Adelaide Vuggestue. Adelaide vuggestue. Lærerplan

Transkript

1 Adelaide vuggestue Lærerplan

2 Indholdsfortegnelse Præsentation af Adelaide Vuggestue Side 1 Rammer og lovgivning, læreplaner: Side 2-5 Dagtilbudsloven, formål for dagtilbud, pædagogiske læreplaner Børne- og ungepolitikken i Gentofte kommune Visionen for Børn og Forebyggelse Pædagogiske værdier, målsætning og menneskesyn Side 6 Arbejdet med sårbare børn Side 7 Barnets alsidige personlighedsudvikling, kvalitet, mål og læring Side 8-9 Sociale kompetencer, kvalitet, mål og læring Side Sprog, kvalitet, mål og læring Side Krop og bevægelse, kvalitet, mål og læring Side Natur og naturfænomener, kvalitet, mål og læring Side 16-17

3 Kulturelle udtryksformer, kvalitet, mål og læring Side Adelaide er en veletableret vuggestue, som har eksisteret i 40 år. Vi er en selvejende institution, har tilknytning til Frie Børnehaver og driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Vuggestuen er normeret til 45 børn i alderen 0-3 år, fordelt på 4 stuer i et 1-planshus. Udearealet består af en stor legeplads opdelt i mindre zoner, der giver forskellige udfordringer ift. Oplevelser, leg og motorisk udfoldelse. Vi har ansat 17 personaler til at varetage det pædagogiske arbejde og den daglige drift. I Adelaide vuggestue vægter vi begreber som omsorg, engagement, faglighed og traditioner. Vi stiller af samme grund høje krav til os selv som personale. Vi har i personalegruppen sammen udarbejdet vores læreplan for at give et indblik i det pædagogiske arbejde, vores værdier og vores hverdag med børnene. Det er lovpligtigt at udarbejde en læreplan, men vi ser det også som en mulighed for at have fokus på vores udvikling i dagligdagen. Herunder dagtilbudsloven, som er de rammer, vi tager udgangspunkt i:

4 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer : Pædagogisk læreplan 8 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje

5 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Vi vil senere i læreplanen beskrive målene for børnenes læring set ud fra vores kontekst. - Børnenes alsidige personlighedsudvikling - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier

6 Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at: 1) Fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud 2) Give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker 3) Forebygge negativ social arv og eksklusion ved, at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne 4) Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

7 Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Børne-og ungdomspolitikken i Gentofte Kommune: I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer, som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er: Mangfoldighed Sunde børn og unge Ansvar og medbestemmelse Alsidig udvikling Synlige og tydelige voksne Visionen for Børn og Forebyggelse Børn og forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge samt medvirke til, at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer.

8 Vi vil i den efterfølgende del af læreplanen beskrive vores pædagogiske arbejde i Adelaide Vuggestue. Vores værdier: Institutionens pædagogiske arbejde er bygget op omkring nogle grundlæggende værdier, som alle ansatte i huset er en del af. Værdierne genspejler sig i den måde, vi som ansatte omgås børnene, børnenes forældre og hinanden som kolleger på. Værdierne har vi indkredset i overskrifter som: Omsorg for børn og voksne, heri ligger for os bl.a. værdier som rummelighed, tydelighed, anerkendelse, selvhjulpenhed, tryghed, åbenhed, respekt, nærende øko-kost indenfor budgettets rammer. Engagement, herunder også værdier som humor, nærvær, arbejdsglæde, ansvarlighed. Faglighed, herunder professionalisme, visioner, kommunikation, Marte Meo. Traditioner, gentagelse, kultur, m.fl. Værdierne genspejler sig i vores pædagogiske arbejde og målsætning ved: At vise omsorg og respekt for det enkelte barn, at være omsorgsfulde og nærværende voksne, der fordyber sig i det enkelte barn. At styrke barnets tro på sig selv ved at anerkende det som et selvstændigt individ og ved at udfordre det i hverdagen. At støtte barnet i dets selvstændighed. Barnet skal vide, at vi værdsætter det og holder af det. At se muligheder og ikke begrænsninger, der giver plads til nye initiativer og gode idéer. At vores måltider er af høj kvalitet, da der så vidt muligt serveres økologisk mad lavet af årstidens råvarer. Det bevirker, at barnet i institutionen får en ernæringsmæssig god kost. At vi er troværdige og tydelige voksne.

9 At barnet skal have en god start i vuggestuen. Det er vigtigt, at vi, inden barnet starter, har talt forventninger og indkøring med forældrene. At prioritere legen højt. Vi veksler mellem planlagte og spontane forløb. At al kommunikation er ligeværdig, det være sig mellem børn og voksne, som voksen til voksen. Vort arbejde med sårbare børn Når vi oplever, at et barn ikke trives optimalt, laver vi målrettede observationer til at underbygge og eksemplificere barnets trivsel og adfærd. Vores observationer drøfter vi med barnets forældre, og i samråd beslutter vi, om der skal sættes ind med en særlig pædagogisk indsats i en periode. Ofte kommer det til udtryk ved, at barnet har svært ved at indgå i sociale relationer, barnets kontaktform til de andre børn kan være meget voldsom. Barnet tager måske legetøjet fra de andre børn, skubber, bider, slår etc. Vi kan også opleve, at barnet er meget indesluttet, virker trist og ked af det, er meget passiv og holder sig til de voksne. Vi gør meget for at støtte de børn, som ikke rigtigt fungerer i børnegruppen. Tiltag uden eksterne fagpersoner: Vi deler børnene ind i mindre grupper, viser barnet, hvordan man indgår i sociale relationer, f.eks. ved at vi deltager i interaktioner med de andre børn sammen med barnet. Vi lærer barnet at give udtryk for dets følelser, sætte ord eller fagter på, hvad det er ked af, gal eller sur over. Vi vedbliver at observere og dokumentere skriftligt i en given periode. Efter nogen tid evalueres på de pædagogiske tiltag. Går barnets trivsel og adfærd den rigtige vej, eller skal andre faggrupper inddrages? Forældrene bliver løbende underrettet. Oplever vi, at vi ikke kan give barnet den optimale støtte og hjælp, kontakter vi i samråd med forældrene relevante fagpersoner. Tiltag med eksterne fagpersoner: Vi kan rette henvendelse til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, kommunens pædagogiske konsulenter, sundhedsplejersken, psykologer, tale- og hørepædagoger, tandlæger samt fysioterapeuter. I Gentofte kommune kan der bevilges støtteforanstaltninger til børn, der har brug for socialpædagogisk bistand. Oplever vi, at problemerne kan skyldes, at familien fungerer dårligt, kan vi henvise familien til kommunens Anonyme Rådgivning, Gentofte Kommune. Familierne kan henvises, hvis:

10 - Familien ikke trives - Et eller flere børn har særlige vanskeligheder i forhold til forældre, stedforældre, søskende, kammerater, institution/skole - De voksne omkring barnet er uenige eller rådvilde i opdragelsesspørgsmål - Familien er slået ud af kurs pga. skilsmisse eller andre begivenheder, som betyder store ændringer i familien

11 Barnets alsidige personlighedsudvikling Barnets alsidige personlighedsudvikling handler for os i Adelaide vuggestue om, hvordan vi kan være med til at være en del af den proces, som barnet gennemgår for at blive et helt menneske. Vi sætter især fokus på, hvordan barnet udvikler sig følelsesmæssigt, og hvordan det udvikler og opbygger dets identitet og forståelse for det samfund, vi lever i. Målsætning: At medvirke til, at barnet udvikler sig til et menneske, der har stor respekt og forståelse for sig selv og andre. Metode: Vi skaber rum for, at barnet udvikler sig til et selvstændigt og alsidigt menneske. Vi giver barnet plads til at udtrykke dets følelser og hjælper med at sætte ord på følelserne. Vi giver barnet mulighed for at opleve sig selv som en anerkendt deltager af og i fællesskabet Hvordan opfylder vi målsætningen? Det gør vi i dagligdagen ved at skabe rum til det enkelte barn. Blandt andet kan vi dele børnene op i mindre grupper, aldersopdele dem, kønsopdele eller blande dem på tværs af alder og køn. De får her mulighed for at udfolde sig sammen med andre og alene. De får mulighed for at være sammen med andre, hvor der er et umiddelbart interessefællesskab og opleve at finde noget fælles ud fra de af os fastsatte rammer. Vi anerkender barnets følelser, vi lytter til det og hjælper med at sætte ord på det, vi oplever, barnet føler.

12 Vi skaber situationer, hvor alle børnene er samlet, hvor de øver sig i at tale på skift, venter på tur og lærer at lytte til hinanden. Vi bruger tid på, at det enkelte barn taler færdigt og får en oplevelse af at blive anerkendt og taget alvorligt. Barnets alsidige personlige udvikling Kvalitet: Udvikle barnets identitet samt følelsesmæssige udvikling Aktivitet: a) Navneopråb b) Valg af en sang ved morgensamlingen c) Parallel-rollelege d) Voksnes engagement i igangsættelse af legen Mål: Skabe en forståelse for kulturelle og sociale fællesskaber Eksempel: a) Rækker hånden op ved navneopråb b) Sang c) Sidde i sandkassen og lege ved siden af hinanden, far, mor og børn eller lign. Læring: Barnet får et nuanceret kendskab til sig selv og andre, oplever de har værdi, vente på tur ved sangvalg,

13 koncentration, gentagelsesglæde, byggesten for de sociale spilleregler, start på venskab. Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikles i fællesskab med andre. De vigtige elementer i sociale kompetencer er empati, evnen til tilknytning og sociale færdigheder. Det er i fællesskabet med andre, børn oplever styrke og muligheden for at give og modtage anerkendelse samt at lære de sociale spilleregler. Det er vigtigt, at børnene støttes i at danne venskaber og lære, hvordan man kommer med i en gruppe og være en del af en gruppe. Målsætning: At danne en god atmosfære for barnet for at styrke barnets selvværd og selvtillid, så barnet bliver set, hørt og forstået, for derved at føle sig anerkendt og respekteret som den, det er. Metode: - Vi skaber en tryg atmosfære i huset - Vi skaber et miljø, hvor barnet anerkendes og respekteres en oplevelse af at høre til Hvordan opfylder vi målsætningen? Det gør vi bl.a. ved at lave mindre legegrupper, f.eks. en storbørnsgruppe, hvor børnene hjælpes i gang med en leg. Vi inspirerer og præsenterer børnene for nye lege. Vi guider dem undervejs for at lære dem legens spilleregler. Vi styrker børnenes fællesskaber ved at lave forskellige fælleslege inde og ude, og ved spontane og planlagte fællesture. For at barnet kan udvikle sine sociale kompetencer, er det vigtigt, at barnet er omgivet af nærværende, troværdige, indfølende og omsorgsfulde voksne, der tør vise og stå ved egne følelser. Vi prioriterer at tale ordentligt til hinanden og at behandle andre, som vi gerne selv vil behandles, vi respekterer hinanden. Vi viser gennem førnævnte barnet en måde at omgås andre på. Vi anerkender legen som et vigtigt element i at danne sociale kompetencer og som et vigtigt element i barnets læring. I hverdagen veksler vi og børnene mellem egne lege og de voksnes tilrettelagte lege og aktiviteter. Vi understøtter børnene i deres leg og læring og giver dem muligheden for fornyelse, fordybelse, forandringer og erfaringer. De af børnene igangsatte lege/læring giver i højere grad børnene mulighed for at præge gruppen og sætte egne spor i legen.

14 Barnet oplever en stor tilstrømning af indtryk, oplevelser og signaler i hverdagen, så evnen til at behandle kaos og skabe orden er vigtig. Legen og læringen er barnets vej til at erfare og erkende den verden, som barnet lever i. Udover at bearbejde oplevelser finder børnene deres egen identitet og rolle i forhold til andre gennem legen. Legen og læringen i vuggestuen skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til børnehaven. Vi vil give børnene lov til at være børn og ikke små stressede voksne. Sociale kompetencer Kvalitet: Hørt, set og forstået Mål: Styrke barnets selvværd og selvtillid Aktivitet: Ved modtagelsen respektere barnets valg af aktiviteter, sætte sig ind i barnets families aktiviteter, give barnet mulighed for at knyttevenskaber, vi som voksne skal være gode rollemodeller. Eksempel: Om morgenen tager vi pænt imod barn/forældre. Pige/drengegruppe behandler hinanden pænt ved at være opmærksomme på, hvad barnet har lyst til for at starte dagen positivt. Læring: Dialog, empati, få/give omsorg, få sociale spilleregler til at fungere i fællesskab, føle ansvar, se sig selv som

15 selvstændigt individ, interesse for andre, vente på tur, udtrykke sig kropsligt/sprogligt, gensidig respekt. Sprog: Sproget er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Vi kommunikerer på forskellig vis via det verbale og non-verbale sprog. Vi mener børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og deres non-verbale sprog og i at forstå de begreber og regler, der er i vores kultur. Sproget er en vigtig del for at begå sig socialt, idet det skaber kontakt og evne til at nuancere kommunikation. Sprog fremmer forståelse af andre mennesker og er en medvirkende faktor til, at barnet udvikler empati. Mål At lære barnet at kommunikere. Metode Vi stimulerer det verbale og non-verbale sprog gennem dagligdags aktiviteter Vi udfordrer barnet sprogligt ved at bruge forskellige udtryks- og kommunikationsformer Hvordan opfylder vi målsætningen? Det gør vi i dagligdagen, bl.a. ved rollelege, læsning, kigge i bøger, spille billedlotteri. Vi skaber rum til at lege med sproget og opfordrer børnene til at fortælle egne historier. På samme måde er rim og remser, sang, sandlege og musik med til at udvikle og give rytme i sproget. Ved vores samlinger øver vi børnene i at tale i en

16 gruppe, det er med til at stimulere barnets sprog. De voksnes udtryksformer verbalt og non-verbalt er en altafgørende faktor, da barnet spejler sig i det og bl.a. lærer sprog, toneleje, udtryksmåde og kommunikationsformer. Sprog Kvalitet: Sprogstimulering (verbal, non-verbal) Aktivitet: a) sanglege også med fagter, leg med ord b) rollelege c) sætte ord på følelser Mål: Stimulere barnets verbale og non-verbale sprog samt barnets billedsprog Begrebsforståelse Eksempel: Fællessang: Hjulene på bussen, Gik mig over sø og land, rim og remser, billedbog, sange og billedlotteri, far, mor og børn Sætte grænser Læring:

17 Socialkompetence, stå frem i gruppen, krop/sprogstimulation, udvikle barnets begrebsverden og ordforråd, dialog, sprogforståelse, udforske verden, sætte sig i andres sted, sige til og fra. Krop og bevægelse Børn har brug for at bevæge sig, og det er vigtigt i forhold til deres almene udvikling. Krop og bevægelse er en vigtig del af det at være menneske, og derfor lægges der i Adelaide Vuggestue stor vægt på at udvikle børnenes kendskab til deres krog og deres motoriske færdigheder. Mål At opnå kropsbevidsthed og udvikle grov- og finmotoriske færdigheder. Metode Vi giver barnet mulighed for at udforske sin krop Stimulerer barnets grov- og finmotoriske færdigheder Vi ønsker at stimulere barnets balancenerve og give barnet forståelse for tyngdekraften Hvordan opfylder vi målsætningen? Vi har på vores legeplads mange forskellige motoriske redskaber. Vi laver rytmik på tværs af stuerne en gang om ugen, hvor børnene bliver udfordret i at bevæge sig gennem forskellige sanglege og brug af instrumenter. Vi danner grupper på tværs af huset, hvor børnene bl.a. får mulighed for at lege med trylledej, bage, klippe, klistre, tegne, male, sætte perler på snor, hoppe, rulle og danse. Disse aktiviteter har vi bl.a. for at

18 stimulere motorikken og kropsbevidstheden. Vi har aktiviteter og ture i nærmiljøet som et supplement til at styrke den motoriske udvikling og give barnet nye oplevelser. Samarbejde med børnefysioterapeut Vibeke Winter, for at sikre den bedste motoriske udvikling for barnet. Krop og bevægelse Kvalitet: Motorisk stimulation Aktivitet: a) rytmik b) sanglege c) lege, gåture i lokalområdet Mål: Give barnet en fornemmelse af dets grovmotoriske og finmotoriske færdigheder, udforske kroppen. Stimulere ligevægtssansen og fornemmelsen af tyngdekraften Eksempel: Rulle, hoppe, danse, instrumenter, spark til bold, cykle, kravle, klatre, gynge, slå kolbøtter, snurretop, tage tøj af og på, tegne, klippe, klistre, spise suppe med ske, knappe tøj, gå ture, vaske hænder Læring: Kropsbevidsthed, modtage og forstå en information, sanselig adgang til verden, hvor hårdt man skal trykke med en blyant,

19 hvordan man skal bruge en saks, hvordan skeen skal vende, og hvor munden sidder i forhold til resten af ansigtet. Løse konflikter under vejledning og opsyn. Natur og naturfænomener Udgangspunktet for at forstå verden er også en forståelse af naturen. Naturen er en god inspirationskilde til legen, da børnene får brugt deres fantasi og sanseapparat. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige og fysiske udvikling. Naturen er en enestående legeplads for mennesket. Naturen er med til at inspirere fantasien og give barnet indtryk og oplevelser med dyr, planter osv. Vi mener, at det er vigtigt, at børnene lærer at sætte pris på naturen og have en ansvarlighed for natur og miljø. Mål: At give barnet en forståelse for naturens muligheder og at lære børnene at værne om den. Metode: Vi bruger naturen: Vi smager på årstidens bær, ser på blade, dyr og planter. Vi tager ofte til skov og strand. På ture i nærmiljøet og snakker om det den næste dag. På legepladsen har vi vores æbletræer, hvor børnene følger æblerne fra blomst, til de selv er med til at plukke de modne æbler. Vi planter solsikker og karse, som vi ser vokse op, vi samler blade og andet naturmateriale til collager og plancher, som vi taler om på stuerne. Hvordan opfylder vi målsætningen?

20 Vi prioriterer udelivet uanset vejret og kommer så vidt muligt ud mindst én gang dagligt. Vi tager en tur i skoven, hvor børnene får mulighed for at løbe op og ned ad bakker, se på snegle, blade, blomster og se skoven forandre sig. Vi har en dejlig legeplads, hvor børnene har mulighed for at hoppe i vandpytter, kælke, lave snemænd og nyde de andre årstiders muligheder. Én gang om året tager vi på bondegårdstur med de store børn, hvor der er mulighed for at se, røre og fodre dyrene på gården. Naturen og naturfænomener (antal, vægt og form) Kvalitet: Vægter udeliv Aktivitet: a) legeplads i sol, regn og snevejr b) ture i skoven c) bondegårdsture Mål: Selvhjulpenhed, udvikle barnets logiske tænkning og fantasi og give barnet mulighed for sanseoplevelser, give barnet førstehåndsoplevelser, give barnet større råderum Eksempel: Danse, synge, løbe op og ned ad bakker, se på snegle/smådyr, blade og blomster, plaske i vand, hoppe i vand. Kælke og bygge snemænd. Se og røre forskellige dyr. Besøge bondegårde og ture på hesteryg, fodre dyrene Læring:

21 Fungere socialt med andre, lære årstider at kende, styrke sanseapparatet, udvikle deres fantasi, udfordre dem kropsligt og mentalt. Forståelse for vådt, tørt, koldt, varmt, tamme og vilde dyr, lære hvor mælk/æg kommer fra. Kulturelle udtryksformer: Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle oplevelser, de får, des bredere bliver også deres opfattelse af verden og deres egne muligheder og potentialer. Vi forholder os i hverdagen til den danske kultur på mange områder og på mange forskellige måder. Mål: At skabe kendskab og forståelse hos barnet for egen kultur. Metode: Vi gør meget ud af traditioner. Vi holder fastelavn, juletræsfest, julefrokost, Lucia optog, sommerfest og forskellige temauger i løber af året. Vi serverer mad med oprindelse fra danske og forskellige andre kulturer. Vi er bevidste om at introducere børnene for vores kultur ved hjælp af bøger, sange, mad, tøj, instrumenter og historiefortællinger. Hvordan opfylder vi målsætningen:

22 Vi præsenterer børnene for forskellige kulturelle udtryksformer, dette kan give inspiration til egne lege og derudover give anledning til at eksperimentere med de forskellige udtryksformer, de møder. Vi giver dem smagsindtryk, som kan pirre deres nysgerrighed og give dem kendskab til forskellige smagsoplevelser. Vi snakker om deres rejseoplevelser og oplevelser med forældre/bedsteforældre i Danmark. Vi giver børnene kendskab til den danske kulturarv ved brug af traditionerne, sanglege, bøger, bondegårdsture og historier, rim, remser mm. Kulturelle udtryksformer og værdier Kvalitet: Vi lærer barnet at tage del i de kulturelle normer Aktivitet: Teater, cirkus, rytmik, traditioner, temauger Mål: Udvikle barnets følelsesregister, udvikle barnets fornemmelse for årets gang, forudsigelighed, tryghed Eksempel: Nisseteater, dans, instrumenter, fastelavn slå katten af tønden. Påske, finde påskeæg, jul Lucia, lave julegaver, krybbespil, julefrokost. Adelaides fødselsdag. Hestevognstur, bonde- gårdstur, gå ture i nærmiljø, kirkegårde, sommerfest. Udflugt, kartoffeltryk, male billeder, bøger, mad

23 Læring: Lytte, koncentrere sig, kropsbevidsthed, sanselig adgang til verden, få indblik i de forskellige traditioner og årstider, gentagelse, glæde, styrke børns interesse ved at stifte bekendtskab med forskellige materialer og andre kulturer, fællesskab. At børnene oplever at bidrage til et fælles forløb, at det enkelte barn oplever at være vigtig og nødvendig i processen.