UDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR"

Transkript

1 UDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR Rangordning af arealer efter naturværdi og potentiale Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 UDVIKLING AF EN HIGH NATURE VALUE (HNV) INDIKATOR Rangordning af arealer efter naturværdi og potentiale Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Rasmus Ejrnæs Flemming Skov Jesper Bladt Jesper Fredshavn Bettina Nygaard Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 40 Titel: Undertitel: Forfattere: Institution: Udvikling af en High Nature Value (HNV) indikator Rangordning af arealer efter naturværdi og potentiale Rasmus Ejrnæs, Flemming Skov, Jesper Bladt, Jesper Fredshavn & Bettina Nygaard Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: November 2012 Redaktion afsluttet: November 2012 Redaktion: Tommy Asferg Finansiel støtte: Bedes citeret: NaturErhvervstyrelsen Ejrnæs, R., Skov, F., Bladt, J., Fredshavn, J.R. & Nygaard, B Udvikling af en High Nature Value (HNV) indikator. Rangordning af arealer efter naturværdi og potentiale. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 40 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 40 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Danmark og det øvrige EU er via Biodiversitetskonventionen og Habitatdirektivet forpligtiget til at bremse tilbagegangen af biodiversiteten. Forvaltning af det åbne lands sårbare og truede levesteder og arter er et vigtigt element for at kunne nå dette mål. Rapporten beskriver opbygningen af en High Nature Value (HNV) indikator for Danmark, der udpeger de arealer, der rummer de største biodiversitetsværdier i det åbne land med henblik på at kunne fokusere den naturrettede landbrugsstøtte. Rapporten beskriver indikatorens datagrundlag og beregningsmetode, samt perspektiverer brugen af en HNV indikator i den danske arealforvaltning. High Nature Value farming, arealforvaltning, naturbeskyttelse, biodiversitet, landbrugsstøtte, beregningsmetoder Grafisk Værksted, AU Silkeborg Tjærenellike på overdrev ved Ravnstrup. Foto: Peter Wind, AU. ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 40 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på

5 Indhold 1 Baggrund Formål Baggrund 5 2 Koncept og metode Koncept og afgrænsning Valg af delelementer Pointgivning Dokumentation og validering 9 3 Kortgrundlag Landskaber Levesteder Ekstensiv landbrugsdrift Arter 20 4 HNV-indikator Præsentation af kort Validering 30 5 Konklusion og perspektivering HNV-kortet Potentiel anvendelse af HNV-kort HNV-kortet og valg af virkemidler Kalibrering og operationalisering af indikatorscorer Vedligeholdelse og opdatering af kort 35 6 Referencer 36 Appendix 1: Dyrkningskategorier medtaget under temaet Ekstensiv landbrugsdrift 37 Appendix 2: Artsdata 38

6 [Tom side]

7 1 Baggrund 1.1 Formål Formålet med dette projekt har været at udvikle det faglige grundlag for en High Nature Value (HNV) indikator, der udpeger de arealer, der rummer de største biodiversitetsværdier i det åbne land med henblik på at kunne fokusere den naturrettede landbrugsstøtte. EU's medlemslande er forpligtet til at udvikle en national HNV-indikator, og HNV-indikatoren skal ideelt set kunne indgå i planlægning, prioritering og udmøntning af landdistriktsprogrammets støtteordninger og sikre, at disse bidrager til EU s overordnede mål om at bremse tilbagegangen i biodiversiteten (biodiversitetskonventionen) og opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper (Habitatdirektivet). I erkendelse af at det er mere omkostningseffektivt at beskytte og forvalte eksisterende natur, end det er at genskabe ødelagt natur, ligger vægten i HNV-indikatoren på eksisterende naturværdier såsom sårbare og truede levesteder og arter. Områder, som vurderes at have et stort naturpotentiale i kraft af deres naturgrundlag og nærhed til eksisterende naturværdier, vil dog også blive taget i betragtning. Formålet med projektet har været at udarbejde et opdateret kortgrundlag, der kan vise, hvor støtte til naturvenlig landbrugsdrift, herunder ikke mindst naturpleje, vil være omkostningseffektiv. Nærværende HNVindikator bygger på datasiden på state-of-the-art, og indikatoren er udviklet, så den umiddelbart kan spille sammen med markblokkortene og andre GIS-baserede kortlag, fx Natura 2000-områder og 3-beskyttede områder. HNV-indikatoren er opbygget således, at den løbende kan opdateres. 1.2 Baggrund Danmarks biodiversitet er i stadig tilbagegang (Ejrnæs m.fl. 2011). Det er ikke alle dele af landets biodiversitet, som er i tilbagegang, men derimod de arter, levesteder og processer, som ikke er forenelige med vores intensive arealudnyttelse i landbrug, skovbrug, fiskeri og byer. Det gælder eksempelvis arter knyttet til næringsfattige arealer uden dyrkning, gamle træer, rent vand, insektbestøvede urter og buske og gamle græsningssystemer. Tabet af biodiversitet kan ikke standses ved kun at oprette store sammenhængende nationalparker eller naturreservater. Det er også nødvendigt at integrere naturbeskyttelsen i den måde vi bruger landskabet på (Oppermann m.fl. 2012). I modsætning til mange andre lande i Europa, er det danske landskab domineret af intensivt dyrkede marker, og de primære levesteder for det åbne lands vilde flora og fauna er fordelt på mere end små områder med hede, overdrev, eng, mose, strandeng og vandhuller/søer (Nygaard m.fl. 2011). Store dele af de beskyttede naturarealer har været dyrket, gødsket og drænet, og fungerer derfor ikke længere som levesteder for truede arter. Andre naturarealer kan være værdifulde levesteder, også selvom de er ganske små. En væsentlig forudsætning for, at en dansk HNV-indikator kan fo- 5

8 kusere indsatsen for biodiversiteten, er således, at HNV-landbrug defineres fleksibelt og omfatter de væsentligste levesteder for dyr og planter. Det er en særlig udfordring for udviklingen af en HNV-indikator, at der ikke foreligger en landsdækkende dansk kortlægning af biodiversitet vi ved altså ikke med sikkerhed, hvor de mest sårbare og truede arter og levesteder findes. Vi er derfor nødt til at gætte kvalificeret ud fra alle tilgængelige informationer, og vi er nødt til at indrette indikatoren fleksibelt i forhold til fremtidig opdatering i takt med at vores viden bliver bedre. Udviklingen af det faglige grundlag for en HNV-indikator i Danmark tager udgangspunkt i EU-Kommissionens retningslinjer. Vi har udnyttet eksisterende erfaringer og eksisterende viden om danske naturdata og om metoder til tilstandsvurdering af arter og levesteder. Vi har taget udgangspunkt i kommissionens seneste vejledning for HNV-indikatorer (Anon 2009). I denne vejledning beskrives, hvordan landdistriktsmidlerne skal anvendes målrettet til at beskytte biodiversitet i landbrugslandet og derigennem medvirke til at løfte den fælles målsætning om at standse tabet af biodiversitet. I vejledningen anbefales det at operere med tre komponenter af HNV-landbrug: 1) Ekstensiv landbrugsdrift, 2) halvnaturarealer og 3) mosaikstrukturer/småskala-landskab. Dertil kommer områder, som er særlige levesteder for sjældne eller beskyttelseskrævende arter. HNV-indikatoren har to oplagte anvendelsesområder. For det første skal den kunne bruges til at prioritere landdistriktsmidlerne og sikre, at de anvendes, hvor de giver den største biodiversitetseffekt. For det andet skal indikatoren kunne bruges til at dokumentere effekten af indsatsen på biodiversiteten. 6

9 HNV-arealer i Kastbjerg Ådal i Østjylland. Overdrevsbakker og enge med høj biodiversitet. Foto Henriette Bjerregaard, Naturstyrelsen Aarhus. 7

10 2 Koncept og metode 2.1 Koncept og afgrænsning Vi har valgt at bygge HNV-indikatoren op som et fleksibelt indeks uden en fast øvre grænse. Indikatoren består af en række delelementer, som hver for sig har en dokumenteret udsagnskraft i forhold til værdien af arealer for biodiversiteten, og som kan overføres til et fælles kortgrundlag. Hvert element tildeles en score efter dets værdi for biodiversiteten, og den samlede indikator består af summen af elementernes scorer. I praksis betyder dette, at det er let at revidere indekset ved at tilføje nye elementer eller skifte et element ud med et andet med højere udsagnskraft i takt med, at vores viden øges. Ved at kombinere basale elementer, som viser, at der er en høj sandsynlighed for, at der forekommer væsentlige naturværdier med mere krævende og sjældne elementer, som i sig selv repræsenterer den høje naturværdi, bliver indekset i stand til både at udpege arealer med basisnatur og arealer med særlig værdifuld natur. Derved kan indekset bruges til at styre støttetildelingen fleksibelt, alt efter de gældende politiske målsætninger. Opbygningen af HNV-indikatoren er sket således: 1) Vi har medtaget tre indikatorer for landskab, som vægter danske landskabstyper med en høj tæthed af levesteder for sårbare arter. Her er snarere tale om sandsynlighed for HNV end objektiv evidens, fordi indikatoren er baseret på geomorfologi og ikke direkte på biologisk kortlægning. Alligevel ved vi, at naturen som regel er rigere i kystzonen, ådalene og omkring de stejle bakker. 2) Ovenpå dette basislag har vi lagt et tema om levesteder, som vægter forekomst af beskyttede naturtyper og nærhed til arealer med natur. Her kommer vi tættere på en biologisk kortlægning, men der vil stadigvæk være arealer, som ikke har nogen særlig værdi for biodiversiteten, eksempelvis nyligt omlagte kulturenge. 3) Dernæst har vi medtaget to indikatorer for ekstensiv landbrugsdrift. Disse skiller intensive omdriftsarealer fra mere naturvenlige driftsformer uden nogen garanti for, at der forekommer sårbare arter. Disse to indikatorer er ikke i sig selv tilstrækkelige til at kunne definere HNV-landbrug, men de kan øge værdien af HNV-arealer med andre kvaliteter. 4) Tættest på sikker viden kommer vi med den sidste temagruppe, som er direkte koblet til viden om forekomst af sårbare og truede arter. Når vi ikke baserer HNV-indikatoren alene på viden om arterne, skyldes det, at vores viden om forekomst af sårbare og truede arter i Danmark er ufuldstændig både hvad angår den geografiske dækning og udvalget af de arter, som vi har oplysninger om (se også Meltofte m.fl. 2012). HNV-indikatoren er målrettet sårbar natur ud fra det enkle rationale, at tabet af biodiversitet foregår ved, at sårbare arter forsvinder og erstattes af almindelige og tilpasningsdygtige arter. Sårbare arter omfatter ud over de arter, som forekommer på rødlisten, også mere almindelige arter knyttet til 8

11 lysåbne, næringsfattige naturarealer. Arter som stadigvæk er almindelige, men som har været i stor historisk tilbagegang. På den måde sikrer vi, at et lokalt tiltag også får en betydning på større geografisk skala, og denne tilgang er nødvendig hvis landdistriktsprogrammet skal bidrage til at løse biodiversitetskrisen (Kleijn m.fl. 2011). 2.2 Valg af delelementer Vi har ved udvælgelsen af delementer til HNV-indikatoren lagt os tæt op af EU s guidelines (Anon 2009). Vi har således valgt elementer til at repræsentere ekstensiv landbrugsdrift, naturrige landskaber, beskyttede naturtyper samt beskyttelseskrævende og truede arter. Kortlægningen omfatter ikke vandløb, skovarealer og større søer, idet der er tale om en åben land HNVindikator, dog omfatter pointgivning (værdisætningen af åben land naturen) nærhed til de nævnte naturtyper. For visse delelementer findes der ikke en udtømmende og opdateret kortlægning og registrering. Dette gælder især for arterne. Rødlistearter og habitatarter er langt fra eftersøgt på alle arealer, og de såkaldte stjernearter og artstilstand er baseret på data fra kortlægning af habitatområder og besigtigelse af 3-områder, og heller ikke disse data har fuld dækning. Når vi alligevel medtager artsdata i HNV-indikatoren, skyldes det, at det er meget vanskeligt at udtale sig om værdien af et område for den truede biodiversitet uden at inddrage indikatorarter og/eller truede arter i vurderingen. Konsekvensen er altså, at vi giver point der, hvor man med sikkerhed ved, at der forekommer truede eller særligt beskyttede arter, og ingen point der, hvor man alene har registreret almindelige arter, eller hvor der ikke foreligger nogen viden pga. manglende eftersøgning.. Der kan altså dermed ligge et incitament i HNV-indikatoren for at tilvejebringe et opdateret og forbedret vidensgrundlag. 2.3 Pointgivning Hvert delelement er konverteret til et korttema i rasterformat 1. Vi har valgt en pixelstørrelse på 9,6 x 9,6 m, fordi den digitale højdemodel findes i denne opløsning. En høj opløsning optimerer samtidig fleksibiliteten i kortet, således at det kan bruges med de eksisterende matrikel- og markblok-grænser, men det kan også bruges til at tegne nye biologiske grænser eksempelvis omkring fremtidige sammenhængende græsningsområder. Hvert korttema er binært kodet, således at en pixel i kortet har værdien 1 eller 0. Værdien 1 angiver de pixels, hvor tilstedeværelse af et element tyder på en høj naturværdi. Den samlede HNV-indikator beregnes ved at lægge de forskellige korttemaer sammen og summere værdierne for hver pixel i kortet til en samlet HNV-pixelscore. De 14 korttemaer giver således en teoretisk øvre HNVpixelscore på 14. Hvis man vælger at fjerne eller tilføje kortemaer til indikatoren vil den teoretiske øvre HNV-pixelscore ændres tilsvarende. 2.4 Dokumentation og validering For hvert enkelt korttema redegør vi for den biologfaglige motivation for at anvende det aktuelle tema og fremlægger en validering af temaet i forhold til kendte forhold i landskabet eksempelvis tætheden af beskyttede naturarealer. For den endelige HNV-indikator giver vi eksempler, hvor kortet er 1 Rasterformat: Et kort i rasterformat er opbygget af kvadratiske pixels, der hver repræsenterer en værdi. 9

12 10 farvekodet efter scoreværdierne, vi undersøger andelen af arealer i de forskellige scoreværdier, vi undersøger den geografiske variation i HNVindikatoren, og vi validerer indikatoren ved at undersøge, hvor mange kendte beskyttede naturområder, der er omfattet af HNV-indikatoren ved forskellige afskæringsværdier.

13 3 Kortgrundlag Alle kort er konverteret til rasterdatasæt på 47917*38541 pixels med en opløsning på 9,6 * 9,6 meter Landskaber Under landskabsoverskriften har vi samlet tre temaer, som er landsdækkende, og som er gode indikatorer for naturkvalitet uden at være direkte bevis for en god naturtilstand. De tre temaer sætter fokus på kysterne, ådalene og randmorænebakkerne. Selvom der også kan forekomme intensivt dyrkede marker i tilknytning til disse landskaber, vil sandsynligheden for at finde god natur være stor, og landskaberne vil generelt være rige på god natur. De tre landskabstemaer udgør en slags basispoint i HNV-indikatoren. HNV-arealer omgivet af marker ved Kirkebjerg på Sydsjælland. Foto: Naturstyrelsen Storstrøm. 2 I overensstemmelse med Danmarks Arealinformation anvendes projektionen ETRS_1989_UTM_Zone_32N. 11

14 3.1.1 Kystnærhed Beskrivelse: Kortet viser nærhed til kyst for hver enkelt pixel, der får værdien 1, hvis der er mindre end 1 km til nærmeste kyst og 0, hvis der er længere. Kortkilde: Det Fællesoffentlige Geografiske Administrations-grundlag, FOT2007 (www.fotdanmark.dk). Baseret på objekterne kyst og havn, der tilsammen udgør grænsen mellem land og hav. Relevans: Danmarks lange kyststrækning har været naturens redning gennem de sidste århundreders stigende udnyttelse af landet til landbrug, byudvikling og skovbrug. Ved kysterne er jorden ofte stenet eller sandet, og havets dynamik er uforudsigelig: Nogle steder eroderer havet kysten, andre steder dannes der aflejringer i form af revler og krumodder. Sydvest for vippelinjen drukner landet med stejle skredkyster til følge, mod nordøst hæves landet med skrænterne trukket langt ind i landet og strandvolde og strandenge ud mod havet. Visse steder blæser sandet ind i land og danner klitter. Dertil kommer at såvel grundvand som overfladevand passerer kystzonen inden det løber ud i havet. Dermed bliver kysnærhed et godt gæt på, hvor man finder en høj tæthed af arealer med høj naturværdi i Danmark. Der eksisterer ikke en fast definition af kystzonen, og derfor har vi valgt at bruge den samme målestok for kystnærhed overalt i landet. Dette tema kunne godt udvikles videre, men det vil kræve en empirisk baseret definition af kystzonen. Validering: 17,7 % af kystpolygonerne består af beskyttede terrestriske 3- naturarealer, mens dette kun er tilfældet for 6,8 % af ikke-kystpolygonerne (p < 0,0001). Det er især strandenge, men også overdrev og heder, som er hyppigere i kystzonen end inde i landet. 12

15 3.1.2 Lavbund Beskrivelse: Kortet viser forekomsten af lavbund for hver enkelt pixel. Værdien 1 gives til lavbundsarealer, ca ha. Kortkilde: DJFgeodata. For detaljeret beskrivelse af kortet, se temaet Lavbund under Jordbundsdata på Relevans: Lavbundsarealer er naturligt vandlidende og dermed vanskelige at opdyrke. Lavbundsarealer ligger lavt i landskabet, ofte på steder med et højt naturligt grundvandstryk. Selv i lavbundsområder, som er blevet tørlagt gennem dræning eller inddæmning, vil der ofte være rester af fortidens moser og enge i forbindelse med grøfter eller vældområder, som det ikke er lykkedes at dræne fuldt ud. Derfor vurderer vi, at lavbundsarealerne sammen med stejl topografi og kystnærhed danner en god basis for et HNVkort. Validering: Inden for lavbundstemaet er 29 % af arealet beskyttet 3-natur, mens det tilsvarende tal udenfor er 4 % (p < 0,0001). Det er især eng og mose som er overrepræsenterede inden for lavbundstemaet, men flere andre naturtyper er også hyppigere her. 13

16 3.1.3 Stejl topografi Beskrivelse: Kortet viser områder med stejl topografi. En pixel har værdien 1, hvis den gennemsnitlige hældning er stejlere end 15 grader, og 0, hvis den er mindre. Kortkilde: Kortet er baseret på en ny dansk LIDAR opmålt digital højdemodel, der har en vertikal nøjagtighed på 10 cm. Relevans: Danmark er trods manglen på bjerge rigt på stejle skrænter. Skrænterne optræder især langs kysterne, men også i ådale og i randmorænebakker som i Mols Bjerge og ved Odsherredbuen. De stejle skrænter har en særlig betydning for biodiversiteten, fordi de har været vanskelige at opdyrke og derfor i mange tilfælde er undsluppet jordbehandling, isåning af kulturplanter, gødskning og intensiv skovdrift. De stejle skrænter har endvidere betydning for det lokale klima og kan af den grund fungere som refugier for arter, hvor klimaet i Danmark i øvrigt er lidt for varmt eller lidt for koldt. Hvis man vil være sikker på, at en skrænt ikke har været under plov i nyere tid, skal man nok op på en hældning på grader, men erfaringen viser, at en hældning over 15 grader allerede medfører en høj sandsynlighed for værdifuld natur. Validering: 20 % af de stejle pixels består af beskyttede tørre 3-naturtyper (vandløb og sø undtaget), mens kun 8 % af de flade pixels er 3-natur (p < ). Det er især overdrevene, hvor hyppigheden er langt større på stejle arealer, men også hederne. 14

17 3.2 Levesteder Under levesteder har vi givet værdi til 3-beskyttede naturtyper, og lagt en buffer rundt om arealer med småbiotoper og til de beskyttede naturtyper for at tillægge det værdi, hvis et støtteberettiget areal ligger i umiddelbar nærhed til et naturområde. Skove og vandløb indgår ikke i HNV-kortet, men vi vurderer, at det har værdi, hvis et lysåbent naturareal ligger i tilknytning til en af disse naturtyper Beskyttet natur Beskrivelse: Kortet viser den beskyttede natur i Danmark efter Naturbeskyttelseslovens 3, dog undtaget vandløb. Pixels inden for 3-registreringen har værdien 1; pixels uden for værdien 0. Kortkilde: Danmarks Miljøportal, Arealinfo (kort.arealinfo.dk). Temaet Beskyttede naturtyper under Naturbeskyttelse. Relevans: De beskyttede naturtyper er en landsdækkende kortlægning af moser, enge, strandenge, heder og overdrev. Søerne fjernes fra den endelige HNV-indikator, så det har ingen praktisk betydning, at de er farvet på kortet over dette tema (se afsnit 4.1). De beskyttede naturtyper repræsenterer langt hovedparten af de værdifulde lysåbne levesteder med det forbehold, at landbaserede naturtyper under 2500 m 2 ikke er beskyttet og medtaget i temaet. 3-laget er ikke uden fejl, og det er ikke alle 3-arealer, som har lige stor værdi for biodiversiteten. Kortlægningen af 3-arealerne har i stort omfang været baseret på luftfototolkning. Som konsekvens følger der ofte ikke nogen tilstandsvurdering med kortlægningen, og der kan være områder, som er forkert udpeget, eller områder, som er blevet overset. En stor del af 3-områderne, særligt engene, har været udsat for landbrugsdrift i et omfang, som betyder, at de ikke længere indeholder sårbar natur. Så selvom dette kortlag er vores mest informative landsdækkende HNV-tema, så kan det ikke stå alene. 15

18 3.2.2 Nærhed til beskyttet natur Beskrivelse: Kortet viser nærhed til beskyttet natur for hver enkelt pixel. Der gives værdien 1, hvis der er mindre end 50 meter til nærmeste beskyttede 3-naturområde eller 3-beskyttede vandløb, og 0, hvis der er længere. Kortkilde: Danmarks Miljøportal, Arealinfo (kort.arealinfo.dk). Temaerne Beskyttede naturtyper og Beskyttede vandløb under Naturbeskyttelse. Relevans: Nærhed til beskyttet natur har en særlig værdi for HNV-landbrug fordi naturvenlig landbrugsdrift får en langt større effekt, hvis den finder sted i et område, hvor der allerede er sårbare eller truede arter til stede, som kan nyde godt af tiltaget. Eksempelvis vil et tiltag, som øger mængden af insektbestøvede urter og buske i et område, have langt større effekt, hvis der allerede er beskyttet natur (sø, vandløb, mose, overdrev) i nærheden med bestande af bier, sommerfugle eller svirrefluer, som søger pollen og nektar. Nærheden til beskyttet natur pointerer denne lokaliseringseffekt. Ved at give point både inden for og i nærheden af beskyttet natur sikrer vi, at beskyttede naturområder altid scorer mere end naboarealerne. 16

19 3.2.3 Nærhed til småbiotoper og skov Beskrivelse: Kortet viser nærhed til småbiotoper som levende hegn, trægrupper, fortidsminder og skov. Pixels 50 meter eller mindre fra sådanne strukturer får værdien 1; pixels længere væk end 50 meter får værdien 0. Kortkilde: Det Fællesoffentlige Geografiske Administrations-grundlag, FOT2007 (www.fotdanmark.dk). Baseret på objekterne krat_ bevoksning, trægruppe, levende hegn i agerlandet og fortidspunkt. Relevans: Vi har valgt at supplere nærhed til beskyttet natur med nærhed til småbiotoper og skov, fordi meget af vores biodiversitet er knyttet til skov, og fordi en væsentlig del af biodiversiteten i agerlandet er knyttet til småbiotoperne, herunder fortidsminder som stendiger og gravhøje. Mange af de arter, som lever på eller i træerne, indgår også i fødekæder i andre økosystemer, så overgangszonen mellem skovbryn og lysåben natur kan være af stor biologisk værdi. Nærhed til småbiotoper og skov, i kombination med nærhed til beskyttede naturområder, præmierer de særligt strukturelt diverse landskaber, som også har en fremtrædende plads i det internationale koncept om HNV-farming under betegnelsen mosaic landscapes (Oppermann m.fl. 2012). For mange af de dyr, som er knyttet til det traditionelle landbrugsland, har landskaber med høj tæthed af naturarealer, småbiotoper og skov særligt stor værdi også en værdi, som rækker ud på markfladerne. På kortet kan man se, hvordan dette tema skiller den østlige del med Mols Bjerge og Ebeltofthalvøen fra den vestlige del med intensivt dyrkede fede lerjorder ud mod Kalø Vig. 17

20 3.3 Ekstensiv landbrugsdrift Ekstensiv landbrugsdrift er medtaget i form af et tema, som viser arealer med ekstensiv drift, og et tema, som viser arealer omfattet af økologisk jordbrug. Ekstensiveret drift i form af perioder uden jordbehandling, perioder med græsning eller fravær af pesticider kan have betydning for opbygning af sunde bestande af arter, som ellers har det svært i det intensive landbrug. Ekstensiv landbrugsdrift er ingen garanti for god natur, men en indikation på, at der er mere at bygge på end i intensivt dyrkede marker Marker i ekstensiv drift Beskrivelse: Kortet viser forekomst af marker i ekstensiv drift i Kortkilde: Det digitale markkort og det generelle landbrugsregister (GLR). (NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri). Som marker i ekstensiv drift har vi medtaget arealer under afgrødekoder, som signalerer permanent græs eller udtagen landbrugsjord, herunder også naturarealer og naturlignende arealer (Appendix 1). Relevans: Der er ingen garanti for, at disse arealer indeholder sårbar natur, men sandsynligheden er langt større, end den vil være for marker i intensiv omdrift. Mange af de permanente græsarealer og brakmarkerne kan være præget af kulturpåvirkning og høj produktivitet med artsfattige plantesamfund til følge. Selv disse arealer vil dog bidrage med levesteder, føderesurser og skjul til eksempelvis harer og rastende fugle. Nogle arealer vil i kraft af sandet jord eller lav næringsstofstatus have artsrige plantesamfund eller byde på store bestande af foderplanter for sjældne sommerfugle eksempelvis rødknæ og stedmoderblomster til ildfugle og perlemorssommerfugle. Endelig er mange ekstensive arealer i dag omfattet af 3, således er 15 % af arealerne i dette tema 3, mens kun 1 % af markblokarealerne uden for temaet er 3 (p < ). 18

21 Kortet bør naturligvis opdateres til 2011, men dette har ingen praktisk betydning for udviklingen af et grundlag for en HNV-indikator Økologiske marker Beskrivelse: Kortet viser forekomst af økologisk drevne marker i Baseret på Kortkilde: Det digitale markkort og det generelle landbrugsregister (GLR). (NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) Relevans: Den økologiske drift har flere fordele i relation til beskyttelsen og udviklingen af biodiversitet (Hole m.fl. 2005). For det første bruges ingen sprøjtemidler, for det andet er sædskiftet mere varieret, og for det tredje er frekvensen af græssende dyr i landskabet større, og dyrene er mindre medicinerede end konventionelle dyr. Økologisk drift er dog først og fremmest en landbrugsdriftform og dermed kun undtagelsesvist levested for truet natur. Økologisk drift har derfor især værdi i kombination med de andre HNV-temaer og må betragtes som et basispoint på lige fod med nærhed til naturarealer og naturrige landskaber. 19

22 3.4 Arter Arterne repræsenteres i HNV-kortet i form af 6 pointgivende temaer, to for rødlistearter, to for artstilstand, et for habitatdirektivarter og et for stjernearter 3. Selvom artsdata er ufuldstændige, enten fordi de kun er indsamlet inden for habitatområderne, eller fordi de kun er rapporteret af frivillige, så medtager vi dem i HNV-kortet som den mest direkte viden om forekomst af biodiversitet på arealerne Mindst én rødlisteart Beskrivelse: Kortet viser områder, hvor der har været registreret forekomst af mindst én rødlisteart. Artsdata er kompileret fra forskellige kilder herunder Danmarks Miljøportal, DanBIF og Danmarks Svampeatlas (Appendix 2). Relevans: Rødlisten er en liste over arter, som er bedømt af eksperter til at være i fare for at forsvinde fra landet (Wind & Pihl 2004). Det vil typisk være arter, som er i tilbagegang, ofte sjældne arter, men det kan også være mere udbredte arter med stor dokumenteret tilbagegang. Rødlisten udvikler sig med tiden ved, at flere artsgrupper bliver evalueret, og ved at tidligere vurderinger bliver gentaget og revideret. I en biodiversitetssammenhæng er rødlisten uomgængelig. 3 Se også side

23 3.4.2 Mindst 4 rødlistearter Beskrivelse: Kortet viser områder, hvor der har været registreret forekomst af mere end 3 rødlistearter. Artsdata er kompileret fra forskellige kilder herunder Danmarks Miljøportal, DanBIF og Danmarks Svampeatlas (Appendix 2). Relevans: Rødlisten er en liste over arter, som er bedømt af eksperter til at være i fare for at forsvinde fra landet (Wind & Pihl 2004). Det vil typisk være arter, som er i tilbagegang, ofte sjældne arter, men det kan også være mere udbredte arter med stor dokumenteret tilbagegang. Rødlisten udvikler sig med tiden ved at flere artsgrupper bliver evalueret, og ved at tidligere vurderinger bliver gentaget og revideret. I en biodiversitetssammenhæng er rødlisten uomgængelig. 21

24 3.4.3 Mindst 6 stjernearter Beskrivelse: Kortet viser områder, hvor der har været registreret mere end fem af de såkaldte stjernearter. Stjernearter er karplantearter, som tildeles en score på 4, 5, 6 eller 7 i forbindelse med tilstandsvurderingen af kortlagte naturområder (Fredshavn & Ejrnæs 2009, Fredhavn m.fl. 2010). Data om stjernearter stammer fra Danmarks Naturdata og kommer både fra naturarealer, som er kortlagt indenfor habitatområderne (god dækning), og arealer som er besigtiget uden for habitatområderne (dårlig dækning) (Appendix 2). Relevans: Stjernearterne er udpeget som følsomme over for intensiveret landbrugsdrift og findes derfor fortrinsvis på arealer med en naturvenlig driftshistorie. Stjernearterne skal altså ses som en slags indikatorarter for truet natur, og arealer med mange stjernearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer. Desværre er oplysninger om stjernearter meget ufuldstændige uden for habitatområderne på grund af ufuldstændig kortlægning. Stjernearterne fortæller en lidt anden historie end artstilstanden, fordi artstilstanden er baseret på gennemsnittet af alle registrerede plantearter, også de som trækker ned, mens stjernearter udelukkende medregner arter, som viser, at der forekommer følsomme arter på et område. 22

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 2012 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn

Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

KAPITEL II BIODIVERSITET

KAPITEL II BIODIVERSITET KAPITEL II BIODIVERSITET II.1. Indledning Biodiversitet: arter, gener og økosystemer Høj biodiversitet fordrer god natur Livet på jorden Biodiversitet er dannet af ordene bio, som betyder liv, og diversitet,

Læs mere

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal

Sådan kan du inddatere og søge naturdata. En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Sådan kan du inddatere og søge naturdata En pixibog om naturområdet på Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til fællesoffentlige data om natur og miljø i

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

DANMARKS BIODIVERSITET 2010

DANMARKS BIODIVERSITET 2010 DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status, udvikling og trusler Faglig rapport fra DMU nr. 815 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] DANMARKS BIODIVERSITET 2010 Status, udvikling og

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Efterfølgende tilladelse til fjernelse af beskyttet mose mod etablering af erstatningsareal på Pebringsvej 21, 8700 Horsens

Efterfølgende tilladelse til fjernelse af beskyttet mose mod etablering af erstatningsareal på Pebringsvej 21, 8700 Horsens Ejendomsselskabet Annasminde Aps Annasmindevej 26 8700 Horsens Plan og Natur Tjørnevej 6-10 7171 Uldum T: 7975 5000 F: www.hedensted.dk D: 7975 5692 M: peder.nygaard@hedensted.dk Sagsnr. 1793327 Doknr.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur

Naturplan Danmark. Vores fælles natur Naturplan Danmark Vores fælles natur Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 1. Regeringens vision for vores fælles natur, side 5 2. Et grønt danmarkskort giver klar retning for naturen,

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

BIODIVERSITETSKORT FOR DANMARK

BIODIVERSITETSKORT FOR DANMARK BIODIVERSITETSKORT FOR DANMARK Udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Videnskabelig rapport

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN

NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN NYT LANDSKABSMODELLERINGS- SYSTEM TIL BRUG I FORVALTNINGEN Samarbejde mellem og DCE, Aarhus Universitet om implementering af et landskabsmodelleringssystem kaldet ALMaSS Natur og Miljø 2015 Session G4,

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere