Mosegaard Kærvej 27 C 9280 Storvorde v/ Kristian Olesen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mosegaard Kærvej 27 C 9280 Storvorde v/ Kristian Olesen"

Transkript

1 Mosegaard Kærvej 27 C 9280 Storvorde v/ Kristian Olesen

2 Dato for godkendelsen: 18. juni 2015 Husdyrbruget: Mosegård CHR-nr CVR-nr: Matr. nr., ejerlav Husdyrbrugets adresse: Ejer og ansøger 30d Gudum By, Gudum m.fl. Kærvej 27c, 9280 Storvorde Kristian Olesen Kærvej 27c, 9280 Storvorde Tilsynsmyndighed: Sagsbehandler på godkendelsen Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen LandMiljø Stigsborg Brygge Nørresundby Nils Nørgaard/Nina Harbo Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen LandMiljø Stigsborg Brygge Nørresundby Sagsnummer: Læsevejledning Denne miljøgodkendelse indeholder dels en beskrivelse af den ansøgte produktion, vurdering af det ansøgte, samt en række stillede vilkår for godkendelsen. Indledningsvist meddeles miljøgodkendelsen med angivelse af klagevejledning. Herefter følger vilkår med beskrivelse og vurdering tilknyttet opdelt efter emne. Vilkår for egenkontrol er samlet i et afsnit sidst i godkendelsen. Herefter følger en række bilag, jf. bilagslisten, herunder en samlet oversigt over vilkår. Ved anvendelsen af begrebet husdyrbrug forstås en bedrift, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, øvrige faste konstruktioner samt tilhørende arealer. Ved arealer forstås ejede og forpagtede markarealer samt natur- og skovområder til ejendommen. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 MEDDELELSE OM MILJØGODKENDELSE GODKENDELSE OFFENTLIGHED GYLDIGHED OG RETSBESKYTTELSE REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING UDNYTTELSE AF GODKENDELSEN RESUMÉ OG SAMLET VURDERING GENERELLE FORHOLD VILKÅR TIL GENERELLE FORHOLD BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD VILKÅR TIL PLACERING I LANDSKABET MV BESKRIVELSE AF PLACERING I LANDSKABET PLANMÆSSIGE FORHOLD OG AFSTANDSKRAV TIL ANLÆGGET FREDNINGER, FORTIDSMINDER, BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER MM VURDERING AF HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT HUSDYRHOLD Vilkår til kvægproduktionen Beskrivelse af kvægproduktion Vurdering af kvægproduktion ANLÆGGET Vilkår til staldinventar og drift Beskrivelse af staldinventar og drift Vurdering af staldinventar og drift VENTILATION Beskrivelse af ventilation Vurdering af ventilation RENGØRING AF STALDANLÆG, HERUNDER VANDFORBRUG Vilkår til rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug Beskrivelse af rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug Vandbesparende foranstaltninger ENERGIFORBRUG Vilkår til energi Beskrivelse af energiforbrug Smøreolie Energibesparende foranstaltninger Olie Vurdering af energiforbrug RESTVAND, HERUNDER REGNVAND Vilkår for afløbsforhold for restvand, herunder regnvand Beskrivelse af afløbsforhold for restvand, herunder regnvand Vurdering af afløbsforhold for restvand, herunder regnvand AFFALDSHÅNDTERING Vilkår til bortskaffelse af affald Beskrivelse af affaldshåndtering

4 5.7.3 Vurdering af affaldshåndtering OPBEVARING AF KEMIKALIER, OLIE, HANDELSGØDNING OG HJÆLPESTOFFER Vilkår til opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer Beskrivelse af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer Vurdering af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer UHELD OG RISICI Vilkår for uheld og risici Redegørelse for mulige uheld Minimering af risiko for uheld Vurdering af uheld og risici GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING GØDNINGSTYPER OG MÆNGDE Vilkår til afsætning af husdyrgødning FLYDENDE HUSDYRGØDNING Vilkår for gyllebeholdere og håndtering af gylle Beskrivelse af gyllebeholdere og håndtering af gylle Vurdering af gyllebeholdere og håndtering af gylle FAST HUSDYRGØDNING Vilkår til opbevaring af fast gødning/dybstrøelse Beskrivelse af fast gødning/dybstrøelse Vurdering af fast gødning/dybstrøelse UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Vilkår til udbringning af husdyrgødning Beskrivelse af udbringning af husdyrgødning Vurdering af udbringning af husdyrgødning ANDEN ORGANISK GØDNING Vilkår til opbevaring af ensilage Beskrivelse af opbevaring af ensilage Vurdering af opbevaring af ensilage FORURENING OG ANDRE GENER FRA HUSDYRBRUGET AMMONIAKPÅVIRKNING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET Ammoniak og natur Beskrivelse af ammoniakfordampning fra anlægget Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende i Natura område Vurdering af påvirkningen fra anlægget Beskrivelse af bilag IV arter og andre beskyttede arter i forhold til anlæg FODER Beskrivelse af fodervalg Spalteskrabere Vilkår til spalteskrabere Beskrivelse af spalteskrabere Vurdering af spalteskrabere LUGT Vilkår til lugt fra dyreholdet Beskrivelse af lugt fra dyrehold Vurdering af lugt fra dyrehold FLUER OG SKADEDYR Vilkår for flue- og skadedyrsbekæmpelse Vurdering af flue- og skadedyrsbekæmpelse TRANSPORT Vilkår for transport Beskrivelse af transport STØJ

5 7.6.1 Vilkår for støj Vurdering af støj STØV Vilkår for støv Beskrivelse af støv Vurdering af støv LYS Beskrivelse af lys Vurdering af lys AREALERNE GENERELT OM UDVASKNING AF NÆRINGSTOFFER TIL VANDMILJØET Vilkår til udbringningsarealerne Beskrivelse af udbringningsarealerne GRUNDVAND Beskrivelse af nitratudvaskning til grundvand Vurdering af nitratudvaskning til grundvand OVERFLADEVAND Beskrivelse af nitratudvaskning til overfladevand Vurdering af nitratudvaskning til overfladevand FOSFOR Vilkår for fosfor Beskrivelse af fosfor Vurdering af fosfor Vurdering af marine områder i forhold til habitatdirektivet UDBRINGNINGS- OG AFGRÆSNINGSAREALER I FORHOLD TIL AMMONIAK MV Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) EMISSIONSGRÆNSEVÆRDI FOR AMMONIAK OG FOSFOR Beregning af den maksimale ammoniakfordampning Vurdering af BAT for ammoniak Beskrivelse af emission af fosfor Vurdering af emission af forsfor MANAGEMENT (LEDELSES- OG KONTROLRUTINER) AMMONIAKFORDAMPNING FRA UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING FAST GØDNING/DYBSTRØELSE NITRATUDVASKNING VED UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING GENER FRA HUSDYRBRUGET FORBRUG AF ENERGI OG VAND Energibesparende foranstaltninger Vandbesparende foranstaltninger OPBEVARING AF AFFALD, KEMIKALIER, OLIE, HANDELSGØDNING OG HJÆLPESTOFFER SAMLET VURDERING I FORHOLD TIL BAT ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET ALTERNATIVE LØSNINGER Vurdering af alternative løsninger ALTERNATIV Vurdering af 0-alternativ KONTROL, EGENKONTROL OG DOKUMENTATION VILKÅR FOR TILSYN, KONTROL OG EGENKONTROL BILAGSLISTE LOVOVERSIGT OG KILDEHENVISNINGER SAMLET OVERSIGT MED VILKÅR

6 1 Meddelelse om miljøgodkendelse 1.1 Godkendelse Aalborg Kommune meddeler miljøgodkendelse til udvidelse af kvægbruget på Kærvej 27c, 9280 Storvorde, fra 295,55 dyreenheder (DE) til 574,71 DE. Godkendelse sker efter 12 i Husdyrloven 1. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må herefter ikke ske udvidelse eller ændring i husdyrbruget, før ændringen er anmeldt og godkendt af Aalborg Kommune. Miljøgodkendelsen tager udgangspunkt i gældende love og vejledninger vedrørende husdyrbrug og indeholder vilkår for husdyrbrugets indretning, drift og kontrol. Godkendelse med tilhørende vilkår er stillet på baggrund af de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet samt det supplerende materiale, der er fremkommet under sagsbehandlingen. Miljøgodkendelsen indeholder beskrivelse og vurdering af miljøpåvirkningerne. I miljøvurderingen gøres der rede for konsekvenserne af det ansøgte projekt ved vurdering af påvirkningen for omkringboende og miljøet i bred forstand herunder bl.a. grundvand, overfladevand, natur og landskab. Aalborg Kommune har udarbejdet miljøgodkendelsen med hensyntagen til gældende kommuneplan. Det er Aalborg Kommunes vurdering, at følges miljøgodkendelsens vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, vil udvidelsen ikke medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt, og ej heller vil have negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV 2, artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til husdyrbrugets arealer. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra det tidspunkt, hvor godkendelsen udnyttes. Det skal bemærkes, at Aalborg Kommune altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. 1 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) 6

7 1.2 Offentlighed Udkastet til miljøgodkendelsen har været i 3 ugers høring hos ansøger, konsulent og naboer. Der er ikke indkommet bemærkninger til det ansøgte. 1.3 Gyldighed og retsbeskyttelse Miljøgodkendelsen giver en retsbeskyttelse i 8 år fra offentliggørelse, dvs. at der er 8 års retsbeskyttelse for nye krav fra tilsynsmyndigheden i denne periode. Miljøgodkendelsen er fortsat gældende efter retsbeskyttelsesperiodens udløb. Men når der er forløbet mere end 8 år efter, der første gang er meddelt godkendelse, kan tilsynsmyndigheden ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift. 3 Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet forstås, at bygge- og anlægsarbejder skal være iværksat. Herefter gælder, at hvis den meddelte miljøgodkendelse, ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år. Dette betyder, at den maksimale produktion skal være opnået indenfor 5 år efter, at godkendelsen er meddelt, og hvis dette ikke er tilfældet, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke er etableret endnu. Denne godkendelse omfatter kun forhold, der reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven og husdyrloven med tilhørende bekendtgørelser. Øvrige tilladelser efter andre lovgivninger skal indhentes særskilt, f.eks. byggeloven, naturbeskyttelsesloven, brandloven og arbejdsmiljøloven. 1.4 Revurdering af miljøgodkendelsen Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Første revurdering er planlagt påbegyndt i Aalborg Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering inden for de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud, jf. Husdyrbrugslovens 40, stk. 2, hvis: 3 Jævnfør 41 i husdyrloven 4 Jævnfør 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 7

8 Der fremkommer nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Det samme er tilfældet, hvis: Der sker væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik, således at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Såfremt husdyrbruget ønsker ændringer i miljøgodkendelsen, kan der altid ansøges herom. Der skal altid indsendes en ny ansøgning om miljøgodkendelse ved udvidelser eller ændringer. 1.5 Offentliggørelse Godkendelsen vil blive offentliggjort på Aalborg Kommunes hjemmeside den 6. maj Klagevejledning Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgerne og enhver, der har individuel væsentlig interesse i sagens udfald, en række foreninger samt organisationer jf. husdyrlovens Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen udløber den 5. juni Eventuel klage skal indgives via Klageportalen på som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, med Nem-ID eller NEMID medarbejder. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En eventuel klage har ikke opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelsen af godkendelsen sker dog på ansøgerens eget ansvar (for 8

9 egen regning og risiko) og indebærer ingen begrænsninger i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. 1.7 Udnyttelse af godkendelsen Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Nørresundby d. 18. juni 2015 Nils Nørgaard Sagsbehandler Afgørelsen sendes til/klageberettigede: LandboNord, att. Carsten Aarup via Park&Natur og Plan&Byg, Aalborg Kommune Andre klageberettigede: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V via Dansk Ornitologisk Forening Nordjyllands Amt, v/kurt Rasmussen, Frismosevej 27, 9330 Dronninglund via Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø via e- mail: Danmarks Naturfredningsforening, DN Aalborg, via Miljøministeriet, Børsgade 4, 1215 København K, via Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen NORD, Langelandsvej 8, 8940 Randers, via Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, via Ferskvandsfiskeriforeningen v/niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, via Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsted, via Danmarks Sportsfiskerforbund, Lars Brinch Thygesen, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle, via Danmarks Sportsfiskerforbund, Jakob Kjær Madsen, Åbrinken 7, 8800 Viborg, via Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, via 9

10 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1. sal, 1651 København V, via Forbrugerrådet, Fiolstrædet 17, Postboks 2188, 1017 København K, via NaturErhvervsstyrelsen, Center for Jordbrug, Miljø via 10

11 2 Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Kristian Olesen, Kærvej 27c, 9280 Storvorde har ansøgt Aalborg Kommune om en miljøgodkendelse efter husdyrlovens 12. Sagen er indsendt i 2013 gennem det digitale ansøgningssystem Beregninger af anlæggets miljøpåvirkninger er foretaget i dette system, og der er ifølge ansøgningen anvendt beregningsgrundlag A. Aalborg Kommune har foretaget vurderingen på baggrund af indsendte ansøgningsskema nr version 6, samt yderligere supplerende materiale. Produktionsudvidelse Dyreholdet ønskes udvidet fra 164 malkekøer, 123 kvier fra 6-28 mdr. og 46 småkalve indtil 6 måneder, svarende til 295,55 DE til 300 malkekøer med en ydelse på kg EMK, 261 kvier mellem 4 og 26 mdr., 46 småkalve indtil 4 måneder og 150 tyrekalve indtil 150 kg, svarende til 574,71 DE. Det er oplyst at projektet startes så snart en godkendelse foreligger. Byggeriet sættes i gang så hurtigt som muligt. Udvidelsen er planlagt således: 2015 godkendelse givet byggeri af ny stald byggeri af ny stald er færdig og byggeri af gyllebeholdere og plansiloer udføres 2020 dyrehold er endeligt udvidet 1. etape. Udvidelse til 220 køer i eksisterende kostald. Kvierne i alderen 4 mdr-25 mdr. sendes på kviehotel. Det bliver opstaldes ca. 15 kælvekvier mdr. derhjemme i kostalden og småkalvene indtil 4 måneder er i kalvestalden 2. etape. Opførelse af ny stald, som først skal anvendes til kvierne og goldkøerne. Når de gamle malkerobotter er nedslidte vil ansøger købe 4 nye robotter, som sættes op i den nye stald. Køerne flytter ind og kalvene flytter til den gamle kostald. Småkalvene bliver hvor de er og der udvides i en bygning overfor gyllebeholderen eller de flyttes til den nye stald. 3. etape. Forlængelse af plansiloanlægget med ca. 35 meter. Opførelse af den sidste gyllebeholder 4. etape. Udvidelse af dyreholdet Anlægsændringer I forbindelse med udvidelsen skal den gamle gyllebeholder nedrives og to nye beholdere på hver m 3 skal opføres. Plansiloerne skal også udbygges, for at rumme den ekstra mængde grovfoder. Placeringen af gyllebeholder og plansilo kan ses på vedlagte situationsplan. Der skal opføres en ny stald, som skal ligge parallelt med den eksisterende, placeringen kan ses på vedlagte situationsplan. Der etableres også en ny møddingssplads. 11

12 Tidligere meddelte afgørelser Ansøgningen er en genbehandling af en ansøgning om udvidelse i 2007, som af Natur- og Miljøklagenævnet er blevet hjemvist til fornyet behandling. Lugt Lugtgenekriteriet er overholdt, og det er ikke nødvendigt at stille skærpede krav til lugt. Udbringningsarealer Arealerne til udbringning af husdyrgødning i ansøgningen er de arealer, der pt. bruges i omdriften. Der er ingen arealer ud over de indtegnet i bilag. Der hører 320,4 ha til husdyrbruget. Kvælstofudvaskning Arealerne er beliggende i et område med nitratklasse 1 og nitratfølsomme grundvandsområder. Husdyrtrykket på husdyrbruget er beregnet til maksimalt at måtte være 1,7 DE/ha, og der skal være et fald i den beregnede nitratudvaskning i de nitratfølsomme grundvandsområder. Der er ansøgt om et dyretryk på 1,7 DE/ha. Med virkemidler er kravene til kvælstofudvaskning er overholdt. Fosfor De ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger i et område uden nogen beskyttelsesgrad mht. fosfor. Kravet om P overskud er derfor overholdt. BAT Denne godkendelse overholder Miljøstyrelsens BAT-niveau for den maksimale fordampning af ammoniak og tab af fosfor til miljøet. Der er redegjort for hvilke teknikker og metoder, der er taget i anvendelse for at overholde BAT-niveau, samt hvilke teknikker og arbejdsgange, der i øvrigt anvendes på husdyrbruget for at begrænse miljøpåvirkningen mest muligt. Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter, skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik. Ammoniak Den indsendte ansøgning overholder de gældende regler for ammoniakfordampningen fra stald og lager, og det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra husdyrbruget er overholdt. Udvidelsen medfører en forøgelse af ammoniakfordampningen på kg N/år, så husdyrbrugets samlede emission bliver kg N/år. 12

13 På nærmeste naturtype, der er omfattet af husdyrlovens 7, vil merdepositionen af kvælstof være 0,2 kg N/ha/år. Den højeste totaldeposition i naturområdet vil blive 0,5 kg N/ha/år. Management Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. Samlet vurdering Det er vurderet, at der truffet de nødvendige foranstaltninger til at forbygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Derfor er forudsætningerne til stede for at kunne meddele godkendelsen. 13

14 3 Generelle forhold 3.1 Vilkår til generelle forhold 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på husdyrbruget Kærvej 27c, 9280 Storvorde, herunder alle arealer der er vist i bilag (Udbringningsarealer). 2. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 3. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på husdyrbruget. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4. Godkendelsen bortfalder, hvis etape 1 og 2 ikke er udnyttet senest 3 år efter miljøgodkendelsen er meddelt. Den del af godkendelsen, der omfatter etape 3 bortfalder, hvis etape 3 ikke er igangsat senest 4 år efter miljøgodkendelsen er meddelt. 5. Den maksimale produktion skal være opnået indenfor 5 år efter, at godkendelsen er meddelt. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest d. 15. maj 2020, bortfalder den del, der ikke er udnyttet. Dvs. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. 6. Husdyrbruget skal underrette tilsynsmyndigheden således: a. Når besætningen er nået op på det tilladte antal dyreenheder. Besætningens størrelse den 15. maj Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. 8. Enhver godkendelsespligtig ændring i driften, indretningen eller bygningsmassen samt udbringningsarealerne skal anmeldes til og være godkendt af Aalborg Kommune inden gennemførelsen. 3.2 Beskrivelse af husdyrbruget Godkendelsen omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter på husdyrbruget Kærvej 27c, 9280 Storvorde. Til husdyrbruget er knyttet husdyrproduktionen med CHR nr , og husdyrbruget er registreret under CVR nr og CVRp nr Dyreholdet udvides fra 164 malkekøer, 123 kvier fra 6-28 mdr. og 46 småkalve indtil 6 måneder, svarende til 295,55 DE til 300 malkekøer med en ydelse på kg EMK, 261 kvier mellem 4 og 26 måneder, 46 småkalve indtil 4 måneder og 150 tyrekalve indtil 150 kg, svarende til 574,71 DE. 14

15 I forbindelse med udvidelsen skal den gamle gyllebeholder nedrives og to nye beholdere på hver m 3 skal opføres. Plansiloerne skal også udbygges, for at rumme den ekstra mængde grovfoder. Der opføres en ny stald, som skal ligge parallelt med den eksisterende, placeringen kan ses på vedlagte situationsplan og der etableres en ny møddingsplads på nordsiden af den eksisterende plansilo. Placeringen de enkelte bygningsafsnit kan ses på vedlagte situationsplan (se bilag). 3.3 Meddelelsespligt Anlæg, arealer, ejerforhold Det er Aalborg Kommune, der vurderer, om fremtidige ændringer på husdyrbruget skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. Reglerne fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens 15 og Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 15

16 4 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 4.1 Vilkår til placering i landskabet mv 9. Den nye kostald, skal have et grundplan på 36 x 90 meter og de to nye skal hver rumme m 3. Stald og gyllebeholdere skal placeres som markeret på situationsplanen (se situationsplan i bilag) og opføres i overensstemmelse med den beskrivelse, der fremgår af denne godkendelse. 10. Plansiloerne skal opføres mod øst i forlængelse af de eksisterende siloer og møddingspladsen mod nord ovenfor en eksisterende plansilo, som angivet på situationsplan. 4.2 Beskrivelse af placering i landskabet Der er tale om en eksisterende kvægbedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse. I forbindelse med udvidelsen skal der opføres en ny kostald samt to nye gyllebeholdere. Kostalden opføres med samme materialer og udseende som de eksisterende stalde. Grå eternit tag og plastikgardiner. 4.3 Planmæssige forhold og afstandskrav til anlægget Lovpligtig minimumsafstand 6 fra nyetablerede stalde og anlæg Minimumsafstand Aktuel afstand Eksisterende/fremtidigt byzone- /sommerhusområde 50 m* Ca 3 km Område i lokalplan udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og 50 m* Ca 4 km lignende Beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren 50 m* (som nabobeboelse) 600 m Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 m Over 25 m Almene vandforsyningsanlæg 50 m Ca 2,4 km Vandløb (herunder dræn) og søer 15 m 125 m Offentlig vej og privat fællesvej 15 m Ca 100 m Levnedsmiddelvirksomhed 25 m Over 25 m Beboelse på samme ejendom 15 m Over 50 m Naboskel 30 m Over 30 m Nabobeboelse 50 m 600 m * OBS: Indenfor 300 m skal der tages specielle hensyn, jf. 20 i Husdyrloven 6 Jævnfør Husdyrlovens 6 og 8 16

17 Den nærmeste nabobeboelse ligger før nybyggeriet 600 m fra det eksisterende staldanlæg. Der er ingen intet nybyggeri, som mindsker afstanden til nærmeste nabo. 4.4 Fredninger, fortidsminder, bygge- og beskyttelseslinjer mm Der er ikke registreret fredninger og fortidsminder på husdyrbruget. 4.5 Vurdering af husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Aalborg Kommune vurderer, at husdyrbruget efter udvidelsen ikke vil syne væsentlig anderledes i landskabet end den nuværende. Det vurderes ligeledes at de generelle afstandskrav i 6 og 8 i Husdyrloven er overholdt. 17

18 5 Husdyrhold, staldanlæg og drift 5.1 Husdyrhold DE kvæg Nudrift 295,55 Ansøgt 574, Vilkår til kvægproduktionen 11. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Dyrehold tung race Antal DE Vægt/alder Staldsystem (gulvtype) Malkekøer ,25 Sengestald med spalter (kanal og linespil) Malkekøer 10 14,32 Dybstrøelse (hele arealet) Kvier 6-28 mdr , mdr Sengestald med fast gulv 2 % hældning og skrabning hver 2. time Tyrekalve 0-6 mdr , kg Dybstrøelse (hele arealet) Ungkalve/slagtekalve 50 12, mdr. DE i alt 574,71 Tabel over dyreholdet sammensætning og antal Beskrivelse af kvægproduktion Dyreholdet er malkekvæg af stor race. Dyreholdets størrelse og sammensætning skal være som beskrevet i ovenstående vilkår, med omregningsfaktor for dyreenheder jf Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er ikke kvæg på græs udenfor udbringningsarealerne Vurdering af kvægproduktion Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere vilkår til kvægproduktionen. 18

19 5.2 Anlægget Vilkår til staldinventar og drift 12. I dybstrøelsesstalde skal der strøs halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 13. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at spild undgås Beskrivelse af staldinventar og drift Staldsystemet i de enkelte produktioner og staldafsnit fremgår af tabel i afsnit om husdyrhold herover. Eksisterende kostald har fast gulv med skrabning hver anden time. Stald til småkalve er med dybstrøelse med 3 årlige rengøringer Vurdering af staldinventar og drift Det vurderes, at det valgte staldinventar og drift er tilstrækkeligt til at husdyrbruget kan overholde krav til miljø. 5.3 Ventilation Beskrivelse af ventilation Gammel og ny kostald har/får naturlig ventilation. Stald til småkalve har mekanisk ventilation med afkast i 8 meters højde Vurdering af ventilation Der er ikke registreret klager fra naboer omkring lugt fra anlægget. Aalborg Kommune vurderer derfor, at ventilationen ikke giver væsentlige gener for omgivelserne, og at der ikke er behov for at stille vilkår. Det burde dog overvejes, om bygninger med mekanisk ventilation kan ombygges til naturlig ventilation med henblik på energibesparelse. 5.4 Rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug Vilkår til rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug 14. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres at båse holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene Beskrivelse af rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug Dybstrøelsesstalde tømmes 3 gange om året. Kostalde renholdes løbende Vandbesparende foranstaltninger Vand fra malkekøling genanvendes til rengøring. Opmærksomheden henledes på, at vandindvindingsbehov til landbrugsdriften kræver en forudgående tilladelse, hvorfor du skal sikre dig særskilt tilladelse hertil. 19

20 5.5 Energiforbrug Vilkår til energi 15. Der skal, inden byggeriet af den ny kostald igangsættes, laves en energigennemgang af husdyrbruget, af en autoriseret energikonsulent. 16. De energibesparende foranstaltninger foreslået i energirapporten skal gennemføres i forbindelse med nybygninger og ændringer af eksisterende byggeri Beskrivelse af energiforbrug (Faktisk/beregnet) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring Dieselolie til traktorer mv l l I maskinhus på fast underlag Smøreolie 200 l 200 l I original emballage i maskinhus Elforbrug til lys / opvarmning / maskiner KWh KWh Energibesparende foranstaltninger Der anvendes varmegenanvendelse fra mælkekøling til gulvvarme og vaskevand. Automatisk styret belysning. Bevægelsessensor på steder, hvor der kun er behov for lys når der sker aktivitet. Eldrevet foderblander med lavt energiforbrug. Frekvensmotor på malkeanlæg Olie Staldene opvarmes ikke Vurdering af energiforbrug Når husdyrbruget er gennemgået af en energikonsulent, og driften er optimeret i overensstemmelse med anbefalingerne, mener Aalborg Kommune husdyrbruget er energimæssig optimalt. Det er naturligvis stadig vigtigt at holde fokus på nye energitiltag i fremtiden. Aalborg Kommune vil adressere dette på kommende miljøtilsyn. 20

21 5.6 Restvand, herunder regnvand Vilkår for afløbsforhold for restvand, herunder regnvand 17. Restvand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til opsamlingsbeholder eller gyllesystem og må herefter anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne for restvand i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst en afvaskning af staldene. 18. Al vask af maskiner, redskaber og sprøjte skal foregå på en godkendt vaskeplads Beskrivelse af afløbsforhold for restvand, herunder regnvand Der anvendes i nudriften ca. 500 m 3 vand til at vaske malkeanlægget med. Dette ledes til gyllebeholderen. Denne mængde forventes ikke at stige væsentligt i ansøgt produktion. Sanitært spildevand ledes til septiktank. I ansøgt produktion vil der være ca m 3 vand fra eksisterende og planlagte plansiloanlæg, som ledes til gyllebeholder. Der er desuden en vaskeplads, hvorfra ca. 30 m 3 årligt ledes til gyllebeholder. Der forventes ikke yderligere vand herfra i ansøgt produktion. Overfladevand nedsives diffust på husdyrbruget Vurdering af afløbsforhold for restvand, herunder regnvand Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder restvand, herunder regnvand, i ansøgt drift. Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering af restvand herunder regnvand sker på forsvarlig vis. 5.7 Affaldshåndtering Husdyrbruget skal overholde kommunens affaldsregulativer, der kan findes på I bilaget Affald i landbruget, er en vejledning om bortskaffelse af de enkelte affaldstyper. Af denne vejledning fremgår også hvilke regler, der gælder for virksomheders anvendelse af Aalborg Kommunes genbrugspladser pt. (2014) har virksomheder kun adgang til Genbrugspladsen Sundsholmen Vilkår til bortskaffelse af affald 19. Husdyrbruget skal føre register over affaldsproduktionen. Registeret skal indeholde oplysninger om fraktion, art, mængde og sammensætning af det producerede affald. Farligt affald skal anmeldes, jf. kommunens regler herom. 20. Spildolie og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal placeres på en fast, tæt bund med opkant eller i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen skal som minimum være overdækket med et halvtag. 21

22 5.7.2 Beskrivelse af affaldshåndtering Register over affaldsproduktionen Kommunen har udarbejdet stamkort mv., som kan benyttes til registrering af affaldsproduktionen. Formålet er at fremme sortering og genanvendelse af affald. Husdyrbruget kan i det konkrete tilfælde forevise anden dokumentation for sortering og genanvendelse af affald. Det kan f.eks. være særskilte kvitteringer for aflevering af de enkelte affaldsfraktioner som forekommer på husdyrbruget. Fast affald Der står en container på ejendommen som bliver tømt efter aftale med Marius Pedersen. Elektronisk udstyr afskaffes på genbrugsplads. Jern og metal afleveres til skrothandler.. Olie- og kemikalieaffald Olie- og kemikalieaffald fra produktionen kan opdeles i følgende fraktioner: EAK-kode Landbrugskemikalieaffald Sprøjtemiddelsrester og emballage opbevares i aflåst rum. Affaldet afleveres på kommunalt affaldsdepot Lægemiddelsrester opbevares aflåst i original emballage. Brugte kanyler opbevares aflåst i kanyleboks. Affaldet afhentes af den fælles kommunale ordning. EAK-kode Oliespild Spildolie opbevares i tønder i maskinhus og afleveres til Dansk Spildolie. Årlig affaldsmængde estimeres til 200 l. Døde dyr Døde dyr opbevares ved gyllebeholderen på jævnt underlag, hævet fra jorden og overdækket med plastik og i skygge indtil afhentning. Afhentning af døde dyr sker efter aftale med DAKA og så hurtigt som muligt. Døde dyr anmeldes til Daka indenfor et døgn Vurdering af affaldshåndtering Aalborg Kommune vurderer, at de miljømæssige krav til affaldshåndtering er opfyldt, når vilkår og affaldsregulativ følges. Ved vilkåret om registrering af affaldsproduktionen sikres, at der altid er fokus på sortering og genanvendelse af affald. 5.8 Opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer Vilkår til opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer 21. Olietromler mv. skal placeres på en fast, tæt bund med en opkant eller i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen skal som minimum være overdækket med et halvtag. 22. Lagre af kemikalier til rengøring af stalde og malkerum skal opbevares i et rum uden afløb. 23. Opbevaring af diesel / fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som er opstillet i henhold til typegodkendelsen, og der må 22

23 ikke være mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Overjordiske tanke skal sikres mod påkørsel. 24. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og således at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Beskrivelse af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer Råvarer (Faktisk/beregnet) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring Kunstgødning 0 0 Køres direkte på mark Smøreolie 200 l 200 l Maskinhus Pesticider 500 l 500 l Kemirum i maskinhus Dieselolie opbevares i godkendt tank, der placeret i hhv. maskinhus og garage på betongulv. Tankning af diesel sker på plads med beton, hvor der ikke er afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Markbrugets størrelse og sædskifte er uændret ved udvidelsen, og der vil derfor ikke ændres i behovet af olie og pesticider. Kunstgødningsbehovet falder lidt, da der vil være lidt mere kvælstof i husdyrgødningen. Kunstgødning indkøbes primært med kvælstof og svovl. Al fysisk markarbejde udføres af tredjemand, men der sker indkøb af forbrugsstoffer, dog vil nogle af disse forbrugsstoffer også blive købt af firmaet der udfører markarbejdet og dermed vil der ikke ske opbevaring på husdyrbruget Vurdering af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer Aalborg Kommune vurderer, at ved overholdelse af de stillede vilkår, vil oplag og håndtering af affald, råvarer og hjælpestoffer ikke påvirke miljøet. Sprøjtemidler skal efter anden lovgivning opbevares utilgængeligt for børn og i et rum uden afløb. Giftige midler skal opbevares aflåst. I den nuværende drift opbevares der ikke handelsgødning på ejendommen. Der er alligevel stillet vilkår om opbevaring, i fald der ændres praksis. 5.9 Uheld og risici Vilkår for uheld og risici 23

24 25. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen på tlf.: Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for husdyrbrugets ansatte og øvrige, der færdes på husdyrbruget. (Vedlagt som bilag) Redegørelse for mulige uheld Redegørelse for mulige uheld Husdyrgødning: Spild af gylle ved pumpning til og fra gyllebeholder Lækage af gylletank Utætte gyllekanaler Overfladeafstrømning af udbragt gylle til vandløb Olie: Spild af dieselolie ved tankning Lækage af olietank Overløb af diesel ved påfyldning Kemikalier: Spild ved påfyldning af sprøjte Personskade ved forkert håndtering Andre uheld: Strømsvigt Brand Sker der uheld, der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Miljø- og Energiforvaltning efterfølgende blive underrettet. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til husdyrbruget bliver vejledt i beredskabsplanen. Der kan ske spild af gylle ved pumpning til/fra gyllebeholder. Endelig kan der ske spild af dieselolie ved påfyldning af dieseltank. Derudover kan der ske spild hvis gyllebeholder eller dieseltank er udsat for lækage Minimering af risiko for uheld Husdyrgødning: Gyllen opbevares i gyllebeholder, der er godkendt i henhold til 10 års beholderkontrol. Gyllevognen har sugetårn. Udbringningsudstyr efterses inden ibrugtagning. Gyllekanaler efterses for revner og huller. Når der pumpes gylle fra stalden til gyllebeholderen standser pumpen automatisk efter en time. Der er ingen pumpe i gyllebeholderen. Olie: 24

25 Dieselolie opbevares i godkendt tank, der placeret på betongulv uden afløb. Tanken efterses periodevis. Tankning fra olietank sker på fast bund. Der er savsmuld i nærheden af tanken til opsamling af eventuelt spild. Kemikalier: Påfyldning af sprøjte sker på fast plads med afløb til gyllebeholderen eller i marken der skal sprøjtes. Sprøjtning foretages altid af samme person, der har sprøjtecertifikat. Midlerne håndteres efter forskrifterne og der bruges relevant beskyttelsesudstyr (f.eks. maske, handsker, dragt). Der er i øvrigt også savsmuld i rummet til opbevaring af pesticider. Andet: Skadedyr såsom rotter bekæmpes effektivt. Dels for at sikre høj foderhygiejne, dels med henblik på at undgå utilsigtet gnav i elektriske installationer. Ejendommen og stalden renholdes så brandrisikoen minimeres. Der opbevares ikke mere halm end højest nødvendigt i stalden Vurdering af uheld og risici Tapsteder, der benyttes til påfyldning og vask af sprøjter, skal jf. Bek. om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler ( 5) være forsynet med kontraventil og vandur eller lignende installation, der forhindrer overløb ved opfyldning af tanken. Der må ved påfyldning af sprøjter ikke være direkte kontakt mellem vandslange monteret på tapstedet og væsken i sprøjten. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb. Aalborg Kommune vurderer, at husdyrbruget, ved overholdelse af de stillede vilkår og de generelle regler, ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Ved uheld henvises i øvrigt til beredskabsplanen. 25

26 6 Gødningsproduktion og håndtering 6.1 Gødningstyper og mængde Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Gylle , ,43 536,93 Dybstrøelse ,47 482,24 37,77 Afsat gylle til biogasanlæg ,00-407,00-30,25 I alt til rådighed , ,67 544,60 Afsætning af husdyrgødning Der afsættes kvæggylle svarende til 30,25 DE/år Vilkår til afsætning af husdyrgødning 27. Der skal fra husdyrbruget afsættes den mængde husdyrgødning, som ikke kan udbringes på egne arealer jf. harmonireglerne. Dvs. 30,25 DE i planperioden (1/8 til 31/7) når godkendelsen er udnyttet fuldt ud. 28. Den andel af udvidelsen, der skal afsættes til biogasanlæg (30,25 DE), må ikke ibrugtages, førend der er en skriftlig aftale vedr. afsætningen. 6.2 Flydende husdyrgødning Vilkår for gyllebeholdere og håndtering af gylle 29. Ændringer i opbevaringskapaciteten, både i opadgående og nedadgående retning, skal godkendes af tilsynsmyndigheden, før ændringen foretages. 30. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås. 31. Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, der ikke lever op til 18 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, skal dette foretages under konstant opsyn, således at evt. brud straks opdages, og pumpningen i så fald kan afbrydes. 32. Påfyldning af gylle skal ske fra gyllevogn med påmonteret suge/pumpetårn. Alternativt skal påfyldningen ske på støbt plads med afløb til gyllebeholderen. 26

27 6.2.2 Beskrivelse af gyllebeholdere og håndtering af gylle Ifølge den indsendte kapacitetserklæring er den årlige produktion af flydende gødning 9979 m 3. Med etablering af to nye gyllebeholdere på hver m 3 bliver den samlede kapacitet på ejendommen m 3 eksklusiv kanalerne i staldene. Der bliver årligt produceret knap m 3 kvæggylle, dertil kommer vand fra ensilageplads og vask på til sammen m 3. Der er således kapacitet til ca. 10 måneder i husdyrbrugets 3 gyllebeholdere. Opbevaringsanlæg Byggeår Kapacitet (m 3 ) Overdækning Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder nr Flydelag Ikke fast Gyllebeholder 2 Ny Flydelag Ikke fast Gyllebeholder 3 Ny Flydelag Ikke fast I alt Vurdering af gyllebeholdere og håndtering af gylle Aalborg Kommune vurderer, at den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. 6.3 Fast husdyrgødning Vilkår til opbevaring af fast gødning/dybstrøelse 33. Markstakke med kompostlignende dybstrøelse må ikke være placeret nærmere Natura 2000 områder end 300 meter Beskrivelse af fast gødning/dybstrøelse Der opføres en møddingsplads på 19 m x 19 m som angivet på situationsplanen. Ansøger ønsker stadig, at kunne placere en markstak. Men primært vil dybstrøelsen blive opbevaret på den nye plads. Der produceres ca. 12 ton dybstrøelse om året. Dybstrøelsen på møddingspladsen vil være overdækket med en lufttæt presenning i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 27

28 Hvis kompostlignende dybstrøelse med et tørstofindhold på mindst 30 % lægges til opbevaring i markstak, indtegnes placeringen på et kort. Oplaget vil opfylde vilkår om minimum 300 m afstand til Natura 2000 områder, samt afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og vil være overdækket med et vejrbestandigt, lufttæt materiale straks efter etablering, således at der ikke er risiko for forurening af overflade- og grundvand. Markstakken vil i øvrigt følge Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om, at kompost eller kompostlignede dybstrøelse højest må ligge samme sted i 12 måneder, og ikke må placeres samme sted indenfor de følgende 5 år. Dybstrøelse fra småkalvstalde med hyppig udmugning ligger ikke i markstak Vurdering af fast gødning/dybstrøelse Opbevaring af fast møg overholder de gældende regler. 6.4 Udbringning af husdyrgødning Vilkår til udbringning af husdyrgødning 34. Udbringning af flydende husdyrgødning på udbringningsareal 8-0 og 11-0 inden for 30 m af natura 2000-område nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov skal ske ved nedfældning eller ved forsuring. 35. Udbringning af flydende husdyrgødning på udbringningsareal 19-0 inden for 20 m af natura 2000-område nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov skal ske ved nedfældning eller ved forsuring. 36. Forsuringsgraden skal svare til 3 l koncentreret (96 %) svovlsyre til 1 ton gylle Beskrivelse af udbringning af husdyrgødning I bilagslisten forefindes oversigtskort over de udbringningsarealer, der indgår i ansøgningen, ejede/forpagtede arealer Vurdering af udbringning af husdyrgødning Aalborg Kommune vurderer, at det er nødvendigt at stille skærpede krav til udbringning af husdyrgødning på marker, som ligger op til de næringsfattige naturtyper, der indgår i Lille Vildmose og er omfattet af Natura På øvrige arealer vurderes det, at ved overholdelse af Husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler giver udbringningen af husdyrgødning ingen væsentlige gener for omgivelserne. Af de generelle regler fremgår blandt andet; at flydende husdyrgødning og fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt, 28

29 at husdyrgødning, ensilagesaft og restvand ikke må udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller restvandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl og at flydende husdyrgødning ikke må udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. 6.5 Anden organisk gødning Der anvendes ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. Ensilageopbevaring Vilkår til opbevaring af ensilage 37. Placering af ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder skal indtegnes på kortbilag og fremvises tilsynsmyndigheden på forlangende. 38. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener Beskrivelse af opbevaring af ensilage Ensilage opbevares i ensilagesiloer. Ud over de eksisterende siloer udvides der med ny opførte siloer i umiddelbart forlængelse af de eksisterende siloer mod øst (som markeret på situationsplanen (se bilag) Vurdering af opbevaring af ensilage Af de generelle regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen fremgår, at ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 29

30 7 Forurening og andre gener fra husdyrbruget 7.1 Ammoniakpåvirkning og gener fra husdyrbruget Ammoniak og natur Kvælstof, der blandt andet deponeres via luften, er et begrænsende næringsstof for mange sårbare økosystemer. Ekstra tilførsel af kvælstof til sårbare økosystemer kan derfor resulterer i væsentlige tilstandsændringer. Udvidelse af husdyrproduktioner kan give anledning til udslip af kvælstof i form af ammoniak og påvirke naturtyper i det åbne land. Særligt næringsfattige naturområder er følsomme overfor forøget ammoniaknedfald. Ammoniakfordampningen pr. dyreenhed kan variere betydeligt fra den ene produktion til den anden afhængig af dyreart, fodring, staldindretning, udbringningsmetode, renholdelse m.v. Kravet om reduceret ammoniaktilførsel til følsom natur sker i henhold til reglerne i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 291 af 06/04/2011 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. RAMSAR-områder, fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i et sammenhængende europæisk, økologisk netværk, som betegnes Natura Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områder er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 01/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal kommunen, før der træffes afgørelse i medfør af bl.a. husdyrlovens 10, 11 og 12, foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Vurderingen tager udgangspunkt i et Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Såfremt en konkret vurdering ikke med sikkerhed kan fastslå, at der ikke vil være væsentlige negative konsekvenser for naturtyper og/eller arter kan projektet ikke gennemføres. Udpegningsgrundlaget for habitatområderne findes på følgende link På udbringningsareal 10-0, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0, 16-0, 22-0 og 23-0 er der registreret fredsskov, Aalborg kommune er ikke myndighed efter skovloven, og sagen er sendt i høring hos naturstyrelsen, Himmerland. Udbringningsareal 8-0 og 11-0 har ikke før været godkendt til udbringning af husdyrgødning. Arealerne ligger op ad habitatnaturtypen skovbevokset tørvemose (91D0) beliggende i Natura 2000-området nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, se kortbilag A. Naturarealet er besigtiget d. 10. august 2009 hvor naturtilstanden blev beregnet til at være god (tilstandsklasse 2 ud af 5). For at habitatnaturtypen kan opnå gunstig bevaringsstatus må tålegrænsen på 10 kg N/ha/år ikke overskrides. Baggrundsbelastningen i området ligger på 12,5 kg N/ha/år jf. data for deposition af 30

31 kvælstof i 1x1 km felter fra DMU I naturplanen for natura 2000-området er bevaringsstatus for skovbevokset tørvemoser vurderet ugunstig pga. luftbåren N- belastning, idet laveste tålegrænse er overskredet på hele arealet med skovbevokset tørvemose. Aalborg Kommune har registreret, at der inden for 1000 meter af den skovbevoksede tørvemose er ét husdyrbrug med mere end 75 DE. Udbringningsareal 17-0 og 18-0 har ikke før været godkendt til udbringning af husdyrgødning. Arealerne ligger indenfor 100 m af habitatnaturtypen skovbevokset tørvemose (91D0) beliggende i Natura 2000-området nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, se kortbilag A. Naturarealet er besigtiget d. 26. oktober 2009 hvor naturtilstanden blev beregnet til at være god (tilstandsklasse 2 ud af 5). For at habitatnaturtypen kan opnå gunstig bevaringsstatus må tålegrænsen på 10 kg N/ha/år ikke overskrides. Baggrundsbelastningen i området ligger på 11,1 kg N/ha/år jf. data for deposition af kvælstof i 1x1 km felter fra DMU I naturplanen for natura 2000-området er bevaringsstatus for skovbevokset tørvemoser vurderet ugunstig pga. luftbåren N- belastning, idet laveste tålegrænse er overskredet på hele arealet med skovbevokset tørvemose. Aalborg Kommune har registreret, at der ikke ligger husdyrbrug med mere end 75 DE inden for 1000 meter af den skovbevoksede tørvemose. Udbringningsareal 19-0 har ikke før været godkendt til udbringning af husdyrgødning. Arealet ligger op ad habitatnaturtypen skovbevokset tørvemose (91D0) beliggende i Natura 2000-området nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, se kortbilag A. Naturarealet er besigtiget d. 26. oktober 2009 hvor naturtilstanden blev beregnet til at være god (tilstandsklasse 2 ud af 5). For at habitatnaturtypen kan opnå gunstig bevaringsstatus må tålegrænsen på 10 kg N/ha/år ikke overskrides. Baggrundsbelastningen i området ligger på 11,1 kg N/ha/år jf. data for deposition af kvælstof i 1x1 km felter fra DMU I naturplanen for natura 2000-området er bevaringsstatus for skovbevokset tørvemoser vurderet ugunstig pga. luftbåren N- belastning, idet laveste tålegrænse er overskredet på hele arealet med skovbevokset tørvemose. Aalborg Kommune har registreret, at der ikke ligger husdyrbrug med mere end 75 DE inden for 1000 meter af den skovbevoksede tørvemose. På baggrund af ovenstående vurderes det, at det ikke kan udelukkes, at der som følge af almindelig udbringning af husdyrgødning på de nævnte arealer, vil ske en væsentlig negativ påvirkning af habitatnaturtypen skovbevokset tørvemose Beskrivelse af ammoniakfordampning fra anlægget Udvidelsen medfører en forøgelse af ammoniakfordampningen på 1542 kg N/år, så husdyrbrugets samlede emission bliver 3291 kg N/år. IT-ansøgningen har beregnet merdepositionen i nærmeste naturpunkt omfattet af husdyrlovens 7 til 0,2 kg N/ha/år Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Omkring anlægget på Kærvej 27c ligger der natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, der er udvalgt tre naturarealer, som vurderes at modtage den største påvirkning fra anlægget se kortbilag B. Der er beregnet ammoniakdeposition på en mose (punkt 1), et større areal med skovbevokset tørvemose (punkt 2), samt et areal med aktiv højmose (punkt 3). Det vurderes, at tålegrænsen for mosen i punkt 1 ligger omkring 20 kg N/ha/år, 31

32 tålegrænsen for den skovbevokset tørvemose i punkt 2 ligger omkring 10 N/ha/år og tålegrænsen for den aktive højmose i punkt 3 ligger omkring 5 N/ha/år. Punkt nr. Naturtype Afstand fra anlæg m Merdeposition kg N/ha/år Total deposition fra bedriften kg N/ha/år Total deposition fra bedrift + baggrund kg N/ha/år 1 Mose 410 0,5 1,1 13,6 Beregning af ammoniakdeposition på 3 beskyttet natur omkring anlægget. Beregningspunkt 1 ligger på en mose nærmere bestemt en skovbevokset højmose øst for anlægget. Mosen blev besigtiget d. 19. august 2008 hvor der bl.a. blev fundet dun-birk, hindbær, tagrør, engrørhvene og bredbladet mangeløv. Naturtilstanden for mosen er beregnet til at være dårlig (tilstandsklasse 5 ud af 5, jf. faglig rapport fra DMU nr. 792: naturtilstand på terrestrisk naturarealer - besigtigelse af 3-arealer), det vurderes, at tålegrænsen for mosen ligger omkring 20 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er 12,5 kg N/ha/år, jf. rapport nr. 73 fra DCE, atmosfærisk deposition 2012, derudover tilføres naturarealet ikke kvælstof. Mosen betegnes som kategori 3 natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende i Natura 2000-område Anlægget ligger 650 m sydvest for nærmeste Natura 2000-område, hvilket er Natura område nr. 17. Natura 2000-området består af habitatområde nr. 18, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov samt fuglebeskyttelsesområde nr. 7, Lille Vildmose. Udpegningen af Natura 2000-områderne betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper områderne er udpeget for. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet Lille Vildmose omfatter følgende: Arter: Stor vandsalamander (1166), Damflagermus (1318) og Odder (1355). Habitatnaturtyper: Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (2130), Kystklitter med dværgbuskvegetation (2140), Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter (2180), Fugtige klitlavninger (2190), Kystklitter med enebær (2250), Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (3130), Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (3140), Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks (3150), Brunvandede søer og vandhuller (3160), Vandløb med vandplanter (3260), Våde dværgbusksamfund med klokkelyng (4010), Tørre dværgbusksamfund (4030), Enekrat på heder, overdrev eller skrænter (5130), Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (6120), Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund (6230), Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop (6410), Aktive højmoser (7110), Nedbrudt højmoser med mulighed for naturlig gendannelse (7120), Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (7140), Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv (7150), Kilder og væld med kalkholdigt vand (7220), Rigkær (7230), Bøgeskove på morbund med kristtorn (9120), Bøgeskove på muldbund (9130), Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund (9160), Stilkegeskove og -krat på mager sur bund (9190), Skovbevoksede tørvemoser (91D0) og Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (91E0). Det vurderes at habitatnaturtyperne skovbevokset tørvemose (91D0) og aktiv højmose (7110) er relevant for denne vurdering. Andre habitatnaturtyper ligger længere væk end de udvalgte punkter, og bliver derved påvirket i mindre grad. Der er lavet beregninger af totaldepositionen af luftbåren ammoniak. 32

33 Punkt nr. Naturtype Afstand fra anlæg m Merdeposition kg N/ha/år Total deposition fra bedriften kg N/ha/år Total deposition fra bedrift + baggrund kg N/ha/år 2 Skovbevokset tørvemose 720 0,2 0,5 13,0 (91D0) 3 Aktiv højmose, 870 0,1 0,3 12,8 (7110) Beregning af ammoniakdeposition på nærmeste habitatnatur i natura 2000-område. Baggrundsbelastningen i området er 12,5 kg N/ha/år, jf. rapport nr. 73 fra DCE, atmosfærisk deposition Natura 2000-områdets lysåbne habitatnaturtyper er blevet kortlagt af Miljøcenter Aalborg og oplysningerne om denne kortlægning er hentet fra Beregningspunkt 2 ligger på en skovbevokset tørvemose (habitatnaturtype 91D0) nordøst for anlægget. Tørvemosen ligger langs sydkanten af Paraplymosen, og arealet ligger i økologisk forbindelse af typen skovforbindelser. Naturtypen er endvidere en prioriteret naturtype på habitatdirektivet, hvilket betyder den har særligt strenge beskyttelseskrav. Naturtypen har en tålegrænse på kg N/ha/år alt efter målsætningen for arealet. For at opnå gunstig bevaringsstatus må den lavest tålegrænse for naturtypen ikke overskrides, hvilket gør at den konkrete tålegrænse for dette naturareal ligger på 10 kg N/ha/år. Ifølge naturplanen for Natura 2000-område nr. 17 er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig for skovbevokset tørvemose, da kvælstofdepositionen overstiger laveste ende af tålegrænseintervallet på hele arealet. Arealet betegnes som kategori 1 natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Baggrundsbelastningen i området er 12,5 kg N/ha/år, derudover tilføres naturarealet ikke kvælstof. Beregningspunkt 3 ligger på en aktiv højmose (habitatnaturtype 7110) nordøst for anlægget. Højmosen ligger i den centrale del af Paraplymosen, og arealet ligger i økologisk forbindelse af typen våde forbindelser. Naturtypen er endvidere en prioriteret naturtype på habitatdirektivet, hvilket betyder den har særligt strenge beskyttelseskrav. Naturtypen har en tålegrænse på 5-10 kg N/ha/år alt efter målsætningen for arealet. For at opnå gunstig bevaringsstatus må den lavest tålegrænse for naturtypen ikke overskrides, hvilket gør at den konkrete tålegrænse for dette naturareal ligger på 5 kg N/ha/år. Ved en besigtigelse af arealet d. 9. august 2011 blev naturtilstanden vurderet til at være god (tilstandsklasse 2 ud af 5). Af plantearter blev der bl.a. fundet: tue-kæruld, hedelyng, klokkelyng, bølget bunke og Sphagnum-slægten. Arterne er typiske for naturtypen og kvælstoffølsomme, hvilket også afspejler sig i naturtypens lave tålegrænse. Ifølge naturplanen for Natura 2000-område nr. 17 er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig for aktiv højmose, da kvælstofdepositionen overstiger laveste ende af tålegrænseintervallet på hele arealet. Arealet betegnes som kategori 1 natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Baggrundsbelastningen i området er 12,5 kg N/ha/år, derudover tilføres naturarealet ikke kvælstof. 33

34 7.1.5 Vurdering af påvirkningen fra anlægget Ifølge beregningerne ligger den samlede kvælstofdeposition på mosen i punkt 1 under den estimerede tålegrænse. Aalborg Kommune har opgjort, at der ud over husdyrbruget på Kærvej 27c ikke ligger andre husdyrbrug i nærheden af naturpunkterne 2 og 3. For husdyrbruget på Kærvej 27c betyder dette, at beskyttelsesniveauet for ammoniakfølsomme Natura 2000naturtyper er et krav om maksimal totaldeposition på 0,7 kg N/ha/år. Aalborg Kommune kan på den baggrund konstatere, at det ansøgte projekt, når dette sammenholdes med antallet af andre husdyrbrug i nærheden, overholder ammoniakbeskyttelsesniveauet i bilag 3 i bekendtgørelsen til husdyrloven Beskrivelse af bilag IV arter og andre beskyttede arter i forhold til anlæg Det fremgår af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, jf. 8, at der ikke må gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngleeller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) eller kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Der er ikke kendskab til forekomst af rødlistearter eller særlige ansvarsarter omkring anlægget eller på udbringningsarealerne. Enkelte arter omfattet af bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på arealerne i området omkring anlæg og udbringningsarealer. Det vurderes, på baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra DMU, samt kommunens kendskab til området, at gælde for arterne nævnt i skemaet. Navn Registreret forekomst Udbredelsesområde Damflagermus X Brandts flagermus X Vandflagermus X Frynseflagermus X Brunflagermus X Langøret flagermus X Sydflagermus X Troldflagermus X Dværgflagermus X Odder X Markfireben X Stor vandsalamander X Spidssnudet frø X X Strandtudse X Arter der kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på udbringningsarealerne og omkring anlægget Ved overholdelse af fastsatte vilkår vurderes det, at godkendelsen af anlægget og arealerne til udbringning ikke vil beskadige eller ødelægge leve-, yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter, rødlistearter eller ansvarsarter. Vurderingen er foretaget på baggrund af tilgængelige data over fund af arter (Aalborg Kommunens egne registreringer, hjemmesiden: og Naturdata i Danmarks Miljøportal). 34

35 7.2 Foder Beskrivelse af fodervalg Foder er ikke brugt som virkemiddel for at nedsætte ammoniakfordampningen Spalteskrabere Vilkår til spalteskrabere 39. I den ny kostald skal der installeres spalteskraber i gangarealet. 40. Der skal hver dag foretages skrabninger hver fjerde time. 41. Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange. 42. Skraberen skal være forsynet med timer. 43. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget Beskrivelse af spalteskrabere Spalteskrabere skal monteres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens teknologiblad e.htm Vurdering af spalteskrabere Spalteskrabere bidrager til at reducere ammoniakfordampningen fra stalden. Når spalteskraberen er monteret og drives i flg. miljøstyrelsens teknologiblad er det beregnet at ammoniakfordampningen fra stalden falder med 33 %, svarende til 756 kg N/år. 7.3 Lugt Vilkår til lugt fra dyreholdet 44. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften af husdyrbruget giver anledning til væsentligt flere lugtgener for de omkringboende end forventet, skal husdyrbruget lade udarbejde en handlingsplan for at nedbringe lugtgenerne, herunder evt. at foretage lugtmålinger. Inden dokumentationsprogrammet iværksættes skal det godkendes af tilsynsmyndigheden, og undersøgelsens omfang vil efter konkret vurdering blive fastsat af tilsynsmyndigheden. Alle udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 45. Viser ovennævnte dokumentation, at der er væsentlige lugtgener, skal de afhjælpende foranstaltninger udføres efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. 46. Kravet om dokumentation af lugtforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viste, at lugtemissionen ikke kan overholdes. Aalborg Kommune vurderer at de valgte teknikker samlet er tilstrækkelige til at overholde MiljøStyrelsens vejledende BAT- standardvilkår. 35

36 7.3.2 Beskrivelse af lugt fra dyrehold Den primære kilde til lugt fra dyrehold er staldluftventilation. Der foreligger kun systematiske og anvendelige målinger/oplysninger om lugt fra staldanlæg. Vurderingen af lugt i forhold til omkringboende vurderes derfor udelukkende ud fra staldanlæg til dyrehold. Lugtgener fra opbevaringsanlæg samt ved udbringning indgår ikke i lugtberegningerne og håndteres derfor primært ved hjælp af generelle regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Tabellen viser de beregnede geneafstande og aktuelle afstande. Geneafstanden måles fra midt på staldanlægget til kant af nærmeste bolig. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. Dyreholdets lugtafgivelse er i husdyrgodkendelse.dk beregnet med hhv. den nye beregningsmodel og FMK-modellen. I beregningerne indgår afstand til den pågældende lokalitet/område samt hvor meget det lugter fra de enkelte staldsystemer (f.eks. lugter slagtesvin på delvist fast gulv 300 OUE/s/1000 kg og kvæg 170 OUE/s/1000 kg (OUE=Odour Unit)). I blandede besætninger og/eller ved spredte staldanlæg beregnes en samlet geneafstand som et vægtet gennemsnit af lugt og afstand. Beregningerne angiver den geneafstand, som er udtryk for den højeste beskyttelse af naboerne. Oversigtskort med angivelse af afstand til de nærmeste naboer findes som bilag. Nærmeste by er Gudumholm, som ligger ca. 4 km NV for husdyrbruget. Nærmeste samlede bebyggelse ligger ca. 2,5 km mod vest og nærmeste enkeltbolig ligger meter 650 m vest for anlægget Vurdering af lugt fra dyrehold Lugtberegninger viser, at husdyrbruget efter udvidelsen overholder alle afstandskrav. Det vurderes, at de stillede vilkår sikrer, at staldhygiejne og staldventilation ikke giver anledning til at lugten fra husdyrbruget er anderledes/værre end hvad der normalt forekommer fra denne type husdyrbrug. 7.4 Fluer og skadedyr 36

37 7.4.1 Vilkår for flue- og skadedyrsbekæmpelse 47. Der skal på husdyrbruget foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for fluebekæmpelse. 48. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for ophold af skadedyr (rotter m.v.). Beskrivelse af flue- og skadedyrsbekæmpelse Skadedyr såsom rotter bekæmpes effektivt. Dels for at sikre høj foderhygiejne, dels med henblik på at undgå utilsigtet gnav i elektriske installationer. Der opbevares ikke mere halm end højest nødvendigt i stalden Vurdering af flue- og skadedyrsbekæmpelse Aalborg Kommune vurderer, at flue- og skadedyrsbekæmpelsen er effektiv og tilstrækkelig. 7.5 Transport Vilkår for transport 49. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles Beskrivelse af transport Art Antal transporter Kapacitet Tidsrum for transport Før Efter Før Efter Før Efter Mælk Levering af kraftfoder ton 15 ton Dagtimer hverdage Dagtimer hverdage Levering af Roepiller ton 33 ton Dagtimer hverdage Dagtimer hverdage Levering af Soyaskrå ton 15 ton Dagtimer hverdage Dagtimer hverdage Levering af Rapskager ton 15 ton Dagtimer hverdage Dagtimer hverdage Egen foderproduktion m 3 40 m 3 Når det er nødvendigt Når det er nødvendigt Levering af brændstof l 4000 l Normal arbejdstid i hverdage Normal arbejdstid i hverdage Indlevering af dyr Normal arbejdstid i hverdage Normal arbejdstid i hverdage Dyr til slagteri Normal Normal 37

38 arbejdstid i hverdage Udbringning af gylle Normalt i hverdage Udbringning af Normalt i dybstrøelse hverdage Døde dyr Efter behov I alt arbejdstid i hverdage Normalt i hverdage Normalt i hverdage Tabel over antal transporter før og efter udvidelse. 7.6 Støj Vilkår for støj 50. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder generne væsentlige. 51. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter, som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. 52. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ikke overstige følgende værdier målt ved nabobeboelsen eller dennes opholdsarealer: Områdetype Det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsareale r) Man-fre kl Lørdag kl Gns. værdi over referencetidsrumm et Man-fre kl Lør kl Søn- og helligdag kl Gns. værdi over referencetidsrumm et Alle dage kl Gns. værdi over referencetidsrumm et Alle dage kl Maksim al værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november Vurdering af støj Der er ikke tidligere modtaget klager over støj fra husdyrbruget. Da anlægget ligger i god afstand fra omkringboende, vurderer Aalborg Kommune, at øget støj i forbindelse med udvidelsen ikke vil give væsentlige gener. Skulle der alligevel opstå støjgener i forbindelse med husdyrbruget, er der mulighed for at stille krav om undersøgelse af dette. 38

39 7.7 Støv Vilkår for støv 53. Driften må ikke medføre støvgener udenfor husdyrbrugets arealer. 54. Fodersiloer skal indrettes således at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med melcykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning Beskrivelse af støv Det støver lidt, når der bliver leveret foder Vurdering af støv Det vurderes, at nabobeboelse er for langt væk til, at der kan opstå støvgener i den henseende. 7.8 Lys Beskrivelse af lys Udendørs lys er enten dagslysstyret eller med bevægelsessensor Vurdering af lys Aalborg Kommune vurderer, at udendørs lys ikke giver anledning til gener for naboer eller trafik. 39

40 8 Arealerne 8.1 Generelt om udvaskning af næringstoffer til vandmiljøet Kvaliteten af vandmiljøet i søer, fjorde og indre farvande er påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer. Forureningen medfører øget vækst af planktonalger og enårige alger som fx søsalat. Ved store tilførsler af næringsstoffer reduceres sigtdybden i vandet, bundvegetation, som fx ålegræs, reduceres, opvækstmuligheder for fisk forringes og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet. Generelt tilføres markerne flere næringsstoffer, end der fjernes med afgrøderne. Derfor vil en etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug som regel give anledning til et øget tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Transporten fra udbringningsarealer kan ske via udvaskning til grundvandet, som dernæst føder vandløb og søer eller via overfladeafstrømning direkte til vandløb og søer. I sidste ende ender næringsstofferne i fjorde og kystnære områder, i sjældnere tilfælde i søer. Udvaskning til grundvandet er den primære tabsvej for kvælstof, mens fosfor som er tungtopløseligt, i højere grad er knyttet til jordpartikler end kvælstof, og dermed også i højere grad tabes til vandmiljøet via erosion på vandløbsnære marker. Vandområderne har forskellig følsomhed overfor kvælstof og fosfor. De fleste søer er følsomme overfor en øget tilførsel af fosfor, mens fjorde og kystnære områder er følsomme overfor begge næringsstoffer på forskellige tider af året. Vandløb regnes generelt ikke for at være følsomme overfor en øget belastning med næringsstoffer. Deres funktion er primær som transportvej for næringsstoffer mellem udbringningsarealer og slutrecipient. Dog kan overfladisk afstrømning af husdyrgødning og andet organisk materiale direkte til vandløbene have en væsentlig negativ indvirkning på vandløbsfaunaen. Tabet af næringsstoffer til vandmiljøet kan variere betydeligt fra den ene produktion til den anden afhængig af udbringningsmetode, jordbundsforhold, jordens reduktionskapacitet, fosformætningsgraden m.v Vilkår til udbringningsarealerne 55. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 320,4 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag til denne godkendelse. 56. På husdyrbrugets udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til et husdyrtryk på 1,7 DE/ha. 57. På udbringningsarealerne skal etableres 0,4 % efterafgrøder 58. På husdyrbruget skal der hvert år være 0,4 % efterafgrøder, ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller 40

41 efterafgrøder som følge af de generelle krav må erstattes af grønne marker ifølge reglerne om nedsættelse af kravet til efterafgrøder som følge af grønne marker. 59. Der må ikke tilføres husdyrbrugets arealer anden organisk nitratholdigt gødning som f.eks. affald Beskrivelse af udbringningsarealerne I bilag er et oversigtskort over de udbringningsarealer, der indgår i ansøgningen. Til husdyrbruget hører 320,4 ha ejet/forpagtede udbringningsarealer. På de ejede og forpagtede arealer udbringes husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha svarende til i alt 544,6 DE. Cirka 20 ha delarealer ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Beregningerne med det sædskifte, der er angivet i ansøgningen, viser dog en reduktion i nitratudvaskningen fra arealerne i den ansøgte drift. Alle udbringningsarealer afvander til Limfjordens østlige del Langerak. 8.2 Grundvand Beskrivelse af nitratudvaskning til grundvand 19,64 ha er beliggende indenfor et nitratfølsomt indvindingsopland. Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem har beregnet udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i nudrift til 56 mg nitrat/liter og i ansøgt produktion til 56 mg nitrat/liter. Udvaskningen svarende til et planteavlsbrug er beregnet til mg nitrat/l Vurdering af nitratudvaskning til grundvand Husdyrloven foreskriver, at der ikke må ske en stigning nitratudvaskningen i nitratfølsomt indvindingsopland i ansøgt drift, hvis udvaskningen er over 50 mg nitrat/l. Samtidig kan der stilles vilkår om at udvaskningen ikke må overstige niveauet, som hvis arealet var drevet som ren planteavl. I den ansøgte projekt overholdes kravet til ingen stigning i nitratudvaskningen i nitratfølsomt indvindingsopland ved at etablere 0,4 % ekstra efterafgrøder udover plantedirektoratets krav. 8.3 Overfladevand Beskrivelse af nitratudvaskning til overfladevand Alle udbringningsarealer afvander til Limfjorden Langerak som står i forbindelse med Habitatområderne Aalborg Bugt, Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og 15 Nibe-Gjøl Bredning (- Halkær Bredning) - Habitatområde nr. 15 og Habitatområde nr

42 .Alle marker er omfattet af nitratklasse I. Dvs., at arealernes evne til at denitrificere er ringe og ligger mellem 0 og 50 pct. og Natura 2000 området er klassificeret som mindre sårbart vandområde Vurdering af nitratudvaskning til overfladevand Gennem det digitale ansøgningssystem er der redegjort for, at regler om udvaskning til overfladevand kan overholdes. 8.4 Fosfor Vilkår for fosfor 60. Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor Beskrivelse af fosfor Ved udbringning af husdyrgødning svarende til harmonikravet for kvælstof vil fosfortilførslen til udbringningsarealerne for flere husdyrtyper overstige afgrødernes behov, som ligger på kg P/ha. Ved en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden er der risiko for, at fosforbidraget fra landbrugsjorden til vandmiljøet kan øges. Langt størstedelen af tabet af fosfor fra landbruget til vandmiljøet er imidlertid historisk betinget som følge af ophobningen gennem årene af fosfor i jordens pulje. På landsplan er denne ophobning nedbragt i forbindelse med gennemførelsen af vandmiljøplanerne samt med indførelsen af afgift på foderfosfat. Opgørelser af landbrugets fosforbalance viser således, at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 80 erne. Herudover er der med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de udbringningsarealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. På den baggrund er det Miljøstyrelsens opfattelse, at risikoen for tab af fosfor fra udbringningsarealerne til vandmiljøet derfor generelt set er væsentlig mindre i dag end tidligere. De teknikker og teknologier, der er rettet mod at reducere tilførslen af fosfor til udbringningsarealerne omfatter enten fodringsteknikker, der mindsker husdyrgødningens indhold af fosfor, eller separeringsteknikker, der medfører, at den mest fosforholdige del af husdyrgødningen kan afsættes til udbringning på andre arealer eller til forbrænding eller afgasning i biogasanlæg. Muligheden for afsætning kan på nuværende tidspunkt ikke forudsættes at være til stede for alle producenter. Alene af denne grund er teknikken ikke relevant ved fastlæggelse af branchespecifikke emissionsgrænseværdier for fosfor Vurdering af fosfor Fosforoverskuddet i det godkendte projekt er 2,6 kg P/ha/år. Alle arealer er drænede, men beregningerne i Husdyrgodkendelse.dk viser, at kravet om fosforoverskud er overholdt. Alle arealerne er beliggende i områder med fosfortal under 4,0 eller i områder, som ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor. Fosforkravet er beregnet 2,8 kg P/ha/år. Der er derfor ikke behov for yderligere reduktion af fosfor. 42

43 8.4.4 Vurdering af marine områder i forhold til habitatdirektivet Alle arealer afvander til Langerak. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Langerak forventes at kunne påvirke habitatområderne Aalborg Bugt og Nibe/Gjøl Bredning. I Natura 2000 basisanalysen for såvel Aalborg bugt som Nibe-Gjøl bredning vurderes det, at miljøet er påvirkeligt af effekten fra tilførsel af næringsstoffer. Det fremgår desuden af Miljøministeriets vandplaner for områderne, at miljømålet er god tilstand og at dette mål ikke er opfyldt i området. Kommunen finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrlovens 10, 11 eller 12, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke området væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsen. Hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et habitatområde væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets påvirkninger under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Da det ikke kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke de internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, har kommunen lavet en konsekvensvurdering, som findes i bilag. Heri vurderes tilstanden i områderne, samt det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af vandområderne i forhold til habitatbekendtgørelsen og efter Miljøstyrelsens vejledning. I vejledningen har ministeriet opstillet 2 afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning: Påvirkning fra projektet i sig selv. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug må maksimalt udgøre 5% af den samlede udvaskning til det aktuelle område dog max. 1% hvis der er tale om vandområder, der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. Aalborg Kommune har vurderet, at Langerak kan karakteriseres som et lukket bassin. Beregningerne viser, at det ansøgte for såvel kvælstof som fosfor vil udgøre under 1 pct. af den samlede udvaskning til Langerak. Ifølge afskæringskriteriet vil det ansøgte således ikke i sig selv have en skadevirkning på de aktuelle Natura 2000-områder. Konklusion På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at projektets udledning af kvælstof og fosfor til Aalborg bugt og Nibe-Gjøl Bredning via Langerak hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområderne. 43

44 8.5 Udbringnings- og afgræsningsarealer i forhold til ammoniak mv Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Udbringningsareal 8-0, 11-0, 17-0, 18-0 og 19-0 ligger indenfor 100 m af habitatnaturtypen skovbevokset tørvemose (91D0) beliggende i Natura 2000-området nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, se kortbilag A. For at naturtyperne kan opnå gunstig bevaringsstatus må tålegrænsen på 10 kg N/ha/år ikke overskrides. Baggrundsbelastningen i området ligger mellem 11,1 og 12,5 kg N/ha/år jf. data for deposition af kvælstof i 1x1 km felter fra DMU I naturplanen for natura 2000-området er bevaringsstatus for skovbevokset tørvemoser vurderet ugunstig pga. luftbåren N- belastning, idet laveste tålegrænse er overskredet på hele arealet med skovbevokset tørvemose. På baggrund af ovenstående vurderes det, at det ikke kan udelukkes, at der som følge af almindelig udbringning af husdyrgødning på de nævnte arealer, vil ske en væsentlig negativ påvirkning af habitatnaturtypen skovbevokset tørvemose. Vurdering af påvirkningen fra arealer Det vurderes at udbringning af husdyrgødning på udbringningsareal 8-0, 11-0, 17-0, 18-0 og 19-0 i værste tilfælde kan medføre en deposition på de nærliggende habitatnaturarealer på over 1 kg N/ha/år, jf. Bilag til arbejdsgruppens rapport om Bufferzoner, Det vurderes, at denne påvirkning vil modvirke, at den omkringliggende habitatnatur kan opnå gunstig bevaringsstatus. Der er sat vilkår om nedfældning i alle afgrødetyper på disse 5 udbringningsarealer, alternativt kan der udbringes forsuret gylle. Forsuringsgraden skal mindst være 3 liter koncentreret (96 %) svovlsyre til 1 ton gylle, hvilket skulle have samme effekt på emissionen som nedfældning, jf. Virkningen af forsuring af gylle under udbringning (SyreN), Tavs Nyord, AU, Aalborg Kommune vurderer, at det ved overholdelse af vilkår, ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke vil være skadelige virkninger fra udbringningsarealerne på internationale naturbeskyttelsesområders integritet og overordnede bevaringsmålsætning. For den øvrige natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i eller udenfor Natura 2000-området vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning fra udbringningsarealerne. 44

45 9 Bedste tilgængelige teknik (BAT) 9.1 Emissionsgrænseværdi for ammoniak og fosfor Aalborg Kommunes praksis for fastsættelse af BAT-niveau for ammoniak og fosforemission fra anlægget Miljøklagenævnet har afgjort, at kommunerne i sager om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens 11 og 12 skal anvende Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak (luftbåret kvælstof) og fosfor opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), ved vurderingen af om det ansøgte lever op til kravet om anvendelse af BAT. Vejledningen til beregningerne hentes fra Miljøstyrelsens hjemmeside: På baggrund af Miljøstyrelsens vejledning beregnes en samlet maksimal ammoniak emissionsgrænseværdi for hele anlægget efter udvidelsen, som det fastsatte BAT-niveau. I tilfælde, hvor emissionen medfører for høje tilførsler af ammoniak til følsom natur, uanset at BAT-niveauet er opfyldt, vil Aalborg Kommune stille vilkår om yderligere reduktion af ammoniakfordampningen fra anlægget. Ansøger har frit valg med hensyn til valg af godkendte teknikker for opnåelse af BATniveauet. I godkendelsen stilles vilkår, som sikrer at den forudsatte reduktion af ammoniakfordampningen opnås. Når ansøger har redegjort for de teknikker, der indføres så BAT-niveauet overholdes, forlanges ikke redegørelse for fravalg af anden BAT-teknologi Beregning af den maksimale ammoniakfordampning Af nedenstående tabel fremgår det beregnede BAT-niveau for ammoniakfordampning i den ansøgte produktion. Det er beregnet til kg N/år. I ansøgningen ligger ammoniaktabet på kg N/år. 45

46 BAT redegørelse for den ansøgte produktion. Emissionerne er beregnet ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT. Antal Emission Korrektion Sum Nye køer 45 7, ,95 Gl. køer 245 7, ,95 køer dybstr ,4 Kvier, sengebåse, nye 261 3,99 0, ,38 Småkalve 0-4 mdr dybstr 50 88,58 Tyrekalve kg dybstr ,98 Total 3345,24 Den faktiske ammoniakemission fra husdyrbruget er i Husdyrgodkendelse.dk beregnet til kg N/ år. Husdyrbruget opfylder dermed BAT for ammoniakfordampning Vurdering af BAT for ammoniak Ansøger har frit valg med hensyn til valg af teknikker for opnåelse af det maksimale ammoniakniveau og har konkret valgt at opnå dette gennem spalteskrabere ovenpå og under spalterne. I godkendelsen er der stillet vilkår, som sikrer, at den forudsatte reduktion af ammoniakfordampningen opnås. Aalborg Kommune vurderer, at anvendelsen af Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier sikrer, at kommunens udmeldte BAT-niveau er proportionalt. Med dette menes, at niveauet kan opnås ved hjælp af teknikker, som har en rimelig pris i forhold til den reducerede forurening samt i forhold til omkostningen pr. årsko. Aalborg Kommune vurderer, at BAT-niveauet for ammoniakfordampning fra anlægget er overholdt idet de valgte teknikker beregnet gennem Husdyrgodkendelse.dk samlet medfører en ammoniakemission, som svarer til BAT beregnet efter Miljøstyrelsens vejledning. Det ikke vil være proportionalt at indføre yderligere ammoniaktiltag Beskrivelse af emission af fosfor Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. Mht, til fosfor har mange fodermidler et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor, hvilket begrænser muligheden for at sænke fosfortildelingen i praksis, og der findes på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til af fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger Vurdering af emission af forsfor Det er i denne godkendelse ikke relevant at stille vilkår. Da fosfor emissionen er overholdt ved den drift, som fremgår af ansøgningen. 46

47 9.2 Management (ledelses- og kontrolrutiner) Af BREF-dokumentet om intensiv fjerkræ- og svineproduktion fra 2003 fremgår, at det kan det betragtes som BAT at registrere forbruget af næringsstoffer i produktionen, herunder fastlægge mål for husdyrholdets næringsbehov i forhold til forventet tilvækst, udarbejde foderplaner, der sikrer en optimal udnyttelse af foderets næringsstoffer og følge foderforbruget løbende. Disse elementer indgår i dansk husdyrproduktion gennem fastlæggelse af retningsgivende normer for husdyrholdets næringsbehov. Godt landmandskab er også en vigtig del af BAT. Mosegård opnår størst mulig udnyttelse af næringsstofferne i både husdyrgødning og handelsgødning gennem gødningsplanlægning og gødningsregnskaber. Det er også BAT at udforme lagringsfaciliteterne for gødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 7. Mosegård har tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Disse elementer er allerede implementeret i dansk lovgivning. Endvidere opfylder Mosegård BAT ved at sikre, at de ansatte har den nødvendige uddannelse, samt at der forefindes beredskabsplaner på husdyrbruget, der sikrer hensigtsmæssig adfærd ved uforudsete hændelser. Mosegård opfylder desuden BAT 8 ved, at udforme lagringsfaciliteterne for husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres. at anvende et betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske for gødningsstakke, der altid anbringes samme sted, enten i anlægget eller på marken. at placere enhver nyopførelse af gødningslagerarealer hvor der er mindst mulig chance for, at de kan forårsage gener over for receptorer, der er følsomme over for lugt, idet der tages hensyn til afstanden til receptorerne og den fremherskende vindretning. at anbringe midlertidige gødningsstakke på marken væk fra følsomme receptorer, såsom naboer og vandløb (inkl. markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i. Desuden placeres gødningsstakke minimum 300 m fra Natura 2000-områder. 9.3 Ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. 7 BREF-resumé, s. v og xvi 8 BREF-resumé, s. v og xvi 47

48 Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandsskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker eller der anvendes anden lign. teknologi jf. husdyrgødningbekendtgørelsen Gyllen udbringes med slæbeslanger om foråret i vintersæd Der køres som hovedregel ikke husdyrgødning på søn- og helligdage 9.4 Fast gødning/dybstrøelse Aalborg Kommune vurderer, at håndteringen af den faste gødning/dybstrøelse lever op til kravet om anvendelse af bedst tilgængelig teknik og at den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. 9.5 Nitratudvaskning ved udbringning af husdyrgødning De teknikker, der kan reducere nitratudvaskningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, er rettet mod at øge planternes udnyttelse af det tilførte kvælstof. I forbindelse med gennemførelsen af serien af vandmiljøplaner er en stor del af de virkemidler, der kan reducere den del af nitratudvaskningen, som stammer fra husdyrgødningen, allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen. Blandt andet er der fastsat harmonikrav samt regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Endvidere er der i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven) fastsat bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelsen ved anvendelse af husdyrgødning. Det er Aalborg Kommunes vurdering, at det niveau, som er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat ved anvendelse af husdyrgødning i marken allerede er opnået via krav, som er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 9.6 Gener fra husdyrbruget Gener fra husdyrbruget (lugt, støj, støv, lys og lignende) udgør hovedsageligt et problem i miljømæssig henseende, såfremt et husdyrbrugs anlæg ligger i nærheden af naboer, der kan blive påvirket. Dette er ikke tilfældet i denne sag, idet der er stor afstand til nærmeste naboer uden landbrugspligt. 9.7 Forbrug af energi og vand Det er vanskeligt at opstille egentlige grænser for forbruget af vand og energi. Hertil kommer, at vand- og energiforbrug i et vist omfang afhænger af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom, herunder hvilke teknologiske løsninger der anvendes til begrænsning af forurening. 48

49 Ifølge BREF-dokumentet om intensiv fjerkræ- og svineproduktion fra 2003 samt det tværgående BREF-dokument om energi betragtes det som BAT, at arbejde på at optimere energieffektiviteten på anlægget. Endvidere kan det betragtes som BAT at registrere vandog energiforbruget løbende med henblik på at identificere defekter, samt vælge udstyr med fokus på vand- og energibesparende egenskaber Energibesparende foranstaltninger Kostalden er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er etableret dagslysstyring på belysning i staldene. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til gulvvarme i kontoret i stalden, samt til brugsvand. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Fodringen foregår automatisk, hvilket medfører et lavere energiforbrug end en traktordrevet fuldfodervogn. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der er installeret trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi Vandbesparende foranstaltninger Til aktiviteter, hvor der bruges vand, er det BAT at reducere vandforbruget. Dette brug lever op til BAT mht. vandforbrug på følgende punkter: Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget registreres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Aalborg Kommune vurderer, at der er fokus på vandbesparende foranstaltninger, og at BAT-kravene mht. vandforbrug er opfyldt. 9.8 Opbevaring af affald, kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer Aalborg Kommune vurderer det er BAT, at større landbrugsvirksomheder sorterer og registrerer affald i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens forskrifter. Formålet er til stadighed at have fokus på affaldssortering og eventuel genanvendelse. Aalborg Kommune vurderer således, at ved overholdelse af de stillede vilkår, vil oplag og håndtering af affald, råvarer og hjælpestoffer ikke påvirke miljøet. 9.9 Samlet vurdering i forhold til BAT Samlet set vurderer Aalborg Kommune, at det ansøgte lever op til BAT på alle relevante punkter. De stillede vilkår i forhold til vand, energi og affaldshåndtering sikrer at husdyrbruget til 49

50 stadighed har fokus på affaldssortering samt energi- og vandforbrug. Den beskrevne drift af husdyrbruget, herunder opbevaring og udbringning af husdyrgødning sikrer at miljøpåvirkninger og eventuelle gener fra husdyrbruget er begrænset mest muligt Alternative løsninger og 0-alternativet 9.11 Alternative løsninger Ansøger mener ikke, at der er realistiske alternative udvidelsesmuligheder for denne ejendom Vurdering af alternative løsninger Aalborg Kommune vurdere at eventuelt alternative løsningsmodeller for udvidelser inden for denne ejendom vil medføre miljøpåvirkninger, som svarer til det ansøgte alternativ Ansøger anfører: 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er de en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Det er ansøgers vurdering, at en udvidelse af produktionen, vil forbedre det økonomiske grundlag for den fremtidige drift Vurdering af 0-alternativ Det er Aalborg Kommunes vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, i det ansøgte projekt er tilpasset inden for de rammer som husdyrloven udstikker. Med hensyn til nabogener set i forhold til 0-alternativet kontra udvidelsen, er det Aalborg Kommunes vurdering, at udvidelsen på Kærvej 27C ikke vil betyde væsentlig større genere for naboerne omkring husdyrbruget end ved den nuværende produktion jf. afsnit om lugt-, støj- og fluegener samt lysforhold. 50

51 10 Kontrol, egenkontrol og dokumentation 10.1 Vilkår for tilsyn, kontrol og egenkontrol 61. Der skal føres driftsjournal for spalteskrabere. Heraf skal uregelmæssigheder i driften fremgå (eks. uheld, produktionsstop, varighed af produktionsstop, serviceeftersyn, vedligeholdelsesplaner) således, at driften af anlægget kan dokumenteres. 62. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for anvendelsen af gødning i form af kopi af indsendte gødningsregnskaber. Ved afsætning/modtagelse af husdyrgødning skal mængden af kg N dokumenteres via underskrevet Skema B1 (overførselsaftale) og indsendt gødningsregnskab. Mængden af afsat/modtaget kg P skal dokumenteres via overførelsesaftaler hvoraf det skal fremgå, hvor meget fosfor der samlet er i den afsatte/modtagne husdyrgødning. 63. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for markdriften, f.eks. ansøgninger og markkort fra enkeltbetalingsordningen og nøgletal fra markplanen. 64. Der skal føres logbog med angivelse af udbragt mængde, udbringningstidspunkt og udbringningsmetode. 65. Dokumentation i form af logbøger, kvitteringer, enkelbetalingsansøgninger, gødningsregnskaber, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) samt evt. grønt regnskab m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 66. Der skal føres register over husdyrbrugets affald, f.eks. i form af kvitteringer for bortskaffelse af de enkelte affaldsfraktioner. Registeret eller kvitteringer for bortskaffelse af affald skal opbevares i 5 år og forevises ved tilsyn. 51

52 11 Bilagsliste Oversigt over lovgrundlag og kildehenvisninger Situationsplan Kortbilag over udbringningsarealer - ejet/forpagtet arealer (flere bilag a- ) Habitatvurdering for det relevante område Beredskabsplan Energigennemgang Vejledningen Affaldstyper i landbruget findes på G:\Landbrugsafdeling\Tilsyn\Affald 52

53 Miljøgodkendelse 12 Lovoversigt og kildehenvisninger Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. (Lovbek. nr af 04/ ) Populær titel: Husdyrloven Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010) Populærtitel: Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. (Bek. nr. 294 af 31/3 2009). Populær titel: Godkendelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. 764 af 28. juni 2012) Populær titel: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Lov om landbrugsejendomme (lovbek. nr. 616 af 1. juni 2010) Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Bek. nr /05/2007) Populærtitel: Bekendtgørelse om brugerbetaling Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Bek. nr af 21. december 2011) Populær titel: Olietankbekendtgørelsen Bekendtgørelse om affald (Bek. nr af 18. december 2012) Populær titel: Affaldsbekendtgørelsen Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 1984 Bekendtgørelse om påfyldning og vask mv. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler (Bekendtgørelse nr af 14. december 2012) Aalborg Renovationsvæsens affaldsregulativer (findes på Regulativ for erhvervsaffald, juli Regulativ for klinisk risikoaffald, januar 2009 Regulativ for dagrenovation, januar 2008 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø

54 Miljøgodkendelse 13 Samlet oversigt med vilkår 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på husdyrbruget kærvej 27c, 9280 storvorde, herunder alle arealer der er vist i bilag (udbringningsarealer). 2. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 3. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på husdyrbruget. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4. Godkendelsen bortfalder, hvis etape 1 og 2 ikke er udnyttet senest 3 år efter miljøgodkendelsen er meddelt. Den del af godkendelsen, der omfatter etape 3 bortfalder, hvis etape 3 ikke er igangsat senest 4 år efter miljøgodkendelsen er meddelt. 5. Den maksimale produktion skal være opnået indenfor 5 år efter, at godkendelsen er meddelt. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest d. 15. Maj 2020, bortfalder den del, der ikke er udnyttet. Dvs. At miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. 6. Husdyrbruget skal underrette tilsynsmyndigheden således: a. Når bebesætningens størrelse den 15. Maj sætningen er nået op på det tilladte antal dyreenheder. 7. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. 8. Enhver godkendelsespligtig ændring i driften, indretningen eller bygningsmassen samt udbringningsarealerne skal anmeldes til og være godkendt af aalborg kommune inden gennemførelsen. 9. Den nye kostald, skal have et grundplan på 36 x 90 meter og de to nye skal hver rumme m 3. Stald og gyllebeholdere skal placeres som markeret på situationsplanen (se situationsplan i bilag) og opføres i overensstemmelse med den beskrivelse, der fremgår af denne godkendelse. 10. Plansiloerne skal opføres mod øst i forlængelse af de eksisterende siloer og møddingspladsen mod nord ovenfor en eksisterende plansilo, som angivet på situationsplan. 11. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: 12. I dybstrøelsesstalde skal der strøs halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 13. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at spild undgås. 14. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres at båse holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene. 15. Der skal, inden byggeriet af den ny kostald igangsættes, laves en energigennemgang af husdyrbruget, af en autoriseret energikonsulent. 16. De energibesparende foranstaltninger foreslået i energirapporten skal gennemføres i forbindelse med nybygninger og ændringer af eksisterende byggeri. 17. Restvand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til opsamlingsbeholder eller gyllesystem og må herefter anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne for restvand i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst en afvaskning af staldene. 18. Al vask af maskiner, redskaber og sprøjte skal foregå på en godkendt vaskeplads. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 54

55 Miljøgodkendelse 19. Husdyrbruget skal føre register over affaldsproduktionen. Registeret skal indeholde oplysninger om fraktion, art, mængde og sammensætning af det producerede affald. Farligt affald skal anmeldes, jf. Kommunens regler herom. 20. Spildolie og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal placeres på en fast, tæt bund med opkant eller i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen skal som minimum være overdækket med et halvtag. 21. Olietromler mv. Skal placeres på en fast, tæt bund med en opkant eller i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen skal som minimum være overdækket med et halvtag. 22. Lagre af kemikalier til rengøring af stalde og malkerum skal opbevares i et rum uden afløb. 23. Opbevaring af diesel / fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som er opstillet i henhold til typegodkendelsen, og der må ikke være mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Overjordiske tanke skal sikres mod påkørsel. 24. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og således at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 25. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette aalborg kommune, miljø- og energiforvaltningen på tlf.: Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for husdyrbrugets ansatte og øvrige, der færdes på husdyrbruget. (vedlagt som bilag). 27. Der skal fra husdyrbruget afsættes den mængde husdyrgødning, som ikke kan udbringes på egne arealer jf. Harmonireglerne. Dvs. 30,25 de i planperioden (1/8 til 31/7) når godkendelsen er udnyttet fuldt ud. 28. Den andel af udvidelsen, der skal afsættes til biogasanlæg (30,25 de), må ikke ibrugtages, førend der er en skriftlig aftale vedr. Afsætningen. 29. Ændringer i opbevaringskapaciteten, både i opadgående og nedadgående retning, skal godkendes af tilsynsmyndigheden, før ændringen foretages. 30. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås. 31. Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, der ikke lever op til 18 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, skal dette foretages under konstant opsyn, således at evt. Brud straks opdages, og pumpningen i så fald kan afbrydes. 32. Påfyldning af gylle skal ske fra gyllevogn med påmonteret suge/pumpetårn. Alternativt skal påfyldningen ske på støbt plads med afløb til gyllebeholderen. 33. Markstakke med kompostlignende dybstrøelse må ikke være placeret nærmere natura 2000 områder end 300 meter. markstakken vil i øvrigt følge husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om, at kompost eller kompostlignede dybstrøelse højest må ligge samme sted i 12 måneder, og ikke må placeres samme sted indenfor de følgende 5 år. 34. Udbringning af flydende husdyrgødning på udbringningsareal 8-0 og 11-0 inden for 30 m af natura 2000-område nr. 17, lille vildmose, tofte skov og høstemark skov skal ske ved nedfældning eller ved forsuring. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 55

56 Miljøgodkendelse 35. Udbringning af flydende husdyrgødning på udbringningsareal 19-0 inden for 20 m af natura 2000-område nr. 17, lille vildmose, tofte skov og høstemark skov skal ske ved nedfældning eller ved forsuring. 36. Forsuringsgraden skal svare til 3 l koncentreret (96 %) svovlsyre til 1 ton gylle. 37. Placering af ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder skal indtegnes på kortbilag og fremvises tilsynsmyndigheden på forlangende. 38. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener 44. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften af husdyrbruget giver anledning til væsentligt flere lugtgener for de omkringboende end forventet, skal husdyrbruget lade udarbejde en handlingsplan for at nedbringe lugtgenerne, herunder evt. At foretage lugtmålinger. Inden dokumentationsprogrammet iværksættes skal det godkendes af tilsynsmyndigheden, og undersøgelsens omfang vil efter konkret vurdering blive fastsat af tilsynsmyndigheden. Alle udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 45. Viser ovennævnte dokumentation, at der er væsentlige lugtgener, skal de afhjælpende foranstaltninger udføres efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. 46. Kravet om dokumentation af lugtforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viste, at lugtemissionen ikke kan overholdes. 47. Der skal på husdyrbruget foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for fluebekæmpelse. 48. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for ophold af skadedyr (rotter m.v.). 49. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. 50. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder generne væsentlige. 51. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter, som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. 52. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ikke overstige følgende værdier målt ved nabobeboelsen eller dennes opholdsarealer: 53. Driften må ikke medføre støvgener udenfor husdyrbrugets arealer. 54. Fodersiloer skal indrettes således at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. Med melcykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. 55. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 320,4 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag til denne godkendelse. 56. På husdyrbrugets udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til et husdyrtryk på 1,7 de/ha. 57. På udbringningsarealerne skal etableres 0,4 % efterafgrøder 58. På husdyrbruget skal der hvert år være 0,4 % efterafgrøder, ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Hverken de ekstra efterafgrøder eller efterafgrøder som følge af de generelle krav må erstattes af grønne marker ifølge reglerne om nedsættelse af kravet til efterafgrøder som følge af grønne marker. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 56

57 Miljøgodkendelse 59. Der må ikke tilføres husdyrbrugets arealer anden organisk nitratholdigt gødning som f.eks. Affald. 60. Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 62. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for anvendelsen af gødning i form af kopi af indsendte gødningsregnskaber. Ved afsætning/modtagelse af husdyrgødning skal mængden af kg n dokumenteres via underskrevet skema b1 (overførselsaftale) og indsendt gødningsregnskab. Mængden af afsat/modtaget kg p skal dokumenteres via overførelsesaftaler hvoraf det skal fremgå, hvor meget fosfor der samlet er i den afsatte/modtagne husdyrgødning. 63. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for markdriften, f.eks. Ansøgninger og markkort fra enkeltbetalingsordningen og nøgletal fra markplanen. 64. Der skal føres logbog med angivelse af udbragt mængde, udbringningstidspunkt og udbringningsmetode. 65. Dokumentation i form af logbøger, kvitteringer, enkelbetalingsansøgninger, gødningsregnskaber, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) samt evt. Grønt regnskab m.v. Skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 66. Der skal føres register over husdyrbrugets affald, f.eks. I form af kvitteringer for bortskaffelse af de enkelte affaldsfraktioner. Registeret eller kvitteringer for bortskaffelse af affald skal opbevares i 5 år og forevises ved tilsyn. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 57

58 Miljøgodkendelse Situationsplan Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 58

59 Miljøgodkendelse Udbringningsarealer Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 59

60 Miljøgodkendelse Naturbeskrivelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 60

61 Miljøgodkendelse Ammoniakdepositionspunkter Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 61

62 Miljøgodkendelse Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne: Aalborg Bugt - Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og 15 Nibe-Gjøl Bredning (- Halkær Bredning) - Habitatområde nr. 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 Langerak er det 30 km lange, 1-2 km brede og ca. 10 m dybe sund mellem Hals og Aalborg. Langerak er ikke udpeget til natura 2000 område, men støder op til andre habitatvandoplande. Ved Egholm vest for Aalborg grænser Langerak op til Nibe/Gjøl Bredning (Habitatområde 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1), mens det mod øst grænser op til Aalborg Bugt (Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og 15). Generelt er vandskiftet i Limfjorden bestemt af primært tidevand og vind. Netto er der som følge heraf en østgående strøm med en indstrømning fra Nordsøen til Limfjorden i størrelsesorden 6,4 km 3 havvand årligt og en udgående strøm ved Hals mod Kattegat i størrelsesorden 9,1 km 3 årligt. Dette gav i perioden en netto indstrømning af N og P på henholdsvis 330 og 63 ton årligt fra Nordsøen, mens nettotilførselen for N og P fra Limfjorden til Kattegat ved Hals var henholdsvis og 592 ton pr år 9. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Langerak forventes på denne baggrund først og fremmest at kunne påvirke Aalborg Bugt. Udvaskningen kan imidlertid ikke afvises at kunne påvirke Nibe/Gjøl Bredning og der er derfor foretaget habitatvurderinger af projektets tilledning af N og P i forhold til både Aalborg Bugt og Nibe-Gjøl Bredning. Vurderingerne følger Miljøstyrelsens vejledning vedrørende afskæringskriterium for skadevirkning af nitrat og fosfor til overfladevande. Aalborg Bugt Sammenlignet med de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning osv., må Aalborg bugt karakteriseres som relativt robust med stor vandudskiftning med resten af Kattegat, Skagerrak og Nordsøen og hvor der tilføres udstrømmende vandmasser fra Østersøen gennem Bælthavet. Desuden er husdyrtrykket relativt lavt i Aalborg Kommunes del af oplandet til Aalborg bugt (< 1 DE/ha) 10 og i den øvrige del af oplandet. Husdyrtrykket er også lavt i oplandet til Langerak (Limfjorden), der munder ud i Aalborg Bugt (0,87 DE/ha) 11. Aalborg bugt er en del af Habitatområde 14 og størstedelen er udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større Se side i Ringkjøbing Amt et al. (maj 2005). Tal for 2005 fra Conterra 2008 Tal for 2009 fra Conterra maj 2011 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 62

63 Miljøgodkendelse lavvandede bugter og vige) 12. Ifølge Natura 2000 Basisanalysen er der tilsyneladende ikke baggrund for at skelne de to naturtyper ved en statisk registrering i Aalborg Bugt, idet kystens revlesystemer, småøer m.m. er ret dynamiske. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 13. Endvidere er der kystnært udpeget større arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist Ålegræs og Havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) i området (ca. 46 ha.) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 14. Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Aalborg bugt vurderes det, at miljøet i Kattegat er påvirkeligt af effekten fra tilførsel af næringsstoffer. Forhøjede niveauer af næringssalte medfører en forøget vækst af trådformede alger og plankton, hvilket nedsætter vandets klarhed og som derfor kan skygge den øvrige flora (herunder ålegræsset) og fauna, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Den hidtidige målsætning (Nordjyllands Amt) for iltindholdet ved bunden er de fleste år opfyldt 15. Det skal dog understreges, at der har været et voldsomt tilfælde af iltsvind i Aalborg Bugt i Dette startede den 31. juli og i løbet af august udviklede dette sig til et kraftigt iltsvind med koncentrationer på 0,7-1,3 mg/l 16. Det kraftige iltsvind forekommer i et tyndt lag saltvand tæt ved bunden. I september kunne der i Aalborg Bugt konstateres døde krabber og søanemoner på ca. 10 meters dybde 17. Det 8-9 uger lange og i perioder kraftige iltsvind i Aalborg Bugt kulminerede i begyndelsen af oktober, hvor hård vestenvind blæste overfladevandet ud i Kattegat, hvorved det iltfattige bundvand blev presset helt ind mod den jyske kyst. Dette medførte omfattende død af fisk og bunddyr 18. Arter i Habitatområde nr. 14 Havlampretten er en del af udpegningsgrundlaget og er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig, og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. Tilsvarende fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Aalborg bugt og 12 Se kort.htm 13 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EFhabitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EFhabitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Vandrammedirektivets basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Se DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august Se DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september Se DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 63

64 Miljøgodkendelse er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Aalborg Bugt derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Hvis en iltsvindssituation som den i 2002 skulle opstå igen vil disse arter dog skulle søge føde i andre områder ind til fiskebestanden på ny er etableret i Aalborg Bugt. Tilsvarende vil Stavsilden trække væk fra området. Fuglebeskyttelsesområde 2 Flere af de arter, som er ynglefugle og en del af udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 2, er tilsvarende afhængig af, at naturtyperne har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer/fald i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (Split-, Hav-, og Dværgterne). Havternen er i fremgang i området, mens status for Split- og Dværgternen er henholdsvis usikker og svingende. For Splitterne er nedgang i fiskebestand nævnt som mulig trussel for arten, mens der for de andre to mere er fremhævet forstyrrelser på strande, øer og holme. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 2, er afhængige af ålegræsset/undervandsplanter direkte som fødekilde herunder Lysbuget Knortegås, Sangsvane og Pibesvane. For den Lysbugede Knortegås er status en stabil bestand i området, mens den er ukendt for de to svanearter. Det vurderes, at Pibesvaner og Sangsvaner kompenserer fuldt ud for evt. manglende føde i de marine områder ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af næringsstofbelastningen af Aalborg Bugt. Edderfugl, Fløjlsand og Sortand raster primært lidt væk fra kysten på lavvandede banker, hvor de finder deres foretrukne fødeemne som er blåmuslinger, hjertemuslinger og Hvælvet Trugmusling 19. Bjerganden (status stabil) ligger om dagen i store flokke på havet langt fra land, mens de om natten opsøger fourageringsområderne, som er de lavvandede kystområder, hvor de dykker efter muslinger og snegle. Natura 2000 basisanalysen viser en tilbagegang for Edderfugl, Sortand og Fløjlsand, men konkluderer samtidig, at denne kan skyldes øget deponering af sand og dermed lavere vand. Endelig har der tilsyneladende været tale om en forkert afgrænsning i Kattegat og et nyt fuglebeskyttelsesområde er udlagt i forlængelse af fuglebeskyttelsesområde 2 og 15 ud i Kattegat. Gravand, Hjejle og Alm. Ryle fouragerer på tørlagte sand og mudderflader. Gravanden spiser primært Dyndsnegle, mens Hjejle og Alm. Ryle spiser forskellige smådyr som orme og små krebsdyr. Alle tre arter er jf. Natura 2000 basisanalysen i fremgang i området. Med baggrund i denne levevis og status for arterne i området vurderes det, at disse rastende trækfugle ikke er væsentlig påvirket af næringsstofbelastningen i Aalborg Bugt. Fjordterne og Klyde er ikke en del af udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 2, men er fundet ynglende i dette. Fjordternen har enkelte år haft enkelte ynglepar ved Stensnæs (Nordlige del af Aalborg Bugt) og er en art der normalt fouragere tæt på kolonien efter småfisk. Den er som følge heraf mere påvirkelig af en eventuel nedgang i fiskebestanden end de øvrige terner. Klyden yngler spredt og i svingende, men måske stigende antal (Stensnæs og Gerå) og fouragerer primært på lavt vand og i den øverste 19 Se Søgaard et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus, Grell (1998) og Skov- og Naturstyrelsen hjemmeside Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 64

65 Miljøgodkendelse del af mudderet efter rejer, børsteorme og krebsdyr. Med baggrund i denne levevis vurderes det, at klyden ikke er væsentlig påvirket af næringsstofbelastningen i Aalborg Bugt. Fuglebeskyttelsesområde 15 Fuglebeskyttelsesområde 15 grænser op til Fuglebeskyttelsesområde 2 i den allersydligste del af Aalborg Kommune. Ud over ovennævnte arter er Skarv og Stor Skallesluger en del af udpegningsgrundlaget. Skarven forventes primært at opholde sig i de lavvandede områder i Kattegat og er i fremgang i området og uden umiddelbare trusler. Stor Skallesluger er i tilbagegang, men opholder sig primært i Mariager Fjord, som Aalborg Kommune ikke har opland til. Hvinanden har en stabil bestand i Fuglebeskyttelsesområde 15, er meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af næringsstofbelastningen af Aalborg Bugt Nibe-Gjøl Bredning (- Halkær Bredning) I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning osv., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre belastet. Desuden er husdyrtrykket ikke stort i oplandet til Nibe-Gjøl Bredning (1,1 DE/ha 20 ) og oplandet er relativt lille i forhold til det marine areal. Det vurderes, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har betydelig sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Nibe-Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 21. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 22. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø/Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø/Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. 20 Tal for 2009 fra Conterra maj Se kort.htm 22 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EFhabitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 65

66 Miljøgodkendelse Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 23. Jævnfør Basisanalysen 24 er Naturtypen 1140 i Nibe-Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Der eksisterer ikke megen viden vedr. naturtypen ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe-Gjøl Bredning (+ Halkær Bredning) 26 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering, omend i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Det vurderes i VRD-basisanalyse II, at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe-Gjøl Bredning (- Halkær Bredning). Ifølge togtrapporter 27 for Limfjorden var der den 17. august 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe-Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe-Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo - heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe-Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Ifølge Markager et al. (2006) 28 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe- Gjøl Bredning. Markager et al konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe-Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. 28 % af fosforbidraget til Limfjorden stammer fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 29. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor 23 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EFhabitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 25 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 26 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Se Se side 36 i Markager et al (2006). Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 66

67 Miljøgodkendelse opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 30. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 31 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for, at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Ifølge ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræsset har løsnet sig, og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 32. Dybdegrænsen for ålegræsset i er perioden faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 33. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, 30 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 31 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II. 32 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 67

68 Miljøgodkendelse hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 34. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom Havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 35 tilsvarende denne. Tilsvarende Havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe-Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe-Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelses-område 1 er: Ynglefugle: Dværgterne, Havterne, Splitterne, Fjordterne, Brushane, Almindelig Ryle, Klyde og Skestork. Rastende: Toppet Skallesluger, Lysbuget Knortegås, Kortnæbbet Gås, Grågås, Pibeand, Krikand, Blishøne, Sangsvane, Pibesvane, Knopsvane, Hvinand og Taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe-Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (Hav-, Fjord-, Split-, og Dværgterne). Hav-, Split- og Dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for Fjordternen er usikker. For Havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet Skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset/undervandsplanter direkte som fødekilde herunder Lysbuget Knortegås, Pibeand, Blishøne, Sangsvane, Pibesvane, Knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 36 for Blishønen. Det vurderes, at Pibesvaner og Sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på 34 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004). 35 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007). 36 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 68

69 Miljøgodkendelse landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe- Gjøl Bredning. Lysbuget Knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 37, men arten vurderes til sammen med Blishøne, Knopsvane og Pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (Taffeland og Hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe-Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg, men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe-Gjøl-Halkær Bredning. Ynglefuglene Skestork, Alm. Ryle, Brushane og Klyde samt de rastende Kortnæbbede Gæs og Grågæssene er primært tilknyttet strandengene 38 (og slikflader for Klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe-Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 39, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Miljøstyrelsens vejledning vedr. afskæringskriterium for skadevirkning af nitrat og fosfor til overfladevande Miljøstyrelsens vejledning omfatter to dele. For det første skal det vurderes, om det pågældende projekt i sig selv påvirker vandområdet med mere end 5 pct. af den samlede næringsstofbelastning til området (1 pct. for særligt følsomme vandområder). Denne del af kriteriet er baseret på en DMUrapport 40 om, hvor stor en nitratudvaskning, der skal til, for at der kan konstateres en tilstandsændring i vandområder. Miljøstyrelsen antager ifølge vejledningen, at grænsen for at der kan ses en påvirkning, er den samme for fosfor som for nitrat. Den anden del af kriteriet omfatter en vurdering af, om det pågældende projekt i kumulation med andre projekter kan påvirke vandområdet negativt. 37 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 38 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 39 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 40 Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Faglig rapport fra DMU nr. 787, 2010 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 69

70 Miljøgodkendelse Ovenstående afskæringskriterium for kvælstof og de to beskrevne dele, der er genstand for vurdering, er udarbejdet i samarbejde med Kammeradvokaten, som har udtalt, at vurderingen er i overensstemmelse med habitatdirektivet. Natur- og Miljøklagenævnet har i afgørelser i efteråret 2010 stadfæstet vejledningen for så vidt angår belastning med kvælstof. Natur- og Miljøklagenævnet har i en sag 41 afgjort, at i tilfælde hvor arealer ligger i opland til Langerak (som ikke er et habitatområde), skal beregningerne foretages i forhold til Langerak, selv om habitatvurderingen handler om belastningen af de tilgrænsende habitatområder Aalborg Bugt og Nibe-Gjøl Bredning. Vurdering af projektet i kumulation I følge vejledningen må antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland ikke være stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, end den samlede husdyrproduktion (fx dambrug eller ny bebyggelse), der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen. Dette for at sikre, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. Miljøstyrelsens har i februar udgivet en oversigt, som viser den hidtidige udvikling i dyretrykket i de enkelte oplande fra 1. januar 2007 og frem til seneste indberetning til CHR. Natur- og Miljøklagenævnet har i en afgørelse fra fastslået, at udviklingen skal vurderes ved anvendelse af lineær regression. For oplandende i Aalborg Kommune: Vandopland DE i oplandet2011 Årlig ændring i DE beregnet med lineær regression Forklarings grad Sikker/ usikker tendens Nordlige Kattegat ,62 Sikker Langerak ,74 Sikker Nibe Gjøl ,92 Sikker Bredning Halkær Bredning ,58 Sikker NMK Nyhedsbrevet husdyrgodkendelse nr. 23 NMK af 24. november 2011 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 70

71 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune har ikke i perioden givet tilladelse til nye dambrug og der har været nedgang i foderforbrug for de eksisterende dambrug i Aalborg Kommune. I vandplanen beregnes den forventede baseline påvirkning i 2015 som den nuværende påvirkning (2005) korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen. I hovedopland Limfjorden finder følgende tiltag sted: Spredt bebyggelse: Forbedret spildevandsrensning Renseanlæg: Forbedret spildevandsrensning eller nedlæggelse Regnbetingede udløb: Etablering af sparebassin /separatkloakering Dambrug: Forbedret spildevandsrensning eller opkøb I følge vandplanen vil der ske reduktion i udledning af såvel N som P fra alle de nævnte kilder i perioden og Aalborg Kommune vurderer derfor, at der ikke i perioden vil være stigende belastning af vandområdet fra de omtalte kilder. Ændringen i husdyrtrykket i oplandet til Langerak i perioden er stigende og tendensen er sikker 44. Kvælstofudvaskning fra husdyrgødning fra den ansøgte husdyrproduktion vil derfor i kumulation med andre husdyrproduktioner kunne have en skadelig påvirkning på vandområdet og risikerer dermed at forringe tilstanden i de tilgrænsende habitatområder Nibe-Gjøl Bredning og Aalborg Bugt. Det er derfor ifølge Miljøstyrelsens vejledning 45 nødvendigt at stille skærpede vilkår til kvælstofudvaskningen fra den ansøgte produktion, således at kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne reduceres til et niveau svarende til planteavlsbrug. Natur- og miljøklagenævnet har i flere afgørelser fastslået, at beregningerne skal gennemføres med 10 % efterafgrøder. Samt at der er i beregningen skal ses bort fra de virkemidler, der i den oprindelige ansøgning er anvendt til overholdelse af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, jf Det er i forbindelse med sagsbehandlingen beregnet, at udvaskningen fra udbringningsarealerne vil være 43,4 kg N/ha/år, hvis bedriften blev drevet som planteavlsbrug dvs. uden husdyrgødning, med et plantesædskifte svarende til jordtypen og med 10 % efterafgrøder. Der er set bort fra de virkemidler i form af efterafgrøder, der er anvendt i den oprindelige ansøgning. Ansøger har herefter lavet en projekttilpasning i form af ekstra efterafgrøder), hvorefter udvaskningen fra arealerne bliver 38,7 kg N/ha/år. 44 Notat fra MST: Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om kvælstofudvaskning svarende til planteavl af 22. december Se fx Miljøstyrelsens notat af 14. marts NMK af 24. november 2011 Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 71

72 Miljøgodkendelse Aalborg kommune vurderer herefter, at projektet ikke i kumulation med andre projekter kan påvirke vandområderne negativt med kvælstof. Vurdering af projektet i sig selv Aalborg Kommune har vurderet, at Langerak kan karakteriseres som et lukket bassin 47. Udvaskningen næringsstoffer fra den ansøgte husdyrproduktion skal derfor være mindre end 1 pct. af den samlede udvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Beregningerne i tabel 1 viser, at der ikke vil være nogen belastning af vandområdet i form af nitratudvaskning som følge af anvendelsen af husdyrgødning fra det ansøgte projekt. Tabel 2 viser, at for så vidt angår fosfor vil den skønnede forøgelse i worst-caseudvaskning som følge af projektets fosforoverskud udgøre 0,01 %. af den samlede fosfortilførsel til Langerak. Ifølge afskæringskriteriet vil det ansøgte således ikke i sig selv have en skadevirkning på de aktuelle vandområder. Tabel 1: beregning af den ansøgte kvælstofudvaskning i forhold til den samlede udvaskning til vandområdet Langerak Opland til vandområdet, ha Dyrket areal 2009 i oplandet til vandområdet, ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år Udvaskning fra det dyrkede areal, t N/år (83 x 0,43 x /1000) 2006 Udvaskning fra øvrige opland (standard), t N/år (10 x 0,43 x 44959/1000 ) 193 Udvaskning i alt fra oplandet, t N/år 2199 Det ansøgte N- Udvaskning det ansøgte projekt, kg N/ha Jfr. B833-9E0B78E0AB0F/0/Vandoplande.pdf 48 Fra jordbrugsanalyserne Harmoni-areal fra Conterras analyse jan Beregnet ud fra Miljøportalens kort over reduktionspotentialet i oplandet, vægtet gennemsnit 51 Oplyst af Miljøstyrelsen: 83 kg N/ha for sandjord, 48 kg N/ha på lerjord Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 72

73 Miljøgodkendelse Langerak N- udvaskning plantebrug med handelsgødning og planteavlssædskifte, kg N/ha Forskel = ekstra udvaskning som følge af anvendelse af husdyrgødning, kg N/ha Tabel 2: overslag over fosforoverskud sat i forhold til den samlede fosfortilførsel til vandområdet Det ansøgte Areal i oplandet til Langerak, ha Fosforoverskud per hektar 2.6 % forøgelse i godkendelsesperioden Worst case udvaskning, kg P/ha pr. år 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P pr år 0.33 Belastning af Langerak Tab fra landbrugsareal, kg P ( ha, 0,2 kg P/ha) Tab fra udyrket areal, kg P ( ha, 0,08 kg P/ha) Øvrige kilder (bebyggelse) 53, kg P Samlet belastning, kg P Husdyrbrugets andel af påvirkningen % 0.01 Udspredningsarealer, der skråner kraftigt ned mod søer og vandløb, udgør en særlig risiko for fosforudledning til vandmiljøet via erosion og overfladeafstrømning. Aalborg kommune har vurderet, at alle arealerne har en begrænset risiko for erosion og overfladeafstrømning, hvorfor der ikke stilles vilkår vedr. dette. Konklusion På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at projektets udledning af kvælstof og fosfor til Aalborg Bugt og Nibe-Gjøl Bredning via Langerak hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområderne. Referencer: 52 Hvor godkendelsesperioden er 8 år og der regnes med art være ophobet 2000 kg P i de øverste 25 cm jord jfr Miljøstyrelsens vejledning. 53 Vi kender ikke det konkrete tal for området. Men ifølge basisanalysen var den samlede udledning af fosfor til Limfjorden i t. Denne mængde er fordelt på vandløbsoplandene i forhold til oplandsareal. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 73

74 Miljøgodkendelse Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag. Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. Miljøcenter Aalborg (juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Miljøcenter Aalborg (juni 2007): Natura 2000-basisanalysen Nordlige del af Natura 2000-område Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 74

75 Miljøgodkendelse Ringkøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Fejl! Hyperlinkreferencen er ugyldig. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr g_www.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt 80. Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 75

76 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 76

77 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 77

78 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 78

79 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 79

80 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 80

81 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 81

82 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 82

83 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 83

84 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 84

85 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 85

86 Miljøgodkendelse Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, LandMiljø 86

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Afgørelse om ikke-godkendelsespligt ved opførelse af tilbygning til minkhal på Fittingvej 50, 6623 Vorbasse Billund Kommune har den 2. juli 2015 modtaget

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Dispensation til naboskel

Dispensation til naboskel TEKNIK OG MILJØ MIKAEL JEPPESEN Nøvlingholmvej 10 7480 Vildbjerg Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8079 mikll@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.00-P19-66-15

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Emne: Afslag på miljøgodkendelse til husdyrbruget på Karl Schrøders Vej 3, 6500 Vojens

Emne: Afslag på miljøgodkendelse til husdyrbruget på Karl Schrøders Vej 3, 6500 Vojens Kristian Dam Karl Schrøders Vej 3 6500 Vojens. Dato: 18. januar 2013 Sagsident: 08/44897 Sagsbehandler: bimy Haderslev Kommune Teknik- og Miljøservice Miljø og natur Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: 19d-afgørelse, etab af opbevaringsanlæg 101011, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Læs mere

Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning. Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse

Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning. Ændring af vilkår i gældende miljøgodkendelse TEKNIK OG MILJØ Anne Marie og Leif Nørgaard Visgårdvej 3 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8079 mikll@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.00-P19-115-13

Læs mere

12 MILJØGODKENDELSE Pinnebjergvej 3 8620 Kjellerup

12 MILJØGODKENDELSE Pinnebjergvej 3 8620 Kjellerup 12 MILJØGODKENDELSE Pinnebjergvej 3 8620 Kjellerup Annonceres 2. juli 2015 Klagefristen udløber 30. juli 2015 Fristen for søgsmål udløber 2. januar 2016 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport.

I forbindelse med tilsynet blev der registreret en række oplysninger, som fremgår af vedlagte tilsynsrapport. 1 - - tilsynsbrev 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK TORSTEN SØNDERGAARD Miljøtilsyn på, Kommune har d. 11. august 2015 gennemført et

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele Søren Rovsing Glud Fælledvej 30a 8830 Tjele Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk Dato: 14-05-2013 Sagsnr.:

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af den 22. april 2015 Ødisvej 15, 6000 Kolding

Tillæg til miljøgodkendelse af den 22. april 2015 Ødisvej 15, 6000 Kolding Tillæg til miljøgodkendelse af den 22. april 2015 Meddelelsesdato 23. september 2015 Kolding Kommune Landbrug Nytorv 11 6000 Kolding Tlf.: 79 79 74 39 Tillæg til miljøgodkendelse efter husdyrlovens 11,

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010 Jørgen Jakobsen Ersholtvej 17 8670 Låsby Dato: 12. juni 2014 Sagsnr.: 14/35015 Afgørelse om afprøvning af miljøeffektive teknologier på svineproduktionen Østerskovvej 4, 8670 Låsby Skanderborg kommune

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald)

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Når der nedenfor konstateres forhold, der ikke er i orden

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø.

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø. #BREVFLET# Click here to enter tet. prøve Aalborg Kommune, Miljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Industribejdsning Nord ApS Assensvej 4 9220 Aalborg Øst Sendt til: srn@industribejdsning.dk 23.

Læs mere

Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer

Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer GEO, Helle Hansen Sødalsparken 12 8220 Brabrand 8. juni 2015 Tilladelse til boring af 10 overvågningsboringer Beliggenhed Thyborøn. Placeringen fremgår af kortbilaget AnlægsID Boringer 10 boringer til

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Miljøgodkendelse af ejendommen Andholmvej 16, 6230 Rødekro

Miljøgodkendelse af ejendommen Andholmvej 16, 6230 Rødekro Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Kultur, Miljø & Erhverv Miljø og landbrug Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Dato: 03-10-2014 Sagsnr.: 13/32659 Dok.nr.: 258358/14 Kontakt: Morten

Læs mere

Miljøgodkendelse til vilkårsændring. Stenløse Genbrugsstation. Toppevadvej 28, 3660 Stenløse. august 2015. Egedal Kommune. Center for Teknik og Miljø

Miljøgodkendelse til vilkårsændring. Stenløse Genbrugsstation. Toppevadvej 28, 3660 Stenløse. august 2015. Egedal Kommune. Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Tlf: 7259 6000 Mail: kommune@egekom.dk www.egedalkommune.dk Miljøgodkendelse til vilkårsændring Stenløse Genbrugsstation Toppevadvej 28, 3660 Stenløse august 2015

Læs mere

Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk. Den 23. december 2014

Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk. Den 23. december 2014 Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk Den 23. december 2014 Sæbyvej 11 B - Afgørelse - Anmeldeordning - 29 - Etablering af gyllebeholder Skive Kommune har den 25. februar

Læs mere

Miljøgodkendelse. af husdyrproduktion og udbringningsarealer Østergyden 36 5600 Faaborg

Miljøgodkendelse. af husdyrproduktion og udbringningsarealer Østergyden 36 5600 Faaborg Miljøgodkendelse af husdyrproduktion og udbringningsarealer Østergyden 36 5600 Faaborg Denne godkendelse er givet til CVR-nr. 14 48 11 76, Stensgård v/jan Villebro, Østergyden 36, 5600 Faaborg. Miljøgodkendelsen

Læs mere

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro.

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro. Til Mariagerfjord Kommune Natur og Miljø Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Hobro 02-12-2014 Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen

Læs mere

Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen

Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen Miljøtilsyn med landbrug på Bornholm Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen Natur & Miljø Baggrund og formål Landbruget

Læs mere

Afgørelse om tillægsgodkendelse til miljøgodkendelse af svinebruget Klattrupvej

Afgørelse om tillægsgodkendelse til miljøgodkendelse af svinebruget Klattrupvej Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Digital annoncering Aabenraa Kommunes hjemmeside Dato: 27-03-2014 Sagsnr.: 14/2075 Dok.løbenr.: 50042/14 Kontakt: Lene Kragh Møller Direkte tlf.: 73768235

Læs mere

12 Tillæg til Miljøgodkendelse. svineproduktionen. på Baskærvej 5, 8370 Hadsten

12 Tillæg til Miljøgodkendelse. svineproduktionen. på Baskærvej 5, 8370 Hadsten 12 Tillæg til Miljøgodkendelse af svineproduktionen på Baskærvej 5, 8370 Hadsten Godkendelsesdato den 7. september 2012 1 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Baskærvej 5, 8370 Hadsten Matrikel

Læs mere

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk Haderslev Kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 14 bhal@haderslev.dk 27. februar 2015 Sagsbehandler: Britt

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg til miljøgodkendelse. HedeDanmark A/S Døvlingvej 6, 6933 Kibæk. Sagsnr.: 09.02.00-P19-9-15

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg til miljøgodkendelse. HedeDanmark A/S Døvlingvej 6, 6933 Kibæk. Sagsnr.: 09.02.00-P19-9-15 TEKNIK OG MILJØ Tillæg til miljøgodkendelse HedeDanmark A/S Døvlingvej 6, 6933 Kibæk Sagsnr.: 09.02.00-P19-9-15 Dato: 18. februar 2015 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens adresse

Læs mere

12 Miljøgodkendelse. af kvægbruget. Vejbjerggård. Vejbjergvej 3, Humlum, 7600 Struer. den 27. juli 2015

12 Miljøgodkendelse. af kvægbruget. Vejbjerggård. Vejbjergvej 3, Humlum, 7600 Struer. den 27. juli 2015 12 Miljøgodkendelse af kvægbruget Vejbjerggård Vejbjergvej 3, Humlum, 7600 Struer den 27. juli 2015 Miljøgodkendelse i henhold til 12 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug jf. LBK nr. 1486

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Tilladelse til hjortefarm på ejendommen Gårdbækvej 12, 6340 Kruså

Tilladelse til hjortefarm på ejendommen Gårdbækvej 12, 6340 Kruså Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Kultur, Miljø & Erhverv Miljø og landbrug Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Dato: 19-5-2015 Sagsnr.: 15/1176 Dok.nr.: /15 Kontakt: Tina Ketelsen

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse Ribevej 84, 6500 Vojens

Revurdering af miljøgodkendelse Ribevej 84, 6500 Vojens Revurdering af miljøgodkendelse Ribevej 84, 6500 Vojens Jf. 41 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009) 27. april 2015 Haderslev Kommune Datablad Revurdering

Læs mere

Østervang Sjælland A/S

Østervang Sjælland A/S Østervang Sjælland A/S 19. august 2015 journalnummer 15/1958 KS AnniJJ Tilladelse til horisontalt jordvarmeanlæg Stevns Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering og drift af jordvarmeanlæg. Tilladelsen

Læs mere

Miljøgodkendelse af. Lærkenborgvej 6, 7800 Skive

Miljøgodkendelse af. Lærkenborgvej 6, 7800 Skive af ammekvæg og slagtekalveproduktion på Lærkenborgvej 6, 7800 Skive efter 12 i husdyrloven INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 1 Resumé og samlet vurdering... 5 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse...

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Miljøgodkendelse af Kvægbruget Nørregårdvej 5, 6372 Bylderup - Bov

Miljøgodkendelse af Kvægbruget Nørregårdvej 5, 6372 Bylderup - Bov Miljøgodkendelse af Kvægbruget Nørregårdvej 5, 6372 Bylderup - Bov 12 Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug med senere ændringer Godkendelsesdato:

Læs mere

Miljøgodkendelse af 7. 12. 2009 gældende for husdyrbruget beliggende på adressen

Miljøgodkendelse af 7. 12. 2009 gældende for husdyrbruget beliggende på adressen Returadresse Land og Vand, Landbrug Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Kim Gohr Nielsen Vennervej 28, Velling 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Inga-Merethe Plauborg Larsen Direkte telefon 9974 1543 E-post

Læs mere

11 miljøgodkendelse. af kvægbruget. Esthauge. Langergårdvej 12, Resen, 7600 Struer. Den 1. juni 2011

11 miljøgodkendelse. af kvægbruget. Esthauge. Langergårdvej 12, Resen, 7600 Struer. Den 1. juni 2011 11 miljøgodkendelse af kvægbruget Esthauge Langergårdvej 12, Resen, 7600 Struer Den 1. juni 2011 Miljøgodkendelse i henhold til 11 i lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

Matr. nr. 4a m.fl. Gislinge by, Gislinge

Matr. nr. 4a m.fl. Gislinge by, Gislinge UDKAST Miljøgodkendelse til Adelers Allé 208, 4532 Gislinge Efter 12 i husdyrgodkendelsesloven Holbæk Kommune Xxxx DATO Datablad: Holbæk Kommune By og Landskab 12 miljøgodkendelse til Adelers Allé 208,

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Boringsoplysninger Boringerne er ansøgt som A-boring. De i ansøgningen opgivne boringsdata og placering af boringerne fremgår af bilag 1.

Boringsoplysninger Boringerne er ansøgt som A-boring. De i ansøgningen opgivne boringsdata og placering af boringerne fremgår af bilag 1. Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund att. Affaldskontoret Tom Henrik Johansen Dato Sagsbehandler J.nr. 18. juni 2015 dmikk 09.08.26-P19-9-15 Tilladelse til etablering af 5 stk. moniteringsboringer

Læs mere

Tillæg 1 til miljøgodkendelse

Tillæg 1 til miljøgodkendelse Tillæg 1 til miljøgodkendelse Svinebruget på Lindåhøje 7, 8530 Hjortshøj Den 3. juli 2013 Indhold Datablad... 1 Resumé... 2 1 Afgørelse... 3 2 Generelle forhold... 4 2.1 Omfang... 4 2.2 Gyldighed... 4

Læs mere

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Tillægget er meddelt den 21. november 2013

Tillægget er meddelt den 21. november 2013 Tillæg til miljøgodkendelse, Spøttrup Mark 2, v/ Spøttrup Svineproduktion ApS, Spøttrup Mark 7,, Tillæg til godkendelse meddelt den 14. september 2010 Tillægget er meddelt den 21. november 2013 Tillæg

Læs mere

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig Steen Lundgaard Madsen Houdamvej 20 Vandborg 7620 Lemvig 28. maj 2015 Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig samt Afgørelse på VVM-screening af husstandsmølle

Læs mere

Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev

Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport til offentliggørelse efter

Læs mere

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer

Dispensation til oprensning og tilladelse til udvidelse af et vandhul beliggende på matr. nr. 18a Voer By, Voer Lars Bisgaard Simonsen Voer Gade 11 8950 Ørsted TEKNIK OG MILJØ Dato: 2. juni 2015 Reference: Peter Clausager Rasmussen Direkte telefon: 89591180 E-mail: pcr@norddjurs.dk Journalnr.: 15/2809 Dispensation

Læs mere

Udkast. Miljøgodkendelse. af husdyrbruget. Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast

Udkast. Miljøgodkendelse. af husdyrbruget. Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Miljøgodkendelse af husdyrbruget Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast - efter 12 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: [dag]. [mdr.] [år] 1 2 Ib Nielsen Toftlundvej

Læs mere

Tillægsgodkendelse til miljøgodkendelsen af svinebruget Østergård, Nr. Hostrup Bygade 15, 6230 Rødekro, matr.nr. 245 m.fl. Nr.

Tillægsgodkendelse til miljøgodkendelsen af svinebruget Østergård, Nr. Hostrup Bygade 15, 6230 Rødekro, matr.nr. 245 m.fl. Nr. Kultur, Miljø & Erhverv Team Miljø Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Dato: 10-11-2014 Sagsnr.: 14/31344 Dok.nr.: 39 Kontakt: Tina Ketelsen Direkte

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2.

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2. M2PLUS ApS Svend Engelunds Vej 11 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Jesper Runge Madsen Direkte 7257 7364 jrm@jammerbugt.dk

Læs mere

Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 19. september 2008

Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 19. september 2008 Returadresse Land og Vand, Landbrug Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Søren Christensen Ånumvej 150 6900 Skjern Sagsbehandler Dorthe Juul Direkte telefon 9974 1517 E-post dorthe.juul@rksk.dk Dato Sagsnummer

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

11 Miljøgodkendelse L o v b e k. n r. 1 4 8 6 a f 4 / 1 2 2 0 0 9 o m m i l j ø g o d k e n d e l s e m. v. a f hus dyr br ug

11 Miljøgodkendelse L o v b e k. n r. 1 4 8 6 a f 4 / 1 2 2 0 0 9 o m m i l j ø g o d k e n d e l s e m. v. a f hus dyr br ug 11 Miljøgodkendelse L o v b e k. n r. 1 4 8 6 a f 4 / 1 2 2 0 0 9 o m m i l j ø g o d k e n d e l s e m. v. a f hus dyr br ug Kvægbruget Helledivej 34, 9490 Pandrup Godkendelsesdato / offentliggørelse:

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Christian Michael Keller Frederiksberg Alle 26,4. tv 1820 Frederiksberg C Den 8. juli 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller

Tilladelse til underføring nr. 1 under vandløb ved Østrup Vindmøller 1 - Krydsningstilladelse 1 Østrup Vindmøller Hører til journalnummer: 06.02.16-P19-2-15 Jysk Vindenergi Aps Strømmen 6 9400 Nøresundby Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257

Læs mere

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE. Fjerkræfarm Nr. Økse Engvej 15, Arentsminde, 9460 Brovst

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE. Fjerkræfarm Nr. Økse Engvej 15, Arentsminde, 9460 Brovst REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE Fjerkræfarm Nr. Økse Engvej 15, Arentsminde, 9460 Brovst Godkendt den 5. december 2006 af teknik- og miljøudvalget Sagsnr. 1849-5933 OPLYSNINGER OM BEDRIFTEN Landbrugets

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Miljøgodkendelse af Kvægbruget Goldbækvej 13, 6230 Rødekro

Miljøgodkendelse af Kvægbruget Goldbækvej 13, 6230 Rødekro Miljøgodkendelse af Kvægbruget Goldbækvej 13, 6230 Rødekro 11 Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug med senere ændringer Godkendelsesdato: 19. juli

Læs mere

Der foretages ingen bygningsmæssige ændringer i forbindelse med udvidelsen.

Der foretages ingen bygningsmæssige ændringer i forbindelse med udvidelsen. Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Kultur, Miljø & Erhverv Miljø Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 06-05-2015 Sagsnr.: 14/32199 Dok.løbenr.: 121295/15 Kontakt: Tina Ketelsen Direkte

Læs mere

Thomas Søgaard Skou Jebjergvej 2 8870 Langå. Landzonetilladelse til sammenbygning af to boligbygninger.

Thomas Søgaard Skou Jebjergvej 2 8870 Langå. Landzonetilladelse til sammenbygning af to boligbygninger. Thomas Søgaard Skou Jebjergvej 2 8870 Langå Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 Landzonetilladelse til sammenbygning af to boligbygninger. Afgørelse

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

MILJØGODKENDELSE af slagtekalveproduktion på Bækgården Resenvej 2, 7470 Karup efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v.

MILJØGODKENDELSE af slagtekalveproduktion på Bækgården Resenvej 2, 7470 Karup efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. MILJØGODKENDELSE af slagtekalveproduktion på Bækgården Resenvej 2, 7470 Karup efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Datablad...4 1. Resumé og samlet vurdering...5

Læs mere

Dispensation fra søbeskyttelseslinjen og lokalplan til tilbygning til klubhus

Dispensation fra søbeskyttelseslinjen og lokalplan til tilbygning til klubhus Sorø Roklub Att.: Bjarne Hjorth Rådhusvej 8 4180 Sorø Dispensation fra søbeskyttelseslinjen og lokalplan til tilbygning til klubhus Den 29. maj 2015 J.nr. 340-2014-20009 Sag vedr. 4149 Sorø Roklub har

Læs mere

Dan Stone ApS. Rolighedsvej 3. Thorsø. Landzonetilladelse

Dan Stone ApS. Rolighedsvej 3. Thorsø. Landzonetilladelse Dan Stone ApS Rolighedsvej 3 Thorsø Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Landzonetilladelse Afgørelse Favrskov

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på Vestre Skivevej 130a, Sjørup 8800 Viborg

Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på Vestre Skivevej 130a, Sjørup 8800 Viborg af svineproduktionen på Vestre Skivevej 130a, Sjørup 8800 Viborg efter 39 og 41 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Lov nr. 1486 af 4. december 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé og samlet vurdering...

Læs mere

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17.

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 348 Fredensborg and og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk Sagsnr. 15/8562 17. marts 215 Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til sø og

Læs mere

Egelund, Bøllundvej 15, 7330 Brande

Egelund, Bøllundvej 15, 7330 Brande Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 7. januar 2008 for svinebruget Egelund, Bøllundvej 15, 7330 Brande - efter 12 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: 29.

Læs mere

Kortmateriale er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 651-600/2000

Kortmateriale er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 651-600/2000 Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk 12 Miljøgodkendelse af kvægbruget Regin D. Lassen Odinsgaardsvej 5 7270 Stakroge Afgørelsesdato: X. XX 2014

Læs mere

Tillægsgodkendelse til miljøgodkendelsen af svinebruget Kærhave, Hesteløkken 4, 6340 Kruså

Tillægsgodkendelse til miljøgodkendelsen af svinebruget Kærhave, Hesteløkken 4, 6340 Kruså Teknik og Miljø Miljø og Landbrug Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Tlf. : 73 76 76 76 Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Dato: 14-09-2012 Sagsnr.: 12/42715 Dok.nr.: 9 Kontakt: Tina Ketelsen Direkte

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1.

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1. Erhverv J.nr. Udsendt: 8. september 2011 Revideret: 20. december 2011 Miljøstyrelsens vejledning til kravene i 15 a i husdyrgødningsbekendtgørelsen om etablering af beholderbarrierer, terrænændringer og

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opsætte 2 midlertidige pavilloner på ejendommen matr.nr. 492d Holm, Nordborg, der ligger på Baunbjergvej 13, Holm, 6430 Nordborg.

Læs mere

Grundejer: A/S Ikast Betonvarefabrik, Lysholt Alle 4, 7430 Ikast / IBF Hedehusene, Beredskabsvej 12, 2640 Hedehusene

Grundejer: A/S Ikast Betonvarefabrik, Lysholt Alle 4, 7430 Ikast / IBF Hedehusene, Beredskabsvej 12, 2640 Hedehusene Dansk Miljøforbedring ApS Søndre Mellemvej 9 4000 Roskilde By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 15. september

Læs mere

Tillægsgodkendelse af det økologiske fjerkræbrug Ingebølvej 15, 6392 Bolderslev

Tillægsgodkendelse af det økologiske fjerkræbrug Ingebølvej 15, 6392 Bolderslev Kultur, Miljø & Erhverv Byg, Natur & Miljø Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Dato: 31-07-2013 Sagsnr.: 11/44250 Dok.nr.: 61 Kontakt: Tina Ketelsen

Læs mere

Glen Poulsen Boldingvej 5 7250 Hejnsvig. Landzonetilladelse til etablering af hoppepude samt lovliggørelse af BMXcykelbane.

Glen Poulsen Boldingvej 5 7250 Hejnsvig. Landzonetilladelse til etablering af hoppepude samt lovliggørelse af BMXcykelbane. Glen Poulsen Boldingvej 5 7250 Hejnsvig Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Landzonetilladelse til etablering

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

12 Miljøgodkendelse L o v b e k. n r. 1 4 8 6 af 4/12 2 0 09 om m i l j øg o dk e nd e l s e m. v. a f h us d y r b r ug

12 Miljøgodkendelse L o v b e k. n r. 1 4 8 6 af 4/12 2 0 09 om m i l j øg o dk e nd e l s e m. v. a f h us d y r b r ug 12 Miljøgodkendelse L o v b e k. n r. 1 4 8 6 af 4/12 2 0 09 om m i l j øg o dk e nd e l s e m. v. a f h us d y r b r ug kvægbruget Hedevej 24, 9430 Vadum Godkendelsesdato / offentliggørelse: 7. januar

Læs mere

Miljøgodkendelse af kvægproduktion

Miljøgodkendelse af kvægproduktion Dato: 05-01-2015 Miljøgodkendelse af kvægproduktion Højgårdsvej 3, 6623 Vorbasse Januar 2015 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk Journalnr.:

Læs mere