Naturkvalitetsplan Natur, teknik og miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø"

Transkript

1 Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø

2 Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes målsætning 20 Mulige naturområder 26 Spredningskorridorer og spærringer 28 Virkemidler til at opfylde naturkvalitetsplanen 32 Overordnet prioritering 38 Økonomi 39 Forside: Hyldegøgeurt Udgivet af: Syddjurs Kommune, 2009 Tekst og layout: Naturplan Tryk: Oplag: Fotos: Morten DD Hansen: Side 7, 9, 13, 21, 25 (begge), 35, 39, 40. Stig Bachmann Nielsen/Naturplan: Side: 5, 6, 8, 11, 16, 18, 19 (begge), 20, 22 (begge), 29, 31 (øverst), 33, 34, 37, 38. Jens Muff Hansen/Naturplan: Side 23, 27, 31 (nederst). Lars Maltha Rasmussen/Naturplan: Side 3, 36. Syddjurs Kommune: Forside.

3 Rød glente er udpeget som særlig ansvarsart for Syddjurs Kommune. Side 3

4 HVORFOR EN NATURKVALITETSPLAN? Hvorfor en naturkvalitetsplan? Naturkvalitetsplan 2009 er en del af grundlaget for Syddjurs Kommunes Kommuneplan Naturkvalitetsplanen uddyber og forklarer de målsætninger og prioriteringer, der er vedtaget i kommuneplanen. Ifølge lov om planlægning skal kommuneplanen indeholde retningslinier for, hvordan kommunen vil sikre bevaringsværdier og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Kommuneplanen skal blandt andet indeholde retningslinier for udpegning og sikring af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Giver retningslinier Kommunen har som opgave at: indsamle viden om naturen målsætte naturområder planlægge, hvordan naturområderne skal benyttes og beskyttes føre tilsyn med naturområderne regulere eventuelle indgreb i naturområderne pleje og genskabe natur Kommunalbestyrelsen udstikker i naturkvalitetsplanen retningslinjer for, hvordan disse opgaver skal løses. Retningslinjerne udarbejdes i dialog med kommunens borgere, interessegrupper, erhvervsorganisationer m.fl.. Når retningslinierne er vedtaget af kommunalbestyrelsen, vil kommunens medarbejdere bruge dem i forbindelse med opgaver og sager, som berører naturområderne. Den daglige administration kommer på den måde til at bygge på et synligt, politisk vedtaget grundlag. Indhold Naturkvalitetsplan 2009 gælder for heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er beskyttet mod ændringer i tilstanden gennem naturbeskyttelseslovens 3. I alt er der cirka områder i Syddjurs Kommune. I 2007 og 2008 er cirka 300 af disse blevet besigtiget med henblik på at registrere deres naturværdi og forberede nye målsætninger for dem. Side 4

5 Overdrev i Mols Bjerge ved Strandkær. Mols Bjerge er et af de største sammenhængende naturområder i Danmark og et af kerneområderne i Nationalpark Mols Bjerge. Naturkvalitetsplanen indeholder en beskrivelse af de overordnede principper og metoder, som naturområderne vil blive værdi- og målsat efter. Systemet til at værdisætte naturområderne er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Værdisætningerne revideres løbende i takt med, at arealerne besigtiges ved sagsbehandling og det generelle tilsyn. Målsætningerne revideres hvert 4. år ved planrevisionen. Indtil der er gennemført ny målsætning for alle naturområderne gælder de nuværende målsætninger i regionplan 2005 fra Århus Amt. Ud over de eksisterende naturområder indeholder naturkvalitetsplanen en udpegning af mulige naturområder. Det vil sige landbrugsarealer i omdrift, hvor kommunen har ønsker om mere natur gennem udtagning eller mindre intensiv dyrkning. Der er udpeget et net af spredningskorridorer, hvor det er særligt vigtigt at skabe ny natur for at sikre bedre muligheder for at planter og dyr kan sprede sig i landskabet. Naturkvalitetsplanen indeholder også en oversigt over internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) i kommunen, hvor Danmark har et særligt ansvar for at medvirke til at skabe gode forhold for det vilde plante- og dyreliv. Desuden indeholder naturkvalitetsplanen en oversigt over de skovarealer, der findes i kommunen. Naturkvalitetsplanen gælder dog kun for de områder i skoven, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Målsætninger for større søer, vandløb og kystområder fremgår af kommunens vandkvalitetsplan. Side 5

6 HVORFOR EN NATURKVALITETSPLAN? Overordnede mål for naturen Naturindholdet i Syddjurs Kommune skal bevares og styrkes Kulturlandskabet og dets kulturspor skal bevares Vild natur skal have lov til at udvikle sig nogle steder uden indgreb fra mennesker. Det gælder for eksempel rørsumpe, krat og naturskov Ekstensiv drift, der opretholder en god naturtilstand, skal sikres og fremmes. Det gælder for eksempel heder, overdrev, enge, strandenge og visse områder med mose Sammenhængen mellem områder med natur skal øges gennem et velfungerende net af spredningskorridorer uden spærringer for planter og dyr I områder, hvor forholdene taler for, at naturindholdet kan blive særligt stort, ønskes landbrugsarealer i omdrift ændret til ny natur. Det gælder især for områder med lavbundsarealer, for eksempel i ådale og langs kysten Etablering af flere små naturområder (småbiotoper) i landbrugslandet skal fremmes. Det gælder især, hvor de kan bidrage til spredningskorridorer for vilde planter og dyr og til at bevare truede dyr og planter Private lodsejere skal inspireres til at beskytte og øge naturindholdet i Syddjurs Kommune Vandhul i naturlig lavning på Helgenæs. Etablering af flere små naturområder, for eksempel vandhuller, er et vigtigt overordnet mål for naturen i Syddjurs Kommune. Side 6

7 Hvordan skal naturkvalitetsplanen bruges? Naturkvalitetsplanen vil blive brugt af kommunens medarbejdere, når de tager stilling til eventuelle ansøgninger om godkendelser af aktiviteter eller indgreb, som kan påvirke naturområderne. Kommunens borgere kan bruge naturkvalitetsplanen som vejledning for, hvordan man kan forvente at få eventuelle sager, som berører naturområderne, behandlet, og man kan se i planen, hvordan kommunen ønsker at prioritere midler til naturpleje og naturgenopretning. Principperne fremgår blandt andet af afsnittet om naturområdernes målsætning. Naturkvalitetsplanen er ikke en færdig facitliste, hvor man kan slå op og få detaljerede svar på, hvilke ønsker kommunen har for hvert enkelt naturområde. Kommunens afgørelser i konkrete sager vil afhænge af områdets naturværdi, ejerens ønsker og de generelle mål for kommunens natur- og erhvervsudvikling. Dukatsommerfugl er en iøjnefaldende sommerfugl på mange overdrev i Syddjurs Kommune. Larven lever af almindelig syre og trives bedst på ugødskede arealer med let græsning. Side 7

8 Lovområder og internationale forpligtelser En lang række bestemmelser i den danske lovgivning og i internationale direktiver har betydning for kommunens forvaltning og administration af naturområderne. Bestemmelserne sætter generelle grænser for, hvilke indgreb, der kan tillades i naturen samtidig med, at de er et lovmæssigt værktøj til at gennemføre de mål, kommunen har sat for naturen. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992 og er senest ændret den 20. oktober Jorden må drives som hidtil på 3-arealer. Her foretages høslæt, der modvirker næringsbelastning og tilgodeser sjældne arter. Et vigtigt formål med naturbeskyttelsesloven er at beskytte de vilde planter og dyr og deres levesteder. Loven indeholder generelle beskyttelsesbestemmelser for heder, overdrev, enge, strandenge, moser på m 2 eller derover og for søer på 100 m 2 eller derover Bestemmelserne fremgår af lovens 3 derfor omtales de beskyttede områder ofte som 3-områder. Ifølge naturbeskyttelsesloven må tilstanden på 3-områderne ikke ændres uden dispensation, som skal gives af kommunen. Generelt må 3-områder ikke drives mere intensivt end hidtil. Det betyder blandt andet, at områderne ikke må omlægges hyppigere end hidtil, opdyrkes, tilplantes, opfyldes eller graves op. Det er heller ikke tilladt at gødske, sprøjte eller dræne mere på områderne end hidtil. Mange lodsejere tror, at de ikke må drive deres jord, hvis den er omfattet af 3. Det er ikke tilfældet; jorden må drives som hidtil, og for langt de fleste områders vedkommende allerhelst med græsning eller høslæt. Det kan diskuteres, om 3-områderne bør kaldes for natur, da mange mennesker opfatter natur som noget uberørt. Det er ofte mere præcist at kalde dem for halvkultur, der beskriver noget ekstensivt udnyttet. Alligevel er det rimeligt at betegne 3-områderne som natur, da de udgør en kontrast til de intensivt dyrkede landbrugsområder og fordi de i dag er noget af det tætteste, vi kommer på natur i Danmark. Side 8

9 Habitatdirektivet EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder betegnes under ét som internationale naturbeskyttelsesområder. Områderne indgår i Natura 2000, som er navnet på et netværk af naturområder i hele EU. Habitatområderne er udpeget for at beskytte en lang række naturtyper og dyre- og plantearter, som regnes for truede i EU. Det drejer sig typisk om store, sammenhængende arealer med et rigt naturindhold. Udpegningen er begrundet i EF-habitatdirektivet fra I Syddjurs Kommune er der udpeget 6 habitatområder (se side 17, kort 3). Hvert område har en liste over naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Kommunen og andre myndigheder skal sikre, at der ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af disse naturtyper og arter ved administrationen af love og regler, der har med brugen af områderne at gøre. Lignende bestemmelser gælder for EF-fuglebeskyttelsesområderne og Ramsar-områderne. Ingen af disse typer internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget i Syddjurs Kommune. Spidssnudet frø på ynglested i vandhullet i det tidlige forår. Spidssnudet frø er en af de kendte bilag 4-arter i Syddjurs Kommune. Spidssnudet frø er afhængig af vådområder i nærheden af ynglevandhullet. Bilag 4 arter Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række truede dyrearter, der er opført på direktivets bilag 4. Ifølge direktivet må der ikke iværksættes aktiviteter, som kan skade dyrearterne samt deres yngle- og rastepladser. En lignende beskyttelse gælder for en række plantearter, som ikke må plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges. Side 9

10 Syv af disse arter er kendt fra Syddjurs Kommune. Det drejer sig om odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø, strandtudse og mygblomst. Desuden er alle arter af flagermus anført på bilag 4. Flere af disse findes også i Syddjurs Kommune. Hvaler, herunder marsvin, er også på bilag 4, men de berøres ikke af de handlinger og indsatsområder, som fremgår af naturkvalitetsplanen. Der skal tages højde for de nævnte beskyttelseskrav ved kommunernes og andre myndigheders administration og naturforvaltning. Miljømålsloven Miljømålsloven, der blev vedtaget i december 2003, fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand og for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven forpligter staten til at udarbejde Vand- og Natura 2000-planer for hhv. vandområder og de internationale naturbeskyttelsesområder, og til at udarbejde et indsatsprogram, som giver retningslinjer for kommunernes efterfølgende planlægning og gennemførelse af planerne. Kommunerne skal på grundlag af de statslige Vand- og Natura 2000 planer udarbejde og vedtage handleplaner for de områder, som de gælder for. Handleplanerne skal være vedtaget inden udgangen af 2010, efter en offentlig høringsfase. De mål, som bliver vedtaget for de internationale naturbeskyttelsesområder, skal som udgangspunkt nås gennem administration af naturbeskyttelsesloven og skovloven og gennem aftaler med ejerne om driften. Det vil typisk være græsning af overdrev og enge. Hvis dette ikke er nok, er myndighederne forpligtet til at pålægge ejerne at tilpasse driften, så målene kan nås. Lov om drift af landbrugsjorder Lov om drift af landbrugsjorder trådte i kraft 1. september Lovens formål er at fremme en bæredygtig drift af landbrugsjorder, som både bevarer produktionsgrundlaget og tager hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier. I følge loven har ejere eller brugere af landbrugsjorder rydningspligt. Denne pligt kan være til at sikre åbne naturområder med hede, enge, overdrev og moser mod tilgroning, som ellers langsom vil omdanne dem til skov. Ny opvækst af træer og buske må ikke være mere end 5 år gammel. Side 10

11 Vedligeholdelsen kan ske ved slåning eller afgræsning. Dværgbuske som lyng og revling er dog undtaget fra rydningspligten. Hedelyng fortrænges nemt af tilgroning, der fremmes af kvælstofudledning fra landbruget. Billedet viser en livskraftig bevoksning af hedelyng ved Strands. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug mv. (husdyrloven) trådte i kraft 20. december Lovens formål er at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Husdyrloven fastsætter et generelt beskyttelsesniveau for natur, overfladevand og grundvand. For natur er heder, overdrev, ammoniakfølsomme søer og 3 vandhuller inden for Natura 2000 områder, meget store heder og overdrev uden for disse områder samt højmoser og lobeliesøer omfattet af det generelle beskyttelsesniveau. Kommunen er forpligtet til at foretage en konkret individuel vurdering af den enkelte ansøgning. På baggrund heraf kan kommunen vælge at tilføje yderligere vilkår, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. Yderligere vilkår kan blandt andet komme på tale, hvis kommunen mener, dette er nødvendigt for at sikre, at en godkendelse ikke er i modstrid med naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivets bestemmelser. Side 11

12 Naturen i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes landskab er særdeles varieret med et meget forskelligartet terræn, formet af istidernes gletsjere og de efterfølgende århundreders vind, nedbør og påvirkninger fra havet. Mange landskabstyper Næsten alle danske landskabstyper er repræsenteret i Syddjurs Kommune, fra de flade, sandede hedesletter i de brede dalstrøg mod nord til de store bakkede rygge mellem Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat i syd. I de mange lavninger på sletterne og mellem bakkerne har der været utallige søer, vandhuller, moser og enge og langs kysterne er der vidtstrakte strandenge og høje klinter blotlagt af havet. Området har også været rigt på overdrev og selv klitter findes i det små, for eksempel langs Ebeltoft Vig. Mange af de nævnte naturtyper er skabt af mennesket gennem århundreders brug af landskabet. I dag er mange naturområder opdyrket eller tilplantet og store arealer med natur er omdannet til by- og sommerhusområder. Figur 1. Arealanvendelse: Syddjurs Kommune og Danmark Syddjurs Kommune Danmark 7 % 9 % 10 % 9 % 16 % 12 % 68 % 66 % Landbrug Skov 3 natur By, vej og anlæg Side 12

13 Sammenlignet med resten af Danmark er der forholdsvis meget skov i Syddjurs Kommune. Andelen af arealer med 3-naturområder svarer stort set til Danmark som helhed, jf.figur 1. Danmark har cirka km kystlinje, svarende til 1,7 m per ha landareal. I Syddjurs Kommune er der cirka 154 km kystlinje, svarende til 2,2 m per ha landareal. Mest natur finder man i de store plantager i Skramsø- og Skærsøområdet mellem Stubbe sø og Tirstrup lufthavn og i de bakkede områder omkring Lyngsbæk og i Mols Bjerge, hvor der er mange søer, vandhuller, moser og overdrev. Desuden er der mange enge og moser i de vidtstrakte dalstrøg og lavninger omkring Mørke, Pindstrup, Kolind og Nimtofte. Langs vigene er der også en del lave områder med strandenge og på de vindudsatte yderkyster er der mange stejle klinter med strandoverdrev. Kystlandskab med overdrev og skrænter ved Sletterhage. Det solrige, tørre klima gør, at skrænterne huser en speciel flora og fauna, tilpasset det ekstreme miljø. 3-områderne Cirka 3750 naturområder i Syddjurs Kommune er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Disse udgør tilsammen cirka 6011 ha, svarende til 8,6% af kommunens areal. Beliggenheden af 3-områderne er vist på kort 1 og fordelingen fremgår af tabel 1 og figur 2. Desuden er den arealmæssige fordeling vist for Danmark som helhed i figur 3. I alt er der cirka 1700 vandhuller og småsøer under 1 ha i Syddjurs Kommune. Det svarer til næsten halvdelen af alle 3-områderne. Desuden er der mange Side 13

14 moser, enge og overdrev. Arealmæssigt udgør vandhuller og småsøer kun en lille del, svarende til 3,9 %, mens moser, enge og overdrev hver udgør omkring 20 %. Sammenlignet med Danmark som helhed er der forholdsvis meget overdrev i Syddjurs Kommune, og forholdsvis lidt hede og strandeng. Overdrev er en af de naturtyper, der er gået mest tilbage i Danmark de seneste 100 år. Syddjurs har dermed et særligt ansvar for at sikre denne naturtype i fremtiden. Naturtype Antal Areal Ha % antal % areal Vandhul og småsø (under 1 ha) Sø (over 1 ha) Eng Mose Hede Overdrev Strandeng I alt: (100) (100) Tabel 1. Fordeling af 3 arealer i Syddjurs Kommune, opgjort 2008 Kort 1. 3-områder i Syddjurs Kommune Detaljeret kort kan ses på: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1: Dato 3/ Signaturforklaring 5 km une, Naturgas Midt-Nord Side 14

15 Figur 2. Procentvis fordeling af 3 områdernes antal og areal i Syddjurs Kommune. Antal 1 % 11 % 3 % Vandhul (under 1 ha) Sø (over 1 ha) 46 % 23 % Eng Mose Hede Overdrev Strandeng 2 % 14 % Areal 12 % 4 % 5 % 19 % Vandhul (under 1 ha) Sø (over 1 ha) Eng Mose 24 % 12 % Hede Overdrev Strandeng 24 % Figur 3. Procentvis fordeling af 3 områdernes areal i Danmark. 14 % 11 % 25 % 7 % 21 % Sø Eng Mose Hede Overdrev Strandeng 23 % Side 15

16 Skovene Skovene og plantagerne udgør en væsentlig del af kommunens natur, og de er vigtige levesteder for en lang række planter og dyr. Skovområderne er vist på kort 1. De udgør i alt cirka ha, svarende til 16,7 % af kommunens areal. Egeskov i Mols Bjerge De vigtigste skove er Skramsø og Skærsø Plantager, som blev anlagt på de sandede jorder nord for Ebeltoft i begyndelsen af 1900-tallet. Der findes kun få løvskove spredt i kommunen. Nogle af de største er Hestehave Skov og Ringelmose Skov ved Kalø. Internationale naturbeskyttelsesområder Der er udpeget 6 EF-habitatområder i Syddjurs Kommune. Områdernes placering er vist på kort 3, og en oversigt over deres navne, størrelse og udpegningsår fremgår af tabel 2. Kort 2. Skove i Syddjurs Kommune Detaljeret kort kan ses på: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1: Dato 8/ km Signaturforklaring information, Syddjurs Kommune, Naturgas Midt-Nord Side 16

17 Habitatområderne udgør tilsammen 7008 ha. Mere end halvdelen omfatter arealer udpeget på søterritoriet. Der er ikke udpeget EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder inden for kommunens grænser. Nr. Navn Areal (ha) År H44 Stubbe Sø H47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs /2003 H46 Tved Kær H186 Mols Bjerge med kystvande H230 Kaløskovene og Kaløvig H231 Kobberhage kystarealer Tabel 2. Liste over EF-habitatområder i Syddjurs Kommune. Kort 3. Habitatområder i Syddjurs kommune Detaljeret kort kan ses på: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1: Dato 8/ km mmune, Naturgas Midt-Nord Signaturforklaring Side 17

18 Naturområdernes værdisætning Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet et nyt system til at værdisætte naturområder (Faglig rapport fra DMU, nr. 548). Systemet vil blive brugt af Syddjurs Kommune i det fremtidige arbejde med at værdisætte 3-områderne. Systemet fra DMU bygger på en standardiseret metode, hvor man registrerer naturområdernes fysiske tilstand, drift og plantearter. Resultatet af feltundersøgelserne indtastes i en database på Danmarks Naturdata, hvorefter der automatisk beregnes en værdisætning for de indtastede områder. Værdierne falder i fem klasser, jf. følgende skema: Brændnælde er bedre end andre arter til at udnytte kvælstof og får derfor hurtigt overtaget på næringsrige arealer. Den er derfor tegn på næringsbelastning og trækker således ned i værdisætningen. Klasse Naturindhold Meget god God Moderat Ringe Dårlig Et naturområde scorer højt i værdi, når den fysiske tilstand er optimal, typisk når driften understøtter naturtypen. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng, som afgræsses med et passende græsningstryk uden brug af gødning. Modsat værdisættes et areal lavt, hvis den fysiske tilstand er ringe, typisk på grund af næringsbelastning og manglende drift. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng, hvor græsningen er ophørt eller hvor plantevæksten er tydeligt påvirket af gødning eller sprøjtemidler. Desuden påvirker forekomsten af arter værdisætningen. Hvis der er mange karakteristiske eller sjældne arter, som stiller særlige krav til deres levested, værdisættes arealet højt. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng med forekomst af orkideer. Modsat værdisættes et areal lavt, hvis der er mange robuste arter, som fremmes af et højt næringsniveau eller af, at græsningen er ophørt. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng med udbredt forekomst at stor nælde, ager-tidsel eller lodden dueurt. Hvorfor værdisætning? Værdisætningerne er standardiserede mål for naturtilstanden på 3-områderne. Det er vigtigt med standardiserede mål, så 3-områderne kan sammenlignes. Desuden kan man bedømme behovet for plejetiltag eller muligheden for at få lov til indgreb. Side 18

19 Majgøgeurt og andre orkideer er eksempler på planter, som påvirker værdisætningen positivt. De er tegn på naturligt næringsstoftniveau og relativt upåvirket naturtilstand. Rynket rose eller hybenrose er en smuk plante og populær i læhegn. Men den er fremmed for Danmark og spreder sig meget aggressivt på de naturlige plantearters bekostning. Den tæller derfor negativt ved værdisætning af naturområder. Det trækker også ned i værdisætningen, hvis der vokser indslæbte arter, som er kendt for at kunne brede sig voldsomt for eksempel kæmpe-bjørneklo eller rynket rose (hybenrose). Et område har en god bevaringstilstand, hvis det kan værdisættes i klasse 1 eller 2. Områder med værdisætning 3-5 har en ugunstig bevaringstilstand. Side 19

20 Naturområdernes målsætning DMU er ved at udvikle et nyt system til at målsætte 3-områder, på en ensartet måde. Systemet tager udgangspunkt i DMU s værdisætningssystem, idet det er baseret på de samme biologiske faktorer og værdisætningsklasser. Det gør det muligt at bruge værdisætningssystemet til at kontrollere, om målsætningen for de enkelte naturområder er opfyldt. I målsætningssystemet indgår følgende faktorer: Trævlekrone er en almindelig og meget karakterisk plante på naturrige enge. Pleje Gødskning Fysiske strukturer Karakteristiske plantesamfund Karakteristiske arter for naturtypen Forekomst af invasive arter Spredningspotentiale og isoleringsgrad Muligheder for randpåvirkning I praksis sker målsætningen ved, at man beregner et tal, som ganges på den værdisætning, som man får på grundlag af DMU s værdisætningssystem. Den ekstra størrelse beskriver et områdes potentielle værdi, hvis det får lov til at udvikle sig bedst muligt med en rimelig plejeindsats i forhold til områdets udgangspunkt. Den potentielle værdi bruges som en vigtig retningsgiver, når der foretages en endelig målsætning. Hvert enkelt naturområde får tildelt en målsætning inden for 5 klasser. En oversigt af de forskellige målsætningsklasser med angivelse af naturindhold, kulturpåvirkning, restriktioner og indsats er vist i tabel 3. For områder med målsætning 1 eller 2 godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer tilstanden af naturtypen, og en eventuel nødvendig pleje af områderne prioriteres meget højt. Hvorfor målsætning? Målsætningerne er kommunens ambition for de enkelte 3-områders tilstand og afgør, hvad der kan tillades af indgreb. Den er et udtryk for, hvor god naturkvalitet, det er realistisk at opnå på et givent areal. Syddjurs kommune vil i sin forvaltning arbejde for, at dette naturpotentiale opfyldes for alle 3-arealer, med mindre der er ganske særlige omstændigheder, der taler imod. Side 20

21 Målsætning Naturindhold Kulturpåvirkning Restriktioner Indsats 1 Meget god naturtilstand. Lokaliteten er yderst karakteristisk for naturtypen med et meget stort antal arter, herunder flere sjældne arter. Jorden aldrig eller meget sjældent forstyrret. Meget langvarig, stabil og ekstensiv drift. Ingen spor af gødningsstoffer og sprøjtemidler. Der godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer tilstanden af den eksisterende naturtype. Kommunen prioriterer støtte af nødvendig pleje meget højt, enten ved så vidt muligt selv at afholde udgifterne eller ved at skaffe midler hertil. 2 God naturtilstand. Lokaliteten er meget karakteristisk for naturtypen med et stort antal arter, herunder en del ualmindelige arter. 3 Moderat naturtilstand. Lokaliteten er karakteristisk for naturtypen men mest med almindelige arter. 4 Ringe naturtilstand. Lokaliteten er i mindre grad karakteristisk for naturtypen med få, almindelige arter. 5 Dårlig naturtilstand. Lokaliteten er uden karakteristisk dyreog planteliv. Ingen spredningsøkologisk funktion Stabil drift i årtier. Ingen eller meget få spor efter omlægning, gødningsstoffer og sprøjtemidler. Hidtidig stabil drift under ophør eller ændring. Eventuelt få spor efter omlægning, gødningsstoffer og sprøjtemidler. Ophørt eller ændret drift i flere år. Ofte en del spor efter omlægning, gødningsstoffer og sprøjtemidler. Ophørt eller ændret drift gennem flere årtier. Evt. vedvarende opdyrket med års mellemrum, stærkt præget af tilplantning eller under kraftig tilgroning i vedvækster. Der godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer tilstanden af den eksisterende naturtype. Normalt godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer naturtypen eller iøvrigt er væsentlig for konkrete truede arter. Indgreb kan i særlige tilfælde godkendes, selvom det kan ændre naturtypen. Indgreb kan for eksempel være etablering af et vandhul eller en mindre beplantning med hjemmehørende arter. Ændring af naturtypen kan ofte godkendes. Dyrkning, tilplantning med fremmede arter samt øget omlægning, afvanding og brug af gødningsstoffer og sprøjtemidler i forhold til hidtil godkendes normalt ikke. Kommunen kan prioritere midler til nødvendig pleje, men forpligtiger sig ikke til selv at afholde udgifterne. Kommunen kan prioritere midler til at genoprette natur for eksempel gennem støtte til at oprense eller nyetablere vandhuller o.l. Tabel 3. Målsætningskategorier i forhold til naturindhold, kulturpåvirkning, restriktioner og kommunens indsats. Hugormen er et varmeelskende krybdyr.den findes ofte i moser og på lysåbne, velpjejede overdrev og heder gerne hvor de støder op til krat og skovbryn. Side 21

22 Tilgroet strandeng, hvor den nuværende naturværdi er ringe. Strandengen vil få en høj biologisk målsætning, fordi det vil være let at skabe bedre natur af høj værdi ved at hegne arealet og genindføre afgræsning. Overdrev med moderat naturværdi. Arealet vil få en generel biologisk målsætning, fordi det er svært at genskabe og fastholde en høj naturværdi. Det skyldes tilgroning med gyvel som er svær at bekæmpe effektivt. Side 22

23 Målsætning 3 svarer til en generel målsætning. Også her accepteres normalt kun indgreb, som bevarer eller forbedrer naturtypen, og kommunen vil forsøge at skaffe midler til pleje af områderne, som kan hindre forringelser af naturværdien. Områder med målsætning 4 og 5 er lavt målsat. Ændringer af naturtypen kan i visse tilfælde godkendes, men opdyrkning og lignende godkendes normalt ikke. Målsætningssystemet er optaget i kommuneplanen og målsætningerne for de enkelte naturområder vil være bindende for kommunens og andre myndigheders planlægning, myndighedsudøvelse og øvrige indsats. Høj eller lav målsætning? Det tæller op i målsætningen, hvis området i forvejen har en høj værdisætning. Desuden tæller det op, hvis området har meget gode muligheder for ved hjælp af få ressourcer at udvikle sig til bedre natur. Modsat tæller det ned, hvis området har en lav værdisætning og hvis det desuden kræver mange ressourcer at forbedre naturtilstanden. Med andre ord vil et område med en god eller meget god naturtilstand normalt også blive højt målsat. En høj målsætning kan være med til at sikre naturtilstanden eller fremme områdets udvikling, så det bliver et endnu bedre levested for planter og dyr. Mange områder med moderat naturværdi vil også blive højt målsat, især hvis det vil være nemt at gøre dem bedre gennem naturpleje. Det vil øge andelen af naturområder, som har en gunstig bevaringstilstand. Ofte kan man nå langt ved Isoleret og tilgroet vandhul på mark med ringe naturværdi. Vandhullet vil få en lav biologisk målsætning, fordi det kræver en omfattende indsats at opnå en bedre naturværdi. Forbedring af vandhullet vil blandt andet omfatte oprensning, etablering af en bred udyrket bræmme op mod marken og afskæring af dræn. Side 23

24 at give støtte til opsætning af hegn, så kreaturer, får eller heste kan komme til at afgræsse et område, som ellers er udgået af græsning. En del områder med ringe eller dårlig naturværdi vil fremover blive lavt målsat, medmindre der er særlig gode muligheder for at forbedre deres naturtilstand. Det kan især trække op i målsætningen, hvis et område ligger i forbindelse med andre arealer, som er nemme at pleje, eller hvis området selv er så stort, at det vil være oplagt at genindføre pleje. Nogle få områder vil blive målsat lavere end deres værdisætning. Det gælder især områder, som i forvejen har en ringe eller en dårlig naturværdi og hvor det vil være meget svært at indføre pleje. Et eksempel kan være et lille, isoleret overdrev, som i lang tid har været uden græsning og nu er tæt tilgroet i høje urter og krat. På grund af ringe størrelse og isoleret beliggenhed vil det være svært at indføre pleje. Der kan stadig være nogle overdrevsarter til stede, som repræsenterer en vis naturværdi, men de vil snart forsvinde i takt med, at tilgroningen yderligere tager til. Kort 4. Naturområdernes målsætninger i Syddjurs Kommune Detaljeret kort kan ses på: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1: Dato 8/ Signaturforklaring 5 km information, Syddjurs Kommune, Naturgas Midt-Nord Side 24

Naturkvalitetsplan Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde H231 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kobberhage kystarealer Udgiver: Syddjurs

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80

Forslag til. Natura 2000-handleplan Kongeå. Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kongeå Natura 2000-område nr. 91 Habitatområde H80 Udgivere:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Hvad er forudsætningerne for at der bliver efterbehandlet til naturformål?

Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Hvad er forudsætningerne for at der bliver efterbehandlet til naturformål? Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Hvad er forudsætningerne for at der bliver efterbehandlet til naturformål? Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Er der nogen der har

Læs mere

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016

Kortet angiver søens placering og udstrækning på arealet (ca. 40m x 25m). Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev. 12. oktober 2016 Roslevvej 38 Gamstrup 7870 Roslev 12. oktober 2016 Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sø Skive Kommune har d. 4. oktober 2016 modtaget ansøgning fra Bent

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til naturkvalitetsplan 2013. Syddjurs Kommune. Udgiver: Hovedgaden 77. 8410 Rønde. www.syddjurs.dk.

Kolofon. Titel: Forslag til naturkvalitetsplan 2013. Syddjurs Kommune. Udgiver: Hovedgaden 77. 8410 Rønde. www.syddjurs.dk. Forslag til Naturkvalitetsplan 2013 Kolofon Titel: Forslag til naturkvalitetsplan 2013 Udgiver: Syddjurs Kommune Hovedgaden 77 8410 Rønde www.syddjurs.dk År: 2013 Fotos: S. 4n, 12v, 17n, 18, 19, 25v, 26v,

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229 Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Natura 2000-område nr. 229 Habitatområde H229 1 Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Bjerre Skov og Haslund Skov Udgiver:

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Du kan hente kommuneplantillægget og læse mere om planen her http://www.vejle.dk/borger/affald-klima-og-natur/skov-og-natur/naturkvalitetsplan.

Du kan hente kommuneplantillægget og læse mere om planen her http://www.vejle.dk/borger/affald-klima-og-natur/skov-og-natur/naturkvalitetsplan. Kommuneplantillæg nr. 21 Naturkvalitetsplan Du kan hente kommuneplantillægget og læse mere om planen her http://www.vejle.dk/borger/affald-klima-og-natur/skov-og-natur/naturkvalitetsplan.aspx Byrådet har

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til: Natura 2000-handleplan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-21 for Dueodde Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2016

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom.

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom. Johnny Axel Larsen Ørnholmvej 15A 3070 Snekkersten Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 10.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

Databaseret naturforvaltning

Databaseret naturforvaltning Databaseret naturforvaltning FOTO: JESPER FREDSHAVN En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Jakob Olsen Plejeltvej Hornbæk. Mail: Dispensation til etablering af sø i kanten af mose/eng.

Jakob Olsen Plejeltvej Hornbæk. Mail: Dispensation til etablering af sø i kanten af mose/eng. Jakob Olsen Plejeltvej 22 3100 Hornbæk Mail: ravnegaard@hotmail.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere