Projektet er støttet af Ergoterapeutforeningens praksispulje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektet er støttet af Ergoterapeutforeningens praksispulje"

Transkript

1 Projektet er støttet af Ergoterapeutforeningens praksispulje

2 Afrapportering A-ONE Baggrund Personer med erhvervet hjerneskade vil ofte være ramt af en kombination af forstyrrelser, såvel fysiske som mentale. Blandt personer, der indlægges med erhvervet hjerneskade skønnes at mere and halvdelen rammes af kognitive vanskeligheder (1). Kognitive vanskeligheder influerer i høj grad på muligheden for selvstændigt at udføre daglige aktiviteter, hvorfor en grundig udredning heraf er vigtig (2,3). Hvilke kognitive funktioner der påvirkes af en hjerneskade afhænger bl.a. af skadens lokalisation, skadens omfang samt personlige og sociale faktorer. Heterogeniteten af personer med erhvervet hjerneskade betyder således, at symptomerne ikke altid viser sig ens, og det kan derfor være komplekst at udrede den kognitive funktionsevne og betydningen heraf for udførelsen af dagligdagsaktiviteter. Det er derfor vigtigt, at udredningen foretages med baggrund i videnskabelig dokumentation, frem for at bero på vilkårlige skøn, bl.a. for at reducere fejlagtige antagelser og sikre, at væsentlige kognitive vanskeligheder ikke overses (4). Dette forhold stiller krav om brug af evidensbaserede undersøgelsesredskaber hos de faggrupper, der er involveret i udredningen af kognitive vanskeligheder blandt personer med erhvervet hjerneskade. Med fokus på aktivitet og deltagelse indgår ergoterapeuter i den kognitive udredning med henblik på personens aktivitetsudførelse. Dog beror denne udredning ofte på ikke-standardiserede observationer samt undersøgelsesredskaber, der ikke er validerede. Dette kan have konsekvenser for patienten i form af mangelfuld udredning og deraf utilstrækkelig intervention, hvilket kan resultere i nedsat selvstændighed i udførelsen af daglige aktiviteter (5). Endvidere kan manglende efterlevelse af krav om evidensbaseret praksis svække professionens troværdighed, hvorved en synliggørelse af behovet for ergoterapeutisk intervention vanskeliggøres (6). I Neurorehabiliteringen Regionshospitalet Skive er gennemgået et udviklingsforløb i ergoterapien med henblik på at kortlægge, i hvilket omfang anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for voksne med erhvervet hjerneskade efterleves. I den forbindelse fremgik, at der var et ergoterapeutisk udviklingspotentiale i den evidensbaserede udredning af kognitive vanskeligheder hos patienter indlagt med erhvervet hjerneskade. Behovet for den ergoterapeutiske udvikling omfattede en valid og standardiseret udredning med henblik på en mere målrettet rehabiliteringsplan for den enkelte patient, grundigere dokumentation samt en styrket mono- og tværfaglig indsats. Som resultat af dette ønskedes at implementere undersøgelsesredskabet A-ONE. A-ONE er et validt og reliabelt undersøgelsesredskab udviklet af den islandske ergoterapeut Gudrun Arnadóttir til at udrede neurobehaviorale udfald gennem udførelsen af dagligdagsaktiviteter. Den forbinder således ergoterapeutisk teori med viden om kognition og giver baggrundsviden om kognitive dysfunktioner, relation mellem dysfunktionerne og deres neuroanatomiske lokalisation samt relation mellem dysfunktioner og aktivitetsudøvelse (7). Neurorehabiliteringen Skive modtog i februar 2014 midler fra Ergoterapeutforeningens Praksispulje i henseende om at støtte implementeringen af A-ONE. Hensigten med nærværende rapport er en afrapportering med fokus på implementeringsevaluering. Dermed inkluderes erfaringer fra implementeringen med sigte om kvalitetsforbedringer i den ergoterapeutiske udredning af kognitive dysfunktioner blandt personer med erhvervet hjerneskade.

3 Formål med implementeringen Det overordnede formål med implementeringen var at sikre høj faglig kvalitet i den ergoterapeutiske udredning af patientens kognitive dysfunktioners betydning for aktivitetsøvelse. Gennem følgende mål ønskedes formålet opfyldt: At A-ONE blev anvendt i den kognitive udredning på minimum 50 % af nyindlagte patienter i Neurorehabiliteringen, Regionshospitalet Skive inden for den første indlæggelsesuge. At ergoterapeuterne opnåede en fælles begrebsramme i forhold til kognitive dysfunktioners betydning for patienternes aktivitetsudøvelse. At dokumentationen af den ergoterapeutiske vurdering af kognitive dysfunktioner blev mere samlet, præcis og ensartet. At data om patienten indsamlet med A-ONE blev anvendt i udarbejdelsen af en specifik og målrettet rehabiliteringsplan i det tværfaglige samarbejde. Metode Fremgangsmåde Inklusions- og eksklusionskriterier Da det ikke var muligt at anvende A-ONE ved alle nyindlagte patienter under projektperioden, blev der opstillet inklusions- og eksklusionskriterier til prioritering af, hvem der skulle undersøges. Dette velvidende, at opfyldte eksklusionskriterier ikke betød, at der ikke var behov for en kognitiv udredning. Inklusionskriterier Patienter, nyindlagt i Neurorehabiliteringen, Regionshospitalet Skive til rehabilitering efter erhvervet hjerneskade. Patienter med behov for vurdering af kognitive dysfunktioners betydning for aktivitetsudførelsen (vurderet ud fra henvisningsnotat eller i løbet af de første møder med patienten). Eksklusionskriterier Patienter indlagt til brush-up forløb Patienter, der var selvhjulpne i PADL ved ankomst til afdelingen. Patienter, der ikke var i stand til at deltage i undersøgelsen. Delaktiviteter i implementeringen For at nå de opstillede mål skulle en række delaktiviteter gennemføres. Studier har vist, at manglende tid, kompetence og evidensbaserede retningslinjer var blandt årsager til manglende implementering af evidensbaseret praksis (8). Det fandtes derfor vigtigt at fokusere på disse faktorer under implementeringen, og følgende delaktiviteter blev baseret herpå og udført som prøvehandlinger under projektperioden: Certificering af ergoterapeuter Forud for udførelse af A-ONE var der krav om certificering gennem et 5-dages kursus i brugen af undersøgelsesredskabet. Fire ud af de ti ergoterapeuter i Neurorehabiliteringen Skive var forinden

4 projektets start certificeret, og det ønskedes at endnu en ergoterapeut blev certificeret for at kunne opnå målet om, at 50 % af de indlagte patienter med erhvervet hjerneskade blev kognitivt udredt med A-ONE. Undervejs viste det sig vanskeligt at opretholde denne standard ved feriedage, vagtfrie dage samt sygdom, hvorfor yderligere to ergoterapeuter blev certificerede. Dermed var der ved projektets afslutning syv ud af ti ergoterapeuter i Neurorehabiliteringen Skive, der var certificerede i brugen af A-ONE. Opdatering af allerede certificerede ergoterapeuter Da de fire ergoterapeuter, der forinden projektets start var certificeret i A-ONE ikke havde anvendt undersøgelsesredskabet i en årrække, var der behov for en opdatering af disse. Opdateringen foregik ved selvstudie, undervisning fra de ergoterapeuter, der netop havde gennemført kurset under projektperioden samt ved en temadag med Eva Wæhrens. Udarbejdelse og implementering af SFI til dokumentation af A-ONE i den elektroniske patientjournal. Dokumentationen af A-ONE skulle for hver enkelt patient foreligge i den elektroniske patientjournal MidtEPJ. Der blev taget udgangspunkt i en eksisterende SFI, men da denne ikke vurderedes tilstrækkeligt dækkende, blev der udarbejdet en standardtekst hertil indeholdende underoverskrifter for bedre overblik og hurtigere dokumentation. Til udarbejdelse af standardteksten blev én projektterapeut frikøbt til at indgå et samarbejde med en lægesekretær samt sparring med Sundheds-IT. Under løbende evalueringer kom de øvrige projektterapeuter med inputs til forbedringer ud fra prøvehandlinger med de forsøgsvise standardtekster. Standardteksten blev løbende revideret ud fra erfaringerne fra praksis. Orientering om projektet og begrebsrammen til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. De certificerede ergoterapeuter underviste monofagligt i begrebsrammen fra A-ONE ved tavleundervisning samt videocases. Dette for at begrebsrammen kunne anvendes og forstås af alle ergoterapeuter i afdelingen, og der dermed monofagligt kunne opnås et fælles sprog i den kognitive udredning. Øvrige faggrupper i det tværfaglige samarbejde, herunder fysioterapeuter, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, neuropsykologer, socialrådgiver og læger blev forinden projektets start informeret om projektet via mails samt ved tværfaglige afsnitsmøder. Der blev endvidere planlagt tid til undervisning i begrebsrammen på et tværfagligt personalemøde ved tavleundervisning inkluderende eksempler fra praksis. Implementering af A-ONE i daglig praksis Selve implementeringen i den daglige praksis foregik ved prøvehandlinger. Alle ergoterapeuter var ansvarlige for at finde patienter, hvortil en A-ONE syntes relevant, og dermed orientere de certificerede ergoterapeuter herom. Forskellige metoder til orientering og planlægning blev afprøvet; herunder orientering om patienter til morgenmøder samt til ugentlige planlægningsmøder. Det viste sig mest effektivt med en struktureret tilgang til de ugentlige planlægningsmøder ved udfyldelse af skema over relevante patienter. Fremgangsmåden var velkendt for ergoterapeuterne, da samme fremgangmåde blev anvendt til fordeling af patienterne i de ergoterapeutiske gruppeaktiviteter. Da øget tidsforbrug ifølge studier kunne fremstå som en barriere for implementering, blev der indgået et samarbejde med afdelingsledelsen med henblik på prioritering af A-ONE i daglig praksis. Under implementeringsperioden blev tildelt ekstra timer ugentligt for at sikre tid til udførelsen af A-ONE, ind til projektterapeuterne var

5 blevet fortrolige med redskabet, og tiden herefter kunne reduceres. Den første halvdel af implementeringen (sv.t. 13 uger) havde fokus på at blive fortrolig med A-ONE, og der var i denne periode fokus på hyppig anvendelse af redskabet samt at gå to og to sammen til undersøgelserne. Anden halvdel af implementering (sv.t. 13 uger) foregik mere struktureret, hvor der opgjordes antal patienter testet med A- ONE jf. det opsatte mål om 50 %. Erfaringsudveksling Erfaringsudveksling foregik løbende i den daglige praksis ved bl.a. at gå to og to sammen til en A-ONE undersøgelse samt ved udveksling under månedlige evalueringsmøder. Evaluering og justering Evalueringen foregik som månedlige møder á én times varighed med deltagelse af projektterapeuter og projektleder. Styregruppen deltog ved første og sidste møde. Resultater At A-ONE anvendes i udredningen af patienter indlagt i Neurorehabiliteringen, Regionshospitalet Skive I alt blev 52 % af de nyindlagte patienter, der opfyldte inklusionskriterierne, undersøgt med A-ONE under implementeringsprocessens sidste tre måneder. Ergoterapeuterne følte sig efter 26 ugers implementering godt klædt på til at udføre A-ONE i den daglige praksis og angav, at A-ONE var velegnet til at udrede kognitive dysfunktioner hos de indlagte patienter med erhvervet hjerneskade. Den var nem at tilgå, da den ikke krævede stor forberedelse. Terapeuterne fandt, at det var tiden værd at anvende patientens træningstid på en A-ONE, da det gav mening i forhold til det fremadrettede arbejde med patienten. Det var dog en udfordring at kunne planlægge tiden til det, da udførelsen af en A-ONE inkl. dokumentation varede ca. to timer og længere tid ved meget komplekse patienter. Pga. tidspres risikeredes, at terapeuterne først lavede en ikke-standardiseret ADL-observation, hvorefter det kunne fremstå som dobbeltarbejde også at lave en A-ONE. Der var således behov for prioritering i klinikken, både fra terapeuter og ledelse, hvormed andre arbejdsopgaver til tider måtte nedprioriteres. Vigtigheden af klare retningslinjer for, hvornår en A- ONE skulle udføres samt på hvilke patienter blev påpeget, samt vigtigheden af at have de rette kompetencer til udførelsen, fx gennem opdatering af viden ved konsulent samt ved erfaringsudveksling. Der var dog situationer, hvor A-ONE ikke fandtes relevant; dette kunne fx være, hvis patienten var meget plejekrævende, hvorved det kunne være svært at være præcis omkring de kognitive dysfunktioner. Modsat kunne det også være svært at detektere dysfunktionerne hos patienter, der var meget selvhjulpne. Endvidere kunne det være en udfordring, hvis andre problematikker, end de kognitive, begrænsede patientens udførelse. Terapeuterne antydede således, at A-ONE ikke var dækkende for alle patienter indlagt til neurorehabilitering på Regionshospitalet Skive.

6 At ergoterapeuterne har en fælles begrebsramme i forhold til kognitive dysfunktioners betydning for patienternes aktivitetsudøvelse Ergoterapeuterne oplevede at få et fælles sprog gennem A-ONE. Monofagligt blev der ved indførelse af A- ONE anvendt samme begreber, når det omhandlede kognition og perception. Dette medførte en konkretisering af de kognitive dysfunktioner, som gjorde det lettere at forholde sig til. Ydermere medførte det en tydeligere formidling af de kognitive dysfunktioner til patient og pårørende, da det blev nemmere at koble betydningen af dysfunktionerne til praksis. At dokumentationen af den ergoterapeutiske vurdering bliver mere præcis og ensartet Oplevelsen af den tid, der blev brugt på dokumentation var varierende blandt ergoterapeuterne. Dokumentation var fra start en tidsmæssig udfordring, som der blev arbejdet på under hele implementeringsperioden. Nogle ergoterapeuter angav, at de forslag, der fremkom på temadagen samt den løbende erfaring, var med til at reducere en del af tiden til dokumentation, mens andre angav minimal reduktion af tid. Det påpegedes hertil, at man senere i patientens forløb kunne spare tid på anden dokumentation efter dokumenteret udførelse af A-ONE. Der var enighed om, at dokumentationen af den ergoterapeutiske vurdering af kognitive dysfunktioner blev mere specifik og konkret efter indførelsen af A- ONE. Det fælles sprog samt brugen af SFI og standardtekst gjorde dokumentationen mere ensartet. Ergoterapeuterne oplevede, at de hurtigere observerede de kognitive dysfunktioner og fik benævnt disse, men samtidig også hurtigere kunne konstatere, hvilke svar der manglede, og hvad der skulle undersøges nærmere. Der blev angivet fordele ved, at man gennem A-ONE så patienten i flere daglige aktiviteter på samme dag, således at den kognitive udredning blev samlet i én dokumentation, frem for spredt i brudstykker på flere dage. At data om patienten indsamlet med A-ONE anvendes til udarbejdelse af specifik og målrettet rehabiliteringsplan At de kognitive dysfunktioner kunne konkretiseres og relateres til udførelsen af daglige aktiviteter gjorde det nemmere at videreformidle til øvrige faggrupper. Dermed oplevede ergoterapeuterne, at de bedre kunne argumentere for tiltag til teammøde og hurtigere kunne opstille mål til den enkelte patients rehabiliteringsplan. Der var positive tilkendegivelser fra øvrige faggrupper om den øgede tydelighed i den kognitive udredning. Selve samarbejdet med de øvrige faggrupper omkring den enkelte patient syntes derudover ikke forandret. Konklusion Over halvdelen af nyindlagte patienter blev kognitivt udredt med A-ONE. Ergoterapeuterne følte sig efter de 26 ugers implementering godt klædt på til at udføre A-ONE og angav den velegnet til udredning af kognitive dysfunktioner hos patienter indlagt til rehabilitering efter erhvervet hjerneskade. Der blev opnået et fælles sprog gennem begrebsrammen, og der var enighed om, at dokumentationen af den ergoterapeutiske vurdering af kognitive dysfunktioner blev mere specifik. Ergoterapeuterne oplevede, at patienternes kognitive dysfunktioner blev hurtigere og mere præcist defineret, man blev hurtigere bevidst omkring behovet for yderligere undersøgelser, var hurtigere til at udforme rehabiliteringsmål til patientens rehabiliteringsplan samt havde lettere ved at formidle betydningen af de kognitive dysfunktioner til patienten, pårørende samt interne- og eksterne samarbejdspartnere.

7 Referencer 1. Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Dansk Selskab for Apopleksi, København Claesson L, Linden T, Skoog I, Blomstrand C. Cognitive impairment after stroke - impact on activities of daily living and costs of care for elderly people. The Goteborg 70+ Stroke Study. Cerebrovasc Dis. 2005;19: Edwards DF, Hahn MG, Baum CM, Perlmutter MS, Sheedy C, Dromerick AW. Screening patients with stroke for rehabilitation needs: validation of the post-stroke rehabilitation guidelines. Neurorehabil Neural Repair. 2006;20: McCluskey A. Occupational therapists report on low level of knowledge, skill and involvement in evidence-based practice. Aust Occup Ther J. 2003;50: Cusick A, McCluskey A. Becoming an evidence-based practitioner through professional development. Aust Occup Ther J. 2000;12;47: Arnadóttir G, Löfgren B, Fisher AG. Neurobehavioral functions evaluated in naturalistic contexts: Rasch analysis of the A-ONE Neurobahavioral Impact Scale. Scand J Occup Ther. 2012;19: Upton D, Stephens D, Williams B, Scurlock-Evans L. Occupational therapists attitudes, knowledge, and implementation of evidence-based practice: a systematic review of published research. Br J Occup Ther. 2014;77:

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Knowledge translation within occupational therapy

Knowledge translation within occupational therapy Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi Ergoterapi og KOL Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi Ergoterapi til mennesker med lungelidelser Rapport om Palliation og KOL, Lungeforeningen og Palliativt Videnscenter 2013 Samme symptomer Dyspnø

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Formål. Udviklingsklinikken. Udvikle og afprøve en metode til implementering af kliniske retningslinjer

Formål. Udviklingsklinikken. Udvikle og afprøve en metode til implementering af kliniske retningslinjer Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden omkring vilkår vedrørende opgaveløsning og økonomi. Fagligt Udvalg er styregruppe for projektet og udvalget har

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

ADL redskaber,l aku/e pa,enter på soma,sk sygehus

ADL redskaber,l aku/e pa,enter på soma,sk sygehus ADL redskaber,l aku/e pa,enter på soma,sk sygehus Eva Ejlersen Wæhrens Lektor, SydDansk Universitet Seniorforsker, Parker Instituttet, Region H. Plan 1. Hvad er situationen? analyse af aktuel praksis 2.

Læs mere

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:

Læs mere

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo

Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Spørgeskema til effektmåling projekt Apovideo Indledning: Dette spørgeskema har til formål at indhente input til vurdering af effekterne af Projekt Apovideo. Projekt Apovideo er et projekt der har deltagelse

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen

Læs mere

Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog v/ Lene Barslund, næstformand. Årsmøde for kliniske undervisere 18. september 2015.

Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog v/ Lene Barslund, næstformand. Årsmøde for kliniske undervisere 18. september 2015. Nyt fra Ergoterapeutforeningen information og dialog v/ Lene Barslund, næstformand Årsmøde for kliniske undervisere 18. september 2015. Dagens emner Etf s Praksispulje ca. 1.5 mio. kr. Kliniske retningslinjer

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter Praktiske oplysninger: EFTERUDDANNELSE- SUNDHED FOR VIDEREKOMNE Pris: En temadag koster 1200 kr. Et diplommodul inklusiv de 3 temadage koster: 5.500 Temadag 5/10-11 : Hold 1128 Temadag 18/11-11 : Hold

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Bilag B(1): Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade Sagsbehandlere, hjemmevejledere, hjemmehjælpere, (social)pædagoger og andre, der har behov for kendskab

Læs mere

Bo Bertelsen Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Pia Strandbygaard, sygeplejerske. 19. marts 2013

Bo Bertelsen Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Pia Strandbygaard, sygeplejerske. 19. marts 2013 Uanmeldt tilsyn Den 19. marts 2013 Bytoften Bytoften 7476 7400 Herning. Leder. Bo Bertelsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for tilsyn Bytoften, Bytoften

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010 Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At

Læs mere

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade - Et udviklingsprojekt med fokus på mere tværfaglig og tværsektoriel koordinering i rehabiliteringsforløb i fase 3-4 tilbud

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj

ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap. Udvikling af et registreringsværktøj ICF-CY anvendt i satspuljeprojekter til børn med svære handicap Udvikling af et registreringsværktøj Hvilke faggrupper anvender ICF til børn? Fysio- og ergoterapeuter 79% (53%/26%) Sygeplejersker 6% Læger

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Januar 2016 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Borger med erhvervet hjerneskade

Borger med erhvervet hjerneskade Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut

Læs mere

Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune.

Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune. Ergoterapeutisk projekt: Undersøgelse af hvordan det Canadiske materiale kan anvendes i Viborg Kommune. Projektansvarlige: Ulla Vestergaard Jørgensen Tove Djernes Nielsen Charlotte Bjerg Jørgensen Ergoterapeutforeningens

Læs mere

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune

Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen i Svendborg Kommune Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer

Retningslinjer for individuelle planer Retningslinjer for individuelle planer Dokumenttype: Lokal tilføjelse til regionale retningslinier for udarbejdelse af individuelle planer for borgere på Kingstrup Anvendelsesområde: Voksne med en erhvervet

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr. 3 2014.

Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr. 3 2014. Et indlæg der er i et internt ergoterapeutisk blad for medlemmer af Ergoterapeutisk Fagligt Selskab (EFS) neurorehabilitering nr. 3 2014. National styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Ministeriet

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M baggrundsinfo Højresidig hjerneblødning Venstresidig lammet Mand i 50érne

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen.

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen. Dato 31. marts 2015 Sagsnr. 4-1013-8/3 mali mali@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel

Læs mere

Temadag EFS Geriatri/Gerontologi og AMPS Den 20. maj 2014 Etik og tilgang ved AMPS-undersøgelse af ældre og/eller kognitivt svækkede personer

Temadag EFS Geriatri/Gerontologi og AMPS Den 20. maj 2014 Etik og tilgang ved AMPS-undersøgelse af ældre og/eller kognitivt svækkede personer Temadag EFS Geriatri/Gerontologi og AMPS Den 20. maj 2014 Etik og tilgang ved AMPS-undersøgelse af ældre og/eller kognitivt svækkede personer Hanne Peoples, MSc., ph.d. studerende hpeoples@health.sdu.dk

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.) Link til hjemmeside Leder af klinisk undervisningssted (fulde navn, titel, direkte telefon,

Læs mere

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere