Vindpark Øster Børsting

Transkript

1 Vindpark Øster Børsting Bilag 5 VVM-redegørelse med Miljørapport

2

3 Vindmøller ved Øster Børsting Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering April 2012

4 Udgiver: Udarbejdet af: Redaktion: Layout: Forside visualisering: Kort: Fotos: Grundkort: Ortofotos: Copyright: Oplag: Tryk: Papirudgave: Vindmøller ved Øster Børsting Miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. April 2012 Viborg Kommune COWI A/S, Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C i samarbejde med Viborg Kommune Henrik Skovgaard, COWI A/S og Bo Schøler, EUROWIND Energy A/S Lone Jensen, COWI A/S Kristian Borre, COWI A/S COWI A/S COWI A/S, Hélène Hansen, Martin Vestergaard, Lone Hamborg Jensen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Reproduktionstilladelse xxx DDO land 2010, COWI A/S xxx xxx xxx ISBN: XXXX Hvad er en VVM-redegørelse og en miljøvurdering? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af Lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både den offentlige debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder, kulturarv og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et forslag til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag. Kommuneplantillægget og lokalplanen skal miljøvurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Netudgave: ISBN: xxx Dato: April 2012 Der er stor grad af overlap med VVM-reglerne, og det er ikke nødvendigt at udarbejde en selvstændig miljøvurdering af kommuneplantillægget og lokalplanen, når der samtidigt udarbejdes en VVM-redegørelse. Kravene til en miljøvurdering af planer og programmer skal dog være indeholdt i VVM-redegørelsen. Disse krav er derfor indarbejdet i denne samlede miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. 2

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Ikke-teknisk Resumé Projektbeskrivelse Temaer i miljørapporten Projektet Anlægsfasen Driftsfasen Principper og metode for miljøvurderingen Kort om kommuneplantillæggets indhold Resultat af debatfasen Teknisk beskrivelse af vindmøllen Mølletypen Planforhold Metode og forudsætninger International lovgivning National lovgivning Kommuneplan Lokalplaner Visualiseringer Metode og forudsætninger Gennemgang af visualiseringer Mennesker, sundhed og samfund Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Landskab, kulturhistorie og rekreative interesser Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Natur Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Vandmiljø Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Støj Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Lys, skygger og blink Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Luftforurening og klima Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Råstoffer, affald og forurenet jord Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Manglende viden Sammenfattende vurdering Referencer Bilag Bilag 1: Beregninger af støjpåvirkninger Bilag 2: Beregninger af skyggepåvirkninger Bilag 3: Gennemgang af høringssvar fra 1. offentlighedsfase for fastlæggelse af indhold i miljørapporten Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 3

6 1 Indledning Viborg Kommune har på baggrund af en konkret henvendelse fra Eurowind Energy A/S igangsat planlægningen af et nyt vindmølleområde ved Øster Børsting vest for Viborg. Ansøger ønsker at opstille 2 vindmøller. Hver mølle vil hver have en effekt på 3,08 MW og en totalhøjde på meter. Møllernes totalhøjde medfører, at projektet er VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Sideløbende med VVM-redegørelsen skal der udarbejdes både forslag til kommuneplantillæg, forslag til lokalplan samt tilhørende miljøvurdering iht. reglerne i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelsen og miljøvurderingen er sammenfaldende på en lang række områder og er derfor integreret i én samlet miljørapport. Denne miljørapport skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring, inden kommunen eventuelt kan vedtage kommuneplantillægget og lokalplanen samt meddele endelig tilladelse til projektet. Der var i perioden fra 8. december 2011 til 4. januar 2012 en offentlighedsfase, hvor alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder fik mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. I forbindelse med debatfasen blev der holdt et borgermøde den 15. december 2011 i Kjeldbjerg Forsamlingshus. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de er vurderet relevante for miljøvurderingen af Viborg Kommune. Miljørapporten fremlægges nu sammen med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan i 11 ugers offentlig høring, hvor borgerne igen får mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Indkomne bemærkninger vil indgå i den afsluttende myndighedsbehandling af projektet. Den endelige vedtagelse forventes at foreligge i efteråret Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

7 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 5

8 2 Ikke-teknisk Resumé Dette kapitel er et resumé af den samlede miljørapport. Rapporten indeholder en VVM-redegørelse for vindmølleprojektet og en miljøvurdering af de tilhørende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstilling af 2 vindmøller ved Øster Børsting. Figur 2-1: Potentielle vindmølleområder i Viborg Kommune. Vindmølleområdet ved Øster Børsting er område 8. I dette kapitel gives en kortfattet beskrivelse af projektet og konklusioner om påvirkninger af miljøet som følge af projektet. 2.1 Projektbeskrivelse Området ved Øster Børsting er i Vindmølleplan for Viborg Kommune (Tillæg nr. 8 til Kommuneplan ) udlagt til vindmøller som led i kommunens generelle planer om at udbygge produktionen af vedvarende energi. Viborg Kommune har på baggrund af en konkret ansøgning fra Eurowind Energy A/S igangsat planlægningen for opstilling af 2 vindmøller ved Øster Børsting. Der er ikke foretaget en miljøvurdering af alternative opstillinger. Da vindmøllerne har en totalhøjde på over 80 meter, er projektet VVM-pligtigt. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med VVM er at vurdere og om muligt undgå, 6 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

9 Figur 2-2: Luftfoto med indtegnede vindmøller ved Øster Børsting (2 stk. Vestas V 112 møller med en totalhøjde på 140 meter). Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 7

10 mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. VVM skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen, og grundlaget er denne miljørapport. Sideløbende med VVM skal der laves forslag til kommuneplantillæg med retningslinjer for projektet og en lokalplan med detaljer om arealudnyttelsen. Miljørapporten skal sammen med kommuneplantillæg og lokalplan i mindst 8 ugers offentlig høring, inden Byrådet eventuelt kan give tilladelse til opstilling af møllerne. Kommuneplantillægget vil tage udgangspunkt i Viborg Kommunes vindmølleplan fra 2011 med de retningslinjer for vindmøller, der allerede foreligger i planen og med de eventuelle ændringer og tilføjelser, der vil fremgå af kommuneplantillægget. Møllerne skal have et ensartet udseende med samme vingespænd. Møllerne er Vestas møller af typen V112 3,0 MW. De vil med et vingespænd på 112 meter og en tårnhøjde på 84 meter få en totalhøjde på ca. 140 meter. Hver mølle har en effekt på 3,08 MW. De 2 møller vil årligt producere MWh svarende til strømforbruget i ca boliger. Endvidere vil projektet mindske Danmarks årlige CO 2 - udledning med ca ton. CO 2 -effekten svarer til omkring gennemsnitsdanskeres udledning eller den årlige CO 2 -binding i ca ha ny skov. Endvidere vil møllerne bidrage til at reducere udledningen til atmosfæren af svovl og andre partikler fra f.eks. kulfyrede kraftværker til gavn for folkesundheden. Alle adgangsveje og konstruktionsfaciliteter til vindmøllerne vil være færdigbyggede før opstillingen begynder. Den overordnede adgang til mølleområdet sker fra Vestre Skivevej. I selve mølleområdet etableres 1,1 km nye permanente adgangsveje med diverse stikveje til de enkelte møller. Der udlægges et område med en radius på ca. 86 meter omkring hver mølle, hvor der placeres kranpladser og et fælles målerhus med transformerstation ved mølle 1. Veje anlægges med en bredde på ca. 5,5 meter med en belægning af grus. Veje og vendepladser samt arbejdsarealer udføres med mindst muligt arealforbrug, og kun i det omfang det er nødvendigt for driften af vindmøllerne eller landbrugsdriften. Selve anlægsfasen vil vare 3-5 måneder. I denne periode kan der forekomme støj fra tung trafik og under etablering af fundament, kranpladser og adgangsveje. Møllerne vil være automatisk betjente og fjernovervågede, men der vil være behov for serviceeftersyn 1-2 gange årligt. Der vil derfor være meget lidt trafik og støj forbundet med drift og vedligeholdelse, når møllerne først er opstillet. Landbrugsdriften i området vil fortsætte uden for selve møllefundamenterne, vejområdet og kranpladserne. Møllerne har en levetid på år. Når driften indstilles, skal møllerne og de tilhørende anlæg fjernes, og materialerne genbruges. Møllerne kan også udskiftes med nye, når de gamle er udtjent. 2.2 Temaer i miljørapporten Det ansøgte projekt har været offentliggjort med et debatoplæg på Viborg Kommunes hjemmeside og i lokalaviser i perioden fra den 8. december 2011 til 4. januar Her fik alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og andre myndigheder mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet i miljørapporten. I forbindelse med de- 8 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

11 Figur 2-3: Luftfoto med placeringen af to vindmøller ved Øster Børsting. Adgangsveje, kranspladser og planområdet for opstilling af vindmøller er vist på kortet. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 9

12 batfasen blev der holdt et borgermøde den 15. december 2011 i Kjeldbjerg Forsamlingshus. Desuden har Eurowind Energy A/S oprettet en hjemmeside for projektet med informationer om projektet og indlagt mulighed for dialog med borgerne I debatfasen kom der i alt 11 høringssvar. De indkomne forslag og ideer er indarbejdet i miljørapporten i det omfang, de er vurderet relevante for miljøvurderingen af Viborg Kommune. Mange af de foreslåede temaer til miljørapporten er lovpligtige at miljøvurdere, men særlige temaer og vinkler kan inddrages. Efter en administrativ behandling af høringssvarene har Viborg Kommune besluttet at følgende ideer og forslag skal inddrages i miljørapporten sammen med de lovpligtige temaer. Visualisering af møllerne set fra Iglsø Kirke (indsigt og udsigt) Støjpåvirkning på Kirkegården ved Iglsø Kirke. Landskabsvurdering, bl.a. baseret på visualiseringer af møllerne set fra Kongenshus Hede Visualisering af møllerne set fra Haderup Påvirkning af rekreative interesser og natur ved Kongenshus Hede Vurdering af påvirkninger af natur, herunder især flagermus, da møllerne ligger ca. 4,0 km fra Daugbjerg Kalkmine, der er en vigtig overvintringslokalitet for især damflagermus og vandflagermus. Reglerne om værditabsordning, den grønne ordning og køb af anparter jf. Lov om Vedvarende Energi (VE-loven) nævnes og kommenteres i miljørapporten men afklares i praksis i andet regi Mennesker, sundhed og samfund I forbindelse med vurderingen af virkningen er det særligt gener for naboer, der skal belyses. Vindmøllecirkulæret fastsætter et krav om, at afstanden mellem møller og nabobeboelser skal være minimum 4 gange møllens totalhøjde. Det svarer til 560 meter for begge møller. Bestemmelsen er fastsat for at forbygge, at naboer påvirkes væsentligt. Den nærmeste bolig med beboelse ligger ca. 580 meter fra nærmeste mølle. Møllerne overholder derfor afstandskravet ved alle nabobeboelser. Støj og skygge De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15/12/2011 om støj fra vindmøller. Der er fastsat støjgrænser for nabobeboelser i det det åbne land og områder til støjfølsom arealanvendelse som f.eks. boligområder og rekreative områder. Desuden er der nu fastlagt støjgrænser for den lavfrekvente støj fra vindmøller, der gælder indendørs i beboelser i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse. Beregninger viser, at ved en vindhastighed på 6 m/s ligger støjniveauet mindst 2,2 db(a) under grænseværdien på 42 db(a) ved alle nabobeboelser, og ved vindhastigheder på 8 m/s mindst 1,9 db(a) under grænseværdien på 44 db(a). Ved Iglsø Kirke er grænseværdierne for områder til støjfølsom anvendelse på 37/39 db(a) overholdt med god margin. Ved både vindhastigheder på 6 og 8 m/s ligger den lavfrekvente støj mindst 4 db(a) under grænseværdien på 20 db(a). 10 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

13 Figur 2-4: Oversigtskort med miljømæssige bindinger i vindmølleområde ved Øster Børsting. Kortet er vist med de 2 møller og adgangsveje. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 11

14 Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem mølle og beboelsesejendom, som vil medvirke til at reducere støjen yderligere. Desuden vil der være perioder, hvor møllerne står stille og perioder, hvor vinden bærer støjen i andre retninger. Der er således ikke tale om en vedvarende støj på den enkelte naboejendom. De gældende støjgrænser er overholdt med god margin overalt, og derfor påvirker projektet ikke naboerne væsentligt med støj. En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne blive ramt af roterende skygger fra vingerne. Der er ikke fastsat bindende danske grænseværdier for generne fra skyggekast, men Miljøministeriet anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. Der er ikke taget hensyn til, om der er bevoksning eller andet mellem møllen og beboelsesejendommen, som vil medvirke til at reducere perioden med skyggekast yderligere. Hvis flere møller giver skyggekast ved en nabobeboelse på forskellige tidspunkter, er det det samlede antal (reelle) timer med skyggekast, der er beregnet. Beregninger viser, at der kan være en overskridelse af de 10 timer på 7 naboejendomme. Der vil blive installeret et system i de vindmøller, som giver generne et såkaldt skyggestop, som afbryder driften af møllerne i relevante perioder, så de 10 timers skyggetid pr. år ikke overskrides på nogen ejendom. Farven på vindmøllerne har et glanstal på mindre end 30. Det vurderes derfor, at refleksioner fra vindmøllerne ikke påvirker naboerne væsentligt. Trafik og sikkerhed Vejdirektoratet har fastsat vejledende afstandskrav for vindmøller til overordnede veje, som skal være minimum 1 gange totalhøjden af møllen (pga. risiko for nedblæsning af isstykker og visuel forstyrrelse). Tidligere var kravet 1,7 gange totalhøjden af møllen eller mindst 250 meter. Møllerne placeres ca. 600 meter. fra den nærmeste større vej, Vestre Skivevej og projektet udgør dermed ingen risiko for trafikken. Så længe vindmøllerne er i drift vil regelmæssig vedligeholdelse og service af vindmøllerne sikre, at skader af sikkerhedsmæssig betydning begrænses mest muligt. Risikoen for havari og afkast af is fra møllevingerne vurderes at være meget lille, og møllerne udgør ikke en sikkerhedsrisiko for befolkningen, heller ikke ved færdsel på markerne omkring møllerne. I blæsevejr er der vibrationer i hele møllens konstruktion, men disse vibrationer er uskadelige, fordi møllerne er dimensioneret til at optage dem. Slitage eller fejl på gear og lejer kan forøge vibrationerne i møllen, men eventuelle fejl overvåges og rettes løbende. Ifølge Delta er der ingen videnskabelige beviser for, at moderne vindmøller kan forårsage følelige vibrationer i boliger, eller at der er en helbredsrisiko herved. Af hensyn til flysikkerheden har Trafikstyrelsen meddelt, at møllerne ved Øster Børsting skal markeres med lavintensivt fast rødt lys, der er aktiveret konstant. Der er således ikke tale om blinkende lys. Erhverv En ophævelse af landbrugspligten i forbindelse med en udstykning af arealer til fundamenter, arbejdsarealer og evt. tilkørselsveje vil kræve Jordbrugskommissionens tilladelse. Det er et meget lille areal, der udgår af landbrugsdrift, og det vurderes ikke som et væsentligt tab for landbrugserhvervet. Omkringliggende husdyrbrug eller jagtinteresser vil ikke blive påvirket af møllernes støj eller skygge. 12 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

15 Der er ingen større turismeerhverv i umiddelbar nærhed af vindmølleområdet eller infrastrukturplaner, som kan få betydning for området. Radiokæder kan blive påvirket af vindmøller, som opstilles i eller i nærheden af sigtelinjer mellem sendemasterne. En søgning på frekvensregistret på IT- og Telestyrelsens hjemmeside og en forespørgsel til landsdækkende teleoperatører viser, at møllerne ved Øster Børsting ikke kommer i konflikt med radiokæder i området. Vindmøllerne vurderes ikke at ville forringe sendeforholdene for radioamatører. IT- og Telestyrelsen oplyser, at vindmøller sandsynligvis slet ikke påvirker de frekvenser, som anvendes af radioamatører. Figur 2-5: Landskabet er præget af åbne dyrkede marker med spredte levende hegn. Økonomiske forhold Ifølge Loven om fremme af vedvarende energi (VEloven) skal bygherre udbyde 20 % af vindmølleprojektet i lokalområdet til netto kostpris. Såfremt de 20 % ikke bliver erhvervet indenfor en radius af 4,5 km af møllerne, vil de blive udbudt til beboere i hele Viborg Kommune. Der vil blive informeret nærmere om dette på et borgermøde i offentlighedsfasen. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 13

16 Kommunen kan, med udgangspunkt i de offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg eller forslag til lokalplan om opstilling af nye vindmøller, ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud til aktiviteter omfattet af VE-loven. I dette projekt vil det svare til et samlet beløb på ca. 0,54 mio. kr. Der kan gives tilsagn om tilskud til aktiviteter på bygninger og anlæg, som ejes af kommunen, og bygninger og anlæg, som ejes af en forening eller lignende og benyttes til offentlige formål. Endvidere kan der gives tilsagn om tilskud til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Et andet punkt i VE-loven er værditabsordningen. Værditabsordningen kan søges af de naboer, som ved projektets gennemførelse forventer at få en varig værdiforringelse af deres ejendom. Der vil blive afholdt borgermøde i høringsfasen, hvor der bliver informeret om muligheden for at søge om værditabserstatning Landskab, kulturhistorie og rekreative forhold Landskab Vindmølleområdet ligger på en bakkeø fra forrige istid nord for hovedopholdslinjen, og var således dækket af is under sidste istid. Isens tilbagesmeltning efterlod randmoræner og dødisblokke, hvilket har dannet det varierede terræn med dødisrelief. Syd og vest for bakkeøen findes hedesletten, hvor Karup Å bugter sig. Øst for bakkeøen findes en tunneldal, hvor Jordbro Å løber ud til Hjarbæk Fjord i nord. Vindmølleområdet ligger højt i landskabet, ca. 35 meter over havet. Det omgivende landskab er let kuperet, og med de største variationer mod nord og øst. Langs åer som Karup Å, Figur 2-6: Visualisering af møllerne fra fotopunkt 4 Vestre Skivevej. Afstanden er ca. 1 km. 14 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

17 Børsting Bæk og Iglsø Bæk skærer ådalene sig ned i landskabet, og ved Daugbjerg mod sydøst viser tunneldalen sig ved en markant terrænforskel, hvor Daugbjerg-Mønsted kalkgruberne i dag findes. Overordnet set er der tale om et åbent landskab, domineret af dyrkede marker og spredte levende hegn, der på mange måder er velegnet til opstilling af vindmøller. Fra de steder i nærzonen (inden for en radius af 4,5 km), hvor møllerne er synlige, vil de ofte virke dominerende, og vil kunne opfattes som et fremmedartet og uvedkommende landskabselement. Omvendt vil møllerne også fra mange positioner være skjult bag levende hegn, småskove og kuperet terræn. Andre vindmøller I forhold til de to planlagte vindmøller ved Øster Børsting skal samspillet med andre vindmøller vurderes (kumulativ effekt). Det vil sige, at inden for en radius af 28 x møllehøjden (3920 m.) skal opstillingen af de to møller vurderes i forhold til de allerede eksisterende møller samt eventuelt planlagte vindmølleområder. Inden for den angivne zone findes i dag fem lokaliteter med vindmøller, hvoraf der er opstillet to møller på to af lokalite- Figur 2-7: Mod sydvest og vest findes to højspændingsledninger og to mindre vindmøller. De to højspændingsledninger, der krydser hinanden umiddelbart nordøst for vindmøllerne vil betyde, at landskabet fra visse positioner vil opfattes mere teknisk præget end i dag. Det gælder hovedsageligt fra de positioner, hvor ledningerne ses i forgrunden og møllerne i baggrunden med en afstand på over 1-2 km. I netop denne situation vil de to anlæg opfattes som ens i størrelse, og derfor vil landskabet opfattes som teknisk og mere uroligt, end når enten møller eller ledningsnettet fremstår størst. Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 15

18 terne. Ca. 4,5 km mod sydvest findes desuden en opstilling af fire møller på stribe. Inden for en radius af 10 km er der desuden planlagt to nye vindmølleområder. Der vil være et meget begrænset visuelt samspil med de møller, der er opstillet i området i dag. De udfordringer der kan være er, at møllegrupperne flyder sammen, så de geometriske mønstre derved bliver uforståelige. Dette vil ikke være tilfældet for møllerne ved Øster Børsting. De nuværende vindmøllelokalitet i området rummer enkeltstående møller eller grupper af to, og den indbyrdes afstand mellem de eksisterende møller og de planlagte nye møller er så stor, at møllerne vil fremstå klart adskilte. På den flade hedeslette i mellemzonen (op til 10 km væk) er der dog udsigter, hvor flere vindmøller/ grupper kan ses fra samme position. Det gælder også fra udsigtspunkter på højdedrag i landskabet. Kulturhistorie I forhold til de landskabelige særlige beskyttelsesområder vil påvirkningen ikke være væsentlig og der er ingen kendte arkæologiske interesser der berøres. Der er dog så mange spor fra oldtiden i området generelt, at der vil blive gennemført arkæologiske forundersøgelser inden anlægsfasen. Kulturmiljøet ved Daugbjerg og Mønsted vil ikke blive påvirket af møllerne, da en stor del af det udpegede miljø ligger i skov og i ådalen omkring Jordbro Å. Møllerne vil være synlige fra dele af den bevaringsværdige landsby Vroue. Det vil påvirke den samlede landskabsoplevelse fra den østlige bygrænse, men virkningen i relation til de kulturhistoriske værdier i form af landsbyens struktur er ubetydelig. Vindmøllers påvirkning af kirker hænger sammen med, at kirkerne ofte er fremtrædende og betydningsfulde landskabselementer. Denne position kan påvirkes, hvis vindmøllerne ses foran eller bag kirken. Tilsvarende kan udsigten fra kirkegården til Figur 2-8: Visualisering fra fotopunkt 8 set fra Iglsø Kirke. Herfra vil møllerne bidrage til det tekniske landskab, hvor ledningsnettet allerede krydser igennem. 16 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport

19 et uforstyrret landskab have en værdi, som påvirkes negativt af vindmøller. men ikke virker dominerende for oplevelsen af området. I forhold til de mange besøgende i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber vil opstilling af møller ikke have indflydelse på hverken opretholdelse af besøgstallet eller den fysiske oplevelse af kalkgruberne. Det skyldes, at attraktionerne enten er knyttet til de mange lange underjordiske gange i kalken eller til det omgivende skovområde og formentlig ikke vil kunne ses på grund af bakker, skov m.m. Øvrige rekreative interesser er hovedsageligt knyttet til stisystemer, skovområder og lystfiskeri i Karup Å og Jordbro Å. Disse vurderes ikke at blive påvirket af møllerne på grund af stor afstand Natur og vandmiljø Møllerne opstilles på landbrugsjord i omdrift udenfor lokale beskyttede vand- og naturområder og fortidsminder. Møllerne opstilles ikke i et internationalt naturbeskyttelsesområde. De to nærmeste Natura 2000-områder er N39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal, der ligger ca. 3,5 km fra projektområdet, og N40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder, som ligger ca. 4,5 km fra projektområdet. Omkring flere kirker er der desuden udlagt zoner, der har til formål at beskytte ind- og udsynet fra kirken. Fra kirkerne i Vridsted, Vroue og Smollerup og deres nærområde vil møllerne ikke være synlige, eller de vil kun være meget lidt synlige. Fra Daugbjerg Kirke må det forventes, at møllerne vil være synlige, da kirken er beliggende højt, med den lave tunneldal beliggende foran. Udsigten fra Iglsø Kirke vil for fremtiden inkludere de to vindmøller, der fremstår markante i horisonten bag de bølgede markflader. Vindmøllerne vil dog kun opleves markante fra kirkegårdens vestre hjørne, mens udsigten i øvrigt er begrænset af bebyggelse og beplantning tæt på kirken. Det vil ikke være muligt at se kirken i forgrunden med møllerne i baggrunden fra andre offentligt tilgængelige områder nærmere kirken end Jordemodervej. Rekreative interesser De rekreative interesser, der er knyttet til Kongenshus Hede og Mindepark, vurderes ikke at blive påvirket af opstillingen af de to vindmøller ved Øster Børsting. Dette skyldes, at der udelukkende er tale om en visuel påvirkning, hvor møllerne nok opfattes som fjerne elementer, der bryder horisonten, Den foreløbige vurdering efter habitatbekendtgørelsen viser, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af de naturtyper og arter, som udgør udpegningsgrundlaget for de nærmeste Natura 2000-områder. Denne vurdering bygger særligt på den forholdsvist store afstand til de internationale naturbeskyttelsesområder og møllernes potentielle miljøpåvirkninger i forhold til udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne og den økologiske funktionalitet. Særligt beskyttede dyrearter (bilag IV arter) kan forekomme i området, men deres yngle- eller rasteområder vil ikke blive påvirket. Det gælder også for arter af flagermus, der ikke har egnede levesteder i nærområdet. I Daugbjerg og Mønsted Kalkminer, der ligger henholdsvis 4 og 5,5 km fra møllerne, overvintrer en stor bestand af især damflagermus og vandflagermus. Lokale undersøgelser med lytteudstyr har vist, at trækruterne for flagermus hovedsagelig går i andre retninger end mod møllerne. Risikoen for, at flagermus kolliderer med møllerne ved Øster Børsting i forbindelse med forårs- og efterårstræk, er meget lille. Projektet vil Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport 17

20 ikke påvirke hverken eventuelle lokale bestande af flagermus eller trækkende flagermus væsentligt. Figur 2-9: En vandflagermus klemmer sig ud ved hængslet til porten foran Mønsted kalkgruber. Risikoen for kollisioner mellem fugle og vindmøller ved Øster Børsting må anses for at være meget lille og mindre end ved mange af de eksisterende vindmølleplaceringer andre steder i landet. De foreslåede mølleplaceringer ligger ikke på vigtig en trækrute eller lignende og vil derfor heller ikke have nogen mærkbar barriereeffekt for fugle generelt. Det kan dog ikke udelukkes, at de almindeligt forekommende lokale fugle og overvintrende fugle kan blive ramt af vindmøllerne, men der vil være tale om få individer og et begrænset antal i forhold til f.eks. trafikdræbte fugle. Vandfugle vil hovedsagelig opholde sig i søer, vandhuller og vandløb uden for vindmølleområdet og sjældent flyve i kollisionshøjde omkring møllerne. I anlægsfasen vil der være periodisk forstyrrelse af dyrelivet i området, men i driftsfasen er det ikke forventeligt, at vildt som hare, fasan, rådyr, kronvildt og ræv og andre dyr vil lade sig skræmme af vindmøllerne, da de hurtigt vil vænne sig til møllerne. Til sammenligning kan henvises til, at vildt- 18 Vindmøller ved Øster Børsting, miljørapport