Indholdsfortegnelse. Miljøvurdering af vindmølletemaplanen...2/ Lovgivning og materiale om vindmølleplanlægning...6/116

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Vindmølletemaplan...1/116 Miljøvurdering af vindmølletemaplanen...2/ Indledning...3/116 Mål for vindmølleplanlægning...4/116 Statslige mål for vindmøller...4/116 Mål for vindmøller i Frederikshavn Kommune...4/116 Vindmølleplanlægning i Frederikshavn Kommune...5/116 Større vindmøller...5/116 Mindre vindmøller...5/ Lovgivning og materiale om vindmølleplanlægning...6/116 Lovgivning...7/116 Planloven...7/116 Vindmøllecirkulæret...7/116 Materiale om vindmølleplanlægning...9/116 Godkendte vindmøller i Danmark...9/116 Stamdataregister for vindmøller...9/ Forhold til anden planlægning...11/116 Statslige interesser i kommuneplanlægningen...11/116 International naturbeskyttelse, Natura / Forslag til vindmølleområder...12/ Generelle bemærkninger...13/116 Luftforurening og klima...13/116 Risiko for ulykker...13/ alternativ for hele kommunen...15/116 Landskabet...16/116 Vindenergi i Frederikshavn Kommune...17/116 Klima og luftforurening...18/116 Drivhusgasser...18/116 Øvrig luftforurening og affald...18/ Overordnede miljøbeskyttelsesmål samlet for alle vindmølleområder...20/ Afværgeforanstaltninger...21/116 Påvirkning af naturtyper og arter...21/116 Støj...21/ Overvågning...22/116 Påvirkning af naturtyper og arter...22/116 Støj...22/ Opsamling på miljøvurdering...23/116 i

2 Indholdsfortegnelse 11. Ikke teknisk resume...24/116 Miljøvurdering af hvert vindmølleområde...25/ Kvissel Brænding...26/ Beskrivelse af vindmølleområdet, herunder vindressourcen...27/ Sammenhæng med eksisterende og fremtidige vindmølleområder...28/ Overordnet arealanvendelse...29/116 Overordnet arealanvendelse...29/116 Råstofindvinding og skovrejsning...29/ Byvækst og boligområder...30/ Landskab, herunder kulturmiljø...31/116 Landskabskarakteristik...31/116 Landskabelige interesseområder...31/ Naturtyper og arter samt grund og overfladevand...33/116 Naturbeskyttelseslovens /116 Natura / Tekniske anlæg, herunder trafik...36/116 Nærhed til jernbaner, sejlads og flyvepladser/luftfart...36/116 Radiokæde og telefonforbindelser...36/ Visualisering, herunder visuel effekt...37/ Befolkning og sundhed, herunder støj...38/116 Reduktion af udsendelse af drivhusgasser, øvrig luftforurening og slagger...38/116 Støjpåvirkning...38/ Opsamling...40/ Højstrup...41/ Beskrivelse af vindmølleområdet, herunder vindressourcen...42/ Sammenhæng med eksisterende og fremtidige vindmølleområder...43/ Overordnet arealanvendelse...44/116 Overordnet arealanvendelse...44/116 Råstofindvinding og skovrejsning...44/ Byvækst og boligområder...45/ Landskab, herunder kulturmiljø...46/116 Landskabskarakteristik...46/116 Landskabelige interesseområder...46/ Naturtyper og arter samt grund og overfladevand...48/116 Naturbeskyttelsesloven /116 Natura /116 ii

3 Indholdsfortegnelse 2.7 Tekniske anlæg, herunder trafik...50/116 Nærhed til jernbaner, sejlads og flyvepladser/luftfart...50/116 Radiokæde og telefonforbindelser...50/ Visualisering, herunder visuel effekt...51/ Befolkning og sundhed, herunder støj...52/116 Reduktion af udsendelse af drivhusgasser, øvrig luftforurening og slagger...52/116 Støjpåvirkning...52/ Opsamling...54/ Tamholt...55/ Beskrivelse af vindmølleområdet, herunder vindressourcen...56/ Sammenhæng med eksisterende og fremtidige vindmølleområder...57/ Overordnet arealanvendelse...58/116 Overordnet arealanvendelse...58/116 Råstofindvinding og skovrejsning...58/ Byvækst og boligområder...59/ Landskab, herunder kulturmiljø...60/116 Landskabskarakteristik...60/116 Landskabelige interesseområder...60/ Naturtyper og arter samt grund og overfladevand...62/116 Naturbeskyttelseslovens /116 Natura / Tekniske anlæg, herunder trafik...64/116 Nærhed til jernbaner, sejlads og flyvepladser/luftfart...64/116 Radiokæde og telefonforbindelser...64/ Visualisering, herunder visuel effekt...65/ Befolkning og sundhed, herunder støj...66/116 Reduktion af udsendelse af drivhusgasser, øvrig luftforurening og slagger...66/116 Støjpåvirkning...66/ Opsamling...68/ Østkystvejen...69/ Beskrivelse af vindmølleområdet, herunder vindressourcen...70/ Sammenhæng med eksisterende og fremtidige vindmølleområder...71/ Overordnet arealanvendelse...72/116 Overordnet arealanvendelse...72/116 Råstofindvinding og skovrejsning...72/ Byvækst og boligområder...73/116 iii

4 Indholdsfortegnelse 4.5 Landskab, herunder kulturmiljø...74/116 Landskabskarakteristik...74/116 Landskabelige interesseområder...74/ Naturtyper og arter samt grund og overfladevand...75/116 Naturbeskyttelseslovens /116 Natura / Tekniske anlæg, herunder trafik...78/116 Nærhed til jernbaner, sejlads og flyvepladser/luftfart...78/116 Radiokæde og telefonforbindelser...78/ Visualisering, herunder visuel effekt...79/ Befolkning og sundhed, herunder støj...80/116 Reduktion af udsendelse af drivhusgasser, øvrig luftforurening og slagger...80/116 Støjpåvirkning...80/ Opsamling...82/ Donsted...83/ Beskrivelse af vindmølleområdet, herunder vindressourcen...84/ Sammenhæng med eksisterende og fremtidige vindmølleområder...85/ Overordnet arealanvendelse...86/116 Overordnet arealanvendelse...86/116 Råstofindvinding og skovrejsning...86/ Byvækst og boligområder...87/ Landskab, herunder kulturmiljø...88/116 Landskabskarakteristik...88/116 Landskabelige interesseområder...88/ Naturtyper og arter samt grund og overfladevand...89/116 Naturbeskyttelseslovens /116 Natura / Tekniske anlæg, herunder trafik...92/116 Nærhed til jernbaner, sejlads og flyvepladser/luftfart...92/116 Radiokæde og telefonforbindelser...92/ Visualisering, herunder visuel effekt...93/ Befolkning og sundhed, herunder støj...94/116 Reduktion af udsendelse af drivhusgasser, øvrig luftforurening og slagger...94/116 Støjpåvirkning...94/ Opsamling...95/116 Forslag til Retningslinjer for vindmøller...96/116 Retningslinjer for større vindmøller...96/116 Retningslinjer for hvert vindmølleområde...96/ /116 Retningslinjer for husstandsmøller, mini og mikrovindmøller...96/ Vindmøller i Frederikshavn Kommune...96/ /116 Redegørelse...96/116 iv

5 Indholdsfortegnelse Forslag til Retningslinjer for vindmøller Støjkonsekvensområde...97/ /116 Redegørelse...98/ Udseende...98/ /116 Redegørelse...98/ Opstillingsmønster...98/ /116 Redegørelse...99/ Ledninger og radiokædeforbindelser...99/ /116 Redegørelse...99/ / Genopførelse og udskiftning af vindmøller...99/ Nedtagning af vindmøller...99/ /116 Redegørelse...100/ Skyggekast...100/ /116 Redegørelse...100/ Kvissel Brænding...100/ /116 Eksisterende forhold...100/ Højstrup...101/ /116 Eksisterende forhold...101/ Tamholt...101/ /116 Eksisterende forhold...101/ Østkystvejen...102/ /116 Eksisterende forhold...102/ Donsted...102/ /116 Eksisterende forhold...102/ Husstandsmøller, mini og mikrovindmøller...103/116 Placering i landzone...103/116 Rammer for vindmølleområder...106/116 Vindmølletemaplan...107/116 Kommuneplan , Frederikshavn Kommune, SAE.T /116 Kommuneplan , Frederikshavn Kommune, FRE.T /116 Kommuneplan , Frederikshavn Kommune, SAE.T /116 Kommuneplan , Frederikshavn Kommune, SAE.T /116 Kommuneplan , Frederikshavn Kommune, SAE.T /116 v

6 Vindmølletemaplan Frederikshavn Byråd har på møde onsdag den 22.juni 2011 besluttet at sende dette forslag til vindmølletemaplan i offentlig høring i perioden fra onsdag den 13. juli til onsdag den 21. september I løbet af offentlighedsfasen afholdes der borgermøde om planen torsdag den 25. august 2011, kl til ca. kl i Sæby Kulturhus, store sal. Hvis du har ideer eller mener, at forslaget bør ændres, skal du sende dine kommentarer til Frederikshavn Kommune på mail til tf@frederikshavn.dk eller til Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn, så de er os i hænde senest onsdag den 21.september Hvis du har spørgsmål til planforslaget kan du kontakte: Birthe Lene Sloth på mail bisl@frederikshavn.dk eller direkte tlf Ann Kathrine Braüner Thomassen på mail akbt@frederikshavn.dk eller direkte tlf /116

7 Miljøvurdering af vindmølletemaplanen Miljøvurderingen er foretaget på baggrund af bestemmelserne i lov om miljøvurdering af planer og programmer og tilhørende bekendtgørelser, vejledninger og cirkulærer. Lovens formål er: at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. 2/116

8 1. Indledning Indledningen beskriver kortfattet de statslige mål for vindmølleplanlægningen i Danmark samt Frederikshavn Kommunes mål for vindmøller. Samtidig redegøres for vindmølleplanlægning i Frederikshavn Kommune indtil i dag. 3/116

9 Mål for vindmølleplanlægning Statslige mål for vindmøller Det er et mål, at Danmark på sigt skal gøre sin energiforsyning fri af fossile brændsler og det forventes, at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen. Det er derfor et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands, så der fortsat er mulighed for udbygning med vindmøller. Kommunerne er med vedtagelsen af retningslinjer og ved udpegningen af vindmølleområder i kommuneplanerne med til at sikre opfyldelsen af disse mål. Det er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod Målsætningerne frem mod 2020 er dog kun et skridt på vejen mod målet om uafhængighed af fossile brændsler. Den fremadrettede proces vil indebære en langsigtet omstilling på en række områder: Både den centrale og den decentrale energiproduktion vil skulle omstilles til VE (vind, biomasse og andre effektive energikilder) i et tæt, internationalt samarbejde. Det danske samfund vil i langt højere grad end hidtil skulle baseres på elektricitet frem for andre typer energi. Danmark har forpligtet sig til et mål om 30 % vedvarende energi i år Det er regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængigt af olie, gas og kul. Dette skal nås ved bl.a. at udbygge den vedvarende energi markant og bruge mere vind, mere biomasse og flere elbiler. Med strategien fremlægger regeringen en række tiltag, der allerede på kort sigt vil mindske afhængigheden af fossile brændsler markant. Alene frem til 2020 vil strategien reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 pct. i forhold til Derudover vil strategien øge andelen af vedvarende energi til 33 pct. i 2020 og sænke bruttoenergiforbruget i 2020 med 6 pct. i forhold til 2006 som følge af et markant fokus på energieffektivisering. Det er et statsligt mål, at der fortsat etableres vindkraftkapacitet på land og til havs af hensyn til miljøet og forsyningssikkerheden. Kommunerne skal finde områder til opstilling af vindmøller i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret, men skal friholde områder med særlige naturbeskyttelses og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier. Nye vindmølleområder skal ses i sammenhæng med allerede udpegede, men uudnyttede vindmølleområder eller sammenholdes med en nærmere præcisering af opstillingsmulighederne inden for et større område. Mål for vindmøller i Frederikshavn Kommune Frederikshavn Byråd har et mål om at øge andelen af vedvarende energi og vil derfor give mulighed for at øge produktionen fra vindmøller på land under hensyntagen til naboer, natur, kulturhistorie og landskab. I 2007 besluttede et enigt byråd, at Frederikshavn, Strandby og Elling inden 2015 skal være 100 % forsynet af vedvarende energi på el, varme og transportområdet. Med beslutningen blev Energibyen Frederikshavn stiftet i Frederikshavn Byråd har som et led i at nå målet med Energibyen Frederikshavn vedtaget temaplan for vindmøller i Frederikshavn Kommune. I temaplanen udlægges areal til større vindmøller på min. 125 m og op til 150 m, og der gives mulighed for at opstille husstandsmøller, mini og mikrovindmøller i land og byzonen. 4/116

10 Vindmølleplanlægning i Frederikshavn Kommune Udfra Frederikshavn Byråds mål for vindmølleplanlægningen i kommunen har der været fokus på vindenergi gennem en længere årrække. Der har gennem 1990'erne været planlagt for en række vindmølleprojekter, som i dag er gennemført og står realiseret med vindmøller i kommunen. Det sidste årti har vindmølleplanlægningen dog haft en pause for at blive indgangsat igen med vedtagelse af Kommuneplan De nuværende 71 vindmøller i kommunen (totalhøjde større end 25 m) er alle opstillet i perioden fra I årene fra blev der opstillet 30 vindmøller i kommunen med en kapacitet på kw og en totalhøjde på m. Disse vindmøller forventes som følge af alder nedtaget inden I årene derefter indtil 2002 blev der opstillet 37 vindmøller med en kapacitet på kw og en totalhøjde på m. De senestopstillede vindmøller i Frederikshavn Kommune er 4 vindmøller på Frederikshavn Havn, der blev opstillet i 2002 og 2003 som forsøgsmøller. Vindmøllerne er de højeste og mest effektfulde i kommunen med en kapacitet på 2,3 3,0 MW og en totalhøjde på 125 m. Gennemsnitsvindmøllen ud fra de eksistende vindmøller i Frederikshavn kommune er en 650 kw vindmølle med en totalhøjde på 63 m og en alder på ca. 15 år. Se i øvrgt mere om placering og kapacitet på de eksisterende vindmøller i kommunen i stamdataregister for vindmøller. Med udgangspunkt i ovenstående og den stadig voksende fokus på vedvarede energi og bæredygtighed har Frederikshavn Byråd besluttet at udarbejde en temaplan for vindmøller, der udpeger nye områder til opstilling af større vindmøller. Større vindmøller defineres i vindmølletemaplanen som vindmøller med en totalhøjde på 125 m og op til 150m. Mindre vindmøller er husstandsmøller, mini og mikrovindmøller med en totalhøjde på op til 25 m. Totalhøjden på en vindmølle er højden fra jordoverfladen til møllevingen i den øverste position eller navhøjde/tårnhøjden plus rotorradius. 5/116

11 2. Lovgivning og materiale om vindmølleplanlægning I denne del af vindmølletemaplanen refereres kortfattet den væsentlige lovgivning inden for vindmølleområdet. I retningslinjerne for vindmøller og de udlagte vindmølleområder er der ikke redegjort for lovgivningen inden for vindmølleområdet, men i stedet henvist til siden vedrørende lovgivning. Siden indeholder endvidere relevant materiale og viden til brug for vindmølleplanlægning. 6/116

12 Lovgivning Planloven Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af tekniske anlæg, herunder vindmøller, i overensstemmelse med Planlovens 11a, stk.1, nr. 5. Vindmøllecirkulæret Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller også kaldet Vindmøllecirkulæret har til formål at sikre, at udpegningen af vindmølleområder sker i den overordnede planlægning, og at planlægningen indeholder en række bestemmelser, der bl.a. skal sikre varetagelse af hensynet til naboer i forhold til visuelle gener (f.eks. glimt og skyggekast) samt landskabelige hensyn. Vindmøllecirkulæret skal ses i sammenhæng med Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land fra foråret Vejledning til vindmøllecirkulæret Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller uddyber baggrunden for vindmøllecirkulæret og præciserer de hensyn til omgivelserne, som skal varetages gennem planlægningen og landzoneadministrationen for vindmøller. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. Bekendtgørelsen skelner mellem nabobeboelse i det åbne land og støjfølsom arealanvendelse. Grænseværdierne er lavest i forhold til støjfølsom anvendelse. Se definition på støjfølsom anvendelse. Lavfrekvent støj Der er p.t. ikke særskilte regler for lavfrekvent støj fra vindmøller, fordi bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er udtømmende for så vidt angår støj fra vindmøller, og her er alene grænser for den almindelige støj. Miljøstyrelsen vurderer, at vindmøller, der overholder grænserne for den almindelige støj, ikke giver anledning til mere lavfrekvent støj i boliger end den anbefalede grænse for lavfrekvent støj, der generelt anbefales, når man skal vurdere gener fra lavfrekvent støj. De anbefalede grænseværdier i boliger er 25 db om dagen og 20 db om aftenen og natten. Mange borgere har udtrykt bekymring for den lavfrekvente støj, og miljøminister Karen Ellemann har derfor igangsat et arbejde med at revidere vindmøllebekendtgørelsen, så der kommer grænseværdier for den lavfrekvente støj fra vindmøller. De nye regler forventes at være klar i efteråret Anmeldelse af vindmøller til Trafikstyrelsen Vindmøller med en totalhøjde på 100 m eller mere skal anmeldes til Trafikstyrelsen, se LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, 67a. Opførelsen af anlægget må ikke påbegyndes, før sagen er behandlet, og der af Trafikstyrelsen er udstedt en attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed. Afmærkning i forhold til indflyvningsplaner for godkendte flyvepladser Vindmøller må ikke placeres således, at de er i konflikt med de højdebegrænsninger, der fremgår af indflyvningsplanerne for de godkendte flyvepladser, se LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, 61, 63, 67 og 68. Trafikstyrelsen kan nedlægge forbud eller stille krav om afmærkning af høje genstande. De højdebegrænsende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlæg skal respekteres, og der kan ikke anbringes indretninger i nærheden af disse anlæg, som kan udsætte luftfartens sikkerhed for fare, uden at sådanne projekter har været forelagt Trafikstyrelsen. 7/116

13 Høring i forhold til Forsvarets flyvestationer og øvelsespladser, skyde og øvelsesterræner Af flysikkerhedsmæssige grunde høres Forsvarets Bygnings og Etablissementstjeneste forud for udpegning af vindmølleområder nærmere end 12 km fra Forsvarets flyvestationer og nærmere 5 km fra Forsvarsministeriets øvelsespladser, skyde og øvelsesterræner, se LBEK nr. 731 af 21/06/07 om luftfart, 67, 67a og 68. VE loven For at fremme arbejdet med vedvarende energi trådte lov om fremme af vedvarende energi i kraft januar Loven omfatter fire initiativer på vindmølleområdet: Garantifond til støtte af finansiering af forundersøgelser m.v. Værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller Køberet til vindmølleandele for lokale borgere Grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier Loven administreres af Energinet.dk. Kommunerne er ikke involveret som myndigheder med undtagelse af den grønne ordning, hvor kommunen er ansøger på de projekter, som er omfattet af ordningen. 8/116

14 Materiale om vindmølleplanlægning Godkendte vindmøller i Danmark For at vindmøller kan opstilles i Danmark eller i danske farvande, skal de sammen med det anvendte fundament være godkendt i henhold til en teknisk godkendelsesordning. Dette er beskrevet på Energistyrelsens hjemmeside om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller med tilhørende vejledning om teknisk godkendelse af vindmøller i Danmark. Hjemmesiden indeholder oplysninger om godkendelsesordningens struktur og indhold, og desuden findes en liste over vindmøller, der er godkendt efter de danske krav. Stamdataregister for vindmøller Stamdataregisteret er et landsdækkende database, som omfatter alle danske elproducerende vindkraftanlæg. Her kan man finde oplysninger om vindmøllernes placering, størrelse og produktion Vindenergi Vindenergi kommer af solens aktivitet. Solen leverer, hvad der svarer til kwh energi til jorden i timen. Kun 1 2 % af denne enorme mængde energi fra solen, bliver omdannet til vindenergi. Det er mellem 50 og 100 gange mere end den energi, der omdannes til biomasse af alle jordens planter. Kilde: Vindmølleindustien. Ruhed og ruhudsklasse Fra omkring en kilometer over jordoverfladen og opefter bliver vinden ikke påvirket af Jordens overflade. I de lavere lag af atmosfæren bliver vindens hastighed derimod påvirket af friktionen mod jordoverfladen. Vindkraftbranchen sondrer mellem terrænets ruhed, påvirkningen fra lægivere i landskabet og påvirkningen fra landskabets konturer (også kaldet områdets orografi). Som hovedregel vil kraftig ruhed i et område betyde, at vinden bremses meget ned. Skove og store byer vil bremse vinden meget, mens f.eks. betonlandingsbaner i lufthavne kun bremser vinden en smule. En vandoverflade er endda glattere end en landingsbane og vil derfor have en endnu ringere indflydelse på vinden, hvorimod langt græs, krat og buske vil bremse vinden en del. I vindmølleindustrien bruges begreberne ruhedsklasse eller ruhedslængde, når man skal beskrive vindforholdene i et landskab. En høj ruhedsklasse på 3 til 4 beskriver landskaber med mange træer eller bygninger, mens en havoverflade har ruhedsklassen 0. Betonlandingsbaner i lufthavne har ruhedsklasse 0,5. Det samme gælder for et fladt åbent landskab, hvor f.eks. græssende får holder vegetationen nede. Ruhedslængden er den afstand fra jordoverfladen, hvor vindhastigheden teoretisk set er 0. Den fremherskende vindretning Danmarks klima er præget af landets beliggenhed i udkanten af det europæiske kontinent tæt ved større havområder og i vestenvindsbæltet. Det blæser hyppigt kraftigst om vinteren og svagest om sommeren. De mest fremherskende vindretninger i vestenvindsbæltet og i Danmark er vest og sydvest. Vindressourcen I 1999 afsluttede Energi og Miljødata og Forskningscenter Risø en detaljeret kortlægning af Danmarks vindressource. Der blev til analyserne benyttet et kvadratisk beregningsnet med en maskestørrelse på 200 m. Beregningerne blev verificeret med produktionsdata fra mere end vindmøller fordelt over hele landet. Vindressourcekortet for hele Danmark er lagret i felter på 200 x 200 m. 9/116

15 Vindressourcen kan måles i forskellige højde og findes for alle arealer i Danmark. Se EMDs (Energi og MiljøDatas) program til udregning af vindressourcen. Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter DELTA har for Sundhedsstyrelsen udført en rapport, der belyser direkte og sandsynlige indirekte helbredseffekter som følge af vindmøllestøj, vibrationer og skyggekast. Det vises bla. i rapporten, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvikrninger vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. 10/116

16 3. Forhold til anden planlægning Det vurderes, at der overensstemmelse mellem vindmølletemaplanen og anden planlægning. Nedenstående er redegjort for anden planlægning med relation til vindmølleplanlægning. Statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 skal gøre det lettere for kommunerne at få overblik over gældende nationale mål og krav til kommuneplanlægningen. På en række områder har regeringen spillet ud med initiativer, som kommunerne skal følge op i deres planlægning. Det gælder bla. plads til flere vindmøller oversigt_over_statslige_interesser_2013.pdf (1.3 MB) Staten har en række mål med vindmølleplanlægningen i Danmark, som kan ses i statslige mål for vindmøller. Som opfølgning på de statslige mål er der opstillet en række krav til planlæging for vindmøller, der er kortfattet referet i lovgivning. International naturbeskyttelse, Natura 2000 De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter Ramsarområder, der er en beskyttelse af vådområder, EF fuglebeskyttelsesområder og EF habitatområder. I disse områder kan kommunerne ikke planlægge for vindmøller ligesom de i en randzone på m til områderne, særligt skal redegøres for påvirkningen af de beskyttede arter i områderne. For vindmøller gælder det primært påvirkningen af fuglelivet. Nogle arter de såkaldt bilag IV arter er strengt beskyttede. Ved planlægning for de enkelte vindmølleområder skal det sikres, at yngle og levesteder for disse arter ikke forringes. Råstofplan I Råstofplan 2008 for Region Nordjylland er der udlagt råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Vandmiljø Ved kommunalreformen fik Nordjyllands Amtskommunes Regionplan 2005 status af landsplandirektiv, og retningslinierne for grundvand, vandløb, søer og kystvande gælder fortsat, indtil Miljøministeriets vandplander træder i kraft. 11/116

17 4. Forslag til vindmølleområder I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan modtog Frederikshavn Kommune flere henvendelser angående mulighed for opstilling af landbaserede vindmøller. Frederikshavn Byråd besluttede derfor, at der umiddelbart efter vedtagelse af kommuneplanen i oktober 2009 blev igangsat en proces med henblik på at udarbejde en vindmølletemaplan, der udlagde områder til opstilling af landbaserede vindmøller. Planen skulle endvidere støtte op om målsætningen i Energibyen Frederikshavn om, at Frederikshavn, Strandby og Elling inden 2015 skal være 100 % forsynet af vedvarende energi på el, varme og transportområdet. Første led i vindmølleplanlægningen var en screening af hele kommunen for egnede arealer ud fra en hensyntagen til bl.a. naboer, naturen, kulturmljøer og landskabet. Der blev metodemæssigt screenet for vindmøller med en totalhøjde på 100 m, 125 m og 150 m. Frederikshavn Kommune er begunstiget med en rimelig høj vindenergi, men landskabet og naturen samt bebyggelsestrukturerne i det åbne land er en stærkt begrænsende faktor i afsøgningen af mulige arealer til vindmøller. Med udgangspunkt i screeningsresultatet tog Plan og Miljøudvalget på et tidlidt tidspunkt i processen beslutning om, at nye vindmølleområder skulle kunne indeholde min. 3 vindmøller med en totalhøjde på min. 125 m og op til 150 m. I foråret 2010 blev der holdt foroffentlighedsfase med borgermøde om den forestående vindmølleplanlægning. I debatperioden blev borgere og andre interessenter opfordret til at indsende forslag og kommentarer til vindmølleplanlægningen. Screeningen, beslutningen i Plan og Miljøvudvalget og foroffentlighedsfasen lagde grundlaget for udpegning af en række potentielle vindmølleområder og samtidig fravalg af andre. De potentielle vindmølleområder blev besigtiget for at foretage en landskabsvurdering af det enkelte vindmølleområde. Landskabsvurderingen medførte endnu et fravalg af vindmølleområder, så Frederikshavn Kommune ved opstart på udarbejdelse af selve vindmølletemaplanen havde 7 potentielle vindmølleområder. En del af plangrundlaget til vindmølletemaplanen er udarbejdelse af en miljøvurdering, hvor hvert enkelt vindmølleområde vurderes udfra en række faktorer. Miljøvurderingen af hvert af de 7 vindmølleområder medførte en politisk beslutning om fravalg af yderlig 2 vindmølleområder, så vindmølletemaplanen består af samlet 5 vindmølleområder, som vurderes egnet til opstilling af vindmøller. De 5 vindmølleområder er nærmere beskrevet i miljøvurderingen af hvert vindmølleområde samt i retningslinjerne og rammerne for områderne. 12/116

18 5. Generelle bemærkninger I dette afsnit beskrives forhold, der gør sig gældende for alle vindmølleområder i vindmølletemaplanen. Luftforurening og klima Under normal drift producerer en moderne vindmølle på 4 6 måneder en energimængde svarende til den mængde energi, der anvendes til produktion og opførelse og senere bortskaffelse af vindmøllen. Med en forventet levetid på ca. 20 år medfører det, at en vindmølle over dens levetid vil producere mindst gange mere energi, end der bruges til produktion og opførelse. I forhold til energiproduktion på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes kul, olie og naturgas, vil der ved energiproduktion på vindmøller ske en væsentlig reduktion i udledning af CO 2, SO 2 og NO x. Risiko for ulykker Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Brand i vindmøller er meget sjældne. Sker det, vil vindmøller med kabinedækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Med en afstand på mere end 600 m til nærmeste nabobeboelse, vurderes dette ikke at udgøre nogen væsentlig risiko. Vindmøller med totalhøjder mellem 100 og 150 m skal afmærkes i det omfang, Statens Luftfartsvæsen finder det påkrævet. Pumpelag Der er ingen pumpelag i vindmølleområderne. Søer, vandløb Der ingen søer i vindmølleområderne. Der vil ikke være nogen forureningsrisiko for vandløb med mindre møllerne placeres i eller umiddelbart ved vandløb. Grundvand Etablering af vindmøller i de foreslåede områder vurderes hverken at have positiv eller negativ effekt mht. grundvandsforurening eller ændrede grundvandsforhold. Risikoen for at der i anlægsfasen kan ske spild eller udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskinerne vurderes at være lille og kan sammenlignes med den risiko, der allerede er i dag ved den landbrugsmæssige drift af jorden. Den største forureningsrisiko ved vindmølledrift vil være en læk af gearolie. Oliespild vil være let at opdage da det vil løbe ned ad vindmølletårnet. Skulle olien nå jorden vil den ikke være særlig mobil. Den vil opsuges af jorden. Det skønnes derfor, at der ikke vil være nogen forureningsrisiko for grundvandet i vindmølleområderne. Hensyn til fugle Situationer med kollisioner med vindmøller kan ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) opstå i følgende situationer: 13/116

19 Ved de årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer (egentlige trækfugle, der typisk krydser landegrænser). Ved lokale trækbevægelser mellem lokale yngleområder og fourageringsområder (ynglefugle). Ved lokale trækbevægelser mellem lokale rastepladser og fourageringsområder (rastende trækfugle) og ved igangsættelse af træk, når rasteområdet forlades. Når fugle forstyrres af menneskelig aktivitet. Når fugle tiltrækkes af lyset på vindmøllerne. Når fouragerende fugle jager byttedyr i luften. Der er ikke foretaget deciderede studier af fuglenes trækbevægelser og vurderingerne angående fugle vindmøllekollisioner i de enkelte vindmølleområder er derfor i høj grad baseret på generel viden om fuglenes forekomster i områderne samt konkrete database registreringer. Der er desuden vurderet på nærheden til fuglebeskyttelsesområder og påvirkningen af de arter der indgår i udpegningsgrundlaget for disse. Hensyn til bilag IV arter Som myndighed er Frederikshavn Kommune forpligtiget til at sikre at der ikke sker skade på eller ødelæggelse af yngle eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. I Frederikshavn Kommune er der registreret følgende bilag IV arter: Markfirben, spidssnudet frø, strandtudse, løgfrø, vandflagermus, brunflagermus, damflagermus, langøret flagermus, nordflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, odder, marsvin og snæbel. Bilag IV arterne vurderes generelt at være knyttet til beskyttede naturområder, vandløb, søer, skove, beskyttede sten og jorddiger samt andre udyrkede arealer. I udpegningen af de endelige vindmølleområder er der taget hensyn til den generelle viden om arternes forekomster samt konkrete artsregistreringer. I de efterfølgende VVM redegørelser skal en mere konkret vurdering af hensynene til bilag IV arterne og vurderingen af eventuelle afbødende foranstaltninger inddrages. Specielt om hensyn til flagermus Undersøgelser viser, at drab af flagermus som følge af kollision med vindmøllers roterende blade ofte sker fordi flagermusene tiltrækkes af de mange insekter der især i perioden fra ca. sidste halvdel af juli og frem til efteråret sidder på eller flyver omkring møllerne. Selv flagermusarter, der normalt jager i lav højde, er observeret jagende hele vejen op ad vindmøllerne, og her menes vindmøllernes højde at være uden betydning. Insekterne tiltrækkes bl.a. af varmeudstrålingen fra møllerne og undersøgelser viser, at insekterne bliver omkring vindmøllerne ved vindhastigheder på mindre end 5 6 m/s. Overvågningen af flagermus i Nordjylland viser, at antallet af trækkende flagermus er forholdsvist beskedent. I planlægningen for vindmøller i Frederikshavn Kommune er der i vurderingen af de enkelte områder især vurderet på nærheden til skov hvor flagermusene potentielt kan have kolonier, nærheden til vandløb som flagermusene trækker langs med i deres søgen efter insekter samt ledelinjer i landskabet som flagermusene strejfer langs med. I de efterfølgende VVM tilladelser stilles vilkår om lytninger efter flagermus i sommeren samt eftersommeren/efteråret inden vindmøllerne stilles op. Hvis lytningerne viser, at der er flagermus i området, tages der stilling til behovet for afbødende foranstaltninger. 14/116

20 6. 0 alternativ for hele kommunen For at kunne lave en miljøvurdering er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag. 0 alternativet beskriver, hvordan den sandsynlige udvikling bliver, hvis vindmølletemaplanen ikke gennemføres. 0 alternativet er den eksisterende kommuneplan med gældende retningslinjer og rammebestemmelser samt endeligt vedtagne kommuneplantillæg og lokalplaner. I dette afsnit beskrives 0 alternativet i forhold til landskabet, udnyttelsen af vindenergien samt betydningen for drivhusgasser og øvrig luftforurening og affald i Frederikshavn Kommune. 15/116