SPILDEVANDSPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPILDEVANDSPLAN 2013-2016"

Transkript

1 OKTOBER 2012

2 AARHUS KOMMUNE, NATUR OG MILJØ SPILDEVANDSPLAN MILJØVURDERING

3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark TLF FAX WWW cowi.dk OKTOBER 2012 AARHUS KOMMUNE, NATUR OG MILJØ SPILDEVANDSPLAN MILJØVURDERING PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 1. oktober 2012/Revideret januar 2012 (PCE) pga. ophævelse af vandplaner. UDARBEJDET BESO, LIPR, TBKR KONTROLLERET KAM GODKENDT BESO

4

5 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 5 INDHOLD 1 Introduktion 7 2 Baggrund 9 3 Scoping Valg af alternativer Andre planer og programmer Generelle forudsætninger Vurderingstemaer 13 4 Alternativer Alternativ 1 - centralisering på to anlæg Alternativ 2 - centralisering på tre anlæg alternativet Regnvandsdisponering Kloaksanering - Separeringsstrategi 24 5 Miljøstatus, lov- og plangrundlag Lov- og plangrundlag for spildevandsplanen Berørte områder Status for overfladevand, (Forslag til) Vandplaner og handleplaner Terrestrisk natur Miljømålsætninger i spildevandsplanen 41 6 Vurderingstemaer Landskab Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Vand og jord Befolkning og menneskers sundhed Luft 50

6 6 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 6.6 Klimatiske faktorer Ressourcer og affald 52 7 Miljøvurdering Landskab Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Vand Klimatiske faktorer 77 8 Konklusioner, anbefalinger og afværgeforanstaltninger Landskab og kultur Fiskbæk og Kysing Fjord Giber Å og Aarhus Bugt Naturinteresser og Natura Klima Konklusion 81 9 Monitering Referencer 83 BILAG Bilag A Grundvandsboringer Bilag B Placering af store bassiner Bilag C Spildevandsledninger Bilag D Berørte 3-områder Bilag E Berørte sten- og jorddiger Bilag F Regnvandsledninger og -bassiner

7 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 7 1 Introduktion Spildevandsplan indeholder Aarhus Kommunes redegørelse for status og planer på spildevandsområdet i planperioden. Spildevandsplanen bygger videre på de tidligere spildevandsplaner og og omfatter planer for følgende elementer: Fortsat centralisering af rensestrukturen Regnvandsdisponering Kloaksanering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 936 af 24. september 2009) skal der foretages en miljøvurdering af Aarhus Kommunes forslag til Spildevandsplan Miljøvurderingen tager udgangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna og flora, jord, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Miljøvurderingen omfatter en vurdering af konsekvenserne af at gennemføre planen i forhold til den aktuelle miljøstatus. Der foretages miljøvurdering af alternative versioner af planen inklusive 0-alternativet. Miljøvurdering af planen finder sted samtidig med, at den udarbejdes, således at resultaterne af vurderingen kan få indflydelse på planens endelig udformning. Dermed er miljøvurderingen medvirkende til at sikre, at miljøhensyn integreres i spildevandsplanen. Statens vandplaner Statens vandplaner blev endelig godkendt af miljøminister Ida Auken i december 2011 med ikrafttræden 22. december Miljøvurderingen er foretaget i 2012, og er derfor foretaget med baggrund i statens vandplaner, som de forelå december

8 8 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Natur- og Miljøklagenævnet har imidlertid den 4. december 2012 ophævet statens vandplaner. Dette betyder, at det formelt er målsætninger for vandområderne i det tidligere Århus Amts Regionplan 2005 der er gældende, idet regionplanerne fik retsvirkning som landsplandirektiver i forbindelse med strukturreformen pr. 1. januar Dette spildevandsplanforslag er ikke i modstrid med hverken Regionplan 2005 eller statens vandplaner, som efter Natur og Miljøklagenævnets ophævelse betegnes statens forslag til vandplaner. Naturstyrelsen planlægger en fornyet høring af vandplanerne. Såfremt en fornyet høring giver anledning til ændringer i vandplanerne som får konsekvenser for forslaget til ny spildevandsplan, vil disse blive indarbejdet i spildevandsplanen ved et tillæg hertil eller ved førstkommende revision.

9 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 9 2 Baggrund I Spildevandsplan besluttede Aarhus Kommune at centralisere spildevandsrensningen i kommunen på Egå og Marselisborg Renseanlæg. Denne beslutning blev ikke ændret i den gældende spildevandsplan , men det fortsatte arbejde med centraliseringen blev sat midlertidigt i bero, mens vedtagelsen af de statslige vandplaner afventedes. Spildevandsplan fokuserede blandt andet på følgende projekter: Separering af kloaksystemet i Harlev, Stavtrup og dele af Brabrand Øget lokal håndtering af regnvand, f.eks. via nedsivning Øget indsats for etablering af regnvandsbassiner Kloakering i kolonihaveområderne, Moesgård Museum og golfklubhus ved Risvangsvej. Hygiejnisering på Viby og Åby Renseanlæg (del af Aarhus Å-projektet) Færdiggørelse af øvrige tiltag i Aarhus Å-projektet Afskæring af Harlev Renseanlæg til Viby Renseanlæg Færdiggørelse af spildevandsrensningen i det åbne land Omlægning af kloakken på arealerne ved den kommende Marselistunnel samt en langsigtet plan for separering af kloakanlæg Spildevandsplan tager udgangspunkt heri. I den opdaterede strukturanalyse (1) er vurderet en langsigtet renseanlægsstruktur omfattende en centralisering af spildevandsrensningen i Aarhus Kommune på Egå og Marselisborg Renseanlæg eller alternativt på de to nævnte renseanlæg i kombination med Viby Renseanlæg.

10 10 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 3 Scoping Som en indledende del af miljøvurderingen er der i dette kapitel udarbejdet en kortfattet afgrænsning af rammerne for miljøvurderingen (scoping). I scopingen indkredses hvilke planalternativer, der skal indgå i den videre miljøvurdering. Valget af alternativer er nærmere omtalte i kapitel 4: Alternativer Øvrige planer og programmer af betydning for spildevandsplanen identificeres som rammesættende for miljøvurderingen. Disse er nærmere omtalte i kapitel 5: Miljøstatus, lov og plangrundlag De generelle forudsætninger for spildevandsplanen og dermed for miljøvurderingen identificeres De miljøvurderingstemaer, som ikke på forhånd kan udelukkes fra at ville kunne medføre konsekvenser for miljøet identificeres. Disse temaer er alle nærmere omtalte i kapitel 6: Vurderingstemaer. 3.1 Valg af alternativer Den fortsatte centralisering har i planperioden været midlertidigt sat i stå, da Aarhus Kommune ønskede at afvente vedtagelsen af de statslige vandplaner. Med vandplanernes vedtagelse i december 2011 blev der fastlagt mål for vandområderne, som imidlertid igen er ophævet og midlertidig afløst af de gamle regionplanmålsætninger. Målene i de nu ophævede vandplaner fastlægger ikke væsentlige ændrede krav til vandløbene i forhold til de gamle målsætninger. Hermed er det muligt at målrette virkemidler til sikring af vandområdernes tilstand og målopfyldelse på kortere og længere sigt og i Spildevandsplan kan der tages højde for forventningerne om mål for fiskefaunaens tilstand i vandløbene i den næste planperiode for de statslige vandplaner, som er Endvidere kan der tages højde for et ønske om lokale miljømål.

11 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 11 De vandføringsmæssige konsekvenser af centralisering er undersøgt i flere omgange, og Aarhus Kommune har identificeret et samlet virkemiddelkatalog på syv virkemidler til imødegåelse af problemerne. Centraliseringsalternativerne kombineres med de syv mulige virkemidler til sikring af vandføringerne i de berørte vandløb. Analysen heraf beskrives nærmere i kapitel 4. Vurderingen omfatter håndtering af regnvand, som vil finde sted i henhold til regnvandsdispositionsplanen af d. 3. juli Planen beskriver disponeringen fra samtlige planoplande og udvalgte perspektivområder. Desuden omfatter vurderingen en fortsættelse af kloaksaneringen i - overordnet set - samme takt som beskrevet i Spildevandsplan , idet en række separeringer dog rykkes frem til den aktuelle spildevandsplanperiode. 3.2 Andre planer og programmer En række andre planer udstikker rammer og retningslinjer for kommunen, og flere af disse planer er medvirkende til at forme spildevandsplanen og kan derfor også få indflydelse på miljøvurderingen og resultatet heraf. Plangrundlaget udgøres væsentligst af følgende plantyper: Bindende statslige planer, bindende kommunale planer for arealanvendelsen, bindende kommunale sektorplaner (spildevand, drikkevand, affald mv.). Dertil kommer en række andre planer/programmer/visioner mv. som ikke er bindende og derfor har karakter af hensigtserklæringer. De statslige vand- og naturplaner opstiller mål for vandområdernes og natura-2000 områdernes tilstand. Målene er bindende for kommunerne og har dermed direkte indflydelse på spildevandsplanen. De bindende kommunale planer udgøres blandt andet af kommuneplanen, som opstiller rammer for arealanvendelsen og tværgående retningslinjer for en række øvrige områder af betydning for spildevandsplanen. Plangrundlaget er nærmer omtalt i kapitel Generelle forudsætninger Der er i forbindelse med afgrænsningen af alternativerne som grundlag for beregninger i strukturplanen (1) identificeret en række forudsætninger, som også har betydning for miljøvurderingen af planens virkning på det omgivende miljø. Status for belastningen er beregnet på grundlag af 2009-data Fremskrivningen af alternativer og 0-alternativ er foretaget med 50 år frem til 2062

12 12 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Planbelastningen frem til 2030 er beregnet uændret i forhold til den tidligere spildevandsplan, idet der ikke er udlægges nye perspektivarealer i kommuneplan Stigningen svarer til en befolkningsvækst frem til 2030 på indbyggere, som er fordelt jævnt på blivende renseanlæg. Planbelastningen fra er beregnet under forudsætning af en jævn udbygning, hvor den fremtidige vækst i belastning fordeles jævnt over de blivende to eller tre renseanlæg (i 0-alternativet ti anlæg) Der forudsættes en årlig vækst i indbyggerantallet på personer (PE) svarende til den nuværende vækstrate for kommunens indbyggerantal. Denne befolkningsvækst svarer til indbyggere fra (befolkningsvækst efter tidligere planbelastning er som nævnt beregnet frem til 2030). Der er som i den tidligere spildevandsplan forudsat en nedgang i industribelastningen (samme nedgang som i tidligere plan). Ved beregning af fremtidig udledning fra nyt Marselisborg Renseanlæg (Alternativ 1) er det forudsat, at der på det nye anlæg kan opnås en renseeffektivitet svarende til udløbskoncentrationerne på det nuværende Egå Renseanlæg (COD=23,7 mg/l, TN=3,42 mg/l og TP=0,17 mg/l) Ved beregning af fremtidig udledning fra fortættet og udbygget Marselisborg Renseanlæg (Alternativ 2) er det forudsat, at der opnås en renseeffektivitet svarende til udløbskoncentrationerne på det nuværende Marselisborg Renseanlæg (COD=27,6 mg/l, TN=6,35 mg/l og TP=0,24 mg/l) Ved beregning af fremtidig udledning fra udbygget Viby Renseanlæg (Alternativ 2) er det forudsat, at der på det nye anlæg kan opnås en renseeffektivitet svarende til udløbskoncentrationerne på det nuværende Egå Renseanlæg (COD=23,7 mg/l, TN=3,42 mg/l og TP=0,17 mg/l) Ved beregning af fremtidig udledning fra renseanlæg i fremskrevet 0- alternativ er det forudsat, at udløbskoncentrationerne med øget belastning vil være svarende til udløbskoncentrationerne i dag ( vægtede middelværdier). Den langsigtede strategi for separering af eksisterende fælleskloakerede områder forudsættes at medføre en reduceret hydraulisk belastning og til dels en reduceret stofmæssig belastning af renseanlæggene Som følge af den planlagte separering er der ikke indregnet klimafremskrivning for kapacitet i bassiner m.v. Det forudsættes som et lokalt miljømål i Aarhus Kommune, at befolkningstilvæksten ikke må give anledning til, at den samlede udledning af stoffer med renset spildevand til vandmiljøet stiger frem til 2062 i forhold til status situationen i forbindelse med gennemførelse af spildevandsplanen.

13 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Vurderingstemaer Scopingen er en indledende gennemgang og vurdering af planalternativernes potentielle miljøkonsekvenser med henblik på at fokusere den egentlige miljøvurdering på de forhold/temaer, som kan være væsentlige. Udgangspunktet for scopingen er lovens miljøbegreb. Scopingen bruges til at frasortere aspekter/temaer, som åbenlyst ikke vil opleve miljømæssige konsekvenser af spildevandsplanen. Disse forhold undersøges ikke nærmere. I scopingen ses nærmere på følgende temaer: Landskab Landskabelig værdi / Byarkitektonisk værdi Grønne områder Geologisk særpræg Skovrejsning/skovnedlæggelse Kulturhistoriske forhold og arkæologisk arv Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Dyre- og planteliv Natura 2000 områder Vand og jord Vådområder Vandløb, søer og kystnære områder Udledning af spildevand Jordforurening Grundvand (forurening) Befolkning og menneskers sundhed Sundhed og levevilkår Friluftsliv/rekreative interesser Materielle goder Svage grupper (f.eks. handicappede) Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning). Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) - anlæg og drift. Lugt Emissioner fra evt. trafik Støj og vibrationer Lys og/eller refleksioner Klimatiske faktorer Udledning af CO 2 Ressourcer og affald Vandforbrug

14 14 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Affald (genanvendelse) Kemikalier, miljøfremmede stoffer Produkter, materialer, råstoffer Jordbalance Trafikmønstre/afvikling/belastning Arealforbrug Slamhåndtering De enkelte temaer vurderes nærmere i kapitel 6.

15 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 15 4 Alternativer Beskrivelsen af de alternativer der er fastlagt i scopingen opbygges med udgangspunkt i de to forslag til renseanlægsstruktur kombineret med de virkemidler, der kan modvirke de miljømæssigt negative konsekvenser af centraliseringen. Spildevandsplanens forslag til håndtering af regnvandsdisponering og kloaksaneringer miljøvurderes adskilt fra vurderingen af rensestruktur og virkemidler, da disse elementer overordnet set er uafhængige af hinanden. 4.1 Alternativ 1 - centralisering på to anlæg Alternativ 1 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen på kun to anlæg - det eksisterende Egå Renseanlæg og et nyt, udbygget Marselisborg Renseanlæg etableret på Østhavnen (Figur 4.1). Som afværgeforanstaltning for effekterne af reduceret vandføring i de berørte vandløb (Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk) er der vurderet en række potentielle varianter af Alternativ 1, som omfatter tilbagepumpning af renset spildevand og grundvand, opmagasinering af regnvand, bibeholdelse af Malling Renseanlæg og etablering af stemmeværk ved udløbet fra Brabrand Sø Struktur i Alternativ 1 Alternativ 1 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen på Marselisborg og Egå renseanlæg. Nedlæggelsestakten for de øvrige renseanlæg er følgende: Harlev (nedlægges i 2013), Trankær, Beder, Mårslet, Solbjerg, Malling nedlægges og afskæres til Viby Renseanlæg, som har den fornødne restkapacitet. Marselisborg Renseanlæg udbygges på areal ved Aarhus Østhavn. Enten ved eksisterende eller ny placering. Åby og Viby Renseanlæg nedlægges og afskæres til det udbyggede Marselisborg Renseanlæg.

16 16 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Figur 4.1 Oversigt over den nye renseanlægsstruktur i Alternative 1. Røde felter viser blivende renseanlæg, mens kryds viser renseanlæg, der planlægges nedlagt. Alternativ 1 omfatter således etablering af afskærende ledninger med tilhørende pumpestationer fra renseanlæggene i Trankær, Beder, Mårslet, Solbjerg og Malling. Ligeledes vil der på sigt etableres en afskærende ledning fra Åby og Viby Renseanlæg til det udbyggede Marselisborg Renseanlæg. Ved en ny placering på Østhavnen etableres et for-renseanlæg bestående af ristebygværk, sand- og fedtfang, forklaringstanke, rådnetanke samt anlæg til udnyttelse af den producerede gas (gasmotoranlæg) for at opnå energineutralitet. I forklaringstanken etableres mulighed for kemisk fældning. Udvidelsen kræver desuden, at der etableres en dobbelt transmissionsledning fra det eksisterende Marselisborg Renseanlæg til det nye anlæg på Østhavnen. Den ene af de to ledninger skal have en kapacitet svarende til den samlede, dimensioneringsgivende spildevandsmængde ved planperiodens udløb (2062), mens den anden dimensioneres til den halve kapacitet.

17 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 17 Idet den fremtidige belastning af Marselisborg Renseanlæg vil overstige det nuværende anlægs rensekapacitet, vil det være nødvendigt at indlede en etapevis udvidelse med biologisk og kemisk rensning samt filtrering på udvidelsen på Østhavnen. Renseteknisk forudsættes det ny anlæg baseret på traditionelt aktiv slam, fastfilm eller MBR (membran bio reaktor), hvorefter en delmængde tilbagepumpes til det oprindelige Marselisborg Renseanlæg for bedst mulig udnyttelse af restlevetiden af de relativt nyetablerede efterklaringstanke og sandfiltre. Der vil dog blive iværksat et innovationsprojekt med henblik på at fastlægge den fremtidige udformning af renseanlægget. I projektet indgår etablering af en ny hovedpumpestation ved Marselisborg Renseanlæg. Desuden vil den eksisterende udløbsledning til Aarhus Bugt blive udbygget til en øget kapacitet, og der etableres mulighed for udledning direkte fra det ny Marselisborg Renseanlæg. Det forventes, at den samlede mængde spildevand i planperioden (frem til 2062) vil stige med 19 % i forhold til den hidtidige forudsatte planbelastning i 2030, og den deraf følgende øgede fosforbelastning af Aarhus Bugt modvirkes ved at optimere den rensetekniske udformning af det nye Marselisborg Renseanlæg på Østhavnen. Renseanlægget etableres således, at udslip fra potentielle lugtkilder på anlægget begrænses mest muligt, f.eks. ved med overdækning kombineret med effektiv ventilation og luftrensning. Det er i denne rapport forudsat at lugtreduktionen sker vha. overdækning og effektiv ventilation og luftrensning. De endelige metoder og virkemidler til lugtreduktion vil dog først blive fastlagt endeligt i forbindelse med projekteringen af det nye renseanlæg Virkemidler i Alternativ 1 Renseanlægsstrukturen i Alternativ 1 suppleres med virkemidler til at forebygge eller reducere de miljømæssigt negative konsekvenser af centraliseringen af spildevandrensningen. De undersøgte virkemidler omfatter følgende: 1 Tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand i 91 dage eller 180 dage fra Marselisborg Renseanlæg til det eksisterende bassin ved Tranbjerg. Tilbagepumpningen vil kunne sikre et tilskud til Giber Å på mindst 120 l/s, hvis ikke der pumpes til Fiskbæk og 100 l/s, hvis der også pumpes til Fiskbæk (se pkt. 2 herunder). 2 Tilbagepumpning af 20 l/s renset spildevand i 91 dage eller 180 dage fra afgrening på pumpeledningen fra Marselisborg Renseanlæg ved det eksisterende bassin ved Tranbjerg til Fiskbæk. Tilbagepumpningen vil kunne sikre et tilskud til Fiskbæk på minimum 20 l/s. 3 Oppumpning af 60 l/s grundvand (Kildeplads ved Holme, Lyseng og Østerby se Bilag A) i 180 dage til det eksisterende bassin ved Tranbjerg. Det påregnes,

18 18 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS at det oppumpede grundvand renses for jern og mangan i et nyopført vandværk på et areal nordvest for Østerby kildeplads. Tilførslen af grundvand vil kunne sikre en minimumsvandføring i Giber Å på 90 l/s eller en jævn tilførsel på 60 l/s. 4 Etablering af bassiner ved Mårslet på i alt ca m 3 til magasinering af overfladevand (Bilag B). Det samlede opmagasineringsvolumen omfatter to bassiner på henholdsvis ca m 3 og ca m 3. Bassinerne etableres uden membran og fyldes med overfladevand fra Mårslet by. Etablering af opmagasineringsbassin for regnvand vil kunne sikre et tilskud på minimum 10 l/s til Giber Å. 5 Etablering af bassin ved Malling på ca m 3 til magasinering af overfladevand. Bassinet kan placeres på to potentielle arealer, der i begge tilfælde kan rumme et bassin med et volumen på op til m 3 (Bilag B). Bassinet etableres uden membran og fyldes med overfladevand. Etablering af regnvandsbassinet vil kunne sikre et tilskud på minimum 10 l/s til Fiskbæk. 6 Bibeholdelse af Malling Renseanlæg således, at renset spildevand fra anlægget fortsat kan ledes til Fiskbæk. Bibeholdelse af Malling Renseanlæg forudsætter at anlægget udbygges til en kapacitet på PE. Bibeholdelse af Malling Renseanlæg vil, når det er fuldt udbygget (år 2030) kunne tilføre Fiskbæk 27 l/s renset spildevand ( m 3 /år). 7 Etablering af et regulerbart stemmeværk ved afløbet fra Brabrand Sø i år Stemmeværket kan f.eks. etableres som et stigbord, der kan hæves og sænkes lodret (se Figur 4.2). Stemmeværket vil ikke dække hele åens bredde, men vil levne plads i f.eks. den ene side, således at der i denne side altid vil kunne løbe 400 l/s. Når stemmeværket er sænket helt i bund, vil der kunne løbe l/s. Figur 4.2 Eksempel på indretning af stemmeværk ved afløbet fra Brabrand Sø. Det viste eksemplet er fra stemmeværket i Silkeborg.

19 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Varianter af Alternativ 1 Alternativ 1 og de mulige virkemidler til sikring af sommervandføring i de berørte vandløb samt til hindring af optrængning af saltvand til Brabrand Sø, kombineres, så der i alt forekommer fem varianter af Alternativ 1 som belyses nærmere i miljøvurderingen (Tabel 4-1). Tabel 4-1 Varianterne af Planalternativet (Alternativ 1) der kombinerer renseanlægsstruktur og virkemidler til hhv. hindring af saltvandsoptrængning og vandtilskud til Giber Å og Fiskbæk. Variant Virkemidler Saltvandsbarriere Brabrand Sø Vandtilskud Giber Å (l/s) Vandtilskud Fiskbæk (l/s) 1a b c d e Alle varianter omfatter etableringen af stemmeværket i Aarhus Å nedstrøms Brabrand Sø. Variant 1c giver det største vandtilskud til begge vandløbssystemer og variant 1d giver det laveste. 4.2 Alternativ 2 - centralisering på tre anlæg Alternativ 2 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen på tre anlæg: Det eksisterende Egå Renseanlæg, et udbygget Viby Renseanlæg og et udbygget Marselisborg Renseanlæg på de eksisterende arealer ved havnen (Figur 4.3). Som afværgeforanstaltning for effekterne af en reduceret vandføring i Giber Å og Fiskbæk, er der identificeret en række varianter af Alternativ 2, hvori indgår tilbagepumpning af renset spildevand og grundvand, opmagasinering af regnvand og bibeholdelse af Malling Renseanlæg. Da Viby Renseanlæg fortsat udleder til Aarhus Å, vil der i Alternativ 2 ikke være en øget risiko for optrængning af saltvand til Brabrand Sø, idet vandføringen i åen vil være uændret eller øget som følge af den fortsatte udledning af renset spildevand fra det udbyggede Viby Renseanlæg. Etablering af et stemmeværk ved afløbet fra Brabrand Sø indgår derfor ikke som virkemiddel i Alternativ 2.

20 20 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Figur 4.3 Oversigt over den nye renseanlægsstruktur i Alternative 2. Røde felter viser blivende renseanlæg, mens kryds viser renseanlæg, der planlægges nedlagt Struktur i Alternativ 2 Alternativ 2 omfatter en centralisering af spildevandsrensningen på Marselisborg, Viby og Egå renseanlæg. Nedlæggelsestakten er følgende: Harlev, Trankær, Beder, Mårslet, Solbjerg og Malling nedlægges og afskæres til Viby Renseanlæg, der har den nødvendige restkapacitet. Kapacitetsudvidelse på Viby Renseanlæg Åby afskæres til Viby Renseanlæg. Kapacitetsudvidelse på Marselisborg Renseanlæg

21 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 21 Udvidelsen af Viby Renseanlæg vil ske på den eksisterende lokalitet via installering af ny kompakt teknik, som minimerer påvirkningen af omgivelserne med lugt, støj, aerosoler m.v. Det udbyggede Viby Renseanlæg etableres således med procesteknikker (traditionel, fastfilm-anlæg eller MBR-anlæg) og tilhørende biogas- og elproduktion, der så vidt muligt sikrer en energineutral spildevandsrensning. Alternativ 2 omfatter også etablering af afskærende ledninger med tilhørende pumpestationer fra renseanlæggene i Trankær, Beder, Mårslet, Solbjerg og Malling (Bilag C). Desuden etableres en afskærende ledning fra Åby Renseanlæg til Viby Renseanlæg. Den øgede tilledning til Viby Renseanlæg betyder, at renseanlægget gradvis skal udbygges til en samlet kapacitet på PE i Den øgede tilledning kræver ligeledes en kapacitetsforøgelse af den eksisterende udløbsledning til Aarhus Å/Døde Å samt at kapaciteten af det eksisterende hygiejniseringsanlæg øges. Udvidelsen af hygiejniseringsanlægget forventes at ville ske ved at supplere med UV hygiejnisering, i modsætning til det nuværende anlæg, der er baseret på tilsætning af pereddikesyre. Udvidelsen af Viby Renseanlæg forudsætter, at anlægget etableres således, at udslip fra potentielle lugtkilder på anlægget begrænses mest muligt, f.eks. ved overdækning med tilhørende effektiv ventilation og luftrensning ved de væsentlige eksisterende og nye lugtkilder på anlægget. Alternativ 2 kræver en kapacitetsudbygning af Marselisborg Renseanlæg på dets nuværende placering således, at anlæggets samlede kapacitet bliver PE i Kapacitetsudvidelsen på Marselisborg Renseanlæg forventes at kunne opnås ved optimering af kvælstoffjernelsen ved dosering af kulstof i og separat rensning af rejektvand. Marselisborg Renseanlæg, der skal være i drift i hele planperioden, er belastet udover det, der betegnes som normal dimensioneringspraksis, hvilket også vil være tilfældet i fremtiden Virkemidler i Alternativ 2 Renseanlægsstrukturen i Alternativ 1 suppleres med virkemidler til at forebygge eller reducere de miljømæssigt negative konsekvenser af centraliseringen af spildevandrensningen. De undersøgte virkemidler omfatter følgende: 1 Tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand i 91 dage eller 180 dage fra Viby Renseanlæg til det eksisterende bassin ved Tranbjerg. Tilbagepumpningen vil kunne sikre et tilskud til Giber Å på mindst 120 l/s, hvis ikke der pumpes til Fiskbæk og 100 l/s, hvis der også pumpes til Fiskbæk (se pkt. 2 herunder). Det tilbagepumpede, rensede spildevand vil også være hygiejniseret.

22 22 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 2 Tilbagepumpning af 20 l/s renset spildevand i 91 dage eller 180 dage fra afgrening på pumpeledningen fra Viby Renseanlæg ved det eksisterende bassin ved Tranbjerg til Fiskbæk. Tilbagepumpningen vil kunne sikre et tilskud til Fiskbæk på minimum 20 l/s. 3 Oppumpning af 60 l/s grundvand (Kildeplads ved Holme, Lyseng og Østerby se Bilag A) i 180 dage til det eksisterende bassin ved Tranbjerg. Det påregnes, at det oppumpede grundvand iltes og renses for jern og mangan i et nyopført vandværk på et areal nordvest for Østerby kildeplads. Tilførslen af grundvand vil kunne sikre en minimumsvandføring i Giber Å på 90 l/s eller en jævn tilførsel på 60 l/s. 4 Etablering af bassiner ved Mårslet på i alt ca m 3 til magasinering af overfladevand (Bilag B). Det samlede opmagasineringsvolumen omfatter to bassiner på henholdsvis ca m 3 og ca m 3. Bassinerne etableres uden membran og fyldes med overfladevand fra Mårslet by. Etablering af et opmagasineringsbassin til regnvand vil kunne sikre et tilskud på minimum 10 l/s til Giber Å. 5 Etablering af bassin ved Malling på ca m 3 til magasinering af overfladevand. Bassinet kan placeres på to potentielle arealer, der i begge tilfælde kan rumme et bassin med et volumen på op til m 3 (Bilag B). Bassinet etableres uden membran og fyldes med overfladevand. Etablering af opmagasineringsbassin til regnvand vil kunne sikre et tilskud på minimum 10 l/s til Fiskbæk. 6 Bibeholdelse af Malling Renseanlæg således, at renset spildevand fra anlægget fortsat kan ledes til Fiskbæk. Bibeholdelse af Malling Renseanlæg vil kræve at anlægget udbygges til en kapacitet på PE. Bibeholdelse af Malling Renseanlæg vil udbygget (år 2030) tilføre Fiskbæk 27 l/s renset spildevand ( m 3 /år) Varianter af Alternativ 2 Alternativ 2 og de mulige kombinationer af virkemidler til sikring af sommervandføring i vandløbene Giber Å og Fiskbæk kombineres til fem varianter som belyses i miljøvurderingen (Tabel 4-2). Variant 2c sikrer det største vandtilskud til begge vandløbssystemer hvorimod variant 2d giver det mindste vandtilskud. Tabel 4-2 Varianter af Alternativ 2 der kombinerer renseanlægsstruktur og virke-midler til sikring af vandtilskud til Giber Å og Fiskbæk. Variant Virkemidler Saltvandsbarriere Brabrand Sø Vandtilskud Giber Å (l/s) Vandtilskud Fiskbæk (l/s) 2a b

23 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 23 2c d e alternativet 0-alternativet er status-quo alternativet, hvilket vil sige at der ikke iværksættes en ny spildevandsplan. I 0-alternativet bevares de ti eksisterende renseanlæg og den gældende spildevandsplan færdigimplementeres. Vurderingen af dette alternativ bygger desuden på en fremskrivning af befolkningen, idet der regnes med en årlig befolkningstilvækst i Aarhus Kommune på indbyggere frem til 2030 og derefter årligt indbyggere frem til Planbelastningen i 2062 udgør således PE (BOD). Fremskrivningen af befolkningstilvæksten foretages procentmæssigt jævnt fordelt på de ti renseanlæg i den nuværende struktur 4.4 Regnvandsdisponering Spildevandsplan indeholder en plan for regnvandsdisponering som omfatter planoplande samt udvalgte perspektivoplande med fokus på at supplere afledningen af regnvand til bassiner i separerede planoplande med: Fortsat udpegning af områder med potentiale for LAR/nedsivning Udpegning af 16 lokaliteter, hvor større, centrale fællesbassiner for flere planområder kan etableres. Det planlægges etableret omkring 10 bassiner med et stuvningsvolumen på mellem og m 3. Etablering af større centrale regnvandsbassiner giver mulighed for: At kompensere for grundvandsindvindingens reduktion af medianminimumsvandføring i sårbare vandløb At opnå bedre rekreativ nyttevirkning i tilknytning til regnvandsbassiner At opnå bedre arealudnyttelse At optimere drift af regnvandsbassiner

24 24 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Figur 4.4 Mulig placering af store fælles centrale regnvandsbassiner ved Harlev. Figur 4.5 Eksempler på placering af stort fælles centralt regnvandsbassin ved Malling som bl.a. kan afhjælpe reduceret minimumsvandføring i Fiskbæk. Figur 4.4 og 4.5 viser eksempler på lokaliteter, hvor der kan placeres store bassiner. 4.5 Kloaksanering - Separeringsstrategi Den overordnede saneringsplan for er en selvstændig del af Spildevandsplan

25 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 25 Kloaksaneringsarbejder i planperioden Den overordnede saneringsplan indeholder et projektkatalog med samtlige områder, som endnu ikke er undersøgt med henblik på sanering. På hvert enkelt projekt registreres oplysninger om kloaksystemets tilstand og problemer i området. Alle de indsamlede oplysninger vægtes i en prioriteringsmodel, så der kan udvælges de områder til sanering, hvor problemerne samlet set er størst. I perioden forventes det, at der bl.a. igangsættes følgende nye saneringsplanlægningsprojekter: Sanering af områder i Holme, Højbjerg, Solbjerg, Stavtrup, Tranbjerg, Vejlby, Lisbjerg og Midtbyen. Dette vil indebære sanering af ledninger ved opgravning i ovennævnte områder samt i Marselis Boulevard, på Frederiksbjerg og i området ved Fuglebakkevej. Herudover har Aarhus Vand planlagt strømpeforinger af ledninger flere forskellige steder i kommunen, bl.a. i Marseliskvarteret, Skødstup, Løgten, Skæring og Egå. Da projektkataloget fortløbende opdateres med nye oplysninger om kloaksystemet, kan der løbende ske tilpasninger i planerne som følge af koordinering med andre anlægsprojekter, optimering af projektafvikling og henvendelser om problemer i kloaksystemet m.v. Saneringsplanen indeholder endvidere en overordnet strategi om at adskille spildevand og regnvand i hele kommunen frem mod De væsentligste fordel ved en adskillelse af spildevand og regnvand (separering) er følgende: At imødegå klimaændringerne øgede frekvens af ekstremregn og derved sikre borgerne mod oversvømmelser i kældre og på terræn med spildevandsbelastet vand At reducere og bringe til ophør overløb (urenset spildevand) fra kloaksystemet til vandløb, søer og Aarhus Bugt At frigøre kapacitet på renseanlæggene og sikre mere stabil drift idet udsving i vandmængderne reduceres At reducere den vandmængde, der skal pumpes til renseanlæggene og herunder særligt vandmængden fra omegnsbyerne til de kommende centrale renseanlæg At give mulighed for at udnytte regnvand til forbedring af rekreative muligheder ved at skabe "mere vand i bybilledet" og f.eks. integrere regnvandssøer i parkmiljøer. Plan for kloakseparering videreføres fra Spildevandsplan og takten fremgår af nedenstående kort, hvor kloaksaneringerne i Risskov, Harlev og dele af Brabrand og Stavtrup (de lyst gule områder på nedenstående kort, Figur 4.6) allerede er under gennemførelse.

26 26 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Kloaksepareringen sker ud fra et hovedprincip om "udefra og ind med centrum" således at omegnsbyerne til Aarhus først separatkloakeres og bymidten sidst. I forhold til sanering af kloaksystemet er der på nuværende tidspunkt undersøgelser og anlægsarbejder i gang i områder med ca. 360 km ledning. Oplysninger om områder, hvor der skal saneres, vægtes i en prioriteringsmodel og udvælges på den baggrund i forhold til, hvor problemerne samlet set er størst. I denne spildevandsplanperiode forventes det, at der bl.a. igangsættes følgende projekter (Fase 1): Adskillelse af regnvand og spildevand i Spørring, Mejlby, Hårup, Trige, Sabro, Solbjerg, Mårslet og Beder. Dette er i overensstemmelse med planen Separering af Årslev. Dette er en fremrykning i forhold til planen i tidligere spildevandsplanperiode Separering i oplandet til pumpestation ved Strandvejen, af området omkring Husumvej og oplandet omkring Risvangs Allé og Vorregårds Allé. Disse separeringer er flyttet fra den lange tidshorisont i den tidligere spildevandsplanperiode til fase 1 i den nuværende spildevandsplanperiode. De følgende faser 2-5 gennemføres ikke i denne spildevandsplanperiode , men på sigt i kommende spildevandsplanperioder. Fase 2: Den relativt korte tidshorisont omfatter separering af Malling, Tilst, Egå, Løgten-Skødstrup og Lystrup. Fase 3: Den mellemlange tidshorisont omfatter separering af følgende kvarterer indenfor oplandet til Åby og Viby renseanlæg bl.a. en del af Højbjerg, Viby, Holme, Brabrand, Årslev, Åby, Åbyhøj og Hasle. Fase 4: Den lange tidshorisont omfatter separering af følgende kvarterer indenfor oplandet til Egå og Marselisborg renseanlæg bl.a. resten af Risskov, Marselisborg, Frederiksbjerg, Skåde, en del af Højbjerg, Trøjborg og Christiansbjerg. Fase 5: Den meget lange tidshorisont omfatter separering af Århus Midtby.

27 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 27 Figur 4.6 Langsigtet kloaksaneringsplan.

28 28 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 5 Miljøstatus, lov- og plangrundlag I dette kapitel gennemgås kort det gældende lovgrundlag samt planer, som har betydning for miljøvurderingen af spildevandsplanen. Lov- og plangrundlaget er uddybende beskrevet i spildevandsplanens tekst. Endvidere gives en kort miljøstatus for de dele af Aarhus Kommune, der påvirkes af spildevandsplanen. Miljøstatus gives således for forhold, som skønnes relevante i forhold til den senere miljøvurdering, hvilket vil sige vandområder og natur. Yderligere beskrives en prognose for og trusler mod de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for de Natura 2000-områder, som kan påvirkes, hvis spildevandsplanen gennemføres. Denne beskrivelse foretages i et omfang, så det er muligt at vurdere, hvorvidt gennemførelse af spildevandsplanen kan få væsentlig effekt på bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne, jf. Habitatbekendtgørelsen 1. Endelig beskrives planmålsætningerne i spildevandsplanen. 5.1 Lov- og plangrundlag for spildevandsplanen Miljøvurderingen af spildevandsplanen gennemføres på baggrund af Lov om miljøvurdering af planer og programmer 2. Formålet med loven er at sikre, at miljøhensyn løbende integreres i planlægningen. Miljøvurderingen udarbejdes samtidig med planforslaget og bruges dermed som et redskab til at tilpasse planen med, så denne optimeres miljømæssigt. Planlægning, som har betydning for miljøvurderingen af spildevandsplanen vurderes at omfatte følgende: 1 BEK nr. 408 af 01/05/2007 "Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter" samt senere ændringer ved BEK nr af 11/12/2007, BEK nr. 63 af 11/01/ 2010 og BEK nr af 25/11/ LBK nr 936 af 24/09/2009, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

29 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 29 Kommuneplan 2009 Kommuneplanen omfatter nedenstående målsætninger og retningslinjer på spildevandsområdet: Målsætninger Antallet af renseanlæg skal reduceres over de næste 25 år Miljøkonflikter mellem renseanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse skal undgås. Retningslinjer Stillingtagen til placeringsmulighederne for Marselisborg Renseanlæg sker i forbindelse med planlægningen for det nye havneafsnit i Østhavnen Som udgangspunkt for vurderingen af afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsom bebyggelse m.v. anvendes en afstand på 100 m. Kommuneplanen lægger op til øget befolkningstilvækst i de kommende 25 år. Disse ændrede planforudsætninger vil der blive taget højde for i den kommende spildevandsplan. Ved placering af renseanlæg og ved udlæg af arealer til boligformål og anden forureningsfølsom anvendelse samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand mellem renseanlæg og forureningsfølsom anvendelse, at der ikke opstår lugt-, støj- eller andre gener som følge af forurening. Det skal tilsvarende sikres, at der ikke sker forringelse af fortynding og spredning af spildevandet fra Marselisborg Rensningsanlæg. Spildevandsplanerne hhv Centralisering af spildevandsrensningen mv. samt projekt for bedre vandkvalitet i Brabrand sø, Aarhus Å og Aarhus Havn. Centralisering midlertidigt sat i bero - m.h.b. på at afvente statslige krav til fiskevandsmålsatte vandløb. Vandforsyningsplan Omfatter bl.a. hensyn til grundvands- og drikkevandsbeskyttelse i form af hensyn til beskyttelse mod nedsivning af spildevand i følsomme områder. Statens (forslag til) vandplaner 1.5 Randers Fjord, 1.7 Århus Bugt og 1.9 Horsens Fjord Omfatter bindende målsætninger for vandområderne, der som nævnt er ophævet pr. 4. december 2012, og midlertidig afløst af de gamle regionplanmålsætninger. Omfatter indsatser overfor syv ejendomme i det åbne land, som bliver pålagt forbedret rensning. Da vandplanerne p.t. er ophævet, medtages det nye kravopland ikke i den reviderede spildevandsplan på nuværende tidspunkt. Forslag til Kommunal vandhandleplan Omfatter en beskrivelse af hvordan Aarhus Kommune vil realisere vandplanerne i kommunen. Afviger ikke fra forslaget til vandplanerne - dvs. omfatter indsatsen

30 30 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS overfor syv ejendomme i det åbne land. Tidspunktet for indsatsen bliver dog udskudt, da der ikke p.t. er noget grundlag for at medtage det nye kravopland i den nye spildevandsplan. Natura 2000 planerne 234 "Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker", 233 "Brabrand Sø med omgivelser" og 59 "Kysing Fjord" Planerne omfatter målsætninger for naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget. Natura 2000-Planerne skal medvirke til at fremme/sikre gunstig bevaringsstatus for områdernes udpegningsgrundlag. Spildevandsplanen skal medvirke til- og må ikke hindre gunstig bevaringsstatus. Klimaplan Planen har fire fokusområder (CO 2, Forsyningssikkerhed, Vækst/Arbejdspladser og Klimatilpasning) og det er visionen, at Aarhus Kommune er CO 2 -neutral i Det forventes, at 50 % af Aarhus Kommunes elforbrug i 2020 dækkes af vindmølleskabt energi og at denne andel øges yderligere til 60 % i Miljøhandlingsplan Omhandler de overordnede målsætninger for vandet og naturen i kommunen. Planen opstiller konkrete mål og indikatorer for, om målene er nåede. Der kan være forskelle mellem planalternativerne i forhold til potentialet for målopfyldelse. Vandvision 2100 Omhandler visioner og mål for håndtering af vand i bred forstand: Beskyttelse af grundvand, minimering af spildevandsproduktion, opmagasinering af regnvand i byen mv. Vandvision 2100 s hensigt er endvidere at tilstræbe en fornuftig disponering og planlægning inden for hele vandkredsløbet således, at der ikke sker suboptimeringer inden for enkelte områder. 5.2 Berørte områder Implementering af spildevandsplanen vil berøre følgende geografiske områder: Centralisering: Centraliseringen vil berøre de topografiske oplande for følgende vandområder indenfor kommunens grænser: Giber Å Aarhus Å Kysing Fjord (Fiskbæk) Regnvandsdisponering: Arealer hvor der eventuelt placeres nye bassiner: Små bassiner og store centrale regnvandsbassiner.

31 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 31 Recipienter der hhv. modtager og mister vand som følge af ændret regnvandsdisponering. Kloakseparering: Recipienter hvortil regnbetingede spildevandsudledninger ophører Recipienter der fremover modtager nye regnvandsudledninger Områder der berøres af anlægsarbejder jf. saneringstakten De berørte områder indgår i miljøvurderingen, og kan ses på figur 5.4 og af nedenstående kort, som viser den eksisterende rensningsstruktur i kommunen.

32 32 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Figur Eksisterende renseanlægsstruktur Status for overfladevand, (Forslag til) Vandplaner og handleplaner Al udledning af renset spildevand fra de eksisterende ti renseanlæg i kommunen finder aktuelt sted til hovedvandopland 1.9 Aarhus Bugt og i mindre grad til hovedvandopland 1.7 Horsens Fjord, enten direkte, via pumpestation eller via nedenstående vandløb. I hovedvandopland 1.7 Horsens Fjord ligger Kysing fjord, der grundet sin lavvandede og delvist lukkede udformning er en mere sårbar recipient end Aarhus Bugt. Tabel 5-1 Aktuelle recipienter, årlige vandmængder og stofbelastninger fra renseanlæg i Aarhus Kommune. Renseanlæg: Recipient: Årsvandmængder (data fra spildevandsplan ) m 3 /år og PE-BOD (målt ). Udledte stofmængder (N, P, BI 5mod kg/år) data. Marselisborg Aarhus Bugt / /2.620/ Egå Egå/Aarhus Bugt / /1.022/ Åby Harlev Viby Solbjerg Trankær Mårslet Beder Malling Aarhus Å/Aarhus Bugt Aarhus Å/Brabrand Sø /Aarhus Bugt Aarhus Å/Aarhus Bugt Aarhus Å/Brabrand Sø /Aarhus Bugt Giber Å/Aarhus Bugt Giber Å/Aarhus Bugt Giber Å/Aarhus Bugt Fiskbæk/Kysing Fjord/Aarhus Bugt / /1.661/ / /127/ / /1.314/ / /199/ / /158/ / /57/ / /54/ / /42/583 I forhold til næringsstofbelastningen af vandområderne i Aarhus Kommune er det relevant at vurdere det totale bidrag og således også inkludere de øvrige kilder. Den

33 Kvælstof, ton MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 33 samlede udledning af kvælstof og fosfor fra renseanlæggene er vist i de følgende tabeller og illustreret i Figur 5.1 og Figur 5.2. Af disse tabeller og figurer fremgår også kvælstof- og fosforbidraget fra regnvand, spredt bebyggelse og arealbidrag. Disse bidrag er vist i forhold til målsætningen for den maksimale kvælstof- og fosforbelastning af vandområderne. Tabel 5-2 Kildeopslittet kvælstofudledning i Aarhus Kommune. Kvælstofudledning (tons/år) Målsætning Renseanlæg Regnvandsudløb Spredt bebyggelse Arealbidrag inkl. landbrug * Kvælstof i alt *Note: Arealbidraget for 2011 er endnu ikke beregnet, derfor anvendes 2010 data. 600 Kvælstofudledning fordelt på kilder Arealbidrag inkl. landbrug Spredt bebyggelse År Regnudløb Renseanlæg Mål 2015 Figur 5.1 Tabel 5-3 Kvælstofudledning fordelt på kilder. Målsætningen for 2015 er angivet med rød. Kildeopslittet fosforudledning i Aarhus Kommune. Fosforudledning (tons/år) Målsætning Renseanlæg 10,4 11,1 7,9 6,8 7,3 7,3 Regnudløb 8,1 7,4 7,4 5,4 6,3 5,2 Spredt bebyggelse 2,3 2,1 2,0 2,1 1,7 1,5 Arealbidrag inkl. landbrug 4,8 4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 Fosfor i alt 25,6 24,8 21,5 18,4 19,4 18,1

34 Mio. m3 Fosfor, ton 34 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 30,0 Fosforudledning fordelt på kilder 25,0 20,0 Arealbidrag inkl. landbrug Spredt bebyggelse 15,0 10,0 5,0 0, År Regnudløb Renseanlæg Mål 2015 Figur 5.2 Fosforudledning fordelt på kilder. Målsætningen for 2015 er angivet med rød. Aarhus Kommune har en målsætning om udledning af maksimalt 0,5 mio. m 3 overløbsvand pr år. Denne målsætning var opfyldt i 2011, hvor den samlede udledning af overløbsvand udgjorde 0,49 mio. m 3 (Figur 5.3) 2,5 Udledning af overløbsvand 2 1,5 1 0,5 Mio. m3 overløbsvand Mål År Figur 5.3 Den samlede udlednig af overløbsvand fra renseanlæg i Aarhus Kommune. I (forslag til) vandplanen for er vandløbene målsat til at opfylde enten god eller høj økologisk tilstand. Af den samlede åbne vandløbsstrækning forventes 199 km at opfylde målsætningen i 2015 (Figur 5.4), mens der ikke forventes målopfyldelse i 115 km vandløb. For nogle af disse vandløb er tidsfristen for målopfyldelse er udsat for at kunne vurdere effekten af den forbedrede spildevandsrens-

35 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 35 ning. I Tabel 5-4 er målsætningen og påvirkningen af vandføring for Fiskbæk, Giber Å og Aarhus Å opsummeret. Figur 5.4 Kort over vandløb i Aarhus Kommune. Kortet tager udgangspunkt i (forslag til) Vandplan og viser hvilke vandløb, der forventes at opfylde målsætningen i 2015.

36 36 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Tabel 5-4 Opsummering af målsætning og vandføring for Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk. Data er fra WinBio. Vandløb Målsætning WinBio status Vandføring Fiskbæk God økologisk tilstand Seneste data fra dec viser målopfyldelse 100 m NS udløb fra Malling Renseanlæg (v. Pøl Skov), hvilket er en forbedring i forhold til tidligere. Der er generelt en god tilstand i Fiskbæk på hele strækningen; men der er formentlig lokaliteter i byzonen og umiddelbart NS udløbet, hvor målet ikke er opfyldt. Ingen væsentlig vandindvindingspåvirkning. Giber Å God økologisk tilstand og høj økologisk tilstand på enkeltte delstrækninger nedtrøms for Oddervej Seneste data fra 2011 og 2012 viser målopfyldelse nedstrøms for Oddervej. Umiddelbart opstrøms Oddervej er faunaklassen 6, men de øvrige opstrømsstrækninger har moderat til god økologisk tilstand med faunaklasse 4-5. Tilstanden varierer gennem vandløbet, idet der på de nedre strækninger efter krydsningen af Oddervej er god og nogle steder høj økologisk tilstand. Giber Å er præget af vandmangel pga. stort indvindingstryk (Mårslet/Langballe vandværk, Fulden Vandværk m.fl.) Aarhus Å NS Brabrand Sø Godt økologisk potentiale Den nuværende tilstand er moderat økologisk potentiale, mens vandløbet umiddelbart opstrøms udløbet har dårlig økologisk potentiale. Der er dog ikke aktuelle tal for faunaklassen på strækningen. Aarhus Å er ikke aktuelt præget af manglende vandføring. I forslaget til vandhandleplan for Aarhus Kommune, som i øjeblikket er i høring, har kommunen prioriteret indsatsen i overensstemmelse med vandplanforslagene ud fra nedenstående retningslinjer: 1. Reduktion af spildevands- og næringssaltbelastningen 2. Sammenhængende indsatser i vandløbssystemer 3. Synergi til Natura 2000-planer 4. Synergi til oversvømmelse af ådale med henblik på fosfor-fjernelse 5. Synergi til andre igangværende projekter 6. Vandløbsindsatsen prioriteres desuden efter valg af virkemiddel: 1. prioritet er fjernelse af spærringer, restaurering af vandløb og genåbning af rørlagte vandløb 2. prioritet er ændret vandløbsvedligeholdelse.

37 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 37 Tabel 5-5 Vandhandleplanens indsatser er prioriteret og forventes realiseret efter følgende prioritering. Indsatsområde Forventet igangsættelse Bemærkning 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider landbrug mv. Oversvømmelse af ådale med henblik på fosforfjernelse 2012 Realiseres via vandoplandsstyregrupperne for Randers Fjord og Horsens Fjord Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 2011 Ingen i Aarhus Kommune 2. Vandindvinding - påvirkning af overfladevand - Ingen direkte indsatser * 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Indsatser gennemføres på forskelligt tidspunkt i de forskellige vandløbssystemer. Genåbning af rørlagte vandløb Ændret vandløbsvedligeholdelse 4. Påvirkning fra punktkilder Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning.? Realiseres via Aarhus Kommunes Spildevandsplan, når der vedtages en ny vandplan (syv ejendomme). 5. Akvakultur Ingen indsatser *Note: Der er ingen direkte indsats forbundet med vandindvindingens påvirkning af overfladevand, men det forudsættes, at den aktuelle vandindvinding ikke øges i oplandet til flere vandløbstrækninger i Giber Å, Aarhus Å, Egå og Lilleå. For så vidt angår spildevandsplanen, er det primært punkt 2 og 4, der er relevante.

38 38 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 5.4 Terrestrisk natur Terrestrisk natur kan blive påvirket i forbindelse med placering af bassiner til forsinkelse eller opmagasinering af regnvand, etablering renseanlæg, pumpestationer og ledninger samt øvrige anlægstyper. I øvrigt kan våd natur i tilknytning til overfladevandssystemerne blive påvirket som følge af de ændringer, som planen kan medføre for hydrologi og vandkvalitet. Naturbeskyttelsesloven En række naturtyper er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3 3. I forbindelse med Fiskbæk findes fire arealer med 3-beskyttet eng samt én 3-beskyttet mose. I umiddelbar nærhed af Giber Å på strækningen nedstrøms for Mårslet er kortlagt ni 3-beskyttede eng-områder, elleve mose-områder, seks overdrev og ti småsøer. I umiddelbar nærhed af strækningen af Aarhus Å, som ligger nedstrøms for Brabrand Sø, findes ni 3-beskyttede mose-områder, to eng-områder og to søer. Desuden er alle tre vandløb beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Generelt er den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune rig på 3-beskyttede områder og det må forventes, at de planlagte ledningstracéer vil berøre flere af disse områder. Områderne ved de planlagte store centrale bassiner ved Harlev og Malling er udlagt på lavtliggende arealer uden væsentlige naturinteresser. Natura 2000 Planen kan potentielt påvirke tre Natura 2000-områder (nr. 59 "Kysing Fjord", nr. 233 "Brabrand Sø med omgivelser" samt nr. 234 "Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker"). Udpegningsgrundlaget for hvert af de tre Natura 2000-områder er angivet nedenfor i Tabel 5-6. Tabel 5-6 I tabellen vises udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura 2000-områder, der potentielt vil kunne påvirkes af projektet. "T" angiver at sangsvane beskyttes som trækfugl. Natura 2000-område: Naturtype: Kode: Nr. 059 Nr. 233 Nr. 234 Strandvold med enårige planter 1210 x Strandvold med flerårige planter 1220 x Kystklint/klippe 1230 x Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3140 x Næringsrig sø 3150 x x Brunvandede søer og vandhuller 3160 x Vandløb 3260 x Kalkoverdrev 6210 x Surt overdrev 6230 x Urtebræmme 6430 x Kildevæld 7220 x Rigkær 7230 x x Bøg på mor 9110 x 3 LBK nr. 933 af 24/09/ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

39 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 39 Bøg på muld 9130 x x Bøg på kalk 9150 x Ege-blandskov 9160 x Elle- og askeskov 91E0 x x Arter: Stor vandsalamander 1166 x Damflagermus 1318 x Odder 1355 x Sangsvane T x Natura 2000-område nr. 59 "Kysing Fjord" omfatter Fuglebeskyttelsesområde F30, der kun har sangsvane på udpegningsgrundlaget. Da den foreløbige, nationale bevaringsstatus for sangsvane som regelmæssigt tilbagevendende trækfugl vurderes som gunstig, så vurderes prognosen for arten gunstig også inden for dette Natura 2000-område (2). De vigtigste trusler mod sangsvanens bevaringsstatus i området er næringsstofbelastning af fjordområdet, tilgroning af tilgrænsende strandengsarealer, uhensigtsmæssig hydrologi, der opstår som følge af slusedriften ved udmundingen af fjorden, samt i mindre grad forstyrrelser fra rekreativ sejlads og fiskeri fra båd. Kysing Fjord er et lavvandet slusereguleret fjordområde med en gennemsnitsdybde på ca. 0,6 m. Fjordens direkte opland omfatter udover smalle bræmmer af strandeng, fersk eng og rørskov mest intensivt dyrket landbrugsland. Landbruget står for omkring 75 % af kvælstoftilførslen til fjorden, som årligt modtager i alt cirka 150 ton kvælstof og 3 ton fosfor. Malling Renseanlæg udleder til Fiskbæk, som munder ud i Kysing Fjord. De spildevandsrelaterede tilførsler af fosfor udgør omkring 70 % af de samlede fosfortilførsler. Næringsstoftilførslen har betydning for fjordens økologiske tilstand og som konsekvens af næringsstofbelastningen domineres fjordens undervandsvegetation i sommerperioden af forureningsbetingede alger som søsalat. Høje næringsstofkoncentrationer kombineret med høje vandtemperaturer og høj indstråling giver søsalat og andre hurtigt voksende makroalger gode vækstbetingelser og disse alger vil derfor sprede sig og skygge for bundvegetationen. Den manglende undervandsvegetation har negativ konsekvens for fjordens økologiske tilstand og samtidig forringer det de rastende og ynglende vandfugles muligheder for at fouragere i fjorden. Denne reduktion i fødegrundlaget for vandfugle har også betydning for sangsvanen, da sangsvane blandt andet lever af rodhæftede vandplanter som ålegræs og havgræs. Næringsstofbelastninger er i Natura planen nævnt som en trussel mod den gunstige bevaringsstatus af sangsvane. Manglende muligheder for at fouragere i fjorden eller på de nærliggende strandenge, der er under tilgroning som følge af næringsstofbelastning, betyder, at sangsvanen i større omfang søger føde på marker med vinterafgrøder. I Naturplanen for Natura 2000-området vurderes prognosen for sangsvane i området at være gunstig. Dette begrundes med, at den nationale bevaringsstatus for sangsvane som regelmæssigt tilbagevendende trækfugl vurderes som gunstig. Natura 2000-område nr. 233 "Brabrand Sø med omgivelser" omfatter Habitatområde nr. 233 og har naturtyperne næringsrig sø, rigkær, bøg på muld, ege-blandskov

40 40 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS og elle- og askeskov samt arterne damflagermus og odder på udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er det vurderet, at prognosen for odder er gunstig, da denne art er under spredning og i fremgang i området (3). Prognosen for næringsrig sø er vurderet som ugunstig på grund af stor næringsstofbelastning. Ligeledes vurderes prognosen for rigkær, bøgeskov på muld, ege-blandskove og elle- og askeskove ugunstig fortrinsvis på grund af for høj luftbåren kvælstofbelastning. Prognosen for damflagermus er ukendt. Rigkær er desuden truet af tilgroning og arealreduktion på grund af manglende afgræsning, hvilket skaber yderligere fragmentering af områderne. Desuden trues rigkær af uhensigtsmæssig hydrologi i områder, der er grøftede og/eller drænede. Brabrand Sø og Årslev Engsø modtager renset spildevand fra Solbjerg og Harlev Renseanlæg. For at sikre en god naturtilstand med klart vand og udbredt undervandsvegetation i Brabrand Sø er det nødvendigt reducere den eksterne fosforbelastning yderligere. Natura 2000-område nr. 234 "Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker" omfatter Habitatområde 234, der udover tre marine naturtyper har tre sø-naturtyper, vandløb (3260) samt kalkoverdrev, surt overdrev, urtebræmme, kildevæld, rigkær, bøg på mor, bøg på muld, bøg på kalk og elle- og askeskov på udpegningsgrundlaget. Desuden omfatter udpegningsgrundlaget stor vandsalamander (4). Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: kalkoverdrev, rigkær, kildevæld, énårig vegetation på strandvolde, flerårig vegetation på strandvolde kystklinter samt alle skovnaturtyper og stor vandsalamander. Prognosen er ukendt for alle sønaturtyper samt for sure overdrev, urtebræmmer og vandløb med vandplanter. Trusler mod naturtypernes bevaringsstatus omfatter blandt andet atmosfærisk kvælstofdeposition samt i forhold til kilder og rigkær også uhensigtsmæssig hydrologi. I forhold til Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag er det mest relevant at vurdere spildevandsplanens miljøpåvirkninger af urtebræmmer, rigkær og vandløb med vandplanter. Giber Å modtager renset spildevand fra Trankær, Mårslet og Beder Renseanlæg. Bilag IV-arter I den sydlige og vestlige del af Aarhus Kommune, hvor denne plan medfører de største ændringer vil der også forekomme en række bilag IV-arter. Ifølge "Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV" (5) vil følgende arter kunne forekomme: damflagermus, brandts flagermus, vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, løvfrø og spidssnudet frø. Desuden er tykskallet malermusling fundet i Lystrup Å og Lyngbygårds Å i 1990'erne, men den nuværende status kendes ikke. I Aarhus Bugt træffes ligeledes ofte marsvin, der også er anført på Habitatdirektivets bilag IV. Fredninger Giber Å løber gennem det fredede område Fulden inden den munder ud i Aarhus Bugt. Det fremgår af fredningsbestemmelsernes 1 at "Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand" samt af 2d at "Det følger tillige af 1, at vandløb og andre vandarealer inden for området skal bevares i deres nuværende tilstand.

41 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 41 Der må således ikke foretages foranstaltninger, der ændrer vandstanden, vandløbenes forløb eller breddernes karakter, bortset fra normal vedligeholdelse og oprensning. Rørlægning af åbne grøfter og vandløb må kun udføres efter tilladelse fra fredningsnævnet, medmindre rørlægningen finder sted i forbindelse med sti- eller vejoverføringer over vandløb og ikke ændrer vandløbets vandstand". Ændring af vandstanden i Giber Å som planlagt i spildevandsplanen skal således muligvis forelægges Fredningsnævnet inden gennemførelse af planen. Arealerne omkring Brabrand Sø og Aarhus Å umiddelbart nedstrøms for Brabrand Sø er omfattet af fredningen af Brabrandstien. Af fredningens bestemmelse 2a fremgår: "Det er navnlig ikke tilladt: a) at opføre bygninger af nogen art, derunder boder, skure, drivhuse, garager og bådehuse eller anbringe andre indretninger, der kan virke misprydende eller hindre den frie udsigt over søen, derunder lodningsmaster og lignende. Med hensyn til bådehuse og broer bemærkes, at de særlige rettigheder, som er forbeholdt nogle lodsejere ved den foretagne ekspropriation til stianlægget, ikke berøres af foranstående, jfr. dog nedenfor om godkendelse af placering og byggemåde ved bebyggelse". Etablering af stemmeværk indenfor fredningsarealer vil således kræve dispensation fra Fredningsnævnet. 5.5 Miljømålsætninger i spildevandsplanen I spildevandsplanen fastlægges følgende lokale miljømål: Det forudsættes som et lokalt miljømål i Aarhus Kommune, at befolkningstilvæksten ikke må give anledning til at den samlede udledning af stoffer med renset spildevand til vandmiljøet stiger frem til 2062 i forhold til status situationen i forbindelse med gennemførelse af spildevandsplanen. For Giber Å og Fiskbæk fastsættes som lokale miljømål, at minimumsvandføringen skal være: 100 l/s i Giber Å s øvre løb, dvs. fra sammenløbet af Morsbæk og Ballebæk 20 l/s i Fiskbæks øvre løb, dvs. fra starten af rørlægningen lige syd for Malling By De lokale miljømål for minimumsvandføringer i Giber Å og Fiskbæk skal sikres opfyldt ved en kombination af naturlig grundvandstilstrømning, tilledning af renset spildevand og/eller tilledning af opmagasineret overfladevand.

42 42 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 6 Vurderingstemaer Alternativerne og de tilhørende virkemidler vurderes i forhold til de potentielt væsentlige miljøpåvirkninger som angivet i scopingskemaet nedenfor. En scoping omfatter en foreløbig og overordnet gennemgang af planalternativernes konsekvenser i forhold til miljøvurderingslovens miljøbegreb. I scopingskemaet angives med "x" planens (inkl. alle tre alternativer m. virkemidler) potentielle konsekvenser (Tabel 6-1). Skemaet suppleres efterfølgende med en kortfattet, uddybende og forklarende tekst for de vurderingstemaer, der kommer til at indgå i miljøvurderingen. Det er angivet om et emne på forhånd vurderes relevant samt i givet fald, om en væsentlig påvirkning ikke på forhånd kan udelukkes. Ikke-relevante og ikkevæsentlige konsekvenser vurderes ikke nærmere. Væsentlige og potentielt væsentlige konsekvenser indgår i miljøvurderingen i kapitel 7 og analyseres dermed nærmere. Tabel 6-1 Det er vurderet om planens konsekvenser er relevante for vurderingstemaerne vist i tabellen. For relevante temaer er det vurderet om planen medfører væsentlige konsekvenser. Miljøvurdering af spildevandsplan Aarhus Kommune Dato: 15/06/2012 Ikke relevant Ikke væsentlig faktor Væsentlig eller mulig væsentlig faktor Landskab Landskabelig værdi / Byarkitektonisk værdi x Grønne områder x Geologisk særpræg x Skovrejsning/skovnedlæggelse x Kulturhistoriske forhold og arkæologisk arv x Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Dyre- og planteliv x Natura 2000 områder x Vand og jord Vådområder x Vandløb, søer og kystnære områder x

43 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 43 Udledning af spildvand Jordforurening Grundvand (forurening) Befolkning og menneskers sundhed x x x Sundhed og levevilkår Friluftsliv/rekreative interesser Materielle goder Svage grupper (f.eks. handicappede) Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning). Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) - anlæg og drift. Lugt Emissioner (inkl. evt. trafik) Støj og vibrationer Lys og/eller refleksioner Klimatiske faktorer x x x x x x x x x x Udledning af CO 2 x Ressourcer og affald Vandforbrug Affald (genanvendelse) Kemikalier, miljøfremmede stoffer Produkter, materialer, råstoffer Jordbalance Trafikmønstre/afvikling/belastning Arealforbrug Slamhåndtering x x x x x x x x 6.1 Landskab Landskabelig værdi / Byarkitektonisk værdi Alternativ 1 omfatter en udbygning af Marselisborg Renseanlæg på den nuværende placering eller på en ny placering på Aarhus Østhavn. En sådan udbygning vil have betydning for havnens fremtoning idet anlægget sandsynligvis vil kunne ses fra både fra vand- og landsiden. Marselisborg Lystbådehavn ligger i umiddelbar nærhed af den planlagte placering af udbygningen til Marselisborg Renseanlæg. Det vurderes, at placeringen af et nyt Marselisborg Renseanlæg på Østhavnen ikke vil medføre væsentlige men dog mindre negativ byarkitektoniske virkninger forudsat at anlægget etableres under hensyn til netop disse interesser. Vurderingen baseres på, at anlægget vil kunne indpasses i det nuværende by- og industrimiljø, der præger området. I begge alternativer indgår etableringen af bassiner ved Mårslet eller Malling. Bassinerne har en størrelse så der lokalt vil kunne være positive landskabelige virkninger. Store regnvandsbassiner vil med tiden kunne fremstå som større søer med positiv virkning på landskabet og vil kunne medvirke til at øge de rekreative muligheder

44 44 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS for borgerne. De konkrete effekter vil afhænge af detailindretningen samt af drift og pleje af anlæggene og deres omgivelser Grønne områder Regnvandsbassiner vil typisk blive placeret i forbindelse med grønne områder eller der vil søges skabt et grønt område omkring et nyanlagt regnvandsbassin. I forbindelse med nedlæggelsen af de små renseanlæg vil der anlægges regnvandsbassiner på de ryddede lokaliteter og der arbejdes i varianterne 4 og 5 med planer, der omfatter etablering af regnvandsbassiner ved Malling eller Mårslet til magasinering af overfladevand. Disse bassiner kan kombineres med etableringen af grønne områder. Det er relevant, at der skabes nye grønne områder hvilket vurderes som værende positiv virkning, men det vurderes ikke at være en væsentlig parameter i miljøvurderingen. Øvrige anlæg vil ikke være relevante i forhold til grønne områder, da der ikke er sammenfald eller permanente virkninger af renseanlæg og ledningsanlæg Geologisk særpræg Ved placering af bassiner, ledninger og andre tekniske anlæg tages højde for geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses under hensyn til disse områders karakteristika. De anlæg der etableres som følge af spildevandsplanen placeres for de synlige anlægs vedkommende i forbindelse med eksisterende by- og erhvervsområder - gælder Marselisborg Renseanlæg og Viby Renseanlæg. Egå Renseanlæg ændres ikke. Etablering af ledninger vil kun have en forbigående virkning på de geologiske interesser Der er således ikke væsentlige interessekonflikter mellem de geologiske særpræg og spildevandsplanen Skovrejsning/skovnedlæggelse Ved placering af bassiner, ledninger og andre tekniske anlæg tages højde for eksisterende skovområder, herunder fredskovsarealer. Nyanlæg indpasses således uden for skovene. Der er derfor ingen relevante virkninger af planen på eksisterende skovområder. Det mulige anlæg til behandling af oppumpet grundvand fra kildepladser ved Holme, Lyseng og Østerby (virkemiddel 3) indplaceres således at der ikke er konflikt med udpegningen af området til skovrejsning øst for det nuværende regnvandsbassin ved Tranbjerg. Det vurderes derfor, at planen ikke omfatter nogen væsentlige virkninger på skovrejsning Kulturhistoriske og arkæologiske forhold Ledningstraceet vil passere både det åbne land og byområder. I forbindelse med nedgravningen af ledninger vil der således være mulighed for, at der findes objekter af arkæologisk interesse. Idet begge planalternativer omfatter nedgravning af

45 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 45 ledninger til at lede spildevand fra de nedlagte renseanlæg i oplandet til de centrale renseanlæg i Marselisborg og Viby, vil dette være relevant i begge tilfælde. Ledningstraceet vil ligeledes passere sten- og jorddiger og fortidsminder og der skal derfor foretages en vurdering af sammenfald og konsekvenser. 6.2 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Dyre- og planteliv Vurderingen omfatter planens virkning på dyre- og planteliv i almindelighed og herunder virkningen på områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven og målsætningerne for dyre- og planteliv i vandområderne. Centralisering vil potentielt ændre på vandbalancen i flere vandløb, der mister tilførsel af renset spildevand fra oplandet. Dette kan få konsekvenser for vandløbenes fysiske tilstand, fauna og flora og kan påvirke tilstanden negativt, så der ikke kan opnås god økologisk tilstand (Giber Å, Fiskbæk, Aarhus Å). Lave vandføringer kan virke som funktionelle spærringer og reducere mulighederne for at vandløb kan rumme selvreproducerende fiskebestande. Optrængende saltvand i Brabrand Sø kan påvirke søens tilstand og fauna negativt og virke hæmmende overfor arter (både flora og fauna) der er sårbare overfor øget salinitet. Ligeledes vil spildevandsplanen medføre kortvarige indgreb i beskyttede naturområder, jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Eng- og mose-områder er sårbare overfor ændret hydrologi og derfor bør spildevandsplanens potentielle indvirkninger på områdernes tilstand vurderes. I øvrigt kan 3-beskyttet natur påvirkes midlertidigt i forbindelse med nedgravning af nye spildevands- og regnvandsledninger, ligesom eventuelle lækager vil kunne forurene områderne. Renovering af eksisterende eller etablering af nye regnvandsbassiner kan endvidere også være i konflikt med naturbeskyttelsesinteresser jf. naturbeskyttelseslovens 3. Disse forhold bør inddrages i miljøvurderingen og derfor er der foretaget en screening i forhold til overlap mellem de planlagte spildevandstraceer og arealer, der på nuværende tidspunkt er beskyttet jf. lovens 3. I screeningen er der anvendt en bufferzone på fem meter omkring spildevandsledningen (Bilag C og Bilag D). For regnvandsledninger er der analyseret for ledningsstrækninger gennem 3 beskyttede arealer og for regnvandsbassiner for areal overlap mellem planlagte regnvandsbassiner og 3 beskyttede arealer (Bilag F). Det er derfor væsentligt, at denne miljørapport klargør, hvor der vil være en påvirkning af naturtilstanden således, at der for disse områder kan søges om de fornødne dispensationer.

46 46 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Natura 2000 Spildevandsplanen vil berøre tre Natura 2000-områder, og derfor skal foretages en vurdering af, hvorvidt spildevandsplanen vil have væsentlig effekt på bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for de aktuelle Natura områder. Der skal i miljørapporten foretages en væsentlighedsvurdering af projektets potentielle effekter på Natura 2000-områderne med henblik på en vurdering af, om det er nødvendigt at foretage en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering jf. Habitatbekendtgørelsens 7. For bilag IV-arter er det relevant, at planens hovedkonsekvens omfatter en ændret udledning af renset spildevand og at der i anlægsfasen fortrinsvis vil være tale om nedgravning af spildevandsledninger, nedlæggelse af mindre renseanlæg samt etablering af regnvandsbassiner. Det kan således forventes, at kun bilag IV arter med relation til det akvatiske miljø potentielt vil kunne påvirkes. 6.3 Vand og jord Vådområder Lavbundsarealer udpeget som potentielt egnede som vådområder i gældende kommuneplan 2009 skal friholdes for byggeri og anlæg. Integrering af bassiner i vådområder kan være en løsning; men kræver nærmere vurdering. Der er dog ikke noget sammenfald mellem planlagte store centrale regnvandsbassiner og udpegede mulige vådområder. Det vurderes derfor at planen ikke kan medføre nogen væsentlige virkninger i forhold til eksisterende eller mulige vådområder. For såvel Alternativ 1 og Alternativ 2 med varianter af virkemidler vurderes det, at virkningen vil være svagt positiv men ikke væsentlig for udpegende mulige vådområder i Giber Å som følge af forbedret vandføring og forbedret vandkvalitet i åen i forhold til 0-alternativet Vandløb, søer og kystnære områder Planområdet ligger indenfor hovedvandoplandene 1.7 Aarhus Bugt og 1.9 Horsens Fjord. Centraliseringen af spildevandshåndteringen vil resultere i ændringer i vandføringerne i flere vandløb, som allerede er påvirkede af vandindvinding og de resulterende lave vandføringer kan virke som funktionelle spærringer. Nedlæggelse af de små, lokale renseanlæg vil kunne reducere stofbelastninger såvel som vandføringer i de berørte vandløb. Forskellene mellem alternativerne og de valgte løsninger til imødegåelse af lav vandføring kan være væsentlig og skal derfor undersøges/vurderes nærmere.

47 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 47 Flytningen af stofbelastning over vandskel/mellem recipienter vurderes tilsvarende. Separering af regnvand og spildevand medfører reduceret udledning af opspædet spildevand til recipienter, hvilket vurderes. Decentralisering af regnvandshåndtering flytter rensning og udledning af miljøfremmede stoffer (især fra vejvand) fra renseanlæg til bassiner, hvilket vurderes. Decentralisering af regnvandshåndtering flytter dele af fosfortilledningen fra renseanlæg til bassiner, hvilket vurderes Udledning af spildevand Planalternativernes konsekvenser for forventede udledte mængder af spildevand vurderes nærmere. De stofmæssige belastninger af de berørte recipienter som følger af alternativerne kombineret med virkemidlerne til imødegåelse af lave vandføringer kortlægges og sammenlignes. De stofmæssige vurderinger omfatter N, P, O og miljøfremmede stoffer (MFS). MFS vil blive vurderet kvalitativt, da der endnu ikke foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag til kvantificering af belastningen Jordforurening Ved placering af bassiner og omlægning af ledninger mv. skal det undersøges, om der skal foretages jordarbejder på forurenede grunde. Behov for jordflytning vurderes dog ikke at medføre væsentlig virkning i form af påvirkninger af jordforureninger, idet der ikke er registrerede forekomster i tilknytning til kendte anlæg, som planen regulerer. Da der altid vil være en risiko for at støde på jordforureninger i forbindelse med jordarbejder i forbindelse med f.eks. etablering af afskærende ledninger, vurderes der ikke at være væsentlig negativ virkning af planen for såvel Alternativ 1 som Alternativ 2. Tilsvarende vurderes planens regulering af kloaksaneringerne at have en ikke væsentlig negativ virkning Grundvand (forurening) Store dele af kommunen (i det åbne land) er OSD område. Forslaget til Vandplanens retningslinje 40 og 41 foreskriver, der ved placering og indretning af anlæg, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet skal tages særlige hensyn til beskyttelsen af grundvandsressourcen Der tages højde for grundvandsinteresser ifm. lokalisering, etablering og design af ledninger, bassiner og andre tekniske installationer m.v. Centraliseringen af spildevandsrensningen i såvel Alternativ 1 som Alternativ 2 vil medføre, at spildevandet som potentiel forureningskilde for grundvandet samles på færre delområder og dermed en positiv men ikke væsentlig virkning på grundvandet. I Alternativ 1 vil virkningen være ubetydeligt mere positiv end i Alternativ 2, da spildevandet samles på to mod tre anlæg. I såvel Alternativ 1 som Alternativ 2 flyttes spildevandsrens-

48 48 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS ningen fra mindre anlæg beliggende i OSD områder til en struktur hvor spildevandsrensningen kun sker i områder udpeget som områder med drikkevandsinteresser (OD) eller områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Som alternativ til udledning af regnvand via bassiner vil der ved separatkloakering anvendes nedsivning i lokalområdet. Ved nedsivning af regnvandet sker der en reduktion af belastningen af vandløbene, men en forøget belastning af grundvandet. I Miljøstyrelsens rapport om lokal afledning af regnvand konkluderes følgende: "En af de mulige problemer ved nedsivning af regnvand, der ofte diskuteres, er faren for forurening af grundvandet. Undersøger man det eksisterende datagrundlag, finder man imidlertid, at stofkoncentrationerne i afstrømmet regnvand oftest er så lave, at det ikke er rimeligt at tale om reel fare for grundvandsforurening. Desuden har jorden specielt i rodzonen så god en renseevne, at stofferne bliver effektivt tilbageholdt". "Når den miljømæssige påvirkning af nedsivning skal vurderes, bør en række forhold vurderes: forureningsgraden af vandet, der skal nedsives skal vandet infiltreres gennem en overflade med vegetation, eller skal det perkolere fra faskiner? Forureningsbelastningen bør sættes i relation til den aktuelle udnyttelse af grundvandet og til andre forureningskilder som f.eks. atmosfærisk nedfald, nedsivning via vejgrøfter og udsivning fra fælleskloakker under regn. Det vurderes derfor, at lokal nedsivning af regnvand kan indrettes på en måde så der ikke opstår betydende miljøpåvirkninger af jord og grundvand. I forbindelse med anlæg af bassiner skal det vurderes om det i OSD-områder mv. er behov for etablering af membran til beskyttelse mod nedsivning af spildevand og/eller mobilisering af eksisterende forurening. I forbindelse med sanering af utætte ledninger i kloaksystemet vil grundvandet blive friholdt fra udsivende spildevand. 6.4 Befolkning og menneskers sundhed Sundhed og levevilkår Centralisering reducerer omfanget af nabobelastning som følge af "naboskab" med et renseanlæg. Der er dog ingen væsentlig effekt i forhold til sundhed og levevilkår. Vandløb, der friholdes for renset spildevand vil have en bedre, hygiejnisk/mikrobiologisk tilstand, hvilket dog ikke vil have nogen væsentlig betydning

49 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 49 for sundhed og levevilkår for befolkningen. Centraliseringen vil samle størstedelen af spildevandsudledningerne til Aarhus Bugt i Alternativ 1 og til Aarhus Å og Aarhus Bugt i Alternativ 2. Spildevand udledt til Aarhus Å hygiejniseres ifølge planen. Spildevand, der eventuelt tilbagepumpes til Giber Å og Fiskbæk vil ikke blive hygiejniseret. Tilbagepumpningen af renset spildevand vil have størst betydning i forbindelse med lav vandføring i vandløbene. I eksempelvis Giber Å udgør andelen af renset spildevand på nuværende tidspunkt 3/4 af medianminimum vandføringen, men i det fremtidige scenario, hvor der tilbagepumpes 100 l/s, hvor andelen af renset spildevand udgøre 10/11 af medianminimumsvandføringen, Ændringen forventes dog ikke at få væsentlige konsekvenser for sundhed og levevilkår for befolkningen, da risikoen for aflastninger forsvinder i takt med separatkloakeringen og da der må forventes en vis tilbageholdelse af organisk materiale i de bassiner, som det rensede spildevand ledes til, inden det udledes til vandløbet. Ved Fiskbæk vil der ligeledes være en øget tilførsel af organisk materiale ved tilbagepumpning af 20 l/s i 180 dage og en endnu større tilførsel ved udvidelse af Malling Renseanlæg. Da tilledningen af renset spildevand vil ske i god afstand fra beboelse og da Fiskbæk nedstrøms forløber i markjorder, forventes ikke udledningen ikke at være til væsentlig risiko for mennesker sundhed eller levevilkår. De nye eller udbyggede renseanlæg i hhv. Alternativ 1 og 2 vil overholde alle krav til arbejdsmiljø. Planens regulering af kloaksaneringer af nedslidte kloaksystemer vil have en positiv men ikke væsentlig virkning på menneskers sundhed. 0-alternativet vil medføre fortsat drift på samme anlæg og vil på sigt kunne medføre væsentlige negative virkninger på menneskers sundhed og levevilkår i form at driftsproblemer i kloaksystemet og på renseanlæg. Der derfor ikke nogen væsentlig virkning i forhold til menneskers sundhed og levevilkår som følge af planens forslag om Alternativ 1 eller Friluftsliv/rekreative interesser Planforslagets centralisering af spildevandsrensningen på to anlæg vil afskære størstedelen af spildevandsudledningen til et nyt og forbedret bugtrør, der vil sikre forsat god badevandskvalitet i Aarhus Bugt trods øgede udledningsmængder. Spildevandsudledningen til Aarhus Å vil ophøre i Alternativ 1 og vil i begge alternativer sikre en god badevandskvalitet i Aarhus Å og Aarhus Havn. Centralisering af spildevandsrensningen på tre renseanlæg i Alternativ 2 omfatter en fortsat hygiejnisering af det rensede spildevand fra Viby Renseanlæg, således at der kan opretholdes en god badevandkvalitet i Aarhus Å og Aarhus Havn. Udledningerne fra det nuværende Marselisborg Renseanlæg vil øges, men vurderes ikke at ville medføre væsentlig virkning på badevandskvalitet og rekreative interesser i Aarhus Bugt. Begge alternativer omfatter varianter, hvor der etableres store centrale regnvandsbassiner, der vil kunne understøtte de rekreative interesser i lokalområderne og

50 50 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS dermed understøtte kommunens miljøhandlingsplan i opfyldelse af målsætning og lokal adgang til rekreative områder. Planens regulering af fremtidig regnvandsdisponering med etablering af op mod 100 lokale små regnvandsbassiner i forbindelse med separeringer af kloaksystemet vil også i et vist omfang understøtte rekreative interesser i lokalområderne. 0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende struktur og vil ikke have nogen virkninger i forhold til friluftsliv og rekreative interesser Materielle goder Udbygningen eller udflytningen af Marselisborg Renseanlæg kan have betydning for havnen og de omkringliggende arealers værdi. Planalternativerne kan forbedre værdien af naboområder til de renseanlæg, der nedlægges. 0-alternativets fastholdelse af nuværende struktur og efterfølgende nedslidning af anlæg vil kunne medføre en negativ men ikke væsentlig virkning på berørte materielle goder. Planen har i øvrigt ikke betydning for, hvad der kan opfattes som materielle goder og derfor vurderes punktet at være mindre relevant Svage grupper (f.eks. handicappede) Planen medfører ikke ændringer, som har særlig konsekvens for svage grupper, herunder handicappede. Dette punkt er derfor ikke relevant Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning) Planen medfører ikke en ændret risiko for brand, eksplosion, giftpåvirkning eller lignende og dette punkt er derfor ikke relevant. 6.5 Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) - anlæg og drift I forbindelse med anlægsarbejder kan der forekomme midlertidig støv- og aerosoldannelse. Disse påvirkninger er midlertidige og begrænsede i geografisk omfang og de vurderes derfor ikke nærmere. I forbindelse med udvidelsen af de centrale renseanlæg vil der blive sikret mod nærmiljøgener, f.eks. ved overdækning af relevante processer samt en effektivisering af luftrensningen, hvilket på sigt vil medføre en reduceret luftforurening.

51 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Lugt I planalternativet vil en eventuel udflytning og overdækning af relevante processer på et nyt Marselisborg Renseanlæg samt en effektiv luftrensning eliminere lugtgener fra Marselisborg Renseanlæg på anlæggets nuværende placering. Ligeledes vil nedlæggelsen af Åby og Viby Renseanlæg samt øvrige lokale renseanlæg eliminere de nuværende potentielle lugtgener, som kan forekomme nær disse renseanlæg. Planalternativet vil således medføre en positiv, men ikke væsentlig forbedring af forhold vedrørende lugt. Ikke væsentlig, da der allerede i dag er gjort en stor indsats for forebyggelse af lugtgener. Udbygningen af Marselisborg Renseanlæg og Viby Renseanlæg i alternativ 2 inkluderer, at der sikres effektivt mod nærmiljøgener, f.eks. ved en overdækning samt en effektiv ventilation og luftrensning af potentielle lugtkilder på anlægget. Disse tiltag vil mindske lugtgenerne i nærområdet ved Marselisborg Renseanlæg og Viby Renseanlæg. Ligeledes vil nedlæggelsen af Åby Renseanlæg og de små oplandsrenseanlæg betyde, at potentielle lugtgener i disse områder elimineres. Alternativets virkning på lugt vil således være positiv men ikke væsentlig, da der allerede i dag er gjort en stor indsats for at eliminere lugtgener ved anlæggene. 0-alternativet vil grundet Marselisborg Renseanlæg, Viby Renseanlæg og Åby Renseanlægs nære placering til bolig og rekreative områder såsom Marselisborg Lystbådehavn, Tangkrogen, Brabrandstien mv. medføre en væsentlig risiko for øgede lugtgener i berørte områder, da 0-alternativet forudsætter fortsat drift på nuværende anlæg og kloaksystemer samtidig med fortsat vækst i belastningen. Det samme gør sig gældende for de små lokale oplandsanlæg. 0-alternativet vil således medføre risiko for øgede lugtgener Emissioner fra evt. trafik Der vil være en midlertidig øget belastning fra anlægsaktiviteterne samt en øget trafik til de centrale renseanlæg hovedsagelig i Alternativ 1 hvor der indgår nyanlæg af Marselisborg Renseanlæg. Der vil derfor kunne forekomme en midlertidig stigning i trafikrelaterede emissioner. Imidlertid omfatter såvel Alternativ 1 som 2 en effektivisering af eksisterende anlæg ved centralisering på nye eller udbyggede centrale energineutrale anlæg med moderne teknologi. Derfor vurderes emissioner samlet set af ville reduceres i tilknytning til planens Alternativ 1 og 2. Forbedringerne vurderes dog at være ikke væsentlige i forhold til miljøvurderingen. 0- alternativet med fortsat drift og øget belastning på nuværende struktur vurderes på sigt at ville medføre en negativ men dog ikke væsentlig virkning på emissioner Støj og vibrationer Implementering af Alternativ 1 og 2, hvor der indgår etablering af nye afskærende ledninger, returledninger for renset spildevand samt udbygning eller nybygning af renseanlæg, vil medføre midlertidige støj og vibrationsgener for naboer til anlægsarbejderne. Anlægsarbejderne skal dog overholde gældende støjkrav og generne vurderes ikke at være væsentlige i forhold til miljøvurderingen.

52 52 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS I begge alternativer samles spildevandsrensningen på færre og moderniserede eller nye anlæg som forventes at medføre en reduktion i støjgener for naboer som helhed. Disse forbedringer vurderes dog ikke at være væsentlige for miljøvurderingen. I forbindelse med anlægsarbejder ved kloaksaneringerne kan der forekomme midlertidige støj- og vibrationsgener som ikke opvejes af driftsmæssige forbedringer i støj- og vibrationsgener for omgivelserne. Disse virkninger vil dog ikke være væsentlige. Samlet set vurderes planens alternativer at være neutrale i forhold til støj og vibrationer, hvilket også gælder 0-alternativet, hvor der ikke sker nyanlæg eller moderniseringer Lys og/eller refleksioner Planen forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i lys eller refleksion. Dette punkt vurderes derfor at være irrelevant. 6.6 Klimatiske faktorer Udledning af CO 2 Centralisering af spildevandsrensningen og decentraliseringen af regnvandshåndteringen ændrer på energiforbrug og forbrugsmønster. Der skal bruges energi på at kompensere tabt vandføring i Giber Å og Fiskbæk, pumpe spildevand i forbindelse med centraliseringen samt på at friholde Brabrand Sø for saltvandsindtrængning. Planens virkning på klimatiske faktorer er vurderet til at være væsentlig og er nærmere behandlet i Kapitel Ressourcer og affald Vandforbrug Vandforbruget vurderes ikke at være en væsentlig virkning som følge af planen. Begge alternativer forventes at medføre et mindre vandforbrug som følge af effektiviseringer af driften uden at dette har væsentlig betydning. I forbindelse med implementeringen af virkemidler til sikring af sommervandføring i Giber Å og Fiskbæk indgår tilbagepumpning af grundvand fra kildepladser i Holme, Lyseng og Østerby, som er afskrevet til drikkevandsformål. Disse bynære grundvandsmagasiner er ikke egnede til drikkevand og derfor indregnes anvendelse ikke som et forbrug af en anvendelig ressource Affald (genanvendelse) Etablering af bassiner og ledninger og nedlæggelse af renseanlæg mv. medfører i anlægsfasen en vis mængde bygningsaffald i en begrænset periode. Stigningen

53 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 53 vurderes at være begrænset og uden væsentlig betydning. Punktet vurderes derfor ikke at være relevant Kemikalier, miljøfremmede stoffer Brug af kemikalier/polymerer forventes at stige proportionalt med befolkningstilvæksten og belastningen på renseanlæggene i et omfang, der ikke vurderes at være væsentligt afhængigt af valg af planalternativ. Anvendelsen af hygiejnisering vil ved et skifte til UV behandling medføre et mindre forbrug af kemikalier, idet hygiejniseringen i dag foregår ved anvendelse af pereddikesyre. I øvrigt vurderes anvendelsen af pereddikesyre at give en bedre nedbrydning af miljøfremmede stoffer end UV-behandling, da den kemiske oxidation nedbryder cellerne og dermed også øger oxidationen af miljøfremmede stoffer bundet i cellerne. Punktet vurderes ikke nærmere Produkter, materialer, råstoffer Der bruges byggematerialer i anlægsfasen. Effekten vurderes ikke at være væsentlig. Alternativ 1 og 2 må forventes at give et større materialeforbrug end 0- alternativet, der vil være neutralt Jordbalance Ved bassinetablering, omlægning af ledninger mv. vil der kunne forekomme overskudsjord. Konsekvenserne vurderes at være begrænsede og ikke væsentlige. 0- alternativet vil være neutralt, mens begge alternativer vil medføre en mindre virkning på jordbalancen Trafikmønstre/afvikling/belastning Der forventes ikke væsentlige ændringer i transportmønstre og trafik som følge af planen. Der vil dog sandsynligvis forekomme øgede trafikmængder til de tilbageværende/udbyggede renseanlæg, hvor adgangsforhold dog kan optimeres så gener for naboområder begrænses. I 0-alternativet vil generne forekomme mere spredt. Konsekvenserne vurderes at være begrænsede og neutrale i forhold til en sammenligning af alternativerne Arealforbrug Der skal bruges arealer til anlæg af bassiner i forbindelse med virkemidler 4 og 5. Anlæg af det nye Marselisborg Renseanlæg vil kræve arealer på Østhavnen. Alternativ 1 med varianter vil således kræve inddragelse af areal på Østhavnen og ligeledes vil Alternativ 2 variant 2b, 2c, 2d og 2e kræve inddragelse af arealer til bassiner ved Malling og Mårslet.

54 54 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Planen for regnvandsdisponering omfatter lokalisering af 16 større "centrale fællesbassiner og cirka 100 mindre bassiner, der ligeledes vil lægge beslag på arealer til disse bassiner. Generelt indeholder Regnvandsdispositionsplanen så få og så store bassiner som muligt udover de centrale fællesbassiner. Arealforbruget er relativt mindre jo større bassiner der anlægges. Ingen af arealinddragelserne vurderes dog at give anledning til væsentlige virkninger Slamhåndtering Slamhåndtering er ikke omfattet af spildevandsplanen. Punktet er derfor ikke relevant.

55 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 55 7 Miljøvurdering De enkelte alternativer og varianter kan have både positive og negative effekter på de enkelte miljøforhold. Et overblik over disse effekter er givet i Tabel 7-1, Tabel 7-2 og Tabel 7-3 for de tre alternativer (1, 2 og 0) i kombination med de relevante virkemidler samt for planens regulering af kloaksanering og regnvandsdisponering, der er vurderet uafhængig af alternativerne for renseanlægsstruktur. I tabellerne er kun de miljøvurderingskriterier, der er væsentlige (vurderet ++, +++, eller ) omtalt i dette kapitel. Ikke væsentlige miljøvurderingskriterier (vurderet 0, + eller ) er omtalt i Kapitel 6. Tabel 7-1 Sammenfatning af miljøvurderingen for plan-alternativet (alternativ 1) med varianter (jf. tabel 4-1). + angiver en positiv effekt, angiver en negativ effekt og 0 angiver "Ingen effekt". Effekten er gradueret med et, to eller tre +/ 'er. Virkninger vurderet som 0, + eller er ikke væsentlige og virkninger vurderet som ++, +++, eller er væsentlige. Kvalitativ Miljøvurdering 0-alt. 1a 1b 1c 1d 1e Landskab Landskabelig/Byarkitektonisk værdi Grønne områder Geologisk særpræg Skov Kultur og Arkæologi 0 Biologisk mangfoldighed, Flora og fauna Dyre- og planteliv Natura Vand og jord Vådområder Vandløb, søer og kyst Udledning af spildevand Jordforurening 0 Grundvand Befolkning og menneskers sundhed Sundhed og levevilkår Rekreative interesser Materielle goder Svage grupper Risici Luft Luftforurening, anlæg/drift Lugt

56 56 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Emissioner Støj og vibrationer Lys og refleksioner Klima CO 2-udledning Ressource og affald Vandforbrug Affald (genanvendelse) Kemikalier, MFS Produkter, materialer og råstoffer 0 Jordbalance 0 Trafikmønstre/afvikling/belastning Arealforbrug 0 Slamhåndtering Tabel 7-2 Sammenfatning af miljøvurderingen for Alternativ 2. + angiver en positiv effekt, angiver en negativ effekt og 0 angiver "Ingen effekt". Effekten er gradueret med et, to eller tre +/ 'er. Virkninger vurderet som 0, + eller er ikke væsentlige og virkninger vurderet som ++, +++, eller er væsentlige. Kvalitativ Miljøvurdering 0-alt. 2a 2b 2c 2d 2e Landskab Landskabelig/Byarkitektonisk værdi Grønne områder Geologisk særpræg Skov Kultur og Arkæologi 0 Biologisk mangfoldighed, Flora og fauna Dyre- og planteliv Natura Vand og jord Vådområder Vandløb, søer og kyst Udledning af spildevand Jordforurening 0 Grundvand Befolkning og menneskers sundhed Sundhed og levevilkår Rekreative interesser Materielle goder Svage grupper Risici Luft Luftforurening, anlæg/drift Lugt Emissioner Støj og vibrationer Lys og refleksioner Klima CO 2-udledning Ressource og affald Vandforbrug Affald (genanvendelse) Kemikalier, MFS Produkter, materialer og råstoffer 0 Jordbalance 0 Trafikmønstre/afvikling/belastning Arealforbrug 0 0 Slamhåndtering

57 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 57 Tabel 7-3 Sammenfatning af miljøvurderingen for kloaksanering og regnvandsdisponering. + angiver en positiv effekt, angiver en negativ effekt og 0 angiver "Ingen effekt". Effekten er gradueret med et, to eller tre +/ 'er. Virkninger vurderet som 0, + eller er ikke væsentlige og virkninger vurderet som ++, +++, eller er væsentlige. Kvalitativ Miljøvurdering 0-alt. Sanering Regnvandsdisponering Landskab Landskabelig/Byarkitektonisk værdi Grønne områder Geologisk særpræg Skov Kultur og Arkæologi 0 0 Biologisk mangfoldighed, Flora og fauna Dyre- og planteliv Natura Vand og jord Vådområder 0 0 Vandløb, søer og kyst Udledning af spildevand ++ Jordforurening 0 0 Grundvand 0 0 Befolkning og menneskers sundhed Sundhed og levevilkår + 0 Rekreative interesser Materielle goder + + Svage grupper Risici Luft Luftforurening, anlæg/drift 0 0 Lugt 0 0 Emissioner 0 0 Støj og vibrationer 0 0 Lys og refleksioner Klima CO 2-udledning Ressource og affald Vandforbrug 0 0 Affald (genanvendelse) Kemikalier, MFS Produkter, materialer og råstoffer 0 0 Jordbalance 0 Trafikmønstre/afvikling/belastning Arealforbrug 0 0 Slamhåndtering Landskab Landskabelig værdi I Alternativ 1 og Alternativ 2 indgår der placering af store bassiner ved Malling og Mårslet til opmagasinering af regnvand for kompenserende tilførsel af vand til hhv. Giber Å og Fiskbæk i tørre perioder. Ved etablering af bassinerne er det vigtigt, at dette gøres på en måde, så bassinerne fremstår som en integreret del af landskabet uden væsentlige dæmningsanlæg, der vil fremstå som unaturlige. Overholdes disse

58 58 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS principper i forbindelse med etableringen vurderes bassinerne at kunne få en positiv landskabelig virkning, hvor virkningen vil være størst, hvis der etableres bassiner både ved Malling og ved Mårslet. I forhold til tilstandsfredningerne ved Giber Å og Brabrand Stien er det væsentligt, at planens anlægselementer etableres foreneligt med fredningsbestemmelserne. Ved Brabrand Stien vil et eventuelt anlagt stemmeværk i Aarhus Å umiddelbart nedstrøms for Brabrand Sø skulle behandles jf. fredningsbestemmelserne, hvis dette placeres indenfor fredningen. Separatkloakering giver mulighed for lokal, rekreativ anvendelse af regnvandet, f.eks. ved etablere regnvandssøer med så naturlig en udformning som mulig, således at præget af teknisk anlæg reduceres. Indpasses disse søer under hensyn til den landskabelige virkning vurderes kloaksepareringen og den tilknyttede regnvandsdisponering af ville have en positiv virkning på landskabet Kulturhistoriske forhold I forbindelse med den indledende screening af tracé for nedgravning af rørledninger er der fundet 25 steder, hvor tracé for afskærende spildevandsledninger vil krydse udpegede sten- og jorddiger, der er beskyttet jf. Museumslovens 29a. Koordinaterne for disse krydsninger er angivet i Bilag E. Etableringen af returledninger for renset spildevand til Giber Å og Fiskbæk vil blive ført i samme ledningstracé som afskærende spildevandsledninger, hvorfor varianterne 1a - 1c vil have den samme virkning. Etableringen af varianterne 1d og 1e inkluderer også etablering af ledning for pumpning af grundvand til Giber Å og Fiskbæk, hvorfor virkningen på mulige kulturhistoriske værdier er større i disse varianter. Virkningerne af Alternativ 2 vil være mindre, da der skal etablere færre afskærende ledninger, da Viby Renseanlæg bibeholdes. Ligeledes her vil virkningen af variant 2a - 2c være den samme og virkningen af variant 2d og 2e vil være større, da det inkluderer etablering af rørledning for grundvand til vandløbene. Det vil således i forbindelse med projekteringen være nødvendigt at søge om dispensation til at foretage en midlertidig ændring i de beskyttede diger. Screeningen viste i øvrigt ikke sammenfald mellem traceet for spildevandsledningen og andre fortidsminder (beskyttet jf. Museumslovens 29e). I henhold til Museumslovens 4 kap. 8 skal Aarhus Vand i forbindelse med alle anlægsarbejder underrette det lokale museum for at sikre eventuelle arkæologiske interesser. Sikringen af de arkæologiske interesser kan her ske ved, at anlægsarbejdet vurderes og behandles jf. Museumslovens bestemmelser. Eventuelle interessante fund vil så 4 LBK nr af 14/12/2006

59 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 59 løbende blive vurderet - og anlægsarbejdet vil blive stoppet midlertidigt - hvis det viser sig at være nødvendigt. Risikoen for at støde på arkæologiske fund øges jo større anlægsarbejder, der gennemføres i de centrale bydele, og den eventuelle negative effekt af gravearbejdet vil øges med graden af lednings- og anlægsarbejder. 7.2 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Plante- og dyreliv Som det fremgår af Bilag D, vil trace for rørledninger for pumpning af spildevand, returpumpning af renset spildevand og ledninger for sekunda grundvand berøre 19 arealer med beskyttede naturtyper. Disse områder omfatter syv søer, ni arealer med eng og tre arealer med mose. I alt berøres potentielt 552 m 2 sø, m 2 eng og m 2 mose. Derforuden vil tracéet for rørledningerne desuden krydse 17 vandløb. Ledningstrace for regnvandsledninger og placeringen af regnvandsbassiner vil som det fremgår af Bilag F potentielt berøre en række 3 arealer. Størst potentiel konflikt er der med beskyttede enge hvor ca. 500 m regnvandsledning skal føres igennem og hvor ca. 10 ha regnvandsbassiner planlægges anlagt. 3 beskyttede moser berøres potentielt af 75 m ledning og omtrent 8 ha regnvandsbassiner. Eksisterende regnvandsbassiner der planlægges ændret og udvidet medfører også at der i forbindelse med disse skal søges dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 i forbindelse med anlæg ved omkring 65 regnvandsbassiner (Bilag F). Ledningstraceet vil ofte løbe langs veje eller anden infrastruktur og dermed vil det på langt størstedelen af strækningen ikke påvirke beskyttet natur. Ved nogle 3- beskyttede områder vil ledningstraceet kunne tilpasses, således at det ikke rammer de områder, der ligger som beskyttet natur. Mens det andre steder vil være nødvendigt at grave igennem 3-områderne. I nogle tilfælde, for eksempel ved vandløb, kan spildevandsledningen eventuelt lægges ved hjælp af styret underboring. I alle tilfælde, hvor der vil ske en påvirkning af de 3-beskyttede naturområde, er det nødvendigt at søge om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller gennemføre afværgeforanstaltninger. Denne dispensation kan meddeles af myndigheden, i dette tilfælde Aarhus Kommune, jf. lovens 65 og vil ske i forbindelse med myndighedsarbejdet ved gennemførelse af anlægsarbejderne. I forbindelse med den endelige placering af ledningstraceer for spildevands- og regnvandsledninger vil konflikten med beskyttede naturområder søges minimeret mest muligt og vil således være mindre end vurderet i Bilag D og Bilag F. Kloaksaneringsplanen og regnvandsdispositionsplanen vil medføre større bevarelse af vand i lokalområderne og vil desuden resultere i færre overløb af fortyndet spildevand.

60 60 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Flere regnvandsbassiner i lokalområderne vil understøtte plante- og dyrelivet i et vist omfang, da regnvandsbassiner kan være udmærkede levesteder for f.eks. padder og andet akvatisk dyre- og planteliv. Samlet vurderes plante- og dyrelivet at blive gunstig påvirket af hovedforslagets eller alternativets gennemførelse, da de gunstige virkninger af færre overløb af fortyndet spildevand til lokale recipienter, større bevarelse af vand i lokalområderne og herunder etablering af flere regnvandsbassiner at opveje de midlertidige negative virkninger i forbindelse med etablering af ledninger og regnvandsbassiner Natura 2000 N59 - Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 ligger i forbindelse med Fiskbæk, der dræner området ved Malling. Ved nedlæggelse af Malling Renseanlæg og pumpning af spildevandet til Marselisborg Renseanlæg, vil der ske en reduktion i vandføringen i Fiskbæk. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 59 har dog udelukkende sangsvane på udpegningsgrundlaget. Det er usandsynligt, at en potentiel reduktion i vandføringen i Fiskbæk vil medføre en negativ væsentlig påvirkning af sangsvanens bevaringsstatus eller af Natura 2000-område nr. 59 i det hele taget. Sangsvane vil potentielt kunne drage fordel af en reduceret næringsstofbelastning af Kysing Fjord, hvis det bevirker, at den rodfæstede undervandsvegetation får bedre vækstbetingelser og dermed spreder sig i fjorden. En stor dækningsgrad af undervandsplanter i fjorden vil øge fødeudbuddet for sangsvane. Spildevandsplanens reguleringer af saneringer af kloaksystemerne med en separering af regnvand og spildevand vil, når disse gennemføres i Malling, medføre en positiv omend svag virkning på udpegningsgrundlaget for Kysing Fjord idet næringsstofbelastningen vil reduceres. Hvis der vælges en løsning, der omfatter tilbagepumpning af renset spildevand (20 l/s) i 180 dage til Fiskbæk, vil det betyde en ekstra tilførsel af organisk stof (7.372 kg COD/år) og total fosfor (53 kg TP/år) sammenlignet med det fremskrevne 0- alternativ (6.699 kg COD/år; 39 kg TP/år). Etablering af bassin ved Malling vil ligeledes øge tilførslen af fosfor (58 kg TP/år) til Fiskbæk sammenlignet med det fremskrevne 0-alternativ. Udvidelse af Malling Renseanlæg vil give en yderligere belastning af Fiskbæk og dermed af Kysing Fjord på kg COD/år, kg TN/år og 79 kg TP/år, hvormed det samlede bidrag til Kysing Fjord via Fiskbæk vil udgøre til kg COD/år, kg TN/år og 137 kg TP/år. En øget tilførsel af næringsstoffer til fjorden kan øge algevæksten eller vedholde fjorden i den nuværende eutrofierede tilstand. Idet næringsstofpåvirkning er en af de væsentligste trusler mod områdets naturværdi og den gunstige bevaringsstatus af sangsvanen, må det forventes, at en øget udledning af næringsstoffer kan påvirke fjordens tilstand i negativ retning. I denne sammenhæng er det særligt relevant, at fjorden er delvis afsnøret fra kyststrækningen og dermed har en mindre vandudskiftning end den åbne kystlinje.

61 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 61 N233 - Brabrand Sø Natura 2000-område nr. 233 omfatter Brabrand Sø og de nærliggende arealer. Her omfatter de potentielle effekter en reduktion i vandføringen i Aarhus Å og en heraf afledt risiko for indtrængen af saltvand i Brabrand Sø. Indtrængen af saltvand i Brabrand Sø må vurderes, at være en væsentlig påvirkning. Vurderes alene på effekterne af Alternativ 1 og 2 i forhold til Brabrand Sø og Aarhus Å, så vil Alternativ 1 i alle tilfælde resultere i en reduceret vandføring i Aarhus Å idet såvel Viby Renseanlæg som Åby Renseanlæg nedlægges, mens Alternativ 2 sikrer fortsat tilførsel af vand til Aarhus Å nedstrøms Brabrand Sø idet Viby Renseanlæg bevares og udbygges. Viby Renseanlæg vil udlede renset spildevand til Aarhus Å og Døde Å. Døde Å munder ud i Brabrand Sø. På nuværende tidspunkt udleder Viby Renseanlæg til Aarhus Å ved et punkt 100 meter nedstrøms for Brabrand Sø. Ved udledninger over 600 l/s ledes vandmængden, der overstiger de 600 l/s, til Døde Å i stedet for Aarhus Å. Den fremtidige øgede udledning fra et udbygget Viby Renseanlæg i Alternativ 2 vil primært ske til Aarhus Å, for at friholde Brabrand Sø for mest muligt fosfor. Den største trussel i forhold til Brabrand Sø som følge af centraliseringen af spildevandsrensningen i Aarhus vurderes at være indtrængning af saltvand i forbindelse med lave vandføringer i Aarhus Å kombineret med høj vandstand i Kattegat. Da Alternativ 2 med udbygget Viby Renseanlæg altid vil sikre en tilledning af vand til Aarhus Å, som er større end i 0-alternativet, så vil dette alternativ ikke øge risikoen for saltvandsindtrængning i Brabrand Sø. Truslen om indtrængende saltvand er således kun aktuel i forhold til Alternativ 1, hvor Viby Renseanlæg og Åby Renseanlæg nedlægges og al spildevandsrensning samles på Egå og Marselisborg Renseanlæg. I planerne for Alternativ 1 arbejdes med muligheden for at etablere et stemmeværk ved udløbet af Brabrand Sø for at hindre saltvand i at trænge ind i søen. I forbindelse med en eventuel etablering af stemmeværk i Aarhus Å er det relevant om stemmeværket etableres indenfor eller udenfor Natura 2000 området. Etablering af et stemmeværk indenfor Natura 2000-området kan bevirke, at der skal foretages en Natura 2000-konskvensvurdering, hvis der kan forekommer væsentlige påvirkninger i forbindelse med anlægsarbejdet. På nuværende tidspunkt er naturtilstanden i Brabrand Sø ikke tilfredsstillende, hvilket skyldes høj næringsstofbelastning, og i forslaget til vandplanen er søens økologiske tilstand angivet som dårlig. Vurderet i forhold til næringsstofbelastning er Alternativ 1 den mest fordelagtige i forhold til opnåelse af god økologisk tilstand i Brabrand Sø, idet dette alternativ medfører, at der ikke ledes renset spildevand fra Viby Renseanlæg til søen. Spildevandsplanens regulering af saneringer af kloaksystemet omfatter separeringer af systemet i Brabrand på sigt. Separeringerne vil medføre en reduceret belastning af Natura 2000 området med næringsstoffer, da overløb af fortyndet spildevand vil ophøre. Dette vurderes at ville medføre en gavnlig effekt på udpegningsgrundlagets bevaringsstatus.

62 62 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS N234 - Giber Å Natura 2000-område nr. 234 omfatter Giber Å, hvor der allerede er en reduceret vandføring som følge af vandindvinding og hvor vandføringen potentielt kan reduceres yderligere som følge af den centraliserede spildevandsrensning. Flere varianter af alternativerne er lavet med henblik på at sikre vandføringen i Giber Å. Et af disse omfatter oppumpning af grundvand til udledning i vandløbet. Da grundvandet i nogle områder og nogle jordlag kan indeholde høje koncentrationer af kvælstof, er det vigtigt at kende koncentrationen af kvælstof i det oppumpede grundvand. I forhold til drikkevand er grænsen for indhold af nitrit og nitrat sat til 50 mg/l, hvilket svarer til godt 15 mg N/l. Denne koncentration er højere end koncentrationen af kvælstof i renset spildevand og dermed er der en reel risiko for at udpumpning af grundvand vil medføre en yderligere kvælstofbelastning af Giber Å og Aarhus Bugt. Kemiske analyser af vandprøver fra de eksisterende boringerne ved Østerby Kildeplads viser dog lave koncentrationer af både ammonium og nitrit/nitrat. I forhold til vandføringen i Giber Å vil både Alternativ 1 og 2 medføre en reduceret tilledning af vand til Giber Å i forhold til 0-alternativet. I 0-alternativet forventes tilførslen af renset spildevand at udgøre m 3 /år i år De to varianter af alternativer, som giver den største udledning af vand til Giber Å, omfatter tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand i 180 dage, hvilket svarer til m 3 /år. Denne vandmængde er dog større end tilførslen af renset spildevand til Giber Å i 2005 ( m 3 /år). Det vurderes derfor, at tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand i 180 dage er tilstrækkelig til at sikre forudsætningerne for god bevaringsstatus, så længe der ikke sker en øget indvinding af grundvand fra vandløbsoplandet. Dette gælder også selvom 20 l/s ledes videre til Fiskbæk i stedet. Hvis der sker en øget indvinding af grundvand vil tilbagepumpningen af spildevand skulle modsvare denne. I dag foretages kompenserende udpumpning af grundvand til Giber Å i tørre perioder for at modvirke en forringelse af bevaringsstatus for naturtypen vandløb indenfor Natura 2000-området. Saneringer af kloaksystemerne i Mårslet og Beder vil medføre en positiv virkning på udpegningsgrundlaget i Giber Å, da hændelser med overløb af fortyndet spildevand vil ophøre. Bilag IV-arter Det vurderes, at centraliseringen af spildevandsrensningen ikke vil medføre en ændring i belastningen af Aarhus Bugt i et omfang, der vil have betydning for marsvin. Den tykskalledes malermusling kræver god vandkvalitet og derfor er den sårbar overfor udledninger af organisk stof. Dette gælder såvel udledninger af regnbetingede spildevandsudløb, suspenderet stof i vejvand og suspenderet stof eroderet fra dyrkede marker og vandløbsbrinker. I forhold til centraliseringen af spildevandsrensningen sker der ikke en påvirkning af de to nævnte vandløb (Lystrup Å og Lyngbygårds Å), men i den fremtidige planlægning af separat kloakering.

63 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 63 I forbindelse med anlægsarbejdet kan der potentielt ske påvirkning af raste- og yngleområder for padder, men det præcise omfang kan først vurderes ved detailprojekteringen. 7.3 Vand Planforsalget omhandler overordnet set tre separate temaer, som alle er relaterede til vand: Renseanlægsstruktur og centralisering af spildevandsrensningen Kloaksanering og separering Regnvandshåndtering og lokal afledning af regnvand Centralisering af spildevandsrensningen og dermed flytning af det rensede vand ud af oplandene omfatter store vandmængder og har permanent karakter, hvilket reflekteres i konsekvensernes karakter og skala. Konsekvenserne berører såvel de afgivende som de modtagende vandområder (vandløbssystemerne Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk samt Aarhus Bugt). Centralisering af rensestrukturen vil potentielt ændre på vandbalancen i de tre nævnte vandløbssystemer, idet vandløbene mister tilførsel af renset spildevand fra renseanlæggene i Tranbjerg, Beder og Mårslet (Giber Å - begge alternativer), Malling (Fiskbæk - begge alternativer - vurderes også bibeholdt) samt Åby og Viby (Aarhus Å - kun Alternativ 2). Tabet vil have konsekvenser for vandløbenes fysiske, kemiske og biologiske tilstand (fauna og flora) og kan påvirke tilstanden i vandløbene negativt, så der ikke kan opnås eller fastholdes god økologisk tilstand. Lave vandføringer og resulterende lave vandstande, vil kunne virke som funktionelle spærringer for blandt andet gydende fisk samt for fisk, der fouragerer og migrerer i vandløbene (til og fra gydepladser) således, at selvreproducerende bestande af fisk ikke kan opnås i vandløbene. I denne sammenhæng er det også relevant, at der fremover forventes skærpede krav til vandløbenes vandføring og egnethed i øvrigt for fiskefauna, idet det ventes, at de næstkommende vandplaner ( ) vil omfatte miljømål for fisk og evt. vandplanter. Centraliseringen vil endvidere kunne påvirke de hygiejniske forhold, stofudledninger/belastninger i vandløb, i Aarhus Bugt/Norsminde Fjord samt grundvandsforhold og vådområder. Alle de nævnte aspekter af planforslagets konsekvenser for vandmiljøet gennemgås i det følgende:

64 64 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Vandløb Når rensningen af spildevand centraliseres på to eller tre renseanlæg reduceres afstrømningen i de hidtidige recipienter for det rensede spildevand: Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk. Giber Å En vurdering af fiskebestanden og miljøtilstanden i Giber Å fra 2009(6) konkluderer, at fiskebestanden i Å-systemet er i dårlig tilstand og ikke i tilstrækkelig grad er selvreproducerende til trods for, at der findes velegnede fysiske forhold og et pænt antal potentielle gydebanker. Det angives, at hovedårsagerne er en reduceret, indvindingspåvirket (drikkevand mv.) vandføring og dårlig vandkvalitet pga. tilledning af en stor andel renset spildevand indeholdende organisk stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer mv. Forudsætninger for, at Giber Å kan rumme selvreproducerende bestande af ørreder er, at der findes egnede grusbanker til gydning (vandstand 10 cm +) og at vandløbet er varieret med høller og stryg og egnede skjulesteder for yngelen: Strømlæ, overhængende bredvegetation, vandplanter, store sten og grus mv.. Derudover skal vandløbet have en god kemisk vandkvalitet med et højt iltindhold og beherskede vandtemperaturer (optimale betingelser mellem 9-18 C). Da iltopløseligheden er maksimal ved 4 C, betyder det, at der om sommeren er sammenfald mellem lav vandføring og lave iltkoncentrationer samtidig med, at iltbehovet stiger med stigende vandtemperaturer, hvorfor sommeren kan være kritisk for ørredens tilstand. Også derfor er ørreden sårbar overfor lave miniminimumsvandføringer. Aarhus Kommune har vurderet, at en selvreproducerende ørredbestand kræver en minimumsvandføring i toppen af Giber Å-system på l/s. De øvrige forhold vurderes allerede at være til stede på i hvert fald de nedre strækninger øst for Vilhelmsborg - dvs. velegnede, varierede fysiske forhold og tilsvarende kemisk tilstand. Ved en minimumvandføring i Giber Å på 100 l/s beregnes minimumsvandstande mellem 15 og 25 cm på betydelige strækninger af vandløbet. Dette skønnes at være absolutte minimumsvandstande som forudsætning for, at der kan opretholdes en god økologisk tilstand i vandløbet. Samtidig vurderes det dog som værende i underkanten af det acceptable, og niveauet forudsætter, at der sikres varierende fysiske forhold med såvel mere lavvandede partier som dybere partier, hvis ikke det kun skal være god tilstand i de nederste dele af åen. En nærmere vurdering af om det er muligt på baggrund af Q min på 100 l/s bør udarbejdes på baggrund af lokal viden og feltundersøgelser/kortlægninger af de eksisterende, fysiske forhold og variationerne heri. Ved yderligere at øge minimumvandføring til hhv. 150 og 200 l/s er det beregnet at minimumvandstanden i vandløbet generelt øges til mellem 30 og 35 cm. Disse vandføringer vil skabe et bedre og mere sikkert grundlag for at kunne sikre god

65 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 65 økologisk tilstand. Også på dette vandføringsniveau skal der sikres fysiske varierende forhold med såvel lavere og dybere partier, forskellig skjul, substrat typer mm. Den nuværende minimumsvandføring er 45 l/s, hvor de 35 l/s er renset spildevand fra Tranbjerg, Mårslet og Beder Renseanlæg. Med nedlæggelsen af disse vil den resulterende minimumsvandføring blive endog meget lav og det vurderes at være usandsynligt, at åen vil kunne huse en selvreproducerende ørredbestand med så begrænsede afstrømninger. Giber Å tilføres aktuelt vand fra magasinet "Tranbjerg Mose" samt supplerende grundvand efter behov. Aarhus Kommune har i juni 2012 undersøgt effekten på minimumsvandføringen i Giber Å ud fra, at der pumpes 60 l/s til det eksisterende regnvandsbassin ved Tranbjerg i en periode på 6 måneder om året, hvorfra der afledes vand til vandløbet i mangelperioder. Resultaterne viser at en Q min på 90 l/s kan opretholdes, hvis magasinet holdes på m 3 (ved denne størrelse beskyttes magasinet mod for store udsving i vandstand, som vil kunne give vandområdet et udpræget teknisk præg og som samtidig kan skade den indvandrede flora/fauna). Med direkte pumpning vil der kunne opretholdes en Q min på 70 l/s. I marts 2012 er der gennemført beregninger af manglende vandmængder i forhold til opnåelse af minimumsvandføringer (Q min ) på 100, 120 hhv. 140 l/s ved Fulden. Beregningerne er suppleret med vurderinger af driftstid for pumper (for renset spildevand hhv. grundvand) samt magasinstørrelser. Det samlede billede af Giber Ås resulterende vandføringer og de miljømæssige konsekvenser heraf (for de enkelte alternativer med virkemidlerne 1,3 og 4 jf. tabel 4.1) viser følgende 5 : Tabel 7-4 De beregnede vandføringer i Giber Å i de enkelte alternativer og under forudsætning af de forskellige virkemidler. Variant a Virkemiddel Centralisering på 2 Renseanlæg (Q min) Centralisering på 3 renseanlæg (Q min) Fremskrivning af 0- alternativet (Q min) 1: renset spildevand øverst i vandløbet 110 l/s 110 l/s 45 l/s + 7 l/s* b c d 1: renset spildevand øverst i vandløbet 1: renset spildevand øverst i vandløbet 3: sekunda grundvand fra Lyseng mv. 4: regnvand fra 130 l/s 130 l/s 45 l/s + 7 l/s* 130 l/s 130 l/s 45 l/s + 7 l/s* 110 l/s 110 l/s 45 l/s + 7 l/s* 5 Beregningen er ikke helt korrekt, idet der ikke er taget hensyn til, at det rensede spildevand aktuelt tilledes på 3 lokaliteter.

66 66 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Mårslet e 3: sekunda grundvand fra Lyseng mv. 4: regnvand fra Mårslet 110 l/s 110 l/s 45 l/s + 7 l/s* * Skønnet øget tilledning af renset spildevand fra renseanlæg som følge af øget belastning ved befolkningsvækst på 20 % frem til 2062 Som det fremgår for Giber Å alene betragtet vil alle varianter af Alternativ 1 og 2 sikre en øget minimumsvandføring i Giber Å på 2,1-2,5 gange den nuværende minimumsvandføring. Varianter b og c, hvor tilbagepumpet renset spildevand fra enten Marselisborg eller Viby Renseanlæg tilføres udelukkende Giber Å og ikke Fiskbæk, giver den bedste minimumsvandføring i Giber Å som er 20 l/s bedre end de øvrige varianter. Alle varianter vil sikre en minimumsvandføring som er bedre end den kritiske tærskelværdi på 100 l/s for opretholdelse af en selvreproducerende ørredbestand. 0-alternativet fremskrevet til 2062 med en øget belastning på Trankær, Mårslet og Beder renseanlæg på omkring 20 % medføre en minimumsvandføring, der er 7 l/s større end i dag, hvor den er 45 l/s hvoraf 35 l/s er renset spildevand. Minimumsvandføringen i 0-alternativet er således skønnet til 52 l/s mod 45 l/s i dag. Fiskbæk I Fiskbæk er den nuværende minimumsvandføring ikke kendt, men den skønnes at være nogle få l/s. De beregnede vandføringer i Fiskbæk er vist i Tabel 7-5. Tabel 7-5 De beregnede vandføringer i Fiskbæk i de enkelte alternativer og under forudsætning af de forskellige virkemidler. Variant a b c d e Virkemiddel 2: renset spildevand øverst i vandløbet 5: regnvand fra Malling 5: regnvand fra Malling 6: renset spildevand fra bibeholdt Malling Renseanlæg 5: regnvand fra Malling 5: regnvand fra Malling 6: renset spildevand fra bibeholdt Malling Renseanlæg Centralisering på 2 Renseanlæg (Q min) Centralisering på 3 renseanlæg (Q min) +20 l/s +20 l/s +20 l/s* +10 l/s +10 l/s +20 l/s* +37 l/s +37 l/s +20 l/s* +10 l/s +10 l/s +20 l/s* +37 l/s +37 l/s +20 l/s* Fremskrivning af 0- alternativet (Q min) * I 0-alternativet antages en fuld udnyttelse af kapacitet på PE på Malling Renseanlæg, hvilket skønnes til at medføre en udledning af ca. 20 l/s renset spildevand

67 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 67 DHI har i marts 2012 beregnet minimumsvandføringsbehovene for at sikre en vandstand i Fiskbæk på 20 cm - dvs. bækken kan huse en selvreproducerende ørredbestand (7). Beregningerne viser, at en vandstand overalt på 20 cm kræver endog meget høje vandføringer (varierende mellem l/s afhængigt af ruheden i vandløbet). Det vurderes at være mere realistisk at sigte efter, at den nederste halvdel af bækken har en vandstand på 20 cm, hvilket kræver vandføringer mellem 20 og 85 l/s afhængigt af ruheden. Forudsat grødeskæringen begrænses, vurderes det, at begge virkemidlerne 2 og 6 kan benyttes alene; mens virkemiddel 5 ikke alene vil være tilstrækkelig. For så vidt angår vandføringen i Fiskbæk, er der ingen forskel på om der centraliseres på to eller tre anlæg. I Fiskbæk vil variant c og e bedst kunne sikre en tilstrækkelig minimumsvandføring, hvorimod variant b og d vil være ringere end 0-alternativet. Variant a vil formentlig netop kunne sikre en tilstrækkelig minimumsvandføring. Samlet vurderes det at varianterne 1c/2c bedst vil sikre minimumsvandføringerne i hhv. Giber Å ved tilbagepumpning af 120 l/s renset spildevand fra enten Marselisborg eller Viby Renseanlæg og i Fiskbæk ved bibeholdelse og udbygning af Malling Renseanlæg samt etablering af regnvandsbassin til opmagasinering af regnvand fra Malling. Variant 1e/2e vil være den næstbedste løsning hvor oppumpning af grundvand samt etablering af regnvandsbassin ved Mårslet vil kunne sikre vandføring i Giber Å og vandføring i Fiskbæk sikres som i variant c beskrevet ovenfor. Endelig vil variant 1a/2a hvor vandføringen i begge vandløb sikres ved tilbagepumpning af renset spildevand fra enten Marselisborg eller Viby Renseanlæg kunne sikre minimumsvandføringen tilstrækkeligt i begge vandløb. Variant 1b/2b og 1d/2d, hvor vandføringen i Fiskbæk alene sikres ved opmagasinering af regnvand fra Malling vil ikke være tilstrækkelig til at løse minimumsvandføringen i Fiskbæk. Aarhus Å: For Aarhus Å opstrøms Årslev-Engsø og Brabrand Sø skønnes det på baggrund af de gennemførte beregninger ikke, at de to alternativer vil være til hinder for opfyldelse af en god økologisk tilstand i åen. Nedstrøms Brabrand Sø vurderes en afskæring af spildevand fra Viby og Åby Renseanlæg til Marselisborg Renseanlæg (alternativ 1) at ville kunne medføre en hyppigere og mere markant saltvandsoptrængning i Aarhus Å fordi der reduceres i ferksvandsmodtrykket når udledningen af renset spildevand fra Viby Renseanlæg ophører. Der er et begrænset fald i Aarhus Å på strækningen fra Brabrand Sø til Aarhus Havn. Alternativerne 2 og 0, dvs. centralisering med bibeholdelse af udbygget Viby Renseanlæg hhv. en fremskrivning af den aktuelle struktur, vurderes ikke at have konsekvenser for saltvandsindtrængningen i Aarhus Å/Brabrand Sø i forhold til statussituationen. Målinger af vandføringen viser, at afstrømningen fra Brabrand Sø sjældent er under 400 l/s. På baggrund heraf er det konkluderet, at saltvandsoptrængningen kan hin-

68 68 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS dres ved at etablere et stemmeværk med en regulerbar åbning på altid minimum 400 l/s til regulering af vandføringen. Separering og udledning fra bassiner En konsekvens af separering og decentral udledning af regnvand fra bassiner er, at der etableres flere nye punktkilder for udledning af regnvand til vandløb. Grundlæggende er det er miljømæssig fordel at så stor en del af vandets naturlige kredsløb fastholdes lokal i stedet for at regnvand pumpes over store afstande til nye oplande. Særligt, hvor vandløbenes minimumsvandføring er påvirket af grundvandsindvinding kan separeringen tilføre mere vand til vandlidende vandløbssystemer. Under kraftige regnhændelser vil der kunne ske overløb fra bassinerne. Hvor ofte dette sker (rent statistisk) afhænger af dimensioneringskriterierne. I dispositionsplanen forudsættes en gentagelsesperiode på 10 år. Det vurderes, at dimensioneringskriterierne er tilstrækkelige til at imødegå negative hydrauliske virkninger på vandløbene i forbindelse med overløb fra regnvandsbassiner. De belastningsmæssige konsekvenser af separering og regnvandsdisponering er omtalt nedenfor Udledning af spildevand Belastning med organisk stof og næringsstoffer Belastning med organisk stof og næringsstoffer kan være af væsentlig betydning for vandløbenes økologiske tilstand og det er derfor relevant at vurdere, hvilket alternativ og variant, der medfører den laveste belastning af vandløbet. En oversigt over de enkelte alternativer og varianters påvirkning af de forskellige recipienter er givet i tabellerne nedenfor.

69 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 69 Tabel 7-6 Belastningen med COD (kg/år) fordelt på de enkelte delvandområder. Tabellen indeholder resultater for de enkelte alternativer samt for varianterne, der har til formål at opretholde tilstrækkelig vandføring i Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk. I varianter af alternativerne angiver X 91 eller X 180 om der pumpes 91 døgn eller 180 døgn pr. år. Egå Aarhus Å Giber Å Fiskbæk Aarhus Total Bugt - direkte Status alternativ Alternativ 1 u. virkemidler Varianter af virkemidler sammen med Alternativ 1 1a a b b c c d * e * Alternativ 2 u. virkemidler Varianter af virkemidler sammen med Alternativ 2 2a a b b c c d * e * * Inkluderer kun organisk stof fra regnvandsbassin ved Mårslet, idet COD koncentration i oppumpet grundvand ikke er tilgængelige

70 70 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Tabel 7-7 Belastningen med TN (kg/år) fordelt på de enkelte delvandområder. Tabellen indeholder resultater for de enkelte alternativer samt for varianterne, der har til formål at opretholde tilstrækkelig vandføring i Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk. I varianter af alternativerne angiver X 91 eller X 180 om der pumpes 91 døgn eller 180 døgn pr. år. Egå Aarhus Å Giber Å Fiskbæk Aarhus Total Bugt - direkte Status alternativ Alternativ 1 u. virkemidler Varianter af virkemidler sammen med Alternativ 1 1a a b b c c d * e * Alternativ 2 u. virkemidler Varianter af virkemidler sammen med Alternativ 2 2a a b b c c d * e * * Inkluderer kun kvælstof fra regnvandsbassin ved Mårslet, idet TN koncentration i oppumpet grundvand ikke er tilgængelige

71 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 71 Tabel 7-8 Belastningen med TP (kg/år) fordelt på de enkelte delvandområder. Tabellen indeholder resultater for de enkelte alternativer samt for varianterne, der har til formål at opretholde tilstrækkelig vandføring i Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk. I varianter af alternativerne angiver X 91 eller X 180 om der pumpes 91 døgn eller 180 døgn pr. år. Egå Aarhus Å Giber Å Fiskbæk Aarhus Total Bugt - direkte Status alternativ Alternativ 1 u. virkemidler Varianter af virkemidler sammen med Alternativ 1 1a a b b c c d e Alternativ 2 u. virkemidler Varianter af virkemidler sammen med Alternativ 2 2a a b b c c d e Det ses, at Alternativ 1 generelt vil sikre langt den bedste spildevandsrensning for såvel organisk stof, kvælstof og fosfor. Alternativ 1 vil således kunne sikre, at kommunens målsætning om ikke at øge udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor til vandmiljøet vil kunne opnås uden yderligere tiltag. I den nuværende situation (gns ) udledes der samlet 146 ton TN og 7,1 ton TP. Ved gennemførelse af Alternativ 1 vil dette kunne ændres til 140 ton TN og 7,0 ton TP. Alternativt 2 vil ikke kunne sikre denne målsætning, idet der ved gennemførelse af dette alternativ vil ske en udledning af 183 ton TN og 8,0 ton TP. For at fastholde Miljøhandleplanens målsætning om ikke at øge udledningen til vandmiljøet skal der altså reduceres næringsstoftilførsel med andre virkemidler eller fra andre kilder som f.eks. landbruget for at fastholde målsætningen. Den øgede udledning i Alternativ 2 skyldes primært, at det ved en udbygning af Marselisborg Renseanlæg på den nuværende lokalitet ikke vil være muligt at forbedre anlægget, så der kan opnås lige så god en renseeffektivitet som ved etablering af et helt nyt anlæg på Østhavnen.

72 72 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Valget af virkemidler til sikring af minimumsvandføring i hhv. Giber Å og Fiskbæk har kun marginal betydning for den samlede udledning og skal først og fremmest ses i forhold til virkninger i nærrecipienterne. Det er også værd at bemærke, at en fastholdelse af den nuværende struktur med ti anlæg vil medføre, at der vil ske en endnu større udledning til vandmiljøet end ved gennemførelse af Alternativ 2. I 0-alternativet vil vandmiljøet tilføres 189 ton TN og 9,2 ton TP. Egå Udledningen af organisk stof og næringsstoffer til Egåen vil være uændret afhængigt af hvilket alternativ og hvilken variant der vælges, idet virkningerne heraf kun berører udledninger til andre vandløbssystemer eller vandområder. Aarhus Å og Brabrand Sø Alle varianter af Alternativ 1 vil betyde, at stofbelastningen af Aarhus Å og Døde Å ophører og vil derfor medføre langt den bedste løsning set i forhold til eutrofiering af Brabrand Sø og det nedre løb af Aarhus Å. Der vil dog, indtil der er gennemført separering af oplandet til pumpestationen ved Viby, forsat kunne ske overløb til Døde Å i forbindelse med ekstremregn. Varianter af Alternativ 2, hvor der udledes renset spildevand fra udbygget Viby Renseanlæg til Aarhus Å og Døde Å (og dermed Brabrand Sø) vil alle medføre en øget tilførsel af COD og TN til vandsystemet, men en reduceret tilførsel af TP på mellem % af den nuværende tilførsel. Den mindste tilførsel opnås i variant a, hvor der pumpes en del af spildevandet fra Viby Renseanlæg til bassin ved Tranbjerg. Ligeledes medfører variant e, hvor Malling Renseanlæg bibeholdes en lavere tilførsel til Aarhus Å/Brabrand Sø, da den samlede belastning på Viby Renseanlæg her er noget mindre. Giber Å Belastningen af Giber Å med organisk stof og næringsstoffer er ikke så kritisk i forhold til miljøtilstanden som i Fiskbæk, hvor afstrømningen sker til et forholdsvist lukket fjordsystem. Valget af virkemidler til sikring af sommervandføring vil flytte udledninger af næringsstoffer fra direkte udledninger til Aarhus Bugt, og det vil koncentrere regnvandsudledninger eller vil medføre marginalt øgede udledninger ved oppumpning af grundvand. Virkemidler (variant a, b og c) involverer tilbagepumpning af renset spildevand. Ved pumpning af 100 l/s til Giber Å (variant a) vil dette ikke medføre øget næringsstoftilførsel til åen, men mængden af organisk stof vil øges, hvis der pumpes mere end 91 døgn/år. Pumpes der 120 l/s til Giber Å (variant b og c) vil næringsstoftilførslen også øges, hvor der pumpes 180 døgn/år. Varianter med virkemidlerne opmagasinering af regnvand ved Mårslet og pumpning af grundvand fra Lyseng vil sandsynligvis medføre en reduceret tilførsel af stof til Giber Å. Dog har det kun været muligt at beregne den samlede tilførsel for variant d og e for fosfor, idet koncentrationerne af COD og TN i grundvandet ikke kan estimeres tilstrækkeligt sikkert.

73 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 73 Generelt vurderes ingen af virkemidlerne implementeret i varianter af Alternativ 1 og 2 at være kritiske i forhold til miljøvirkningen i Giber Å, men anvendelse af regnvand og grundvand eller tilbagepumpet spildevand i omkring 90 døgn/år vil give den mindste stoftilførsel til vandløbet Fiskbæk og Kysing Fjord Udledningen af organisk stof (COD), kvælstof (TN) og fosfor (TP) til Fiskbæk udgør på nuværende tidspunkt ( data) henholdsvis 4.795, og 28 kg/år. Som følge af befolkningstilvækst forventes i 0-alternativet en udledning af COD, TN og TP på henholdsvis 6.699, og 39 kg/år til Fiskbæk og dermed til Kysing Fjord, der er en del af hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Ved centralisering af spildevandsrensningen i Aarhus vil denne tilledning helt ophøre. Det vurderes, at dette tiltag har en positiv effekt på Kysing Fjord, der på nuværende tidspunkt lider under næringsstofbelastning, der har betydning for fjordens økologiske tilstand. Da miljøtilstanden i Fiskbæk afhænger af minimumsvandføringerne, er der belyst varianter af alternativerne, hvor der er tilføjet virkemidler for sikring af minimumsvandføringen. De forskellige varianter af alternativer har forskellige konsekvenser for udledningen af organiske stoffer og næringsstoffer til Kysing Fjord. Variant 1a 91 og 2a 91 (tilbagepumpning af renset spildevand) vil resultere i en udledning af COD, TN og TP på henholdsvis 3.727, 538 og 27 kg/år, hvis tilbagepumpningen foregår i 91 dage og henholdsvis 7.372, og 53 kg/år, hvis tilbagepumpningen foregår i 180 dage (variant 1a 180 og 2a 180 ). Opsamling af regnvand i bassin ved Malling (varianter b og d) til senere udledning i Fiskbæk vil resultere i en belastning af Fiskbæk og Kysing Fjord med 5.832, 233 og 58 kg/år for henholdsvis COD, TN og TP. Variant c, der omfatter bevarelse og udbygning af det eksisterende renseanlæg i Malling, vil alene medføre en belastning af Fiskbæk og Kysing Fjord på , og 79 kg/år for henholdsvis COD, TN og TP. Kombineres de forskellige varianter vil belastningen være tilsvarende større. Vurderet på denne baggrund kan det ikke anbefales at bevare Malling Renseanlæg med henblik på fortsat udledning til Fiskbæk. I forhold til den økologiske tilstand i Kysing Fjord vil det være bedst ikke at udlede renset spildevand eller overfladevand direkte til Fiskbæk. De virkemidler, der vil medføre den mindste næringsstofbelastning af Kysing Fjord, vil være tilbagepumpning renset spildevand 91 dage eller udledning af regnvand via bassin ved Malling. Aarhus Bugt direkte tilførsler I alle varianter af Alternativ 1 vil de direkte stoftilførsler til Aarhus Bugt øges markant og i Alternativ 2 betydeligt. Dette skyldes, at udledningerne i oplandet omlægges helt eller delvist til direkte udledninger til Aarhus Bugt. Den retention af kvælstof der sker i dag i Årslev Engsø og Brabrand Sø er ikke indregnet, men denne vil til en vis grad opveje den reduktion af den samlede stofudledning der opnås ved effektivisering af spildevandsrensningen ved centralisering på to eller tre anlæg. Kvælstofretentionen skønnes dog at være begrænset, da hovedparten af spildevandsudledningen i status og 0-alternativet udledes nedstrøms søerne fra Viby og Åby Renseanlæg. Retentionen skønnes kun at udgøre omkring to ton kvælstof af udledningerne fra Solbjerg og Harlev Renseanlæg.

74 74 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Derfor vil løsningerne i varianter af Alternativ 1, der medfører en samlet reduceret tilførsel til vandmiljøet, også være langt den miljømæssigt bedste løsninger for Aarhus Bugt i forhold til stofbelastning af kystområdet. Hygiejnisering Af hensyn til badevandskvaliteten i Aarhus Å og Aarhus Havn indgår der i Alternativ 2 en hygiejnisering af det rensede spildevand fra et udbygget Viby Renseanlæg. I Alternativ 1 vil Aarhus Å ikke tilføres renset spildevand og badevandskvaliteten vil dermed forbedres i Aarhus Å og Aarhus Havn. Selv uden en hygiejnisering vil den hygiejniske kvalitet af vandet i Aarhus Å og Aarhus Havn forbedres, når der på lagt sigt er gennemført separering af regnvand i spildevandsoplandet til et udbygget Viby Renseanlæg, idet virkningen fra overløb af fortyndet spildevand til Aarhus Å vil ophøre. Indførelse af hygiejnisering på et udbygget Viby Renseanlæg vil give større sikkerhed for, at der kan opnås badevandskvalitet i Aarhus Å og Aarhus Havn. I forhold til badevandskvaliteten ved Giber Å's udløb ved Moesgaard Strand vil der ikke være behov for hygiejnisering af det rensede spildevand, der tilbagepumpes i Alternativ 1 og 2, idet badevandskvaliteten allerede i dag er tilfredsstillende og idet en forbedret rensning på optimerede anlæg ved henholdsvis Marselisborg eller Viby Renseanlæg samt eliminering af overløb af fortyndet spildevand ved kommende separering af regnvand vil betyde en forbedring af badevandskvaliteten ved Moesgård Strand under alle omstændigheder. Da der ikke er badevandsinteresser i Norsminde Fjord er en hygiejnisering af tilbagepumpet spildevand til Fiskbæk ikke relevant. Ej heller er det relevant at hygiejnisere det rensede spildevand ved indførelse af virkemidlet "Bevarelse af Malling Renseanlæg" for sikring af vandmængden i Fiskbæk af samme årsag. Miljøfremmede stoffer i tilbagepumpet renset spildevand Tilførslen af miljøfremmede stoffer til Giber Å i Alternativ 1 og 2 vil være uændret eller faldende på årsbasis afhængigt af, hvilke variant af virkemidler der vælges. Vælges alternativer uden tilbagepumpning af spildevand vil tilførslen falde. Når der tilbagepumpes renset spildevand (Alternativ 1a/2a eller 1b/2b) imellem dage pr. år vil andelen af renset spildevand i vandløbet være større end i dag og dermed også mængden af miljøfremmede stoffer. Derimod vil tilførslen af miljøfremmede stoffer fra renset spildevand helt være ophørt i resten af året, idet spildevandet fra Mårslet, Trankær og Beder er afskåret. Generelt indeholder renset spildevand betydeligt lavere koncentrationer af miljøfremmede stoffer, end der kan måles i overløbsvand eller separeret regnvand (Tabel 7-9). Koncentrationen vil typisk være mindre end miljøkvalitetskravet. For at sikre minimumsvandføringen tilbagepumpes 100 l/s i Alternativ 1a/2a og 120 l/s i Alternativ 1b/2b mod en nuværende spildevandstilførsel gennemsnitligt over året på ca. 35 l/s. Når de lokale renseanlæg er nedlagt og der er gennemført separering vurderes tilførslen af miljøfremmede stoffer at være omtrent den samme som i dag Tilførslen af miljøfremmede stoffer til Fiskbæk vil også være stigende, uændret eller faldende afhængigt af hvilket virkemiddel, der vælges ved henholdsvis Alternativ 1 eller Alternativ 2. Vælges alternativerne 1b/2b eller 1d/2d tilføres Fiskbæk ikke renset spildevand og tilførslerne af miljøfremmede stoffer vil reduceres. Væl-

75 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 75 ges alternativerne 1a/2a vil der blive pumpet 20 l/s renset spildevand til Fiskbæk imellem dage pr. år. Den gennemsnitlige nuværende tilførsel fra Malling Renseanlæg er omkring 10 l/s 365 dage pr. år - altså en uændret eller faldende tilførsel af miljøfremmede stoffer. Vælges alternativ 1c/2c eller 1e/2e bibeholdes et udbygget Malling Renseanlæg, og der vil med et fuldt udbygget renseanlæg gennemsnitligt være en tilførsel af 27 l/s renset spildevand 365 dage pr. år. I disse alternativer vil tilførslen af miljøfremmede stoffer til Fiskbæk øges. Separering og regnvandsdisponering Ved separatkloakering er der risiko for en øget belastning af vandløbene med miljøfremmede stoffer fra regnvandet (f.eks. tungmetaller og PAH forbindelser fra vejvand). Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i separat regnvand og overløbsvand er sammenlignelige (se Tabel 7-9), men det afgørende er, at de lokalt udledte regnvandsmængder er væsentligt større ved separat kloakering end mængden af overløbsvand, der udledes ved fælleskloakering. Samtidig vil opsamling af regnvandet i renseanlæg have en stor effekt overfor miljøfremmede stoffer ved tilbageholdelse af en stor mængde tungmetaller i slammet. Renseanlæggene udleder desuden typisk til mindre sårbare recipienter. Tabel 7-9 Miljøfremmede stoffer Stof Skønnet koncentration i overløbsvand, μg/l Skønnet koncentration i separat regnvand, μg/l Miljøkvalitetskrav i ferskvand / marine (µg/l) Arsen (As) 1,5-15 4,3 / 0,11 Bly (Pd) ,34 / 0,34 Cadmium (Cd) 0,1-1,5 0,73 0,08** / 0,2 Chrom (Cr) 0, Cr VI 3,4 / 3,4 Cr III 4,9 / 3,4 Kobber (Cu) / 1* Kviksølv (Hg) 0,05-0,2 0,079 0,05 / 0,05 Nikkel (Ni) ,3 / 0,23* Zink (Zn) ,8 / 7,8* Acenaphthen (PAH) 0,01-1 0,02 3,8 / 0,38 Benzo(a)pyren 0,01-0,5 0,19 Ikke fastsat MKK Fluoren 0,01-1 0,083 2,3 / 0,23 Phenanthren (PAH) 0,01-0,5 0,91 1,3 / 1,3 *Note: Nedre værdi, **Note: vandets hårdhedsgrad 1 (CaCO 2 /l < 40 mg) Som udgangspunkt udledes der mindst fire gange så store mængder miljøfremmede stoffer til vandløbene ved separat kloakering frem for ved fælles kloakering. Dette bliver dog delvist imødegået ved etablering af regnvandsbassiner, der vil bundfælde en del af de miljøfremmede stoffer. Det er muligt at indrette regnvandsbassinerne med tekniske tiltag som f.eks. sorption til jernberiget bundsediment, koagulering/flokkulering ved tilsætning af aluminiumssalte og sorption i et fastmedie-filter. De foreløbige resultater fra LIFE-TREASURE projektet 6 har været positive og har vist gode fjernelsesgrader for tungmetaller. Alternativt kan rensningen foregå ved 6

76 76 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS nedsivning af regnvand i lokalområdet, i områder, hvor grundvandet ikke er så sårbart. Ved nedsivning opnås en delvis nedbrydning af de miljøfremmede stoffer i humuslaget. Spildevandsplanen forudsætter en øget anvendelse af nedsivning af regnvand lokalt i områder, hvor jordbunden er egnet hertil (se afsnit 4.4 Regnvandsdisponering). Disse indsatser vil betyde, at mængden af regnvand afledt til overfladevandssystemerne vil reduceres og stofmængderne dermed tilsvarende i takt med implementering af lokal regnvandshåndtering med primært nedsivning. Selv om der er store usikkerheder forbundet med vurderingen skønnes det dog at der sker en reduktion af den samlede forureningsbelastning af vandløbene ved separatkloakering, hvis der etableres regnvandsbassiner og/eller sker nedsivning i et omfang, der kan holde udledningen af miljøfremmede stoffer til vandløbene konstant. Kloaksaneringsplanen medfører generelt, at de vandløb og vandområder, der i dag udsættes for forurening som følge af regnbetingede overløb fra fælleskloakerede spildevandsoplande vil kunne friholdes for overløb fremover. Overløb af opblandet spildevand og regnvand kan hindre opnåelse af god økologisk tilstand såvel som opnåelse af gode hygiejniske forhold. Specifikt betyder det i denne planperiode, at vandløbene, der friholdes som følge af Fase 1 projekterne, potentielt kan opnå en bedre tilstand i løbet af planperioden. Som eksempler på berørte kystområder, der friholdes for overløb ved gennemførelse af fase 1 i den kommende spildevandsplanperiode kan nævnes overløb ved Strandvejen og ved Risskov Bæks udløb ved Den Permanente. Det vil medføre dels en bedre vandkvalitet i Risskov Bæk, som undgår pulse af spildevand, dels at badevandskvaliteten ved strandene forbedres. Samlet vurderes kloaksaneringen at medføre en reduktion i tilførslen af næringsstoffer og organisk stof til vandmiljøet. Regnvandsdisponeringen omfatter lokalisering af op til 16 større bassinanlæg, som vil opsamle regnvand fra væsentligt større oplande end det normalt er praksis. Opsamlingen af regnvand i større centrale bassiner vil give mulighed for driftsoptimeringer og for lokalisering af udledning af regnvand til robuste recipienter. Det vurderes, at planen for regnvandsdisponering vil betyde en forbedring i miljøtilstanden i vandløb, søer og Aarhus Bugt, da næringsstofudledningen samlet reduceres i kommunen. Lokalt vil planen for regnvandsdisponering kunne betyde en øget udledning af næringsstoffer og organisk stof til lokale recipienter. Dette vurderes ikke at ville kunne medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af miljøtilstanden, idet gældende miljøkrav skal overholdes i forbindelse med etablering af nye regnvandsudledninger.

77 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Klimatiske faktorer Udledning af CO 2 Alternativ 1's centralisering af spildevandsrensningen på kun to anlæg i stedet for ti anlæg vil medføre en besparelse på energiforbruget i drift og dermed på udledningen af CO 2. Det er beregnet, hvor stor en ændring i CO 2 belastningen planalternativet vil medføre i drift i forhold til 0-alternativet. Beregningerne er foretaget på et belastningsgrundlag fremskrevet til 2062 ((1). Tabel 7-10 Reduktion i CO2 udledning som følge af drift i forhold til 0-alternativet ved gennemførelse af planalternativet for ændret struktur alene og for Alternativ 1 sammen med varianter af virkemidler (jf. tabel 4-1). Alt. 1 variant CO 2 reduktion i.f.h.t. 0-alternativ Alt. 1 - struktur alene uden virkemidler Alt. 1 - Variant 1a - vandtilførsel 91 dg/år Alt. 1 - Variant 1a - vandtilførsel 180 dg/år Alt. 1 - Variant 1b - vandtilførsel 91 dg/år Alt. 1 - Variant 1b - vandtilførsel 180 dg/år Alt. 1 - Variant 1c - vandtilførsel 91 dg/år Alt. 1 - Variant 1c - vandtilførsel 180 dg/år Alt. 1 - Variant 1d Alt. 1 - Variant 1e - 2,90 ton/år - 2,72 ton/år - 2,54 ton/år - 2,75 ton/år - 2,60 ton/år - 2,55 ton/år - 2,45 ton/år - 2,71 ton/år - 2,51 ton/år Det fremgår af Tabel 7-10, at alle varianter af Alternativ 1 vil medføre en reduktion i udledningen af CO 2 på mindst 2,45 ton CO 2 /år og højst 2,75 ton CO 2 /år. Den største reduktion opnås ved gennemførelse af variant 1b ved tilbagepumpning af renset spildevand fra Marselisborg Renseanlæg til Giber Å samt etablering af bassin til opmagasinering af regnvand ved Malling til Fiskbæk samt etablering af stemmeværk i Aarhus Å ved Brabrand Sø. Variant 1a og 1d opnår en næsten lige så stor reduktion i CO 2 udledningen. Den mindste reduktion i CO 2 udledningen opnås i variant 1c og 1e som omfatter en bevarelse af Malling Renseanlæg for fastholdelse af tilførsel af renset spildevand til Fiskbæk. For Alternativ 2 vil der også være en reduktion i CO 2 udledningen for alle varianter. Denne besparelse er dog ikke beregnet, men vil være mindre end for de tilsva-

78 78 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS rende varianter af Alternativ 1, da drift på tre anlæg i stedet for på to anlæg vil være mindre energieffektiv. Kloaksaneringen vil medføre, at der skal pumpes betydeligt mindre mængder spildevand til renseanlæggene i Alternativ 1 og 2 og vil dermed medføre en væsentlig energibesparelse, der er indregnet i ovennævnte beregninger. Det forventes, at reduktionerne i energiforbrug og dermed i CO 2 udledning vil være væsentligt større end de beregnede, da indførelsen af ny teknologi på nye eller ombyggede anlæg erfaringsmæssigt vil betyde et mindre energiforbrug.

79 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 79 8 Konklusioner, anbefalinger og afværgeforanstaltninger På grundlag af de væsentligste miljøtemaer i forhold til miljøvurderingen af spildevandsplanen er der i nedenstående tabel vist, hvilken variant af alternativerne der sikrer den miljømæssigt bedste løsning. Tabel 8-1 Opsamling af vigtigste miljøtemaer og bedste løsninger. Miljøtema Miljømæssigt bedste løsning Vægt Landskabelig virkning/byarkitektonisk virkning 2d og 2e ++ Kulturarv og arkæologi 2a, 2b og 2c Dyre- og planteliv Alt. 1 (alle varianter) +, ++ Natura b +++ Vandløb, søer og kyst 1c +++ Udledning af spildevand 1a +++ CO 2 udledning 1b +++ Det fremgår klart af Tabel 8-1, at Alternativ 1 præsenterer den bedste løsning for de væsentligste miljøvurderingstemaer. Hvilken variant af Alternativ 1, der bedst kan anbefales, afhænger i en vis udstrækning af lokale virkninger. 8.1 Landskab og kultur Virkningerne i forhold til landskab og natur er generelt mindst ved valg af Alternativ 2, men vægtningen af de virkninger, der kan ske på landskab og kultur, er ikke så tungtvejende som virkningerne på vandmiljø og natur.

80 80 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 8.2 Fiskbæk og Kysing Fjord De væsentligste miljøvirkninger knytter sig til næringsstofbelastningen af Kysing Fjord og hensynet til minimumsvandføring i Fiskbæk. I en vis udstrækning modarbejder virkemidlerne for sikring af minimumsvandføring hensynet til næringssstofbelastning af Kysing Fjord. Kun varianter med tilbagepumpning af 20 l/s renset spildevand (a) eller varianter med bibeholdelse af Malling Renseanlæg kombineret med tilførsel af opmagasineret regnvand (c og e) vil kunne sikre en tilstrækkelig minimumsvandføring. Men varianter c og e vil medføre en væsentlig øget næringsstofbelastning af Kysing Fjord. Derfor anbefales variant a som den miljømæssigt bedste løsning. Denne variant af såvel Alternativ 1 som 2 vil sikre en netop tilstrækkelig minimumsvandføring i Fiskbæk, en reduceret kvælstoftilførsel og en uændret til fordoblet fosfortilførsel i forhold til status afhængigt af, om der pumpes 91 eller 180 døgn pr. år. 8.3 Giber Å og Aarhus Bugt Samlet set er løsningerne i Alternativ 1 langt at foretrække, idet disse alle omfatter en reduktion af stofbelastningen til vandmiljøet og herunder Aarhus Bugt. I forhold til minimumsvandføringen i Giber Å giver varianter 1b og 1c det største vandtilskud til Giber Å, men også variant 1a, der også giver den bedste løsning for Fiskbæk, er tilstrækkelig til at sikre vandføringen i Giber Å. 8.4 Naturinteresser og Natura 2000 Generelt er alle varianter af Alternativ 1 at foretrække, da uændret eller reduceret næringsstofbelastning er en af de vigtigste påvirkningsfaktorer i forhold til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for Natura 2000 områderne i Giber Å og Kysing Fjord. Desuden er en god vandkvalitet også generelt fremmende for miljøtilstanden i vandløbsnær terrestrisk natur. I forhold til virkninger af nedgravning af ledninger og etablering af bassiner er der positive effekter forbundet med etablering af bassiner i varianter d og e i form af levesteder for dyre- og planteliv tilknyttet vandhuller, men negative virkninger forbundet med nedgravning af ledninger. Endvidere medfører varianter, der omfatter etablering af bassiner, en større næringsstofbelastning og mindre gunstige virkning på de hydrauliske forhold i Giber Å og Fiskbæk, som også medvirker til at opveje de gavnlige virkninger på naturinteresserne. Samlet set vurderes variant 1a eller 1b således at være mest gavnlige for natur- og Natura 2000 interesserne. 8.5 Klima Virkningen på klima i form af CO 2 udledninger er generelt bedst ved valg af Alternativ 1 og herunder er 1b den variant, der giver mindst virkning. Forskellen mellem virkningen af varianter af Alternativ 1 er imidlertid begrænset.

81 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Konklusion Samlet vurderes valg af Alternativ 1 og herunder variant 1a at være den miljømæssigt mest fordelsagtige løsning. Løsningen omfatter en centralisering på det eksisterende Egå Renseanlæg med en betydelig restkapacitet og et udbygget Marselisborg Renseanlæg på eksisterende eller ny placering på Østhavnen. Virkemidler omfatter tilbagepumpning af 100 l/s renset spildevand til Giber Å og 20 l/s renset spildevand til Fiskbæk, samt etablering af stemmeværk i Aarhus Å nedstrøms Brabrand Sø for at imødegå saltvandsoptrængning i Brabrand Sø. Tilbagepumpningen af renset spildevand vil eventuelt med tiden kunne reduceres, i takt med at der skabes andre former for vandtilskud, f.eks. opmagasineret regnvand.

82 82 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 9 Monitering Moniteringen af virkningen af implementering af Spildevandsplan skal så vidt muligt baseres på kvantitative indikatorer. I nedenstående tabel er givet de indikatorer, der vurderes at give et tilstrækkeligt grundlag for monitering af planens virkning. Tabel 9-1 Indikatorer, der vurderes at danne et tilstrækkeligt grundlag for monitering af planens virkning. Kvantitative indikatorer Sommervandføring i Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk Vanddybde i Giber Å og Fiskbæk DVFI i Giber Å og Fiskbæk Udledning af TN og TP Km vandløb påvirket af spildevandsudledning, behov for forbedret rensning Anlægsudgifter Driftsudgifter Energiforbrug og CO 2 Badevandskvalitet Antallet af overløbsbygværker Kvantitative/kvalitative indikatorer Fiskebestand i Aarhus Å, Giber Å og Fiskbæk Vandkvalitet (NPO, MFS, hygiejne) i vandløb og kystvand Badevandskvalitet i Aarhus Bugt Rekreative muligheder - nærhed til rekreative områder Naturindhold på vandløbsnære arealer Mere vand i by og på land som følge af bassinstrategien Klimatilpasning og kapacitet for opmagasinering af regnvand Arbejdsmiljø på renseanlæg Følsomhed i drift af renseanlæg i forhold til øget belastning Kloakforsyningssikkerhed

83 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Referencer 1. COWI. Strukturplan for spildevandsbehandling - opdatering s.l. : Udarbejdet for Aahus Kommune/Aarhus Vand A/S, Raportudkast. 2. Naturstyrelsen. Natura 2000-plan Kysing Fjord. Natura område nr. 59. Fuglebeskyttelsesområde F30. s.l. : Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2011c. 3.. Natura 2000-plan Brabrand Sø med omgivelser. Natura område nr Habitatområde H233. s.l. : Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2011d. 4.. Natura 2000-plan Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Natura 2000-område nr Habitatområde H234. s.l. : Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2011e. 5. Søgaard, B. og Asferg, T., [red.]. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. s.l. : Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet - Faglig rapport fra DMU nr s. 226 s. 6. Grontmij/Carl Bro. Fiskebestanden og miljøtilstanden i Giber Å-systemet DHI. Århus Å og Giber Å Supplerende beregninger. s.l. : Aarhus Kommune, Naturstyrelsen. Vandplan Århus Bugt. Hovedvandopland 1.7. Vanddistrikt: Jylland og Fyn. s.l. : Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2011a. 9. Naturstyrelsen. Vandplan Horsens Fjord. Hovedvandopland 1.9. Vanddistrikt: Jylland og Fyn. s.l. : Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2011b. 10. Aarhus Kommune. Kommuneplan 2009 Hovedstruktur. s.l. : Aarhus Kommune, Aarhus Kommune. Klimaplan Det intellingente energisamfund. s.l. : Aarhus Kommune, 2012.

84 84 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Bilag A Grundvandsboringer I bilaget vises placering af boringer til kompensation på de tre kildepladser samt placeringen af vandbehandlingsanlæg til sikring af udledningskvaliteten ved udledning til Giber Å. Først vises et oversigtskort, derefter vises de enkelte kildepladser. Figur 10.1 Oversigtskort Figur 10.2 Holme kildeplads

85 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 85 Figur 10.3 Lyseng kildeplads Figur 10.4 Østerby kildeplads

86 86 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Bilag B Placering af store bassiner Et af projektets virkemidler omfatter etablering af bassiner med et samlet volumen på ca m 3 til magasinering af overfladevand. Der arbejdes med muligheden for placering af bassinet ved Mårslet eller ved Malling. De mulige placeringer af bassiner fremgår af kortene nedenfor. Figur 10.5 Mulige placeringer af bassineerne til magasinering af overfladevand ved Mårslet.

87 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 87 Figur 10.6 To mulige placeringer af bassinet til magasinering af overfladevand ved Malling.

88 88 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Bilag C Spildevandsledninger På de følgende sider vises kort, der illustrerer placeringen af de enkelte renseanlæg samt de planlagte ledningstracéer. De første kort viser den sydlige del af Aarhus Kommune med Malling Renseanlæg placeret som det sydligst beliggende. De efterfølgende kort viser forbindelsen fra de enkelte renseanlæg til Viby Renseanlæg. De endelige ledningstraceer fastlægges først senere i forbindelse med projekteringen. I forbindelse med den endelige fastlæggelse vil konflikter med beskyttelsesinteresser søges minimeret mest muligt.

89 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 89

90 90 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS

91 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 91

92 92 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS

93 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 93 Bilag D Berørte 3-områder Sammenfald mellem overordnet placering af ledningstracéet og arealer beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Samlet set berører spildevandstraceet 19 arealer, som alle udgør beskyttede naturtyper. Disse områder omfatter syv søer, ni arealer med eng og tre arealer med mose. I alt omfatter overlappet 552 m 2 sø, m 2 eng og m 2 mose. Traceet for spildevandsledningen vil desuden krydse 17 vandløb, der er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Tabel 10-1 Overlap mellem traceet for spildevandsledningen krydser med naturområder, der er beskyttet jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Der er både undersøgt i forhold til den direkte linje samt til linjen med en bufferzonen på 5 m på hver side af spildevandsledningen. A: Arealoverlap (m 2 ); B: Trace længde-overlap (m); C: Overlap med selve ledningen; D: Lednings længde-overlap (m) Trace A B C D Naturtype: Beder-Malling ja 30 Sø Harlev-Stavtrup ja 34 Eng Harlev-Stavtrup ja 80 Eng Harlev-Stavtrup 64 8 ja 7 Eng Harlev-Stavtrup nej 0 Sø Harlev-Stavtrup 6 5 ja 1 Eng Harlev-Stavtrup ja 36 Sø Harlev-Stavtrup nej 0 Sø Spørring-Lisbjerg ja 80 Eng Spørring-Lisbjerg 1 33 nej 0 Sø Spørring-Lisbjerg ja 36 Eng Tilst ja 52 Mose Todbjerg-Elev ja 211 Mose Todbjerg-Elev ja 51 Eng Todbjerg-Elev ja 69 Mose

94 94 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS Bilag E Berørte sten- og jorddiger Det overordnede planlagte tracé for spildevandsledningen vil krydse en række beskyttede sten- og jorddiger. Der er foretaget en screening for sammenfald mellem ledningstracéet. Koordinaterne for punkter, hvor der er fundet konflikt mellem ledningstracéet og beskyttede sten- og jorddiger er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 10-2 Tabellen angiver koordinater for de steder, hvor traceet for spildevandsledningen skærer sten- og jorddiger. Tracé X-koordinat Y-koordinat Spørring-Lisbjerg , ,57 Todbjerg-Elev , ,51 Todbjerg-Elev , ,48 Todbjerg-Elev , ,93 Todbjerg-Elev , ,77 Todbjerg-Elev , ,27 Todbjerg-Elev , ,47 Tilst , ,81 Harlev-Stavtrup , ,2 Viby-Solbjerg , ,52 Viby-Solbjerg , ,63 Viby-Solbjerg , ,49 Viby-Solbjerg , ,59 Viby-Solbjerg , ,89 Tranbjerg-Fulden , ,69 Tranbjerg-Fulden , ,99 Tranbjerg-Fulden , ,56 Tranbjerg-Fulden , ,99 Beder-Malling , ,81 Beder-Malling , ,29 Beder-Malling , ,22 Beder-Malling , ,05 Beder-Malling , ,93 Beder-Malling , ,75 Beder-Malling , ,42

95 MILJØMÆSSIGE EFFEKTER VED CENTRALISERING AF RENSEANLÆG I AARHUS 95 Bilag F Regnvandsledninger og -bassiner Følgende kort viser hvor regnvandsdispositionsplanens forslag til regnvandsledninger og bassiner potentielt vil være i konflikt med den nuværende udpegning af 3 beskyttede arealer.

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018

Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 2011 Tillæg nr. 2 Tillægget omfatter: Ny gravitationsledning mellem Billund og Grindsted Nedlæggelse af Billund Renseanlæg Nyt sparebassin ved Billund Renseanlæg

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk. Den 21. november 2014

Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk. Den 21. november 2014 Odsherred Forsyning A/S info@odsherredforsyning.dk Den 21. november 2014 til Tengslemark Renseanlæg med udløbsledning samt kloakledning Højby-Tengslemark I henhold til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose

Udledningstilladelse for udløb U2.11 for tag - og overfladevand fra nyt regnvandsbassin (B321) ved Eskebæk Mose Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Døjsøvej 1 8660 Skanderborg Att. Juddi Madsen: jm@skanderborgforsyning.dk Dato: 9. maj 2014 Sagsnr.: 12/72424 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed

Middelfart Spildevand en moderne virksomhed Middelfart Spildevand en moderne virksomhed 2 Middelfart Spildevand er en moderne virksomhed, som ejes af Middelfart Kommune. Det er vores opgave at håndtere spildevandet fra det løber fra grundejerens

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Hedensted Nord 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Lovgrundlag... 1 3. Plangrundlag... 1 4. Spildevandsforhold i Hedensted

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig

Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Dagsorden til borgermøde om Afvandingsprojekt Hovvig Emne Velkommen Hvad er en VVM Projektbeskrivelse VVM-resultat Vandløbsregulering Bidragsfordeling Spørgsmål Aktør Michael Kappendrup Bay Rasmus Kruse

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014

Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014 Brønderslev Kommune Spildevandsplan 2011-2014 Indholdsfortegnelse 0 Sammendrag 7 1 Indledning 12 1.1 Mål 13 1.2 Indhold 14 1.3 Konsekvenser af vandsektorens organisering og myndighedsroller 15 2 Planlægningsgrundlaget

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere