Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud

Transkript

1 Furesø Kommune Drejebog for tilsynsbesøg og Tilsynsrapport for dagtilbud Dagtilbud: Verdens Børn Deltagere: Siham Bachiri daglig leder og ejer, Stina Hendrup, Pædagogisk konsulent

2 Politiske mål og indsatsområder, jf. Børne- og Ungepolitik Kvalitetsrapport Guidelines for dagtilbud Evt. resultatindikatorer Hjemmeside Dokumentation -til pædagogisk brug -til formidling Kommentarer fra besøg i praksis Emner der blev drøftet Emner der skal følges op på B&U politikken, har ejere kendskab til. Det har ikke været Medarbejdere har ikke arbejdet med den. tydeligt nok, at Der er arbejdet med indsatsområderne: også de ikkekommunale Sprog: se senere At lære sig noget: Hvert barn har en dagtilbud skal mappe med produkter fra arbejde med førskoleaktiviteter, der gennemføres en indsatsområder, gang om dagen. Ind imellem har barn og der formidles via medarbejder dialog om barnets kvalitetsrapporten. vedholdenhed og læring, med afsæt i mappen. Guidelines har ikke Medbestemmelse: Har hidtil haft fokus været præsenteret på voksenperspektivet, at få etableret et for de ikkekommunale fælles fundament, for medarbejderne, det har betydet mindre fokus på dagtilbud. børnenes perspektiv. Ønsker fremover at have mere fokus på børnenes perspektiv og at inddrage dem. Digitale medier: Bruger ipads sammen med børnene, til dokumentation. Anvender læringsapps i relation til aktuelt tema og i arbejdet med sprog og førskoleaktiviteter. Beskriver prioriteringer af førskoleaktiviteter, der planlægges hver dag for alle børn. Ambitionen er at alle børn skal have gode forudsætninger for at klare sig godt videre i livet, i skolen. Har fokus på de enkelte børns styrker og svagheder. Opslagstavler i VUG og i BH, børns produktioner og mål for pædagogiske forløb. Samt formidling af dagens gang. Samt Famly som kommunikationsplatform. Her formidles til forældre for hver børnegruppe. Hvordan samler I dokumentation til eget brug? 1

3 Områdeinstitutionens fokus - Pædagogisk læreplan Relevant i fht alder Planlagte og spontane aktiviteter, der imødekommer børnenes engagementer Læringsmiljø indretning Arbejder med halvårlige temaer, aktuelt: Mig og min krop. Laver månedsplaner hertil. Fokus på trivselsfremmende faktorer, for medarbejdere og for børn. Mål for rutiner og børnekultur præsenteres på hjemmesiden. BH arbejder i mindre grupper, med læringsaktiviteter. Her styrer de voksne: V: Dem der rækker hånden op bliver spurgt. Fri leg/legeplads om formiddagen. Voksenstyrede aktiviteter efter frokost, fx Værksted, arbejde med temaer, pt om kroppen. Dagen slutter af med fri leg. VUG Borde og høje stole, lavt klapbord. Et par legekroge. Etniske dukker. Ikke andre etniske artefakter. Reol med legetøj i kasser, skilt på, ikke fotos samt bøger. På vægge hænger fotos af børnenes familier. Sofa og gulvtæppe. Badeværelset hen over gangen, et puslebord og et afskærmet toilet. Siderum, med plads til aktiviteter i højskala. En voksne taler konstant og meget højt, til børnene og med børnene. Børnene får mange instrukser. Inden sovetid læser V højt for alle børnene i tumlerummet, nogle børn sidder og lytter andre leger videre, det er svært for V at samle koncentrationen om oplæsningen. BH, fordelt i 3 rum. Høje borde og klapborde samt en sofa. Et legerum, Bruger didaktisk redskab der er udviklet pba smtte-modellen. Kobler mål til visionen for Verdens børn, udspil fra ledelsen, som medarbejderne omsætter til planer. Evaluerer alle temaer ifht målsætninger. Mål for at vide, kunne, ville og gøre. Arbejder med temaer, der får pædagogiske forløb til at brede sig til større dele af dagen, så fx Førskoleaktiviteter hænger sammen med øvrige aktiviteter, bøger, lege. KIDS peger på at forskning peger på % børne-/voksen initierede aktiviteter. Tydelige legezoner, adskilt og tematiseret ville være godt. I den pædagogiske læreplan skal der beskrives hvordan det pædagogiske arbejde dokumenteres og evalueres, jf. Dagtilbudsloven. Verdens Børn har mindre end 50 % børneinitierede. 2

4 Sprogvurderinger Gennemførte, fordeling, opfølgning Frokostordning møbler på hjul, kan bruges til højskala aktivitet, konstruktionsleg, rolleleg. Legetøj opbevares så børnene kan nå det. Reol med spil, tegnematerialer og bøger, som børnene selv kan nå. Toilet ligger over gangen, 2 afskærmede. Har mange sprog-tema-poser. Fortæller at de ofte bruges. Planlagte sprogaktiviteter i mindre grupper hver dag. Alle temaer kobles til sprogstimulerende aktiviteter. Arbejder med bogstaver, skriveøvelser og dialogisk op-læsning. Frokostordning til VUG. Børnene smører, evt. med hjælp fra Voksne. Børn hælder vand op. En del anvisninger/instruktioner fra V, begrænser muligheden for dialog og udspil fra børnene. Efterhånden som børnene er færdige, vasker de selv hænder og mund i vaskeklud, V tørrer efter. Børnene får besked om at sætte sig med en bog. Bh har madpakker med. Dukse dækker bord/bærer madkasser på plads, mens øvrige børn læser i en bog. Fortæller at børnene hele dagen har adgang til vand. Sprogvurderer alle børn ved 3 og 5 år. Udarbejder handleplaner. Samarbejder med tosprogskonsulent og talepædagog. Har ingen pædagoger uddannet i Sprogpakken, har haft og har fået formidlet viden herfra. benytter sig af materiale fra Sprogpakken. Børne Miljø Vurdering Har ikke lavet en BMV. Der skal laves Børnemiljøvurderin ger, jf Dagtilbudsloven, hvert 2. år. Anbefaler DCUM. Børn Trivsel, udvikling og læring Særlige lokale forhold Mange børn der ikke bor i Furesø Kommune. En hel del børn fortsætter i Verdens Børns skole i Emdrup. 3

5 Fysiske omgivelser: - er der områder for aktiviteter i høj og lav skala? - forstyrrelser i rummene - understøtter rummet legen? - er rummene indbydende? Relationer: - taler medarbejderne med børnene om deres oplevelser og ideer? - hjælper medarbejderne alle børn med at blive inddraget? - underkender medarbejderne børnenes perspektiv med regulering/irettesættelse? VUG 5. Højskala i siderum. 4. Efter frokost får de først færdige børn besked om, at sætte sig med en bog, de sidder kort og løber siden frem og tilbage. 4. Lige knapt tilstrækkelig legetøj, 3. Legetøj er ikke sat frem. 2. Jeg oplever ikke mange dialoger imellem børn og V, med afsæt i børnenes bidrag. Mange instruktioner/anvisninger. 4. Ingen børn er ikke med i lege/aktiviteter. 3. V: Nej X, ikke drikke af kanden. Jeg vil ikke have at I fjoller, der skal være ro, I må gerne snakke sammen. BH? er det midterste rum til højskalaaktivitet? 5. Jeg oplever ikke meget forstyrrelse. 4. Legetøj i midterste og bageste rum. tilstrækkelig alders- og kønsrelevant legetøj. 3. Legetøj er ikke sat frem. 3. Ikke mange dialoger om børns oplevelser/ideer. 3. Et barn rækker endelig hånden op siger vindruer, V overhører dette og spørger et andet barn der venter med at svare til det er blevet spurgt. 3.V: Kig på mig, hvor mange gange har jeg sagt at du skal sidde på den stol, du vil gerne have frugt ikke? Sidste chance, ellers tager jeg dit glas. VUG ingen opfølgning ifht børnene. Ingen etniske artefakter, udover dukker. Har bøger med familieformer ud over kærnefamilier. Dubletter stimulerer paralelleg for VUG. Anden anvisning vil være ønskværdig. Siham vil følge op her. At sætte legetøj frem kan tilbyde nyt til børns leg. Dialog med afsæt i børns udspil er væsentlige bidrag til børns sproglige udvikling. 4

6 - er medarbejderne opmærksomme overfor barnets kommunikation omkring dets behov, oplevelser og hvordan det har det? - er medarbejdernes sprog og handling tilpasset barnets udtryk, viser medarbejderne at have forstået barnets perspektiv? - er medarbejderne opmærksomme på at inddrage børn i udsatte positioner i fællesskabet? Leg og aktivitet: - har børnene mulighed for at lade legetøj stå og fortsætte legen senere? - tilbyder medarbejderne aktivt børnene at deltage i forskellige legeformer? - tilbyder medarbejderne børnene forskelligartede aktiviteter? - er de vokseninitierede aktiviteter aldersrelevante? - er medarbejderne opmærksomme på børnenes perspektiv i 4. Et barn siger mama, V: Ja du savner din mor 4. Efter frokost går alle i tumlerum, børnene tumler, det gør man i dette rum, men de skal sidde og læse i bog/tage tøjet af.? udsatte?? 3. Ser kun lidt V- interageren i lege 5. Ugeplaner: rytmik, legeplads, dialogisk læsning. 3. De fleste aktiviteter er aldersrelevante. Men ikke bogstavtræning. 4. Børnene tager selv tøj på efter sovning, V: Pyt om bukserne kommer 4. Et barn har svært ved klippeopgaven, en V sidder tæt ved og roser. 3. Et barn udtrykker at klippeopgaven er svær, V: Vi må ikke sige at vi ikke kan, ved du godt, vi kan alt? udsatte?? 3. Ser kun lidt V- interageren i lege 5. Læringsaktiviteter, afslapning, ture, dialogemne om hygiejne, samling og sanglege, legeplads. 4. Klipper en vaskebjørn efter skabelon. Meget svært for nogle af børnene, der opgiver. 3. Et barn der sjældent rækker hånden op, ytrer sit bidrag, får besked Forskel på ros og anerkendelse og betydningen for op bygning af hhv selvtillid og selvværd. Vedholdenhed er vigtig, men skal opleves af barnet selv. Bog: Hr. Skæg om bogstavet D for VUG? Voksne kan tilføre nye ting til børns leg, se evt KIDS. Se evt. Youtube: Austins butterflies. Inspiration til børns feedback til børn. 5

7 aktiviteten? bagvendt på. om at række hånden op, hvorefter et andet barn får lov til at svare, Børn med særlige behov Er det vigtigste disciplineringen eller deltagelsen? Lokalråd Forældresamarbejde Fortæller at et fokus er, at forældre tager deres del af ansvaret for børnenes udvikling og læring. Fysiske rammer, sikkerhed og hygiejne Efter frokost skal VUG-børnene sove, jeg ser kun et barn få skiftet ble? Håndvask som pædagogisk projekt i VUG. Sovemadrasser og dyner opbevares adskilt og lunt. Barn lægges i krybbe med en sutteflaske?? Alder og sikkerhed? V pudser næse på et barn, spritter egne hænder af bagefter. Børnene skiftes inden de spiser frokost. Tjek sikkerhed med sundhedsplejerske mht at lægges til at sove med sutteflaske. Legeplads indretning og brug af Økonomi Legepladsen ser ikke ud til at tilbyde ret mange eller varierede muligheder for børnene. Der er sandkasse, legehuse, bakke samt cykler. Skyggemuligheder via læsejl og parasol.? Hvordan ser den ud Personaleforhold Er de nødvendige kvalifikationer til at varetage dagtilbuddenes opgaver til stede Trivselsundersøgelse Andel pædagoger/pædagogmedhjælpere ca %. Svært ved at finde kvalificerede pædagoger. Ansætter ind i mellem medarbejder med særlige kompetencer, fx kommunikation, kunst. Vikarer er ofte pædagog/lærerstuderende Laver I trivselsundersøgelser blandt medarbejderne? JA, ca. hvert andet år trivselssamtale og MUS. 6

8 Ledelseforhold ADM opg. Afdelingens eget tema Hvordan giver du feedback til medarbejderne om deres indsats og resultater? Via deltagelse i medarbejdernes forberedelsestid og på møder. Konklusion Samlet vurdering af dagtilbuddets pædagogiske virke Anbefaling Et dagtilbud der har meget fokus på børns læring. De voksnes gennemførelse af aktiviteterne er planlagt og afvikles efter den voksnes ideer og mål. Det betyder at børnenes bidrag og forskellige måder at være aktive ikke altid modtages så børnene oplever sig som fuldgyldige deltagere og medbestemmende. Arbejd med at alle medarbejdere forstår sammenhængen mellem vision/mål og pædagogisk proces. Arbejd mere med evaluering i fht pædagogiske forløbs effekter for børnene. Dagtilbudsloven beskriver at dagtilbud skal give børn medbestemmelse, og derved støtte dem i at indgå i forpligtende og demokratiske fællesskaber. Følg med i Furesø Kommunes mål og indsatsområder for dagtilbud. Arbejd med børns medbestemmelse. Med at koble børne- og voksenperspektivet Se fx Vicki Sieling: Børns fortællinger. Påbud Ingen påbud. Der skal laves Børnemiljøvurderin ger mindst hvert 2. år. Tjek sikkerhed o sutteflaske ved sovning. 7