Naturkvalitetsplan Natur, teknik og miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø"

Transkript

1 Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø

2 Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes målsætning 20 Mulige naturområder 26 Spredningskorridorer og spærringer 28 Virkemidler til at opfylde naturkvalitetsplanen 32 Overordnet prioritering 38 Økonomi 39 Forside: Hyldegøgeurt Udgivet af: Syddjurs Kommune, 2009 Tekst og layout: Naturplan Tryk: Oplag: Fotos: Morten DD Hansen: Side 7, 9, 13, 21, 25 (begge), 35, 39, 40. Stig Bachmann Nielsen/Naturplan: Side: 5, 6, 8, 11, 16, 18, 19 (begge), 20, 22 (begge), 29, 31 (øverst), 33, 34, 37, 38. Jens Muff Hansen/Naturplan: Side 23, 27, 31 (nederst). Lars Maltha Rasmussen/Naturplan: Side 3, 36. Syddjurs Kommune: Forside.

3 Rød glente er udpeget som særlig ansvarsart for Syddjurs Kommune. Side 3

4 HVORFOR EN NATURKVALITETSPLAN? Hvorfor en naturkvalitetsplan? Naturkvalitetsplan 2009 er en del af grundlaget for Syddjurs Kommunes Kommuneplan Naturkvalitetsplanen uddyber og forklarer de målsætninger og prioriteringer, der er vedtaget i kommuneplanen. Ifølge lov om planlægning skal kommuneplanen indeholde retningslinier for, hvordan kommunen vil sikre bevaringsværdier og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Kommuneplanen skal blandt andet indeholde retningslinier for udpegning og sikring af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Giver retningslinier Kommunen har som opgave at: indsamle viden om naturen målsætte naturområder planlægge, hvordan naturområderne skal benyttes og beskyttes føre tilsyn med naturområderne regulere eventuelle indgreb i naturområderne pleje og genskabe natur Kommunalbestyrelsen udstikker i naturkvalitetsplanen retningslinjer for, hvordan disse opgaver skal løses. Retningslinjerne udarbejdes i dialog med kommunens borgere, interessegrupper, erhvervsorganisationer m.fl.. Når retningslinierne er vedtaget af kommunalbestyrelsen, vil kommunens medarbejdere bruge dem i forbindelse med opgaver og sager, som berører naturområderne. Den daglige administration kommer på den måde til at bygge på et synligt, politisk vedtaget grundlag. Indhold Naturkvalitetsplan 2009 gælder for heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er beskyttet mod ændringer i tilstanden gennem naturbeskyttelseslovens 3. I alt er der cirka områder i Syddjurs Kommune. I 2007 og 2008 er cirka 300 af disse blevet besigtiget med henblik på at registrere deres naturværdi og forberede nye målsætninger for dem. Side 4

5 Overdrev i Mols Bjerge ved Strandkær. Mols Bjerge er et af de største sammenhængende naturområder i Danmark og et af kerneområderne i Nationalpark Mols Bjerge. Naturkvalitetsplanen indeholder en beskrivelse af de overordnede principper og metoder, som naturområderne vil blive værdi- og målsat efter. Systemet til at værdisætte naturområderne er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Værdisætningerne revideres løbende i takt med, at arealerne besigtiges ved sagsbehandling og det generelle tilsyn. Målsætningerne revideres hvert 4. år ved planrevisionen. Indtil der er gennemført ny målsætning for alle naturområderne gælder de nuværende målsætninger i regionplan 2005 fra Århus Amt. Ud over de eksisterende naturområder indeholder naturkvalitetsplanen en udpegning af mulige naturområder. Det vil sige landbrugsarealer i omdrift, hvor kommunen har ønsker om mere natur gennem udtagning eller mindre intensiv dyrkning. Der er udpeget et net af spredningskorridorer, hvor det er særligt vigtigt at skabe ny natur for at sikre bedre muligheder for at planter og dyr kan sprede sig i landskabet. Naturkvalitetsplanen indeholder også en oversigt over internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) i kommunen, hvor Danmark har et særligt ansvar for at medvirke til at skabe gode forhold for det vilde plante- og dyreliv. Desuden indeholder naturkvalitetsplanen en oversigt over de skovarealer, der findes i kommunen. Naturkvalitetsplanen gælder dog kun for de områder i skoven, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Målsætninger for større søer, vandløb og kystområder fremgår af kommunens vandkvalitetsplan. Side 5

6 HVORFOR EN NATURKVALITETSPLAN? Overordnede mål for naturen Naturindholdet i Syddjurs Kommune skal bevares og styrkes Kulturlandskabet og dets kulturspor skal bevares Vild natur skal have lov til at udvikle sig nogle steder uden indgreb fra mennesker. Det gælder for eksempel rørsumpe, krat og naturskov Ekstensiv drift, der opretholder en god naturtilstand, skal sikres og fremmes. Det gælder for eksempel heder, overdrev, enge, strandenge og visse områder med mose Sammenhængen mellem områder med natur skal øges gennem et velfungerende net af spredningskorridorer uden spærringer for planter og dyr I områder, hvor forholdene taler for, at naturindholdet kan blive særligt stort, ønskes landbrugsarealer i omdrift ændret til ny natur. Det gælder især for områder med lavbundsarealer, for eksempel i ådale og langs kysten Etablering af flere små naturområder (småbiotoper) i landbrugslandet skal fremmes. Det gælder især, hvor de kan bidrage til spredningskorridorer for vilde planter og dyr og til at bevare truede dyr og planter Private lodsejere skal inspireres til at beskytte og øge naturindholdet i Syddjurs Kommune Vandhul i naturlig lavning på Helgenæs. Etablering af flere små naturområder, for eksempel vandhuller, er et vigtigt overordnet mål for naturen i Syddjurs Kommune. Side 6

7 Hvordan skal naturkvalitetsplanen bruges? Naturkvalitetsplanen vil blive brugt af kommunens medarbejdere, når de tager stilling til eventuelle ansøgninger om godkendelser af aktiviteter eller indgreb, som kan påvirke naturområderne. Kommunens borgere kan bruge naturkvalitetsplanen som vejledning for, hvordan man kan forvente at få eventuelle sager, som berører naturområderne, behandlet, og man kan se i planen, hvordan kommunen ønsker at prioritere midler til naturpleje og naturgenopretning. Principperne fremgår blandt andet af afsnittet om naturområdernes målsætning. Naturkvalitetsplanen er ikke en færdig facitliste, hvor man kan slå op og få detaljerede svar på, hvilke ønsker kommunen har for hvert enkelt naturområde. Kommunens afgørelser i konkrete sager vil afhænge af områdets naturværdi, ejerens ønsker og de generelle mål for kommunens natur- og erhvervsudvikling. Dukatsommerfugl er en iøjnefaldende sommerfugl på mange overdrev i Syddjurs Kommune. Larven lever af almindelig syre og trives bedst på ugødskede arealer med let græsning. Side 7

8 Lovområder og internationale forpligtelser En lang række bestemmelser i den danske lovgivning og i internationale direktiver har betydning for kommunens forvaltning og administration af naturområderne. Bestemmelserne sætter generelle grænser for, hvilke indgreb, der kan tillades i naturen samtidig med, at de er et lovmæssigt værktøj til at gennemføre de mål, kommunen har sat for naturen. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992 og er senest ændret den 20. oktober Jorden må drives som hidtil på 3-arealer. Her foretages høslæt, der modvirker næringsbelastning og tilgodeser sjældne arter. Et vigtigt formål med naturbeskyttelsesloven er at beskytte de vilde planter og dyr og deres levesteder. Loven indeholder generelle beskyttelsesbestemmelser for heder, overdrev, enge, strandenge, moser på m 2 eller derover og for søer på 100 m 2 eller derover Bestemmelserne fremgår af lovens 3 derfor omtales de beskyttede områder ofte som 3-områder. Ifølge naturbeskyttelsesloven må tilstanden på 3-områderne ikke ændres uden dispensation, som skal gives af kommunen. Generelt må 3-områder ikke drives mere intensivt end hidtil. Det betyder blandt andet, at områderne ikke må omlægges hyppigere end hidtil, opdyrkes, tilplantes, opfyldes eller graves op. Det er heller ikke tilladt at gødske, sprøjte eller dræne mere på områderne end hidtil. Mange lodsejere tror, at de ikke må drive deres jord, hvis den er omfattet af 3. Det er ikke tilfældet; jorden må drives som hidtil, og for langt de fleste områders vedkommende allerhelst med græsning eller høslæt. Det kan diskuteres, om 3-områderne bør kaldes for natur, da mange mennesker opfatter natur som noget uberørt. Det er ofte mere præcist at kalde dem for halvkultur, der beskriver noget ekstensivt udnyttet. Alligevel er det rimeligt at betegne 3-områderne som natur, da de udgør en kontrast til de intensivt dyrkede landbrugsområder og fordi de i dag er noget af det tætteste, vi kommer på natur i Danmark. Side 8

9 Habitatdirektivet EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder betegnes under ét som internationale naturbeskyttelsesområder. Områderne indgår i Natura 2000, som er navnet på et netværk af naturområder i hele EU. Habitatområderne er udpeget for at beskytte en lang række naturtyper og dyre- og plantearter, som regnes for truede i EU. Det drejer sig typisk om store, sammenhængende arealer med et rigt naturindhold. Udpegningen er begrundet i EF-habitatdirektivet fra I Syddjurs Kommune er der udpeget 6 habitatområder (se side 17, kort 3). Hvert område har en liste over naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Kommunen og andre myndigheder skal sikre, at der ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af disse naturtyper og arter ved administrationen af love og regler, der har med brugen af områderne at gøre. Lignende bestemmelser gælder for EF-fuglebeskyttelsesområderne og Ramsar-områderne. Ingen af disse typer internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget i Syddjurs Kommune. Spidssnudet frø på ynglested i vandhullet i det tidlige forår. Spidssnudet frø er en af de kendte bilag 4-arter i Syddjurs Kommune. Spidssnudet frø er afhængig af vådområder i nærheden af ynglevandhullet. Bilag 4 arter Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række truede dyrearter, der er opført på direktivets bilag 4. Ifølge direktivet må der ikke iværksættes aktiviteter, som kan skade dyrearterne samt deres yngle- og rastepladser. En lignende beskyttelse gælder for en række plantearter, som ikke må plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges. Side 9

10 Syv af disse arter er kendt fra Syddjurs Kommune. Det drejer sig om odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø, strandtudse og mygblomst. Desuden er alle arter af flagermus anført på bilag 4. Flere af disse findes også i Syddjurs Kommune. Hvaler, herunder marsvin, er også på bilag 4, men de berøres ikke af de handlinger og indsatsområder, som fremgår af naturkvalitetsplanen. Der skal tages højde for de nævnte beskyttelseskrav ved kommunernes og andre myndigheders administration og naturforvaltning. Miljømålsloven Miljømålsloven, der blev vedtaget i december 2003, fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand og for planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Loven forpligter staten til at udarbejde Vand- og Natura 2000-planer for hhv. vandområder og de internationale naturbeskyttelsesområder, og til at udarbejde et indsatsprogram, som giver retningslinjer for kommunernes efterfølgende planlægning og gennemførelse af planerne. Kommunerne skal på grundlag af de statslige Vand- og Natura 2000 planer udarbejde og vedtage handleplaner for de områder, som de gælder for. Handleplanerne skal være vedtaget inden udgangen af 2010, efter en offentlig høringsfase. De mål, som bliver vedtaget for de internationale naturbeskyttelsesområder, skal som udgangspunkt nås gennem administration af naturbeskyttelsesloven og skovloven og gennem aftaler med ejerne om driften. Det vil typisk være græsning af overdrev og enge. Hvis dette ikke er nok, er myndighederne forpligtet til at pålægge ejerne at tilpasse driften, så målene kan nås. Lov om drift af landbrugsjorder Lov om drift af landbrugsjorder trådte i kraft 1. september Lovens formål er at fremme en bæredygtig drift af landbrugsjorder, som både bevarer produktionsgrundlaget og tager hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier. I følge loven har ejere eller brugere af landbrugsjorder rydningspligt. Denne pligt kan være til at sikre åbne naturområder med hede, enge, overdrev og moser mod tilgroning, som ellers langsom vil omdanne dem til skov. Ny opvækst af træer og buske må ikke være mere end 5 år gammel. Side 10

11 Vedligeholdelsen kan ske ved slåning eller afgræsning. Dværgbuske som lyng og revling er dog undtaget fra rydningspligten. Hedelyng fortrænges nemt af tilgroning, der fremmes af kvælstofudledning fra landbruget. Billedet viser en livskraftig bevoksning af hedelyng ved Strands. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug mv. (husdyrloven) trådte i kraft 20. december Lovens formål er at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Husdyrloven fastsætter et generelt beskyttelsesniveau for natur, overfladevand og grundvand. For natur er heder, overdrev, ammoniakfølsomme søer og 3 vandhuller inden for Natura 2000 områder, meget store heder og overdrev uden for disse områder samt højmoser og lobeliesøer omfattet af det generelle beskyttelsesniveau. Kommunen er forpligtet til at foretage en konkret individuel vurdering af den enkelte ansøgning. På baggrund heraf kan kommunen vælge at tilføje yderligere vilkår, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. Yderligere vilkår kan blandt andet komme på tale, hvis kommunen mener, dette er nødvendigt for at sikre, at en godkendelse ikke er i modstrid med naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivets bestemmelser. Side 11

12 Naturen i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes landskab er særdeles varieret med et meget forskelligartet terræn, formet af istidernes gletsjere og de efterfølgende århundreders vind, nedbør og påvirkninger fra havet. Mange landskabstyper Næsten alle danske landskabstyper er repræsenteret i Syddjurs Kommune, fra de flade, sandede hedesletter i de brede dalstrøg mod nord til de store bakkede rygge mellem Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat i syd. I de mange lavninger på sletterne og mellem bakkerne har der været utallige søer, vandhuller, moser og enge og langs kysterne er der vidtstrakte strandenge og høje klinter blotlagt af havet. Området har også været rigt på overdrev og selv klitter findes i det små, for eksempel langs Ebeltoft Vig. Mange af de nævnte naturtyper er skabt af mennesket gennem århundreders brug af landskabet. I dag er mange naturområder opdyrket eller tilplantet og store arealer med natur er omdannet til by- og sommerhusområder. Figur 1. Arealanvendelse: Syddjurs Kommune og Danmark Syddjurs Kommune Danmark 7 % 9 % 10 % 9 % 16 % 12 % 68 % 66 % Landbrug Skov 3 natur By, vej og anlæg Side 12

13 Sammenlignet med resten af Danmark er der forholdsvis meget skov i Syddjurs Kommune. Andelen af arealer med 3-naturområder svarer stort set til Danmark som helhed, jf.figur 1. Danmark har cirka km kystlinje, svarende til 1,7 m per ha landareal. I Syddjurs Kommune er der cirka 154 km kystlinje, svarende til 2,2 m per ha landareal. Mest natur finder man i de store plantager i Skramsø- og Skærsøområdet mellem Stubbe sø og Tirstrup lufthavn og i de bakkede områder omkring Lyngsbæk og i Mols Bjerge, hvor der er mange søer, vandhuller, moser og overdrev. Desuden er der mange enge og moser i de vidtstrakte dalstrøg og lavninger omkring Mørke, Pindstrup, Kolind og Nimtofte. Langs vigene er der også en del lave områder med strandenge og på de vindudsatte yderkyster er der mange stejle klinter med strandoverdrev. Kystlandskab med overdrev og skrænter ved Sletterhage. Det solrige, tørre klima gør, at skrænterne huser en speciel flora og fauna, tilpasset det ekstreme miljø. 3-områderne Cirka 3750 naturområder i Syddjurs Kommune er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Disse udgør tilsammen cirka 6011 ha, svarende til 8,6% af kommunens areal. Beliggenheden af 3-områderne er vist på kort 1 og fordelingen fremgår af tabel 1 og figur 2. Desuden er den arealmæssige fordeling vist for Danmark som helhed i figur 3. I alt er der cirka 1700 vandhuller og småsøer under 1 ha i Syddjurs Kommune. Det svarer til næsten halvdelen af alle 3-områderne. Desuden er der mange Side 13

14 moser, enge og overdrev. Arealmæssigt udgør vandhuller og småsøer kun en lille del, svarende til 3,9 %, mens moser, enge og overdrev hver udgør omkring 20 %. Sammenlignet med Danmark som helhed er der forholdsvis meget overdrev i Syddjurs Kommune, og forholdsvis lidt hede og strandeng. Overdrev er en af de naturtyper, der er gået mest tilbage i Danmark de seneste 100 år. Syddjurs har dermed et særligt ansvar for at sikre denne naturtype i fremtiden. Naturtype Antal Areal Ha % antal % areal Vandhul og småsø (under 1 ha) Sø (over 1 ha) Eng Mose Hede Overdrev Strandeng I alt: (100) (100) Tabel 1. Fordeling af 3 arealer i Syddjurs Kommune, opgjort 2008 Kort 1. 3-områder i Syddjurs Kommune Detaljeret kort kan ses på: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1: Dato 3/ Signaturforklaring 5 km une, Naturgas Midt-Nord Side 14

15 Figur 2. Procentvis fordeling af 3 områdernes antal og areal i Syddjurs Kommune. Antal 1 % 11 % 3 % Vandhul (under 1 ha) Sø (over 1 ha) 46 % 23 % Eng Mose Hede Overdrev Strandeng 2 % 14 % Areal 12 % 4 % 5 % 19 % Vandhul (under 1 ha) Sø (over 1 ha) Eng Mose 24 % 12 % Hede Overdrev Strandeng 24 % Figur 3. Procentvis fordeling af 3 områdernes areal i Danmark. 14 % 11 % 25 % 7 % 21 % Sø Eng Mose Hede Overdrev Strandeng 23 % Side 15

16 Skovene Skovene og plantagerne udgør en væsentlig del af kommunens natur, og de er vigtige levesteder for en lang række planter og dyr. Skovområderne er vist på kort 1. De udgør i alt cirka ha, svarende til 16,7 % af kommunens areal. Egeskov i Mols Bjerge De vigtigste skove er Skramsø og Skærsø Plantager, som blev anlagt på de sandede jorder nord for Ebeltoft i begyndelsen af 1900-tallet. Der findes kun få løvskove spredt i kommunen. Nogle af de største er Hestehave Skov og Ringelmose Skov ved Kalø. Internationale naturbeskyttelsesområder Der er udpeget 6 EF-habitatområder i Syddjurs Kommune. Områdernes placering er vist på kort 3, og en oversigt over deres navne, størrelse og udpegningsår fremgår af tabel 2. Kort 2. Skove i Syddjurs Kommune Detaljeret kort kan ses på: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1: Dato 8/ km Signaturforklaring information, Syddjurs Kommune, Naturgas Midt-Nord Side 16

17 Habitatområderne udgør tilsammen 7008 ha. Mere end halvdelen omfatter arealer udpeget på søterritoriet. Der er ikke udpeget EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder inden for kommunens grænser. Nr. Navn Areal (ha) År H44 Stubbe Sø H47 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs /2003 H46 Tved Kær H186 Mols Bjerge med kystvande H230 Kaløskovene og Kaløvig H231 Kobberhage kystarealer Tabel 2. Liste over EF-habitatområder i Syddjurs Kommune. Kort 3. Habitatområder i Syddjurs kommune Detaljeret kort kan ses på: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1: Dato 8/ km mmune, Naturgas Midt-Nord Signaturforklaring Side 17

18 Naturområdernes værdisætning Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har udarbejdet et nyt system til at værdisætte naturområder (Faglig rapport fra DMU, nr. 548). Systemet vil blive brugt af Syddjurs Kommune i det fremtidige arbejde med at værdisætte 3-områderne. Systemet fra DMU bygger på en standardiseret metode, hvor man registrerer naturområdernes fysiske tilstand, drift og plantearter. Resultatet af feltundersøgelserne indtastes i en database på Danmarks Naturdata, hvorefter der automatisk beregnes en værdisætning for de indtastede områder. Værdierne falder i fem klasser, jf. følgende skema: Brændnælde er bedre end andre arter til at udnytte kvælstof og får derfor hurtigt overtaget på næringsrige arealer. Den er derfor tegn på næringsbelastning og trækker således ned i værdisætningen. Klasse Naturindhold Meget god God Moderat Ringe Dårlig Et naturområde scorer højt i værdi, når den fysiske tilstand er optimal, typisk når driften understøtter naturtypen. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng, som afgræsses med et passende græsningstryk uden brug af gødning. Modsat værdisættes et areal lavt, hvis den fysiske tilstand er ringe, typisk på grund af næringsbelastning og manglende drift. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng, hvor græsningen er ophørt eller hvor plantevæksten er tydeligt påvirket af gødning eller sprøjtemidler. Desuden påvirker forekomsten af arter værdisætningen. Hvis der er mange karakteristiske eller sjældne arter, som stiller særlige krav til deres levested, værdisættes arealet højt. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng med forekomst af orkideer. Modsat værdisættes et areal lavt, hvis der er mange robuste arter, som fremmes af et højt næringsniveau eller af, at græsningen er ophørt. Det kan for eksempel være et overdrev eller en eng med udbredt forekomst at stor nælde, ager-tidsel eller lodden dueurt. Hvorfor værdisætning? Værdisætningerne er standardiserede mål for naturtilstanden på 3-områderne. Det er vigtigt med standardiserede mål, så 3-områderne kan sammenlignes. Desuden kan man bedømme behovet for plejetiltag eller muligheden for at få lov til indgreb. Side 18

19 Majgøgeurt og andre orkideer er eksempler på planter, som påvirker værdisætningen positivt. De er tegn på naturligt næringsstoftniveau og relativt upåvirket naturtilstand. Rynket rose eller hybenrose er en smuk plante og populær i læhegn. Men den er fremmed for Danmark og spreder sig meget aggressivt på de naturlige plantearters bekostning. Den tæller derfor negativt ved værdisætning af naturområder. Det trækker også ned i værdisætningen, hvis der vokser indslæbte arter, som er kendt for at kunne brede sig voldsomt for eksempel kæmpe-bjørneklo eller rynket rose (hybenrose). Et område har en god bevaringstilstand, hvis det kan værdisættes i klasse 1 eller 2. Områder med værdisætning 3-5 har en ugunstig bevaringstilstand. Side 19

20 Naturområdernes målsætning DMU er ved at udvikle et nyt system til at målsætte 3-områder, på en ensartet måde. Systemet tager udgangspunkt i DMU s værdisætningssystem, idet det er baseret på de samme biologiske faktorer og værdisætningsklasser. Det gør det muligt at bruge værdisætningssystemet til at kontrollere, om målsætningen for de enkelte naturområder er opfyldt. I målsætningssystemet indgår følgende faktorer: Trævlekrone er en almindelig og meget karakterisk plante på naturrige enge. Pleje Gødskning Fysiske strukturer Karakteristiske plantesamfund Karakteristiske arter for naturtypen Forekomst af invasive arter Spredningspotentiale og isoleringsgrad Muligheder for randpåvirkning I praksis sker målsætningen ved, at man beregner et tal, som ganges på den værdisætning, som man får på grundlag af DMU s værdisætningssystem. Den ekstra størrelse beskriver et områdes potentielle værdi, hvis det får lov til at udvikle sig bedst muligt med en rimelig plejeindsats i forhold til områdets udgangspunkt. Den potentielle værdi bruges som en vigtig retningsgiver, når der foretages en endelig målsætning. Hvert enkelt naturområde får tildelt en målsætning inden for 5 klasser. En oversigt af de forskellige målsætningsklasser med angivelse af naturindhold, kulturpåvirkning, restriktioner og indsats er vist i tabel 3. For områder med målsætning 1 eller 2 godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer tilstanden af naturtypen, og en eventuel nødvendig pleje af områderne prioriteres meget højt. Hvorfor målsætning? Målsætningerne er kommunens ambition for de enkelte 3-områders tilstand og afgør, hvad der kan tillades af indgreb. Den er et udtryk for, hvor god naturkvalitet, det er realistisk at opnå på et givent areal. Syddjurs kommune vil i sin forvaltning arbejde for, at dette naturpotentiale opfyldes for alle 3-arealer, med mindre der er ganske særlige omstændigheder, der taler imod. Side 20

21 Målsætning Naturindhold Kulturpåvirkning Restriktioner Indsats 1 Meget god naturtilstand. Lokaliteten er yderst karakteristisk for naturtypen med et meget stort antal arter, herunder flere sjældne arter. Jorden aldrig eller meget sjældent forstyrret. Meget langvarig, stabil og ekstensiv drift. Ingen spor af gødningsstoffer og sprøjtemidler. Der godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer tilstanden af den eksisterende naturtype. Kommunen prioriterer støtte af nødvendig pleje meget højt, enten ved så vidt muligt selv at afholde udgifterne eller ved at skaffe midler hertil. 2 God naturtilstand. Lokaliteten er meget karakteristisk for naturtypen med et stort antal arter, herunder en del ualmindelige arter. 3 Moderat naturtilstand. Lokaliteten er karakteristisk for naturtypen men mest med almindelige arter. 4 Ringe naturtilstand. Lokaliteten er i mindre grad karakteristisk for naturtypen med få, almindelige arter. 5 Dårlig naturtilstand. Lokaliteten er uden karakteristisk dyreog planteliv. Ingen spredningsøkologisk funktion Stabil drift i årtier. Ingen eller meget få spor efter omlægning, gødningsstoffer og sprøjtemidler. Hidtidig stabil drift under ophør eller ændring. Eventuelt få spor efter omlægning, gødningsstoffer og sprøjtemidler. Ophørt eller ændret drift i flere år. Ofte en del spor efter omlægning, gødningsstoffer og sprøjtemidler. Ophørt eller ændret drift gennem flere årtier. Evt. vedvarende opdyrket med års mellemrum, stærkt præget af tilplantning eller under kraftig tilgroning i vedvækster. Der godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer tilstanden af den eksisterende naturtype. Normalt godkendes kun indgreb, der bevarer eller forbedrer naturtypen eller iøvrigt er væsentlig for konkrete truede arter. Indgreb kan i særlige tilfælde godkendes, selvom det kan ændre naturtypen. Indgreb kan for eksempel være etablering af et vandhul eller en mindre beplantning med hjemmehørende arter. Ændring af naturtypen kan ofte godkendes. Dyrkning, tilplantning med fremmede arter samt øget omlægning, afvanding og brug af gødningsstoffer og sprøjtemidler i forhold til hidtil godkendes normalt ikke. Kommunen kan prioritere midler til nødvendig pleje, men forpligtiger sig ikke til selv at afholde udgifterne. Kommunen kan prioritere midler til at genoprette natur for eksempel gennem støtte til at oprense eller nyetablere vandhuller o.l. Tabel 3. Målsætningskategorier i forhold til naturindhold, kulturpåvirkning, restriktioner og kommunens indsats. Hugormen er et varmeelskende krybdyr.den findes ofte i moser og på lysåbne, velpjejede overdrev og heder gerne hvor de støder op til krat og skovbryn. Side 21

22 Tilgroet strandeng, hvor den nuværende naturværdi er ringe. Strandengen vil få en høj biologisk målsætning, fordi det vil være let at skabe bedre natur af høj værdi ved at hegne arealet og genindføre afgræsning. Overdrev med moderat naturværdi. Arealet vil få en generel biologisk målsætning, fordi det er svært at genskabe og fastholde en høj naturværdi. Det skyldes tilgroning med gyvel som er svær at bekæmpe effektivt. Side 22

23 Målsætning 3 svarer til en generel målsætning. Også her accepteres normalt kun indgreb, som bevarer eller forbedrer naturtypen, og kommunen vil forsøge at skaffe midler til pleje af områderne, som kan hindre forringelser af naturværdien. Områder med målsætning 4 og 5 er lavt målsat. Ændringer af naturtypen kan i visse tilfælde godkendes, men opdyrkning og lignende godkendes normalt ikke. Målsætningssystemet er optaget i kommuneplanen og målsætningerne for de enkelte naturområder vil være bindende for kommunens og andre myndigheders planlægning, myndighedsudøvelse og øvrige indsats. Høj eller lav målsætning? Det tæller op i målsætningen, hvis området i forvejen har en høj værdisætning. Desuden tæller det op, hvis området har meget gode muligheder for ved hjælp af få ressourcer at udvikle sig til bedre natur. Modsat tæller det ned, hvis området har en lav værdisætning og hvis det desuden kræver mange ressourcer at forbedre naturtilstanden. Med andre ord vil et område med en god eller meget god naturtilstand normalt også blive højt målsat. En høj målsætning kan være med til at sikre naturtilstanden eller fremme områdets udvikling, så det bliver et endnu bedre levested for planter og dyr. Mange områder med moderat naturværdi vil også blive højt målsat, især hvis det vil være nemt at gøre dem bedre gennem naturpleje. Det vil øge andelen af naturområder, som har en gunstig bevaringstilstand. Ofte kan man nå langt ved Isoleret og tilgroet vandhul på mark med ringe naturværdi. Vandhullet vil få en lav biologisk målsætning, fordi det kræver en omfattende indsats at opnå en bedre naturværdi. Forbedring af vandhullet vil blandt andet omfatte oprensning, etablering af en bred udyrket bræmme op mod marken og afskæring af dræn. Side 23

24 at give støtte til opsætning af hegn, så kreaturer, får eller heste kan komme til at afgræsse et område, som ellers er udgået af græsning. En del områder med ringe eller dårlig naturværdi vil fremover blive lavt målsat, medmindre der er særlig gode muligheder for at forbedre deres naturtilstand. Det kan især trække op i målsætningen, hvis et område ligger i forbindelse med andre arealer, som er nemme at pleje, eller hvis området selv er så stort, at det vil være oplagt at genindføre pleje. Nogle få områder vil blive målsat lavere end deres værdisætning. Det gælder især områder, som i forvejen har en ringe eller en dårlig naturværdi og hvor det vil være meget svært at indføre pleje. Et eksempel kan være et lille, isoleret overdrev, som i lang tid har været uden græsning og nu er tæt tilgroet i høje urter og krat. På grund af ringe størrelse og isoleret beliggenhed vil det være svært at indføre pleje. Der kan stadig være nogle overdrevsarter til stede, som repræsenterer en vis naturværdi, men de vil snart forsvinde i takt med, at tilgroningen yderligere tager til. Kort 4. Naturområdernes målsætninger i Syddjurs Kommune Detaljeret kort kan ses på: Hovedgaden 77, 8410 Rønde Målforhold 1: Dato 8/ Signaturforklaring 5 km information, Syddjurs Kommune, Naturgas Midt-Nord Side 24

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Landsforeningen for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse

Dansk Ornitologisk Forening Landsforeningen for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse d. 19. maj 2004 Til: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Nedenfor følger s bemærkninger til det udsendte debatoplæg - revision af regionplan 2001: Århus Amt har anmodet om forslag til

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder BILAG 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej.

Indholdsfortegnelse. Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV. Aalborg Kommune. - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej. Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd, VVM/MV - Natur og kultur - Egnsplanvej og Ny Dallvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Land og vand. Landskabet. Landskabelige interesser. Retningslinjer

Land og vand. Landskabet. Landskabelige interesser. Retningslinjer Land og vand Her finder du retningslinjerne for det åbne land. Det vil sige bestemmelser for varetagelsen af interesserne knyttet til landskab, natur og landbrug. Desuden finder du bestemmelser for ferie

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere