Ifølge dagtilbudsloven skal alle dagtilbud for børn udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan.

Transkript

1 Indledning: Ifølge dagtilbudsloven skal alle dagtilbud for børn udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Loven om pædagogiske læreplaner har flere formål. For det første skal dagtilbuddet arbejde systematisk med læring ud fra følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier For det andet skal der ske en systematisk indsats i forhold til børn med særlige behov, og for det tredje skal læringen bidrage til en harmonisk overgang mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud. Derudover skal dagtilbuddet arbejde med børnemiljø (BM) i tilknytning til de pædagogiske læreplaner. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Læreplanen skal beskrive det enkelte dagtilbuds mål indenfor hvert af de 6 temaer. Det skal fremgå, hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, hvordan der dokumenteres og endeligt, hvordan læreplanen evalueres. I Filskov Børnehave mener vi, at en forudsætning for læring er, at børnene føler sig trygge. Derfor vil vi gerne skabe en dagligdag med nærværende voksne, som gør, at barnet føler sig set og hørt. Vi vil gerne møde barnet med anerkendelse og respekt. Børnene skal have tid og mulighed for at lege og udvikle venskaber. Vi vil give børnene gode oplevelser, som de kan bygge videre på. Der skal være plads til børnenes ideer. Vi mener også, det er vigtigt med en god stemning i huset, som er præget af glæde og sjove indfald. Vi vægter et engageret personale, som får mulighed for at arbejde både målrettet og spontant, og som skal have stor indflydelse på de daglige aktiviteter og den overordnede planlægning. Vi vægter det tætte forældresamarbejde højt og gør en stor indsats for at etablere og fastholde dette samarbejde. Vi er en personalegruppe, som støtter hinanden i det daglige og i særlige situationer. Herudover mener vi, det er betydningsfuldt, at vi har en god omgangstone og viser interesse for hinanden, og at vi supplerer hinanden, hvor vi bedst kan. 1

2 Tema: Barnets alsidige personlighedsudvikling At barnet udvikler selvbevidsthed og selverkendelse gennem viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At barnet udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal være fokus både på barnets væren og barnets kunnen. At barnet hjælpes til at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lærer at respektere og anerkende andres behov og grænser. At barnet bliver medskaber og medlem af grupper og fælles kultur. At barnet udvikler fantasi og kreativitet. Personalet arbejder med anerkendende relationer og forsøger at være gode rollemodeller. Børnene skal føle sig set og hørt i det daglige, så vi er opmærksomme på at give dem en god velkomst hver dag, ved f.eks. at hilse, bede børnene om at hilse tilbage, nævne navn, hjælpe med at vinke m.v. Vi støtter op om børnenes initiativer. Børnene får hjælp til at løse konflikter på en konstruktiv måde og får lejlighed til at forsøge at løse egne konflikter. Vi fejrer børnenes fødselsdage. Vi holder samling, hvor det enkelte barn har mulighed for at fortælle noget om sig selv, som det finder betydningsfuldt. Børnene får ansvar efter alder og evne. Vi forsøger at gøre børnene selvhjulpne, f.eks. i forbindelse med spisning, toiletbesøg og påklædning. Vi skaber muligheder for at være sammen i forskellige grupper på tværs af stuer, alder og interesser. Vi prøver at give børnene forståelse for hinandens stærke og svage sider. Vi ser det og kommenterer det, når børnene gør noget godt for fællesskabet Børnene inddrages i daglige gøremål og rutiner, som har betydning for fællesskabet. 2

3 Tema: Sociale kompetencer At barnet evner at etablere fællesskaber med andre og kender til demokratiske værdier. At barnet kan føle og lære at give udtryk for empati og respekt for andre. At barnet kan samarbejde med andre omkring fælles mål og opleve sig selv som en værdifuld deltager. At barnet forstår, hvornår hensynet til fællesskabet må komme før hensynet til den enkelte. At alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne. Vi støtter børnene i at skabe venskaber og i at kunne sige til og fra. Børnene får hjælp til at løse konflikter og til at kunne acceptere hinandens forskelligheder. Vi giver børnene mulighed for at samarbejde med andre børn omkring fælles mål og lærer dem værdien af at forhandle. Vi lytter til børnenes initiativer og argumenter, så de fornemmer, at de er betydningsfulde, og at de kan bidrage til fællesskabet. Vi arbejder på at undgå mobning bl.a. gennem fri for mobberi programmet. Vi holder samlinger, hvor børnene lærer/tager hensyn/indordner sig under regler til fælles samvær og lege. Vi støtter børnene i at samarbejde gennem aktiviteter, som f.eks. massage, sanglege, boldspil, rollelege, borddækning m.m. Børnene er opdelte i faste basisgrupper på bestemte tider af dagen, men har også muligheder for at lege på tværs af grupper og alder. 3

4 Tema: Sprog At udvikle barnets ordforråd, udtale og forståelse for sprogets regler. At barnet gennem sproget kan kommunikere og skabe kontakt. At barnet udvikler interesse og nysgerrighed for tegn, symboler, tal og bogstaver og hvad de kan bruges til. At barnet får kendskab til IT. Vi synger, laver sanglege, rim og remser. Vi læser bøger for og med børnene og børnene har fri adgang til bøger. Vi sætter ord på konkrete handlinger i hverdagen. Børnene har i løbet af dagen mulighed for at lege den frie leg, med hvad det indebærer af dialog, nonverbal kommunikation, forhandling, konflikter og hvor de prøver sproget af. Vi holder samling, hvor børnene fortæller om egne oplevelser og modtager fælles beskeder. Børnene øves i at række hånden op og vente på tur. Vi øver mundmotorik. Vi spiller forskellige spil og øver herigennem bl.a. tal, farver og bogstaver. Børnene har mulighed for at spille computerspil. Vi viser film en gang imellem og taler om handlingen undervejs og efter filmen. Børnenes navne skrives på deres garderobe, på skuffer og personlige ejendele, så de lærer at genkende deres eget navn. Vi sætter små sedler op i børnehøjde med navnene på forskelligt inventar. Vi lægger vægt på en god og høflig omgangstone. De kommende skolebørn samles i en gruppe og forbereder skolestart. Vi sprogtester børnene ved behov, iværksætter fokuseret indsats og henviser evt. til talepædagog. 4

5 Tema: Krop og bevægelse At barnet oplever forståelse for og glæde ved sin krop og ved at være i bevægelse. At styrke barnets fysiske sundhed med fokus på ernæring, hygiejne og et aktivt liv. At give barnet mulighed for med alle sanser at tilegne sig den fysiske, kulturelle og sociale verden. At give barnet kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støtte det i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. På legepladsen kan børnene gynge, balancere, kravle, cykle, løbe, hoppe, hinke, snurre rundt m.m. Vi arrangerer ture ud af huset, hvor børnene får mulighed for at få fysiske udfordringer, f.eks. bakket og ujævnt terræn, klatring i træer og på stige, svævebane m.m. Vi har motorikrum og motorikvejleder tilknyttet. I vinterhalvåret har vi ugentlige timer i hallen, hvor vi spiller bold, løber, hopper, triller, slår kolbøtter og meget mere. Vi kan hele året rundt bruge skolens gymnastiksal til spil, lege, rytmik, sanglege og andre bevægelseslege. 3 dage om ugen laver vi morgengymnastik. Dagsrytmen i huset er struktureret således, at børnene stort set er ude hver dag. Vi arrangerer temauger omkring bevægelse, motion og sund kost. Vi træner hygiejne med børnene omkring toiletbesøg og håndvask. Vi har frugtordning til formiddags- og eftermiddagsmad. Vi lader børnene deltage i madlavning og bagning, hvor de bl.a. lærer om god hygiejne. Vi øver i brug af sanserne smage, føle, se, høre og lugte. De børn, som kommer tidligt, kan få sund morgenmad. Vi tilbyder mælk og vand til frokost. Vi har en kost- og bevægelsespolitik med fokus på sammenhængen mellem ernæring, bevægelse, trivsel, indlæring og koncentration. Vi har puderum, hvor børnene kan tumle på egen hånd. 5

6 Tema: Naturen og naturfænomener At give barnet mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. At barnet lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. At give barnet mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener og for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Vi bestræber os på, som voksne, at være gode rollemodeller, som har lyst til at opleve naturen og som viser hensyn til miljøet. Vi opfordrer børnene til at vise respekt for dyr og miljø. Vi går ture ved mark og i skov. Fordybelse. Forundring. Kigge op. Kigge ned. Vi samler naturmaterialer til aktiviteter. Vi anvender genbrugsmaterialer til beskæftigelse. Vi tager børnenes fund alvorlige og undersøger sammen med dem. På legepladsen kan børnene eksperimentere med vand og sand og finde kryb og kravl. Vi laver mad over bål. Vi arbejder med årstiderne. Vi læser bøger om dyr og natur. Vi sparer på el og vand og taler med børnene om hvorfor. Vi sorterer affald. Vi taler med børnene om vejret og vejrfænomener. 6

7 Tema: Kulturelle udtryksformer og værdier At barnet får mulighed for at møde og afprøve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At barnet har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til barnets skabende kulturelle aktivitet. At barnet har lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Vi arbejder med forskellige kulturelle udtryksformer, som f.eks. tegning, maling, formning i modellervoks og trylledej, træsløjd, klippe/klistre aktiviteter m.m. Vi læser eventyr og børnebøger højt. Vi tager børnene med på skolens bibliotek. Bøger er placeret frit tilgængeligt for børnene. Papir, farver, blyanter o. lign. er frit tilgængelige for børnene. Vi synger, laver sanglege og bruger forskellige musikinstrumenter. Børnene kan høre CD er og danse. Vi er inviteret til skolens store årlige musicalforestilling. Børnene har i begrænset omfang mulighed for at se film og spille på computer. Vi har mange traditioner i forbindelse med højtiderne, som f.eks. juleafslutning i kirken, høstfest, slå katten af tønden til fastelavn, male æg til påske m.m. Vi fejrer børnenes fødselsdage. Vi laver temauger over forskellige emner. Vi har en interaktiv tavle, som vi bruger til formidling, filmfremvisning, spil m.m. 7

8 Børn med særlige behov Ifølge loven om pædagogiske læreplaner skal det enkelte dagtilbud arbejde bevidst med rummelighed og inkluderende pædagogik. Dagtilbuddet skal gøre sig overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter i forhold til børn med særlige behov. Læringsmålene for de enkelte temaer er beskrevet ovenfor, hvor vi generelt tager udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger. Når vi arbejder med børn med særlige behov, bliver der ofte udarbejdet en handleplan for det enkelte barn. Udover den generelle pædagogiske indsats, arbejder vi i perioder med en særlig pædagogisk indsats: Den voksne giver barnet særlig opmærksomhed og støtte i det daglige. Vi sidder f.eks. ved siden af barnet, når vi spiser eller ved samlinger, forbereder barnet på, hvad der skal ske eller hjælper barnet i gang med bestemte aktiviteter. Vi er ekstra opmærksomme på at støtte, vejlede og rådgive familien. Børn med taleproblemer får undervisning af talepædagog. Vi samarbejder med PPR og andre relevante fagpersoner efter behov. Vi er i gang med at uddanne vores egen AKT-pædagog (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Hvis/når det er muligt, er der en ekstra voksen ved aktiviteter og på tur. Vi forsøger altid at forberede barnet ved aktivitetsskift og i særdeleshed, når der skal ske noget, som er nyt for barnet. Hvis der er behov, laver vi piktogrammer for at give barnet forudsigelighed og struktur på dagen. Hvis der er behov, anvender vi tegn til tale. Vi afholder netværksmøder med forældre og relevante fagpersoner, som f.eks. kan være specialpædagoger, sundhedsplejerske, høre/tale konsulent, psykolog m.fl. Vi laver iagttagelser af barnet Vi anvender motorisk træning i vort nyindrettede motorikrum. 8

9 Dokumentation For alle 6 temaer gælder det, at den måde vi vælger at dokumentere på, afhænger af, hvilken målgruppe vi henvender os til og formålet med dokumentationen. Målgruppen kan være f.eks. børn, forældre, personalet, bestyrelse, politikere og andre udenforstående personer. Vi vil, under hensyntagen til ovenstående, især veksle mellem flg. dokumentationsformer: Fotos fra dagligdagen på elektronisk skærm Information på forældreintra Information på whiteboard-tavle Daglig kontakt til forældrene Forældresamtaler Forældrenes lejlighedsvise deltagelse i dagligdagen Børnenes tegninger Børnenes fortællinger Iagttagelser og tests Interviews med børnene Børnenes produkter udstilles Pressen 9

10 Evaluering Når vi evaluerer, kigger vi tilbage på den pædagogiske proces og vurderer, om vi har nået, det vi ville. Både når det gælder mål, organisering, gennemførelse og virkning. Her vil vi veksle, alt afhængig af, hvad der skal evalueres, mellem flg. fora: Stuemøder Personalemøder Personaledage med pædagogisk indhold Bestyrelsesmøder Forældremøder Forældresamtaler Pædagogiske rådsmøder Møder i ledelsen Medarbejdersamtaler Samarbejde med andre faggrupper Desuden anvender vi en skematisk model til at planlægge, beskrive, dokumentere og evaluere vort arbejde med læreplanerne. I enkelte tilfælde anvendes SMTTE-modellen. 10

11 Børnemiljø Som en integreret del af det pædagogiske arbejde, skal alle dagtilbud arbejde med børnemiljø. Måden det gøres på, skal fremgå skriftligt af den pædagogiske læreplan. Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude altså om de fysiske, psykiske og æstetiske forhold. Arbejdet med børnemiljø skal sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensyntagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. For vort arbejde med børnemiljø gælder: At vi benytter os af børneinterviews. Det er bl.a. forhold som venskaber, drillerier og tryghed ved at gå i børnehave, som bliver berørt her. Vi vil også spørge ind til børnenes opfattelse af de fysiske og æstetiske rammer i børnehaven. For hele børnehavegruppen har vi et generelt og vedvarende fokus på trivsel og på at undgå mobning. Der arbejdes i perioder med programmet Fri for Mobberi, som også er et indsatsområde i indskolingen. Vi hjælper børnene med at løse konflikter på en konstruktiv måde, støtter dem i at få og fastholde venskaber og opfordrer dem til at vise omsorg for hinanden. Vi arbejder til stadighed på at udvikle og forbedre vores legeplads og vore indendørs rammer. I dette arbejde har vi øje for børnenes ønsker og behov, som vi forsøger at tolke ud fra iagttagelser og ved at lytte til børnene. Vi lytter til forældrenes ønsker for deres børn og til, hvad de fortæller os om børnenes udtalelser om og reaktioner på hverdagen i børnehaven. 11