Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af lokalplan 513 - Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn"

Transkript

1 Svendborg Kommune Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn April 2008

2 COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax Svendborg Kommune Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn April 2008 Kortmateriale med Kort & Matrikelstyrelsens eller CO- WI's copyright er gengivet under Svendborg Kommunes licenser Dokument nr. 03 Revision nr. 03 Udgivelsesdato 25. april 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Jakob Maag, Carsten Jürgensen, Grethe Helledi, Bent Sømod Signe Nepper Larsen Ole v. Holm

3 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume 3 2 Baggrund og projektbeskrivelse 5 3 Forhold til anden lovgivning og andre berørte planer Lov om miljøvurdering af planer og programmer Regionplan VVM for anlæg på søterritoriet Internationale beskyttelsesinteresser 8 4 Afgrænsning af miljøvurdering Emnemæssig afgrænsning 9 5 Befolkning og materielle goder Baggrund og afgrænsning Eksisterende forhold Målsætninger Konsekvensvurdering Afværgeforanstaltninger og overvågning 14 6 Vandmiljø og strømforhold Målsætninger Indledende vurdering Modelberegning Konsekvensvurdering Afværgeforanstaltninger og overvågning 17 7 Sedimenter Baggrund og afgrænsning Målsætninger Konsekvensvurdering og afværgeforanstaltninger 18

4 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 2 8 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Baggrund og afgrænsning Eksisterende forhold Målsætninger Konsekvensvurdering natur Afværgeforanstaltninger og overvågning 25 9 Landskab og kulturarv, herunder arkæologisk kulturarv Baggrund og afgrænsning Eksisterende forhold Målsætninger Konsekvensvurdering Afværgeforanstaltninger Trafik Eksisterende forhold Målsætninger Konsekvensvurdering Afværgeforanstaltninger Manglende viden 39 Referencer 40 Bilag 1: Projektresumé og plantegning 41 Bilag 2: Miljø-screening 44 Bilag 3: Habitatdirektivets bilag IV 50 Bilag 4: Kulturhistorisk registrering af lystbådehavnen 52 Bilag 5 - Modelberegninger 54

5 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 3 1 Resume Denne rapport beskriver en miljøvurdering af forslaget til lokalplan 513, Svendborg Kommune. Miljøvurderingen er udført af COWI A/S for Svendborg Kommune. Miljøvurderingen er udført i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lokalplanforslaget skaber det planmæssige grundlag for udvidelsen af Svendborg Lystbådehavn, Otte Ruds Vej, Svendborg. Lokalplanforslagets væsentligste miljømæssige problemstillinger vurderes at være følgende: Miljømæssige konsekvenser af ændrede strømningsforhold i Svendborg Sund Påvirkning af havnens kulturhistoriske kvaliteter Mulige effekter på arkæologiske fund i og nær anlægsområdet Mulige påvirkninger fra miljøfremmede stoffer i sedimenter Reguleringen af disse forhold sker gennem projektets udbudsmateriale og myndighedsgodkendelser og tilladelser, herunder vilkår stillet i forbindelse med lokalplanen. Strømningsforhold På basis af rent kvalitative vurderinger af strømningsforholdene i Svendborg Sund, blev det vurderet, at det ikke kunne udelukkes, at projektet kunne medføre effekter på vandmiljøet i de nærliggende følsomme og beskyttede naturområder (Natura 2000 områder). Det blev derfor besluttet at udarbejde en strømningsmodel med det formål at kvantificere ændringerne i vandskiftet gennem Svendborg Sund og at lave beregninger til kvantificering af ændring i fortynding af vand i Natura området i Det Sydfynske Øhav. Beregningerne har vist, at det er sandsynliggjort, at gennemstrømningen i Svendborg Sund med det påtænkte projekt til udvidelse af lystbådehavnen, vil være stort set uændret i forhold til i dag, ligesom stofberegninger har vist, at vandskiftet i Natura-2000 området i Det Sydfynske Øhav ikke vil blive ændret.

6 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 4 Kystkulturmiljø Svendborg Lystbådehavn er i Regionplan 2005 udpeget som bevaringsværdigt "kystkulturmiljø". De udpegede kystkulturmiljøer er områder, der i særlig grad bevidner den del af kulturhistorien, der har at gøre med fortidens kystkultur indenfor de sidste 1000 år. For udpegede kystkulturmiljøer, der ligger i byzone, skal der ifølge Regionplanen ved fornyet planlægning tillægges de kulturhistoriske interesser høj prioritet. Ved havneudvidelsen kan de kulturhistoriske interesser i nogen grad tilgodeses ved at bevare den eksisterende runde havn som intakt og tilpasse nyanlæggene bedst muligt. Dette giver samtidig plads for den udvikling af havnen og dens aktiviteter, som vil være til fremme af de ønskede rekreative interesser og fritidsliv i området. Arkæologiske fund Der er ifølge Kulturarvsstyrelsens hjemmeside for arkæologiske fund, registreret en række arkæologiske fund i området, herunder fund af kulturminde i form af oldsager fra ældre stenalder fundet ved opmudring ved Lunden. Dette er registreret som beskyttet fortidsminde. Svendborg Kommune er af Kulturarvsstyrelsen via Kystdirektoratet blevet anbefalet at iværksætte en marinarkæologisk forundersøgelse af området, og kommunen har i september 2007 igangsat initiativer til undersøgelsens gennemførelse. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at der ikke er gjort fund af bosættelsesindikatorer ud over nogle få stykker bearbejdet flint og på denne baggrund er området nu frigivet til anlæg af havneudvidelse. Miljøfremmede stoffer Det er normalt, at der i bundsediment i og nær lystbådehavne er forhøjede koncentrationer af det miljøskadelige stof TBT, tributyltin, og i visse tilfælde en række andre miljøfremmede stoffer, herunder tungmetaller. Brugen af TBT på småbåde har været forbudt i Danmark siden 1991, men er fortsat tilladt til større både, og stoffet findes stadig i sedimenterne i og omkring havnene. Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i sedimentet i det berørte område vil blive undersøgt af Svendborg Kommune inden igangsættelse af projektet. Hvis der forefindes forurening, vil der blive foretaget nødvendig oprensning og bortskaffelse af forurenet sediment. Sedimentet skal oprenses, hvis der viser sig at være forurenet, idet sediment spredes til større områder i forbindelse med anlægsarbejdet, herunder den forventede uddybning. Generelt prioriteres mindskning af belastningen med miljøfremmede stoffer i de fynske farvande højt ifølge Regionplan Uddybning og andet anlægsarbejde kan teknisk udføres, således at sedimentspredningen mindskes mest muligt. Såfremt sedimentet fra uddybningen viser sig at indeholde forhøjede koncentrationer af miljøfremmede stoffer, skal det deponeres miljøforsvarligt. Deponeringen kræver i alle tilfælde tilladelse fra Miljøcenter Odense. Rekreative interesser og fritidsaktiviteter En positiv effekt af lokalplanen - og selve formålet med havneprojektet - er at rekreation og fritidsaktiviteter i havnen fremmes.

7 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 5 2 Baggrund og projektbeskrivelse Denne rapport beskriver en miljøvurdering af forslaget til lokalplan 513 i forbindelse med planer om udvidelse af Svendborg Lystbådehavn, Otte Ruds Vej, Svendborg. Miljøvurderingen er udført af COWI A/S for Svendborg Kommune. Miljøvurderingen er udført i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det berørte lokalplanområde er angivet på figur 2-1. Figur 2-1 Området berørt af lokalplan 513 ved Svendborg Lystbådehavn (kort fra lokalplanforslaget). Miljøvurderingens genstand er lokalplanforslaget og ikke det konkrete bagvedliggende projekt. Da lokalplanforslaget imidlertid er nært knyttet til projektet, bliver denne skelnen mindre betydende. Den påtænkte udvidelse af lystbådehavnen omfatter i hovedtræk et nyt moleanlæg og jolleanlæg samt toiletbyg-

8 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 6 ning, sejlopbevaringsbygning og parkeringspladser ved havnens vestlige ende, samt bygningsrenovering, parkeringspladser og bådpladsændringer i havnens østlige ende. For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til M. S. Rosbæk Rådgivende Ingeniører Aps, projektbeskrivelse i bilag 1. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for en udvidelse af Svendborg Lystbådehavn med flere og større bådpladser, jolleplads med videre, samt i øvrigt forbedrede faciliteter, med henblik på at styrke og udvide de rekreative aktiviteter i havnen. En udvidelse af Svendborg Lystbådehavn har været overvejet i en længere årrække.

9 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 7 3 Forhold til anden lovgivning og andre berørte planer 3.1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) skal der foretages en miljøvurdering af lovbestemte planer, som tilvejebringes inden for fysisk planlægning, og som fastsætter rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4 til loven. Den aktuelle planlægning er omfattet af lovens bilag 4, stk. 12b, "lystbådehavne". 3.2 Regionplan 2005 Regionplan 2005 for Fyn udstikker en række målsætninger, og giver perspektiverende beskrivelse, der har relevans for det påtænkte projekt. For det område, som lokalplanen omfatter samt de nærmeste omgivelser, er der ifølge Regionplan 2005 følgende udpegninger: Svendborg Sund området er i Regionplan 2005 Fyn udpeget som "større sammenhængende landskab", dvs. et landskab der har særlige kvaliteter, som skal prioriteres ved planlægning for området. Selve Svendborg Lystbådehavn v. Otte Ruds Vej er, såvel som andre dele af Svendborgs havne, udpeget som "kystkulturmiljø", dvs. et område med kulturhistorisk værdi, der i særlig grad beskriver historisk livsførelse i kystområder. Vedrørende vandkvaliteten er der jf. Regionplanen generel målsætning 1 for vandkvaliteten i Svendborg Sund-området ud for Svendborg Lystbådehavn, mens der er skærpet målsætning 2 for Natura 2000-området "Sydfynske Øhav" begyndende ca. 7 km sydvest for havnen. 1 På Fyn anvendes den generelle målsætning: "Fiskevand til lyst- og eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk." 2 På Fyn anvendes den skærpede målsætning: "Referenceområde for naturvidenskabelige studier." (Jf. Regionplan 2005).

10 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn VVM for anlæg på søterritoriet M. S. Rosbæk Rådgivende Ingeniører Aps har den 10. september 2007, på vegne af Svendborg Kommune anmodet Kystdirektoratet (KDI) om endelig afklaring af, hvorvidt der skal gennemføres en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for anlægsaktiviteterne i forbindelse med havneudvidelsen. jf. bestemmelserne i Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM) (BEK nr 809 af 22/08/2005, jf. Lov om kystbeskyttelse) og Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) i forbindelse med udvidelse af bestående havne (BEK nr 997 af 14/12/1999, jf. Lov om havne). Ved afslutning af udarbejdelsen af denne rapport forelå der ikke et endeligt svar fra Kystdirektoratet, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt. 3.4 Internationale beskyttelsesinteresser Lokalplanområdet ligger ca. 7 km fra Natura 2000-området nr. 127 Sydfynske Øhav, som omfatter Ramsarområde nr. 17, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og EF-habitatområde nr I henhold til Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal det vurderes af Svendborg Kommune, om udvidelsen af havnen kan påvirke Natura 2000-området, herunder udpegningsgrundlaget i form af naturtyper og arter samt områdets integritet. Desuden er der udpeget et mindre Natura 2000-område ved Thurø (nr. 242). Området ved Thurø omfatter Habitatområde nr. 242, Thurø Rev.

11 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 9 4 Afgrænsning af miljøvurdering Miljøvurderingen sammenligner gennemførelsen af lokalplanen med de nuværende eksisterende forhold. Miljøvurderingen sætter de miljømæssige effekter af planen i forhold til de målsætninger, der er besluttet på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt niveau. Principielt omfatter påvirkningerne alle faser i projekters livscyklus: 1 Råstofindvinding og forarbejdning 2 Fremstilling af byggematerialer 3 Udførelse og ændringer 4 Drift og vedligehold 5 Nedrivning og bortskaffelse. I det følgende gives ikke en fuldstændig oversigt over alle tænkelige miljøpåvirkninger, men en oversigt over de påvirkninger, der vurderes som de væsentligste. 4.1 Emnemæssig afgrænsning I 1, stk. 2 i lov om miljøvurdering af planer og programmer er der krav om, at miljøvurderingen tager stilling til de i nedenstående skema nævnte miljøtemaer. Skemaet indeholder en overordnet emnemæssig afgrænsning indenfor hvert tema med begrundelser. Denne afgrænsning ligger til grund for detaljeringen af miljøvurderingen i de efterfølgende kapitler. Afgrænsningen har været sendt i høring hos en række andre berørte myndigheder frem til 21. september Der er ikke indkommet bemærkninger til afgrænsningen indenfor høringsfristen. Den emnemæssige afgrænsning i skemaet nedenfor er baseret på en indledende screening af mulige miljøpåvirkninger forårsaget af lokalplanforslaget og det bagvedliggende havneprojekt. Miljøscreeningens resultater er gengivet i bilag 2.

12 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 10 Miljøtema Biologisk mangfoldighed Vurderes nærmere Ja Begrundelse Anlægget vil ligge i et natur- og vildtreservat. Det foreslås undersøgt, om de ændrede strømforhold vil kunne påvirke nærområdet eller nærliggende Natura 2000-områder. Befolkningen Ja Befolkningen påvirkes ved anlægsarbejdet samt af det færdige anlæg (visuelt miljø, støj, transport/trafik, samt evt. gener fra ophobning af flydende materiale pga. ændrede strømforhold). Forbedrede udfoldelsesmuligheder for brugere af havnen. Menneskers sundhed Nej Der forventes ingen betydelige ændringer af sundhedsforhold Fauna og flora Ja Anlægget ligger i et vildtreservat (jagtforbud). Det foreslås undersøgt, om de ændrede strømforhold vil kunne påvirke nærområdet eller nærliggende Natura 2000-områder. Øget påvirkning fra miljøfremmede stoffer fra imprægneret træ og bundmalinger pga. flere både forventes at være minimal sammenholdt med den samlede belastning i sundet. Jordbund Ja Der skal udføres uddybning, herunder evt. håndtering af forurenet sediment. Vand Ja Det vil blive undersøgt, om de ændrede strømningsforhold vil kunne påvirke nærområdet eller nærliggende Natura områder. Luft Nej Ud over anlægsfasen forventes der kun en let øget luftforurening fra det øgede antal både (399 pladser mod 300 nu) og deraf følgende trafik Klimatiske faktorer Nej Se luftforurening Materielle goder Ja Visuel ændring og øget støj fra master i driftsfasen. Risiko for prisfald på berørte naboejendomme. Landskab Ja Området er i Regionplan 2005 udpeget som "større sammenhængende landskabsområde" (hele sundet mm.), for hvilke der kræves øget hensyn ved anlægsændringer. Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv Det indbyrdes forhold mellem disse faktorer Ja Ja Ja Området er i Regionplan 2005 udpeget som kystkulturmiljø (den eksisterende lystbådehavn med nærområde), for hvilke der kræves øget hensyn ved anlægsændringer. Der er udsigt over området fra nærliggende kirke, men det ligger ikke inden for kirkebeskyttelseslinjen. Behandles sammen med ovenstående. Der er registreret fund af oldsager fra stenalderen lige vest for den eksisterende havn (www.dkconline.dk). Kulturarvsstyrelsen anbefaler at der gennemføres en marinarkæologisk forundersøgelse (jf. Kystdirektoratets brev af 18 Juli 07). Behandles integreret med de øvrige temaer.

13 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 11 5 Befolkning og materielle goder 5.1 Baggrund og afgrænsning Følgende forhold behandles kortfattet i dette afsnit, jævnfør resultaterne af miljø-screeningen: Støjpåvirkning i naboområdet Rekreative interesser Gener for naboejendomme 5.2 Eksisterende forhold Området omkring havnen i den vestlige ende, hvor udvidelsen primært vil ske, er karakteriseret ved få ældre meget attraktive ejendomme. Ejendommene har udsigt over Svendborg Sund inklusive det område, hvor havneudvidelsen skal ligge. De berørte ejendomme på Niels Juuls Vej har haver direkte ud til stranden, mens ejendommene på Otte Ruds Vej har haver ud til vejen og den eksisterende havn. Figurerne 5-1 til 5-3 giver et lille indtryk af de eksisterende forhold ved havnen.

14 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 12 Figur 5-1 Den vestlige side af den eksisterende havn set fra Otte Ruds Vej 10. Figur 5-2 Udsigt fra haven, Niels Juuls Vej 13 mod vestsiden af eksisterende havn, hvor det nye moleanlæg og jolleø tænkes etableret.

15 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 13 Figur 5-3 Udsigt fra lystbådehavnens østlige mole set mod nordvest mod nabobygninger på Otte Ruds Vej. 5.3 Målsætninger Foruden den meget generelle lokale målsætning nævnt nedenfor er der ikke søgt efter målsætninger med relevans for dette afsnit. Lokale målsætninger Svendborg Kommune fremhæver blandt andet følgende i kommunens "Agenda 21-redegørelse og -strategi 2005" i afsnittet "Mål og visioner for det lokale Agenda 21 arbejde": "Svendborg Kommune ligger midt i den unikke sydfynske natur med store herlighedsværdier - landskaber, kyster, skove, sunde og øer - og gode muligheder for alsidige naturoplevelser. Svendborg Kommune ønsker derfor også at værne om områdets særlige karakteristika og aktivt medvirke til, at også fremtidige generationer kan nyde gavn af den unikke natur." 5.4 Konsekvensvurdering Støjforhold Ved udførelsen af anlægget vil der være støj fra maskiner og aktiviteter, herunder fra transport af materialer og udstyr på Otte Ruds Vej. Denne støj kan være generende, men vurderes ikke at udgøre et alvorligt støjproblem for naboerne i området. Nedramning af pæle og spuns til de nye havneanlæg vil kunne give betydelig støj og vibrationer på naboejendommene i en kort periode. Vibrationer (og dermed også indirekte lydniveauet) skal ved indstilling af ramningsudstyret søges dæmpet til et niveau, der ikke giver skader på de nærmest liggende bygninger. Ved driften af havnen vil der være en let øgning i den karakteristiske metalliske mastelarm ved blæst på grund af det øgede antal både (forventet øgning fra 300 til 399 både, alt inklusive). Da mastelarmen ikke er ny for beboerne, vil øgnin-

16 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 14 gen dog næppe udgøre nogen videre gene for dem, og støjniveauet forventes uden nærmere undersøgelse ikke at blive kritisk. Som beskrevet i afsnit 10 forventes der en øget trafik på Otte Ruds Vej efter udvidelsen på grund af det større antal både, bedre parkeringsforhold, og forventet øget aktivitetsniveau generelt. Trafikbelastningen er, og forventes fortsat at være, minimal på vejen, hvorfor øget støj fra trafik ikke vurderes at blive et problem. Derudover vil den øgede aktivitet i forbindelse med forårsklargøring og optagning af både i efteråret også medføre et let øget støjniveau på havnen. Rekreative interesser Udvidelsen af lystbådehavnen, og den modernisering udvidelsen vil medføre, forventes at tiltrække nye, større både til havnen og give generelt bedre faciliteter for sejlsport med generelt øget aktivitet til følge (baseret bl.a. på kontakt til Svendborg Amatørsejlklub; Ingeman Nielsen, Sept. 2007). På denne måde kan havnen være til glæde for flere brugere, hvilket er i overensstemmelse med Svendborg Kommunes målsætning om skabelse af bynære rekreative og kulturelle aktiviteter og styrket sammenhæng mellem by og havn (Agenda 21, 2005) Gener for naboejendomme Beboere på Otte Ruds Vej og Niels Juuls Vej vil opleve en ændring i det visuelle miljø ud for deres grunde, der kan opleves som en gene. Dette er nærmere belyst og illustreret i afsnit 9.4 Svendborg Kommune har pligt til at fjerne evt. ophobet materiale i bugten vest for lystbådehavnen. 5.5 Afværgeforanstaltninger og overvågning Under anlægsarbejdet skal vibrationer reduceres mest muligt ved indstilling af ramnings-udstyret til et niveau, der ikke giver skader på de nærmest liggende bygninger. Dette forventes også at reducere støjniveauet.

17 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 15 6 Vandmiljø og strømforhold 6.1 Målsætninger Jævnfør Regionplan 2005 Fyn er der generel målsætning 3 for vandkvaliteten i Svendborg Sund-området ud for Svendborg Lystbådehavn, mens der er skærpet målsætning 4 for det Sydfynske Øhav begyndende ved Natura 2000-området vist på figur 6-1 nedenfor. Det fremhæves endvidere i Regionplanen, at det da- værende amtsråd ikke fandt det "acceptabelt, at der hvert år forekommer omfat- tende iltsvind i de fynske kystvande til skade for dyre- og plantelivet, for fiskerierhvervet, samt for regionen som turistmål." Figur 6-1 Målsætninger for det Sydfynske Øhav. Kystvandsområder uden signatur er generelt målsat. Klappladser og havne har en lempet målsætning. (http://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=fyn) 3 På Fyn anvendes den generelle målsætning: "Fiskevand til lyst- og eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk." 4 På Fyn anvendes den skærpede målsætning: "Referenceområde for naturvidenskabelige studier." (Jf. Regionplan 2005).

18 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 16 Truslerne mod det marine miljø i det Sydfynske Øhav er først og fremmest forhøjede tilførsler af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra lokale, regionale og nationale kilder, hvoraf størstedelen stammer fra diffus afstrømning, direkte biologiske påvirkninger fra f.eks. fiskeri, klapning, sejlads, sejlrende uddybninger, sandsugning mv. samt tilførsler af miljøfarlige stoffer. Den forhøjede tilførsel af næringsstoffer resulterer i opblomstring af plankton- og trådalger (fedtemøg). Den forhøjede produktion af plantebaseret organisk stof medfører sammen med de lagdelte vandforhold i vandområdet en hyppig udbredelse af iltsvind, der ofte resulterer i omfattende skader på havbundens dyreliv. De lagdelte vandmasser og relativt lukkede farvandsafsnit i nor og bugter medfører, at relativt ringe vandskifte er en væsentlig faktor i forbindelse med dannelse af iltsvind. Forringede vandskifteforhold forventes derfor at øge miljøproblemerne i det Sydfynske Øhav. Tilførslerne af miljøfarlige stoffer til de marine vandområder har resulteret i markante kønsforstyrrelser hos havsnegle, hvilket skyldes forhøjede koncentrationer af TBT fra skibsmaling. Desuden er der set negative påvirkninger på ålekvabbeyngel som sandsynligvis stammer fra påvirkninger med miljøfarlige stoffer. Der ligger ikke nogen 3-beskyttede naturområder i det område, som lokalplanen omfatter. Nærmeste 3-områder ligger på Tåsinge over for, adskilt af Svendborg Sund. Lokalplanen vil ingen betydning få for de beskyttede natur typer som eng og mose på Tåsinge siden sydøst for havnen. I Svendborg by (nord for sundet) er udpeget et område med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes, at lokalplanen ingen betydning har for de interesser. 6.2 Indledende vurdering Der er indledningsvis i forbindelse med miljøvurderingen lavet en kvalitativ vurdering af strømningsforhold og konsekvenser for vandmiljøet af projektet udarbejdet af M. S. Rosbæk Rådgivende Ingeniører Aps (2007) baseret på tidligere hydraulisk undersøgelse udført af DHI for en lignende udvidelse (DHI, 1991) og den miljømæssige målsætning og tilstandsbeskrivelse. Den indledende vurdering viste, at det ikke kunne udelukkes, at projektet kan have negativ indflydelse på vandskiftet i Svendborg Sund og det nærtliggende Natura 2000 område i det Sydfynske Øhav. 6.3 Modelberegning På baggrund af resultat af den indledende vurdering, er der udarbejdet en detaljeret strømningsmodel, med det formål at kvantificere ændringer af vandskiftet gennem Svendborg Sund, samt at kvantificere fortynding af vand i Natura 2000-området.

19 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 17 Beregningerne er udført af DHI og afrapporteret i "Strømningsmodel i forbindelse med udvidelse af Svendborg Lystbådehavn" DHI Februar 2008 (vedlagt i bilag 6). 6.4 Konsekvensvurdering Modelberegningerne af vandskiftet gennem Svendborg Sund og vandskiftet i Natura 2000-området i Det Sydfynske Øhav har vist følgende: Det er sandsynliggjort, at gennemstrømningen i Svendborg Sund, med det påtænkte skitseforslag til udvidelse vil være stort set uændret i forhold til i dag. I stille perioder vurderer DHI, at "reduktionen i nettovandskiftet med den planlagte udvidelse kan reduceres med ca. 0,25 % i forhold til under eksisterende forhold. Nettovandskiftet er baseret på en månedsberegning. Middelreduktion i den absolutte vandføring er knap 0,5 %" Modelberegningerne viser en væsentlig mindre reduktion af gennemstrømningen end tidligere overslag (indledende vurdering) Sporstofberegninger har eftervist, at der ingen forskel vil være på vandskiftet i Natura 2000 området i Det Sydfynske Øhav 6.5 Afværgeforanstaltninger og overvågning I forhold til det påtænkte projekt vil der ikke være behov for særlige afværgeforanstaltninger eller overvågning.

20 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 18 7 Sedimenter 7.1 Baggrund og afgrænsning Det er normalt, at der i bundsediment nær lystbådehavne og andre havne er forhøjede koncentrationer af TBT, tributyltin, der i en årrække har været anvendt i skibsmalinger. Nyanvendelse af TBT i bundmaling til småbåde under 25 m blev forbudt i Danmark i Der kan desuden forekomme forhøjede koncentrationer af en række andre miljøfremmede stoffer i sådanne sedimenter. Svendborg Kommune er opmærksom på dette, og har den 11. september 2007 via M. S. Rosbæk Rådgivende Ingeniører Aps bedt Miljøcenter Odense om udtalelse vedrørende omfanget og placeringen af prøveudtagelserne. Der vil inden projektet iværksættes, blive udtaget sedimentprøver med henblik på kemisk analyse. Hvis der påvises forurening i området vil dette blive oprenset inden igangsættelse af projektet, og sedimentet vil blive bortskaffet efter gældende regler. 7.2 Målsætninger Regionplan 2005 Fyn fremhæver, at forurening med TBT og en række andre miljøfremmede stoffer er et konstateret problem i flere af de fynske kystnære farvande og at ".udledningerne af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og sygdomsfremkaldende mikroorganismer [skal] begrænses mest muligt." 7.3 Konsekvensvurdering og afværgeforanstaltninger Behovet for eventuelle afværgeforanstaltninger i forbindelse med spredning af eventuelt forurenet sediment vil blive afklaret, når resultaterne fra de kemiske analyser af sedimentet foreligger. Sedimentspredning fra selve anlægsarbejdet bør begrænses ved tekniske tiltag. Ved eventuel anbringelse af forurenet sediment som opfyldning i den påtænkte jolle-ø skal det med tekniske midler sikres, at eventuelle forurenende stoffer ikke kan spredes til omgivelserne. En sådan anbringelse skal forhåndsgodkendes af Miljøcenter Odense. Det bemærkes, at Miljøcenter Odense i deres udtalelse om behov for VVM (af 1. juni 2007) har påpeget at der kun må anvendes rene materialer til opfyldning ved anlægsarbejdet.

21 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 19 8 Biologisk mangfoldighed, fauna og flora I det følgende kapitel er gennemgået de beskyttelsesinteresser med hensyn til den biologiske mangfoldighed, flora og fauna, som kan blive påvirket ved en gennemførelse af projektet for udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Der er fokuseret på Habitatdirektivets bilag IV, da disse arter er generelt beskyttet, uanset hvor de forekommer. Desuden er der fokuseret på forstyrrelser i det nærtliggende Natura 2000 område i Det Sydfynske Øhav (afstand 6-7 km) i forbindelse med en potentiel øget sejlads i farvandet som følge af projektgennemførelsen. Forstyrrelserne vil primært kunne ramme rastende og ynglende kystfugle og marsvin. Endelig er der også foretaget en vurdering af en potentiel øget påvirkning fra miljøfarlige stoffer i området som følge af udvidelsen af lystbådehavnen. Natura Baggrund og afgrænsning De væsentligste beskyttelsesinteresser med relevans for udvidelsen af Svendborg Lystbådehavn ved Otto Ruds Vej knytter sig til Natura 2000 området (nr. 127) i det Sydfynske Øhav. Natura 2000 området omfatter EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 Sydfynske Øhav, EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 72 Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland, Habitatområde nr Sydfynske Øhav og RAMSAR område nr. 17 Sydfynske Øhav. Desuden er der udpeget et mindre Natura 2000-område ved Thurø (nr. 242). Området ved Thurø omfatter Habitatområde nr. 242, Thurø Rev.

22 20 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Figur 8-1 Natura 2000 områder omkring Svendborg Der er ingen udpegede beskyttelsesværdier eller naturinteresser i selve projektområdet. Dog ynder Habitatdirektivets bilag IV arter beskyttelse overalt i den danske natur. Naturbeskyttelseslovens 3 Der er ingen 3 områder i umiddelbar nærhed af projektområdet (figur 8-2). Figur 8-2 Områder udpeget efter Naturbeskyttelseslovens 3 i nærheden af projektområdet. C:\Documents and Settings\GMB\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK365\SMV-Svendborg-Lystbaadehavn-30_april_08_Final.doc.

23 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 21 De nærmeste 3 beskyttede områder ligger på Tåsing Skanseodde. Sydfynske Øhav Natura Eksisterende forhold Natura 2000-området i det Sydfynske Øhav er udpeget specielt for at beskytte det enestående kystområde med småøer og lavvandede vandområder mellem Fyn, Tåsinge, Ærø og Langeland. Havområdet udgøres af meget store arealer af habitattyperne sandbanker, mudder og sandflader, lavvandede bugter og rev, i alt ca. 220 km 2 eller halvdelen af Natura 2000-området. I havområdet findes righoldige plante- og dyresamfund, og dette er overvejende fødegrundlaget for øhavets store fuglebestande. Fremtrædende blandt de naturtyper, som er udpegningsgrundlag, er desuden kystlaguner (nor og strandsøer) samt strandenge, skrænter og typer knyttet til sten- og sandstrandene. De to første udgør i alt mere end ha. Inde i land udmærker området sig ved mange forekomster af mosetyperne rigkær og moser med hvas avneknippe. I skovene findes bøge- og egeskove samt elle- og askeskov. Endelig kan det fremhæves, at området er et kerneområde for klokkefrø og for flere andre fåtallige paddearter. De lavvandede kystområder er vigtige fourageringsområder for store bestande af trækkende vandfugle og småøerne i havområdet er vigtige ynglelokaliteter for en række arter af truede kystfugle. Udpegningsgrundlaget for Øhavet er i alt 9 arter af trækkende vandfugle og er et af landets vigtigste raste- og overvintringsområder for sangsvane, knopsvane, edderfugl og blishøne. 12 arter af ynglefugle er desuden udpegningsgrundlag. Øhavet er et meget vigtigt levested for rørdrum, rørhøg, klyde, almindelig ryle, splitterne, havterne og dværgterne.

24 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 22 Tabel 8-1 Udpegningsgrundlag vedrørende fugle i Det Sydfynske Øhav. Oplysninger fra basisanalyse, Fyns Amt Samlet set vurderes bevaringsstatus at være negativ for trækkende vandfuglene i udpegningsgrundlaget. Kun 3 ud af 9 trækkende vandfugle forekom i perioden i betydende bestande. Enkelte af de ynglende fuglearter fra udpegningsgrundlaget har udvist en positiv udvikling (rørdrum og mosehornugle), men hovedparten af arterne er gået stærkt tilbage set over de seneste årtier. Specielt havterne, fjordterne, dværgterne, klyde, almindelig ryle og brushane er gået tilbage. En væsentlig påvirkning af ynglefugle i vandområdet er forstyrrelser i yngleområderne, hvor besøgende lystsejlere på småøer er et væsentligt problem for specielt ternearterne. For de trækkende vandfugle vurderes specielt et rigeligt fødegrundlaget at være en afgørende forudsætning for en god bevaringsstatus. Desuden indgår en række generelt ukendte faktorer forbundet med trækket. Thurø Rev Natura 2000 Natura 2000 området ved Thurø Rev består primært af de terrestriske naturtyper strandeng (1330) og overdrev (6210). Den marine del af habitatområdet består af naturtypen rev (1170). Der er ikke fugle med i udpegningsgrundlaget for habitatområdet Thurø Rev. Der findes dog en del ynglefugle i området. Bl.a. vibe, rødben, stor præstekrave, dværgterne og havterne. Habitatdirektivets bilag IV Samlet vurderes det som meget usandsynligt, at der forekommer betydelige bestande af arter på Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Habitatdirektivests bilag IV over generelt beskyttede arter i Danmark er gengivet i bilag 3.

25 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 23 Pattedyr Det vurderes, at der måske forekommer vandflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus og langøret flagermus i projektområdet. Dværgflagermus og sydflagermus er dog de eneste af disse arter, der er registreret i selv området i forbindelse med den seneste kortlægning af flagermus i Danmark (Baagøe & Jensen, 2007). Den lille hvalart, marsvin forekommer i området, men næppe særligt hyppigt i selve projektområdet. Marsvin forekommer sandsynligvis mest hyppigt i strømrenden i de centrale dele af Svendborg Sund. Der findes hasselmus i skovene og naturområderne nord for Svendborg, men arten forekommer ikke i de kystnære urbane dele af området, hvor lystbådehavnen ligger. Krybdyr Padder Fisk Insekter Bløddyr Planter Det er usandsynligt, at der forekommer markfirben i projektområdet. Projektområdet er stærkt urbaniseret og selvom markfirben kan forekomme på Sydfyn er det meget usandsynligt, at den findes i projektområdet. Der er ingen vandhuller inden for en afstand af 1 km fra projektområdet og det er usandsynligt, at der forekommer arter af padder fra Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Der forekommer ikke fisk fra Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Der forekommer ikke arter af insekter fra Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Der forekommer ikke arter af bløddyr fra Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Der forekommer ikke arter af planter fra Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. 8.3 Målsætninger Jævnfør Regionplan 2005 Fyn er der generel målsætning 5 for vandkvaliteten i Sund-området ud for Svendborg Lystbådehavn, mens der er skærpet målsætning 6 for det Sydfynske Øhav begyndende ved Natura2000-området vist på figur 8-1 ovenfor. Der er ikke opstillet egentlige målsætninger for habitatnaturtyperne eller Natura 2000-arterne endnu af Miljøcenter Odense. Målsætningerne er generelt ikke opfyldte. Hele det marine område er i risikokategori II i Vandrammedirektivets basisanalyse og forventes således ikke at nå målsætningen med den nuværende indsats. 5 På Fyn anvendes den generelle målsætning: "Fiskevand til lyst- og eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk." 6 På Fyn anvendes den skærpede målsætning: "Referenceområde for naturvidenskabelige studier." (Jf. Regionplan 2005).

26 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 24 Udpegningsgrundlaget i Natura 2000 områderne er specielt med hensyn til vandfugle i Det Sydfynske Øhav ikke med en tilfredsstillende bevaringsstatus. Forstyrrelser 8.4 Konsekvensvurdering Idet der forventes en øget aktivitet fra den udvidede havn 7, på grund af større bådantal og en forventet generel opblomstring af aktivitetsniveauet med nye bådejere, kan udvidelsen bidrage til en øget forstyrrelse i Natura 2000-området med deraf følgende negativ effekt på dele af udpegningsgrundlaget. Sammenholdt med den samlede sejl-aktivitet i Svendborg-området må forøgelsen dog anses som meget begrænset. Forstyrrelser af ynglende terner og klyder på småøer i Natura 2000-området i det sydfynske øhav er registreret som en af de væsentligste påvirkninger og årsager til en dårlig bevaringsstatus for disse arter. Specielt landgang fra lystsejlere, motorbåde, kajakroere m.v., vandring langs kysten, løse hunde og kitesurfing er rapporteret som nogle af de hyppigste forstyrrelser. Dog er det meget lavvandet ved en del af øerne, hvormed landgang for de fleste bådtyper ikke er mulig. I Natura 2000-området ved Thurø Rev vurderes det ikke at forstyrrelser påvirker udpegningsgrundlaget, der består af en række botaniske naturtyper. Der findes dog et rigt fugleliv i området, som dog ikke er en del af udpegningsgrundlaget. Miljøfarlige stoffer Truede/sjældne arter Påvirkninger af fødegrundlag som følge af reduceret ynglesucces hos bl.a. bløddyr som følge af intersex/imposex stammer fra effekter fra miljøfarlige stoffer. Ved en væsentlig forøgelse af antallet af både kan en øget påvirkning af omgivelserne med miljøfarlige stoffer ikke udelukkes. Habitatdirektivets arter på bilag IV påvirkes sandsynligvis ikke væsentligt, idet der ikke forekommer betydelige bestande i området. De bestande af flagermus der måtte forekommer i området vil ikke påvirkes negativt ved en gennemførelse af projektet, da lokalplanen ikke omfatter potentielle levesteder for disse arter (træer m.v.). Der kan dog muligvis ske en negativ påvirkning af marsvin i forbindelse med anlægsfasen, idet denne kan påvirke marsvin som følge af støj i forbindelse med nedhamring af spuns, ved sedimentspild og forstyrrende trafik i området. Det vurderes dog, at denne forstyrrelse vil være ubetydelig set i forhold til den eksisterende sejlende trafik og støj i området natur Der ligger ikke nogen 3-beskyttede naturområder i det område, som lokalplanen omfatter. Nærmeste 3-områder ligger på Tåsinge over for, adskilt af Svendborg Sund. Lokalplanen vil ingen betydning få for de beskyttede natur 7 På grund af større bådantal og en forventet generel opblomstring af aktivitetsniveauet med nye bådejere, se afsnit 5.

27 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 25 typer som eng og mose på Tåsinge siden sydøst for havnen, adskilt af Svendborg Sund. Fødegrundlag Miljøfarlige stoffer 8.6 Afværgeforanstaltninger og overvågning Påvirkningerne af fødegrundlaget behandles generelt i forbindelse med indsatsen for at nå god økologisk tilstand i det Sydfynske Øhav. Med hensyn til de specifikke potentielle påvirkninger i forbindelse med dette projekt henvises til kapitel 6. Vedrørende miljøfarlige stoffer kan en hensigtsmæssig drift af lystbådehavn mindske udledningen. De påtænkte tiltag til forøgelse af gennemstrømning af havnen (kanal og rør i ydermolen) kan resultere i øget spredning af miljøfarlige stoffer ved gennemstrømning af havnebassinet, idet genenstræmningen vil medføre mindre sedimentation i bassinet og dermed større spredning til nærmiljøet. Hvad angår denne problemstilling vil det formentlig være en miljømæssig mere forsvarlig drift at sikre, at sedimentation sker i bassinerne og at oprense havnebassiner med større hyppighed, kombineret med forsvarlig deponering af oprensede materialer.

28 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 26 9 Landskab og kulturarv, herunder arkæologisk kulturarv 9.1 Baggrund og afgrænsning Baggrunden for vurderingen af landskabsmæssige og kulturhistoriske forhold er: Feltobservationer og udførte visualiseringer af det påtænkte projekt Kulturhistorisk registrering af Svendborg Lystbådehavn udført for tidl. Fyns Amt. Registrerede fund fra oldtid og nyere tid jf. Regionplan 2005 Fyn Følgende forhold er identificeret som relevante ved den foretagne miljøscreening (bilag 2) og beskrevet i dette afsnit: Havneudvidelsens påvirkning af den landskabelige værdi og kystkulturmiljøet. Observerede oldtidsfund i det berørte område. 9.2 Eksisterende forhold Svendborg Sund området er i Regionplan 2005 Fyn udpeget som "større sammenhængende landskab", dvs. et landskab der har særlige kvaliteter, som skal prioriteres ved planlægning for området. Selve Svendborg Lystbådehavn v. Otte Ruds Vej er, såvel som andre dele af Svendborgs havne, udpeget som "kystkulturmiljø", dvs. et område med kulturhistorisk værdi, der i særlig grad beskriver historisk livsførelse i kystområder. Kystkulturmiljø Selve havneanlægget er i registreringen udført for Fyns Amt vurderet som kategori 3 "af stor interesse", dvs. næst højeste vurdering ud af fire mulige (højeste kategori er 4 "særlig interesse"). Anlægget er karakteriseret med ordene "meget særpræget og kostbar byggemåde. Et fint eksempel på den tidlige lystsejlerkultur i Svendborgsund" (registrering nr af 1. september 1999; den fulde registrerings ordlyd er gengivet i bilag 4). Ifølge Odense Bys Museum, der aktuelt udarbejder en vurdering af danske havnes kulturarvsværdi for

29 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 27 Kulturarvsstyrelsen, er Svendborg Havn og lystbådehavnen desuden i den sammenhæng blevet udpeget som en af de 7 bedst bevarede i landet (Warring, sept. 2007). Regionplan 2005 Fyn beskriver kystkulturmiljøet som et væsentligt element i den fynske kulturhistorie og identitetsskabelse. Et element, der er under betydeligt pres på grund af den generelt vigende aktivitet i de sektorer, de gamle anlæg oprindeligt har tjent. For lystbådehavnen kan det dog hævdes, at udvidelsen tjener til at forøge og forynge aktiviteten i havnen til dens oprindelige anvendelse. De i figur 9-1 til 9-3 viste fotos giver et lille indtryk af de eksisterende forhold ved og omkring lystbådehavnen. Figur 9-1 Del af den runde ydermole samt naboejendomme på Niels Juuls Vej (venstre) og Otte Ruds Vej 8, 10, 12 og 14 (venstre mod højre), set fra syd mod nord.

30 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 28 Figur 9-2 Den eksisterende havn og dens naboer set fra syd fra Ærøfærgen. Arkæologiske fund Figur 9-3 Svendborg Lystbådehavn og det sydlige Svendborg mod sundet, set fra syd-enden af Svendborg Sund Broen. Der er jævnfør Kystdirektoratet og Kulturarvstyrensen (i brev til Svendborg Kommune af 18. juli 2007) registreret fund af kulturminde i form af oldsager fra ældre stenalder fundet ved opmudring ved Lunden (registrering nr.31). Dette er registreret som beskyttet fortidsminde.

31 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 29 Desuden er der registret et vrag af ikke nærmere angivet type ud for den eksisterende jollebro i vest enden af den eksisterende lystbådehavn (registrering nr. 39). Registreringerne fremgår af som illustreret i figur 9-4 herunder. Figur 9-4 Arkæologiske fund registreret omkring lystbådehavnen (www.dkconline.dk, Kulturarvsstyrelsen, Kort & Matrikelstyrelsen, 2007). Landskabsværdi 9.3 Målsætninger Regionplan 2005 Fyn opstiller følgende overordnede mål for landskaber, der har særlig relevans for havneudvidelsen: Beskytte værdifulde landskaber herunder værdifulde geologiske landskabstræk, som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakker, dødislandskaber m.v. Beskytte de værdifulde landskaber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af karaktergivende elementer m.v. At medvirke til at sikre de kystnære landskaber og områder, som nationale interesseområder

32 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 30 Regionplanen giver følgende retningslinier for områder udpeget som "større sammenhængende landskabsområder": "8.1.2 De større sammenhængende landskabsområder (jf. hovedkort 3) skal friholdes for etablering af større tekniske anlæg, med mindre det kan sikres, at relationerne til beskyttelsesinteresserne kan løses tilfredsstillende." Større tekniske anlæg beskrives videre som ".eksempelvis vindmøller større end 30 m fra jordoverflade til vingespids, antenner og master over 30 m, kraftvarmeværker, biogasanlæg, indvinding af sand, grus og sten og andre større anlæg." Området ved lystbådehavnen ligger desuden i kystnærhedszonen (jf. Planloven og der har til formål "at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående i Europa", og hvorom det hedder i Regionplanen 2005 Fyn: "De særlige landskabelige beskyttelsesområder, og større sammenhængende landskabsområder, der ligger inden for den kystnære zone, skal som hovedregel friholdes for nye anlæg". Områdets samtidige beliggenhed i by- og landzone (jf. lokalplanudkastet), hvilket gør området til "kystnær del af byzone", ændrer muligvis på relevansen her af det ovennævnte citat fra Regionplanen. Kystkulturmiljø Regionplan 2005 Fyn opstiller følgende generelle mål for det kulturhistoriske område: " På det kulturhistoriske område er det amtsrådets overordnede målsætning: At beskytte/bevare de væsentligste kulturhistoriske værdier mod indgreb, som forringer disse værdier. At fremme en øget viden om de kulturhistoriske værdier i regionen gennem formidling." I Regionplanen følgende retningslinier for områder udpeget som "kystkulturmiljø": " I de særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer, jf. Hovedkort 3, må der for områder i landzone alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg såfremt: Der er tale om aktiviteter af ganske ubetydeligt omfang og såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes[..]. For områder, der allerede ligger i byzone, skal der ved fornyet planlægning tillægges de kulturhistoriske interesser høj prioritet." Lokale målsætninger Svendborg Kommune fremhæver blandt andet følgende i deres "Agenda 21- redegørelse og -strategi 2005" i afsnittet "Mål og visioner for det lokale Agenda 21 arbejde": "Svendborg Kommune ligger midt i den unikke sydfynske natur

33 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 31 med store herlighedsværdier - landskaber, kyster, skove, sunde og øer - og gode muligheder for alsidige naturoplevelser. Svendborg Kommune ønsker derfor også at værne om områdets særlige karakteristika og aktivt medvirke til, at også fremtidige generationer kan nyde gavn af den unikke natur." Kommunen skriver desuden om havnemiljøet i samme afsnit: "Svendborg by er en gammel købstad med mange kulturelle oplevelser, og byen har et meget levende havnemiljø. Svendborg Kommune arbejder på forskellige tiltag, der kan binde byen og havnen tættere sammen, så der skabes bynære rekreative og kulturelle faciliteter." 9.4 Konsekvensvurdering Landskabelig sammenhæng I Regionplan 2005 Fyn fremhæves det blandt andet, at "den lange kystlinie sætter sit særlige præg på regionen og er en betydelig ressource og styrke for regionens byer, borgere og besøgende. De fynske landskaber er medvirkende til, at den fynske region i dag er en af de største turistdestinationer i Danmark". Det hedder desuden at "det er Amtsrådets opfattelse, at de åbne kystnære landskaber er en særlig dansk og ikke mindst en særegen fynsk ressource som fortsat skal være til glæde for de mange, og som derfor så vidt muligt skal friholdes for ny bebyggelse, tekniske anlæg m.v.". Den landskabelige kvalitet betragtes altså som af høj værdi for regionen. Ligeledes hedder det i Regionplanen, at de større sammenhængende landskabsområder er sårbare over for større tekniske anlæg og bør derfor især friholdes for sådanne anlæg, med mindre hensynet til bevaring af landskabsværdierne kan løses på tilfredsstillende vis. Disse landskabsområder kan også være sårbare over for byudvikling, men dette skal vurderes nøjere i de konkrete tilfælde, idet de enkelte større bysamfund bør sikres rimelige udviklingsmuligheder. (Regionplan 2005 Fyn). Udvidelsen af lystbådehavnen vil være klart synlig fra store områder af sundet, og dermed reelt vil påvirke landskabsoplevelsen. I kraft af sejladsens og sejlsportens allerede tydelige rolle i den berørte del af Svendborg Sund vil havneudvidelsen dog næppe fremstå som en meget markant ændring i landskabet, hvilket anskueliggøres af visualiseringen nedenfor. Det er endvidere usikkert, om havneudvidelsen vil falde ind under beskrivelsen "større tekniske anlæg" som Regionplanens retningslinier angiver at "større sammenhængende landskabsområder" skal friholdes fra (se afsnit 9.3 om målsætninger). Visualiseringen af den påtænkte havneudvidelse i figur 9-5 giver et indtryk af havneudvidelsens fremtoning i sund-landskabet, som det ud fra de vurderede planer vil kunne ses fra vest fra Sct. Jørgens Kirke ind under Svendborg Sund Broen.

34 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 32 Figur 9-5 Næste opslag: Visualisering af havneudvidelsen, før og efter etablering, set fra plænen foran Sct. Jørgens Kirke Forhold til lokale målsætninger I forhold til Svendborg Kommunes målsætninger som beskrevet i deres Agenda 21 -redegørelse og strategi 2005, må kommunens politikere og borgere forholde sig til, om havneudvidelsen er i konflikt med målet "at værne om områdets særlige karakteristika og aktivt medvirke til, at også fremtidige generationer kan nyde gavn af den unikke natur".

35 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 33 Kystkulturmiljø I Regionplan 2005 Fyn er givet følgende overvejelser om bevarelse af områder udpeget som kystkulturmiljøer: "Omkring halvdelen af de særlig bevaringsværdige kystkulturmiljøer (i Fyns Amt) er beliggende i byzone. For disse områder gælder det, at der i tilfælde af fornyet planlægning for områderne skal tages særlige hensyn til kulturmiljøværdierne. Kommunerne skal i øvrigt opfordres til under alle omstændigheder at tage særlige hensyn til udpegede kystkulturmiljøer." Den nordvestlige del af områdets kystforhold, bebyggelser, haver og den eksisterende lystbådehavn fremstår som en samlet, æstetisk velfungerende helhed, der næppe er ændret meget de sidste 50 år. Flere af områdets bygninger er i sig selv udpeget som bevaringsværdige af Kulturarvsstyrelsen. Havneudvidelsen vil medføre en betydelig forandring i områdets æstetiske karakteristika, og vil ikke kunne undgå at få en betydelig indflydelse på oplevelsen af de eksisterende anlægs kulturhistoriske kvaliteter. Da havneudvidelsen ligger i byzone, skal der ifølge gældende regionplans retningslinier (se afs. 9.3) ved planlægningen tillægges de kulturhistoriske interesser høj prioritet. Bebyggelsen øst for det eksisterende havneanlæg fremstår som ændret betydeligt indenfor de sidste årtier og må karakteriseres som arkitektonisk mindre følsomt overfor de påtænkte forandringer. Visualiseringer baseret på det nuværende projektmateriale giver et indtryk af det samlede havneanlæg efter udvidelsen, som det vil kunne ses fra henholdsvis Ærø færgen (i dens nuværende sejlrute), og fra de nærmeste naboer umiddelbart nord for lystbådehavnen (her fra Otte Ruds Vej 10); figurer 9-6 og 9-7. Forhold til lokale målsætninger I forhold til Svendborg Kommunes målsætninger som beskrevet i deres Agenda 21 -redegørelse og strategi 2005, må udvidelsen af havnen - og den dermed forøgede brugsværdi - anses som værende til fremme af målsætningen om skabelse af bynære rekreative og kulturelle aktiviteter i sammenhængen mellem by og havn.

36 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 34 Figur 9-6 Visualisering af havneudvidelsen, før og efter etablering, set fra Ærøfærgen.

37 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 35 Figur 9-7 Visualisering af havneudvidelsen, før og efter etablering, set fra Otte Ruds Vej 10.

38 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 36 Oldtidsfund Kulturarvsstyrelsen og Kystdirektoratet har anbefalet udførelse af en marinarkæologisk forundersøgelse i det område, der berøres af havneudvidelsen (i brev til Svendborg Kommune af 18. juli 2007). Svendborg Kommune har via M. S. Rosbæk Rådgivende Ingeniører kontaktet Langeland Museum, som efterfølgende i november 2007 har gennemført marinarkæologiske forundersøgelser på søterritoriet sydvest for Svendborg Lystbådehavn. Undersøgelserne viser at der ikke er blevet gjort fund af bosættelsesindikatorer ud over nogle få stykker bearbejdet flint. Kulturarvsstyrelsen har på denne baggrund meddelt at området, for så vidt gældende kulturhistoriske interesser, kan frigives til anlæg af den projekterede havneudvidelse. 9.5 Afværgeforanstaltninger Landskabelig sammenhæng: Udvidelsen bør udføres, så den falder bedst muligt ind i landskabet, som det tager sig ud i dag. Ud fra visualiseringerne vurderes de påtænkte anlæg at opfylde dette kriterium. Kystkulturmiljø: Med henblik på at tillægge de kulturhistoriske interesser høj prioritet, bør det eksisterende havneanlæg så vidt muligt og praktisk bevares intakt, og udformningen af det samlede fremtidige anlæg bør udføres med størst mulig arkitektonisk og funktionel respekt for det eksisterende havneanlæg. Dette vil medvirke til, at de gamle anlæg fremstår tydeligt som kulturminde samtidig med, det samlede fremtidige anlæg understøtter det visuelle udtryk i de ældre dele. Som det bemærkes i Regionplan 2005 Fyn: " En nuanceret planlægning, hvor man bevarer det bedste af det eksisterende i samhørighed med det nye, giver afvekslende miljøer." Hvis en stærkere prioritering af bevarelse af havnens kystkulturmiljø foretrækkes, kan det vælges at udbygge lystbådehavn kapacitet på en anden lokalitet, der ikke er udpeget som kystkulturmiljø.

39 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Trafik 10.1 Eksisterende forhold Projektområdet indeholder i dag den eksisterende lystbådehavn med tilhørende toilet- og badefaciliteter samt den tidligere Færgegård, som rummer et antal mødelokaler. Der er inden for projektområdet ca. 90 eksisterende P-pladser. 40 af disse er placeret i den østlige del af projektområdet øst for Færgegården med 2 adgange fra Færgevej. Den øvrige del af de eksisterende parkeringspladser er placeret langs Otto Ruds vej, som er ensrettet fra øst mod vest. Fra Otto Ruds Vej er der derudover adgang til 10 parceller. Der er i 2006 foretaget en trafiktælling på Niels Juels Vej, som bl.a. giver adgang til Otto Ruds Vej og Færgevej fra det overordnede vejnet. Tællingen viser en årsdøgntrafik på ca biler/ døgn Målsætninger I henhold til Miljø- og Trafikhandlingsplanen for Svendborg Kommune skal det tilstræbes, at eksisterende eller planlagt støjfølsom arealanvendelse ikke påføres et støjniveau på mere end 55 db(a) Konsekvensvurdering Realisering af projektet indebærer, at antallet af parkeringspladser i området forøges fra ca. 90 til ca. 245 pladser. Antallet af bådepladser forøges med 100 til i alt ca. 400 bådepladser. Ud fra en vurdering af hvilke funktioner der er i projektområdet antages at størstedelen af den trafik der vil være i området være trafik til parkeringspladserne. Ærindetrafikken vurderes at være meget begrænset lige som gennemkørselstrafik gennem området vil være meget ringe. Det vurderes, at trafikken til og fra området fordeler sig med 50 % fra vest og 50 % fra øst.

40 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 38 I beregning af trafik til og fra området er det forudsat, at samtlige parkeringspladser maksimalt vil blive udskiftet 2 gange i døgnet. Områdets turproduktion vil herefter være ca biler/ døgn (245 P-pladser x 2 ture x 2 udskiftninger = 980 biler/ døgn). I forhold til det eksisterende antal p- pladser medfører realisering af projektet en mertrafik på ca. 600 biler/ døgn. I projektområdets østligste del, som vejbetjenes via 2 adgange fra Færgevej, ligger ca. 75 p-pladser, hvilket svarer til 30 % af projektområdets p-pladser. Det antages, at trafikken til disse P-pladser alene benytter Færgevej, hvor dobbeltrettet trafik er tilladt. Trafik til P-pladserne langs Otto Ruds Vej og i den vestlige del af projektområdet forudsættes at anvende Færgevej og Otto Ruds Vej som fortsat er ensrettet fra øst mod vest. Det ovenstående medfører følgende trafikbelastning på vejnettet i tilknytning til projektområdet. Tabel 10-1 Beregning af trafikstigning ved gennemførelse af lokalplanen. Vejstrækning Niels Juels Vej v.f. Færgevej Færgevej s.f. Niels Juels Vej Færgevej v. f. Niels Juels Vej Otto Ruds Vej v.f. Færgevej Trafikbelastning 500 biler/ døgn 650 biler/ døgn 500 biler/døgn 350 biler/døgn Som det fremgår af tabellen, vurderes trafikstigningen at være mindre end 1000 biler/ døgn, hvilket ikke vil medføre et støjniveau, der overstiger 55 d(b)a Afværgeforanstaltninger Det vurderes at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forhold til trafikale konsekvenser.

41 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Manglende viden Følgende forhold skal undersøges nærmere af Svendborg Kommune for at miljøkonsekvenserne af lokalplan kan vurderes endeligt: Miljøfremmede stoffer i sediment VVM-pligt Behovet for eventuelle afværgeforanstaltninger i forbindelse med spredning af sediment på grund af ændrede strømningsforhold bør afklares, når resultaterne fra de kemiske analyser af sedimentet foreligger. Svendborg Kommune bør i det videre forløb være opmærksom på dette aspekt, eftersom det kan have konkret betydning for lokalplanens miljøpåvirkning. Ved afslutning af udarbejdelsen af denne rapport forelå der ikke et endeligt svar fra Kystdirektoratet om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt.

42 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 40 Referencer Agenda 21 (2005): Agende 21-redegørelse og -strategi. Svendborg Kommune, Juni Baagøe H.J. og Jensen S.J., red. (2007): Dansk pattedyratlas. Gyldendal, DHI (2008): "Strømningsmodel i forbindelse med udvidelse af Svendborg Lystbådehavn". DHI, februar DHI (1991): "Svendborg Sund. Notat vedr. hydrauliske konsekvenser af havneudvidelse". DHI, Maj 1991 K&M (2007): "Det levende søkort". Kort og Matrikelstyrelsen. Kulturarvsstyrelsen (2007): Brev vedrørende udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. Regionplan 2005 Fyn. Tilgængelig på Rosbæk (2007): Diverse materiale om havneprojektet udleveret af M. S. Rosbæk Rådgivende Ingeniører Aps. September Svendborg Amatørsejlklub; Ingeman Nielsen (2007): Personlig oplysning. september Warring, Ellen (2007): Personlig oplysning og fremsendt materiale. Odense Bys Museer, september 2007.

43 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 41 Bilag 1: Projektresumé og plantegning Resumé af projektet sammenstykket af dokumenter og tegning modtaget fra Rosbæk Aps. 1) Uddrag af brev til Kystdirektoratet dateret 10. september 2007: Projektets udformning: - at der opføres en traditionel stenkastningsmole i en kurve koncentrisk med eks. cirkulære havns ydermole. Stenkastningens top bliver kote 1,50 DWR. Kurveparallelt med molen graves et strømløb til anvisning af Ørestrømmens fortsatte løb udover Mosegrunden. - At der opfyldes et trekantet areal fra eks. land (vist med rød streg) således at der kan parkeres i de viste 3 buede P arealer. - At der, fra land mod Svendborg Sund, etableres en kanal der i 5 m s bredde skal give en vis strøm der skal sikre vand / strandkvaliteten for området vest for havnen. Kanalen pæleindfattes med øvre stenkastninger. - At man etablerer en vej / gangbro henover kanalen. - At man anlægger en jolleø, - om muligt med de materialer der uddybes. Jolleøen indfattes mod øst og vest via traditionel stenkastningsskråning. Mod syd etableres spunsvæg. - At der etableres de viste krumme træbroer i 2 m s bredde. Mod eks. betonmole i eks. havn, dog kun 1,5 m bro. - At der på jolleøen etableres et dobbelt slæbested. - At der mod Sundets skibs dønninger anlægges estacadeværk lig bølgeskærms vægge. Disse opbygges af stål H profiler med betonbølgeskærm der over vandet påspigres tømmer til en mole / brobredde på 80 cm. - At der på eks. havns østside foretages en mindre opfyldning for en nødv. række P pladser på eks. pier (hvis østside da samtidig undgår reparation). Der anlægges traditionel stenkastning mod øst med tilhørende bagpæle og nødv. uddybning for indsejling. (Der er d.d. også bådepladser på stedet. Man drejer således kun pladserne udad svarende til P plads opfyldingen). Mod stranden

44 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 42 ret øst herfor slås en spuns, der med skrå topkote 1,5 til 0,3 sikrer at strandens sand ikke løber med i det uddybede areal / og sikrer de badende mod pludselige dybdespring. 2) Oversigt over fremtidig kapacitet i lystbådehavnen: ("Antal i projektet" og "Antal nye": Havnens Øst-del i 2. og 3. kolonne; havnens vest-del i 4. og 5. kolonne).

45 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 43 3) Plantegning af havneprojektet

46 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 44 Bilag 2: Miljø-screening Screening efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af lokalplan 513, Svendborg Kommune, vedrørende udbygning af Svendborg Lystbådehavn v. Otte Ruds Vej Dato: 27. august 2007 Screening udført af Jakob Maag, COWI Kvalitetssikret af Signe Nepper Larsen, COWI Projektbeskrivelse, se "Udvidelse af lystbådehavnen ved Otte Ruds Vej, revision nr. 4, 22. Aug Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Afh. af implementering Miljøparameter Bemærkninger Befolkning og sundhed Støjpåvirkning x Udførelse: Især nedramning af pæle og spuns til de nye havneanlæg. Transport af materialer/affald ad mindre veje. Drift: Karakteristisk metallisk mastelarm ved blæst, som kan være til gene for beboere. Sundhedstilstand x Ingen yderligere påvirkning af betydning Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Begrænsninger og gener over for befolkningen x x x Potentiale for forbedrede adgangsforhold til lystbådehavn for handikappede Udvidelsen fremmer friluftslivet forbundet med sejlads og havneophold Berørte beboere på Otte Ruds Vej og Niels Juuls Vej får en markant ændring i det visuelle miljø ud for deres grunde. Der kan desuden være risiko for lugtgener og visuelle gener fra ophobet flydende materiale (tang m.v.) i bugten vest for lystbådehavnen.

47 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 45 Biologisk mangfoldighed Dyreliv x Udvidelsen af havnen vil ske ud i Svenborg Sund. Det marine miljø vil kunne blive påvirket af f.eks. øget sejlads, anlægsfasen m.v., Området ligger indenfor et område, der er udpeget som Svendborg Vildtreservat (jagtfrit område af hensyn til rastende vandfugle og bynær beliggenhed; Bek af 15/11/1999). Konsekvenser af ændringer i strømningsforhold i forbindelse med anlægs- og driftsfasen bør undersøges nærmere i relation til såvel de helt nære forhold (ændrede bundforhold og mulig ophobning af flydende materiale i bugten ved Lunden) som til de bredere lokale forhold (sundet, Ø-havet). Evt. sedimentspredning i anlægsfasen skal vurderes Planteliv x Konsekvenser af ændringer i strømningsforhold bør undersøges nærmere. Evt. sedimentspredning i anlægsfasen skal vurderes Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper? Uvist, bør tjekkes i miljøvurdering Nærliggende natureller fuglebeskyttelsesområder? Berørt vandområde omfattet at Svendborg Vildtreservat. Nærliggende Natura 2000 område ligger ca. 7 km sydvest for lystbådehavnen. Sandsynlighed for påvirkning af udpegningsgrundlaget v. f.eks. sedimentspredning, ændrede strømningsforhold osv. i dette område vurderes, herunder om der er behov for en egentlig konsekvensvurdering Habitat-områder? Berørt vandområde omfattet at Svendborg Vildtreservat. Nærliggende Natura 2000 område ca. 7 km sydvest for lystbådehavnen. Sandsynlighed for påvirkning af udpegningsgrundlaget v. f.eks. sedimentspredning, ændrerede strømningsforhold osv. i dette område vurderes, herunder om der er behov for en egentlig konsekvensvurdering Spredningskorridorer,? Der forventes ikke påvirkning af betydning barrierer Naturbeskyttelse, jf. 3??? Berørt vandområde omfattet at Svendborg Vildtreservat. Der er ingen 3-beskyttede naturtyper på land, som kan blive påvirket af planen. Grønne områder x Visuelle gener/forandringer for beboere og andre brugere Skovrejsning/skovnedlæggelse x I området er der ingen fredskov og eller skovrejsningsområde. Fredning? Der er ingen fredede områder. Landskab og jordbund Landskabelig værdi, æstetiske ændringer x Området er udpeget som "større sammenhængende landskabsområde" i Regionplan 2005 (se Figur 1 nedenfor). Udvidelsen vil medføre en betydelig forandring i de områdets æstetiske værdi. Lystbådehavnen kan ses på stor afstand fra

48 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 46 mange sider. Dette bør undersøges nærmere ved bl.a. visualisering. Det er dog uvist om udvidelsen af lystbådehavnen vil skulle opfattes som et "større teknisk anlæg" jf. Regionplanens retningslinier. Geologiske særpræg? Næppe geologisk påvirkning af betydning ud over den visuelle forandring i sund-dalen. Ændrede strømningsforhold forventes dog at give ændringer i bundkoter og -forhold vest for lystbådehavnen. Jordforurening x Sediment bør tjekkes for forureningsindhold før uddybning pga. nærliggende havneområde. Risiko for forurening x Etableringen må jf. Miljøcenter Odenses bemærkninger kun foretages med uforurenede materialer. Jordhåndtering/flytning x Minimal opslemning af sediment bør iagttages under uddybning, af hensyn til bundfauna Vand Overfladevand, udledning til vandløb, vådområder eller hav Udledning af spildevand Grundvandsforhold, nedsivning, øget indvinding Risiko for forurening af grundvandsressourcen Luft Luftforurening (støv, lugt o.a. emissioner) Emissioner fra trafik til området Støj Støj, under anlæg, under driften x x x x x x x Almene diffuse udledninger fra lystbådehavne (bundmaling, olierester mv.). Der forventes ikke udledt forurenet vand til havområder i anlægsfasen. Spildevand afledes til kommunalt spildevandssystem Ingen yderligere påvirkning af betydning Ingen yderligere påvirkning af betydning Ingen yderligere påvirkning af betydning Ingen yderligere påvirkning af betydning. Kort anlægsfase. Under udførelse (især ramning af pæle og spuns), transport af materialer og affald samt i driftsfasen (øget karakteristisk metallisk mastelarm i vestlig del af området) Vibrationer x Vibrationer fra bankning af pæle og spuns kan potentielt påvirke de nærmest liggende bygninger. Der skal tages forholdsregler ved projektering og udførelse til sikring mod vibrationsskader på nærmeste bygninger. Trafik Trafikafvikling/belastning x x Forbedrede parkeringsmuligheder. Let øget trafik under snævre forhold pga. 388 mod nuværende 300 bådpladser (samt muligvis øget jolleaktivitet). Støj x Let øget trafik. Mulige spidsbelastninger umiddelbart før/efter aftenkapsejladser og evt. andre kapsejladser. Energiforbrug x Ingen yderligere påvirkning af betydning Sikkerhed x Let øget trafik, men området lægger op til langsom og forsigtig kørsel (ensrettet på Otte Ruds Vej).

49 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 47 Risiko for ulykker x Let øget trafik, men området lægger op til langsom og forsigtig kørsel (ensrettet på Otte Ruds Vej). Klimatiske forhold Eventuel påvirkning af x Ingen yderligere påvirkning af betydning klima Kulturarv Kulturhistoriske værdier x Den eksisterende lystbådehavn er udpeget som kystkulturmiljø område i Regionplan 2005 (se Figur 2 nedenfor). Udvidelsen vil medføre en betydelig forandring i de områdets æstetiske værdi, da områdets kystforhold, bebyggelser, haver, og den eksisterende lystbådehavn fremstår som en samlet, æstetisk velfungerende helhed, der næppe er ændret meget de sidste 50 år. Arkitektoniske værdier x Som for kulturhistoriske værdier. Arkæologiske værdier? Der er registreret fund af oldsager fra stenalderen lige vest for den eksisterende havn (www.dkconline.dk). Kulturarvsstyrelsen anbefaler at der gennemføres en marinarkæologisk forundersøgelse (jf. Kystdirektoratets brev af 18 Juli 07). Kirker x Ingen kirker på forandrede arealer, men attraktiv udsigt fra kirke ca. 500m vest for lystbådehavnen vil blive forandret. Lystbådehavn ligger uden for kirkebeskyttelseslinjen i henhold til www. miljoeportalen.dk. Fredede / bevaringsværdige bygninger x Den eksisterende lystbådehavn er udpeget som kystkulturmiljø område i Regionplan Ressourcer og affald Arealforbrug x Ingen yderligere påvirkning af betydning Energiforbrug, anlæg x Ingen yderligere påvirkning af betydning og drift Vandforbrug x Ingen yderligere påvirkning af betydning Produkter, materialer, råstoffer, fornybar x Ingen yderligere påvirkning af betydning Kemikalier, miljøfremmede stoffer x Imprægneringsstoffer i pæle/bolværk. Øget påvirning fra bundmaling pga. af øget antal både og mulighed for større både (større bundareal). Affald, genanvendelse x Ingen yderligere påvirkning af betydning Sikkerhed Kriminalitet x Forbedrede havnemuligheder vil tiltrække større og dyrere både med teoretisk risiko for øget tyveri Brand, eksplosion, giftpåvirkning x Ingen yderligere påvirkning af betydning Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold x Risiko for (midlertidige?) fald i huspriserne på de dyre villaer umiddelbart omkring lystbådehavnen Påvirkning af erhvervsliv x Potentiale for øget kundeantal til havnekiosk og restauranten på Otte Ruds Vej

50 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 48 Figur 1: Regionplan 2005, Fyn, udsnit af figur med større sammenhængende landskabsområder. Fra Regionplan 2005, Fyn

51 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 49 Figur 2: Udsnit, Regionplan 2005, Fyn, Hovedkort 3: Signaturer: Brun er udpeget kystkulturmiljø område.

52 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 50 Bilag 3: Habitatdirektivets bilag IV Habitatdirektivets bilag IV over arter hjemhørende i Danmark. Arterne på bilag IV er generelt beskyttede i Danmark. Pattedyr Alle arter af flagermus Hasselmus Birkemus Odder Marsvin Alle andre arter af hvaler Krybdyr Markfirben Padder Stor vandsalamander Klokkefrø Løgfrø Løvfrø Spidssnudet frø Springfrø Strandtudse Grønbroget tudse Fisk Snæbel Insekter Bred vandkalv Lys skivevandkalv Eremit Sortplettet blåfugl Grøn mosaikguldsmed Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Microchiroptera spp. Muscardinus avellanarius Sicista betulina Lutra lutra Phocoena phocoena Cetacea spp. Lacerta agilis Triturus cristatus Bombina bombina Pelobates fuscus Hyla arborea Rana arvalis Rana dalmatina Bufo calamita Bufo viridis Coregonus oxyrhynchus Dytiscus latissimus Graphoderus bilineatus Osmoderma eremita Maculinea arion Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia

53 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 51 Bløddyr Tykskallet Malermusling Planter Enkelt månerude Vandranke Liden Najade Fruesko Mygblomst Gul stenbræk Krybende sumpskærm Unio crassus Botrychium simplex Luronium natans Najas flexilis Cypripedium calceolus Liparis loeselii Saxifraga hirculus Helosciadium repens (= Apium repens)

54 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 52 Bilag 4: Kulturhistorisk registrering af lystbådehavnen Modtaget fra Warring (2007), via kontakt til Svendborg Egns Museum. Kystens kulturmiljø Helhed Kulturmiljø nummer navn kommentar Svendborg runde lystbådehavn Svendborg Registreringsdato 1. september 1999 Helhedens type Havn Museum Fysisk beskrivelse af helheden Helhedens historie Bevaringstilstand To betondækkede moler, der i cirkelform danner et rundt bassin. Udfor have bådeplads er der en smal betontrappe så der også kan ligge småbåde. Yderst på den ene mole er bygget et dommerbur med bænke og store glasarealer med småruder. Siden er havnen udbygget med en midtermole samt moler til begge sider, hvorved antallet af bådpladser er omtrent fordoblet. Ved roden af den vestligste runde mole står et mindes mærke: en granitfamile med påskriften Rejst 1963 af byen for søens Folk. Det oprindelige anlæg er fra 1930 rne, udvidelserne er kommet til efter god Sårbarhed/trusler

55 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 53 [fortsættes næste side] Reliktvurdering Vurdering Bemærkninger 1 ingen interesse 2 interesse 3 stor interesse 4 særlig interesse meget særpræget og kostbar byggemåde. Et fint eksempel på den tidlige lystsejlerkultur i Svendborgsund 3 Fotografier film/billednr/motiv Film 19: 15/ Nærbillede af broen i Svendborg runde lystbådehavn med trapper udfor hver bådeplads. 16/ Mindesmærket med den ene runde mole med dommerhuset yderst i baggrunden. Film 21: 7/ havnen set fra Svendborgsund broen.

56 Miljøvurdering af lokalplan Udvidelse af Svendborg Lystbådehavn 54 Bilag 5 - Modelberegninger C:\Documents and Settings\GMB\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK365\SMV-Svendborg-Lystbaadehavn-30_april_08_Final.doc.

57 Strømningsmodel i forbindelse med udvidelse af Svendborg Lystbådehavn Svendborg Kommune - Kultur og Planlægning Februar 2008

58

59 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL MED PROJEKTET KONKLUSION OG ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG METODE Fastlæggelse af normal og ekstrem modelleringsperiode Modelopstilling RESULTATER Stille periode Ekstreme forhold Sammenfatning REFERENCER i

60 1 BAGGRUND OG FORMÅL MED PROJEKTET Svendborg Byråd har besluttet at udarbejde et lokalplanforslag med tilhørende miljøvurdering for et projektforslag for udvidelse af Svendborg Lystbådehavn. I den forbindelse er det blevet besluttet at etablere en strømningsmodel der kan hjælpe med at afdække projektets påvirkning af strømningsforholdene, således at miljøvurderingen kan forholde sig til vandudskiftningen i Natura 2000 området Sydfynske Øhav. Tidligere overslag over mulige reduktioner i vandskiftet gennem Svendborg Sund har været baseret på simple overslagsberegninger. En egentlig kvantificering af strømreduktionen kræver dog beregninger med en fuld 3-dimensional strømningsmodel. En sådan model giver mulighed for at vurdere lokale effekter omkring havnen samt eventuelle påvirkninger på vandskiftet i naturområder vest og øst for Svendborg Sund. På den baggrund har Svendborg kommune bedt DHI om at etablere en strømningsmodel med det specifikke mål at vurdere påvirkninger omkring vandudskiftningen. Modellen skal dog være så generel at den kan benyttes i forbindelse med eventuelle fremtidige projekter i sundet, fx udvidelse af lystbådehavn i Rantzausminde. Modellen anvendes i nærværende studie til en kvantificering af ændringerne i vandskiftet gennem Svendborg Sund. Yderligere er der lavet beregninger til at kvantificere ændringen i fortynding af vand i to Natura 2000 områder. Endelig er der lavet en beregning der viser indflydelsen af havneudvidelsen på vandstand i forbindelse med ekstremt højvande. 1-1

61 2 KONKLUSION OG ANBEFALINGER På baggrund af beregningerne med den hydrodynamiske model vurderes følgende: Vandskiftet i stille perioder: Det vurderes at reduktionen i nettovandskiftet med den planlagte udvidelse kan reduceres med ca. 0,25 % i forhold til under eksisterende forhold. Nettovandskiftet er baseret på en måneds beregning. Middel reduktionen i den absolutte vandføring er knap 0.5 %. Dette er væsentlig mindre end tidligere overslag. Natura 2000 områder: Sporstofberegninger fra to Natura 2000 områder (ved Skarø og ved Nordlangeland) viser at vandskiftet i disse områder ikke påvirkes af den projekterede havneudvidelse. Ekstremhændelser: En modelkørsel gennem en periode med ekstremt højvande i Svendborg Sund (1. november 2006) viser at såvel strømhastigheder og vandstand under voldsomme hændelser stort set er upåvirket af den projekterede udvidelse. 2-1

62 3 DATAGRUNDLAG Til hjælp for undersøgelsen er følgende data benyttet: Datatype Beskrivelse Anvendelse/kommentar Målt vandstand 5 års data for Korsør havn Data er anvendt til at identificere passende modelperioder. Data fra DMI Målt strømhastighed 5 års data for Lillebælt Data er anvendt til at identificere passende modelperioder. Data fra Miljøcenter Ribe Strømprofiler Profil målinger ved flydedok, 1976 Anvendt til kvalitativ verificering af den numeriske model. Data fra Ref. /1/ Model randdata Bathymetri (dybdeforhold) Skitseforslag Kortmateriale Vandstand, vindstyrke og retning for udvalgte perioder Modellens bathymetri er etableret ud fra elektroniske søkort (C-map) Tegninger af ingeniørfirmaet Rosbæk Ustrækning af Natura 2000 områder Leveret af DHI via Vandudsigten (http://www.vandudsigten.dk) Der er manuelt indlagt enkelte detaljer ved spildevandsudledningen vest for havnen samt omkring Frederiksø efter anvisning fra Morten Rosbæk Ikke koordinatsat tegning til indlægning af den projekterede havneudvidelse, si fig. 3-2 Miljøportalen se fig

63 Figur 3-1 Kort over området omkring Svendborg Sund med Natura 2000 områder (Miljøportalen, arealinfo.dk) 3-2

64 4 METODE Der er opstillet en 3-dimensional numerisk model (MIKE 3 FM) med fleksibelt net. Modellen er afviklet i to tempi. Indledningsvis er opstillet en model med eksisterende forhold der er afviklet som en referencesituation. Derefter er ændringerne i havneområdet lagt ind og modellen er afviklet med samme randdata mv. som referencesituationen. Herved muliggøres en sammenligning af eksisterende og fremtidige forhold. Det fleksible net består af trekanter af variabel størrelse. Der er således mulighed for at benytte et groft net i udkanten af området og et finere net omkring interesseområdet. Det er nødvendigt med et fint net i området omkring havneudvidelsen og området omkring spildevandsudledningen vest for havnen. Yderligere er der anvendt et finere net omkring de undersøgte Natura 2000 områder ved Skarø og Langeland. Sidelængden på de største trekanter i yderområderne er omkring 2 km mens de mindste elementer omkring havnen har sidelængder på omkring 25 m. Enkelte elementer er endnu mindre fx omkring havneindsejlingen. Modellen er drevet af vandstande på de åbne rande samt vind. Disse data er udtrukket fra DHI's regionale vandudsigt (http://www.vandudsigten.dk) der dækker indre danske farvande, Østersøen samt en del af Nordsøen. De anvendte randdata har en tidslig opløsning på 30 minutter. Modelopstillingen der afspejler de eksisterende forhold er sammenlignet mod tidligere strømmålinger i sundet. Herefter er der gennemregnet henholdsvis en august sommermåned med ringe vandskifte samt en ekstrem hændelse hvad gælder vandstandsforhold og strømhastigheder. De modellerede perioder er udvalgt på baggrund af en statistisk analyse af strøm og vandstandsdata (afsnit 4.1) Da der ikke er tilstrækkeligt med data til en egentlig kalibrering af modellen bør fokus være på ændringer i forhold til referencen og i mindre grad på de absolutte værdier. Til belysning af mulige effekter omkring habitatområderne er der indlagt et konservativt sporstof i modellen på udvalgte lokaliteter. Det er herefter analyseret hvor hurtigt dette stof spredes under henholdsvis de eksisterende forhold som under forhold svarende til med de påtænkte havneudvidelser. 4.1 Fastlæggelse af normal og ekstrem modelleringsperiode Fra en vandkvalitetsmæssig synsvinkel er stille varme perioder med svagt vandskifte de mest kritiske. I nærværende projekt er der derfor undersøgt samtlige august måneder siden Risikoen for ekstreme vandstande og dermed oversvømmelse af lavtliggende kystnære områder hænger derimod sammen med de mere ekstreme vejrforhold der typisk forekommer i efterårs- og vintermånederne. Med dette som udgangspunkt er der lavet en statistisk analyse af tilgængelige målinger. Formålet med dette er som nævnt tidligere at udvælge relevante beregningsperioder. I Figur 4-1 er plottet de målte vandstande ved Korsør. Som man kan se var der et ekstremt højvande i slutningen af oktober Ifølge DMI var der tale om en helt usæd- 4-1

65 vanlig situation med to kraftige lavtryk. Et over Vestnorge og et over Østersøen. Dette medførte at der blev presset vand fra Kattegat sydover og vand fra Østersøen syd- og vestover. Dette gav en meget kraftig stuvning i Storebælt og Lillebælt samt i områderne syd herfor (se evt. Denne hændelse er i det efterfølgende udvalgt som design ekstremhændelse. Til vurdering af vandskiftet er der benyttet kontinuerte strømmålinger i Lillebælt. Det er her antaget at et svagt vandskifte i Lillebælt også er ensbetydende med et svagt vandskifte gennem Svendborg Sund. Med udgangspunkt i august måned (det antages at august er varmeste måned) er der analyseret seks års data. I Figur 4-2 er plottet den procentvise del af tiden hvor strømhastigheden er under en given værdi for hvert enkelt år. Desuden er vist en middelkurve for de seks år. På baggrund af denne analyse vurderes august 2002 som værende den mest rolige periode. Dvs. august 2002 er vurderet til at være den måned hvor strømhastighederne generelt er mindst i den største del af tiden. En lav gennemstrømning betyder et ringe vandskifte hvilket kan give anledning til vandkvalitetsmæssige problemer (især hvis det falder sammen med en meget varm periode). 4-2

66 Korsør, WL (m rel. DVR90) [m] Korsør, WL (m rel. DVR90) [m] : : : Figur 4-1 Målt vandstand ved Korsør havn i perioden 2004 til 2007 og udsnit for højvandssituationen i november

67 Målt i Lillebælt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% aug 2002 aug 2003 aug 2004 aug 2005 aug 2006 aug 2007 aug Procentvis del af tiden 10% 0% Strømhastighed 5 m under overfladen [m/s] Figur 4-2 Varighedskurver for gennemstrømning (retning og styrke) 4-4

68 4.2 Modelopstilling Modelopstillingen dækker området som vist i Figur 4-3. Området er betydelig større end fokusområdet i Svendborg Sund men er valgt ud fra andre kriterier såsom etablering af randbetingelser til modellen. Modellen dækker et område gående fra Fåborg til Als, herfra til Sydlangeland og fra Nordlangeland til Fyn. Der anvendes aktuelt 10 horisontale lag for at reproducere densitetsmæssige vertikalgradienter. Modellens åbne rande påtrykkes vandstande og meteorologi fra Vandudsigten (http://www.vandudsigten.dk). I den forbindelse er der udtrukket data for henholdsvis august 2002 samt for en 5 dages periode omkring den ekstreme hændelse i begyndelsen af november Med det viste område vil modellen have brug for randbetingelser som vist i Figur 4-4. Figur 4-3 Modelområde og bathymetri. Natura 2000 områder er markeret med grøn. 4-5

69 Figur 4-4 Definition af modelrande. Boundary 1 4 er påtrykt vandstande udtrukket fra den regionale hydrodynamiske model Vandudsigten For at optimere beregningerne hvad angår beregningstid såvel som detaljeringsgrad er der valgt en variabel net størrelse som vist i Figur 4-5. Den fineste opløsning er valgt i området omkring marinaen samt omkring udvalgte fokusområder (omkring spildevandsudledningen vest for marinaen, samt ved molen i den eksisterende industrihavn). Mindste trekanter har en sidelængde omkring 25m. Yderligere er der anvendt en finere opløsning omkring de områder hvori der er lavet sporstofberegninger. I Figur 4-6 er vist beregningsnettet omkring marinaen svarende til henholdsvis den nuværende situation samt med den planlagte udvidelse. Figur 4-5 Beregningsnet anvendt til 3D modellering af strømninger, vandflux samt sporstofberegninger. 4-6

70 Figur 4-6 Beregningsnettet omkring Svendborg lystbådehavn. Øverst: eksisterende forhold, nederst: med planlagt udvidelse 4-7

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn

Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn Debatperiode: fra den 1. marts 2010 til den 29. marts 2010 Frist for aflevering af idéer og forslag: den 29. marts 2010 Borgermøde: den 8. marts 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE.

Kommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE. DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 9 DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 9 Udvidelse af svineproduktion ved Boeslunde, Skælskør K ommune Kommune Ejendommen Præstevangen set fra oven (før ombygning).

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Skema til brug for screening (VVM-pligt) Journal nr. 14/5651 Forelægges TTM August møde VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af husstandsmølle (Gaia-Wind

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger

Side 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning.

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning. UDKAST Miljøscreening af regnvandsbassin ved Teglværksvej Nørre Snede Nord - Tillæg nr. 8 til Ikast Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Planen er omfattet af 3 i lovbekendtgørelse nr. 936 af 03-07-2013

Læs mere

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE.

På ejendommen er der i dag 265,1 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 114 DE, så besætningen kommer op på i alt 379,1 DE. DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 10 Udvidelse af svineproduktion ved Vipperød Holbæk Kommune Oktober 2006 Ejendommen set fra luften. Dette debatoplæg er Vestsjællands Amts oplæg til en offentlig

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder

Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Skema A Screening af Forslag til tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune Plan: Tillæg nr. 21 til Spildevandsplan 2008-2012 for Haderslev Kommune, Kloakerede områder Planens overordnende

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Screening. Rømø. Lokalplanforslag 054-710, Mindre område til fritidshuse ved Lyngvejen

Screening. Rømø. Lokalplanforslag 054-710, Mindre område til fritidshuse ved Lyngvejen FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Lokalplanforslag 054-710, Mindre område til fritidshuse

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.

VVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016. Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening

Læs mere

Miljøscreeningsskema. Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr UDKAST

Miljøscreeningsskema. Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr UDKAST UDKAST Miljøscreeningsskema Tjekliste til miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 2016-03 Odsherred Kommune har i samarbejde med Lejerbo udarbejdet en plan for en boligbebyggelse på ejendommen teglværkskrogen

Læs mere

SCREENINGSRAPPORT December 2014

SCREENINGSRAPPORT December 2014 Kultur, Miljø & Erhverv Dato: 12-12-2014 Sagsnr.: 14/22444 Dok nr.: 24 MILJØVURDERING AF LOKALPLAN nr. 82 OMRÅDE MELLEM NYGADE OG LAVGADE, AABENRAA SCREENINGSRAPPORT December 2014 Lokalplangrundlag og

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,

INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM).

Afgørelse Egedal Kommune vurderer, at vandhullet kan etableres uden en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). VVM-screening af sø efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. 1. Projektbeskrivelse Den 30. september 2016 Sagsnummer 16/14340 Ansøger Anlæg Placering Ejer Peter Bang Vind, Nordre

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens

Læs mere

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet

Bør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning ved Brylle Navn og adresse på bygherre Det Danske Hedeselskab, Klostermarken

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har ved brev af 13. september 2012 ansøgt om ændring af gældende vilkår for tankning af fly,

Læs mere

Tjekliste til screening for VVM-pligt

Tjekliste til screening for VVM-pligt Bilag A Tjekliste til screening for VVMpligt Titel: VVMscreeningsskema for kystbeskyttelse ved Sj. Odde på Gnibenvej 55 Udført af: Landskabsforvalter, MEEL Rasmus Kruse Andreasen, Natur, Miljø og Trafik

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Skovdyrkerne, Fyn har søgt på vegne af ejer. Arealet, som i dag anvendes til landbrug, forventes tilplantet i 2017.

Skovdyrkerne, Fyn har søgt på vegne af ejer. Arealet, som i dag anvendes til landbrug, forventes tilplantet i 2017. Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Assens Kommune Sagsnr. 16/23091 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Der er søgt om tilskud til skovrejsning på matrikel

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Spulefelt på Esbjerg Østhavn December 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for spulefelt på Esbjerg Østhavn Udgivet december 2015 af Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Gartneriet Nestler ApS, Lillevang 1, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Thomas Nestler Høyer Anlæg DGU nr. 199.438 Placering

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

3.5 Havne og søtransport

3.5 Havne og søtransport 19-12-2005 18:16 Side 2 Odense Havn Foto: Fyns Amt 3.5 Havne og søtransport 3.5 Havne.qxd Amtsrådets mål Det er amtsrådets overordnede målsætninger på området, at: 104 at fastholde og fremme Odense Havn

Læs mere

Kommunens supplerende bemærkninger til ansøgers anmeldelse-skema Søren Lolks Vej 8, Tåsinge, 570 Svendborg. Sagsnr. 15/20940 14. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, nr. 1284, af 15. december 2011 (Vindmøllebekendtgørelsen).

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3B til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Nordsøkaj 38B - VVMscreening - ingen papirsag Jour nr.: Sagsnr.: Brev nr.: 01.16.04P19-0070 126317 989981 Projektbeskrivelse jf.

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag.

For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag. Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) For nærmere info om projektet, se VVM-anmeldelsen med tillæg og bilag. Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Nordvand,

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger Genanvendelse af sediment fra Helsingør Nordhavn

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger Genanvendelse af sediment fra Helsingør Nordhavn Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Genanvendelse af sediment fra Helsingør Nordhavn Etablering af promenade og jolleplads

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5

ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes

Læs mere

Banedanmark Att.: Anne B. Hansen Amerika Plads København Ø. Att.:

Banedanmark Att.: Anne B. Hansen Amerika Plads København Ø. Att.: Banedanmark Att.: Anne B. Hansen Amerika Plads 15 2100 København Ø. Att.: abhs@bane.dk Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00314 Ref. chrbe Den 23. oktober 2014 Afgørelse om at hastighedsopgradering på

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (journalnummer: SVANA-130-00062)

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 091 for udstykning af ejendom på Jerichausvej Dato: 15. februar 2016 Sagsbehandler: mfels J.nr.:01.02.

Forslag til lokalplan nr. 091 for udstykning af ejendom på Jerichausvej Dato: 15. februar 2016 Sagsbehandler: mfels J.nr.:01.02. NOTAT Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 091 for udstykning af ejendom på Jerichausvej Dato: 15. februar 2016 Sagsbehandler: mfels J.nr.:01.02.05-P16-14-15

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Teknik & Miljø dato 2016 Sags-ID: Sagsbehandler: NN Skema til brug for screening (VVM-pligt) Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre om der er VVM-pligt, jf. kriterier iht. bilag 3 i

Læs mere

Rørlægning af en strækning i den øvre del af Sejling Bæk. Screenings afsluttet: 31. august 2016

Rørlægning af en strækning i den øvre del af Sejling Bæk. Screenings afsluttet: 31. august 2016 VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning

VVM Myndighed. Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri. 1. Projektbeskrivelse. Indledning Notat: VVM-screening for regulering af et afvandingsgrøft ved Hjortkær Fiskeri 1. Projektbeskrivelse VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Regulering af afvandingsgrøft ved

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Hans Martin Risgaard Højmark, Skovbrynet 1 C, 8960 Randers SØ Bygherres

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Miljøvurdering - screening

Miljøvurdering - screening Miljøvurdering - screening Plan nr.: Tekst: Lokalplan for grønt område ved Sønderparken Skema status Dato Udfyldt/rev. Beskrivelse af rev. af Bygherre A 26/10-2012 LIFA v/jch Team Plan B Miljøvurderingsgruppen

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

Læs mere

Natur og landskab i vurdering af vindmøller

Natur og landskab i vurdering af vindmøller Natur og landskab i vurdering af vindmøller Henrik Skovgaard Orbicon A/S Miljøvurderingsdag i Aalborg, 18. august 2016 1 VVM bekendtgørelsens krav om vurdering af virkninger på miljøet, jf. 5 stk. 2. 1)

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Tekst Skovrejsning på 2.91 ha af ejendommen Venslevleddet

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere