune i hænde senest den 18. august 2010, kl. 15. Såfremt godkendelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ansøgeren. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Dette betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra godkendelsens dato, men det sker på eget ansvar, da klageinstansen eventuelt kan ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål kan anlægges ved domstolene indtil 6 måneder efter godkendelsens dato. 8 BILAG Bilag 1 Kort over udbringningsarealer Bilag 2 Kort over 7 beskyttede naturområder samt Natura 2000-områder. Bilag 3 Kort over 3 beskyttede naturområder. Bilag 4 Kort over bufferzone ved beskyttet sø 16