INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 NATURPLANENS OMRÅDE... 2 DET HISTORISKE KULTURLANDSKAB AF ANNA-ELISABETH JENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 NATURPLANENS OMRÅDE... 2 DET HISTORISKE KULTURLANDSKAB AF ANNA-ELISABETH JENSEN"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 NATURPLANENS OMRÅDE... 2 DET HISTORISKE KULTURLANDSKAB AF ANNA-ELISABETH JENSEN... 2 FORTIDSMINDER OG STEN- OG JORDDIGER... 3 FORTIDSMINDER... 3 OPLYSNINGER OM FUND OG FORTIDSMINDER... 4 STEN- OG JORDDIGER... 6 FREDNINGSFORHOLD, BINDINGER... 6 ANDRE PLANFORHOLD... 7 ENKELTBETALINGSORDNINGEN... 8 NATURPLANENS GENERELLE DEL... 8 FERSKE ENGE... 8 OVERDREV... 9 MOSER SØER OG VANDLØB SKOVE LEVENDE HEGN, BEVOKSNINGER OG REMISER NATUR I KANTBIOTOPER NATUR PÅ UDTAGNE AREALER NATUR PÅ AGERJORDEN INVASIVE ARTER TILSKUDSMULIGHEDER NATURELEMENTER KILDER BILAGSFORTEGNELSE

3 Indledning Naturplanen for Fribrødre Ådal og Næs er udarbejdet som et Pilot- og demonstrationsprojekt om Naturplaner og Græsningsselskaber med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Området kunne nemt rumme naturgenopretningsprojekter, men hensigten har i stedet været at beskæftige sig med hverdagsnaturen. Det er valgt at lade planen udføre som én samlet plan for herved at styrke de naturmæssige relationer mellem de enkelte driftsenheder. Der vil efterfølgende blive udarbejdet et undervisningsmateriale om naturplaner. Naturplanen er udarbejdet af Skov- og Landskabsingeniørfirma Thyge Andersen. Formål Formålet med projektet er at udarbejde en naturplan, der kan være med til at bevare og forøge naturindholdet i Fribrødre Ådal og Næs. Formålet er desuden, at Naturplanen skal danne eksempel i forbindelse med udvikling af undervisningsmateriale til brug i jordbrugsuddannelserne. Naturplanens område Naturplanen omfatter et areal på ca ha fordelt på 17 ejere eller brugere. Området omfatter Næs, der mod øst og nord grænser til Grønsund, og området fortsætter i Fribrødre Ådal, hvor også de tilgrænsende landbrugsejendomme er med i naturplanen. Landskabet hører til det mest kuperede på Falster, og er desuden kendetegnet ved en spændende historie. Naturplanen omhandler hele det åbne land med ager, skov og natur samt kulturhistoriske værdier. En fortegnelse over deltagerne i Naturplanen er indsat som bilag 1. Det historiske kulturlandskab af Anna-Elisabeth Jensen Hovedgårde og godslandskaber Tvedegård, Karlsfelt, Næsgård, Bredemad/Peregård. Tvedegård var i 1400-tallet en lille hovedgård. Den overgik i 1603 til kronen. Ved Krongodssalget i 1766 købte byfogeden i Stubbekøbing Jørgen Scheel gården. På kort fra 1707 og 1836 er gården angivet med en placering lidt vest for den nuværende gård. Kilde: Sven Thorsen: Kulturmiljøer i Stubbekøbing Kommune 2003 Møller og tidlig landindustri Stampemøllen. Oure mølle, Blæsbjerg Råstofmiljøer Oure Teglværk menes oprettet midt i 1800-tallet, hvor man i begyndelsen udnyttede lerforekomsterne i klinterne mod Grønsund. Senere blev der anlagt egentlige lergrave. De færdige produkter blev udskibet fra teglværkets egen bro. Teglværket blev nedlagt i Fra 1926 fungerede hovedbygningen gennem en årrække som sommerrestaurant. Ore Strandvej 1-2: Af teglværkets bygninger er hovedbygning og et mindre teglbrænderhus fra 2

4 1898 bevaret. Desuden resterne af en udskibningsbro samt to vandfyldte lerkgrave hhv. øst og vest for bygningerne. Vejen syd for bygningerne går over en cementbro, der er anlagt i forbindelse med en underføring af et tipvognsspor. Sporene efter teglværket er sårbare over for væsentlige ændringer af bygninger og terræn. Broanlægget er sårbart over for yderligere naturlig nedbrydning Kilde: Sven Thorsen: Kulturmiljøer i Stubbekøbing Kommune 2003 s Infrastruktur før 1800 Pribrode: vadestedet over Fribrødre å, Porrebro, færgeoverfart til Bogø og Møn Grønsund færgested, diverse dæmninger ved Stubbekøbing, de tørre fødders veje Træhjul fra Fribrødre (nr. 241) Infrastruktur efter 1800 Chauséerne, inddæmningen af Næsgård Nor og Tyreholms noret. Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted banen taget i brug 1911, nedlagt i Jernbanelinien kan stadig ses i terrænet over lange strækninger bl.a. ved Karlsfelt. Det agrare landskab efter 1800 Inddæmningen Næsgård Nor Fortidsminder og sten- og jorddiger Fortidsminder og sten- og jorddiger er normalt synlige i landskabet, men også under jordoverfladen gemmer der sig interessante fortidslevn, som har betydning for vores forståelse af landskabet. Derfor er jordfund medtaget i naturplanen så vi kan være opmærksomme på deres tilstedeværelse. En mere udførlig redegørelse findes i Bilag 2: Oldtid og middelalder på Nordøstfalster mellem Grønsund Færgested og Blæsbjerg. Fortidsminder Oplysningerne om fortidsminderne er hentet fra Kulturarvsstyrelsens landsdækkende database, der rummer oplysninger om kulturhistoriske lokaliteter på land og til havs. En kulturhistorisk lokalitet er et sted med spor efter menneskelig aktivitet i tidligere tider, eller hvortil der er knyttet folkesagn eller mundtlig tradition. Kulturarvsarealer er i denne forbindelse en landsdækkende kortlægning af kulturlevn af national, regional eller lokal betydning. Fund og fortidsminder er vist med et rødt nummer på naturplanens kortbilag. Tekster med kursiv er citater. Fortidsminder, der er fredet, er i den efterfølgende tekst markeret med FM. Disse fortidsminder er beskyttet efter Museumslovens 29 e og 29 f. Iht. Museumslovens 29 e må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder, og efter 29 f må der ikke på fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor. Inden for 100 m fra de fortidsminder, der er fredet efter Museumsloven, må der iht. Naturbeskyttelsesloven ikke foretages ændring i tilstanden af arealet, og der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Bestemmelsen gælder dog ikke genplantning af skov og i eksisterende have. 3

5 Oplysninger om fund og fortidsminder Området omkring Næs Området omkring Næsgaard Nor er kulturarvsareal af national betydning: Det internationalt bedst kendte fund fra kulturarvsarealet ved Næsgård Nor er et fund af et mandskranie med trepanation fra en jættestue. Udover megalitter og gravhøje rummer arealet en fossil stenalderfjord i det inddæmmede Næsgård Nor med en række stenalderbopladser på den nu landfaste Lindholm og langs norets bredder. Fra overgangen mellem forhistorisk og historisk tid har området haft en strategisk beliggenhed for flådemanøvrer og fra varterne på Borrenakke ( ) ved Næsgård Nor og ved Borgsted på Møn har al trafik kunnet kontrolleres. Følgende sognebeskrivelses numre er beliggende i området omkring Næs. Nummer Beskrivelse 4 til 10 Grav, Rundhøj. Otte høje sløjfet 11 Langdysse, 21 m. lang i n-s, 5 x 5,50 m bred, 1,20-2 m høj. 7 m fra sydenden et firsidet kammer sat af 1 sten i hver langside samt 1 sten mod nord, endesten mod syd. Kamret er 1.95 m langt i n-s., 0,80 m bred ved bunden, 1 dæksten over kamret. 16 m fra sydenden et kammer, hvoraf 2 sidesten og en afkløvet endesten (mod sv.) er bevaret. Kamret er ca. 1,50 m langt i nø-sv. 0,60-0,70 m bredt 12 Lerkar fra Stenalder, muligvis en Enkeltgrav 38 til 40 Grav, Rundhøj. Tre høje sløjfet 41 Høj m. rester af jættestue. Højen 1,50 x 20 m. Bevokset med træer på nøsiden, haveanlæg. FM 42 Grav, Rundhøj. FM 43 til 44 To velbevarede høje, begge med bautasten. FM 45 Grav. Har tidligere rummet en jættestue. Nordlige halvdel helt fjernet. En 1,50 m dyb og 2,50 m bred kløft over højen i Ø-V. Mange sprængte sten henligger ved højen. FM 49 Grav, Rundhøj. Sløjfet 50 Paa "Præsteborren" en isoleret Banke umiddelbart ved Stranden og paa de andre Sider omgiven af Lavninger, som tidligere have staaet under Vand, skal der have ligget en Borg. Her findes ingensomhelst Levninger af Volde, Grave, Mursten eller Kalk. (1880) 51 til Høje i skov og have. FM 225 Grav, Rundhøj fra Yngre Sten- eller Bronzealder. Fund af bronzesværd 226 Brolagt oldtidsvej fundet ved gravning af kanalen 233 Rester af stenkrans fra høj 234 Boplads fra Ældre Stenalder. Fund af flinteredskaber og knogler 240 Grav. Barnegrav (fladmarksgrav) i trækiste på stenlægning. Fund af bl.a. bronzeknive, ringe, lerkar, textilrester og brændte knogler af menneske i graven. 242 Boplads. Fra Lindholm i Noret (nu tørlagt) en kanthugget skiveøkse og to kerneøkser (tværøkser) med speciel ægbehandling. Desuden to hvæssesten af gængs jernalderform. 243 Fund af skafttungepil fra jernalder 246 Boplads fra Ertebøllekultur. Bearbejdet flint 247 Boplads fra Stenalder. Fund af skiveøkse og flækker 4

6 250 Boplads. Fund af flinteredskaber fra Ertebøllekultur 273 Jordfæstegrav fra jernalder. Fund af skeletter i stendynge 278 Boplads. Fund fra Stenalder 279 Fund af tyndnakket flinteøkse på tidligere kyst 280 Fund fra Tragtbærerkultur. To tyndnakkede økser og slagsten 291 Fund af bronzecelt og ragekniv fra Yngre Bronzealder 295 til 299 Skanser fra Svenskekrigens tid. Svage rester af et skanseanlæg fra svenskekrigene er bevaret ved færgemandens hus nær "Skansepynt". Kendeligt er kun to små knolde, een i husets forhave og een i hønsegården bag huset. Istandsat 1716 og sløjfet ca Grønsund Færgebro, gammel færgested for sejlads mellem Falster og Møn 302 Boplads fra Ertebøllekultur. Fund på begge sider af dæmningen Området omkring Fribrødre Ådal 1 Voldsted, Middelalder eller efter Reformationen. Lavninger ved Aaen skal der tidligere have været kjendelige Levninger af Grave, mulig ogsaa af Volde; nu er alle Spor af en saadan befæstet Plads forsvundne. Umiddelbart østlig herfor, paa høiere liggende i Terrain er der fundet store røde Mursten, formentlig Rester af Bygninger, som haver hørt til den befæstede Gaard. 13 Grav, Rundhøj. Sløjfet 17 Fund af bronzesværd fra Ældre Bronzealder 18 Værf fra Vikingetid. Fund af værft langs bredderne af Fribrødre å, hvor de fundne skibsdele tyder på bygning og reparation af bl.a. skibe fra vendisk område. 19 Boplads fra Romersk Jernalder 20 Boplads far Tragtbærerkultur. Prøveundersøgelse nov med henblik på at finde evt. bebyggelse fra tidlig middelalder omkring det vendiske skibsværft ved Fribrødre Å. I to ca. 100m lange prøvegrøfter fandtes gruber, kulturlag og stolpehuller på den tidligere kendte neolitiske boplads på toppen af Ndr. Snekkebjerg. På grundlag af keramikken kan gruber og kulturlag formentlig dateres til TNC/MNI. Stolpehullerne kunne ikke dateres, og der fandtes ingen middelalderlig bebyggelse. 27 Kulturarvsareal af national betydning. Vikingetid eller ældre Middelalder. I ådalen er der et fundførende lag med skibsdele fra vikingetid og tidlig middelalder. Skibsdelene er efterladenskaber fra en ledingshavn, hvor der er foregået skibsreparationer. Havnens placering et par kilometer inde i landet med tilknyttede "snekke" stednavne har været udgangspunktet for lokalisering af andre tilsvarende pladser. Fribrødre fundets bevaringsforhold er i den sammenhæng unikke. 241 Fund af træhjul i mose. Nyere tid (1660-) 286 til 288 Boplads. Spor efter stenalderbebyggelse sandsynligvis mellemneolitisk 292 Havn fra Middelalder 296 Boplads fra overgang Vikingetid/Middelalder Området vest for Stubbekøbing Horreby landevejen 1 Grav, Rundhøj fra Bronzealder. Stærkt beskåret til alle sider, især mod n. På toppen en stor sten; op ad denne er opstillet en moderne, dysselignende 5

7 stensætning. Bevokset med buskads, i ager. - Stensætningen på toppen indgår ikke i fredningen. FM 2 til 10 Ni Rundhøje. Alle er sløjfede 13 Boplads. Et Parti i den sydvestlige Del af denne Mark, en flad, naturlig Lerbanke af ringe Højde, som skyder sig frem mellem moseagtige Lavninger, angives som et særlig godt Findested for Redskaber fra yngre Stenalder. Paa "Liselund" findes mindre Samling Stensager (Fragm. af en Arbejdsøkse, tyndog Tyknakkede Økser, Spyd- og Dolkblade), Som hovedsagelig stammer herfra. 14 Grav, Rundhøj. Stærkt beskåret til alle sider, især mod n. På toppen en stor sten; op ad denne er opstillet en moderne, dysselignende stensætning. Bevokset med buskads, i ager. - Stensætningen på toppen indgår ikke i fredningen. FM. 15 Grav, Rundhøj. Sløjfet. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger er indtegnet efter Storstrøms Amts oplysninger på Internettet og efter egne registreringer i forbindelse med udarbejdelse af naturplanen. På naturplanens kort er sten- og jorddiger vist med rosa signatur. Den viste registrering må betragtes som vejledende. Nogle diger kan stamme fra middelalderen, men de fleste af digerne er etableret i forbindelse med udskiftningen 1780 erne og senere. Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet og fortæller om tidligere tiders arealudnyttelse, ejendomsforhold og administration. Digerne fungerer også som levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Endelig bidrager digerne til et afvekslende landskab. Amtet kan i visse tilfælde give dispensation til at gennembryde, tilplante eller fjerne et dige. Ifølge Museumslovens 29 a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Fredningsforhold, bindinger Fortidsminder: Fortidsminderne er nærmere omtalt i afsnittet om fortidsminder. Fortidsminder der er beskyttet iht. Museumslovens 29e er tinglyst på ejendommen og kan ses på kortbilag 4. Se endvidere bilag 2: Oldtid og middelalder på Nordøstfalster mellem Grønsund Færgested og Blæsbjerg. Sten- og jorddiger: Sten- og jorddiger er nærmere omtalt i afsnittet om sten- og jorddiger. Sten- og jorddigerne er indtegnet på kortbilagene med lys rosa farve. Som baggrund for indtegningen er anvendt amtets registrering og besigtigelse. Registreringen skal fortsat betragtes som vejledende. Fredninger: Der er rejst fredningssag for et mindre område af Fribrødre Adal, se under Naturelementer. 6

8 Beskyttede naturtyper: Ifølge Naturbeskyttelsesloven er visse søer, vandløb, moser, ferske enge og biologiske overdrev beskyttet efter 3. De beskyttede naturtyper er afstemt med amtets registreringer, men er fortsat kun vejledende. Vandløb omfattet af 3 er indtegnet med blå signatur. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m², eller af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af moser, enge og overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end m². Der må heller ikke foretages ændringer, hvis naturtyperne er under m², når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen. De beskyttede naturtyper er vist med rosa farve på Naturplanens kortbilag. Internationale beskyttelsesområder: Vandområdet mellem Møn og Falster er internationalt fuglebeskyttelsesområde, men det har ikke direkte betydning for naturplanens område. Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer: Søer og vandløb: Inden for en afstand på 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, der er registreret med beskyttelseslinje, må der ikke placeres bebyggelse eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet. Beskyttelseslinierne er vist på kortbilaget. Fortidsminder: Beskyttelseslinier omkring fortidsminder er nærmere omtalt i afsnittet om fortidsminder og er vist på kortbilaget. Andre planforhold Der er i det efterfølgende givet en kortfattet information om de forhold, der har størst betydning for landskabsforvaltningen. Yderligere oplysninger kan fås på Planforhold og lovgivning, der indebærer restriktioner, er omtalt i afsnittet om planforhold (bindinger). På kortbilaget er vist SFL-områder. For landbrugets vedkommende har SFL-områder særlig interesse, idet disse områder giver mulighed for tilskud til en miljøvenlig landbrugsdrift. For engene på områderne 27 og 85 er der indgået MVJ aftaler om afgræsning. Det vil sige, at ejerne efter nogle nærmere bestemmelser har forpligtet sig til at afgræsse engene eller til at foretage høslæt. På kortbilaget er vist, i hvilke områder skovrejsning er ønsket, og hvor det er uønsket. Områderne har betydning for mulighederne for tilskud til skovplantning. 7

9 Enkeltbetalingsordningen Enkeltbetalingsordningen indeholder bl.a. bestemmelser, som skal sikre, at landbrugsarealer, der er udtaget, udyrkede eller anvendes til permanent græs, bevares i god landbrugs- og miljømæssig tilstand (GLM). Kravene er etablering og vedligeholdelse af plantedække på udtagne og udyrkede arealer (se bilag 3), samt krav til vedligeholdelse og opretholdelse af permanente græsarealer. Anvendelseskravet omfatter også rydningspligt, idet opvækst af træer eller buske ikke må være mere end 5 år gamle. Arealer der er omfattet af bekendtgørelsen om direkte støtte efter Enkeltbetalingsordningen må med visse undtagelser ikke slås i perioden 1. maj 30. juni. For øvrige arealer må slåning eller rydning ikke finde sted i perioden 1. marts 31. oktober. Arealer med lavskov (stævningsskov) med en omdriftstid på højest 10 år kan etableres som non food afgrøde. Der må primært dyrkes skovtræer, som kan skyde fra støddet. Naturplanens generelle del Ferske enge Ferske enge er med visse undtagelser beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens 3. Naturplanens ferske enge er beliggende i ådalene, omkring søer og på de inddæmmede arealer. Da der ikke findes strandenge i området, kaldes de ferske enge for nemheds skyld blot enge. Enge er en kulturpræget naturtype, der er skabt ved menneskets påvirkning ved slåning eller græsning eller eventuelt ved grøftning af våde plantesamfund. Engene er karakteriseret ved fugtighed og har behov for pleje. Hvis græsningstrykket er lavt eller høslæt ekstensivt eller ophørende, kan engen gro til med højere planter som f.eks. lodden dueurt, stor nælde, tagrør, almindelig mjødurt m.fl. Denne vegetation kan i løbet af nogle år udvikle sig til mose eller til krat og sumpskov. Enge kan være gødskede eller ugødskede, og undertiden kan kemiske bekæmpelsesmidler være anvendt. Hvis engene er beskyttet iht. 3, kan den hidtidige benyttelse fortsætte. Dette indebærer bl.a., at enge som er blevet omlagt med 7-10 års mellemrum, må omlægges med samme interval, og at enge, der har været gødsket fortsat kan gødskes. Naturplejemæssigt udgør enge et stort problem, fordi der ikke er kreaturer nok, og fordi der ikke er økonomi i at foretage slæt. 8

10 Engene er præget af græsning eller høslæt. En ejer er ikke forpligtet til at fortage egentlig naturpleje, medmindre der foreligger aftale herom. Ejeren har derimod pligt til at holde engene fri for krat jf. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Arealer der er meget våde eller vanskelige at rydde med maskiner er dog undtaget fra rydningspligten. Arealer hvortil der ydes direkte støtte efter Enkeltbetalingsordningen må ikke slås i perioden 1. maj-30. juni. For øvrige arealer må slåning eller rydning af opvækst ikke finde sted i perioden 1. marts-31. oktober. Overdrev Overdrev er med visse undtagelser beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens 3. Overdrev er tørbundsarealer med lys åben græs- og urtevegetation, der aldrig eller kun meget sjældent har været pløjet op, og som oftest er præget af græsning. De fleste af overdrevene ligger på kuperet eller højtliggende terræn, og kan være afgræssede, slåede eller uudnyttede. Naturplanens overdrevsarealer er små, og findes på kystskrænter eller skrænter langs ådale. Ligesom engene er overdrev afhængig af pleje med afgræsning, høslæt og rydning. Hvis denne udnyttelse ophører, vil overdrevet gro til med højere græsser, urter og krat. Senere indvandrer træer som f.eks. ask, eg og kirsebær, og overdrevet kan overgå til at være skov. Ejeren har pligt til at holde overdrevsarealerne fri for krat jf. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. Arealer, der er meget stejle eller er vanskelige at rydde med maskiner, er dog undtaget fra rydningspligten. 9

11 Overdrevsarealerne findes ofte på skrænter. Moser Moser og lignende er med visse undtagelser beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3. Moser omfatter udyrkede eller ekstensivt udnyttede områder præget af en vegetation, som er knyttet til en gennemsnitlig høj vandstand. Mose med sump af tagrør, gråpil og rødel. Moser er en fællesbetegnelse for en række vådbundsområder som f.eks. rørsump, starsump og ellesump. Selv om der kun forekommer én art (f.eks. bjørneklo eller stor nælde) kan et areal betegnes som mose, når blot jordbunden er fugtig. 10

12 Søer og vandløb Søer på 100 m² og derover er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3, og beskyttelsen omfatter i praksis alle vandområder, hvor der har udviklet sig et karakteristisk naturligt plante- og dyreliv. Mange af de små søer, der er beskyttet, er skabt ved menneskelig indsats. Det gælder f.eks. mergel-, grus- og tørvegrave. I praksis skelner man ofte mellem vandhuller, som er under m² og søer, som er på over m². Der har tidligere været flere vandhuller i det åbne land, men en del er nedlagt i takt med strukturændringerne i landbruget. I Naturplanen er det foreslået at grave syv nye søer/vandhuller, og en del af de eksisterende vandhuller foreslås renset op. Oprensning hvor man ikke ændrer i den naturlige tilstand kan ske uden tilladelse iht. 3. Etablering af en ny sø kræver tilladelse efter planloven, og i nogle tilfælde også efter Naturbeskyttelsesloven og Skovloven. En eventuel ansøgning kan sendes til kommunen. Pleje af et vandhul vil ofte bestå i oprensning og i at skaffe lys og luft til vandhullet. Det er i øvrigt vigtigt at have sin egen målsætning for plejen af vandhullet. Storstrøms Amt har udgivet en folder om Det gode vandhul. Her kan man få råd om anlæggelse, anvendelse, beplantning og om pleje. Søer og vandhuller i det åbne land foreslås generelt beskyttet af randzoner. Randzoner kan udlægges som almindelig brak, subsidiært som dyrkningsfrie MVJ randzoner. Vandløb, der er beskyttede iht. Naturbeskyttelseslovens 3, er på kortbilaget vist med blå farve. I Regionplanen anbefales det, at der langs vandløb i rimeligt omfang plantes skyggegivende vegetation til minimering af grødevæksten og til forøgelse af variationen. Endvidere anbefales det at udlægge sten for at forbedre vandløbets vandføringsevne. Sådanne indgreb eller reguleringer kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. I Naturplanen pkt. 134 foreslås beplantning langs Fribrødre Å. Langs vandløbene er der iht. Vandløbsloven i mange tilfælde udlagt 2 m brede dyrkningsfrie bræmmer. Oplysninger om hvilke vandløb, der er omfattet kan fås hos kommunen. I Naturplanen har Fribrødre Å og kanalen langs Noret dyrkningsfrie bræmmer. Naturplanens vandløb er i vid omfang beskyttet af enge og brakudlæg. I nr. 88 og nr. 156 foreslås åen beskyttet ved udlæg af randzone af brak. Skove En del af de træbevoksede områder er fredskov, som reguleres efter Skovloven. Loven har bl.a. til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Bæredygtig drift betyder inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier. Naturtyper som på grund af deres størrelse ikke er omfattet af Naturbekyttelseslovens 3 er beskyttet i en fredskov, og kan ikke ændres uden tilladelse. De fredskovspligtige arealer er i Naturplanen nævnt under Naturelementer. 11

13 Normalt skal en fredskov holdes bevokset med træer, der vil danne en sluttet skov af højstammede træer. Der er dog mulighed for, at op til 10 % af arealet må anvendes til stævningsdrift og skovgræsning. Skovloven giver også mulighed for at etablere åbne naturarealer på op til 10 % af arealet og mulighed for, at arealer kan henligge 10 år efter afdrift. I Naturplanen er denne mulighed anvendt ved at stille forslag om etablering af tre skovenge (107). Naturnær skovdrift med stævning. Skovene drives naturnært, og det vil i praksis sige, at skovene forynger sig selv, og at hugsten sker som plukhugst eller ved stævning. Med til naturnær drift hører endvidere, at der efterlades træer til forfald. Levende hegn, bevoksninger og remiser De levende hegn i Naturplanen findes overvejende i de gamle skel og i nogle tilfælde på de gamle skelvolde. De er karakteriseret af forholdsvis få arter af vedplanter, først og fremmest tjørn, slåen, kræge, hassel, hyld, hunderose og navr. Kræge er karakteristisk for området og bør værnes og plejes. De levende hegn har stor landskabelig værdi, de er vigtige kantbiotoper, og har stor betydning for vildtet både som levested og som ledelinier. For at beskytte hegnene, og af hensyn til fugle, dyr og insekter, er det vigtigt at have en græs- eller ukrudtsbræmme ved hegnets fod (fodpose). Brændenælder langs hegnene er ofte tegn på en vis gødningspåvirkning fra markerne. Udlæg af randzoner som beskyttelse langs hegnene vil især tilgodese slåen og kræge, som formerer sig ved rodskud samt tjørn og hunderose, som sår sig let i græsdække. Man bør være opmærksom på, at rodskud af f.eks. kræge ikke bør behandles med Roundup, idet midlet i værste fald kan dræbe moderplanten gennem rødderne. Bevoksningerne på skrænter ved vandmiljø har ofte autentisk karakter. Derimod er remiserne generelt sammensat af mange forskellige buske og træer. Granplantninger har normalt kort levetid. De eksisterende granbeplantninger kan tilmed virke fremmede i landskabet og bør derfor afvikles eller holdes topkappede. Landskabeligt set behøver 12

14 remiser ikke at være firkantede, idet de kan tilpasses terræn og dyrkningsretning ved hjælp af brakudlæg. Kræge er karakteristisk for området. Der er i Naturplanen forslag om plantning af i alt m nye levende hegn. Ved plantning af nye hegn og småplantninger bør der anvendes hjemmehørende arter af løvfældende træer og buske og så vidt muligt planter af sydøstdansk herkomst. Fordelen ved de hjemmehørende arter er, at de er tilpasset lokaliteten gennem århundreder. Ved pleje af hegn og remiser kan de fremmede arter gradvist fjernes fra kantzonen og erstattes af hjemmehørende arter. Natur i kantbiotoper I kantbiotopen i overgangen mellem mark og et levende hegn eller græsklædt dige finder man en høj artsrigdom af planter og dyr, og her kan man ofte få meget natur for sin indsats. I England har man i mange år udført vildtpleje efter metoden Conservations of Headlands, som er vist på efterfølgende illustration. Græskanten eller hegnets fodpose bør indeholde tuegræsser f.eks. hundegræs eller Timothe. Barjordsstriben etableres ved harvning eller fræsning, og vil samtidig virke som bufferzone mellem ager og hegn. De sprøjtefri randzoner er nemmest at praktisere som frivillige udlæg, hvorved det er muligt at fravælge steder, hvor der opstår specifikke ukrudts- og/eller insektproblemer. Agerhønen bruges ofte som indikator for naturens tilstand i det åbne land. Engelske undersøgelser viser, at agerhøns får 2,7 gange større kuld i områder med sprøjtefri randzoner, og samtidig kan fødesøgningen begrænses til et langt mindre område. 13

15 1) viser et levende hegn eller græsklædt dige. 2) er en 1-2 m bred græskant hvor der findes redemuligheder samt gode overvintringssteder for insekter. 3) er en stribe med barjord på 1 m bredde, hvor fuglene kan bale og tørre sig. 4) er en 6 m bred sprøjtefri randzone med forskelligt ukrudt og insekter, og 5) viser afgrøden. I Naturplanen er der planlagt ca m nye insektvolde. En insektvold er et nyt navn for en gammel skelvold. Insektvolde fungerer som overvintrings- og opformeringssted for insekter og edderkopper og har stor betydning som redested for jordrugende fugle og som ledelinie for vildtet. Natur på udtagne arealer I afsnittet om Enkeltbetalingsordningens bestemmelser for jordudtagning, der er indsat som bilag 2, fremgår hvilke bestemmelser, der er gældende for driften af udtagne arealer. SomI bilag 3 er tillige indsat enkeltbetalingsordningens bilag 3, Plantedække på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes. I dette afsnit er omtalt, hvilke muligheder ordningen giver især for en vildtvenlig drift. De fleste af Naturplanens brakarealer har været udlagt siden 1992 og er i dag med til at skabe mere natur i agerlandet. Undersøgelser viser, at værdien af en brakmark for markvildtet falder stærkt allerede efter to år. Enkeltbetalingsordningen giver imidlertid mulighed for at foretage en række foranstaltninger til gavn for vildtet. For at imødegå en faldende værdi af en brakmark for markvildtet kan man genetablere en del af brakmarkerne i september måned eller i perioden 15. april til 31. maj. I september er det tilladt at sprøjte og gødske, hvilket ikke er tilfældet om foråret. Man kan f.eks. dele brakmarken op i tre dele, og omlægge et nyt areal hvert år. Af hensyn til insektlivet er det vigtigt at bevare dele af den gamle brak. Genetablering af brak er samtidig en god mulig-hed for at bekæmpe aggressivt ukrudt. 14

16 Det anbefales at genetablere dele af brakken i 2 eller 3 års skift. Dele af den gamle bark bør dog altid bevares af hensyn til insektlivet. Slåning af brak er tilladt fra 1. juli til 30. april. Hvis vegetationen holdes kort, er det også tilladt at slå brakken i maj og juni måned. Det anbefales at slå dele af brakken. Det skaber variation og genvækst til gavn for harer og visse fuglearter. Det er tilladt at fræse en max. 2 m bred stribe i yderkanten af en brakmark. En sådan barjordsstribe kan have to formål. Dels at medvirke til at begrænse spredning af aggressive ukrudtsarter til agerjorden, dels at virke som ledelinie for vildtet og være tørreplads for både fugle og dyr. For at holde striberne bare og ukrudtsfri skal der fræses eller harves 3-4 gange. Det anbefales at etablere barjordsstriber omkring alle brakarealer. Udlæg af brakzoner på 5 eller 10 m bredde (se Enkeltbetalingsordningens bestemmelser) kan være med til at sikre vandmiljøet omkring søer og vandløb. Vandmiljøet foreslås generelt beskyttet ved udlæg af brak. Brakarealer kan anlægges, så de virker som ledelinier eller korridorer for faunaen. Der er i Naturplanen stillet to forslag til omlægning af brakarealer, hvorved en del af naturelementerne bliver bundet sammen. Hvis man ønsker at lade et brakareal henligge i naturtilstand og samtidig bevare dyrkningsretten, kan dette anmeldes til amtet (Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur). Med en anmeldelse til amtet kan man bevare dyrkningsretten i 15 år, selvom arealet med tiden udvikler sig til en natur, der opfylder betingelserne for beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens 3. Vildtvenlig brak på Vestergaard Lavskov kan etableres som non food afgrøde. Dette giver mulighed for at kombinere udtagningen med en vildtvenlig beplantning. Der gælder særlige regler for plantevalget, og 15

17 beplantningen skal stævnes eller udtages efter 10 år. Der er i Naturplanen forslag til etablering af lavskov på pkt. 26. Natur på agerjorden De dyrkede marker har normalt en lille biodiversitet, og markdriften forudsættes at være effektiv og rationel. Nedenfor er nævnt nogle mulige tiltag, der kan være med til at fremme naturværdien på agerjorden. Reduceret jordbearbejdning giver bedre livsbetingelser for mange jordbundsdyr. Pløjning bør derfor undgås, hvor det er muligt. Høst bør ske fra midten af marken og udefter. Det mindsker risikoen for at dræbe harer, råvildt og jordrugende fugle. Stubmarker giver gode fødemuligheder og skjulesteder for vildtet. Stubben bør derfor stå så længe som muligt. Sprøjtning og gødskning kan give skader på småbiotoper og hegn. Undgå derfor afdrift og hold afstand. Sædskiftet bør varieres hvor der er mulighed for det, og Enkeltbetalingsordningen giver nem mulighed for at variere både markstørrelser og afgrøder. Barjordsstriber anlagt i den yderste markkant som en 1-2 m bred fræset stribe, kan være med til at hæmme ukrudtsspredningen, og samtidig give fuglene mulighed for at tørre. Insektvolde kan etableres i dyrkede marker, og kan fungere som overvintringssted for insekter, som ledelinie og som redested for markens fugle. Invasive arter Skov- og Naturstyrelsen har i 2005 udsendt en Top ti-liste over invasive plantearter. Blandt listen er bjørneklo på 1. pladsen, Rynket rose er nr. 2, Japansk Pileurt er nr. 5 og Rød hestehov er nummer 6. De invasive arter er uønsket landskabsukrudt, der med hast breder sig på bekostning af andre plantearter, og som derfor bør bekæmpes. Karl bekæmper bjørneklo 16

18 Bjørneklo er registreret i 14 af naturelementerne, men forekommer sikkert flere steder. I dag er den et stort problem i moser, enge, i skove, rekreative områder og andre udyrkede områder. Bjørneklo er en hårdnakket plante, og den skal bekæmpes flere år i træk før alle planter og frø i jorden er udryddet. På braklagte arealer er det tilladt at sprøjte med midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af bjørneklo. Det er ligeledes tilladt, under visse betingelser, at slå brakken for at bekæmpe bjørneklo også i perioden 1. maj til 30. juni. I området omkring Stubbekøbing er der på privat initiativ iværksat en bekæmpelse af bjørneklo. Storstrøms Amt har udgivet en folder om bekæmpelse af bjørneklo, og på Skovog Naturstyrelsens hjemmeside kan man ligeledes læse om bekæmpelse af bjørneklo. Tilskudsmuligheder Der kan søges om tilskud til blandt andet miljøvenlig drift af græs- og naturarealer og etablering af ekstensive randzoner. Forudsætningen for dette er, at arealet ligger i et særligt følsomt landbrugsområde (SFL-område), se kortbilaget. Randzonerne (20 m) omkring vandhullerne og langs visse vandløb er SFL-område. Tilskuddets størrelse varierer efter, hvilken afgrøde der tidligere har været dyrket det pågældende sted. Ordningen kan fx anvendes ved randzoner omkring vandhuller, men ordningen er ikke så fleksibel som ved brak. De økonomiske midler i MVJ ordningen er begrænsede, og bevarelse/beskyttelse af arealer beliggende i Natura 2000-områder prioriteres højest. Randzoner på 5 m bredde kan etableres ved frivillig omplacering af brak langs søer og vandløb. Der er indført et MVJ-tillæg til de dyrkningsfrie randzoner på 750 kr/ha. Yderligere oplysninger om MVJ ordningen kan fås på Man kan få tilskud til nyanlæg og udskiftning af lægivende og biotopsforbedrende beplantninger. Beplantningernes formål skal være at give læ for landbrugsarealer og/eller virke som forbindelseslinier i landskabet og at øge andelen af småbiotoper på jordbrugsbedrifter. Hegn er i denne forbindelse sammenhængende beplantninger af træer og/eller buske, som indeholder op til 7 planterækker, og som ikke er over 10 m brede. Småplantningers areal må være op til 0,5 ha eller, hvis arealet overstiger 0,5 ha, op til 20 m bredt. Tilskuddet til læplantning mv. er 40 % af anlægsomkostningerne. Yderligere oplysninger kan fås på Tilskudsordningen "Plant for vildtet" yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr. Tilskuddet er på 80 procent af planteprisen. Yderligere oplysninger kan fås på Hvert år anvendes en del af jagttegnsmidlerne som tilskud til etablering af mindre vådområder. Der er knyttet en række betingelser til tilskuddet. Bl.a. ydes kun tilskud til søer på over 600 m², og arealet må ikke være omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. I 2005 var tilskuddet på kr. Yderligere oplysninger kan fås på 17

19 Naturelementer 1. Vejtræer. På en strækning af 1 km langs vejen fra Næsgaard mod Grønsund Færgebro er der i den ene vejside i 2005 plantet en række vejtræer af lind. Træerne afløser en tilsvarende række elmetræer, der er ryddet efter at have fået elmesyge. 2. Fyldgrav. Fyldgrav, 0,34 ha, er fra etablering af dæmningen (1854) bevokset med birk, tjørn og elm. Tæt bunddække af vedbend, der også gror op i træerne. Mindre fugtigt område. Ingen hugst, og træer efterlades til forfald. 3. Gamle tjørn. Lille holm på ca. 400 m² midt i agerjorden med to gamle tjørn der er væltet af ælde. Gamle kort viser en lille mergelgrav. Agerhøns. Plantning af 1-2 solitære ege. 4. Værnskov af sølvpoppel. En ca. 600 m lang og 2 ha stor beplantning af gamle sølvpopler med undervækst af tjørn, navr, benved, slåen og hunderose. Yderst mod stranden Rynket Rose (Rosa Rugósa). Stedvis åbne arealer med strandoverdrevsvegetation. De gamle popler, der er i forfald, er tilholdssted for den sjældne Langøret Flagermus (rødlistet art). Der er opsat kasser til flagermusene, hannens kasse er flad, mens kassen til hunnen og unger har størrelse som en mejsekasse. Poplerne er i forfald, men afløses gradvist af rodskud. I nordenden fyrtårn fra Stedet er et yndet opholds-sted for strandturister med mulighed for uorganiseret parkering. For at få nye store træer (om mange år hule redetræer for flagermus) bør der tyndes i opvæksten af sølvpopler. Rynket rose bekæmpes/begrænses. Gamle træer bevares til forfald. Kasse til flagermushanner (4). 18

20 5. Ny insektvold. I foråret 2005 er der etableret en 200 m lang insektvold. Volden og 2 m brede bræmmer på begge sider af volden er tilsået med Timothe og Hundegræs. Langs sydsiden er udlagt en fræset barjordsstribe og en 6 m bred sprøjtefri randzone (Conservation of Headlands). Insektvolden skaber forbindelse mellem værnskoven nr. 4 og vandløbet nr. 18. Insektvolden bevares sprøjte- og gødningsfri. 6. Udyrket areal 0,7 ha. Halvdelen af arealet er bevokset med pil og rødel, og resten henligger med græsvegetation. Muligvis gammelt haveareal (gamle frugttræer). Bjørneklo. Rydning af opvækst. Bekæmpelse af Bjørneklo. 7. Den gamle færgegård og Lodshusene. Området har helt fra middelalderen været overfartsted til Møn, og husene har alle haft forbindelse med tidligere færgeri og lodseri. Grønsund Færgegård er det ældste hus på stedet (1731). I haven til Færgegården findes lille rest af skanser fra svenskekrigen, se Fund og fortidsminder nr Området er sammen med pkt. 4 og pkt. 8 udpeget som bevaringsværdigt Kulturmiljø. 8. Stejleplads og værnskov. Stejleplads på 0,7 ha. Mod øst ved vejen står en mindesten for Marie Grubbe (færgekone fra 1705 til 1718). Stenen er rejst på tomten af Borrehuset ( ) hvor Marie Grubbe boede. Mod vest ved sømærket vokser Japansk Pileurt. Stejlepladsen er under tilgroning med rodskud fra sølvpopler. Mod nord og øst værnskov, 1,06 ha sølvpoppel med undervækst af tjørn. På stejlepladsen bekæmpes rodskud fra sølvpoppel samt Japansk Pileurt ved slåning. Mindesten for Marie Grubbe (8). 9. Brakareal. Etableret som spildbrak efter vårbyg. Isåning af vårhvede og bi- og vildtvenlige arter foråret

Naturplan for Gisselfeld Kloster. Naturplanen som styringsredskab

Naturplan for Gisselfeld Kloster. Naturplanen som styringsredskab Naturplan for Gisselfeld Kloster Naturplanen som styringsredskab Pilot- og demonstrationsprojekt om naturplaner Januar 2005 1 Forord Naturplanen for Gisselfeld Kloster er udarbejdet som et pilot- og demonstrationsprojekt

Læs mere

Naturplan for Borreby. Varetagelse af natur- og kulturværdier på en bynær landbrugsbedrift

Naturplan for Borreby. Varetagelse af natur- og kulturværdier på en bynær landbrugsbedrift Naturplan for Borreby Varetagelse af natur- og kulturværdier på en bynær landbrugsbedrift Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber og naturplaner Februar 2005 1 Indhold FORMÅL MED NATURPLANEN...

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET. En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET. En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002 PLANT FOR VILDTET En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger Titel: Plant til vildtet En vejledning i anlæg og vedligeholdelse af vildtplantninger

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Arealet indeholder følgende elementer: Fast belægning (beton-belægningssten), (parklamper, trådhegn, borde-bænke, havepejs, flagstang, gynger, legebåd ), Brugsplæne, Fritvoksende

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere